Search results

(122,421 - 122,440 of 126,075)

Pages

Title: Gasseren 1911, Page 37
Search Result: 39 vor Dygtighed er af Gud, ſaa er vi ruſtet med en verdensovervindende Magt. Hvor begynder ſaa dette verdenS8omfattende Misſfionsarbeide? “Det begynder der, hvor vor Frelſer faar ſtanſe en Sjœæl, faar viſe ſig for ham ſom en levende, elſkende mœgtig Frelſer og faar tale med ham om de Ting, ſom...
Show more39 vor Dygtighed er af Gud, ſaa er vi ruſtet med en verdensovervindende Magt. Hvor begynder ſaa dette verdenS8omfattende Misſfionsarbeide? “Det begynder der, hvor vor Frelſer faar ſtanſe en Sjœæl, faar viſe ſig for ham ſom en levende, elſkende mœgtig Frelſer og faar tale med ham om de Ting, ſom horer til Guds Rige. Derfor forudſœtter al: Misſtionsarbeide den enkeltes og Menighedens Mode med den op- ſtandne Frelſer og Erfaringen af hans Kraft og Naade. - Men da ‘maa Menigheden og den entelte frelſte Sjæl ogſaa flittig lytte til, __ hvad Meſteren har at tale om Guds Rige, og vœære villig til at gaa, naar han ſender dem. Ô Lad disſe to Ting blive levende for vor Bevidſthed: Jeſus lever og vi ﬀal leve — og han har noget at ſige til os om det, ſom hsorer til Guds Rige. Da ﬀal vor Sjœæl blive ſtille, og bræœndende i Aan- den fal vi lytte til, hvad han har at ſige til os om det ſtore Samtale- emne: Guds Rige og dets Komme over al Forden. Fra Verdensmisſionskonferenſen i Edinburg. (F. H. Blegen). ' VT. Diskusſionen over Rapporten om Samarbeide og Enhed. Da Spsorgsmaalet om Samarbeide og Fremme af Enhed om Morgenen den 21de Zuni fom op til Diffusfion, var Asſembly Hall fyldt indtil Trœngſel baade nede og paa Gallerierne. For en ſtor Del af Modets Medlemmer var jo dette uden Tvil et Samvittighed8- og Hjerteſporgsmaal. Mange var vel ogſaa nys8gjerrige efter at hore, hvorledes ledende Mœnd fra de forſkjellige ulige Kirkeafdelin- ger vilde ſtille ſig til denne Sag. Nok er det, alle vilde nu vœære med, og mange maatte finde ſig i at blive ſtaaende ved Fndgangsdsorene. Forſt holdtes Andagt af en omvendt Hindu, Rev. Dr. K. C. Chatterji, en graaſkjægget, œrvœrdig Skikkelſe, der talte kort over 1 Kor. 3 i flydende Engelfk, hvorpaa, han ledede Forſamlingen i Frem- ſigelſen af den apoſtoliſke Troesbetjendelſe og i en hjertevarm Bson. Det er inſpirerende at hore ſaadanne indfodte levende Vidner fra Misſfionsmarken.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 38
Search Result: 3H Saa fang man “Lord, bless and pity 1s,” og Sir Andrew Fra- ſer, Kommisſionens Formand, blev kaldt frem for at aabne Diſkus- “ ſionen med et Jndledning8foredrag. Det er forholdsvis ſaa ſjelden at Verdens ſtore Mœænd tager aktiv Del i det kriſtelige Misſions- arbéide, at man ſtudſer ved at hore,...
Show more3H Saa fang man “Lord, bless and pity 1s,” og Sir Andrew Fra- ſer, Kommisſionens Formand, blev kaldt frem for at aabne Diſkus- “ ſionen med et Jndledning8foredrag. Det er forholdsvis ſaa ſjelden at Verdens ſtore Mœænd tager aktiv Del i det kriſtelige Misſions- arbéide, at man ſtudſer ved at hore, at: en ſaa fremſtaaende politiſk Stgorrelſe ſom Mr. Fraſer, forhenvœrende Generalguvernor i Ben- galen, indleder Samtaleemnet ved et Misſion8mode. Men i ſkotſfe Blade blev der den folgende Dag ſkrevet om ham, at ingen havde vœæ- ret mere virfſom for Misfionsfſagen end han, at han havde faret Landek oþ og ned og gjort det til fin Misfion at vinde Gehsor for Misſionsfagen blandt ſine Landsmeænd, og var derfor netop den rette Mand til at indlede Sporg8maalet om Samarbeide og Enhed, — For norſke og danſke Misſionsvenner tor det vœre af Jnteresfe i den- ne Forbindelſe at mindes, at Mr. Fraſer, medens han var Guvernsr i Bengalen, viſte Santhalmisſionen megen Opmerkſomhed ved at gire ſtor Ære paa Misfionœr Skrefsrud, idet han paa den engelſfe Konges Vegne meddelte SkrefSrud en Orden, og et Par Gange ind- - bgd ham ſom ſin Gjeſt, den ene Gang ſammen med Fru Bgorreſen. Det traf lig at Guvernoren den Aſten holdt en Prœæken i en Kirke i Calcutta, og derom rev Skref8rud ſenere blandt andet ſom fol- ger: „Han talte ſaaledes, at jeg har aldrig hort en ſaa hjertegribende Prœdiken- i Jndien. Det gik Mama og mig ſaaledes til Hjerte, at vi neppe kunde tale til hinanden, og jeg er vis paa, at det maaátte gaa de fleſte ſaa. O, havde dog Nationerne ret mange ſaadanne hgie Folf!“ Nu vel, dette var altſaa den Mand, ſom holdt JIndledningsfore- draget. Forſt gjorde han Rede for, hvorledes man havde gaaet frem under Udarbeidelſen af Rapporten, ſamt gav en Overſigt over Ind- holdet. De glæœdede ſig alle over denne Konferens, ſagde han, den var et Bevis paa, at man var enig med Henſyn til det Maal man ſatte fig, og den vilde bidrage til at drage de forſfkjellige Afdelinger af den kriſtne Kirke nœrmere ſammen. Dg de var alle taknemmelige for den Kjœærlighed og Begeiſtring, ſom raadede. Men paa ſamme Tid vilde han ogſaa udtale fin Beklagelſe over, at der endnu var ſaa ſtor Mangel paa Samarbeide i Beſtrœbelſen for at bringe Evangeliet til Jordens Ender, og det tiltrods for, at kun en Trediedel af Men- neſfeſlegten endnu var kriſten i Navn. Han betonede at Opgaven ſom ved Kriſti Misſionsbefaling var lagt paa den kriſtne Kirke, var
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 35
Search Result: No. 2. Minneapolis, Minn., Februar 1911. | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at'the Post Office at Minúneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Det ſtore Samtaleemne. Han fremſtillede ſig levende (for ſine Diſciple) med man(e- haande overtydende Tegn,...
Show moreNo. 2. Minneapolis, Minn., Februar 1911. | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at'the Post Office at Minúneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Det ſtore Samtaleemne. Han fremſtillede ſig levende (for ſine Diſciple) med man(e- haande overtydende Tegn, idet han i firti Dage viſte ſig fox dem og. talte om det, ſom horer til Guds Nige. Ap. Gj. 1, 83. Saaledes lyder Beretningen om hine underfulde Dages Begiven- heder, da Jeſus var ifœrd med at ſtige op til fin Fader og ſine Diſcip=- les Fader, og dog endnu dvœlede en Tiden Stund iblandt dem. Hvil= fet Indtryk dette Samvær gjorde paa hans Diſciple, det faar vi ſe nogle Glimt af i Evangelierne. „Brœndte ikke vort Hjerte i 08, da han talte til os paa Veien og oplod Skrifterne for o8?“ ſagde hine to Diſciple til hinanden Paaſkekveld, da de havde havt hin uforglem- melige Vandring ſammen med den underlige ukjendte, ham ſom de troede ife vidſte, hvad der netop var hændt i Jeruſalem! Og endn1s ſamme Aften, da Meſteren kom til dem, der de ſad rœdde inden luk- fede Dore, da ſtaar der om dem: „Da blev Diſciplene glade, da de‘ jaa Herren.“ ‘ Men dette er dog den ſamme Jeſus, om hvem der ſtaar \krevet:- „Jeſus Kriſtus er igaar og idag den ſamme, ja, til evig Tid“ (Hebr... 12, 8). Saa gjælder ogſaa for os og nu de heîlige Sandheder, ſom: engang udtaltes om ham. Han fremſtillede ſig levende for fine Diſciple med mangehaande“ overtydende Tegn. Det ſamme gjælder endnu den Dag idag. Jn= genſinde har Syndens og Ondſkabens Magter fort en mere raſende: Kamp end i vore Dage, det er ſandt. Men det er dog ogſaa ſandt;. at ingenſinde har Jeſus Kriſtus havt et ſtorre Rum i Menneſkehe- ‘dens Bevidſthed. Vi foler det, at det er ſom om alt tilſpidſes- til. err
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 36
Search Result: 34 ſidſte vœldige, afgjorende Kamp. Vel kunde Jeſu Venner nok ſynes at have Aarſag til at lukke ſig inde og laaſe Doren, naar de ſer paa &Fiendeſkaren og hgrer dens Triumfſfrig. Der fal ikke tort Mod til at være med dem, ſom raaber: Lad 08 ſonderrive ‘deres Baand og kaſte deres Reb fra os! Men...
Show more34 ſidſte vœldige, afgjorende Kamp. Vel kunde Jeſu Venner nok ſynes at have Aarſag til at lukke ſig inde og laaſe Doren, naar de ſer paa &Fiendeſkaren og hgrer dens Triumfſfrig. Der fal ikke tort Mod til at være med dem, ſom raaber: Lad 08 ſonderrive ‘deres Baand og kaſte deres Reb fra os! Men ſer Guds Menighed hen til Jeſus Kriſtus, Gud3 Spon, ſaa ſkal han endnu den Dag idag frem\tille ſig _levende for ſin bange Diſcipelflok — og Diſciplene ſal blive glade og fatte nyt Mod. Sjœæle vindes, og Guds Riges Sag gaar frem overalt iblandt o8; det er overtydende Tegn for dem, ſom ie er blevet helt blindet af Synden og Satan. Men dette er endnu ikke alt. Jeſus talte til ſine Diſciple om det, ſom horer til Guds Rige. Hvad var det ſaa egentlig, han talte om? Det ſiges ikke. Men af de Begivenheder og det Arbéide, ſom fulgte derpaa, er det let nok at flutte, at han talte om, hvorledes Riget ſkulde udbredes ovèr al Jorden. Vi kjender jo Misſionsbefalingen (Matt. 28, 18—20), jom han gav fine Diſciple i Afſkedsſtunden. Den giver 08 bare et Glimt af de Gudsrigets Dybder og Hemmeligheder, ſom han oplod og udfoldede for ſine Diſciples Blik. Og de gik ud. Ofte desværre altfor modſtræbende; men det var deres Skyld, ikke hans ſom havde givet Befalingen og ſendt Fa- derens Forjættelſe — den Helligaand, De gik ud, for at erobre Verden ſor Guds Rige. Der var intet, ſom Tunde fvœæle og fluffe den Kjœrlighedens JIld, ſom han havde tœndt i Hjerterne. Hans Ord havde ſat deres Hjerte i Brand, og ſelv om de iffe læœngere funde ſe ham, havde de dog i ſit Hjerte en levende og ſalig Folelſe af hans Neœærhed, og hele deres Virke bar Vidnesbyrd om, at han fremdeles fremſtillede ſig med mangehaande overtydende Tegn. . Og ſaaledes har Guds Folk altid folt og erfaret det. Saaledes foler og erfarer ogſaa vi det, ſaa mange i hvis Hjerte hans Ord om Guds Rige har fundet Jndgang. Vi ved Veien og vi kfender Maa- let. Vi ved, at Evangeliet om Riget ſkal prœædikes for alle Folk, og vi- ved at al Jorden ſkal fyldes med Guds Kundſkab. Men vel er- kiender vi, at vi intet formaar af os ſelv. Dog, derom er det jo heller iffe det gjæœlder. Meget mere gjœlder det om, at der ryddes Rum i vort Hjerte for den Dygtighed, ſom. Gud giver. Thi derſom
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 39
Search Result: 37 ſaa overvældende ſtor — ſærlig ogſaa med Henblik paa de forhaan- denvœærende eneſtaaende Anledninger og indtrœngende Nodraab om Hijœlp — at den iffe kunde udfsores af en uenig, delt. Kriſtenhed. Den Planloshed og den Tids- og Arbeidsſpilde ſom foraarſagedes ved “ Kirfkeſplittelſerne kunde iffe...
Show more37 ſaa overvældende ſtor — ſærlig ogſaa med Henblik paa de forhaan- denvœærende eneſtaaende Anledninger og indtrœngende Nodraab om Hijœlp — at den iffe kunde udfsores af en uenig, delt. Kriſtenhed. Den Planloshed og den Tids- og Arbeidsſpilde ſom foraarſagedes ved “ Kirfkeſplittelſerne kunde iffe andet end hindre Herrens Gjerning. Enhed vilde fordoble Kirkens Hjœlpemidler. Taleren havde altid folt fig ſterkt bevœget ved det Raab, ſom kom fra Misfionsmarken om Nedvendigheden af Samarbeide. Paa Misſion8marken havde denne Sag gjort ſtor Fremgang, noget ſom var vel vœrd at lægge Merke til. Men ofte kom der fra Misfionsmarken ogſaa Klager over at Samarbeidet mellem Misſioncrerne blev- hindret af Mangel paa Symbpati fra Misſionsſelſkaberne hjemme. Men ſelv bortſeet fra den ſfadelige FJndflydelſe ſom denne Mangel paa Sympati havde ude paa Misſfionsmarken, var det beklageligt, at der iffe var Samarbeide hjemme. Guds Sspn, ſom elſkede o8 og gav ſig ſelv hen for os, bad ſin Fader om at vi maatte vœære ett. Denne Bon vilde blive hort, fagde Taleren, og det ſyntes ham at Guds Aand nu i alle Kirkens Afdelinger holdt paa at forberede Opfyldelſen af denne Bon. Me- dens man med Taalmodighed ventede paa denne Opfyldelſe, maatte man ſoge i al Omgang med Brodre af de forſkjellige Kirkeafdelin- ger at vœære beſjœlet af broderlig Kjœærlighed og Overbærenhed, be- “ “nytte enhver Anledning til Underhandling og ſamvirke for at kom- me i nœrmere Bersrelſe med hinanden og komme nærmere Herren, og ſaa bede uden Afladelſe, at Herren maatte bringe 08 til at for- taa hans Vilje og lede os frem paa den Vei, ſom vi ﬀal vandre og {tille Maalet frem for 08 og hjœælpe o8 at naa det. Sporgsmaalet blev inddelt i folgende Punkter : 1. Samarbeide paa Misfion8marken. a) Hvilke praktiſke Muligheder er der for Jmodekommenhed og - Samarbeide paa Misfion8marken ? ' b) Eſter hvilke Principer ſkal ſaadan Jmodekommenhed og faadant Samarbeide reguleres ? 2. Mulighederne og Principerne for Samarbeide hjemme. Punkterne béhandledes i den opſtillede Orden. Rev. O. L. Kilborn, en Misſionær fra Chengtu, Veſt-Kina, til- Horende Metodiſtkirken i Kanada, talte om, hvor langt man var Tommen med Senſyn til Samarbeidet i Veſt-Kina. Det fremgik at man her var kommet lœngere end paa nogen anden Misfion8mark
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 43
Search Result: 41 delig, og omfatter de friſ (ine uden Henſyn til Troesbekjendelſe og Na- tionalitet. „De er alle ett i Sting Feſus,“ Verden er, for at bruge et ki- neſiſk Udtryk, en Familie, og Kina er et Medlem af denne Familie. 6) Om en ſaadan forenet Kirke i Kina vil vedblive at beſtaa uden Splittelſe er et...
Show more41 delig, og omfatter de friſ (ine uden Henſyn til Troesbekjendelſe og Na- tionalitet. „De er alle ett i Sting Feſus,“ Verden er, for at bruge et ki- neſiſk Udtryk, en Familie, og Kina er et Medlem af denne Familie. 6) Om en ſaadan forenet Kirke i Kina vil vedblive at beſtaa uden Splittelſe er et Sporgs8maal, ſom jeg kun kan beſvare ved at fige: „Jeg ved det ikke.“ Men hvad Kirken ſelv vil gjsore er eit, og hvad vi presſfer den til at gjore er et andet. Vi kan kun handle efter det, ſom er forhaanden nu: den ubekjendte Fremtid vil [ afgiore ſine egne Sager. 7) Om F vil tillade mig, ſaa onſker jeg at give et Raad, og det er at denne Konferens maa anbefale at Kontinuationskomiteen, naar den er valgt, gjor omhyggelige Underſogelſer og raadfsorer ſig med alle kineſiſfe Preſter og kriſtne Ledere og faar dem til frit og aabent at udtale ſin Mening angaaende Trangen til en fſaadan forenet An- ſtrengelſe og de bedſte Midler til Opnaaelſen deraf. Thi naar alt tommer til alt, ſaa er det iffe eders ſœrſfilte Denomination, ja itte engang eders ſœrſfilte Misfion F arbeider for; men det er Grund- lœggelſen af Kriſti Kirke i Kina F har for Die. Det er nærværende Talers inderlige Haab, ringe og beſkeden ſom han er, at denne Konferens iffe vil lade den forhaandenværende Anledning gaa forbi uden at tage et beſtemt Skridt. Og nu tilſlut, [ados folge vor Herre og Meſter op paa Oljebjergets Top, ſaa vil vi der ſaa et torre og videre Syn for, hvad Kirken og Verden træn- ger. Naar vi ovenfor har meddelt et ſaa udforligt Referat af Cheng Ching-Yi's Tale, ſaa er det ikke fun for at viſe, hvad en indfodt Ki- neſer formaar at prœſtere i 7 Minutter, men ſœrlig fordi Talen er fiffet til at faſte Lys over de orientalſke friſtnes Tœnkemaade med Henſyn til kriſtelig og kirkelig Enighed. Ud af denne Tale lyder det ſom en Advarſel, at derſom Misfionærerne ikke vil virke for en forenet Kirke i Kina, ſaa vil de miſte ſin kirfelige Lederſtilling og -bli- ve Vidner til, at Kineſerne tager Ledelſen i ſine egne Hœnder. Efter Kineſeren talte en Kvinde, Miſs Ewart, af den engelfke Kirkes Zenana Misſion i Fndien. Hun fortalte blandt andet, at i Bangalore havde Kvinder af forſkjiellige Misſionsſelſkaber i over 20. Aar praktiſeret at komme ſammen til maanedlige Bonnemsoder. „Og da vi ikke i Oprigtighed kunde bede Gud hjælpe os,“ ſagde hun,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 41
Search Result: 39 En Methodiſtbiſkop fra Seoul, Korea, ved Navn M. C. Harris, meddelte ligeſaa opmuntrende Efterretninger derfra, idet han ſagde, at fire presbyterianſke Misſionærer og to Methodiſtmisſionærer i Korea efter alvorlig Bon og broderlige Underhandlinger havde op- naaet fuld Enighed med Henſyn til...
Show more39 En Methodiſtbiſkop fra Seoul, Korea, ved Navn M. C. Harris, meddelte ligeſaa opmuntrende Efterretninger derfra, idet han ſagde, at fire presbyterianſke Misſionærer og to Methodiſtmisſionærer i Korea efter alvorlig Bon og broderlige Underhandlinger havde op- naaet fuld Enighed med Henſyn til Grœnſeinddelingen af Misfion8- marken. Hver Mand fik fit ſœregne Diſtrikt. „Jeg bekjender,“ ſagde han, „at jeg i mit Liv ſom Misſionær aldrig har havt en ſaa ſterk Fglelſe af min Pligt, ſom da der blev lagt paa den Misſfion jeg repræœſenterer Anſvaret af at evangeliſere med runde Tal tre Mil- lioner Mennefker, der bor indenfor vort Diſtrikt, og ſorge for disfes aañdelige Velfœrd.“ Videre oplyſte han at man ogſaa i Korea med velgjorende Virkning pleiede Samarbeide -med Henſyn -til Skole- undervisning. | Nu fulgte en Taler, fom blev paahort med meget ſtor Jnter- esſe, en Kineſer ved Navn Cheng Ching-yi, der holdt en kortfattet, fyndig Syvminutstale i flydende Engelſk. En Forfatter har blandt - anden karakteriſeret Talen fom folger: “As a terse seven-minutes oration it was a serious rival to that of the Norwegian delegate (figter til en Tale af Paſtor L. Dahle) the day before. It was, in its freedom from superfluous matter, solid and lean as an athlete in training.” „Som en af de ſtorſte Velſignelſer Gud t de ſenere Aar har ſfiœnket Kirken i Kina regner jeg Enighedens Aand,“ ſagde han. „Noget er allerede udrettet med Henſyn til friſtelig Samfundsfor- bindelſe, og Reſultatet er paa en og ſamme Gang baade praktiſk og merkværdigt. Det er til ſtor Velſignelſe for Kirken i Kina idag, og det vil blive en meget ſtorre Velſignelſe for Kirken i de Dage ſom tommer. Som den kineſiſke Kirkes Repræſentant taler jeg helt og holdent fra det kineſiſke Standpunkt. Enten vi alle kan være enige eller ei, foler jeg det ſom min Pligt ſaa aabent ſom muligt at frem- ſtille for eder den fineſiſfe Kirkes Standpunkt. Bevœgelſen til For- del for en friſtelig Samfundsforbindelſe indtager en fremſfkudt Plads | vore ledende friſtne Mœnds Hjerter i Kina, og de onfker en- hver Beſtrœbelſe henimod dette Maal velklommen. Dette er iſœr Tilfœldet i Provinfſerne Szechwan, Honan, Shantung og Chihli. J Skolearbeide, Evangeliſtarbeide oſv. lœgger Menighederne Haand i Haand, og Reſultatet er i hoi Grad opmuntrende. Eſfterat de ki- neſiſke kriſtne fik Smag paa Velſignelſen af ſaadan Enhed, lœnges de
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 42
Search Result: 40 æfter mere og venter ſtgrre Ting. Medòd et ſkarpt Blik og med opmerk- ſomme Sren vogter de paa, hvad denne Konferens vil viſe dem og fige dem angaaende dette ſaa vigtige Sporgsmaal, og jeg er vis paa, at de ife bliver ſfuffede. Oprigtig talt haaber vi at ſe i en næœr Fremtid en forenet kriſten...
Show more40 æfter mere og venter ſtgrre Ting. Medòd et ſkarpt Blik og med opmerk- ſomme Sren vogter de paa, hvad denne Konferens vil viſe dem og fige dem angaaende dette ſaa vigtige Sporgsmaal, og jeg er vis paa, at de ife bliver ſfuffede. Oprigtig talt haaber vi at ſe i en næœr Fremtid en forenet kriſten Kirke uden nogen Samfundsforfkjel. Dette kan ſynes beſynderlig for nogen af eder; men, Venner, glem ife at iagttage os fra vort eget Standpunkt, og hvis J forſommer at gjsore dette, vil Kineſerne altid vedblive at vœre et uforklarligt Folk for eder !“ | Her gik Taleren over til at inddele ſit Emne i folgende 7 Punk- ter: „1. - Hvorfor vil vi have en ſaadan Forening? 2. Er den mulig?# 8. Er den onffelig? 4. Er den tidsmœæsſig? 5. Er den et Fdeal, ſom man bor ſœtte ſig? 6. Vil en ſaadan Forening vœære varig? T7. Hvorledes ſkal en ſaadan Forening komme iſtand ?“ Saa folger Svarene paa disſe Sporg8maal: 1) En ſaadan Forening trænges af. folgende Grunde: a) De Ting, ſom virkelig hjælper den voks8ende Bevœæœgelſe til Fordel for at Kirken i Kina underholder og ſtyrer ſig ſelv, hilſes velklomne. En forenet Anſtræœngelſe, baade aandelig og fyſiſk, er abſolut nodvendig. b) Y Almindelighed kan det ſiges, at Denominationalisme aldrig har tiltalt Kineſerens Sind. Han finder ikke nogen Glæde deri; men undertiden lider han for den! Paa Grund af Hedenſkabets kraftige Paavirkning udenfra og Kirkens indvortes Svaghed nodes de kriſtne til at forene ſig for at bygge op et Vern for Kirken. 9) Fra det kineſiſke Standpunkt er der ikke noget umuligt ved en faadan Forening. De Vanſkeligheder ſom man maaſke vil erfare, river ſig fra vore Venner i Veſten og ikke fra os ſelv. Disſe Van- ſfeligheder er kun Muligheder og maa ikke faa Lov til at overſkygge Fordelene ved den Forening jeg taler om. 3) F Kina og for Kineſerne er en ſaadan Forening ganſke ſik- ert onfſfelig. Kina er med alle fine Ufuldkommenheder et Land, der elﬀfer Enhed baade i det nationale Liv og i Familielivet. 4) Der er ingen mere betydningsfuld Tid end den nœærværende. Baade fra et politiſk og religigeſt Standpunkt ſeet er dette Grund- lœæggelſens Dage. Kinas Fremtid vil for en ſtor Del være afhœn- gig af, hvad ſom nu gjores. Det er en overmaade anſvarsfuld Tid, og vi maa være i hoieſte Grad forſigtige med, hvad vi nu gjor. 5) Dette er bare delvis den ſande Kirke. Kriſti Kirke er almin-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 45
Search Result: 48 deles ſŒulde den virfe for at vedligeholde den Forbindelſe ſom ved Verden8misſionskonferenſen var knyttet mellem Arbeidere fra for= ſfjellige Samfund, ſœætte ſig i Rapport med de forſkjellige Misſfions- ſelﬀfaber, og i det hele ſoge at fremme Samarbeide i Misſionsfagen. JI Tilfcelde af at der...
Show more48 deles ſŒulde den virfe for at vedligeholde den Forbindelſe ſom ved Verden8misſionskonferenſen var knyttet mellem Arbeidere fra for= ſfjellige Samfund, ſœætte ſig i Rapport med de forſkjellige Misſfions- ſelﬀfaber, og i det hele ſoge at fremme Samarbeide i Misſionsfagen. JI Tilfcelde af at der blev organiſeret en permanent international omite, ſaaledes ſom foreſlaaet i Kommisſionsrapport No. 8, fulde Kontinuationskomiteen helt eller delvis overdrage ſit Hverv til denne nye Komite. Men i modſat Fald ﬀulde Kontinuationskomiteen ved- blive at udfsre det Hverv, ſom var den paalagt. Kontinuations8komi= teen ffulde beſtaa af 35 Medlemmer. Af disfe ſulde der vœre 10 fra Nordamerika, 10 fra det europœæiſke Faſtland, 10 fra det britiſke Rige, og 1 fra hvert af de folgende Lande: Auſtralien, Kina, Ja- ö pan, Jndien og Afrika. Forſlagsſtilleren udtalte, at naar man ikke med en Gang fore= flog Udnœvnelſen af-en international Komite, ſaa var Grunden den, at man ifke havde Myndighed til at handle paa de forſkjellige Mis= ſionsſelſkabers og Kirkeſamfunds Vegne. Man havde kun Myndig= hed til at vælge en Kontinuationskomite. Men denne kunde da ſe= nere virke for Oprettelſen af en permanent international Komite. Forſlaget blev underſtsottet og nœrmere begrundet af Rev. Ar-= ‘ thur JF. Brown fra de forenede Stater, Mr. Newton W. Rowell fra Canada og Dr. Julius Richter fra Tyſkland. Den forſte ſagde blandt andet, at det i Arbeidet for Guds Riges Sag baade hjemme og paa Misſions8marken hidtil havde været altfor meget ſom i Dom= mernes Dage, at enhver gjorde hvad ſom godt var i hans egne Dine. Viſtnok ventede man ike at den foreſlaaede Komite ſﬀkulde faa iſtand nogen fuldkommen Enhed og Ens3artethed. En abſolut En3artet-= hed i Anfkuelſer og Arbeidsmetoder kunde alene opnaaes paa Be- Toſtning af ſtorre Onder end de man nu led under. Men noget maatte dog kTunne gjores for at forbedre de nuværende Tilſtande. Alle maatte dog forſtaa, at Frihed ikke med Nodvendighed - fulde be- tyde Forvirring. Det vilde kaſte Skygge over vor - Fntelligens og friſtelige Karakter, om vi ikke gjorde Fremſkridt i en Sag ſom denne. Den foreſlaaede Komite ſkulde ilfe have kfontrollerende Jndflydelſe, men fremme Kundſkab og veœre til Hjælp. Vi trœngte at vide mère om hverandre. Den anden Underſtstter, der var en Læœgmand, udtalte at For= flaget vilde vinde Sympati blandt Lœægfolket i Canada, og begrun-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 46
Search Result: 44 dede dette ved at fortœlle om en ſtor Fæœlleskfonferens, der holdtes i Toronto i April 1909, og hvor 2000 Læœgmœænd og et ligeſaa ſtort Antal Preſter havde taget et lignende Skridt for Canadas Vedkom- mende og udtalt felgende: „Vi har den tillidsfulde Tro, at Enhe- dens og Samarbeidets Aand,...
Show more44 dede dette ved at fortœlle om en ſtor Fæœlleskfonferens, der holdtes i Toronto i April 1909, og hvor 2000 Læœgmœænd og et ligeſaa ſtort Antal Preſter havde taget et lignende Skridt for Canadas Vedkom- mende og udtalt felgende: „Vi har den tillidsfulde Tro, at Enhe- dens og Samarbeidets Aand, der ſaa klart er lagt for Dagen i denne Bevægelſe, vil finde et tilſvarende Udtryk i praktiſke Planer for Samarbeide baade hjemme og paa Misſions8marken, ſaa at unodig &Fordobling af Arbeidet kan forebygges.“ Denne Erklœring, ſagde | Taleren, blev ſenere tilſtemt af de forſkjellige proteſtantiſke Kirke- afdelinger i Canada. Dr. Fulius Richter, den tredje Underſtsotter, ſagde at ikke alene han perſonlig, men alle ledende Misſionsfelſkaber paa det europœæiſke Faſtland ſympatiſerede inderlig med Forſlaget. Han betonede Nyt- ten og Nodvendigheden af at fortſœtte de 8 Kommisſioners Arbeide. Under ſit Studium af Misſfionen paa de forſkjellige Misſionsmarker havde Taleren ofte havt et lignende Jndtryk ſom man faar af et nyt Byanlœæg, hvor man venter at der ſkal bygges op en ſtor By, men ite folger nogen fœlles Plan og lader enhver bygge efter fit eget Hoved og ofte uden Henſyn til Naboen eller til Byens fremtidige Ud- vikling. Saaledes byggede ogſaa de forſkjellige Misfion8organiſatio- ‘ner mere eller mindre efter ſine egne Jdeer, og enhver ſogte at faa faa meget Num ſom muligt for fine egne Eiendommeligheder. Men det vilde dog vel være bedre, mente Taleren, at Nybyggerne enedes om en Centralorganiſation af en eller anden Art for at bringe Har- moni ind i de ſpredte Forſgg og koncentrere Anſtrœngelſerne om de ; Punkter, hvor det trœngtes meſt. „Disſe Dage,“ ſagde han, „har paanyt ſtillet os Anſigt til Anſigt med de ſtore Misſions$marker,. med den overvældende MisfionS8opgave og med vore presfſerende Forplig- telſer, og paa den anden Side har de givet o8 et ſterkt Jndtryk af vore Arbeidskrœfters forhold8viſe Svaghed og af vor isfolerede Stilling. Hvor nyttig og gavnlig en Centralorganiſation af en eller anden Art vilde vœre!“ Efter denne dobbelte Underſtottelſe og tredobbelte Begrundelſe af Forſlaget fulgte en interesfant Diskusſfion, hvori 10 Talere del- tog. Flere af disſe var Biſkoper i den anglikanſke Kirke. Men alle var enige i Forſlaget, For Rummets Skyld kan vi ilfe gaa nær- mere ind paa Jndholdet af disſe 10 Taler. Kun fal. vi nœvne, at den ſom ſœrlig talte paa Amerikas Vegne, Rev. William Roberts,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 52
Search Result: 50 Kraften.i de ſvage. : J ſkal faa Kraft, idet den Helligaand fommer over eder, “og J fal være mine Vidner baade i Jeruſalem og i hele Ju- dœæa og Samaria og indtil’ Jordens Ende. Ap. Gj.1,8& __— Det ſynes os vel ofte, ſom Herrens Vei er tung at gaa.og hans Bud vanſkelige at efterkomme. Men...
Show more50 Kraften.i de ſvage. : J ſkal faa Kraft, idet den Helligaand fommer over eder, “og J fal være mine Vidner baade i Jeruſalem og i hele Ju- dœæa og Samaria og indtil’ Jordens Ende. Ap. Gj.1,8& __— Det ſynes os vel ofte, ſom Herrens Vei er tung at gaa.og hans Bud vanſkelige at efterkomme. Men derſom vi ſer lidt notiere paa . Sagen, ſkat-vi altid finde, at Gud forſt giver os Gaven, dernœæſt ſtil- ler han Opgaven foran os. Som Jeſus aldrig ſagde til nogen Stak- Tel: „Staa op, tag din Seng og gaa“, uden at han gav ham Kraften, ſaaledes er det med Guds Handlemaade til alle Tider, ſaaledes ſer vi det ogſaa her ved Begyndelſen af Menighedens Vandring i Verden Der forelaa en ſtor Opgave, og den forelaa for meget ſvage Red- ſaber; men de fik ikfe Opgaven, uden i Forbindelſe med Kraften tik dens Losning, Bare vi vilde drage 08s dette til Minde og hente den Troſt og den Tilſkyndelſe deraf, ſom ligger deri, ſaa ſkulde vi blive bedre ffifket til at gjore- Herrens Gjerning, end: ſom nu dſteſt er Til- fœldet. Men der er visſe meget alvorlige og viatige Ting vi da maa lægge os paa Hjerte. Det forſte er dette: „Og da han var aies med -dem, bod han dem, at de ikke ſﬀulde vige fra Jeruſalem, men bie paa det ſom Fa- - deren havde lovet, hvorom ſagde han, JF har hort af mig.“ (Ap. Gj. 1, 4). Det er altſaa dette, .at de ſﬀal være der, hvor han vil, enten det huer dem eller iffe, já ſelv om det er i „Morderſtaden ;“ og ſaa dette, at de ﬀal bie paa Guds Lofter. “ Men’paa denne Maade - bliver der ingen Anledning for dem til at gjore efter det, ſom maatte ſynes dem flogeſt og bedſt. Paa den Maade bliver de helt afhœngig af. Gud og hans Tid og Time. Der gives dem intet frit Valg, der- ſom de vil opnaa Faderens Forjœttelſe. De kan ikke paa ſamme Tid _gaa efter ſit eget Hoved og faa Guds Gave. Da bliver jo Veien trang, og om mulig endnu trangere bliver den, naar det mindes om, at Faderens Forjættelſe ſtaar i den inder- ligſte: Forbindelſe med — og derfor venteligvis kun kan opnaaes ved Lydighed imod — Jeſu Ord. Men ſaa er til Gjiengjæld ogſaa Veien klart udſtukfet og dermed Fremtiden ſikker. Thi ſaa meget vidſte Jeſu Diſciple, at det ſom Faderen havde lovet, det fﬀulde ogſaa ſikkerlig komme, fer eller ſe-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 53
Search Result: 91 nere. Men en Ting er at vide dette, noget andet er det virkelig at være tilfreds med, at Herren ordner det ſom han vil. Men ſom Diſciplene ſal være lydige til hver Tid og Stund, ſaa ſkal de heller iffe bære en unyttig Omſorg for Fremtiden og for alt det, ſom Faderen „har faſtſat af ſin egen...
Show more91 nere. Men en Ting er at vide dette, noget andet er det virkelig at være tilfreds med, at Herren ordner det ſom han vil. Men ſom Diſciplene ſal være lydige til hver Tid og Stund, ſaa ſkal de heller iffe bære en unyttig Omſorg for Fremtiden og for alt det, ſom Faderen „har faſtſat af ſin egen Magt“. Atter viſes de til- bage indenfor et tilſyneladende meget ſnevert Omraade — dette Die- blik. Fremtiden er ikke i deres Magt, heller ikke faar de den i fin Magt ved „Sorg og ſelvvalgt Plage“. Er det da at undres over, at mange Menneſker er „bange for Fremtiden“, ſom man er bange for de vilde Dyr i Skogen, eller ſom man er bange for en Forbryder paa fri Fod? Nu ja, det kan være naturlig nok for dem, ſom ikke har Gud til Fader, at „vœre bange for Fremtiden“. Men for Guds Born ſkulde det ikke væœre ſaa. Thi Faderen har faſtſat Tider og Ti- mer af ſin egen Magt. | Han raader over Fremtiden, fordi han har al Magten. Han har ſagt Tomme og Bidſel paa de mange „Tider og Timer“, ſom ofte ſer ſaa truende ud ogſaa for Guds Born. Kommer der tunge Tider, eller Glædens Timer -— den ene er fra Gud ligeſaavel ſom den an- den. Vore Tider er i hans Haand. Og tilſidſt: „JF ſkal faa Kraft!“ „Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrobelighed“. Den ſvage Diſcipelflok raader over Guds Kraft, ſaa ſandt de er Gud lydige, paa ſamme Maade ſom Barnet raader over ſin Faders Rigdomme og Skatte. Barnet faar ifke Lov til at loſe med Pengene; men ſtraks det er i Fare, enten det er paa Grund af Sygdom eller anden Ulykke, ſtaar Faderens Formue, eller ſaa meget deraf ſom trænges, rede for at bringe Bar- net Hjælp. JIntet ſpares, og jo ſvagere Barnet er, des mere ſorger Far og Mor for at pleie og hjælpe det. * >= e Denne Kraft indeholder al Guds Naades Fylde: thi det er jo den Helligaand, ſom ſkal komme over dem. Han ſal tage Bolig i deres Hjerter og de fﬀal erfare hans Kraft. Og da og paa den Maade fal de blive hans Vidner til Forderiges Ender. Ñ Men det ſamme gjœlder os. Dette ſom ſfiges til Diſciplene, det ſiges ogſaa til Guds Folk idag. Og ſandelig, det trœnges ikke min- “dre nu: thi ogſaa vi er Daarer og ſenhjertede til at tro. Men dette er Veien: Bie. paa Herrens Time i Lydighed mod ham — bie paa
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 49
Search Result: 47 Omraade. Det er vel ogſaa af den Grund, han har vœret paa Tale ſom en, der burde faa den literœre Nobelpris. Det gik dog her ſom ſaa ofte — man kom ikke tidênok med fin Anerkjendelſe. Det er jo heller iffe det vigtigſte. | Der er et andet Omraade, paa hvilket Warneck har ovet en ubê- regnelig...
Show more47 Omraade. Det er vel ogſaa af den Grund, han har vœret paa Tale ſom en, der burde faa den literœre Nobelpris. Det gik dog her ſom ſaa ofte — man kom ikke tidênok med fin Anerkjendelſe. Det er jo heller iffe det vigtigſte. | Der er et andet Omraade, paa hvilket Warneck har ovet en ubê- regnelig Jndflydelſe, ſom kun lidt efter lidt vil bli erkfjendt. Det er paa ſelve den proteſtantiſke Teologis Omraade. Han ſaa nemlig — og vidnede flart derom — at den ſaataldte moderne Teologi forte til SDdelœæggelſen af ſelve Livsnerven i al kriſtelig Misſion, og han blev aldrig træt af at vidne mod den Aandsretning, der nodvendig- vis maa gjore Hedningemisfionen til en temmelig unsodvendig og orkeslos Gjerning. Men i denne Kamp er det ikke godt at ſige, hvil- fen Sag han har gavnet meît, Hedningemisſfionen eller den prote- fiantiſke Teologi. Han vil lœnge mindes ſom en Vægter paa Zions Mure. Boganmeldelſe. Til Guds Riges Fremme. Augsburg Publiſhing Houſe, Min- neapolis. 1910. Pris indbunden $0.75. Dette er Titelen paa en Bog nylig udgivet af Paſtor M. Seter- lie i Misfionens Jnteresſe. Det er en god Bog, der vil gjore Gavn for Misſionsfagen, hvor den lœſes med Eſtertanke. Den falder i 3 Aﬀſnit. Det forſte indeholder 32 velvalgte Misſionsfortœællinger, det andet 9- Biografier af fremtrædende Misſionsarbeidere, og det tredie 11 opbyggelige Misſions8betragtninger. „Henſigten nied Ud- “ givelſen af Bogen,“ ſiger Udgiveren, „er Vœkkelſe af en ſterkere og mer almindelig Misſionsinteresſe.“ Den egner fig vel til Læsning i Kvindeforenings8msder og andre Misſion8msder, ſaavelſom i Hjem- met, og anbefales paa det bedſte. Bogen faaes for den anfsrte Pris i Frikirkens Boghandel. JF. H. Blegen. N. B. Paa Grund af Mangel paa Plads maa de fleſte af Kvit- teriugerne ſtaa over til næſte Nummer af Bladet.—Red.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 50
Search Result: 48 Gaveſorteguelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Vidrag til Mada=- gaskarmisſionen: Til Underhold af Lærere. Kongs 2vinger Kvindeforening, ved Mrs. Martin Erickſon, Donnelly, Minn., $36.00. Haabets Misſionsforening, Carvio, °N. D., ved Mrs. John Bjelland, $35.00. Aurdal...
Show more48 Gaveſorteguelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Vidrag til Mada=- gaskarmisſionen: Til Underhold af Lærere. Kongs 2vinger Kvindeforening, ved Mrs. Martin Erickſon, Donnelly, Minn., $36.00. Haabets Misſionsforening, Carvio, °N. D., ved Mrs. John Bjelland, $35.00. Aurdal Menigheds Kvindeforening, ved S. N. Heſkin, $35.00, Marit G. Moen, ved do. $35.00. Bethania Misſfionsforening, - Aſtoria, Ore., ved Paſtor G. Blesſum, $48.00. Pontoppidan Pigeforening, Fargo, N. D., ved Miſs Pearl Flamer, $35.00. Pigeforeningen i Eidſkog Menighed, Vig Lake, Minn., ved Miſs Minnie Larſen, $36.00. Chr. Han- fen og Maria Hanſon, Audubon, Minn., $10.00 hver. Silverton, Ore., ev luth. Frimenigheds Kvindeforening, ved Paſtor Borreik, $37.00. Sarp3- borg Kvindeforening, Dalton, Minn., ved Marit Sageng, $36. St. Olaf Menigheds Sondogs\fole, N. Minneapolis, ved O. YJ. Villesvik, $18.00. Ungdomsforeningen t Trefoldigheds Menighed, Mankato, Minn., ved An- drei Flo, $35.00. Minnetwaſka Menigheds Kvindeforening, ved Henriette Aun, Starbuck, Minn., $10.90. Mrs. Chriſtine Thelander, Brainerd $1.40. Til Pigeaſylet. Bjorn Olſen, Minneapolis, $1.00. Aurdak Menigheds Kvindeforening, ved S. N. Heſkin, Portland, N. D., $50.00. Zions Menigheds Kvindefore- ning, ved Paſtor B. J. Land, Aneta, N. D., $15.00. Halvor Sandvig, Lyle, Minn., $3.00. Pontoppidan Pigeforening, Fargo, N. D., ved Miſs Pearl Flamer, $20.00. Maple Leaf Smaapigeforening, Ferry Point, Alta, Can., ved Mr3. L. H. Froyen!/ $15.00. Mrs. S. G. Haga, Bergen, N. D., $2.50. _ John K. Olſen, Tacoma, Waſh., $20.00. Bethania Menigheds Sgondags=- ſole, St. Paul, ved Minnie J. Mickelſen, $5.26. Bethesda Misſionsfore- ning, Minneapolis, ved Miſs Marie Satterlie, $20.00. Mrs. J. Y. Al- dahl, Valley Eity, N. Dak., $4. 0. : . JI. H. Blegen, Kas ſerer L. BV. M. Jadhold: Det ſtore .Samtaleemne. — J. H. Blegen: Verdensmisſionskonfe=- - Lenſen i Edinburg V1. — Profesſor Dr. Guſtav Warne>. — Boganmeldelſe. — Gaveſfortegnelſe. Gasseren, a periodical, devoted to. the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published monthly. by The Lutheran Board of Missiíons, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasgeren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folkebladet“’s Trykkeri, Minneavol 8, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 51
Search Result: _Gasseren. No, 3. Minneapolis, Minu., Mars 1911. - | 1lte Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. : Guſtav Warne>.

Title: Gasseren 1911, Page 47
Search Result: 45 ſagde, at Kirkeſjamfundene i Amerika var ſœrdige for en ſaadan Or- ganiſation for den foreſlaaede Komite. „The- Federal Council of the Churches of Chriſt“ i Amerika havde holdt ſit forſte Mode i Phila- delphia i December 1908 og havde vundet Tilſlutning af 38 kriſtne Denominationer med et...
Show more45 ſagde, at Kirkeſjamfundene i Amerika var ſœrdige for en ſaadan Or- ganiſation for den foreſlaaede Komite. „The- Federal Council of the Churches of Chriſt“ i Amerika havde holdt ſit forſte Mode i Phila- delphia i December 1908 og havde vundet Tilſlutning af 38 kriſtne Denominationer med et Kommunikantantal af 17 Millioner, der reprœſenterede en Befolkning af 50. Millioner. Da den tiende Taler ſatte ſig, ſtod Dirigenten op, hvilket hilſedes med Bifald af Forſamlingen. Var man fœærdig til at ſtemme? En Delegat reiſte ſig og fik Ordet, men gjorde bare en kort Bemerfning om at Komiteen maatte have Ret til at ſupplere ſig ſelv. Der blev givet et Par Oplysninger i den Forbindelſe. Efter en Pauſe lod Dirigentens dybe flangfulde Stemme: „Shall the vote be now taken?” ; Der Igpd atter en BVifaldslyd gjennem Forſamlingen, og Snteresfen og Forventningen havde nu naaet fit Hoidepunkt. Diri- genten vendte fig til Forſlagsſtilleren og gav ham Anledning til at afſlutte Diskusſionen. Men Forſlagsſtilleren havde gaänſke viſt þaa > Folelſen at det var ubetimeligt i dette ſpændende Dieblik at ſige mere, og han tilkjendegav ved ct Vink, at han onſkede at frafalde. Saa ſattes Forſlaget til Afſtemning under ſtor Begeiſtring : “The motion has been made and seconded....Those in favour of it say Aye !” | Svaret var et eenſtemmigt tuſenfoldigt “Aye !” “Contrary, No !” Fkfe en Lyd hortes ſom Svar, kun dyb udtryksfuld Taushed. “The motion is carried unanimously !” . Nu ſang man paa Mr. Mott’s Opfordring: “Praise God from whom all blessings flow.” Der raadede dyb Bevægelſe i Forſam- lingen. Enheds8ſagen havde faaect et kraftigt Stod fremad, og „det foltes ſom man nu begyndte en ny Dag.“ | C —————_—_ — Det ſtod nu igjen at vœlge Medlemmer paa Kontinuationskomi- teen; men dermed udſattes til den næſte Dag for at Forretning8ud- _ valget maatte faa Anledning til at forberede et vel overveiet No- minationsforſlag. Jmidlertid fortſattes Diskusſionen, idek man nu gik over til at behandle det andet Punkt. Men derom mere en anden Gang. °
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 48
Search Result: 46 Profesſor Dr. Guſtav Warned>. Atter er en af Misfionsveteranerne vandret bort. Profesfor Guſtav Warneck dode den 26de December 1910. Han indtog i mere end en Henſeende en eiendommelig og fremſkudt Stilling indenfor den proteſtantiſke Misfion, og er den Mand, der vel kan iges at have ſfabt den...
Show more46 Profesſor Dr. Guſtav Warned>. Atter er en af Misfionsveteranerne vandret bort. Profesfor Guſtav Warneck dode den 26de December 1910. Han indtog i mere end en Henſeende en eiendommelig og fremſkudt Stilling indenfor den proteſtantiſke Misfion, og er den Mand, der vel kan iges at have ſfabt den moderne Misſions-Vi den ſkab. Som Forfatter var han overmaade flittig:; her ſﬀal kun nœævnes nogle af de vigtigſte Verker fra hans Haand: „De proteſlantiſke Misſioners Hiſtorie“ er udkfommet i mange Oplag (8e Oplag i 1905), er blevet overſat til engel og er uden Sanunenligning det betydningsfuldeſte Verk paa fit Omraade. Det ſamme kan ſiges om hans „Evangeliſk Misſions- lære“ (2det Oplag 1897—1903), i tre Bind. En anden overmaade lærerig Bog fra hans Haand er „Misfionen i Skolen“ (12te Oplag 1909), en Sgandbog for Lærere, ſom man maatte onſke funde blive tilgjængelig og brugt i ſtor Udſtræœkning af alle, fom har med Un- dervisningen af de unge at gjore. Men ikfe mindre Betydning har - Profesfor Warneck sovet ved Udgivelſen af „Allgemeine Misſion3- Zeitſchrift“ (Almindeligt Misſions-Tidsfkrift), hvis Udgiver han var i 37 Aar. Dette Tidsfkrift er det ledende videnſkabelige Mis- fionstidsffrift i den proteſtantiſfke Kirke og der er nedlagt deri en Skat af Misfionskundſkab og Misfionshiſtorie, forn er aldeles uvurderlig. Hertil kommer nu en lang Rœkke af ſtorre ‘og mindre Skrifter af misfions-apologetiſf Natur, ſom i Aarenes Lob har talt Misſio- nens Sag. ' Det var en overmaade vigtig Anerkjendelſe af Misſionens Betyd- ning, da Warneck i 1897 blev kaldet til Profesfor i Misſionsviden- ﬀab ved Halles Univerſitet. Det var et Vidnesbyrd om, at den Be- vidſthed holdt paa at giore ſig gjæœldende for fuldt Alvor, at Mis3- ſionen er et nodvendigt Led ogſaa ved Uddannelſen af Kirkens Tje- nere. Det er i denne Forbindelſe ogſaa en Glæde at vide, at War- necks Plads ikke bliver ſtaaende tom. Da han for etpar Aar ſiden paa Grund af fin hoïe Alder og ſvigtende Helbred ſaa ſig nodt til at nedlægge fin Gjerning ved Univerſitetet i Halle, blev Misſfions8- inſpektor Hausſleiter kaldt i hans Sted. Guſtav Warnecks Betydning for Misſfionen og Misſionsviden- aben ligger iffe fimpelthen bare deri, at han har ſfrevet en hel Del. Han har ivirkeligheden brudt nye Baner paa Misſionsliteraturens
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 54
Search Result: 92 Faderes Lofte — bie efter Jeſu Ord. Saa ſkal Kraften komme — Guds egen Helligaand ſkal bo hos os og ſtyre vort Sjerte og vort Sind. Saa behsver vi. ikke at frygte for Fremtiden; thi viſtnok horer den ifkfe o8 til, og viſtnok fan iffe vi tyre med den. Men den hsorer Herren til: han raader for...
Show more92 Faderes Lofte — bie efter Jeſu Ord. Saa ſkal Kraften komme — Guds egen Helligaand ſkal bo hos os og ſtyre vort Sjerte og vort Sind. Saa behsver vi. ikke at frygte for Fremtiden; thi viſtnok horer den ifkfe o8 til, og viſtnok fan iffe vi tyre med den. Men den hsorer Herren til: han raader for den. Gud give 08 at erkjende og SE Guds3 Kraft i de ſvage! Guſtav Warne. A. H. n Min Naade er dig nok; thi min Kraft FULOESINGS i Skrobelighed. 2 Kor. 12, 9. Vade et Mindesmerke bliver reiſt over Profesſor Dr. Guſtav Warnecks Grap, kommer disſe Ord ifolge hans eget Lnſke til at ſtaa indhugget paa Stenen. Dermed tor -vi vel ogſaa ſige, at han i dem fandt det dybeſte Udtryk for det, ſom gjennem hele hans Livs8gjer- ning. havde vœæret den bærende Kraft. Han var en i legemlig Hen- ſeende ſvag Mand, ofte nedboiet af Sygdom og Smerter. Men Guds Kraft kom til ſaadan Aabenbarelſe i hans Livs Virke og i hans per- ſonlige Gudsforhold, at de ſom betragter baade det ene og det andet, i¡ſandhed maa gribes af hellig Undren over, at denne Kraft ſaaledes fan fuldkommes i et ſvagt Menneſlebarn. Og fal vi ſoge Svaret paa denne Hemmelighed, da ligger det vel deri, at Guds Naade blev nok og blev alt for denne Hes Herrens Strids= mand. : Rimeligvis vil de nœſte Maaneder ua adſkilligt om den nu afdode Misſionsmand. Saaledes er der ſtillet i Udſigt, at hans gam- le Ven, Profesfor Dr. Martin Kaehler i Halle, vil rive ſœærlig om hans Betydning for Misſfionen og Kirken. Jmidlertid foreligger der allerede tre Bidrag til hans Biografi, nemlig en forholdsvis kort Artikel i Januarheftet af „Die evangeliſchen Misſionen“, og to lœngere Stykker i Februarheftet af „Allgemeine Misſions-Zeit= ſchrift“. Det forſte Stykke, Erindringer fra hans Liv, er \frevet af hans Son Johannes Warneck: det andet, Warnecks misſionsliterœre Virkſomhed, er ffrevet af Julius
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 55
Search Result: A Richter. *) Det er vaoritlia paa Grundlag af disfe E ne- denſtaaende E er tegnet. 2 Guſtav Adolf Warneck blev a den bte Mars 1834 i Naumberg a/d Saale, ikke langt fra Halle. Han ſtammede fra en almindelig Haandverkerfamilie, hvor der herſkede en œrbar kriſtelig Tone efter rationaliſtiſk Monſter...
Show moreA Richter. *) Det er vaoritlia paa Grundlag af disfe E ne- denſtaaende E er tegnet. 2 Guſtav Adolf Warneck blev a den bte Mars 1834 i Naumberg a/d Saale, ikke langt fra Halle. Han ſtammede fra en almindelig Haandverkerfamilie, hvor der herſkede en œrbar kriſtelig Tone efter rationaliſtiſk Monſter. Guſtav var den œldſte af ſyv So- fende og var i fin Barndom ſaa ſvagelig, at han af den Grund gav fine Fœdre adffillig Ængſtelſe.- : Skjont Gutten viſte gode Evner, folte han ingen Lyſt til nogen videregaaende boglig Uddannelſe, hvad Forœldrene paa Grund af ſmaa Kaar heller ikke ſaa fig iſtand til at give ham. Heller ikke havde han Anledning til at deltage med de andre Born i deres Lege, da Fáderen holdt ham ſtrengt til Arbeide i ſit Verkſted — hans Fa- der var Naalemager — og Gutten folte ſig ofte træt af det kiedſom- melige Arbeide, han der maatte udfsre. Straks efter hans Konfirmation holdt man Familieraad om Gut- tens Fremtid, og Reſultatet var, at han fulde ſendes til en Handels- mand i Leipzig, en gammel Ven af Familien. Men denne havde ikke \tráks Plads for ham, hvorfor han endnu i to Aar arbeidede i ſin Faders Verkſted, for ſaa at faa den Oplysning, at Kjobmanden over- hovedet ife havde Brug for ham. Da kom den ſtedſe vokſende Ulyſt - til Haandverkerarbeide til et ſterkt Udbrud hos den unge Mand. Han erklœærede ligefrem, at han maatte begynde at ſtudere. Denne Beſlutning var ogſaa blevet modnet hos ham derved, at han havde benyttet fine ſmaa Friſtunder til flittig Læœsning; han havde endog begyndt at ſtudere fran. Men ſljont Forældrene ikke ſatte ſig imod hans SQnſke om at ſtudere, var dog Udfigterne temmelig msorke, da hans Fader bent ud erklærede, at han ife. funde hjælpe ſin Son med | Pengemidler. Familien var ſtor, Jndtœægterne ſmaa, og Sygdom var en temmelig regelmœæsſ\ig Gjæſt i Huſet. En Onkel, Dr. Weber, der var Lærer i Gymnaſiet i Halle, blev taget med paa Raad. Han tilſkyndede Gutten at tage fat, og ſaa drev han da paa med at forberede fig privat til Optagelſe i Gymnaſiet. = *) Dr. Richter har foruden dette Stykle og Artikelen i „Die ev. Mis- ſionen (hvilket Blad han redigerer) ogſaa firevet en Artikel om Warneck i “Missionary Review of the World’ (Mars 1911). :
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 44
Search Result: 42 „uden at gjgre alt, hvad ſom ſtod i vor Magt for at hjœælpe hveran- dre, ſaa kaldtes der til Live en gjenſidig Hjœlpſomheds Aand, der er af unœvnelig Betydning for Kriſti Riges Udbredelſe. “ Efterat Biſkop Brent fra Philippinerne i veltalende, varme Orde- lag havde anbefalet en broderlig...
Show more42 „uden at gjgre alt, hvad ſom ſtod i vor Magt for at hjœælpe hveran- dre, ſaa kaldtes der til Live en gjenſidig Hjœlpſomheds Aand, der er af unœvnelig Betydning for Kriſti Riges Udbredelſe. “ Efterat Biſkop Brent fra Philippinerne i veltalende, varme Orde- lag havde anbefalet en broderlig Tilnœrmelſe endog til den fatholſfe Kirke, og et Par andre Talere havde betonet Vigtigheden af at handle i Enighed, afſluttede Biſkopen af Southwark Diſkusſionen over det forſte Punkt. Han talte ogſaa til Fordel for Enhed, men lagde Vegt paa at man under Beſtræœbelſen for Enhed maatte vœre loyal mod ſin Ériſtelige Overbevisning ogſaa i det, hvori man var uenig med hin- anden. „Kun Gud, fom kan flytte Bjerge og forandre Flodernes Lob,“ ſagde han tilflut, „kan bringe Enhed i-Fremtiden. Men det er vi forvisſet om, at hvad vi her gjor, idet vi nu flutter os nær ſam- men og feler den Enhed, ſom raader blandt os, det bidrager til’at frembringe en Atmoſſære, hvori Gud kan forandre vor Overbevis- ning og ſmelte os ſammen i en Enighed, der ganſke viſt, om Gud vil, i hans Time fsrer til en Forening af hele den almindelige Kirke.“ * # * Nu fulgte en halv Times Bsonneſtund. “We now come to our solemn act of worsh1ip,” fagde Dirigenten. “We shall sing a hymn and then let the stewards shut the doors, that none may come 1n or go out.” Nu faldt der en dyb Stilhed over Forſamlingen. Rev. Dr. Mur- ray, Maſter of Sylwyn College, Cambridge, ledede Bonnetjeneſten. Forſamlingen befjendte ſin Synd og Skyldighed paa Grund af de mange ulykkelige firfelige Splittelſer. Saa afveksledes med ſtille og lydelig Bon paa en meget .indtrufsfuld Maade, og tilfſlut ſang ' man: “Crown Him with Many Crowns.” Denne Bonneſtund tjente ſom en Forberedelſe for den Aft der nu fulgte. Kommisſionens Formand, Sir Andrew Fraſer, ſtod nemlig op og ‘foreſlog at der ﬀulde vœlges en Kontinuationskomite, der efter fin. Karakter fulde vœre international og repræſentativ og have | Opdrag at læœgge Planer for et fortſat kraftigt Misſfion8arbeide i Overensſtemmelſe med den Aand og de Jdeèer, ſom var kommet til- orde ved Edinburgkonferenſen. Den fﬀulde ogſaa tage under Over- veielſe hvad Tid det vil vœre onſfeligt at afholde en ny Verden8mis- ſionskonferens og gjore de forſte Forberedelſer for en. ſaadan. Frem-
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...