(124,521 - 124,540 of 127,501)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 23
-
Search Result
-
49 Tobias Pederſen Gahre. (Th. Aug. Thorbjornſen) ' ( Slutning ) JF en Fodfelsdagsfalender har- Gahre' under fin Fodſelsdag 26de Mars ſkrevet folgende: „T. Gahre 1857, dobt 14de April. Kon- firmeret 8de Oktober 1871. Blev Sjomand 1872, tog Styrmands- | ef8amen Ste til 7de April 1875 og begyndte...
Show more49 Tobias Pederſen Gahre. (Th. Aug. Thorbjornſen) ' ( Slutning ) JF en Fodfelsdagsfalender har- Gahre' under fin Fodſelsdag 26de Mars ſkrevet folgende: „T. Gahre 1857, dobt 14de April. Kon- firmeret 8de Oktober 1871. Blev Sjomand 1872, tog Styrmands- | ef8amen Ste til 7de April 1875 og begyndte paa Misſionsſkolen 1ſte Oktober 1880.“ FJ disſe Notater har Gahre nœvnt, hvad der for ham har været de meſt fremtrædende Punkter i hans Liv fra Konfir- mationen af, indtil han begyndte ſin Forberedelſe paa Misſionsfkolen; men disſe 9 Aar har ſikkerlig været rige paa mange Afveklslinger for ham. Jeg vil aldrig glemme det rige Fond af kriſtelig Livserfaring, ſom Gahre, trods. ſin Ungdom, havde. Sandelig disſe havde- han tilkjæmpet ſig under de mange „haarde Torninger“ derude paa Ski- bet. Det hœndte af og til, at vi kunde faa ham til at fortœlle om ſine Oplevelſer tilſjos. Der var en Selvoplevelſens Friſkhed over alt, ſom han fortalte fra den Tid. Vi Landkrabber, ſom havde henlevet vor Ungdom og vor Vækkelſestid- i Ro, folte os rent ſmaa, naar vi- ſtillede os ved Siden af denne, der allerede havde taget ſaa-mangen haard Dyſt. Sjomandens Farer og Friſtelſer havde han feet paa nært Hold, og hán kunde blive rent triſt, naar han tœnkte paa de mange unge Sjogutter, ſom Aar om andet forſvandt i „Landhaiens Gab“. / __ Naar Gahre var bleven ſparet for dette ſom for ſaa theget andet, ſaa tilſkrev han det, næſt Guds &orelſer, det Jndtryk, han fik af Kri- ſtendommen baade under ſin Konfirmationsforberedelſe og ved at here hjemfomne Sjomænd tale til Opbyggelſe. Saavidt jeg nu erindrer, var det viſt .gamle — nu forlœngſt afdode -— provſt Kierulf i Spondre Undal, der havde givet ham et Jndblik og Forſtaaelſen i Guds Ord, ſom blev ‘af varig Betydning for ham. - „Gamle Prov- “ ſten lærte mig at forſtaa Pontoppidan,“ ſagde Gahre ſaa ofte. Paa Barneſkolen var det bare Pug af Sporgsmaal og Svar uden nogen- fomhelſt Forſtaaelſe af det lœſte. Derfor var „Forklaringstimerne“ ſaa kjedelige. Anderledes var det, naar „Gamleprovſten“ begyndte med Konfirmanderne; fra nu af fil han et nyt Lys og farere For- ſtaaelſe af Forllaringen. Der var en ſterk religiós Gjæring i den unge Guts Jndre, da han - Vaaren 1872 drog ud paa ſin forſte Tur. Konfirmationsforberedel-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 24
-
Search Result
-
20 jen havde ſat ſine dybe Merker i ham. . Hjemme havde han ogſaa jevnlig hort œldre Sjomænd tale til Opbyggelſe, og da han nu ſkulde ud, var han ſaa heldig at have „Lœæſere“ med paa ſamme Skude. Om han end ikke helt funde ſſutte ſig til deres Lag, folte han dog, at det var tryggeſt at vœre...
Show more20 jen havde ſat ſine dybe Merker i ham. . Hjemme havde han ogſaa jevnlig hort œldre Sjomænd tale til Opbyggelſe, og da han nu ſkulde ud, var han ſaa heldig at have „Lœæſere“ med paa ſamme Skude. Om han end ikke helt funde ſſutte ſig til deres Lag, folte han dog, at det var tryggeſt at vœre blandt dem, derfor var han altid villig til'at folge „Læſerne“, naar Skibet var kommet til Lands. At hore Evangeliet derude var herligt, ſagde han, og det kan ſaa godt for- :ſtaaes. Nedffkriveren af disſe Linjer erindrer endnu den Glæde, ſom gjennemſtrsmmede mig, da vi i 1887 i Liverpool horte en ſvenſk Preœæken der i den myldrende By. De kriſtne Brodre, vi traf der, var-der noget trauſt og fraftigt over. Det er ſaa rimeligt, at alt dette maatte gjore et ſterkt Fndtryk paa den unge Mand; men til ‘noget egentligt kriſteligt Gjennembrud med ham blev det forſt, efterat han havde faret tilſjos nogle Aar. JY Atlanterhavet havde han for- liſt, og der lovede han Gud, at han vilde blive et nyt Menneſke, om han blév frelſt. Gud horte hans Bon. Baade han og alle med- ham blev optaget af et andet Skib og fort til nœrmeſte Sted. Nu ſtod han ribbet for alt, men han var iffe modlos. Han hyrede ſig ſtraks og for nú med fremmede Skibe. Livet ombord i det nye Skib, hvor de “ forſkjellige Nationer var ſamlet, var ganſke anderledes, end han havdé været vant til for. Han folte ſig enfſom og orlaDt og lœngtede efter Land. : | “Det var i eù af de ſtorre Sjsbyer borte i Amerika, at Gahre blev vakt og fom til Liv i Gud, og ſaavidt erindres, var det en Bap- tiſtpræœdikant, ſom blev Midlet til hans Omvendelſe. Skibet blev lig- gende -nokfaa længe ved Land, ſaa Gahre havde rig Anledning til at faa ſtyrkes og være ſammen med ſine nye Venner, noget han benyttede ſig af naturligvis. -Hver Aften efter endt Dagvœrk ombord var det at ſtelle ſig for at komme til Opbyggelſesmsoderne. Der var altid et eget Udtryk i Gahres Anſigt, naar han gjenkaldte i Erindringen den fsrſte Tid eſter Vœkelſen, og han ſagde ſaa ofte, at han vilde onfke, at han funde faa opleve hin Tid igjen. : - _Matroſerne, ſom var ſammen med ham i Ruffen, havde mert Forandringen: men. de havde vœæret merkelig ſpage med ham,-f han i ſit ſtille Sind haabede, at det ſkulde gaa let for. ham at Es en “ bekjendende friſten hlandt ſaa rolige og fredelſkende Kamerater. Skibet havde faaet Fragt for Europa, Laſten indtaget, og ſaa var det at ſige Farvel til ſine Brodre og Venner. At det har været med tungt- Hjerte, han tog Afſked frà SII eRE og Vennerne
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 25
-
Search Result
-
21 der, er let forſtaaeligt. Med en Slæber for Bougen drog Skibet ud, og ſnart var man ude paa det ſtore Hav; men nu begyndte ogſaa En- fomheden at fnuge vor unge Ven. Han havde ingen ombord, ſom han kunde meddele ſig til. Det blev en tung Reiſe. Matroſerne om- bord havde, ſom for nœvnt, vœret...
Show more21 der, er let forſtaaeligt. Med en Slæber for Bougen drog Skibet ud, og ſnart var man ude paa det ſtore Hav; men nu begyndte ogſaa En- fomheden at fnuge vor unge Ven. Han havde ingen ombord, ſom han kunde meddele ſig til. Det blev en tung Reiſe. Matroſerne om- bord havde, ſom for nœvnt, vœret opmerkſom paa Forandringen, men de havde flogelig holdt inde med alt, ſom ſmagte af Overlaſt, - Drillerier oſv., forat de kunde have ham mere for ſig ſelv, naar de var kommet i rum Sjo. Nu var Tidspunktet kommet! Nu kunde de begynde at „tÉurere ham efter deres egen Lœgebog“. Det begyndte med, at Gahre blev funden paa Knœæ nede paa Ban- __zjeren. Det var viſt, ſaavidt jeg erindrer, en af Skibets Officerer, ſom havde „fundet“ ham dernede, og ſom Straf fik han Eks3travagt fremme paa „Udfigen“. Dette tog Gahre med Ro. „Der fremme paa Bakken kunde jeg have mine ſtille Stunder med Gud;“ men o0g- ſaa haarde Añfald af Djœvelen fik hän fole. Jeg erindrexr, han en- gang fortalte, hvor Djœævelen havde ſat ind paa ham for at faa ham til at gaa overbord. Det var en ſtille Aſten forud paa Bakken. Skibet _gif med ſagte Fart. Han ſad paa Ankerſpillet og horte paa Bgoſl- - “gerne, ſom brod ſagte af mod Skibets Boug. Hvorfor ikke lade ſig glide ned i disfe rolige Vover, ſaa var alt forbi. Han vilde ikke _faa nogen voldſom eller forſmædelig Dod. “Bsolgerne vilde lukke fig ſaa ſtille over ham, og Havet — dette uendelige, ſom har taget 'ſaa mange — vilde tage imod ham med den Ro og Værdighed, ſom er det eget. Han vœkkes op af fine Betragtninger ved, at Rormanden „ſlaar Glas“, ſom Gahre beſvarer forud paa ſin Plads. Nu vandrede han til fin Plads ved Noret for at ſtaa der en Time igjen. Her blev han roligere og fik takke Gud, ſom havde bevaret ham. Den haardeſte Dyſt havde han imidlertid at beſtaa i Ruffen ſammen med de- andre Matroſer. Under Maaltiderne og ellers, naar de var ſamlet, haglet det ned med Haan, Spot oſv. At faa Gahre ſint, lagdes der an paa. Alle deres Planer gik ud paa dette, og her havde de nok truffet Gahres ſvage Punkt; thi af Naturen var han let til at bli ſint. Hvilken Tid — rig paa aandelige Brydninger og Kampe — det maa have været for ham. For 08s andre, ſom havde henlevet vor Vœkkelſestid i Stil- hed og Ro uden ſlige Kampe og Brydninger, ſtod Gahre ſom en ren Kjœmpe, og det er ſikkert, at han var i Beſiddelſe af en aandelig Mo- denhed, ſom man iffe fag ofte al finde hos en ſaa ung Mand. Der var noget ſaa ſandt og tilforladeligt ved Gahre. Hans lyſe og frei- dige Anſigt ſagde enhver, ſom kom i Berorelſe med ham, at der ingen
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 26
-
Search Result
-
22 Svig og Underfundighed kunde ſkjules hos ham. Han var aabén og grei è al fin Færd. Der var noget ved ham, ſom gjorde, at man uvil- faarlig maatte ſnu ſig om og ſe eſter ham. Han kunde ikke gaa ube- merket. - Hans Gang, hans Tale, naar han gif med nogen paa en Vei, var ſom ſagt ſlig, at man...
Show more22 Svig og Underfundighed kunde ſkjules hos ham. Han var aabén og grei è al fin Færd. Der var noget ved ham, ſom gjorde, at man uvil- faarlig maatte ſnu ſig om og ſe eſter ham. Han kunde ikke gaa ube- merket. - Hans Gang, hans Tale, naar han gif med nogen paa en Vei, var ſom ſagt ſlig, at man maatte bemerke ham. Ude paa Havet var det, at Tanken paa at blive Misſionœr opkom hos ham. Det vax en _haard Prsovetid for ham ogſaa nu; thi det var iffe efter hans Beregning dette, at han ſkulde lutte ſom Sjomand. Han reiſte hjem, eſter at have faret ſaa lœngé tilſjos, at han kunde melde fig til Styr- mandsſkolen. Han gik, ſaavidt erindres, paa Skolen i Kriſtiansſand ‘og gjorde ſig fœrdig i April efter hans egne Optegnelſer. Umiddel- bart efter Ef8amen reiſte han ud igjen. Misſionstanken havde han forſogt at faa fra ſig; men den kom over ham med fornyet Styrke. Paa ſine Ture ſom Sjormnand havde han havt rig Anledning til at ſe, hvorledes Negrene ofte blev mishandlet af ſine hvide Brodre. Det oprorte ham — ja, hvem kan iffe blive harmfyldt, naar man ſer, hvorledes Europœæerne ofte hundſer og ſparker efter de forte. __Han havde kjæœmpet lœnge med Misſfionstanken for om muligt at faa den bort. Han var 1ſte Styrmand paa et ſtorre Skib, og alt ſynes at lœægge ſig tilrette for ham; Sjoen var den Plads, der var anviſt ham; men midt under alle disſe Omſkiftelſer kom dog Misſionstanken altid i Forgrunden. Han forſtod, at her var Gud med, og naar det forſt var flart for ham; ſaa kunde tintet rokke ham mere. Hoſten 1879 Ttommer han hjem, msnſtrer af for ai blive Vinteren hjemme. Han tog den Vinter meget ivrig Del i Opbyggelſerne rundt omkring paa Gaardene. Misſion3vennerne, ſom han nu havde meddelt ſine Tanker, opmuntrede ham at gaa frem paa den Vei, ſom de fandt Herren havde viſt ham. Jmidlertid burde han tage en Tur til Sta- _vanger og faa greie paa, hvorledes han fŒfulde gribe Sagen an. Han ‘reiſte og ſit alle de Oplysninger, fom han trængte, hos davœærende Sekretœr, nuværende Provſt Chr. Knudſen, Tonsberg, Han tog fat paa Forberedelſen og indſente ſin Anſogning om Op- - tagelſe i Begyndelſen af Aaret 1880, fuldt forvisſet om, at hvis Gud vilde have ham paa Misſionsmarken, vilde han blive optaget. Y denne Tanke hvilede han faſt og ſikkert. Under Forberedelſestiden hjemme den Vinter fik han Tilbud om at fore Skib, og det maatte jo have vœæœret et meget friſtende Tilbud for den 23-aarige unge Mand. Gahres Svar paa dette var kort og fyndigt: „Hvis Gud ikke vik __ Vbruge mig þaa Misſionsmarken, fal jeg tage imod Tilbudet: men blir
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 27
-
Search Result
-
23 jeg optaget ſom Elev- paa Misſionsfkolen, har Gud talt, og da maæ jeg gaa den Vei, han anviſer.“ Alle Tanker, alle Planer maatte vige for Misſionstanken. Gahre var lig, at naar en Tanke optog ham, var det nœær ſagt ikke Rum for noget andet. Det vilde fore for langt, —— om vi her \fulde forſoge...
Show more23 jeg optaget ſom Elev- paa Misſionsfkolen, har Gud talt, og da maæ jeg gaa den Vei, han anviſer.“ Alle Tanker, alle Planer maatte vige for Misſionstanken. Gahre var lig, at naar en Tanke optog ham, var det nœær ſagt ikke Rum for noget andet. Det vilde fore for langt, —— om vi her \fulde forſoge en Skildring fra vort Samvær paa Mis- ſions}ffolen. Enhver, ſom havde lidt Kjendſkab til Gahre, vil kanſfe kjiende enkelte Træœk igjen af ham i disſe korte Meddelelſer, og for dem, ſom ikke har fkjendt ham, vilde det ſom ſagt fore for langt fra Maalet, om man ſkulde gaa mere i Detaljer, og fanſke det heller iffe vil lykfes “mig engang at tegne et helt Billede af ham. Under hele vor Forbe- redelſestid paa Misſfionsſkolen (undtagen det forſte Aar) tog Gahre virkſom Del baade i Sondagsſkolen, Ynglingeforeningen ofv. Som Præœdikant ſtod han hoîit. Han havde overmaade let for at ordne og fremfsre ſine Tanker. Han var „veltalende“! Men det var ikke bare den tomme Ordflom, man fik, det var kriſtelig Erfaring og Modenhed, fom blev leveret. Der var noget ſaa tilforladeligt og ſelvoplevet i det.“ - Derfor var det altid ſaa godt og troesſtyrkende at hore Gahre tale til Opbyggelſe. Jeg tror aldrig, at nogen, ſom har anmodet Gahre ont at holde Misſionsmode eller Opbyggelſe, har bedet ham to Gange.“ Han havde, ſom nœævnt, overmaade let for at tale, og han benyttede : fine Evner i den Retning-med Troſkab baade i Ferier og ellers. Dans og Kortſpil kunde bringe ham aldeles ud af Fatningerr.. Modte han ſligt paa ſin Vei, kunde man vœære ſikker paa, at Gahre havde et Alvorsord til dem. Om han kjendte dem eller iffe, gjorde intet til Sagen. Spurgte man ham, hvorfor Lan var faa afgjort paæ | det Punkt, ſvarede han, at Dans og Spil“ var det Sträcnlan ſont forte ſaa mange unge Sjomœænd î Elendighed og Fald._ Han havde ſect dette paa nært Hold. Naar han horte Dans og Spil, grysſede det i ham. Jeg ertindrer, at han engang gik ind i. et Bryllupsgilde til fuldſtændig ukjendte Folk, hvor Danſen ‘var livlig. Folk ſer paa ham, men Gahre lader ſig ilfe forbloffe. Han ſtemmer i et Salme=- vers midt i Flokken. Muſikken- ſlutter, ligeſaa de danſende, og-Gaßre faar Anledning til at tale. et Alvorsord til alle derinde, og tilſlut _holdt han Bon. Det hele var gjort med en Ro, ſom viſtnok havde virket imponerende paa de forſamlede Gjæſter. Da Gahre, efter at have holdt Bon, ſagde Farvel, fulgte flere ham til Doren og takkede ham. Han havde ſagt, hvad han efter ſin Overbevisning burde ſige, og dermed var han fri. Hvorvidt man i Bryllupsgaarden optog Danſen igjen ſenere paa Kvæld, er ikke godt at ſige; men det foler
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 28
-
Search Result
-
24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa...
Show more24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa det „Guds Lam, ſom bærer Verdens Synd.“- Joh. 4,29 var den _afdode Vens Valgſprog: Under hele vor Uddannelſestid var det Madagaſkar, ſom optog alle vore Tanker. Arbeidet paa denne D var Maalet for alles Længſler. Da vor Uddannelſestid var over, blev vi alle 9 beſtemte hertil. To af os FÆulde gaa til Veſtkyſten, og vi 7 andre til Madagaſkars Fndland. J Septbr. 1887 kom vi da til Tamatave og tog ſtraks paa. Opreiſen. Den forſte Nyhed, ſom modte 08, da vi kom til Tananarive, var, at Gahre, Eilertſen og undertegnede fra Hjemmet var beſtemt at gaa til Ditkyſten. Alle Kredsbeſtyrelſer havde den Sommer, ſom vi var paa Udreiſen, beſtemt, at Misfionen paa Sydoſtkyſten ſkulde optages, og vi 3 var da af Hovedbeſtyrelſen beſtemt did. Af den Grund fik vi af Tilſynsmanden (Dr. Borchgrevink) anviſt Fianarantſoa ſom mid- lertidigt Opholdsſted. Konferentſen i Mai det folgende Aar ſffulde da udpege vort fremtidige Virke. Det var det ſamme Aar Nilſen- Lund havde taget den ſtore Reiſe gjennem Syd-Madagaſkar. Han havde reiſt gjennem hele Baraland, og da Konferentſen blev ſamlet, fremlagde han ſine Jndtryk af den ſtore Reiſe ſaa varmt, at Konfe- rentſen og Misſfionsvennerne hjemme ogſaa tog Baralandet 1ned “ iblandt det nye Strog, ſom nu fulde optages. Aldrig al jeg glem- me den Konferents, ſom holdtes paa Fiſakana i Mai 1888. Det var ‘den forſte.vi overvar, og den ffulde jo ogſaa beſtemme vore Virkepladſe. Reſultatet af Forhandlingerne blev, at Gahre blev beſtemt ſom Mis- ſionœr til Baralandet med Udgangspunkt i Guvernporbyen Jhoſy, medens vi to andre blev beſtemt til Dſtkyſten ſammen med Paſtor Hogſtad fra Amerika. Fra vor Ankomſt til Fianarantſoa — No- vember 1887 — Mai 1888 — havde vi drevet paa med Studiet af Sproget. - Vi var ſaa heldige, at vi havde œldre Misfionœærer, ſom kunde hjœælpe 08, og ſom gav o8 mange gode Raad og Fingerpeg. Nilſen-Lund, ſom havde reiſt i de Strsog, ſom vi nu \kulde tage ind i, gav 08 allerede paa Konferentſen en Opgave over, hvad vi maatte bringe med 08, ſœrlig da for Gahre. _ Eſter Hjemkomſten blev det travle Dage. Der ffulde fiobes baade dette og hint, ſom ſkulde bênyttes til Tuſkhandel. Barafolket var ikke vant til Penge. Alt, hvad en Misſionœr }fulde kjobe, blev betalt “E SS 5
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 29
-
Search Result
-
med Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſffulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden...
Show moremed Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſffulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden Befordringsmaade end at faa det baaret paa Menneſkefkuldre, ſaa blev det fnart en hel Karavane. Sagerne maatte ordnes og veies; thi var der Overvœgt, vilde ingen . tage Byrden. Naar nu dette endelig var ordnet, var det at ſende _ JFolkene afſted i floffevis. Det er nemlig ſmaat med Huſe langs Veiene, ſaa hvis der var for mange i et Folge, kunde de reſikere ikke at faa Hus om Natten. Var der faa, funde de let blive angrebne af Baraerne, ſom laa langs Veiene og tog baade Byrder og Liv. Slige var altſaa Gahres „vordende Sogneborn“. En nervos og ſvag Na- tur vilde tanſke faaect Skræk i Livet og betakket fig for at gaa ud __ blandt et ſaadant uroligt Folk. Gahre kjendte ikke til Frygt. Han ventede med Lœængſel efter at faa „Taſte los“ det ſidſte Taug, ſom endnu bandt ham. Konferentſen havde beſtemt, at en œldre Misfionæœr fulde folge ham nedover og vœære ham behjælpelig i den forſte Tid, og det kunde ſandelig trœnges. Den, ſom har vœæret i en ſlig Stilling, ſom flere af 08 dengang var, vil huſke den Hjælp, man havde — ny og ukjendt, ſom man var med Forholdene — af den œldre Misſfionær. Der ſkulde jo ordnes baade med Husgrund og mere ſaadant, ſaa det var baade godt og nodvendigt at have œldre og med Forholdene kjendte med fig. En af de forſte Dage af Auguſt holdt de 2 Misſionœærer ſit Jndtog i Jhoſy (Hovedſtaden i Baralandet). Der blev travle Dage for dem begge; thi Forhandlinger med Gasſerne i de Dage kunde være baade trættende og travle. Endelig var alt ſaapas ordnet, at den œldre Misfionœær kunde reiſe hjem til ſit Misſionsarbeide. Nedfſkriveren af dette har ſelv vœret i den Stilling og ſeet den ældre Misſionœr reiſe hjem efter at have været behjælpelig den forſte Tid. Hvad man foler i det Dieblik, naar man rœæ>…ker Haanden til Afſked og Veiene filles, det kan: ikke beſfrives, og her i denne Beſkrivelſe er det ikke paa fin Plads, Nu var han alene dernede — 15—20 norſke Mil til den nær- meſte Europœer — midt iblandt disſe vilde Baraer. Men vor Ven var jo. ogjaa nu kommet til ſine Dnſkers Maal. Han havde faaet ſig et Hus omtrent ſes Fod i Firkant. Jude i dette havde han alle ſine Sager. Bekvemmeligheden var juſt ikke, ſom man kunde sonffke ſig den; men Gahre var iffe noie. Saaſnart' han havde faaet Hus over #
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 30
-
Search Result
-
26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med...
Show more26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med Kaktus og andet Ukrud, ſaa det var- vanfſkeligt at faa friſk Luft, ſom er en abſolut Livsbetingelſe i et Fe- berſtrog. Men hborfor blev et ſaadant Sted valgt? Den vœæſent- ligſte Grund var viſtnok den, at Stedet laa lige ved den alfare Vei, ſaa at enhver Bara, ſom \kulde op til Byen, maatte pasſere Stedet. Tanken var ſaa god, og alt var ſaa godt ment, men Stedet var i hoï Grad uſundt, hvad ogſaa Gahres tidlige Grav dernede vidner om. Her var det den ſtaute og kiækfe Gahre tog fat paa fit Rydningsar- beide. Med Spade og Lts drog han ivei for at forſkaffe ſig friſk Luft ind i fit midlertidige Hus. Saa }kulde der bygges et lidet Hus, ſom ſfulde tjene baade ſom Kirke og Sktolehus. Det maatte vœre f>ær- digt i den torre Tid; naar Regnperioden indtraf, var det. umuligt. Arbeidsmod og Arbeidslyſt havde han, og det træœngtes. Baraerne var tauſe Tilſkuere. Det var ikke muligt at faa nogen Hjælp fra den Kant. En Del unge Mœnd fra Sydbetſileo var hans Hjœælpere. ___VBaraerne kom af og til for at ſe paa Europœæeren, og Gahre havde altid et Ord til dem. Midt under Arbeidet lod Sangens Toner. Det var denne norſke Sangfugl, fom holdt paa at ſynge ſig ind iblandt disſe vilde Folk, og Tonerne drog. Han kunde have Hytten fuld ofte, fortœlles der. De begyndte at faa Jnteresſe for ham. De gas\i\ke Salmer, ſom han ſang for dem, var uforſtaaelige for Baraerne. Den eneſte, ſom de forſtod- paa ſin Vis, var _Overſœttelſen af vor norſke Sang: „Hjem jeg lœnges“. Ja, det var ſaa rimeliat, mente Bara- > erne, at han lœngtede. Han var jo den eneſte Europæer. Det maatte vœre en eller anden Konge hinſides Havet, ſom havde ſendt ham. Et andet Fœdreland, en anden Konge, var udenfor_ Baraernes Tanke. De havde feet gasſ\iſke Embedsmænd udſendte af Dronningen i Ho- vedſtaden for at holde Orden blandt dem dernede. De folte ſig ogſaa fremmede og var glade den Dag, da Budet fra Dronningen kom, at de var afloſte af andre og kunde tage paa H$jemreiſen. JF Breve fra Jhoſy den Tid var Gahre altid ved godt Mod. Han var ikke ſynderlig plaget af Feberen den förſte Regntid, ſaa vi begyndte at tro, at Bara vilde være en forhold8vis god Arbeidsmark. Det nœſte Aar, da vi igjen msodtles paa Konferentſen i Tananarive, havde Gahre megen Frimodighed og. ſtort Arbeidsmod. Han ilede nedover ‘til Arbeidet
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 31
-
Search Result
-
2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa...
Show more2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa ſnart efter hans Tilbagekomſt. | Et ſtort Gode for vor Ven var det, at der paa den Tid var en overmaade elſkværdige og dannet gasſiſk Guvernsr dernede. Han var ſom en Fader for ham og hjalp ham paa alle Maader. Den forſte Tid var Sygdommen haard, og vor Ven var ar over, at det var Doden. Han tabte Bevidſtheden temmelig ſnart, ſaa det kun var. glimtvis, han var klar. Fredfuldt udaandede hay om Natten til 16de Juli 1889. Omtrent 11 Maaneder efter ſin Ankomſt til Shoſy ligger vor Vén i Graven dernede. Han pleiede ſaa ofte at ſynge:- Staar jeg enſom og forladt, Gjemmer Graven al min Glœde; Er i Sorgens morke Nat Ingen Ven med Trpoſt tilſtede: Jeſus! — Kun hos dig er Troſt; Hvert dit Ord er Haabets Roſt. - Enſomt, fjernt ſra Slegt og Venner- udkjœmpede han ſin ſidſte © - Kamp; men Jeſus har vœæret ham nœær, og hvert Ord har været Haabets Roſt for ham. Et kort Misſionsliv! Men Gud ſom regner med andre Tal, end vi Menneſker gjor, fandt, at han burde faa Hjem- lob efter ſaa kort en Tid. Blev hans Virke kort, fal dog hans Minde Teve iblandt o8 alle, fom fjendte ham og holdt af ham. Baraerne fkal den tauſe Grav minde om, at han gav ſit unge Liv, for at de \fulde finde Veien hjem til det vinimelſte Gaberhlem, ſom han ſaa ofte lans om for dem. : Fra vore Misſionarer. Misſionær H. O. Sageng kom den 6te Fanuar tilbage fra Mada- gaſkar. Efter et Par Dages Ophold i Minneapolis reiſte han fore- Iobig til ſine Forœldres Hjem ved Dalton, Minn. Spoſter Henriette Nilſen har ifolge netop modtagne Meddelelſer maattet tage ſig en Hvile paa Grund af nedbrudt Helbred. Hun er SS S :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 32
-
Search Result
-
28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen...
Show more28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen organiſk Sygdom, men ſimpelthen er udſlidt i Arbeidet, nœrer han det ſikre Haab, at hun. ved to—tre Maaneders Hvile paa et ſundt Sted fuldſtœndig vil gjenvinde ſin Helbred og Arbeidskraft. Vor Arbeidsſtyrke er ſaaledes nu temmelig liden derude. JFmid- lertid har vor Misfion en Del trofaſte og dygtige indfodte Arbeidere. - Og nu, da Regjeringen lœgger ſaa mange Hindringer iveien for Ar- beidet, vil det jo meſt komme an paa at prove at’ holde og bevare, det fom allerede er vundet. Dr. Dyrnes vil fore Opſynet ogſaa med St. Auguſtin Station forelobig, og Misſionsarbeidet vil ſaaledes fortſcœt- tes paa alle Stationer, ſaalangt Arbeidskræfſter og Regjeringens Holdning gjor det muligt. Dr. Dyrnes har nu endelig faaet ſin Anſogning om Tilladelſe til at holde Skole indvilget. Derimod er Anſogningen om at faa fort- _ſœtte Pigeaſylet endnu ikke blit afgjort. Dog ſynes der nu dat være De bedſte Udſigter til, at Tilladelſe vil blive givet: Misſions8vennerne bedes om at betœnke, at det gjœlder om, at Trœængſlerne maa faa virke Taalmodighed, ikke Mi8mod. Her ligger Tanſke den ſtorſte Fare for os netop nu. Derfor gjælder det om flit- - tig at bruge Bonnens aabne Adgang til Gud, og hans Ords }arpe Sverd | vor Kamp mod Forſagtheden og Vantroen i vore Hjerter. Misſ\ionær Jerſtad har i det ſenere beſogt flere Menigheder i Nord Dakota og talt Misſionens Sag. _ Misſionsnyt. Af Santalmisſ\ionens ſidſte Aarsberetning fremgaar det, at der i ſidſte Misſionsaar er indkommet til denne Misfion Kr. 26,000 i Nor- ge, Kr. 21,000 i Danmark og Kr. 18,000 i Amerika. Der er nu 30 Misſ\ions\tationer med 14,000 dobte og 256 indfodte Medarbeidere. Santalmisſionen er nu 40 Aar gamme!l. „Den Forenede Kirkes Misfionsblad“, der oprindelig hed „Kina- mis8ſionœæren“, er fra Nytaar af ophort at udkommé. SJſtedet derfor fal „Lutheraneren“ have en Afdeling for Misſfionen. Ä
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 33
-
Search Result
-
29 Madagaſkars Generalguvernsor, Agagneur, hat nu i flere Maaneder _opholdt ſig i Frankrige og ſal efter Forlydende med det forſte vende tilbage igjen til Madagaſkar. Han maatte nok hjem for at „forklare“ fin antikfriſtelige Politik, ſom han drev. med en næſten vel ſtor Jver. Medens dette ſynes...
Show more29 Madagaſkars Generalguvernsor, Agagneur, hat nu i flere Maaneder _opholdt ſig i Frankrige og ſal efter Forlydende med det forſte vende tilbage igjen til Madagaſkar. Han maatte nok hjem for at „forklare“ fin antikfriſtelige Politik, ſom han drev. med en næſten vel ſtor Jver. Medens dette ſynes at have lykkedes ham ganfke vel, ſynes der dog at vœære Grund til at tro, at han efter ſin Tilbagekomſt vil fare lidt lem- fældigere frem. Fſœrdeleshed har Londoner Misſionsſelſkabet ved fin Jndflydelſe faaet henvendt den engelſke Regjerings Opmerfſomhed paa Forholdene paa Madagaſkar med det Reſultat, at Franſkmœn= denes Fremfærd neppe vil-taales i Længden. Til Abonneuterue! . Der har i den ſidſte Maaneds Tid vœret rigtig mange, ſom har indſendt ſin Subſkription. “ Jmidlertid ſtaar endnu langt: flere til Neſt, Vi har nylig fendt ud en Del Regninger og vil paa det indſtæn- digſte bede om, at alle ſom har faaet Regning, maa betale op ſuart. „Gasſeren“ ſgger, ſaa godt den formaar, at tale Misfionens Sag, ſom er Herrens égen ſtore Rigsſag, og hvad Overſkud der maatte _blive 1 Bladkasſen, vil gaa til Misfionens Fremme. Derfor bedes alle Læſerne. om at betale op- al gammel Gjœæld, for at Bladet bedre kan klare ſine Udgifter. Elem ikke dette. Ved at indſende for et Aar i Forſkud erholdes desuden den vakre Prœmie, ſom er DIANE paa ſidſte Side i dette Nummer. Bladets Venner bedes ogſaa paa det veliaſte om at ſoge at ſtaffe „Gasſeren“ nye Abonnenter. Frikirkens Misfionsblad burde findes i hvert eneſte Hjem i Frikirken. Hvormange vil tage en Dag eller to og gaa til fine Naboer og Venner og arbeide for „Gasſeren“s Ud- “bredelſe? : Kom Madagaſkarmisſionen ihn med Gaver. “Send alle Bidrag til L. B. M.s Kasſerer, Profesſor J. H. Blegen, Augsburg Semi- nary, Minneapolis, Minn. : Se efter paa Adresſclappen, om din Subſkription for 1907 er be- talt. Hvis ikke, vil en ſnarlig Opbetaling af gammel Subſkription fomme ſærdeles vel med for Bladet.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 34
-
Search Result
-
30" | Gaveforteguelſe. Med hjertelig Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagaſkarmisfionen: Misſionsforeningen ved Bethania College, Everett, Waſh., ved R. H. Hofſtad, $46.75, hvoraf $25 til Dr. Dhrnes's Gutter og $21.75 til Un- __derhold af en Lærer. Snutly Kvdf.,...
Show more30" | Gaveforteguelſe. Med hjertelig Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagaſkarmisfionen: Misſionsforeningen ved Bethania College, Everett, Waſh., ved R. H. Hofſtad, $46.75, hvoraf $25 til Dr. Dhrnes's Gutter og $21.75 til Un- __derhold af en Lærer. Snutly Kvdf., Hagensborg, Bella Coola, B. C., ved Mrs. E. Gaarden, $30. Halvt Konfirmationsoffer i Roſe og «Moe Menigheder ved Paſtor S. E. Odland, Roſeau, Minn., $8.85. Ebenezer Kvdf., Granville, N. Dak., ved C. G. Olimb, $30. - Kvam Mghs. Kvdf., ved Mrs. L. A. Bue, og indſendt ved Paſtor E. Berlie, Dalton, Minn., $15. Trefoldigheds Mgh., Henning, Minn., indkommet ved en Juletræfeſt og “ indſendt ved Geo. A. Paulſen, $10.65. Adrian Rufsvold, Ft. Ranſom, N. Dak., 50c. Ole A. Kjelland, Haſting, N. Dak., $3.50. Miſs Mathea Johnſen, Willmar, Minn., $5. John Clement, Bennettville, Minn., $2.50. - Vella Coola Kvdf., Augsburg Mgh., Hagensborg, B. C., ved Paſtor Hans Sageng, $37.75. E. Nordſchou, Bella Coola, B. C., Udbytte af Salget af Æbler af- et Misſions-Æbletræ) ved Paſtor Sageng, $3. Paſtor H. Sageng, perſonligt Bidrag, $4. 26. L. P. Jenſen, Norma, N. Dak., $5. Gilbert Olſen, Minneapolis, $10. Blanchardville Mghs. Kvdf., Wis., ved Palos Olai Sletten, $40. Bethel Kvdf., Hatton, N. Dak., ved Pa- ſtor H. J. Urdahl, $35. Barneoffer ved Juletræfeſten i Vor Frelſers Mgh., Dazh, -N. Dak., ved Paſtor L. M- Halling, $3.96. Kvindernes Misſion3- “forening, St. Olaf Mgh., N. Minneapolis, ved Mrs. P. Peterſen, $44.46. Lincoln Mghs-: Kvdf., Minn., ved Paſtor J. Mattſon, $15.89. Misſions- follekt i Willmar Mgh., ved Pattor M. B. Michaelſon, $9.07. Mrs. L. Arneſon, Duluth, Minn., $1. L. “Gilſtad, St. Paul, Minn., $5. Mrs. Ed. ‘Paulſen, Claris\ſa, Minn., 50c. B. S. Thorpe, Atwater, Minn., $2. Mis\ſionskollekter i Trefoldighed3 Mgh., Minneapolis, ved O. A. Hain, $19.38. Elling Carlſon, Lake- Park, Minn., $5. Offer i Betania Mgh., Harvey, N. Dak., ved Paſtor J. A. Pederſen, $30.30. Betania Mghs. Pigeforening, Harvey, N. Dak., ved Paſtor J. A. Pederſen, $11.50. Hans __Stavnsbraaten, Hatton, N. Dak., ved Paſtor Quanbeck, $20. Bethel Mghs. Kvdſ\., Rocheſter, Minn., ved Paſtor A. Oftedal, $15. Mrs. P. F. Johnjon, Rocheſter, $5. Offer i Ebenezer Mgh., Cooperstown, N. Dak., ved Paſtor Y. B. Jerſtad, $47.62. - Julius Skjellerud, Rugby, N. Dak., ved Paſtor C. S. Vang, $10. Paſtor C. S. Vang perſonligt Bidrag, $10. Sponngsv L. Svenſen, Madiſon, Wis., 50c. Samlet ved Mr. Marſaa, Nettie Pederſen og Bertine Rognes, Brinsmade, N. Dak., og indſendt ved. Ole Rognes, $18. Ubenœævnt, Pennock, Minn., $2. Battle Lake Mghs. Kvf., Battle Lake, Minn., ved Paſtor O. M. Vakke, $41. Übenævnt, Velva, N. Dak., $5. Kvdf. i Aals Mgh., Trail Co., N. Dak., ved C. -O.- Kaldor, $10, Offer under et Misſionsmpde i Betania Mah., Binford, N. Dak., Paſtor Swenſens Kald, ved Paſtor JY. B. Jerſtad, $23.20. Spndre Kvdf. af Ebenezer Mgh., Northwood, N. Dak., ved Alex Erikſen, $16. St. Lukas - Mghs. Ssondags\fole, Minneapolis, $14.85. Brons Frikirke Kvdf., Monte- video, Minn., ved Mrs. O. Jacobſen, $20. Bethel IE: Ungdomsforening,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 35
-
Search Result
-
31 N. La Crosfe, Wis., ved Student Enoch Larſon, $10. Bethel Mghs. Kvf., N. La Crosfe, $25. Mrs. Levang, Pine River, Minn., $2. Dſtre Kvf. i Veſtre Nidaros Mgh., ved Paſtor J. S. Paulſon, Henning, Minn., $25. Mrs. John Boyum, Henning,” Minn., $2. Kingo oſtce Kvdf., ved John E. Sœæther, Fosſton,...
Show more31 N. La Crosfe, Wis., ved Student Enoch Larſon, $10. Bethel Mghs. Kvf., N. La Crosfe, $25. Mrs. Levang, Pine River, Minn., $2. Dſtre Kvf. i Veſtre Nidaros Mgh., ved Paſtor J. S. Paulſon, Henning, Minn., $25. Mrs. John Boyum, Henning,” Minn., $2. Kingo oſtce Kvdf., ved John E. Sœæther, Fosſton, Minn., $10. Mrs. Marie Gunderſen, Eagle Lake Mgh., Minn., $1. Mrs. Paul Sandtroen, Vienna, S. Dak., 50c. Bidrag til Underhold af Lærere. og Evanzgeliſter. ___ Spndagsffolerne i St. Olaf. Mgh., N. Minneapolis, ved S. Thompſon, $20. Chippewa Mghs. Kvdf., Brandon, Minn., ved Ole Stene, $36... Misſfionsvenner i Madelia og Lincoln Menigheder, Minn., ved Paſtor J. Mattſon, fil Underhold af en Evangeliſt i Mahafaly, $22.50. : Bidrag til Pigeaſylet. _Kollekt ved Juletræfeſten i Minnewaukan Mgh., N. Dak., ved Paſtor FJ. *P. Leeland, $8.50. Anders Kjelby, Griswold, N. Dak., ved Paſtor O. NK. Anderſon, $7, til Underhold af et Barn. Til Underhold af en Pige ved “ Serſtads Aſyl fra Ebenezer Kvdf., Cooperstown, N. Dak., ved Paſtor Jer- tad, $12. Fremdeles ved Paſtor Jerſtad: Alma H. Aareſtad 15c, Palmer H. Aareſtad 10c, Tilma Fugleſtad 25c, Chr. Olſon, Wollochet, Waſh., 50c. Bidrag til Kinamisſionen. - Stolebornene i Sisſeton, S. Dak., ved Student K. G. Nilſon, $5.80. Mrs. Margrethe Williamſen, Bellingham, Waſh.,-ved Paſtor T. JF, Moen, $2. Trondhjem Kvdf., Craik, Safk., ved Paſtor W.-M. Hagen, 920. Round Lale Mghs. Kvdf., Adrian, Minn., ved Paſtor John H. Hanſen, $20. Mrs. H. Reinertſen, Vallard, Waſh., ved Paſtor Edw. A. Hage, $5. - Mrs. K. Tufteland, Pekin, N. Dak., $8.75. Lake Hevdricks Kvdf., Minn., $15. Halvt Konfirmationsoffer i Audubon Mgh., Minn., ved P. A. O. Peter- fon, $8.80. O> G. Veldey, Hanley Falls, Minn., $5. “Frithjof Abraham- -- fen, Silverton, Ore., $3. - Cheſter Alfſon, Cyrus, Minn., $1.50. Lands Mghs. Kvdf., Hoffman, Minn., -ved Paſtor Chr. Ytrehus, $10. Miſs Martha Sandnes, La Moure, N. Dak., ved P. Overlid, $15. - Bethania Kvdf., Richland Co., N. Dak., ved Mrs. G. O. Weimodet, $10. Zion Mghs. Kvdf., Aneta, N. Dak., ved Paſtor ‘B. J. Land, til Kinas Bibel- fvinder, $10. Mrs. Olina Gudim og Mrs. Flood, Aneta, N. Dak., til Bi- = belkvindec, $11.75. Nordal Mghs. Kvdf., Bridgeford, Safk., ved Paſtor K. Noruúm, $25. Ved Paſtor Olaf Rosfing, Bergen, N. Dak.: Mr. og Mrs. S. G. Aga$s5, Mrs. Mathea Rorbäck, $5, tilſammen $10. Gilbert Olſen, Minneapolis, Minn., $5. Mrs. Ole Alvig, - Spicer, Mina., $5. John G. Haga, Velva, N. - Dak., $5. Ebenezer Kvdf., Cooperstown, N. Dak., — Udbytte af nogle -Misſionsſange af Elliot A. Aandahl, ved Mrs. J. H. Brons, Mankato, Minn., $2. 50. Mrs, E. Aareſtad, Cooperstotwwn, N. -Dak., $2. ____DJ+ H. Blegen, : Kasſerer Lutheran Board A Misfions. : : Ny Adresſe. : Paſtor Y. B. E 660 Orange Str. St. Paul, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 36
-
Search Result
-
Gasſerens une Præmie: Prof. Georg Sverdrup. En- biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og vakkert udſtyrede biogra- fiſfe Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ 1 den Henſigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. * Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle...
Show moreGasſerens une Præmie: Prof. Georg Sverdrup. En- biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og vakkert udſtyrede biogra- fiſfe Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ 1 den Henſigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. * Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle Abonnenter, ſom ſtaar tilreſt med Subſkription, vil faa Bogen ved at betale op ſin Gjœæld og ligeledes for et Aar (1908) i Forſkud. 2, Gamle Abonnenter, ſom har betalt op ſin Subſkription, vil faa Bogen ved- at betale for et Aar (1908) i Forſkud. 3. Nye Abonnenter vil faa Bogen ved at indſende Vetalingen for et Aar i Forſkud. Bogen er paa 32 Sider, med et vakkert Omilcg. Den har 8 ſœrdeles interesſante Billeder, og koſter i Boghandelen 25 Cents. Gasſeren vil ſende denne Bog gratis, ſaa langt Oplaget rælter, til dem ſom opfylder ovenſtaaende Betingelſer. Reſtoplaget er ikke ſtorre, end at det vil lonne ſig at være felis ude for at ſikre ſig denne vakre Bog frit! „Gasſeren“ koſter kun 50 Cents om Aaret. Judhold: — Misſionen i Lyſet af Kriſti Kors. - Tobias Pederſen G hre. — Fra vore Mieſi inærer. — Misſionsnyt — Til Abonnenterne. — Gaveforte znelſe Gasseren,. a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor, Rev. Johan Mattson, Assistant Editor: Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. _„Gasſereu““, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagas3kar- misſionens Juteresfe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maancd og ko- ſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. - Beſtillinger indſendes i Bladets. Adresſe: Gasferen, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. „Folkebladet“s Trykkeri, Minneapol 8, Minn
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 37
-
Search Result
-
Gasseren. m. No. 3. | Minneapolis, Minn., 1ſte Feb. 1908. 8de Aarg. Guds Medarbeidere. ES kolein)pektor Sivert Hanſen*), Vi er Guds Medarbeidere. + Kor. 3, 9. Til de mange Træk af vor Frelſer, der vœkker vor hellige For- undring, horer iffe mindſt den ſtore Fortrolighed, han viſte fine Di- ſciple...
Show moreGasseren. m. No. 3. | Minneapolis, Minn., 1ſte Feb. 1908. 8de Aarg. Guds Medarbeidere. ES kolein)pektor Sivert Hanſen*), Vi er Guds Medarbeidere. + Kor. 3, 9. Til de mange Træk af vor Frelſer, der vœkker vor hellige For- undring, horer iffe mindſt den ſtore Fortrolighed, han viſte fine Di- ſciple, det lyſe, haabefulde Blik, hvormed han betragter dem, den - ſtore Tillid, han viſte disfe Mœnd, hvis Svagheder han dog ſaa godt fjendte. “Og allerſterkeſt kommer denne Fortrolighed og Tillid frem der- ved, at han betror dem-de. dyrebare' Naademidler og kalder dem til fine Medarbeidere i Guds Riges ſtore Sag i Verden. Og Diſciplene kjendte den ſtore Betroelſe, der laa i dette Kald, og Paulus kjendte det ſiden,- og jeg ſynes, det er en hellig Begeiſtring, en undrende ſalig Jubel, der klinger igjennem disſe Ord, ſom ud- gjor vor Tekſt idag: Vi er Guds Medarbeidere. : “Det er ſtort at vœre en Guds Tjener, ſtorre at faa kaldes et Guds Barn; men endnu ſtorre Betroelſe er der i det at vœre Guds Medar- beider. Vi kommer uvilkaarlig ihu Herrens Ord til Abraham: „Skulde jeg dolge noget for Abraham, min Ven?“ Det er dette for- trolige Forhold, der i den gamle Pagt kommer frem af og til ſom profetiſfe Lysglimt, det er dette Forhold, ſom ved Jeſus Kriſtus er naaet frem til almen Gyldighed i Guds Rige. „Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved iffe, hvad hans Herre gjor; eder har jeg faldt Venner, og alt, hvad jeg har hort af min Fader, har jeg tundgjort eder.“ Medarbeidere d. e. indviede i Arbeids8program-_ met, delagtige i Arbeidsinteresſen, ſaa Herrens Sag er blit vor Sag, ſom vi optager med Bevidſthed, et Arbeide paa ſamme Tid hans og vort. _—__*) Foredrag ved det norſke Misſfionsfelſkabs Generalforſamting i Kri=- : ſtiania i 1907. e Norſk Misſionstidende. : :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 38
-
Search Result
-
34 Herligheden i dette at vœre Guds Medarbeidere tonnes flareſt frem, naar vi betœnker, hvad for et Arbeide her tales om. - Det er Guds ſtore Frelſesarbeide i Verden. Det forberedes i den gamle Pagt, det grundlægges ved Jeſus Kriſtus, og med ham begynder Guds Niges nye Arbeidsdag. Det er dette...
Show more34 Herligheden i dette at vœre Guds Medarbeidere tonnes flareſt frem, naar vi betœnker, hvad for et Arbeide her tales om. - Det er Guds ſtore Frelſesarbeide i Verden. Det forberedes i den gamle Pagt, det grundlægges ved Jeſus Kriſtus, og med ham begynder Guds Niges nye Arbeidsdag. Det er dette Frelſes8arbeide, ſom han i et ſtort Fremtidsperſpek- tiv viſer den forſte Skare af Medarbeidere fra Bjerget i Galilœæa: Folkeſlagene vundne for ham, Hedningefolkene omffabte til Guds Folk, Guds Riges Kamp og Seier nedigjennem Tiderne indtil Rigets Fuldendelſe, da der paa Ruinerne af den gamle Verden \kal fremſtaa en ny Himmel og en ny Jord, hvor Retfſœrdighed bor. Men dette ſtore verdenSomdannende Arbeide maa jo begynde der- inde-i Mennefkehjerterne, og vi faar ogſaa et Fingerpeg om alt, hvad der maa foregaa af Omvæltninger og Nydannelſer, naar et Menneſke ſal omſkabes fra et Liv i Synd ‘og Vantro til et ſaligt, helligt Liv i Gund — et helt nyt og andet Menneſke, der har „lœrt at holde alt, ___ hvad Jeſus har befalet.“ Aa, kunde vi faa et Indblif i dette Guds vœldige Omdannelſe8- og Gjenfodelſe8arbeide her i Verden i dets tuſinde Forgreninger, i dets ringe Begyndelſer — ſom den lille rislende Fjeldbæœk, der vokſer til den ſtore, ſterke Strom, der Iober ud i Evighedens Hav, — da - Æulde vi boie os i hellig Forundring over vor Guds ſtore Gjerninger. Vi ſfkulde forſtaa bedre Jeſu Ord: „Min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.“ Det er til Delagtighed i dette Frelſe8arbeide, Jeſus falder fine Diſciple, idet han fra Bjerget i Galilœa peger udover mod de myld- rende Mennefkeſlegter, giver dem Frelſens Midler ihœnde, viſer med fin Finger Veien og udtaler ſit kongelige: Gaa! „Vi er Gud8 Medarbeidere,“ jubler Paulus. „Vi er Guds Med- arbeidere“ iſtemmer hver frelſt Synder, ſom lig Paulus er Barmhzjer- tighed vederfaren, og ſom har kjendt Frelſens og Frigjorelſens Kræf- ter rore ſig inde i det arme Hjerte, fijendt Livet blive nyt. For her er alle med fra den ſtorte til den mindſte, fra den œldſte til den, ſom forſt kom idag, alle, ſom har fundet ſin Frelſe, ſit Liv og ſin Salighed i Jeſus. Her er de med alle, fra Mor, ſom pusler med at lune det lille Hjem 0g forſsger i hellig Kjœrlighed at ſaa Guds Riges Frs i Bar- nehjertet inden Barnekammerets bortgjemte Verden, og til dem paa de fremſkudte Pladſe i Guds Riges forſkjellige Fremfœrdslinjer ;
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 39
-
Search Result
-
35 fra Barnet, der lydig og ſnil mod Far og Mor ſtræver med at folge Jeſu Barneſpor, til Misſionæren, ſom derude paa den fjerne Kamp- plads ofrer ſit Liv .ſom Vidne om ſin kjære Frelſer; fra Tjeneſtepi- gen, der gjór fin ſlidſomme, lidet ‘vyrde Husgjerning, ofte under Skjœnd' og liden...
Show more35 fra Barnet, der lydig og ſnil mod Far og Mor ſtræver med at folge Jeſu Barneſpor, til Misſionæren, ſom derude paa den fjerne Kamp- plads ofrer ſit Liv .ſom Vidne om ſin kjære Frelſer; fra Tjeneſtepi- gen, der gjór fin ſlidſomme, lidet ‘vyrde Husgjerning, ofte under Skjœnd' og liden Paaſkjonnelſe, med en ſtille Lovſang i ſit Hjerte for Frelſe og Fred og frie Kaar og med Gudsbarnets Fred over ſit Äaſyn, til den verdensberomte, lœrde Granffer, der dog har fundet ſin ſterke Visdom i Jeſus, og hvis Vidnesbyrd naar frem til de hsoieſte Steder. Alle er de med i Arbeidet, og det er ife os givet at ſige, hvem der ‘vdretter meſt; — Evigheden ſkal viſtnok her aabenbare ſtore Over- _rafkelſer. Stod de her idag, de Tuſinder, ſom Jeſus har monſtret ned igjen- nem Tiderne, og de, han kan monſtre idag — vi ffulde faa ſe en fager Skare. Og nu, ! Misfionsvenner, ſom er kommen ſammen her for at frem- me Guds Riges ſtore Sag, hvor nodvendigt for os enhver for ſig Æ - TIægge Haanden paa. Hjertet og ſporge: Er jeg med? Her ſpsorges iffe forſt og fremſt om, hvordan det er med o8 i Feſt- ſtunderne, men: hvordan har vi det i Hverdagstrsoien ? ' Staar det for os i helligt Alvor dette: Hvor du er, og hvad du Foretager dig, fal du leve og tale ſaa, at du Tan vœre et Anbefalings- brev, der fan lœæſes af alle Menneſker og vinde -dem for Herren. Hvorſomhelſt og hvadſomhelſt, ja; thi. alt har Betydning for Guds Rige. Det har Betydning, hvordän en kriſten er i ſin Forretning; i fit Haandværk, i ſin Politik, i ſin Omgangstone, ‘hvorledes han ſteller ſin Gaard, ſkjotter ſit Hjem — ſtor, vidtræklende Betydning. Ve 08, om vi kun vil vœre Guds Medarbeidere i Hgoitidsklæderne og til Feſt! Ve os, om Evangeliet vœſentlig for os er noget at pve vor Talefœrdighed paa! Lad 08 vogte 08 i vor Tid, Modernes, Taler- nes og Feſternes Tid. En liden Tjeneſte gjort | Feſu Sind fan vœre_ bedre end mange Prœkener. Det er en ſtor Velſignelſe for vor Kirke, at Guds Folk har lœært at omſpende flere og flere Felter med Kjœærlighedens og Barmhzjertighedens Tjeneſte. Her har Misſionen brudt Vei; det er en af Misfionens mange Velſignelſer for Hjemmets Kirke, at -den har lœært os at tjene og ofre og give Fart i Menighedens tjenende Barmhzertighedsarbeide, ſaa vi--nu har Heœnderne fulde_ af Arbeide for de forſkjellige Formaal. Vi vokſer ved det, opdrages ved det. Ser er Sundhed i flittigt Arbeide.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 40
-
Search Result
-
36 Men ſaa maa vi vogte os vel for Udvortesheden. Det gjælder, “om vi ſal vœre Guds fande Medarbeidere, at blive ved Frelſens Kil=- der, daglig ſoge Nœæring for vort aandelige Liv, fyldes med Jeſu Kiœærlighed, ‘ledes af hans Aand, ſaa Jeſus kan vinde Skikkelſe i 08, ſaa Verden kan fornemme noget...
Show more36 Men ſaa maa vi vogte os vel for Udvortesheden. Det gjælder, “om vi ſal vœre Guds fande Medarbeidere, at blive ved Frelſens Kil=- der, daglig ſoge Nœæring for vort aandelige Liv, fyldes med Jeſu Kiœærlighed, ‘ledes af hans Aand, ſaa Jeſus kan vinde Skikkelſe i 08, ſaa Verden kan fornemme noget af Jeſus t vort Liv. Verden trœnger at ſe Jeſus. Og det er os, ſom }al viſe den ham. Er Gziexrningen ſtor, Betroelſen overvældende — tæœnk at faa vœre med at fore og lede Menneſkeſjæœle til Jeſus — ſaa maa vi og- ſaa lade Gud opdrage os dertil. : : Hertil horer forſt og fremſt den daglige Tugt og Revſelſe og Ar= - beidet paa vor egen Saliggjorelſe med Frygt og Bæven. Ak, ſaa mangen en Arbeider er blit fanget i Syndens Bedrag, en og anden Synd har atter faaet Magten, og ſaa gaar det med os ſom med det lille Tjern, der engang ſaa vakkert afſpeilede Himlens Blaa, men ſom efterhvert er blit overgroet af Moſe, ſaa det er blit til en Sump iſtedetfor et friſkt blinkende Skovtjern. Da kan vi nok endnu be- holde noget af Kriſtendommens ydre Merker, men Aanden- og Var- men er borte — vi blir i vort Arbeide for Herren „en lydende Malm - og en lingende Bjelde.“ | Derneæſt horer til Herrens Opdragelſe ofte mange Trængſler og mange indre Kampe. Se, hvad Herrens ſtorſte Vidner har maattet gaa igjennem. „Jeg vil viſe ham, hvormeget det bor ham at lide for mit Nävns Skyld,“ ſiger Jeſus om ſit udvalgte Vidne Paulus. Vi - maa alle have vor Skolegang, ogſaa i Trængſlerne. Her er viſtnok Semmeligheden i mange af de kriſtnes Lidelſer. Vi ſporger ſaa ofte: Hvorfor kal det vœre ſaa trangt for ham eller hende? Hvorfor ſaa ſmaat i det timelige Udkomme? Hvorfor ſaa -megen Sygdom “_ eller Sorg? JF mange Tilfœælde tialfald vil Herrens Fictge Svar vœære: „For at Guds Gjerninger ſfal aabenbares paa ham“ og „for at han fal kfunne troſte andre med den Troſt, hvormed han ſelv er troſtet af Gud.“ _ | Blir dette os klart, ſaa- lœærer vi i nogen Mon at „roſe os af . Trœngſlerne.“ __ Og ſaa tilſlut: Vi træœnger megen Opdragelſe, for vi lærer dette, at under alt Arbeide i Guds Rige kommer det forſt_og ſidſt an paa, at Herren heltud faar lede og ſtyre og raade med 08, gs at „det ‘er Herren, ſom giver Vœækſten.“ Det lœrer vi da, naar vi maa „arbeide den bete Nat og intet faa.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 41
-
Search Result
-
1 “Bi Saa mangen œærlig Peder har ſine Garn udſat, Dg har dog intet fanget den hele ganſfe Nat. Da lœærer vi at forſage paa egen Kraft og Visdom. Slige Tider er viſt til ſtort Gavn for Misſionen; vi renſes, opdrages og beder ilittigere. - Han ſidder ici paa Stranden af frugtesloſt Beſvœr; Men ſe,...
Show more1 “Bi Saa mangen œærlig Peder har ſine Garn udſat, Dg har dog intet fanget den hele ganſfe Nat. Da lœærer vi at forſage paa egen Kraft og Visdom. Slige Tider er viſt til ſtort Gavn for Misſionen; vi renſes, opdrages og beder ilittigere. - Han ſidder ici paa Stranden af frugtesloſt Beſvœr; Men ſe, nu træder Herren, den ſterke Gud, ham nœr. Da reiſer ſig den ſvage og gaar i Jeſu Navn: „Javel, paa dit Ord vender paa Dybet vi vor Stavn.“ __ Dg ſe, hvor vel det lykkes, hvor Fangſten den er ſtor; __ Det var imod Forhaabning; det var paa Herrens Ord. Derfor — fremad i Jeſu Navn og i Herrens Kraft! Da har vi Forjættelſen over vort Arbeide, Forjættelſen om ‘en herlig Hoſt. O teœnk, naar Herrens Vidnehœær, Hans Tjenere paa Jord, De Millioner moder der, Som horte deres Ord. Da ſkal Nationer mode Nationer og takke for Frelſen. Barnet Fal mode ſin Far eller Mor, Forœældre ſit Barn og take for Kjærlig- hedens Tjeneſte, der viſte Vei til Jeſus. Maatte det da times 08, at en og anden kom og lagde fin Haand paa vor Skulder, og vi kunde- glæde os ſammen, fordi vi havde faaet Lov at lede dem til Frelſeren. Det unde os Gud i Jeſu Navn! Abonneuterue bedes merke ſig folgende: Poſtdepartementet har udſtedt en ny Forordning, der beſtemmer, at fra 1ſte Januar 1908 vil kun ſaadanne Blade, der har forſkudsbe- ‘talende Abonnenter, blive forſendt med Poſten for almindelig Blad- porto, nemlig eſter 1 Cent pr. Pund (ſecond claſs matter). Poſtdepartementet kræver Ret til noiagtig at underſoge Subſkrip= tionsliſten, og hvis den findes ikke at være i Overensſtemmelſe med Poſtloven paa Grund af, at de betalende Abonnenter ikke har betalt maa betales 1 Cent pr. Eksemplar i Porto, en i Pris, ſom de fleſte Bla- de vel neppe magter at betale. — fin Subſkription, ſaa maa enten disſe Abonnenter ſ\tryges, eller der -
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 42
-
Search Result
-
930 „Gasſeren“ magter det ialfald ikke. Halvdelen af Subſfkriptions- pengene vilde da gaa med til Porto, og den anden Halvdel vilde ikke paa langt nær forſlaa til at betale for Papir og Trykning. Der tilſtaacs dog Bladudgiverne en rimelig Tid til at indkræve udeſtaaende Fordringer og formaa gamle...
Show more930 „Gasſeren“ magter det ialfald ikke. Halvdelen af Subſfkriptions- pengene vilde da gaa med til Porto, og den anden Halvdel vilde ikke paa langt nær forſlaa til at betale for Papir og Trykning. Der tilſtaacs dog Bladudgiverne en rimelig Tid til at indkræve udeſtaaende Fordringer og formaa gamle Abonnenter til- at fornye fin Subſkription. Tiden ſœttes noget forſkjellig for de forſkjellige Slags Blade. For Blade ſom „Gasſeren“, der udkommer to Gange om Maaneden, ex Tiden ſat til 3 Maaneder. : Abonnenterne vil altſaa forſtaa, hvad det betyder, hvis den gamle Gjæld paa Bladet ikke er dækket, naar de tre forſte Maaneder af Aa- ret er forlobue, og hvis Subſkriptionen ikke da er fornyet og Forſkuds-= betaling for indeværende Aar ex indſendt. Det betyder, at Bladet maa gaa ind. Men det haaber vi, Læſerne vil forebygge. Jmidlertid griber vi i denne Forbindelſe atter Anledningen til ' indſtæudig at anmode alle Abonnenter om ſnareſt muligt at betale op al gammel Gjæld, ſamt at indſende Forſkudsbetaling for indevæ- ‘rende Aar, at det maa lykkes for „Gasſeren“‘at fortſætte ſin velſignede Gjerning, ſom er at tale Misſionsſagen og virke for Evangeliets Ud- bredelſe blandt Hedningerne. | ' Kiære Venner, glem ikke og udſæt. ikke at gjore noget med denne Sag! Der ex enduu igjen en Del Eksemplarer af den paa ſidſte Side omtalt: biografiſke Skitſe af Prof. Georg Sverdrup, og da den bru- ges ſom Præmie kun ſaalangt ſom Oplaget varer, bor de, ſom ouſker at ſikre ſig den, ſkynde ſig at betale ſin Subſkription. Adresſe: „Gas= ſeren“, 322 Cedar-Ave., Minneapolis, Minn. J. H. Blegen, : Manager. En Daab paa Dodsſengen. Baſelermisſionæœren Dieterle i Aburi paa Guldkyſten i ovre Guinea beretter folgende: Den 1ſte Auguſt 1864 blev jeg af en Neger, ſom for ſire Syn- ders Skyld var udelukket af Menigheden, kaldt til hans hedenſke Sgoſter, ſom længe havde ligget ſyg af Vatterſot. Man havde givet Leœægerne og Fetichpreſterne mange Penge, for at de ffulde helbrede hende, men alt havde været forgjæves. Nu bad hendes Familie og iſœr hendes udelukkede Broder mig om, at jeg vilde antage mig den
Show less
Pages