(118,421 - 118,440 of 128,622)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 265
-
Search Result
-
SUBES 268 af vilde Hedninger, ſom havde mere Lyſt til at drœbe ham, end at hore paa hans Vidnecsbyrd. Naar vi da faar hore Smaabornene ſynge, ſaa det runger i Kirken, og ſe de unge (Sasſerguiter ſtaa oþ og tale Guds Ord, og hore dem bede for ſig felv og ſine morke Brgso- dre, og tillige for...
Show moreSUBES 268 af vilde Hedninger, ſom havde mere Lyſt til at drœbe ham, end at hore paa hans Vidnecsbyrd. Naar vi da faar hore Smaabornene ſynge, ſaa det runger i Kirken, og ſe de unge (Sasſerguiter ſtaa oþ og tale Guds Ord, og hore dem bede for ſig felv og ſine morke Brgso- dre, og tillige for Misſionens „Far og Mor“ hjemme, og naar vi faar ſe alt Arbeide ſom foregaar ved og rundt Stationen, da ſander vi at Gud har gjort îtore Ting for disſe. Her har vi ogſaa Pige- aſylet veſtenfor Stationen med 46 Smaapiger, af hvilke de forſte ſmaa blev reddet fra Doden, da de ſom nyfodte var udkaſtede, fordi de var fodt paa en ond Dag. Da kunde nemlig ikke deres Forældre beholde dem, af Frygt for „Fœæ dren e.“ Saa cer her ogſaa andre forældreloſe Born fendt hid af Venner eller andre, ſom vil at de ſfal faa en ordentlig Opdragelſe, og at de maa bli bevarct fra Hedningernes ſtygge og odelœggende Skifke, der fordætrver dem baade til Legeme og Sjæl. Det er iſandhed en ſtor Opgave at faa den gasſiſke Kvinde, ſaa dybt ſunken ſom hun er, til at ſe den ophoiede Stilling, fom Frelſeren har givet hende. Men det er kun ved Evangeliets frelſende og underfulde Kraft, at dette fan fe. Ligeledes har Doktoren under ſit Opſyn en hel Del kjække Gut- ter, der dels er kommet efter egen Beſtemmelſe, dels af Forœldre og Venner cer bragte did for at lœre. Nogle af disfe onſker at bli Lærere, andre Evangeliſter og Preſter. Alle ſynes de at have Trang til at gaa ud og virke blandt fit Folk paa en eller anden Maade. Man er jaa heldig ſtillet her at have en autoriſeret Skole med friſtelige Lærere, ſom kan underviſe Bornene baade i Religion og de verdslige Fag. Saa haves der paa Stationen flere Foreninger: Lœæſe-, Klasfe- og Kvindeforeninger, alle med kriſtelige Formaal og ledet i friſtelig Aand. Tilfidſt men ikke mindit er ver Lœgemisſfionen ſom drives af Dr. Dyrnes og en indfodt Asfiſtent. Dispenſariet ligger nogle Meter i nord fra Stationsbygningen, og længere oppe er der vel omfring- 20 Huſe, der bruges ſom Hoſpitaler. Der er megen Sygdom blandt dette Folk. Sygdommene, der er af forſljellig Slags, er ofte ſelv- forſfyldt paa Grund af daarligt Levnet; men ogſaa det hede Klimat afſtcdkfommer megen Sygdom, ſaafom Malariafeber og lignende. Her i dette ſumpige Tanoſyland, hvor der er ſaa megen Ris- plantning, er det meget uſundt paagrund af. Sumperne. Folket
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 266
-
Search Result
-
264 fommer fra alle Kanter, ſtundom langveis ſra med al Slags Syg- domme hid til Doïtoren for at ſoge Hjœlp. JY Dispenſariet og rundt omfkring fidder og ſtaar de i ſtore Flofkkfe og venter paa deres Anled- ning til at faa Hjælv. Fruen, der ſom Regel har Middagen fœrdig Kl. 11 (dette er den...
Show more264 fommer fra alle Kanter, ſtundom langveis ſra med al Slags Syg- domme hid til Doïtoren for at ſoge Hjœlp. JY Dispenſariet og rundt omfkring fidder og ſtaar de i ſtore Flofkkfe og venter paa deres Anled- ning til at faa Hjælv. Fruen, der ſom Regel har Middagen fœrdig Kl. 11 (dette er den almindelige Middagstid her) maa ofte vente til Kl. 1 og udover. Kokken, Jakoba — ja ſtundom raaber han af fuld Strube, ſtundom tuder han paa ct Bukkehorn, men ſaa lœnge der er ſyge Folk deropve, ved han, at Doktoren ikke lader Folk vente paa fig om det kan undgaaes. Saa maa vi da vende vort Blik mod alle disſe Bygninger, ſom er reiſte 1 Nœærheden af Stationshuſet, pene. nette og hvide er de ogſaa. Dette Bygningsarbeide har Doktoren havt Overopſyn med, ved Siden af ſin medicinſke Prefkſis, og ſin Undervisning i Evange- liſtflaëfen, ſom han har mindſt to Timer af for hver Dag. (Den indfodte Preſt vaa Stedet, Paſtor Samoela, underviſer ogſaa ſamme Klasſe hver Dag.) Den kjœre Gud har givet Doktoren Kraft til at udfore ſtore Ting, cendda han ofte har været ſyg, har havt Black Water Feber og været lige ind i Doden. Det var rent et Under, at han overvandt det ſidſte Anfald, men Gud havde Brug for ham, og ſparede ham. Ser vi ſaa lidt paa Neſultatet af dette opofrende Arbeide, ſaa vil vi forſt nœvne, at den forſte lille Gasſergut, ſom opvartet ved Dok- torens Bord, er nu nys blevet ordineret til Preſt her paa Stedet. Samoela heder han, og er en rigtig fik, om end nokſaa beſfeden ung Mand, og flink til at tale Guds Ord. To andre Gutter, ſom er Brodre, hjalp Doktoren i Dispenſariet og Kjokkenet, disſe er nu beg- ge Lærere paa Skolen — Pauly og Joſefa. Begge er de begavede og flinke i ſine Fag. Jſœr er Joſefa en meget flink og bra ung Mand med gode Evner, beſfeden og med ct bramfrit Liv — noget ſjeldent hos Gasſerne forreſten. Det er en ſtor Ting for Bornene at ha en ſlig Lærer. Paſtor Joſefa er ogſaa en kjæk Mand, for at vœre Tanoſy, og LSildora, „Preſtefruen“ er en kiæk Tanoſy Kuvinde, (der er desværre faa gode blandt Tanoſiernes Kvinder end- nu). Hun var en af de forſte Asſylpiger. Har der da været, og er der end fremdeles mange Skuffelſer og Kampe for Misfionœæren, ſaa er der dog nogle rigtig opmuntrende Vidnesbyrd om, hvad Evangeliet har kunnet udfore. Vi ſer ſaa ſtor Forſkjel mellem de kriſtne Vorn, og Hedningernes Born, ſom
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 257
-
Search Result
-
255 ligens kunde komme til at gjére paa Kommando, det nytter ſvœrt lidet. Jkke udenfra, men indenfra maa Kravet komme. Det er kun Kriſti Kjærlighed ſom kan tvinge; og dette kan den forſt da, naar den er blit udoſt i vore Hjerter ved den Helligaand ſom er os given. Og den Helligaand gives kun til...
Show more255 ligens kunde komme til at gjére paa Kommando, det nytter ſvœrt lidet. Jkke udenfra, men indenfra maa Kravet komme. Det er kun Kriſti Kjærlighed ſom kan tvinge; og dette kan den forſt da, naar den er blit udoſt i vore Hjerter ved den Helligaand ſom er os given. Og den Helligaand gives kun til den ſom iſandhed omvender ſig til Gud. Og dog vilde det kanffe være rigtig at prove at gi et Svar paa Spporg8maalet: Hvad er der ſaa at gjore? Lad mig ſige det med ett Ord: Bed! Bed uden Afladelſe. Bed om ſtore Ting. Bed med et til Gud indviet Hjerte, ſaa du er villig til at være ct Nedſkab til Ovfyldelſen af din egen Bon. Du kjiender Misfionsbonnen: „Bed Heoſtens Herre, at han vil drive Arbeidere ud til fin Hoſt! (Matt. 9, 38). Men bed med et Sind, der cer lydigt mod Gud. Thi det tor jo vœre, at naar du har bedet, vil han ſvare: Fa, jeg vil drive ud Arbeidere. Lad mig faa noget igjen af det jeg har givet dig, til Reiſepenge for dem, eller til Ophold for dem. Eller han vil ſige: Ja, jeg vil opfylde din Bon; jeg vil ſende din Son, din Datter —- dig! Hvad vil du ſaa ſvare ham? Der tales om en Troens Lydighed. Mon vi ikke ogſaa kunde tale om en Bonnens Lydighed ? Lad det bli en Hovedſag, ilke bare at ſende Midler, men ogſaa Sonner og Dotre til Misfionsmarken. Og lad mig, ſaa her gjen- tage Misſionær Birkelis Slutnings8ord om vor Misfion paa Mada- gaskar: „Maatte Gud gi Velfignelſe til Fortſættelſen af Arbeidet, ſaa hele Sydkyſten efterhaanden maa lægges ind under Ordets Paavirk- ning, og den Dag fremſkyndes da hele Den var overſaadd med kriſtne Menigheder, og ſelv de laveſt ſunkne Mahafalier og Tandroy var loftet ind i Guds lyſe Nige!“ Arbeidet derude har allerede baaret herlige Frugter ved mange Sjæles Frelſe. Hvad ſkulde vi ikke faa ſe, om vi ſelv blev brœnden- de i Aanden til at tjene Herren! > Æ > Det er med velberaad Hu, jeg har ſat ſom Overſkrift over disſe
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 258
-
Search Result
-
256 Linjer: Vort Anſvar overfor vor Madagaskarmisſion. Det er den enecſte Hedningemisſfionsgren vi endnu har. Sidſte Aars- mode befluttede, at der fal optages Misſion ogſaa i Kina, ſaa ſnart ffe kan. Og om Gud vil, vil det bli gjort. Vi har ſaaledes ogſaa Anſvar for denne fremtidige Misſion. Men...
Show more256 Linjer: Vort Anſvar overfor vor Madagaskarmisſion. Det er den enecſte Hedningemisſfionsgren vi endnu har. Sidſte Aars- mode befluttede, at der fal optages Misſion ogſaa i Kina, ſaa ſnart ffe kan. Og om Gud vil, vil det bli gjort. Vi har ſaaledes ogſaa Anſvar for denne fremtidige Misſion. Men det er ligeſaa godt at iale om én Ting ad Gangen. Sagen er den, at Beſlutningen om at optage Misſionsarbeide i Kina gjor ivirkeligheden vort Anſvar overfor den Misſion vi alle- rede har, ſaa meget ſtorre. Tænkſomme Folk vil indſe, at Beſlutnin- gen let kunde fore til Svœffelſe af den Jnteresſe vi har for Madagas- farmisfionen. Og da vil baade den ene og den anden Misſion lide derved. Derfor maa vi baade bede og arbeide for, at det iffe maa fffe. Heller ikke maa vi vente os ſtore Reſultater i Kina uden den alvorligſte Anſtrengelſe. Thi ogſaa der træœnges der Bon og Arbeidere og Midler, om Gjerningen fkal lykkes. Der blev fremſat et Forîlag for Aarsmodet, der gik ud paa, at Sporgsmaalet oni Optagelſe af en ny Misſionsmark |fkulde henviſes til Menighederne med Anmodning om, at de vilde udtale ſig derom. Det var cet viſeligt og godt Forſlag. Det vilde bevirket, at Sagen var blit behandlet, og at cn dybere Jnteresſe, og fremforalt en ſter- fere Anſvarsfgolelſe vilde vœære blit vakt. Jeg tror, Menighederne vilde have udtalt ſig for Sagen, ialfald mange af dem. Derved vilde der være blit lagt en mere ſolid Grundvold for Arbeidet. Men dette Forſlag blev af AarSmsodet Tagt paa Bordet. Det var letſin- digt gjort, og uden Tvil til Skade for Misfionen. Det foroger og- ſaa Aarsmgodemedlemmernes Anſvar. Men ſaa blev det nu gijort, og vi maa vœære villig til at bære Folgerne. Vi kan ikke komme bort fra Anſvaret ſaa let. Det er mit Haab, at det ikke fal bli ret længe, for vi gjennem vort Misfionsblads Spalter fal kunne meddele, at vi er kommet jaa langt, at afgjorende Skridt er taget til Begyndelſe af Misſfions- orbeide i Kina. Give Gund, at det maa lykfkes! Men det vil i ikke liden Grad afhœnge af om vi er tro i det Arbeide vi allerede har. Det er ikke ſaa uden videre vor Sag at vælge. Det Arbeide Gud har givet o8, maa vi rogte vel, om vi ſkal have Haab om, at Herren vil give 08 torre Anledninger og videre Marker. Og ſaa vil jeg endnu tilſlut faa ſagt to Ting til. Det ene er dette: Lad o8 vœre forſigtig, ſaa vi ikke ſvækker Folks Anſvarsfolelſe ved at ſy Puder under deres Arme med en
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 261
-
Search Result
-
2 59 Misſfion. Det meſte af den ſydlige Halvdel af Den er optaget af Lutheranerne. Forſt og met af N. M. S. Reſten og længſt ſyd af Den forenecde Kirke og L. B. M. De tre engelſke Misſioner har ſit ſtorſte Arbeide i og omkring Hovedſtaden, ſaa den nordlige Del af Len er endnu kun lidet bersrt af...
Show more2 59 Misſfion. Det meſte af den ſydlige Halvdel af Den er optaget af Lutheranerne. Forſt og met af N. M. S. Reſten og længſt ſyd af Den forenecde Kirke og L. B. M. De tre engelſke Misſioner har ſit ſtorſte Arbeide i og omkring Hovedſtaden, ſaa den nordlige Del af Len er endnu kun lidet bersrt af Misſionsarbeidet. Nogle, og da iſær McMahon, den œældſte af de anglikanſke Mis- tfonœærer, fremholdt denne Centraliſering i og omkring Hovedſtaden, hvor man kommer hverandre iveien, ſom en urigtig Fremgang8maa- de i Misſfionsarbeidet. „Vi maa ſkrække os til disſe, ſom endnu ikke har hort Budfſkabet om Frelſen,“ ſa han. „Jalfald ved jeg, at ieg vil gaa, og jeg har nu allerede begyndt en ny Virkſomhed deropve i det nordveſtlige Hjorne af Len.“ Man kom ſaa overens om, at Anglikanerne fal have ſom ſit Birkefelt en ſtor Strœækning paa Liſtkyſten, ſra Mananjary til Ta- matave, 1 hvilket Strog de allerede har flere Stationer. Desuden et mindre Strog paa Nordveſtkyſten. Og ſaa beholder de fin nu- værende Virkſomhed i og omkring Tananarive. Den franſke Misſfion fal, ved Siden af hvad den nu har, be- gynde Virkſomhed paa Lſtkyſten, fra Tamatave til Diego Zuarez, og i et Strog ogſaa paa Veſtkyſten. Kveekerne (F. F. M. A.) fal foruden ſin Virkſomhed i og om- kring Hovedſtaden ogſaa begynde Arbeide blandt Sakalaverne paa Veſtkyſten, nordenfor den norſke Misſfions Arbeidsmartk. London Misfionary Society valgte ogſaa et Stykke paa Veſtky- iten. men beholder naturligvis ſin ſtore Birkſomhed i Tananarive, Fmerina og Betſileo. En ſtor Jndlandsſtrækning paa den nordlige Del af Den er ikke ctpaget af noget Selſkab, men blev ſat tilſide for en indfodt For- ening ſom ftaldes: Jſan-enim-bolana. („Hver ſeks Maaneder“). Denne Forening har allerede udfendt et ike ringe Tal Evangeli- iter, ſom den lonner og underholder, og ſom ſiges at udfolde en be- tydelig Virkſomhed. Samtalen om Skoleſporg8maalet blev indledet med et Par korte Foredrag. FJ disfe, ſaavelſom i Samtalen, blev der lagt megen Vegt vaa ReligionsSundervisningen i alle Misſionsfkoler, ſamt paa at ſamle de œldre friſtne til Undervisning. Ligeſaa blev der op- muntret til at oprette Stoler for Ungdom ſom er over den almin- delige Sfkolealder, baade Gutter og Piger.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 262
-
Search Result
-
260 En god Stund blev anvendt til Samtalen om Menigheden og dens Arbeide. Dette Tema blev ogſaa indledet med korte Foredrag. Der blev fremholdt de mange Farer for de endnu nye og uerfarne triſtne. Mange falder tilbage til Hedenſkabet, og mange drages ned i Materialismen. Men der blev ogſaa ſagt...
Show more260 En god Stund blev anvendt til Samtalen om Menigheden og dens Arbeide. Dette Tema blev ogſaa indledet med korte Foredrag. Der blev fremholdt de mange Farer for de endnu nye og uerfarne triſtne. Mange falder tilbage til Hedenſkabet, og mange drages ned i Materialismen. Men der blev ogſaa ſagt adſtillig om hvad ſom fan gjores for at modarbeide disſe Tendenſer og at fremelſke ſandt Kriſtenliv: Ved Sïtoler, Prœædiken, Samtaler, Sammenkomſter, apologetiſke og andre Skrifter. Kirketugt og Katekumeundervisningen blev fremhævet under Samtalen. Det viſte fg todelig, at det independentiſke og kongre- gationaliſtiſfe Syſtem, ſom her praktiſeres i ſin Fuldkommenhed blandt Jndependenter og Kvaækere, udvikler ſig i mange ſlemme, fjæve Retninger og blir til Hindring for Menighedens fande Vekſt og Trivſel. Selvhjœlpsſporgsmaalet blev omtalt og opmuntret til baade i det ſmaa og i det îtore. Paa nogle Steder er man ogſaa kommet langt i Selvhjælp. F den norſke Misſfion er der nu et helt Sta- tionsdiſtrift, ſom betaler alle ſine Udgifter. Det vil ſige, de bygger ſine Kirker, betaler Preſtelonnen og Evangeliſtlennen m. m. F flere Diſtrikter er der enkelte Menigheder ſom betaler ſine egne Udgifter. Det ſamme finder ogſaa Sted i den franſke Misfion og hos nogen af de engelſfe. Fra 4de til 10de Oktober havde den franſte Misſion og de en- gelſke Moder med de indfodte. Jmens benyttede vi Lutheranere Tiden til at giennemgaa: „Almindelige Beſtemmelſer for den lutherſke Misſfionskirke paa Madagaskar,“ Beſtemmelſer ſom ſkal forelæœgges Regjeringen forat denne ſal vide vore Principer, hvad vi er, hvad vi gjor og hvad vi vil. Om dette er alle de tre lutherſke Misſfioner ſammen. De reformerte Misftoner fremlœægger ogſaa noget lignende. Den 11te Oftober holdtes igjen fœlles Konferens. Et viſt Antal indfodte havde ogſaa da Adgang. Det blev forklaret for diſe, hvad Konferenſen har udtalt, iſœr om Katekumenundervisning, Kirke- tugt og Selvhjælp. Disſe fik ogſaa ſelv Anledning til at udtale ſig. Om Aftenen den 11te holdtes Aſfſlutning8modet. Det blev da beſluttet, at Konferenſen anbefaler at en raadgivende Skolekontite tlir nedſat. Denne kan beſtaa af to Medlemmer af hvert Selſkah cg har til Opgave at give Oplysninger og Raad i alle Sporgsmaal à 2èroronde Skolerne. ' Tilſidſt blev det beluttet at danne en „Continuation Committee“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 259
-
Search Result
-
257 Tale ſom ſaa let blir forſtaact derhen, at naar der er flere om en Sag, ſaa blir den enkteltes Anſvar lidet eller ivntet. Det andet er dette: Lad os vœære forſigtig, ſaa vi ikke af letſin- dig Kritikſyge eller for at komme enkelte Mœnd tillivs ſvækker Folks Tillid til dem, paa hvis Skuldre...
Show more257 Tale ſom ſaa let blir forſtaact derhen, at naar der er flere om en Sag, ſaa blir den enkteltes Anſvar lidet eller ivntet. Det andet er dette: Lad os vœære forſigtig, ſaa vi ikke af letſin- dig Kritikſyge eller for at komme enkelte Mœnd tillivs ſvækker Folks Tillid til dem, paa hvis Skuldre det tyngſte Arbeide og vel ogſaa det itorſte Anſvar ligger. Vi træœnger at ſamle alle vore Kræfter til et alvorligt og meſt mulig uforſtyrret Arbeide. Gud give os Mod og Udholdenhed og Visdom! i | Den forſte fælles Misſiouskonferens paa Madagaskar. Afholdt i Tananarive fra 27dc September til 11te Oktober 1913. (Dr. J. ©. Dyrnes). Dette er den forſte Fonferens i fit Slags holdt paa Madagaskar. Der er yv proteſtantiſfe Misſionsſelikaber ſom har Virkſomhed paa Sen, nemlig: : 1. London Misſionary Society (L. M. S) 2. Friends Foreign Misſionary Society ( F. F. M. S.)*) 9. Det norſke Misſionêſelſkab (N. M. S\) i 4. Society for the Propagation of the Gospel (S. P. G.)**) 5. Det franſke Misſfionsſelſkab (F. M. S\) 6. Den forenede Kirke (F. K) 7. Lutheran Board of Misfions( L, B. M.) Ffior blev det beſtemt at disſe Selſkaber ffulde holde en falles Konferens engang i 1913, i Lighed med den ſtore Konferens ſom blev holdt i Edinburg i 1910, om end i meget mindre Skala end denne. De reſpektive Selſkaber blev anmodet om at udſende Delegater fra Hjemlandene: men denne Anmodning blev kun efterkommet af tre, nemlig: L. M. S., &F. F. M. S. og F. M. S,, ſom hver ſendte tre Delegater. De ovrige fire Selfkaber ſendte ingen: men derimod udnœævnte de en af ſine Misfionærer til at reprœſentere dem.+ Disſe blev da ogſaa under Konferenſen anſeet ſom udſendte Delegater. Det forſte Mede blev ſammenkaldt om Formiddagen den 27de September. Til dette Mode blev indkaldt de delegerede fra Hjem- *) Avatkerne. **) Anglikanerne. &
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 260
-
Search Result
-
258 landene og denne ene fra hvert Misfionsſelſkab. Desuden udnœvn- tes tre Medlemmer fra hvert Selſkab. Alle disfe tilſammen ud- gjorde en Komite, ſom fik i Opdrag at forberede Programmet til Fœlleskonferenſen. Af denne ſtore Komite udnœævntes igjen Suh- fomiteer til at ferberede de Sager, ſom...
Show more258 landene og denne ene fra hvert Misfionsſelſkab. Desuden udnœvn- tes tre Medlemmer fra hvert Selſkab. Alle disfe tilſammen ud- gjorde en Komite, ſom fik i Opdrag at forberede Programmet til Fœlleskonferenſen. Af denne ſtore Komite udnœævntes igjen Suh- fomiteer til at ferberede de Sager, ſom den ſtore Komite ikke fandt Tid til. Til Prœæſident baade for Fœælleskomiteen og Fœlleskonferenſen ‘valgtes Mr. Couve, Sekretæren for den franſke Misſion og udſendt ſom Delegat fra denne. Han viſte ſig at vœre en meget duelig Le- der. Den 27de og 29de September gik med til disfe Forberedelſes- moder. Den 30te havde de delegerede Mode med de indfodte Ledere, d. v. ſt. de meſt fremragende indfodte Preſter fra alle Misſfioner. Fælleskomiteen havde forbercdt tre SvorgsSmaal, ſom blev fore- lagt disfe, og ſom de fik Anledning til at ſvare paa: 1. Hvad er det den gasfiſke Airke iſœr behover for at den kan ſcættes iſtand til at udbrede ÉEvangelict over hele Landet ? iT. Hvad er det ſom meſt hindrer Kirken og Nationen i aande- lig Vekſt ? TIT. Svad kan for nærværende giores for at ffaffe Ungdommen friſtelig Undervisning ? Mange af de tilſtedeværende indfodte var ſtraks fœrdig til at ſvare. Nogle af Svarene lod omtrent ſaaledes: : T Gode gasjiſfe Boger, helſt religioſe og apologetiſke, ſffrevne paa godt gasſi!f Sprog og af Gasſere. Flere dygtige og vel uddan- nede Misſionærer og indfodte Ledere. Midler nok til Arbeidets Be- hov. God Organiſation og bedre Uddannelſe i Kirkeadminiſtration. En ugentlig Avis med kriſteligt Jndhold ved Siden af Nyheder. IT. Som nogen af de ſterſte Hindringer for aandelig Vekît blev nœvnt: Uvidenheden og Hyfkleriet hos mange af de kriſtne. Parti- findet. Materialismen. Mange af de kriſtnes Faſthængen ved Fœ- dreneſfiffene. Kvindernes Uvidenhed. Den altfor ſtore ſociale Af- ïtand mellem de indfodte og Misſionærerne. : TTT. Mere Religionsundervisning 1 Stationsfkolerne. Flere Sfkoler for Born og voksne, ſamt Pigeſkoler. Gode Boger og Blade. Forſte til tredie Oktober holdtes Fœllesfonferens. Til denne var der Adgang for alle europæiſke og amerikanſfe Misſfionsarbeidere, baade Mænd og Kvinder. Forſt blev der ſamtalt om de geografiſfe Grœænſer for hver enkelt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 267
-
Search Result
-
265 ogſaa er rundt omkring os. Der er mange lovende ſmaa, baade blandt Piger og Gutter, maa de da faa bli bevaret! To ſtore Vanſkeligheder er der for Gasſerne at overvin- de, naar de vil bli kriſtne, hvilfe trœder meget ſterkere i Lyſet hos dem, end hos Zuluerne. Disſe er Fœdrenetilbedelſen ...
Show more265 ogſaa er rundt omkring os. Der er mange lovende ſmaa, baade blandt Piger og Gutter, maa de da faa bli bevaret! To ſtore Vanſkeligheder er der for Gasſerne at overvin- de, naar de vil bli kriſtne, hvilfe trœder meget ſterkere i Lyſet hos dem, end hos Zuluerne. Disſe er Fœdrenetilbedelſen (Fæœdrenes Aander) og deres daarlige egteſkabelige Liv. Enhver der kjender fig fſelv, ved hvor vanſkeligt det er at af- Iæoge de nedarvede Skikke. Dette gjælder ogſaa, og det nœæſten i dobbelt Grad for Hedningen; han nœærer ſtor Frygt for at ſulle for- nœrme de afdode Fædre og derved fre Ulykke over Familien. Naar den unge Ga8ergut har naaet en Alder af omkring 17— 18 Aar, begnnder han at tœnke vaa at forſkaffe ſig en Huſtru. Hois han da er vis nof til at faa fig en af fin egen Midte, af den Flok eller det Sted hvorfra han er kommen —- da tan han bli lyfkffelig, men hvis iffe, blir han ofte ct Vrag, til Bytte for daarlige Kvinder. Saa ct Ord tilflut om vort Jndtryk af Gasſerſproget. Forſte Gang man horer det talt i en Forſamling, gaar det ſaa foxt, at man fan undres vaa, om det blir forſtaact endog af de indfodte ſelv. Dog opfanger man ſnart ct Ord her og ect Ord der, og tilſlut kan man folge med ſelyv en nokſaa kvik Taler. Det er et Sprog ſom er let at udtale, og de lange Ord med accentuerede Stavelſer gjor det til et let flydende Sprog. Alligevel var det ikke: ſaa greit for os at begynde dette Sprog. Vi fik viſtnok den gyldne Regel med en Gang, at vi altid ffffulde ſporge: „Hvad er dette?“ Saa havde vi Notits- bog og Blyant med, og om nogle Dage havde vi et helt Ordfor- raad. Værre blir det at danne Sœætninger; dog merker vi ogſaa Fremgang i dette. Meget heldigere ſtillet var vi end de forſte Mis- fionærer, ved at faa et Par gode indfedte Lærere, ſom ktiender Gram- matiken og fan franffk, til at underviſe os. Vort lille Forraad af franſf kom vel med i Sprogſtudiet, da Lærerne bruger dette Sprog til at forklare for os det gasfifte. Denne Tid med Svroget er jo den interesfanteſte Del af Mis- fſionsarbeidet. Vi gjor nye Ovdagelſer for hver Dag, og lægger Merke til at for hver Sondag ſom gaar, forſtaar vi lidt mere af Prœdikenen. Endnu er- der dog mange ſkjulte og dybe Ting for os at grave frem; thi det er ct rigt og udtryksfuldt Sprog. Bi erfarer, at jo vanfſkeligere Gaaden er deſto herligere er dens Lgosning ogſaa paa det ſproglige Omraade. Hermed anbefaler vi Misftonsfagen i den trofaſte himmelſke Fa-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 268
-
Search Result
-
266 ders Haand; dermed en hjertelig Hilſen til alle Vennerne der hjemme. Huſk vaa os 1 eders Bonner. ders i Kriſtus, A. W. Halland. Julchilſen ſra Fru Dyrnes. Kjœre Venner, kjendte og ukjendte, paa den anden Side Havet! Seier ved vor Herre Jeſus Kriſtus! Er iffe et Menneſkes Liv vaa Jorden en...
Show more266 ders Haand; dermed en hjertelig Hilſen til alle Vennerne der hjemme. Huſk vaa os 1 eders Bonner. ders i Kriſtus, A. W. Halland. Julchilſen ſra Fru Dyrnes. Kjœre Venner, kjendte og ukjendte, paa den anden Side Havet! Seier ved vor Herre Jeſus Kriſtus! Er iffe et Menneſkes Liv vaa Jorden en Krigstjeneſte, og hans Dage fom en Daglonners Dage? Job. 7, 1. JF Herrens Hær, ude paa hans ſtore Slagmark kan vi ſvare: Ja i Sandhed, her er Krig, en Kamp mellem Liv og Dod, hvor det gjælder at tabe eller at vinde for evigt. Dg Livsdagen, den er fun ſom en Nattevagt, ſom et Puſt, ſaa kort. Gud, forbarm dig og hjœlp os til at bruge den ſaa, at vi kan ſvare det ſidſte Kald: „Se dog, jeg har Sagen iorden, jeg ved, jeg ſal faa Ret.“ Job. 13, 18. Med disſe Tanker var det jeg vilde ſende eder en Hilſen til Jul. Kanfke den rækker eder forſt til Nytaar. Tœnk at ogſaa dette Aar hœælder til det, ſom ſvandt. F Travlhed har det vœæret ligt de andre, med den Forfſkjel, at vore Kræfter ikke har villet ſvare til Arbeidet. Gud horte manges Bonner og fparede Doktorens Liv, da det for os ſaa triſt ud. Men det maa nok tilſtaacs, at han er ikke mere den ſterke Mand ſom for. Og des vanfkeligere, da en Læge ikfe faar tage Henſyn til fig ſelv. Jeg læſte nylig, bvad Mrs. Noel rev om Dr. Behrents i hans Arbeide. Underlig, hvor fortrœæffelig ligt det kan være med to Perſoner, ſelv om den ene er Lœæge i Kina og den anden paa Madagaskar. Venner, JF maa bede meget for eders Udſendin- ger, ſom F ſer har ſaa meget at leve for og ofre ſig for. Nu maa jeg ogſaa fortælle eder om „Fjeldſtuen.“*) Hvad er det for noget 7 ſporger X. Ja, det er det jeg ſfal prove at fortœlle eder lidt om. Vi hat været ſlig ſtillet her, at vi intet Sted har havt at gaa til for en liden Friſt, hvor hedt det har været, og hvor træt vi har folt os. Vi folte alle, at noget burde forſoges. Vi blev enige om, at det hoie Fjeld en halv Times Vei nord for Stationen vilde gaa an ſom et Hvileſted. Saapas hgoit op og langt ifra, at der er baade luftigt og ſtille For at eksperimentere blev der forſt bygget ct lidet Hus. Dofktoroun *) Villede af „Fjeldſtuen“ (under Opfsorelſe) findes i „Gasſeren“s %. k- tobernummer. — Red.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 256
-
Search Result
-
254 nytter iffe at arbeide paa Madagaskar. Det er intet haabloſt Arbeide. Det er ſandt, at det gaar ife ſaa fort ſom nogen muligens kunde sn- ſe. Men hvor megen Kraft har vi lagt i Arbeidet? Hvor mange iblandt os har Xjæœmpet i Bon for denne Misſions Fremgang © Hvor ſtor Procent af vore troende...
Show more254 nytter iffe at arbeide paa Madagaskar. Det er intet haabloſt Arbeide. Det er ſandt, at det gaar ife ſaa fort ſom nogen muligens kunde sn- ſe. Men hvor megen Kraft har vi lagt i Arbeidet? Hvor mange iblandt os har Xjæœmpet i Bon for denne Misſions Fremgang © Hvor ſtor Procent af vore troende unge Mœænd og Kvinder har gaaet til Arbeids paa denne Mark? Viſtnok har vi ofret en Del Penge; men det vilde ikke vœre rigtig at fige, at vi endog i den Retning har viſt ſaa ſærdeles ſtor Begeiſtring. Vi kan og bor ikke dolge for os ſelv, at der iffe i de ſencre Aar har vœæret den Fremgang herhjem- me, ſom der fſfkulde. Det er ingen Forngielſe at maatte nœvne disſe Ting. Men hvem kan negte, at Misſfionspreſt Birkeli, der ſelv er en varm Ven af vor Misſion, har Ret, naar han figer, at Vanſkelighederne ikke ſaa me- get er at ſoge paa Misfionsmarken ſom herhjemme ? Men er dette ſandt, da forſtaar vi, at vi er i en farefuld Stilling. For der er intet ſom er mere ſkjæbneſvangert for et Menneſke eller en Menighed, end naar de begynder at troſte ſig ſelv over fin egen Lunkenhed i Arbeidet, med at tale om dets ſtore Vanſkelighed eller dets liden Frugt. „(m&rifirken“ paa Veſtkyſten arbeider under ſtore Vanſkeligheder med for faa Folk,“ figer Misſionspreſt Johs. Fohnſon. Vanſkelig- hederne er det iffe ſaa godt at raade Bod paa — alle da. Men for faa Folk — det er vor Skyld. „Arbeidsforholdene frembyr in- gen ekstra Vanfſkeligheder udenom Mangel paa Kræfter,“ figer Mis-= ſionspreſt Birkeli. Der kommer det ſamme frem: Mangel paa Krœfter. Begge disſe Mœnd, der ved hvad de taler om, indrom- mer at det er en haard Mark, baade hvad naturlige Vanfſkeligheder og JIndbyggernes aandelige Trœghed og ſeige Modſtand angaar. Men disſe Vanfkeligheder findes i ſtorre og mindre Grad overalt i Verden. „Forfœrdeligt vilde vort Anſvar blive, om vi overtog et eget Misſionsfelt og derpaa viſte os uduelige til at ivaretage det,“ var afdode Profesſor Sverdrups ſelvprovende, anſvarsvæœkkende Ord. Og dette Anſvar ligger fremdeles paa os. Og ve 08, om vi glem- mer det cller agter det ringe! * * > Hvad er der ſaa at gjöore? Ya, det maa Guò faa ſagt til den enkelte iblandt os. Hvad vi mu-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 263
-
Search Result
-
261 (Fortſœættelſeskomite) ſom Fortſœttelſe af denne Konferens, i Lig- hed med den Komite ſom blev dannet i Edinburg. Til denne Komite fal udnævnes tre Medlemmer fra hver Misſion og den har Mode mindſt en Gang hvert Aar, indtil nœſte Fæœlleskonferens kaldes ſammen. Konferenſen havde ingen...
Show more261 (Fortſœættelſeskomite) ſom Fortſœttelſe af denne Konferens, i Lig- hed med den Komite ſom blev dannet i Edinburg. Til denne Komite fal udnævnes tre Medlemmer fra hver Misſion og den har Mode mindſt en Gang hvert Aar, indtil nœſte Fæœlleskonferens kaldes ſammen. Konferenſen havde ingen beſtemmende Myndighed, men kun raadgivende. Saaledes fal ogſaa denne „Continuation Committee“ vœære, kun raadgivende. Derpaa ſluttede Konferenſen med et kort Bonnemsode. Alle Moder begyndte og ſluttede med Andagt. ‘Ligeſaa benytte- des en halv Time i Midten af hver Formiddagsſesſion til Bonne- mode. Ogſaa denne Konferens er et Bevis paa, at Kriſti Kirke fun er en, om der end cr Forſkjel paa Hudfarve, Sprog, Former og tildels Leæœren. Saalœnge ſom Jeſus Kriſtus er Hovedet, kan ogſaa Lem- merne i Enighed og Broderlighed ſamles, fſamtale, opmuntre hver- andre og vœære hverandre behjælpelige i at fordrive Synd og Msorke og i fœælles Bon og Arbeide at forkynde Korſetts Evangelium til Liv og Frelſe for lidende Mennefſker. Ja, Herren var midt iblandt os. Derfor vœære denne fœælles Kon- ferens af alle de ſyv proteſtantiſke Misſioner paa Madagaskar ſom en ſamlet Straale fra de ſyv Lyſeſtager, vor Frelſers Navn til Pris og Ære! Tananarive 14de Oftover 1913. Forſte Judtryk af Madagaskar. HKiære Misſionsvenner! Nu har vi vœret paa Madagaskar i fire Maaneder, og de forſte Jndtryk holder alt paa at forſvinde. Dog forend de er borte bor vi lade Vennerne faa hore lidt om dem. Det er viſt ſlig, at i de forſte Dage har man meget at fortœlle; men efterhvert blir der mindre og mindre at ſkrive om, ſynes man. Aarſagen er vel den, at i det forſte er alting nyt for Bevidſthéden, og man faar en vis Begeiſtring derover; men efterſom man vænnes til de nye Forholde, affjolnes Begeiſtringen. — Her var ogſaa for os en hel Del ſom ikke fan ſees hverken i Amerika eller Afrika, men ſom man helſt bare oeplever þbaa Madagaskar. Dette angaar Skyds i Bareſtol af en Flok vilde Hedninger, og
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 264
-
Search Result
-
262 ſaa de Noturer man faar i Lakaer (Baade) langs Kyſten og opefter Floderne. Maaden hvorvaa Gasſeren haandterer ſin Laka, fan ſammenlignes med en Jndianers Haandtering af ſin Canoe. Lan- det her har ogſaa ſine Eiendommeligheder, baade Sumpland, ſom ¡o her bruges til Nismarker, og de ſtore...
Show more262 ſaa de Noturer man faar i Lakaer (Baade) langs Kyſten og opefter Floderne. Maaden hvorvaa Gasſeren haandterer ſin Laka, fan ſammenlignes med en Jndianers Haandtering af ſin Canoe. Lan- det her har ogſaa ſine Eiendommeligheder, baade Sumpland, ſom ¡o her bruges til Nismarker, og de ſtore Sandflader, der dog har en hel Del Jord, og frembringer en egen tropiſk Vegetation. Med Rette kaldes dette Land „Tamarindernes Land.“ Disfe Tamarinder (Kily, paa gasfiſf) er ſtore Skyggetræer, ſom viſt findes over hele Len, ogſaa hernede i Tanoſyland. De ſtorſte af disſe Trœer er nokſaa gamle. F forrige Dage ſamledes de hedenſke Kon=- ger med fine Folf for at helde Naadſlagninger under disſe ſtore ikyggefulde Trœæer. Her var Tingſtedet, her var Offerſtedet. Under ſaadant et Trœ kan ſamles mange hundrede Menneſker og finde Be- ifyttelſe for Solen. — Hvad Gasſeren ſelv i Hedningetilſtand an- gaar, da kiendes han let: vild, nogen, hujende og ſfrigende, bœren= de paa Stager og Svyd; alt dette gjor, at en ſom ſer og horer Hed- ningerne for forſte Gang, kan næſten bli ſffrœmt. Tanoſyhedninger- ne er ogſaa ganſke morïe, d. v. ſt. baade forthudet og formsrket i ſin Forſtand. De fer ud til at vœære ſeige og love, har vanfſkelig for at tilegne fig noget af Kriſtendommens Grundſandheder. Dog Gudſfelov kommer ogſaa disſe, det ſer vi jo nu. De fkriſtne Gasfere ſer meget lyſere og mere 1dtryksfulde ud, ſom en Regel da. Den unge ſom vokſer op under Kriſtendommens Jndflydelſe, faar god Skole ofv., er en opvafkt og fjæœk Ungdom. FJ der hiemme ffulde bare være tilſtede her en Morgen og ſe den Mœngde glade Gutter og Viger, ſom frefventerer Skolen; kanſke J da fik et lidet Begreb om, hvad Arbeide her gjores, og hvad det virker vaa disſe ellers fortabte Bsorn. Det Jndtryk vi fik, da vi for forſte Gang gik ind i den ſtore, rummelige Kirke paa Manaſoa, og fik ſe den ſtore Sfare af forte Anſigter, og tillige fif hore denne Menighed iſtemme Jndgangsſal- men med dæmpet Kor, kan finde Udtryk i Salmiſtens Ord: „Dette er Dagen, ſom Herren har gjort, lad os fryde os og glœde os paa den. Velfignet vœre han ſom kommer i Herrens Navn. Vi velſigner eder fra Herrens Hus.“ (Sal. 118, 24—-26). Det blev en Hpoitids- ſtund for 98 alle. Vi ſaa tydelig og flart, at „af Herren er dette gjort, og det er underligt for vore Dine.“ Tanken fortes ogſaa tilbage til den Tid, da Misſfionær Tou for forſte Gang kom hid, for lidt over 20 Aar ſiden og blev modtaget
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 269
-
Search Result
-
267 reiſte -da op, ſov der ofteſt om Natten og ſaa til med Arbeidet om Morgenen, for han kom hjem. Der blev da bygget et ſtorre Hus, planet for to Familier med to Værelſer for hver og Veranda til. Det er bygget ſaa ſolid ſom muligt for Vinden, af ſterke Mangary Stolper. Væggene er af hvad man her...
Show more267 reiſte -da op, ſov der ofteſt om Natten og ſaa til med Arbeidet om Morgenen, for han kom hjem. Der blev da bygget et ſtorre Hus, planet for to Familier med to Værelſer for hver og Veranda til. Det er bygget ſaa ſolid ſom muligt for Vinden, af ſterke Mangary Stolper. Væggene er af hvad man her kalder „Vakaka.“ Det er en tyk Bark af et Slags Trœæ ſom vokſer i Sumpene. Den har den Fordel, at Hvidmyrene ſpiſer den ifke. Hovlet og tæt ſamnmienſat ſer dette Materiale ud ſom et Slags graa Tapeter. Vi ſynes det er pent. Gulvet er af ſmaa Sten og Jord med Straamatter ovenpaa. Vi har ogſaa Loft under det tykke Straatag. Saa har vi [telt os til med Seng, Bord og Stole og hvad ellers vi trænger for at vœære her. Vore gasfiſke Tjenere bringer op Vand og Mad og koger for 08. Vore Venner i Dalen ſorger for, at vi faar alt det nodvendige her op. Men det ſkjonneſte er maaîke den ſtorartede Udſigt vi har. Frem- for os imod ſyd ligger Onilahyfloden med ſit ſvœre Dalfore, og Mahafalylandets Fjelde og Sandſletter ſaa langt Diet kan naa. J eſt har vi Jſalofjeldone, der cr ſaa mange og ſtore at de gir Bara- landet et vœldigt, om end noget triſt Udſeende paa en Aſſtand ſom denne. JF ſydoſt ſer vi Fieldene ved Tſivory. Ret nedenunder Fjeld- renten er Stationen. Vi ſer alle Huſene, Trœerne, ja endog Fol- fene rore ſig, fra Doren af vort Telt. Her og der nedover Dalen imod Floden ligger de indfodtes Byer mellem Skovkrattet. Det vakreſte er alle d'sfe Rismarker, der ligner gronne Enge, torre og mindre. : Her kan iffe være nogen Klimatforandring; men Vinden blœſer næſten altid nok til at holde Myggen borte. Heroppe er det altſaa vi tœnker at fly hen for at ſoge lidt Ro og Hvile iblandt. Det er vort Haab, at det vil hjœælpe til at holde vore Kræfter oppe, ſœrffilt i den varme Tid. Sidſt 1 Auguſt reiſte Dyrnes til Tananarive for at overvœære Fœlleskonferenſen for alle de proteſtantiſkfe Misfioner paa Sen. Han ventes hjem forſt i November. Det var. ſaaledes lidt haardt for mig at ſlippe ifra. Men Paſtor og Fru Halland, ſom har været paa Manaſoa nu en Tid for at ſtudere gasfi}k, har allerede tilegnet îig jaa meget af Sproget, at de har begyndt at bruge det. De var jaa ſnil, at de godvillig tog paa ſig at ſe efter med de mange Ting paa Stationen, ſaa jeg fulde faa denne Hvile, for de flytter til Ma- hafaly.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 272
-
Search Result
-
over Frikirkens Hedningemisſions Hiſtorie. Gamle Abonnenter be- des om at fortœlle dette til Misfionsvenner ſom ikke endnu holder Bladet. / Og ſaa tilſlut denne venlige Anmodning: Se efter paa Adres- felappen om du har betalt Bladet for det Aar ſom nu er tilende. Det er desværre mange ſom har...
Show moreover Frikirkens Hedningemisſions Hiſtorie. Gamle Abonnenter be- des om at fortœlle dette til Misfionsvenner ſom ikke endnu holder Bladet. / Og ſaa tilſlut denne venlige Anmodning: Se efter paa Adres- felappen om du har betalt Bladet for det Aar ſom nu er tilende. Det er desværre mange ſom har forſomt at gjore det, og der findes ogſaa dem ſom ſfylder for mere end et Aar, og ſom ſynes at have en fovende Sambvittighed, naar det er Sporgsmaal om at betale Blad- g¡æld. Hor, kriſtné Misſionsven: Begynd ikke det nye Aar med gam- mel Gjœld til et Misſfionsblad! JF. H. B. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne erfiendes herved Modtagelſen af folgende Gaver til Frikirkens Hedningemisſion: A. A. Herem, Hendricks, Minn. $16. Halvt Offer fra Tordenſkjold MaghH., Minn., Paſtor Berlies Kald, ved $. O. Nygaard til Kinam. $11.75. Halvt Konfirmation3offer i Camp Releaſe Mgh., Minn., ved Paſtor Ludvig Pederſen $12.78. Mrs. J. B. Moes Sparebosſe, Poulsbo, Waſh., til Kinam. $3. Mr. og Mrs. Knut K. Floe, Ferndale, Waſh. $5. Ved Paſt. P. Steen, Fosſton, Minn.: $. E. Olſon og Ludvig Sporgaard hver $5. Mrs. John Smith, Taunton, Minn. $10. Lismore Mgh.3 KFvdf., Minn., ved Paſtor JY. H. Hanſon $74, hyoraf det halve til Kinamisfionen. Den luth. Frimenighed, Biêbee, N. D., ved Paſtor Helſeth, halvt Konfirmations- offer $27.15. Mrs. Marthine Thurin, Atwater, Minn. $10, hvoraf $5 lil Kinam. Drywood Mgh.5 Kvdf., Correll, Minn., ved Mrs. Carl Elia- ſon $10. Tref. Mgh.s Kvdf., Wis., Paſtor Gierdes Kald, ved Mrs. Halla $5. Spring Creek Mgh.s Kvdf. No. 1, Pollock, S. D.,-ved Paſtor O. C. Olſon $18.06. T. M. Brefkke, Silverton, Oregon, ved Paſtor Borrevik $25. Two River Mgh.3 Kvdf., Halloci, Minn., ved S. E. Norum $25. Ekelund Mgh.s Kvdf., Long Lake, Minn., ved Paſtor M. L. Hoſtager $10.65. Misſionsforeningen i Poulsbo, Waſh., ved Mrs. J. O. Larſon $15. Bjorn Olſon, Minneapolis $3, hvoraf $1 til Kinam. Mr. og Mrs. O. N. Berg, Portland, N. Dak. $10, Halvot Konfirmationsoffer i Sarvsborg Mgh., Dalton, Minn., ved O. N. Fosſum til Kinam. $24.20. Skatvold Mgh.3 Kvdf., Climax, Minn., ved Paſtior O. N. Bergh $10.65. Haabets Kvof. af Skudesneſs Mgh., Strongfield, Saff., ved Mrs. O. M. Akre til Kinam. $10. Betania norfk-luth. Frimenighed, Seattle, Waſh., ved H. E. Jver- ſon $28. Nedre Running Valley Kvdf., Colfax, Wis., ved Mrs. G. N. Amble $20. Saron Mgh.3 Kvdf., Chippewa Lo., Minn., ved Mrs. Y. F. Anderſon til Kinam. $50. „Fra Barsneſs Settlement“ ved Paſt. O. Dahle $7.40. Del af FKonfirmation8offer i Zions Mgh., Sand Creek, Wis., ved Paſtor J. M. Mikaelſon $26.65. Mrs. G. J. ESkornedal, Thief River Fall3, Minn. $4. Kvindeforeningen i Hægre, Minn., ved Paſtor S. Ris-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 273
-
Search Result
-
271 ſob $25. Tabita Misfionsforening i Lunde Mgh., N. D., ved Paſtor A. A. Bruns8vold $25. St. Pauli Mgh.3 Kvdf., Hendrum, Minn., Paſtor T. A. Hagens Kald, ved Mrs. O. L. Letnes $22.50. Jens Anderſon, Perley, Minn., $25. Vella Coola Kvdf., B. C., ved Paſtor Hans Sageng $36.50. Vontopvidan Mgh.3...
Show more271 ſob $25. Tabita Misfionsforening i Lunde Mgh., N. D., ved Paſtor A. A. Bruns8vold $25. St. Pauli Mgh.3 Kvdf., Hendrum, Minn., Paſtor T. A. Hagens Kald, ved Mrs. O. L. Letnes $22.50. Jens Anderſon, Perley, Minn., $25. Vella Coola Kvdf., B. C., ved Paſtor Hans Sageng $36.50. Vontopvidan Mgh.3 Kvdf., Ellendale, Minn., ved Paſtor Johan Mattſon $20. A. A. Tangen, Holden, Alta, Can. $10, hvoraf $5 til Kinam. Tre- foldigheds og Brons Frikirkemenighed, Offer under Kredsmodet ved Paſtor Ludvig Pederjen $52.45. Den ev. luth. Mgh., CElimax, Minn., ved Ole Engen $13. Hawk Creef Mgh., Minn., ved J. K. Nellermoe $66.85 Nord- land Mgh.3 Avdf., Minn., ved Mrs. J. B. Johnſon $63.44. St. Olaf Mgh., N. Minneapolis, ved N. Barlindhaug $36.62. St. Petri Mgh.3 Sgondagsf\fole, Harvey, N. D., ved Miſs Halma Chriſtianſon $10.62. Mrs. Knute Nordahl, Donnelly, Minn. $3, Spoſtrenes Misſionsforening, ved Diakonisſehjemmet i Minneapolis, ved Sr. Jrene Rufsvold $130, hvoraf $30 til Kinam. Sfolebornene i Vetel Mgh., Clan Williams, Man., ved Paſtor Vangſtad $1.75. Abel Hjelmelands Sparebosſe, Clan Williams, Man. $2. Offer i Holden Mgh., Minn, ved Paſtor O. L. Torvik $14. Sarepta Kvdf., Madelia, Minn... ved Paſtior C. M. Tollefſon $10. Amund Kordal, Northwood, N. D., ved Aler Erifſen $2,50., Tafkſigelſesoffer i Tref.s Mgh., Hills, Minn., ved Paſtor Elias Pederſon $36. Halvt Offer i Litre Cumberland Mgh., Wis., ved John N. Dahl $25.61. Halvt Offer i Bells Coulie, Wis., ved Vaſtor O. L. Chriſtenſen $11.50. Mrs. Chriſt Anderſen, Bells Coulie $1.50. Vells Coulie Mgh.5 Kvdf., ved Paſtor Chriſtenſen $5. Mrs. Anna Watland, Audubon, Minn., Jndholdet af en Svarebo2ſe $1.79. Haabets Kvdf., Augsburg Mgh., Bella Coola, B. C., ved Vaïtor Hans Sageng $20. G. M. Evje, Tacoma, Waſh., ved Paſtor A. Tollefſon $5. Takiigelſesoffer fra Immanuels Mgh., Huntley, Mont., ved Paſtor H. Quanbeck til Kmnam. $13.35. T. T. Haaland, Abſarakee, Mont. $5. LVrons Frikirkemenighed, Minn., ved Mrs. O. Jacobſen $10. Andrew Neſs, Llarisſa, Minn. $3. Zions Mgh. ved Tell, N. D., ved Ole A. Sjenlee $13.75. Marie Hanſon, New Richland, Minn. $$1. John Grundſtad, Ludlow, Ill. 50c. M. L. Sateren, Sisſeton, S. Dak. $2. Ingeborg Lillehei, Minneapolis $1. Ved Paſtor H. J. Urdahl, Blanchard- ville, Wis, ſom folger: Del af Misfionsoffer i Adams Mgh. $84.50, Adams Kvdf. $60, Del af Misſionsoffer i Blanchardville Mgh. 59.85, Blanchardville Kvdf. $20, Del af Misſion2offer i York Mgh. $49.65, York Kvdf. $49, John Bricton, Blanchardville $2.50, tilſammen ved Paſt. Urdagl $516.50. PSLjtre Kingo Mgh.3 Kvdf., Minn., ved Paſtor P. Steen $8.30, Offer i Starbuck, Minn., ved Paſtor O. Dahle $18.10. Folden Mgh.3 Kvdf., Newfolden, Minn., ved Paſtor A. Gilſeth $7. Eidſkog Me- nigheds Kvdf., Minn., ved Paſtor O. L. TDorvik $25. Gilbert Olfen Oudal, Minneapolis, til Kinam. $100. V, N. Lundquiſt, Battle Lake, Minn., ved Paſtor Sandanger, til Kinam. $5. Til Pigeaſylet paa Madagaskar: Mrs. J. J. Aldal, Valley City, N. D. $9. Mrs. J. Linderud, McVille, N. D. $5. Mrs. F. C. Peterſen. - Atwater, Minn. $1 Jndremisſions
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1913, Page 274
-
Search Result
-
272 TI aN tel Til nedſat Pris! Priſen paa Profesſor J. H. Blegens ſœærdeles interesſante 0g værdifulde Bog om Misſionen, al Al Verden kor Kristus, er nu, ſom oplyſt andetſteds i Bladet, blit nedſat til $1. 00. Bogen har for været ſolgt for $1.50, og den er vel værd denne Pris. Jmidlertid er...
Show more272 TI aN tel Til nedſat Pris! Priſen paa Profesſor J. H. Blegens ſœærdeles interesſante 0g værdifulde Bog om Misſionen, al Al Verden kor Kristus, er nu, ſom oplyſt andetſteds i Bladet, blit nedſat til $1. 00. Bogen har for været ſolgt for $1.50, og den er vel værd denne Pris. Jmidlertid er Prisnedſœættelſen \ffeet med den Henſigt 0g i det Haab, at nu ret mange vil benytte An- ledningen til at anſkaffe ſig Bogen. Benyt Anledningen nu! i Faaes i Bogladerne og hos „Gasſeren“, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. ApoG EEN AG AORNO ASE ARNE ANASACAN PG AORAG IPAG AGEAS O Bia dag nden i Lowry, Minn., ved Jngri L3rdalen til Underhold af en Pige, $: Til Underhold af Evangeliſter og Lærere: Mrs. Henry Enger, Minneapolis, $50. Ungdomsforeningen i Tromss Mgh., Minn., ved Paſtor Y. O. Hoyhum $10. Ved Minnie Chriſtenſon, Hendricks, Minn. $36. (Mere.) JI. H. Blegen, Kasſerer L. B. M. Jndhold: Naar Jeſus kommer. — En Frelſer fodt — for eder! — Kvinderne og Misfionen. — Flyttet hjem. (Med to Billeder). — Vor Hed- ningemisfion paa Madagaskar. (Med 8 Billeder og et Kart). — Herrens Frelſe, og de Redfſkaber han bruger. (Med Billede). — Augsburg Semi- narium og Hedningemisſionen. (Med Villede). — Diakonisſehjemmet og Misſionen. — Bort Anſvar for vor Madagaskarmisſion. — Den fgorſte fælles Misſfionskonferens pax ALOLAgaBar, — Forſte Indtryk af Madagas- far. — Julehilſen fra Fru D „Al Verden for Kriſtus.“ — Læs3 ogſaa dette! — Gavefortegnelfe. Gasgeren, a periodical, devoted to the interests of Tralee missions especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn.- Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year în advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. /
Show less
Pages
