Search results

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 i '' 1 havet, 100 kilometer fra kysten findes der kun 0.6 baciller i hver kubikcentimeter, derimot findes der i 2000 meters høide 3 pr. kubikcenti meter. Havluft ersealtså så at si bakteriefri og e ndnu ren er e end børfjeldaluft....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 i '' 1 havet, 100 kilometer fra kysten findes der kun 0.6 baciller i hver kubikcentimeter, derimot findes der i 2000 meters høide 3 pr. kubikcenti meter. Havluft ersealtså så at si bakteriefri og e ndnu ren er e end børfjeldaluft. I en storstadsgate, for eksempel Hue de Rivoli i Paris, findes 3480 bakterier pr. kubikcentime ter, i en nybygning 4500 og i et gammelt, mørkt, forfaldent hus det svimlende antal av 36000 i en kubikce ntimeter . Man kan ikke negte, a t det e r uhyggelige tal. I juli måned er der flere bakterier end i de cember, da de utvikler sig sterkest i varmen. Men på dage med megen sol, synker deres tal, cg vi kan derfor ikke være taknemlige nok for solrike somre. Det betyr lægedom og sundhet Den kristne tro Ar bibelskolelærer Gu stav Mevik Den kristne tro er uten sammenligning den sterkeste magt i det menneskelige liv. Det er denne tro som har skapt det kristne samfundsliv med alle dets goder, og denne tro er grundvolden hvorpå den kristne moral hviler. Så bare fra et bergelig synspunkt set er den kristne tro den mest vernende og byggende samfundsmagt hi storien kjender. Men for at tro trænges der kundskap, og det burde være enhver fars og mors hjertesak at gi sine barn kjendskap til den Gud hvis hjælp de så snart trænger, baade for det liv som nu er og det som kommer. Men troen har også betyd ning for vort personlige liv. Det er den som danner vor karakter. "Som vi tror, så lever vi. og som vi lever så dør vi.” Troen på Gud gjør os til frie mennesker i vort forhold til synden. Det findes intet som er saa trist at se som et menneske der træller under sine lyster. Den kristne tro skaper et kristent livssyn. Vi får evnestil at se på livet og til værelsen med Guds egne ørne, og da først får lim sin rette mening for os. Mens det materia listiske livssyn formørker livet for menneskene med sin tale om tilfælder og hændelser og en håbløs avslutning ved døden, saa kaster det kristne livssyn noget av evighetens lys indover arbeidslivet med sine kampe og skuffelser. Og det er det som gir sjælen kraft til at bære det som Gud sender i vor vel. Og når saa en dag døden kommer, det unaturligste av alt for os som elsker livet, så gjør Gud det unaturlige natur lig for os saa vi med Brorson kan synge: Mit hjerte i mig ler naar jeg min grav beiter. Ei blomsterdal. ei frydesal saa trygt et sted mig vise skal. Min død er færgemand til livets faste land, (Ev.) HERRENS ENGEL BEVARET HAM Thomas Platter, en berømt og lærd mand, var som barn en fattig gjætergut. Engang hadde hub mistet en gjet, og mens han ledte efter denne i den vilde og øde skog, brøt natten ind. I mør- v ket blev han hængende fast i tomekrat, og hvor meget han end arbeidet for at komme løs, lykke des det ikke. Træt av angst og anstrengelse-sov- net han. Da han om morgenen våknet og gned sine ørne. så han at han hang like ved den yder ste kant av en brat klippe med en mørk avgrund under sig. Et eneste skridt videre, og han vilde være knust. Men Herrens engel hadde bevaret ham fra den grusomme død. Hviledagen er ikke git os for at den skal være en byrde, men til glæde og velsignelse. T T
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 J ølkrbladrl Des Luibærike Friktøkea orøno THE LUTHERAN FREE CHURCH PTJBL. OO . 284 Cedar Arenne, Uinnaapoliø, Minn. H C. CASPKRSZN råaktor Nr. 19 13de September, 1939 59de aarg. Bare nogen ord Det var meningen at gi et litet...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 J ølkrbladrl Des Luibærike Friktøkea orøno THE LUTHERAN FREE CHURCH PTJBL. OO . 284 Cedar Arenne, Uinnaapoliø, Minn. H C. CASPKRSZN råaktor Nr. 19 13de September, 1939 59de aarg. Bare nogen ord Det var meningen at gi et litet overblik over sommerinstitut-programmet i bladet idag; men dette maa av gyldige grunde utsættes til næste Det var et godt kursus, som forresten alle har været. Noget nyt er det at høre og lære hver gang. Nye synsmåter og arbeidsmetoder frem sættes og det har sin betydning i arbeidet i me nigheten. Det vanlige antal var tilstede, saadan omkring femti. Det var ogsaa inar besøkende fra andre kirkesamfund. Saa er krigen igang igjen Krigsfrygten har hængt som en mare over fol kene i længere tid. men det haabedes at den skul- de bli avverget. Men begjærligheten, herske syken og ærgjærigheten vandt og nu ligger Europa i sit blod for anden gang i en generation. Man vet det fra før at blodbadet intet vil gav ne. Intet vil bli avgjort ved det. Intet, uten de vilde aander? utbrudd. Det hadde været. rustet sålænge at luften var blit lummer; det måtte bli en eksplosion. Skulde ikke det, være cn lær dom for menneskene? Rustninger om kap med andre brygger mistanke og hat, og så bæhar det los. Onde magter er sat i bevægelse og ingen kan stanse dem. Hvorfor kunde det ikke begyndes med for handlinger mens' sindene er nogenlunde iro? l’ retfærdigheter som ligger og ulmer mellem na tionene er altid en fare for freden. Blev de tat og avgjort itide saa måtte krig kunne undgåes. Krig er bare fortvilelse. Det er vanvid. Den kammer naar.rolig og forstandig overveielse klik ker. I slagsmål gjælder bare magten. Krig er slagsmål i stor skala. Bare slags- mål. Gutteagtig ildskap og vanvittig mande- magt i utbrudd. Krig er rast slagsmål, det er intet hæderlig ved den: den avsetter intet'andet ond det som er ondt. Sandt nok, når et rovdyr bryter løs og herjer må det skytes for at stanses. Men dette spørs- rv.aal blir dog et andet når det gjælder menne- Krig er unødvendig, Rustninger kan undgåes hejs det det rustes for blir avgjort før det kom mer til utbrudd. Mon menneskene nogen ga ng skal lære? Racketeering! Aldrig saasnart var krigen igang før varepris sene steg. Kjøpmændene hadde varer i hyldene og på lagrene som de hadde betalt de vanlige priser for; og som var ment at skulle sælges til vanlig pris. Men øjeblikkelig akulde prisene for hores. Slikt er ran og rov; det er tyveri. Vi kjendte en kjøpmand engang som altid solgte sin beholdning av. melvarer for den fast sette pris. Hvis prisen paa korn steg efter han hadde lagt ind sin beholdning saa berørte det ikke prisen paa sækkene han hadde liggende. Men denne mand var en kristen som praktiserte sin krist endo m. Det er kanske en hård fristelse for kristne forretningsfolk at la være at rane fra sine med mennesker når det kan gjøres uten at landets lov brytes, men skulde det ikke kunne ventes av lied farmerne er det en titt anden sak. De har -v ikke anledning til selv at sætte sine egne priser. Men selvsagt er det ogsaa racketeering blandt Hvilken retlinjet retfærdsans det skal til i li vets mange gjøremål for at bevare en god sam vittighet. Men når det betænkes at uretfærdig vinding er røvet gods vil den samvittighetofulde vokte sig. Han vet han skal avlægge regnskap engang for al sin handling her paa jord. Hvordan skal forkyndelsen være? Ja, det var nu også et spørsmål og det mer kelige er, at det kommer fra en som nu i flere aar har telt Guds ord, antagelig har spørgeren en bakgrund hvorfor han spør slik. Dog, spørsmå let har ikke bare sin betydning, men er aldeles berettiget, og vi skal være glad ved at faa se mange uttalelser om samme; ti her er vist mange meninger baade blandt forkyndere og tilhørere. Som det vanskelig vil findes to blade blandt skogens trær aom er like, saa er der neppe to forkyndere som er like i sin fremstilling av Guds ord, da det beror på insigt i samme, på gaver og erfaring, osv. Heri ser vi også Guds visdom i,g kjærlighet til os. Men her vil vi kun si litt om de to sider i forkyndelsen som vi vil kalde: I. D enWcsegetiske, d. v . s. utlæggelse av tekst en. II. Den perso nlige, d. v. s. anve nd eiiggjørel sen. Hvad som nu er det retteste av disse vil vi pørve at la Guds ord belyse. At det i vor tid er meget vanskeligere at tale Guds ord end det var for år tilbake, er ingen
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 3 i D D Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 ‘So tite (pastors in the JZutheran CTree Ghurch gentlemen “Sfle "Annual
Show moreDjVu hidden text layer 3 i D D Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 ‘So tite (pastors in the JZutheran CTree Ghurch gentlemen “Sfle "Annual Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de Septembeb, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Da vækkelsen kom til B, Den Lutherske Frikirke hadde flere aar hat indremissionsarbeide i B. En liten menighet var dannet og kirke bygget. En flok meget snilde og gudhengivne...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de Septembeb, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Da vækkelsen kom til B, Den Lutherske Frikirke hadde flere aar hat indremissionsarbeide i B. En liten menighet var dannet og kirke bygget. En flok meget snilde og gudhengivne sjæle hadde arbeidet trofast og bedt meget til Gud om at vederkvægelsens tider fra Guds åsyn måtte komme. Flere prester had- de arbeidet og bedt meget til Herren om frugt a v arbeidet. Lægmanden J. kom dertil for at hjælpe til med urbeidet. Menighetens prest og lægmanden ar beidet i fællesskap med det mål fur øie at der maatte bli velsignelse av arbeidet. Guds ord tal- tes med ånds og krafts bevisning og inderlige bønner opsendtes til nådens trone om at Guds uand maatte komme og velsigne møtene. Og det tok ikke længe før det merkedes at Guds aand rur tilstede og arbeidet paa hjertene. En efter en begyndte at overgi sig til Herren og motta Je- aus som sin frelser. Den ild som Herren hadde tændt spredtes og flere kom til Gud med sin synd og søkte lægedom for sin saarede sjæl. Der var ingen skrålende og støiende begiven- het; men en Guds aands sagte og stille susen fra Herren med Aandens dragende kraft til Frelse ren. Ordet om synd og naade grep hjertene, og liere og flere blev grepne indtil rundt 20 sjæle hadde mottet Jesus som sin frelser og priste Gud. Dette v ar e n meget glædelig begi venh et i menig hetens liv og virke. De ældre troende blev op varmet i sit troesliv og mange blev paavirket av Guds ord og å nd. Kvindefor eninge n i menigheten pleide a 't ha litt av et bønnemøte i forbindelse med sine regu lære møter. Efter vækkelsen blev møtene saa godt besøkte, at der blev ikke rum i familiehu sene, så man maatte holde dem i kirken. Og just .- om kvindene var samlet til møte og laa paa sine knær og bad til Gud, kom emissær Br. ind kirke- døren og det var et herlig syn at se kirkegulvet bskstrødd med bedende sjæle og han fortalte, at dette ord kont til ham: “Her er Guds hus. Her er himmelens port." Dette er jo litt av de frugter som indremis- ,‘iohsarbeidet bærer. Og når vi vet at der er ofrede i himmelen over en synder som omvender sig, saa burde vi være særdeles glade og taknem- melige når flere rives ut av Satans lænker og faar friheten i Jesus Kristus vor Herre. Derfor la os arbeide flittig for den indre mis sion at mange av vort folk kunde frelse! Endel avsløringer “tire White Ribbon" avslører følgende: Bryggerne paastår: a) At de betaler over ?400,000,000 årlig i skat; b) At de skaffer an sættelse for over 1,000,000 arbeidsfolk; c) At de skaffer marked for avlingen på 3,000,000 acres land; d) At de betaler daglig over $1,000,- 000 i skat. Faktum er: a) Ofrene for pidrikken betaler ca. $2,200,000,000 årlig for øl; b) Mindre end 75,000 personer arbeider i bryggeriene, muligens 300,000 er optal med salget av øl; c) Bryggerne bruker mindre end en procent av byg. Total arealet av farmlandet er 319,841,000 acres. Tre millioner acres er altaaa mindre end ni tiendedele av en procent av hele farm-arealet; d) De som drikker ølet betaler over $6,000,000 daglig for drikk en. 01 programmet er et program av forstillelse, bedrag og undertrykkelse. De repeterer de gam le løfter som de aldrig har holdt. Det er altid den gamle falske, misvisende historie som for en tid troes av folk som ikke vet bedre. Faktum er at den 75 aars lange ølvirksomhet bevfeer tre ting: 1) I disse 75 aar har bryggerne hat en eneste *v hensigt, nemlig at sælge mere øl til flere folk av hvilkensomhelst alder for den høieste pris som kan opnåes'. 2) På enhver måte har bryggerne anstrengt sig for, ved uophørlig avertering og propaganda at misrepræsentere og undertrykke den overvæl dende uvilje som eksisterer imot deres forretning paa grund av videnskapelig oplysning og social erfaring. 3) Fremtrædende blandt drikketrafikkens virksomheter har bryggerne altid lagt sig ind i politikken ved ihærdig at bekjæmpe alle forsøk paa at la folk få stemme for eller imot lovlig- heten av deres trafik, og bekjæmpet paa enhver wa s te ant agelse n av av holdslovgiv ning. H. B . Kildahl, superintendent Anti-Saloon League of Minnesota. DEN ULÆSTE BIBEL En liten gut hadde fåt fat i sin fars gamle, støvete bibel, og nu moret han sig med at blade Pludselig sluttet han og saa op paa sin mor og sa: “Mor, er bibelen ikke vor Herres bok?" “Jo, gutten min,” svarte mor. “Skafvi ikke da heller gi ham den tilbake, for vi bruker den jo ikke.” Jo større mand, des større mulighet for, at han vil træde paa småfolks tæer.
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer ■ Il li I I, t 1 Folkebladet, Onsdag . tvil om, fordi folk, i alle livets henseender, stil- ler større fordringer og krav, som regel ikke til sig selv, men til de andre. Den prest især (ti lægfolk har vi faa av nu) som her lytter til folkets smak og behag, han til sætter...
Show moreDjVu hidden text layer ■ Il li I I, t 1 Folkebladet, Onsdag . tvil om, fordi folk, i alle livets henseender, stil- ler større fordringer og krav, som regel ikke til sig selv, men til de andre. Den prest især (ti lægfolk har vi faa av nu) som her lytter til folkets smak og behag, han til sætter sig da for at bli en "veirhane" og ikke en som har ret og pligt til at tale Guds ord med myn- Med den eksegetiske forkyndelse mente vi, at taleren holder sig utelukkende til tekstens bok- stav. Denne slags forkyndelse som især i de se- pære år er blit den mest almindelige, idet den angår jødefolket, deres liv og gjerning, er vel ånd og blir da litt for tanke og bode; men intet for hjerte og nutid, derfor vil vi kalde den fari sæisk. Tilhørerne speiler sig således i jødefol kets synder, og følgen blir: “Jeg takker dig Gud at jeg er ikke slik. ” Det var denne slags forkyndelse jødefolket, fpr Jesu komme, i flere slegtled var oplært i. Dette ser vi av Jesu forkyndelse, og især av det ord i Matt. 23, 29-32, hvor der 8taar: “I bygger profe tenes graver og pryder deres gravstæder, og sier, hadde vi været i vore fædres tid, da hadde vi ikke været delagtige med dem i profetenes blod.” Så- ledes tænker esa ogsaa vort folk, det var da skrækkelig at folket skulde være så forblindet at slå Jesus ihjel. Men midt under dette behandler de ugudelige kirkefolk nu Jesus likedan, idet de korsfæster ham paany i hans lemmer, Guds barn, blandt sig; for Jesus er ett med sit folk idet han sier: “Hvad I har gjort imot et Guds barn, det har I gjort Dersom forkyndelsen ttii ikke går videre, så kalder vi den farisæisk, 'således blir antagelig det meste av vort folk, enten ærlige eller også uterlige farisæere, idet de ligner den ældre hjem meværende søn, idet de traler og arbeider i me nighetene mere end nogensinde og kanske man- go av dem kan endog si om sig selv som en gjor- de, at de aldrig har overtrådt Guds bud, idet de er gode lutheranere og står i sin dåbspakt. Herom vidner også det kjendemerke som de tydelig lægger for dagen imot Guds barn som bekjender de er frelste og især viser det sig når Gud.kommer med vækkelse, og de? blir åndelig gjestebud: for dette kan og vil de ikke være med i. de vU ikke gaa ind; men kalder sådant over- spændthet, hovmod og sværmeri, paa pinsedagen spottet de og sa, de er fulde av søt vin. Men dette folk tror nu som folket paa Jesu tid, at de er på ret vei, fordi deres ledere sier De får jo syndenes forlatelse naar de går til nadver og mange av dett» læser Guds ord og ber og gjør det bedste de kan, og saa blir de priset salige både i liv og død. Men om det nu hænder sig at nogen nu og da 13de September, 1939 289 kommer ind i deres midte og taler om deres vild farelse ifølge Guds ord, saa lukker de paa nogen nutate munden på en sådan, kaster hum ut og stænger dørene, cf. Joh. S, 34. De vil ha "fred" og ingen forstyrrelse hverken i hjerte, hjem eller Om dette har Jesus sagt, at nuur en blind leder cn blind, falder de i grøften. Alt dette .som følge av en falsk og farisæisk forkyndelse av Guds ord. (Mere) O. tf. Bakke. Evangelist virksomhet sikkert, at vore årsmøter blir mer og mer for- eandlet til komitemøter, med rapporter som er saa nær fuldkommenhetens rand ut de næsten ikke tanter nogen motsigelse fra dem som sitter og lytter til; og som har sin egen mening an gående disse ting. Aarsmøtet i år overla evangelistarbeidel i ilendene paa Board of Organization, stut i ulev snart færdig med denne sak. Siden vi f,>rlot aarsmøtet har vi ikke hat nogen evangelist in den vor kirke. Som det nu ser ut maa vi ,-oki- om hjælp fra andre kirkesamfund og be saa pent om w kan faa bruke en av de lire evangelister som Hauge indremissionsforbund har ute i ringuur- den. Nu vil vi saa gjerne spørre: Hvud bnr Board of Organization gjort for at vi kan faa disse to evangelister ind i den store arbeielsmark som venter paa dem inden Den Lutherske Fri kirke? Hosten er stor, men arbeiderne få. John E . Thompson. fra monigAotona . . . EN SJELDEN BEGIVENHET Hanson og andre som ved vjereskap -tsar familien na-:. Det var tilsted« omkring at hundre pereom-r . Efter em samling om Guds ord indtotres picnic-middag, „g -aa var det et program med taler, ramt ae samtale. Martin Hansen tarmen ver - aim> dam-r - • aimi'.- t-■ ;.* tilholdiiled for rviø-nd. prædikanter oø pre-r -r li-r hdtdteo mater --o elar .ar de; nettele-jl at l.a ften - . kom til amantra for ca. 80 aar «Iden kl- . ’•-mit grundUrne.rne ar Pontnpp 4an ratnigu- ' ti- --> fra Toten oø Land. Nore» Dr- nplev-r indlae-rur ' n- . den part ao staten o« stod paa flygtnings færd -I- r . - gr-n mdianenr *; ide ir.dbrudd > Mendar... ■: an-
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 EN RETTELSE OG LITT TIL Det har hændt av og til at der har forekom met trykfejl i stykker av undertegnede i Folke- bladet og andet steds, men i haab om at det er slik so m Skørdalsvold i Minneapolis e n ga ng sa , nemlig at...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 EN RETTELSE OG LITT TIL Det har hændt av og til at der har forekom met trykfejl i stykker av undertegnede i Folke- bladet og andet steds, men i haab om at det er slik so m Skørdalsvold i Minneapolis e n ga ng sa , nemlig at trykfeil kan under tiden gjøre det of fentliggjorte stykke bedre end det originale ma nuskript, er rettelser ikke blit foretat, men nu findes der et litet stykke av nedskriveren i nr. 8, side 121, i Folkebladet d. a. i hvilket stykke en sætning sier akkurat det motsatte av hvad den sier i manuskriptet, fordi bokstaven “u" er kom met bort fra et ord og det er altså dette som her ved rettes. Sætningen er slik i bladet: “Det er dog ikke tænkelig at der kan findes troende hennesker i en gruppe hvor altså endnu intet medlem har sapent bekjendt at det er troende." Skulde være: “Det er dog ikke tUttnkellg at der kan findes tro ende mennesker" osv. I senere måneder har Folkebladet under be- handlingen av hvad kirke og menighet er, gjen tagne gange med rette advaret mot, at se paa kirkens ytre organisation som noget guddomme lig og forøvrig talt om at der ikke maa lægges for megen vegt på menighetens eller kirkens form, men her kunde det se ut til at organet gaar imot det kirkesyn som det tænker sig at forsvare; for når det kommer til stykket er der neppe no gen luthersk kirkeleir norn lægger så megen vegt på formen som netop Den Lutherske Fri kirke ; ti i den leir er det former som til syvende og sidst avgjør det når det er spørsmål om at bestemme hvor menighetep er eller ikke er, og det er netop her enkelte synes at kunne merke katoliserende tendenser i Frikirken. Vistnok sier ikke Frikirken som kajplikkene at der ikke er menighet Uten at “den Dbtte form" ogsaa er tilst ede. I forbindelse med opfatningen om at man end nu ikke har menighet i Norge har det været sagt med eftertryk, at det ikke er fordi der ikke er troende der (nemlig i Norge), men naar der for- øvrig skulde gis grunde for hvorfor man likevel ikke kunde gå med på at der er menighet der hjemme, blev det ofte så meget virvar at det gik ikke an at forstå det som blev sagt. Kan ske det var fordi de som utla dette til dels var selv i vildrede — men om vi ikke forstod det som blev sagt, skjønner vi likevel at årsaken til at man ikke kan gaa med på at der endnu er me- nighet der hjemme, findes, ifølge det frikirkelige syn, paa forfatningens område, men forfatnin- gen har væsentlig med den ytre organisation og formen at gjøre og det s^nes være meget inkon sekvent på den ene side at advare mot at lægge for megen vegt paa formen og paa den anden side lægge hele vegten paa formen, n aa r d er er tale om at bestemme hvad og hvor menigheten er. Lars O. Tjisneland. Pluk OFRER FOR VIDENSKAPEN W.V.King.G.H.BradleyufT.E.McNvilblev Iwtult av Agricultural departement, Washington. U. C, kur al caa ul i skogin. trække op sine bukaedeggrr »c lu myic- mrrinienmetodsr kunde bil bedre kje-ndt oml dc endnu or. LABOR UNIONS I C.I .C . autom,,biler.P Det trænges ix-ngr-r ur det vil I,li korselet at faa ct federalt laan. Dot vil bil en “low price cur," «am vil anbekulv nig til arbr-iderotandrn. "Union Labor modi-" i alle hcnnt-endc-r . DEN VAKRESTE KU I AMERIKA. mrd navnet Horncdlwl Maggie II. rim uv XV. II. fat- IH-nter. BridgownU-r, Conn. Hun blev Mina America ok 1939 fordi den har "unsUnd, ynde, intelllgena ok nkjon- het i fjæs eg figur." sier ele,minerne. Eftei at kun hud- de blit utstyrt med lipstick og -minien o* hi-hængt irn-d biand og krom- gav den tilkjvnete sin tilkn-dnhc-t mrd et DET DUKKER OP IGJEN ct litet «tykke jord. Nu er ,-n ('.likernii manel eaut iv.- i dre havvstykke — hvorpau him nviet tomatoitilker 25 f-.t jorden med visor- kemikalier -am plantene trænger, men som ikke findes i almindelig jerd med almindelig lejo-l - nlng. De bruktt- kemikalier kostet ham $1.60. Denne, .-laan, "karmina" skal i srrdoleohc-t være brukbar i Ame- DetU- er ulrer.a >-n anden fremgangsmiat«- end d.- n man hørte om for et par aar olden, nemlig at avle planter i utentvil bli brude i storm »skala t-fti-ranm dot trange«. Metoden er forresten ikke ny. En tysker ved navn Sock- irjorde heldige eksperimenter hermed kar hundre aar il den, men hana metode blev ikke fort til praktisk og kom merciel anvendelse. Calikorniumaneion tu-nyt ter Sacks' opdagelse og kuldrtrvndiggjør den. Solen og bakterierne Vi vet jo alle, at solen betyr sundhet, hvilket vil si, at solen dræper bakterierne. Det er der for i højeste grad av vigtighet, at man faar sol både i sine opholdsværelser og sine sovekamre, og det kan bevises v idenskabeligt. Man biir allikevel overrasket, naar man hører at en dags solskin er tilstrækkelig til at dræpe 600,000 baciller i en kubikcentimeter vand. Selv de motstandsdygtigste blandt dem, for eksempel tuberkelbacillen, går næsten til grunde i sol- Forbløffende er følgende tal, som i alt væsent lig akal være rigtige:
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 som man kunde le av — og de kunde sandelig passe sig selv. — Vi måtte ha "frihet under an svar” også her. ' Jeg nævner dette fordi det er saa umåtelig mange som har dette syn — paa grund av mang lende kundskap om forholdene. De...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 som man kunde le av — og de kunde sandelig passe sig selv. — Vi måtte ha "frihet under an svar” også her. ' Jeg nævner dette fordi det er saa umåtelig mange som har dette syn — paa grund av mang lende kundskap om forholdene. De har det lunt i sine gode hjem, men de kjender ikke “livet”. Da jeg blev prest lærte jeg nye sider av livet og samfundet at kjende. Jeg fik se at bakom de sjanglende eksistenser paa gaten var det ulykke lige hjem, hvor kone og barn sat i gru for at faa far hjem. Jeg så taarene, den sviende skam hos familien overat se en de var glad i, synke så dypt. Jeg så drikkens vældige magt over snil de, gode — men svake mennesker. Saa bl. a. gjennem Vergeraadenes forhandlinger barns mishandling og nød paa grund av drik. Og saa kom dette spørsmaal ind for min krist ne samvittighet. Jeg prøvet fremdeles at hævde dette at folk fik passe sig og holde maate osv. Jeg hadde ikke lyst til at bli avholdsmand. Vistnok kunde jeg godt undvære den enkle dram og det glas vin og et glas øl som jeg forresten syntes smakte godt ved et festlig lag for seiskaps skyld. Men det var ikke moro at gaa ind i ræk- kene av disse avholdsfolken e som jeg selv hadde holdt moro med og gjort nar av saa mangen gang. Og desuten kunde det jo virke “uhøflig" at avslaa et glas, eller som en demonstration at la glassene stå urørte ved en større middag, ved bryllup, etc. Dog var det som lå under en slags menneskefrygt — ulysten til at være anderledes end andre. Men jeg fik ikke fred for dette. Særlig var Romerbrevet kap. 14 og kap. 15, 1 flg. tungt- \eiende for samvittigheten: “Vi som er sterke er skyldige at bære de svakes skrøpeligheter og ikke være os selv til behag." Kunde jeg længer gjøre mig medskyldig i eller passivt se paa at tusener av mennesker og hjem blev ødelagt av drikken. Nei, — jeg kjendte (det som en lydighets handling at bli avholesomand — og vel at merke organisert avholesomand, d. v . s . saa slå mig sammen med en flok likesindede for sammen at påvirke opinonen, sætte igang tiltak til hjælp for drikkens ofre og sprede oplysning c m f orholdene . Noget av det lempeligste jeg hører er den ytring: “Ja, jeg kan nok respektere at De er av holdsmand. men De er forhåbentlig ikke organi sert." — Her som ellers i moderne samfund træn ger vi at staa sammen skal vi utrette mest mu lig samfu ndsmæs sig. Jeg vil be alle kristne — også de som lever i ubekjendtskap med drikkens forfærdelige virk ninger — tænke igjennem denne sak i lys av kjærlighetens og broderskapets evangelium i stil- het for Gud — og se hvad de kan gjøre. Jeg me ner ikke at man for at være kristen maa være av holdsmand. Jesus og Paulus var det ikke. “Og intft er urent i sig selv," står det. Men jeg tror situationen nu er slik at det vil falde naturlig for den som har overgit sit liv til Gud at søke en eller anden måte at rydde ogsaa drikkefristelsens an- støt bort fra sin brors vel. Har jeg angret på at jeg blev avholdsmand? — Nei tvertimot. Det er en av de ting jeg nu er svært glad for. Jeg har faat være med i flokken som vil rydde fristelsen bort; jeg har kunnet si til dem som ligger under for drikken, at det gaar an at være like fornøjet og vel så det — uten den. Jeg sparer penger på at være avholds- mand. Det virker forfriskende ikke at dilte efter alle andre i drikkeskikkene, og de finter man kan faa imellem virker mere opkvikkende end en Tidligere har jeg nævnt noget av al den elen dighet som følger med “fylla". Vi kunde fort- sætte med at peke på dens skyld i overfald, drap, bilulykke, etc. Det vilde føre for langt, men la mig også nævne hvad alkoholen koster. Det omsattes i Norge brændevin, vin og øl i 1937 ad lovlig vei for nær 173 millioner kroner eller ca. 60 kr. pr. individ. En mængde av disse penger gaar ut av landet, x. Nu reises det jo en mængde indvendinger: Tu- ristlivet hindres, hotellene maa ha alkohol for at gaa osv. La mig nævne et eksempel. Et større hotel i Oslo var tidligere et aktieselskap som had de skjænkeret for øl og vin. Ifjor overtok en organisation, hvor jeg er formand, hotellet Det blev spaadd farlige ting da vi straks sa op skjæn- keretten. Nogen gamle kunder forlot os under knurren, men nye kom til, og det gaar rigtig ud- nierket. Jeg synes det er at lægge et lavt maal paa norske og utenlandske turister at fremstille deres avhængighet av alkohol Så stor at de ikke vil se Norges skjønne natur uten den. Men nu kommer vi bort fra det centrale, og det er dit og mit ansvar som kristne overfor alkoholens her- jinger i vort samfund. Hvis vi som bekjender os som kristne vilde ta dette op — og sætte ind her på forskjellig vis, saa vilde utrolig meget kunne utrettes og mang foldige hjems og enkeltmenneskers ødelæggelse og nød hindres. La os våge at ta spørsmålet op, se ansvaret og prøve at finde vei fremover, selv om det skal koste noget. “B udb. ” Dr. Theodore C. Blepen, superintendent for Minneåta Historical Society siden 1931, har tat avskednra 1ste august, samtidig med at han har tat imot det Norsk-Amerikanske Historiske Sel skaps Forskningsstipendium. Dr. Blegen blir ef- terfulgt av dr. Arthur J. Larson av St. Paul, som har været chef for selskapets avisdepartement.
Show less

Title: Folkebladet September 13, 1939, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I li li t Folkebladet, Onsdag, Til dem som synes at jeg skriver for meget i Folkebladet vil jeg få nævne, at det er den ene- ste måte jeg i de sidste år har kunnet delta i det frikirkelige arbeide. Men skal love herefter at bli snil gut og ikke skrive mere på aldrig så...
Show moreDjVu hidden text layer I li li t Folkebladet, Onsdag, Til dem som synes at jeg skriver for meget i Folkebladet vil jeg få nævne, at det er den ene- ste måte jeg i de sidste år har kunnet delta i det frikirkelige arbeide. Men skal love herefter at bli snil gut og ikke skrive mere på aldrig så længe, hvis jeg ikke tvinges til det! Hvad Else ikke forstod Karl Olsen var formand i indremissionens ung domsforening og var en støvende kjæk kar. Han var pligtopfyldende og trofast som få og eiet kristenfolkets tillid. Så var det en søndag at Olsens bad familien Dybdals til middag og aftens . Disse to familier var omgangsvenner og var ofte sammen. Samme søndag eftermiddag skulde der være ungdomsmøte i bedehuset, og Karl Olsen var ikke av den sorten som sat hjemme fra møtet, om han hadde fremmede. Nei han tok Dybdal med til møtet. Begge fruene og bama blev derimot igjen hjemme. Emissær Hansen virket for tiden paa stedet. Han skulde også tale på ungdomsmptet. Der kom måge folk. Karl Olsen åpnet mø tet ganske kort og gav så ordet til Hansen. Han talte over Joh. 1, 29: "Se der Guds lam som bærer verdens synd," og holdt på omtrent en times tid. Stemningen var så passelig god. Efter et par sange skiltes folket. Karl Olsen gav taleren! «t koldt håndtryk, sa farvel og gik. Han var taus på hjemveien. Ved aftensbordet skulde saa fruen ha rede paa hvordan det hadde været *a møtet. Dybdal re fererte både tekst og end« av talen og mente at møtet hadde været almindelig bra. Olsen derimot var meget misfornøjet. Disse nutidsprædikanterne, mente han, var det litet ved. “De forstår ikke folket og tiden vi le- ver i. Tænke sig til at Hansen talte en hel time Jeg.sat den sidste halvtimen og kjedet mig for færdelig. Nei, en prædikant i vore dager brude da for stå at talen maa være kort. Den som ikke for står det, er ikke voksen for sin gjerning og bur de ikke reise, ialfald ikke på de større steder. Det er ikke at undres over at bedehusene tørn- mes for folk naar der skal holdes så lange præ kener. Det er rent forkastelig, og det burde man si til dem naar de ikke soar så meget vet at de forstår det selv." Dybdal ment e at man kunde da ikke si at Han- sen nleiet at være så langtrukken i almindelig- i I het. En søndag eftermiddag måtte man ha tid til at sitte og høre Guds ord en times tid. Han for sin del syntes møtet var godt idag. Fruene holdt med Olsen. Det var skrækkelig med disse lange prækener! Var det ikke for fol kets skyld, så var det meget gildere at sitte hjemme mange gange end at høre paa disse træt tende lange prækener. San det var da sikkert nt de fleste emissærer forstod ikke tiden og folket. Da aftensmåltidet var tilende, hjalp fru Dyb- dal fru Olsen med at vaske op, og imens blev de sidste forlovesår, sidste moder og meget andet drøftet indgående. Mændene sat i stuen og drøftet politik, og de blev så ivrige at de hadde vanskelig for at skil les, cndskjpnt det blev sent på kvelden. Dagen efter kom den 12-årige Else, Dybdals ældste datter, ut på kjøkkenet til sin mur. "Mamma, talte ikke emissær Hansen om Jesus "Jo da. pappa fortalte jo at lian talte om Je sus som bar verdens synd.” “Er ikke Karl Olsen glad i Jesus, han’." ' "Hvordan kan du spørre slik da, Else? Du vet jo at Olsen er glad i Jesus.” "Ja. men mamma, hørte du ikke han fortalte skfaar at han kjedet sig saa. endda Hansen ikke talte mere end en time. Han og pappa sut i flere timer igaar og talte om de karene der inde pna stortinget, og endda sa han da vi gik at dot had de været saa gildt. Det-må altså være glidere at tale- om andri; ting end om Jesus, selv om man cr glad i Jesus. Jeg forstår ikke det, jeg. " Fru Dybdal kom i alvorlige tanker efterpuu og hadde nok vanskelig for at forstå det hun >,g- saa, når det kom til stykket. Jens Hoshul i “Samb. ” 13de September, 1939 28'! Den kristne og alkoholspørsmaalel Under tidelen “Hvilke kotoekvcn«. har kii.- u-n-lom f- . r dagens uncials problemer?'' har panter R: r.i .i -vli art- os a gjengi hvad han afcrivi-r »m ".Ulinh-l ni n.” Det findes kristne mennesker som ikke- interes serer sig et granel for alkoholspørsmaalut. Jeg tror det maa bero paa manglende kjencLsku|i til forholdene , m anglende tænkee vne elle r m anglen de hjertelag og unsvarsfofolse. Jeg har selv i een tid i mit liv været lu ll uin- teressert i denne sak. ja’ gjort nar av avholdssak og avholdsfolk. Det var manglende kjendskai» til virkeligheten som gjorde dette. Jeg hadde aldrig set m-get misbruk av sterke drikke hjemme. — og disse som gjorde sig selv latterlige ved at sjangle i gu ten og snakke tøv. ja, det var jo nogen stakkarer
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Bodlseel ev eekreueren lor Lutheran Soard of «Hmoiim» Til missionsmarkene paa Madagaskar og i Kina For en ukes tid siden tok vore nye Madagas- kar-missionærer. past, ug Mrs....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Bodlseel ev eekreueren lor Lutheran Soard of «Hmoiim» Til missionsmarkene paa Madagaskar og i Kina For en ukes tid siden tok vore nye Madagas- kar-missionærer. past, ug Mrs. Maurice 8. Molvik, paa reisen ut til missionsmarken. De skal dog først stanse et aars tid i Frankrike for at sætte sig bedst mulig ind i fransk som de vil ha Uruk for til enhver tid derute. Før utreisen blev pastor Molvik gift med Miss Helen Quanbeck, medlem av Trefoldighets me nighet i Minneapolis, hvor ogsan Molvig har væ Pastor og Mrs. MaE-icc S. Molvik ret medlem de sidste aar. Disse to unge har ned lagt et velsignelsesrikt arbeide i menigheten især blandt de unge og i søndagsskolen. Det er med særlig glæde, at vi nu kan sende ut en søn av en av vore ældste missionærer som endnu staar i tjenesten derute. Allerede før har vi enjrlissionærs datter der, Mrs. C. H . Quan- beclcfdatter av avdøde missionær Jerstad og hu- Pastor Molvik er graduent fra Hartwick Col lege, Oneonta, N. Y ., og har sin teologisk utdan nelse fra Augsburg Seminar. I haab til Gud om hans velsignelse sætte r vi store forventninger til de nye missionærer, og det er vor bøn at de al tid maa vedbli at være villige redskaper i hans hånd til at gjøre hans gjerning i hedningeland. Gud signe dem for sit navns skyld. Den 30te ds. begynder Mrs. Ralph Mortensen og hendes lille datter Margaret paa reisen tilbake til Kina. -De kom hjem for to anr siden, men sidste aar kunde ikkv kvinder som regel tua pass for at komme ind i Kina. San niimtte pustor Mortensen reise alene, og det under ikke stumt vanskeligheter. Nu lutr forholdene kurandrest sig slik, nt det er at håber de vil kunne- række frem til Hankow, hvor han har sit virke- ug liven de har sit hjem. De-to ældste barn vil I,li hev hjemme,, hvor sønnen Ralph frekvcnteVer Augs- burg College- og datteren Agnes hoisknli-n . Ogsan for dem som nu igjen drar ut til Kina vil nok missionens venner sende bønnvrop op til xor himmelske Fader som <:r nuvgt ig til nt ls--Ide- siir beskyttende haand over dem »g fri dem tru alle farer. Til alle disse vore utdragende missionærer blev der talt nogen afskedsord. ved forntitlditgsguafe tjenester i Trefoldighets menighet, sum jo nr de res kirkelige hjem. Det-ur godt at fttti være- ntud i tjenesten og godt nt fnu være mod nt otot tv ar beidet og arbeiderne, godt at faa den naude tit lut del i at bygge Guds t ike i udødelige menneske hjerter. A. II. I tjenesten ved Jesu føtter Det lutherske diakonissehjem i Minneapolis . s om iaar kan feire sit femtiaarsjubilæum, har som sit motto: “Ved hans føtter." Disse oril minder os om Maria som valgte den gode de! at sitie ved Jesu føtter for at lytte til hans livsalige ord Ved hans føtter lærer vi at lægge vinn paa at vise dyd, skjclnsomhet, avhold, tålmod, guds- frygt, broderkjærlighet, kjærlighet mot alle (2 Pet. 1, 5. 6). Det er en lang og vanskelig tekst: at lære, men hvis vi tar fat med alvor og vedhol- denhet, da skal resultatet bli, at "nuur disse ting findes hos eder og faar vokse, da viser rir- at I ikke er uvirksomme eller ufrugtbare i kumlskupen om vor herre Jesus KristCs.” At være en diakonisse er meget langt fra at være ørkesløs; diakonissen er en person i travel, stille, selvopofrende tjeneste ved Jesu totter. For det er der hun finder kilden og kraften til uthul- dende virksomhet. Der er en titen flok av søstre fra vort diako nissehjem som staar likesom for sig selv. skarpt avtegnet som et billede i relief. Det er det sum trar utført og utfører sin tjeneste pun veir lu-el- ningemissiemsmark paa Madagaskar. Ikke- saa at forstaa, at dette er on helligere tjeneste ene! den som ydes av søstrene her hjemme. Me-n netop den omstændighet, nt “det var feir hans navns skyld etc drog ut” kaster et eget lysskjær- over deres liv. Nogen av elem har ogstut ydet “det høiestc offer” i denne tjeneste.
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer for P, - --- ^•^sasBs^aE ,--yg.. a, va ,- r - ’«SttSe sx

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKKDLADET, ONSDAG, 30TE AUGUST, 1939 Patelor 7. M. Haltorsoi) kaldt lil Seattle. Wash, Som for nævnt Star rlen kjendte evangelist J. II. Halvorson anlat kald som prest i Bethania menighet pan Fairview of John St. I søntlags huldt hall tlltrædelsespræken. Pastoren hur i de...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKKDLADET, ONSDAG, 30TE AUGUST, 1939 Patelor 7. M. Haltorsoi) kaldt lil Seattle. Wash, Som for nævnt Star rlen kjendte evangelist J. II. Halvorson anlat kald som prest i Bethania menighet pan Fairview of John St. I søntlags huldt hall tlltrædelsespræken. Pastoren hur i de sidste 15 aar reist som evangelist over hele lan det. og fast bosat virke biir noget uvant kor ham til at begynde med. Familiehjemmet har til nu været i Minneapolis, skriver "Washington-Po- Forsent Den «takkel» Rohm tielr le-il nød. San med don ros elv døde fik. nom tidt foragtet blandt c« gik. Kan ha-n,lu det var ærligt ment — ng dog — og dog det blev foraenL Ti koen dør, mons græsset gror, og barnet Invte-s bred av mor. M'-n harnr-t dodc. er der sagt, kor brødet endelig .blev bakt. E. M . Hanson. Robert Burns, Skotlands foirede digter. DET LILLE "STORE" WASHINGTON!!LAD, arbr-ide-r, Emil Hurjm, som har hat en eventyrlig livs- teti-r. politisk-- manevn-r i osten, knnfidant til Jim Far ley meet senere- fald i unaade, en wizard i at opdage valgn-svultati-r i forveien, og onelrc rare kvalifikationer. " Pathfinder" ImgyndU- i Washington som nyhetablad tør ukelilad mv.j vn million subskribenter. Det har i dut so- p.i -rr allikevel hat e-ri dvl finansielle vanskeligheter, og har nkittet hænder nert- gantti-r i lobr-t av vt aar- tiet. Husene klir for dirre. Isador Luhin, en eks pert i arbeidprstatistik, forklarte sig forleden overfor den såkaldte monopolkomite og sa, at bare en liten procent av de huse som blev bygget ifjerr. var så billige at de gjennemsnitlige byfa milier hadde raad til at kjøpe dem. Komiteen skal søke at finde ut om prisen paa byggemate rialer, arbeidernes fremgangsmaate og monopo listiske tendenser virket hindrende for utvikling av byggevirksomheten. Kunde De ikke skaffe Folkebladet en ny abon nent i Deres nabolag ? Bare $1.25 for et aar. UROEN I PALESTINA raberhøvdingen Sheik Mahmoud Ansari blev nylig skutt ned på gaten i Jerusalem. En jø disk lokomotivfører og en jødisk kontorist blev samme dag dræpt av araberne Ogsaa to andre jøder blev skutt og saaret på en sporvogn. SUDETER-TYSKERNE Der er uten tvil mange som har undret sig over hvad Sudeter-tyskerne er for noget. Disse folk har sit navn efter sin bopæl i Sudeter-fjel- dene. som danner Bøhmens nordgrænse imot Tyskland, men folket — 3,200,000 av dem — er indvandrede tyskere. Det e rdog længe nu, si- den de nedsatte sig i disse bøhmiske fjeldbygder. SMAANYT iet.nt Theodore Roosevelts enke fyldte nylig sit Avdode prmident Tofts non. senator Robert Takt av riat for næste valg — nltsaa i 1940. / juni omooed var det her i landet ni og vn halv mil lion arlM-idslosi-, Datte akal være fire og en halv precent minøre end i februar. Det or 45 millioner I arbeide. Duluth. Miten. , hadde forleden det sterkeste regnkald X. siden 111.17, idet dot faldt to og en halv tomme regn paa nogen timer. Det voldte adskillig ulempe for trafikken og mangi- kjreldetre fyldtes. Alderdomsiiensionsagitationen er i kulet drift trods de Hor stadig fremgang, sies dot. Pastor og Mrs. C. K. Solberg, far av St. Pauli menig- Kirke, or paa besak i Norge isommer. mnalet holdtes nylig ved presteskolen i Dubuque, la. Fore* læsere var ekern kjnedte lærde dr. Ruo, dr. Graebner fra Concordia, St. Louis, dr. Preus, Luther seminar; dr. Fendt. Columbus, O., og dr. J. O . Evjen, Cathage, NI. De haldt flere foredrag hver. Om alle Sisse skriver pa stor Tufteland. Ancta, N. D., i “Skanelinaven” meget an klet kjendte storbyblad "Minneapolis Journal” er solgt til "The Minneapolis Star" av samme by. Det nye blad utgis under navnet "Star-Journal". Det viste sig dejen at endog en by som Minneljxtlis mød en halv million ind byggere ikke er istand til at holete tre store dagblader. Dot nye- blad vil, likesom "Star" før, ikke indta avertis sementer for berusende drikke av noget slags, “Journal” hadde dias for. likesom “Tribune" endnu har dem. Dette burde meniahetsfulk merki- »ig. Hvad politik dette binet kommer til at hylde vil tiden vise. ""Star” var kor paa en maate independent i politiske sporsmani med heidning til den republikanske side. DET EfcGAMLE FOLK I OSLO! Hvis U ikke husker feil var det for lidt siden nogen fæle ••trykket!" her i bladet. Men i et blad finder et idag “I 1910 hadde Osle (Norge) 75,000 baro under 15 ur og 18 .000 ra mle over 60.000 ." Ja, su stair det virkelig i “Skandinaven" for tirsdag Ilte juli paa side 2, opalte 3!
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 jbolkebladel Den Luthersk# Frikirkes organ THE LUTHERAN FREK CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. Nr. 17 IGdk August. 1939 59de aarg. SOmmerkurset fer prester Det Ulir altsaa også litur et fire dagers stevne ved...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 jbolkebladel Den Luthersk# Frikirkes organ THE LUTHERAN FREK CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. Nr. 17 IGdk August. 1939 59de aarg. SOmmerkurset fer prester Det Ulir altsaa også litur et fire dagers stevne ved Augsburg av prester ug andre som har anled ning og lyst til at være med. Det er jo så altfor kort. Allikevel har det sin gode betydning for dem som kan overvære alle foredragene og nyttiggjere sig anledningene. Det lilir iaar den tilføjelse ut det holdes samtaler om det forelæste og det tidligere noget stive forelæs ningsprogram løses pun litt ved tankeutrekslin- ger av tilhorerne. Det er sandsynlig at samtalen vil bit livlig. Det store tema vil være “menigheten”. De sum ordnet med programmet har altsaa hat en anelse om ni det vilde være et aktuelt tema og at det var tidsmæssig at.faa det behandlet fra de forskjel lige sider. Og derom er vi vistnok alle enige. Ogsaa her kan et ord som en korrespondent lil bladet idag uttaler kna sin bekræftelse. Hr. John Hanson. Edmore. X . D ., siur noget om at han hnr sat pris jtaa det han hnr læst i Folkebladet ! iset senere ogsaa. og tilføler det som særlig burde merkes, "xelr det nom jeg ikke har vieret enig i har nrret til nulte." Der taler den rette n and . Selv det og kanske mangen gang netop det, som t-n var uenig i kom en til nytte. "Ogsaa pastor Bnrrevik takken for velviljen. Det vil sikkerlig bli adskillig sagt under- disse sumtaler iig kanske i foredrag om dette saa mn- dispulerte emne som ikke- alle er enig i; men just det vil oplive samtalen. Ikke til vred motsigelse, tor det kommer da saa vist ikke til at gaa ut over personer, men til prøvelse og, grundigere efter tanke. Dette utvider tankehorisontene og brin ger nye syner. Det er bare smart aander som ikke titaler motsigelse. Og det er ikke stort likere med nem som aldtig kan indramme at det turde være en mulighet for at ogsaa et andet syn end ens eget kunde ha sin berettigelse. Intoleranse i vporsmaal som det blandt normale og menings- berettigede mennesker kan herske vel grundet uenighet om er ikke av det gode. Vi frikirkefolk har vort syn paa menighets- . s|iorsmålet. og vi tror det er det rette. Allikevel kan vi tåle at hore en anden mening fremsat, og hvis vi nyttiggjør os derav kan det tjene til at utdype og skjærpe vor egen opfatning, og endog Uerike den. O Dj kan foredrag og samtaler, selv om disse endog skulde bli til diskussioner (som altsaa Ikke er disput eller trætte) bli til lærdom og hjælp. Programmet for kurset trykkes andensteds i dette blad. Beards Og beardmøter Det er i Den Lutherske Frikirke en række så- kaldte boards eller arbeidsutvalg. En del perso ner vælges til at utfore et vist arbeide som træn- ger -specialisering. Vi vet ikke om det er flere saadanne utvalg blandt os end det er i andre kir kesamfund, men vi har en del. Om antallet skat her ikke sies noget. Men det var kanhænde ikke avveien at minde om disse utvalgs egentlige karakter. De er først og fremst tjenere. De er overgit visse fællespligter til forvaltning og utførel se , pligter som hører os alle til, men som ikke kan bli utført uten ved at delegeres. Boardene er simpelthen eksekutivkomiteer for resten av os. Det er vi som ved at vælge personene sætter dem til at gjøre vort arbeide. De er ansvarlige til os alle. Det er vor fælleseiendom de steller med. Den er ikke deres egen. Boardmedlemmene er ikke eneeiere som driver en privatforretning. Glemmes det da kommer forholdet ut av lave. Værst biir misforholdet naturligvis når det er en eller et par mere fremtrædende personer l>aa et board som vil styre det hele. Er de vant med, og derfor venter, at faa sin egen vilje igjen- nem. da er de ogsaa ømtfindtlige overfor raad og vink, det som somme tider blir kaldt kritik, og da kan fo rvaltningsgjerningen f ør e til overmo dig eneraadighet. Det er sandt at disse boards vælges av korpo- vationene, og at bare et begrænset antal kan til hore disse. Men korporationene er heller ikke private aksjiselskaper. De er også tjenere for resten. Under vor forfatning trænger vi korpo rationene, da vort kirkesamfund ikke er en kor poration. Disse ting har med den verdslige lov at gjøre og har intet med det åndelige og kristelige at bestille uten forsaavidt at de trænges for at det »åndelige kan komme" til utførelse og anvendelse i det daglige liv. I et kirkearbejde skulde det kristelige og ån delige være hovedsaken: holdes ikke det princip for øre kommer vi bort i den skjære verdslighet, (og (harmed menes sekularisme og intet andet.) Men xi kan ikke drive et kirkelig arbeide paa kri stelig vis ved at sætte det sekulære i bovedsætet. For at vort boardsystem ikke skal utarte til at bli den rene sekularisme maa det kristelige prin cip stadig holdes for øie. Og i et fællesarbeide som et kirkesamfunds er og maa være, der er det
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer s li li t I,; 1 1 Folkebladet, Onsdag, 30te Avgust, 1939 Ido the (pastors in the .Lutheran CFree Church gentlemen.
Show moreDjVu hidden text layer s li li t I,; 1 1 Folkebladet, Onsdag, 30te Avgust, 1939 Ido the (pastors in the .Lutheran CFree Church gentlemen. Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 30te August, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissione® Tak! Idet jeg nu har overlevert kassen for vor in- (iremission til den nyvalgte kasserer, pastor J. T . Quanbeck, Starbuck, Minn,, vil jeg faa si hjerte lig tak til alle som har...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 30te August, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissione® Tak! Idet jeg nu har overlevert kassen for vor in- (iremission til den nyvalgte kasserer, pastor J. T . Quanbeck, Starbuck, Minn,, vil jeg faa si hjerte lig tak til alle som har støttet denne gjerning og- sua disse otte aar. jeg har tjent som kasserer. Der har været tider da det var noksaa trangt og vanskelig at kunne klare utgiftene, men med Guds og vennenes hjælp har det guat. Det har blit klart for mig at vor indremission har mange venner iblandt os, som bcr og ofrer for gjernin gen. Herren velsigne eder alle! Som det blev rapportert til aarsmøtet, saa er kassen for vor indremission bedre stillet nu end den har været paa mange nar. Men det maa ikke bevirke det, at nu kan vi ta det makelig. Nei, venner, det skulde bare bevirke det. at vi tar endnu ivrigere fat paa gjerningen som er anbe- trodd os. Vore arbeidere har alt for liten løn. Vi maa forsøke at rette paa det saa snart som mulig. Dernæst lyder det høit og klart fra vor frelser: "Opløfter eders ølne og se markene, de er alt hvite til høsten!" Venner, la os arbeide mens rle-t er dag. natten kommer da ingen kan arbeide. Vær da saa snil og send alle bidrag for vor in dremission, til Rev. J. T, Quanbeck. Starbuck, Minn. L. R. Lund. Kvindenes MissiOnsfcrbund Kvindenes Missionsforbund hadde sit aarsmø- te torsdag den 15de juni i Augsburg kapdi, som var fyldt med interesserte kvinder. Mrs. Ralph Mortensen holdt andagt og Miss Helen Quanbeck, som snart skal reise ut paa missionsmarken paa ' Madagaskar, sang en solo før rapportene av For bundets bestyrelse. En salme og atter en solo av Miss Quanbeck blev sunget. Aarsmøtets forret- ninsrsmøte viste at det hadde været et godt aar. Sytten kviryieforeninger hadde sluttet sig til For bundet siden sidste årsmøte, saa 209 forenin ger og 239 enkelte personer hører til Forbundet. Efter avslutningen av forretningsmøtet i Augs burg kapel samlet kvindene sig i Augsburgs nye spisesal og 250 kvinder spiste sammen ,og lyttet til et meget vel arrangert program til ære for femti år av diakonissearbeidet. Sr. Lena Nel son holdt andagt og der var hilsener fra Mrs. John E. Blegen og Mr. Maurice Molvik. Sang av en trio fra Diakonissehospitalet var blandet mellem taler av Sr. Anna Bergeland og Sr. Inge borg Sponland. 1 Det var en mindeværdig stund for alle som ,hadde anledning at være tilstede. Ord kan ikke beskrive det store opofrende kriste lige arbeide som diakonissene utfører. Nu i flere aar har Kvindenes Missionsforbund holdt missionsfest torsdags aften under kirkens iiarsmdte. Trefoldighetskirken var fyldt næsten til sidste plads. Miss Sigrid Skurdalsvold spilte paa pipeorgelet en halv time før møtet aapnet og spilte for to salmer som forsamlingen sang før pastor Kristofer Hagen talte over det tema: "Men I skulde annamme den Helligånds kraft" (Ap. gj. 1, 8), som var valgt for temaet for For- bundets aarsmøte. Hans tale om indremissions- nrbeidet i byen var en alvorlig påmindelse om nødvendigheten av mere arbeide iblandt folk i byene som ikke gaar til kirken. "Minneapolis Voting Women’s Missionary Chorus" sang flere deilige sange. Pastor Rolf Syrdal, missionær til Kina, brukte også Forbundets valgte tema for den inspirerende tale han holdt over arbeidet iblandt hedningene. Efter salmesang og offer til Forbundets kasse, avsluttet møtet med bøn av pastor M. J. Olson. Mrs. Andrew Olson. I *ISKOPALKIRKEN I ENGLAND vr det en faktion som helder met Rom. Den kaldes anglo-katolsk. Dena orgun. "Church Times", er svn-rt dt-nne- union* skulde* skt- mantle kirken I England av skjære fnrhinclvl-cn med cpiskopalklrken her. For del CHRISTIAN ENDEAVOR FORENINGEN, som tæller 4 millioner medlemmer i 80 lusen societk-n fra 6 til 00 aar. hnr nylig hat air narsmote i Cleveland. Ohio, besøkt av 6 tusen delegater. Talere var ex-pteoi- clcnt Herbert Hoover, guvernør Bricker, Ohio; guvi-rnov ler-hman. New York. og andre. Dr. Daniel Poling, chok- redaktør av “Christian Herald" og prest for Philadelphia Baptist Temple- t-r formand kor verdensforeningen. Den har knut kalkærter. Dc-n t-r 58 aar trammel. Begyndte? av dr. C . E. Clark i Portland. Maine, med nogen fan uken. Siden har den vokset til øn verdvnsnmkattrmdi- størrelse. Hovedkvarteret ør i Booton. Dette er noget lignende med Luther League, bare meget større. JEHOVAH’S WITNESSES’ kort-r, judge Rutherford, holdt nylig mote- i New York. kaldte sin ker RmwMitc-r . Rutherford so bl. a . at kato likkene- vr for Hitler, hvad de end aler om «lg selv. Da bcgynøtv et voldsomt spektakel oppe paa galleriet, hvor e-n dm unge katolikker av Father Coughlins tilhængere var samlet. Dot kom til slagsmål mellem disse og mo tets plndaanviscrt-, og c-t par kvinder blev skadet for po litiet ankom oc stanset spektaklet. Dut er disse Jehovah’* Witnew« som nekter sine barn at salutere flanget. Al likevel. dc er frvtlvliire falk. og ingen har ret til at for-
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I il li i I. i 1 Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 kristelige arbejdsprincip altid broderskap. Her trænger yi til at staa jiaa vakt. Alle boards, enten det er for skoler, missioner, publi- kation eller “welfare work" staar i fare for at faa en privat karakter. De har...
Show moreDjVu hidden text layer I il li i I. i 1 Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 kristelige arbejdsprincip altid broderskap. Her trænger yi til at staa jiaa vakt. Alle boards, enten det er for skoler, missioner, publi- kation eller “welfare work" staar i fare for at faa en privat karakter. De har en tilbøielighet til at indhylle sig i en hemmelighetsfære og en "aloofness” som stundom endog kan grænse til det latterlige, og det dræper broderskapet. Resultatet av det hele biir almindelig interes.se- løshet og ulyst til deltagelse i fællesarbeidct. Det opmuntrer ikke til samvirke, det tvertinrot hin drer det. Og saa stagnerer det hele. La os vogte os for slikt! Men saa skul vi og.saa støtte boardene og ha tillid til dem. miar de vil og gjør det som DiakcnissehOspitalet feirer femtiaars-jubilæum Femti aar siden var det at nogen personer her i Minneapolis med professor Georg Sverdrup i spidsen grundla Diakonissehjemmet. Begymlel- sen var noksaa ringe. Bare en ikke saa svært stor træbygning, den som endnu staar paa hjørnet av 23de street og l4de avenue, og endnu er ibruk. Men den for snart tyve aar siden opførte store murstensbygning væg i væg med det oprindelige hjem hvori et fuldt ut moderne hospital er ind rettet, er det som danner hovedkomplekset av det som nu er “The Deaconess Hospital." Siden op førelsen av denne bygning er ogsaa andre forbe dringer tilføjet. Jubilæet fører os tilbakf.til den tid da profes sor Georg Sverdrup, professor Sven Oftedal, in geniør Olaf Hofk, professoral. L . Nydahl, doktor Laws, pastor M. Falk Gjerlåeii. pastor Elias Aas. og de andre kjendte navn Mod i sin manddoms kraft. Hin tid var en daadrik, og den tids mænd av norsk stamme var virkelystne og virkekrafti- ge mænd. Det var en brytnings- og en bygging.< - tid ikke mindst på kirkelige felter. Diakonissehospitalet kan ogsaa sies at være blandt de frugter som Augsburg Seminars ar beide hør båret gjennem de travle turr. Arteskrive den virkomshct som er utkørt i og ved denne institution i disse mange »nr er umu lig. Den legems- og sjælspleie som der er kom met de tusener tilgode er et langt register av menneskekjærlig virke. Dette vil mindes naar det nu holdes fest. Den trofaste stab av arbeidere, baade av læger og sy kepleiersker, som har virket og som idag virker der, har sin store andel i efct væld av velsignelser som fra det sted er strømmet ut. Han som “gik omkring og gjorde vel” og som c-gså her har virket i sine tjenere, skal forst og sidst ha ære og tak og pris. AARSMØTE BESLUTNING At the last Amuml Conference ofthe Lutheran Free Church the following resolution was adopted: “(a) The Conference extends hearty congra tulations to the Lutheran Deaconess Home and Hospital upon its Golden Anniversary. "(b) In recognition" of the blessed work of this institution throughout the jiast 50 years and in view" ofthe contemplated building project, we recommend that ait offering for the lluilding Fund of the Lutheran Deaconess Hume and Hos pital be lifted in all congregations in the month of September this year.” I TJENESTEN VED JÉSt FOTTEK Skjønt nogen av disse søstre til sine tseler -til så har hat del i det almindelige missionsuiin-iile. har deres særopgave været i forbindelse nu-el isi- kehjernmet pan Maimsoa. Likesom stut mange- undre velsignelsesrike foretagender hadde del <-n ringe begyndelse og et ganske bestemt mål. I sin mørke overtro, og skræmte av ile he-ilt-n- stl' trylledoktorer var der mange modre sum ka stet ut sine smaaburn som var født ptur "•irule: dager.'" I du aller Heste tilfælder unikum disse stakkars smaa. dels paa grund av nattekulden eller den brændende sol, dels fordi du blev ned- traadt'eller opætt av vilde dyr. Det var ikke av mangel paa kjærlighet: ogsaa hcdningekvineli-n vie-n mor -instinktet. Det var frygten sum drev hende til at utføre denne frygtelige ugjerning. For hedningen træller under ilwlstrygteh alle -sine livs dager. Synet -av disse hjælpeløst- smaa tik missionær Tou og hustrus hjerter til rit binde. De reddet saa mange de paa nogen mante kunde tn vare pan. elg saa stillet de et indtrængende oprerp til mis sionsvennene herhjemme om hjælp, og søstre- fru vort diakonissehjem vaf elv første: til at stille sip vi llig frem til tjeneste. Feberen tok nogen av dem: men undre tilbod sig at fylde det tomme rum. Det skeddu over og over igjen. “Av hedningene tar de ikke im«it hu get," bare gir, gir. Endnu idag staar soster Mill" /We-rx#,« dér ug hedder heltemodig og trofast traditionen nellike — selvhengivende kristne kvinders arbi-iile: fiuti det fjerne Madagaskar. Hvad er nu betydningen just av demur gjer ning som en gren av missionsarbejdet j det helu- Missiemen blandt lavtstående hedningefolk regner ikke med at se megen frugt i første- gene- ration. Det er til barnene den knytter sit lyse ste haab: den voksne hedning har saa vanskelig for at opgi sine avguder eig sine fra fædrene ned-
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I II li l Folkebladet, Onsdag, 30te August. 1939 hende som mi venter pau himmvlvns »tranil pan rlt-m uv (Mel.: Hvilken ven vi har i Jesus) Kjære moder, du fik dyti, bart fra eke-nne jammvrdul. Du file reise hjvm til Jesus, op til himlens økjønne- sal. Pladsen din er tom hør...
Show moreDjVu hidden text layer I II li l Folkebladet, Onsdag, 30te August. 1939 hende som mi venter pau himmvlvns »tranil pan rlt-m uv (Mel.: Hvilken ven vi har i Jesus) Kjære moder, du fik dyti, bart fra eke-nne jammvrdul. Du file reise hjvm til Jesus, op til himlens økjønne- sal. Pladsen din er tom hør n«li-, aldrig mør vi ser dig her; men vi skal igjen Inn metr-i -. Tak for alt du gjorde, moder, luk for al din kjærlighet! Tak for hanner aom vil kohar Tak fordi du o« kurmantr- til at lyde Herrens bud — alt vil hjælpe os at vandre himmelveien hjem til Gud. Nu vi akilles — men vi metra 1-nieang i don skjenne borg, ingen sygdom eller sorg. Saa farvel — du kjære marker — vi øltal træffes snart dejen indfor Herrens lyae trone . hoi vor Gud i himmelen. Velsignet være mors minde! Mrs. Magnus Nilse-n, Bellingham, Wash. FRA BELLINGHAM, WASH. Mrs. KIk-rtina Xurdtvrdt. Tiderne skrid er, aurene gl ider, Mia.-om t-n elv, nli evfoliet* hav! Med dc-m vi følge, og kom t-n beige kastea vi ind, gjennemileelnn ug grav. hen mot den lysende evsah. -ls sirand hen for at hvile, i vvigh.t. land. Der finde.« ei lelagr-, tliilnai man smake underfuld fred, efter »tvide-n er endt. Sjælene trætte tnnr der sig mætti- mi-d al den fryd som dem Gud har tiltænkt. Tiden biir dør ei for nogc-n for lang: truet biir man aldrig av jubel og sang. Glædes et man ve-ej tankene pau dem som fra Bellingham nu karreer fest. Menighetslommr-i- Kludr isumroerk — ylovprisninga salmer, sum for, med „in prent. Og nu han angrer ei modigt- fjed; Klemt er hvad øjælen nf> lemmene jod. Morn fik traske rundt med sin tulre. Men han ei klaget, endskjønt han smaki-t ofte hvad fattijrdom kan økjænke en. — Stort at faa bytte c-t fattigdoms kaur med rigdom som himmelens arvinger kaar. Sæden han fik saa føø han gik. endnu paa jorden skyter oli skud. Og. glemt av venner, vi nok fornemmer er han esi skjønt hans livavandrin* er alut. Særlig idag vi hans minde frembringer mens vemod og glæde os sælsomt omringer. Marert,- hut- lejrer,-. ,j dvro lutn tik ln-r. - Menneskeliv og kristenliv Vi mennesker er jo sien,o uv (lud for al Ir-ve-, Og i vort- liv til at være- i virke. Ja. dét skjimur jo alle tæirkvnde voksne folk. Dug onr vi hugger merke til alt, det vi ser omkring os. stur e-r eli-t saa meget av livet som er ut av harmoni. Vil vi alte saa har vi at arbeide, sie-r ordet ns. Hvad saa det er, det har vi at lære kor at kumme i ret liwsharmoni mest mulig. Ser vi ns om til sta dighet, saa merke-r vi vel det, al der er t-iule-l mennsker hvis liv er saa forunderlig indllydr-lse-s - I iset. Ug man undrer, sig over ele-i . Og ela tæn ker mange at til et sådant liv kun vist ikke jc>g Ila faat gaver. Dermed-sluar mange sig til ru. Ja stair sig til ro det kun jo alle. Men det r--ll- navn jiaa slikt liv er dovenskaji. Vi mennesker har faat verre fotter til at gan med. Guar vi saa ikke med vore tøtter, ja saa kummer vi jr, ikke ingensteds. Snu faar man indbildningssyk-- . Suadan er det med de mange gaver som (lud har git og daglig gir os. Ilruk riet Gud gir. ei.-l er saken. Det gjælder vist mest i det nanileliøi- liv. Og det ønsker jeg nu mest at skrive titt <>m. Ja det trænges mest. Vi har jo læst, at lien samt har, han skal gives — ja gives mer. (Ig den dur ikke har. ham skal endog rl,-l fratas ham sum hak har. Læs beretningen om de betrodde pund, sau vet vi det vel. Ingen av os behøver at være i uvisshet om hvad Gud vil ha gjort. Gaa hen idag og urinid i min vingaard, sies os i Guds ord. Og de- vet det, . s o m har lært evangeliet, at (.ueis viugaarel er eli-n kristne menighet. I den og omkring den e r var urbeidsplads. som troende kristne skal være i. Og dog er det. som e,m mange ikke: ser ug vet netop riet. Saa lever de sit lif som de ledige- pari torvet. Dermed nedkalder man det »veer sig. at Herren maa ta ifra dem istedetfeir at gi. -Ja det gja-l- der bande mig og dig, hvael stilling vi end e-r i og arbeide vi har. Hvad biir saa følgen for de mange som ikke: endnu er itv denne sti, mi-n som Herren vil ha kaldt ind i sin menighet. Jet mange- av ele-m lilir saa gående der som ute-n Kristus ug uti-u livets salige haab. Under det bar det til heeli-riskaj) iblandt eis, som jo er uten livets salige- fred og haab. Vi hører mangt. e,g læser mangt vi men- nesker av idag Men er vi ivrige med at kaste den gelde sæd ut i den store menneslei-aker av idag. Aa. tal dog om Jesus som frelser, hvor du går. Den treenige Gud vil saa stiv gi livet.« vekst til ferise og nyt menighetsliv. M. M. Mi'lthiw.
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 så sykes dag tude september 1U:IU — inde søndag efter trefoldighet. Kjnero syler og letcdliundni- venner. Guds fred! , Kor Ud«- ,-aa længe siden læste- jeg i en lokalavis en ind- bytklH- ril et kristelig vonnr-stovnv pan t-n heit-gaard...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 så sykes dag tude september 1U:IU — inde søndag efter trefoldighet. Kjnero syler og letcdliundni- venner. Guds fred! , Kor Ud«- ,-aa længe siden læste- jeg i en lokalavis en ind- bytklH- ril et kristelig vonnr-stovnv pan t-n heit-gaard. hvor bygdefolket og andre »kulde nrote-s til opbyggelav. Uvt de kunde- faa ind i offer pau stevnet akulde brukes til ut faa nogen til at hesake du syke- og gumle i bygden, >nm ikke kunde komme ut ok korr- (lud*- ord. Tanken vi- sua god, at jog tur døn i-lt øender tlen videre- ulovt-r Norges l-ygili-r (,-g byr-nv nu-il) ug her de kristne iua hv.- rt -tvd at gjort- nnrevt ligni-ndt-, - nu ingt-n syk eller sterlbundt-n nom enakr-r al hen- Guds ord skal bv- hove at suvnt- dvt ug Ut- hvlligi-s sumkund. .Nuar døtu- lesvs vr nævnte- stevne holdt kor længe si lken. og jig haaln-r utbytter hke-v gnell, baurli- for di-lta- gt-rni- o* il-. - m so m-knar ln-sok i-fterpaa. Ifjor M-ndu- ji-g ikkv ut nnge-t prngi-am kor do syltes riarr N-irges vunfnrr-lair vilde ha vn vankorr< ukv mcrl »tort program kur hvle lanrlvt og rulliuulst-mling m. m . og tlag. Møn kan vi ikke allikevel samles um riet gamle- t-vanne-lium pau I-trin sonilug c-ktc-r tløkolclighvt nm don - >kv vvd Bvthc.- da ilam, sum haddt- ligget :IK aar ,-tr in- Ct-n haddv til at hjælpe sig før Jesus kom. Joh. 5, 1-14. Ole lu os iilh- liuuilv nykv „g friske be: MR. OG MRS. J . B. JOHNSON HÆDRET PAA DERES * GULDBRYLLUPSDAC En ovr-rmuatc vakker og hyggelig kost holdtes i Nord* lund menighets kirkv, søneluæ den 23de- april for J. B . og I.ydiu Johnson i anledning døres 50-uars bryllupsdag. I’rojcramrm-t Ivdedvs av nu-niirhetens prest, V. S . vable. Panten- Ingcl Hovland fra Bc-thc-sda Homes talte og bragti- hil-i-n km hfommc-ni-. Noge-n av barna derifra »ung Ovre sange ug der var sang og musik av barnebarnene. Digte for guldbrudeparret vvd Mrs. Laura Randall, Laurt-nzn Nt-psuntl og G. P. Swedbcrg blev oplæst av eli-m sele. Martin Kvc-rson talte og Mr. og Mrs. Swetl- Le-rg sang. En stilfuld hilacn fra pastor og Mrs. G . J. Knudson, prost i menigheten fra 1929 til 1U36, og fel- eemlf vakre- digt kra pastor E. M. Hanson var tilsendt i,K oplæst ved undvrtegnedv. Johnsons har vn*ix-t trofaste, aktive medlemmer av Nnrellands mvnighc-t siden 1802 og dur var t-n »tor skarv av sli-gt og venner num var tilstede fer at vi«- dem sin hyldest paa denne di-rt-s hædorodag. En deilig lunch var servert med brudekaker, le-fse og alt nom folree-r med, og vn hyggelig i-fteimiililag var tilbragt i Nordlunds kirke. Johnsons harldt- ln-ste-mi krabedt sig nogen icnvt-, mt-n unli-dning bøden kor at gi vn gave, til Bvthi-nda Hamøs, som oj-san bur ligget dom varmt pau hjerte. Nettie Haugcnson. lindt- (lud. øv til vnhvr-r som paa Hjælp (lem Jr-nus. i dr-n nod. irost ise-m meet din dyre deøelT I)u <-r dm Mim laste lean. Og saa M-ndt-r ji-g alle mini- syler ug sti-elliunilnr - nor dc-nn-- hilsen: Ned fra dvt himmelske hoiv venlig et blik paa elite Ser du dvt smilonde elv? Ellr-r vr eic-t dit saa kuldt av Iaarymi du ikke- kan i-llci- .voil eller ter lofte dot op or motv blikket? Aa, hor! . San har Cnd'rlokrt vrrdnt ag dig. at haa gav ni'ii non huer riot ard til var amir jord. Og hor meter hun hvvr norgonde- sjæl mt-d sit stille: Dot vr ikke tomme ord og talemaatvr hun kommvr nu-ej, nr-i dr cr annil or liv. Og (nar hun bure slippe til. oau vender han blikket dit opover og lur sorgens og sav nets og smertens og angstens og angen-nn tourer faa ivgnbuvglans fra riet himmelske hoiv. Og det sem knu rret dig nol.i håbløs fortvilelse-, dunner han om til vn himmrlbro. som lofter dig ind til Guds taderhjerte. Og en trunte skal han torlev bort hver taare av vare skine. Og døden «kal ikke være mer og ikke sorg og ikke skrik og iltkv pine okal være mer. For saa har Gud elsket verden, at han gav «in søn dvn cyboerne, fur st hver "den aom tror paa ham ikke sksi fbrlape«, men ha evlg liv. Ser du det smilende øiv? Stille — hvad onnker du mer? Saa være den herre Jeu Kristi naadv og Guds kjærlig het og den Hellige Aand* samfund med os alle. Hanna Løvenen. En vvnnvflak vr samlet kor at hylde, dip brud og brudgom piru jers havdersdag. Vi onnker t-dt-r al Guds naadv* kyldc. men ærve- dvt, si- det biir Herrens sak. Vi takker Gud. at han har os ernæret merl livets ord i ili-tt,- darkens lnnd. Vi takker eder for hvad I har været for Nordlands menight-t saa mangen gang. Vi gjor det nu: ti snart er dvt forsiltle — en blemst paa kisten gavner eder vi. Vi gjor det nu, ti Hern-n saa dot vilde, at vi atror blomster paa hverandres vol. Den kjærlighet som forte eder sammen har varet ved i disse, femti aat, mansku den brænder vi som forstu flammen, og ting den varme-r som i ungdoms vaar. For fremfor alle ting maa don bevares i livets strid og strøøv pna mange via. Den blomst maa stadig pleies ag forsvares skal vgteskapvt bit et paradis. Ja, det er paradiset her paa jorden, naar mand og kane med sin barneflok i barnlig gudsfrygt efter Herrens orden kan elske Gud og deri have nok. I ham er alle visdoms skatte skjulto. i ham or girede, liv og lys og fred. • i ham er rigdemme som ligge-r dulgte "til vi får rer dem i hans herlighet. Av Herrens naede ag av jerdiøk' gaver, I fik jo alt det som I trængte til. Men sorg og motgang I og prevet haver, og lærte hannen: “Ske oam du det vil." Flekkefjord. Norge, i juni 1939.
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 ste prest, men uten tvil ogsaa som den største. Der kan være delte meninger om den sidste paa stand, men der kan ikke være mer end én mening em. at han var den første. Og han kom hit i sep tember 1839, den 3dje sojn sagt. Derfor...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 30te August, 1939 ste prest, men uten tvil ogsaa som den største. Der kan være delte meninger om den sidste paa stand, men der kan ikke være mer end én mening em. at han var den første. Og han kom hit i sep tember 1839, den 3dje sojn sagt. Derfor burde vi i vide kredse feire den dag iaar til hans minde. Det var Eielsens skik og vane at samle folket til bønnemøte eller præken hvorsomhelst han kom. Det gjorde han i gamlelandet fra sin tid ligste virksomhet, det holdt han paa med her saa længe han orket at arbeide. Vi vet at da hun kom til Chicago den 17de september 1839. kaldte han sine landsmænd straks sammen og præket for dem i et leiet hus. Den 4de september 1839 skrev han et litet brev hjem og nævnte i forbi- gaaende, at han hadde truffet ikke saa faa som kunde tale norsk der i New York. Det vilde være utrolig, at han der i New York forsømte altled- EUing EirIsen, den ferate norsk lutherske prest i'Amerika ningen til at samle sine landsmænd omkring Guds ord. Vi kan derfor med al rimelig sikker het paastaa, at der var egte norsk-luthersk guds tjeneste her i New York City den 3dje september 1839. Den næste dag rpiste han opover til Rochester, hvor Larson og Here av Sluppefolket bodde. Du kan være skråsikker paa det, at lian vidnet for de derboende norske, og at han tok sig en avstikker op. til Keejall, hvor det første større norske settlement i Amerika stod. I for- bigaaende kan det bemerkes her, at endnu den dag idag findes der norske i Rochester ug Ken dall. Saa bar det længer vestover med Eielsen, og han kom da til Chicago og Fox River og'Mu- skego og Milwaukee og de mange andre bygder og byer hvor nordmænd den gang og senere satte sig ned. ^Og i denne Vesterheimen far han den fornemste av de grundlæggende pionerer. I "Lu theraneren" nr. 21 -25 dette aar, er der en liten analyse av hans virksomhet som grundlægger. Der opregnes ikke mindre end 36 grene av kir kelig arbeide, som han var den første at fremme, og hvor han ydet sin usedvanlige begeistring og kraftige virksomhet i en lang menneskealder. Således bygget han den første kirke, påbegyndt muligens i oktober 1839. Han stiftet den første menighet og det første kirkesamfund. Han ut gav den første bok utgit i Amerika av nord mænd, den første bok paa engelsk, den første bok på norsk. Og så videre. Jo, han var en bane bryter til gagns, en kjtempeskikkel.se, en folkets talsmand, en Guds mand. Lu os hu en gin,I hutl- En lukket mund - skyldig for Gild Kjære læser! — Har du nogen erfaring paa hvad det vil si ut bli skyldig for (lud og.at tun ,-n tillukket mund? Dette er noget (en stilling) men nesket slet ikke liker at komme i. Vi vil ikke* føle os skyldige hverken for tiud vlle-r im-niu- ser. Liker helst at tru ut \i staar »s vel blinde her og der. Men dette? er menneskets ulykk-, fordi det er ikke sandt. At komme paa soul.bæn ken er en farlig sak for det stolte, egenkjærlige og verdsligsindede menneskehjerte. Ja, dril guel der liv eller død lier. i dobbel forstand. Derfor sa Jesus: "Den som elsker sit liv, mister U,-!: den som hater sit liv i denne verden, skal læ- vare det til evig liv,” Joh. 12, 25. Vorherre maa ha operation paa synderen — og det sker jura Ixxl.sbænken. Men nei-mrii mti nogen lur sig ojrereres pua forend man kjemlvr on livsfarlig sygdom. Sun ogsaa i det uanseelig!-, farisæerne -su: Hvorfor æter eders mester med toldere og syndere? Men du Jesus hørte det sa han: De friske trænger ikke til læge. men de sum har ondt . . . jeg er ikke kommen for at kalile retfærdige, men syndere, Matt. 9, 11-13 . Det er syndere Jesus frelser. Ikke disse nl- mindelige syndere, som synes at være- saa vel fur- nøid i sin stilling, de kan sitte og varme kirkir- I,æselsene aar efter aar, ilten at gi cn lyd fra si« hverken av frelsesfryd eller av syndesmerter. Nei, det blir alvor naar den hellige Gud og -yn deren staar ansigt til ansigt. Es. 6 . 5 . “Ve mig! Ti jeg esk fortapt; jeg er en mand med urene læ ber" osv. Tolderen slug sig for brystet og sa: “Gud vær mig synder nutidig.” Og da blir der glæde i himlen og paa jorden. “Når synderen ret ser sin vande i sjælen dypt besværet gaar, og Jesus kommer med sin nutidu, og lægger den pua hjertets saar. da slukkes sorgen salig ut. da Irlir der glæde stor i Gud." Synes dette er en av ile dejligste sange vi har i Landstad salmebok. Skul de ikke dette sætte vore ofte så kolde- hjerter i brand og stemme vor tunge til himmelsk lov- og takkesange? Vi som ved Guds minde fanr tro os frelst i kraft av blodet skulde synge- snn selve helvedet skulde skjælve ved vor frydesung at høre. Og derved skulde mange syndeslaver kali ■sat i frihet. Guds folk! Der er for liten frelsesfryd iblandt os. Aarsaken er vel at vi likesom kvindenet sil ker den levende blandt de døde. Men Kristus er opstanden, han vandrer i seierens rike — og vi skal seire ved ham. Priset være Gud!
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 30te August, 1939 rer vi fremover, hvad der „taur tilbade, -a u hjælper han i livs ose, dotlvn* stund. oom Herren har os vist til denne dug. Og nu nuur aftvnskyggcm- biil lange* og -tak til dig du Nordlanda menighet, Peder Rufsvold ju. -t „>m solen...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 30te August, 1939 rer vi fremover, hvad der „taur tilbade, -a u hjælper han i livs ose, dotlvn* stund. oom Herren har os vist til denne dug. Og nu nuur aftvnskyggcm- biil lange* og -tak til dig du Nordlanda menighet, Peder Rufsvold ju. -t „>m solen randt paa dinner tl. -r .— elæden, di- vandre- tilhopc." Bnueli- Jolmmin' nir lir«. Johnson inkkat i vol valgte ord for den npim-rkmunhut En hilsen Og lidt mere Det er omtrent 10 maaneder nu siden vi møtte redaktøren for Folkebladet-i nordre Minnesota. Og da vi sa farvel saa sa han: Du faar skrive litt og sende os for Folkebladet. Vi lovet ved lei lighet at gjøre saa. Og hadde vi nu evnen til at skrive saa har vi tid — trods vi nu er inds i turrets travleste tid |>aa farmen (harvest og ttasking). Dette har sig slik: Hadde en operation for to maaneder si den og blev av doktorene Ai>udt at arbeide for en længere tid. Først litt om veir og avling. Mai og juni var kjølige med nok regn, men vi har nu hat den varmeste juli paa mange aar. Avlingen er ska det av varmen og græshopper, og paa somme ste der ogsaa av rust, men kan vi få den i hus uten mere skade saa biir det kanske litt bedre end i 1938^Men med de priser som bydes rækker det desværre ikke saa langt for dem som sitter i stor gjæld. Dette kan synes et mindre lyst billede, men virkeligheten kan vi ikke saa uten videre komme forbi. Som vor hilsen til Folkebladets kjendte. som ukjendte læsere, sender vi nogen ord fra Filipen serbrevet 4. “Glæder eder i Herren altid! Atter vil jeg si: Glæd eder! Eders sagtmodighet vorde vitterlig for alle mennesker! Herren er nær. Vær ikke bekymret for noget, men la i alle ting eders begjeringer komme frem for Gud i påkal delse og bøn med taksigelse; og Guds fred, som overgear al forstand, skal bevare eders hjerter og eders tanker i Kristus Jesus.” Fil. 4. 1-7. Det kan næsten synes underlig ut Paulus her kan si til de troende: Glæd eder i Herren altid. Han som var i uavladelig smerte i sit inderste — og som klager og sier: Jeg elendige menneske, hvo skal fri mig fru dette dødens legemeV Og saa er vi jo endnu i trængselens land, omringet av saa meget ondt. saa meget som bedrøver, saa meget som er aarsak til taarvr. Kan Vi tla som bedrøvede/dog altid være glade? 1 ote vers gir han selv svar: “Herren er nær." Frigjorte i Kristus — arvinger til himlen i lierrens nærhet i ordet og i Iron. Der forandres de troendes bedrøvelse og sorg til glæde-. Der biir bekymringer og strid fred, som overgunr al forstand. Og naar vandringen her nede er ovr-r . .- .aa har vi evig fred. Ikke nogen bekymringer mere da, intet suk — heller ingen taarvr men- — . me n en evighet i glæde. Derfor: "Glæd eder i .Herren altidI Atter vil jeg si: glæd eder! Eelers sagtmodighet voreli- vit terlig for alle mennesker; Herren er nær!” Men ogsaa du sum ikke kim glæde dig i 11vi ren, du har ogsaa en slags glæde, men din glæde (len er i verden — om den glæde or det skrevet: ■'Verden og dens lyst skal forgå." Og det vær ste av alt er: Om ilu ikke stanser for Guds kulil. kommer til Kristi kors med din synd og biir frelst av naade — saa er eler foran dig kun un evighet i pine. Derfor du som idag ikke- kan glæde- dig i Herren: Idag naar du horer Herrens rost, ela' forhærd ikke dit hjerte, Hebr. 3. 7-8: men kom son! du er til din tre Iser. saa skal ogsaa du fan glæde dig i Herren. Saa var det et par tanker som kom til os naar vi læste i Folkebladet om “Hvorledes bør det præken i vore dagerV" Mener ikke til kumme med noget indlæg, ialfald denne gang. Men det kan interessere dem seim skriver at se ut (tese ile skriver er læst. "Chr." synes at være dun mest originale av dem som har skrevet. Rimmereid minder om utsendelsen-av do elleve. — og siden Paulus. Der er ialfald to ting som fortælles om disse, som vi kan merke os: De- var kaldt ur Jr. sus sele, og før de fik lov til at gun ut at vidne, tik de befaling om at vente til de tik den Helligatinels kraft, Ap. gj 1. 8. Det er vel ikke uret om vi mener at ikke alle som præker i vor tiel er kaldt av Herren. Og vi mener at der er ikke saa titel av kundskapstale, uten Guds nutids kraft. Og da er det ikke urimelig at del er sådanne ting iblandt os, som Peter Ness nævner i sin artikel i Folkebladet. Men vi skulde ikke blandt- os ind i samtalen cm forkyndelsen, saa vi avbryter her — nu -el on- sket om Guds velsignelse over arbeiderne ug ar beidet som gjøres for at Guds hus mua vorde fuldt. Joh» Hansen. .
Show less

Title: Folkebladet August 30, 1939, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 1 f I Folkebladet. Onsdag, 30te August. 1939 j’ra montyAotene . . . SYDVESTRE MINNESOTA KREDS av den Lutherske- Frikirke holder sit hotmøle i Forsti- lutherske menighot, Madelm', Minn., pastor H. O. Lee« kald, kra torselug aften den 21dv nepte-mber til søndag aften den 24de...
Show moreDjVu hidden text layer 1 f I Folkebladet. Onsdag, 30te August. 1939 j’ra montyAotene . . . SYDVESTRE MINNESOTA KREDS av den Lutherske- Frikirke holder sit hotmøle i Forsti- lutherske menighot, Madelm', Minn., pastor H. O. Lee« kald, kra torselug aften den 21dv nepte-mber til søndag aften den 24de aepiember. Samtaleemnet er Mal. a . 13 -18 . Fredag ettermiddag holdes "stewardship" mota. Da biir formand Burntvcdt med. Motet begynder torsdag akten med aapningaprekcn av pastor Farne«. Pastor M. A. Erickson vil indlede samtaleemnet. Pastor Strømmen præker sondere formiddag. Alle kredar-na prester er ven- tinor imibudt til at overvært og delta i motet. P. A . Sirommen, formand, M. E. Holland, sekretær. KJÆRE PASTOR CASPERSEN! Guds fred! Det er ikke av skrivekløe at jeg har skre vet vedlagte, men for at betale mit lofte. Saa tak for det vi har laut i Folkebladet, selv det vi En kjer broderhilsen.. Din i Krislua forbundne, John Hansen. R.2. Edmore, X.D. HR. CASPERSEN! Undskyld at det varet litc længe fer jeg sendte beta ling, jeg etl holde Folkebladet saa længe jeg lever. Jeg sender $1.00. 65c for 6 maanedt-r „te de 35 cents gear i hjælpefondet. Jeg onnleer vi snart kan kaa bladet hvt-r uke. Med do hvdstc ønsker far Folkebladet. Anna Andersen, Marinette, Wio. KJÆRE PASTOR CASPERSEN! Sender igjen e-t stykke far Folkebladet. Hvis du av en eller anden grund ikke vil ta den op i bladet, vil du re turnere don og jeg sleal betalt- porto. Da nu bladet tryk- kes bare hvor to ukor, og dr.V Evjens mcnighi-tsoplost-nrle filosofi sleal opta bladets sptjter, sari kan der ikke bli rum fer saadanne enfoldige tanker som jeg kommer rnt-d. Jeg er jo ingen skribent; men jeg vilde- -aa rejerne hjælpe til med at menighetene maa Jill bygget op av levende alene og bli i nogen mon etetMeMø-, folk og kongelige presteskap til at forkynde hanø dyder, der har kaldt o« fra merket til sit underfulde lyr. Jeg liker bladet. Tak for dine Te-daktionsanikler. La os helde fast paa "principperne". De er bande bibelske og lutherske. "God bless you in your work!" Med venlige hilsener, B. A. Borrevik. FRA TACOMA. WASH. Det-er vanskelig for nogen av os at bivaane anr-mo tene da de oom regel holdes i og i nærheten av Minm- apolis. Dag kan vi læse rappartene i bladene og sv litt av hvad som forhandles agsaa for dette aar. Ser derav at det har været skarp diskussion angaae-mli- de to preste rsom blev valgt av Boards of Trustees — til barere ved Augsburg og Oak Grove. Kunde det ventes noget bedre av den kremgangsmaate- som blev benlet? Det var godt at nogen tale ti! ordø og sa lin mening. Imens lesør vi i Folkebladet nr. 16, at en person de finerer det derhen, at anstodevil kamme — citert efter Jesus —: var det ikke bedre at handle- -un at ikke an støt kom i aaromøtet og i andre gjort-maal? Har aarsmotet blit umyndig? Har vi aarsmotv kun for at hore rapportør? NOS MEXII7HKT PAVNKSVII I t PASTOK V S. DAHI.ES KAI II æt Iriøt be*lw,h,-. fandt ----I lir- . t. v vrd t-r ulykU-. tiif: >r>.storm »tort- hen. hil nr • > n pa>-#ø. ., r- æ-r aolrnfor Lilrhhrld ømi • . - - ulrat »i hi- . iinu.T ,,g hør. dod- >omn,, aflen ' i - .,.,i" . - I Begravelee-n h»ldt>^ fro dj.mm-i --g tem N r.llun-J „ mæhi-i. kirk, o,-tag -ft, imnldov -i-, 7»,I, -- ledelse- or etrd-t• prr,: - V hi-upil,'!—n len,li -t -d pe, <> . nighHcns grnvplael-. Pastor Dahli- huldt, din r-ai-mliu- præken, oz Arthur Nygaard holdt rn kort tale-, Man>1- kort-t sang "A-Ir-vp in Jesus." ok “Nearer, my <7,-1, The*" og Mrs, Arnold Borsheim -anir "Somi- Sweet Dav.' (farenet- Melvin Huirr-n v«r fadi i Irvinte township. 4 dugc-r. Xa-rim-nt sorgt-ndt- e-ftbrltttte- , -r forældrem-, 1 hendri- og 4 søstre. Hun liegræti-.- r „gnuu av in mlrik vi-n - nøakori- . Han vur e-n In-skeden. vennesæl ,,g meget av-' holdt unæ mand, urr ved sin lastebi! forretnimr var han samling, biomatre-m - e,g mindvrrav.-ni- vidnet da ,,g- mm -* ‘- ruv -o,o- foget «ur til birk-n Pl-V.r Dahl, præk-, Mr >»- Hove? av Armer, r ung T«„ Di.e*- M> w rt," XI. - - Everoon .»ns, "Skel vi metra hi-t v.,1 n||.- Jeeobeon og Hcnr>* Sund- -ane. “Th" <>M Hugu- -t > . og Looter ur Anna Martlnnun. J W v I I. le - urrke-rtæønedr .an* “Hvor linifc-r som hviler -o« o - Poeter Johan Rufevntd bin fo>!r seen Kkd- lur-j - I— i Høa. Hrlfotond. Nora-, av i -ræMr-n, \,\t . - -uh. . "0 bom til Amerika i IK80. I oae.' 1 1,1-, han - viet ti! korne ,,g ,iekomatt- -ue s.00 rnfarm; -I - ooret forur > levins township Har. - hu-tru •:■>•'- med Emma Oseon og dr dodd. paa feri-.-n in-h .:
Show less

Pages

Pages