(127,221 - 127,240 of 131,024)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 222
-
Search Result
-
218 Mening i Nord Amerika traadte paa den afſkedigede Misfionærs Side. Der fulgte nu ſeks uhyggelige Stridsaar. Det dreiede fig _meget om Eiendomsretten til Kirke og Skole. . Begge Partier for= ſvarede ſine Rettigheder med ubsoielig Stivhed. Bitterheden blev ftor, og tilfidſt maatte Regjeringen ...
Show more218 Mening i Nord Amerika traadte paa den afſkedigede Misfionærs Side. Der fulgte nu ſeks uhyggelige Stridsaar. Det dreiede fig _meget om Eiendomsretten til Kirke og Skole. . Begge Partier for= ſvarede ſine Rettigheder med ubsoielig Stivhed. Bitterheden blev ftor, og tilfidſt maatte Regjeringen {ride ind. Da fattede Duncan den BVe-. flutning for anden Gang at gjore, hvad han havde voret engang i ſine yngre Aar, at ſoge et nyt Hjem for ſig og ſine kriſtne, denne Gang udenfor de engelſke Beſiddelſer. YF Waſhington fandt- han Jmsodekommenhed for ſine Planer. F det nœær tilgrænſende ameri- Tanffe Territorium, Alaſka, fandtes der en Plads, ſom lignede Hjem- met. Der grundlagde han for anden Gang en By i Urſkoven og kaldte den Ny-Metlakahtla. Denne nye Koloni udviklede ſig ligeſaa heldigt og velſignelſesrigt ſom den gamle, og med den Fordel, at der ingen var, ſom hindrede Forſgogets frie Udvikling. Kirke og Skole, For- retningsforetagender og Selvhjælp og Selvſtyre har blomſtret under Duncans Ledelſe i vort eget Land. / Heller ikffe fra Gammel Metlakahtla har Livet veget bort, Lidt efterhvert er Kriſen bleven overvundet. Med fornyet Styrke under Biſkop Ridley's forſigtige Ledelſe udbreder ogſaa denne Menighed Kriſtendommen i de tilſtodende Egne, ſaaat allerede. flere Datterſta- tioner blomſtrer frem. En Misfionsven fan derfor glœæde ſig over begge Byer og af begges Fremgang ſe, at ogſaa de vilde Jndianere er modtagelige for Evangeliets Fredsbudſkab, og at det ogſaa blandt dem aabenbarer ſin gjenfodende og omſfkabende Kraft, ſaa de blir nye Menneſker. nmertmua. Det ſynes nu ſom om denne blomſtrende Misſ\ion, hvorom der har været berettet i denne Beſkrivelſe, er bleven odelagt af vldebrand. Et Skib ankom for et Par Uger ſiden til Viktoria, Bri- tiff Columbia, der berettede, at det havde ſeilet forbi Matlakathla et lœngere Stykke tilhavs, og at det havde ſeet Misfionen ibrand og og- ſaa ſenere erfaret, at den var nedbrændt. Nœærmere Oplysninger fo- religger endnu ifkte. : Fra Pigeaſylet Pag: AugWburg,- Madagaskar. Da Flere har sonffet at vide mere om de Born, ſom de underholder : paa Aſylet, meddeler Soſter Caroline. Unhjem folgende om de Born, e Underholdere hun kjender til:
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 228
-
Search Result
-
Netop udkommet: Misſionstraktat No. 5. En aaben PladsforditBijerte. Et Misfſionsord —0ſ— E. Hove, asſiſterende Sekretær for Det Norſke Misſionsſeiſkab. Denne Traktat, ſom er optrykt af Luth. Board of Misſions ifolge Tilladelſe af Det Norſke M1sſionsſelſkab, er noget af det bedſte, ſom har vœæret...
Show moreNetop udkommet: Misſionstraktat No. 5. En aaben PladsforditBijerte. Et Misfſionsord —0ſ— E. Hove, asſiſterende Sekretær for Det Norſke Misſionsſeiſkab. Denne Traktat, ſom er optrykt af Luth. Board of Misſions ifolge Tilladelſe af Det Norſke M1sſionsſelſkab, er noget af det bedſte, ſom har vœæret ſkrevet paa Norfk til Vækkelſe af Jnteresfe for Misſionen. Jungen ſom læſer den, vil undgaa at fole den gode Virkning af det varme og in- derlige Hjertelag, hvormed den er jtrevet. _Traktaten ex udſtyret med et vakkert Billede af “Den gode Hyrde “ Den kan faaes hos Frikirkens Preſter for 5 Cts., eller beſtiLes hos: PROF. 6G, SVERDRUP, Augsburg Semi: ary, Minneapolis, Minn. Send 5 Cts i Encentſtamps med Beſtillingen. TE Jundhold: — Hedningemisſionen ved Frikirkens uarsmode. — William Dun- can og hans Station Metlakahtla blandt JFudianerne. — Fra Pigeaſylet paa Augsburg, Madagaskar. — Miefionsefſterretnmnger. — Et rorende Træk. — Ga- vefortegneliſe. „Gasſeren“‘, udgivet af „Lutheran Board of Misſfions“ i Madagaskar- misſionens Jnteresſe og redigeret af Prof. Georg Sverdrup, udkommer den “ 1fte og 3die Lordag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto ibe- regnet. Beſtillinger indſendes i BVladets Adresfe: Gasferen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. i GASSEREN, a periodical, devoted to the interest of. foreign missions especially in the island of Madagascar, published the 1st ard 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof, Georg Sverdrup, Editor, Prof J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. Alle Gaver til Frikirkens Hedningemisſion bedes ſendt til Prof. J. H. Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. Folkebladets Trykkerì, Minneapolis, Minu.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 227
-
Search Result
-
228 fra Anſvaret for Omkoſtningerne. Dette er de kriſtnes Byrde. At bære denne Byrde er en Pligt, E folger med at bekjende fig at vœre en Kriſti Efterfolger. Et rorende Træk. Et rorende Træk meddeles fra Daumark i disſe Dage. Den ſaakaldte litterære Gronlandsefspedition, hvis- meſt fremtrædende...
Show more228 fra Anſvaret for Omkoſtningerne. Dette er de kriſtnes Byrde. At bære denne Byrde er en Pligt, E folger med at bekjende fig at vœre en Kriſti Efterfolger. Et rorende Træk. Et rorende Træk meddeles fra Daumark i disſe Dage. Den ſaakaldte litterære Gronlandsefspedition, hvis- meſt fremtrædende Lemmer var Digteren Mylius Erikſen og Maleren Grev Moltke traf ved Ka p York en aldeles hedenſt Eſkimoſtamme. Uagtet Ekspediſionen intet havde med Religionen at ſtaffe, greb Stammens aandelige Nod Deltager- ne ſlig, at de nu har udſtedt et Opraab til den danſke. Kirke om ſtraks at ſende Evangeliet derop. Og ſom med en Aand er Tanken grebet, og de nodvendige Midler kommen ind i en Fart, Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for falgende Bidrag til Mada- - gastarmisſionen: A. L. Weum, Stoughton, Wis. ved L. L. Rutlin 50c. O. Gunderſon, Brotons Valley, Minn. $10. Halvt Konf. Offer i Grue Mgh., Buxton, N. D. ved O. J. Nettum $4.20. J. J. Anderſon, Freeborn, N. D. ved Paſt. O. Swenſon $5. John M. Fosmark, Marian, N D ved Paſt. J. O. Are- vik $4. Mrs. Eli Olſon, Northfield, Minn. $12. O. J. Melby, Silver Creek, Minn. $2. Mrs. Malene Arneſen, Duluth, Minn. 50c. Two Rivers Kvf., Hallock, Minn. ved Anton Norum $5. Trondhjems Mgh.s veſtre Kvf. ved' Ole Mathfon, Lonsdale, Minn. $19. N. N. ved Prof. Sverdrup $12. Tromss Mgh., Lake Lillian, Minn. ved Paſtor Chr. Moen $6.50. Nordlands Mgh.s Kvf., Paſtor Midthuns Kald ved John Granſtrom $40. Samlet ved Olaf Neſs, Minneapolis, Minn.: Olaf Neſs $1, Fredrik Kavli 50c, Ludvig Kavli 50c, Theodor Olfon 50c, Mr. Gunderſen 50c, Mrs. Tor- berg 50c, Miſs Thea Moſs 50c, Elias Danielſon $1, tilſ. $4. Til Pigeaſylet paa Madagaskar. M. O. Troſeth, Kenyon, Minn. $5. Offer ved en Skolefeſt i. Gethſemane Mgh., Deehr, N. D. ved Paſtor O. Stvenſon $6.22. Offer ved en Skolefeſt. i Binford, N. D. ved Paſtor O. Swenſon $10. Peter A. Torbord, Benſon, Minn. $5. Til Underhold af Lærere.. Dovre Kvof., Willmar, Minn. ved Paſtor C. C. Birkeland $36. R. D. Tegnander, Duluth, Minn. $10. I. H. Blegen, _Kasſerer for Lutheran Board of Misſions.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 224
-
Search Result
-
220“ Han vax bleven taalmodig. En japaneſiſk Pige ſagde til en Mi8- ſionær i Tokio: „Min Svoger pleiede at overſkſjænde mig, naar’ jeg forſov mig. om Morgenen; nu er han tatalmodig og lœrer mig at vœre omhyggelig og noiagtig.“. „Hvorfor er han nu taalmodig?“ - „Fordi nu er han en kriſten.“ Og...
Show more220“ Han vax bleven taalmodig. En japaneſiſk Pige ſagde til en Mi8- ſionær i Tokio: „Min Svoger pleiede at overſkſjænde mig, naar’ jeg forſov mig. om Morgenen; nu er han tatalmodig og lœrer mig at vœre omhyggelig og noiagtig.“. „Hvorfor er han nu taalmodig?“ - „Fordi nu er han en kriſten.“ Og Pigen tilfsiede: „Vort Hjem er ſaa meget penere nu, ſiden vi alle er kriſtne.“ En tolvaarsgammel Pige ſom Selvmorder. Y et Misſionshoſpi- tal i Kina havde man nylig et ſorgeligt Tilœælde af en liden Pige paa 12 Aar, ſom havde taget Opium forat dræbe ſig ſelv. Hun havde været ſolgt ſom Slavinde to Gange for for umoralſke Formaal; da hun blev ſolgt tredie Gang, blev hun fortvilet og tog Opium, ſaa hun dode. — Alligevel ſal det vœære OE at forſtyrre E Lykke med Evangeliet!! Kriſtendom i den japaneſiſkfe Arme. Dr. De Foreſt har ſkrevet Gang paa Gang om ſin. Forundring over at finde ſaa mange fint dannede kriſtne Officerer blandt de japaneſiſke Tropper i Manſchuriet. Y Yenkow var en japaneſiſk Oberſtloitnant med ham og talte til Sol- daterne, ſom træœtte efter haardt Arbeide dog ſamledes forat hore, idet det ſagde, at de foretraf at hore Prœdikenen fremfor at ſoge Fornsgiel- ſer andetſteds. Dette betyder ſterk Fremgang i Japan i Friſtelig Hen- ſeende, naar disfe Mœænd kommer hjem igjen fra Krigen. Fra Sumatra beretter det rhinſke Misſionsfelſkab om en Indhoſt- ning i Lobet af fidſte Aar ſom aldrig for. Antallet af dobte i Aarets Lob var 4,712 Hedninger og 186 Muhamedanere. Det hele Antal kriſtne er nu 61,764. F 801 Skoler underviſes 14,519 Guiter og | Piger. Disſe Bataker, blandt hvilke Selſkabet arbeider, er den ſamme Stamme, ſom i 1834 drœæœbte de amerikfanſke Misfionœrer Munſon og Lyman. Nu er 412 af disfe Bataker dygtige kriſtne Arbeidere, 27 af “dem ſom ordinerede Preſter. „Tal Herre, din Tjener horer.‘’ FJ den ſchweitſiſke Misſion i Lo- renſo Marques, portugiſiſk Afrika, forklarede en. Lærerinde for fine ſorte Elever Parablen om Kongen, ſom indbod Folk til den ſtore Nadvere. Da hun havde ſluttet, kom de af Gutterne, ſom længe ſyn- tes at have været nœr Guds Rige, og fortalte hende, at han oönfkede at folge Jeſus. Derefter kom en mindre Gut og ſagde det ſamme. „Har du i lœngere Tid merket, at Gud kaldte paa dig?“ ſpurgte Lœ- rerinden. „Nei,“ ſagde den lille Gut, „det var netop idag; men ſtraks jeg merkede, at han faldte mig, kom jeg.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 226
-
Search Result
-
222 Misſionens Nytte anerkjeudes. Baade den engelſke og hollandſke Regjering udtaler ſig i ſine offentlige Dokumenter om Misſionens _ Nytte. Den engelſke Regjering erklærer, at Misſionsarbeidet i Syd- Afrika fortjener at opmuntres, fordi det er beviſt, at de indfodte kriſt- nes Moral er betydelig...
Show more222 Misſionens Nytte anerkjeudes. Baade den engelſke og hollandſke Regjering udtaler ſig i ſine offentlige Dokumenter om Misſionens _ Nytte. Den engelſke Regjering erklærer, at Misſionsarbeidet i Syd- Afrika fortjener at opmuntres, fordi det er beviſt, at de indfodte kriſt- nes Moral er betydelig bedre end Hedningernes. Den hollandfſke Regzjering har forelagt Parlamentet en Rapport om de indfodte Ra- ers Tilſtand paa Borneo, Sumatra, Nias og andre Ser i det oſtin- diſke Arkipel. Denne Rapport erllærer, at medens Regjeringen har fundet det umuligt at udrydde forſkjellige umoralſke Skikke blandt de vilde Stammer, ſaaſom Menneſkeœderi, Slaveri, Hovedjagt, Udſv>æ- velſer, oſv., har Kriſtendommen afſkaffet disſe aſſkyelige Skikke over ſtore Landſtrækninger, og de Stammer, ſom har antaget Kriſtendom- men, gaar ſtadigt frem i forbedrede GORE i Karakter og i ma- terielt Velvœre. __ De ſtore Misonsſelſtaber har viſtnok overmaade ſtore Sidfegter, men iffedeſtomindre maa ogſaa de Élage over Underbalance. Eksem- pelvis nœvnes tre amerikanſfe Selffabers FSndtægter for Regnfkabs- aaret 1904—05: : Det amerikanſke Baptiſt Misſionsſelſkab. ............ $777,639.28 Den presbyterianſke Hedningemisfion (Nord)... .…... $1,184 ,778.00 Den presbyterianſke Hedningemisfion (Syd)... $226,284.25 Men uagtet: ſaa ſtore Jndtcægter er de endda for ſmaa. Det en- gelſfke firkelige Misfionsſelſkab (C. M. S.) havde i Aaret 1904—5 en Jndttæœgt af $1,643,582, men rapporterer ogſaa en Underbalance af $220,029, Londoner Selffabet (L. M. S\) rapporterer en Jndtœægt af $864,835 og en Underbalance af $129,843. Berlin Misſionsfſel- abet er omtrent 125,000 Dollars i Gjeld. Pariſer-Selſkabet er om- trent 380,000 Dollars tilagters. Disfe Underbalancer river ſig ikke fra nogen Nedgang i Misfionstnteresſe, men fra de uhyre Krav, ſom ſtilles til Misſionsſelſkaberne paa Grund af Arbeidets Fremgang. Det er let at ſige ſom til en Mand, der lever over Formue: Gjor Ud- gifterne mindre og ſœt Tœæring efter Næring! Men Hedningerne beder om Lœærexe; hvorledes kan nogen ſvare dem: Lig, fom F har - redet, vi maa pasſe paa vort Regnſkab, at det balancerer! Som Sekretœren for Pariſer-Selſkabet iger: „Misſion betyder Udſen- : delſe; hvad blir det af et Misſionsſelſkab, ſom flutter med at ud- ſende?“ / Sagen er den, at vi maa komme ihu, at ſom friſtne tilhorer vi et vokſende Legeme. Riget gaar frem, og kriſtne kan iffe flippe
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 233
-
Search Result
-
229 menighedens Misſion ſogte og fandt ſin forſte Arbeidsmark i Syd- afrika. JFkke uden Grund har Hottentotterne altid vœret anſet for et me- get lavt ſtaaende Folk. Deres religioſe Foreſtillinger var hoiſt ufuld- omne og faa. Et hoiere Vœſen, Tſui Goam, ſom havde ſkabt Him- mel og Jord og gav...
Show more229 menighedens Misſion ſogte og fandt ſin forſte Arbeidsmark i Syd- afrika. JFkke uden Grund har Hottentotterne altid vœret anſet for et me- get lavt ſtaaende Folk. Deres religioſe Foreſtillinger var hoiſt ufuld- omne og faa. Et hoiere Vœſen, Tſui Goam, ſom havde ſkabt Him- mel og Jord og gav Markerne Regn og Menneſkene Fode, kiendte de vel og holdt ogſaa nogle Bonner og foranſtaltede nogle Danſe til hans WÆre, men ligeſom Mad og Drikke var det eneſte, ſom de be- gjærede, ſaa var det ogſaa de eneſte Ting, ſom de henvendte fig til ſin Gud om. Til denne brune Befolkning raabie Landets nye Herrer, de hol- landſke Koloniſter, fnart i et alt. andet end priſeligt Forhold. FJ Be- gyndelſen ſynes der dog fra Hollændernes Side at have vœæret nogle gode Forſætter. Fa, man talte endog om Udbredelſe af Kriſtendom- men blandt Landets Born, men der var ingen til at virkeliggjore Tanken. Den brune Races Arbeid8kraft var det derhos altfor fri- ſtende at udnytte, og de hvide gjorde derfor helſt Brug af ſin Over- legenhed til at gjore de arme Hottentotter til Arbeidstrælle. Naar _ſaa de Jndfodte paa ſin Side kunde fylde fin Bug, kjendte de intet hgoiere Maal. De hollandſke Nybyggere jod dem ikke ned, ſom Spa- nierne gfjorde med Antillernes Karaiber, dertil havde de for god Brug for dem, men allerede det Navn, de gav dem, idet de ftaldte dem ſlet og ret for „Skabninger“ (Schepſels), viſte, at de anſaa dem for en anden Klasſe Mennefker, overfor hvilke man funde tillade ſig : hvadfomhelſt. Der var dog ogſaa i Kaplandet alvorlige kriſtne, ſom med Sorg ſaa paa, hvorledes Forholdene udvillede fig, og det var fra disſe, at der i 1737 fete Henvendelſe til Grev Zinzendorf med Bon om at ſende en Misſioneœr til Kaplandet. Saa ſendtes da Georg Schmidt, der landede i Kapſtaden den 9. Juli 1737 for at begynde ſit opof- rende Arbeide blandt Hottentotterne med det oſtindiſke Handelsſel- ſabs Tilladelſe. En ſtor Vanſkelighed voldte det ham at gjsore ſig “ forſtaaëlig for Hottentotterne. Dels maatte han tale til dem paa holland}, ſom de kunde have opſnappet nogle Smuler af, dels fik han ſelv Tag i nogle Ord og Vendinger af Hottentotternes Sprog, men for det meſte mäatte han benytte Tolk, en Hottentot ved Navn Afriko, ſom allerede i Kapſtaden havde }luttet fig til ham. Men trods ált dette ſankede der fig en liden Skare om ham og blev ham tro. De forſtod, at den fremmede havde dem kjær, og dette var for
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 232
-
Search Result
-
228 derhjemme i de dodes Opſtandelſe? Naar Lobet er vendt og Striden udkjœmpet og Seieren evig vundet, hvor ſtor og herlig fal iffe da din uforkrænkelige Glæde vœre? Glædens og Ærens uforvisne- lige Krans fffal \mykke de tro Arbeideres Hoved; evig Glœde ſkal de naa, og Sorg og Suk ſkal fly. Det er...
Show more228 derhjemme i de dodes Opſtandelſe? Naar Lobet er vendt og Striden udkjœmpet og Seieren evig vundet, hvor ſtor og herlig fal iffe da din uforkrænkelige Glæde vœre? Glædens og Ærens uforvisne- lige Krans fffal \mykke de tro Arbeideres Hoved; evig Glœde ſkal de naa, og Sorg og Suk ſkal fly. Det er den gode Del, fom ikke ffal tages fra dem, f óm har hen- givet fig ganſke til Herren og hans Kjœærlighed og har tjent ham tro med de Gaver, ſom han ſelv gav dem. Er derfor Arbeidet ogſaa for Hedningemisſionen tungt ſaa mangen Gang, hold kun ud og ſe frimodigt hen til Belonningen; thi Herren har opbevaret den ſiffert 0g umiſteligt for dem, ſom ham elfte. Fra Brodemenighedens Misſion i Sydafrika. Af Sognepreſt E. Sverdrup (Renneſs, Norge) i Nord. Misſf. Tids- : rift 1904. 1. Begyndelſen i Gnadenthal.*) Brodremenighedens Misſfion i Sydafrika er en af de œldſte evan- geliſke Misſioner, og dens Grundlœæggelſe og videre Hiſtorie er rig paa Vidnesbyrd om, hvad Gud3 Aand og Naade fan giore ud af et mangen Gang daarligt Stof. Dens fsorſte Begyndelſe knytter fig til Georg Schmidts Navn. Han var Sydafrikas forſte Misſionœær i hin Tid, da Kaplandet endnu ifke var nogen Koloni, men da det hollandſke, oſtindiſke Kompagni havde gjort ſig til Herrer over Landet for der at have en Station paa Veien til Fndien. Og dog var det allerede dengang, omkring 1730, en broget og blandet Befolkning, ſom var ſpredt over Kaplan- det, hollandſke, tyſke og engelſke Jndvandrere, franſke Hugenotter, ſom her havde ſogt et Tilflugtsſted, Negere og Malagere, og endelig de to Stammer, ſom dannede den oprindelige Befolkning, de vilde. roverſke, omvankende Buſkmœnd og de godmodige, fredelige Hotten- totter, olivenbrune af Farve, ſmaa, magre og ſtygge med rynkede An- figter, flad Stumpneœæſe, tykke Læber og kruſede Haar. Disſe er det dog netop, ſom interesferer os, da det var blandt disſe, at Brodre- *) Dette Navn er nedenfor i Artikelen gjengivet med „Naadendal“.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 229
-
Search Result
-
No. 15 Minneapolis, Minn, 5te Auguſt 1905. | dte Aarg. Diſciplenes. Stilling. Og Jeſus lod Folket ſœtte ſig ned paa Jorden, og han tog de ſyv Brod og Fiſkene, takkede, brod dem og gav ſine Diſciple dem, men Diſciplene Folket. Matth. 15, 85. 36. Den, ſom vil tœnke lidt over Fortællingerne om...
Show moreNo. 15 Minneapolis, Minn, 5te Auguſt 1905. | dte Aarg. Diſciplenes. Stilling. Og Jeſus lod Folket ſœtte ſig ned paa Jorden, og han tog de ſyv Brod og Fiſkene, takkede, brod dem og gav ſine Diſciple dem, men Diſciplene Folket. Matth. 15, 85. 36. Den, ſom vil tœnke lidt over Fortællingerne om Beſpisningerne, vil deraf kunne lœære meget baade om Feſus og hans Maade at arbeide paa og om hans E Kald, a og Opgave i Ver- den. Her al fun tales lidt om Diſciplenes Plads ved de uiderfulde Beſpisninger. Thi de er vore Forbilleder; de fremſtiller de troendes Opgave i Forbindebſe med Guds Riges Udbredelſe i Verden. Naar Jeſus vilde paa underfuld Vis beſpiſe de ſtore Mængder af Folk, ſom kom efter ham ud i SDrkenen, valgte han at tage det lille, ſom Diſciplene havde af Mad, og ved guddommelig Velſig- ’nelſe at mangfoldiggjore det, ſaa det kunde blive nok til at mætte de mange Munde. Og han brugte ogſaa Diſciplene til at dele ud til Folket, hvad han ſelv havde velſignet og brudt, ſaa de ikke fulde vœære ledige Tilſkluere men virkſomme Deltagere. Og endelig ſor- gede han for, at Diſciplene intet tabte, hverken ved at give eller arbeide; thi naar Folket havde ſpiſt og var blevet mæt ved Diſciple= nes Gave og Arbeide, ſaa var der mere tilovers, end for Udde- lingen begyndte. : Disfe tre Trœk viſer os Diſciplenes Plads i den guddommelige Husholdning. Jeſus kunde jo have mættet Folket uden Diſciplenes Deltagelſe, om det havde været bare derom at gjore, at faa Hungeren ſtillet hos en Sfare Tilhgrere. Men det var -FJeſu Henſigt at viſe ſine troende til alle Tider, hvad deres Stilling ffal vœære, at de ſal være hans villige og lydige Tjenere i Rigets Arbeide. Vi ſer da her, hvad Feſus krœver af os. Det vi har, er ikke
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 235
-
Search Result
-
291. derved var der gjennem Jntolerancens Mure ffudt en Breſche, hvori- gjennem Misſfionen kunde træœnge frem. Samtidig med disſe nye aandelige Rgorelſer kom i 1791 Foh. Friedr. Reichel, en af Brodre-= menighedens Ledere, paa Reiſe fra Indien til at opholde ſig en Tid i Kapſtaden. Han govede her...
Show more291. derved var der gjennem Jntolerancens Mure ffudt en Breſche, hvori- gjennem Misſfionen kunde træœnge frem. Samtidig med disſe nye aandelige Rgorelſer kom i 1791 Foh. Friedr. Reichel, en af Brodre-= menighedens Ledere, paa Reiſe fra Indien til at opholde ſig en Tid i Kapſtaden. Han govede her en ſſttærk JFndflydelſe inden de troende __Kredſe og lagde dem ſœrlig Pligten til at virke for Misfionens Sag. . paa Hjerte. Fra nu af begyndte i Kaplandet et Omſlag i Tœæœnke= maaden.- overfor de indfodte, og dette gjorde ogſaa ſin Virkning è Holland. Saa fete da det utrolige, at da Brodremenigheden i- 1791 hen- “ vendte ſig til det oſtindiſke Handelsſelſkab for at faa Tilladelſe til at gjenoptage Misſfionsarbeidet i Sydafrika, blev Tilladelſen givet, viſtnok med mange Betingelſer og Jndſkrœnkninger, men givet blev den dog, og allerede i November 1792 landede de 38 Misſfionœrer, ſom ffulde fortſœtte Schmidts Vœrk. Hollæœnderen Mar3veld og Ty- ferne Schwinn og Kühnell i Kapſtaden. Af de kriſtelige Venner blev de modtagne med Varme og Hzertelighed, men at de hollandſke Bonder nsodig ſaa dem, kunde ikke vœre dem ufklart. - Juledag 1792 kom de tre Misſfionærer til Bavianskloof. Her fandt de Levninger efter Schmidts Hus og Have, men mere glædede det dem at finde den gamle Magdalene eller Lena, ſom Schmidt havde dobt. Hvad hun engang havde lært, var viſtnok nu glemt, men da hun atter fik hore om den kforsfæſtede Frelſer, vaagnede de gamle Erindringer paany, og da Misſtonœærerne lovede, at hun nu ffulde faa Undervisnting igjen, foldede hun fine Hœnder med Tak til Gud. De andre Hottentectter i Bavianskloof, der Begyndelſen havde vœret: ffy og tilbageholdne, viſte ſnart en Jver efter at lære, ſom overtraf alle Forventninger. Snart kunde intet, hverken den lavtliggende Liſt eller den raa Magt, hvormed de hollandſke Boerer ſogte at holde dem tilbage, hindre dem fra at ſoge til „Skolen“. Sceœrlig yndede de Sang, og fra de ſmaa Hytter tonede om ikke ret længe toſtemmige Sange, ſungne af Barneroſter. Ved Bgorneſkolen herſkede ſtreng Tugt, og for at virke paa Bornénes Hjerteliv holdtes ſœrlige Borne-= _ gudstjeneſter. Merkeligſt var dog de voksnes Forhold til Ordet, ſom forkyndtes dem. - Hver Aften for Solnedgang holdtes Gudstjeneſte med Bibel=- læsning, Formaning og Sang, ſnart ogſaa regelmœæsſige Prœæœdikener- om Spondagene. Under disfe herſkede altid dyb Stilhed og Opmeærk-=- ſomhed, ſelv efter at Nyhedens JFnteresfe var forbi, og Tilhorernes.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 231
-
Search Result
-
287 Diſciplene maatte jo tage Brodet igjen fra Jeſu Haand og ſaa — ſœætte ſig til at ſpiſe? Aa nei, bære Brodet omkring til Folket. En ſalig Tjeneſte, ſom ſikkerlig bragte Diſciplene mangt taknent- meligt Ord og Blik. Det er ikke liden Glæde at faa mœætte den hungrige. i Og Jeſus vil, at hans...
Show more287 Diſciplene maatte jo tage Brodet igjen fra Jeſu Haand og ſaa — ſœætte ſig til at ſpiſe? Aa nei, bære Brodet omkring til Folket. En ſalig Tjeneſte, ſom ſikkerlig bragte Diſciplene mangt taknent- meligt Ord og Blik. Det er ikke liden Glæde at faa mœætte den hungrige. i Og Jeſus vil, at hans troende ogſaa nu ſkal have dette Arbeide. og denne Glæde. Bring Evangeliet ud til alle Folk! Og hvor: det modtages i Tro, der ſkal det mætte den hungrige Sjæl; og de, ſom har været Redſkaber i Herrens Haand til at frelſe Sjœle fra Doden, de fal glœde ſig med uforkrænkelig Glæœde over det Hverv, ſom var dem betroet. Saadan er Feſu Husholdning; ſaadan Plads giver han ſine tro- ende; ſaadan er Menighedens Opgave; thi den er jo det Jeſu Le- geme, gjennem hvilket han arbeidex paa Forden forat udbrede Riget med Retfœrdighed, Fred og Glæde blandt Menneſkenes Bsorn. Ven, er du med i Jeſu Arbeide. Tæœnk ikke, at du kan være et ſandt, friſkt og levende Lem paa Jeſu Legeme, uden at du maa vœre med og udfore det Arbeide, ſom han har hernede blandt os! Men dette Arbeide er jo intet andet end Sjœælenes Frelſe eller Guds Riges Fremme og Udbredelſe. : Og tœnk da paa dem, ſom er nær, og paa dem, ſom er langt borte! De fal alle mœttes med Himmelbrodet; de ſal alle kvœges med Livets Vand. Der er ingen, ſom er udelutfet fra Naaden, uden den, ſom udelukker ſig ſelv. Bœr derfor Budſkabet om Jeſus til alle; det er iffe din Sag, om nogle iffe tager imod ham ſom Frelſer og Konge. Dette er Tjeneſten, ſom ‘Jeſus forlanger of fin Menighed her- nede. Og han fal ife lade det mangle paa Lonnen. Det ſamme Evangelium, fom giver Arbeide, giver ogſaa Hvile og Glæœde og Salighed og Herlighed, bare vi „er tro indtil Doden.“ Hold ud i Tjeneſten og Arbeidet, og Hvilen og Glœden er ſikre til at komme. Vi har allerede nœvnt den Glæde, ſom tilfalder den, fjom mœætter en hungrig Sjœæl og vedertvæger en torſtende med Livets _Vand. Der er uſigelig Glæœde i Guds Menighed over en Synder, ſom omvender ſig, over en Sjœl, ſom frelſes fra Doden. Og det er iffe alt. Daglig har du allerede nu din Hvile i Ordet; daglig har du Glæde i Herren; daglig fores du af Herrens Aand til Hvilens “Vande og gronne._ Græ8gange. Men er der allerede hernede i Ud- lœndigheden ſaa- ſtor Belsnning for Troſkaben, hvad. vil der vœære
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 237
-
Search Result
-
933 Lydighed og Underkaſtelſe og forlangte, at ethvert ſtjaalent Stykke uopholdelig ſfffulde gives tilbage. Fra denne Side kunde Boererne altſaa ikke angribe Misſionœærerne og gjorde det i Virkeligheden heller ife. Den Hovedanklage, ſom Boererne reiſte mod Brodrene, og hvis Berettigelſe ogſaa...
Show more933 Lydighed og Underkaſtelſe og forlangte, at ethvert ſtjaalent Stykke uopholdelig ſfffulde gives tilbage. Fra denne Side kunde Boererne altſaa ikke angribe Misſionœærerne og gjorde det i Virkeligheden heller ife. Den Hovedanklage, ſom Boererne reiſte mod Brodrene, og hvis Berettigelſe ogſaa tildels ſtottedes i de regierende Kredſe, var fol- gende: „JF underviſer Hottentotterne og gjor dem derved delagtige i eders Dannelſe og vœkker dem til Eftertanke. Som Folge heraf vokſer de os over Hovedet og bliver ikke længere fgielige Redfkaber for vort Arbeide.“ Dette ſagdes aabent og uden Sky, og det lagdes ſaaledes Élart for Dagen, at man ved Landets Koloniſering intet Die havde for de indfsodtes Vel. Men hertil kom ogſaa noget andet. Hot- tentotterne var iffe kun Arbeidsredffaber for deres Herrer, men deres Koner og Piger maatte ogſaa ſtaa deres kiodelige Lyſter til Tjeneſte. Dette gjaldt, for Misſionœærerne kom til Landet, ſom noget ſelv- folgeligt. Men nu, da hos de brune Folk Samvittigheden var vakt, vœgrede Kvinderne ſig paa det beſtemteſte for at vœre Laſtens Red- faber, og Mœndene beſkyttede ſine KFoner og Dotre. Dette vaklte hos Boererne igjen det vildeſte Had. : __(Fortſættes). Blandt de japaneſiſke Soldater. Af Paſt. -P. Richter. (Fra Tyſtk). Da det for halvandet Aar ſiden telegraferedes over den hele Verden, at Krig var udbrudt mellem Rusland og Japan, reiſte det Spsorgsmaal ſig med Alvor og Bekymring blandt evangeliſke Mis- fion8venner og Misſionsarbeidere: Hvilken Fndflydelſe vil den nye Krig ove paa vor Virkſomhed, vil ikke nye Hindringer og Tab, og kanſfe Ldelœæggaelſer blire Folgen? Den japaneſiſke Patriotisme ſteg til Kogepunktet; var det ilfe at befrygte, at den flog om til et Had til alle fremmede uden Forſkjel, og at den vilde bryde ud i Voldshandlinger mod de fremmede i Landet og da ogſaa mod Mis- ſionœrerne? Men fe, hvor hgsit end den nationale Begeiſtring3 Bgolger gik, intet af det, man frygtede, blev til Virkelighed. Reagje- ringen gjorde alt, hvad den formaaede, forat oplyſe baade gamle og unge om, at Krigen ikke fortes mod de enfelte fremmede Per- joner, men mod det rusſiſke Rige, og den advarede eftertrykkeligt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 234
-
Search Result
-
230 dem noget fuldſtændig nyt. Alle hvide, ſom for var komne dem nœær, havde anſet dem ſom Dyr, foragtet dem paa det dybeſte og kun ſogt at drage Nytte af dem. Her mpodte de den forſte, ſom iffe ſogte ſit eget, men deres bedfte. Forholdene drev imidlertid Schmidt læœngere ind i Landet og ſaaledes...
Show more230 dem noget fuldſtændig nyt. Alle hvide, ſom for var komne dem nœær, havde anſet dem ſom Dyr, foragtet dem paa det dybeſte og kun ſogt at drage Nytte af dem. Her mpodte de den forſte, ſom iffe ſogte ſit eget, men deres bedfte. Forholdene drev imidlertid Schmidt læœngere ind i Landet og ſaaledes kom han da til at flaa ſig ned i Bavianskloof, det ſenere ſaa bekjendte Naadendal, Hvor han byggede ſig en Hytte og anlagde en Have. Ser lærte han de Hottentotter, ſom }luttede ſig til ham, at dyrke Jorden, grave og plante. Tallet paa hans indfodte Venner vokſede, ſaa han daglig underviſte 30—50 i Guds Ord og her hs- ſtede han ogſaa de forſte aandelige Frugter, og Venner fra Kapſtaden, ſom leilighede8vis beſggte Schmidt, undrede ſig over den Foran- dring, ſom var foregaact med de Hottentotter, der var han3 Elever. FJ 1742 dobte han de forſte 5, deriblandt ogſaa en ung Piae, Magdalene, ſom ſenere vil blive nœvnt. Men netop denne Daabshandling ffulde komme til at reiſe en Uvilliens Storm mod den unge Misfſion. De hollande Fndvan- drere funde iffe taale, at Hottentotterne ſom Lemmer af den friſtne Kirke fŒulde blive dem lige, og de reformerte geiſtlige i Kolonien proteſterede mod den foretagne Daab ſom uretmæsfig. Skjont de af Schmidt dobte ved en Prove, ſom de ſamme geiſtlige holdt over dem, viſte ſig at eie ikfe fun Kundffaber, men ogſaa Troesglœæde, ſom maatte forbauſe, vedbley dog Schmidt og hans Arbeide at vœære __ Gjenſtand for ſaadanne Forhaaneïſer og Bagvaſkelſer, at han fandt “det retteſt at reiſe hjem til Holland for at forklare og ſtyrke fin Stil- ling. Vaaren 1744 forlod han Kapſtaden, og det fsorſte Aſſnit af Brodremenighedens Misfion blandt Hottentotterne er dermed til- ende. HSjemme i Holland ſtillede nemlig Direktionen for det oſtindi- ſke Handelsſelſkab ſig ganſke imod en Menighedsdannelſe blandt Hot- tentotterne, og for Schmidt blev det ſaaledes umuligt at fortſœætte ſit Arbeide. | ' Forſt omkring et halvt Aarhundrede ſenere \ulde det afbrudte Arbeide blandt Sydafrikas indfodte komme til at blive gjenoptaget: JF det ydre ſaa fremdeles alt i Kaplandet ud ſom for. Det oſtindiſke Handels8ſelſkab var fremdeles Herre i Landet, og fremdeles modſatte disfſe Magthovere ſig evangeliſk Liv og Misſionsarbeide. Men den hollandſff-reformerte Kirke med fin Utaalſomhed raadede dog iffe lœngere helt alene. En [luther Menighed havde i Kapſiaden gjen- nem mange Vanfkeligheder kiœmpet fig frem til Selvſtændighed, og
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 239
-
Search Result
-
2395 - Misſionœærerne folte det altſaa ſom ſin nœærmeſtliggende For- pligtelſe at tage fig af disſe Menighedslemmer, ſom var gaaet i Krigen. De anſogte derfor Regjeringen om, at en kriſten Prœæ- dikant maatte faa ledſage enhver uddragende Diviſion, ligefom- der jo ſendtes med ſchintoiſke og...
Show more2395 - Misſionœærerne folte det altſaa ſom ſin nœærmeſtliggende For- pligtelſe at tage fig af disſe Menighedslemmer, ſom var gaaet i Krigen. De anſogte derfor Regjeringen om, at en kriſten Prœæ- dikant maatte faa ledſage enhver uddragende Diviſion, ligefom- der jo ſendtes med ſchintoiſke og buddhiſtiſke Preſter. Det lyedes dem efter nogen hemmelig Modſtand at faa Anſogningen indvilget, og ſom Folge deraf begav baade- indfodte japaneſiſfe Præœdikanter og nogle udenlandſke Misfionœrer ſig paa Krigsfuepladſen. De fik Ar- beide nof. De blodige Slag ved Liaojang, Port Arthur, Mukden etc., ſorgede altfor vel derfor. Hvormeget var der ilfe at gjére med at pleie, lindre, troſte blandt de mange Tuſinder af doende og- ſaa- rede! En eneſtaaende men velſignelſesrig Virkſomhed udfolder den ja- paneſiſke „Kriſtelige Ynlingeforening“ paa Krigs}kuepladſen. Den er draget ud, ruſtet med ſtore Telte. F disſe holdes der, naar og hvor det lader ſig gjore, Moder for Soldaterne, i hvilke der prœædi- kes for dem. Disſe Telte er ogſaa udſtyret med alle mulige Slags nyttige og underholdende Gienſtande. Der er Boger, Blade, Tids- Ærifter, Skrivepapir, Konvoluter, Brevkort, Penne, Blæœk, Spil, ſmaa Muſikinſtrumenter, Bibler, Traktater, Sangboger, Vaſkefade, Scœbe, Sakſer, Naale, Traad og tuſinde andre Smaaſager, ſom Sol- daterne træœnger ſaa vel i Felten. De Befalende har ſaa godt for- ſtaaet, hvor nyttigt alt dette er, at de med Glœæœde har givet al mulig Stgstte til dette Arbeide. Og hvor flittigt har ikke Soldaterne gjort Brug deraf! F deres Fritid ſer man dem ſidde tætpalket omfring det runde Bord, beſ’œftigede med at ffrive Breve og Brevkort til de - fœære i HSjemmet; andre, ſom ilke har fundet Plads ved Bordet, ligger paa Knæ og ſkriver paa Bœnkene. Gode Trafktater gribes med Begjœrlighed, Aviſer lluges med Jver. - Ogſaa de religioſe For- ſamlinger glœder ſig over ſtor Tilſtromning. Jfkke ſjelden kan Prœæ- difanten tale til 100, 150 og 200 Soldater. Mange af dem har aldrig for hort Evangeliet. F Regelen lytter alle med ſpœndt Op- mœærkſomhed; Stillingen er jo alvorlig nok, og man er ikke oplagt til Chas. | Mcn ikke bare ude i Felten er Kriſtendommens Talsmœænd paa __ fin Poſt; ogſaa- hjemme ti Japan er man i kraftigt Arbeide. Mange Anledninger frembyder ſig der. Misfionœrerne ſoger og finder Ad- gang til Kaſernerne og kan der tale et godt Ord til Afſked til de udmarſcherende Regimenter. Der uddeles nye Teſtamenter og en-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 236
-
Search Result
-
232 „Tal vokſede ſtadig, ſaa der i det andet Aar var en faſt Tilhörerſkare ¿paa ca. 200 Perſoner. Under Gudstjeneſten mærkedes ofte ſtœærf Be- -vœgelſe blandt Tilhorerne, — en Beveægelſe, der ikke kun var cn Rso- ‘relſe af Folelſerne, men hvorved det oftere ſete, at det hele indre “Mennefſke blev...
Show more232 „Tal vokſede ſtadig, ſaa der i det andet Aar var en faſt Tilhörerſkare ¿paa ca. 200 Perſoner. Under Gudstjeneſten mærkedes ofte ſtœærf Be- -vœgelſe blandt Tilhorerne, — en Beveægelſe, der ikke kun var cn Rso- ‘relſe af Folelſerne, men hvorved det oftere ſete, at det hele indre “Mennefſke blev grebet, ſaa en dyb Synds8erkjendelſe og alvorlig Bod “blev Ordets Frugt. Af mange blev Naaden ogſaa grebet med ſtor “Glæde, og Livet fornyedes fra Grunden af, ſaa Ærlighed, Sam- ‘vittighedsfuldhed og Sanddruhed traadte i Stedet for Letſindighed og Raahed. Men netop dette vakte Boerernes Forbitrelſe, at Ko- nerne og Pigerne ikke mere gav fig hen til Syndens Ljeneſte, og at Meœndene traadte i Skranken for Ret og Retfœrdighed. Sngenſinde i Misſfionens, i alle Fald ikke Brodremenighedens Misfions Hiſtorie finder vi ſtraks ved den forſte Begyndelſe en ſaa begjærlig Tilegnelſe af Ordet ſom her blandt Hottentotterne. En Forklaring af denne mœærkelige Kjendsgjerning finder vi blandt andet deri, at Hottentotterne var et ſaadant fattigt, ydmyget, nedtrampet Folk, ſom fortvilede over ſin egen Tilvœrelſe. JF Misſfionærerne jaa de for forſte Gang fremmede Menneſker, der kom dem imsde fom Venner og havde dem kjær. Men Hovedſagen var dog, at disſe Hjer- ter, ſom hidtil kun havde modt Kulde, opvarmedes af den Guds Kjœr- lighed, ſom blev dem budt. Her gjaldt det i Sandhed, at Evangeliet blev forkyndt for fattige. Med at dobe gik dog Misſionœrerne meget forſigurig frem. Forſt i Juli 1798 fandt de forſte Daabs8handlinger Sted, og ved Slutningen af 1794 var endnu iffe mere end 9 dobte. - Overfor de dobte gopvede Misſionœærerne ſtreng Kirketugt, uden at dette var til Hinder for en barnlig Tillid og en i Sandhed rorende Aabenhed og Fortrolighed fra de unge kriſtnes Side overfor ſine Lærere. Medens Guds Velſignelſe ſaaledes ſynlig hvilede over det lille Nybygge, begyndte Skyer at træœkte op fra Menneſkenes Side. Vi har ſeet, hvorledes Misſionœrerne i Bavianskloof var omgivne af’ de Hollandſke Boerer, ſom med Magt og Liſt udnyttede Hottentotternes billige Arbeidskraft paa ſine Gaarde, og det var at frygte, at det ſfjulte Fiendſkab, ſom Boererne nœærede til Misſionærerne, for eller ſenere vilde bryde ud i lys Lue. Boerérne mente da ogſaa fra ſin Side at have gyldige Grunde for fin Uvilje mod Misfions8arbeidet. Grund til nogen virfelig Anklage gav Misſfionœærerne viſtnok ikke. De tog heller aldrig Hottentotterne i Forſvar, hvor disſe havde for- brudt ſig mod ſine Pliater eller fine Arbeidsgivere, kræœvede ſtreng
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 241
-
Search Result
-
237 ſom melder om en velſignelſesrig Virkſomhed paa Lazaretterne. Eksempelvis kan anfsores folgende fra Misſionœr Loomis, det ame- rifanſke Bibelſelſkabs Agenk: „Sidſte September beſogte vi Hovedlazarettet i Tokio. Da jeg tidligere fun havde fundet faa Soldater gunſtige for Kriſtendommen, var det...
Show more237 ſom melder om en velſignelſesrig Virkſomhed paa Lazaretterne. Eksempelvis kan anfsores folgende fra Misſionœr Loomis, det ame- rifanſke Bibelſelſkabs Agenk: „Sidſte September beſogte vi Hovedlazarettet i Tokio. Da jeg tidligere fun havde fundet faa Soldater gunſtige for Kriſtendommen, var det os forſt vigtigt at overvinde deres Fordom og viſe dem, at vi var deres Venner, og at ogſaa for dem var Kriſtendommen det ene fornodne og den bedſte Del. Vi begyndte med et muſikalfk Program, og dette beredte os et hjerteligt Velkommen. . Dereſter “ frembsod vi Skriſter og Traktater til alle, og ingen afſlog dem. Men da vi ikke onffede at paanode nogen vore Gaver, men kun at give dem til ſaadanne, ſom virkelig onſkede dem, bad vi disfe om: at loſte Haanden iveiret. Nœæſten alle loftede Haanden op, og i man- ges Line kunde man læſe deres glade Iver. Ved nærmere Un- . derſogelſe fandt vi ud, at de, ſom ilfe havde loftet Haanden, var Hindret ved ſine Saar. Vi beſogte 12 Sale og uddelte Skriſter til 400 ſaarede. Den nœæſte Dag beſogte vi et af de \torſte Lazaretter, hvor der laa 3,000 ſaarede og ſyge. Den ſtyrende Læge var meget elffvcœrdig og glædede fig over at ſe 98. Der blev ſtraks givet Order til at ſammenkalde alle Officererne. Det var et gribende Syn at ſe dem kfomme haltende. En haardt ſaaret blev baaret ind af ſin Pleierſke. Da han horte Muſiken, vilde han ikke være borte. Der- paa takfede en af Officererne paa ſine Kameraters Vegne for Beſs- get, og derefter gif vi fra Sal til Sal. Muſiken lod paanyt og fremkaldte en almindelig Opmærkſomhed. Med ſynlig og levende VFnteresſe horte alle paa vort Vidnesbyrd, og Underretningen om, at vi vilde uddele Skriſter, blev gjentagne Gange hilſet med det japa- neſiſke Bifaldsraab og Haandklap. Lederen for den medicinſke Af- deling i Tokio har. ſenere meddelt mig, at Folkene glæder ſig over ſaadanne Beſog, og de Overordnede bifalder dem. Saa ofte jom der ſenere er kommet fáarede_ fra Fronten, faar jeg Bud om at gjen- optage min Virkſomhed. Direktoren for et af Lazaretterne har anmodet mig om at give mine Beſog og mine Taler en afgjort kri- ſtelig Karakter.“ Uden Undtagelſe ſtemmer andre Misfionœrers Beretninger om Beſog paa Lazaretterne overens med Loomis's deri, at der overalt er en ſtor Villighed til at hore Evangeliet. En og anden tror at funne berette endnu mere, mulig at mange har taget afgjort Stand- punkt for Kriſtendommen, og at andre er rede til ‘at tage dette
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 244
-
Search Result
-
240 Fra Redaktiouen. J dette No. af „Gasſeren“ begynder Trykningen af et lœngere Stykke om Brodremenighedens Misſion i Sydafrika, ſom ſœærſkilt anbefales til Lœæſerues Opmeærfkſomhed. Det viſer, under hvilke vanſkelige Omſtændigheder andre Misſioner arbeider, og hvor ſtore Reſultater der...
Show more240 Fra Redaktiouen. J dette No. af „Gasſeren“ begynder Trykningen af et lœngere Stykke om Brodremenighedens Misſion i Sydafrika, ſom ſœærſkilt anbefales til Lœæſerues Opmeærfkſomhed. Det viſer, under hvilke vanſkelige Omſtændigheder andre Misſioner arbeider, og hvor ſtore Reſultater der alligevel ES ved Guds Velſignelſe. Saadant tjener til Troens Styrkelſe. | } To Kvindeforeninger gar ydet Bidrag til il Sycmäſtine for Pigeaſylet paa Augs- burg, og den ene af dem har tillige lovet at, om der ikke er ſendt nok, vil den __ſfaffe det manglende. — Lad nu ‘nogen tœæntke paa at ffaffe Alterſæt til Dr. Dyrnes‘s nye Kirke, Gavefortegnelſe. — AAA „H. À. O.“, Edinburg, N. D., $15. En Vennekreds i Nordlands Mgh. ved Ji B. Fohnſon, $9, Kongsvinger Maghs. E -ved Mrs. Anton Weltzin, Don- nelly, Minn., $35. Til Barnehjemmet paa Madagas kar. Spondagsffolen i Calumet, Mich., ved Hans Larſon $6. Ved Paſt. O. E. e Aſtoria, Ore.: R. Hofſtad $1; N. Lamoure Mghs. Kvdf. ved Paſt. S. Strand, Ft. Ranſom, N. Dak. (til Symaſkine)- $30. En Del af Over- Fudet paa en 4de Juli Feſt i Gooſe River, ved -Amund Sſtmo, Northwood, N. Dak.. $5, Kolleft i St. LE Mah., Milkbank, S. D., ved Paſt. Lud- vig Pederſen $5.90. ' “IJ. H. Blegen, Kasſerer for as Board of Misſions. Judhold: —. Diſciplenes Stilling. — Fra Brodremenighedens Misſion i Syd- afrika. — Blandt de japaneſiſke Soldater. — Fra vore Misſionærer. — Fra Re- d ftionen. — Gavefortegnelſe. : - GASSEREN, a periodical, devoted to thé interest of foreign missions especially in the island of Madagascar, published the 1st and 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof. Georg Sverdrup, Editor, Prof. J. H. Blegéù, Manager. Subscription price 5o cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn, : Alle Gaver til Frikirkens Sbuingeniöfion bedes ſendt til Prof. J. H. Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. | Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter Folkebladets Trykkerì, Minneapolis, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 246
-
Search Result
-
242 at Jeſus burde have gjort ganſke andre Tegn end de, han ‘gjorde, derſcm hán vildé have Menneſkenes Tro. og Lydighed. Dg endnu den Dag. idag er der Folk i Tuſindtal, ja-i Millioner; ſom er langt mere R i „Himinelens Sfkiffelſe“. og hvad Veir ‘det fal blive, end'i ;,Tidernes Tëgn“ “og...
Show more242 at Jeſus burde have gjort ganſke andre Tegn end de, han ‘gjorde, derſcm hán vildé have Menneſkenes Tro. og Lydighed. Dg endnu den Dag. idag er der Folk i Tuſindtal, ja-i Millioner; ſom er langt mere R i „Himinelens Sfkiffelſe“. og hvad Veir ‘det fal blive, end'i ;,Tidernes Tëgn“ “og Sporg8maalet -om, hvad der ‘er Li- vets Sandhed og dets alvorsfulde Krav. __ Ja, Veir og Vind, hvor. er iffe det et interesfant Thema for. Samtale! Og iſandhed, vi vil ikke laſte deim, ſôm i gudfrygtig Tak-"" nemlighed agter paa Guds gode Gaver i Naturens Rige og med Flid nytter de Anledninger, ſom Herren giver til Arbeide i de time- lige Ting. Men hvad Jeſus laſter, er dette, at de, ſom er ſaa inter- esſerede og forſtandige i de timelige Ting, er ſaa blinde og ligegyl- dige, ſaa love og ſendrægtige i de aandelige Ting. _—De- ſom: bedommer Veiret ſaa vel, og indretter fig derefter med i megen Omhu, hvorfor bedommer de iffe med jamme Skarpſind og med end ſtorre JFnteresſe „Tidernes Tegn“ forat kunne indrette ſit Liv og ſit Arbeide derefter? Eller er det ikke for kriſtne Menne- fer af noget Vœæròd, om de forftaar ſin Tid ‘og ſin Opaae, ſit Kald og ſin Livsgjerning rettelig eller ei? Hvorledes er det da med 08, forſtaar vi Tidernes.Tegn? Eller er der iffe ſaadanne Tegn i vore Dage ? Der er en Del Folk, fom ſynes at mene, at Tidernes Tegn er det ſamme ſom ‘al den menneſfelige Ondſkab og Dumhed, ſom findes blandt os t en ſtedſe vokſende Grad: -Men det er viſt ikke, hvad Jeſus tæœnker paa, naar han taler om Tidernes- Tegn. -Han tœnker vel heller paa alt: det ſtore og: herlige, ſom Gud ſœtter blandt Men- neſene ved fine Forelſer. Da- Jeſus kom, var det Guds Frelſe og Guds- Rige, ſom kom, og det rorte fig i Aandernes Verden, ſom- ‘Vaaren bringer Bevœægelſe i den legemlige Verden. Sandt nok, det var“en Dommens Tid over alt gammelt Syndens -.-og - Verdens - Veœæſen, ligeſom Sne og J8 og Kulde maa vige for Vaarſol og Som- mervarme. Riger faldt og Folk domtes, naar Gud beſogte Menne- ſene og ſatte ſin Son til en Sandhedens;, Livets og Frelſens Konge itlandt dem. Men ſaa rorte jo ogſaa Himmelens frelſende Kræfter ſig blandt Menneſkenes Born, og ingen Tunge mœægter at udſige den- Fryd og Glæde, ſom de fik erfare, ſom luktede Sjerterne op for. den Frelſe og det Lys, ſom oprandt ved Sonnen. Det var ſaadanne._ Ting, Jeſus tœnkte paa, naar han talte om Tidernes Tegn, 'de for-- — ſte fraftige Rorelſer af det Guds Rige, der ffkulde begynde ſaa: lidet -
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 242
-
Search Result
-
230 Skridt. Saaledes har Krigen ſaa langt fra lammet Misſionærer- nes Virkſomhed, at den tvertimod paa uventet Maade har aabnet nye Dore for dem. Tpor vi ikke haabe, at mange af disſe Soldater, ſunde 0g endda oftere ſaarede, vil blive Middel til at bære Evangeliet hjem med ſig til de...
Show more230 Skridt. Saaledes har Krigen ſaa langt fra lammet Misſionærer- nes Virkſomhed, at den tvertimod paa uventet Maade har aabnet nye Dore for dem. Tpor vi ikke haabe, at mange af disſe Soldater, ſunde 0g endda oftere ſaarede, vil blive Middel til at bære Evangeliet hjem med ſig til de forſkjelligſte Dele af Landet, kanſke endog til afſides liggende Egne, hvor endnu ingen Misſfionœær er kommet ? Fra vore Misſionærer. Paſtor Jerſtad river den 19de Mai: Jeg var forleden Dag over paa Augsburg, nœrmeſt for at ſoge Lœægen for min œldſte Datter, der led af Eftervirkninger af Dien- ſygen; jeg bengttede da Anledningen til at ſe over Bygning8arbeidet. __ Dyrnes har faaet et pent Stationshus; aldeles fœrdigt er det dog ife. Man holdt paa med Grundmurene for Kirke og Aſyl. Kirken maa kane vente paa Fuldendelſen iaar af Mangel paa Ar- beidsfolf, da disfe er overladt Aſylet. Min bedſte Snedker og min Murer overlod jeg til Aſylet. Ligedan har Dyrnes ladt ſin Sned- ker gaa til Arbeide paa Aſylet, ſom det haſter langt mere med, end med vore Huſe, der jo nu kan fuldfores lidt efterhvert. Aſylet blir ſtort og vil viſt fuldfœrdigt ſvare til Behovet. Det vil tage mangé Arbeidsfolk og koſte iffe lidet at faa det opfort iaar. Ozntrent Halvdelen af Grundmuren var fœrdig nu. Det var rent livligt rundt den nye Station: En hel Del Folk lavede Murſten tœt ved Stationens Kjokfenhave; Mœnd, Kvinder og Born bar Mur- ſten op til Bygntingspladſen, nogle murer, andre fjorer Sten ud fra Fjeldet paa vor ſtore amerikanſke Vogn, trufkket af to Offer, der ombyttes med to andre for hver Vending, ſom gjores; Snedkerne hovler, ſager og hugger for at faa Arbeidet fra Hœnderne; atter andre bringer Bord, ſom de vil ſœlge. Alt ſynes ſaaledes at have forenet ſig om at affe Aſylet en god Bygning iaar. Og det trœn- ges. Den gamle Ronne vil ikke flare det paa ordentlig Vis en Regntid til. Det kan jo hœænde, at det vil fnibe med at faa Aſylet fuldt fœrdigt dette Aar. | Naar ogſaa Aſylet blir fœrdigt, vil v1 vor Misfion vœre kommet et godt Skridt mod Maalet, at ſtaffe gode Huſe for Misſfionsperſo- nalet. Leærerſkolen fik jeg ilfe faa megen Tid til at beſe. Det gaar viſt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 248
-
Search Result
-
244 lige Ting er kun Midler, ſom Herren giver os til dermed at virke for hans Sag. Lever vi kun for Maden og Klæderne, er det kun paa : Dyrenes Vis, vi lever. Forſt naar Guds Aand* faar ‘drive os i Guds Riges Arbeide, blir vort korte jordiſke Liv af evigt Vœrd for os ſelv og ane. Lad os derfor...
Show more244 lige Ting er kun Midler, ſom Herren giver os til dermed at virke for hans Sag. Lever vi kun for Maden og Klæderne, er det kun paa : Dyrenes Vis, vi lever. Forſt naar Guds Aand* faar ‘drive os i Guds Riges Arbeide, blir vort korte jordiſke Liv af evigt Vœrd for os ſelv og ane. Lad os derfor agte paa Tidernes Tegn og ſe paa den Guòds Finger, ſom uafbrudt peger paa Riget og dets Udbredelſe over Yorden, og lad os tage op vort Kald og tjene Herren ved hans Evangeliums Udbredelſe ſaa langt ſom Menneſfker bagger, og Men- neffehjerter banker! - Rudolf Hermann Gurland. Ved Je H. B lege n, ſter. forſtjellige Klder. Zionsforeninges Jodemisſfionær Páftót Rudolf Hermann Gur- land, Son af Kultus-Rabbiner Raphael Gurland, blev fodt i Wilna, Rusland, den 29de Juni 1831. Han underviſtes fort af fin ſtrengt=- | troende jodiſke Fader og blev tidlig beſtemt til det ſamme Livskald. Der blev givet ham udmerket Anledning til jodiſk Skoleuddanûnelſe. Ham ſtuderede i fem Aar ved Talmudſkolen i Wilna, derpaa i fem Aar ved den hoiere Rabbinerſkole ſammeſteds, .og endelig et Aars Tid ved Rabbiner-Konviktet i Woloſin, hvorfra han udeksaminere- des i 1855. Eſter en kort Tid at have virket ſom Huslœærer og Hjæl- perabbiner hos en Onkel, blev han i 1857 kaldt til Kultus-Rabbi- ner og Forſtander for Rabbiner-Konviktét i Berlitſhew. J denne Stilling virkede han indtil Hoſten 1860. Ved denne Tid var der en ſterk Bevægelſe indenfor Jodedom- men: den ſaakaldte Mendelſohnſke Sftoles friere Aandsretning træœngte fra Tyſkland af ogſaa ind i Ruslands orthodok8e FJodedom og ſatte Sindene i Bevœægelſe, navnlig blandt de yngre Theologer. Gurland horte forſt til de ivrigſte Modſtandere af denne Aandsret- ning og bekjæœmpede den af al. Magt, men bragte dog ſnart i Erfa- ring, at hans faſte Tro paa Talmuds Fnſpiration var rokket. Hans mgiſommelige Forſog paa at forſone begge Retninger mislykkedes, og ſfffuffet herover og plaget af Tvil nedlagde han ſit Embede i 1860. Han fortjente nu ſit Brod ved at give Undervis8ningstimer og: viede. ogſaa meget af ſin Tid til literœr Virkſomhed og ſogte ved Tale og “Skrift at virke for en Gjenoplivelſe af Synagogens8 Kultus- og
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1905, Page 249
-
Search Result
-
derved, at han ved Guds forunderlige Forelſe blev kjendt med Kri- ſtendommen. C CS Paſtor Rudolf Hermann Gurland. i i Om Hoſten 1862 fom han til Kiſchinew, hvor han traf ſammen med den bek ,éndte Jodemisſfionær R. Faltin. Denne snſkede at modtage Undervisnting i hebraiſ af Gurland, der imidlertid...
Show morederved, at han ved Guds forunderlige Forelſe blev kjendt med Kri- ſtendommen. C CS Paſtor Rudolf Hermann Gurland. i i Om Hoſten 1862 fom han til Kiſchinew, hvor han traf ſammen med den bek ,éndte Jodemisſfionær R. Faltin. Denne snſkede at modtage Undervisnting i hebraiſ af Gurland, der imidlertid ſtillede
Show less
Pages