Search results

(120,761 - 120,780 of 124,508)

Pages

Title: Gasseren 1905, Page 28
Search Result: 24 blir holdt anſvarlig for ſin Mands Dod, og behandles derfor af hans Familie, hos hvem hun maa bo, værre end en Slavinde. Hun maa giore det tyngſte Arbeide, faar ikke Mad mere end en Gang om Dagen, og maa iffe bære andet end de groveſte Klæder. Forat gjóre hendes Udſeende ſaa uſkjont ſom muligt...
Show more24 blir holdt anſvarlig for ſin Mands Dod, og behandles derfor af hans Familie, hos hvem hun maa bo, værre end en Slavinde. Hun maa giore det tyngſte Arbeide, faar ikke Mad mere end en Gang om Dagen, og maa iffe bære andet end de groveſte Klæder. Forat gjóre hendes Udſeende ſaa uſkjont ſom muligt, blir hendes Hoved raget hver fjor- tende Dag. En ung Enke kan aldrig deltage i nogen Slags Feſt. Det an- ſees ſom et daarligt Varſel, om nogen, der tiltræder en Reiſe, træœffer en Enke paa ſin Vei. Endog hendes egne Forœældre og Sofſkende viſer hende Foragt iſtedetfor Kjœrlighed, fordi hun har bragt Skam Nogle Piger frelſte fra Hungersdodeu, De, hvis Hoved er raget, er Barne-Enker. over Familien. Og om den ulykkelige vilde romme fra ſit fœngſels8- agtige Hjem, hvorhen ſkulde hun tyre fine-Skridt? Sngen Familie vilde tage hende ſom Tjeneſtepige. Hun kunde iffe \faffe fig Livs- ophold ved noget Slags œrligt Arbeide; hun eier intet uden det ene Klœdnings\tykfe, ſom hun er ifort. Hunger og Dod er de Skræœm- fler, ſom altiò ſtaar for hende: ingen Lysſ\traale e ind i hen- ‘des arme, formsorkede Sjœæ!l. Ingen indiſk Enke kan blive gift igjen. Hun vilde af alle blive anſeet ſom den foragteligſte Skabning. Misſionœr Fox fortœller : „For nogle Aar ſiden udlovede en rig Jndier i Kolkutta, ſom havde
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 29
Search Result: e faaet fin -Uddannelſe i England og havde tilegnet ſig ongelſfe 9 An- ﬀfuelſer, en for Sum Penge til den forſte af hans Landsmœænd, ſom vilde tage en Enke tilegte. Men uagtet den udlovede Sum var ſtor nok til at faldes en Formue, og uagtet Hinduerne er umaadeligt pengebegjærlige, og uagtet mange...
Show moree faaet fin -Uddannelſe i England og havde tilegnet ſig ongelſfe 9 An- ﬀfuelſer, en for Sum Penge til den forſte af hans Landsmœænd, ſom vilde tage en Enke tilegte. Men uagtet den udlovede Sum var ſtor nok til at faldes en Formue, og uagtet Hinduerne er umaadeligt pengebegjærlige, og uagtet mange af dem vil gjelde for at være „Fritœnkere“, har dog endnu ingen gjort ſig fortjent til den udlo- vede Belonning.“ „Den ſtakels Hindu-Enke,“ river Ramabai, „Ÿaxr, efterat det er hende forbudt at brændes, intet andet tilovers end.at bære den jordiſke Tilværelſes,navnloſe Jamnter, indtil Doden forloſer hende. Med Rette har man ſagt, at endes DOLE Gr bleven e med Tivs8varigt Slaveri.“. Masfie, en Forfatter med dyb Indſigt i i dat indie Foltkeliv, i ler ſin Mening om Enkernes Kaar i folgende Ord: „Den indiſke Enke drikker den ublandede Treængſels, den fuldſtændige Forladt- heds bitreſte Kalk. Hver fjortende Dag blir hendes Hovedhaar af- raget, hvor ung eller gammel hun er; hver-Dag i Varme eller Qulde, ſvg eller friſk, maa hun oſe koldt Vand over ſit’ ragede Hoved ;. hver Nat maa hun ſorge for at Offerlampen bræœnder og faar Olie nok; thi ilde vilde hun fare, om den en Morgen fandtes fluffet. Kun en Gang om Dagen faar dette Jammerèns Barn ſpiſe, aldrig kvæger ‘en ordentlig Seng hendes trætte Lemmer, det haarde Gulv er den Pude, hvorpaa hun ‘hviler fig. Det hvide Enkeklæœde (hvidt er i Jn- dien Sorgens Farve)- betegner hende ſom den feige, fiærlighedslgſe Huſtru, ſom havde Livet for tjært til at gaa i Graven med Manden, og bedæœkker hende med Skjœndſel indtil E = hun har j LS ingen Ret mere til at leve.“ Forat giore ſig en Foreſtilling om denne Élendighèds e Reœkkevidde, maa man erindre, at disſe Enkers Tal er forſœærdelig tort. Eſter Folketœllingen i 1881 var der i Jndien omtrent 21 Millioner Enker. Af disſe var 669,100 under nitten Aar gamle, nemlig : : Ie ar 78,976 Fra Ui til fjorten Aar... E 907,388 Sta femten tl nitlen Nat... E 882/736 __Tilſammen 669,100 Hvem kan maale al den Jammer, ſom er indeſluttet f disſe Tal!
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 30
Search Result: 26 Pandita Ramabat har viet hele ſit Liv til disſe unge „Barneé- Enkers“ Hjælp. Vi har maattet kaſte et Blik paa deres Nod forat funne forſtaa Velſignelſen, ſom flyder af Ramabais Virke. (Mere). Misſionseſterretninger. (G1ennem Bureau af Misſions, New York. Nogle figer: „Misſionen, Misſionen!...
Show more26 Pandita Ramabat har viet hele ſit Liv til disſe unge „Barneé- Enkers“ Hjælp. Vi har maattet kaſte et Blik paa deres Nod forat funne forſtaa Velſignelſen, ſom flyder af Ramabais Virke. (Mere). Misſionseſterretninger. (G1ennem Bureau af Misſions, New York. Nogle figer: „Misſionen, Misſionen! altid Misſionen!“ Ja, altiòd Misſfionen, thi den er Livsblodet, Hjerteſlaget og Aandedrættet i Jeſu Kriſti Legeme! — Biſkop Doane. : En Misſ\ionær i Japan rsorer ved et Hovedpunkt i Jeſu Me- thode med Mennefkene, naar han ſiger om de japaneſiſke Soldater, at deres Hjerter er mere modtagelige for den friſtelige Jndflydelſe end deres Fornuft. Ad Hjertets Vei èr det Kriſtendommen modtages hos vore hgieſt dannede Kirkefolk i Byerne, hos de meſt uvidende Arbeti- dere i Kulminerne, ligeſaavel ſom hos de japaneſiſke Militœære. En C. M. S. Misſionœær i Kokura, Japan, beffriver en Guds- tjeneſte for de ſaarede i Hoſpitalet der. Naar Tilladelſen blev givet til at holde Gudstjeneſten, var det paa den Betingelfe, at der ſkulde hverken væœre lange Præœdikener eller ſterk Sang. Japaneſiſke: Kvin- der, ſom tilhsorte de tre“friſtne Kirker, Metodiſterne, Baptiſterne og Epiſkopalerne, ſang for Soldaterne, og en Vaptiſtmisſionœr prœædi- fede. Officeren, ſom gav denne indfſkrænkede Zilladelſe, lyttede til hele Gudstjeneſten og erflærede derpaa, at en ſaadan- Gudstjeneſte funde holdes hver Dag. Man ved ikke, om man fal glæde ſig meſt ‘over Japaneſernes Velvilje ligeoverfor Evangeliet i deres Nod eller over de forſtjellige kriſtne Kirkers Samarbeide forat benytte den ſtore Kriſe til at fremme Evangeliets Sag. En C. M. S. Misſionær fortæller: En japaneſiſk Oberſt, fanget af Rusſerne inden deres Linier, blev domt til at blive ﬀudt ſom Speider. Han tog en Rulle Bankanvisninger op af ſin Lomme og bad, at de maatte gives til den rusſiſfe Rode Kors Forening. - „Jeg har lange vœæret en kriſten,“ forflarede han, „men dette er min’ forſte Anledning til at giore en virkelig kriſten Gjerning.“ _ For nogle faa Aar ſiden overfaldt Eleverne af cx vis japaneſiſk Hoiſkole, to kvindelige Misſionærers Hjem, knuſte deres Vinduer og - SLE eu Lf: D LSL
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 31
Search Result: 271 Taſtede Sten paa Damerne. For nogle faa Uger fiden beſogte en Agent for det - britiſke Bibelſelſkab den ſamme Skole, blev hoflig- behandlet, folgte Bibler og Teſtamenter til Studenterne, og den __\torſte Bibel til Skolens Bibliotek. Noget dybere end bare Nysgjer- righed efter „Veſtens“...
Show more271 Taſtede Sten paa Damerne. For nogle faa Uger fiden beſogte en Agent for det - britiſke Bibelſelſkab den ſamme Skole, blev hoflig- behandlet, folgte Bibler og Teſtamenter til Studenterne, og den __\torſte Bibel til Skolens Bibliotek. Noget dybere end bare Nysgjer- righed efter „Veſtens“ Kundfah ligger under en [adan SOLS i Folks Tanker i en afſides By i Japan. : Biſkop McKim af Tokio, ſiger, at Kriſtendommen har en Jnd- flydelſe i Fapan idag et hundrede Gange ſtörre end dens ſtatiſtiſke Styrke, og at dette kommer deraf, at hverken Shintoi8men eller Buddhismen kan opviſe ſaadanne Frugter ſom Kriſti Evangelium. Guvernsoren i Provinſen Shantung, Kina, bad Dr. Richard om at ſkrive til alle de proteſtantiſke Misfionærer i denne Provins (100 eller mere), at Guvernsoren lœngter efter at faa en bedre Forſtaaelſe mellem dem og Lvvrigheden og onſker, at tre af deres Repreſentan- ter vil raadſlaa med ham om alle Ting af fœlles Interesſe. Dr. Richard fsier til, at i de forunderlige Fremſkridt, ſom Kineſerne alle- rede har gjort „vil Misſionœærerne finde det vanſkeligt at holde ſig forud for dem.“ - Dette ſidſte Udtryk viſer os Misſionens Stilling i Kina idag. At vœære Ledere tilfalder naturligt Misſionœærerne ; Spgorgsmaalet er, kan de holde Lederſtillingen? Det nye „Union Medical College“ i Kina har fauet en Gave af 10, 000 Taels ($6,800) fra Enkekeiferinden af Kina. Kvinderne af det eugelſke Zenana Misfionsſelfkab i bA Kina, har faaet Penge til at bygge en Murſtensbygning, ſem kan hujſe 50 Beboere, beſtemt til Aſyl for blinde Piger. Skolen var allerede be- ghndt i et midlertidigt Hus. De -œldſte-Piger holder paa at lœære Vœvning. Den kineſiſke Statholder, Tartar Generalen og mange af Mandarinerne har bidraget liberalt. Det er Tanken, at dette Ar- beide ﬀal være fuldfort 1 Begyndelſen af Marts d. Aar. Jmidlertid maa mange Anſogere negtes Adgang. : "Fra Judien. © Tiltrods for de ovloftende Billeder, fom vi. faar af Guds Riges Udbredelſe i Jndien, er der endnu nogle Steder i Lan- det, ſom udelukker kriſtne Lærere med ligſaa mgen Aarvaagenhed ſom Tibet. En Baptiſtmisſionær i Bengalen ſkriver, at fem Mænd, Smaakonger i den ſydlige Del af Provinſen, endna holder borte Evangeliet fra deres 500,000 Underſaatter. Ingen Misſionær er tilladt inden deres Territorium, og den S Regjering tilla- der denne Uretfſœrdighed imod de kriſtne.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 32
Search Result: 28 Fra Redaktionen. Vore Misſionærer led meget i 1904 paa Grund af, at Poſten en ſtor Del af Aaret gik meget uregelmæsſigt. Der vax nemlig en ſtor Streik af Bryggearbeiderne i Marſeille, Frankrige, og ſaa fuldſtændigt ſtanſede den al Lading og Losfing af Skibe i Marſeille, at endog den franſke...
Show more28 Fra Redaktionen. Vore Misſionærer led meget i 1904 paa Grund af, at Poſten en ſtor Del af Aaret gik meget uregelmæsſigt. Der vax nemlig en ſtor Streik af Bryggearbeiderne i Marſeille, Frankrige, og ſaa fuldſtændigt ſtanſede den al Lading og Losfing af Skibe i Marſeille, at endog den franſke Regjering var ude af Stand til at faa den officielle Poſt befordret fra Frankrige til Madagaskar uden ad beſværlige Omveie. Folgen for vore Misſionærer var, at de maatte vente paa ſin Poſt i maanedsvis og dermed ogſaa paa Pengeforſendelſer hjemmefra. Paſtor Jorgenſen er ogſaa ved Streiken i Marſeille bleven forſinket i ſin Hjemreiſe. Den 23de Nov. \kriver han fra Ft. Dauphin, at han endda iffe havde faaet de Reiſepenge, ſom vi ſendte ham i Begyndelſen af Septem- ber. Forhaabentlig kom han dog til at forlade Madagaskar Juleaften 1904 . forat begive ſig til Frankrige. JIndſamlingsbpogerne, ſom var beſtemte til at ſamle Penge nok til at betale vor Hedningemisſions Gjœæld, er fremdeles paa Vandring blandt Folket. Kun nogle faa er komne tilbage til Kasfereren. Saavidt vi kan ſe, - er Reſultaterne gode, og alle, ſom har Jndſamlingsbeger, bedes derfor om at arbeide med Frimodighed og godt Haab, ſaa vil der viſe fig ſtore Reſul- tater af de mange ſmaa Bidrag. Huſk, at det er Meningen at faa Gjælden betalt, og der behgves mange. Penge dertil endda. Gjælden vokſer ilfe nu, den er begyndt at minïe; tag nu i alle paa en Gang, ſaa affaſter vi den. Gasſeren vil i 1905 blive bedre udſtyret end hidtil og vil levere mange gode Billeder fra vort eget og andre kriſtnes Mis\fionsarbeide. Fortællingen om NRamabhai, den indiſke Kriſtenkvinde, ſom arbeider ſaa meget for Enkerne. i Jndien, vil fortſœttes gjennem flere Numere. Lœæs den, og ſe, hvormeget Gud udretter gjennem et enkelt Redſkab, E hengiver ſig Helft i hans Tjeneſte. è Charles Darwin, den ſtore engelfte Naturforſker, river folgende om Misſionen: „De Menneſker, ſom river ned paa Misſionen, glemmer eller rettere, de vil ife tœnte paa; hvad Jndforelſen af Kriſtendommen udretter. Menneſkeofrene, Afgudspreſternes Magt, Vellyſten og Barnemordene blir fjernet og affkaffet. Uredelighed, Umaadelighed og Frækhed blir i ſtort Maal formindſfet. Det er den laveſte Utaknemmelighed, naar. dette blir glemt i Reiſebeſkrivelſerne. Skulde det hænde ſaadanne Mennefker, at de led Skib- | brud paa en eller anden ufjendt Kyſt, ſaa vilde de opfende en brændende Bon til Himmelen om, at Misfionærernes -Lære dog maatte være trængt frem til Landets Befolkning. “ „„Se aa, uu ex Husbond borte,“ ſagde en Arbeidsmand til ſine Kame- rater, „nu tager vi o8 en god Hvileſtund.“ „Min Husbond er tilſtede,“ ſvarede en af dem, en troende friſten, „0g han ſer fra Himmelen, hvorledes jeg tager det, ſaa jeg vil nok drive paa med Arbeidet, jeg.“
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 33
Search Result: 29 Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne fvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas=- _Tarmisſionen: i | Mrs. Hans. Stadſtad $1. Mrs. Guttorm Sanden $1. Stener Sivert- ſon, Irving, Minn. $2. Udbytte af en Misfionsfeſt ved Augsburg Seminar, ved. Student Aaberg $41.60. Barton Kvf., N. Dak.,...
Show more29 Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne fvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas=- _Tarmisſionen: i | Mrs. Hans. Stadſtad $1. Mrs. Guttorm Sanden $1. Stener Sivert- ſon, Irving, Minn. $2. Udbytte af en Misfionsfeſt ved Augsburg Seminar, ved. Student Aaberg $41.60. Barton Kvf., N. Dak., ved Paſt. Carl S. Vang: $20. Mrs. Trana, Eagle Bend, Minn., ved Paſt. S. J. Brevik $5. Eidſkogs Kvf., Big Stone Co., Minn., ved Paſt. J. M. Mikaelſon $17. Samlet ved Mrs. Knud ®ien, Jesſie, N. Dak., i Binford: O. Swenſon 50c, Oliver Swenſon 831c, G. Gabrielſon $2, Anton Peterſon $5, Erik Jakobſen 50c, Lars Ulledal 50c, P. Pederſon 50c, A. Jenſen 50c, Peder Nilſon 25c, Louis Toſtenfon 25c, John K. Thune s50c, Ole Alffon 25c, Olava Gilbertfon | 25c, Mrs. G. S. Gilbertſon 10c, i Jesſie: Tollef Tvedte $1, Louis Tweed 25c, Fred A. Dien 2öc, Anthony Dien 2öc, Mrs. Berit Dien 25c, Marie Sylte 25c, E. Emerſon 25c, A. Hjort $1, Ubenævnt $1, JY. E. Thingelſtad $1, i Deehr, N. Dak.: G. Gudmunſon 50c, i Broſtan, Minn. : H. Shverſon 25c, i McHenry, N. Dak.: R. Edam s50c, O. Bjelland 50c, i Lee, N. Dak.: Mrs. G. Quanbeck 50c, i Cooperstown, N. Dak.: Nils E. Dronen 50c, i Sogn, N. Dak.: Thos. Bsorreſon $1.50, tilſammen ved Mrs. Knud Dien $21.16. Samlet ved O. Sten, Farwell, Minn.: T. Nordby $1, Einar Steen 2bc, O. Steen $1, tilſammen $2.25. Thor Pederſon, Portland, N. Dak., $5. Den uafhængige Kvindeforening i Lake Park, Minn., ved Mrs. Martin - Oleſon $20. “ Kvam Mgh.s3 Kvf., Mrs. A. B. Larſon, Kasferer, ved Paſt. E. Berlie $19.40. P. R. Kriſtenſon, St. Paul, Minn., $1. „En Sgpſter i Herren“, ved Mr. Sven Heſkin $5. - John A. Munneſs, Griswold, N. Dak., $2. Samlet ved Miſs Annie Vernes, Enok, Minn.: Annie Vernes 10c, Louis Brensdahl 25c, Hannah Sevaldſon 10c, Mikal Sopfjord 10c, Charles _ Lysfjord 10c, John Vernes 10c, Peter Bjoraa 20c, tilſammen 95c. Oslo Magh., Kittſon Co., Minn, ved Paſt. Land $15. Del af Offer i Two River Magh., ved Paſt. Land $4.83. Bethania Mgh.s Kvf., Marſhall Co., Minn., ved Paſt. H. Lſtgulen $7.50. Miſs Petra Olimb, Balfour, N. Dak., $5. Konfirmationsoffer i Comſtock Mgh., Barron Co., Wis.,- ved Paſt. Logeland $10.10. Mrs. Y. Helgeland, Lee, N. Dak., $10. C. Torgerſon, Emmons, Minn., $2. John Clement $2. Bella Coola Kvf., Bella Coola, B. C., ved Paſt. Edw. O. Hage $17.50. Paul Sandtroen, Hazel, S. Dak., $1.50. Tacoma n. luth. Frimenighed, Tacoma, Waſh., ved O. Y. Tollefſon $4.50. Ubenœævnt ved Do. $1. Bethania Mgh.s Kvf., Seattle, Waſh., ved Do. $10. Nils Johnſon, Veſtre Nidaros Mgh., Paſt. F. O. Jverſons Kald, ved Knud Olſen $3. Samlet ved Mrs. O. A. Kvalheim, Thor, N. Dak.: Y Thor: Peter H. Wold 50c, Severt Kvalheim 50c, H. Nermyr 50c, Ower Peterſon 15c, Ovidia Peterſon 10c, Mrs. P. O. Peterſon 25c, Ole Opdahl 50c, Rudolf Opdahl 50c, Peter Ellevaas 2bc, i Weſthope:- Anton Engebretſon 50c, A. Lee 50c, Arne Klebo 50c, Peter Stedje, Peterſon, Minn. 25c, tilſammen $5. Samlet ved Mrs. Hans Pederſon, Carpio, N. Dak.: Hans Pederſen 50c, Paſt. O. T. Olſen $1, Rasmus- Jenſen 25c, Ole Y. Vaagen 50c, Mrs.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 34
Search Result: 30 O. T. Olſen $1, Thore Bjelland 2öc, Mrs. Helſeth 25c, Mrs. John Bakke 25c, Geo. A. Dahle 50c, Sam Helſeth 25c, Peter Peterſen 25c, Halvor Sten- holdt 25c, Mxs. Hans Pederſen 25c, Mrs. J. Marand 25sc, tilſammen $5.75. Samlet ved Kand. teol. Wm. Hagen i Wegdahl, Minn.: Marianna John- ſon $1, ...
Show more30 O. T. Olſen $1, Thore Bjelland 2öc, Mrs. Helſeth 25c, Mrs. John Bakke 25c, Geo. A. Dahle 50c, Sam Helſeth 25c, Peter Peterſen 25c, Halvor Sten- holdt 25c, Mxs. Hans Pederſen 25c, Mrs. J. Marand 25sc, tilſammen $5.75. Samlet ved Kand. teol. Wm. Hagen i Wegdahl, Minn.: Marianna John- ſon $1, _Montevites: H. O. Sunsrud s50c, Jver Husby $1, Edwin Larſen 25c, M. Y. Dahl 50c, Ole Sachariaſen s0c, E LaLkſen 2öc, Hans Pe- derſon $1, M. Otteſen 25c, O. Thompſon 50c, L. P. Anderſen 50c, Ludvig Anderſen 25c, A. O. Laneſs $1.50, i Maynard: C. Johnſon $1, J. Jorgenfon $50, A. M. Anderſon 25c, A. O. Vold 25c, T. S. Soine 25c, Mrs. Holien _25c, i Paſt. M. Erickſens Kald, Hawk Creek Mgh., Sacred Heart, Minn. : A. P. Sather $1, John E. Saltvig 50c, Mrs. P. E. Synnes $2, P. E. Synnes $3, H. O. Agre $1, Martin Agre 25c, John G. Berg 50c, K. O. Agre $2; A. H. Erickſon $1, E. H. Anderſen 25c, John Skauge ö0c, Jörgen P. Myhre $2, A. Viſted $4, Otelie Viſted $1, N. A. Nellernes $1, Ristvedt Bros. $1, John Y. Aarfor 50c, Mrs. C. A. Ebvenſon 50c, J. T. Die $3, Peter Hamre $5, Mxs. C. Larſon $1, Jver Thompſon, Granite. Falls, $2, Mrs. L. P. Brevig $2, i Granite Falls: Mrs. Sigrid Mortenſon. 50c, An- drew Mortenſon 50c, O. P. Berg $2, Andrew E. Rogen $1, i St. Petri Magh., W. B. Dahls Kald, Montevideo: P. Olſen $5, Mrs. Chriſtine Skræd- derſtuen $1, Paul Olſen 75c, Kittel Foſs 50c, Knut Jacobſen 50c, Ingeborg Trægetoen 50c, Peter Bagoien $2, Erik Valſeth $5, Marit Kimoe 30c Ri- chard Wold $1, John Stromſtad 25c, Mx. Anna Paulſon $1, Y. K. Axues $2, Johannes - Jorgenſon $1, Ole Jorgenſon- $1.50, Nels JY. Axnes $1, George Jorgenfon $1, L. Y. Metting $1, Daniel Chriſtianſon $2, Mrs. D. Chriſtianſon $17 Chriſtine Chriſtianſon $1, Mrs. Sigrid Paulſon $2, Mrs. O.- Gimſay $8, Ole Bels3aas $1, Lasſe Erickſon $2, Sivert- Erickſon $1, Thomas Lie $1, Peder Kvaal $1.50, Mrs. John Larſon $1, Hans Angen $5, Marie Dien 50c, Mollie Larſen $1, H. Dien $3, Conrad Dien 50c, Jver Anderſon $3, Mrs. J. Anderſon $1, Jver A. Strand $2, E. P. Johnſon $1, Amund Iena $2, Mrs. Tonnes Hanſen, Udbytte af Sondags3eg $5, Tonnes Hanſen $1, Ole M. Flaa $2, Cecilia Nilſon 50c, Martin Flaa $1, Ludvig Flaa $1, i Hazel Run: Mrs. Karen Aanes 50c, i Cottenivood: A. G. Strand 50c, Robert Strand 25c, Arthur Strand 15c,- Mabel Strand 25c, M. Mortenfon $1, A. Bruſven $2, N. Aareſtad $5, Sevart Kelley $1, S. L. Kelley 50c, i Hanley Falls: Mr. & Mrs. Severt Brown $5, Helmar Jſack- ſon $1, H. H. Brenden $4, Mrs H. Brenden 50c, Hemlet Brenden 25c, Bernhard Kvenrud $1, Carl Reimeſtad $1.50, Mrs. Sarah- Reimeſtad $2, Theodore Reimeſtad $1.50, Anton Julſtad $1, i Belgrade, Minn: Lars Hampen $1, T. J. Anderſon $5, Nils Chriſtenſon 25c, Fred Taalſtrup $1, Mickelſon Bros. $1, A. J. Lundquiſt 50c, i Cottonwood: W. S. Strand $1, O. G. Olſon $1.25, G. Arneſon $2, Mrs. Anna Ringſven 50c, Edto. Ringſven $1, O. G. Velde $5, tilſammen ved Kand. Hagen $188.65. Sam- let ved Mrs. C. C. Haug, Pennock, Minn. : Mrs. C. Haug 25c, C. C. Haug 95c, Nels Nelſon 25c, R. Rasmusſen 2öc, B. Erickſon 25c, Mrs. Joſefine Greenfield 15c, Mrs. T. A 15c, Mrs. W. A. Strand 25c, Mrs. E. B. Greenfield 25c, Mrs. E. G.. Freeman 25c, Mrs. Hans Nilſon 25c, Mrs.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 36
Search Result: 92 L. M. Halling $5. Bethania Kvf., ved Mrs. G. O. Weimodet, Abercrombie, N. Dak., $20. C. Johnfon, Minneota, Minn., $2. Peder Chriſtenſen, - Windom, Minn. $1. Ole- Hanſon, Benſon, Minn., 50e. - Nordland Mgh.s Kvf., ved John Granſtrom $87.50. Ungdomsforening i Ebenezer Mgh., - Northwood, -N. Dak....
Show more92 L. M. Halling $5. Bethania Kvf., ved Mrs. G. O. Weimodet, Abercrombie, N. Dak., $20. C. Johnfon, Minneota, Minn., $2. Peder Chriſtenſen, - Windom, Minn. $1. Ole- Hanſon, Benſon, Minn., 50e. - Nordland Mgh.s Kvf., ved John Granſtrom $87.50. Ungdomsforening i Ebenezer Mgh., - Northwood, -N. Dak., ved Otilde Lſtmo $35. Kvf. i Zions Mgh., Peſhtigo, Wis., ved“ Paſt. O. L. Chriſtenſen $7.- Kvf. i Trefoldighed Mgh., Oconto, - Wis., ved Paſt. Chriſtenſen $3.90. Marie Haugen, Hven, Haugeſund, _ Norge, ved Prof. G. Sverdrup, 90€ Talſigelſesoffer i Kingo Mgh; ved Paſt. P. Steen, $28. Miſs Marie Overby, ved Paſt. Steen, $2. JF: -J. Rislsov, Northwood, N. Dak., $8. K. A. Bange, Cambridge, E $5. Mrs. Pexnille Langenes, St. James, Minn., $1. Hans Vermedal, Hatton, N. Dak., $5. Miſs Abigael Hanſon, Clear Lake, Jowa, $1. Sand Hill _Mgh.s Sondre Kvf., ved Hans H. Berg, Climax, Minn., $11.96. Samlet . ved B. A. Langſeth, Aals Mgh., Hillsboro, N. Dak.: B. A. Langſeth $2, Erik Bagſtad $1, P. O. Paulfon 50c, Mrs. O. Paulfon ö50c, J.-P. Berg $1.75, Mrs. L. L. Thorſtad 50c, Hans O. Moen 25c, John O. Lokken 7bc, Chr. Bagſtad $1, J. S. Bergumshagen $1, Syver O. Lovberg $1, Ragnild Johnſon 25c, Betſy Hanſon 25c, Martin Renden $3, Jens Overmoen $1, Gudbrand Johnſon $1, Vernt Johnſon 50c, John G. Johnſon 50c, Amund Langſeth $1, L. L. Thorſtad $1, tilſammen $18.75. Samlet ved Halſten H. Lee, Benſon, Minn. : Halſten H. Lee $1, Anton H. Lee $1, Miklal O. Lund $1, Jngri K. Lee $1, "Gullof Johnſon 50c, Peder P. Hilleren $1, Knut O. Haugen Ss0c, Erik Reite $1,. Andrew Kolſtad 25c, P. Myhre 50c, Otto H. Lee 2c, tilſammen $8. Samlet ved Mrs. P. E. Nilſen, Montevideo, Minn. : A. Hendrickſon $1, Mrs. A. Hendrickſon $1, Peter E. Nilſen 50c, Peder N. Buxrs 50c, Hans Olſen 25c, Anna Mortenſon 25c, Hermina Nilſen 2öc, Alice Johnſon 25c, Mrs. B. Hanſon 50c, H. Skognes 25e, Haldor Nilſen 25e, Emil Mortenſon 25c, Sigvart Johnſon 2öc, Mrs. R. Jacobſen 25c, Mrs. P. Bjorge 25c, tilſammen $6. __ {(Mere.) “ Indhold: — Alle eders Hovedhaar. — Pandita Rambai. — Misſtonsefterret- e. — Fra Redaktionen. — Gavefortegnelſe. GASSEREN, a periodical, devoted to the interest of foreign missions especially in the island of Madagascar, published the.1st and 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof. Georg Sverdrup, Editor, Prof. J. H. Blegen, Manager. Subscription price ço cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. | “Alle Gaber til Frikirkens Hedningemisſion bedes ſendt til Prof. J. H. “ Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as secónd-class matter Folkebladets Trykkerì, Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 37
Search Result: Gasser No. 3 Minneapolis, Minn, 4de Feb. 1905. | Z5te Aarg. Er du den, ſom ſkal komme? Men da Johannes i Fœængſlet horte om Kriſti Gjer- ninger, ſendte han to af fine Diſciple og lod ham ſige: Er du den, 1 ſal tomy eller fal vi vente en anden ? Og Jeſus ſvarede og ſagde til dem: Gaar hen og...
Show moreGasser No. 3 Minneapolis, Minn, 4de Feb. 1905. | Z5te Aarg. Er du den, ſom ſkal komme? Men da Johannes i Fœængſlet horte om Kriſti Gjer- ninger, ſendte han to af fine Diſciple og lod ham ſige: Er du den, 1 ſal tomy eller fal vi vente en anden ? Og Jeſus ſvarede og ſagde til dem: Gaar hen og forkynder Johannes, hvad F horer og ſer: Blinde ſer og halte gaar, ſpedalſke renſes og dove hsorer, dode ſtaar op, og Evangeliet prœdikes for de fattige. Matth. 11, 2—S5. Misſionens -Modſtandere ſiger ſaa ofte, at det er en Feil'at præ- dike Kriſtus for Hedningerneé; de er bedre faren, om de faar være „i Fred“, d. v. f. om de faar beholde ſine Afguder og ſit Hedenſkab. Meningen hermed er deine, at Jeſus er en Leærer, hvis Undervis- ning kan være bra nok for visſe Nationer; men den pasſer ikke for de „lavere Racer“; Jeſus er ilfe Kriſtus, Menneſkenes Frelſer; han er kun en Religionsſ\tifter blandt andre Religionsſtifterè; ved Siden af ham ſtaar Muhammed for Araber og Tyrker, Buddha for Fndere, Konfucius for Kineſere o. \. v. Derfor ſpsorges. det ogſaa i Forbindelſe med Misfionsarbéidet: Er du den, ſom ſkal komme? Thi er ikke Jeſus Verdens Frelſer, ‘den forjættede Mes\ias, den, ſom er Konge over Davids Hus evin- delig, og hvis Rige er fra Hav til Hav, fra Flodett indtil Jordens Ender, ſag er ſelvfolgelig Misſionsarbeidet baade unsdigt og unyttigt; thi det er iffe værdt at berove Hedningerne deres gamle Tro og ſvge at _indprente dem en ny, derſom den ene Tro er omtrent ſaa god ſom den anden, idet de begge er iffun Mennefkepaafund. Og heller iffe vil det vœre til nogen Nytte at forſöge paa at udbrede en Religion,
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 38
Search Result: 34 ſom iffc pasſer for andre end hvide Folk i bedſte Fald, og kanſke ike for dem heller, __ Mange og mægtige er Misſionens Fiender, og de bruger mange Slags Grunde for ſine Paaſtande, derfor er det intet Under, om Misſionens Venner ſtundom anfegtes ligeſom Johannes i Fœængſlet. Men ſaa har...
Show more34 ſom iffc pasſer for andre end hvide Folk i bedſte Fald, og kanſke ike for dem heller, __ Mange og mægtige er Misſionens Fiender, og de bruger mange Slags Grunde for ſine Paaſtande, derfor er det intet Under, om Misſionens Venner ſtundom anfegtes ligeſom Johannes i Fœængſlet. Men ſaa har Johannes ogſaa viſt os Veien, vi fal gaa, naar Anfegtelſen kommer. Han ſendte Bud til Jeſus ſelv forat faa Vi3- hed. Og Jeſu Svar hjalp dengang. : Lad 08 prove det ſamme i vore Dage. Jeſu Maade at ſvare paa duer endda. | Jeſus bruger Kjendsgjerningernes Svar. Det er, ſom om nogen vilde ſporge en Mand, om han var en god Lœæge, og han taug, indtil han traf en ſyg Mand, og den helbredede han; derpaa traf han en anden ſyg, og den helbredede han, og ſaaledes med den tredie og fjerde o. f. v. Det var Svar nok og Bevis nok. Saaledes peger Jeſus paa de Kjendsgjerninger, ſom forelaa for alles Dine, og han beder Jo- hannes’ Diſciple tage dis\ſe Kjendsgjerninger til den anfegtede Fange, ſaa han kan domme ſelv, om den, ſom hjelper Menneſker, er Menne- ſkenes Hjelper, om den, ſom frelſer Menneſker, er Menneſkenes Frel- ſer, om den, ſom gjor de Ting, ſom Profeterne har bebudet om Mes- ñas, er den Mesſ\ias, ſom Gud har lovet ved Profeterne. Naar man da i vore Dage figer, at Jeſus er ikke ſorte Menneſkers Frelſer og ikke gule Menneſkers Frelſer, han er i det hgieſte kun de hvides Lœærer, ſaa lad os gaa til Kjendsgjerningerne, ſom Hednin- gemisſfionen lægger frem for 08, og lad dem tale. X Jeſu Kjods Dage kunde han pege paa Kjendsgjerningerne og ſige: Vlinde ſer og halte gaar, ſpedalſke renſes og dove horer, dode ſtaar op, og Evangeliet prœdikes for de fattige. Hvad vidner Kjends3- gjerningerne nu ? Lad 08 gaa til Fndien, Kina, Sydhav8oerne, Zulu, Madagaskar, og lad Vidnesbyrdene komme derfra! Lad os hore, om Evángeliet og Troen paa Jeſus har udrettet, hvad det lovede. Er Jeſus blevet en frelſende, befriende, levendegjorende Frelſer for dem, ſom har troet paa ham af disfe ſorte, brune og gule Menneſker? Det er ikke ſaa vanſkeligt at finde det ud derude i Hedningeland. Sedningernes Liv er urent og uretfœrdigt, ſort og morkt. Kriſten- _ dommen renſer og lyſer, hvor den kommer ind. Som Skrefsrud pleiede at ſige: | „Her i Amerika er det ike muligt at ſe Forſkjel
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 39
Search Result: 39 paa Kriſtne og ikke Kriſtne, J er alleſammen ſaa pyntede ſom Paa=- fugle. Ude hos 08 i Jndien kan vi ſe Forſkjellen.“ Tag en ftineſiſk Opiumsroger! Verre Slave findes ikke i Verden: intet fynes at kunne hjelpe ham. Sfkjont han endnu, medens han er Hedning, fan ſe ſin Laſt og hade dens...
Show more39 paa Kriſtne og ikke Kriſtne, J er alleſammen ſaa pyntede ſom Paa=- fugle. Ude hos 08 i Jndien kan vi ſe Forſkjellen.“ Tag en ftineſiſk Opiumsroger! Verre Slave findes ikke i Verden: intet fynes at kunne hjelpe ham. Sfkjont han endnu, medens han er Hedning, fan ſe ſin Laſt og hade dens afſkyelige Folger, kan ham dog ite overvinde den. Men find ham igjen, naar han er bleven „til Herren ret omvendt“, og ſe, hvilken Forandring med Laſtens- Slave! Frihed ſtaar ſrevet i hvert hans Træk, Glœæœden lyſer af ham.. fordi Baandene er ſprængte, og Lænker er faldne af ham, det er gaaet med ham ſom med Lazarus, om hvem Jeſus [9ghe; Loſer: ham og lader ham gaa! Eller gaa til Sydhavsgerne, og ſe disſe tidligere Menneſkeædere. fom, naar de ffkulde holde Gjeſtebud, fſlagtede en eller flere af fine Koner, forat have Kjod til Feſten, hvordan er det med dem nu, fide Evangeliet har gjort ſin Virkning iblandt dem? Du kan gaa fra Hus: til Hus og ſe deres friſtelige Familieliv med Husandagt, Bon 0g: Sang, og du kan fra dem, ſom kjender til disfe Ting faa det Vidnes-- byrd, at „de indfodte, ſom Misfionœrerne ved fin Ankomſt fandt ſom: - halvnogne vilde, ſom levede ved Stranden og i Sanden, nærede ſig af raa Fiſk, hengàv fig til Sanſelighed og undertrylkedes af defpo- tiſke Hovdinger — tox man nu paaſtaa er anſtœndigere Elædte, lever i et ordentligere Egteſkab og benytter flittigere Gudstjeneſten end Masſen af Amerikas Folk.“ Og hvorledes kommer ife herlige Vidnesbord om Forandringen, ja Forvandlingen, fra vort eget dyrebare Madagaskar! Tag alle de gribende Beretninger om den gasſfiſke Vœkkelſe og ſe, om det ikke er ſandt, at „disſe har annammet den Hellig-Aand, ligeſom vi?“ Kort, lœs Misſionshiſtorien, læœs vore Misſionsblade, hor Mis= ſionærernes Beretninger, ſamle dem ſammen og ſœt dem frem for Aandens8 Die, og ſandelig ſkal du finde, at du maa udbryde med hine gamle Kriſtne i Apoſtlenes Dage: „Saa har da Gud givet ogſaa Hedningerne Ombvendelſe til Livet.“ Brodre og Spoſtre, dette er „Kjend8gjerningernes Svar“. Lad® derfor iffe Troen paa Jeſus ſom alle Menneſkers Frelſer anfegtes af de moderne Theorier om de „hsgiere og lavere Racer“. Enten de er hoie eller lave, ſaa er Jeſus dod for dem alle; og enten de er hvide eller ſorte, ſaa har Gud givet dem den Hellig-Aand, ſom har troet paa hans Spon. Og enten de har vœret civiliſerede eller barbariffe. -
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 40
Search Result: 36 ſaa har Gud elſfet dem og taget dem til Naade i den elſkede, ſaamange ſom har troet paa ham. | : Saa er det da beviſt, at „han er den, ſom ſal fomme“. Vi fal iffe vente en anden. Nei, 1 hans Navn, i Jeſu Navn ſkal Omven- delſe og Syndernes Forladelſe prœdikes for alle Folk, og ſaamange, fom...
Show more36 ſaa har Gud elſfet dem og taget dem til Naade i den elſkede, ſaamange ſom har troet paa ham. | : Saa er det da beviſt, at „han er den, ſom ſal fomme“. Vi fal iffe vente en anden. Nei, 1 hans Navn, i Jeſu Navn ſkal Omven- delſe og Syndernes Forladelſe prœdikes for alle Folk, og ſaamange, fom ham anammer, fal faa Magt til at blive Guds Born, og hver den, ſom tror paa ham, fal iffe fortabes, men have det evige Liv. Lad derfor ingen Slovhed lœgge ſig over vort Misſionsarbeide, enten fordi vi tviler paa Jeſu Magt, eller fordi vi tviler paa de far- vede Racers Adgang til Frelſen og Livet i Troen paa Guds Sson. Huſk han er Guds Lam, ſom bœrer Verdens Synd, og ingen er ude- itængt fra Frelſen, ſom vil tage den af Naade. ' Maatte Herren ſelv hjœlpe os til en ny og. frifk og levende Fver for den hellige Sag, Guds Riges Udbredelſe over den hele Jord ved Jeſu Evangelium; thi han er i Sandhed den, ſom ſkal komme. Pandita Ramabai eller eu Hindukvindes Arbeide for Indiens Enker. (Fortſœttelſe.) 3. Ramabai i England og Amerika, og hendes forſte Virke i Judien. F ſine Foredrag fremholdt Ramabai to Hovedpunkter, det ene, at der fulde gives Piger af hoieſte Kaſte Undervisning i Sanſkrik og i det almindelige Taleſprog, det andet, at Barne-Egteſkaber ſkulde aldeles af\faffes. Mere og mere blev hun overbeviſt om, at de indie Kvinders Velfœrd var afhœngig af, om de fif Adgang til at lœre noget. : Hendes religioſe Standpunkt var i denne Tid ganſke ufllart. Hun havde miſtet Troen paa Afguderne og havde endda ikke fundet den fande Gud. &F 1882 tilſatte den engelſke Regjering en Commisſion til at un- derſoge, hvorledes det \ſtod til med Skolevæſenet i Jndien. Her kom da ogſaa Spsrg8maalet om Pigeſkoler op, og Ramabai var en af dem, ſom blev kaldt ind for Commisſionen forat give Oplysninger og foreſlaa Forbedringer. Hun benyttede Anledningen til med Varme at tale for, at der oprettedes Pigeſkoler med kvindelige Lcœrere og
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 41
Search Result: 37 Tvindelige Jnſpektorer og ſluttede med en indtræœngende Bon om, at Regjeringen vilde give Kvinder Anledning til at ſtudere Medicin, ſaa Jndiens Kvinder kunde faa Læger af fit eget Kjon. Ramabai folte imidlertid for fin egen Del Trang til at blive bedre fiendt med engel Sprog og Kultur, og da...
Show more37 Tvindelige Jnſpektorer og ſluttede med en indtræœngende Bon om, at Regjeringen vilde give Kvinder Anledning til at ſtudere Medicin, ſaa Jndiens Kvinder kunde faa Læger af fit eget Kjon. Ramabai folte imidlertid for fin egen Del Trang til at blive bedre fiendt med engel Sprog og Kultur, og da hun fik Anledning dertil, reiſte hun i 1882 med fin lille Datter til England, hvor hun blev modtaget af et Soſterſkab i Wantage, tilhorende den engelſke Stats- kirke. Her fik hun Anledning til at fordybe ſig i den kriſtelige Reli- gions Sandheder, og efter et Aars Forlob bekjendte hun ſig til den kriſtelige Tro og blev dobt ſammen med ſin Datter efter Epiſkopal- firkens Ritus den 29de September 1888. | Efter et Aars Ophold i Wantage blev hun anſat ſom Leœrer i Sanſkrit i en Hgsiſkole for Piger i Cheltenham, hvor hun virkede halvandet Aar. Hun fik Jndbydelſe til at komme til Filadelfia, Amerika, forat overvære en Eksamensfeſt for en Veninde fra Indien, ſom havde ſtuderet Medicin i Amerika. | ‘Ramabai, ſom gjerne vilde ſœtte ſig ind i det cinerifanſfe Skole- vœſen, for hun reiſte ud igjen til Jndien, modtog Indbydelſen og reiſte til’ Amerika med den Henſigt at ſtanſe M nogle Uger. Hun blev her i Landet tre Aar. 7: Hun ſaa meget her, ſom baade tiltalte bide og gav hende Tla- rere Syn paa, hvorledes hun fﬀulde indrette fit Skolearbeide i Jndien. Det blev klarere efterhvert for hende, at det, ſom vilde hjælpe Indiens Kvinder meſt og bedſt, var ikke at nogle faa af deni blev opdrdagne i den engelſke Regjerings Skoler og fik Adgang til hoie Embeder, men at faa indfodte Skoler for de fleſt mulige indfodte Kvinder med ind- fodte Lærerinder. Nat og Dag tænkte Ramabai paa, hvorledes bunt bedſt ﬀulde begynde ſit Livsvirke i Indien, og hvorledes hun fulde faa de nodven- dige Midler. Hun vilde ikke oprette nogen friſtelig Misfions\fole; hun vidſte, at derved kunde hun iffe naa de unge Kvinder af ſin egen Kaſte. Og det var kun faa i Amerika, ſom forſtod, hvad hun egentlig tilſigtede med ſin Skole for Hindukvinder af hoieſte Kaſte. Men tilſidſt i December 1887 lykkedes det hende at faa dannet en Komité, der paatog ſig at ſtotte hendes Skole med* omkring 5,000 Dollars om Aaret. Skolen ſkulde ikke have nogen. ſœrſkilt religios Karaltzer, men hver af Eleverne fﬀkulde have Frihed til at have fin reli- gioſe Overbevisning.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 42
Search Result: 38 Med denne Stgstte reiſte Ramabai ud igjen til Jndien og kom til Bombay i Februar 1889, og der begyndte hun ſtraks ſit Arbeide med at oprette et Sjem for Enker, der da tillige ſﬀŒulde vœre en Skole for dem. Skolen fik Navnet „Sharada Sadan“ (Vi8dommens Hjem)., Senere blev Stolen flyttet til...
Show more38 Med denne Stgstte reiſte Ramabai ud igjen til Jndien og kom til Bombay i Februar 1889, og der begyndte hun ſtraks ſit Arbeide med at oprette et Sjem for Enker, der da tillige ſﬀŒulde vœre en Skole for dem. Skolen fik Navnet „Sharada Sadan“ (Vi8dommens Hjem)., Senere blev Stolen flyttet til Puna, hvor Ramabai ved amerikanſke Venners œdelmodige Hjœlp fik kiobt et rummeligt Hus med 2 Acres Grund i en udmerket Beliggenhed. Ramabai underv.ſer Barne-Enker. Der ſamledes ſnart ſaamange Enker, ſom Huſet kunde rumme. De var af forſkjellig Alder, fra 7 Aar op til 40. Undervisningen og Livet i Skolen maatte derfor indrettes meget anderledes end paa en almindelig Skole. Enkerne betragtedes og behandledes ſom Med- lemmer af en Familie og havde Adgang til at betragte Huſet. ſom ſit Hjem. De havde den ſtor mulige Frihed inden Hjemmet, ſom beſkyttede dem. Det var underligt at hore disſe unge Kvinder for- tœlle ſine tidligere Erfaringer, for de kom til Sharada Sadan. En Fortælling kan tjene ſom Prove. En Barne-Enke ved Navn Prya fortœller : | „Min Far vidſte, at jeg vilde blive Enke; alligevel giftede han mig bort. Min Mor dôde, da jeg var ni Maaneder gammel. Da jeg var to og et halvt Aar gammel, vilde min Far faa mig bortgiftet.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 43
Search Result: 39 Han giftede mig da med en liden Gut, ſom dode ſefks Maaneder efter. Jeg blev ſaaledes Enke, naar jeg var tre Aar. En Ven af Mor tog vare paa mig, til jeg var ſeks Aar gammel; da tog min Far mig med fig til Bombay. Jeg levede hos ham 4 Aar, lavede ſelv nin Mad, og var meget ulykkelig. Min Far...
Show more39 Han giftede mig da med en liden Gut, ſom dode ſefks Maaneder efter. Jeg blev ſaaledes Enke, naar jeg var tre Aar. En Ven af Mor tog vare paa mig, til jeg var ſeks Aar gammel; da tog min Far mig med fig til Bombay. Jeg levede hos ham 4 Aar, lavede ſelv nin Mad, og var meget ulykkelig. Min Far var en ſtreng Hindu og elſfede mig iffe, fordi jeg. var en Enke. Min Morbror ſatte mig i denne Skole. Min Far likte det ille og kom til Puna forat tage mig herfra. Men han blev ſyg, og jeg gik til ham forat ſe til ham. Han ſagde, at han onſfede at ſe- mit Hoved raget og vanſiret. Men han dode ſnart, og jeg var fri.“ Ramabaîi's Plan om en Skole med „fuld Religionsfrihed“, hvor der iffe fulde misſfioneres for nogen Religion eller Sekt, blev i Begyndelſen vel anſeet af mange Reform-Hinduer, ſom man kunde falde dem, d. v. ﬅ. Folk, ſom mente, at baade de indiſke Religioner og Kriſtendommen kunde forbedres ved Sammenſlutning; forreſten mere Fritœnkere end noget andet. Men Ramabai var jo en Kriſten, da hun fom tilbage til Fndien, og hun blev allerede af den Grund be- tragtei med Mistanke. Efterat hun var kommet tl Jndien, blev hun paanyt grebet af Kriſtendommen og fik torre aandelig Kraft og fri- ſere Liv. Hun maatte bekjende fin Tro og underviſte unge Kvinder, Ramabai og hendes Klasſe for Bibelkvinder. ſom iffe var optagne i Skolen, om Frelſen i Kriſtus. Disſe Timer blev beſogte ogſaa af nogle af Enkerne i Skolen, og der dannede fig inart en Gruppe af levende og vidnende Kriſtne. Og dermed begyndte Forfolgelſe og Modſtand fra Hinduernes Side, og mange af Enkerne
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 44
Search Result: 40 blev tagne ud af Hjemmet, og Ramabai blev Gjenſtand for voldſomme “ Angreb og hadefulde Bagvaſkelſer i de indiſke Aviſer, ligeſom hun ogſaa blev anflaget for den amerikanſfe $jœlpefkomité for Utroffab mod de Principer, hvorpaa hendes Arbeide var anlagt. | _ Mange Vanfkeligheder opſtod ſaaledes...
Show more40 blev tagne ud af Hjemmet, og Ramabai blev Gjenſtand for voldſomme “ Angreb og hadefulde Bagvaſkelſer i de indiſke Aviſer, ligeſom hun ogſaa blev anflaget for den amerikanſfe $jœlpefkomité for Utroffab mod de Principer, hvorpaa hendes Arbeide var anlagt. | _ Mange Vanfkeligheder opſtod ſaaledes for Ramabai og hendes Arbeide; men hun \tod urokkfelig faſt paa den Grundſœætning, at ſom de hedenſke Kvinder havde Ret til at praktiſere ſin Religion i Skolen, faa havde hun og hendes Datter ſamme Ret til at praktiſere ſin Re- ligion, og om nogen vilde deltage med hende heri, vilde hun iffe og. Tunde hun iffe hindre dem. * Stormen raſede lœnge og blev Middel til ſtorre Klarhed. Fra Amerika kom Preſidenten for Hjœlpekomitéen, Mrs. Andrews, ud til Indien forat ſe Stillingen paa nær Hold, og efterat have feet og hort alt, gav hun Ramabai fuldſtændig Ret og den hsoieſte Anerkjendelſe. Denne Kriſe danner Overgangen til en ny Arbeids8gren for Ra- mabati, Redning af Enker fra Hunger8nsod eller fra et Liv i Laſt og Skam for at undgaa Hungersdsoden. (Mere). Halvaarsberetning fra Paſtor Jorgenſen. Tſ\ivory, 7de Sept. 1904. Til „Lutheran Board of Misſions“! ___ Kjœære Brgodre! Arbeidet har i det forlobne Galugas havt mánge Vanfkeligheder at kfiœmpe mod, dels paagrund af Sygdom 0g ‘dels E. af Manas paa Leærere. SZ Paafſfken havde vi. den Glæde at indlemme en Mand ved Daas= ‘ ben i Menigheden. En Gut vil om kort Tid blive dobt for ſammen med en anden at begynde- þaa Leærerſkolen. Begge disſe Gutter har Tagt megen Flid for Dagen og har ſtor Lyſt til at lœæœre. Med Skolerne har det gaaet tilbage. Ved Aarsf\fkiſtet havde jeg fun to Lærere. Den ene af disfe bad om Lov at reiſe til Indlandet paa Beſog, og Skolen blev altſaa nedlagt indtil videre. Lœr2--— er endnu ife kommen tilbage, og kommer fandſynligvis heller 1fte. J Juli fik jeg en Lærer fra Jndependenterne. Det ſynes at vœære en varmhjertet kriſten og ivrig for Guds Riges Udbredelſe. F det Diſtrikt, hvor han arbeider, begynder allerede Frugterne at viſe ſig. Saaledes har Stormanden, hans Huſtru, Bror og tre andre begyndt
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 45
Search Result: 41 at gaa i Undervisning. Stormanden begynder allerede at blive hvid i Haaret, men det hindrer ham iffe fra at begynde paa ABC- Bogen. F den korte Tid de har gaaet i Undervisning, har de gjort god Fremgang, og holder de ved, ſom de har begyndt, er der grun- det Haab om, at de i ſin Tid vil komme...
Show more41 at gaa i Undervisning. Stormanden begynder allerede at blive hvid i Haaret, men det hindrer ham iffe fra at begynde paa ABC- Bogen. F den korte Tid de har gaaet i Undervisning, har de gjort god Fremgang, og holder de ved, ſom de har begyndt, er der grun- det Haab om, at de i ſin Tid vil komme til Erkjendelſe af ſin ulykke- lige Tilſtand og ſoge hen til ham, ſom tilgiver Synd& og gaar Overtræœdelſer forbi. Endel har gaaet nogen Tid i Daabsundervisning hos mig; men de har ife alle lagt for Dagen den Lyſt og Jver, ſom man ſaa gjerne enſfer fulde vœære tilſtede hos Katekumener. Det er ſœrlig ABC- Bogen, de vil komme forbi, da det altid er forbundet med endel Opofrelſe at lœre at lœæſe, ſœrlig naar man er i en kfremſkreden Al- der, og dog er det iffe værre, end at det godt kunde lade fig gjore, ' om den rette Lyſt og Jver var tilſtede. Det er vor Tro til Gud, at de mere og mere maa faa indſe Nodvendigheden af at lære at lœſe, ſaa de derved bliver iſtand til at lœſe i Guds Ord, ſom alene er den rette Ledetraad for deres Vei og Vandring i Livet. Tre Stykker har gaaet trœt og trukket fig tilbage fra Undervis- ningen forelpbig ialfald. Om de kommer tilbage ſenere, faar Frem- tiden viſe. Kirkeſogningen har i den ſidſte Del af Halvaaret vœæret bedre end tidligere. Siden jeg fom mig lidt til Kræfter, har jeg hver Son- dags Eſftermiddag holdt Opbyggelſe i Byerne rundtomkring. Der- ved faar man Folk, ſom ellers ikke vil gaa i Kirken, til at overvære Moderne. En Mand er udſtodt af Menigheden for Flerkonerî. Arbeidet paa det nye Hus er ſtanſet for lang Tid ſiden duunbet | paa de Pengeudlæg, jeg har gjort til Manantenina. Materialerne er endnu raa, ſaa det vil vœre viſeligt at vente med Arbeidet en Stund til Materialerne blir faa torre, at man fan lœgge dem ind for godt. Gulv og Loſt i de tre Vœærelſer, jeg har taget ibrug, maa drives ſammen igjen, da Materialerne var raa, da de blev lagt ind. Helbredstilſtanden har i det forlobne Halvaar været meget daar- lig. Rigtignok har Feberen ilke gaaet op til en faadan Hoide ſom tidligere, men til Gjengjæld har den vœæret ſaameger jœvnere, ſaa jeg iffe fan tale om Feberanfald dette Aar i Lighed med fsgr. Dertil har jeg været haardt angrebet af et Maveonde, ſom ſynes iffe at ville forlade mig helt. Gjennem den Tolde Tid var jeg bra
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 46
Search Result: 42 frifk, men efterhvert ſom den varme Tid indfandt ſig, har ogſaa Syg- dommen viſt Tegn til, at den er ikke faa langt borte. Den megen Opkaſtning af Blod og Maveſaft forbundet med dette * Tilfœælde, har taget meget paa Kræfterne. En Tid maatte jeg bruge varme Vandflafſker for at beholde...
Show more42 frifk, men efterhvert ſom den varme Tid indfandt ſig, har ogſaa Syg- dommen viſt Tegn til, at den er ikke faa langt borte. Den megen Opkaſtning af Blod og Maveſaft forbundet med dette * Tilfœælde, har taget meget paa Kræfterne. En Tid maatte jeg bruge varme Vandflafſker for at beholde Legemsvarmen. Vi var ſaa heldige at have en flink Militærlæge her, og nœſt Guds Hjœælp har vi ham at taffe for, at vi begge er rlive idag. JY den korte Tid fra Januar til Juni aflagde han o8 40 Sygebeſsog. Som Folge af Tilſtanden ſaa jeg mig nodt til at anſóge om Hijemlov. Noget afgjorende Svar er endnu ikke indlobet, og vi blir nodt til at vente til nœſte Maaned i Haab om, at der vil komme Be- ſed med forſtkommende Poſt. Hvis ife, blir vi nodt at reiſe til Fort Dauphin indtil videre, da Feberen allerede har aflagt os Beſgog. Om Boardet ikke ffulde ſe fig iſtand at indvilge min Anſsgning, . ſaa haaber jeg dog, at det vil ordne ſig ſaa, at jeg faar Lov at reiſe nogenſteds for at refreere gjennem den varme Tid. Militærlœægen troede, at varme Sobad i nogle Maaneder vilde vœre udmerket. Bedre ſagde han det var, om jeg retſte til en Mi- neralfilde. “ Feg venter Geometeren hidop med det forſte, at overſe Landet til- hörende Misſionen, ſaa de ſidſte Papirer paa Eiendommen kan ud- \ſtedes, naar Tiden er inde i November d. A. Det vil ſpare baade Tid og Penge at faa det ordnet, for jeg rei- ſer, da i modſat Fald nogen anden maatte komme hid og repreſentere Hogſtad. ——— EE EE DRS En hjertelig Hilſen til Komiteen og alle Misfionsvener. Edexs i Kriſto forbundne Chr. G. Jorgenſen. Misſionsefterretninger (G1ennem Bureau af Misſions, New York, En Misſionær af den presbyteriauſke Kirke i England beſkriver en 10 Dags Reiſe i Bygderne nœr Chiang Hoa, Formoſa, og fsotier til: „Det er en ſtor Troſt at være iſtand til at gjennemſtreife et hedenÆ Land og alligevel ſjelden vœære mere end en Mil fra et kriſtent Hjem.“ Guds Riges Fremgang blir tydelig ved et Diebliks Tanke paa denne Scœtning.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 47
Search Result: 43 Gud mangler ikke Penge til Misſionen;: heller ikke de fleſte Kriſtne. Det er heller haarde Hjerter end haarde Tider, ſom foraarſager Ulyk- Ten. l | Ved Aabningen af det nye Fri Metodiſt Seminarium i Wen- chow, Kina, var der omfring 30 af Regjeringens Embed8m>ænd til- ſtede, og 100 Studenter...
Show more43 Gud mangler ikke Penge til Misſionen;: heller ikke de fleſte Kriſtne. Det er heller haarde Hjerter end haarde Tider, ſom foraarſager Ulyk- Ten. l | Ved Aabningen af det nye Fri Metodiſt Seminarium i Wen- chow, Kina, var der omfring 30 af Regjeringens Embed8m>ænd til- ſtede, og 100 Studenter fra en kineſiſf Skole kom 20 Mil, for at fe Aabningsceremonien. Dette er et Bevis til, paa at den beleilige Tid for Misfionen i Kina er nu. Den presbyterianſke Misſion ved Canton giver iaar nyt Vidnes- byrd om de indfodte Evangeliſters ſtore Indflydelſe. Paa denne Mis- ſion8mark har der vœæret en Tilvœks3t af 1,284 til Menigheden og over $11,000 har været givet af Folket for kriſteligt Arbeide i et Aar. De, fom prœdiker for de ſmaa Forſamlinger i de ae Byer, har bidraget meget til dette Reſultat. Presbyterianſke Misſionærer rapporterer, at i Japan holder Buddiſterne paa med at indfsore kriſtelige Metoder, danner Ynglings- Foreninger, ſtifter Skoler, inviterer Kriſtne og endog Misſionœrer til at holde Forelæsninger for Studenterne. Buddiſterne haaber at faa fat paa Hemmeligheden i Kriſtendommens Energi og Kraft. Naar de har fundet den Hemmelighed, vil de iffe lœngere vœre Buddiſter, men Kriſtne. En gammel- og indflydelſesrig japaneſiſf Præſt, fortæller Mr. Schumaker (A. B. M. U), holdt et Foredrag i et Tempel om det friſtelige Arbeide blandt Kvinderne i Japan. „JF Tokio“, ſagde han, „er der omfring 75 Pigeſkoler. Af disſe er omtrent 15 kriſtne og bare ‘1 buddiſti. Merk vel min Spaadom, at om firti Aar vil Ja- pan være et Ériſtent Land.“ Manden mente vel at bebude en Ulgkke, men faa, ſom lœgger Merke til Sapans Udvikling kan tvile paa hans Fremſyn. ' En Baptiſt Misſionær i Japan fortæller om en Scene ved Nad- veren, da en japaneſiſk Kriſten under ſter Bevœgelſe forlangte at faa bekjende en Synd, forend han vilde tage Del i Nadveren. Synden var denne: „J Travlheden med Hvedehsgſtningen og Plantningen af Ris, var mine Tanker adſpredte ved Arbeidet, og for to Dage tog jeg itte Tid til at tœnke paa Herrens tiœrlige Omhu for mig... Ak jeg FXulde være ſaa utaknemmelig, overvœælder mig medSkam ogBluſel.“ Misſionen er vœrd Umagen, naar den bringer os Ord fra omvendte i Dſten, ſom rorer de hemmelige Strenge i vort eget Liv.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 48
Search Result: 44 Det amerikanſke Bibelſelſkab raporterer en Udbredelſe af 52,128 Bibler paa Philippinerne i det forſte Halvaar af 1904. En luther Misſionær i Indien fortœller, at han har fundet ud, at en af de indfodte Arbeidere, foruden ſit regulœre Arbeide iblandt Folket paa fin Station, gaar otte Mil, naar...
Show more44 Det amerikanſke Bibelſelſkab raporterer en Udbredelſe af 52,128 Bibler paa Philippinerne i det forſte Halvaar af 1904. En luther Misſionær i Indien fortœller, at han har fundet ud, at en af de indfodte Arbeidere, foruden ſit regulœre Arbeide iblandt Folket paa fin Station, gaar otte Mil, naar han faar Tid, for at lœære &olket i to andre Bygder, ſom onſker at hore Guds Ord. Dette er ike mere end hans Pligt mod fin Meſter. Dog hvilken Betydning der er i det, at denne Mond, ſom var en Hedning, nu har ſaa megen Sans for ſin Pligt mod Jeſus Kriſtus! Det engelſke Zenana Misſionsſelſkab har „Bibel Kvinder“ i mange af Byerne i den ſydlige Del af Jndien. En er i en By mange Mil fra den nærmeſte kriſtne Kirke, ſaa at hun fan let iffe gaa til Kirte. En anden er af en lav Kaſte og maa derfor leve udenfor Byen, hvor hun arbeider. Ved at gaa ſes Mil, kan hun være tilſtede i Kirke hver Sondag. Slige Arbeidere, taalmodige, ivrige, men enfomme og ifolerede, er de, ſom tager fat paa de hedenſke Kvinder i Indien, og de trœnger al den Sympathi, ſom de Kriſtne kan give dem. Et bekjendt Medlem af det britiſke Miniſterium, ſom talte ved 2t MisſionSmpsode, kritiſerede ﬀarpt „den vanhellige Torſt efter Stati- tik,“ Vi forſtaar bedre, hvad det gjelder om paa Misſion8marken i XFapan, hvis Statiſtikerne viſer os, hvor hurtige Fremſkridt, det Folë djor, vi forſgger at vinde for Kriſtus. Den ene By Oſaka, for Eksem= nal, foim ſtadigt ſender ud Kanoner; med en Mynt, med andre vig- tige F:duſtrier og bekjendte Forretnings-Huſe, foruden mere end 100 Banker. Det er Arbeidet blandt. de Tuſinder af Mœnd, Kvinder og Born i ſligt et Centrum, ſom vi ſammenfatter det Udtryk, „Misfion3=- arbeideti i Oſaka.“ ' Fra en Baptiſt Misfionsſtation i Yakuſu i Congoſtaten, Afrika, river Mr. Stapleton, at der er aabnet 28 nye Skoler i det ſidſte Aar. Der er en almindelig Lyſt efter at kunne faa Tlæſe Bibelen. „Fire Gange i den ſidſte Maaned har nogle Mœnd og Kvinder gaaet 20 Mil hver Gang forat bede om en Lærer. Den fjerde Gang fik de ſit Dnſke opfyldt, og de gik bort ſtolte ved at faa tage Læreren med ſig.“ Ved et nys afholdt Mode blev et Offer optaget, ſom ind- bragte $48, — nof til at underholde disfe 28 Skoler for fire Maa- neder. Det ſynes at tage kun 10 Cents for at underholde en af disſe Skoler en Uge. Se paa et 10 Cent Stykke og tæœnk, om der er n0o- get, du kan tjobe her, fom fan gjgre ſaa megen Nytte.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...