Search results

(120,681 - 120,700 of 124,364)

Pages

Title: Gasseren 1905, Page 99
Search Result: 95 G. Haga, Towner, N. D. ved Paſt. Olaf Rosfſing $5. Mrs. Suſanne Tal- lackſon, Fertile, Ja. ved Paſt. O. O. Wold $10. Elim Mgh.s Kvf., Fertile, Fa. ved Do. $10. Sondre Kvf. i Ebenezer Mgh., Northwood, N. D. ved Mrs. H. A. Trageton $10. Bernt Strand, Hoff Mgh., Steele Co., N. D. ved Paſt. B. J....
Show more95 G. Haga, Towner, N. D. ved Paſt. Olaf Rosfſing $5. Mrs. Suſanne Tal- lackſon, Fertile, Ja. ved Paſt. O. O. Wold $10. Elim Mgh.s Kvf., Fertile, Fa. ved Do. $10. Sondre Kvf. i Ebenezer Mgh., Northwood, N. D. ved Mrs. H. A. Trageton $10. Bernt Strand, Hoff Mgh., Steele Co., N. D. ved Paſt. B. J. Land $5. Bethel Kvf., Hatton, N. D. ved Paſt. Urdahl $39. Sand Creek Kvf., Wis. ved Mrs. O. Arnefon $20. Ubenævnt, Sand Creek, Wis. $1. Samlet ved W. M. Hagen, Oſakis, Minn.: S. J. Stor- gien 25c, Peder L. Gilſeth $1, Eilert Knudſen $1, Mrs. K. Anderſon 2dc, Sigurd Johnfon 50c, G. Thompſon 25c, Ole Klukken 25öc, Ubenævnt $1, Stud. Haugen $1, tilſ. $5.50. Samlet ved S. N. Heſkin, Portland, N. D.: Knud O. Haugen $10, Mari O. Haugen $5, Nels O. N. Verg $1.50, A. Aaſen $2, Ole N. Berg $3, Maria O. Berg $1, Knudt Arneſon $2, Maren Aaſen 50c, Eliſe Aaſen 50c, Ole K. Hougen $5, Jeremias Arneſon $8.75, Gunnil Arnefon $1, Ole S. Heſkin $5, Eddy Dolven $1, Nils S. Heſkin $1, Ole O. N. Berg $2, J: O. Berg $1, Ingvald Hanſen $1, Jens G. Strand $5, Johan Gubberud 50c, Ole Myhra s0c, Ole Gubberud 25e, Martha Knudſen $5, Hans Varmedal $5, G. E. Anderſon 7ö5c, Ole Grandalen $2, Sondre Olſon $2, Mrs. Magret Rugland $5, Anton Tolsby $5, Anne Heſkin $5, O. Y. Holkeſvig $5, A. O. Thompſon $2, A. H. Anderſon $2, J. E. Quam $1, A. J. Knudſon $1, Johan Anderſon $1, tilſ. $94.25. Sam- let. ved Paſtox Olaf Rosſing, Towner, N. D.: S. VB. Faae $5, T. T. Kong- lie $1, T. Skaaden $1, T. Enger 40c, Guſt Erickſon $1, Oscar Anderſon 50c; Ambert Lund $1, Abraham Tvedten $1, Chriſt Kriſtoferſon 50c, Ube- nævnt 50c, A. Boljen $1, Karl Hoja $1.35, Halvor Hoja $1, Halvor Flotta $1, Georg Johnſon $1, Peder Pederſon $1, John Hoja $1, Bethel Magh.s Kvf. $2, Alma Hoja 50c, tilſ. $21.75. Samlet ved J. C. Johnſon, Barton, N. D.: J. C. Johnſon 50c, Chriſt Vangrud 25c, Otto Carlſon 50c, T. G. Myhran 50c, O. J. Rud 50c, N. Thingvold 50c, Andrew Johnſon 2öc, Ju- lius Fohnſon s0c, Chriſtian Myhran 50c, Hans Thingvold 25c, A. A. Kra- geruck 25c, John Peters 25c, A. Thingvold 25c, tilſ. $5. Samlet ved Albert C. Olſon, Farmington, Minn. : Albert E. Olſon $5, John Blocher $1, Carl Thoreſon $1, Bernt Mohn $1, Peter Skille $1, Albert Skille 50c, Lars Steen $1, Mrs. Steen Olſon 50c, Gilbert Halvorſen $1, Geo.- Halvorſen 50c, Peter Blockex 50c, E. Sorenſon $1, Tom Torbenſon $1, til. $15. Sam- let ved Mrs. A. Lutnes, Fertile, Minn.: Mrs. Carrie Philipſon 50c, Mrs. A. Lutnes 30c, Mrs. L. Solberg 2öc, Miſs Marie Lutnes 25c, Miſs Junger Martinſen 25c, Mrs. D. Bodal 20c, Mrs. Emma Haugen 25c, Mrs. D. Lut- nes 25c, Odin Lutnes 25c, Jda Mathiſon 25c, Mrs. O. Lutnes 25c, A. O. Lutnes 25c, Torſten Hogenſen 25c, P. O. Sjorbund 25c, E. A. Lutnes 25c,. E. A. Gilbertſen 25c, M. O. Lothern 2öc, Rachel M. Ellingſon 25c,- Thea Johnſon 25c, Mrs. C. Y. Hagen 2öc, Brita Peterſon 25c, Albertina Young- berg 50c, Pauline Seval 25c, Mrs. Marie Hogenſen 2öc, .Ole F. Olſon 25c, -Gunhild Eggen 25c, Carl Rindahl 25c, Hans Paulsrud 2öc, S. Op- heim 25c, A. Opheim 25c, tilſ. $8. Samlet ved Paſt. Ingv. Hustvedt, Han- ley, Asſa., Kanada: Mrs. H. Milſten 2c, Chriſtine Dahlin -25c, Nellie Dahlin 25c, H. E. Tveter 25öc, E. E. Erickſen 25c, L. Amons 2öc, T. Tor-
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 101
Search Result: Gasseren. No. 7 RT | Minneapolis, Minn., 1ſte April 1905. | Ste Aarg, Da ſkal de retfærdige ſlinne ſom Solen i fin Faders Rige. (Matt. 13, 43). Kan det vœre muligt? : Oſte gik det mig med dette Ord „ſom det mangen Gang gaar med de Guds Ord, man kjender godt: Jeg forundredes ikke \tort derover....
Show moreGasseren. No. 7 RT | Minneapolis, Minn., 1ſte April 1905. | Ste Aarg, Da ſkal de retfærdige ſlinne ſom Solen i fin Faders Rige. (Matt. 13, 43). Kan det vœre muligt? : Oſte gik det mig med dette Ord „ſom det mangen Gang gaar med de Guds Ord, man kjender godt: Jeg forundredes ikke \tort derover. Men ſaa vaktes engang ligeſom. min Opmerkſomhed, og jeg ſtan- ſede ved det: Nei, men kan det vœre muligt? Skfinne fom Solen? Aa, hvilken Glans der maa blive! „De behsover ikke Solen eller Maanen til at inne i den: thi Guds Herlighed har oplyſt den, og Lammet er dens Lys“ (Aab. 21, 23). Saa tœnker jeg: det er altſaa ikfe bare den Herlighed, ſom _\traaler direkte ud fra Gud ſelv, der gjor Solen overflodig 1 det nye Jeruſalem; men denne Guds og Lammets Herlighed gjenſpeiler ſig i Guòds retfærdige og gjor hver af dem til en Sol. „Hvert Lie glim- rer fom en Sol, at det Guds Lam maa ſe.“ : Og jeg mindes de mange ſtraalende Solopgange og endda mere de vidunderlige Solnedgange udover Havet og det aldeles ubeſfrive- lige Farveſpil paa Aftenhimmelen i Veſt. Storſt bliver kanfke dette “ Frelſerens Billedſprog for mig, naar jeg mindes Solglanſen, ſom jeg ſaa den en Aſten udover Soe daeLrœen fra en af Fjeldtoppene inde it Sogn. Skinne ſom Solen. i fin Faders Rige. Hvem? De retfœrdtge. Og jeg beder: Herre, hjœlp mig at jage efter din Retfœrdighed, at jeg maa blive med! Aa, Herre, lad mig faa blive med, om bare nederſt ved Doren i dit Rige, for at mœættes af din Herlighed. „Ageren er Verden,“ ſiger Jeſus i den ſamme Lignelſe, hvor dette Billede om Solen forekommer. Der kommer de altſaa fra alle Slegter, de ſom var af Sandheden og horte Jeſu Roſt. Hvide og
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 102
Search Result: 98 ſorte, gule og brune, uden Forſkjel, de ſal alle ſinne ſom Solen i Faderens Rige. Alle Herrens retf>œærdige. For et velſignet Misfion8ord! Hernede ſer vi ſaa ofle Clendig- beden og Synden hos de ubefœæſtede Hedningekriſtne; men det er os kanſfke mangen Gang vanſkeligt at ſe, at dog mange af...
Show more98 ſorte, gule og brune, uden Forſkjel, de ſal alle ſinne ſom Solen i Faderens Rige. Alle Herrens retf>œærdige. For et velſignet Misfion8ord! Hernede ſer vi ſaa ofle Clendig- beden og Synden hos de ubefœæſtede Hedningekriſtne; men det er os kanſfke mangen Gang vanſkeligt at ſe, at dog mange af dent - —- faa vidt de er komne Men naar engang Dœkket falder, og denne Gaadernes Verden forſvinder, da ſkal ogſaa de ſﬀinne ſom Solen i Faderens Nige. „DV, Gud, hvad er din Naade ſtor! Os alle til dig drag, At vt kan taa blandt frelſtes Kor Paa denne Hsittidsdag !“ (N. M. T) Indberetning for 1904. Kjœære Lutheran Board of. Misfions! Hidindtil- har Herren hjulpet os. Sam. 7, 12. Et nyt Aar er atter ved Guds Naade begyndt, og nu ligger det ‘ſvundne Aar der ſaa klart i Erindringen ſom en Vei, vi har vandret paa hoilys Dag. Det er nu underligt at ſe tilbage ‘paa Herrens Fsorel- ſer med 08 og Arbeidet. Det fylder Hjertet med Lov og Pris; thi han har givet os Naade over Naade. Ogſaa Tanken paa dette Aar fylder Sjœælen meò mange Minder, nogle mere eller mindre ſmertelige, ſom om Vandringen har vœæret over Stene og tildels tornebegroede Stier. Nu og da har ogſaa Trætheden og Mismodet lagt ſig over Sjœlen, ſaa en helſt onſkede at ſœtte Korſet ned og faa hvile en Stund. Ja, den Tid kommer vel ogſaa; men nu faar vi take Herren, fordi han giver os Naadeſtun- der, da vi trætte af Vandringen faar, med vore Kors paa, helde 08 op til Frelſerens Bryſt for der at hente Kraft til at lofte det \ſtedſe hoiere og bœære det videre til disſe arme og lidende, der endnu ſidder indeſluttet 1 Morke og Afguderiets trykfende Lœnker, ſaa ogſaa de frigjorte ved Troen paa Guds Lam kan udbryde: „Herre, hvor herligt er dit Navn over al Yorden.“ | Der har ogſaa været mange og lyſe og hyggelige Stunder, da Veien har ligeſom ligget over gronne og vel vandede Egne, og Sſ@ælen fyldes med Lov og Pris, fordi Evangeliet ſeirer over Hedenſkabet,
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 103
Search Result: 99 faa Sjœle frelſes, og Guds Navn forherliges der, hvor Afguden har væœret frygtet og tilbedt. Arbeidet har vœret drevet ogſaa iaar omtrent ſom ſor — baade “paa Hovedſtationen og i Diſtrikterne. De regelmœæsſige Lærere har, paa faa Undtagelſer nær, arbeidet hele Aaret med at holde Skole og at...
Show more99 faa Sjœle frelſes, og Guds Navn forherliges der, hvor Afguden har væœret frygtet og tilbedt. Arbeidet har vœret drevet ogſaa iaar omtrent ſom ſor — baade “paa Hovedſtationen og i Diſtrikterne. De regelmœæsſige Lærere har, paa faa Undtagelſer nær, arbeidet hele Aaret med at holde Skole og at prœædife. Desuden har Lærerſkoleeleverne arbeidet ude i Diſtrik- terne den Tid af Aaret, da Lærerſkolen ikke har været i Virkſomhed. De fleſte Lærere har lagt Flid og. Alvor for Dagen i ſin Virkſomhed, og Herren har lagt ſin Velſignelſe til Arbeidet, ſaaledes at Menig- hederne har havt ſtorre Tilvekſt iaar end nogen af de foregaaende Aar, ſaa vidt jeg ved. Lovet vœre Herrens Navn derfor; thi det er _ e giver Vekſt. , ſom ved Daaben har været lagt til Menigheden, er: Fra Bara ae aao aon e uaar te Cale 4 Fra det veſtlige Diſtrikt... 26 Fra det oſtlige Tanoſy Rs 28 Tilſammen 58 Herren har iaar givet os Naade til fraftigere Evangeliſtvirkſom- hed end for, og derigjennem har mange faat hore Kaldet til evig. Freljſe, ſom aldrig for har havt: Anledning dertil. FJ 1905 haaber vi at kunne rœæk…=te til endnu flere med Frelſens Budſkab. De kriſtne har kommet flittig til Gudstjeneſtetne og Herrens Bord. Vi har dog ikke været uden Skuffelſer og ikke uden Sorg, idet at nogle har faldt fra Herren og vandrer efter ſine egne onde Hjer- ters Tilhsoieligheder. : Med Lœægemisſionen har vi ogſaa forſogt at arbeide, ſaalangt vi har havt Tid og Kreæfter dertil. Det maa dog indrommes, at hverken Tiden eller Krœfterne er tilſtræœ>kkelige til, hvad der ellers kunde gjs- res i denne Gren af Arbeidet. Jeg har ikke Tid til at holde ngsie Reg- ning paa, hvormange jeg har behandlet iaar, men Gjennemſnitstal- let er mellem 35 og 40 daglig. Lægemisſionen giver os Anledning hver Dag til at udſaa Ordets “Sd til Folk, ſom vi ellers ikke kunde rœ…ke, paa ſamme Tid ſom det ogſaa ſœtter os i et ſœreget Forhold til de indfodte. Herren har ogſaa iaar givet o8 aandelige Frugter i denne Gjerning. Derfor vœære den fremdeles anbefalet til alle Mis- fion8venners Omhu ‘og Forbon. Kom Jeſu Ord ihu: „Naar jeg
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 104
Search Result: 100 har tvættet eders Fodder, ſaa er J ogſaa ſkyldige at tvœtte hverandres Fodder.“ Om Leærerſkolen ſkrev jeg i min ſidſte Halvsaars Rapott, ſaa der er ingen Ting ſœrſkilt at tilfgie, andet end at den har nu begyndt igjen i 1905 med et ſtorre Antal Elever og ſandſynlig med vokſende Snteres8fe. '...
Show more100 har tvættet eders Fodder, ſaa er J ogſaa ſkyldige at tvœtte hverandres Fodder.“ Om Leærerſkolen ſkrev jeg i min ſidſte Halvsaars Rapott, ſaa der er ingen Ting ſœrſkilt at tilfgie, andet end at den har nu begyndt igjen i 1905 med et ſtorre Antal Elever og ſandſynlig med vokſende Snteres8fe. ' F Forbindelſe med Leærerſkolen forſogte vi ifjor at holdé Skole ogſaa for Kvinderne og da iſœrdele8hed Lærernes Huſtruer. Da dette gav et nogenlunde tilfredsſtillende Reſultat, ſaa har vi ogſaa begyndt med denne Gzjerning i 1905. Ved Siden af Lœsning, Skriv- ning oſv. underviſes de ogſaa i Haandarbeide. En Lœrerinde (Lœ- rer Peteras Huſtru) har den ſtorſte Del af Undervisningen. Ogſaa i det mere materielle har vi gjort lidt Fremſkridt, idet vi paa flere Steder i Diſtrikterne har faat bedre og ſtorre Forſamlings- huſe. For Eksempel i Kiliarivo hár vi bygget en- nokſaa rummelig Kirke. Kiliarivo er nu Hovedſtedet i det veſtlige Diſtrikt; thi Vo- himary, hvor den gamle Station er, ligger noget afſides og har me- . get mindre Befolkning. J Befotaka har vi ogſaa opfort et Forſamlingshus. FJ den By er nu 25 kriſtne. Abrahama, ſom er Leœærer der, har været meget flittig og tro i Arbeidet. Dette er hans egen By ogſaa, hvor han var _ Konge, for de Franfſke- tog Landet. Paa Tongobory har vi kun kjobt en Lærerbolig, og Indbyggerne har ſelv forſkaffet ſig Forſamling8hus. Vi har kun hjulpet til. Ad- miniſtratsgren har lovet at opfore og indrede et bedre Skfolehus. Hovedſtationen er flyttet og helt ny. Vaaningshuſet, Rishuſet, og Kjokenet er af ſoltorret Murſten med Tegl Tag og er nu i „com- plete“ Stand. Vaanings8huſet. har fire Vœærelſer og Veranda helt rundt. Alle Huſe tilhorende Lærerſkolen er flyttede og opſat paa den nye Station. Dispenſariet, Sygehuſene og Kirken ligeſaa. Her er nu ialt 40 Huſe og Hytter. Ogſaa dette Arbeide har gaaet uden ſœrſkilte Brydninger, og omtrent alt er betalt. Vor gamle Kirke fſvarer langt fra til Behovet, men ved Guds Hjœælp haaber jeg, at vi iaar faar opſat en torre og bedre Kirke ifolge L. B. M.'8 Bevilgning. Det er jo ogſaa ngdvendig at faa bedre Lokale for Lærerſkolen, ſaa ſnart vi formaar. Men det er nodvendigſt, at vi nu lœægger alle Kræfter ind paa at opfore nye Bygninger til Pigeaſylet. -
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 105
Search Result: 101 L. B. M., haaber jeg, vil venligſt undſkylde, om jeg gjór opmerk- ſom paa, at en betydelig Feil var begaaet ved, at Boardet nedſlog eller tog bort af det af Konferentſen antagne Budgetforſlag 10 Helaars Læreres Lon og paa ſamme Tid antog et Forſlag om Forhgsielſe af de regelmæsſige Læreres...
Show more101 L. B. M., haaber jeg, vil venligſt undſkylde, om jeg gjór opmerk- ſom paa, at en betydelig Feil var begaaet ved, at Boardet nedſlog eller tog bort af det af Konferentſen antagne Budgetforſlag 10 Helaars Læreres Lon og paa ſamme Tid antog et Forſlag om Forhgsielſe af de regelmæsſige Læreres Lon. Lonningsbudgettet var ikke ﬅtörre end det har været Aarene i Forveien, og aldrig har Arbeidet fordret mere Arbeidere end nu. Skal L. B. M.8 Beſtemmelſer efterkommes, ſaa vil Arbeidet her i Tanoſy lide et altfor ſorgeligt Knœk. Jeg vil derfor bede L. B. M. atter tage Sagen under Overveielſe og ſe, om det iffe er muligt at forhgie Budgettet med to Læreres Lon i det veſtlige, eller Vohimary Diſtriktet og to eller tre Læreres Lgn i det oſtlige Diſtrikt. Tak til L. B. M. og alle Misſionsvenner for velſignet Samarbeide i det gamle Aar. Maa Herrens Velſignelſe fremdeles lyſe over 08, ſaa vi glemmende 08 ſelv i Frelſerens Kjœærlighed gjor vor himmelſke Faders Vilje, ſaa vil Hedninger finde evig Frelſe og Salighed, og Herren vor Guds Navn vil blive forherliget blandt dette af Synden ſaa E FFolf. Med hjertelig Hilſen, Deres hengivne | Fohhn Dyrnes. __ Manaſoa, Tanoſy, 20de Januar 1905. “ Aarsberetning fra igeafylet for 1904. Til Lutheran Board of Misſions! Indtil idag har Herren hjulpet. Et Aar er nu gaaet igjen med ſine Sorger ſaavel ſom Glæder. Det blev en tung Sorg for 08, at vor kjære Fru Paſtor Sageng ſaa pludſelig blev faldt bort ifra vor Midte. Aſylbornene, ſaàvel ſom vi, ſavner hende meget, thi hun var ogſaa en kjær Borneven, dog vi ved, at det, ſom ved hendes Dod blev vort Tab, var hendes Vinding, thi hun gik hjem til Gud, ſaa vi ſorger iffe ſom de, der iffe har Haab, thi vi ved, at Gud har en fjærlig Henſigt med alt, hvad han gjsor. Maatte vi lœære at take ham ogſaa for Træœngſlerne. Vi har ogſaa havt mange Glæder. Herren har i Sandhed hjulpet os vel, ſaa vi kan med Sangeren ſige, at vi er altid ſalig, om ei al- tid glad. Ved Aarets Begyndelſe var her 22 Born. JF Aarets Lob. er 6
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 107
Search Result: 103 har været flittige og vel ſfikfede for Arbeidet, og vi tor ſige, at Bor- nene har gjort Fremfkridt i de fleſte Fag. 6 af de ſtorſte begyndte i Mai at forberedes til Konfirmation og fortſœtter endnu en Tid. Guds Ord har ikke været forgjæves, Spirerne fommer tilſyne, — maa Gud give Vekſt....
Show more103 har været flittige og vel ſfikfede for Arbeidet, og vi tor ſige, at Bor- nene har gjort Fremfkridt i de fleſte Fag. 6 af de ſtorſte begyndte i Mai at forberedes til Konfirmation og fortſœtter endnu en Tid. Guds Ord har ikke været forgjæves, Spirerne fommer tilſyne, — maa Gud give Vekſt. Kjœære Misſionsvenner! kom ſærſkilt disſe unge thu i eders Bonner, ſom nu ſnart ſkal aflœgge Lofte for Gud og Me= nigheden, om at De vil forſage og tro. J Som har vœæret underviſt hver Torsdag; paa Formiddag den mindſte Klasſe og om Eftermiddag den ſtorſte. De 4 forſte Maane- der af Aaret havde de ogſaa Undervisning i Kurvfletning. Vi tænkte at kunne ſende hjem til Amerika endel af Bornenes Arbeide, men det lader fig neppe giore. Jeg har to Gange forſogt at ſende nogle Kurve med Poſten, men disſe er nok ikke kommet frem. De har ogſaa havt en Del Undervisning i Vaſk og Strygning. Hele Aaret har Bgornene baaret Drikke- og Badevand, ſamt. vaſket Gulvene og feiet Gaardsrummet, ved Siden af det ovrige Husar- “ beide, ſom de har hjulpet os med. Siden 1ſte Juli har vi ingen Bar- nepiger havt. Kok og Vaſkekone har vi havt hele Aaret, de fidſte Maaneder har vi vœret ſaa heldige at have en kriſten Kvinde til Kok. Vaſkekonen gaar ogſaa og lœærer og vil blive friſten. Det er ſaa bra at faa Kvinder til at giore dette Arbeide her ved Aſylet, Bornene kan da faa vœre med og gove ſig lidt. Senere maa de gjore dette Arbeide. Vi har ingen Husbygning havt iaar, kun de allernodvendigſte Re- parationer. Det paatœnkte Kjokfen, ſom ﬀfulde bygges for Bornene, har vi ikke gjort noget ved, da vi ſal flytte og bygge paa ny Plads. Med Helbreden har det dette Aar vœæret meget bedre end det for- rige, baade iblandt Bornene og 0s, naar undtages et Tilfœlde, nemlig . at Miriam, en af de ſtorſte, var ſyg i Mai. Hun havde Appendici- tis. Vi var œngſtelige for hende i flere Dage, men alt gik godt. Med ſidſte Poſt havde jeg den Glæde at faa Underretning ved Prof. Blegen om, at Calumet Söndagsſkole, Calumet, Mich., vil underholde et Aſylbarn. Jeg haaber vi faar hore fra mange flere af vore kfiære Misfionsvenner i Amerika, om at de vil opholde et Barn ved Aſylet. Jeg ved nok, at F alle er med; baade i Bon og med Ga- ver, og det er maaſke flere, ſom underholder de forſtjellige af Bor- nene her, det er os ubekjendt hvem. Det vilde vœre godt, om alle Aſylborn havde fine Forſorgere, hvilken Velſignelſe vilde det ikke 4 vœæœre for et Barn at vœre Gjenſtand for ſpecielle Forbonner! For
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 108
Search Result: 104 nœævnte Spondagsſkole vœlger jeg lille Dorkas, 2 Aar, 4 Maaneder gammel. Vi haaber hun har en lang Fremtid for ſig og vil blive til Velſignelſe her og megen Glæde for Calumet Spsndagsſkole. | Bornene beder mig hilſe meget til alle ſine Venner i Amerika og tafker for alt godt i Aaret, ſom gik,...
Show more104 nœævnte Spondagsſkole vœlger jeg lille Dorkas, 2 Aar, 4 Maaneder gammel. Vi haaber hun har en lang Fremtid for ſig og vil blive til Velſignelſe her og megen Glæde for Calumet Spsndagsſkole. | Bornene beder mig hilſe meget til alle ſine Venner i Amerika og tafker for alt godt i Aaret, ſom gik, og for at J ogſaa tænkte paa disſe her med Julegaver. Glœden er ſtor over det, ſom kommer fra Amerika. Mange af dem forſtaar ogſaa, hvem ſom har bragt den ſtorſte Julegave og Betydningen deraf for 08, ſaa de ved, at de kiœære Venner i Amerika tœænker paa dem i Kjœrlighed og giver med Glæde. Modtag ogſaa vor hjerteligſte Tak ſaavel Komiteen ſom alle Mis- ſion3venner forspvrigt, forat JF har baaret os paa Bonnens Arme og opmuntret 08, ſaa vi har kunnet gjore vort Arbeide med Glœæde. Hermed vœære Gjerningen anbefalet Vennernes Forbon og Stgstte. Jer alle paa det hjerteligſte hilſet fra Soſter Henriette og mig, eders i Kriſto ringe Tjenerinde, i CarolineUnhjem. Augsburg, Madagaskar den 10de Januar 1905 En Zuluers Omvendelie, Kam» og Seier. (Af Paſtor L. Matztin Titleſtad). Det er ingen tœnkt Figur, jeg her vil prove paa at ſildre; men en Perſon, jeg paa nært Hold i en Rœæœkke af Aar har ſogt at ſtudere. Han var af hedenſk Æt og Oprindelſe den unge Majola, œældſte Spon af en ſtorre Familie, af hvilken endnu ingen havde boiet Knœæ for de kriſtnes Gud og Fader. Arving til en ikke ſaa liden Formue (der væſentlig beſtod i Soſtre og Kvæg) havde han rige Udſigter til en glimrende Fremtid. De unge Piger i Nabolaget lo og ſpogte ſaa gjerne med ham, og med Stolthed kunde han i feſtlige Lllag og Bryl- lup8gilder prale af de mange ſtaute Ungmsoer, ſom havde givet ham ſit „ja“ og pyntet ham op med glitrende Armbaand og kunſtig Perle- ſtas. Med naturlig Ærbsodighed ſaa hans Kamerater op til den rige Yngling, og ſelvbevidſt bevægede han ſig baade hjemme og ude. Han var Fars og Mors Stolthed og ſtore Fremtid8$haab. Uhemmet af Henſyn tumlede han ledig omfkring eller lod ſig faſte ſom en Bold af ſine lidenſkabelige Lyſter og Indfald. Livet var \kjónt og rigt, det var ſom en Leg, ſyntes han. Hver Dag havde nok med ſig ſelv, og tœnkte han en Gang paa Fremtiden, ſaa laa den jo foran ham ſom den
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 109
Search Result: 105 blode, gronne Eng. Mgsorke Skyer kunde dog af og til krydſe hans Vei, naar Sygdom og Dod holdt ſit Jndtog, og Ofrene bragtes de vrede Guder. Han folte det ſom en Skuffelſe, ja han foragtede igrun- den alle disſe beſtaaende religioſe Former og Skikke; der var intet tilfredsſtillende ved al...
Show more105 blode, gronne Eng. Mgsorke Skyer kunde dog af og til krydſe hans Vei, naar Sygdom og Dod holdt ſit Jndtog, og Ofrene bragtes de vrede Guder. Han folte det ſom en Skuffelſe, ja han foragtede igrun- den alle disſe beſtaaende religioſe Former og Skikke; der var intet tilfredsſtillende ved al denne Overtro, der gjennemſyrede alle For- holde, og der overfom ham af og til en uforſtaaet Trang efter eller Længjſel imod noget hgiere og bedre. Denne ſjæledræbende Frygt og Uro ligeoverfor Doden og dens Forlsbere eller Folgeſvende kunde ogſaa gjore ham msork og tung. Jeg modte ham forſte Gang oppe paa en Fjeldknaus, hvor han 108 i munter Samtale med 6 feſtflœdte Kamerater. „Hvorfor gaar JF ſterke, unge Mœænd ledige omkring iſtedetfor at arbeide og lære no- get godt og nyttigt? Kom idetmindſte til Kirken paa Sondag 0g hor om Gud og om Himlen.“ De lo overlegent, men var ſom almin- delig hoflige. * „Vor Himmel er her paa Jorden,“ ſvarede en rap- mundet Fyr, „ſer du Pigerne dernede paa Fladen mellem Agrene? Det er dem, vi ſer efter. Og har. vi Mad og Ll nok hjemme, ſaa er vi tilfreds.“ De ſvingede ſine Skjold og Koller, og i kaade, driſtige Sprang med ingr ende Skraal ſatte de nedover Skrænten. Et ſtille Suk til ham deroppe treœngte ſig frem, da jeg ſporede Heſten og red videre þpáa min Vei. Det var Juledag med ſtraalende Sómmerveir, gronne Lgovſkove og bugnende Marker. Foruden de kriſtne var flere Hundrede Hedninger ſamlet paa Mis- ſionsſtationen. Borte i Klyngen af de ſpradne Hedningegutter ſad „en opmerkſom og lyttede til Julebudſkabet. Han œndſede ikke fine fniſende Brodre. Ordene fandt Sangbund i hans Hjerte, og han folte ﬀjulte Strenge vibrere. Disſe Ord om Guds ſtore Kjœrlighed var dog for ham en dunkel Tale. At bsoie ſig for Lov og Straf eller af Frygt, det kunde han bedre forſtaa; men at give ſig hen i Gjen- Éiœærlighed til Gud, det gik over hans Standpunkt og Forſtand, og dog var det noget, han 18 vilde [lippe igjen, dette om Kjeærlig- heden. __ Lyſtig ſlaar han igjen Folge med ſine Kamerater. Han vil ei robe, at Præœdikenen har gjort det mindſte Indtryk paa ham. Det ligger iffe for ham at være aaben og meddelſom, ikke engang ligeoverfor ſine nærmeſte, naar det gjœlder religioſe Begreber. Det er lettere ſagt end gjort at forſtaa, hvad der rorer ſig hos ham paæ*Hjertebunden. Mange har her forhaſtet ſig i ſin Dom.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 110
Search Result: 106 -Medens han ligger paa fin Matte om Aftenen, Uldtœppet over fig og den ſmale lille Træſkammel til Hovedpude, flyver de forbi hans Blik igjen disſe hvidklædte kriſtne Skarer, ſom han ſag ſamlet til Ju- ſefeſt. Han hsorer igjen den vakre flerſtemmige Sang fra Kirkefol- fet. Den var jo betagende...
Show more106 -Medens han ligger paa fin Matte om Aftenen, Uldtœppet over fig og den ſmale lille Træſkammel til Hovedpude, flyver de forbi hans Blik igjen disſe hvidklædte kriſtne Skarer, ſom han ſag ſamlet til Ju- ſefeſt. Han hsorer igjen den vakre flerſtemmige Sang fra Kirkefol- fet. Den var jo betagende jon. Den, ſom kunde blande ſin Stemme med deres og gaa ſaa ſmagfuldt Élœdt ſom de! Og ſaa Ordet om den ſtore, gode Gud deroppe og hans Spon Jeſus, det var dog noget andet end disſe fœle Slangerne, man dyrkede og tilbad! Men hvad vilde' vel Far og Slegtningerne ſige til lig Galſkab, om han vilde blive kriſten? Han vidſte, at den gamle affyede de friſtnes Forſamlinger, og det vilde vœære forbundet med megen Refjiko, "_ med megen Forſagelſe, om han fﬀulde tœnke paa det. Han vilde dog beſoge Moderne igjen; men ſaa blev vel Folk opmerkſomme paa ham? En Juledag kunde jo hvem ſom helſt gaa uden at vœkte Opſigt. Han kunde jo faa nogle Kamerater med under Paafkud af, at de vilde hore paa Sangen og hilſe paa nogle af de friſtne Piger, de kjendte. Hvis det lod ſig gjore, vilde han gjerne gaa timorgen den Dag; der ſkulde jo mæœre Mode da ogſaa. Anden Juledag var det Regn og Taggé: ikke mange var famlet; | men paa nederſte Bœnk ved Kirkedoren fidder Majola ved Siden af en fremmed Hedningegut. Som om han vil luge hvert Ord, lytter han til, om den ſterke Mand, der havde Kjœærlighed nok til at gaa i Doden for ſin Tro, tdet han bad endog for ſine Mordere, efterat han havde }ﬀuet ind t den aabne Himmel, hvor han ſaa Jeſus ved Faderens hoire. — Han min- des om ſin egen Land8smand Magamuzela, den forſte Martyr i Zulu, og opfordres til at tage Standpunkt for Herren, fór Natten kommer, og det kan blive forſent. Man kan ſommetider ſe, hvorledes Ordet fſlaar an, og det var ei vanffelig at ſﬀjonne, at den unge Majola tffe var langt borte. Den 1naa vœære ſterk den Kjœrligheden, tœntkte han, ſterkere end Doden ſelv blandt Landsmœnd: men \kulde han blive kriſten, mente han fremdeles, det maatte vœre Frygt og iffe Kjœrlighed, ſom drev ham; Frygt for Straf og Frygt for at do ſom Hedning; — men han var jo ung med Livets Glœder foran ſig, Doden var viſtnok Tlangt borte endnu, og forreſten hans Fædre var jo alle dode ſom Hedninger, og ſaa kunde vel han ogſaa vove det. Men Gang paa Gang kom han til Gud8tjeneſterne, han vilde faa
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 111
Search Result: EA 107 lidt mere Klarhed over forſkjellige Ting. Meget blev dog dunklere : og dunflere, paa ſamme Tid ſom det gav Merſmag. Sangen, Or- geltonerne, Bonnen til Gud,, denne Tale om Guds Naade og Kjœær-- ſighed paa den enc Side og vor Synd og Trang efter Frelſen paa den anden, det ſyntes at pasſe for...
Show moreEA 107 lidt mere Klarhed over forſkjellige Ting. Meget blev dog dunklere : og dunflere, paa ſamme Tid ſom det gav Merſmag. Sangen, Or- geltonerne, Bonnen til Gud,, denne Tale om Guds Naade og Kjœær-- ſighed paa den enc Side og vor Synd og Trang efter Frelſen paa den anden, det ſyntes at pasſe for ham ogſaa, og der var jo nu mange kfriſtne Zuluer, ſaa denne friſtne Religion var viſtnok ikke egnet bare for de hvide Mennueſker. F ethvert Fáld folte han ſig mer og mer draget ſom af en Magt eller Strom mod de kriſtnes Leir. Det var ilfe bitter Anger over Synden, ſom drev ham. Synder for ham var fun den, ſom var falden i aabenbare Laſter og Forbrydelſer; men det var da ſlet ife han ligevel. Hvad der videre drev ham mod Kriſten- dommen var foruden dens dragende Kraft hans Skuffelſe over og Utilfredshed med de nationale religioſe Former og Skikke. Og den ubevidſte Trang og Længſel efter noget bedre var nu vakt tillive ved Kriſtendommen. Det blev klart for ham, at han maatte træffe et Valg, og han maatte modtage Undervisning for at komme til mere Klarhed. (SOuH), ) “ Hvem er Doktor Bernardo? Han er en engelſk Læge, ſom blev en levende friſten allerede fom ung. Medens han 1 1866 opholdt ſig i London for ſine medicinſke Studiers Skyld, arbeidede han ſom Lærer i en Sondagsſkole. Her læœrte han mange ſtafkars Born at kjende, ſom levede i de ulykkeligſte Forhold. Han forſtod ſtraks, at det var ikke nok bare at ſoge at faa dem i Sondagsſfolen; de maatte drages Omſorg for hele Ugen ellers ogſaa, derſom de fﬀulde reddes. Han leiede derfor en Stue, ſom han hver Kveld kunde tage hjemlgſe Gutter ind i. Der kom dog ſnart ſaa mange, at han efterhaanden maatte leie flere Veœærelſer, og hver Kveld. var den unge Student og nogle af hans ligeſindede Venner der og holdt Mer: med Gutterne, hvis Antal meget hurtig E ‘til 700, Men det var ikke nok for Bernáàrdo. En Kveld bad en liden Gut om at maatte faa blive Natten over i Lokalet, da han ikke havde noget Nattelogis; ſidſte Natten havde han ligget i en Vogn. Bernardo tog ham méd fig hjem, gav ham Mad og Klæder og fortalte ham om Je- ſus, ſom han iffe havde hort meget om, ſyntes det. Da Gutten hörte, at Jeſus var bleven greben i Gethſemane, udbrod han: „Var det
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 112
Search Result: 108 Politiet, ſom tog ham?“ og da Bernardo fortalte ham om Himlen, hvor de fromme ſamles, ſpurgte det ſtakkars Barn, ſom var vant til at blive jaget ſom et vildt Dyr: „Er der ikke Politikonſtabler i Him- len da ?“ | Da det led til Midnat, lod Bernardo Gutten fore ſig til de mange Hok og Hul, hvor...
Show more108 Politiet, ſom tog ham?“ og da Bernardo fortalte ham om Himlen, hvor de fromme ſamles, ſpurgte det ſtakkars Barn, ſom var vant til at blive jaget ſom et vildt Dyr: „Er der ikke Politikonſtabler i Him- len da ?“ | Da det led til Midnat, lod Bernardo Gutten fore ſig til de mange Hok og Hul, hvor hans Kamerater ſov, og da han med egne Sine havde ſeet en Elendighéd, ſom han ikke havde dromt om, beſluttede han at faa iſtand et Nattelogis for ſaadanne ulykfelige Gutter. Da han havde taget ſin Eksamen, fik han ogſaa leiet nogle Smaahuſe til ſaa- dant Brug. Og de ſtod aldrig ledige. Paa ſine Nattevandringer fandt han nemlig altid nok af Born, ſom ikke havde Hus. En Gang fandt han faaledes paa et Sted nede ved Sktibshavnen 73 Born, ſom laa oppaa hverandre „ſom Sild i en Tonde“, dœkkede af nogle gamle Seildugsfiller. E Nattelogiſerne maatte ſtadig udvides, ved at flere Huſe blev leiede. Men han fandt dette utilfredsſtillende. Derfor fik han i. 1870 bygget ſig ſit forſte ſtore Barnehjem, ſom ſiden er fulgt af om- trent 50 lignende. Det er disſe Hjem, ſom nu er de ſtorſte Barnehjem i Verden, og hvorfra der gaar ud hvert Aar flere Tuſinde Born, ſom der er reddede fra Fordærvelſen og omſkabt til brave, nyttige og dyg- tige Menneſker. Ved en norſl Misſionsforenings 50-Aars-Fubilæum. Halvhundrede Aar, Aa, hvor hurtig de gaar! Tiden gnaver med ſkarpen Tand, Ælder og ſælder Kvinde og Mand. Salige altid er disſe alene, Som trofaſt i Enfold ſin Frelſer tiene. Graaner end Haaret, og visner end Haanden, Freidig og glad han lever i Aanden; Thi end lige god er den gamle af Dage, Hans Kraft lige rig ſom tilforn i de ſvage. En ſagte Lhd, Svag dæmpet Frhd Bruſte om Norge for 50 Aar ſiden. Herrens Surdeig, ſkjont ſjult og liden, Eier dog Liv: Der lod et „Bliv“!
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 113
Search Result: 109 Da vaagned Guds Kjæœmper i Fjord og Dale, Og Tungerne gloded i Sang og Tale. Dec raabtes til Synderen: „Kjend din Gud, Som nu dig kalder, og bliv hans Brud!“ En renſet Brud Stod nu for Gud Med villigt Hjerte og aabent Dre: „O Herre, hvad vil du, at jeg ſal giore ?“ Og Svaret lod: „Huſk, hvad...
Show more109 Da vaagned Guds Kjæœmper i Fjord og Dale, Og Tungerne gloded i Sang og Tale. Dec raabtes til Synderen: „Kjend din Gud, Som nu dig kalder, og bliv hans Brud!“ En renſet Brud Stod nu for Gud Med villigt Hjerte og aabent Dre: „O Herre, hvad vil du, at jeg ſal giore ?“ Og Svaret lod: „Huſk, hvad jeg bsod, Da hjem jeg for til det lyſe hgie. Hvert Knæ for mig ſkal i Stov ſig boie.“ Og Skibet gled Mod Syd afſted. Fra Norge riſte den forſte Mand Med Frelſens Budſkab til Hedningland. Aarene gaar. Med Taarer de ſaar, Og Sufkkene ſtiger: „Skal Dag et gry? Stal Sol ei ſprede den morke Sky?“ Da lod en Sang Med ſalig Klang. En Sjæl er vunden for Jeſu Tro! Ham være Pris! han lod Sœæden gro! Og ſiden kom mange Saa Ræ>erne lange Nu fylder Guds Templer og horer hans Ord Og finder Liv ved hans Naades Bord. Saa vil med Glæde Hans Pris vi kvæde J ſamlet Skare paa dette Sted, Fordi vi ogſaa fik være med. Giv Naade, Herre, At gjore mere! aar af vi træder, vi gamle graa, Saa tag iſtedet de unge ſmaa!
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 114
Search Result: 110 Misſionszeſterretninger. (Gzennem Bureau af Misſions3, New York) Medlemmer af den græſke Kirke i Japan bringer deres Born til engelſfe Misſionœærer for at dobes, naar ingen af deres egne Preſter er tilſtede. Stundom beder de om Lov at deltage i Nadveren, og blandt dem er der nogle meget...
Show more110 Misſionszeſterretninger. (Gzennem Bureau af Misſions3, New York) Medlemmer af den græſke Kirke i Japan bringer deres Born til engelſfe Misſionœærer for at dobes, naar ingen af deres egne Preſter er tilſtede. Stundom beder de om Lov at deltage i Nadveren, og blandt dem er der nogle meget alvorlige friſtne. En friſten fra London Misſionsſelſkabets Seminar i Tientſin, Kina, ſom nu ſtuderer ved det keiſerlige Univerſitet i Peking, har begyndt et Torsdag Aften Bonnemsde ved Univerſitetet. Derved brin- ger han ſyv kriſtne Studenter ſammen, og vi kan vente at hore mere fra Bonnemoderne der. For en kort Tid ſiden blev en Plakat opſlaaet i en By | Shanſi, Kina, ſom officielt befalede kriſtne at betale Skatter regelmœæsſigt til Underholdelſen af hedenſke Templer. Virkelig religioss Frihed vil fomme ſent i et ſaadant Land og med det mangen en Ryjtelſe og Strid; thi den almindelige kineſiſke Embedsmand kan ifke realiſere, at han forfolger de friſtne ved at befale gamle Sfkiffes Vedligeholdelſe. En Misſionær i Japan (A. B. C. F. M\) figer om Japaneſerne idag: „Jeg er glad ved at have Anledning til at arbeide iblandt et Folk, ſom har Evne til at forſtaa og anvende ſtore Jdeer, og ſom kan tilegne fig ſtore Jdealer. Hjertet lœngter efter at viſe ſlige Folk Jeſus Kriſtus ſom det ene ſtore Ideal og at forklare for dem hans Jdeer om, hvad Manddom er.“ Misſionœærer af Baſelerſelſkabet i Kamerun, Afrika, ſkriver om paatrængende Bonner om Lærere. „Jeg kan neppe tro,“ figer en af Misſtonœærerne, „at dette er virkelig det menneſkedrœbende, bloddrik- tende, morkeſte Afrika fra tidligere Dage.“ Det ſamme raporteres fra Congo, fra Diſtrikterne nœr Uganda, og fra portugiſiſk Dſt Afrika. Det ſtore ſorte Land holder virkelig paa at vaagne op. Den fkriſtelige Ynglingeforening begynder at vokſe paa Mada- gasfar. Mr. Ravelojaona, en af de ledende Medlemmer af Y. M. C. A., og den spverſte i Pariſer Misſionsſelſkabets Skole i Tananarivo, er nylig reift til Frankrige for at ſtudere Ynglingeforeningens Meto- der. Der er lagt Planer for en Bygning for Foreningen i Tanana- rivo, og efter nogle Maaneder, naar Mr. Ravelojaona kommer til- bage til Madagaskar vil han blive Sekretœær for den gasſiſke Afdeling af Den kriſtelige Ynglingeforening.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 115
Search Result: Ì 111 En Misſiouær ved Obihiro i Hokkaido, Japan, river: „Der er en Kirke her med 60 a 70 Medlemmer. Den gsverſte Kon- ſtabel er en alvorlig kriſten, ligeſaa er ogſaa nogle af de almindelige Konſtabler. Der er to Spondagsf\koler, hvis Antal Born er 90.“ Gjennem ſaadanne ſmaa Menigheder udover...
Show moreÌ 111 En Misſiouær ved Obihiro i Hokkaido, Japan, river: „Der er en Kirke her med 60 a 70 Medlemmer. Den gsverſte Kon- ſtabel er en alvorlig kriſten, ligeſaa er ogſaa nogle af de almindelige Konſtabler. Der er to Spondagsf\koler, hvis Antal Born er 90.“ Gjennem ſaadanne ſmaa Menigheder udover Landet bliver hele Na- tionens Overgang til Kriſtendommen forberedt. En maanedlig Avis er begyndt i Majam, tyſk Dſt Afrika. Den heder „Mbuya ya vanda vuu“, ſom kan overſættes „Ven af det forte Folk“. Sproget er lidt blandet, idet nogle Stykker er i en og * nogle i en anden Dialekt af Chagga Stammerne. Der er naturligvis iffe nogen anden end Misfionœærer, ſom vilde udtœnke og udgive det. Disſfe er Misſtonœrer af Leipziger Selſkabet. Et andet afrikanſk Mis- ſionsblad er juſt begyndt ved C. M. S.'s Misſion i Kairo. Dets Navn er „Orient og Okcident“ og er tryft paa arabiſk og engelff. Da det arabiſke lœſes fra hoîire til venſtre, har de to Sprog deres forſie Sider paa de modſatte Ender af Bladet og modes omtrent i Miodten. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Mada- gasfarmisſionen: ' : — Samlet ved Misfionær Hogſtad: JF Paſt. Fosſums Kald: Nidaros Ungdomsforening $5.49, Nidaros Smaapigefor. $2, Nidaros Mgh. Offer $5.05, Nidaros Mgh. Kollekt $3.05, Oslo Mah. $2.78, Bayfield. Mgh $5. J Paſt. Yderſtads Kald: Skand. luth. Mgh., Maſon $5.90, Veſtre Maſon | Kvf. $5. J Paſt. Opſeths Kald: St. Pauli Mgh. $8.45, Sions Mgh. $3.12. J Paſt. Hoſtagers Kald: Jron River Mgh. $2.60, Lutherſk Kvf., Calumet, Mich. $15.75, Norſk-lutherſf Mgh., Calumet $46.50, Quincy Frimenighed, Hannock, Mich. $8.20. J Paſt. E. C. Tollefſons Kald: Norſk-danſt luth. Mgh. $7.40. J Paſt. Rufsvolds Kald: Porterfield Mgh. $4.56, Vor Frelſers Mgh., Marinette, Mich. $26.15. JF Paſt. Chriſten- ſens Kald: N. Misſions Kvf., Peſhtigo $10.35, Frikirkens Mgh., Beaver $4.21, Trefoldigheds Mgh., Oconto $12.50, Zions Mgh., Peſhtigo $13.10. Tilſammen ved Misſionær Hogſtad $197.16. Samlet ved* Miſs Lydia Lar- ſon, Windom, Minn.: Georg Quawm 25c, Maria Loken $1, Martin Quam 25c, J. A. Lokken 25c, Martha Olſen 25c, M. Amonſen 25c, Mrs. Maria Ryberg 25c, L. Halas 25c, Mrs. Johnſon 25c, Mrs. Oveſon 10c, P. Mik- felſen 25c, Lydia Larſon 25c, Halfdan Larſon 25c, Maria Wheſted 25c, Agnes Larſon 25c, Clara Larſon 2ö5c, John Nerdahl 25c, Lydia Larſon 15c, tilf. $5. Samlet ved Miſs Anda Jacobſon, Montevideo, Minn.: Anda Facobſon 25c, Ole Jacobſen 25e, Linder Jacobſen 2bc, Octor Jacob-
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 116
Search Result: 112 ſen 25c, Mrs. E. Hendrickſon 50c, Mrs. John Lund 50c, Hans Lund 2öc, Martha Enevoldſen 25c, James Enevoldſen 2bc, Chriſt Enevoldſen 2>5c, Petter Hanſon 2öc, Tanke Hanſon 25c, til. $3.50. Sarkilet ved Mrs. S. _BVratager, Rocheſter, Minn. Stark Bratager 50c, Otellie Sewerts 50c, J. W. Emerſon...
Show more112 ſen 25c, Mrs. E. Hendrickſon 50c, Mrs. John Lund 50c, Hans Lund 2öc, Martha Enevoldſen 25c, James Enevoldſen 2bc, Chriſt Enevoldſen 2>5c, Petter Hanſon 2öc, Tanke Hanſon 25c, til. $3.50. Sarkilet ved Mrs. S. _BVratager, Rocheſter, Minn. Stark Bratager 50c, Otellie Sewerts 50c, J. W. Emerſon 50c, C. J. Emerſon 50c, A. Sewerts 50c, Mathea Setwwerts 50c, Mxs. Kriſten Hanſonñ 50c, tilſammen $8.50. Samlet. ved- Mrs. E. H. Emerſon, Weſt Concord, Minn.: - E. H. Emerſon $2, O. H. Thompſon 7c, N. Langemo 50c, John Aaſe 25c, Mrs. L. Pederſon 50c, M. P. Langemo 50c, A. Bygd 25c, P. Hogſeth 25c, P. Hogſeth Jr. 25c, Mrs. Tamieton 30c, G. Fennie 25c, J. O. Herſang 25c, Mrs. A. Kinſeth $1, J. O. Baar $1, S. O. Skyberg $1, M. Kinſeth 25c, L. Tuve 25c, Mxs. J. Chrislock 50c, C. C. Lawſon ö0c, Mrs. L. Lawſon 25c, Mrs. E. H. Emerfon $1.20, tilſammen $12. Ms. E. Egedahl, Elk Mound, Wis. 50c. Ved Stud. Leeland: Paul Njaa, Cooperstown, N. D. 25c; Chr. A. Brekke, Do. $1. Bethel Mgh.s Kbvf., Rocheſter, Minn. ved Paſt. A. Oſftedal $6. Scandia Kvf. ved Tillie Thorſtad, Morris, Minn. $10: Ved Lorentz Huſeby, Pi- quot, Minn.: L. Huſfeby $1, Marius Finne 50c, Ole A. Haugegjorde 25c, tilſammen $1.95: C. E. Society of Bethel Mgh., Rocheſter, Minn.“ ved Miſs Anna Hanſon $7. Stikleſtads Mgh.s5 Mandsfor. ved Jörgen O. Oks- neſs, Doran, Minn. $9. Oslo Kvf. ved Paſt. J. E. Fosſum, Aſhland, Wis. $5. Elling Nelſon, Churches Ferrh, N. D. ved Paſt. A. JF. Vartdal 5s0c. „En Misſionsven“, eFerryville, Wis. ved Paſt. C. M. Tollefſon $2. Til Barnehjemmet paa Madagaskar. Gerhard, -Clara, Gunhild og Margrethe Sæhl, Kenyon, Minn., hver 25c. A. A. Anderſon, Mekinock, N. D. ved S. N. Heſkin $10. | - J. H. Blegen, Kasſerer for Lutheran Board of Misſions. Jndhold: — Da fal de retfærdige ſinne ſom Solen i ſin Faders Rige — Jndberetning for 1904. — Aarêberetning fra Pigeaſylet for 1904. — En Zuluers Ombvendelſe, Kamp og Seier. — Hvem er Doktor Bernardo? — Ved en norff Misſionsforenings 50-Aars-Fubilœum. — Misſonsefterretninger. — Gaveforteg- nelſe, GASSEREN, a periodical, devoted to the interest of foreign missions especially in the island of Madagascar, published the 1st and 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof. Georg Sverdrup, Editor, Prof. J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. Alle Gaver til Frikirkens Hedningemisſion bedes ſendt til Prof. YV. H. Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter Folkebladets Trykkeri, Minneapolis, Minn. “
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 117
Search Result: Vrao 0 Himmeriges Rige ligner en Surdeig, ſom en Kvinde tog og ſjulte i tre Maader Mel, indtil det blev ſyret altſammen. | Matth. 13, 38. Alle Jeſu Lignelſer om Himmeriges Nige er rette Misfionstekſter, ſom ér tjenlige til at give.Tro, Haab og Kjærlighed til Guds Riges Fremgang og Seier paa ſamme...
Show moreVrao 0 Himmeriges Rige ligner en Surdeig, ſom en Kvinde tog og ſjulte i tre Maader Mel, indtil det blev ſyret altſammen. | Matth. 13, 38. Alle Jeſu Lignelſer om Himmeriges Nige er rette Misfionstekſter, ſom ér tjenlige til at give.Tro, Haab og Kjærlighed til Guds Riges Fremgang og Seier paa ſamme Tid, ſom de ogſaa mange Gange ret- ter paa vore fkjodelige og forhaſtede Tanker om, hvorledes det „har ſig med Guds Rige“. Jte mindſt er der kraftig Opmuntring til Misſionsarbeide i È Gos nelſen om Surdeigen. Det er jo ofte vanſkeligt nok at bevare Troen paa Evangeliets Seier blandt Menneſkene, naar vi ſer, hvor ſent og ſ\maat det gaar baade hjemme og ude med Hedningemisſionen, hvor liden Jver hjemme, hvor liden Frugt ude. Da er Jeſus den, ſom kan iroſte os rigeligt med al den Troſt, vi trænger. Han er ogfaa den, ſom fan tilſfynde og formane fremfor alle andre. M Hvad Troſt er der da i denne Lignelſe om Surdeigen ? Der er den rolige Forvisning, hvormed Jeſus her ſiger os, at „den ræœkker frem. Dét er jo det, Siftern: vil loffe os til at tvile paa. Hedninge- misfionen naar iffe fit Maal, figer Friſteren, Hedningerne vokſer hurtigere i Tal, end der blir Hedninger omvendte til: Kriſtus; og da maa jo Folgen blive den, at Kriſtendommen ‘aldrig rœækker frem. Men Feſus ſtaar der ſaa rolig og ſikker, alene i den hele Verden med en Tiden ſvag og vaklende Diſcipelflok og peger paa Surdeigen, ſom læœgges i 8 Maader Mel, indtil det blir ſyret .altſammen. Saaledes er det med Guds Rige; ſaaledes er det med Evangeliet og Menig- heden.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 118
Search Result: 114 Jeſus veed, at det er en liden Flok, han har ſamlet, og at den blir endda mindre i Korsfcœſtelſens Stund. Men det: ſkrœmmer’ ikke ham; ‘han kiender ‘dent Guds Kraft, ſom fommer i Arbeide, naar „Hvede- tornet falder. i Jorden - 0g dor“. Dg det er paa denñe Guds Kraft, han tror, ife paa de faa...
Show more114 Jeſus veed, at det er en liden Flok, han har ſamlet, og at den blir endda mindre i Korsfcœſtelſens Stund. Men det: ſkrœmmer’ ikke ham; ‘han kiender ‘dent Guds Kraft, ſom fommer i Arbeide, naar „Hvede- tornet falder. i Jorden - 0g dor“. Dg det er paa denñe Guds Kraft, han tror, ife paa de faa eller mange Diſciple, han har ſamlet. Der- for er han ſaa aldeles vis paa, at ſom Surdeigen rœkker til at „ſyre altſammen“, ſaa- ræ>ker Rigets Evangelium frem til, DOR Ender med ſit frelſende Vidnesbyrd. : Er der da nogen Grund for os til e være forſagte ? Nei, aldeles ingen. Derſom der i Jeſu Detuid ife blev nogen tilovers af hans Diſciple, ſom ikke forargedes paa ham, og Jeſus dug var vis paa, at netop da blev Menneſkens Spon herliggjort, ſaa han kunde drage- alle til fig, hvorledes fan da vi tvile eller forſage paa Guds Riges Seier, ſom er Vidner til, at Graven er aabnet, at Jeſus er opſtanden og opfaren til Himmelen, at Aanden er udgydt, at Diſciplene er ble- vet opreiſte af ſit Fald og udruſtede med Kraft fra det hoie, at Evan- giet er naaet frem endog til os, ſom var ſaa langt borte? Teœænk dig om, Sjœl! Har ikke Surdeigen vœæret mœægtig til at. ſyre? Eller har den miſtet noget af Kraften paa Veien? Endda dra- ges jo Sjæle ind i Guds Rige; endda frelſes jo Menneſker; endda gaar ‘ Evangeliet frem fra Folk til Folk. Og ſaa langt fra, at det er van- fﬀeligere at komme frem, at tvertimod Dsorene ſpringer op overalt, og de for lukffede Lande: modtager Evangeliets AE 0g begyn- der at lytte til Sandheden fra Gud. Nei, Jeſus har ike taget feil: Guds8 Rige har Surdeigens Art, og det rœ…ter frem, om det end ſer umuligt ud. Umuligere, vanfke- ligere, mere fortvilet end i Korsfœſtelſens Stund kunde det dog aldrig ſe ud. Jeſus troede da, ſkal ilfe vi tro nu? __ Fo, vi ſal ikke alene tro, men ogſaa i Troén vinde Kraft til Ar- beide. Og ogſaa dette er Jeſu Mening med Lignelſen om Es at Guds Riges Sag ſkal fremmes ved alle friſtnes Arxbeide. Thi Surdeigen arbeider j jo „af fig ſelv“; der er en Gjæring i den, ſom- arbeider ſig ind i Melet overalt, hvor det kommer i Bergsrelſe med den. Gradvis \ſyrer den altſammen; og det Mel, ſom ſyres, ſyrer ater andet Mel, ſaa det E ife, + llas der er E Mel til- bage.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 119
Search Result: 115 - Saaledes med Menigheden, ſom paa hin forſte Pintſe efter Him- melfarten modtog den Hellig-Aand; det er den, ſom er afbildet ved den lille Surdeig, ſom blev ſkjult i ſaa ſtor Mœngde Mel. Thi den. Haandfuld Diſciple, ſom udgjorde den forſte aandsfyldte Menighed, den var dog virkelig...
Show more115 - Saaledes med Menigheden, ſom paa hin forſte Pintſe efter Him- melfarten modtog den Hellig-Aand; det er den, ſom er afbildet ved den lille Surdeig, ſom blev ſkjult i ſaa ſtor Mœngde Mel. Thi den. Haandfuld Diſciple, ſom udgjorde den forſte aandsfyldte Menighed, den var dog virkelig forſvindende ſom en Draabe i Havet i Sammen- ligning med. Joders og Hedningers utallige Mangfoldighed. -Men der var Aand, Guds egen Aand, i disſe Mœnd og Kvinder, og de tog uforfœrdet fat paa det Arbeide, ſom Aanden drev dem til. Og det gik frem. Hvor en kriſten arbeidede og vidnede og led Forfslgelſe, der blev det ſnart flere. Uden ‘at have \œærſkilte Misſtonœærer, mis- fionerede de alle — efter Surdeigens Art óòg Maade. Og naar de ife raf længer med fit perſonlige Vidnesbyrd, ſaa ſendte Menigheden ud Misſionœrer, og ſaaledes gik Guds Rige frem fra By til By, fra Land til Land, en fredelig Erobring, ſom ikke lod ſig ſtánſe ved noget Middel. Som Surdeigen ikke er til noget andet end at ſyre Melet, at det kan blive ſmageligt Brod, ſaa havde iffe disſe fkriſtne nogen an- den Opgave for ſit Liv end Guds Rige og dets Frèmme blandt Men- neſkene. De levede for denne Sag, derfor var de tjenlige Redſkaber i i Herrens Haandò, ſom han brugte til at udr ette ſtore Ting. Har vi den rette Art? Misfſionerer vi ES Thi det er jo Surdeigens Art. ü | Der er ſaa mange Maader, hvorpaa Meuneftene prover at vœre med eller fanffe rettere at ſlippe fra Misſionsarbeidet. Men der er fun en Maade, ſom er den rette. Derſom en Mand er med i et Misſionsmsdé en Gâg eller to om Aaret og giver 25 Cents eller en Dollar til Misſfionen, og hans Virke for Misſionen baade begynder og flutter der, ſaa er det vel mere en Maade at ſlippe fra Misſionen end en Maade. at vœre med î dens Arbeide. _ At alle kriſtne ſal vœære virkſomme hele T Tiden for Guds Riges Sag og dets Udbredelſe i Verden, det er Jeſu Vilje, og det er hans Mening med Lignelſen om Surdeigen. Staa derfor ikke og ſe paa, at de andre arboider: fom ſelv og væœr med! Det er Kjœrligheden til Gud og til Jeſus, til Sjælene, ſom er bundne i Synden og dog loskjobte med Jeſu Blod, ſom der ſpsrges efter. Det er Kjœærligheden, ſom misſionerer, den Kjœærlighed, fom __Guds8 Aand virker i hver. den, ſom frelſes ved Troen. Og hvor denne Kjœærlighed findes, der virker den hele Tiden, Nat og Dag, Aar ud og
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 121
Search Result: 117 haú. Jeg maa forſt hore, hvad Far vil ſige. Og gid jeg fik Lov! Neſte Dag er han tung og ſtuds; han faar det ikke til at med- ‘ dele ſig til nogen, og han ſoger igjen at ſlaa Alvorstankerne fra. ſig. Han vilde gjerne gaa og tale med Misſionæren; men han beherſker ſig; der er noget i hans...
Show more117 haú. Jeg maa forſt hore, hvad Far vil ſige. Og gid jeg fik Lov! Neſte Dag er han tung og ſtuds; han faar det ikke til at med- ‘ dele ſig til nogen, og han ſoger igjen at ſlaa Alvorstankerne fra. ſig. Han vilde gjerne gaa og tale med Misſionæren; men han beherſker ſig; der er noget i hans ſtolte Natur, ſom byder imod, og' den ſamme Folelſe griber ham, naar han faar Lyſt til at bede. Hans Modſtand er igrunden brudt; men han vil ikke tilſtaa det for fig ſelv engang. En Jde ſlaar ham. Han vil reiſe langt bort, gjemme ſig vœk for Slegt og Venner, ſoge Arbeide nede i en af Byerne, mmodtage Under- visning der og komme hjem ſom kriſten. Hans gamle Far bliver overrafſket af Sonnens pludſelige Anfald af Energi og Arbeidslyſt. Hvad vil vel drive Gutten til at ſoge Tje- neſte, naar man ikke ſpecielt trænger Penge hjemme? Den unge Mand nœvner imtet om, at han vil lœære eller blive kriſten; men Gam- len har med ſine Falkegine opdaget, hvad- der ligger bagenom. Han har jo hort, at Gutten har vœret flere Gange paa Misſionsf\tationen i det ſidſte. Uden Omſvob gaar den gamle lige paa og ſporger, om Gutten vil ſvige ſit Hjem og ſin Slegt for at blive kriſten ? Gutten er uſikker i ſine Svar, ſaa. Faderen forſtaar, hvor han har. gam. Han tordner da ogſaa med en Gang Iss mod ſlig bornert Fana- tisme, lig Svig og Forræderi mod Fœdrenes Tro, ſlig Skam og Mig nedrigt Frafald fra SlTegt og Venner. Gutten œgges nœſten til Trods, men tier bom ſtille. „Du ſvarer mig ife? Altſaa har jeg dog Ret. Jeg har ventet paa det; men det ſal du dog vide, du fal være ſom en fremmed Fant for mig, om du bliver kriſten. Kom aldrig tilbage hid. Kvæget giver jeg dine yngre Brodre, du faar ikke ſaa meget ſom en ſtakkars Gjed engang, og naar dine Soſtre giftes bort, og den ene Koæghjord efter den anden fgres hjem til Gaarden, ſaa ſkal dog ife du frafaldne For- rœder ſmage noget af det. Du tier fremdeles? Gaa, gaa! jeg vil ikke ſe dig mere. Og dræber din Mor ſig af Sorg over dig, ſaa ve dig for Fœdrenes Aander.“ Den unge Majola finder det raadeligſi at fortræœkke, for Gamlen bliver endnu mere raſende. Han mumler noget om, at han ſelv jo intet har ſagt om, at han vil. blive kriſten; men hvis han MOE af- gaarde paa den Vis, kan det blive et Sporgsmaal. ' Moderen, der med Gru har ventet paa det endelige Sonia lober ſtortudende efter fin Son.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...