Search results

(120,701 - 120,720 of 124,314)

Pages

Title: Gasseren 1905, Page 174
Search Result: 170 og da fal vi glæde os ſammen, disſe vore brune Venner og alle F og alle vi, ſom var med at ſtro-Sœden ud. EA | Kjeærlig Hilſen fra eders i Daguy Johnſon. - (M. f. Kv.) Den lille Gut i Beſpisningsunderet, Joh. 6. Er det ikke merkeligt, at blandt de mange Tuſinder derborte | Lrfkenen var der...
Show more170 og da fal vi glæde os ſammen, disſe vore brune Venner og alle F og alle vi, ſom var med at ſtro-Sœden ud. EA | Kjeærlig Hilſen fra eders i Daguy Johnſon. - (M. f. Kv.) Den lille Gut i Beſpisningsunderet, Joh. 6. Er det ikke merkeligt, at blandt de mange Tuſinder derborte | Lrfkenen var der blot en liden Gut, ſom havde Brod med? Apoſtelen Andreas8's Dine ſpeidede bekymret udover Skarerne. Da opdagede han den lille Gut. Mangt et bekymret Andreasblik ſpeider idag udover Skarerne. Det er deres, ſom ſtaar i Spidſen for den fkriſtelige Kjœrligheds- virfſomheds forfkjellige Foranſtaltninger. Det ſynes -ſaagodtſom umutligt at holde Liv i disfe i de nuværende trange Tider.*) Diet vendei ſig mod de rige og formuende, — de har allerede givet, hvad de ſhnes, de fan afſe, og de beſtormes med Krav i disſe Tider. Der et de!1for intet at faa. Men hvor ſkal de ſaa vende ſig hen ? Til dem ſom gaar- Andreas-Erindet i disſe Drkentider, er den lille Gut et Fingerpeg fra Herren om, at de ſal vende ſig til de maa, de ringe og fattige. Er der da ogſaa idag nogen ſaadan „liden“ ſom har noget? Der er’ jo bare Knaphed og Mangel og Nod hos Smaafolk i disſe Tider. Den lille Gut derude i Lrkenen var viſt ogſaa ſulten efter den lange Vei. Han trœngte nok vel Brod ſelv. Jfkkedeſtomindre gav han villig alleſammen til Andreas, da denne forlangte dem. Vi onſker dem, ſom gaar Andreas's Erinder i denne Tid, at de maa opdage nogen ſaadan „liden“, ſom gjerne udleverer det lille, han har, tiltrods for at han ſaa vel kunde træœnge det ſelv. Og der er ingen Tuil om, at ſaadanne er at finde. Der er en Erfaring, ſom ſtadig paany gjores paa dette Omraade: mindſt Evite, ſtórſt Hjertelag._ Men ſaa onffer vi ogſaa dem, ſom finder ſaadanne, Andreas's *) Dette Stykke er taget fra et norﬀ Blad, og Tiderne er trange i Norge, naar Kornpriſerne er hoie; lad os ikke glemme det, náar vi hár gode Aar og hgoie Priſer paa vore PLO,
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 175
Search Result: 171 Tro. De ſidder foran de ſtore Udgiftshudgetter; ſaa kommer der en med ſtort Hjertelag, men en liden Gave. Ja, det er kiœært, men —, Andreas ſaa paa de fem Brod og ud over de fem Tuſen Menneſker og ſagde: „Hvad er det til ſaa mange?“ Men han bragte dog Brsodene til Jeſus. Vi onfker hine den...
Show more171 Tro. De ſidder foran de ſtore Udgiftshudgetter; ſaa kommer der en med ſtort Hjertelag, men en liden Gave. Ja, det er kiœært, men —, Andreas ſaa paa de fem Brod og ud over de fem Tuſen Menneſker og ſagde: „Hvad er det til ſaa mange?“ Men han bragte dog Brsodene til Jeſus. Vi onfker hine den Tro, at de kan gjsore ligedan. Men vi sgnfﬀker dem en ſtorre Tro, ſaa ſtor, at de figer: „Nu Gud- }elov, er vi hjulpne!“ Dette ſagde ikke Andreas. Men han burde have ſagt det, og han angrede vel ſiden, at han iffe ſagde det. ; Og ſaa et Ord til dig, ſom er ſom hin lille Gut med Brodene. Du har H$jerteláget, men tor ligeſom iffe give fra dig det lille, du har. Tror du den lille Gut blev glemt ved Beſpisningen? Blev han gaaende igjen ſulten, naar de „fem Tuſen Mand foruden Kvin- der og Born“ fik ſpiſe ſig mæœtte? Tror du, du ﬀal blive glemt, om du overlader Herren det, du har? Og endnu et: Hvordan ‘havde det gaaet, om den lille Gut, gre- ben af Medlidenhed med de mange hungrige, havde begyndt ſelv at uddele ſine fem Brod? Hvor mange var da bleven mœættet? Feoler du Trang til at ofre det lille du har, ſaa glem endelig ikke at give | det til Herren og lade ham beſorge Uddelingen. Der er ogſaa “idag jaa mangfoldige udſtrakte Hœnder. Gaa ind til din Gud, udss -dit Hjerte for ham og ofre ham din Gave, ſaa |f ſender han en Andreas, ſom kommer og henter den til ham. Vi hsorer ikke mere om den lille Gut. Det er forſte og ſidſte _ Gang, vi hogrer om ham. Det er ogſaa blot i et eneſte Vers, han omtales. End ikke hans Navn berettes os. Mon der var nogen af dem i Srkenen, ſom efter Beſpisningen kom og ſagde til ham: „Det var da rigtigt godt, at du havde taget Brodene med; ellers ved. vi ike, -hvordan det ſulde gaact!“ — Vi haaber at ſaa ikke var Til- fœældet. Vi haaber, at de glemte Gutten for Herren. Vil ikke du ogſaa gjerne forblive uomtalt og glemt for Herren? Ogſaa om du ikke ſom den lille Gut med dine egne Line faar ſe, hvad. han gjor. med din Gave? Dog ogſaa du fal faa fe. Og jo mere du faar Naade til. at give ham alt, deſto mere ſal du faa ſe. Det er forſt, naar du ingenting har igien, at Herren fan begynde a giore Undere. Mon vi ikke træffer den lille Gut igjen ved den ſtore Beſpisning deroppe i Himmelen? Vi har Grund til at haabe det. Fik ikke hans Barneſjæl et uudſletteligt Jndtryk af det, han hin Dag var
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 176
Search Result: 172 Vidne til? Mon ikke han, ſom ſaa, hvad det forte til, at han gav den Herre Jeſus ſine fem Brod, ogſaa ſiden gav ham Gave paa Gave, til han havde givet ham ſig ſelv? Ja, her ſtaar vi foran en hellig Hemmelighed. Ved œrlig og barnlig at give den Herre Jeſus det du har, kommer ogſaa du ſtadig...
Show more172 Vidne til? Mon ikke han, ſom ſaa, hvad det forte til, at han gav den Herre Jeſus ſine fem Brod, ogſaa ſiden gav ham Gave paa Gave, til han havde givet ham ſig ſelv? Ja, her ſtaar vi foran en hellig Hemmelighed. Ved œrlig og barnlig at give den Herre Jeſus det du har, kommer ogſaa du ſtadig paany til mere og mere helt og fuldt at hengive dig ſelv til ham, og ſaa gjor han ſine Undere — iffe blot med dit, men med dig ſelv, det Under over alle Undere, ſom forſt fal ligge aabent og flart for dig den Dag, naar ogſaa du OIE Plads ved det ſtore Béſpisnings8bord deroppe, : : I. J- : („Fra Landeveien“).- Dra | vore Misſionerer. Dr. Dyrnes river den 20de Marts: “ Seg har nu begyndt med Grundmur til Kirke, hvortil Tegnander i Duluth har leveret Tegning; har ogſaa ſamlet mange Materialer For Aſylet, men har ikke begyndt at bygge; her er nok en Del Ar- beidsfolk paa Pladſen; men vi har ikke gjort Kontrakt endda, thi vi _ venter flere fra Jndlandet. “ Siden ſidſte Fredag har jeg kjobt over 200 Haardvedplankfer til Aſylet. "Regnet er heller ikke rigtig over, ſaa det er næſten fortidlig at faa gjort noget af Byggearbeidet. Det fommer nof. Forleden Uge havde jeg en betydelig Reduktion i Lærerfſkolen, idet jeg ſendte bort 7 Elever for Haniprogning. Jeg har ſaalœnge advaret i Ord mod denne Laſt, ſaa jeg troede engang, at den var udryddet fra vor Midte; men det har gaaet i Hemmelighed, indtil de ſtakkels Trœælle blev i ſaadan Tilſtand, at det ikke godt kunde ﬀjules. To af de bortſendte var dog iffe ſaameget ﬀfyldige i Rog- ning, men de forſogte at giore Oprsr, forat jeg ikke ﬀulde vove at ſende de \ﬀyldige bort fra Skolen; derfor lod jeg ogſaa de to gaa med. Nogle har nu forſogt at faa komme tilbage igjen og ſiger, at de angrer og omvender ſig, men for Gasſerne er det altid let at vende fig baade frem og tilbage, ſaa det er bedſt, at de faar ſtaa udenfor og viſe Omvendelſens Frugter. Misſionen fan ikke underholde \ligt. Forreſten har jeg lidt ſaa megen aandelig Pine over disſe Laſtens Treælle, at jeg vil ikfe ſtrafs have dem her igjen.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 177
Search Result: Hi- eg har været paa. Tongobory i Svaebelag og i Bara i Mis- ſionsanliggende i i denne Maaned, Oprporet ader os adfkilligt i Bara for nærværende. JF J Januar maatte vi nedlægge en Del af Arbeidet, tog det ſaa op igjen i Februar; men forleden Uge maatte nogle af Leœrerne flygte fra ſine Byer igjen...
Show moreHi- eg har været paa. Tongobory i Svaebelag og i Bara i Mis- ſionsanliggende i i denne Maaned, Oprporet ader os adfkilligt i Bara for nærværende. JF J Januar maatte vi nedlægge en Del af Arbeidet, tog det ſaa op igjen i Februar; men forleden Uge maatte nogle af Leœrerne flygte fra ſine Byer igjen. To hvide Underofficerer og nogle andre militære blev nylig drœbt. Blandt Antamboloerne er der ſligt Had til adelsfgpdte, ſiden Befitory og hans Brsdre blev forviſte til Ste. Marie, at vore prinſelige Leœrere har maattet ned- lægge Arbeidet. Jeg fal dog ſnart fylde Pladſen med andre, ſaa Skaden er ikke. ſaa ſtor. Folkets mislykkede Forſog paa at vinde “ Frihéd gjennem Oprsor vil forhaabentlig blive for nogles Vedkom- mende ialfald et Middel til at bevœge dem til at ſoge den virkelige Frihed,ſom kun Herren fan give. | Paſtor Jerſtad river den 19de Marts: ' Det nye Station8hus nœrmer ſig nu ſin Fuldendelſe; der gik til 56,000 Murſten; til Tagtœkning gaar der omtrent 20,000 Tegl- ſten foruden Jernplader, ſom er lagt over en Del af Taget. Tegl- \tenene holder iffe tæt, naar Regnet kommer med' Vind, ſom driver det ind under Teglſtenene, ſaa at jeg har maattet læœgge Jernplader over Soveværelſerne, forat kunne ligge tort. Kontraktorerne har tjent meget lidet paa dette Arbeide, knapt nok Maden for nogles Del. Skjont Huſet ikke er ganſke fœrdigt, er det dog et ſtort Frem- ſﬀridt at vœre der i Forhold til det gamle Græshus. Det er et ſvare Strœæv at holde paa at bygge med disſe Gas- ſere, der altid maa efterſees noie, om iffe deres Arbeide ſal blive daarlig gjort. Det tager baade Tid og Kræfter; men ſaa er det M en Lærdom baade for.os og dem. “_Hvad Ordets Prædiken eller Arbeidet med Evangeliet angaaxr, ſaa gaar det ſom almindeligt. Det er Fald og Opreisning, Modgang og Medgang; det gaar mellem Tro og Vantro, Frygt og Haab. - Dag- gryet. kommer ſent, fordi vi har forlidet Tro, Haab og Kjeœrlighed, uden hvilke vi intet udretter mod Hedenſkabets Morke. Men i egen Fattigdom og Usſfelhed lœrer vi at let vort Haab aldeles til Jeſu Kriſti Naade.. ' Oprsoret nœrmer ſig oſtenfra. Nys blev to franfſke Sergeanter dræbte i Kampen mod Oprsorerne,- ſom var ſamlet i en Styrke paa 200. Give Gud, at det iffe maa komme hid. Det vilde være en
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 178
Search Result: 174 Ulykke for vort Arbeide, — ſlig ſtaar det ialfald for os. Vore kriſtne er jo for det meſte unge baade i Alder og i Tro, og der vilde nok vœære dem, ſom ſvigtede ſin Tro heller end at udſœætte ſig for Fiender- nes Forfslgelſe og Forhaanelſe. Jmidlertid ſtaar alt i Guds Haand; han ved jo at...
Show more174 Ulykke for vort Arbeide, — ſlig ſtaar det ialfald for os. Vore kriſtne er jo for det meſte unge baade i Alder og i Tro, og der vilde nok vœære dem, ſom ſvigtede ſin Tro heller end at udſœætte ſig for Fiender- nes Forfslgelſe og Forhaanelſe. Jmidlertid ſtaar alt i Guds Haand; han ved jo at vende det onde til godt. Bed for os i disſe for Arbeidet ſaa kritiſfe Tider! Spoſter Karoline Unhjem ſkriver, at-de tre Smaapiger, ſom blev optagne i Aſylet i Februar, blev dobte den 19de Marts; den œldſte fik Navnet Gunhild, den nœſte Magdalena og den tredie Eliſabeth. Boganmeldelſe. Korsmerket paa Madagaskar. Af J. J. K. Fletcher, overſat fra En- gelſk af Andreas Helland. : Denne Bog er ſkrevet af en amerikanſk, Preſt, ſom med megen JInteresſe og Flid har fulgt Misſionens Hiſtorie i Verden, og ſom ſœr- ilt har ſtuderet Kriſtendommens Fremgang paa Madagaskar. Bo- gen er overſat til Norſk af vor egen Paſtor Helland, ſom er alle „Gas- ſeren“s Lœæſere ſaa vel bekjendt. Bogen indeholder en Skildring af Brydningen mellem Hedenſkab og Kriſtendom paa Madagaskar i de ſidſte 100 Aar. Denne Kamp mellem Lys og Mgorke er af en overordentlig Jnteresſe, fordi den viſer os Guds Riges Vilkaar med Modſtand, Forfslgelſe og Seier fra vor egen Tid og paa en Valplads, med hvilken mange af os er mere fortrolige end med hin forſte blodige Mark, hvor Evangeliet udkjæmpvede Kampen med det hedenſke Romerrige. Enhver, ſom med Eftertanke læœſer Fletchers Bog, vil uundgaaeligt ſtyrkes i Troen paa Evange- - liets Magt til at overvinde Verden og gjennemtrænge alle Folk. Samtidigt vil man faa meget Kjendſkab baade til gasſ\iſk Hedenſkab og ſociale, folkelige og politiſke Forholde i det hele. Vi er overbeviſt om, at Paſt. Helland har gjort en meget god- Gjerninrg ved at overſœtte denne Bog paa Norſk. Jntet Folk er mere intere8ſeret i Madagaskars aandelige Liv end vort eget, ſom har bi- draget meſt af alle til Kriſtendommens Udbredelſe paa Sen; og en _ſaa intere8ſant og underholdende Bog ſom Fletchers bor ogſaa blandt os finde en ſtor Udbredelſe. Bogen er nu at faa kjobt i Frikirkens Boghandel, og vi tor trygt ſige, at ingen, ſom kjober og lœſer den, vil
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 179
Search Result: 175 foele ſig ffuffet eller angre paa de Penge og den Tid, fom han har an- vendt derpaa. | : e Gud har givet vort Folk og vor Kirke et ſaare velſignet. Arbeids- felt paa den fjerne Hedninges, og jo mere vi lever og virker for dette, deſto bedre Arbeide faar vi gjort, og deſto mere Velſignelſe...
Show more175 foele ſig ffuffet eller angre paa de Penge og den Tid, fom han har an- vendt derpaa. | : e Gud har givet vort Folk og vor Kirke et ſaare velſignet. Arbeids- felt paa den fjerne Hedninges, og jo mere vi lever og virker for dette, deſto bedre Arbeide faar vi gjort, og deſto mere Velſignelſe kommer tilbage over os ſelv derfra. Lad os prove paa alle Maader at blive kfiendt med Land og Folk og- Religion paa den ®©, hvor vi har ſaa ſtore aandelige Jnteresfſer. GeorgSverdrup. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne fvitteres herved for folgende Bidrag til Madaga3- karmisſionen: Samlet ved Mrs. O. JF. Gilbertſon, Atwater, Minn.: O. J. Gilbertfon $1, Ruth Gilbertſon 10c, en Misfionsveninde 50c, Mrs. Johnſon $1, Min- nie Nelſon 50c, Mrs. J. H. Anderſon $1, Mrs. Ole Nelfon 50c, T. C. Pe- terſon $1, Peter Larſon $1, Mrs. Nils Nilſon 50c, Mrs. Karen Hanfon 50c, Marie Gilbertſon 50c, tilſammen $8.10. Mrs. Larſon, Elk Mound, Wis. ved Paſt. Chr. Jorgenfſon $5. R. H. Gunderſon, Royalton, Minn. 50c. Abel Eldevik, Shevlin, Minn. 20c. M. A. Munſon, Badger, Jowa $1. Mrs. W. Wold, Glyndon, Minn. 50c. Y. O. Sæther, Windſor, Minn. 50c. Smaapigefor. „The Cheerful Workers“ ved Mrs. Clara Skonnord, Melford, S. D. $6.05. .Six Mile Grove Mgh. ved Miſs Eline Hanſen, - Benſon, Minn. $40. Jmmanuels Kvf., Bethania Mgh., Galchutt, N: D. ved Paſt. Helſeth (til Jerſtads Hus) $10. Samlet ved T. T. Grosland, Lake Mills, Jowa: Erick Hanſon $1, Hans Hanſen $1, Ubenævnt $4, T. G. Grosland $1, tilſ. $7. Samlet ved Mabel Ssoreng, Kent, S. Dak: ‘Olai Skaim $1, Jngeborg Skaim 50c, Bergitta Skaim 25c, John Spreng $5.50, Mary Sgoreng $1, Magnild Orſon $1.25, Lewis Olſon 50c, Johan Grotta 3öc, Anna Skogſtad 25c, Joſie og Alfred Skogſtad, hver 25c, Ella og Jenny Spreng, hver $1, May Peterſon 25c, Martin Ssreng 25c, Alfred og Letwwis Spreng, hver 40c, Mabel Spreng 60, tilf. $15. Samlet ved J. J. Berge, St. Anthony Park, Minn.: YJ. J. Berge $1, Jver Huſeby 50c, Thomas Hu- ſeby 50c, Arina Evenſon $2, Sopbia Brevig $1, S. J. Berge 25c,. John Jor- genſen 25c, Jennie Anderſon 50c, Louiſe Nelſon 50c, Margarete Anderſon 50c, O. M. Allen $1, Nils Anlund 25c, Carl Olſon 25c, O. H. Anderſon 50c, Bethesda Kvf. $5, tilſ. $14. Samlet ved Prof. H. N. Hendrickſen, Min- neapoli3, Minn.: H. N. Hendrickſen $1, Mrs. Bratlie 25e, Y. M. Mikkel=- ſon 1$, Mrs. Be 25c, tilſ. $2.50. Samlet ved Miſs Casſie Johnſon, Anacortes, Waſh. : Jacobſon 2c, E. Johnſon 50c, Ole Gregorſon sö0c, Emma Johnſon obe. Y . Jorgenfon 50c, Ole Borgeth 50c, Albert Hugland 2bc, John Chriſtenſen Oc, Alfred Hugvik 50c, T. L. Chriſtenſen 50c, Guſt _ Chriſtenſen 50c, Alfred Bjorn 50c, Hans Hugvik De; Chriſt Arneſon 50c,
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 180
Search Result: “Mrs. A. Johnſon À $6.25. Frikirkens Madagaäskarforening ved Ole Stvenſon, Hazel Run $11.18. Lars Chriſtianſon, Webſter, Minn. -$1.. O. J. Nyhus,- ChipÞëwa Falls, Wis. ved Prof. S. O. Severſon $5. Halot- Konf. Offer i- Lincoln Mgh., Madelia, Minn, ved Paſt. H. O. Ca3- perſen $7: Indſamlet ved...
Show more“Mrs. A. Johnſon À $6.25. Frikirkens Madagaäskarforening ved Ole Stvenſon, Hazel Run $11.18. Lars Chriſtianſon, Webſter, Minn. -$1.. O. J. Nyhus,- ChipÞëwa Falls, Wis. ved Prof. S. O. Severſon $5. Halot- Konf. Offer i- Lincoln Mgh., Madelia, Minn, ved Paſt. H. O. Ca3- perſen $7: Indſamlet ved Misſionær Hogſtad: JI. H. Elſtad $5, N. P. Nelſen $1, Ed. B. Jakobſen 50c, Ole Jakobſen $1, Guldbrand Olſen $1, E. H. Gros3man 50c, Jakob Pederſen $1, Henrik Anderſen 50c, G. A. Rieke $1, Ole F. Mundahl 75c, Frik Jverſen 50c, Hans Wangſeth $1, Ssren - Korsmo $1, Ole Kvam $1, Herman Nilſen $1, Anders L. Næsſeth $1, Gu1- der Nesburg 50c, Ole J. Boum $1, Hans Boyum $1, Johnny Jakobſen 50c, _ John O. Jakobſſon $1, N: J. Olſon $1, en Ubenævnt $1, Prof. H. E Elſtad $1, John Lunde $1, Mrs. Hans Gumpolen $2, Anders Hanſen $1, J. Brand- jord $1, Andreas R. Vigen 50c, Mathias Kelly $1, Geo. O. Steen $1, E. S. Fohnſon $1, E. M. Kelly 50c, Jngebrigt Larſon 50c, J. P. Peterſon $1, Ole Kelly $1, W. F. Rieke 50c, H. Sander $1, Ole Nilſon $1, O. A. Olſon 50c, Mrs. Chriſtoffer Thompſon $1, Jngebrigt Thompſon 45c, Oscar Schott 30c, Ole Hagevold 80c, Mrs. K. Hamrum $1, Anders Hatleſtad 25c, John O. Hogſtad $5, A. J. Olin 50c, John Thompſon $2.50, Kollekt i Zions Kirke $2. Tilſ. $53.05. ' : Til Barnehjemmet paa Madagaskar: Samlet ved Palma Holt, Clark- field, Minn. $1.25, Erick Erickſon, Blanchardville, Wis. 10e. : J. H. Blegen, Kasferer for Lutheran Board of ME JIZndhold: — Din Tro er ſtor; dig ſke ſom du vil! — Fra Arbeidet blandt de Spedale. — “Herrens Diſciple.“ —. Den lille Gut i Beſpisningsunderet, Ah 6. Fra. vore Misſionærer. — Boganmeldelſe. —Gavefortegnelſe. ; _„Gasſeren“, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens Interesfe og redigeret af Prof. Geórg Sverdrup, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto_ ibe- regnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe:. Gasſeren, Augsburg Sena Mead OS Minn. RES pa GASSEREN, a periodical, devoted to the interest of foreign missÍons ‘especially in the island of Madagascar, published the 1st and 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof, Georg Sverdrup, Editor, Prof. J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance, Address: Gasseren, Augsburg RS Minneapolis, Minn. ff —_ Alle Gaver til Frikirkens Hedningemisſion bedes fendt til E I. 6. © Blegei, Augsburg Sena Minneapolis, Minn. Entered’ at the Post-Office at Minneapolis, Minn. ‘as aA ias ‘matter Foltebladets Trykkeri, Minnéapolis, Minu.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 181
Search Result: zasseren. No. 12 | Minneapolis, Minn., 17de Juni 1905. - | ôte Aarg. teoria RESTI EEROETAE En aaben Dor. Se, jeg har givet dig en aaben Dor! Aab. 3, 8. Herren er den, fom har Davids Ngogle, ſom lukker op, og ingen lukker til, og lukfker til, og ingen lukfer op. Og det er han, ſom for fin Menighed...
Show morezasseren. No. 12 | Minneapolis, Minn., 17de Juni 1905. - | ôte Aarg. teoria RESTI EEROETAE En aaben Dor. Se, jeg har givet dig en aaben Dor! Aab. 3, 8. Herren er den, fom har Davids Ngogle, ſom lukker op, og ingen lukker til, og lukfker til, og ingen lukfer op. Og det er han, ſom for fin Menighed har ſat en aaben Dor fra Begyndelſen af. “ Alle Ting har Herren ſtyret ſaaledes nedigjennem alle Tider af vor Slegts Hiſtorie, at der altid har vœæret en aoben Dor for hans Evangelium og hans Menighed. Aldrig har det været muligt for Verden at lukfe Guds Ord og Guds Rige ude paa ſaadan Maade, at ikfe Ordet funde præœdikes og Riget gaa frem i Verden. Jodeſolket provede at ſtenge Doren, naar det korsfeſtede Serlig- : hedens Herre, lagde hans Legeme under en ſaare ſtor Sten og ſatte Segl derpaa. Men jo ſtorre Jodernes Triumf ſyntes at være, deſto ſtorre var i Virkeligheden Jeſu Seier: thi den faar ſtorſt Seier af alle, ſom vinder over Ded og Grav; og Rigets Evangelium vandt - torre Fndgang hos Joderne efter Jeſu Opſtandelſe og Aandens Ud- gydelſe end nogenſinde. : Dg da Jodefolkets Dor ſtœngtes for Evangeliet, oplod Serben _Hedningernes Der, og det ſtore romerſke Rige blev Menighedens Misfionsmark, og trods bitter Modſtand og blodige Forfolgelſer ſtod Dog Dsren aaben, og ingen kunde lufkke den. Og ſiden ned igjennem Kirkens Hiſtorie har Hedningernes Dor endnu aldrig vœret ſtæœngt for Guds Menighed. Misfionsmarken har ſtrakt ſig vidt 99 ‘bredt ud rundt- omkring Menigheden, og det make- : doniſke Raab: Kom over og hjælþp os! har lydt over fra Heden- abet til Kriſtenheden tydeligt nok for alle, ſom havde aandelige Dren til at hore og aabne Sjerter til at fole Hedningeverdenens Jammer- rig. : Der har desværre været Tider, da ſtore Dele af Kriſtenheden har været ſaa yderligt forkomne, at de hverken har hort Serrens Kald eller
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 182
Search Result: 178 Hedningernes Nsodraab, ei heller agtet paa Dorene, ſom Herren ſatte aabne; men der har fiden den Hellig-Aands Udgydelſe over Diſcip- lerne aldrig vœret Dag paa Jorden, da der ikke var Adgang til at rœ>ke Hedningerne med Jeſu Kriſti Evangelium. Derſom det har gaaet ſmaat med Guds. Riges...
Show more178 Hedningernes Nsodraab, ei heller agtet paa Dorene, ſom Herren ſatte aabne; men der har fiden den Hellig-Aands Udgydelſe over Diſcip- lerne aldrig vœret Dag paa Jorden, da der ikke var Adgang til at rœ>ke Hedningerne med Jeſu Kriſti Evangelium. Derſom det har gaaet ſmaat med Guds. Riges Udbredelſe, ſaa er Grunden dertil denne, at de kriſtne har havt ſaa lidet Aand og Tro, at ‘de ikke har vovet at gaa frem, hvor Herren lagde Veien aaben for dem. Det er paa vor Side, ikle paa Herrens, Feilen har været, naar den aabne Der ikfe er bleven benyttet. : Hvad er det vel, ſom hindrer Evangeliets Fremgang paa Mada- gasfar uden vor Mangel paa Jver og Aand? Dsgorene aabnes, efter- hvert ſom Evangeliet gaar frem. Det ſer ſaa ſtœngt og lukket ud ſom Bjerget; men kommer bare Herrens Sendebud nœrmere den \tœngte Dsor, ſom det ſyntes, og han banker paa den med Bonnens Stav, ſe bare, ‘om. den ifke ſpringer op! Se bare, om der ikfe blir Vei! Har ikke Sydhavsgernes vilde Menneſkeœdere og Afrikas grufſomme Ne- gerſtammer givet Misfionærerne og Evangeliet Rum? Stundom foſtedéè det vel Menneſkeliv at finde frem til hedenſke Folkeſlag med det glade Budſkab; men Budſkabet kom frem, om der var nogen, ſom maatte falde forat bane Vei, og N ſprang oþÞ, hvor Blodet flod. Og nu ſtaar Doren vid aaben for os i vor Misſion paa Madagas- kar. Det er paa underlig Vis, det er ſandt; men det er af Herren. Og han handler ofte underligt. Det katholſke Frankrige med ſine fritœnkerſke Politikere holder Doren. oppe for de proteſtantiſke MiZ-= ſioner. Og medens de indfodtes Hjerter ſaarés og forbitres ved de fremmede Embedsmænds Haardhed, vender :de ſig med Sym- pathi og Haab til dem, ſom arbeider iblandt dem med Guds ſalige Evangelium. : Ja, ſandelig er Dorene aabne for os til at prœdike Srelfen af Naade for de arme Syndens Træœlle. Og ikke ſal den ſtænges, ſaa lœnge vi befindes tro. Thi Herren forbarmer ſig over de lidende Hedninger, og han ſér til dem i deres Nod. Han giver dem en aaben Dsr, ſaa de fan gaa ind i Guds Rige, og han giver o8.en aaben Dsor, ſaa vi kan bringe dem Evangeliet. Lad 08 have Tro til Gud og fuld Forvisning om vort Kald, fuld “Hengivelſe til Gud og hans Vilje, og vi ﬀal erfare, at Herren virkelig giver 0s En aaben Dor.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 184
Search Result: 180 William Duncan : E OOL. E Indianerbyen Metlakahtla. reiſte ſig, ſom. har Ord. for at vœre den ſœædeligſte og fredeligſte By, i hvilken disſe for ſaa vilde Indianere lever i Fred og Endrægtighed ſom en friſtelig Menighed, og opholder

Title: Gasseren 1905, Page 185
Search Result: - 181 ſig ſelv og hele ſit kommunale Styre ved ſit eget Arbeide. Denne Forvandling er frembragt ved en enkelt Mands E Denne Mand er William Duncan. : : Som det oftere har hœndt i i den engelſke Misſionshiſtorie, gav en Officer Stodet til Misſionen blandt disſe Jndianere. Kaptein Pre- voſt opholdt...
Show more- 181 ſig ſelv og hele ſit kommunale Styre ved ſit eget Arbeide. Denne Forvandling er frembragt ved en enkelt Mands E Denne Mand er William Duncan. : : Som det oftere har hœndt i i den engelſke Misſionshiſtorie, gav en Officer Stodet til Misſionen blandt disſe Jndianere. Kaptein Pre- voſt opholdt ſig med fit? -Skib i disſe Farvande i Femtiaarene af for- rige Aarhundrede. Han maatte oſte gaa paa Land og lœærte faaledes at fiende Judianerne i Neœrheden af Ft. Simpſon i Britiſk Columbia ifke langt fra Alaſkas Grœænſe. Med dyb Bedrdsvelſe iagttog han deres Blodtorſt og Raahed. Han folte ſig dreven til at giore noget for dem. Da han ſnart efter vendte tilbage til England, henvendte han ſig der- for til det ſtore epiſkopale „Church Misſionary Society“ (betegnes almindeligt i Misſionsliteraturen med Bogſtaverne C. M. S.) med _Bpon om Hjælp for disfe Indianere. Men Selſkabets Sekretœr kunde _ifké give ham meget Haab, da man netop havde optaget flere nye Ar- beidsmarker. Dog blev det tilladt ham paa egen Haand at rive et Opraab tilbedſte for fine Indianere i Selſkabets Misſionsblad, „Ch. Misſ\. Fntelligencer.“ Dette Opraab, ſom blev udſendt i 1856, og ſom gav en ſandfærdig Skildring af Jndianernes Elendighed og for- ladte Tilſtand, fandt kraftig Gjenklang i engelſke Misſionsvenners Hjerter. Nogle Rigmænd gav ſtraks 5,000 Dollars til det nye Fore- tagende, og Prevoſt tilbod de Misfionœrer, ſom var villige til at gaa ud, fri Reiſe ined ſit Skib. Misſionsbeſtyrelſens Beſlutning var ſnart fattet; men nogen Misfionœær ſtod ikke netop fœrdig til at reiſe med en Gang. Da erklœrede Misſfionselev William Duncan ſig villig til at reiſe. Lang Tid fik han ikke at gjóre paa. Jnden 7 Dage havde han faaet hele ſit Udſtyr fœrdigt, taget Afſked med Hjemmet og til- _Traadt ſin Reiſe til det Sted, hvor han nu }ulde finde ſin Livsopgave: Forſt reiſte han til Viktoria paa Vancouver Den, hvor Hudſonkompa- niet havde ſit Hovedkontor, hvis Beſtyrer gjerne vilde beholde Duncan der. Han mente nemlig, at alt Arbeide vilde være forgjæves blandt de berygtede Tſimſchin. JIndianere; han ſﬀildrede Farerne for Duncan óg fortalte, at ingen. hvid Mand var ſfikker paa Livet uden væbnet _ Beſkyttelſe, og henviſte ham til at arbeide blandt JIndianerne i Neœr- heden af Viktoria. Men Duncan blev fit Kald og ſin Beſtemmelſe tro. Om Hoſten 1857 — 1ſte Oktober —= kom han til Ft. Simpſon 0g tog ufortóvet fat paa fit Arbeide med hele ſin Kraft. Tſimſchin Jndianerne er et ſtort, kraftigt Folkefœrd. Som alle
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 186
Search Result: 182 hedenſke Rodhuder lever de i ſtadige Stammefeider, og Blodhevnen - kræœver beſtandigt nye Offere. Overhovedet har et Menneſkeliv intet Veærd hos dem. Duncan fortœller, at han engang ſaa en Hovding gaa misnsgiet bort fra en Raadsforſamling, og bare for at give fin Harme Luft, ﬀjod han en Mand...
Show more182 hedenſke Rodhuder lever de i ſtadige Stammefeider, og Blodhevnen - kræœver beſtandigt nye Offere. Overhovedet har et Menneſkeliv intet Veærd hos dem. Duncan fortœller, at han engang ſaa en Hovding gaa misnsgiet bort fra en Raadsforſamling, og bare for at give fin Harme Luft, ﬀjod han en Mand af ſin egen Stamme Fagk og Krig er deres tiæreſte Beſkjœftigelſer. De har viſtnok en dunkel Foreſtil- ling om den „ſtore Aand“, Manitu; men forsvrigt lever de i den meſt ſlaviſke Frygt for ſine Troldkarle og Medicinmænd. Hovdin- gernes Jndflydelſe har intet at betyde mod dem. Hele deres Reli- gion dreier ſig i Virkeligheden om at tilfredsſtille. disſe Troldmænd og vinde deres Gunſt. — De er meget forfaldne til Hazard-Spil. En beſynderlig og meget eiendommelig Skik hos Jndianerne i Bri- tiﬀ Columbia er den ſaakaldte „Uddeling af Eiendom“, ſom beſtaar deri, at en Jndianer ved feſtlige Anledninger ofte uddeler ſtore Meængder af Tepper, Trgoier, Pelsvœrk o. lign. blandt fine Stamme- beſlœgtede, ſom det ſynes af ingen anden Grund end forat prale med “fin Rigdom og vinde Folkegunſt. - Den afſkyeligſte af deres Folke- ikke er imidlertid, at deres Troldmœæœnd ialfald under visſe Om- _ſtæœndigheder ſpiſer Lig. Duncan horte ikke længe efter fin Ankomſt, at en Indianer havde ﬀudt fin Slavinde, forat hun }ulde ledſage hans afdode Datter paa Reiſen i de dodes. Rige. Tilfœldigvis fik han ſe Liget liggende i Stranden. F ſamme Dieblik ſtyrter to Skarer af ſﬀrigende Mœnd ud af Landsbyen. Alle flygter dodsfkræœmte ind i- Huſene. “ Men i Spidſen for Folkehobene ſer Duncan to nogne Skifkfelſer, til Raſeri ophidſede Troldmœnd, ſom med de vildeſte Sprang ſtyrter ſig over Liget og ſom Ulve bogſtaveligt river det __iſtylker med Teœnderne. Det er ellers Skik at brœnde Ligene; men det ſynes, ſom om man ſtundom lœgger. et Lig tilſide for denne rœæd- ſomme Skiks Skyld. De nœærſtaaende frembyder da ſtundom ſine Arme til Troldmeændene, at de ſal tage et Bid af dem, hvilket i en- kelte Tilfælde medfsorer de bidtes Dod. Duncan maatte ved Ankomſten til Ft. Simpſon forſt lœre Spro-_ “get. Han fandt en Fndianer, ſom forſtod Engel, og ſom var villig til at tjene, ham ſom Tolk og Sprogleærer, og ſenere altiòd hœngte ved ham med den ſtorſte Troſkab. Allerede efter otte Maaneders Sprogſtudium var han iſtand til at ﬀrive en Prædiken i -Tſimſchin- Sproget og forelœæſe den for Folket; i denne Præœdiken forkflarede han for dem Henſigten med fit Komme. Lige fra Begyndelſen havde han
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 187
Search Result: 183 : uforfærdet gaaet omkring blandt Jndianerne, hvoraf der fandtes om- trent 2,000 i Omegnen af Ft. Simpſon. Han fandt i det hele en- venlig Modtagelſe blandt dem, og om nogen Tid forſogte han at begynde en Skole. Der indfandt ſig 140 Born og 50 Voks8ne; og med Beredvillighed byggede Folket en...
Show more183 : uforfærdet gaaet omkring blandt Jndianerne, hvoraf der fandtes om- trent 2,000 i Omegnen af Ft. Simpſon. Han fandt i det hele en- venlig Modtagelſe blandt dem, og om nogen Tid forſogte han at begynde en Skole. Der indfandt ſig 140 Born og 50 Voks8ne; og med Beredvillighed byggede Folket en ſœrſkilt Hytte for Skolen. Dette var om Hoſten 1858. Men lœnge kunde det ikke vare, for det fom til Sammenſtod mellem Hedenfſkabet og Kriſtendommen. Trold- m>ændene frygtede Duncans Jndflydelſe og ſatte Hovdingerne op imod ham. Da kom den Maaned, i hvilken de ſtore religioſe Feſter feires. Y denne Medicinmaaned forlangte Folket, at Skolen ſﬀulde ſtanſe, og da Duncan vægrede ſig, blev der adffkillig Forbitrelſe. Duncan erkllœærede, at han vilde holde Skole, ſaalœnge der kom BVgrn. Hsovdingen Legiak, ſom for havde vœret Duncan gunſtig, blev raſende herover, og en Eftermiddag brod han ind i Skolehuſet med en Skare _ raſende Mœænd. Misſionæren bevarede fin Ro og gik, dem alvorlig imgde. Men Legiak, ſom troede ſin Vœrdighed kræœnket, traf fin Kniv og ſvang den over den uforfærdede Misfionærs Hoved. Kanſke havde det koſtet Duncan Livet, om ile hans Tolk, Klah, havde fom- “met. ham tilhælp. Pludſelig ſank den vilde Hovdings Arm ned, og Skræk tegnede fig paa hans Anſigt. Bag Misfionœæren ſaa han Klah ſtaaende med ſpændt Revolver beſtemt paa at yde ham, om han angreb den elſkede Lærer. Legiak forſogte viſtnok oftere at ſœtte fin Vilje igjennem, og Duncans Liv ſvævede.- ofte i Fare; gjentagne Gange blev der ſﬀkudt ind i Skolehuſet, og en Tid maatte Skolen hol- des i en venligſindet Hovdings Hus; men tilſidſt boiede man ſig tor den uforfœærdede hvide Mands Faſthed. Fra Julen 1858 af kunde Duncan uforſtyrret holde regelmœæsſige Ssöndags8gudstjeneſter, og Jndianerne lyttede med Opmerkſomhed efter, hvad „Guds Brev“ ſagde til dem. Hans Jndflydelſe vokſte, ef- terhvert ſom han blev Herre over Sproget, hans Elevers Tal tiltog, og Vinteren gik hen paa fredeligere Maade end ſædvanligt uden de: tidligere Blodsudgydelſer. Reſultaterne af Arbeidet var ogſaa alle- rede ſaa ſynlige, at baade Hudſonkompaniet og Svrigheden E udtalte ſin Anerkjendelſe. ‘JF Aaret 1860 blev der ſendt Duncan, ſom ſelv ikke var ordineret, en ordineret Misſiónœær, Paſtor Tugwall, til Hjælp. Desveœrre taalte denne ife det fugtige Klimat og maatte ſnart reiſe derfra; men for han E Landet, kunde han dobe Forſtegroden af aue 19
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 188
Search Result: 194 Voksne og 4 Born. Kortſagt, de berygtede Jndianere ved Ft. Simp- * fon havde viſt ſig ligeſaa_ tilgjængelige for E E noget andet hedenſk Folf. Misfionsarbeidet var i vakXer Blomſtring og ſyntes at love ir deles meget for Fremtiden, da en ſtor Fare begyndte at true det fra et nyt Hold. FJ...
Show more194 Voksne og 4 Born. Kortſagt, de berygtede Jndianere ved Ft. Simp- * fon havde viſt ſig ligeſaa_ tilgjængelige for E E noget andet hedenſk Folf. Misfionsarbeidet var i vakXer Blomſtring og ſyntes at love ir deles meget for Fremtiden, da en ſtor Fare begyndte at true det fra et nyt Hold. FJ Aaret 1856 havde man fundet Guld veſtenfor Klip- pebjergene. Snart kom der en Strom af Guldſogere, ſom udbredte ſig ogſaa over Egnen omkring Fort Simpſon, vilde Eventyrere, Bœær- men af alle Landes Befolkning, og ſnart var Duncans Jndianere om- ‘givet af „en Uſœdelighedens Afgrund“. De var ikke iſtand til at modſtaa disſe Friſtelſer: Forœældre ſolgte ſine Born, Mœnd ſine Hu- ſtruer, „Jldvandet“ begyndte ſine Hærjinger, alt Haab ſyntes ude. Da modnedes hos Duncan en Plan, ſom han allerede lœnge havde baaret paa; han beſluttede at udvandre fra disſe farlige Omgivelſer med ſaamange af Jndianerne, ſom vilde fólge ham, og grundlœægge et nyt kriſteligt Samfundsliv i en ſtille afſidesliggende Egn. Man kan ikke bebreide Duncan, at han handlede paa det uvisſe i denne Sag. Meget mere \ſtod. den nye By i ſine Grundtræk allerede _ tydelig for hans Syn. Stedet havde Jndianerne ſelv engang omtalt ï for ham, en Fjord, 17 engelſfe Mil ſyd for Fort Simpſon, Metla- fahtla, hvor en af deres Stammer havde boet for i Tiden. Duncan udarbeidede klart og tydeligt Grundſœtningerne for det nye Samfund og forelagde dem for ſine Jndianere i Form af 15 Bud og Forbud. Kriſtendom og Kultur ſfulde vœre forbundne med hinanden, ſaa den ene bar og ſtsôttede den anden. Derfor omfatter disſe Love det reli- gige, ſœdelige, ſociale og huslige Liv. Ved. Lov var ‘ikke alene for- _budt alt direkte hedenſk Væœſen, Trolddom og lign., men ogſaa de med _Hedenſkabet forbundne indianſke Skikke, ſaaſom at male Huden med forſkjellige Farver, de religioſe Sange, Brugen af Spirituoſa, Ha- ſardſpil, Sondag8arbeide; derimod var det paabudt ved Lov at bo i ordentlige Huſe, Renslighed, Flid, Fredſommelighed (i Modſœtning Hl den hedenſke Blodhevn), punktlig Betaling af Afgifter, Skoleſog- ning og Kirkeſogning. Man ſer, at Duncan gjorde ingen Indrom- melſer til de indianſke Skiffe, men fordrede en fuldſtœndig Opgivelſe af de tidligere Livsvaner; men ſaa anvendte han jo ogſaa en Mis- ſionsmetode, der aldrig for var bleven gjennemfgrt ſaa fkonſekvent. Da Duncan fremſatte ſine Planer i en Forſamling af Jndianere, lagde der ſig en dyb Taushed over dem alle. Man folte, hvad der
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 189
Search Result: 185 krœvedes. Han beſtemte da den 27de Mai 1862 ſom Dagen for ſin Afreiſe. Det var de meſt ſpændende Dage i hans Liv og de rigeſte paa Bonner. Endnu vidſte han ikke, om overhovedet nogen vilde gaa ‘med ham. Den afgjorende Dag kom. Duncan traadte frem for Jn- dianerne, ſom i œngſtelig Forventning...
Show more185 krœvedes. Han beſtemte da den 27de Mai 1862 ſom Dagen for ſin Afreiſe. Det var de meſt ſpændende Dage i hans Liv og de rigeſte paa Bonner. Endnu vidſte han ikke, om overhovedet nogen vilde gaa ‘med ham. Den afgjorende Dag kom. Duncan traadte frem for Jn- dianerne, ſom i œngſtelig Forventning ſad ved Havets Bred, og opfor- drede dem til at gaa i Kanoerne forat reiſe til det nye Sted. Jugen rorte ſig. Endelig ſtod to Mœnd op og erklærede ſig fœrdige til at gaa med. -Nglende fulgte nogle andre efter; tililut var det 47 Per- ſoner, Mœænd, Kvinder og Born tilſammen, ſom under Duncans Le- _delſe reiſte ud til Metlakahtla. Nogle Dage ſenere kom 30 Baade med Folk, ſaa Tallet paa de forſte Nybyggere belob ſig til henimod 300. Det forſte Forſamlingshus (Kirke og Skole) î Meilakahtla. Nu begyndte et travlt Liv i den ſtille Bugt. Lydt klang Lkſehuggene i Skoven, ſom ryddedes, for at man kunde fag Plads at bygge paa og Tommer at bygge med. En ſmal, fremſpringende Landtunge, blev beſtemt for de kirkelige Bygninger og erklæret for Misſionsſelſkabets Eiendom og fik Navnet „Misſion Point“. -En Slette indenfor Halv- gen, ſom ſtrafte ſig ligelangt til begge Sider, blev af Regjeringen ertjendt ſom Fndianerreſervation og ftillet under ſœrſkilt Beſtyrelje. Der reiſte fig ſuart „Msonſterbyen“, det beromte indianſke Kultur- centrum“. : : Det var fra Begyndelſen Duncans Plan, at ikke alene fulde hver* enkelt Fndianer affe fig ſelv Livs8ophold ved fit eget Arbeide; men _“
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 190
Search Result: 186 at ogſaa Samſfundet eller Kommunen ſkulde være ſelvhjulpet, ſaaat det kunde bære Udgiſterne til Kirke, Skole og alle andre offentlige Bygninger ſelv.. Det viſte fig ſnart umuligt at affe de nodvendige Penge ved direkte Afgifter fra de enkelte Perſoner. Viſtnok havde Mellakaht a ſeet fra Sjoeu...
Show more186 at ogſaa Samſfundet eller Kommunen ſkulde være ſelvhjulpet, ſaaat det kunde bære Udgiſterne til Kirke, Skole og alle andre offentlige Bygninger ſelv.. Det viſte fig ſnart umuligt at affe de nodvendige Penge ved direkte Afgifter fra de enkelte Perſoner. Viſtnok havde Mellakaht a ſeet fra Sjoeu. hver Familie faaet ſig tildelt et Stykke Land, hvorpaa de kunde plante Poteter og Gronſager; men det fugtige Klimat gjorde det umuligt at dyrke Korn, ſaa man havde intet at ſœælge. Duncan maatte udtænke nye Jndtægtskilder. Paa denne Maade opſtod en Række fœlles indu- è
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 191
Search Result: 187 - ſtrielle Foretagender, ſom er farakteriftiſke for penne Indianerkoloni. Skov, Elv og Hav \ſkaffede rigeligt af -Tsmmer, Pelsverk og Fiſk. Forat tilvirke Produkterne i det ſtore, byggede Duncan et Sagbrug og et Lakſe-Kanneri. - Dette nodvendiggjorde atter Udfsorſel af Va- rerne. Da...
Show more187 - ſtrielle Foretagender, ſom er farakteriftiſke for penne Indianerkoloni. Skov, Elv og Hav \ſkaffede rigeligt af -Tsmmer, Pelsverk og Fiſk. Forat tilvirke Produkterne i det ſtore, byggede Duncan et Sagbrug og et Lakſe-Kanneri. - Dette nodvendiggjorde atter Udfsorſel af Va- rerne. Da Hudſorikompaniet ikke var villigt til at anlægge en Han- delsplads i Metlakahtla ‘og heller ifke vilde tillade fremmede Han- delsmœænd at boſcættè ſig paa Stedet, byggede Menigheden ſelv et Skib og drev paa egen Regning al Ud- og -Jndforſelt af Varer. Derved blev Fndianerne ſparet for de friſtende Handels8reiſer til Viktoria. Og Menighedskasſen havde ſaa betydelig Fordel af disſe Foretagen- der, at den med Lethed var iſtand til at bære alle Udgiſter for de fœl- Tes Kulturopgaver. Duncan kunde i disſe ſine Fœllesforetagender ogſaa glæœde ſig. over kraftig Stotte baade fra den fanadiſke Regjering / 0g fra ſine talrige Venner i England og Amerika. Man kan jo tænke ſig den Mœngde af Arbeide og Anſvar, ſom hvilede paa den ene Leder af det hele. Baaret af ſine Jndianeres ubegræœnſede. Tillid, viede Duncan alle ſine Kreæfter til. fin Byes Trivſel. Da han i 1870 op- holdt ſig nogen Tid i England, benyttede han Tiden til at lære nye Haandverk, ſaaſom Rebſlageri, Garnſpinderi, Vœvning, Bsorſtenbin- deri, ſom han da ſtraks indforte i Metlakahtla. J Byens Styrelſe rettede Duncan ſig tildels efter gammel indianſ Skik. Han havde ſelv paa Grund af ſin Perſonlighed en eneſtaaende- Stilling; men ved hans Side ſtaar et Raad af Ældſte, beſtaaende af 12 Mand. Byen ſelv er delt i 10 Diſtrikter, med hvilke Raadsherrer og Konſtab- ler forer Opſigt. Kolonien vokſte til 600—700 Sjœæle, for ſtorſte Delen af Tſimſchin Stammen, men ogſaa Medlemmer af andre Stam- mer blev .optagne, naar de anerkjendte Byens Love. Det var jo netop Meningen at oploſe alle Stammebaand og i Stedet danne et nyt Sam- fund paa friſteligt Grundlag. a (Mere). Fra Mahafaly. Regntiden maa nu betragtes ſom over. - E Det har vœæret et ſvært Regnaar iaar. Onilahifloden har ſteget og ſunket, ſteget og ſunket imellem de ſvære RNegnſtorme, ſom har bragt den til at fare langt uden om dens vanlige Grœnſer. Den har af den Grund krævet ſine Ofre ogſaa iaar, og blandt disſe Ofre var en „Ombiaſa“ (Troldmand), der omkom i en af disſe -
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 192
Search Result: 188 Regnſtorme under. Joti dau paa at ſœtte over, ta med en Del Kvæœg. Han var. af andre Ombiaſer advaret mod: at gaa over, thi det var en ond Dag; méeñù ſelv Ombiaſa, belœsſet med ſine Guder og Tryllemidler, troede han dog at vœre uden Fare. Kommet lidt ud fra Landet, vœlter Baaden. Hän ſpytlée...
Show more188 Regnſtorme under. Joti dau paa at ſœtte over, ta med en Del Kvæœg. Han var. af andre Ombiaſer advaret mod: at gaa over, thi det var en ond Dag; méeñù ſelv Ombiaſa, belœsſet med ſine Guder og Tryllemidler, troede han dog at vœre uden Fare. Kommet lidt ud fra Landet, vœlter Baaden. Hän ſpytlée og \ſpytter og raaber vá fine Guder. Men nei. — Strormmèên täger ham ubarmhzjertig med ſig. Hans Guder kunde ikke frelſe ham. Da jeg ſenere ſaa as ſthllet_ # paa Stranden,. var. han uden Guder - — og-uden Liv. : - Hvor mange Mennefſker ligner ikke dee Troldmand! De mener fig at have grundet Saab om Frelſe; men naar de ſaa kommer til Dodens Flod og i en elendig Farkoſt af egne Dyder, Almisſer og Bonner til Gud, ſoger at komine over det „Msrfke Belte“, da opdager _de forſent, at de er redningsloſt fortabt. Det for omtalte Opror, E n bred ud paa es ſyreder ‘fig mere og mere. : Da det hele gasfſiſke Folk Cr cuis med at være index den europœæiſke Magt, finder disſe oprorſké Tanker god Jordbund, og Re- bellerne har. ſine Bundsforvandte rundt omkring i úuœæſten alle Di- ſtrikter her ſydpaa. . Paa Grund af dette Forhold Ve Regjeringen taget fine ſtrenge _ Forholdsregler. De ſamler ind paa Militœrpoſterne de gamle gas- ſiſe Konger og forhenvœrende Stormænd for ſaaledes at berpgpve Folket dets Ledere og om mulig forebygge Oprsrets videre Omſig- griben. Mange Arreſtationer har derfor fundet Sted. Nogle blir dræœbte og andre ſendt i Landſflygtighed. Skræœmte “paa denne Maade tagèr mange E Flugten og gjemmer fig borti Skovene. : Dette er ogſaa Tilfœældet med en yngre Broder af den for ſaa_ ofte omtalte Konge, Refotaka, der ſom betjendt for ca. 3 Aar ſiden blev ſendt ud af Landet. Hans Navn er Jdamy. Han har nu taget til Skovs for ikke at blive ſendt ud af Landet, hvilket betragtes vœæœrre end Doden, da de ikke faar begraves med ſine Fœdre. - veg har talt med Jdamy og bedt ham om at indfinde ſig god- villig hos Regjeringen, der da muligens vilde viſe Skaanſel mod ham, ſaa meget mere ſom at han ingen Oprsrer er. Men han tor ifke af ovennævnte Grund, og nu vandrer han fredlos og œngſtelig omkring i Skov og Mark.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 193
Search Result: - 189 Han bad om at faa komme til mig for at lœre; men paa Grund ; af det paagaaende Opror vovede jeg ifle det, da det let funde faa Udſeende af at jeg forraadte ham til Regjeringen, der, ſom jeg havde faaet Nys om, allerede da tænkte paa at ſœætte ham faſt. | : Han- har en Slægtning, ſom i...
Show more- 189 Han bad om at faa komme til mig for at lœre; men paa Grund ; af det paagaaende Opror vovede jeg ifle det, da det let funde faa Udſeende af at jeg forraadte ham til Regjeringen, der, ſom jeg havde faaet Nys om, allerede da tænkte paa at ſœætte ham faſt. | : Han- har en Slægtning, ſom i lœngere Tid har gaaet i Daabs- undervisning. Han kan nu baade læſe og rive lidt. Har faaet flere Breve fra ham. Om ikke længe vil han med Kone blive dobte. Trods Oprgsret hax dog Gjerningen gaaet ſin jevne Gang. E dette blir os forundt-+ Fremtiden, ved Gud alene. | Skjont det ner over 5 Aar ſiden Arbeidet blev optaget her i “ Mahafaly, har vi dog inmdtil for nylig ingen Kirkegaard havt her. Viſtnok har vi for havt et Dodsfald, et Barn, ſom dode paa Augsburg og blev begravet der. JF Februar Maaned -maatte vi dog grave an fórſte Grav; thi den 19de i nœvnte Maaned fſovnede „vor Ven Lazarus“ ind. __ Lazarus er dod. Stakkels Lazarus, han har ike havt mange lyſe Dage i fit Liv! Da jeg engang fkrev lidt om ham til St. Petris Sondagsſkole, N. E. Minneapolis, og dette mit Brev ſenere blev trykt i „Barnets Ven“, ﬀal jeg her ikke gjentage hans msorke Livshiſtorie. Hans ſaare Fod vilde ikke blive bra. Stundom ſaa det ud til, at den vilde lœæges; men ſaa om lidt brod det ud igjen værre og værre. Det var Tanken at tage ham til Dr. Dyrnes for at faa taget af den daarlige Fod, det er dog tvilſomt, om han havde klaret Opera- tionen, da han vax ſvag af fig. Jmidlertid aad Saaret ſig alt dy- bere og dybere ind, indtil- Saaret naaede. ES — og da var hans Dage forbi. Paa Sondagsfſkolen fit jeg hore, u han var daarlîig, men tœnfte dog ikke, at det var mere end det almindelige. Jeg fortſatte derfor med Bibelklasſen. Da. jeg ſaa efter Skolen gik til ham, fandt jeg ham med bruſtne Line. dragende paa de \idſte Sukke ſvommende i ſit Blod, der randt fra den afſkaarne Livsaare. Saaledes endte hans -Livs Hiſtorie. Han havde ingen af ſine Slœgtninger omkring ſig. Nei, de forlod ham, mens han levede, fﬀfulde de nu bry ſig om ham i hans Dod! : AX, du hjerteloſe Hedenſkab! Men der var nok en, ſom bryede ſig om ham, han, ſom dode ogſaa for denne ſyge og af Slœægtninger forladte Lazarus. Jeg havde for-
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 196
Search Result: 192 Maaneden, Menigheden ﬀulde betale $1.00 pr. Maaned og Kvinde- foreningen $0.50. Forœældrene, ſom var iſtand dertil, ﬀÆulde holde ſine Born med Mad og Klœæder. Dette ſidſte vakte dog lidt Misngie hos en Del, hvorfor det ſenere blev beſtemt, at Menigheden underholder Bornene med Mad, Klœ- der,...
Show more192 Maaneden, Menigheden ﬀulde betale $1.00 pr. Maaned og Kvinde- foreningen $0.50. Forœældrene, ſom var iſtand dertil, ﬀÆulde holde ſine Born med Mad og Klœæder. Dette ſidſte vakte dog lidt Misngie hos en Del, hvorfor det ſenere blev beſtemt, at Menigheden underholder Bornene med Mad, Klœ- der, Lys, Sæbe, Skeer og Talerkener, mens Kvindeforeningen Œulde paatage ſig al Syning og Vedligeholdelſe af Bornenes Klœder. Derimod ſkulde Misſionen indtil videre holde Læreren alene. Bporn af hedenſle Forældre, ſom lœnge har gaaet i: Undervisning og viſer ſig at have Lyſt til at blive dobte, ſal, naar Forældrene ube- tinget giver ſit Samtykke dertil, dobes og indtages paa Menighed8- ſﬀolen og underholdes paa dennes Bekoſtning i Lighed med Bsorn af kriſtne Forœldre. Leærer blev ſamtidig valgt, og Stolen har nu været igang i over 2 Maaneder, og Skolelokalet for Menighedsfkolen i Forbindelſe med Lærerboligen ſamt et Vœærelſe for Piger 0g et E Gutter er nu-ſnart fœrdigt. : Herren lægge ſin Velfignelfe til i Feſu Navn! Eders i Kriſto forbundne : i R BV. Ger ltad. - Manoſoa pr. Betioky, 15de April 1905. Judhold: — En aaben Dar. — William Duncan ‘og hans N Metla- kahtla blandt Fudianerne. — Fra Mahafalh. „Gasſeren“‘, udgivet af „Lutheran Board of Misfions- i Madagaskar- misſionens Juteresſe og redigeret af Prof. Georg Sverdrup, udkommer den liſte og Sdie Lordag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto ibe- regnet. Beſtillinger indſendes i BVladets Adresſe: Gasferen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. GASSEREN, a periodical, devoted to the interest of foreign missions especially in the island of Madagascar, published the 1st and 3rd Saturday l by The Lúütheran Board of Missions, Minneapolis, Minn rdrup, Editor, Prof. J. H. Blegen, Manager. Subscription in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Hedningemisfion bedes ſendt til Prof. J. H Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office af Japolis, Minn. as second-class matter Folkebladets Trhkterì, Minnea polis, Minu.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...