Search results

(120,741 - 120,760 of 125,102)

Pages

Title: Gasseren 1908, Page 55
Search Result: a 51 _Matt. 5, 8. Han 9vergao ſig helt til fin Frelſer og Gud gav ham „Et rent Hjerte“. Til Styrkelſe af det nye Liv gav* Herren ham ogſaa mange oprig- ‘tige kriſtelige Venner, og nu blev der ogſaa fuld Forſtaaelſe mellem Fader og Son. F ſœrlig Grad troesſtyrkende virkede en af hans...
Show morea 51 _Matt. 5, 8. Han 9vergao ſig helt til fin Frelſer og Gud gav ham „Et rent Hjerte“. Til Styrkelſe af det nye Liv gav* Herren ham ogſaa mange oprig- ‘tige kriſtelige Venner, og nu blev der ogſaa fuld Forſtaaelſe mellem Fader og Son. F ſœrlig Grad troesſtyrkende virkede en af hans Studentervenners;, Mgsoglings, pludſelige Omvendelſe fra et Liv i Synd og Laſt til et ſaligt Liv i Gud. Denne begavede unge Mand __ traadte kort efter ind i Baſelermisfionens Tjeneſte, hvor vi ogſaa ſiden faar ſtifte lidt nœrmere Bekjendtſkab med ham. 2. Det Groves'ſke Misſionsforetagende. Medens Gundert- ſacledes holdt paa at ſtyrkes i ſit annbelide i Liv, modtog han en Opfordring til at reiſe til Oſtindien ſom Lærer for den engelſke Misſions8ven Groves’ to Sonner. - Denne Groves — ‘en Tandlæge af Profesſion — var et beſynder- ligt Menneſke. Han var et uroligt Hoved, men brœndende i ſin Jver for Guds Riges Sag, iſœr for Misſiongn. Hidtil havde han under- ſtottet det engelſf-firfelige Misfionsſelſkab, men havde nu faaet î Hovedet at drage ud ſom Misſionær paa egen Haand uden nogen Forbindelſe med noget Misſionsſelſkab. Han ſamlede ogſaa endel ligeſindede om ſig, og Gundert ſom var blit ham anbefalet- fra. Baſel af, fulde da give hans Sonner teologiſk Uddannelſe. Dette Kald tiltalte Gundert:; thi Misfionstanken var ham ikke fremmed. Det havde endog engang under hans Sjœlekampe lydt i hans Fndre, at han „ſom Misſionœær i Oſtindien fﬀulde faa en ſtille, ordnet Virkſomhed for Himmeriges Rige“. Han gik ſtraks op til teologiſk Ek8amen og beſtod den med Udmerkelſe, ﬀjont Omgangen med troende Venner ſaaledes optog hans Sind, at han nær havde glemt at indfinde fig til den mundtlige Eksamen. Neppe to Uger derefter begav han ſig til England, hvor han kom til at opholde fig hos den bekjendte George Müller i Briſtol, der var en Svoger af Groves. Der var ialt ti Petſoner, ſom fﬀulde reiſe til Jndien, deriblandt en ſweiziſ Misſionsſoſter, Julie Dubois, der jenere blev Gunderts Huſtru. Opholdet i England blev lœngere end tœnkt, men Gundéert benyttede det flittigt til Studium af de en- gelſte Kirkeforholde, hvorved mange Fordomme mod de ſaakaldte „Disſentere““ ſvandt hos ham. Omgangen med den troes\terke Ge- orge Müller blev ham til ſœrlig Velſignelſe, og for Udreiſen kunde han melde hjem: „Dette Fjerdingaar har ikke vœæret forgjæves.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 56
Search Result: 52 En Djœævel tror jeg endnu — og en Frelſer, ſom forſtyrrer Djœve- lens Gjerninger, ſaa at vi blir unge igjen ſom Srnen.“ : Endelig tiltraadtes Udreiſen den 28de Februar 1836, og den bte Juli landede det lille Folge i Madras. Det havde vœret Tanken at begynde Misſfion i Bengalen, og Gundert...
Show more52 En Djœævel tror jeg endnu — og en Frelſer, ſom forſtyrrer Djœve- lens Gjerninger, ſaa at vi blir unge igjen ſom Srnen.“ : Endelig tiltraadtes Udreiſen den 28de Februar 1836, og den bte Juli landede det lille Folge i Madras. Det havde vœret Tanken at begynde Misſfion i Bengalen, og Gundert havde i England ſtuderet det bengalſke Sprog. Nu beſluttede Groves imidlertid at ſlaa ſig ned i Madras, og Gunderts Sprogarbeide havde ſaaledes vœret til liden prakti Nytte. Men han knurrede ikke. Dog, der blev ikke læœnge Fred at faa. Den urolige Groves ſendte ham ſnart -afſted til Tinnevely for at underſoge en Del Beſkyldninger mod en Misſio- næœr Rhenius, hvem Groves havde underſtottet med Penge. Gundert reiſte og fik det gunſtigſte Jndtryk af denne nidkiære Misſionær. | Han deltog ſelv en Tid med Jver i Misſions8arbeidet her og fÆiltes fra Rhenius med et dybt Fndtryk af, „hvor ſaligt det dog er ſaaledes at vie ſit Liv i Misſionens Tjeneſte.“ XF Madras ventede ham ikke megen Glæœde. Paa Grund af Groves’ Ubeſtemthed blev dar heller ikke for Gundert ſtor Anled- ning hverkén til Undervisning af hans to Ssonner eller til Misſioûns- arbeide. Noget bedre blev det dog, da Groves endelig paa Gunderts indſtœndige Opfordring beſluttede ſig til at flytte til Tſchittur, om- Tring 80 Mil veſt for Madras. Her fik Gundert mere Anledning til at ofre ſig baade for Misſfionen og for ſproglige Arbeider. | Det ‘var ham til uſigelig ſtor Glæde endelig den 3die Januar 1838 at kunne faa dobe den “forſte Hedning. Dog bebreidede han ſig ofte bitteri ſin Mangel paa den rette Kiœærlighed til Hedningerne. „Jeg erfarer endnu ofte,“ river han, „hvor liden Kjiœærlighed jeg har til Syndere. Jeg foragter ofte Hedningerne! Herren tilgive det og give mig: et mildt, preſteligt Sind!“ | Forholdet mellem Gundert og Groves maatte i Lœngden blive mere og mere ſpendt. De “pasſede ife for hverandre, dertil var - Groves for trangſynt og overfladiſk. Gundert ſaa derfor med Lœæng- ſel den Dag imsde, da Herren vilde ſtyre det ſaa, at han uhindret af e - Groves’ mange-Paafund kunde faa arbeide i Ro. Anledningen kom, da Misſfionœr Rhenius i Aaret 1838 afgik ved Doden. Saa ſnart Gundert horte herom, blev det ham ſtraks klart, at han burde fort- ſœtte det MisſionZarbeide, ſom ſaaledes havde miſtet ſin dygtige Leder. - : i Han indſaa ogſaa, at han, for han optog Arbeidet paa denne ens- _lige Forpoſt, burde være gift, og han indgik derfor i Egteſkab med
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 57
Search Result: 93 den for nœvnte Julie Dubois. Skjont det nœrmeſt maa betragtes - fom et Fornuſftegteſkab, blev det i ſjelden Grad lykkeligt, og Gundert fandt i ſin Huſtru ‘en trofaſt og vis Hjœlperinde i Misſionsarbeidet : og en vœrdifuld Stotte for ſit eget aandelige Liv. Y Det Groves’\ke Misſionsforetagende...
Show more93 den for nœvnte Julie Dubois. Skjont det nœrmeſt maa betragtes - fom et Fornuſftegteſkab, blev det i ſjelden Grad lykkeligt, og Gundert fandt i ſin Huſtru ‘en trofaſt og vis Hjœlperinde i Misſionsarbeidet : og en vœrdifuld Stotte for ſit eget aandelige Liv. Y Det Groves’\ke Misſionsforetagende udartede lidt efter lidt, efter at Gundert og hans Huſtru var dragne bort. Det er ilte det eneſte Misſionsarbeide af den Art, ſom paa Grund af ſin Planloshed og Mangel paa faſt Ledelſe lidt efter lidt er doet hen. Men for Gun- dert havde disſe Aar havt den- Betydning, at han fik lære at inde Vigtigheden af en ſyſtematiſk og ſindig Ledelſe af Misſfionen. 3. J Talatkſcheri. Endnu for han naaede Tinnevely erfarede Gundert, at Rhenius's Medarbeidere havde fluttet fig til den engelſf-kirkelige Misfion, og da han liden Lyſt havde til at arbeide under dette Selſab, henvendte han ſig til ſin fordums Studieven>Mgogling i Mangular, med Fore- - ſporgſel om, hvorvidt det ikke kunde ordnes faa, at ogſaa han kunde - — " faa optage Arbeidet i Baſelerſelſkabets- Tjeneſte. Saaſnart et be- - jaende Svar var modtaget, drog han med ſin Huſtru til Mangular og ankom did i November 1838 efter en Sjsreiſe, der nær aos foſtet dem deres Liv: Han forblev dog fun et halvt Aars Tid | aigus og flyttede ſaa over til Malabar, hvor han Vaaren 1839 grundede en Mis- _ſionsſtation nær Talatſcheri, hvor en engel Dommer havde givet Baſeler-Misfionen en vœærdifuld Landeiendom. Disſe gjentagne Flyt- ninger bevirkede, at Gundert blev Herre over ikke mindre end ſeks in- diſe Sprog, nemlig belgalſk, hindoſtani, tamil, telugu, kanareſiffk og malajalim. Paa egen Haand lœrte han de8uden Sanſkrit. “Her virkede nu Gundert til ſtor Velſignelſe og fik ogſaa om faa _ Aar et Par Medarbeidere. Meſt glæœdede han ſig, da han i 1841 fik den eiendommelige, ſtridbare Hebich til nœrmeſte Nabo. Dis8ſe to Mœnd var fuldſtœndige Modſœtninger. Gundert havde et aabent Die for alt, intet menneſkeligt var ham fremmed; men ikke deſto mindre imponeredes han af Hebich's „hellige Enſidighed“ og hans fuldſtœndige Ringeagt for alt andet end Omvendelſe til Gud. End- nu mere beundrede han hans Mod; Hebich var „en brolende Love“, ſelv anklagede Gundert ſig for at vœre „en ſtum Hund“. Jvirkelig- heden laa det iffe for Gundert at gaa angrebsvis tilverks. At prœ- dike paa Torvene var ham en ſtor Overvindelſe, og dog gjorde han det med en Trofkab og en Friſkhed, der bragte herlige Frugter. Dog
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 59
Search Result: 55 en Rekreationsreiſe, da hans Helbred var blit ſterkt niedtaget. Her | talte han paa et ſtort Antal Misſfionsfeſter oſv., dog uden at flaa rigtig an hos Misſionsvennerne. Han var altfor noktern og malede ilfe med ſterke nof Farver. Men Meœænòd der ſaa dybere, gav ham det “ Vidnesbyrd, at han...
Show more55 en Rekreationsreiſe, da hans Helbred var blit ſterkt niedtaget. Her | talte han paa et ſtort Antal Misſfionsfeſter oſv., dog uden at flaa rigtig an hos Misſionsvennerne. Han var altfor noktern og malede ilfe med ſterke nof Farver. Men Meœænòd der ſaa dybere, gav ham det “ Vidnesbyrd, at han var „en Troéens, Enfoldighedens og Ydmyghe- dens- Mand, noktern,- betæœnkſom og fuld af Klarhed og Sndſig? i Misſionens Tarv og Trang“. : For Gundert ſelv blev Reiſen af ſœrlig Betydning derved, at han blev perſfonlig fjendt med Baſeler-Misfſionskomiteen. Derudé var det blit Sik at ove en ſtreng og iffe ſjelden ubillig Kritik over alle Komiteens Handlinger, og Gundert- havde ſelv vœret tilbgielig til at kritiſere. Han fif nu ved Selvſyn erfare, med hvilket Alvor og Sam- vittighedsfuldhed alle Komiteens Medlemmer udfsorte ſine Hverv. — I 1846 vendte han med fin Huſtru tilbage til Fndien. Skjont det var dem et tungt Offer, efterlod de fine tre Born hjemme. F Talatſcheri havde Arbeidet gaaet frem i deres Fravœr. Blandt ‘de mange omvendte blev iſœr Paul Tſchandren og Elefantdriveren Gowitnda til megen Glæde for Gundert og Velſignelſe for Misſfions8- arbeidet. — En af Hebich i Kannanur vakt Bevœgelſe forplantede ſig ogſaa til Talatſcheri, hvor mange lunkne kriſtne blev fornyede og mange Hedninger vundie. Dog viſte det ſig ogſaa, at det ikke bare var Hvede, ſaa at mange ſnart faldt fra igjen, og Gundert ved Aarets Ende fandt at maatte ſkrive hjem: „Vi ſer paa det vundne med Tak og Bæven“. Hebich vilde ved fremtvungne offentlige Synds- bekjendelſer oſv. fremlokke en Væœkkelſe, ſom Gundert vilde ere til Guds Aands mangehaande Virken. JF ti Aar virkede Gundert i Talatſcheri. Han havde ingen hoie Tanker om ſit eget Arbeide. Saaledes rev han engang: „FJ det éntelte gaar det ofte baade op og ned, ſaa man friſtes til at glemme, at vi bygger for Evigheden. Hvad der neppe er opbygget falder, ſynker, helder til hoire og venſtre; og dog befœæſter Herren trods alt vore Hœænders Gjerning, dog uden at benytte alle de’ Stene, vi be- _— nyqttede.“ : | (Sluttes). Stillingen paa Madagaskar. For at „Gasſeren“s Leœſere kan faa ſe, hvordan Forholdene er og hvordan man i Norge ſer paa Stillingen,. aftrykker vi et Stykke med denne Overſkrift af L. D. (Misſionsſekretær Lars Dahle i Stavan-
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 60
Search Result: 06 7 ger) i „Norſk Misſionstidende“ for 15de December ſidſtleden. Vi vil _ ſpecielt bede Læſerne merke ſig de ſidſte Linjer. Lad heller ilke Mis- ſionsvennerne her hos os tabe Modet, men med fornyet Jver bede og ofre, for at iffe vi fal bli meddelagtige i den tunge Skyld — at hindre...
Show more06 7 ger) i „Norſk Misſionstidende“ for 15de December ſidſtleden. Vi vil _ ſpecielt bede Læſerne merke ſig de ſidſte Linjer. Lad heller ilke Mis- ſionsvennerne her hos os tabe Modet, men med fornyet Jver bede og ofre, for at iffe vi fal bli meddelagtige i den tunge Skyld — at hindre Misſfionsarbeidets Fremgang og Seier paa Madagaſkar. L. D. river: -„Vore Misſionærer paa Madagaſkar har hjem- fendt en paa franſfk affattet Redegjorelſe for Tilſtanden, hvori de navnlig beklager fig over, at Skoler og tildels Kirker (det ſidſte navn- lig paa Lſtkyſten) uden nogen rimelig Grund holdes lukkede, og at de paa gjentagne Henvendelſer til Autoriteterne om atter at faa dem aabnede ife engang faar noget Svar; fremdeles, at ogſaa private Opbyggelſer forbydes, og at de, ſom holder dem, ſtraffes; endelig, at det forbydes i Sondagsf\folerne at underviſe i Læsning, uagtet Leæœſedygtighed ogſaa af religioſe Grunde er abſolut nodvendig for proteſtantiſfke friſtne, og Staten ikke felv ſörger for, at Folket faar lœre dette. i : Dette Dokument overſendte vi til den lutherſke Hjœlpe- omite i Paris, der nu paa Grundlag af disſe Oplysninger har ſendt Kolonialminiſteren et Memorandum, hvori den med Styrke frem- holder, at en ſaadan Optræden fra Generalguvernsrens Side ſtaar i den beſtemteſte Strid med de Frihedsprinciper, ſom den franfke Republik ellers hævder, ja udtaler, at ſelv Ludvig den-Fjortende og - Femtende under ſine Forſsg paa at komme Proteſtanterne tillivs iffe var faldt paa at forbyde dem at underviſe i Læ8ning i ſine Sondags- ſoler. : : E Vi faar da ſe, hvad Reſultatet bliver ſaavel af denne Henvendelſe ſom af en lignende tidligere fra Pariſerſelſkabet. Augagneur er nu i Paris, hvor han ſoger at retfœrdiggjsore ſine Skridt. En af Redaktorerne for det franſke Storblad ;,Le Temps“ har nylig havt en Samtale med ham, hvis Hovedindhold gjengives i Bladet. Paa Grund ſaavel heraf ſom af en liden Broſchure, han ſelv har udgivet til ſit Forſvar, tager Bladet i et folgende Nummer kraftig fat i ham. Det indrommer, at han har udrettet adffilligt for det madagasſiſke Folks materielle Velvœre og ſogt at lette Byrderne for dem; men det paaviſer ſkarpt, hvor blottet han er for Syn for deres Rettigheder og hoiere Fnteresſer. Det viſer, af hans egne Udtalel- ſer, at han ſelv ſynes at ville drive en Art „Proſelytisme“ blandt de indfodte, modſat den, Misfionœærerne driver, og det lader ham tydeligt forſtáa, at naar han ife onffer, at de indfodte fal faa nogen Under- -
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 61
Search Result: 54 visning eller nogen-borgerlige Rettigheder, men holdes i Umyndig- hed, ſaa ſmager dette af den gamle Deſpotisme, ſom finder det letteſt at_regjere de uvidende og retslsoſe. Efter de Ord, Bladet citerer af ham, er det nok hans Plan at forbyde de indfodte at vœre Preſter eller Lærere i Misſionen...
Show more54 visning eller nogen-borgerlige Rettigheder, men holdes i Umyndig- hed, ſaa ſmager dette af den gamle Deſpotisme, ſom finder det letteſt at_regjere de uvidende og retslsoſe. Efter de Ord, Bladet citerer af ham, er det nok hans Plan at forbyde de indfodte at vœre Preſter eller Lærere i Misſionen; thi det fal iffe tillades dem at „drive Omvendelſes8arbetide“ blandt fine - egne. Det vilde med et Slag tilintetgjore alt vort Arbeide ved ind- fodte! -Ffolge „Le Temps“ figer Hr. Augagneur t ſin Brochure ganſke ugeneret omtrent folgende: Vi indrgmmer ikke Madagasſerne civil eller politik Frihed og heller iffe Ytringsfrihed eller Forſamlings- frihed; hvad fal da vœære til Hinder for, at vi ogſaa begrænſer deres religioſe Frihed og forbyder dem at drive nöoget Omvendelſes8arbeide blandt ſine egne? Deter ialfald at tale rent ud — og undſkylde den ene Uretfœr- dighed med den anden. Spsorgsmaalet er da, om det franſke Folk vil taale dette. Sagen vil -antagelig nu komme frem +1: det frane Storting. Det antyder ogjaa „Le e idet det flutter fin Artikel med fol- gende Ord: „Vi holder Kolonïfation for en af de ſtorſte Opgaver i Nutiden. Den har i vore Line ſin Berettigelſe paa den ene Side i Nodven- digheden af at udnytte den hele Jord og ſtille til Menneſkehedens8 Di3poſition alle de Rigdomme, ſom findes paa den Klode, vi bebor, og paa den anden Side 1 Nodvendigheden af at gjore alle Racer del= agtige i Civiliſationen i den Udſtrækning, hvori de er modtagelige for den. - Vi kan ikke fille disfe to Ting ad. Det forſte Element i et Lands Rigdoin ſynes os at være dets Befolknings Kultur. Vi mener derfor, at det ife alene er vor Pligt, men ogſaa i vor Jnteresſe ikke blot ikke at ſœtte Grænſer for vor Kolonibefolknings Undervisning, men endog intet at forſomme, ſom kan hjælpe dem til ſaameget ſom muligt at nœrme ſig os. Denne Nærmelſe bor vœære det beſtemmende Princip for vor hele Kolonialpolitik. Og det er Grunden til, at vi _ gnſfer at ſe dette Princip helliget ved en hoitidelig Parlamentsbe- flutning, ſom for ſtedſe kan ſifre det mod individuelle Fantaſier hos Miniſtre og Guvernsrer.“ Det er Visdoms8ord, ſom vi badbor, det ſranſke Folk vil titerfe ſig. Det er i hoi Grad bedrsveligt, at Hr. Augagneurs antireligioſe Fanatisme ſom Fritœnker ſkal hindre ham fra at kunne blive til nogen Velſignelſe for Madagaſkar, hvad han ellers kanſke funde blevet, da
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 62
Search Result: 99 han- har Hjerte for Folket i materiel Henſeende, hvad ogſaa vore Mis- ſfionœrer anerkjender. Saaledes |ﬀrev Dr. Ebbell nylig i et Privat- brev til mig: | „Hr. Augagneur kal nu reiſe hjem. Om han kommer ud igjen, ved vi endnu ikke. Misfionen elffer han ikke; men for at være ret- fœrdig mod ham,...
Show more99 han- har Hjerte for Folket i materiel Henſeende, hvad ogſaa vore Mis- ſfionœrer anerkjender. Saaledes |ﬀrev Dr. Ebbell nylig i et Privat- brev til mig: | „Hr. Augagneur kal nu reiſe hjem. Om han kommer ud igjen, ved vi endnu ikke. Misfionen elffer han ikke; men for at være ret- fœrdig mod ham, bor det dog nævnes, at han i forſkjellige Henſeen- der har forbedret Gas8ſernes Stilling. Skattebelobet er viſtnok ikke nedſat; men nu betales Skatten kvartal8vis, og det falder meget let- tere end den tidligere Ordning, da alt fulde betales paa en Gang og det meget tidlig paa Aaret. Pligtarbeidet er betydelig nedſat. Det er nu meget fœrre Ting, ſom ſkal udfores ved Pligtarbeide, og Folk arbeider kun fire Dage ad Gangen og kan ſaa iffe tages igjen, for alle har taget ſin Torn. DeZzuden har Hr. Augagneur i forſkjel- lige Henſeender taget Gasſerne i Beſkyttelſe mod Koloniſterne. Alt i alt har han gjennemfsrt adffillige af ‘de gode EE ſom han bebudede i ſin Tale her paa Sirabe.“ Som man heraf ſer, er iffe vore Misfionœrer blinde for han gode Sider heller. Men bedrsoveligvis har hans Had til Kriſtendom- men gjort ham ſaa blind, at han iffe engang formaar at vurdere den Civiliſation, ſom folger med Misfionen. For ham er Kriſten- dommen aabenbart et ſaa ſtort Onde, at han heller vil, at Gasſerne ſal forblive i fin Uvidenhed end faa Kundſkaber fra Misſ\ionen, der arbeider for at gjore dem til friſtne. _ Morkt ſom det ſer ud, taber dog ikke vore Misfionœrer Modet. De ſynes ſnareſt at mene, at vi herhiemme ſer for morkt paa Stil- lingen. Lovet vœre Gud, ſom har bevaret deres Frimodighed i de tunge og morte Tider! Lad os indtræœngende bede ham om, at Haabet aldrig maa ſvigte under Arbeidets trœngſelsfulde Kaar !“ Fra vore Misſiouærer. “ Netop ſom Bladet fal til Bogtrykkeren, faar vi Madagaſkarpoſten. Den indeholder mere Opmuntring for Misſionsvennerne, end vi har faaet paa aqdffillige Maaneder. . Hos vore Arbeidere ſtaar alt vel til og Arbeidet viſer ſig at bœre Frugt, om end under Trœæœngſler. Men Trœæng|lerne ſkulde jo ikke vœære noget, hvorved vi fﬀulde tabe Modet. Uddrag af Breve vil komme i nœſte Nummer af Bladet.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 63
Search Result: 59 Misſionsuyt. Vandret hjem. Giennêm et Privatbrev har vi Faget Underret- “ning om, at en af Frikirkens varmeſte Misfion8venner har faaet Hjemlov. Meddeleren ſkriver: „Jeg har faaet Beſked fra Hjemmet, at vor elſkede Broder i Herren og trofaſte Misfion8ven, Hans Stavensbraatén ved Hatton, Nord...
Show more59 Misſionsuyt. Vandret hjem. Giennêm et Privatbrev har vi Faget Underret- “ning om, at en af Frikirkens varmeſte Misfion8venner har faaet Hjemlov. Meddeleren ſkriver: „Jeg har faaet Beſked fra Hjemmet, at vor elſkede Broder i Herren og trofaſte Misfion8ven, Hans Stavensbraatén ved Hatton, Nord Dakota, dode ſtille i Troen paa ſin Frelſer efter et ti Dages Shygeleie i en Alder af 8614 Aar. Med ham er en af Misſionen8 meſt trofaſte Forbedere vandret hjem. Gud give hans Efterladte og mange andre Naade til at ſtille ſig ind i Herrens Reækker, ſaa hans Heœær af bedende Sjœle ikke tyndes, men formeres fra Aar til Aar. Saa vil vi ſige Tak for, hvad Hans Stavensbraaten var og gjorde ſom Broder og Misſionsven.“ Diakonisſe Louiſe Nilſen ved det norſk-lutherſke Diakonisſehjem ? Minneapolis dode Onsdag den 22de Januar af Nervefeber. Hun blev optaget ved Hjemtmet i Mars 1906 og indviet til Proveſoſter den 22de November ſidſte Hoſt. Hendes Arbeids8dag blev ſaaledes ikke “lang. Men hun har det Vidnesbyrd, at hun var i Gjerningen med -hele fin Sjœl. Lordag den 25de Januar foregik Begravelſen fra Trefoldigheds Menigheds Kirke; den afdode var et Medlem af denne Menighed. Ved Baaren talte Paſtor FJ. S. Stránd, Profesſor Y. L Nydahl og Paſtor Y. Tollefſſon. Vakre Kranſe lagdes paa Kiſten fra Diakonisſehjemmets Beſtyrelſe og Soſtrene. Fndimellem Ta- lerne ſang Soſtrene flere af de Sange, ſom havde vœret den afdode _Tiœæœreſt. — Som bekjendt liger tre af Soſtrene begravne i Madagaſkars Jordbund, men dette var det forſte Dodsfald inden Sgsſterflokken her hjemme. Det er under disfe Omſtœndigheder iſandhed opmuntrende at hore, at netop nu efter Softer Louiſes Dod to unge Kvinder har | meldt ſig til Optagelſe ved Hjemmet. Herrens Gjerning gaar ſei- rende frem. „The Misſionary Review“ givet i ſit J Sanuarnummer endel meget interesfante ſtatiſtiſke Oplys8ninger om Misſionsarbeidets Reſultater over den hele Verden ved Enden af 1907. Helt noiagtige kan vel ile disfe Tal vœære, men der er dog god Grund til at antage, at de er paa det nœærmeſte korrekte. Der er ifolge denne Statiſtik 4,352,000 kriſtne i Hedningeverdenen, ſom ſtaar i Forbindelſe med de proteſtan- tiſke Misſioner; af disſe er 1,817,000 Kommunikanter. YF 1895 ‘var Antallet henhold8vis 2,771,000 og 996,000. Y Aaret 1907 ®
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 64
Search Result: 60 blev 141,130 lagte til Menigheden ved Daaben, mod 63,080 i 1895. Der var 1,805,000 Bsorn i 29,870 Skoler (1895: 786,000 og 19,385) Der var ialt 114,375 Perſoner i Misſionens Tjeneſte mod 66,885 i 1895. Der var talt 40,355 Hoved- og Biſtationer mod. 22,631 i 1895. Jndtœægterne hjemme var $22...
Show more60 blev 141,130 lagte til Menigheden ved Daaben, mod 63,080 i 1895. Der var 1,805,000 Bsorn i 29,870 Skoler (1895: 786,000 og 19,385) Der var ialt 114,375 Perſoner i Misſionens Tjeneſte mod 66,885 i 1895. Der var talt 40,355 Hoved- og Biſtationer mod. 22,631 i 1895. Jndtœægterne hjemme var $22,459,680 mod 13,620,972. i _ 1895. Jndtægterne ſra de indfodtes eget Arbeide for Selvhjælp var $3,483,920/mod $1,545,000 i 1895. Som man fer, har mange af disfe Tal fordoblet ſig paa de ſidſte 12 Aar. Er ikke dette Vidnes- byrd om, at Herren hprer Bonnen: Tilkomme dit. Rige? : Tro paa Seiex for Guds Rige. Misſionær Birkeli af det norſke Misſionsſelſkab ſkriver i „N. M. T.“ tianledning ſin Jndölandsreiſe - ſidîte Sommer: „En af de tre Dage, jeg ſtanſede i Tananarivo, valgte Meling og jeg at anvende til at beſoge enkelte af de engelſke Misfio- nœrer. Vi havde .tœnkt os til Sibree, den œldſte af alle Madagaſkar-- Misſionœrer fortiden. Jſtedet. havnede vi imidlertid hos Kvækerne, underlig nok. Thi disfe omgaaes nemlig ſterkt med Planen om at begynde en Sakalavmisſfion, og var ſterkt interesferede i at faa vide noget af en Sakalavmisſionœr. De havde tœnkt ſig Stroget nord for - Morondava til Moſanga; thi den ſidſte og Strsget nordover lige til Diego tœnkte de franſle Proteſtanter at beſœtte. Jeg opmuntrede af al Kraft og blev ganſke grebet af den tante, “at Gud trods alt har Fredstanker med Sakalaverne, og at han ilfe ‘er forngiet med, at ſaa ſtore Dele af deres Land endnu ligger t - Mgorke. Og uden at overdrive tror jeg, at Tſiribihina og det Strog, Kveækerne foler Trang til at optage, tilhorer det morkeſte paa Mada- gaſffar nu. Men det ſtaar paa Regjeriñngen. - Huſk, den betragter Misſfion og Kriſtendom ſom et Onde. Men kunde de ovennœvnte Planer realiſeres, tod vi endelig ved vort Maal: Hele Den beſat - af proteſtantiſke Misſionœrer. . Gud lade det }ﬀe ſnart!“ + Univerſiteternes Misſion. For ſemti Aar ſiden holdt Dr. Living-- ſtone en begeiſtret Tale ved Univerſitetet i Cambridge i England, og opfordrede til at ſtotte det Arbeide han gjorde i Afrika. Svaret blev Univerſiteternes Misſfion, vidt og bredt kjendt for dens Held i at loſe det Sporgs8maal, hvorledes man bedſt fal kriftne Folkeſlag paa det laveſte Trin af Civiliſation. Nylig holdtes et- ſort Mode i Cam- “bridge til Minde om hin Dr. Livingſtones beromte Tale. Der var flere tilſtede ſom kunde give. tilbedſte perſonlige Erindringer fra Mg- det i 1857, og ſom da af Dr. Livingſtones egen Mund havde hort hans profetiſke Ord. Da Univerſiteternes Misſion blev begyndt, in-
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 65
Search Result: GL den to Aar efter Dr. Livingſtones Beſog i Cambridge, var der ikke en eneſte friſten indenfor de 250,000 Kvadratmil ſom nu danner Orga- niſationens Arbeid8mark. Nu er der 6,000 Kommunikanter, 17,000 indfodte Afrikanere nyder Undervisning, og der er 8,000 Born i Skolerne. Der er 21 afrikanſke...
Show moreGL den to Aar efter Dr. Livingſtones Beſog i Cambridge, var der ikke en eneſte friſten indenfor de 250,000 Kvadratmil ſom nu danner Orga- niſationens Arbeid8mark. Nu er der 6,000 Kommunikanter, 17,000 indfodte Afrikanere nyder Undervisning, og der er 8,000 Born i Skolerne. Der er 21 afrikanſke Preſter og 111 engelſke* Misſio- nærer. Disfſe og mange andre Kjendsgjerninger i Forbindelſe med , Arbeidet i “Syd Afrika — Perſonligheder knyttede til det, ſaafſom Smythies, Chauncey Maples og Steer, dets Held i at ſtanſe Slave- handelen — blev fremholdte i niange interesſante Taler af Erkebi- - \kopen af Canterbury, Biſkopen af Ripon og Repræſentanter for Uni- verſitetet i Cambridge. „Ev. Luth: Kirket.“ eft. Luth. Witnefs. Schreudermisſionen. Fra Kwahlabiſa river Paſtor H. Otte den 17de December: Forſté Adventsſondag havde jeg den tore Glœæœde at kTunne dsobe otte (8) unge Folk mellem 14 og 21 Aar fra Hedningerne. Tre til fire Aar har jeg ſtræœvet med dem for at faa_ dem ſaavidt, at jeg kunde dobe dem. Jeg havde i det hele 10; men to we maatte jeg ſende bort, fordi de endda i ſiòſte Dieblik ikke vilde lyde Guds Ord. Der er nok mange ſom-har den Jde, at man fﬀkulde dobe - dem ſom kommer for at lære, ſaa ſnart ſom mulig, — ja jeg tror ogſaa, at mange Misſionœrer dober dem inden et Aar efter deres Ankomſt til Skolen. Min Mening er den, at dette er en ſtor Feil. Zuluerne er fom Born, de maa forſt lære at gaa. Det er ikke nok, at de har Lærdom i Hovedet. De maa ogſaa lære at vandre efter denne. Og det lœrer de ilfe, undtagen man vogter over dem en lang Tid. Jeg har faaet denne Mening iſœær ved at ſe, hvor mange der er ſom bare lærer for at blive dobte, ſaa at de deſto: bedre fan gjgre alt de har Lyſt til. Der er nemlig den Lærdom kommen ind i ‘dem, at naar de engang er dobte, fan de iffe blive fordomte, hvad de end gjsor, fordi alt ved dem er godt fſiden Daaben. Slige Lærdomme ſcœtter ſig faſt hos dem, og man kan iffe faa dem ud, om man end tager frem alle Sprog i hele Bibelen for at viſe dem, at den ſom gjor Synd, fortorner Gud, og hvis ike Synden bliver tilgivet, gjerinem Om- _ vendelſe og Bod, ſaa kan man ikke blive ſalig. Det har ofte hændòt, at jeg har talt med dem, ſaa de begyndte at græde, men ſtrak8 efter vilde de giore det ſamme igjen. Jeg tror nok, at det paa mange Stationer ikke er ſaa galt ſom det er her, og at de gamle kriſtne hjœæl- per Misfionœærerne til at formane de unge; alligevel er disſe Ler- domme paa alle Slationerne her i Landet. De kommer fra de gamle Menigheder og forplanter ſig til de nye. — Ev. Luth. Kirket.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 66
Search Result: 62 Fra den ſtore Hoſtmark. „Lykke“ hed den gamle Bibelkvinde. Hun havde netop ſiddet og læît for nogle muhamedanſke Kvinder, da Huſets Herre kom ind og ſpurgte: „Hvad er det for en Bog, og hvad beſtiller du med den ?“ „Jeg er ei gammel Kvinde,“ ſvarede Lykke, „og begjærer hverken Guld eller fine...
Show more62 Fra den ſtore Hoſtmark. „Lykke“ hed den gamle Bibelkvinde. Hun havde netop ſiddet og læît for nogle muhamedanſke Kvinder, da Huſets Herre kom ind og ſpurgte: „Hvad er det for en Bog, og hvad beſtiller du med den ?“ „Jeg er ei gammel Kvinde,“ ſvarede Lykke, „og begjærer hverken Guld eller fine Klæœder; min Spon ſtotter mig, ſaa jeg behover iffe at arbeide for mit Underhold: derfor har jeg min Glæde i at gaa om- ring til Kvinderne og lœæſe ſammen med dem om de hellige Profeter fra gamle Dage, og om hvad Gud lœrer os.“ „Blev din Herre ikke torsfæſtet 7“ ſagde Manden. „Hvad om jeg forsfœæſter dig 7“ „Saa er jeg rede,“ ſagde Lykke: „den Dod min Herre led, er god nok es mig.“ YF det nœſte Hus gik det anderledes. Her tog Mœndene hendes Parti. Her havde hun ofte beſogt en Kvinde, ſom var meget ivrig for ſin Tro, men ellers ſatte hende meget hsit. En Dag ſagde-denne Kvinde: „Du er ſaa god, og jeg holder ſaa meget af dig; hvor er det dog Skade, at du er en friſten. Jeg ved jo godt, at derſom du. omvender dig til Muhamed, ſaa vil din Son og dine Venner ikke læœngere underholde dig; men det fal du ikke bekymre dig for. Derſom du vil blive Muhamedaner, ſal jeg nok ſorge for dig. Ñ : Lykke gav ſig til at le. „Hvorfor ler du ?“ „D, du onſfer, at jeg ſal blive Muhamedaner; men jeg sonfker, at du fal ſlutte dig til Jeſu Religion.“ „Hvor tor du vove at ſige [ligt til mig? Ud af mit Hus gieblifke- lig.“ „Du maa ifke blive vred,“ ſagde Lykke, „jeg fal nof gaa. Men lad mig forſt gjore dig et Sporgsmaal: Sig mig, er Muhamed le- vende, eller er han dod?“ „Han er dod,“ „Dg, Jeſus, lever han, eller er han dod? Hvad kalder F ham ſjelv 7“ „Vi kalder ham Jeſus den levende.“ „Nu, ſynes du ſaa, at vi fal tro paa den dode, ſom iffe fan gjore noget, eller paa den levende?“ Den muhamedanſke Kvinde ryſtede formelig af Vrede. “ „Ud af mit Hus. Trox du, jeg vil hore ſaadan Tale?“ i
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 67
Search Result: 63 e LZ YF det ſamme kom hendes Fader og Svigerſon ind. Det var Mœnd af mere frifindede Anſkuelſer. Da Sagen blev forelagt for dem, af- gjorde de den til Fordel for Lykke: „Hun har lige ſaa megen Ret til at bede dig om at blive en friſten, ſom du har til at bede hende om at blive Muhamedaner.“...
Show more63 e LZ YF det ſamme kom hendes Fader og Svigerſon ind. Det var Mœnd af mere frifindede Anſkuelſer. Da Sagen blev forelagt for dem, af- gjorde de den til Fordel for Lykke: „Hun har lige ſaa megen Ret til at bede dig om at blive en friſten, ſom du har til at bede hende om at blive Muhamedaner.“ Men det er ikke den* ſœdvanlige Tankegang; Den almindelige Mening blandt Muhamedanerne er, at en kriſten ſom opfordrer nogen _af dem til at ſﬀfiſte Religion, fortjener den ſtrengeſte Straf. Lykke er en gammel Kvinde med en ſkrobelig Helbred; men hun - gaar endnu omkring baade blandt friſtne og Muhamedanere og vid- ner om Jeſus, ſin Frelfer. (Danſk Misſionsbl.) Gaveforteguel| e. | Med Tak til Givecne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madaga- - fſfarmisfionen: - Peder Johnſon Bjorge, Montevideo, Minn., 50. Mrs. Brithe Nybo, Hope, N. Dak., 50c. Aurdal Kvdf., ved Mrs. Marie Braaten, Bemidji, _ Minn., $15. Wanamingo Misſionsforening, ved Paſtor S. Rislov, $88.83. Johan Baar, Skyberg, Minn., ved Paſtor S. Rislov, $2. Bethania Mghs. _Kvdf., Aneta, Nord Dak., ved Paſtoc B. J. Land, $17. Jndkommet ved en Misſionsfeſt hos S. Toreſon, ved Paſtor E. M. Hanſen, $5. Sand Creek Mghs. Kvdf., Wis., ved Mrs. Henry Nelſon, $20. M. O. Skonnord, Val- ley City, N. Dak., ved Paſtor L. M» Halling, $2.50. Kandota Kvdf., ved Mrs. A. Bryngelſon, Sauk Centre, Minn., $20. A. P. Thingelſtad, North- ivood, N. Dak., ved Alex. Erikſon, $10. Jmmanuels Kvdf., Brager, Minn., ved Dina B. Olſon, $5. Fra en forhenværende Ungdomsforenting i Hawk Creek Mgh., ved John Anderſon, Sacred Heart, Minn., $57. Nils O. Berg, Portland, N. Dak., $5. „P. D.“, Chicago, JU, $1. Y. K. Her- brandſen, Grong Mgh., Hawley, Minn., $5. Chr. Carlſon, Bellä Coola, B. C., ved Paſtor Hans Sageng, $10. Ubenævnt ved Paſtor Brons, Mankato, Minn., $10. Bidrag fra Misſionsvenner i Hauges- Synode, ved Paſtor J. Y. Rendahl, $67. Immanuel Mghs. Kvdf., Benſon, Minn., ved Paſtor A. J. Vigeſtad, $74.23. John J. Severſon,- Cambridge, Ja., $2. Mrs. M. J. Berg, Buchanan, Saffk., Kan., $1. | Peder Nilſon, Fairfax, Minn., ved Y. H. Elſtad, $5. Mrs. O. Hovde, Perley, Minn., $1- Lau- ritz Jacobſen, Churches Ferry, Nord Dak., $10. Windom norff luth. Mghs. Kvdf., Minn., ved Paſtor Jngv. Hustvedt, $5. Chippewa Mghs. Kvdf., Brandon, Minn., ved Mrs. O. Steen, $10. : Til Kinamisfionen. : Den norff-lutherſke Misſionsforening, Danvers, Man., ved Marianne Steen, $27.80. J. H. Blegen, - ' _Kasſerer for Lutheran Board of Misfions.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 68
Search Result: 4 = - Gasſerens nye Prœæmie: Profesſor Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe ped Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og valtert udſtyrede biogra- fiſfke Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ i den Henſfigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer: 1....
Show more4 = - Gasſerens nye Prœæmie: Profesſor Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe ped Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og valtert udſtyrede biogra- fiſfke Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ i den Henſfigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer: 1. Gamle Abonnenter, ſom ſtaar tilreſt med Subſkription, vil faa Bogen ved at. betale op ſin Giæld og MgeleBes for et Aar (1908) i Forſkud. 92. Gamle Abonnenter, tom har betalt és fin Subſkription, vil faa Bogen ved at betale for et Aar (1908) i Forſkud. 3. Nye Abonnenter vil faa Bogen ved at indſende Betalingen for et Aar i Forſkud. j = Bogen er paa 32 Sider, med et vakkert Omſlag. Den har 8 ſœærdeles interesfante Billeder, og koſter i Boghandelen 25 Cents. Gasſeren vil ſende denne Bog gratis, ſaa langt Oplaget ræt>ker, til dem ſom opfylder ovenſtaaende Betingelſer. Reſtoplaget er ikke _ſtorre, end at det vil lonne ſig at være tidlig ude for at ſifre ſig E ‘vakre Bog frit! „Gasſeren“ foſter kun 50 Cents om Aarect. __ Judhold: — Hermann Gundert. — Stillingen paa Madagaëkar. — Fra vore Misſionœrer. — Misſionsnyt — Fra den ſtore Hoſtmark. — Gavefortegnelje. Gassgeren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission - especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missiíons, Minneapolis, Minn. Professgor Andreas Helland, Editor, Rev. ‘Johan Mattson, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address:- Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. : ,„Gas8ſeren“’, udgivet af „Lutheran. Board of, Misſions“- i Madagaskar- misfionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maaned og ko- ſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasſeren, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. „Folkebladet““s Trykkeri, Minneapol:3, Minn
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 69
Search Result: _Gasseren. No. 5, | - Minneapolis, Minn., 7de Mars 1908. | 8de Aarg. Den nye Saug — Misſionsſangen. (A UD) ' „Dg de ſynger en ny Sang og ſiger: Vœr- dig er du til at tage Bogen og aabne Seglene paa den, fordi du blev ſlagtet og med dit Blod fijobte os til Gud af hver Stamme og Tunge og Folk og Æt...
Show more_Gasseren. No. 5, | - Minneapolis, Minn., 7de Mars 1908. | 8de Aarg. Den nye Saug — Misſionsſangen. (A UD) ' „Dg de ſynger en ny Sang og ſiger: Vœr- dig er du til at tage Bogen og aabne Seglene paa den, fordi du blev ſlagtet og med dit Blod fijobte os til Gud af hver Stamme og Tunge og Folk og Æt, og gjorde dem til et Kongerige- og til Preſter for vor Gud, og de ſkal være - Konger þpaa Jorden!“ Aab. 5, 9. 10. Intet Menneſke opnaaede nogenſitide_ en ſtórre Lykke end Johan- nes; han fik faſte et Vlik bag Forhænget, lige ind i Himlen. Men hvad han der horte og aa, det har han, ledet og baaret af den Hel- ligaand, fundgjort ogſaa for os. Menigheden ſtræver og kjæmper, ved ofte iffe rigtig, enten det gaar frem eller det gaar tilbage. Jo- hannes blev af Herren ſtillet paa et hoit og enſomt Sted og fik faſte et Blik ikke blot ud over Meni5hedens Gang „i det lave“, men ogſaa paa dens Maal for Lammets Trone. Han ſaa og han vidnede. Han ſaa en Bog: den var forſeglet, og ingen kunde aabne den, iffe engang negen af de hee Magter i Himmelen. Da græœd han jaart; thi han vidſte, at Bogen indeholdt „vor Barneret og Arvebrev“. Men hvad hjælper det, at den indeholder de herligſte Tilſagn, naar den iffe fan aabnes ? | Den kan aabnes, og den blev aabnét: „Sræd iffe! “Se, Loven af Juda Stamme, Davids Rodfud, har ſeiret og kan aabne Bogen og de ſyv Segl. paa den.“ Lg Johannes ſer Lammet, ſer det tage Bogen og aabne dens Segl. Da vœlder den tuſindſtemmige Lov- ſang frem, den nye Sang, Sangen til Gud og Lammet, Misfions- ſangen. Vi var ſolgt, ſolgt under Synden, borte fra Gud. Vort Barnë-
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 70
Search Result: 66 A faar havde vi forſpildt, og vi vendte os hoer til vore egne Veie. “Men alle vore Veie var onde, og os bragte de bare Smerte. Saa var det med os alle, med hele Slegten. „Alle er de afvegne; der er iffe een ſom gjor godt, iffe en eneſte.“ Men Lammet — CGuds Lam — lod ſig ſlagte, og derved har...
Show more66 A faar havde vi forſpildt, og vi vendte os hoer til vore egne Veie. “Men alle vore Veie var onde, og os bragte de bare Smerte. Saa var det med os alle, med hele Slegten. „Alle er de afvegne; der er iffe een ſom gjor godt, iffe en eneſte.“ Men Lammet — CGuds Lam — lod ſig ſlagte, og derved har han fiobt os til Gud. “Og her er ingen forbigaaet, ingen udeſtængt. Med fit Blod kjobte han os til Gud fra hver-Stamme, hver Tunge, hvert- Folk, hver Æt. O, du ſtore Dag, naar Nepræſentanterne iainles ſra hver Stam- mè, Tunge, Folk og Æt! D. du ſtore Stund, naar de ſal modes og i et uendeligt ſtort og herligt Kor iſtemme Takkeſangen, den ‘nye, e herlige Misſfionsſang til vor Forlsſers Pris. Og Frelſen fra Syndens Hexredomme var dog langt fra alt. Han gjorde dem jo til et Kongerige, til Konger og Preſter for Gud, og de ſal være Konger paa Jorden! Han har jo ikke bare frelſt os fra -Synden, vi er ogſaa ved ham blit frelſte til Gud. Nu har vi aaben Adgang og Ret til ſelv at komme frem med vort Hjertes Takoffer og vore Begjœæringer til vor Gud og Fader, han ſom er i Himlen. Vor Frelſer har tilkjobt os denne Adgang, idet han gav ſit Liv i Doden for os. Vi fal faa kaldes Guds Bgorn, vœære fribaarne Borgere | Guds evige Rige. 2 Men Misfionen da? Ja, endnu er der Tungek 0g Folk c i Æt= ter, ſom ife har hort det glade Budſkab. Endnu ruger Syndens Morke tungt og iœt ogſaa over mangt et Folk, hvor de forſte Lys= ſtraaler doa er beanndt at fﬀinne. Endnu ſidder mange i Morke og Dodens Skygge af dem, ſom ſkulde væœre med i det ſtore Kor. Hvad gjor ſaa- vi? Mon vi ikke tager denne Sag altfor roligt ? Mon vi har en ret levende Feglelſe af, hvor meget det haſter, hvor '-meget det gjœlder , hvor meget der virkelig ſtaar paa Spil i Misſions= arbeidet? Jeſus har kjobt dem med ſit Blod; men os har han ſat til at kundgjore den gode Tidende. Dg ſandelig, der er Grund for os at ſige ſom hine ſpedalſke ved Samarias Port: „Derſom vt nu tier og venter, til Morgenen gryr, ſaa falder der Skyld paa os.“ Thi for 08 ſom for dem er dette et godt Budſkabs Dag. Og Sangen ﬀulde begynde allerede her; ja, den er begyndt, men den ffulde til= > tage i Kraft og Klang, efterſom de ſamler ſig og kommer fra alle Kanter, fra -alle-Folk-og Ætter til Lammets Bryllup. Lad ‘0s holde faſt ved Forjættelſerne! Det trænges ſaa ſaare. Lad 08 ikke ſtirre os. blind paa AS bare og paa de til= —
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 71
Search Result: -67 _ſyneladende Nederlag. . Lad os i Ordet og i vor Aand folge Johannes til det hoie, herlige Sted, hvorſra Gud gav ham at fue Maalet og lod ham hore Sangen af de frelſte af alle Folkeſlag. : Herren vil lade det lykkes. Os bor det at arbeide, mens det er Dag. Og mens vi arbeider, vil vi ſue...
Show more-67 _ſyneladende Nederlag. . Lad os i Ordet og i vor Aand folge Johannes til det hoie, herlige Sted, hvorſra Gud gav ham at fue Maalet og lod ham hore Sangen af de frelſte af alle Folkeſlag. : Herren vil lade det lykkes. Os bor det at arbeide, mens det er Dag. Og mens vi arbeider, vil vi ſue fremad-mod Maalet og lytte til Jubelſangen af de frelſte Skarer — frelſte fordi der var nogen ſom “var lydige mod Vorherre og drev Hedningemisſion. : Hermanu- Gundert. (Slutning). 4, En merkelig Forelſe. JF Mai 1849 maatte Gundert paa Baſelerkomiteens Forlangende forlade Talats8cheri og flytte til Kannanur. Hebich anſaa dette næ- | ſten ſom en Fornærmelſe mod ſig, og Gundéert ſelv var ikke uden Æng- ſtelſe for, hvordan Samlivet med Hebich ﬀulde arte ſig. . For at de ikke ſﬀfulde bli boende altfor nœr hverandre blev Gundert og hans Huſtru af Hebich anviſt den ca. en Times Vei bortliggende Biſtation Tſchirakal ſom Boſted. : i Dog, Menneﬀſket ſpaar, men Gud raar! Gundert blev angreben af en meget ondartet kroniſk Halſeſygdom, der i tre Aar gjorde det nœſten umuligt for ham at tale. Dog var ſelve hans Nœærværelfe til ſtor Velſignelſe, og hans gudhengivne Ro og Sindighed var til megen Velſignelſe for den ellérs ſaa urolige Hebich. Vanſkeligt ſom det var for Gundert at finde ſig t ſin tunge Skjebne, bar han det dog alt med Taalmodighed, forvisſet om, at Herren havde ſine kjærlige Henſigter dermed, og at han nof ſaa, at det var til det bedſte og træœngtes. „Kanſke ſkal jeg i denne Tid ſom den gamle Sakarias ruge over en ‘Lovſang,“ “rev han engang hjem til Komiteen. : | AE Om Gundert ſaaledes ife formaaede at prædike eller tale meget med Hedningerne, blev dog disfe Aar ‘af den allerſtorſte Betydning for Misſionen. Han hengav ſig nemlig nu med’ en aldrig ſvigtende _SJver til literœre Arbeider. Af ſaadanne fan nœvnes en ny Over- ſœttelſe af Bibelen paa Malajalim. Dette Arbeide* blev forſt helt fuldfort, efter. at han var vendt tilbage til Tyſkland. Han havde da vœæret beſkjœftiget- dermed i 30 Aar. Dernæſt lagde han Grunden til et andet Arbeide af den hgoieſte Betydning i den ſtore Malajalim- Ordbog, der dog ogſaa forſt mange Aar ſenere blev fuldfort. Under
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 72
Search Result: 68. 7 2E alt dette var han en flittig og af Gud hoit benaadet Salmedigter, og af den nuvœærende Malajalim-Salmebogs 293 Salmer er- ikke mindre end 218 af ham. -Flere af dem er Omarbeidelfer og frie Over- ſœttelſer af tyſfe Kjerneſalmer. Ved alt dette tor det med nogen Ret ſiges, at Gundert. er...
Show more68. 7 2E alt dette var han en flittig og af Gud hoit benaadet Salmedigter, og af den nuvœærende Malajalim-Salmebogs 293 Salmer er- ikke mindre end 218 af ham. -Flere af dem er Omarbeidelfer og frie Over- ſœttelſer af tyſfe Kjerneſalmer. Ved alt dette tor det med nogen Ret ſiges, at Gundert. er blit Skaberen af et folkeligt Skriftſprog paa dette Misſionsfelt. * | Stille og tilbageholden ſom han var, lœrte dog Misſtions- ſtyrelſen lidt efter lidt at ſœtte megen Pris paa Gundert. Som et Bevis herpaa kan nœævnes, at det blev ham overdraget ſammen med etpar andre Misſionœærer at forfatte en Liturgi. for Misſions8menighe- derne. i Indien. Et andet Bevis paa den Tiltro man havde til ham, var, at han i 1853 blev valgt til Generalſefretœr for den indiffe Misſion. Det var en baade indflydelſesrig og vanſfkelig Stilling, da han ſaa ofte maatte ſtaa ſom Mellemmand mellem Misſionœrerne derude og Misfionsſtyrelſen derhjemme. Men han ſagde altid ſin Mening med den ſtorſte Ligefremhed,. og man erkjendte mer og mer, hvilken Velfignelſe han var for det hele Misſionsarbeide. „Derſom det kan være dig til Opmuntring,“ ſkrev Dr. Oſtertag engang til ham, „ſaa kan jeg med fuld Sandhed ſige dig, at du er den hele Komite til ſtor Troſt, og at din Troſkab, Kjœrlighed, Ydmyghed, Nofkternhed og Indſigt og din paa den evige Klippe hvilende Tro er for os alle _ ſom en Drik Vand i Drkenen.“ 5. Afſlutningen paa hans Virkſomhed i Judien. “Gundert ſtod nu i Midten af Femtiaarene paa Hgoiden af ſin M18-= “ ſionsvirkſomhed. Denne fſkulde dog ſnart faa en brat Afſlutning. Forſt blev han i 1856 faldt til Mangular for at overtage Le- delſen af Baſelermisſionens ſtorſte og vigtigſte Station i Indien og _ ſamtidig beſtyre det dervœrende Lærerſeminar. For Gundert var det „en Troesgang vandret i Lydighed“, men perfonligt var det ham “ meget imod. Han maatte nemlig atter tage fat paa det kanareſiſfe Sprog, der nu var ham temmelig_ fremmed, og der vilde ſaaledes - hengaa en lœngere Tid, for han igjen funde lægge hele fin Kraft ind 1 Misſionsarbeidetï. Desuden gjennemgik denne Misſionsſtation netfop ved -denne Tid en ſvœr. Kriſe paa Grund af, at en hidtil hoit agtet Misſionœær var falden i grove Synder og ſaaledes maatte af- fediges. Y Menigheden herſkede megen Tugtloshed, og Gjœringen _ var ſterk. Dog lykkedes det Gunderts ivrige Arbeide og kriſtelige Takt i nogen Grad at bringe det forfaldne paa Fode igjen. 5 Neppe havde han begyndt at leve ſig ind i de nye Forholdé, for _
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 73
Search Result: _69- han attèr maatte bryde op. Vaaren 1859 blev han af den engelſfe Kolonialregjering faldt til Skoleinſpektör for Kanara og Malabar. Baſelermisſionskomiteen var meget vel forngiet hermed, da den haabede, at han i denne indflydelſesrige Stilling vilde kunne yde Misſionen ſœrdeles vœærdifulde...
Show more_69- han attèr maatte bryde op. Vaaren 1859 blev han af den engelſfe Kolonialregjering faldt til Skoleinſpektör for Kanara og Malabar. Baſelermisſionskomiteen var meget vel forngiet hermed, da den haabede, at han i denne indflydelſesrige Stilling vilde kunne yde Misſionen ſœrdeles vœærdifulde Tjeneſter, og for ham ſelv ſyntes den nye Stilling at have noget ſœærdeles tiltræœkfende ved ſig. Han havde jo altid været meget interesferet i Sfolevæſenet og havde indlagt ſig ſtore Fortjeneſter paa dette Omraade. Ved Overtagelſen af den nye Poſt ſatte han den Betingelſe, at den „Upartiſkhed i Religionsſager“ ſom Regjeringen krævede af alle ſine Embedsmænd, ikke fulde forſtaaes derhen, at det ﬀfulde vœære ham forhudt at tale Evangelièt, naar hans egentlige Embedsgzjerning ikke hindrede ham ‘derfra. Han gik til Arbeidet med ſtore Forhaab- - ninger, men: blev iffe lidet ſkufffet. Det aller meſte af hans Tid blev ſaaledes optaget af rutinemæsſige Embedsforretninger, at han fun lidet fif udfort af hvad han havde haabet:. Dog fik hán Anled- ning til at udgive flere Skoleboger, hvorved Kriſtendommen paa en eller anden Maade kom til at ove ſin Jndflydelſe paa JFolkets bre- de Lag. Nogen Tid til Bibeloverſ ¡wtteleSarbeidet, ſaaledes ſom han haube : haabet, fik han iffe. Tvertimod. De ſtadige Strabadſer med Inſpek- tionsrciſer oſv. nedbrod meget ſnart hans Helbred i den Grad, at han efter io Aars Virkſomhed maatte nedlæœgge Skoleinſpektorpoſten for, ſom han ſelv troede, at foretage en Rekreationsreiſe til Tyſkland. Imidlertid fik hans Misfionsarbeide i Indien ved denne Reiſe en brat Afſlutning; han vendte ikke mere tilbage til Misfionsmarken. Dog forundte Herren- ham endnu en meget lang og velſignelſe8rig Ar- beidsdag i Sjemlandet. 6. JF Calwer-Forlagsforeningens Tjeneſte. Efter et lœngere Ophold 7 Hjemmet blev det lidt efter lidt Élart, at Gunderts Helbred iffe vilde gjore det raadeligt for ham at vende tilbage til Indien. Da fik han Tilbud om at overtage Poſten ſom asfiſterende Beſtyrer af den beromte kriſtelige Forlagsforretning i Calw. … Baſelermisſionskomiteen opmuntrede ham til at modtage denne Poſt, noget han ſelv igrunden tog ſig megêt "næœr af. Han havde, endog han var en meget beſkeden Mand, ventet at man kunde have Brug for ham i en Stilling, hvor han mere direkte kunde faa tjene Misſionen. Og han var ikke den eneſte ſom folte, at. megen udmerkfet Misſfionserfaring her blev liggende ubrugt. . Han tog
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 74
Search Result: 240 70 imidlertid fat paa ſit: nye Arbeide og blev ſnart Beſtyrer af den be- __ tydningsfulde Forlagsforening. Han fik imidlertid ogſaa i denne Egenſkab Anledning til at gióre meget for Misſionens hellige Sag. Vi fal her kun nævne, at han i Aarenes Lob udgav en Meængde ſtorre og mindre...
Show more240 70 imidlertid fat paa ſit: nye Arbeide og blev ſnart Beſtyrer af den be- __ tydningsfulde Forlagsforening. Han fik imidlertid ogſaa i denne Egenſkab Anledning til at gióre meget for Misſionens hellige Sag. Vi fal her kun nævne, at han i Aarenes Lob udgav en Meængde ſtorre og mindre Misſionsfkrifter, ſaaledes en ret betydelig Misſionshiſtorie, en righoldig Samling af Biografier og Billeder fra Misſionsmarken oſv. Desuden leverede han flere betydningsfulde Fndlæg til Forſvar for Hedningemisſionen. J Aaret 1880 havde han endelig fin Overſættelſe af Bibelen i Ma- lajalim fœærdig, og allerede noget tidligere havde han udgivet. fin ſtore malajalim-engelſke Ordbog, ſom han lige til fin Dod ſtadig for- _bedrede. Gang paa Gang henvendte Baſelermisſionskomiteen ſig i Aarenes Lob til ham for at indhente hans Raad i vanſkelige SporgSmaal, og : altid viſte han den ſtorſte Beredvillighed og forſtod ſom ofteſt at finde Vei, naar alle Veie ſyntes ſtœngte. Det har været ſagt om ham, at han ogſaa paa denne Maade har ydet Misfionen uvurderlige Tjene- ſter „ved ſit viſe Raad, ſin ſunde Dommekraft, ſin rolige Beſindighed, men aller meſt ved ſin barnlige,. enfoldige Tro pad vor Herres og ES Jeſu Kriſti Sag.“ J Bsoger, Breve og Taler har han gjennem ſit lange Liv lagt frem mangt et vigtigt Stykke af ſine Misfions8erfaringer. - Vi ſal dog ikke ___dbœæle derved nu; maaſfe vi. ſiden kan komme tilbage dertil med __nogle-Ord. Af hans Born blev en Son og en Datter Misſionœærer, deéuben ‘\taar ogſaa tre af hans Nevger i Misſfionens T7eneſte. Det blev ham forundt- at beholde fin Arbeidskraft nœæſten til det fidſte. De to ſidſte Aar led han dog adfkilligt af Vatterſot, -og be- gyndte mere og mere at lœnges efter Forlp8ntngen. Den 25de April 18983 fik han endelig gaa hjem til den evige Hvile. Rainizay. (J.B. 5) Den fsorſte Gang jeg ſaa denne Mand, var da jeg ﬀulde lave JT Tegl : til det nye Hustag. Han og A. havde taget Kontr att 40a at lave al den Tagſten, ſom vt trœngte. i Engiet ſom han var, med den bredbrœmmede Betſileohat trukket lige ned til Drene, ſaa han ud ſom var han en af de Vilde.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 75
Search Result: 71 RS Ligeoverfor mig var han noget undſelig og faameælt. - Og jeg tœnkte ofte ved mig ſelv: Denne Mand har ſikkerlig gjort noget galt nogenſteds og ſaa romt ſydover- her for ikke at blive opdaget. : Da- han var fœrdig med Teglbræœndingen, kom han til Stationen 0g hjalp til at ſnedkere, og da vi...
Show more71 RS Ligeoverfor mig var han noget undſelig og faameælt. - Og jeg tœnkte ofte ved mig ſelv: Denne Mand har ſikkerlig gjort noget galt nogenſteds og ſaa romt ſydover- her for ikke at blive opdaget. : Da- han var fœrdig med Teglbræœndingen, kom han til Stationen 0g hjalp til at ſnedkere, og da vi netop var bleven uden SOE blev han ſpurgt, om han vilde vaſke Klæder for os. E Han begyndte da at vaſke Klæder, og det holdt- han paa med, til vi forlod Madagaſkar. Han blev til vor Forundring en flittig Kirkegjænger og kom med i Bibelklasſen ogſaa. Han kunde baade læſe og rive noget og havde en vakfer Basftemme, hvorfor han blev med i Sangsvelſerne paa Stationen. Han og Lærer Rainiſambo boedé nei i og ſidſtnæonte ale at de havde Bonnemoder,- og at Rainizay ogſaa deltog. Saa en Aſten efter at alle andre var gaaet hjem, blev vi to ſid- _ dende igjen paa Verandaen. Det var vakkert Maaneſkin, og vor Samtale dreiede ſig om forſkjellige Ting i Naturen og om Guds vœl- dige Skaberverk, om Guds Visdom, Naade og Kiœrlighed. Saa med en Gang figer han: „Jeg har noget, ſom jeg gjerne vil faa tale med dig om. Jeg har ofte tœnkt at faa ſagt det, men det er aldrig blevet noget af.“ ; „Bare ſig frem, vœær ikke bange.“ „Der er noget ſom har uroet mig i det ſenere. Jeg ſad en Aften i Kirken og horte paa Olafa prœæœdike om at bygge Hus for Jehova. Da gik det mig ſom et Sting igjennem Hjertet: Jeg har intet Hus bygget for Jehova. Jeg har bygget Hus for mig ſelv og for den D hvide Mand, men et Hus for Gud, nei, det har feg ikke tæœnkt paa. ‘Det er det ſom forfœrder mig: Gud bor ikke i mit Hjerte, derfor er jeg fortabt; og det ved jeg flart, at ſﬀulde jeg ds nu, ſaa gik jeg til Helvede: thi jeg har ſyndet -meget og [PHAE Gud8s Bud 1 lange Tider.“ „Har du gjort noget ſœrligt ondt 2 Dræœbt nogen tanſfe? Stjaa- let Folk eller Penge kane? Du er gjerne romt hid ned þaa Grund af en eller anden Ugjerning oppe i Betſileo ? „Nei, det er jeg ikke. Du kan fporge JF. og A., der fjender mig fra Barnsben af. Jeg var hjemme hos Mor til jeg var nœſten vokſen, reiſte faa ſydover til Bara og arbeidede for den franſke Regjering, hvor jeg var til jeg tom hid og begyndte at arbeide for dig. Jeg har lœnge forſtaaet, at jeg levede galt, og at jeg burde blive en friſten;
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...