Search results

(119,361 - 119,380 of 123,059)

Pages

Title: Gasseren 1912, Page 138
Search Result: 134 danſe efter; en anden, at han vilde lave et Drikkekar af min Hoved- ſkalle. En ſnil, moderlig Dame ſagde, idet hun torrede ſine Taarer og bad mig Farvel: Derſom De havde været en gammel Mand, havde det ike gjort ſaa meget til Sagen ; thi De vilde jo ſnart maatte Robert Moffat. ds alligevel:...
Show more134 danſe efter; en anden, at han vilde lave et Drikkekar af min Hoved- ſkalle. En ſnil, moderlig Dame ſagde, idet hun torrede ſine Taarer og bad mig Farvel: Derſom De havde været en gammel Mand, havde det ike gjort ſaa meget til Sagen ; thi De vilde jo ſnart maatte Robert Moffat. ds alligevel: Men De er for ung til at ſulle bli et Bytte for dette Uhyre.“ ' | Da Moffat den 26de Januar 1818 kom til Kraalen, var Ebners der for at tage imod ham, men det varede mere end en Time, fér Afrikaner viſte ſig. „Er De Misſionœren ſom er udſendt af Lon-
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 134
Search Result: 130 Det Organ hvormed et Menneſke modtager Evangeliets frelſende Gave. er Troen. Den er ſom en udrakt Haand — og mere kan vi paa vor Side ikke gjore for vor Frelſe end at række ud Troens tomme og fattige Haand for med barnlig Tillid at gribe Guds Naadestilbud i Kriſtus. Derfor kommer det. altid...
Show more130 Det Organ hvormed et Menneſke modtager Evangeliets frelſende Gave. er Troen. Den er ſom en udrakt Haand — og mere kan vi paa vor Side ikke gjore for vor Frelſe end at række ud Troens tomme og fattige Haand for med barnlig Tillid at gribe Guds Naadestilbud i Kriſtus. Derfor kommer det. altid igjen i Skriften: hver den ſom tror,“ „derſom du kan tro“ ofv. Det er Betingelſen og Vilkaaret for at Himmelgaven ſkal bli vort perſonlige Eie. Men det er ikke bare ved Kriſtenlivets Begyndelſe, at det gjælder at tage imod. Ogſaa den videre Livsudvikling i Samfundet med Gud er afhœngig af en ſtadig Modtagelſe. Gudsbarnets Retfœrdig- - hed-er „af Tro til Tro.“ Den har ſit Udſpring i Troens Tilegnelſe af Naaden, og den ſigter mod en altid rigere og mangfoldigere Tro- ens Modtagelſe af det, ſom Gud fra Dag til Dag har at give. JF dette Modtagerforhold kommer alle vore Sjæls- og Legems8- evner 1 Betragtning. _Vi ſkal tage imod med vor Forſtand, ſaa vi kan vokse i Erkjendelſe af de aandelige Sandheder. Dertil træœnges et alvorlig Tankearbeide med Guds Ord under Bon om Aandens Oplysning. Vi ſkal tage imod med vor Fgolelſe, ſaa vi kan gjennemglgdes af Luen fra Guds Kjœrlighed. Kriſtenltio er ikke noget tort og ſtivt, det er Begeiſtring og Jver, det E brœndende Hjerter og Glod paa Tunge. Men fremforalt ſkal vi käae imod med vor Vilje, idet vi boier os i Lydighed under Guds Ord og Guds Fsorelſe. Jo mere Egen- viljen boies til Doden, des mere Rum blir der for den nye og hellige Guòdsvilje i vort Liv. Saa blir hele Kriſtenlivet en fortſat Tilegnelſe af Guds Gaver i Tro og Lydighed, under ſtadig Brug af Ordet og ved vaagen Aagt- paagivenhed overfor vort Livs Tilſkifkelſer. Det forſte ſal hjælpe os til at bli „ffriftlærde ſom er lœrt af Gud“ og ved det andet ſal vi læœre at „tœlle vore Dage, ſaa vi maa bekomme Visdom i Hjertet.“ Under alt dette og i alt dette virker Bonnen. Til den troend-# Bon i Feſu Navn er Guds ſtore Lofter knyttet. Derfor er den ſom en Negle, der laaſer op Dsorene til alle de himmelſke Skatte, og den er fra vor Side Tegnet paa, at vi er trœngende og fattige, den udſtrakte tomme Haand, ſom Gud vil fylde. Det er en Grundlov i Guds Rige, at den, ſom beder, han faar, og fordi Kriſtenlivet ‘i ſin
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 135
Search Result: 131 dybeſte Grund er et Liv i modtagende Tilegnelſe af Guds uforſkyldte Gaver, derfor er det ogſaa et Liv i Bon „uden Afladelſe.“ Saa vigtig er det at tage imod, at uden det kan Kriſtenlivet iffe bli til og iffe beſtaa. Og dog har vi kun ſkildret den ene Side, idet vi har dvœlet ved...
Show more131 dybeſte Grund er et Liv i modtagende Tilegnelſe af Guds uforſkyldte Gaver, derfor er det ogſaa et Liv i Bon „uden Afladelſe.“ Saa vigtig er det at tage imod, at uden det kan Kriſtenlivet iffe bli til og iffe beſtaa. Og dog har vi kun ſkildret den ene Side, idet vi har dvœlet ved Modtagerforholdet. Den anden Side er at give, Bi vil forſt betone, at den, ſom tager imod, nodvendig maa tomme til at give. Det ſidſte er en Folge af det forſte. Guds Ord bruger en Nækfke Udtryk for at fremhœæve dette. | Gudslivet i et Menneſkes Hjerte lignes med et Frs, ſom falder i “god Jord. Det kommer fom en Gave til Jorden. Jorden har kun at tage imod. Men gjor den det og er Betingelſerne ellers tilſtede, ſaa begynder Frget at ſlaa Rodder ned og at ſkyde Spirer op. Forſt fómmer Straa, ſaa Aks og ſiden modent Korn i Akset. Slig vil Naadens Gave, naar den tages imod i Tro, ſpire og vokse og bœre Frugt. Og de Frugter, ſom det nye Liv bœærer i et Liv efter Guds Vilje i Kjærlighed og Lydighed, de gior, at hele den kriſtnes Liv blir beherſket af Tanken om at give, at glœde, gavne og giore godt. „Aandens Frugt er Kjœærlighed, Glœdé, Fred, Lang- modighed, Mildhed, Godhed, Trofaſthed, Sagtmodighed, Afholden- hed.“ : Andre Udtryk i Skriften taler endnu mere ligefrem om dette: „Den, ſom drikker af det Vand, ſom jeg, vil give ham, ſkal aldrig i Evighed torſte, men det Vand, jeg vil give ham, bliver i ham en Kilde med Vand, ſom vœlder frem til evig Liv.“ Og fremforalt maa vi her nœvne Lignelſerne om de betroede Pengcſummer og Talenter. Jeſus fordrer ligefrem, at det, ſom vi har faaet, ſﬀfal vi ſœtte paa Rente, at det maa vokſe og formere ſig “til hans Ære. Alle Naadegaoerne er betroet Eiendom, ſom vi ſkal gjore Regnſkab for. Saa er det altſaa ikke lig, at vi bare ſal tage imod Gaverne fra Himlen og glæde os over dem, ſmage dem og nyde dem, men de ſfal tages imod under Fsolelſe af Forpligtelſe til at anvende dem, at ſæœtte dem paa Renter, at hente Kraft af dem til at vokſe og til ai virke. Og faar iffe $immelgaverne virke lig, ſaà vil de blive taget fra 08. Derfor heder det: Giv! Og vi ſporger: hvad og til hvem?
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 139
Search Result: 135 donerſelſkabet ?“ var hans forſte Sporgsmaal. „Ja,“ ſvarede Mof- . fat, og dette Svar ſyntes at tilfredsſtille ham og han ſagde: „De er ung; jeg haaber, at De vil leve læœnge ſammen med mig og mit Folk.“ Han fkaldte fine Kvinder ſammen og befalede dem at bygge Misſionæren et Hus. Om en halv...
Show more135 donerſelſkabet ?“ var hans forſte Sporgsmaal. „Ja,“ ſvarede Mof- . fat, og dette Svar ſyntes at tilfredsſtille ham og han ſagde: „De er ung; jeg haaber, at De vil leve læœnge ſammen med mig og mit Folk.“ Han fkaldte fine Kvinder ſammen og befalede dem at bygge Misſionæren et Hus. Om en halv Time var det fœrdigt! Det var et ſrobeligt Hus, ſkabt ſom en Bikube, med en eneſte Aabning netop “ſtor nof til at krybe igjennem, og dog levede Moffat der i ſeks Maga- neder. - Det tog ikke lœnge, for han lagde Merke til Uenigheden mellem Misſionœr Ebner og de indfodte. Jkke længe efter hans Ankomit _Tom Titus Afrikaner, der fremdeles hadede de kriſtne, til Ebner®s Hytte og begyndte at ſfjælde ham ud. Der fulgte nu en bitter Trætte, hvoraf Reſultatet blev, at Ebner og hans Huſtru trak ſig tilbage fra Arbeidet her. Stakkels unge Moffat! Ganſke alene og uden Erfaring, ſtillet midt iblandt disſe forfœrdelige Menneſker var det nœr ved, at hans Mod ſkulde briſte. Dog tog han med Frimodighed- fat paa Arbeidet, og det varede ite lœnge, for hans Hjerte blev glæœdet ved mange Beviſer paa Guds Godhed. Mild, trofaſt og dybt religioſt grebet udevede han en ciendommelig Tiltrækningsfraft over Afrikaner, og de to blev ſnart varme perſonlige Venner. Og ikke Afrikaner alene blev vunden. Endog Titus kom ſnart til at elf ife ham, ſkjont han Iœnge ﬅtod Evangeliet imod. Afrikaner tog ſtor Interesſe i Arbeidet og blev en tro og puntfkt- lig Elev i den lille Skole, Moffat begyndte. Det nye Teſtamente var hans ſtadige Folgeſvend, og alle lagde Merke til den ſtore For- andring, der var foregaact med ham. Hans Jnteresſe for de gud- dommelige Ting vokſte fra Dag til Dag. Moffat fortœæller, at han har ſeet am idde i dagevis i Skyggen af en ſtor Sten, bgiet over ſin Bibel. Og mangen en Nat ſad de to udenfor Moffats Hytte og ſamtalte om Skabelſen, Frelſen og Himlens Herlighed, indtil en ny Dag gryede i Dſt. Der var ikke læœnger Rum for Toil, hvad hans Omvendelſe an- gik. Loven var blit ct Lam. Han ſom for havde leet af menneſke- lig Nod, ſogte nu paa alle Maader at lette fine Medmenneſkers Li- delſer. Han ſom for havde tændt Hadets og Bitterhedens Jld, hvor han for frem, var nu blit en Fredens Engel, der ike agtede nogen
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 140
Search Result: 136 _ Umage for ſtor, naar det gjaldt om at hindre Krig og Blods8udgy- _delſe. For Moſfat var det ſom et Under. Engang de ſad ſammen, lagde Afrikaner Merke til, at Misfionœren ſtirrede paa ham, og ſpurgte om Aarſagen. „Jeg prsovede,“ ſvarede Moffat, „at fore- ſtille mig dig ſom en Mand, der bar...
Show more136 _ Umage for ſtor, naar det gjaldt om at hindre Krig og Blods8udgy- _delſe. For Moſfat var det ſom et Under. Engang de ſad ſammen, lagde Afrikaner Merke til, at Misfionœren ſtirrede paa ham, og ſpurgte om Aarſagen. „Jeg prsovede,“ ſvarede Moffat, „at fore- ſtille mig dig ſom en Mand, der bar Ild og Sverd gjennem Lan- det, og jeg kunde iffe tæœnkfe mig, hvordan ſaadanne Line ſom dine Tunde ſmile til menneſfelig Nod.“ Herpaa gav Afrikaner intet Svar, men ‘braſt i Graad. F 1819 fandt Moffat det' ödvendia at reiſe til Kapſtaden efter Levnetsmidler ofv. Da han indfaa, hvilken Hindring det var for Misſfionens Fremgang, at Afrikaner fremdeles var betragtet ſom fredlss, og da han vidſte, at Guvernporen lœnge havde onffet at ſtifte Fred med ham, bad han Hovdingen om at reiſe med ham. Han gav forſt intet Svar, men ſtod kun og ſtirrede paa Mis- - ſionæren ligeſom for at bli ſiffer pag, at han iffe var fra ſig ſelv. „Jeg troede, at du elſkede mig,“ ſagde han tilſidſt dybt bevæget, „og raader du mig nu til at gaa til Negjeringen for at bli hœngt ?“ Saa tilfoiede han, idet han forte fin Saand op til fin Pande: „Ved du ife, at jeg er erflæret fredlss, og at der er ſat en Prie af et tuſinde Rigsdaler paa mit ſtaflels Hoved 7“ _F tre Dage blev Sagen offentlig diskuteret i Kraalen. Den ent efter den anden kom til Moffat for at finde ud, om det var ſandt, at han havde raadet Afrikaner til. at reiſe til Kapſtaden. Men tilſidſt beſluttede Afrikaner ſig til’ at reiſe. Da de reiſte, gik nœſten hele - Byen med dem til Orangefloden, en Day Dagsreiſe OEG, og Sfkil23= misfen var meget rorende. For at faa Afrikaner fort fikkert gjennem Boernes Territorium var man blit enig om, at han ſfulde reiſe forklædt, og om det var nodvendig, ſom Moffats' Tjener. „Af de to Skjorter jeg havde igjen, gav jeg ham den ene,“ fortæller Moffat. „Han havde etpar Ben- flœder af Skind, en Dyffels Jakke, temmelig ſlidt, og en gammel Hat, der hverken var ſort eller hvid. Min egen Dragt var nepve mere paa Moden. Latterligt ſom Billedet kan ſynes, faa var Sa- gen ſelv meget alvorlig, og ofte loftede jeg mit Hjerte op til Gud fi Bon om, at han maatte vœre med 08s.“ Afrikaner havde underveis den aller bedſte Anledning til at er-
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 146
Search Result: 142 lige Skriſt. J Rampora ved Grœnſen af Tibet, bare en 100 Kilo- meter ſra Simla, holdes der ſaakedes aarlig et ſtort Uldmarked. Did kommer mange tibetanſke Kjobmœnd; de kiender en eller anden indiſk Dialekt, og ſees ofte ſom opmerkſomme Tilhsrere af de kriſtne Prœdikanter i de ſtore Baſarer. —...
Show more142 lige Skriſt. J Rampora ved Grœnſen af Tibet, bare en 100 Kilo- meter ſra Simla, holdes der ſaakedes aarlig et ſtort Uldmarked. Did kommer mange tibetanſke Kjobmœnd; de kiender en eller anden indiſk Dialekt, og ſees ofte ſom opmerkſomme Tilhsrere af de kriſtne Prœdikanter i de ſtore Baſarer. — „E. L. K.“ Opbyggeligi Mode i Seattle, Waſh. ' Om Gud vil holdes et torre opbyggeligt Mode til Behandling af Fri- tirkens Ejoremaal i Bethania Menighcd, Seattle, Waſh, den 24—27de Oktober forſtkommende. Modet begynder med Aabningsprædiken af Paſtor J.—O. Stavney. Pa- ſtor J. FOlleflen vil indlede Samtaleemnet, Filip. 3, 17—21. Paſtorerne Vorrevik og Ellingîen vil tale Jndremisſionsſagen, og Paſtor T. JY. Moer og Prof. Laurhammer vil tale Hedningemisſionsſagen. Paſtor Johan Mattſon fra Battle Lake, Minn., Organiſationskomiteens Formand, vil holde Foredrag over Augsburg Seminar. Foruden de her nævnte Brodre ventes flere af Kredſens Loogfolk og Preſter at være tilſtede og deltage i Samtalen. _Spondag Formiddag vil der blive Misſionsgudstjeneſte med Prædiken af Paſtor Mattſon. Offer til Dækkelſe af Reiſeudgifter og muligt Overſkud til ligelig For- deling mellem vore Misfioner optages. Spondag Eſftermiddag fortſætter Samtalen over det foreliggende Emne, og Spondag Aſten er der Afſlutningsfeſt med Taler af flere. Under Mpodet vil der foruden Sang af Forſamlingen blive Sang af et eller flere Kor ſamt af Prof. Beſtul. Vort- Menighedsfolk paa Kyſten bedes om at indrette ſig ſaa, at de, ſaa __ mange ſom muligt kan overvare dette Mode. Jeg vil ogſaa minde de tro- ende om at bede om rig Velſignelſe fra Herren over Mgodet. Menighedsfolket i Bethania vil gjsore alt müligt for at ſﬀfaffe Deltagerne frit Ophold. Tilreiſende bedes om at indſende ſine Navne til M. K. Nelſon, 707 Har- rifſon Street, Seattle, Waſh., i god Tid for Modets Afholdelſe. For Organifationskomiteen, E. Berlie, Sekretœr. . Misſions8myode. Om Gud vil, holdes et torre Misfſionsmpode i Bethel Menighed, La Cros- ſe, Wisconſin den 8—10de November forſtkommende. Mogodet begynder Torsdag Aften den 7de med Aabningsprædiken af Pa- ſtor C. M. Tollefſen fra Madelia. Y Samtaleemnet, Jeremias 8, 18—-22, indledes af Paſtor O. A. Opſeih fra Chippewa Falls, Wis. .
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 147
Search Result: 143 Prof. E. P. Harbo ſra Augsburg Seminar, Minneapolis, vil- tale Hed- ningemisſionens Sag og Paſtor Chr. Yrehus fra Wild Roſe, Nord Dakota, vil tale Judremisſionsſagen. Der vil desuden forhaabentlig ogſaa være flere andre tilreiſende Brodre tilſtede, ſom vil deltage i Samtalen over Emner....
Show more143 Prof. E. P. Harbo ſra Augsburg Seminar, Minneapolis, vil- tale Hed- ningemisſionens Sag og Paſtor Chr. Yrehus fra Wild Roſe, Nord Dakota, vil tale Judremisſionsſagen. Der vil desuden forhaabentlig ogſaa være flere andre tilreiſende Brodre tilſtede, ſom vil deltage i Samtalen over Emner. Spondag Formiddag vil der blive Misſionsgudstjeneſte med Pr@æ- diken af Prof. Harbo. Offer til ligelig Fordeling mellem vore Misſioner. vil blive optaget. : Baade Menighed og Preſt onſler et godt Mode, og jeg vil derfor bede Misfionens Venner om at erindre dette Mode i fine Bonner. Enhver cr ‘paa det hjerteligſte indbudt. Alle velkomne. For Organiſationskomiteen, E. Berlie, Sekretær. Gavefortegnelſ e. Med Tak til Giverne tvitteres herved for folgende Gaver til MagagaL- farcmisfionen: Bions Menigheds Kvdf., Thief River Falls, Minn., ved Mrs. Eric{- ſon $25. Dſtre Moe Kvdf., Brandon, Minn., ved Mrs. O. Sanders $25, Ved Paſtor G. Nordberg, Hampden, N. Dak., fra Hitterdals Mgh., Ud- bytte af et „Stand“ ved en Misſionsfeſt -$18.55. Ved Paſtor Aug. Bre- deſen, Thief River Falls, Minn.: Sæterdals Mgh. $14, Emanuels Mgh. $4, tilſammen $18. Mrs. P. F- Johnſon, Knoxville, Tenn. $3. Den lutherſke Frikirkes Kvdf., Ferndale, Waſh., ved Mrs. Ole Rue $6.30. En Misſionsven i Barton, N. Dak., ved Paſtor C. S. Vang $5. Bethania Mis - ſionsforening, St. Paul, Minn., ved Ole Larſon $25. Golgata Mgh., Vashon, Waſh., ved Paſtor J. A. Stavney $20. Halvt Udbytte af en Mis. ſionsfeſt i North Prairie Mgh., N. Dak., ved Paſtor A. A. Brun3vold $54.86. Vor Frelſers Mghs. Kvdf., Chippewa Falls, Wis., ved Paſtor Opſeth $8.15. Offer i Emanuels Mgh., Amroſe, N. Dak., ved Peter Hcl- land $15.27. J. J. Anderſon, Binford, N. Dak., ved Paſtor Halling $5. Fra Misſionsvenner i Hauges Synode, ved Paſtor A. O. Oppegaard, Ma- diſon, Minn. $5. York Pigeforening, Wis., ved Paſtor Urdahl $25. Will- mar Kvdf., ved Paſtor M. B. Michaelſon $50. Bidrag til Undcrhold af Lærere og Evangeliſter- Eagle Lake Kvdf., Minu., ved Mrs. C. W. Peterſon $36. Bethlehem Mghs. Misſionsforening, Brooklyn, N. Y., ved Mrs. A. K. Jesperſen $35. Mands- og Kvindeforeningen i Willmar ved Paſtor M. B. Michaelſon $42. Bidrag til Pigeaſylet paa Madagaskar. Bethania Kvdf.. Binford, N. Dak., ved Paſtor Halling $6. Offer ved en Skolefeſt 1 Getſemane Mgh., N. Dak., ved Paſtor Halling $14.36. Til Hauges Synodes Kinamisſion er modtaget fra Trefoldigheds Me- - nigheds Ungdomsforening ved Paſtor Strand $50. : J. H. Blegen, Kasferer L. B. M.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 141
Search Result: 137 fare, hvad Boerne ſyntes om hani: Da det var vanſkeligt om Vand, blev det ofte nodvendigt at ſtan €. paa Farmene, og Moffat fik over- alt en god Modtagelſe. Da der var kommet et Rygte om, at han var blit myrdet af Afrikaner, var der. en Del ſom neppe vilde tro, at han var Moffat. Paa et Sted,...
Show more137 fare, hvad Boerne ſyntes om hani: Da det var vanſkeligt om Vand, blev det ofte nodvendigt at ſtan €. paa Farmene, og Moffat fik over- alt en god Modtagelſe. Da der var kommet et Rygte om, at han var blit myrdet af Afrikaner, var der. en Del ſom neppe vilde tro, at han var Moffat. Paa et Sted, hvor Farmeren, der var en mec- get ſnil Mand, havde viſt Moffat megen Venlighed, da han var paa Beten ind i Landet, hœndte der noget meget interes\ ant, fom Moffat ſelv har gjengivet i folgende Ord: „Da Farmeren ſaa, at en fremmed kom til Gaarden, kom han ſagte nedover for at mode mig. Da vi var kommet nœæſten til hin- ‘anden, rafte jeg min Haand ud for at hilſe. Han lagde ſin Haand paa Ryggen, og ſpurgte mig temmelig forfœrdet, hvem jeg var. Jeg ſvarede, at jeg var Moffat, og udtrykte min Forundring over at han ife funde fiende mig igjen. „Moffat,“ ſvarede han med ſkjæl- vende Stemme, „det er din Aand!“ og gif nogle Skridt bagover. „Kom ikke nœr mig! Det er lœnge ſiden du blev myrdet af Afrika- ner.“ „Men jeg er jo ingen Aand,“ ſvarede jeg, idet jeg folte paa mine Hœnder for at faa ham til at tro mig. Men han blev bare end mere rœd. „Alle figer, du blev myrdet; en Mand fortalte mig, ât han havde ſeet dine Ben,“ og han vedblev at \tirre paa mig, til Forundring for alle ſom ſaa ham. „Tilſidſt rakte han mig fin ſiælvende Haand og ſagde: „Naar tod du op fra de dode?“ Da han var ræd for at min Neærværelſe fanffe vilde gjere hans Suſtru bange, gif vi bort til Vognen, og jeg fortalte ham om den Forandring, der var foregaaect med Afrikaner og tilfoiede ſaa: „Han er nu virkelig en god Mand.“ Hertil ſva- rede han: „Jeg kan tro nœæſten alt det De figer, men dette kan jeg. iffe tro. Der er ſyv Underverker i Verden, dette vilde bli det otten- de.“ Vi havde nu Afrikaner lige foran os. Farmeren ſagde da: „Hvis dette er ſandt, ſaa har jeg bare et eneſte Snſke igjen, og det ‘er at faa ſe ham, for jeg dor. Og naar De kommer tilbage, da vil jeg, ſaaſandt Solen lyſer over os, gaa med Dem og ſe ham, felv om han drœbte min egen Onkel.“ „Jeg kjendte ikke til dette, og var i Tvil om, enten jeg ſfulde tale ud eller ei. Men da jeg kjendte hans Oprigtighed, ſagde jeg: „Ja, dette er Afrikaner!“ Han veg tilbage og ſtirrede paa ham. „Er du Afrikaner?“ ſpurgte han. Hovdingen reiſte ſig, loftede paa
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 142
Search Result: 138 fin gamle Hat, bukkede og ſagde: „Ja, jeg er.“ Farmeren var ſoni rammet af Lynet. Da han ved nogle Sporgsmaal havde forvisfet ſig om, at det virkelig var Egnens Skrœmmebillede, ſom ſtod der foran ham, ydmyg ſom et Lam, oploftede han ſine Dine og udraabte: „D Gud, hvilket et Mirakel! Hvad kan...
Show more138 fin gamle Hat, bukkede og ſagde: „Ja, jeg er.“ Farmeren var ſoni rammet af Lynet. Da han ved nogle Sporgsmaal havde forvisfet ſig om, at det virkelig var Egnens Skrœmmebillede, ſom ſtod der foran ham, ydmyg ſom et Lam, oploftede han ſine Dine og udraabte: „D Gud, hvilket et Mirakel! Hvad kan dog ikke din Kraft formaa !“ J Kapſtaden vakte Afrikaners Nærvœrelſe et helt Opſtyr. Man- ge fandt det vanſfkeligt at tro, at denne milde og lærvillige forte Mand, hvis kriſtelige Karakter var vitterlig for alle, virkelig var den umenneſtkelige og blodtorſtige Hovding, om hvis Bedrifter de havde hört i over tyve Aar. Hans Kjendſkab til Guds Ord vakte alles Forundring, og man betragtede med ſtorſte Fnteresſe hans ſlidte Nyteſtamente. ‘ | Overalt fik han den bedſte Modtagelſe.. Guvernsoren gav ham iffe blot fuld Tilgivelſe men forſynede ham ogſaa med et Pas, for derved at ſifre ham mod Overlaſt vaa Hjemveien. De $500.00 der var ſat ſom Præœmie for hans Paagribelſe brugte Guvernsren til at tiobe ham en Vogn og andre Gaver for ham og hans Folk. Paa Hjembveien hœndte der noget, ſom viſer hvor aldeles han var blit forandret. F Tullbach var der en Kvinde, der ikke kunde glemme Fortiden, men fulgte ham gjennem Gaderne og ſkjæœldte ham ud alt hvad hun orkfede. F gamle Dage vilde han ſlaaet hende ihjel, men nu bar han denne Stregm af Haan8ord uden at ſige et eneſte Ord. En Masîe Menneſker, ſom havde hort denne Larm, fulgte ham til Vognen: men det eneſte man horte ham ſige var: „Dette er haardt at taale:; men det er en Del af mit Kors, og jeg maa bœære det, : : Da Hr. Campbell, ſom atter var paa en Jnſpektionsreiſe i Afri- fa, endelig vilde have Moffat til at folge ſig, kunde han ikke vende hjem igjen med Afrifaner, ſaaledes ſom han havde tœnkt. Heller - iffe fom han til at arbeide mere i hans Kraal, da han blev ſendt til “en anden Station, hvor han haabede ogſaa Afrikaner vilde komme for at hjælpe ham. i Jkke fuldt et Aar derefter kom Afrikaner til Lattakoo (der ſiden blev Moffats Station) og bragte med ſig en Del Boger og andre Sager, ſom Moffat havde overladt til hans Varetœgt. Moffat glœæ- dede ſig meget ved Gjenſynet af ſin gamle Ven. Da Hr. Campbell vendte tilbage til England, fulgte Afrikaner
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 150
Search Result: 146 . Det var Veiledning ſom trængtes, og fordi Herren gjerne vilde, at denne Mand ſkulde finde Veien, og fordi han havde en lydig Tje- ner, derfor modtes Filip og Hofmanden. Denne ſidſte har maaſke anſeet det ſom et „Trœf;“ men Filip gaar paa Guds Kald. Det er altſaa ſlet ife noget Træf, det er...
Show more146 . Det var Veiledning ſom trængtes, og fordi Herren gjerne vilde, at denne Mand ſkulde finde Veien, og fordi han havde en lydig Tje- ner, derfor modtes Filip og Hofmanden. Denne ſidſte har maaſke anſeet det ſom et „Trœf;“ men Filip gaar paa Guds Kald. Det er altſaa ſlet ife noget Træf, det er Herren ſom faar udfsört ſin &rel- jesvilje ved en af ſine mindſte, men ly di ge Tjenere. Alle Menneſker, ogſaa alle Hedninger, „lœſer.“ Gud har ikke ladet ſig ſelv uden Vidnesbyrd. „Det ſom man kan vide om Gud, ligger nemlig aabent for dem; thi Gud har aabenbaret dem det. Thi hans uſunlige Væſen, baade hans evige Kraft og hans Guddommelig- hed, er ſynligt fra Verdens Skabelſe af, idet det kjendes af hans Gjerninger, for at de fﬀŒal vœre uden Undſkyldning, fordi de, endog de tfiendte Gud, dog ife œrede og takkede ham ſom Gud“ (Rom. i, 19—21), figer Apoſtelen Paulus om Hedningerne. Alt det \kabte forkynder fin Skabers Pris. Men Hedningerne forſtaar ilfe at lœæſe denne Sfrift, eller om de lœſer den, ſaa misty- der de den. Ogſaa de ſœtter Naturkræfter og Naturfœnomener i Forbindelſe med det guddommelige; men ham ſom fabte det alt og ſom ſtyrer det alt, ham kjender de iffe. Saa kommer de til at dyrke og tjene Skabningen iſtedetfor Skaberen. Solen tilbeder de, men Refœrdighedens Sol ſer deres forblindede Die ikke. Naar vi læſer om Hedningernes Ovextro, ſaa ved vi ſtundom ike, enten vi fﬀal le eller vi ﬀal græœde. Det er intet at le af. Og kunde vor Graad vœære Vidnesbyrd om en oprigtig, fra Gudslivet udſprungen Kjſœrlighed, ſaa var vi allerede kommet langt paa Vei. Har du iffe ſtundom ſet dit eget lille Barn \taa dirrende af Angſt og Skrœæk for det, ſom du ved ikke er farligt? Det er Alvor for Barnet, ſelv om du kan ſmile ad det. Det er Alvor for Hed- ningen, naar han endog ofrer ſine egne Born for at faa Fred for de onde Aander. „Fredens Gud kjender de ikke.“ Skal vi hjœlpe dem til ſaadant Kjendſﬀab? Jeg kan ikke tænke mig et mere hjerteloſt Ord end dette, at Hedningerne har det ſaa godt, at ingen burde forſtyrre dem. Hedningerne har det ikke godt, og hele deres ynkelige Tilſtand er en Appel til 98: Vil du ikke veilede mig, ſaa jeg kan finde Frelſens Vei ? Det er det ſamme, hvor fraſtodende Hedningen ſer ud: Han er dog din Bror. Hedningekvinden er uden Tvil et ynkeligt Syn at
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 151
Search Result: 147 je; men hun er dog din Soſter,- du kriſtne Kvinde. De lœſer og lœæſer i Naturens Bog, men læſer altid galt. De ſer ikke Herrens Vei, og de fſtionner iffe, at Gud er deres Ven. Alt det guddommelige fﬀkræœmmer dem bort. Og er han kommet og er midt iblandt os, der lod fig ophgie paa Korſets Træ,...
Show more147 je; men hun er dog din Soſter,- du kriſtne Kvinde. De lœſer og lœæſer i Naturens Bog, men læſer altid galt. De ſer ikke Herrens Vei, og de fſtionner iffe, at Gud er deres Ven. Alt det guddommelige fﬀkræœmmer dem bort. Og er han kommet og er midt iblandt os, der lod fig ophgie paa Korſets Træ, for at han ſkulde faa draget alle til ſig, flulde vi da ikke bringe vore Brodres Bud om ham? Nei, Hedningen \kjönner ikke, hvad han læſer. Men derſom bare nogen vilde veilede ham, ſaa kanſfe han ogſaa ſfulde lære Guds Naade i Kriſtus at kjende. Ogſaa til os har Herren talt: „Staa oþp og gaa mod ſyd! — — Denne Vei er ode“ (Ap. Gj. 8, 26). Men Veien blir ikke ode lœn- ger, naar den Ériſtne Menighed igjennem ſine Bonner og Gaoer, gjennem ſine Sonner og Dgotre finder de formorkede Hedninger og veileder dem til at ſe Lys i Herrens Lys. Nei, naar bare Jeſu fattige Diſciple vil hore og lyde Guds8 Kald, da fal Veien ikke længer bli gde, da ſal SDrkenen og det torre Land begynde at blomſtre ſom en Herrens Have. Da ﬀal det bli ſandt, Tom Sangeren ſiger: Oplpoft dit Syn, o kriſten Sjœæll! Det dugger over Dal og Fjeld, Det vaares allevegne! Gud har ſin milde Haand oplukt, Den gode Sœæd har baaret Frugt JF fjerne Verdens Egnel! De 1o Bartolomæus'er. („Misfionsforedrag“ af A. E. L. Grove-Rasmusſen, optaget efter „E. L. K.“) : Men ſe hiſt paa Ganges Bred, der jo atter en Guds Mand drager Aandens Sverd af Balg. Endt er nu de lærdes Kiv, om til Ganges Kriſtendom ved Bartolomæus kom. (Grundtvig.)
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 148
Search Result: 141 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisfionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 “ved I. H. Nlegen N. N. Könning rites Î- ¿Ungbotnmens Ven: „Det er en meget vakker Bog og til Ære for den norſk-amerikan- _ﬀe Bogavl.”, .… . „Aldrig, har der været holdt et ſtort Misſionsmsde...
Show more141 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisfionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 “ved I. H. Nlegen N. N. Könning rites Î- ¿Ungbotnmens Ven: „Det er en meget vakker Bog og til Ære for den norſk-amerikan- _ﬀe Bogavl.”, .… . „Aldrig, har der været holdt et ſtort Misſionsmsde under mere alvorlige Omſtændigheder end Misſionsmpsdet i Edin- burg, og fra hver Side af foreliggende Bog ſlaar der en impode et Al- vor, en Beſlutſomhed og en Vegeiſtring der maa virke vækkende end- og paa det ſloveſte Sind.“ Bogen er paa 346 Sider Oktav og foſter ſmukt ind- “bunden og udſtyret med 10 vakre Billeder $1.50. Faaes i Frikirkens Boghandel, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. og hos Forfatteren. -:- =:- Agenter onfſkes! Skriv efter Betinugelſevr! _ “Jndhold: Tag imod og giv! — Jæger Afrikaner. Slutning. (Med Vil- Lede.) — Fra vore Arbeidere (Med Billede). — Bekjendtgjorelſer. — “Gavefortegnelſe. ' ; „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i -Madagaskar- misfionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor M. Rufs8vold, udkommer dcn 8die Lordag i hvex Maaned og ktoſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasferen, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gassgeren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H.’ Blegen, Manager. Subscription price 950 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „exolfebladet‘’3 Tryftkeri, Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 149
Search Result: No. 10. Minneapolis, Minn., Oktober 1912, | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, i 238 : Minn., under thé Act of Cóngress of March 83, 1879. Forſôm ikke at läſe Henvendelſen til Misſions- vennerne, ſom ſtaar paa Side 155. Läs den under Bö&n...
Show moreNo. 10. Minneapolis, Minn., Oktober 1912, | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, i 238 : Minn., under thé Act of Cóngress of March 83, 1879. Forſôm ikke at läſe Henvendelſen til Misſions- vennerne, ſom ſtaar paa Side 155. Läs den under Bö&n til Gud. RS : “Briug Ls! __ „Skjonner du, hvad du læſer? — — — Hvorledes fkulde jeg vei funne det, uden at nogen veileder mig?“ Ap. Gj. 8, 80—81. Det er én velkjendt Fortœlling, disſe Ord er knyttet til. Det er Beretningen om, hvorledes Diakonen Filip hjalp „Kammerſvenden ‘fra Morland“ til at finde Lys i ſin Frelſesſag, ſaaledes at det til- ſidſt kunde ſiges om ham, at „han drog ſin Vei med Glæde“ (8, 39). Denne œætiopiſke Hofmand var en Hedning; men han var kommen i nogen Bersorelſe med Jsraels Folk og Religion, og han kunde læſe derés hellige Bog. Og ſom han ſidder der paa Vognen; mens han drager hjemover, grunder- han paa Profeten Eſaias's Ord om Lam- met, ſom ledes hen til at ſlagtes. (Eſ. 53). Det er herlige Ord, men han forſtaar dem iffe. Og ſom han lœngtende ſukker efter Lys, ſender den altſeende Frelſer ſin ringe Tjener med det vœkëkende Spsorgsmaal: „Skjonner du, hvad du lœſèr ?“ Svaret er triſt, men det er ikke haabloſt; thi det peger Vei. Og hvor der er Vei, der er der Haah. Var der bare nogen til at veilede mig! Var der bare nogen til at faſte Lys over min msorke Vei! :
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 152
Search Result: 148 „Det er et Tilfœlde, der ſer ud ſom en Tanke,“ ſiger man ofte. Men ſer vi dybere i Tingene, ſﬀkimter vi Guds ſtyrende Haand bag alt hvad der er og ſfer, da bliver det iffe blot det enfelte Tilfœlde der jer ud ſom en Tanke, da ſvinder Tilfœældighederne vœæk, da læſer vi Guòds Tanker overalt i...
Show more148 „Det er et Tilfœlde, der ſer ud ſom en Tanke,“ ſiger man ofte. Men ſer vi dybere i Tingene, ſﬀkimter vi Guds ſtyrende Haand bag alt hvad der er og ſfer, da bliver det iffe blot det enfelte Tilfœlde der jer ud ſom en Tanke, da ſvinder Tilfœældighederne vœæk, da læſer vi Guòds Tanker overalt i Naturens Bog og paa Hiſtoriens Blade: vi mægter ilfe at udgrunde dem, men vi bgier os under dem og for dem. Derfor er det heller ikke et Tilfœlde, jont det ſer ſaadan ud, nei! vi œrer det ſom en Guds Tanke, at det to Gange med man- ge Aarhundreders Mellemrum blev en Bartolomœæus, ſom efter Guds Raad kom til at tænde Evangeliets Lys i Jndiens Land, og gjennembryde den belmsrke Hedenſkabets Nat ſom havde ruget over Folket ſaa tungt og ſaa lœnge. : | : Vi mindes alle, hoorledes Vorherre om en Mand ved Navn Natanael, ſom kom til ham paa Filippus's Anvisning, ſagde: „Se, det er ſandelig en Jsraelit i hvem der ikke er Svig.“ Denne Jsraelit uden Svig hedte ogſaa Bartolomœæus, hvilket betyder Tolomœus's Son, og han blev en af Herrens tolv Apoſtler. Om ham fortœller Kirkehiſtorikeren Euſebius kun dette, at han „har forkyndt Ordet | Jndien og der efterladt Mattœus’8 Evangelium paa hebraiſk, hoilket Pantœnus fandt, da han 190 foretog en Misfions3reiſe til Jndien.“ Men „Sagn fra gamle Dage“ fortœller adffilligt mere om denne Apoſtel. Efter disſe kom han til en Storſtad i Jndien. Orakel- preſten 1 Byen kunde fra den Stund intet ſige, og erklærede, at der var kommen en Fiende af de gamle Guder, ſom holdt hans Gud bunden i glodende Læœnker. Man ſpurgte nu om denne Mand; Ora- felpreſten gav da denne Skildring af ham: „Han bœærer en graa Klœd ning, har Truſet Haár, ſangt graat Skjœg, hvid Anſigtsfarve, ſtore Dine, lang Nœæœſe; han beder 100 Gange om Dagen og ogſaa om Natten til fin Gud, hans Roſt er ſaa ſter ſom Klangen af en Ba- fun. Engle fœrdes om ham, han kan alle Slags Sprog, intet er ﬀjult for ham; han ved ogſaa, at vi taler her.“ ‘Om Preſtien har hort om Bartolomœus og, hans Ord, og ſagde dette for at faa denne „Gudernes Fiende“ og for Gudernes Preſt ſaa farlige Mand fjernet, det maa vi lade ſtaa hen, i ethvert Fald opnaaëéde han ſaa det mod- ſatte af hvad han tilſigtede. Man ſogte efter den hemmelighedsfulde Mand og fandt Gams men iſtedenfor at fordrive ham, ſendte man ſyge til ham, at han
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 167
Search Result: 163 efter en Maaneds Forlob kom en af Vagten om Natten og gav ham en Vlyant, en anden bragte ham Papir. Senere fik han dog Lov af Kommandanten til at lœæſe og ſfrive. Han fﬀrev da blandt andet til Kommandanten: „De har aldrig formaaect at forbyde mig at bede for Dem, og det kan De heller ikke i...
Show more163 efter en Maaneds Forlob kom en af Vagten om Natten og gav ham en Vlyant, en anden bragte ham Papir. Senere fik han dog Lov af Kommandanten til at lœæſe og ſfrive. Han fﬀrev da blandt andet til Kommandanten: „De har aldrig formaaect at forbyde mig at bede for Dem, og det kan De heller ikke i Fremtiden,“ og midt i fin Trængſel og Længſel efter Virkſomhed troſtede han ſig med, at hans Fangenſkab vilde blive „en hoîit tonende Kloffe, fom vilde lyde vidt og bredt, og vœkke mange tuſende Sjæle til Medlidenhed med ham og hans Menighed.“ Efter Fœængſlingen ſogte Hasſius at ad- \plitte den af og om Misſionœrerne ſamlede Menighed, ſom dengang beſtod af omtrent 150 Sjœle; men det lykkedes ikke, de holdt godt ſammen, og den 26de Mars 1709 lukkfede Hasſius Fœæœngfſlet op. | for Misſionen end Krigen ſom man udenfra forte imod e indvortes Strid. Kort efter Frigivelſen kom der 1re nye - er; den ene af dem brgd Broderbaandet og udkaſtede p (ble, til Fryd for Misſfionens Fiender, til Sorg for Mis- , inner ude og hjemme. Men intet kunde dœmpe Bartolec- ‘od eller hemme hans Jver. Da han var losladt af Fæng- 's han iffe med at præœdife og underviſe blot i Trankebar 1; men han reiſte om i det tilgrœnſende Land. Paa disfe gde han ſin europæiſke Dragt, og iforte ſig hvid Kjortel, - | rode Tofler. Overalt indlod han ſig baade med hoie og idſte at indgyde Tillid og Æreſrygt hos alle, hvem han gprelſe med. Merkelige Ting fik han paa disſe Reiſer at ö fte maatte han ſﬀfamfuld boie ſit Hoved, naar de indfodte indvending mod Kriſtendommen anfsorte de ſaakaldte kriſt- , 0g han maatte tie til ſaadanne Ytringer ſom: „Vi fer Kyſkhed og Retfœrdighed hos de kriſtne. De udover kun jerninger, giver. faa Almisſer, gjor ingen Bod, tager gjer- nè mod Forœæringer, drikker fig fulde i ſterke Drikfe, piner Dyrene og bruger dem til Spiſe, bryder ſig kun lidet om legemlig Renhed, GWLSIMHI AHMMIW Ss ſer alle andre over Hovedet, er meget gjerrige, hovmodige, vredagti- ge.“ Med dem ſom han paa Reiſerne blev bekjendt med, og med an- dre forte han en flittig Brevveksling. Samtidig arbeidede han med ſtor Flid paa Bibeloverſættelſen ; han var i Beſiddelſe af den for ſtore Mcœnd eiendommelige Evne til, at kunne ſaa Tid til alt: paa hans Anvendelſe af Tiden pas8ſede Goethes Ord: „Enhver Dag er-et Ka: hvori der kan rummes meget.“ Det nye Teſtamente blev fuldfort 1711 '
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 162
Search Result: 158 ſionens Sag, ſœrlig ved Konferenjſer med ledende Misfionœærer og Arbeide blandt Studenterne. Reifen tæœnkes at fulle vare til Begyn- delſen af Mai. urs —— “ Profesſor Martin Kahler i Halle dode den 7de September ſidſt- leden i en Alder af 78 Aar. Han var en overmaade dygtig Viden- ſfab8mand...
Show more158 ſionens Sag, ſœrlig ved Konferenjſer med ledende Misfionœærer og Arbeide blandt Studenterne. Reifen tæœnkes at fulle vare til Begyn- delſen af Mai. urs —— “ Profesſor Martin Kahler i Halle dode den 7de September ſidſt- leden i en Alder af 78 Aar. Han var en overmaade dygtig Viden- ſfab8mand paa den ſyſtematiſke Teologis Omraade, og en varm, en- foldig kTriften. Hedningemisſfionen omfattede han med inderlig Kjær- lighed, hvad en Række Foredrag og Leilighedsfkrifter viſer. Han var en varm Ven af den for ſnart to Aar ſiden afdode Profesfſor Guſtav Warneck, ved hvis Baare han talte. Paſtor J. R. Birkelund reiſer med det forſte til Japan, Korea og Kina i Misſionstjeneſte for Den norſke Synode. Paſtoren, der tillige er Læge, og ſom i mange Aar har praktiſeret, har tidligere i flere Aar vœæret boſat i Japan. Fra det yderſte Lſten. Hr. Clinton, Misſionsſekretœær blandt de kineſiſke Studenter i Tokio, udſendt af Y. M. C. A. i de Forenede Stater, var i Kriſtiania til St. Hans paa Ferietur hjem over Si- beria og Rusland forleden. Han fortæller, at der for Tiden er 15,000 fkineſiſfe Studenter i Tokio. Blandt disſe driver han og an- dre ſit Arbeide. Ikke med Menighedsdannelſe, det overlader de til de reſpektive Kirkers Repræſentanter. Selv arbeider de bare med at ſprede kriſtelig Religion og kriſtelige Moralbegreber blandt Stu- denterne. De har ſelſkabelige Sammenkomſter med dem ti dertil indrettede Msoderum, de har Logihuſe for dem, de indbyder dem til ſine egne Hjem — og de arbeider fremfor alt direkte ind mod Kri- ſtendommens Kjerne ved talrige Bibeltimer. Hr. Clinton, ſom ty- deligvis er af Motts Folk, ſaa lyſt paa Forholdene i Dſten. Han mente, ſom ſaa mange andre, at Kriſtendommen i den nuværende Fritiſfe Tid vilde vinde Indgang hos de orientalſle Folk. — À 1910 traadte 5,190 Perſoner ind i evangeliſke Kirkfeſamfund i Dſterrige, hvoraf 4,695 kom fra den tatolſfe Kirke. Fra de evan- geliſfe Kirkfeſamfund udtraadte i ſamme Tidsrum 1,429, mens 1,209 gik over til KatoliciSmen.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 163
Search Result: 159 Gavefortegnelſe. “Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madagas- Tarmisſionen: Mrs. K. C. Weltzin, Donnelly, Minn. $2.50. Menigheden i Steven- fon, Cal., ved Paſtor S. E. Sprenſen $10.30. Malvik Mgh., Nary, Minn., ved P. O. Sunſtad $3.75. Mrs. G. Y. Skomedal, Thief River...
Show more159 Gavefortegnelſe. “Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madagas- Tarmisſionen: Mrs. K. C. Weltzin, Donnelly, Minn. $2.50. Menigheden i Steven- fon, Cal., ved Paſtor S. E. Sprenſen $10.30. Malvik Mgh., Nary, Minn., ved P. O. Sunſtad $3.75. Mrs. G. Y. Skomedal, Thief River Falls, Minn. $4. Miſs Skomedal, Thief River Falls $5. Moe Menigheds Kvdf., Wis., Paſtor Gjerdes Kald $5. Mrs. L. P. Thorpe, Willmar, Minr. $2.50, Saron Mgh.s Kvdf., Chippewa County, Minn., ved Mrs. J. T. Anderſon $40. Ubenævnt i Willmar, ved Paſtor M. B. Michaelſon $5. K. O. Haugen, Portland, N. Dak., ved S. N. Nesheim $5. Offer i Sarons Mgh., Montevideo, Minn., ved R. O. Moe $22.95. S. Larſon, Ma- delia, Minn. $5. Argyle Mgh.s3 Kvindeforening, Argyle, Wis., ved Miſs Sophie Johnſon $14.64. Mrs. G. Melby, Aſhby, Minn. $1. Oline Olſen, Madelia, Minn. $5. Den lutherſke Frimenigheds Misſionsforening, Poulsbo, Waſh., ved Miſs Johanna Larſen $65. Argyle Kvdf., Wis., ved Paſtor P. W. Erikſen $26.45. Ved Paſtor J. Tollefſon, Tacoma, Waſh. $20. Round Lake Mgh.s3 Kvindeforening, Minn., ved Paſtor JY. H. Hanſen $10.00. : Til Underhold af Evangeliſter og Lærere-. Pontoppidan Mgh., Ellendale, Minn., ved Mrs. C. C. Nelſon $36. Osmund Uleberg, Nils Uleberg og S. Larſen, Madelia, Minn., hver $5. John Uleberg, Madelia $2.50. Af Mrs. F. Ruglands Legat, ved S. N. Heſkin, Portland, N. Dak. $71.26. Til Pigeaſylet paa Madagaskar. Mrs. T. J. Flamer, Fargo, N. Dak. for et Barn $25. Aaſel M. John- fen, Artichoke, Minn., til Soſtrene $1. Soſtrenes Misſionsforening ved Diakonisf\ehjemmet i Minneapolis $40 til Underhold af en Pige og en Gut. Bjorn Olſen, Minneapolis $2. Nidaros Smaapigeforening, Aſhland, Wis., ved Paſtor J. M. Halvorſen $20. i i Til Kinamisſionea er modtaget fra Mrs. Melby, Aſhby, Minn. $1. Rettelſe. i JF Auguſtnumret ſtod under Bidrag til Pigeaſylet kvitteret for $25 fra Mrs. B. P. Haugen. Dette Belob var fra Pontoppidan Menigheds Kvin- deforening. : : J. H. Blegen, Kasſerer.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 164
Search Result: 160 Ul Verden for Rriſtus Beretning om Verdensmis ſionskonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 ved 3: H. Blegen N. N. Ronning ſkriver i „Ungdommens Ven: “ „Det ex en meget vakker Bog og til Ære for den norfk- -ameritan- ſﬀÆe Bogavl.“... . „Aldrig har der været holdt et ſtort Misſionsmsde...
Show more160 Ul Verden for Rriſtus Beretning om Verdensmis ſionskonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 ved 3: H. Blegen N. N. Ronning ſkriver i „Ungdommens Ven: “ „Det ex en meget vakker Bog og til Ære for den norfk- -ameritan- ſﬀÆe Bogavl.“... . „Aldrig har der været holdt et ſtort Misſionsmsde under mere alvorlige Omſtændigheder end Misfion2msodet | Edin- burg, og fra hver Side af foreliggende Bog flaar der en impde et Al- vor, en Beſlutſomhed 2g 22 n Mogoiſtring | dor mag virke væfende end- og paa det ſloveſte Sind.“ Bogen er paa 346 Sider Oftav og foſter ſmukt ind- . bunden og udſtyret med 10 vakre Billeder $1.50. Faaes i Frikirkens Boghaudel, 322 Cedar Avenue, Miuneapolis, Minn. og hos Forfatteren, -15 : - M Agenter onſkes! Skriv efter Betingelſer ! | 2 | Jndhold: Bring Lys! — De to Bartolomæus’er. — Kom Fritirkens Hedningemisfion tilhjælp! -— Misfionsnyt. — Gavefortegnelſe. „Gasfſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens JInteresſe og redigeret af Profesfor Andreas Helland og Paſtor M. Rufsvold, udkommer den 8die Lordag i hver Maaned og koſfter 50c om Aaret, Poſtporcto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasſferen, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions. especially in the island of Madagastar, published monthly by The Lutheran Board of Missíons, Minneapolis, Minn. Professor Helland,. Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 509 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „iFolkebladet“’s Trykkeri, Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 154
Search Result: 150 brœændte Harme og Had. De misforngiede fandt Medhold og Til- hold hos Kongens Broder, ſom herſkede i et mœægtigt Naborige. Denne lod ſig bevæge til at gribé til Vaaben, ſamle en mægtig Hær, og drog mod Staden hvor Bartolomœus prœdikede. Han trængte ſeierrig frem, fangede den hellige Apoſtel,...
Show more150 brœændte Harme og Had. De misforngiede fandt Medhold og Til- hold hos Kongens Broder, ſom herſkede i et mœægtigt Naborige. Denne lod ſig bevæge til at gribé til Vaaben, ſamle en mægtig Hær, og drog mod Staden hvor Bartolomœus prœdikede. Han trængte ſeierrig frem, fangede den hellige Apoſtel, lod ham lœgge i Læœnker og fore fot ſig: „Hvorfor har du forfort min Broder?“ ſpurgte han. „Jeg har ikke forfoört ham,“ ſvarede Bartolomœus, „men fort ham til den ſande Tro.“ Da for den hedenſke Konge op i Vrede: „Hvis du iffe igjen bringer bam til at tilbede Guderne, ſaa ſkal __jeg tvinge dig dertil.“ Neppe havde han ſagt disſe Ord, ſaa ſtyrtede et Afgudsbillede ned med Brag og Bulder; derved bles hans Vrede endnu mere optœndt, han ſonderrev ſine Klæder, og lod Apoſtelen prygle med tunge Stave. Da Bartolomœus blev faſt i at bekjende ſin Tro, bod Kongen, at han fulde flaaes levende. Og denne for- ſœrdelige Befaling blev efterkommet. Men under den grufulde Pinſel var Bartolomœus's Mund fuld af Bon og Sang og Ordets Preœdiken, og aldrig for havde hans Tale gjort ſaa mægtigt Jndtryk ſom nu, da han i ſit Blod vidnede om den ſom ogſaa i Blod havde bragt Forſoning for al Verdens Synder. F tro Overensſtemmelſe med ovenanfgrte Stildring vil vi iï mange af vore Landsbykirker finde Bartolomœus afbildet ſom en vœærdig Olding med hvidt Skiæg, lang Nœæſe og kruſet Haar; men i Haanden beœærer han altid en Kniv ſom Minde om den uſigelig ſmerteſulde Dod hvormed han beſeglede fin Tro og forherligede fin Frelſer. Hvor vidt den af Apoſtelen Bartolomœus plantede Kriſtendom bredte ſig, og hvor dybe Rodder den log, det ved vi ite; fiden Pantœnus hortes der intet om og fra den indiſke Menighed. Og der er ikke nogenſinde ſenere i Indien blevet opdaget Spor af Bar- tolomœus8’s Virkſomhd, ſaaledes ſom der dog er blevet opdaget Spor af en anden af Herrens Apoſtlers Virkſomhed i de ſaakaldte Thomas- friſtne. Viſt er det, at Heden|kabets Nat atter lagde fig over Jn- diens deilige Land og hvilede over det, medens Slegter fodtes, og Slegter ſank i Graven, mange Aarhundreder igjennem. Da fsodtes der 1600 Aar efter den forſte Bartolomœus . en anden Bartolo- mœus: det var 1583, at han blev fodt. Han blev af Gud kaldet og dreven til at begynde det ſtore, velſignede Arbeide for at bringe Jn- H
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 155
Search Result: 151 dien Evangelium, ſom begyndt 9g fortſat fra de nordiſte Menigheder, af Guds Naade har baaret og bærer for vore Line ſaa. rig Frugt, . at hvis det ffrider frem med. ſamme Fart, da vil hele Indien i det: næſte Aarhundrede vre kriſtnet. Denne fidſte Bartolomæus, ſom. havde det lidet velklingende...
Show more151 dien Evangelium, ſom begyndt 9g fortſat fra de nordiſte Menigheder, af Guds Naade har baaret og bærer for vore Line ſaa. rig Frugt, . at hvis det ffrider frem med. ſamme Fart, da vil hele Indien i det: næſte Aarhundrede vre kriſtnet. Denne fidſte Bartolomæus, ſom. havde det lidet velklingende Familienavn KZiegenbalg, blev fodt i Landsbyen Pulsnitz i Sach= - ſen. Hans Fader var Gaardmand og Handel8mand. - Der var hverken Rigdom eller Armod, men jevn Velſtand i Hjemmet, og der - var det ſom koſter den rette Glans og giver den rette Glæde i Men- neſkenes Hjem, hvad enten de jules under „HSyttetag eller Hoie- lofte,“ der var Tro i Hzerterne og Bon paa Læberne. Tidlig blev. Bartolomœus ſat i Korſets Skole. Som lidet Barn miſtede han det ſom er Barnets bedſte jordike Skat, fin tjærlige Moder. Han var netoþp ſtor nok til at kunne mindes, hvorledes den ſyge Moder ſam- lede ſin Varneflok omkring fin Seng og fagde til dem: „Kjœre Born! jeg har ſamlet en ſtor Skat, en meget ſtor Skat.“ Den œldſte Datter ſpurgte: „Kjœre Moder! hvor har du den Skat?“ Da ſagde Mo- deren: „Sog den i Bibelen, der vil JF finde den; thi jeg har vædet dens Blade med mine Taarer.“ Kort efter dode hun, og hendes Born ſtod moderlsſe i Verden. : „En Sorg kommer ſjelden alene,“ Sandheden af dette fulde Familien i Pulsnitz ſnart gjore ſmertelig Erfaring om. Knap to Aar efter Moderens Dod blev Fader Ziegenbalg ſyg. Under hans Sygdom udbrod en heftig Jldebrand i Byen, Luerne. omſpœændte den ſyges Hus, det gjaldt om at bjerge ham fra at do i Flden. Sengen hvori han hvilede, var for ſtor til i en Fart at faa ud. Gode Raad var dyre. Men han havde været en Mand der levede med Doden. for LKinene, og for iffe at alemme, at „Dsoden os i Hœle gaar,“ havde han, ſom fromme Folk brugte i de Dage, ſin Ligkiſte ſtaaende i ſin Stue. FJ den blev han n! lagt og ilſomt baaren ud af deë brœndende Hus og hen paa Torvet. Sindsbevœæœgelſen og Flytningen havde imidlertid udtomt den ſyges idſte Kræfter, og han dode midt paa Torvet under aaben Himmel mellem Byens grædende og jam- rende Befolkning. Den lille Bartolomœus havde ſaaledes miſtet baade Moder og Fader, og han var endnu kun ſes Aar gammel. Men Gud ſom er faderloſes Fader og moderloſes Moder, loo ikke Haanden af det Barn ſom vcd mange Vonner var lagt ham paa
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...