DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 6 Minneapous, Minn., izte Mars, 1952 72de aarg. Bøn og faste Mark. 9, 17-29 John Rim mereid 1 teksten læser vi om cn far, som bringer sin sykc gut til Jesu disciple, for at faa hjælp imot cn uren, stum og... Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 6 Minneapous, Minn., izte Mars, 1952 72de aarg. Bøn og faste Mark. 9, 17-29 John Rim mereid 1 teksten læser vi om cn far, som bringer sin sykc gut til Jesu disciple, for at faa hjælp imot cn uren, stum og dpv aand, men ogsaa at disciplene jæad hjxlpcslose og intet kunde gjøre paa grund av deres va nt ro. f■ Straks før denne begivenhet hadde nogen av dis ciplene v æ rt med Jes u s paa f roklar clscns bjerg hvor Peter syntes det var saa godt at være, at han vilde bygge og bo der. Men her paa vor pilgrimsvandring biir stundene paa forklarelsens bjerg helst meget korte. Det er i hverdagslive ts st ratv og strid iblandt motgang, sygdom, npd og synd vi skal staa vor prø- vc her i livet. "Med dit savn og med din lykke, med dit haap og med din tro, skal du paa det jevne bygge op til stjernerne cn bro." Og med vor tro synes det som oftest at vatre smaat bevent for de fleste av os. Det var nok ydmygende for disciplene ogsaa dette, at de intet kunde gjøre. Jesus hadde jo git dem magt til at helbrede sygdomme og ur drive onde aand er i hans navn. Og vi Ixscr jo om, at endog aanderne var dem lydige i hans navn. Men i dette tilfælde stod de aldeles magtesløse. Jesus fortalte dem ogsaa hvor for: “Dette slags farer ikke ut uten ved faile og bon." Feilen var altsaa hos disciplene som ikke hadde vært nok hengie til faste og bøn. Naar faste og bon for sømmes faar vantroen overhånd og da staar vi mag- tcsløsc ovenfor de onde og urene aander. Det var nok smertelig for Jesus, som netop kom nyi fra for- klarclscns bjerg at finde sine egne disciplcr i cn slik stilling, hjælpeløse og haanet av verden. Det maa nok ogsaa smerte ham mangen cn gang naar han ser paa os, som bekjender os for hans disciplcr, og som vel ogsaa er det ved troen, men someallikcvcl saa ofte staar hjælpeløse paa grund av vantro eller saa liten tro fordi vi feiler at leve mer løst fra ver den og hengie til ham i bon og faste. Men det er- altid et lysglimt i mørket naar man vet at Jesus er nær og altid villig til at hjælpe sine feilende disciplcr. Fo r ham er ingen ting u mulig. "Før ham til mig!” Ja, det er losningen ogsaa fur os: At komme til Jesus med alle vore vanskelighe ter og skrøpcligh ctcr. D et er. ogsa a vo rt privilegium . s om kristne at faa være med at bringe vore kjære til Jesus i bøn. ' Mange forældre som fra spatdcstc barneår lur op- drgt sine barn i gudsfrygt, og brakt dem med sig til discipvUlokkcn — Guds hus — for at de der skal oplæres i Guds budskap og sandhete vrkjcndclsv, 111.U se paa at deres kjære tilsynelatende opforer sig som om de er bande stum oneliw naar det angår de ugu delige ting. Men dg-mældcr det ikke at tape troen paa Jesus, som baaelc vil ogkgn hjælpe. Ilan er en Gnd som borer bonner! Det kier tusener .bevidne, som har tat sin tilflugt til ham iVin nod. Hallcsby skriver i en av sine boker at han Fur erfare rikelig i sit liv velsignelsen av sine foraldres bonner. Og hvem er det vel som har hat troende forældre og ikke kan si det samme? Lykkelig de mennesker som har hat troende og bedende forældre. De skal faa erfare Herrens velsignelse i sin slcgt til rusen laid. Men paa den andre side igjen hvor fattige de dog er sum ingen har til at be for sig. Liter skal det gavne dem at de arver timelige rigdomme, som fortæres av mol og rust. og er til ingen nytte naar dodvn melder sig. Men Jesus nævner ogsaa "faste” i forbindelse med bon. Dette er et ord som i vor nydclscssykc tid ikke ofte biir nævnt. Men det er" ikke desto mindre nød vendig for dem som vil leve Guds naadcs herlighet ' Med faste forstaar vi avholdenhet, sclvfornegtclsc eller at gi avkald pin det som cn ellers kunde ha ret "til at nyte. for eget velvære og velbehag, for at vi desto bedre kan leve og tjene vore medmennesker. Jesus er det stor ideal ogsaa her. Han gav avkald paa himlens herlighet, og levet sit liv i sclvforneg- tende og opofrende tjeneste for andre. Dette er den (Fortsat paa side }) Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet 204 cTMaMfMlN0É' M. Nr. 6 t zte Mars, 1952 " 72de aarg. "SØNDERRIVE EDERS HJERTER OG IKKE EDERS KLÆR, OG VEND OM TIL HERREN EDERS GUD" Slik taler Herren gjennem profeten Joel til folket paa hans tid. Herren ser til hjertet. Det er hjertets hclc... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet 204 cTMaMfMlN0É' M. Nr. 6 t zte Mars, 1952 " 72de aarg. "SØNDERRIVE EDERS HJERTER OG IKKE EDERS KLÆR, OG VEND OM TIL HERREN EDERS GUD" Slik taler Herren gjennem profeten Joel til folket paa hans tid. Herren ser til hjertet. Det er hjertets hclc hengivelse han vil ha. Er ikke hjertet ret for Gud, er alle ytre tegn paa bod nyttesløst:. Som tegn paa bod og sorg søngerrev østerlændin gen sine klær og strødde aske paa sit hode. Pag den maate kunde han kanske gi utseende av at han følte sorg over synd og angret den. Men Herren som ser det skjulte hos mennesket, saa at disse ytre tegn paa bod ofte var bedragelige, i hjertet var ingen sand smerte over synd og ingen trang til omvendelse. Det er dette slags sindelag Jesus advarer imot i bjergprxkcncn: ''Naar I faster, da skal I ikke gaa med mørkt aasyn som hyklerne, for de gjør sit an sigt uk sandelig, for at menneskene skal se at de fa ster; sandelig sier jeg eder: De har allerede faat sin løn." Den løn disse mennesker søkte var folks be- undring. De vilde ansees som rigtig fromme, og blev de anerkjendt som slike var de tilfreds. Hyklere er ikke cn utdød race. Nogen av dem lever endnu. Ja, kanske nogen hver av os huser cn hykler i vor barm. Der er vel derfor Jesus saa ofte sier til sine disciplcr: "Vaak og bed, at I ikke falder Vi er nu i fastetiden. Vi skal i aanden folge Jesus paa hans lidelscsvci op til Jerusalem. "Se, vi gaar »p til Jerusalem, og alt det som er skrevet av presse rene om Menneskespnnen skal fuldbyrdes. For han skal overgis til hedningene og bli spotter og haanet og spyttet paa, og de skal hudstrykc ham og slaa ham ihjel, og paa den tredje dag skal han opstaa." Slik forsøkte Jesus at forberede sine disciplcr for det som maatte ske. Hvor det maatte ha smerter ham at ”de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjpntc ikke hvad han sa.” Maatte vort hjerte og sind vatre aapent saa Guds ord kan faa tale til os om det forunderlige som sker, naar Guds hellige Son gir sig selv hen som sonoffer for vor synd. Forstanden staar stille overfor dette: Gud blev menneske, rok paa sig den hele slegts synd og skyld. Den hellige dpde for syndere. Skaperen blev pint og drtept av sin egen skapning. Han som i kjærlighet tilbød menneskene evig frelse, blev mørt med motstand, hat, blev forkastet av sine egne og korsfæstet. Hvor f orfærdelig e r dog syndefaldets føl ger, og hvor er Guds kjærlighet uutgrundelig, at han kunde elske og hengi sig for slik en slegt. Sæt dig stille ned og grund paa dette. Da maa du nok med sangeren utbryte: "O Jesus, som har elsket mig, ja med s aa overm aatc aldeles ubegripelig cn kjærlighet og naade, o tænd mit hjerte op igjen med kjærlighetens iver, a t jeg giver mig ganske til dig hen. og altid hos dig bliver! Det var din hjert ens kjærligh et, der bragte mig den naade, at du for mine synder led den haardc dødsens vaade, ak, maatte jeg din pines sak, de dype naadens gru nde saa tilst und c, at sjælen nat og dag til dig opløftes kunde!" Se paa ham, smerternes mand, som gik taalmodig den tunge vei til Golgata for at frelse dig fra evig fortapelse, frelse dig ind i sit rike til evig fred og Der er megen god, opbyggelig litterat ur skrev et særlig med henblik paa fasten, som kan være til hjælp og veiledning. Men den maa ikke ta pladsen for selve Ordet. Det gjælder fremfor alt at gaa til selve kilden, der at hente lys, veiledning, tugt og Den norske bibel er skrevet paa folket sprog, let læselig, saa man har ikke den undskyldning, som ofte brukes naar det angaar læsning av den en gelske bibel, at sproget cn gammeldags og vanskelig Bibelen er Guds eget ord, hans budskap til os. Hans ord maa da være av meget større betydning end menneskelig rale. H^or vi hører efter og lægger noic fgt paa naar en frcmstaacndc mand taler, og haaper at han har et forløsende ord at si i disse kri tiske tider. Men som oftest biir vi skuffet. Det for- løsende ord findes kun i bibelen. Show less
DjVu hidden text layer 1 11 FOLKEBLADET s tedets prest. Alle bymenigheter har si n e menigh ets hus, hvor de samles til forenings fester, møter, bibelti mer, og som oftest er det kontorer der for en av prestene. Peder Nilsen Aga STORE MENIGHETER Ingen vantro fik se Jesus efter hans opstandelse... Show moreDjVu hidden text layer 1 11 FOLKEBLADET s tedets prest. Alle bymenigheter har si n e menigh ets hus, hvor de samles til forenings fester, møter, bibelti mer, og som oftest er det kontorer der for en av prestene. Peder Nilsen Aga STORE MENIGHETER Ingen vantro fik se Jesus efter hans opstandelse Tomas hadde sagt at han vilde ikke tro fpr han fik se. Men Tomas elsket Jesus og hadde vandret med ham i tre aar. Hans tvil var ikke tross, men en bræn dende længsel efter at-faa se. Derfor skylder den kristne kirke Tomas saa meget. Han findes ogsaa . blandt de 11 efter at Jesus var opfaren til himmels. Ap. Gj. i, 13. Men efter Joh. 20, 24 var Tomas ikke sammen med de andre 10 da Jesus kom. Jesus var usynlig for verden fpr sin død, og han er usynlig for verden efter sin opstandelse. De 11 disciple, Jesu mor og nogen kvirzder holdt samdrægtig ved i bønnen. Og der .var samlet en flok paa omkring 120. Dette er grundstokken eller, som vi kalder "The charter members,” av den ny testa- rncntligc menighet. Vi Isser videre om pinscundcrct, Ap. Gj. 2, og kommer til vers 41. "De som nu rok imot hans ord, blev døpte, og der lagdes til paa den dag omkring 3000 sjæle.” Disse blev altsaa lagt til de ego. La os nu ikke glemme det arbeide som var gjort forut: Der er profetene, og der er den vældige ør- kenens profet — døperen Johannes. Der er Jesus og hans disciples virksomhet i hele j aar. "Ti her er det er sandt ord, at en saar og en anden høster. Jeg har utsendt eder for at høste det som ikke I har ar- bcidct med; andre har hat arbeidet, og I er komne ind i deres arbeide." Joh. 4, 37-38 . Hvem av os maa ikke forbauses naar vi kommer paa en ny arbejdsmark og finder ikke alene menig heter vel organisert,, men kirker bygget ofte i stor fattigdom utover prærien og ind gjennem skogene? Ofte var menighetene smaa — en ringe begyndelse. Men menighetens hode og herre har sagt: Hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem. Matt. r8, 20. En og dog mange. Mange og dog en. Det er et kors for tanken. Jesus har ikke fortalt hvor stor hver menighet skulde være. Det vilde stride mot den "ringe begyn- dclsc.” Hvor der er liv, er der ogsaa veksle Men naar antallet av medlemmer overstiger zooo, da er det paa tide at flytte ut og bygge nye menigheter og nye for- samlingshus. Jeg har aldrig vært en beundrer av store menigheter, for der gaar det ikke saa noic til. Heller ikke kan nogen overbevise mig om at 3000* i en forsamling kan gjore saa meget arbeide som joo medlemmer i 6 forsamlingen kan gjore. Dernæst kommer kappestriden om hvem der kan samle det største antal medlemmer, især i de store, byer, og da tjar man det ikke saa nøic med kvaliteten, hvor der paa katolsk vis bare spørres om kvantiteten. Jødene var spredt omkring i mange lande, men nu bodde der i Jerusalem gudfrygtige mxnd fra alle folkeslag for at feire fest, og de fik opleve en fest, der aldrig glemmes, og naar de drog hjem bragte de budskaøbt mcc[ sig. Det forklarer den hurtighet hvorved evangeliet blev kjendt videnom, og for kyndt i synagogene. Men jødene mente, at bare de var jøder av Abrahams ætt, saa var det nok, da var de selvskrevne til Guds rike. Derav kom det frygte lige hat og bitre motstand blande jødene som et folk. Det samme syn og sindelag finder vi i den katol ske kirke. Bare du er katolik og gik duelig til kirken, saa er det alt som trænges. Men her gjxldcr det Guds rikc, at Herrens Aand faar bo i hjertene og regjere dem efter ordet. Om brødremenigheten læser vi, at den blev stor og maat- tc deles op i mindre grupper. Og i Norge er der tegn til at massemenigheter ikke er det bibelsk ideelle. Naar var det at en sak blev god ved at bli stor? Taarnbygningen i Babel gir svarr Naar menneskene vilde stige op, maatte Herren stige ned og forvirre de res sprog, saa den ene ikke forstod den anden. Den katolske kirke er biir stor, men er den blit god eller bedre Rusland har vel det største landomraade i ver den; men er det blit et godt land at bo i? De millioner som bor der, kan svare. De faa, som har tilranet sig magten roser systemet, mens de andre millioner lider under tyranniets tryk. Løgnen har faat hæderspladsen i landet. Og det arme folk skal nu op drages til at tro løgnen, som farer frem paa lette ben, mens sandheten kommer efter, om den er sen. Det er noget stort ved dette at prest og menighet ved samdrægtig arbeide kan fordobles paa nogen aar og samle store skarer om ord og sakrament. Det er grund til glæde for mennesker og cnglc. Men saa kommer apostelens undervisning om at bygge med guld, sølv og kostelige stene — ikke med træ, høi og straa . . . Hvordan enhvers verk er, det skal ilden prøve, i Kor. 3, 12-13. Det er saa vanskelig at følge Elling Eielscns motto: "Omvendt eller paa omvendelsens vei,” da ingen vet hvad dy er i et menneske. Men disse, som vi opror er døpte mennesker, og ved daap opror vi de udøpte. Ved konfirmationen faar de der døptcs som spædbarn, anledning til at gjenta sit daapsløftc, love at forbli i troen og motta velsignelsen. Ved trocsbckjcndclscn biir de berettiget til nadveren. Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET UH FRA AARSMØTET H. C. Caspersen Aarsmøter for Den Lutherske Frikirke holdtes dette aar i Fargo. Hvad fremmøtet angaar var det et godt middclaars med ;oo indskrevne, prester og delegater iberegnet. S aavidt hu s k e s var d er i;6 pre ster, resten var... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET UH FRA AARSMØTET H. C. Caspersen Aarsmøter for Den Lutherske Frikirke holdtes dette aar i Fargo. Hvad fremmøtet angaar var det et godt middclaars med ;oo indskrevne, prester og delegater iberegnet. S aavidt hu s k e s var d er i;6 pre ster, resten var menighetsvalgte, eller selvvalgte, re presentanter. Alt gik godt og vel, og programmet fulgtes, saa at si, til punkt og prikke. Det var det $6de aarsmøte for vor kirkeavdeling, regn et fra organisationsaaret 1897, men e gentlig var det det gyde, for aaret "forur, nemlig 1896, holdtes møtet av Augsburgs Venner i Fargo, hvor da ogsaa den komite blev tilsat som skulde utarbeide prin cipper og regler for det "nye” arbeide. Naar jeg sætter nye i anførselstegn, da skulde der med sies at det nye ikke var, strengt tat, saa nyt. Det var nemlig en fortsættelse, rigtignok under nye former, av et nokså langt og ganske havde, baade teoretisk og praktisk set, forarbeide som hadde paa- gaat siden Augsburg Seminarium begyndte sin. virk somher som læreanstalt i den norsk-amerikanske lu therske kirk e h erover. Denne komite utførte sin opgave saa hurtig at den det følgende aar, 1897, da aarsmøter holdtes i Trcfoldighctskirkcn, Minneapolis, kunde rapportere at den nye "konstitution” var færdig til drøftelse og vedtagelse. Men ogsaa før aarsmøter i Fargo 1896 var det holdt aarsmøter av Augsburgs Venner helt fra 1893, og dette møte, som holdtes om høsten det a ar, paa Augsburg, er igrunden Den Lutherske Frikirkes fød selsår.. Lzggcs saa disse fire aar til den officielle tids regning blir dette møte som iaar holdtes i Fargo det 6ode aarsmøte. Det er endnu ilivc en del baade prester og læg folk som var med paa møtet for 60 aar siden og endnu flere som kom med de to-tre følgende aar. En flittig tjener inden denne virksomhet har det organ for hvilket dette lille inserat nu skrives. Folkebladet nemlig, vært i endda længere tid. Ogsaa det er ældre end den "officielle” tidsregning angir, idet bladets begyndelsesaar maa regnes fra 1877, da det blev begyndt av professor Sven Oftedal, med bistand av professor Georg Sverdrup, som et flyve blad til hjælp i indsamlingen til Augsburg, og av visse grunde fik tilnavnet "Hittebarnet,” muligens mest av den grund at det utkom til ubestemte ti der til at begynde med. Folkebladet kan saaledes iaar feire sit 75de aar istedetfor det angivne 72de. (I disse 75 aar — turde det kanske tillates mig at bemerke — har det faldt i min Iodd at skrive be retning her i dette blad fra aarsmøter ialfald ;; gan- ger, og muligens flere. Det første referat jeg skrev var fra møtct i Willmar i 1895 — det aar missionær Lars Skrefsrud besøkte Amerika og talte paa aars- motet i Willmar, da det om eftermiddagen samledes under aapcn himmel paa Glzrums lot, fra Ttvis veran- da Skrefsrud holdt en merkelig præken, som jeg da ogsaa fik anledning til at nednotere det meste av for Folkebladet er saaledes adskillig ældre end Den Lutherske Frikirke. Dets historie burde vært skre vet, og flet har_ofte staat for mig som noget jeg skulde ha gjort, og det vilde vxrt gjort, hadde ikke omstxndigbctcr indrruffec som jeg ikke her skal gai ind paa. Jeg kjender ikke til noget enkelt organ eller nogen anden virksomhetsgren — utenom Augs burg selv — som i den grad som Folkebladet avspei ler det arbeide som er blir benævnt "Den nye rct- ning” i norsk-amerikansk lutherdom, saavelsom Den ■ L utherske Friki rke ih elctat. Det store verk i seks solide bind, "Sverdrups Sam lede Skrifter” redigert av prof. Helland, er paa det litterære omrande vor kirkeavdelings klassiske bud skap. Det allcrmcste av disse skrifter har først set dagens lys i Folkebladet som redaktionsartiklcr, av- handlingcr, og skisser. Gjennem dette blad er de bragt til er talrikere publikum end de ellers vilde vært. Som “Den nye retnings” sendemand har bladet fungert frem gjenném aarenc. Ofte miskjende, mak ker paa, til tider næsten utsultet og ogsaa næsten stadig kritisert har det allikevel vater arbeidets kjend- skapsbxrcr og ofte dets finansielle støtte — endog i den grad at pharor J. U . Pedersen, bladets kasserer i Izngerc tid, kunde si: "Folkebladet, det er melkc- kua vor, det” — som det har vxrt den stadige tals mand for kirken. Det har vel aldrig hat en stor abonnentsliste, og dog, i dets "velmagts” dager, da det norske sprog end nu sat i høis ztct , n aadde den op til de fire rusen og mere og læstes av det mindst tre- dobbelte antal. Det er en tragi-komisk kjendsgjer- ning at det neppe har vxrt et aarsmøte hvor ikke nogen fandt sig beføiet til at gi bladet et skudd, det likesom hørte med til rutinen. La ingen indbilde sig at dette kan gjzldc bare for de senere aar, — de so m huske r tilbake til Ofted als, Birkelands, Sv e r drups og kinins tider vil vice bedre. Saa at si alle følte sig berettiget til at gi det et spark, enten for det almindelige indhold eller som knub til redaktø- rene. Men det overlevet alt og gik freidig sin ver. Men nu skal det vist være kommet til sin livsbanes avslutning. Det forlyder at aarsmøter iaar gav det Foreningssaken, saakaldt, maatte jo komme op igjen iaar. Det var uundgåelig. Har en sagt A maa en si B. Forhandlinger skal fortsætte og det vigtigste op- Show less
DjVu hidden text layer li 1,1; l I l\ FOLKEBLADET , mcligc. Det er de ikke. Der er penger nok iblandt vo rt folk b are vi hadde kjærlighet nok. Nu gjxldcr det for dem som var med at tilstemme disse bevilgninger, og'alle av os, at arbeide hårdt for at måler kan naacs. Har vi selv ild i hjertet for... Show moreDjVu hidden text layer li 1,1; l I l\ FOLKEBLADET , mcligc. Det er de ikke. Der er penger nok iblandt vo rt folk b are vi hadde kjærlighet nok. Nu gjxldcr det for dem som var med at tilstemme disse bevilgninger, og'alle av os, at arbeide hårdt for at måler kan naacs. Har vi selv ild i hjertet for Guds sak, kan vi ogsaa antænde andre. Fjoraarets indsamling viser hvad vort folk kan gjøre naar Guds sak biir lagt dem paa hjertet. Bidrag fra menighe tene ril vort fxilesarbeide var ifjor omkring $38,000 mere end aar.ct forut. Vi takker Gud for dette frem støt i interesse og kjærlighet til Guds rikes arbeide som disse bidrag betegner. Derfor tror vi at vort folk baade kan og vil naa måler for indsamlingen til vore fællesgjørcmaal og- GLIMT FRA DET KIRKELIGE LIV I NORG^ Jeg kom i forrige artikel til mcnighetsraadcifcs funktioner. Men først litt mer om prcsteansxttelser' og indstillinger. Der er i alle bispedømmer nogen prestestillinger som kaldes bispedømme kappelaner. Det er som regel unge prester. Foruten disse er det altid flere yngre teologer som er helt eller delvis le dige. Naar da et prcstckald biir ledig, ansætter bi- skopcn en av disse unge prester midlertidig i det ledige kald. Det træffer ofte at den midlertidig ansatte prest er en varm og nidkjær mand, som samarbeider med de troende i menigheten, o g saaledes nyter hverandres tillid. Han biir da opfordret, eller anmodet, av de "tr oende til at søke kaldet. Har ve dkommende ogsaa m enighetsraadet tillid, blir h a n gjerne indstillet s om no. i . Men saa er det, som oftest, ældre prester ogsaa blande ansøkerne, og da er det ancicnnetet som tæller for departementet, og i slike tilfælde kan ur nævnelsen gaa paa tvers av baade menighetsraad og biskop sin indstilling. Men saa var det mcnighctsraadcnc og deres arbeide. Forutsxtningcn er, at raadets medlemmer skal være troende, ansvarsbeviste mænd eller kvinder. Det biir da en hjertesak for dem at hjælpe frem det aandcligc liv i menigheten, være et bindeled mellem presten og det troende lægfolk, slik at samarbeide# mellem disse biir det bedste. At ordet om frelse maa naa til alle avkroker, vxrc vaaken overfor de moralske for- hold, følge med det som er oppe i tiden, baskSc av opbyggende og nedbrytende kræfter, for om mulig at øve nogen indflydelse. Menighetsraadet bestemmer ogsaa hvormange offerdager det skal være i kirken for aaret. Ja, det vil si faste offerdager. Tilfældigvis kan det jo bli langt flere, enten ofringer eller kollek ter. Dette gjzldcr ytre og indre mission og andre veldædige eller humanitære formaal. Hvad selve kir- kehuset angaar, skal raadet paasc at det er i god stand, hvis ikke da at sende melding herom til kir kevergen, komme med forslag om forandringer eller restauration av kirken. Kirkevergen har saa med at faa sat igang dette, og sammen med raadet, se til at kirkegaarden er i stand. Kirkevergen sorger og saa for kjøp av nadverelcmentene-'osv. Men til dette trænges penger. Derfor maa menighetsraadet sætte op et budget. Det er prestclou, kommunen betaler nemlig en del |y den. Likeledes klokkerløn, som helt betales av kommunen. Lon til kirketjener, brændsel og renhold, vedlikehold av. kirken, brod og vin, m. ni. Dette er jo igrunden den ytre ramme, som vi end- nu har opholdt os ved. Og det er den som er mest ioicnfaldcndc. Kirkens aandcligc opgave er jo alle steder og tider at ordet forkyndes rent og klart og sakramentene forvaltes. Derfor har prestene hver son- og helligdag gudstjeneste i kirkene formiddag kl. 11 . Nad verd- bordet er ogsaa dækket for dem som foler trang til - en inderligere forening med sin Herre og Frelser. Og det skulde jo altid en troende fole. Nadverd del tagelse er ikke saa stor som ønskelig kunde være. Men det skal vi senere komme tilbake til. I prcstc kald med mange kirker, biir det jo ikke gudstje neste hver søndag, men der holdes moter i bedehu sene da, gjerne baadc/formiddag og kveld. Dette gjxldcr landsbygdenør-i—byretK, og ellers der kaldet har b are 1 kirk e er det n aturligvis gudstjeneste h ve r søndag, ofte ogsaa aftensang, som esa, foregaar "i friere o g enklere f o rme r end f ormiddagsgudstjenesten. Men kirkcsøknmgcn er, paa mange steder, liten. Dct biir hel st de store h oitidsdage r, k onfirmationsdagen, el l e r o m gudstjenesten er kombine rt med et st evne for en eller anden o rganisation. N ogen skyld i dette m aa en vel si at radioen har. Den findes i næsten hvert hjem. Men paa mange steder er radioen ogsaa et gode. Paa avsides steder med lang og tung kirkevei, særlig vintersdag, ogsaa for de gamle og sykc. Som of test er det ogs aa gjijdc talere i radiogudstjcncsten. Men den har allikevel mindsket kirkesøkningen. Og det er solfald et blandet gode. For vi skal være med i menighetens gudstjeneste, bagde ved vort personlige nærvær og ved deltagelse i gudstjenesten. Og ikke mindst at være med i bon for prest og menighet. Det er jo et stort tap at saa er. Og det virker saart og sljtendc paa preston. lin anden grund er sløvhe ten, likesæla, som vi sitr. Til dette kommer jaget hele uke n. d enne intense travl heden, kampen f or b rodet, eller levestandarden som det heter med et lint ord. Og saa vil de hvile ut sondag formiddag. Saa er det de som ikke vil hore (Tuds ord. Bevisste motstandere mot kirke og kristendom. Somme støter sig paa de li turgiske formene, a ndr e sy ne s p resten er tor , o sv. Men paa den andre siden maa vi være glad for dem (Fortsat paa side 5) Show less
DjVu hidden text layer gjør hører fre mtiden til. 4 $ -man ds-komitcens erklx - ring som forclad iaar sa ikke meget. Det den sa var vi enig om før. Nogen paragrafer burde allikevel ha lydt anderledes eller.vært utelatt. Slikt noget som " Fellowship” er det u nødvendig at spild e tiden med. Her... Show moreDjVu hidden text layer gjør hører fre mtiden til. 4 $ -man ds-komitcens erklx - ring som forclad iaar sa ikke meget. Det den sa var vi enig om før. Nogen paragrafer burde allikevel ha lydt anderledes eller.vært utelatt. Slikt noget som " Fellowship” er det u nødvendig at spild e tiden med. Her maa det være frihet. Ideen er forresten tysk; den er kommet ind blandt os norske fra den tyske Mis- sourisynode formidlet ved den forhenværende Nor ske Synode. Parolen "Syndig unionisme” har vært et stridens eple hele tiden. Nu burde det vxrc slut. "Kontrollert lægmandsvirksomhet” som jo i virke- lighetcn foreslås, hvis paragrafen skal bokstavelig forstaaes, vil ikke bli hilset velkommen hos mange. Dett e o m nødven digheten f or spiritus (alk ohol) i druesaften for akerbruk er ogsaa cn gammcl-curo- potisk ide som man ikke behøver at ta noget hensyn til. Den har ikkd den ringeste forbindelse med m>- gecsomhelst skriftord. er Det som gjxldcr mere end meget andet cr spørs^ målet om organisation. Det cr ikke let at sc hvordan de fem kirkeavdelinger, som det cr tale om at forene, kunde faa sig til at gaa med paa cn kirkeordning hvis øverste spids cr cn enkelt mand — formand, president eller erkebiskop. Det er dog mulig at txnkc sig noget i retning av et valgbart raid (council). Hvorom alting er: La os i frihetens navn, og i det nye testamentes navn vokte os for nogen unødven dig ove rbygning. Hist orie n erklærer med kla rhet at alle overbyggede kirker blir hierarkier — prestekir- ker. Det skal ikke nektes at dette første "statement" har en duft av formynderi ved sig, solfald for fri kirkefolk, og sikkert ogsaa for den danske og delvis den andre norske kirkes folk. Komiteen faar et van skelig arbeide her. Ellers var aarsmptet blandt de almindelige gode og opbyggelige møter. Det er jo at beklage at det stadig synes at bli mindre og mindre tid til at samtale om tingene. Alt er oplagt og bestemt og paa cn maatet allerede avgjort i forveien. Et og andet burde vater talt om. Naar cn tænker paa indrcmissionsar- beidet paa vestkystetn, for eksempel, buldc dette omordnes. Det er dithen folkestrømmen gaar og har gaat Iznge nu. Det burde være en særskilt arbeider derute — noget jeg for en lang tid har talt om og ønsket. En enkelt arbeider for bande østen og vesten cr ikke praktisk og helt utilstrækkelig. Det er ikke overopsyn som trxngcs saameget som aktuelt, "hånd gripelig" arbeide. Jeg kjender ikke til naar Folkebladets begravelse skal se. Det vil kanske bli mulig at si litt mere om disse og andre ting senere. GLIMT FRA DET KIRKELIGE LIV I NORGE / (Fortsat fra side 3) som kommer, for hvor to eller tre samles i Jesu navn, cr han mitt iblandt dem. Og var de samlet i cn flok, som kommer ut fra gudstjenesten søndag rundt om i -landet, blev det ikke sag fag allikevel. Men ett or sikkert: For gik folk mer nundjevnt til kirke og forsamlingdus cn uanset hvgd religios ind- stilling vedkommende hadde. Det var en vanesak. Og ved kirken traf man jo kjendte, tik horv nyt, avgjøre dette eller hint osv. Det var hverken radio eller aviser som brakte nyhetene ind i stuene til menig mand. Saa motivene for kirkegangen kunde vxrc tvilsomme iblandt. Men man kom da under ordets hørelse og troen kommer av horeisen. Dette fgar vi vol si var mer utprxgct paa landet end i byene. For der gik man ikke til kirke for. nyhetens skyld. Byfolk hadde mer anledning at linde hverandre paa "gater og streder." Men cn ting cr salfald at v,1110- altergangen cr borte, og det cr et gode. For nadveren cr for Jesu disciplcr og venner. De andre ner og drikker sig til dom. Nadveren cr nu, stort set, en bckjcndclsc at cn vil hore Jesus til. Skrifrcmaal bru- kes bare i enkelte høve, saasom ved konfirmant- altergang, skjærtorsdag og langfredag. Selve menig- hetslivet kan v ær e li uÅrskjclIis alt eftersom forhol dene ligger tilrette. 1 vidstrakte preetckald blir det saa liret igrunden presten ratkkerNovcr. Det -blir da sykebesøk, sognebud, besok i skoldet. For til denne tid har det vært saa at kirken skal overvaake kri stendomsundervisningen i folkeskolen. Nu scr det imidlertid ut til at kirken skal holdes utenfor. Vi faar haape at ikke saa sker. Men mange prester lur nu i de sisste aar begyndt med at reise rundt i menig- heten en og anden søndag at holde enten gudstjenv- ste eller almindelig møte, som oftest med nadverd for dem som ønsker det. Disse g udstjenester eller møter, samler da, efter måten, mange folk, og det hjælper til at styrke menighetsbevisschctcn. I byer og større steder paa landet hvor det cr lettere og snarere at komme frem, cr menighetslivet mer aktivt. Er det rette forhold tilstede mellom prest og menighet, saa blir det gjort godt arbeide. Det veksler med møter uken igjcnncm i kirke oj> forsamlingshus, andagter, bibeltimer, samtalemotcr, studiesirkler, s a n g og mu- sikforeninger, osv. Dette cr av stort værd og meget at takke Gud for. I byene er det jo ogsaa sykehus, al derdomshjem og andr e stiftelse r, fængsler, m. v. Som oftest cr det ansar prester ved disse forskjellige insti tutioner. og som har sit virke der, men de besokes ave dc andre prester ogsaa. Alderdomshjem cr det mange steder paa landet ogsaa. Dc betjenes da av Show less
DjVu hidden text layer i. JL lotMMd Den Luinerske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket 72de aarg. Minneapolis, Minn., zden Juli, 1952 Andreas, Simon Peters Bror Han fandt ffirst sin brodcr, Simon, og sa til bam: Vi har fundet Messias. Og ban førte ham til Jesus. Det lille vi vor om... Show moreDjVu hidden text layer i. JL lotMMd Den Luinerske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket 72de aarg. Minneapolis, Minn., zden Juli, 1952 Andreas, Simon Peters Bror Han fandt ffirst sin brodcr, Simon, og sa til bam: Vi har fundet Messias. Og ban førte ham til Jesus. Det lille vi vor om apostelen Andreas, Jonas' søn, er meget dyrebart. Han var cn av hine to første Johannes den Døpers discipler, som hørte dpperejs vidnesbyrd: "Sc det Guds Lam!” og som fulgte efter Disse to fik cn uforglemmelig dag med Jesus; de kom jo til ham i tro paa hint underlige ord: Se det Guds Lam! og denne tro gav dem fuld forstaaelse av Jesu person og gjerning og tale, at dc blev knyttet til ham med uslitelige bånd. Kun den som har prøvet vet, hvor herlig er saa- dant møte med Jesus er, naar tvil og mørke avløses av lys og sandhet, naar spørsmaal efter spørsmaal faar svar, naar hjertets dunkle anelser og endnu skjulte tanker finder sin løsning, og naar tro og kjærlighet til den trofaste Frelser samtidig fødes i hjertet og glæden strømmer over. Men et saadanc møte efterlater sin virkning for livet. Andreas gik ut fra møtet med Jesus som et nyt menneske, han haddu faat nyt liv og nyt maal i livet. Han hadde nu noget at leve for og virke for. Det var herlig at vatre Andreas nu. Han var som drømmende av glæde, og dog saaledes klar over hvad han maarre gjøre. Han hadde jo cn bror, Simon, og han hadde endda ikke fundet Messias. Det gik aldrig an, at Andreas skulde ha saa stor en lykke og Simon ikke faa dele den med ham. Saa fik Andreas det travlt vred at finde sin bror og melde ham den glade tidende: Vi har fundet Messias. Større fund kan ingen gjøre'. Al verdens gutd og al dens ære forslaar ikke noget mot Kristus og sa ligheten i hans samfund. Det er lykke for tid og Og Simon var ikke saa ligeglad, enten Messias var funden eller ei; ogsaa Simon hadde vært med Johannes den Døper og faat en arm synders længsel efter frelse. Da Simon fik høre av Andreas at Mcs- sias var der, at "Guds Lam som bærer verdens synd" var at finde, var han ikke sen at følge den glade og ivrige Andreas, som "førte ham til Jesus." Lykkelige Andreas! At tinde Messias, det Guds Lam-og tro paa hahr^og saa at finde sin bror, Simon, og faa ham med sig til Jesus, det er naade over naa- dc og glæde over glæde. Gik det an at misunde no gen av Guds utvalgte, synes der som om vi niaattc misunde dig. " Men det cr ikke nødvendig. Det cr bedre at gjøre som Andreas. Det fprstc Kristi vidne som vi kjender, den første kristelige lægmand som cr omtalt i evan geliet, er et eksempel for os til efterfølgelse. Ti saa- dan cr dc levende kristnes art og maate den dag idag: dc finder Jesus først, saa finder dc sine brødre og "fører dem til Jcsuse-*" Det cr missionen i aens hclchartfold. Saa bentfrem cr missionen naar det kommer til ovns inderste kjer- ne. Her er rum for alle, her er anledning for cn- hver: Kom ti! Jesus først, og gaa s.u)ut og find din bror og for ham til Jesus! Venner, mange av eder har hat baade en dag og kanske allerede mange dagcr med Jesus; deri har I glæde og salighet. Tænk nu paa dc mange brødre efter kjødet, ufrelste mennesker hjemme og ute, som endda ikke har fundet Messias og kjendt evangeliets glæde! Hvad skal vi gjøre med dem? La os mindes Andreas, den lykkelige mand, som fandt dobbelt glæde, fordi han fandt Messias og gik ut igjen og fandt sin bror. Herren har den samme dobbelte glæde paa rede haand for alle dem som vil komme til ham. De skal bli velsignet og bli til vel signelse for andre. Deri har menigheten sin eiendommelige stilling; den mottar og meddeler. I det gamle testamente gjcmté det utvalgte folk Guds dyrebare gaver som guld i et skrin; og i (fen mørke og stormfulde ver densnar var det stort at kunne holde den brændende flamme vedlike, om man end skjxrmct den med beg- ge hænder. 1 det nye testamente cr den svakt lysende lampe, der ofte lignet en rykkende tande, bitt som en luende fakkel, der taaler alle storme og regnskyl og brænder ikkun kraftigere, jo værre det stormer. (Fortsat paa næste side) Show less
DjVu hidden text layer li t,I l i iFO:LBEBjLADET 7 Dette cr altsammen godt og prisværdig. Men faren er glidningen, som er saa synbar bande i stat og kirke. Glidningen — ja. Hvorledes har ikke slcgtcn gledet bor: fra Herrens lov? især blev dette synlig der, hvor storhetstanken fik raade. Folk blev... Show moreDjVu hidden text layer li t,I l i iFO:LBEBjLADET 7 Dette cr altsammen godt og prisværdig. Men faren er glidningen, som er saa synbar bande i stat og kirke. Glidningen — ja. Hvorledes har ikke slcgtcn gledet bor: fra Herrens lov? især blev dette synlig der, hvor storhetstanken fik raade. Folk blev forfængelig og begyndte at rose sig av de store kirker og de sterke menigheter. Israel lot sig nøje med en utvortes guds tjeneste og sa: He rrens tempel, He rrens te mpel, H er rens tempel er dette. Jer. 7, 4. Mange eksempler kun- dc anfpres p a a d enne glidning. Refo rmationen kom som- et Herrens veir, men e fterfulgtes av renlæreriet. Efter pietismens kamp for at rette paa glidningen, kom vantroens tid. Rationalismen blev sat i høisxcet. Nu strives der med sammenslutning baade i stat og kirke. De forenede nationer, UN, er en sammen- slutning av mange nationer for at motarbeide og undgaa krig. De taler om fred, men der er innen fred. De taler om nedrustning, men alle rusterTig til tænde rne. Kirkesamfund ene t ale r o m sammenslut; ning for at bli store og sterke og menigheter gaar" sammen av samme grund. Spørsmaalet er: Vil alt dette scrxvct med sam- mcnslutning bli til fremme' for Guds rike? E. M. Hanson FRYGT IKKE! Jeg led saa meget av søvnløshet at det begyndte at ta paa nerverne, og jeg blev 'fristet til utaalmodig- het og knur. Saa en nat kom Samuel mig i tanker. Da Herren vækket ham, saa var det fordi han haddc noget at si ham. Jeg tænkte, kanhænde Gud har noget hån vil tale med mig om. Jeg bad: "Herre tal, din tjener vil høre." Straks kom de syv "frygt ikke” i Lukas ev angelium mig i tank er. Sakarias var gammel, sikkert hadde han ofte bedt om at faa en søn; men nu var tiden forbi, det nyttet ikke tængere at be. Men just da kom budskapet: "Din bøn er hørt.” Ikke skal bli, men cr hørt. Det var vanskelig at tro. Det syntes jo umulig. Hvor lik min stilling! Hvor har jeg ikke bedt for mine, og jo mere jeg har bedt, des længer bort fra Herren gaar de. Men dette ord til Sakarias gir mig nyt modfcg haap. Som et avvant barn i moders skjod, hviler jeg stille ved Herren, hans ord kan ikke feile. Samme engel kommer til Maria med samme' bud- skap: "Frygt ikke!" Undrende spør hun: "Hvorledes kan dette ske?” Engelen svarer, "ved Guds Aand." Han kan gi liv hvor intet tegn til liv er. Igjen cr jeg Der er hyrderne. De maatte tilbringe natten ved hjorden. Hvad talte de om? Var det stillingen landet var i under fremmed aak? Hvor var der blit av løf tene? Gud talte ikke længere, haddc han glemt dem? Men hvad er dette? En engleskare — og hvad sier de? "Frygt ikke. lit godt budsk.tp forkynder vi, en Frelser cr fodt." Der cr nyt haap tor alle mennesker. Jeg cr et menneske, saa det cr for mig og mine. Peter var træt. Han hadde arbeidet forgjxves hele natten. Jesus kommer og velsigner paa et sæt, saa Peter- biir overvældet i orkjcndeUc av sin synd og uvxrdighct. Jeg begynder at tænke pag alle Herrens velgjerninger |mot mig og min uducligltct, feil og synd, og igjen disse underbare ord. "Frygt ikke, fra Stillingen biir værre. Joden staur for døren, og andre staar til hinder for Jesu komme, og Faderens hjerte holder paa «--briste, ruar budskapet kommer at det er forsent. Igjen disse merkelige ord med den underbare kraft: "Frygt ikke, tro kun. hun skal Frygt ikke dem som kun gaar saa langt. "Og tar de vort liv . . . Guds rike. vi beholder." - " Frygt ikke du lille hjord, for det lur behaget eders Fader at gi eder riket." Tryggere kan ingen være end Guds lille barncskarc, og jeg sovner. Nu gruer jeg ikke længere f rimer; ti de cr blit lioitidstln tust den præken jeg trænger .1 Utdrag av en fi-mimetTtrictv er, da jeg faar hore- Ved C RHalek "MANDEN FRA BERGENSIsoATEN" En læge om sin underlige bønneoplevelse Nytter det at be? Har bonncn nogen realitet? Det cr sporsmaal mange gaar med. ogsaa langt uten for de kristnes rækker. Her fortæller den kjcndtc kristne læge Minor Lund by, om en av sine bønncoplevclscr. Den lille hver dagshistorien kunde kanske hjælpe nogen til selv at prøv e bønnens v ei. Ifjor sommer tik jeg være med paa cl Indrcmis- sionsstevne paa Vestlandet. Paa denne turen kom jeg i- slike anfektelser at jeg trodde Gud hadde tat sin Aand fra mig. Det blev saa ondt for mig at jeg i dagevis bare bad Gud om at gi mig et tegn pag at Aanden ikke haddc forladt mig. ' Efter en anstrengende, rik dag kom jeg saa sent en kveld ombord i hurtigruten for at reise til Ber gen. Mine venner haddc lovet at surge for lugar, saa jeg glædet mig til en god hvil. — Men nci — ingen lugar var bestilt! Det var som en hvisket i oret mit: "Dette cr fra mig! Bli ikke mismodig!" Saa lok jeg det med godt humor og tænkte bare: "Hvad mon Gujd vil med dette?" Lirt efter kom imidlertid styr manden og sa: "Vil De dele sykelugaren med c- mand, kan De faa lov til det.” Show less
DjVu hidden text layer f Auosiusko SIKINAKY MPLS 4 til NU Jo, der inde gik on kjtck kar i pyjamas og røkte cigaretter med et par halve ølflasker paa bordet. "Her er altsaa din opgave," tænkte jeg. Men i mit indre lød det: "Ikke et ord om Gud eller at du er en l'Iei, løftene kan ikke svikte! Hvad... Show moreDjVu hidden text layer f Auosiusko SIKINAKY MPLS 4 til NU Jo, der inde gik on kjtck kar i pyjamas og røkte cigaretter med et par halve ølflasker paa bordet. "Her er altsaa din opgave," tænkte jeg. Men i mit indre lød det: "Ikke et ord om Gud eller at du er en l'Iei, løftene kan ikke svikte! Hvad to ■ v eder blir enige om at be om, det vil jeg gjøre! Kristelig Pressekontor Saa pratet vi bare hyggelig da, sa god nat og jeg fik bare saa vidt bc Gud velsigne min rejsefælle før jeg var inde i søvnen, som varte til jeg laa ved kaien i Bergen næste morgen. Jeg lurtc mig stille op for ikke at vække kameraten min, mens jeg i mit stille sind maatte spørre Gud og hvad han mente med at jeg ikke skulde faa lov til at vidne naar jeg hadde cn slik fin anledning. — Pludselig hørte jeg oppe fra overkpien: "God morgen — har De vært i Afrika, d.v.s. Etiopia?” Jeg tænkte jeg saa ut som jeg kunde ha vært noget hvert steds fra. Men saa fortsatte han: "Jeg trodde De kanske ksondre missionslægen Fride Hylander, for den samme aand som* følger med ham, følger nemlig med Dem." Og saa fortalte han hvor- dan han hadde troende søstre som stadig bad for hans frelse. Saa fik vi snakke ut med hverandre, og jeg fik ogsaa lov til at be for ham, og vi lovte at skrive til hvera nd re. Fra den dagen fik han cn ny forbeder. Daglig maatte jeg lægge ham over paa Gud. Og en dag fik jeg ogsaa brev fra ham med hans nye adresse. Men under min omflakkende tilværelse mistet jeg den — og ved et biluhcld som jeg like efter var utsat for, blev ogsaa hans navn borte for mig. Men jeg fort- satte at bc for "manden fra bergensbaaten." En dag som jeg sat sammen med en ven og bad, kom det pludselig til mig: “I dag maa du sende no gen ord til din ven fra bergenskanten." Jeg delte dette med min kristne ven. Men da jeg hverken husket navnet eller adressen, blev vi enige om at be at Gud enten maatte faa manden til at sende mig ct nyt brev, eller at han paa cn eller anden maatc maatte aapcnbarc mig navnet og adressen. Efter middag kom cn dame bilende op foran ho- tellet hvor jeg bodde. Jeg blev drevet til at følge efter ind i receptionen, hvor hun skrev navnet sit — samme familienavn som min ven fra bergensbaaten! Da jeg senere opsøktc hende, fortalte hun: "Jeg bor egentlig paa ct pensionat cn halv mils vei herfra, men i dag drev Gud mig hit og bad mig leie rum her.” Saa fortalte jeg hende om mit møte med broren hen des og min bøn om at Gud maatte aapenbare navnet og adressen hans. Hun til gjengjzld fik be Gud om tilgivelse for sin vantro, fordi hun ikke hadde set noget direkte resultat av bønnene sine, og derfor var gaat i rette med Gud. EN KRISTEN Det cr,mange, religiøse, fromme og gode menne sker som ikke er personlige kristne. Religiøsitet og liv i Gud er to forskjellige ting. Efor første hører hjemme i den sjælelige verden. Religiøs, from og god kan et menneske være i kraft av sine egne sjæle lige kræfter. Men kristen i mening av at ha liv i Gud, det kan ingen vire uten et indgrep av Den Hellige Aand. Det er et Guds under. En faar et nyt liv, som er stik imot selvlivet i sit væsen og sit maal. Skovgaard-Peterscn ner: "At være en kristen er at staa i et centralt livsforhold til Jesus Kristus.'Kri- stus er biir midtpunktet i mit liv. Livet maa efter sin retning vatre av Kristus. "Bli i mig, saa er jeg i eder,” sier Jesus. "Jeg lever ikke længer, men Kristus lever i mig. " Slik taler Paulus. Det kommer ikke an paa hvad jeg sier, men paa mit forhold til Kristus. Den som tilber Kristus som sin Frelser, følger ham som sin Herre, taler med ham som sin ven; den som har sin^red og tilflugt, sit maal og sin løn i Jesu Kristi samfund, han er en kristen. Han og han alene. Men hvorledes skal jeg da bit en kristen? Jeg som vet alt og tror alt og likevel ingenting vet og ingen ting tror? Si det bent frem! Du maa se i Ordet. Se hvad det fortæller om dig og om Kristus. Da skal det gaa med dig som med to egtefolk. De begyndte at hese i det nye testamen- te. Efter en tid sier manden: Taler denne bok sandt, saa er det galt med os. Senere sa han: Er det sandt det som staar her, saa er vi fortapt! — Men efter nogen dager lydde det saa klart: Taler denne bok sandt, saa er vi kreter av naade for Kristi skyld!—X. GUD KAN Om missionær Morrison fortælles at en mand haan- lig sa til ham, da han som den første missionær skul- de reise ut til det kinesiske verdensrike: "Tror De at De kan gjøre noget indtryk paa den kinesiske av- guds verd en? " "N^,” svarte han, "men jeg tror at Gud kan.” Han trængte mer end cn gang til at gjenta det for sig selv naar taarnhøie vansker reiste sig imot ham under missionsarbejder. Det er kristen tro at være for visset om at Gud tross vor svakhet og evneløshet vis utføre sin gjerning ved os. Show less
DjVu hidden text layer folkebladet 364CTME Pf-ES5 Ml SVERRE TORGERSON, »daklør M. C .CASPERSEN, ,.dolt«, .m .,it"> 26. cFTE aaiV^aU ,fESe M- SUSSCØIPTION PRICE: FOLKEBLADET GAAR IND Vi visstc jo at tiden nraattc komme da vort norske kirkeorgan, Folkeblade/, magere slutte at utkomme. Som redaktør... Show moreDjVu hidden text layer folkebladet 364CTME Pf-ES5 Ml SVERRE TORGERSON, »daklør M. C .CASPERSEN, ,.dolt«, .m .,it"> 26. cFTE aaiV^aU ,fESe M- SUSSCØIPTION PRICE: FOLKEBLADET GAAR IND Vi visstc jo at tiden nraattc komme da vort norske kirkeorgan, Folkeblade/, magere slutte at utkomme. Som redaktør har vi forsøkt efter bedste skjøn og evne at holde bladet i cirkulation saa længe som mulig. Imidlertid blev vi klar elver, at under om- stxn digh ctcn c var tiden inde da det ble v nødvendig at la Folkeblade/ gaa ind. . Saken hadde vært paa tale i korporationen for for- lagsforrctningen i samraad med redaktøren og andre. Efter oplysninger so m bl e v git angaaende f orlagsfo r- retningens financielle stilling, det stadig nedgaaende antal boldere og andre ting vedrørende Folkeblade/, besluttet korporationen at foreslaa til Den Lutherske Frikirkes aarsmpte at Folkeblade/ gaar ind. Paa grundlag av dette forslag kom der indstilling fra komite nummer ; at Folkeblade/ gaar ind nogen tid i sommer. Der var kun en som talte i dette punkt, en prest. Han talte ancrkjcndcndc om den mission som Folke blade/ har utført som talerør for Den Lutherske Fri- kirkes sak og andet vedrørende Guds rikes fremme. Der var ingen som talte imot dette punkt, og saa vidt vi kunde høre, var der ingen som stemte imot nedlæggelse av bladet. Man faar vel ta det som et tegn paa, at det er den almindelige opfatning at ti den er inde til at si farvel til Folkeblade/. Det vil vække vemod i nogens sind at Folkebladet ANDREAS, SIMON PETERS BROR (Fortsat fra første side) Bær den ut i natten, i hedenskapets mørke, du Guds menighet! Bær den i rusen tal og atter rusen, indtil den skinner i alle mørke lande, i alle mørke huse og hytter, ja i alle mørke hjerter! Bær den ut, længer ut, flyt den frem, om det skal gaa tomme for tomme! Det er Herrens lys som skal bringes ut til frelse for folkene. Han vil selv lægge velsignelse til for den som bærer budskapet frem, og for den som hører det. G. Sverdrup, Skrifter i Udvalg, VI slutter at utkomme. Som en kjær ven har det kom met med budskap fra vor kirke fra aar til aar. Det har utfort en vclsignelscsrik tjeneste sonr mange har sat pris paa. Det er sandsynlig at det issstc nummer av bladet vil utkomme den 30te juli. Flere andre vigtige ting blev besluttet av aarsmø- tct. Fælleserklæringen av foreningskomiteen ("United Testimony of Faith and Life") blev godkjendt av aarsmøtet. Pa a .for slag a v v or kirke s fore ningskomite blev det besluttet at Den Lutherske Frikirke fortsat tar del i forhandlingene om forening sammen med de fire andre samfund, uten at ta avgjprcnde bestemmelse om forening. Der blev git megen rid til diskussion om denne sak. Mange talte i favør av fortsat deltagelse i for handlingene. Andre var ængstelige med hensyn til det kirkelige sy n og d e pri ncipper Den L uthersk e Frikirke hævder og har kjxnrpct (or. Det blev dog klart fremholdt av dem som var i favør av fortsat deltagelse i forhandlingene, at dette er ikke ensbety dende med forening. Naar forslag til forfatning til en ny kirke foreligger, vil den endelige bestem- melse om forening fattes. Skulde det findes at denne forfatning ikke gir tilstrækkelig rum'for praksis av de principper for som os er væsentlige, kan Den Luther ske/ Frikirke med god samvittighet forkaste den. Imidlertid har vi vist os villig til at samarbeide i den utstrækning som er mulig. 383 stemte for og 12 imot dette forslag. Møtet var godt besøkt. Der var 137 prester og 372 andre delegater registreret. De r h ersk et en fin, broderlig a and o v er forsamlingen. Tidens alvor, nød vendigheten av at gjøre bruk av anledningen til at forkynde evangeliet der hvor dørene endda er aapne blev lagt os alvorlig paa hjertet . Dette f a ndt gjen- klang i delegatenes sind. Sjelden har noget aarsmøte vært saa generøs med bevilgninger som dette. Augs- burgs Board of Trustees i sin indberetning bad om $90,000 fra menighetene og Oak Grove om $ 19,000. Disse summ er blev tilstemt. Hedningemissionen had de ikke vovet at sætte manier høiere end $60,000.. Men da motet hørte at denne sum ikke paa langt nær vilde være tilstrækkelig endog til de mest nød- vendige utgifter — ikke at tale om utvidelse av arbeidet —, var møtet straks villig at bevilge $70,000. Hjemmemissionen (Board of Home Mission) hadde bedt om $55,000 . Møtet økct denne sum til $70,000. Alle som elsker Guds rikes arbeide maa giede sig over.denne beredvillighet til at understøtte vort ftd- Icsarbcide. Det kan dog falde noksaa let at tiistemme store bevilgninger paa aarsmøtet, n a a r stemningen gaar høit og man er grepet av Guds rikes store sak paa en forunderlig maatc. I dagliglivets prosaiske strxv kan disse store bevilgninger synes uoverkom- Show less