(118,501 - 118,520 of 124,536)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 218
-
Search Result
-
216 ved Bon og Selvhengivelſe. Vi tager aldeles Feil, derſom vi tror, at vi kan drive Guds Gjerniñg, bare vi har Penge nok. Ofte hin- dres endòg Guds Gjerning ved en uforſtandig Maade at ſamle Penge paa. Det er gudhengivne Mennefſker, ſom er den forſte og: ſtorſte Indſats. :
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 212
-
Search Result
-
210 Og disfe lidende Brodre finder du, hyor du vender dit Lie. De Inge, de fattige, de mange ſom er faldne blandt Rovere herhjem- me; men fterfere end fra alle disfe lyder dog Nodraabet fra den ſtore Hedningeverden, der er nedſunket i den unœvneligſte legemlige og aandelige Ned. O hvilket Felt...
Show more210 Og disfe lidende Brodre finder du, hyor du vender dit Lie. De Inge, de fattige, de mange ſom er faldne blandt Rovere herhjem- me; men fterfere end fra alle disfe lyder dog Nodraabet fra den ſtore Hedningeverden, der er nedſunket i den unœvneligſte legemlige og aandelige Ned. O hvilket Felt for den kriſtelige Barmhzjertighed! Maaden hvorpaa Gud udsover ſin Barmhzjertighed er med Velbe- hag og over „hvem han vil,“ det cr: friviſllig. Saa maa ogſaa din Barmhzjertighed gjores med Slæœde (Rom. 12, 8) ſaa du har „Behag 1 Miſkund“ og finder det „ſaligere at give, end at modtage.“ FJ dette Sind vil du ogſaa faa erfare, at „den ſtorſte Lykke du kan have, det er at gjore nogen glad,“ Dg 1det du faar vœre til Hjœlp for no- gen lidende Stakkel, vil du ogſaa ſelv hoſte den rigeſte Velſignelfe, idet du iffe alene fffal blive „ſalig i din Gjerning,“ men finde det din „Mad,“ dit Liv, at gjore Barmßhzjertighedens Gjerning, fom den ms- dige Vandrer i Vinterſtormen reddede ſit eget Liv ved at redde en af Kulden overmandect Stakkel og fore ham til Herberge. Gaa derfor iffe den lidende Heduing forbi, ſom forgaar ude i Verdens kolde Vinternat, men „gaa du hen og gior ligeſaa!“ e M. R. Eu uy Udſendelſe. Frikirfkens Misſion har atter havt den Glæde at ſende to Ar- beidere ud. Der er ingen ftorre Glæœde for dem om arbeider med Misſionsfagen, end naar nogen ſtiller fig villig frem for at tjene Herren paa Misſionsmarken. Thi af alt det ſom — mennefkelig talt — ffffal til for at drive Misſion, er Perſonerne det aller vigtiaſte. A : Dette glemmes iffe ſaa a ſjelden. _Der er et ſtadigt Strœv med at. ſamle Midler til Misfionens Drift, og under dette ſtaar vi ifare-for at glemme, at der forſt og fremſt maa vœære nogen ſom driver Misfit 0 n, Ellers har timelige Midler ingen Betydning. Og da ſporges der jo: Hvem er det ſom kan og ſkal drive Mis- ſion? Her kan vi ſvare med fuld Sandhed: Det er den kriſtne Me- nighed, fom ſfal drive Misſion. Det er ingen, Tvil om den Ting. Men der er dog ligefuldt et Svar, ſom kanſke er fuldt ſaa nœærliggen-. de. Det er dette: Det er Mis fionærerne ſom: ſal drive Misfion. Det vil ſige, det er dem ſom er villig til at gaa ud paa jelve Mis-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 232
-
Search Result
-
2830 ne SDinene og Hjerterne vore for den ſtore Glæde: Jeſus er vor Frelſer. Og Klokkerne kimer:; Lys brœndes paa Alteret og i Lyſekroner; Kirken fyldes af glade Menneſker; Orglet og Sangen toner ſom aldrig ellers: vi hgrer igjen det gamle gjilde Evangelium om Feſus8= barnet i Krybben. Gjiildeſt...
Show more2830 ne SDinene og Hjerterne vore for den ſtore Glæde: Jeſus er vor Frelſer. Og Klokkerne kimer:; Lys brœndes paa Alteret og i Lyſekroner; Kirken fyldes af glade Menneſker; Orglet og Sangen toner ſom aldrig ellers: vi hgrer igjen det gamle gjilde Evangelium om Feſus8= barnet i Krybben. Gjiildeſt af alt ſynes jeg det er, naar alle reiſer ſig og ſynger: „Os er idag en Frelſer fodt.“ Da tror jeg Englene ſvœver over os og ſynger med, ſelo om vi ikke ſer eller horer dem. Det er viſtnok helſt dette Mode med Gud i hans Hus han ſynger om — han ſom figer: „Fulemorgen var mit Himmerig.“ Og ſlig har det vœret her hos os hver eneſte Julemorgen, ſaa- langt ſom du og jeg kan huffe, ſaa langt ſom Far og Mor kan hufke, jaalangt ſom Bedſtefar og Bedſtemor kan huſfe, og endda mange, mange Slegtled for dem. Glæden i Herrens Hus herhjemme en Juledag kjender derfor Dere ligeſaagodt ſom jeg, og naar jeg har nœævnt det, ſaa er det bare. for at Dere bedre ffulde funne vœre med paa det, jeg nu vil fortœælle_ e * * Saa tænker vi os flyttet omkring tuſinde norſke Mil herfra, helt ned til Veſtkyſten af Madagaskar. Der er Julemorgen ; men her kan vi ife fynge, ſom det ſtaar i den norffe Julefalme:- „Herude Kulde er nu og dyben Sne.“ Her er det adffillig over 90, kanſfe 100—110 Grader F. ſelw i Skyggen, og da blir det nokfſaa ſmaat med Sneen. Men Solen ſteger paa den hvide, varme Sanden, og Gjienſkinnet fra Sanden ſvier i Dinene, naar vi fal fœærdes ude. Og inde kan det være ſac varmt, at vi puſter af Varme, og ſveder ſelv om vi ſidder ganſke rolig. ; : Fa, men da kan det vel ifke bli nogen gjiild Jul? Fa, Dere tror fanſke det. Hor nu paa de gasſ\iſfe friſtne da, ſom bor rundt Misſionsſtatio- nen! Det ſidſte vi horte, da vi gik tilſengs ved Midnatstid Jule- Évelden, var at de ſang Juleſalmerne omkring i ſine ſmaa Huſe. Og Sulemorgen fan vi vaagne ſaa tidlig vi vil, ſaa er de indfgdte oppe „for. Ja, ſelv om vi vaagner ved forſte Hanegal den Morgen, ſaa er de paafœærde for os. Og ud fra de ſmaa Huſene deres toner det paa deres Maal: „Et
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 225
-
Search Result
-
« de 229 har en Stund. Det er No. 44 i Misſionsſangbogen. Sidſte Vers lyder ſaa: : Lat Draumarne dsy og Vonerne visna ſom Blomar og Hshy, naar berre mi Sjaæl kunde vinna fitt Slag 0g ſtaa paa ſi Vagt til min doyande Dag! Daa fær eg mi Kruna og ſkinande Sfrud av Herren min Gud. Hele Framnæsmodet...
Show more« de 229 har en Stund. Det er No. 44 i Misſionsſangbogen. Sidſte Vers lyder ſaa: : Lat Draumarne dsy og Vonerne visna ſom Blomar og Hshy, naar berre mi Sjaæl kunde vinna fitt Slag 0g ſtaa paa ſi Vagt til min doyande Dag! Daa fær eg mi Kruna og ſkinande Sfrud av Herren min Gud. Hele Framnæsmodet var en ſtek Tilſkyndeljſe til at være tro paa den Plads, Gud har ſat os. Gaveſortegnelſe. Med Taf til Giverne foitteres herved for folgende Gaver til Mada- gasfarmisſion: ; ; Mrs. Holm, Cioquet, Minn., ved Paſtor T. T. Roan $5. Offer ved en Misfionsfeſt i Holden Mgh., Clinton, Minn., ved Paſtor L. BV. Sateren $12.60, En Kvindeforening nær Hurton, Saſk., ved Paſtor Carl Norum $25. St. Lukas Kvindeforening, Minneapolis, ved Paſtor Claus Morgan $15. 32- Konfirmationsoffer i Hawk Creek Mgh., Minn., ved C. H. Romoe $22.90, Martin Helleſs, Fargo, N. D. $10. Marie og Bennie - Hofſtad, Eagle Bend, Minn. $2.50. Albert Anderſen, Eagle Bend $1.50. Vbenævnt, Aneta, N. D. $10. Kvindeforeningen i Eaſt Stantivood, Waſh., ved Paſtor Olaf Ellingfſen $109. Ferndale lutherſke Frikirkemenigheds Kvindeforening, Waſh., ved. Mrs. Ole Rue $5. Willmar Magh’s. Kvinde- forening, ved Paſtor M. BV. Michaelſon $50. PÞP. P. Lillegaarden, Will- mar, Minn.,: $5. Miſs Mathilde Waal, Portland, N. D., $5. Trefoldig- heds Mgh., Montevideo, Minn., ved L. B. Olſon $8.85. Kvindeforenin- gen i St. Petri Mgh., N. E. Minneapolis, ved Mrs. Betſey Eide $15. % Konfirmationsoffer i Zions Mgh., Churches Ferry, N. D., ved Paſtor H. O. Helſeth $21.35. Ved Miſs Jorgine Roen, Fargo, for Pamſfleter Jolgt til Minde om Paſtor Helſeths afdode lille Son $1.25. Konfirmations- . offer i Willinar Mgh., ved Paſtor M. B. Michaelſon $79.52... P. P. Lille- . gaarden, Willmar $5. Chriſt Helland, Minong, Wis. $1. Ubencvnt, Brandon, Minn., ved Paſtor Eidsaa $25. - Offer i Augsburg Mgh., Vella Coqola, B. C., ved’ Paſtor Hans Sageng 89. Mrs. Jorgenfen, Seabold, Walſh., vèd Paſtor Chr. Mohn $5. “Pontoppidan Magh.'s. Kvindeforening, CEllendake,- Minn., ved Mrs. C. C. Nelſon $31. Lands Mgh's. Ungdoms- ' forening, Minn., ved Paſtor Eidëaa, ti Moloifks Misfion $15.75. Wegs- dah Kvindeforening, Minn., ved J. Tt Anderſon $59. Konftrmations=- - “ offer i Barton Mgh., N.. D., ved Paſtor -& S.. Vang $43.25. S. N. He- fin, Portland, N° D. $10. K. O. Haugen, Portland, N. D. $10. Del
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 226
-
Search Result
-
224 af Misſionsoffér ved Kredêmpodet i Saron Mgh., Day Co., S. D., ved Wm. Johnſon $17.10. Ved Aler Erikſen, Northwood, N. D.: G. J. Hagia $5, Mrs. G.. N. Korsmos Misfion5b5es\fe $4.10, tilſammen $9.16. 16 Offer 1 St, Olcfs Mgh’3. Kapel, N. Minneapolis, Led N. BVarlindhaug $27.50. Mr. og Mrs....
Show more224 af Misſionsoffér ved Kredêmpodet i Saron Mgh., Day Co., S. D., ved Wm. Johnſon $17.10. Ved Aler Erikſen, Northwood, N. D.: G. J. Hagia $5, Mrs. G.. N. Korsmos Misfion5b5es\fe $4.10, tilſammen $9.16. 16 Offer 1 St, Olcfs Mgh’3. Kapel, N. Minneapolis, Led N. BVarlindhaug $27.50. Mr. og Mrs. Ommedal, Binford, N. D., $5. Mrs. Mathea Rsorback, Vol- taire, N. D., ved Paſtor O. Rosfing $5. 14 Konfirmationsoffer i Camp Releaſe Mgh., Minn., ved Martin Jacobſen $11.25. 14 Offer ved Mis- ſion8mpodet i Sarpsborg Mgh., Paſtor Berlies Kald, ved Prof. Helland 43,34, Eſther Verlies Sparcbosſe $2.19. Elling Carlſon, Lake Parf, Minn.” $. Aardals Kvindeforening, Bemidji, Minn., ved Mrs. L. T. Bjekla $7. : Til Undcrhold af Laærexe og Evanzgeliſter. Scandia Kvf., Morris, Minn., ved Clara Varenſon $36.00. &oungs=- vinger Kvf., Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erickſon $36.00. St. Petri Menigheds Misfionsforening, N. E. Minneapolis, ved Thore Mifk- . felſen $37.00. Sarpsborg Kvf., Dalton, Minn., ved Marit Evens $36.00. Bethel Mgh.s Ungdomsforening, Hatton, N. Dak., ved E. W. Olſon $36.00. Zions Ungdomsforening, Racine, Wis., $40. Mrs. H. Enger, Minnea- polis, Minn., $40. Sfkatvold Kvindeforening, Climax, Minn., ved Marie: Gunberg, $45.71. Af Agnete Ruglands Legat til Uiderhols af en ind= fodt Preſt og en Lærer ved S. N. Hefſkin, Portland, N. D. $150.00. Til Pigeaſylet paa Madagaskar. Kvindeforeningen i Salems Mgh., Silvana, Waſh., ved Mrs. Ole Larſen $25.00. Aagſel M. Johnſen, Artichoke, Minn., til Soſtrene ved Aſylet $1.00. Mrs. DV. J. Flamer, Fargo, N. Dak., til Underhold af et Barn $25.00. Bethania Menigheds Barnemisſfionsforening, Kent, Waſh., ved Miſs Julia O. Gordon $10.00. Mifs Jorgine Roen, Fargo, N. D. til Underhold af en Pige $20. Sgsu- dagsffolebornene i St. Johns Mgh., Minn., ved Paſtor M. B. Michaelſon $3.50. Nidaros Smaapigeforening, Aſhland, Wis., ved Paſtor Y. M. Halvorſfon til Underhold af en Pige $20. Mr. og Mrs. Ommedal, E N. D. $5. J. H. Blegen, Kasſerer L. BV. M. JIndhold: Vær barmhzjertig! — En ny Udſendelſe. — Det nor}ffe Dia- fonisfehjem i Minneapolis. —- En af de bedſte. — Sommerfkolen paa Framnæs, — Gavefortegnelſe. : Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign míssions especially in the island of Madagascar, published monthly by The- Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland,. Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager.. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. | „Folkebladet“3 Trykkeri, Minneapolis, Minn,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 227
-
Search Result
-
etes No, 12. Minneapolis, Minn., Dec. 1911. | lte Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909,.at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 8, 1879. i | FESTER SEEG ES PPTE CREEP EAEG POE PS GRETE ETET ETATS RE Fred paa Jorden. Som atten aldrig er ſaa ſort,...
Show moreetes No, 12. Minneapolis, Minn., Dec. 1911. | lte Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909,.at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 8, 1879. i | FESTER SEEG ES PPTE CREEP EAEG POE PS GRETE ETET ETATS RE Fred paa Jorden. Som atten aldrig er ſaa ſort, Den jo for Solen ſvinder, Saa farer al min Kummer bort, Maar jeg mig ret beſinder, At Gud ſaa BHjertens inderlig Af Evighed har elſket mig Og er min Frelſer vorden. Jeg aldrig glemmer disſe Ord, Som flang i hellig Englefkor; Mu er der Fred paa Jorden! H. A. Brorfon. i Y
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 240
-
Search Result
-
238 St. Auguſtin. Man havde allerede i mange Aar ſtottet Det norſke Misſionsſelſkabs Misfions8arbeide med Pengebidrag; nu var der ogſaa gaaet ud to unge Mœnd ſom Misfionærer, og det var kun na- turlig, at det Dnſke ffulde vokſe fig frem, at de norſke Lutheranere i Amerika ogſaa \kulde faa ſin...
Show more238 St. Auguſtin. Man havde allerede i mange Aar ſtottet Det norſke Misſionsſelſkabs Misfions8arbeide med Pengebidrag; nu var der ogſaa gaaet ud to unge Mœnd ſom Misfionærer, og det var kun na- turlig, at det Dnſke ffulde vokſe fig frem, at de norſke Lutheranere i Amerika ogſaa \kulde faa ſin egen Misfionsmark. Dette Dnſke blev opfyldt i 1892, idet Den Forenede Kirke det Aar fik Sydmadagaskar ſom ſit Arbeidsfelt. De to Pionerer — Hogſtad og Tou — kom ogſaa derved til i egentligſte Forſtand til at arbeide ſom ſine Landsmænds Udſendinger. JFmidlertid medfsrte Brydningerne indenfor Den Forenede Kirke, at ogſaa Misſionsarbeidet paa Sydmadagaskar blev delt. Paſtor Hogſtad — ſaavel ſom Paſtor Tou — fortſatte ſit Arbeide derude i Forbindelſe med Den lutherſke Frikirke. Det var imidlertid en ſtor Ulempe baade for Den Forenede Kirkes og for Frikirkens Misſ\ion, at de begge havde Arbeide baade paa Lſt- og Veſtkyſten. Ved en broderlig Overenskomſt gjorde man derfor i 1904 et Magebytte, idet Den Forenede Kirke fik Misſionœr Hogſtads Station paa Ma- nantinena (paa Lſtkyſten) og Frikirken fik Misfionær Sanders's Station i St. Auguſtin (paa Veſtkyſten). Derved blev Arbeidet mere _concentreret for begge Parter. Stedet og Arbeidet paa Lſtkyſten var imidlertid blit Paſtor Hogſtad og Huſtru meget kjært. De havde arbeidet der ſiden 1887, og de havde ikke let for at flytte over til en ny Mark. Paſtor Hog- ſtad reſignerede derfor og modtog Kald ſom Den Forenede Kirkes Udſending til den Mark, hvor han allerede var ſaa vel kjendt. Paſtor Hogſtad fik gjennemgaa mange Trængſler og ofte laa Sygdommens Aag tungt paa ham. Nu har han faaet nedlægge Vandringsſtaven, og det er vort Haab, at han fik flytte hjem til Hvilen. Mindet om den forſte Udſending fra vor Kirke i dette Land vil altid ſtaa manende til Arbeide og Kamp for Hedningeſjæles Frelſe. Gud give os mange trofaſte Arbeidere i Hedningemisſionen! Krigsurolighederne og Misſionen i Kina. „Lutheräneren“ for bte December indeholder etpar Breve fra Den Forenede Kirkes Misſfionærer i Kina, hvoraf vi hidſætter MW E Uddrag: F Brev af 25de Oktober beretter Prof. Y. Dæhlen folgende:
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 241
-
Search Result
-
239 „va, nu har vi havt en Uge og en halv af dette Kaos, ſaa vi Vegynder at blive lidt vant med det og kan ſamle Tankerne nok til at give en Overſigt over Situationen. Til en Begyndelſe kjendtes det noget underlig. Det kom ſom Lyn fra klar Himmel, og det tog en Trd, for en Éunde gjore ſig...
Show more239 „va, nu har vi havt en Uge og en halv af dette Kaos, ſaa vi Vegynder at blive lidt vant med det og kan ſamle Tankerne nok til at give en Overſigt over Situationen. Til en Begyndelſe kjendtes det noget underlig. Det kom ſom Lyn fra klar Himmel, og det tog en Trd, for en Éunde gjore ſig fortrolig med noget ſaa uventet. Naar jeg figer uventet, ſaa mener det naturligvis bare os her nordover; for i ſondre Halvdel af Kina har de nu drevet med Revolution ſaa af og til i lœngere Tid, og. i det ſenere i Provinſen Szechuan i noget {torre Maaleſtok. At Antimonarkiſterne ſaa rent i en Haandevending MÆulde laa under ſig Million-Trillingbyerne Wuchang, Hankow og Hanyang, og — ialfald hvad os her nord angaar — hermetiſk for- ſegle dem, ſaa ife et Brev, Telegram eller en Stilling funde \affes derfra til Dato, det vilde have taget en god Profet at forudſe. Spektaklet ſiges at have bégyndt med, at Manchuvicekongen Jui Cheng nede i Wuchang med Vold og Magt vilde ille en Under- officer, ſom han troede var Revolutioniſt, af med Hovedet. Saa love- de han at vente til de funde bringe Vidner. Men da disſe kom, var Hovedet alt af, det, og ſaa var der ille mere at gjore med den Sag. Men med Gamleknarken kunde der altid vœre lidt at gjóôre. De var imidlertid ikke ſnare nok, faa han fik Tid at more Haſer og fomme fig ombord paa en eller anden Baad nede paa Yangtze. Men nu var ogſaa „Qua ſolgt.“ F èên Haandevending er Styret i andre Hœænder, og ſnart vaier Revolutioniſternes Fane over Wuchang med omliggende Batterier. Viſtnok ingen Manchu undſlap. Hvad Hiſtorien beretter fra 1644, da Manchuerne ſlagtede ned flere Hun- drede Tuſen Kineſere, ſtaar friſt i den ſvœre Kineſerhukommelſe. Men nu er Gjengjœældelſens Time kommen! Det er ife vanffeligt at lœæſe i Folkets Anſigter, hvem de holder med ti denne Tid, endog indover her i Honan. — Nœæſte Dag var Revolutioniſterne Herrer ogſáa over Hankow og Hanyang. Men ſidſte Sted fulgte Batteri- erne paa Haugen bag, ſamt Jernverk og Arſenal. F Arſenalet ſiges der de fandt 90,000 Rifler, og Arbeidet der fortſœtter de nu Nat og Dag. Krudtet de laver, er rogfrit. | 98de Oktober. — Her i Honan har det vœæret nokſaa bra ſaa langt. Enhver af 08 har faaet fortſætte med ſit. Dog har Kirkeſogningen vœret mindre god, da Folket har vœæret ſaa opſkrœmt. Flere af Ele- verne her har maattet faa reiſe hjem. Regjerings\kolerne tog fig fri,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 233
-
Search Result
-
231 Barn er fodt i Betlehem,“ „Her kommer dine arme ſmaa,“ „Glade Jul,“ oſv. Naar det ſaa blirx fuld Dag, bærer det til Kirken. : JF flere ſmaa Byer rundt omkring i det hedenſke Land findes ſmaa Flokke af kriſtne. Om Sondagene pleier de at ſamles hver i fine ſmaa Kirker eller Forſamlingshuſe ude...
Show more231 Barn er fodt i Betlehem,“ „Her kommer dine arme ſmaa,“ „Glade Jul,“ oſv. Naar det ſaa blirx fuld Dag, bærer det til Kirken. : JF flere ſmaa Byer rundt omkring i det hedenſke Land findes ſmaa Flokke af kriſtne. Om Sondagene pleier de at ſamles hver i fine ſmaa Kirker eller Forſamlingshuſe ude i Smaabyerne. Men vaa Juledag kommer de fra alle Kanter for at tage Del i Feſt- gudstjeneſten ved Stationen, i ſelve Stationskirken. Ja, for nu er det Feſtguds8stjeneſte! Ogqg fattig maa den kriſten vœre, ſom ikke har faffet fig nye Klær til Ful, og kommer pent tlœædt til Kirken Fuledag. Hvide Klær har de aller fleſte, baade Mœnd og Kvinder. Dg de ſorte Anſigterne og de hoide Klærne ſtaar ſaa godt mod hinanden, at jeg ved ikke ſtort giildere Syn end at ſe udover en lig gasſiſ Kirkeſkare oppe fra Koret en Julemorgen. . Og Kirken er ganſke fuld ſom paa en Hoitidsdag hjemme. Alle Benke baade nede 1 Kirken og oppe paa Galleriet er E og de8- uden ſidder en hel Del paa Gulvet. Fe bare kriſtne er det, ſom er kommet til Kirken idag. Jndi- „ mellem de fkriftne fidder der baade her og der Hedninger, ſom ogſaa vil hore og ſe. De kriſtnes Jul og Juleglœde over en dragnede Magt paa Hedningerne. Og ſaa er det nu det vakre Juletræet da! For tænk, her har vi eL ſtort pyntet Juletræ i Kirken paa Juledag. Der oppe i Koret, et li- det Stykke fra Alterringen ſtaar det, gront og valkert, med E i Toppen og Flag i Spidſen af Grenene. Om Julekvelden pleier nemlig de kriſtne at komme ſammen til Julefeſt, og ſaa blir Treœet ſtaaende over Juledagene. Men ſe nu begynder Gudstjeneſten! Du forſtaar nok ikke det rare Sproget; men du ÆXjenner nof fnart alligevel, at det er ſom ved en Julegudstjeneſte hjemme: Bon, Lœsning af Ordet fra Alteret, Salmeſang og Prædiken. Seœrlig tænker jeg, du vil \ſynes det er giildt at hore igjen de gamle Salmetonerne hjemmefra. Men ingen af dem finger ſaa varmt ſom den: „Et Barn er fodt i Betlehem.“ Paa Madagaskar lœærte jeg at bli dobbelt ſaa glad i den Salmen ſom for; for de friſtne ſang den ſaa gjerne i Julen. Prœdikenen er ſlut, og Salmen efter Prædikenen ogſaa.. Hidtil har alt gaaet til, ſom du kjender det fra en Juledagsgudstjeneſte hjem-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 234
-
Search Result
-
232 me. Men nu kommer noget, ſom du ilfe er vañt til at ſe, og det er nœæſten det gjildeſte af alt. Du vil ſe, at fremſt i Kirkegangen, opover mod Koret, er ſat Beœnke paa begge Sider. Og paa disſe Bœnke ſidder en hvidklædt Skare: Mœnòd paa den ene Side, Kvinder paa den anden. Skke bare vof 8n e,...
Show more232 me. Men nu kommer noget, ſom du ilfe er vañt til at ſe, og det er nœæſten det gjildeſte af alt. Du vil ſe, at fremſt i Kirkegangen, opover mod Koret, er ſat Beœnke paa begge Sider. Og paa disſe Bœnke ſidder en hvidklædt Skare: Mœnòd paa den ene Side, Kvinder paa den anden. Skke bare vof 8n e, forſtaar ſig; men af alle Aldre, helt fra gamle graahaarede ned til Smaagutter og Smaapiger. Der er kanfſke i det hele 30—40 Styfker. Dg nu vender alle fin Opmerkſomhed mod disſe. Hvorfor det? Jo, dette er dem, ſom idag {fal d obes. Og Daabshandlingen er Dagens \torſte Hoitidsſtund, da alleſammen i Kirken, baade kriſtne og Hedninger, folger bedſt med. Det er ikke ſom i Byerne hjemme, hvor Menigheden gaar ſin Vei, for de ſmaa }ffal dobes. Nei, her fidder alle rolig og folger med tilſlut. i Saa kommer de op til Dobefonten, den ene efter den anden ſom fffal dobes. De maa bæres paa Armen ſom Smaabgrnene hjem- me; de lidt ſtorre Born ledes frem af en vokſen kriſten. De voksne kommer og fnœler ved Dgbefonten, medens Daaben udfsres. Kanſfke er der ogſaa en eller anden, ſom er ſaa gammel og }ſjœl- vende, at de af den Grund maa ledes frem, ſom man gjer det med Smaagutterne og Smaapigerne. Tœnk at vœre ſaa gammel og forſt nu bli dobi! Men gjildt var det nu alligevel, at de fik hore om den Herre Jeſus og blev faldt ind i hans Vingaard i den ellevte Time. Hver Juledag i flere Aar har: vi nu ſet dette ſamme: Denne Flokken, fom vandrer op til Dobefonten, og hver Gang kjender vi det underligſt derinde i Hjertet, naar vi ſer disfe ga mle fomme med i Flokken; for vi ved det er ſaa vanffelig for êèn gammel Hedning at rive ſig los fra Hedenfſkabet og bli en kriſten. BN > > Saa er den herlige Daabshandling lut; men vi er endda ikke færdig i Kirken; for nu er der gjerne Altergang for de voksne ſom netop blev dobt, og for andre kriſtne ſom vil vœre med dem. Og ſaa er der O fring paa Alteret. Det er et Takoffer paa Juledag for den ſtore Glæde. Og Pengene fom kommer ind, ffal bruges til at lonne Evangeliſter; disſe ffal fortœlle for de mange Hedninger i Nabolaget om Jeſus, Frelſeren. For vi vilde faa gjerne,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 223
-
Search Result
-
221 Leæſere nogle Jndtryk fra Framnœæsturen, da vil jeg begynde med at’ fige, at jeg tror, dette Mode har imsdekommet en lœænge folt Trang ſœrlig inden de unge kriſtnes Leir. Vi har ife rigtig funnet forſtaa, hvorfor det fffulde vœre nogdvendigt, at Arbeiderne inden de forifjellige...
Show more221 Leæſere nogle Jndtryk fra Framnœæsturen, da vil jeg begynde med at’ fige, at jeg tror, dette Mode har imsdekommet en lœænge folt Trang ſœrlig inden de unge kriſtnes Leir. Vi har ife rigtig funnet forſtaa, hvorfor det fffulde vœre nogdvendigt, at Arbeiderne inden de forifjellige Misſionsſelſkaber ſkal ſtaa ſaa adſkilte og kjolige overfor hinanden, og vi har lœngtet og lœngter.- efter, at den Dag ſnart maa “ oprinde, da „de alle maa blive et.“ “Dampſkibet „Vikingen“ var fuldpakket af Pufageter da ‘det Sondag Aſten den 2den Juli lagde fra Kaien i Stavanger. De fleſte' Æulde til Framnæœs. De unges Misſionsforening var meget talrigt reprœæſenteret, tiltrods for, at en hel Del. havde tage Turen Landveien om Bergen. Som Skibet gled ud fra Bryggen, ſtemte vt i en Frydeſang om Frelſen fuld og fri. — Aa net, for et deiligt Sted Framnœæs er! Jeg ſynes, jeg bar faret noffſaa viden om -og ſeet meget vakkert; men det er jeg ar over, at noget ſaa ſtorſlagent og paa ſamme Tid velgjorende har- moni ſom Naturen deroppe har jeg aldrig ſect. Det var et Dnffe- ſited for en Sommerſkole. N Det er let forſtaaeligt, at Jndkvartering og Beſpisning af- ca 590 Menneſker betyder et helt Strœv, men det ſkal ſiges til Verts- folkets Ære, at alt gik over Forventning bra. En Ting, ſom jeg havde glædet mig til, var at faa træffe ſammen “ med ſaa- mange aktive Misfionsvenner fra de forſkjellige Leire, og det blev ogſaa nogel af det gjildeſte ved hele Modet for mig. Lad mig derfor nœvne nogle af Deltagerne: Student Meyer, (Norſke Studenters kr. Forbund). Kand. theol. KF. O. Kornelius, (Norges kr. Ungdomsforbund). Paſtor Klavenæs og Ingenior Kiær, (Sekretœrmisſionen). Profesſor Dr. Chr. Jhlen, (Jsraelsmisſionen), Paſtor Jvar Holsvik og Misſionæœr O. Schat Petterſen, - (Santalmisſionen). Paſtor P. V. Skaar, (Schreuder- misſionen). Kand. Brandtzœæg, Misſionœrerne Sama, Eſpegren og Misſionskvinde Klara QOmland famt Misfionsſkoleforſtander Jvar Aaſen og Frue med ſamtlige Elever af Misfionsfkolen paa Framnœæs, Det norſk-luth. Kinaforbund). merfſfole i Norge i Juli dette Aar. Vi tror, at „Gasferen“s Læſere vil bli glad ved at hore lidt fra og om denne Sommerſkole. Derfor hidſætter vi ovenſtaaende fra Det norſke Misſionsſelſkabs Ungdomsblad, „Kamp og Seiter“: i
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 224
-
Search Result
-
222 Misſfionærerne Johs. Johnſon, Jenſenius (Madagasfar), Got- teberg og Frue og Hertzberg (Kina) ſamt Misſionsſkoleforſtander Jonas Myhre og Frue med ſamtlige Elever af Misſionsf\kolen 1 Sta- vanger, (Det norſke Misſionsſelſkab). Naar jeg ſaa dertil nœvner: Sognepreſterne Aalvif og R. Ot- tejen,...
Show more222 Misſfionærerne Johs. Johnſon, Jenſenius (Madagasfar), Got- teberg og Frue og Hertzberg (Kina) ſamt Misſionsſkoleforſtander Jonas Myhre og Frue med ſamtlige Elever af Misſionsf\kolen 1 Sta- vanger, (Det norſke Misſionsſelſkab). Naar jeg ſaa dertil nœvner: Sognepreſterne Aalvif og R. Ot- tejen, Misfſionœr Svendſen og Frue, Frk. Polly Steen (Drammen), Frk. Adelaide Hanſteen (Voſs), Skolebeſtyrer Kaarſtad (Volden), Adjunkt Olden, Lœrer Halvor Fotland, Emisſœrerne Ludvig Hope, Ola Tveit, Haugsgjerd og Knut Rettedal, og desuden en Flok paa Sundrederx af menige Misſionsfolk fra de forſkjellige Dele af Landet, ſaa vil man forſtaa, at det var en ganſfke gjild Forſamling. Repræſentanterne for de forſkjellige Misfionsmarker frembar fine Rapporter i Foredrag, hvis Hovedindhold ſamtidig blev overle- veret hver Deltager i irykte Hefter. Naar jeg nu tænker tilbage paa disfe Foredrag, maa jeg ſige, at de hver paa ſin ciendommelige Maa- de gab ct ſterft Indtryk af, hvor ſtore Ting Gud har ladet vort lille norſfe Folk faa vœre med at udrette. Hver Dag blev afſluttet med et Bonnemode for den eller de ſpe- cielle Misſionsmarker, ſom i Dagens Lob var behandlet. Det var glilde Stunder.- Fngen af Deltagerne vil vel glemme Bonnemsodet for Kina. Det blev ledet af Misfionœær Hertzberg (Det norſke Mis- ſionsſelſkab) og Misſionœr Eſpegren (det norſk-luth. Kinaforbund). “ Hovedopgaven med denne Misſionsſommerſfole var jo at viſe, hvorledes Misſionsſtudickredſe ſkal drives. JF den Anledning havde Deltagerne faact Beſked om paa Forhaand at ſœtte fig godt ind i de 3 föôrſte Kapitler af Dr. John Mott's Bog „Den afgisrende FT Studiekreds“, hvor hvemſomhelſt kunde vœære Tilhsrer. © Dette Misſionsſtudium blev omfattet med megen Interes ſe og var virkelig ogſaa baade interesſant og lærerigt. Samveœæret 1 det hele var ſœærdeles godt. Mange af de yngre brugte hele ſin Sommerferie til deme Tur, og jeg tror, alle fik rigelig Valuta herfor. Lœærer Halvor Fotland fang en deilig Sang for 08, ſom vi ſent ril glemme, og fom jeg tœnker nogen hver af os nynner paa, naar vi Time i den kriſtne Misſion“. En Bog, der egner ſig: udmertet godt for Behandling i Studiekredſe, da den er \revet netop med dette for Lie. Deltagerne blev ſtraks delt i Studiekredſe- med - hver ſin Leder, desuden arbeidede i Kirken en faakaldt „Modelt*
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 237
-
Search Result
-
239 ſom han dog vandt for ſig efter forholdsvis fort Tid. Denne Gang var det med Nod og Neppe man reddede Bsornene. Saa kom Ferien. Den opreiſte Aars Lidelſer og Feberbrand baade for ham og hans fromme flittige Kone. Der kom mange An-= modninger til ham at blive Preſt ſnart her ſnart der i de...
Show more239 ſom han dog vandt for ſig efter forholdsvis fort Tid. Denne Gang var det med Nod og Neppe man reddede Bsornene. Saa kom Ferien. Den opreiſte Aars Lidelſer og Feberbrand baade for ham og hans fromme flittige Kone. Der kom mange An-= modninger til ham at blive Preſt ſnart her ſnart der i de bedſte Kald hjemme. Men han ſœætter to af fine Born igjen hjemme og tager to med og tager atter ud til Misfionsmarken. Den forſte Oplevelſe efter Landſtigningen, da de havde ottave vort Hus, var de ſedvanlige Provelſer. Fruen havde faaet med ſig en Komfyr, ſom hun glœædet ſig over at faa opſat paa St. Auguſtin Stationen. Den ſorgede klodſede Sakalavgutter for at faa ſunket paa Veien. Noget af det fidſte jeg horte var, at en ſtorre Vareforſyning var forliſt for dem. F alle lige og vœrre Vanfſkeligheder ſaa jeg aldrig Jerſtad an- derledes, end naar det gik ham vel. Han var en Mand i Kriſtus! Sidſte Gang jeg ſaa ham var paa Skibet, da vi reiſte. Roſtvig var ſyg, og kun ved ſin bekjendte Viljekraft kunde han ſlœbe ſig ud og folge os udenfor Stationen. Jerſtad, ſom dengang var Sundheden ſeiv, blev med o8 ud. Og ſom jeg ſidder her og river og fer Meto- ſela, en ſtaut, ſterk Sakalav, fortrætfe Anfigt i Graad paa Grund af Skil8mis8ſen, og Jerſtad frimodig og troſtende gaa hjemover igjen, Tunde jeg ſelv fole Trang til at gjore ſom Metoſela. Jeg anſer det for en WÆre at have kfjendt ſlige Perſoner og en uudſigelig Ære og Herlighed at faa ſe dem igjen i Herligheden. „Her gif de under ſtor Foragt, Men ſe dem nu i deres Pragt For Tronen fſtaa med Kronen paa ] : JF Himlens3 Preſtedragt. e Sandt er det i ſaa- mangen Nod, Lidt Taareſtrom paa Kinden flod, Men Gud har dem ſtrafks de kom bhjem, Aftorret paa ſit Sljod. Nu holder de og har tilbedſt ©) Hos ham en evdig Lgovſalsfeſt, : Og Lammet ſelv ved Livets Elv | Er baade Vært og Giæſt.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 238
-
Search Result
-
236 Misſionar J. P. Hogſtad. Nylig bragte Telegrafen det tunge Sorgens Budſkab, at Misſio- nœr Y. P. Hogſtad var afgaaet ved Doden. Der er uden Tvil mange ogſíaa af „Gasſeren“s Læſere, hos hvem der ved denne Meddelelſe vœkkes gamle kiære Minder. Vi vil derfor meddele nogle korte Træk om den...
Show more236 Misſionar J. P. Hogſtad. Nylig bragte Telegrafen det tunge Sorgens Budſkab, at Misſio- nœr Y. P. Hogſtad var afgaaet ved Doden. Der er uden Tvil mange ogſíaa af „Gasſeren“s Læſere, hos hvem der ved denne Meddelelſe vœkkes gamle kiære Minder. Vi vil derfor meddele nogle korte Træk om den hjemgangne Misfioncr. Johan Peter Hogſtad var fodt paa Indersen, Norge, den 2den December 1852, og fom ſammen med ſine Forældre til Amerika i 41866. Under Opvekſten tabte han Livet i Gud, men Herren lod ham ille fove i Fred. Gjennem megen Kamp, ofte i Fald og ſtundom 1 Seier, naaede han frem til faſt Tro paa Gud og Liv i ham. GS 1879 fom han til Augsburg Seminarium, hvor han ſtuderede, indtil han i 1887 blev udek8amineret ſom teologiſk Kandidat. Da han fom til Stolen, havde han intet beſtemt Maal, andet end dette at han vilde uddanne ſig for Arbeidet i Guds Rige paa den Plads :0g den Maade, ſom Herren maatte anviſe ham. Under Opholdet ved Augsburg Seminarium vaktes imidlertid Trangen til at gaa :ud med Livets Evangelium til Hedningerne, og dette Kald fra Gud blev han lydig imod. Ved Konferenſens Aarsmsode i 1887 blev han ordineret og med Skolens og Samfundets bedſte Anbefaling til Det norſke Misſion8- felſkabs Hovedbeſtyrelſe blev han ſendt til Stavanger. Han blev ſtrafs antaget ſom Selſfabeté Udſending, og blev ſaaledes den forſte Hedningemisſionœr, ſom den norſk lutherſke Kirke i Amerika udſendte. Men hvad der her fede, tor vel med Rette ſiges at være Frugten af et tilſyneladende meget lidet Sœdekorn — Dannelſen af en Mis- ſionsforening blandt Studenterne ved Augsburg Seminarium | 1885. „Straks8 efter at Foreningen var ſtiftet, meldte ſig tre-fire Mend, Studenter, villige til at gaa ud ſom Misſionœærer til Hed- ningerne. — -— — Hvad der foregik ved Skolen blandt Studenterne, fandt Vei ud til Menighederne, vandt Sympati og Anerkjendelſe. Hjerterne opvarmedes for Hedningernes Nod og Guds Riges Sag.“ (E. H. Tou). , : | Misfionæœr Hogſtad blev af Det norſke Misfionsſelſkab anviſt ‘Arbeidsfelt paa Madagaskars Sydoſtkyſt, „en ny Mark, hvor ingen for havde arbeidet. Nu afdode Biſkop Schrender- havde engang be=-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 239
-
Search Result
-
237 ſogt Stedet for at ſe, om det var ſikket for Anlæggelſe af en Mis= ſionêſtation der. Dengang blev det intet af. Det blev givet den forſte amerikfanſfe lutherſfe Misſionær at beſætte Stedet. Han an- Aſdode Misfionær J. P. Hogſtad. lagde ſin Station i Garniſonsbyen Fort Dauphin paa SydmadagaS8=...
Show more237 ſogt Stedet for at ſe, om det var ſikket for Anlæggelſe af en Mis= ſionêſtation der. Dengang blev det intet af. Det blev givet den forſte amerikfanſfe lutherſfe Misſionær at beſætte Stedet. Han an- Aſdode Misfionær J. P. Hogſtad. lagde ſin Station i Garniſonsbyen Fort Dauphin paa SydmadagaS8= kar“ (Tou). ; Som bekjendt blev Paſtor E. H. Tou den nœſte ſom drog ud. Det var i 1889. San blev anviſt Plads paa Lens Sydveſtkyſt, nær &
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 235
-
Search Result
-
239 at der nœæſte Juledag ſlulde vœre en endda ſtorre Flok paa Bœænkene der i Kirkens Midtgang. Det er ganſke forngieligt at ſidde der og ſe paa Ofringen. En dobbelt Strom af Menneſker gjennem Gang og Kor, én op mod Alteret og én fra Alteret. Og alle ſom kan læſe og ſynge, har Sal- mebogen i...
Show more239 at der nœæſte Juledag ſlulde vœre en endda ſtorre Flok paa Bœænkene der i Kirkens Midtgang. Det er ganſke forngieligt at ſidde der og ſe paa Ofringen. En dobbelt Strom af Menneſker gjennem Gang og Kor, én op mod Alteret og én fra Alteret. Og alle ſom kan læſe og ſynge, har Sal- mebogen i Haanden ogſaa under Veien til og fra Alteret. Og det ſynes nœæſten, ſom de der er paa Marſch, ſynger endda livligere end de ſom ſidder paa Bœnkene. Og ſaa flutter hele Gudstjeneſten med Bon og Salmeſang ſom herhjemme. : ' Det har vœret en lang Gudstjeneſte, 4—5 Timer i den ſtegende Varme. Men de kriſtne ſynes alligevel ikke at være blit fſaa trætte, ſom Dere kanſfke vilde tro. For ſaaſnart de er kommet udenfor Kirkedoren og har faaet hilft paa hverandre, ſaa ſamler de ſig i Smaaflokker, efterſom de hsorer til i de forſfjellige Byer. Og ſaa bœærer det afſted paa Hjembveien, under Sang ſaa det ljomer. Fra alle Stier ſom forer bort fra Kir- fen, lyder de forſfjellige Juleſalmer til os paa Stationen, fra Flok- kene ſom drager hjem. Og ude i Byen tœæt ved os afloſer den ene Sang den anden, og | vi ved det vil vare til ſent þaa Nat. Vi vaagned ved Salmetoner Julemorgen, og det vil vœære det ſidſte vi hörer om Kvelden. Mange ſynger vel fanfke, fordi de andre gjor det. Men vi er - fikfer paa, at ogſaa mange ſynger, fordi de har fijendt Julens ſtore Glœde. „Dg Songen ſtig fraa By og Bygd, fraa By og Bygd: No Æra vere Gud i Hogd! Halleluja, Halleluja.“ Misſionær Jerſtad. (Emil BVirkeli i „N. M. T.*) Allerede for flere Uger ſiden fik jeg gjennem Brev fra Dr. Dyr- nes i Amerika hore, at Komiteen for Frikirkens Misfion paa Syd- *) Ovenſtaaende varme Mindeord af Misſionær Birkeli vil ſifkert læ- ſes med Glæde af Misſionsvennerne i. Frikirken. Paſtor Birkeli af Det norſfe Misſionsſelſkab har ſelv ſom Misſfionær i Tulear havt Anledning til at lære vor Misfion og dens Arbeidere at kiende. Han har ogſaa viſt dem fin udelte Velvilje og paa mange Maader ſtaaet dem bi med Raad og Hjælp. — Red.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 236
-
Search Result
-
294 Madagaskar havde modtaget et ligeſaa uventet ſom triſt Telegram fra Tulear om, at Misſionær Jerſtad var dod. Vi var juſt paa en Reiſe til et Fæœllesmode nær Skien, da vi mod- tog Brevet. Det var en af de faa Uveirsdage paa Lſtlandet i Som- mer, og paa en vanſkelig Vei, i ukjendte Trakter og i...
Show more294 Madagaskar havde modtaget et ligeſaa uventet ſom triſt Telegram fra Tulear om, at Misſionær Jerſtad var dod. Vi var juſt paa en Reiſe til et Fæœllesmode nær Skien, da vi mod- tog Brevet. Det var en af de faa Uveirsdage paa Lſtlandet i Som- mer, og paa en vanſkelig Vei, i ukjendte Trakter og i ſilende Regn, lagde denne triſte Meddelelſe ſig rent trylende over Sindet. Frikirken har ydet ſtore Ofre baade af Liv og Penge paa fin for- holdsvis lille Arbeid8mark. Den har endnu kun havt faa Misfionærer ude, ſom har kunnet taa i Arbeidet indtil 10 Aar. De fleſte er en- ten buffet under efter ganſfe faa Aars Arbeide og ligger begravet derude, eller de har maattet trœ>ke ſig tilbage med brudt Helbred. JF Misſionœærerne Jerſtad og Dyrnes havde man imidlertid faaet baade udholdende og ſterke Arbeidere, og det tegnede lyſere baade for Tanoſi og St. Auguſtin Misſion. Saa meget mere ſom flere dyg- tige Évindelige Arbeidere er udſendte og yder et godt Misſions8arbeide. SFfjor kom ogſaa en ny Misfſionær ud for at danne en hoiſt fornoden &Forſterkning, medens Dr. Dyrnes og Frue var hjemme i Ferie. Imidlertid var Jerſtad og Frue da til at begynde med ſaa at fige alene; og det kan iffe forundre nogen, om ſtadige Reiſer, Vanfſke- ligheder med vrangvillige franſke Funktionærer, daglige Overlob og Sorg over Syndens og Hedenſkabets Magt er blevet Jerſtad for ſterk, ſaa meget mere ſom det gjœlder et overhedt og farligt Klimat. Vi folte os derfor bedrovede paa Misſionens og hans Medarbei- deres Vegne og folte Trang til a1 gjore uvre WeefunSveer vp- merkſomme paa den lille heltemodige Misſfionsvirkſomhed. Men allermeſt er det os dog en Trang ſom perſonlige Venner ai Ferſtad og Frue og ſom Soldater i den ſamme haarde Forpoſtkamp at give en gjœv Arbeider den Hœder' og det Eftermœle, han er vœrd! Han og Fruen var oftere i Dodens Gab hver ſin Gang forſte Torn, han var ude. To Gange brændte Stationen ned over ham og hans. Forſte Gang efter at han mogiſommelig og med uhort Slid havde faaet M et nogenlunde beboeligt Hus paa Vohimari. Man ſad og drak Kaffe, lykkelige og taknemmelige, en Sondag Eftermiddag, da Huſet pludſelig ſtormbrænder, og Klæder, Udſtyr, Bryllupspreſenter, Erindringer — alt inden Aftenen var forvandlet til Grus og Slagg. : Anden Gang var det i Mahafali blandt Dens laveſtſtaaecnde Folk,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 228
-
Search Result
-
226 Heduingernes Lys. Herre! nu lader du din Tjener fare herfra i Fred, efter dit Ord; thi mine Dine har ſeet din Frelſe, ſom du har beredt for alle Folks Aaſyn, et Lys til Aabenbarelſe for Hedningerne og en Herlighed for dit Folk JIsrael. Luk. 2, 29—32. Vi moder hverandre igjen med det gamle,...
Show more226 Heduingernes Lys. Herre! nu lader du din Tjener fare herfra i Fred, efter dit Ord; thi mine Dine har ſeet din Frelſe, ſom du har beredt for alle Folks Aaſyn, et Lys til Aabenbarelſe for Hedningerne og en Herlighed for dit Folk JIsrael. Luk. 2, 29—32. Vi moder hverandre igjen med det gamle, gode SDnfke: LB Glædelig Jul i Jeſu Navu! " Atter kommer dette Bud til os: Eder er idag en Frelſer fodt, og aîter maner det os til at komme hen til ham, ſom blev fattig for vor Skyld, for at vi ved hans Fattigdom ſkulde bli rige. Af de mange, ſom drages til ham og flaar Ring om det lille «eſus-Barn, er der faa ſom vækker vor Interesſe ſaaledes ſom gamle Simeon. Han har længtet og ventet, ſtundet og tœnkt paa „ham ſom ffulde fomme.“ San maa have bedet Gud om, at han iffe maa __Tukke hans Line i Doden, for han giver ham at faa ſe „Jsraels Troſt.“ Dg han har faaet Herrens Lefte om, at han virkelig ffal faa ſin Bon opſyldt. Og endelig kommer Aandens Mindelſe: . Han drives op til Her- rens Tempel en Dag — han ſkal faa ſe Herrens Frelſe. Men det er bare et lidet nyfodt Barn han faar ſe, baaret frem af fromme Forœldre. Kan dette lille Barn vœre Verdens Frelſer ? Der er kun en eneſte Grund til at ſvare ja; men denne Grund er ogſaa tilſtræœkfelig: Herren har ſagt det, og Barnetilliden til Guds Sandhed tror det. Kunde vi lœre den ene Ting af Simeon, i barn- lig-Tillid at tro Herrens Ord, ſaa ſfffulde vi ogſaa faa gjore Simeons herlige Oplevelſe med; vi fulde virkelig faa „ſe Guds Frelſe.“ „Herre! nu lader du din Tjener fare herfra i fred, efter dit Ord.“ Naar Simeon har ſeet Guds Frelſe, da er han færdig til at lœgge ſit trœtte Hoved til Hvile; thi nu blir det for ham en fredfuld Udgang af Livet. Han har faaet alle fine Dnſker opfyldte i dette ene: Han fik ſe Jeſus. Hvor kan vi finde en mere gribende Forflaring paa __disſe Frelſerens Ord: „Et er fornodent!“ Det ene fornsodne er alt- ſaa at komme til at faa ſe Jeſus — og det er ogſaa Guds Vilje med 08. Vi kan ikke ved egen Kraft trœnge 08 frem til at faa ſe Jeſus. Men ſaa kan vi heller iffe ved egen Kraft ſkaffe os den Fred, vi trœn=
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 229
-
Search Result
-
Le ger i Liv og Dod. Freden maa v>œre af Gud, om den fal vœre vœrd noget, og om den ſal kunne bli af Varighed. Men denne Frelſe, ſom Simeon ſaa, og ſom gjorde ham ſaa glad og jaa tilfreds, at han fra nu af intet mere har at onffe fig her i Verden, den har Gud beredt for alle Folkenes Aaſyn. Ved...
Show moreLe ger i Liv og Dod. Freden maa v>œre af Gud, om den fal vœre vœrd noget, og om den ſal kunne bli af Varighed. Men denne Frelſe, ſom Simeon ſaa, og ſom gjorde ham ſaa glad og jaa tilfreds, at han fra nu af intet mere har at onffe fig her i Verden, den har Gud beredt for alle Folkenes Aaſyn. Ved den kan altſaa alle faa den ſamme Fred ſom den Simeon ſelv folte i ſit eget Hjerte. Og netop dette er en vœæſentlig Del af Glœden ogſaa for Simeon ſelv. Han ſer nu, hvorledes Veien aabnes for den bortkom- ne Slegt til at komme tilbage til Faderhuſet. Han siner Veien for alle, og han glœæder ſig med barnlig Glæde. Thi han ſer, at dette lille Barn, ſom han nu holder i ſine Arme, det ſal vœre det Lys, hvorved Guds Kundſkab fal aabenbares for Hedningerne, ligeſaavel ſom at Barnet er JFsraels egentlige Her- lighed. | Da blir alle lige: Hedningerne omſkinnes af Guds Naades Lys, Fsraels Herlighed er en Naadegave fra Gud. Alle er uvœr- dige, fordi alle har ſyndet; alle kan bli frelſt, fordi Frelſen er af Naade alene, ikke af Gjerninger. Det var den gamle Simeons \tore Juleſyn, det var den bundlsoſe Kilde til al hans inderlige Juleglœde. e * * Feſus er ogſaa en Herlighed for 08, ſaamange ſom hgrer med til den kriſtne Menighed. Ogſaa vi er Guds8 Folk, og over os |fin- ner Guds Naade fra Dag til Dag. Sandelig, det er intet at roſe os for; thi vi havde ilfe fortjent ſaa ſtor Naade. Men det gjælder ilfe bare om at tage imod Guds Naade; det gjœlder ogſaa om at ſtille os ſaaledes overfor Gud, at vi fan faa beholde Naaden og vokſe ved den til Frelſe. Fntet er farligere end „at modtage Guds Naade forgjœæves.“ Men derſom vi ſkal undgaa denne forfærdelige Skjebne, da maa vi betœnke det Anſvar vi ſom kriſtne har overfor den Verden ſom ligger nedſœnket i Syndens og Hedenſkabets natſorte Morke. Det maa bli os om at gjore, at Hedningerne virkelig maa faa ſe det Lys, ſom fal aabenbare for dem Veien til den Lykke, ſom vi har fundet. Vor Juleglæde blir forſt da ſand, naar vi glæder os over Frelſen ſom den der er beredt „for alle Folks Aaſyn.“ Dg derſom vi ved om, at noget Menneſke endnu vandrer i Morke, fulde det foles for 0s, ſom naar nogen er borte, naar Reſten af Familien ſamles ved
Show less
Pages