Search results

(122,861 - 122,880 of 126,402)

Pages

Title: Gasseren 1911, Page 107
Search Result: 105 fring i Tyſkland. Ogſaa paa de ſtore Lands- og Provincialſynoder af den tyſfke Kirke optraadte Warneck ſom Misſfionens Talsmand, ofte overfor temmelig forſtaaelſesloſe firfelige Autoriteter. Han var Medlem, blev efterhvert mere og mere Lederen af den jaakaldte „fon- tinentale...
Show more105 fring i Tyſkland. Ogſaa paa de ſtore Lands- og Provincialſynoder af den tyſfke Kirke optraadte Warneck ſom Misſfionens Talsmand, ofte overfor temmelig forſtaaelſesloſe firfelige Autoriteter. Han var Medlem, blev efterhvert mere og mere Lederen af den jaakaldte „fon- tinentale Misſionskonferens“ i Bremen. Denne beſtaar udeluk- kende af Misſionsſekretærer og andre, der har direkte med Misſ\io- nen at gjore. Disſe ſamles til Raadſlagning om Arbeidet og de mange Vanſkeligheder, ſom ſtadig melder ſig og kræver Losning. JF 1896 beſtemte Warneck fig endelig til at ſoge Afſked fra fin preſtelige Virkiomhed. Men dette blev kun Signalet til en ny og endnu betydningsfuldere Virkſomhed for Misſionens hellige Sag. Han blev nemlig faldt til Profesfor i Misſionsvidenſkab ved Halles Univerſitet — et dengang helt eneſtaaende Profesſorat. Her fore- læſte han for en ſtor Tilhorerkreds over Misſionshiſtorie, Misfions- lære og andre beſlegtede Emner. Mangen en ung Mand har her faaet Jmpulſer, der har havt afgjörende Betydning for hans per- fſonlige Gudsforhold og hans fremtidige Virke. Thi Warneck for- maaede iffe bare altid at bibringe ſolid Kundfkab, grundet paa grundigt Kjendſkab til baade den teoretiſke og den praftiſfe Side ved den Videnſkab han docerte, men han beſad en ſœærlig Evne til at begeiſtre de unge. Der var noget tœndende baade ved hvad han ſagde;, og ved den Maade hvorpaa han kunde ſige det. For etpar Aar ſiden maatte han — modſtræbende — fratræœde ſin Stilling ſom Profesfor. Hans Helbred vilde ikke tillade ham mere. Men det var ham en Glæde ſtraks at ſe ſin Plads fyldt af den fremragende Misſionsdirektör Sausêſleiter. Men ſelv om han maatte opgive en Del af ſit Arbeide, vilde han ikke opgive alt. Det af ham ſelv grundlagte Mis ſionstidsffrift — Allgemeine Misſions- Zeitſchrift — redigerede han til fin Dod. Y Begyndelſen af De- cember ſidſtleden lagdes- han paa et \mertefuldt Sygeleie, der ogſaa fulde blive hans Dodéleie. Men mens han ſaaledes laa der lidende læſte han dog ſelv Korrekturen paa Fanuarheſtet 1911. Dybt be- væget udbrod han ved Synet deraf: „Det er vor 38te Aargang !“ SL 'ubevidſt Tilſtand bevægede han fig under ſin fi idſte Sygdom ude paa den ſtoré Mis ſionsmark. Snart var A Madagaskar, hvorom han talte, ſnart Japan. ; ‘Hans ſidſte Sygeleie blev ikke langvarigt. Eſter. nogle Dages : heftige Smerter blev han roligere, og om Aftenen anden Juledag
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 108
Search Result: 10ö gif han ind til Hvilen under Klangen af hint herlige Ord fra- den forſte Jul: „Herre, nu lader du din Tjener fare hen i Fred; thi - mine ®SPine har ſeet Frelſen, fom du har beredt for alle Folk, et Lys til at oplyſe Hedningerne.“ At to af hans Born blev Misſionærer, var ham en ſtor Glœæde;...
Show more10ö gif han ind til Hvilen under Klangen af hint herlige Ord fra- den forſte Jul: „Herre, nu lader du din Tjener fare hen i Fred; thi - mine ®SPine har ſeet Frelſen, fom du har beredt for alle Folk, et Lys til at oplyſe Hedningerne.“ At to af hans Born blev Misſionærer, var ham en ſtor Glœæde; han havde jo ſelv ſom ung Mand sonfket at drage ud, om ikke hans ſvage Helbred havde umuliggjort det. Jo mere Jndſigt og Erfa- ring han fik i Misſionens ſtore og hellige Sag, des mere betonede han ſom Misſionsvirkſomhedens abſolut nodvendigſte Forudſætning rette Arbeidere, aandsfyldte, energiſfe, gudhengivne Mœnd og Kvinder, enten de ſfulde arbeide hjemme eller ude. Han ſaa Nodvendigheden af at have Folk, ſom med Sandhed kunde E de arie Troesvidner det efter: ; Han er det værd, at man ‘ham œærer og i hans Tjeneſte ſin Kraft fortærer. i j: #4 * . a Jeg har allerede ovenfor antydet, at det i ganſke ſœrlig Grad er ved fine literœre Arbeider paa Misſionens OVmraade, Warneck. har ovet den ſtorſte Jndflydelſe paa Misſionsſagens Ud- vikling, og det ikke bare indenfor ſit eget Fæœdreland, men over hele den friſtne Verden. Han udgav i Aarenes Lob en Masfe Smaa-_ ſfrifter, Foredrag oſv. Men der er ikte her Anledning til at opregne alle disſe. Det er kun nogle faa af hans epokegjorende Hovedver- ker, ſom her ganſke kortelig ſal bli omtalt. : Som Leœærer og Misfionsinſpektor 1 Barmen kom han e ſterkt til at fole Savnet af pasſende Misſionsliteratur. Lidet var der af den, og lidet ſfiffet var den til at grundfœæſte Misſfions- tanken baade hos Misfionseleverne og hos Hjemmets Menighed. - Som udpræget „Bibelkriſten“ var det ham ogſaa en dyb Trang ud fra ſelve Guds Ord at begrunde og belyſe Misfionen og de Spgsorgs8- __maal, ſom dermed ſtaar i Forbindelſe. „Fkfe bare den rige Fylde af Misſionstanker og de mange Hentydninger til Misfionen, ſom Bibelen indeholder, traadte ſtedſe Îlarere op flarere frem for mit Die, men ogſaa Misſfionens organiſke Sammenhœng med. hele Guds Frelſesraad og -den hiſtoriſke Frelſesforanſtaltning. Jeg kom til at indſe, at Misſionsſagen ikke er noget iſoleret, men en. inte- grerende Del af ſelve Frelſeshusholdningens Organisme, ikke no- get loſt Tillæœg til Evangelict, men noget ſom horte til ſelve dets
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 109
Search Result: 107 Væſen, og at der derfor trængtes en-mere dyb og alſidig bibel Be- handling af Misſionen.“ Overhovedet folte han Trykket af den ſtedmoderlige Behandling, Misfionen fik ogſaa indenfor den evan- geliſke Kirke, og han erkjendte at Misfionen vilde vœre en Livsſag for Kirken ſelv. e For at...
Show more107 Væſen, og at der derfor trængtes en-mere dyb og alſidig bibel Be- handling af Misſionen.“ Overhovedet folte han Trykket af den ſtedmoderlige Behandling, Misfionen fik ogſaa indenfor den evan- geliſke Kirke, og han erkjendte at Misfionen vilde vœre en Livsſag for Kirken ſelv. e For at imsodefomme den Trang, ſom han ſaaledes forefandt, begyndte han i 1874 Udgivelſen af „Allgemeine Misſions-Zeitſchrift“ (Almindeligt Misſions- Tidsſkrift), hvis Hovedredaktsr han var i 37 Aar. Det er et monumentalt Verk, en- overmaade rig Fund- grube for alle dem, ſom onfſfer at trœnge ind i. Misſionens Væſen, at lœre dens Hiſtorie at fjende og at ſe dens mange Vanſkeligheder under Linene. Begyndelſen af Forordet (,„Vort Program“) til forſte Bind er karakteritifk. : „©Sngen ſom ſal ſfrive det 19de Aarhundredes Hiſtorie — han indtage ellers hvilfet Standpunkt han vil — vil fkunne ignorere Mis ſionen, derſom det Lillede, han tegner af vor Tid, ikke fal mangle et af ſine karafteriſtiſfe Træœk. Man kan behandle Mis- ſionen med Foragt, man kan være dens Fiende; men man fan ifke mere — ignorere ‘den. Thi den er blit til en Magt. Og til denne Magt er den blit, hverken ved den offentlîge Menings Gunſt eller ved Statens Biſtand, eller ved en Rigdom af andre Hjœælpemidler, fom gjerne ſtaar til verdslige Foretagenders Raadighed. —Ja, den har endog iffe ſom en Regel nydt Kirkens umiddelbare Underſtottelſe. J ſmaa, meſtendels private og af Verden foragtedé Kredſe har den taget fit Udgangspunkt og drevet fit Verk med ringe Midler og uſyn- lige Krœæfter, „ligeſom et Senepskforn, ſom et Menneſke tog og ſaae- de i ſin Ager.“ Og dog er dette Senepskorn blit til et Træ, ja al- lerede et ſtort Træ, under hvis Skygge Himmelens Fugle bor og hvis Grene ſtrækker fig ſtedje længere udovêr til alle Folk.“ At eſterviſe, hvad Misfionen er, var den ſtore Opgare War- neck vilde bidrage fit til at loſe. Og her var der iſœær fire Syns- punkter, ſom maatte tages i Betragtning: Der maatte gives et _Overblik over Misſfionens Stilling over den hele Jord, og da iſœær “dens Forhold til de politiſke, religioſe og ſociale Forholde paa- et- hvert Sted; der maatte lægges tilrette for Misſionsarbeiderne — og da ſærlig Preſterne — hjemme pasſeude Læſeſtof for Misſions- timer ofv., der maatte fóres et uophsorligt Forſvar for Misſfionen mod dens aabenbare Fiender og mod alle de Tendenſer, ſom bevidſt
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 110
Search Result: 108 eller ubevidſt vilde lede Bevœæœgelſen ind i uſunde og faxlige Spor: der maatte endelig bringes Meddelelſe om de nyeſte Begivenheder udover det ſtore Misſionsfelt Verden rundt. — Og det er rigtig at tilfoie, at Warnecks Misſions- -Tidsf\krift paa fremragende Maade har loft ſin Opgave. y Det...
Show more108 eller ubevidſt vilde lede Bevœæœgelſen ind i uſunde og faxlige Spor: der maatte endelig bringes Meddelelſe om de nyeſte Begivenheder udover det ſtore Misſionsfelt Verden rundt. — Og det er rigtig at tilfoie, at Warnecks Misſions- -Tidsf\krift paa fremragende Maade har loft ſin Opgave. y Det Omraade, ſom kanſke meſt fœngîlede hans Interesſe, var Misſionsl@æren. Foruden en lang Ræœkke Artikler og kortere Enkeltarbeider foreligger der fra hans Haand det ſtore Verk, „Evan- geliſche Misſionslehre“ (Evangeliſk Misſionslære) i fem Afdelin- ger (paa tilſammen 1483 Oktavſider), ſom udkom i Aarene 1892— 1903. Dette er hans Hovedverk, og er i ſit Slags viſtnok eneftaaen- de 1 Verdensliteraturen. Ogſaa dctte Verk har vel ſin allerſtorſte og varigſte Betydning deri, at Forfatteren gjennemgaaende har by3- get paa det bibelſke Fundament og derved efterdiſt den dyberelig- gende Enhed i den Mangfoldighed af Sporgsmaal og Problemer, jom der behandles. Som et vœærdigt Sideſtykke til hans „Misfionslære“ ſtaar hans „Abriſz einer Geſchichte der proteſtantiſchen Misſfionen.“ (Den ; proteſtantiſfke Misſions Hiſtorie i Grundrids), i 1910 udkommet i 9de Udgave. Paa Misſionshiſtoriens Omraade ſtaar dette Verk abſolut i forſte Rœfkke, og ſelv i LS og Amerika har det fundet mange Lœæſere. Af en egen Art er hans Bog „Die Misſion tn der Schule“ (Misfionen i Skolen), i 1909 udkommet i 12te Oplag. Det ex en Haandbog for Lœrere med Tilſkyndelſe til og Anvisning om Mis-= ſionsundervisning i de hoiere og lavere Sfoler. Det er ikke War- necks Henſigt at arbeide for ſcœrſkilte Undervisningstimèr i Mis- ſion; han vil, at Misſionen ſkal danne en Del af. Grundlaget i al Undervisning. JF Undervisningen i. Geografi for Eksempel vil han, at Misſionsarbeidet paa de forfſkjellige Steder i Verden fal paa- begés, ſaa at Bornene og de unge kan faa ct dybt Jndtryk af, at _Misſionen er alleſteds nærværende ſom Misſionens Herre ſelv -er det. Og hans Bog yder her Lœæœſerne en overmaade vœærdifuld Stotte. __ Det vilde fore altfor vidt her at nœævne alt det, den flittige Mis- ſionsforfatter har ſfrevet. Han udgav Samlinger af Misſionsfor- tœllinger til Brug i Kvindeforeninger, ved Misſionsfeſter oſv., han \ﬀrev Böger og Brochurer til Forſvar for Misfionen, ſnart mod misſionsfientlige Politikere hjemme og reiſende ude i Hedninge-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 103
Search Result: 101 beide. Vi anbefaler at der tages Stfridt i den her antydede Ret- ning, hvor Omſtœændighederne og vedkommende Parters Principer tillader det. Da der imidlertid findes Misſfioner, der anſer det ſom en vigtig Principſag at deres Studenter lever ſammen under ſœær- egne Vilkaar, har man foreſlaaet...
Show more101 beide. Vi anbefaler at der tages Stfridt i den her antydede Ret- ning, hvor Omſtœændighederne og vedkommende Parters Principer tillader det. Da der imidlertid findes Misſfioner, der anſer det ſom en vigtig Principſag at deres Studenter lever ſammen under ſœær- egne Vilkaar, har man foreſlaaet, at der i ſaadanne Tilfœælder ſor- ges for ſœrſkilte Hoteller, hvor man kan indrette ſig efter LDnſke uden Skade for den fœlles Samvirken, idetmindſte i en Del Un- dervisningsfag. E : VT Vi har i det Ste Käp. af Rapporten fundet det nodvendigt at Iœgge Vœægt paa rigtig Vurdering af Livet, Religionen og de ſo- ciale Forholde blandt de iffe-friſtne Folfeſlag, fra hvis Midte det friſtne Folk ſamles, forat man derved fan danne ſig en rigtig Me- ning om den Maaleſtok man ſkal lægge paa disſes Liv 0g Vandel ſom kriſtne. Hvad denne Side af Misſfionsproblemet angaar, er det vor Erkjendelſe, at Kriſtenlivet vaa -Misfionsmarken viſer ſig ſom et ſtort Buds Naades Under, idet der under de ugunjſtigſte Omgi- velſer frembringes Livsformer og Karakterer fom alene kan til- rives ‘den Helligaands gjenfodende og opholdende Kraft. Vi tilﬀynder alle loyale friſtne bjertelig at take Gud for de Reſul- tater ſom allerede er opnaaede, og at bede for disfe unge fkriſtne Menigheder, at de maa gjores mere og mere frugtbare paa alt det fom er elſfeligt og fom der tales vel om. A : VIT : _J det 7de Kapitel af Rapporten har vi berort en Sag, ſom man vil finde nœærmere behandlet i Rapport No. 3, om Kriſtianiſe- ringen af det nationale Liv. Vi har betragtet kriſtelig Literatur ſom et fraftigt Middel til Menighedens Undervisning og Opbyg- gelſe, bortſeet fra dens gvrige Brug. Meget har vœæret udrettet i denne Retning. men der ſtaar ogſaa endnu meget tilbage at UuUd- rette. Trangen til en Lteratur der er frevet ſœrſkilt med Hen- blik paa det vofſende Kriſtenliv, til Forſkjel fra den Literatur der er ffrevet for iffe- friſtne, bliver mere og mere paakrævet. For- tolkninger eller andre Hicœipemidler ved Bibelſtudiet, ſkrevne med - | “ ſærlig Henſyn til de indfodte -kriſtnes intellektuelle Standpunkt, er paatrængende nodvendige paa enhver Misſionsmark. Opbyg- _gelig Literatur, ſœrlig Boger der indeholder kriſtelig Misſions-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 104
Search Result: 102 lœsning og Biografier trœnges ogſaa hoilig. Vi henleder Op= merkſomheden paa folgende Krav: 1. At der bor vœre Samarbeide og Alſidighed i Produktionen af Literatur, ſaa at det ikke ſal være nodvendigt at forſkjellige &orfattere ſkriver Boger der indeholder den: ſamme Ting, medens _Fanfke alle...
Show more102 lœsning og Biografier trœnges ogſaa hoilig. Vi henleder Op= merkſomheden paa folgende Krav: 1. At der bor vœre Samarbeide og Alſidighed i Produktionen af Literatur, ſaa at det ikke ſal være nodvendigt at forſkjellige &orfattere ſkriver Boger der indeholder den: ſamme Ting, medens _Fanfke alle Forfattere forbigaar vigtige Sager. Paa denne Maade Tunde M Hale udfyldes og meget Arbeide ſpares. 2. JF denne Sags Jnteresſe bor Misſionsſelſkaber opmuntres. til at lade Mœnd med den nodvendige Begavelſe ofre ſig ſœr}kllt for literært Arbeide, der jo ſjelden kan udfores vel af Mœnd ſom - ‘har det ſaa travelt med andre nodvendige Gjoremaal, at de ikke - Tan fonſentrere fine Krœfter om det. Ogſaa indfodte kriſtne, der beſidder Duelighed, bor opmuntres til utvungent at fkrive om Emner ſom de er fortrolige med og om hvoilke de kan udtryfke Sandheder i en Form der er afpasſet efter deres eget Folks Tans= ter. 3. Den ſtorſte Mangel i denne Forbtindelſe er Mangel paa et vel organiſeret og centraliſeret Syſtem for Udbredelſe af Litera= tur. Ved et ſaadant Syſtem vilde opnaaes at mindre gode Boger tilfideſœættes, og at Opmerktſomheden ſamles om Bgoger der har virkeligt Vœrd. Omhyggelig udarbeidede Liſter over virkelig gode Bgoger, ſamt bekvemme Anledninger ‘til at kjobe disſe, vil bidrage meget til at nyttiggjere den efſiſterende Literatur og være en Til- fyndelſe til at producere ſaadan Literatur ſom der er Mangel paa. En ſlig Organiſation vilde ogſaa under dygtig Ledelſe forebygge at gode BVoger overſees og bliver liggende uſolgte, noget ſom for- tiden hyppig ſer i Masſebeholdninger af dod “uſalgbar Literatur. Guſtav Warne>. A. H. (Slutning fra No. 3). . Warneck havde i ſin Studietid ofret Pœdagogiken megen Jn- teresſe, og man var blit opmerkſom paa hans Anlœæg i denne Ret= ning, hvorfor han ogſaa blev ſtillet i Udſigt en underordnet Stil= ling ved Univerfſitetet i Halle. Men Opfyldelſen af dette Lofte, ſom vilde bragt ham ind paa en helt anden Lobebane, kom nogle Dage for ſent til, at han funde modtage det. Han havde nemlig netop
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 101
Search Result: 99 for den, ſom vil være en friſten i Aand og Sandhed, end at han al- vorlig prover ſig ſelv, om han er der hvor Gud vil han fal vœære. Thi kun ſaaledes fan han faa erfare den fulde Velſignelſe af Guds Aands og Naades Samfund. Jeſus ſiger til ſine Diſciple, at de ſkal bi e; og vette Bud op-...
Show more99 for den, ſom vil være en friſten i Aand og Sandhed, end at han al- vorlig prover ſig ſelv, om han er der hvor Gud vil han fal vœære. Thi kun ſaaledes fan han faa erfare den fulde Velſignelſe af Guds Aands og Naades Samfund. Jeſus ſiger til ſine Diſciple, at de ſkal bi e; og vette Bud op- fyldte - de derved, at de bad, bad vedholdende og ſam- drœgtig, ſaa at de endnu paa Pinſefeſtens Dag ikke bare var fammen, men de var alle ſamlede. Mon vi ikke her har det bedſte Svar paa, hvad det vil ſige at bie paa Herren? Det er ikke at lœgge ſig til Ro med den Tanke, at man bare vil lade Tiden gaa fom den bedît kan, indtil Herren engang Tommer. Net, at bie vaa Herren er at bede til Herren, at leve Bon- nens Liv. Soalmiſten ſiger ikke bare, at hans Sjœæl bier efter Her- ren, men han fgier til, at han venter, ſom Vœægteren venter paa Morgenen. Han er villig til at vente, indtil Herren kommer; men _ det er ham iffe ligegyldigt, naar han kommer. Han venter og ſtun- der og Ilœnges. Saaledes ffal ogjaa vi erfare- Kraften fra det hoie. Saaledes }ﬀal vort Hjerte optœndes i os efter at faa ſe Herrens Naades Fylde. Bier du paa Herren, og bier dui i Bon? Fra Verdensmisſionskonferenſen i î Edinburg. (I. H. Blegen). : VEIL: Menighederne paa Misſionsmarken. (Slutning fra No. 4). Show less

Title: Gasseren 1911, Page 102
Search Result: 109 betydningsfnlde Misſioner ſom knapt nok endnu har begyndt dette Slags Arbeide, og i alle Misſioner lider man mere eller mindre.- Skade af Mangel paa et henſigtsſvarende Undervisning8apparat. — Ting bor her ſœrlig merkes: i . At det ofte er vanſkeligt at fikre ſig en tilſtræœkkelig Tilgang af...
Show more109 betydningsfnlde Misſioner ſom knapt nok endnu har begyndt dette Slags Arbeide, og i alle Misſioner lider man mere eller mindre.- Skade af Mangel paa et henſigtsſvarende Undervisning8apparat. — Ting bor her ſœrlig merkes: i . At det ofte er vanſkeligt at fikre ſig en tilſtræœkkelig Tilgang af dé rette Slags Studenter, Mœnd der er aandelig og intellektu-- elt fvalifiſerede og villige til at tilegne ſig den nodvendige Ud- dannelſe. Banſkeligheden ved at kunne underholde ſig ſelv og. Familie under Forberedelſestiden, og den utilſtrækkelige Lon ſom ſtilles dem è Udſigt, naar de har fuldendt ſin Uddannelſe, afhol- der ife ſaa faa fra at ofre fig for denne ſelvfornegtende Tjeneſte. _b. At Studenter der tilbyder fin Tjeneſte, undertiden - bliver - modfaldne og ſluffede ved at finde, at de fattige Foranſtaltninger - man har gjort for deres Uddannelfe er utilſtrækkelige til at for- berede dem for det anſvarsfulde Hverv, der venter dem. c. At der. her er et tort Félt- for gavmilde, langtſeende Mis- fionsvenner, fom er i den Stilling, at de ved ſtorre Gaver kan opret- te Legater, der ſkal anvendes til. Stipendier for vœrdige Studenter og. til Oprettelſe af- Profesfor- og Lærerpoſter, hvorved Lærerper- - ſonalet fan underholdes uafbœngig af de almindelige Misſions= gaver. Kirken i Veſten har for en ſtor Del ſaadanne Legater at take for den Fremgang fom den theologiſke Lærdom har havt der. Og Menigheden paa Misſionsmarken, ſom for det meſte beſtaar af forholdévis fattige Folk, og ſom desuden juft har begyndt Kam- pen for ſin Selvopholdelfe, kan neppe endnu ventes paa tilfreds- ſtillende Maade at ſorge for en Arbeidsgren, der nodvendigvis er _ koſtbar, og om hvié Betndning Menighedslemmerne ikke endnu kan have nogen fuld Forſtaaelſe. Det kunde lettelig ordnes ſig, at Legater, der for nœrværende anvendes til en beſtemt Misſfions8= mark eller-et College, gives paa ſaádanne Betingelſer, at man har ; Lov til at overfore dem til andre, mere trœngende Steder, naar den lofale Menighed har vokſet ſaa meget, at den er iſtand til fuldt ud at bœre ſine egne Byrder. d. Vi har med Glœæde merket o8 at der rapporteres om & An- tal af Tilfœlde, hvor to eller flere Misſioner har vœret iſtand til med ſtor Fordel at forene fine Kræfter i Arbeidet for - den theologiïke Uddannelſe. Paa denne Maade faar man en ſterk Skole iſtedetfor to- eller tre mindre Anſtalter og fan giore meget mere effeftivt Ar-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 96
Search Result: 94 bor-betviles lœnger. Og jeg tror, det vil have visſe Opgaver at loſe lœnge fremover. Det vil være til Glæde for de vakte og til Gavn for Kriſtendommen, at de vakte fra det hele Land faar modes til gjenſidig Opbyggelſe og Belærelſe. Jeg ved der er Misfionærer, mange af de engelſfe, men faa af...
Show more94 bor-betviles lœnger. Og jeg tror, det vil have visſe Opgaver at loſe lœnge fremover. Det vil være til Glæde for de vakte og til Gavn for Kriſtendommen, at de vakte fra det hele Land faar modes til gjenſidig Opbyggelſe og Belærelſe. Jeg ved der er Misfionærer, mange af de engelſfe, men faa af de norſke og franſfe —, ſom- har imod, at de vakte baade ved dette Modes Afholdelſe og delvis ogſaa ellers, fŒÆiller ſig ud fra de ovrige Kriſtne, der iffe har gjennemgaaet denne ſidſte Vækkelſe. De ſer paa dette ſom en Skjœvhed, og noget af det er der vel ogſaa ved det; men det eé ialfald af det Slags, ſom man ofte ſer, og ſom let fan forſtaaes. Votre œldre kriſtne- har faaet al fin Paavirkning. direkte eller indirekte gjennem Misſfionœærerne. Anderledes er det med de Kriſtne, ſom er gaaet mere direfte ud af Veœkkeljſen. Vore œldre Kriſtne har faaet mere almen kriſtelig Op- lySning, de har mere Kundſfkab og delvis ogſaa Flere Erfaringer. De, ſom er udgaaet mere direkte af Væœkkelſen har til Gjengjæld.- det Fortrin, at de gjerne forſtaar Guds Ord efter Ordlyden. Kanſfke gaar det an at ſige, at de œldre Kriſtne, ſom har faaet mere Under- visning, de tror ſelv, de er kommen op i Kirkens anden Etage, og de vil ife ned. De derimod, ſom er udgaaet af Vœkkelſen, de tror, de befinder ſig i forſte Etage. Saadan var det, ialfald i Begyndel- ſen. Der var forreſten mange af de œldre Kriſtne, ſom fik ſaa ſterke JInodtryk af Vœkkelſen, at de for at blive i Villedet, fom fig ned fra “Gallerierne ‘og tog Plads blandt de nylig vakte, og det tabte de ikke paa. De fik nye Fndtryk, og nye Forſætter blev fattet. Mit Fnd- tryk er, at kan bare Menighedens Ledere vente, viſe lidt Laalmo- dighed og lade de vakte vokse en naturlig Vekſt, ſaa vil Vœkkelſen helt og holdent fomme Menighederne tilgode. Paa flere Steder er nok dette allerede en fuldbragt Kjendsgjerning, og Gud alene til- fommer Æren — „dit er Riget, Magten og Æren i al Evighed.“ O. Fenſenius i N. M. T. Fra Redaktionen. | Nœſte Nummer vil atter bli et Dobbeltnummer, og vil inde- holde bl. a. Jndberetningerne fra vor Misſion paa Madagaſkar for 1910. Fortſcættelſen af Warnecks Biografi vil paa Grund af Omſtœn- dighederne forſt folge i nœſte Nummer af Bladet.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 97
Search Result: 9D Vi er forvisſet om, at alle „Gasſerens“ Læſere med Intere$- ſe vil Tæſe Stylket „Smaatræk fra Aarsmsodet paa Soatanana.“ Som bekjendt gik der en ſtor og overmaáde rmerfelig Vœkkelſe over Madagaſkar for omkr. ti Aar ſidèn. Ganſke ſœrlig blev den til Vel- ſignelſe for den norſke Misfion. Dens...
Show more9D Vi er forvisſet om, at alle „Gasſerens“ Læſere med Intere$- ſe vil Tæſe Stylket „Smaatræk fra Aarsmsodet paa Soatanana.“ Som bekjendt gik der en ſtor og overmaáde rmerfelig Vœkkelſe over Madagaſkar for omkr. ti Aar ſidèn. Ganſke ſœrlig blev den til Vel- ſignelſe for den norſke Misfion. Dens Ledere — de ſaakaldte “ Apoſtler — ſamles hvert Aar i Auguſt Maaned til et Mode paa Soatanana, og det er et af disfſe Moder, ſom her }fildres. Af ſœr- lig Jnteresſe vil det være at lœæſe, hvad der under Modet blev for- talt fra Frikirkens Misſion8mark i Veſttanoſy. Til Abonnentſamlere. For ſnart en Maaned ſiden begyndte vi at ſamle Nabne paa faadanne Perfoner -rundt omkring i Frikirkens Menigheder, ſom. maatte være villig til at ſamle Abonnenter paa „Gas8ſeren.“ Vi har i Lobet af de to ſidſte Uger faaet mange — og vi haaber gode — Navne og har ſendt dem Anmodning om at gjſore noget for Bladet nu i April Maaned., Vor Bpn er nu til alle disſe, at de vil gjore en liden Anſtræn- gelſe. Nogle har allerede indſendt en Liſte over nye Abonnenter, men endnu er det forholdsvis faa. Vi venter heller ikke ſtore Reſul- tater endnu. Men det er vort Haab og vor Born til Abonnentſam- lerne, at de vil gjore hvad de fan. Frikirkens Misſionsblad burde findes om munlig i ethvert Hjem i Frikirkens Menigheder. Og derſom alle gjor en liden An=- ſtrœngel]e, ſkal det bli et ſtort Reſultat, naar alt er lagt ſammen. Det er for Misſionens Sag, for Guds Niges Sag vi arbeider; det er ogſaa derfor vi bêder om denne Hjœlp fra vore Venner i Me- nighederne. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madagas- farmisſionen: Mrs. A. K. Langeland, Decorah, Jotwwa, $5. Kongsvinger Mgh., Don- nelly, Minn., Offer ved Dr. Dyrcneſs's Beſog $14.85. Bethania Magh., Donelly, Offer ved Dr. Dyrneſs $6.70. Mrs. Rydnings' Misſionsbsosfe, Battle Lake, Minn.,, ved Paſtor J. Mattſon $6.53. Jndholdet af Mrs. A.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 95
Search Result: 93 ſom har været holdt her i Landet. Da Kirken ikke funde rumme alle Altergjæſter paa engang, blev der nogen Uro i Begyndelſen ; men det rettede ſnart paa ſig, og trods Treœængſel. og til. trods for at Al- tertjéneſten varede- fra KI. 5 til 914 om Kvelden, kom Andagtens Stilhed til at vare, til...
Show more93 ſom har været holdt her i Landet. Da Kirken ikke funde rumme alle Altergjæſter paa engang, blev der nogen Uro i Begyndelſen ; men det rettede ſnart paa ſig, og trods Treœængſel. og til. trods for at Al- tertjéneſten varede- fra KI. 5 til 914 om Kvelden, kom Andagtens Stilhed til at vare, til det var flut. | _ Allerede den forſte Modedag begyndte man at inakkfe Mand og Mand imellem om Muligheden af at bygge en ſtor Kirke her i Soat=- anana, ſaa man kunde ſamles under Tag og flippe de aarlige An- ſogninger, Jnde i vor Spiſeſtue ſamlet der ſig om Kvelden en Komite for at raadſlaa om dette og-en-Dél andre Sporgsmaal, og Reſultatet af Overlœgningerne var, at der ſﬀkulde vœre en Ofring næſte Formiddag til den nye Kirke. Der kom ind 414 Frcs. En god Begyndelſe; men det vil nok tage lang Tid, forend den nodven- dige Sum er ſamlet. \ % Foranſtaaende Linjer er intet andet end Notater under Msodet i 1909. Det var Tanken at bearbeide dem lidt, for de ſendtes til „Misſionstidende.“ Nu har de ligget et helt Aar ligeſaa ufœærdige, ſom de var. Vi har atter havt Aarsmode, om Gud vil det ſidſte, Tom vi faar overvœære for vor Hjemreiſe nœſte Aar, og iſtedet for en Bearbeidelſe, der nok ſagtens kunde behsgves, bliver det bare lidt mere af ſamme Slags fra ſidſte Mode og et Par Ord om de vakte. Vort ſidſte Mode var det talrigſte, ſom hidtil har vœret holdt. Forſte Msodedag- var 2300 Menneſker ſamlet. Der modte Folk fra hele vor Misfionsmark, undtagen fra Vangaindrano. Vi fik det Indtryk, at dette ſidſte Mode gav mere af Opbyggelſe end noget af de tidligere, vi har faact overvœre. Vg der var dem, ſom jagde, at ſidſte Mode var mere baade opbyggende og vœækkende end noget tid- ligere. Sikkert er det, at der er noget gribende ved at ſtaa Anſigt til Anſigt med Repræſentanter fra de fleſte Stammer her i Landet. De af dem, ſom har faaet nogen Skoledannelſe, taler Hovaſproget “til at begynde med; men bliver de grebne af ſit Stof, ſaa faar man _ hore dem vidne om Gud i deres egen Stammes Dialekt. Lad mig tilſtaa, at jeg ofte har havt Tvivl om disſe Moders Levedygtighed. Det vilde gaa godt, faalæœnge de havde Nyhedens8 Interesſe, og ſaa vilde det ſygne hen ſom ſaa meget andet af det, ſom indfodte er begyndt med. Men nu har det varet i ſaa mange Aar og viſt en ſtadig ogende Livskraft, ſaa dets Levedygtighed ikke
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 94
Search Result: 92 trœt. Da hun ikke kunde mere, ſpurgte han hende, om hun ife vil- de. tillade, at han bad en Von for hende, ſom var ſaa hjælpelsos og forladt. Som Svar herpaa atter et Uveir af Ukvemsord; men da det var over, gjentog han fit Spsrg8maal og var lige rolig ſom for. „Nu kom Tvivlen i min Sjcl, om...
Show more92 trœt. Da hun ikke kunde mere, ſpurgte han hende, om hun ife vil- de. tillade, at han bad en Von for hende, ſom var ſaa hjælpelsos og forladt. Som Svar herpaa atter et Uveir af Ukvemsord; men da det var over, gjentog han fit Spsrg8maal og var lige rolig ſom for. „Nu kom Tvivlen i min Sjcl, om jeg ſkulde fare lige paa ham og faa ham paa Der, eller om jeg ſfulde boie mig. Det varte iffe længe, for jeg overgav mig, og fra den Dag har jeg vœret font et andet Menneſke. Den Helligaands Fred folger mig. Jeg har faaet nye Kræfter.“ e F en Pauſe mellem Talerne den forſte Dag optraadte et lidet Sangkor. En Del af Stemmerne var fra Betafokanten, en Del fra Tananarive og et Par af dem var fra Vonizanga, langt nordenfor Tananarive. Koret var dannet for nogle Dage ſiden paa Lande- veien, og blandt dets Medlemmer var en forhenvœrende Slavinde, ſom havde hort til Dronningens Kirkefor. Hun havde en ſlig ſolv- ren Stemme, lidt ſitrende, ſaa alle maatte lægge Mœrke til den. Underveis til Modet ſad hun en Kveld, efter endt Dag8marſch,- og ſang og nynnet for ſig ſelv, og ved hendes Sang ſamlet der ſig en Del Menneſker. Blandt disſe var der en Del, der ſom hun ſelv, var paa Veien til Modet. Af disfe blev Koret ſtiſtet ſamme Aſten, og fſaa havde’vi Lvelſer paa Reſten af Reiſen, fortalte en af Sangerne. - “Af ham fik jeg ogſaa vide, at Slavinden fom jeg nævnte om, paa Grund af ſin vakre Stemme var blevet ſendt Dronningen fom Gave. Slig var hun blevet Koriſtinde i Dronningens Kapel. Gud give hende en Plads i det ſtore Kor for Tronen. Soatanana er ingen By. Bare en \tgrre Gaard med en Del ſmaa Trær rundt omkring. Smaat Stel er det overalt. Derfor | falder det vanſkelig at affe Plads til 2—3 Tuſen Menneſker. Un- der fſlige Omſtændigheder er gasſiſke Vœrter og Gjœſter at beundre. Mange af de fremmede maatte tage til Takke med at ligge paa Kir- fegulvet med en Matte under ſig? men ingen flaget. Bare Glœæde og Taknemmelighed paa alle Kanter. Var det vanſkelig at affe Soveplads her i vor Ravnekrog, ſaa var det endnu værre med at fſaffe Gryder til at koge Mad i og Ske=- er til at ſpiſe den med. Palmeblade fra Skoven gjorde Tjeneſte baade ſom Tallerkener og Skeer, og Gas8ſernes ſtore Noiſomhed og deres gode Humsr fik rigtig komme til fin Ret. Den ſidſte Aften havde vi Altergang, viſtnok en af de ſtsorſte,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 127
Search Result: 129 Den forſte Misſionsſommerſkole vil ſamles paa Framnœs ved Norheinifund i Hardanger i Vegyndelſen af Juli. Det er et af de vakreſte Steder i denne vatkre Landsdel ® _Fram- nœæs ſtiffer ud mellem en lun Bugt og den brede, friſke Fjord med de vakre, hgoie Fjeld rundt om. Lovfſkogen lyſer op...
Show more129 Den forſte Misſionsſommerſkole vil ſamles paa Framnœs ved Norheinifund i Hardanger i Vegyndelſen af Juli. Det er et af de vakreſte Steder i denne vatkre Landsdel ® _Fram- nœæs ſtiffer ud mellem en lun Bugt og den brede, friſke Fjord med de vakre, hgoie Fjeld rundt om. Lovfſkogen lyſer op Fieldſiderne, og _ Barfſkogen ſtaar tœt opeſter Aaſene. Luſten er en deilig Blanding af Sjs, Field og Skog, og Opholdet kan derfor blive en Rekreation.“ Den lutherſke Misſionskonferens. Denne Konferens er et andet Udtryk for. den ſtadig voksende Folelſe áf, at de kriſtne under alle det praktiſke Kirkelivs Vanfke- ligheder dog foler en berettiget Trang til at ſtaa ſammen og ſoge hinandens Tilſkyndelſe og Hjælp. Vi hidſœætter nedenfor efter „Fol- febladet“ et Referat af Konferenſens nylig afholdte andet Aars-= mode: „Det andet Aarsmpode af -Tvillinabyernes lutherſfe Misſions- fonferens afholdtes i Minneapolis og St. Paul Sondag og Mandag : den 23de og 241de April ſiſtleden. : : Konferenſens Formaal er ſom bekjendt at “rained fe torre Jn- teresfe for Sedningemisſionen ved at holde Moder og Konvetitioner og ſprede ſaadan Kundffab, ſom vil bidrage til, at den lutherſfe Kirke maa udfore ſin Del i Verdens Evangeliſering.“ Til dette Formaals Fremme beſtrœber Konferenſen ſig paa at naa det lutherſfe Lægfolk ſaa meget ſom mulig. Det var ogſaa ſœær- lig Tutherſke Lægmœnd i Minnneapolis, ſom gjorde Tiltagét med at faa Konferenſen dannet. Jaar holdtes Aarsmodets forſte Sammenkomſt i den ſvenſke Auguſtanakirke i Minnneapolis. Den rummelige Kirke var fyldt af Folk fra de forſljellige norſke, fvenſfe, danſffe og tyſfe lutherſfe Kirkeafdelinger og Synoder i Tvillingbyerne. Jfior var Guvernpsr Eberhart en af Talerne ved Aabningsms- det, men iaar var ingen Politiker tilſtede ſom Taler. Talerne forfogte at koncentrere fig faa meget ſom mulig om den ſtore Fællesſag. Denne blev i pointerede Ordelag forſt pegt paa af Konferenſens Formand, Paſtor E. O. Stone (ſvenſk). - Han min- dede om, at man var ſamlet i deres Jnteresſe, ſom levede i Heden- fabets Morke, uden Lys, uden Haab, uden Gud. Î
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 117
Search Result: 115 pores dog neppe. En Del ſynes ikke at gjore nye Erfaringer paa Guds Naade: - Man horet omtrent de ſamme Bonner, Ord til an- det, fra ſamme Perſoner i maanedsvis, mens andre igjen virkelig tigger og ber for at faa det, der bedes om. Disſfe vil vokſe i Naa- den — og denne Veli lœngter vi ſaa...
Show more115 pores dog neppe. En Del ſynes ikke at gjore nye Erfaringer paa Guds Naade: - Man horet omtrent de ſamme Bonner, Ord til an- det, fra ſamme Perſoner i maanedsvis, mens andre igjen virkelig tigger og ber for at faa det, der bedes om. Disſfe vil vokſe i Naa- den — og denne Veli lœngter vi ſaa inderlig efter. Gud giver Vekſten. - Med de faa Arbeidskrœſter og “de vidtſtrakte Misſionsfelter ‘er det indlyſende, at man iffe kan fore det nodvendige Tilſyn med. Ar- beidet. Denne utilfreds\tillende Orduing gjor, at man farer med Harelabben over den private Sjœæleſorg. Og dette er meget bekla- geligt. Disſe unge og uerfarne kriſtne trænger megen Veiledning, Tilrettevisning — og Opmuntring. Dg der ſkal megen fkriſtelig Taalmodighed og Overbœærenhed til for at opdrage disfe vore ſorte Brodre og Seoſtre til at vokſe i Guds Sons Erkjendelſe, vokſe fra Hedenſkabet, vokſe fra “de gamle Vaner og grundfæſtes alt mere og mere i Feſu Kjærlighed. Udſigterne for vort Arbeide, ſynes mig, er adfkillig lyſere nu, end de har været i de ſidſte Aar. “Vort unge Arbeide led meget, da „Stormen gik over.“ Der var ille ſtore Udſigter til nogen rig Hoſt: Skolerne laa nede, mange Ériſtne vendte tilbage til Hedenſkabet, Ar-= beiderne blev faa — og Modſtanden var heftig. Men „Levningen“ ſynes at have Spiredygtighed og reiſer ſig nu paany med fornyet - Kraft og Mod. Trœængſlerne har virket Ydminyghed og Tro paa Gud. Vi har nu-en Flok af indfodte Arbeidere paa 40 Stykker, hvoraf tre er Preſter. En Skare af 425 nyder Nadveren hver Maaned; ca. 850 ſamles to Gange hver Sondag — foruden om Ugedagene — omkring Herrens dyrebare Naademidler, ſom vi har faaet Lov til at ſysle med uhindret hele Aaret igjennem, hvorved Gud har lagt 94 Sjœlè til Menigheden ved EE og 130 modtager nu Daabsun- dervisning. Hertil kommer, at Gud errei har ſfjænket E flere Misfianee- rer, idet Paſtor og Mrs. Molvik nu ſtaar fœrdige til at tage fat páa Arbeidet paa egen Station, ſaaſnart det meſté af Regntiden er over, og endelig, at Dyrnes og Mrs. Dyrnes kan ventes ud allerede | 1911. Paa denne Maade vil .vore tre Stationer faa hver ſin Mis- ſionœr. Og dette er ſtore Fremfkridt, ſom vi ikke nokſom kan takke Gud for. Vi, ſom ſtaar midt oppe i „den ſtore Hoſt“ og har ſmer- . telige Erfaringer af, at „Arbeiderné er faa“, vi jubler af Fryd over denne Forsgelſe af Arbeidskræſter.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 118
Search Result: 116 “ Der ſﬀal ogſaa være lidt Haab om, at den nye Generalguvernsr vil ſtille ſig’ venligere til Misſionsarbeidet end ſin Forgjœnger. Men hvordan end Fremtiden ſkäl blive, ſaa lad os dog ikke blive mismodige. Det kan ſe truende ud for det menneſkelige Die, ſom det gjorde for Diſciplene paa...
Show more116 “ Der ſﬀal ogſaa være lidt Haab om, at den nye Generalguvernsr vil ſtille ſig’ venligere til Misſionsarbeidet end ſin Forgjœnger. Men hvordan end Fremtiden ſkäl blive, ſaa lad os dog ikke blive mismodige. Det kan ſe truende ud for det menneſkelige Die, ſom det gjorde for Diſciplene paa Geneſarets Sjs; men Jeſus bebreider dem dette Syn paa Stillingen. De ſaa kun Dod og Undergang for ſit Die, og dog fik de erfare den fſkjgnneſte Frelſe: det blev blifſtille. Vi har derfor ikke Ret til at frygte. Thi „med ſine Vingefjære dœk- Ter han dig, og under hans Vinger finder du Ly; hans Trofaſthed - er Skjold og Skjœrm.“ Med de hjerteligſte Hilſener. Eders hengivne i JI. B. Ferſtad. Manaſoa den 31te Januar 1911. Aarsberetning fra Pigeaſylet paa Manaſoa for 1910. Til Lutheran Board E Misfions, og alle Misfiónsacnner! Et velſignet nyt Aar tilonſkes eder alle i Feſu Navn! Derfor, mine kjære Brpodre, bliver faſte, uroffelige, altid rige i Herrens Gjerning, vidende at eders Arbeide ife er for- gjæves i Herren! 1 Kor. 15, 58. Dette, ktjæœre Brodre og Söſtre, Inder for eder der hjemme oû for os her ude vaa Hedningemarken. Bliv ei utaalmodige og mis- “modige, om J lidet horer om Frugt af al eders Opofrelſe og Stræv, forat Evangeliet# Lys fal faa Anledning til at ſkinne frem i denne morke Hedningeverden. Thi det, at Frugterne er faa og ſmaa, er jo Tegn páa, at Hjœælp træœnges; thi Marken ex \tor, men Arbeiderne faa. Herren fﬀal ſelv lonne eder; thi han er ei uretfærdig, at han ifulde glemme eders Gjerning og den Kjœrlighedens Moie, ſom F har — for hans Navn. Heb. 6, 10. „ Herren er god! Hvor ofte vi har faaet erfare dette ogſaa i det e ſvundne Aar! Arbeidet fik fortſœtte uden Afbrÿdelſe, ja, det fan ogſaa ſiges, at Arbeidet gik fremad. Tegn til at ville leve et friſtent Liv har viſt ſig hos nogle af Pigerne,- og i det hele taget har mange viſt Tegn til god Bedring, hvilket er til ufigelig ſtor Glæde. O, at vi maatte blive fyldt mere og mere med Kjiœrlighed og Tro, Taalmodighed, Overbærenhed og Visdom til at omgaaes disfe Born i den rette Aand, ſaa at Sœden ſom udſaaes, om end i al Skrobelighed, dog maatte faa bære Frugt til Frelſe for nogle.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 119
Search Result: FH Helbredstilſtanden har været god baade blandt Bornene og os hvide, og det er meget at taffe for. _ Seks unge Piger blev taget ind i 1910. Ved Siden af disſe har en vokſen Pige, ſom var paa Misſionæœr Sagengs Aſyl ved Ky- iten, ogſaa været her iaar for at lære at ſy, da hun onffer at faa blive...
Show moreFH Helbredstilſtanden har været god baade blandt Bornene og os hvide, og det er meget at taffe for. _ Seks unge Piger blev taget ind i 1910. Ved Siden af disſe har en vokſen Pige, ſom var paa Misſionæœr Sagengs Aſyl ved Ky- iten, ogſaa været her iaar for at lære at ſy, da hun onffer at faa blive til lidt Hjælp blandt Kvinderne, naar Arbeidet atter tages op der- nede.… Hun vil fremdeles fortſætte en Tid udover i dette Aar. Tre af de ſeks nye har faaet fine Underholdere, nemlig Jorgine, 3 Aar gammel, vil blive underholdt af Pigeforeningen i JImmanuels Me= nighed i Benſon, Minn. ; Derda, hendes Seſter, ni Aar gammel, af Mrs. JF. F. Flamer, Fargo, N. Dak., og Eſteline, otte Aar, af Be- thania Menigheds Mandsforening i Spokane, Waſh. Marciline har endnu ingen Underholder faaet. Hun er en ſod liden Pige i Sqyv- aarsalderen, har kun vœæret her lidt over en Maaneds Tid. De andre to vil maaffe blive und derho!ldt af en Misfionsforening hjemme, dog er det lidt uflart endnu. To af de nye er Paſtor Joſefas Born fra Kiliarivo, hvis Kone dode fidſte Vaar. Den yngîte er en ſod, tiæ liden Pige paa lidt over tre Aar. Hun er Hjemmets Solſtraale. - En Del andre bad om at ſaa fine ſmaa ind, men vi maatte bede dem vente indtil ud i dette Aar, da vi: har ſaa AAS at faa lidt Tid til Sprogſtudiet. Af de 32 Bgorn, vi har med os nu, har 19 gaaet paa Sfolen til hver Dag, naar undtages et Par Uger i April og en halvanden Maaned nu i Julen. En Klasſe af ni har lœæſt for Konfirmation ſiden April; men det er Tanken, at disſe ſkal fortſætte ogſaa dette Aar, da alle er ganſke unge endnu. Fem voksne og otte ſmaa har vœret hjemme. De ſmaa har havt Undervisning i Læsning, Skriv- ning, Sang og Bibelhiſtorie her ved Hjemmet; men nogle af disſe- fommer ‘til at begynde paa Skolen nu iaar. De ſtore har været flinke til at hjælpe med Arbeidet i Huſet og desuden brugt ſine le- dige Stunder til Haandarbeide. J dette har heller iffe Sfolebgrnene \taaet tilbage; thi de er iffe for komne ind paa Gaarden, forend de ſtyrter ind i Huſet efter ſit Arbeide. Og det hænder ofte, at de hver- fen horer«Bjelden eller tænker paa ſine Maaltider i ſin Iver og Jn- teresſe overfor ſit Arbeide. Det er virkelig at beundre, hvilken Taalmodighed de har til ſaadant Arbeide, og vi fsler, vi maa gjore alt muligt for at opmuntre dem; thi „Lediggang er Rod til alt ondt“, figer det aamle Ordfprog. At ikke ſaa lidet Traad, Toi, ofv.,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 120
Search Result: 118 ſkal til for en ſaadan Flok, forſtaaes nok; men om der bliver Udgif- ter, faa faar vi dog haabe, at ogſaa dette vil bære ſin Frugt. Vi har nylig begyndt en Forening blandt Pigerne med det For- maal for Lie at hjælpe i timelig og aandelig Henſeende de af Pi- gerne, fom har forladt Aſylet i de...
Show more118 ſkal til for en ſaadan Flok, forſtaaes nok; men om der bliver Udgif- ter, faa faar vi dog haabe, at ogſaa dette vil bære ſin Frugt. Vi har nylig begyndt en Forening blandt Pigerne med det For- maal for Lie at hjælpe i timelig og aandelig Henſeende de af Pi- gerne, fom har forladt Aſylet i de ſvundne Aar, og ligeledes ſyge og nodlidende faalangt vi fſormaar. . Vort Motto er: „Det er langt mere faligt at give end at modtage;“ men alle, ſom fiender disfe Folk, vil vide, at det iffé gaar ſaa fort eller faa let med at faa dem til at forſtaa Sandheden af disfe Ord. Dog kan vi ikke tabe Modet. Vi tor tro, at det er Herrens Vilje, denne nye lille Gren af Arbei- det tages ‘op, og vi ved, hans Velſignelſe hviler over den, derfor vil det ogſaa bære Frugt i ſin Tid. Han er med, han vil ſelv give Er- _faringer paa Mottoets Sandhed. Vi moder to Gange om Maa- neden og bruger Tiden til at ſy. Naar det, ſom blir fœærdigt, blir jolat, ſal Pengene bruges til at hjælve disſe vore trœngende Ben- ner paa den Maade, vi ſer er bedſt. En og tyve af Pigerne har gaaet ind i denne Forening, ja, alle ſom kan bruge Naalen. Mange viſer Jnteresſe, ſom vi tror vil foroges med Tiden, efterſom Midler Tommer ind til at fortſœtte lidt lœngere. Bed ogſaa for denne nye Gren af Gjerningen, fiœre Venner, at vi alle ſtore og ſmaa maa iſandhed faa erfaáre, at det er langt mere ſfaligt at give end’ at mod- tage! Bed ogſaa for disſe, fom vi onſter at hjælpe, at de ogſaa maa blive velſignet derved, og at nogle maa’ blive vundne for Herren! - Et andet Skridt, Bornene har taget i den ſenere Tid, og ſom er: ‘til ſtor Opmuntring for os, vil jeg ogſaa fortælle, da det udentvi!l ogſaa vil opmuntre eder derhjemme, naar Y ſer, at unge ſaavelſom œældre vaagner op og vil gjore lidt til Fremme for Guds Riges Sag blandt ſine egne. De har nemlig gaaëet ind paa at give op et Maal- tid Dagen for den Sondag, da Kollekt optages i Kirken, for derved at kunne give en liden Sftjœærv, ſom virkelig kommer fra dem hver eñfelt en. Dette hores vel maaſfe ud for nogle af eder ſom et rart Foretagende, eller maaſke ſom noget af liden Betydning; men de af eder, ſom fkjender lidt til Gasfernes Karakter, vil forſtaa, at det er af ganſke ſtor Betydning, thi disſe Folk elſker Mad, ja, ſom intet an- det, og at give op et Maaltiòd om Maaneden for derved at funne give lidt til Herrens Sag er en god Begyndelſe, iſœr for en Flok Smaa- born. Kun en to eller tre har fnurret lidt, naar Tiden koní, men - ogſáa disſe har faact erfare, at det er iſandhed ſaligt at give. Lad
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 113
Search Result: 111 oppe i de rige Risdiſtrikter, hvorved Levnetsmidlerne kan erholdes til billigſte Priſer. Disſe to Ting tiljammen gjor, at de kriſtne her baade vil og kan ofre lidt for ſine Medmenneſkers Frelſe. J-det ſidſte Halvaar er der ogſaa fommet en Preſt til, nemlig- Joſefa, den eneſte Tanoſipreſt....
Show more111 oppe i de rige Risdiſtrikter, hvorved Levnetsmidlerne kan erholdes til billigſte Priſer. Disſe to Ting tiljammen gjor, at de kriſtne her baade vil og kan ofre lidt for ſine Medmenneſkers Frelſe. J-det ſidſte Halvaar er der ogſaa fommet en Preſt til, nemlig- Joſefa, den eneſte Tanoſipreſt. Efter ſin Kones Dod kom han ſig Ios baade fra det ene og det andet, og har optaget Arbeidet med me- gen Nidkjærhed. Han begyndte i ſin egen By, Kiliarivo; men da der ſaa opſtod Uvilje mod ham fra Chefens Side, blev han forbudt at arbeide der. Jeg har ham derfor. her paa Hovedſtationen, og han har da ſœærligt havt til Arbeide at opſgge de mange frafaldne af ſit eget Folk. Han er ganſke dygtig til at ſamtale med den enkelte, og der er Tegn til, at flere faldne og ligegyldige Sjœæle vil vindes til- bage. Vi er meget glade over, at han har optaget Arbeidet igjen. __Hertil fommer to Lœærere ved Barneſkolen, ſaa hele Arbeidsſtyrken for dette Diſtrikts Vedkommende er 17 i Tallet, tre Preſter, to Læ- rere og tolv Evangeliſter, af hvilke to fun har benyttet en Del af ſin — Tid, og endelig en to-tre til, ſom ME til med at underviſe i i Kate- fismen i Aſtenſtunderne. : F Forbindelſe med Barneſkolen her paa Manaî: oa (den eneſte Skole paa hele vor Misſionsmark), der næœſten udelukkende beſtaar af Born fra begge Aſyler, har der ogſaa været drevet en Evangeliſt- flasfe beſtaaende af de ſtórre Gutter ved Gutteaſylet, ſamt tre-fire andre, der tildels underholdt ſig ſelv; — disſe ſidſte har ſluttet lidt efter hvert, af forſtjellige Grunde. Paſtor Joſefa Danielſen og jeg har underviſt i denne Klasfe; paa Grund af mine mange Reiſer har Arbeidet dog ofte vœret afbrudt for mit Vedkommende. Paſtor Da- nielſen har derfor meget drevet Undervisningen alene. Der har ingen anden Udvei vœret. JF det ſenere har dog Tanoſipreſten taget mit Sted ved min Fraværelſe.- Her er endel meget forhaabnings8- fulde ſtorre Gutter, der, om de bliver bevaret i Troen paa Herren, vil komme til at funne arbeide til ſtor Velſignelſe. FJ de ni Maa- neder af Aaret, ſom jeg har været her, har jeg vœret borte omtrent det halve af Tiden. Naar ſaa Paſtor Danielſen, foruden at have Evangeliſtklasſen fire Dage i Ugen, ogſaa har underviſt Paſtor og Mrs. Molvik, ſamt Soſter Tilla, i gasſfifk, underviſt Konfirmanterne' en Gang i Ugen, naar jeg er borte endog to Gange i Ugen ved Si- den af det opvrige Arbeide, ſom tilfalder i en Menighed, ſaa vil en- hver forſtaa, at han ife har ligget paa Ladſiden. Han har desuden
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 114
Search Result: 112 ſom Regel vœret ude i Diſtriktet hver Onsdag, ledet eller deltaget i Bonne- ‘oF Opbyggelſesmsoderne hver Torsdags- og Lordagsaften, prœædiker ofte paa Sondagen og leder Sondagsffolen, ſom efter en li- den Ferie begyndte igjen i Forſtningen af November. Det er ſnille og etsemplariſfe...
Show more112 ſom Regel vœret ude i Diſtriktet hver Onsdag, ledet eller deltaget i Bonne- ‘oF Opbyggelſesmsoderne hver Torsdags- og Lordagsaften, prœædiker ofte paa Sondagen og leder Sondagsffolen, ſom efter en li- den Ferie begyndte igjen i Forſtningen af November. Det er ſnille og etsemplariſfe Préſtefolk. Ogſaa Huſtruen har vœæret flink og hjulpet min Huſtru med Kvindeforeningen, der næſten har arbei- det over Evne. Siden Dr. Dyrnes reiſte hjem, er det ſelvſagt, at det har blevet ſmaat med Behandlingenaf de ſyge. Dog har hans As- ſiſtent, Manasfe, vœret nokſaa flink til at uddele Mediciner til en Flok hvereneſte Dag. Ogſaa min Huſtru har hjulpet til med at ud- dele Mediciner og pleie de ſyge. Kighoſten har herjet ſlemt blandt baade ſtore og ſmaa, og mange Born er dode ſom Folge deraf. Af BV ygntngSarbeide er her paa Stationen opfsrt en ganſke god Preſtebolig af ſoltorret Murſten, med tre Værelſer - og Kjoffken, ſamt en Rorkirke ude i Diſtriktet og to Evangeliſtboliger, foruden en Del Reparationer, ſom man aldrig blir fœrdig med herude. JF Forbindelſe med denne Station drives ogſaa noget Arbeide i Bara. Der er kun en Evangeliſt, der tillige er Handelsmand. Denne Kombination er juſt ikke onffelig; men under de nuvœærende Forholde nodvendig. Sagen er nemlig den, at der har vœæret en afgjort Modſtand mod al evangeliſk Virkſomhed nu i flere Aar, ſœrlig paa Grund af en Tolk, ſóm var afgjort Katolik. Paa min Anſogning om at faa kjobe Land har jeg intet Svar faaet. Der er dog en Del kriſtne, ſom af Frygt for Regjeringen ikke vover at holde Moder for aabne Dore. Selv inden lukkede Dore tör man iffe tale hoit eller ſynge anderledes end med dæœmpet Stemme. For ikke at vœkke for megen Opſigt har jeg ike været der mere end en Gang; * men jeg hsrer, at de friſtne ſamles om Ordet og Bonnen fremdeles. Der er nu kommet indtrœngende Bonner om at beſoge dem, hvilket jeg ogſaa vil gjore, ſaaſnart ſom jeg faar fra mig det meſt pres- ſerende Arbeide. Det tor hœæœnde, at det vil lysne lidt i en nær Fremtid da jeg har hort, at „de er dode, ſom ſogte efter Barnets Liv“, ſamt at den liſtige Tolk har veget Pladſen for en anden, der ſal være Proteſtant. Saaledes ſtaar Sagen. „Og nu, Herre! Se til deres Truſler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed!“ X Mahafalidiſtriktet har Arbeidet ikke gaaet ſaca galt.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 115
Search Result: 1B __, Der ſom i de ovrige Diſtrikter har jeg aflagt flere Beſog for om. mu- lig at ſamle det ſpredte og opmuntre de mismodige. Der er nu ſyv Evangeliſter, af hvilke en har benyttet kun en Del af ſin Tid. Pa- ſtor Joba har jeg flyttet did. Han arbeider- dog ife ſom Preſt. Hans Arbeide ſom...
Show more1B __, Der ſom i de ovrige Diſtrikter har jeg aflagt flere Beſog for om. mu- lig at ſamle det ſpredte og opmuntre de mismodige. Der er nu ſyv Evangeliſter, af hvilke en har benyttet kun en Del af ſin Tid. Pa- ſtor Joba har jeg flyttet did. Han arbeider- dog ife ſom Preſt. Hans Arbeide ſom Evangeliſt er meget. opmuntrende, idet han har ſamlet om ſig en Del Mahafalier, ſom lœærer for at blive kriſtne. Nogle faldne nærmer ſig ogîíaa. Man venter dóg paa en Misſionœær, ſom kan bo ſtadig iblandt dem; thi ſfjont vi beſoger dem tidt og ofte, - betragter de ſig ſom- Faar uden Hyrde, al den Stund Misſionœren iffe har taget faſt Bopæl iblandt dem. Dette deres Sniſfke vil for- haabentlig opfyldes + en iffe fjern Fremtid. Paa Grund af, at de “Ériſtne baade er ſvage og vaklende, har jeg anſat en Evangeliſt til i Soamanonga, hvor Moſeſy og hans Folk bor. De vilde ogſaa gijerne faa udvide ſine ſmaa Kundſkaber. Der er nu tilflyttet flere Folk, ſaa Evangeliſten har fuldt op at gjore med at underviſe Kate- kumener, ſamt lære endel at læſe og ſfrive. Der er ogſaa Sondags- ſole for de kriſtne Born. De voksne deltager ogſaa, baade fkriſtne og endel Hedninger. Menigheden paa Betſioka, dannet udéluttende- af Jndlands- kriſtne, .fynes at have Levedygtighed. Ogſaa der er nogle Kateku- mener, nogle er dobte, og en liden Kvindeforening er i Virkſomhed. Der er Tag i Jndlandskriſtne, bare de er beſjælede af den rette Aand. Det er vanfkeligt at finde en dygtig Leder for dem. Jeg tog der- for Ratovoſoa fra Tanoſidiſtriltet og ſatte did. Han har arbeidet bra, men tœnfker at reiſe til Jndlandet i 1911. Vi faar da ſe os óm efter en anden. __Et og andet Tegn tyder paa, at Mahafalierne itt mere Pris paa Mis\ionsarbeidet nu. Den gamle- Frygt for, at vi kun vilde. ſtjæle Born og rove fra dem baade det ene og det andet ſynes at vige Pladſen for den Kjendsgjerning, at Misſionen vil dem bare vel. Noget Bygningsarbeide er ikke udfort iaar. Jeg kjobte to-tre Huſe til de nye Evangeliſter og har da repareret paa endel falde- fœrdige Huſe for de gvrige. F Midten af Mars forlod vi St. Auguſtindiſtriktet for at tage Ophold paa Manaſoa i Dyrnes’ Fravær. Siden den Tid har Arbeidet vœret drevet af de indfodte efter bedſte Evne. Jeg har beſogt dem fire Gange i disſe ni Maaneder, og har da tildels opholdt mig der et Par Maaneder ad Gangen. De ſidſte ni Maa-
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...