(124,981 - 125,000 of 129,242)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 1
-
Search Result
-
Gasseren. No. 1. Minneapolis, Minn., bte Zauuar, 1906. | 6te Aarg. JFdag Spon, gak hen, arbeid idag i min Vingaard! O 21,28. Son! Dette er ſagt til dem, ſom er fodte af Gud. Det er et i vender ſig til Guds Born og viſer dem, hvad Gud venter af dem. Det er ikke Lovens haarde Tale: den lyder til...
Show moreGasseren. No. 1. Minneapolis, Minn., bte Zauuar, 1906. | 6te Aarg. JFdag Spon, gak hen, arbeid idag i min Vingaard! O 21,28. Son! Dette er ſagt til dem, ſom er fodte af Gud. Det er et i vender ſig til Guds Born og viſer dem, hvad Gud venter af dem. Det er ikke Lovens haarde Tale: den lyder til Trællen med Tor- denrsoſt, den forbyder ham hans Syndelyſt og Ondſkab; den fordom- mer ham, ſiden han iffe er Guds8 Lov ME 9g iffe Tan vœære det. Néêi, dette venlige „Spon“, hvormed den fiærlige Fader henven- der ſig til dig, er iſandhed en evangeliſk Roſt, ſom loker, og indby- der til at folge det Kald, ſom hsrer til den ſonlige Udkaarelſe. : Er du Son? Er Gud din Fader? Det er det forſte Spsorgsmaal, tom det gjelder om at faa beſva-. ret redeligt og alvorligt. Og du trænger at faa det beſvaret idag. Derfom du ike er Son, faa er du Træl — Syndens Træl, Lo- vens Trœæl, ja Guds Træl ogſaa. Og du ved, hvad \krevet ftaar: „Men Traællen bliver ikke i Huſet evindelig: Sonnen bliver evinde- lig“. Dg attex ſiger Skriſten: „Uddriv Tjeneſtekvinden og hendes _Son! Thi Tjeneſtekvindens Son — ingenlunde arve med den frie Kvindes Son“. : Derfor er det. et SporgSmaal om Liv eller Dod, om Frelſe eller Fortabelſe dette: Er du Son? “Er Gud din Fader? Derfor haſter ‘det ogſaa med at faa det beſvaret idag, thi hvad ved du, om det OE idag, den Tid er kommen, da Treœllen kaſtes ud? Ulyfelig er den, ſom gaar med Trældommens Lœænker paa fig og med Trllens SUœbne fremfor ſig. At lide og ſlœæbe hele ſit
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 2
-
Search Result
-
2 Liv og ſaa tilſlut faa erfare, at Syndens Sold er Doden; kan der vel tænkes ulyfkeligere Tilværelſe end denne ? Men tuſindfold lykkelig den, ſom har Barnekaarets ſalige For- visning. Naar Guds Aand vidner med vor Aand, at vi ex Guds Born, hvor er ikke Glæden „uudſigelig og forherliget“ ſom...
Show more2 Liv og ſaa tilſlut faa erfare, at Syndens Sold er Doden; kan der vel tænkes ulyfkeligere Tilværelſe end denne ? Men tuſindfold lykkelig den, ſom har Barnekaarets ſalige For- visning. Naar Guds Aand vidner med vor Aand, at vi ex Guds Born, hvor er ikke Glæden „uudſigelig og forherliget“ ſom Peter ſkriver. : At vœære fœrdig ilke alene med Træœllekaar og Slaveri, men med al Frygt og Uvished, al Tvil og Uro med Henſyn til Tid og Evighed, at være, tryg og ſalig i Forvisningen om Faderens Naade og Sson- nens Kijœærlighed, det er Guds Borns „Herligheds Frihed“, og der findes ikke Ord paa menneffkeligt Sprog, ſom kan udtale den Fglelſe af Fryd, der fylder Hjertet, indtil det ſynes briſtefœrdigt. ___ Kiender du dette, Broder eller Soſter? FJſaafald gaar du et godt Aar imsode ogſaa iaar, hvorledes end de udvortes Kaar fkikker fig for dig. Thi Herren folger dig og forer dig, ſaa alle Ting maa tjene dig tilgode. Til dig er det vertan, det lyder: Gaa hen, arbeid i min Vingaard! " Det er Faderens Roſt og Kald. Der folger altid Kald — og Anſvar med at blive fri. Eller hvorfor gav Gud fitte Born Aand, om iffe forat drive dem til virke i hans Riges Arbeide? Skal vi da ikke faa Tid til at hvile fort? Aa jo, du faar Tid til at hvile fra Trældommen, mens du gaar Kjœærlighedens Erinde. Det er ikke anſtrengende A ſamme Waade at tjene Jeſus ſom at tjene Synden. Tœnk nu bare paa Andreas, ſom fandt Jeſus Mesjias, og ſom gik hen og fandt ſin Broder Simon og ſagde til ham: Vi har fundet Mesſias. Det var Vingaardsarbeide, et Arbeide, ſom Æulde bœære ſtore og velſignede Frugter for Guds8 Rige i Tid og Evighed. Men Andreas gjorde det med Glæde og klagede ikke over, at han maatt2 “ ud og lede efter ſin Broder ſaa ſnart. Og hvorledes gik det med Paulus, da han havde faaet ſit Syn igjen i Damaſkus og var bleven dobt? Det tog ham ikke mange Dage, for han „prœædikede Kriſtus i Synagogerne, at han cr Guds. Son“. Det var Vingaards8arbeide, men Paulus gjorde det med Glæde, fordi han havde havt Frelſens ſalige Erfaring ſelv og undte alle fine Landsmœænd det ſamme. Efter Forfslgelſens haarde An- ſtrengelſe og Lovtrældommens Bitterhed var det en Liſe for den tid-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 3
-
Search Result
-
D _ligere Fariſœæers og Forfolgers Hjerte at faa vidne om Frelſen — „fuld og fri“ — af Jeſu Tro. Saaledes hvilede og arbeidede han paa ſamme Tid. 4 Saaledes med alle, ſom har fundet fin Mesfias og er fyldte af Glœæde og Jubel; det er dem ingen haard Tjeneſte at ſynge det ud blandt fine...
Show moreD _ligere Fariſœæers og Forfolgers Hjerte at faa vidne om Frelſen — „fuld og fri“ — af Jeſu Tro. Saaledes hvilede og arbeidede han paa ſamme Tid. 4 Saaledes med alle, ſom har fundet fin Mesfias og er fyldte af Glœæde og Jubel; det er dem ingen haard Tjeneſte at ſynge det ud blandt fine Medmenneſker: Jeſus er min og jeg er hans; kom og je, hvor ſtor den Frelſe er, ſom Herren har beredt dem, H tror paa hans Navn! Men fal vi da ikke faa Tid til at vokſe forſt, for vi maa ud og arbeide? Der blir Tid til at vokſe, mens du arbeioer. Det er ikke værdt at bégynde paa det Vis, at du maa blive ſaa ſtor forſt, og faa log forſt og ſaa erfaren forſt, og ſaa — ja ſaa ſkal du begynde at arbeide. Den, ſom ikke kommer ſig til at begynde at vidne, mens Glæden er ny, og Kjœærligheden er i ſin forſte Lue, han vil nok finde det van- ffeligere ſiden. Du ved, at der ſtaar: Syng for Herren en ny- Sang! Der ſtaar ikke: Bi, indtil Sangen blir gammel! Eller hvorledes var det paa Pintſedag, da Aanden kom over Di- ſciplene? Derfor gzjelder det: Gaa hen : idag, og arbeid i min Vingaard! Det er den Nytaarshilſen, du faar fra Herren: Gaa hen idag! Det er nodvendigt for dig ſelv, at du iffe ngler med denne Sag og udſœætter den fra Tid til Tid, fra Aar til Aar. / Var det ikke et Lys, fom tœændtes i dig, da du blev et Guds Barn? Skal det da ikke faa Lov til at Æinne? Et Lys, ſom tændes, kan _iffe bie med at lyſe til en anden Gang eller næſte Aar. Det lyſer jo, ſtraks det er tæœndt. Har du da forſomt at arbeide for, ſaa er det deſto mere magtpaaliggende, at du begynder — idag. Du huffer jo, at du fal have Renter af dit-Pund. Men det er E endda mere nodvendigt for det Arbeide, ſom. fal gjores giores idag, kan vel ife vente ‘til imorgen? Der er jo nok at gjore imorgen ogſaa, ſe derfor til at giore idag, hvad der hgrer til idag.' Og tœnk, hvormeget der er at gjore! Hedningernes Mangfok- dighed bier paa Frelſens Evangelium. Der ligger et glad Budſlab __tilrede for dem, ſend det ud til dem idag, at de kan faa hore det ſaa ſnart ſom muligt. Aa ja, ſend det ud! È Det, ſom fal -
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 4
-
Search Result
-
4 Hvorfor ſkulde du lade dig tigge til dette? Du merker jo Guds Aands Drift, om du virkelig er Guds Barn; thi derſom vi er Son- ner, har Gud udſendt ſin Sons Aanòd i vore Hjerter, og han driver os til Vingaardsarbeide. Folg denne Drift, og lad intet hindre dig; det er farligt at „modſtaa Aandens...
Show more4 Hvorfor ſkulde du lade dig tigge til dette? Du merker jo Guds Aands Drift, om du virkelig er Guds Barn; thi derſom vi er Son- ner, har Gud udſendt ſin Sons Aanòd i vore Hjerter, og han driver os til Vingaardsarbeide. Folg denne Drift, og lad intet hindre dig; det er farligt at „modſtaa Aandens Drift“. Det feiler ikke paa Undfkyldninger og falſke Troſtegrunde. Du har ſaa forfærdelig travelt, du har ſaa mange andre Ting at vare- tage, du har ſaa mange andre Udgifter. Herren ved alt dette ſaa- vel; men endda ſiger han: Son, gak hen, arbeid idag i min Vingaard! Og han agter det ikke for Vingaardsarbeide, at du er flittig paa dia Ager og i din Forretning ; han lægger dette E Arbeid idag i mm Sd: Det ene fal gjores, og det andet iffe forſommes, om det ſkal vœre Gud til Velbehag. Og han, ſom giver Kaldet, giver ogjaa Ti- den og Anledningen og Kraften og Midlerne, ſaa du fal iffe fomme tilkort, om du oprigtigt og enfoldigt gjor, ſom han figer: : — Són, gak hen og arbeid idag i min Vingaard! Chriſtian Fr. Schwartz Fra Tyfk. JF No. 22 af „Gasſferen“ 1905 omtalte vi den danſk-halleſke Mis- ſions Tohundredaars. Jubilœum og dens to forſte Misſionærer 1 Trankebar, Indien, Bartholomeus Biegenbalg og Henrik Plüt- ſchau, ſom bles ſendt ud til Jndien i 1705 af Kong Frederik den 4de af Danmark. Ligeſom disſe to forſte Misſionærer var pietiſtiſke _ Kandidater fra Univerſitetei i Halle, var ogſaa: de ſenere Udſendin- ger. af ſamme Aandsretning og udgik fra Halle. Den ſtorſte og merkfeligſte af dem var Chriſtian Fr. Schwartz. | Han var fodt den 22de Oktober 1726 i Sonnenburg, Preusſen, hvor hans Fader, Georg Schwartz, en gudfrygtig Hædersmand, var Bager. Hans Moder dode tibligt, og efter hendes" inderlige Lnffke blev det beſtemt, at Gutten ſffulde blive Preſt. Faderen var i ſmaa “ Omſtændigheder, og det var ikke let for ham at efterkomme ſin doende Huſtrus Snſke. Men ved Sparſommelighed og ved at optage et Pantelaan blev det ham muligt at holde Sonnen paa Borgerſko- len i Küſtrin, en mindre By ikke langt fra Hjemmet. Skoleaarene udfyldtes af flittigt Studium; men ſenere hen i Livet beklagede
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 5
-
Search Result
-
5 Schwartz, at han dengang kun forſtod ſig paa at lære, jaa at vel eForſtandens Hunger blev tilfredsſtillet, men Hjertei blev lige tomt. Hans Ungdomsaar var fri fra grovere Udfkeielſer, ſom han ſenere maatte ſffamme fig over; alligevel folte han ſig iffe ret lykfelig. Der rorte ſig en dyb religiss...
Show more5 Schwartz, at han dengang kun forſtod ſig paa at lære, jaa at vel eForſtandens Hunger blev tilfredsſtillet, men Hjertei blev lige tomt. Hans Ungdomsaar var fri fra grovere Udfkeielſer, ſom han ſenere maatte ſffamme fig over; alligevel folte han ſig iffe ret lykfelig. Der rorte ſig en dyb religiss Trang hos ham, ſaaat de videnſfabelige Stu- “dier alene ikke kunde tilfredsſtille ham’ i Længden. Saaledes bar han i denne Tid paa Folelſen af en indre Uro 0g Utilfr2dshed. JY denne Tilſtand fik han fat paa Franckes lille Skrift: „Velſignede Spor af den endnu levende og ſtyrende, kiærlige og trofaſte Gud“, og det blev en Haabets Stjerné, ſom drog ham til ſig med uimod- ſtaaelig Magt. - Han kunde ikke blive kvit den Tanke,- at derborte i Halle vilde han finde, hvad der fattedes ham. Da han derfor havde taget Afgangseksamen fra Skolen i Küſtrin, pakkede han- ſin lille Ranſel og begav ſig i 1746, 20 Aar gammel, uil Halle. - | Ved Waiſenhuſet fandt han ligeſom ſaa mange andre fattige Studenter en gjeſtfri Modtagelſe og tarvelig Koſt; til Gjengjeld maatte han hjœælpe til med Undervisning i den tyſke Skole. Den eiendommelige - pietiſtiſfe Aandsretning, ſom gjennemtrængte An- ſtalten og drev paa Væœkkelſe og Gjenfsodelſe, gjorde et ſtœrkt Indtryk paa den oprigtige unge Mand, ſom kjœmpede for at finde Fred. Der begyndte en Vœæœkkelſestid for ham; Kampen blev baade langvarig ca dybtgaaende. Thi en overmaade om Fsolelſe for Synden og en hen- ſynslos Oprigtighed ligeoverfor ham ſelv bevarede ham fra Over- iTadiſfhed og Selvbedrag. Ligeſaalidt hengav han ſig, œdruelig -Tom han var, til nogen utlax, ſværmeriſk Fsolelf esfriſtendom. Sdaa- van alvorlig Kamp maatte tilſidſt frones med Seier. Med Hen- _Tyn til ſit indre Liv i denne T1d kundo han ſenere bekjende: „Gud *jalp i Noden, ſaa jeg levede i Fred, indtil Kaldet kom til mig til at gaa til Indien“. Paa denne Maade beredte Gud ham indvortes © - til Tjeneſten, og det ydre Kald kom ſnart efter: : N Franckes Stiftelſer opholdt der ſig i denne Tid ‘en fra! Indien hjemvendt Misfionœr, Benjamin Schultze fra ſamme Landsby ſom Schwartz. Til denne Mand havde Schwartz, ſtraks han kom til Halle, henvendt \ig forat faa Raad angaaende ſine Studier. Dg Schultze havde fra den Tid af ſtottet fin unge Landsmand med faderlige Raad. Nu fik den tidligere Misſionœær det Hverv at faa den tamilſke Bibeloverſœttelſe trykt i Halle, forat faa Hjælp med Kor- rekturlœsningen, begyndte han at lære Schwartz og en anden Stu- dent det tamilſke Sprog. Der blev imidlertid intet af Trykningen
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 6
-
Search Result
-
Chriſtian Fr. Swartz, Lutherſk Misſiouær i Oſtindien, fodt 20de Oft. 1726, dod 13de Febr. 1798. :
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 7
-
Search Result
-
7 af Bibelen, og det var en Lykke for Misſionen, da Schultzes Over- ſœttelſe langtfra var tilfreds\tillende. Men Schwartz fik paa denne Maade den forſte Misſionstanke ſœnket ind i Sjælen: Engang faar du Kald til at gaa til Jndien! Derfor var det ikke aldeles uventet, at han i 1749 fif det forſte...
Show more7 af Bibelen, og det var en Lykke for Misſionen, da Schultzes Over- ſœttelſe langtfra var tilfreds\tillende. Men Schwartz fik paa denne Maade den forſte Misſionstanke ſœnket ind i Sjælen: Engang faar du Kald til at gaa til Jndien! Derfor var det ikke aldeles uventet, at han i 1749 fif det forſte SporgSmaal, om han vilde være villig _til'at gaa ſom Misſionær til Tamilerne. Dog afſlog han forſt Kal- det, da han iffe anſaa ſig dygtig til ſaa tung en Tjeneſte. Samtidigt ‘blev der tilbudt ham et Preſtekald hjemme. Han var i ſtor Uvished. Det fyldte ham med ſtor indvortes Uro, at han havde afſlaaet Mis- ſionskaldet. Og da han nu anden Gang blev kfaldt til Misſtonstje- neſten, betœnkte han ſig ifkfe lœngere, men ſvarede i Guds Navn Ja, forudſat at hans Fader vilde give ſit Bifald. Denne turde ikke ſige Net, ſkjont det ikke ſaldt ham let at lade fin œldſte Son reiſe, da han havde haabet at faa Stotte af ham paa ſine gamle Dage. Det fik han ogſaa; Gang paa Gang ſendte Spnnen ſin Fader, ſine Soſkende og andre fattige Slegtninge 'Hjœlp af ſin knappe Lon, \ffjont han | ofte, ſom’ han ſelv ſenere tilſtod, tog Brodet af ſin egen Mund. Med to Kamerater, Poltzenhagen og Hüttemann, begav Schwartz ſig til Kjobenhavn forat fremſtille ſig for det kongelige danſke Mis- ſionsfollegium og faa Ordination. Derpaa gik Reiſen i Begyndel- ſen af 1750 over London til Oſtindien. Guds Beſkyttelſe viſte ſig tydeligt paa Reiſen; det Skib, hvormed han fra forſt af ſfulde reiſe, forliſte i en forfœrdelig Storm i den biſkayiſke Bugt; det Skib, han reiſte med, ſtrandede nogle Uger, efterat han .lyelig var fremfom- met til Indien. Den 17de Juli 1750 kunde de tre Reiſende forlade Skfkibet og gaa iland paa Trankebar-Kyſten med Lov og Tak til Gud for hans trofaſte Beſkyttelſe. : J Trankebar. Hvorledes ſtod det til med Mizfionen der? Som vi erindrex var det i 1706, Ziegenbalg og Plütſchau havde begyndt Misſionsar- beidet paa Hovedſtationen Trankebar i den lille danſke Koloni paa Koromandélkyſten. Undet aarelang, haard Modſtand og Forfgl- gelſe havde Misfions8arbeidet lidt efter lidt ſlaaet Rodder og begyndt at udbrede ſig baade inden den danſke Koloni og i de tilgræœnſende _indiſke Fyrſters Beſiddelſer. JF Trankebar og Biſtationen Poreiar fandtes nu 1674 friſtne: Tallet paa de kriſtne i de indfodte Fyrſters Lande belpob ſig til 3555. Misſionærerne, ſom ved Schwartz's Komme var fem, var alle ftationerede i Trankebar. Den preſtelige
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 8
-
Search Result
-
Si Betjening af alle de kriſtne udenfor Kolonien var nœſ\ten ganſfe over- ladt til de to indfodte Prædikantèr Diogo og Ambroſius. _J den engelſfe Kolonti var der anlagt to Stationer, Kudelur og Madras, ſom betjentes af 3 tyſke Misfionærer, af hvilke den ene var E be- fjendte Bibeloverſœtter...
Show moreSi Betjening af alle de kriſtne udenfor Kolonien var nœſ\ten ganſfe over- ladt til de to indfodte Prædikantèr Diogo og Ambroſius. _J den engelſfe Kolonti var der anlagt to Stationer, Kudelur og Madras, ſom betjentes af 3 tyſke Misfionærer, af hvilke den ene var E be- fjendte Bibeloverſœtter Fabricius. Schwartz og hans Univerſitetsven Poltzenhagen blev i onetese i Trankebar. Den ſidſtnævnte dode allerede éfter 6 Aars Forlsb; Schwartz gjennemgik i Trankebar' en tolvaarig Lœæretid og arbeidede fig ſaaledes ind i Gjerningen 1 Tœærligt Samfund. med de dygtige __Misſionœærer paa Stationen. * Desvœrre har vi kun mangelfulde Eſterretninger om dette Schwartz's Ophold i Trankebar. Misſio- nœærerne undgik med Flid at nœvne Navne i ſine Beretninger. Da &Francke engang bad dem om at-gjore det for Misſionsefterretninger- . nes Skyld, ſvarede de Nei, med den Erklœæring, at deres eneſte Dnfke var, at deres Navne var ſkrevne i Livfens Bog. „Naar. Herren eu- ‘gang forer os did, hvor vi kan priſe ham uden Synd til evig Tid, da vil vi ogſaa i dybeſte Ydmyghed ham til Ære fortœælle med inderlig _ Glæde, hvad hans Naade har gjort mod os, ſom af Naturen var ſaa usle Syndere, og da vil ogſaa andre til hans Pris fkunne fortœæll., hvad han ſelv har talt til dem ved det Ord, ſom han har lagt i vort Hjerte og vor Mund, og hvad han derved har udrettet til deres &relſe“. Et ſjont Vidnesbyrd om Misfionærernes Ydmyghed og den Aandens Endrægtighed, hvormed de drev Arbeidet. Med den forſte Kjœærligheds hellige Jver tog de nye Misſionœrer fat paa fit Arbeide. Ved deres Jld tœndtes Jveren paanyt hos de œldre, ſom en af dem bekjender: „Ved deres opvakte Aand og hjer- telige Omgjængelſe, ja hele deres Vandel, Flid, Troſkab og Udhol- denhed blev jeg-ofte beſfſiœmmet og ydmyget og opvakt af min Træg- hed, ſaa jeg iffe nokſom kan tafkfe Herren derfor. Jeg haaber, at Velſignelſen deraf vil udbrede fig endnu videre“. YF det forſte Ar- beide, det tamilſke Sprogſtudium, havde Schwartz allerede gjort “en god Begyndelſe i Halle. Det kom nu vel med. F Lobet af nogle faa Maaneder havde han vundet ſaadant Herredomme- over Spro- get, at han allerede kunde hjœælpe til i MisſionsSarbeidet. Hans forſte - Befſkjiæſtigelſe var at underviſe i den tamilſke Skole, et Arbeide, ſom altid blev ham fkjært. Allerede forſte Sondag i Advent 1750 kunde han holde en tamilſf Prædiken over Matth. 11, 25: „Kommer hid til mig alle, ſom arbeider og er beſvœrede“. . Hon fortfatte fremde- les med Sprogſtudiet og gjennemlæſte for dette Formaal mange
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 9
-
Search Result
-
9 Böger af den tamilſke religioſe Literatur, hvoraf han ſenere ogſaa havde den direkte Nytte, at han i Samtaler og Prædikener ofte kunde anfore tamilſfe Ordſprog og Sandheder, ſom for hans Tilhorere havde megen Betyduing. Da han havde lært noget mere, vilde yan iffe bare befatte ſig med Tankebar,...
Show more9 Böger af den tamilſke religioſe Literatur, hvoraf han ſenere ogſaa havde den direkte Nytte, at han i Samtaler og Prædikener ofte kunde anfore tamilſfe Ordſprog og Sandheder, ſom for hans Tilhorere havde megen Betyduing. Da han havde lært noget mere, vilde yan iffe bare befatte ſig med Tankebar, men han lœngtede efter at lœre Arbeidet at kjende overalt. Viſtnok beredte dette forſte Bekjendtſkav med de tamilſke Menigheder ham mange Skuſffelſer. Det gik ham fom de flete unge Misfſionœrer — og vel ogſaa Misſionsvennerne i Hjemlandet —: han havde gzjort ſig for hoie Tanker om de unge Hedningekriſtne. - Derfor blev han noget \kuffet, naar han ſaa, at de netop var Begyndere og Born i Troen, og at mange Skrsobelighe- der, ja Levninger af Hedenſkab endda hængte ved dem. Heller ilfe de indfodte Medarbeidere ſvarede til hans Forventningr, han ſav- nede den rette Trang hos dem til at prœædike Ordet og fandt, at de overlod Arbeidet altfor meget til fig ſelv. Deſto ſtorre var hans egen Jver for at beſoge de friſtne omfkring i Landsbyerne, og forat reiſe ud og prædike for Hedningerne. Snart blev derfor de vigtigſte Landdiſtrrkter betroede til den ivrige Mis- ſionærs ſœregne Omſorg, og vi fer ham drage uttættelig omkring - fra Landsby til Landsby nœr og fjern, for i Folge med en eller anden Misſionœær at forkynde det glade Budſkab. En ſœrdeles kia: Ledſager havde han 1 den indfodte Medhjælper Filip, ſom engang var bleven lagt af ſin hedenſke Moder foran Kirkedoren og overgivet til de kriſtnes Gud ſom hans „Slave“. Schwartz gav ham det Vid- - nesbyrd, at han havde et ſtille Vœſen, Dygtighed til at tænke, Be- gavelſe i at underviſe, Gave til at ſtyre, og var en inderlig Bonnens Mand. Stolthed kunde man ikke merke hos ham. Der hengik nèppe en Uge uden at der blev gjort kortere eller læœngere Prœdikeret)er. Disſe Ture forfriſkede ogſaa Schwartz legemligt og bidrog meget til at bevare hans ſvage Helbred. Des8værre blev denne Misfions- virkſomhed ofte hindret ved Krige, ſom fortes mellem Englœændere og Franſkm@ænd, og i hvilke en Del af de indfodte Fyrſter tog Parti med den ene Side, en anden Del med den anden. Den lille danke Ko- Toni var ofte i Fare, og baade den og Misſionen led ofte ſtore Tab. Fornemmelig var det ſlemt i. Aarene fra 1756 til 1760. Fndimellem de krigerſke Begivenheder fandt dog Schwartz An- ledning til lœngere Reiſer; han beſogte Nabobyerne, Nagapatnam i Syd og Kudelur og Madras i Nord, og udſtrgede overalt, hvor han fom hen, den gode Sœæd. JF 1760 fom han endnu længere mod
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 10
-
Search Result
-
10 Syd, til Len Ceylon. Her faldt han i en farlig Sygdom, ſom nœær havde voldt hans Dod; næſt Gud ſkyldte han ſine trofaſte tyſke Verts- folks Pleie Livet. Opholdet paa Ceylon var rigt velſignet, og lœnge blev hans Navn bevaret 1 kiœrligt Minde hos de europœiſke kriſtne, ‘ſom han var ſendt til at...
Show more10 Syd, til Len Ceylon. Her faldt han i en farlig Sygdom, ſom nœær havde voldt hans Dod; næſt Gud ſkyldte han ſine trofaſte tyſke Verts- folks Pleie Livet. Opholdet paa Ceylon var rigt velſignet, og lœnge blev hans Navn bevaret 1 kiœrligt Minde hos de europœiſke kriſtne, ‘ſom han var ſendt til at betjene med Ord og Sakramenter. Hans Hjerte fyldtes af den inderligſte Medlidenhed med de indfodte Me- nigheders jammerlige Tilſtand. Preſterne tog ſig ikke af Menighe- derne udenfor den aarlige Viſitats, ſom de holdt i dem. Lœærerne var ſelv ganſke uvidende og benyttede Skolebornene til fit Markat1- beide. For at faa iſtand en grundig Forandring heri, foreſlog Schwartz för Preſterne, at de }fffulde give Lærerne en bedre Uddan- nelſe. Men desværre manglede Preſterne den JInteresſe, ſom ud- kfrœvedes, for denne Sag. Med ſæregèn Længſel rettede vor Misſionœx ſine Blikke paa den frugtbare, folkerige Slette, ſom \træœ>kfker fig veſtligt fra Trankebar henimod Kawerifloden. Sin forſte Underſogelſesreiſe i den Retning foretog han i 1759. Det gjaldt om at beſoge Tandſchaur, Hovedſtad i Riget af ſamme Navn. Der var der ved en tidligere katholſf Under- officers ivrige Virkſomhed ſamlet en Misfionsmenighed, ſom friſtede en nokfſaa kummerlig Tilværelſe under megen Træœngſel fra den he- denſke Fyrſtes Side. Misſionœrerne fif kun ſjelden Lov til at beſogé Byen . Tilladelſen til Schwartz's Beſog var udnirket af den mis- ſionsvenlige Officer Berg i Tandſchaur, ſom sn}kede Misſionærens - Betjening for ſig ſelv og andre europœæiſke kriſtne i Byen. Schwartz kunde ſelvfolgelig ife undlade med det ſamme at prœædike Ordet for Hedningerne ved forſkjellige Anledninger. De tamilſke kriſtne ſam- lede ‘han forſt, efterat det var blevet msrkt, i deres Kirke for iffe at opvœkke Hedningernes Fanatisme. — Tolv Aar varede Schwartz's Arbeide paa denne Maade med Trankebar ſom Udgangspunkt. Det viſte ſig, at hans Hœnder var meget bundne ved den danſke Kolonis trange Græœnſer. Han lœngtede efter videre Arbeidsfelt, og hans O fe ffulde endelig blive opfyldt. (Mere). | To Paaſledage paa Madagastar. (Af Misſionær Horn ). (Slutning). Nu er han da med i den ſyngende, men ſtridende Ungoomsſfare; men engang, det er vort Haab, vil han blive med i den Skare, ſorn evig ung ſynger den nye Sang til Lammets Pris.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 11
-
Search Result
-
Det v var diéje to Paaſkedage, jeg vilde fortœlle eder om. FJ vil ſe, at for os herude ſandes mere og ſterkere, end maaſke J hjemme har Anelſe om, Sangerens Ord, naar han ſiger: „Sorgen og Gl@æ- den de vandre tilhobe, Lykke og Ulykke gange paa Rad. Medgang og Modgang hinanden tilraabe, Solffin og...
Show moreDet v var diéje to Paaſkedage, jeg vilde fortœlle eder om. FJ vil ſe, at for os herude ſandes mere og ſterkere, end maaſke J hjemme har Anelſe om, Sangerens Ord, naar han ſiger: „Sorgen og Gl@æ- den de vandre tilhobe, Lykke og Ulykke gange paa Rad. Medgang og Modgang hinanden tilraabe, Solffin og Skyer de folges og ad!“ Vi venter mange ſlige Dage ſom den ſidſte Paaſkedag, da vi kan faa fryde os over den Opſtandnes Herredomme og Magt til at be- ſeire Syndens og Dodens Rige .i Hjerterne. Her er Tegn til gry- ende Dag ogſaa over denne Stamme. En og anden Straale viſer 0s, at en ſtor og mægtig Paaſkemorgen er ikke ſaa fjern endda. Det “ ſynes, ſom om Gud allerede er begyndt at. danne og ſfabe enfelte af de Jndfodte her til Budbœrere om Frelſen. Det ſer ud til at vœære en Sandhed, hvad den indfsdte Evangeliſt ſagde en Dag, at en ny Tid var ved at bryde frem over denne Stamme. Og nu mere end nogenſinde er Tuſinder af Line rettet mod. Misfionen med Haab og Læœngſel om bedre Dage derfra.. Ja derfra venter Folket mere nu end nogenſinde for. Og her er mange Menneſker i dette Diſtrikt. —Stationsdiſtriïtet Vangaindrano er uden Sammenligning det folke- rigeſte Stationsdiſtrikt i bele ror Misfion paa Madagaskar. Medens de allerſtorſte Diſtrifter, Betafo f. Eks., tœller ikke over 25,000, faa tæœller Vangaindrano Diſtrikt med Ankarana over (100,000, alîſaa fire Gange ſaa mange. Og tœnk, naar den Dag oprinder, da Livet ffal begynde for Alvor at rore ſigi Dybet af dene Folkemasſe. Vi Misfionærer fryder os med Haab mod Haab. Og fal det engang blive til fœlles Glæde for os alle, ſaa maa vi ſtaa Haand ved Haand faſt ſammen juſt ſom vore Forfœdre i fluttet og tæt Fylking. Vi, ſom eders Udſendinge, trœnge eders Biſtand Dag og Nat, thi den Dag F, kiære Misfionsvennex, vender os Ryggen, da er det ude med os, og Hoſten for Evighed og Himlen glider eder ud af Hænderne. Det er ſandt, at arbeide i et feberfuldt Land- under den tropiſt bræœndende Sol er iffe let, og endda værre end det, naar man iffe fan tilnærmelſesvis opfylde de Krav, ſom ſtilles til en. Og jeg ved, at ogſaa Y ſynes, at det er tungt at arbeide for en Misſfions- . mark, hvor Frugterne ſynes at vœre ſmaa i Forhold til andre Ste- der. Og dog bliv ikke trætte; thi Serren har jo ſagt, at vi fal hoſte ji ſin Tid, om vi ikke bliver træœtte. Og fffulde Træœtheden og Slsv-- heden overfalde o8, ſaa lad os huſfe paa, at efter Dagens Strid fommer Hvilen. Derfor, Brsdre og Soſtre i Herren, kom vort Ar- —__ _Deide flittig ihu og lader o8 ſige til hverandre : Endnu lidt mere tro,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 12
-
Search Result
-
12 endnu lidt mere vafkfer, det ſnart ad Aften lakker, ſaa faar, ſaa fagar vi Ro. Og da i Evighedens Morgenglans at faa ræœkke de Tuſinder af frelſte Taiſaka Haanden oz byde dem velkomne hjem, hvilken _Glœæde! Og at det var 08, ſom Gud brugte i Naade til at bringe dem Lyſet og Livet, dette vil...
Show more12 endnu lidt mere vafkfer, det ſnart ad Aften lakker, ſaa faar, ſaa fagar vi Ro. Og da i Evighedens Morgenglans at faa ræœkke de Tuſinder af frelſte Taiſaka Haanden oz byde dem velkomne hjem, hvilken _Glœæde! Og at det var 08, ſom Gud brugte i Naade til at bringe dem Lyſet og Livet, dette vil ſikkerlig forhoie Glæœden overmaade. : (N. M. T) Tre rorende Vidnesbyrd ‘om Misſionê®ſind. (Bed O. E. Mohr, Den norſke Misſionëſkol: 8 Forſtander). Vi var ſamlet til Fœllesmode paa Holm i Bindalen oppe i Nordland og havrde alt havt vor förſte Samling i Kirken Fredag Eſtermiddag. Juſt ſom jeg ſkal gaa ind 1 den fyldte Kirke til Lordagens fsorſte Mode, kommer en hen til mig og figer: „Jeg maa fortæœlle Dem, at nede i Kirken ſidder en, ſom har roet fine ti norſte Mil for at komme til Modet.“ S : Den Mand var fra Vega. ane havde han taget afſted paa ſin Fœring om Eftermiddagen ved Firetiden Dagen iforveien, og ſaa _ havde han roet hele Veien, tildels med lidt Modvind, uden Afbry- delſe Natten igjennem! Om Morgenen ved Syvtiden naaede han : frem til Holm, trak ſin Baad, fik ſig Mad og en god Kop Kaffe - fiftede faa om i Sondagsdragt, og var en af de forſte, ſom msodte op i Kirken. : Det er givet, at jeg itraks maalte ned og trykfe. hans Haand. En ſtor, kraftig Kar med êt godt, lyſt Anſigt, ſtraalende af Glæde over at være kommet med. Det var ſaaviſt intet Spor paa ham at ſe af Nattens Anſtrengelſe. Va med den meſt e E hed fulgte han Modet til ſidſte Stund. Fkke ſandt, for ham maatte det vœre en Livsſag at faa Nœring for fit Misſionsfind !—— En god Stund ſenere kom ‘jeg til Tonsberg. Der havde jeg en Tiden Ven, jeg gerne vilde fag, beſoge. Det var en tiaars Gut, af fattige Forœældre, haabloſt lidende af Tœring. Jeg havde aldrig feet ham for; men ivaar havde jeg — ſammen med nogle Frimær- fer han havde ſamlet til Misſionen — faaet et vakkert lidet Brev fra ham. Han ſluttet det med at ſige: „Vi faar nok aldrig ſees hernede; men vi ſffal modes hos Jeſus.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 13
-
Search Result
-
18 Preſten paa Stedet var ſaa venlig at folge mig over Sundet til ham. Lille Sverre — ſaa hed den ſyge Gutien-— _É.endte mig ſtraks igjen fra et Billede, han havde ſeet, og vi havde en rigtig god Stund ſammen ved hans Seng. | Saa ſiger Sverre til Preſten: „Aa, giv mig den lille Æfken!“ Den tod,...
Show more18 Preſten paa Stedet var ſaa venlig at folge mig over Sundet til ham. Lille Sverre — ſaa hed den ſyge Gutien-— _É.endte mig ſtraks igjen fra et Billede, han havde ſeet, og vi havde en rigtig god Stund ſammen ved hans Seng. | Saa ſiger Sverre til Preſten: „Aa, giv mig den lille Æfken!“ Den tod, tror jeg, paa Komoden lige ved Sengen. Æfken var Sverres Sparebssſe. „Du maa give ham det, ſom er î den, til Mis- ſionen,“ lagde han til. : : | Det var jo ikke meget — bare en Tisring. Og dog var det i mine Line en af de ſtorſte Misfionsgaver, jeg nogenſinde har havt den Glæde at modtage. Det var jo alt, hvad han havde. Og Misſionen eiede hans hele Hjerte. — — Noget ſenere kom jeg til min fiœre gamle Menighed i Manda!, hvor jeg om Aftenen fik holde et Mode i den \tore koſelige Kirke, og da ogſaa fik hilſe paa ſaa mange Venner fra for. Jeg fortalte der blandt andet om vort Misſion8hoſpital ved JFjang, ſom nu er under Bygning, og hvortil Misſions8vennerne Lan- det rundt efter Forſlag af en varm Misſionsfvinde havde fendt ſaa mang2 „Spigre“, ſaa det alt ſammenlagt var blit en 7—8,000. Kr. Den altid offervillige Menigheds Velvilje blev heller ikke denne Gang forgjœves paakaldt. Ved Kirkens Udgange indkom der en over-- raſkende ſtor Sum. Men ſom jeg Söndag Aſten fra Mandal af ffulde” gaa ombord i „Kyſtbaaden“ for endelig at reiſe hjem, fif jeg en Overraſkelſe, fjom jeg nu tilſlut havde Trang til at fortælle om. 1 © Paa Bryggen kom nemlig- en hen til mig med en liden Viſitkort- Konvolut, vedkommende havde faaet Dagen efter Modet i Kirken. Yeg aabnede den. Indi laa der en Femtikrone-Seddel. Og paa en liden Lap, ſom medfulgte, var \ffrevet: „Til et Vindu eller en Dor til Hoſpitalet i Kina, med en n Hilſen fra en Tjeneſtepige Î Mandal.“ Tjeneſtepigens Navn ſtos ike; det kiender kun Gud. Gun rido altſaa iffe noie ſig med bare at give en „Spiger“. Et Vindu eller en Dor maatte hun faa vœre med at ſœtte ind i det „Barmhzjertig- hedens Hus“, ſom Kriſti Kjærlighed bygger derude i det fjerne Hu- nan. Dg dertil gav hun kanſke Salvdelen af fin Aarslon! — Gud velſigne ‘alle disſe tre — og alle andre, for hvem Hednin- gernes GE er blevet en SHjerteſag. (N. M. T.)
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 14
-
Search Result
-
14 Guvernorfkifte paa Madagaskar. General Gallieni, der nu i 9 Aar har været Guvernsr paa Ma- dagasfar, reiſte for nogen Tid ſiden hjein til Frankrigë. Man var i Tvil om, hvorvidt dette var bare midlertidigt eller for godt. Nu ſynes det dog at viſe ſig, at det ſidſte ſal være Tilfœældet, idet...
Show more14 Guvernorfkifte paa Madagaskar. General Gallieni, der nu i 9 Aar har været Guvernsr paa Ma- dagasfar, reiſte for nogen Tid ſiden hjein til Frankrigë. Man var i Tvil om, hvorvidt dette var bare midlertidigt eller for godt. Nu ſynes det dog at viſe ſig, at det ſidſte ſal være Tilfœældet, idet allerede en ny Guverngr er udnævnt, nemlig Hr. Augagneur, der tidligere har været Borgermeſter (maire) i Lyon og Medlem af det franfke Storthing. Den nye Mand betegnes i franſke Blade ſom Socialiſt og uden nogen fkriſtelig Jnteresſe. Men han ſkal vœære en retſindig Mand, fom virkelig vil hœvde Troesfriheden, og ſom man derfor tror ogſaa vil. vurdere ialfald det Arbeide, ſom-ſtaar i Folkeoplys- ningens Tjeneſte, enten det udfsores af Misſionærer eller andre. Om det Haab gaar i Opfyldelſe, faar da Fremtiden viſe. E Gallient er ubeſtridelig en dygtig Mand og har lagt for Dagen ſtor AdminiſtrationS$evne og megen Handlekraft. Mod vor Misfion har han ogſaa viſt perſonlig Velvilje. Men han ſynes ikke at have ſat ſtor Pris paa det Arbeide, ſom udfores af de forſkjellige Miszsſi3- ner i Landet, og han har liden Modtagelſe havt med Folket og derfor ogſaa paalagt dem Statter, ſom overſtiger deres Evne, noget, ſom ogſaa mange franſke Embedsm>ænd har erkjendt og derfor gjort ham Foreſtillinger herom, men altid forgjæves. Det har vœæret hans ſtore Maal at kaffe Landet Veie og Jernbane, og dertil kræœvedes mange Penge. Deraf de hoie Skatter, ſom han tildels har undſkyldt med, at Gasſerne iffe lœærer ſig til at arbeide, hvis man iffe ved Skáttierne gjor det til en Nodvendighed for dem at forſoge at tjene noget ved ſit Arbeide. Der kan vœre noget ſandt i dette; men det har vœæret _drevet for vidt. Hvis den nye Mand kunde forene Gallienis ſtore Dygtighed med _lidt mere Henſynsfuldhed mod Folket, vilde det være bra. L. D. Gaveforteguelſe. Med ‘Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas- karmisſionen. ; ; „ Guſdberg Menigheds Misſionsforening ved Paſt. W. M. Hagen $20; Chriſtian Skappel og Johannes Aaſen ved do. hver $1; Willmar Lands8- Kvindeforening, Willmar, Minn., ved Gurine Elgeroſs (til Barnehjemmet) $5; Lindaas Menigheds . Kvindeforening, Waubay, S, D., ved Paſt. K. Knut- ſon, ved Paſt. M. H. Kittelſen, Ellensburg, . Waſh.: Peder Jenſon $2.50; . M. H. Kittelſon $2.50, Alfred Kai 50c; Conrad Sloeman 25c, tilſammen $5,75. Clarisſa Menigheds Kvindeforening Claris\ſa, Minn., ved Mrs. Ma-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 15
-
Search Result
-
15 rianne Neſs $31, (til Sagengs Misſion); N. O. Qhalhaug, Clarisſa, Minn, ved do,” (til Misſionær Sageng) $1; Barton Kvindeforenmng ved Paſt. Carl S. Vang, Rugby, N. D, $25; Nordre Kvindeforening i Running Valley Me- __mghed ved Pat. N. Hauvorſen, Colfax, Wis. $31. Paul Sandchroen, Hazel S. D,, ...
Show more15 rianne Neſs $31, (til Sagengs Misſion); N. O. Qhalhaug, Clarisſa, Minn, ved do,” (til Misſionær Sageng) $1; Barton Kvindeforenmng ved Paſt. Carl S. Vang, Rugby, N. D, $25; Nordre Kvindeforening i Running Valley Me- __mghed ved Pat. N. Hauvorſen, Colfax, Wis. $31. Paul Sandchroen, Hazel S. D,, $1.50; Jens Anderſon, Perley, Minn., $25; Mrs. O. Hovden, Perley, Minn., ved Jens Anderſon, $1. Ved Paſt. J. A. Johanſen, Stough-- ton, Wis, $15. Ludvig O. Watne, Minot, N. Dak., $5. Mrs. Britha Nybo, Hope, N. D., 50c, Samlet ved Mrs. P. Ruud, Hallock, Minn.: Mrs. P. Ruud 25c, H. P. Ruud 25c, O H Aagjen 25c, Mrs. Aug. Jgorgenſon 25c, Mrs. O. Hoversland 25c, A. S. Storien $1, S. G. Foſs 25c, A. Norum $1, Fredrik Komſtad 50c, Halg. Ruud 50c, Odin Storien 25c, Albert Ruud 25e, Mrs. H. Haugen 25c, P. P, Stutſon 25c, tilſammen $5.40. Halvt Offer i Nazareth Menighed, Carpio, N. D., ved Paſt. O. T. Olſen $13.32. Offer i Sand Hill Menighed ved Ole F. Bruun, Climax, Minn., $33.03. Olaus Hanſon, Madiſon, Minn., $5; Tollef Tallackſon, Fertile, Ja., ved Paſt. O. O. Wold $3. Benedikt Knudſen, Evereſt, Kans. $25. Halvt Kon- firmationsoffer i Zions Menighed Brown Co., Kans., ved Paſt. JF. L. Be- ſſttul $13.60. Paſt. J. L. Beſtul $5. Del af Offer ved et Misſionsmsode i Landſtad Menighed ved Paſt. H. A, Winther $5. P. A. Andreasſen, Bloo- mer, Wis., $5, N. K, Lyseng, Lohre, N. D., $5. Kingo 'Lſtre Kvindefor- ening ved John Sather, Foſston, Minn., $5. HZions Menigheds Kvindefor- ening i Sand Creek, Wis, ved Mrs. Dle Arneſon $20. Folden Menigheds Kvindeforening ved Paſt, H. Dſtgulen, Warren, Minn., $6.15. Weſtaker Menigheds Kvindeforening, Warren, Minn., ved do. $9.20. Nils Thomp- * jon, Doon, Jowa, $1. Halvt Konfirmationsoffer i Ferkingſtad Menighed, Sisſeton, S. D., ved Paſt. K. N. Rudie, $5.83. Paſt. A. Oftedal, Roche- ſter, Minn., $5. Andrew F. Nilſon, Minot, N. D., ved Paſt. N. Nilſen 50c. Ole O. Opheim, Selby, S. D,, ved Paſt. O. H. Kirkbak $5. Mrs. Ole Johnſon, Fergus Falls, Minn., 50c. Bella Coola Kvindeforening, Bella Coola, B. C. ved Paſt. Edw. Hage $25, HZions Kvindeforening, Brown- Co., Kans., ved Paſt. J. L. Beſtul $19.75. Bernt Strand, Steele Co., N. D., ved Paſt. B. J. Land $5. Dovre Kvindeforening, Wilmar, Minn., ved Paſt. C. E. Birkeland $15. Aurdahls Menigheds Kvindeforening, N. D., ved Mrs. A. Houkom $75. Mr. og Mrs. Knud Fosſe, Starbuck, Minn., $5. Bjorn Olſen, St. Paul, Minn., $1. Saron Kvindeforening ved Mrs. B. M. Jverſon, Audubon, Minn., $6.50. Ved Bertha Mjor, Lake Park, Minn., til Symafſfkine: Andrew Mjor 50c, Serine Selnæſs 50c, Kari Oppen 50e, Mrs. N. F. Lunder 50c, Mrs. N. Kittelſen 50c, Bertha Mjor 50e, Hilda Carlſon 25c, Mrs. FJ. Ulven 25c, Mrs. Andrew Ulven 25c, Mrs. O. L. Setter 25c, Mrs. Jda Ebeltoft 25e, Mrs. Julia Boe 925c, A. Chil 25e,” Mrs. O. K. Winberg 25c, Lizzie igen 25c, Mrs. E. Carlſon 25c, Mrs. Martin Olſen 25c, Mrs. O. H. Olſen 25c, tilſammen $6. Tre- foldigheds Menighed, Duluth, Minn., Misſionskollekt ved Paſt. M. Bjorn- ſon $5. Samlet. ved Marie Berg, Portland, N. D.: Ole Berg $2, Mrs. Jn- geborg Hovde $2, Nils Nilſon 50c, Marie O. Berg 50c, Ole O. N. Berg 95c, tilſammen $5.25. Paſt. M. B. Michaelſon og Huſtru, Willmar, Minn., $5. Bethesda Misſionsforening, Trefoldigheds Menighed, Minneapolis, Minn, ved Miſs Hildur Scheldrup $15. Argyle Pigeforening, Argyle, Wis., ved Paſt. O. H. Sletten $35.75. Nazareth Menigheds Kvindeforening, Carpio, N. D., ved Paſt. O. T. Olſen $15. Samlet ved Miſs Anna Norman, Dalton, Minn. : Mrs. ‘A. Norman $1, G. Reierſon 50c, Agnes Nelſon 25c, Paulina, Ragna, Clara og Lucy Nelſon hver 25c, Helen Nelſon 10c, Ubenævnt 30c, Mrs. N. H. Nelſon 25c, Mrs. Ole Gunderſon 15c, Chr. Sorgaard 25c, Mrs. Oscar Hoff - 95e, Peter Fuglem 25c, Ole Fuglem 25c, Johan og J. M. Torgerſon hver 25c, %, ‘T. Hoff 25c, Mrs. J. Berg 15c, Mrs. E. T. Haug 25c, Mrs. Foſeph Nor- man 25e, Andrew Norman 25c, Anna Norman 30c, tilſammen $6.50. En Kvdf. nær Selby. N. D, ved Paſt. O. H. Kirkbak $20. Kvindeforeningen i Pon- _toppidat Menighed, Lemond, Minn., ved Mrs. Gilbert Johnſon $18. K. O. Haugen, Portland, N. D., ved Paſt. S. N. Heskin $10. Hans Vermedál,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 16
-
Search Result
-
16 Portland, N. D., $10. St. Johannes Kvindeforening, Milbank, S. D., ved Mrs. James Lockhart $5. Halvt Misſionsoffer fra Nidaros Menighed, Sis- ſeron, S. D., ved Paſt. K. N. Rudie $8.73. Hans Jenſen, Ellensburg, Waſh., ved Paſt. M. H. Kittelſon $10. Samlet ved S. O. Vangſtad: Offer i Rey- -__...
Show more16 Portland, N. D., $10. St. Johannes Kvindeforening, Milbank, S. D., ved Mrs. James Lockhart $5. Halvt Misſionsoffer fra Nidaros Menighed, Sis- ſeron, S. D., ved Paſt. K. N. Rudie $8.73. Hans Jenſen, Ellensburg, Waſh., ved Paſt. M. H. Kittelſon $10. Samlet ved S. O. Vangſtad: Offer i Rey- -__ nolds Menighed, Long Prairie, Minn., $6.30; i Starbuck, Minn., Paſt. Olſons : Kald: Jens Solhaug 50c, Mrs. E. Hegg $1, Ole Elandron $1, Jver Hagen $1, C. T. Kirkevold $1, Paſt. A. Olſon $1.50/ Mrs. Ragna Tolſtad $1, Hen- rietta Aune $1, O. G. Quam 75e, E. P. Byhre 50c, A. G. Anderſon $1, N. Johnſon $1, En Ven $5, L. Bruem 50c, Mrs, L. Bruem _$25, Clara Bruem 25€, Sohn Rye 50c, L. O. Hatling 25c, S. L. Gaarder $1, H. Thorjon $5, tilſammen $24; ialt $30.30. Del af Offer i Kingo Menighed, Foſston, Minn., under et Opbyggelſesmsode ved Paſt. P. Steen $61.75. Mrs, A. Pederſon, Binford, N. D. ved Paſt. O. Swenſon $5. Nogle Misſionsvenner i Madelia, og Lincoln Menigheder til Underhold af en Lærer i Mahafali, ved Paſt. Johan Mattſon $20. Mrs. J. Torkelſon, Ridgeway, Jowa, $1. Mrs. Pernille Lan- genes, St. James, Minn., $1. Mrs. JF. Uleberg, Madelia, Minn,, ved Paſt. JI. Mattſon $1, Bethel Kvindeforening, Foſston, Minn,. ved H. E.- Olſon $5. E Menigheds Kvindeforening, Johnſon, Wis., ved Paſt. H. A. B. Win- ther $26. : : : / Til Underhold- af L@rx ere. Running Valley Menigheds Pigeforening, ved Paſt. N. Halvorſen $35. Im- manuels Kvindeforening, Galchutt, N. D., ved Mrs. O. J. Sleteng-$40. Kongs- - vinger Menigheds Ungdomsforening ved Laura Auſumb, Donnelly, Minn., $35. Mrs. Aletha Andreasſen, Bloomer, Wis. $25. A. L. Andreasſen, ſammeſteds $10. Lake Hendricks Kvindeforening, Lake Hendricks, Minn., ved Chr. Rambo $56. Aurdahls- Menigheds Kvindeforening, N. D., ved Mrs. A. Houkom, $35. Minnewaſka Kvindeforening, Starbuck, Minn., ved Paſt. Andrew Olſen $15. Pigeforeningen ved Portland, N. D., ved S. N. Heskin, $70. Cheſter Alfſon, Cyrus, Minn., $1.50. Sarpsborgs Kvindeforening ved Anne Fosſan, Dalton, ‘Minn., 35. Til Barnehjemmet paa Ma dagaskar. Indholdet af en Misſionsbosſe ved Mrs. S, G. Hage, Velva, N. D., $4. Den n. luth. Kvindeforening, Calumet, - Mich., ved Mrs. E. Nelſon, $25.- Fra „en Ven i Minn.“ $5. Mr. og Mrs. Knud Fosſe, Starbuck Minn., $5. „Birthday Pennies“ fra Ssondagsſkolebornene i St. Lukas Menighed, Minne- apolis, Minn., ved Paſt. S. R. Tollefſon, $18.47. Pigeforeningen ved Portland, N. D. ved S. N. Heskin ($23 til hvert af de tre Pigeaſyler: paa Augsburg, Jerſtads og Sagengs) $69. E: Watnes Born, Jesſie, N. D,, ved Paſt. O. Swenſon, til Jerſtads Barnehjem $2, og til Dyrnes“. Barnehjem $1. Clarence Brendingen, Binford, N. D., ved do:, $1 | Smaapigeforeningen „The Cherful Workêrs- ved Mrs: Clara Skonnord, Milford, Sask., $5. Frikir- fens Misſionsforeniy Jſhpeming Mich. ved Eline Vinje $5. R, NE : Kasſerer L, B. M. “Schwartz. — To Paaſkedage paa Mada- om Misſionsſind. — Guverugsrſkiſte paa Indhold: — Jdag. — EA gasfar. — Tre rorende Vidn Madagaskar. Z * GASSEREN, a periodical, devoted interest of foreign missions Y ° especially in the island of Madagascar, Ded the 1st and 3rd Saturday ] of each month by The Lutheran Board of* Missions,, Minneapolis, Minn Prof. Georg Sverdrup, Editor, Prof. J. H. Blegen, Manager. Subscription price 5o cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. : : Entered at the Post-Offce at Minneapolis, Minn. as second-class matter TIE pa —
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 17
-
Search Result
-
Gasseren. No. 2. Minneapolis, Minn., 20de Januar, 1906. | 6te- Aarg. Et ſtort Anſvar. Derfor figer jeg eder, at Guds3 Rige ſkal tages fra eder og gives et Folk, — bærer dets Frugter. Matth. 21, 48. Det var Joderne, til hvem Guds Rige kom; og det var Jsoderne, ved hvem Riget ſkulde udbredès blandt...
Show moreGasseren. No. 2. Minneapolis, Minn., 20de Januar, 1906. | 6te- Aarg. Et ſtort Anſvar. Derfor figer jeg eder, at Guds3 Rige ſkal tages fra eder og gives et Folk, — bærer dets Frugter. Matth. 21, 48. Det var Joderne, til hvem Guds Rige kom; og det var Jsoderne, ved hvem Riget ſkulde udbredès blandt Folkene, e Abrahams For=- jættelſe kunde blive opfyldt. « Men det gik med Riget, ſom det gik med Jeſus: Han kom til ſit eget, og hans egne annammede ham ife. VBitterligt lager Jeſus over Jsgdernes Uvillighed til at agte paa _Herrens Godhed imod dem: Hvor ofte vilde jeg forſamlet dine Bsorn, ligeſom en Hone forf amler ſine Kyllinger under ſine Vinger! Og FJ vilde ikke. Og i den Fortœælling, D vort Vers er taget, lægger han frem, hvoraf denne mærkelige Vranghed kom, at Jpoderne ikke vilde have Guds Rige, naar det kom. Det kom deraf, at Riget horer Her- ren til, og de funde iffe faa det uden ved Troen paa Sonnen. Men _ Joderne vilde ikke tro „paa den, fom Gud havde udſendt; de vilde rive Riget fra Sonnen og beholde det ſelv til fin egen Ophsielſe og. “ Nydelſe. Forfſœængelig Ære 09g jordiſk Fordel vilde de have; men Jeſu Efterfolgelſe gjennem Korſet til Kronen var ike eſter deres Sind: f : Derfor \taar dêr om dem: Men da Vingaard8mœændene ſaa Spon-= nen, ſagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kom, lad os laa ham ihjel og tilvende os hans Arv! Hvilken Blindhed! at tœnke, at det ſffulde gaa an at laa Guds Spon ihjel og tilvende ſig hans Arv! E Funde det gaa ander- E end at de miſtede alt?
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 18
-
Search Result
-
18 Viſtnok fuldbyrdede de ſit onde Raad at ſlaa Sonnen ihjel: men jaa fuldbyrdede ogſaa Herren ſin Truſel: Guds Rige fal tages fra eder og gives et Folk, ſom bærer dets Frugter. Joderne ſvigtede ſit Kald og forfeilede fin Opgave; men Gud tabte ite derfor ſin Sag e Menneſkene, og hans Rige...
Show more18 Viſtnok fuldbyrdede de ſit onde Raad at ſlaa Sonnen ihjel: men jaa fuldbyrdede ogſaa Herren ſin Truſel: Guds Rige fal tages fra eder og gives et Folk, ſom bærer dets Frugter. Joderne ſvigtede ſit Kald og forfeilede fin Opgave; men Gud tabte ite derfor ſin Sag e Menneſkene, og hans Rige forſvandt „te fra Jorden. \ Tvertimod, da Joderne vendte ſig bort fra Riget, vendte Rigets Budbærere og Herolder ſig til Hedningerne, og deres Forkyndelſe. om det nye Rige og deis Herlighed vakte Troen i mange Heduingers Hjerter, ſaa der dannedes en ny Guds Menighed og et nyt Herrens Folk ved Troen paa Jeſus; og til denne Menighed har Herren betroet ſit Rige, forat den ſal bære Rigets Frugter. Det er dette, ſom er Menighedens Anſvar. Og noget ſtsrre An- var end dette kan iffe tœnkes. Det fer vi jo af Jsraels ulykkelige Sfkjebne. Udenfor Guds Rige, uden Fred og uden Haab, vandrer _Guds gamle Pagtesfolk omfkring paa Forden, endnu den Dag idag en Tevende Aabenbaring af Herrens Ords urokkelige Sandhed. Se paa dette Folk, og ſe dit Anſvar, du. kriſtne Menighed! Huff, at dette gamle Guds Folk faldt ved Vantro; og du \taar kun ved LTroen, vœær derfor ilfe overmodig, men frygt! Og tœnk ſaa paa dette: Efter Jodernes Forkaſtelſe er det den friftne Mentighed, ſom har Anſvaret for Guds Riges Fremgang og Udbredelſe paa Jorden. Vi lever i „Hedntingernes Tider“, da Jeru- falem }ffal- nedtrædes af Hedningerne, indtil deres Fylde er gaaet ind i Riget. Menigheden fal lede og ee dem, viſe dem Veien og til- ſkynde dem til at gaa den, famle dem om Feſu Kors og viſe dem den ophoiede Frelſer, ſom fra Korſet drager e til fig. Hvilket Anſvar er ile dette! Slegtens Frelſe, deres, ſom nu Tever, og deres, ſom endnu iffe er Todte, Millioners og atter Millio- ners Liv og Salighed beror paa Menighedens * Troſkab i Evangeliets Tjeneſte. Det er „Rigets Frugter“, at Folkene kaldes ind i Guds Rige, at Sjœælene frelſes, at de raa og vilde Sind tæœmmes, ſaa Loven blir Lam, og den giftige Slange blir et lidet Barns uſkadelige Lege- fammerat, at Renhed i Hjerterne fommer iſtedetfor Syndens Be=- Tmittelſe, at Kjœrlighed fortrænger Had og Ondſkab, at Fredſomme- lighed og Sagtmodighed og Ydmyghed pryder Menneſkenes Vandel. -Saadanne er Frugterne. Bœrer vi dem? Dg bærer vi dem Jaaledes, ſom Herren kræver? = 9 9
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 19
-
Search Result
-
19 Hvorledes er det \. Eks. med den ene vigtige Opgave: ‘Hednin- gemisſionen? Hvorledes E vi vel, og hvilke Frugter har vi at opviſe? _Fa, jeg ſynes nok át hore ureli hgitflingende Roſter — helft fra dem, ſom mindſt gjór —, ſom figer: . Aa jo da, med Hedningemis- ſionen gaar det iffe E kræver...
Show more19 Hvorledes er det \. Eks. med den ene vigtige Opgave: ‘Hednin- gemisſionen? Hvorledes E vi vel, og hvilke Frugter har vi at opviſe? _Fa, jeg ſynes nok át hore ureli hgitflingende Roſter — helft fra dem, ſom mindſt gjór —, ſom figer: . Aa jo da, med Hedningemis- ſionen gaar det iffe E kræver iffe Gud noget mere end Misfion af ſin Menighed, ſaa ſtaar iffe Menigyedens Sag faa ilde. Hvad mener du dermed ? Aa jeg mener, at vi: har mange Misſionœærer, ſtore og erige Mœænd, ſom arbeider med “Kraft og Opofrelſe, og ſom bœærer E efter Neg ind i Herrens Lade. Men tans, Ven, med ſaadan utidig Tale! Dexſom nogle ſtore Redſkabers væœldige Gjerninger var nok til at bœre Menighedens Anſvar for Guds Rige, ſaa havde ille Joderne- miſtet Riget. Eller var ikke Paulus en. Jode; og var han ikke en udmœærket Hedningemisſionœær, der ſamlede ſaa mange Kornbaand i Herrens Hoſt ſom ingen anden? Sjalp det Joderne fra deres Skyld og Brode, ſaa Forkaſtelſens Dom ikke rammede? Aa nei. i Saa er det ikke heller blandt os bare Sporg8maal om nogle faa udvalgte Redſkaber, nogle ſtore Mœnd, ſom arbeider meget og lider endda mere, fordi vi ikke er med dem i Arbeidet og Kampen. Det “er Sporgëmaal om de mange . tuſinde ſmaa, de mange Millioner Menighedslemmer; kan nogle faa Misſfionærer gjore deres Arbeide, mens de fleſte af dem læœgger Hænderxne i Skjodet? : : Nei, det gaar ikke. Sfkriſten ſiger: enhver ſal bœre ſin ege Byrde. Det nytter ikke dig, at andre gjor, hvad de kan, naar du iffe gjor, hvad der er dig betroet. Guds Menighed er ikke faaledes indrettet, at den boriítager An- ſvaret fra hvert enkelt Menighedslem. De mange ſmaa, de utallige Hœnder maa vœære i Arbeide for Gud i hans Vingaard. Kom derfor og vœr med, alle, ſom Herren har kaldt, og ſom han kfalder idag. Du har jo faaet dit Pund; enten det er lidet eller \tort, vil Herren have ſin Rente deraf. Hver af os har ſin Del af det ſtore Anſvar, ſom Herren har lagt paa ſin Menighed, naar han ſiger: Guds Rige ſkal gives til et Folk, ſom bærer dets Frugter.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1906, Page 20
-
Search Result
-
20 Chriſtian Fr. Swartz. (Fortſættelſe.) Nogle Tuners Vei veſtenfor Tandſchaur ligger ved Kaweriflo-, den den ſtore By Tritſchinopoli med. 100,000 Jndbyggere. Den havde tidligére hort til Kongeriget Tandſchaur, men den muhamme- danſke Nabob af Arkot havde revet den til fig og gjort den til fin...
Show more20 Chriſtian Fr. Swartz. (Fortſættelſe.) Nogle Tuners Vei veſtenfor Tandſchaur ligger ved Kaweriflo-, den den ſtore By Tritſchinopoli med. 100,000 Jndbyggere. Den havde tidligére hort til Kongeriget Tandſchaur, men den muhamme- danſke Nabob af Arkot havde revet den til fig og gjort den til fin Hovedſtad. Byen hsrer til Hinduernes allerhelligſte Stœder i Sydindien. __ De Klipper, v2d hvis Fod Byen ligger, ſkal efter Sagnet vœre Brud- _ſtykfer af Gudebjerget Kailaſa hoit oppe i Norden, og ved et Under er de flyttet derhen, hvor- de nu findes. Sœrdeles hoit beromt er Tempelbyen Seringham, der ligger tæt ved Tritſchinopoli paa en D i Kaweriſloden, med ſine talrige Pagoder og ſine 15 kolosfale Port- taarne, ſom er overlœsſet med Billedvœrk. Dette Arneſted for Af- gudsdyrkelſen blev nu gjenned en Række af Aar - Centrum for RS Virkſomhed. J Byen var der en ſtœrk engelff Garniton da Englœnderne var allierede med Naboben af Arkot. Da Garniſonen bad om ftirkelig Betjening, blev dette Anledning til, at Schwartz aflagde den et Beſog i Folge med Misſfionær Klein i Vaaren 1762. Opholdet var egentlig kun beregnet paa nogle Dage, men imidlertid vokſte Arbeidet under deres Hœnder, ſaaat da Klein maatte reiſe hjem igjen, beſluttede Schwartz fig til at blive noget lœngere. “ Atter og atter maatte han derefter udſœtte fin Afreiſe; han fik mere og mere Jndtryk af, at her aabnede fig en vid Dor, og at han “iffe kunde opgive denne, vigtige Plads. Saaledes blev det forte Be- ſog til et langvarigt Ophold. Dette gjorde ogſaa en Forandring i Misfionœærens ydre Stilling nodvendig. Det gik ikke godt an, at han fſfulde arbeide ſom „Tfongelig danſk Misſionær“, ſom han hidtil havde været, naar han fom til at-virke blandt engelſfe Soldater og Borgere. Eſter lœngere Forhandlinger overlod det kongelige danſke Misſionskollegium ham til det engelſk „Selſkab til Fremme af kriſte- lig Kundſkab“, uden at han for den Sags Skyld loſles ſra Forbin- delſen med de andre Misſionœrer og med Halle. Hcín blev ogſaa an- ſat ſom Garniſonspreſt med en Lon af omkring 400 Dollars fra det oſtindiſke Kompani. Schwartz kaſtede ſig med fuld Kraft ind i Arbeidet, fom n11 aabnede ſig Has alle Kanter. Det forſte Lokale for Gudstjeneſte var
Show less
Pages