Search results

(129,961 - 129,980 of 132,899)

Pages

Title: Gasseren 1908, Page 28
Search Result: 24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa...
Show more24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa det „Guds Lam, ſom bærer Verdens Synd.“- Joh. 4,29 var den _afdode Vens Valgſprog: Under hele vor Uddannelſestid var det Madagaſkar, ſom optog alle vore Tanker. Arbeidet paa denne D var Maalet for alles Længſler. Da vor Uddannelſestid var over, blev vi alle 9 beſtemte hertil. To af os FÆulde gaa til Veſtkyſten, og vi 7 andre til Madagaſkars Fndland. J Septbr. 1887 kom vi da til Tamatave og tog ſtraks paa. Opreiſen. Den forſte Nyhed, ſom modte 08, da vi kom til Tananarive, var, at Gahre, Eilertſen og undertegnede fra Hjemmet var beſtemt at gaa til Ditkyſten. Alle Kredsbeſtyrelſer havde den Sommer, ſom vi var paa Udreiſen, beſtemt, at Misfionen paa Sydoſtkyſten ſkulde optages, og vi 3 var da af Hovedbeſtyrelſen beſtemt did. Af den Grund fik vi af Tilſynsmanden (Dr. Borchgrevink) anviſt Fianarantſoa ſom mid- lertidigt Opholdsſted. Konferentſen i Mai det folgende Aar ſﬀulde da udpege vort fremtidige Virke. Det var det ſamme Aar Nilſen- Lund havde taget den ſtore Reiſe gjennem Syd-Madagaſkar. Han havde reiſt gjennem hele Baraland, og da Konferentſen blev ſamlet, fremlagde han ſine Jndtryk af den ſtore Reiſe ſaa varmt, at Konfe- rentſen og Misſfionsvennerne hjemme ogſaa tog Baralandet 1ned “ iblandt det nye Strog, ſom nu fulde optages. Aldrig al jeg glem- me den Konferents, ſom holdtes paa Fiſakana i Mai 1888. Det var ‘den forſte.vi overvar, og den ffulde jo ogſaa beſtemme vore Virkepladſe. Reſultatet af Forhandlingerne blev, at Gahre blev beſtemt ſom Mis- ſionœr til Baralandet med Udgangspunkt i Guvernporbyen Jhoſy, medens vi to andre blev beſtemt til Dſtkyſten ſammen med Paſtor Hogſtad fra Amerika. Fra vor Ankomſt til Fianarantſoa — No- vember 1887 — Mai 1888 — havde vi drevet paa med Studiet af Sproget. - Vi var ſaa heldige, at vi havde œldre Misfionœærer, ſom kunde hjœælpe 08, og ſom gav o8 mange gode Raad og Fingerpeg. Nilſen-Lund, ſom havde reiſt i de Strsog, ſom vi nu \kulde tage ind i, gav 08 allerede paa Konferentſen en Opgave over, hvad vi maatte bringe med 08, ſœrlig da for Gahre. _ Eſter Hjemkomſten blev det travle Dage. Der ffulde fiobes baade dette og hint, ſom ſkulde bênyttes til Tuſkhandel. Barafolket var ikke vant til Penge. Alt, hvad en Misſionœr }fulde kjobe, blev betalt “E SS 5
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 29
Search Result: med Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſﬀulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden...
Show moremed Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſﬀulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden Befordringsmaade end at faa det baaret paa Menneſkefkuldre, ſaa blev det fnart en hel Karavane. Sagerne maatte ordnes og veies; thi var der Overvœgt, vilde ingen . tage Byrden. Naar nu dette endelig var ordnet, var det at ſende _ JFolkene afſted i floffevis. Det er nemlig ſmaat med Huſe langs Veiene, ſaa hvis der var for mange i et Folge, kunde de reſikere ikke at faa Hus om Natten. Var der faa, funde de let blive angrebne af Baraerne, ſom laa langs Veiene og tog baade Byrder og Liv. Slige var altſaa Gahres „vordende Sogneborn“. En nervos og ſvag Na- tur vilde tanſke faaect Skræk i Livet og betakket fig for at gaa ud __ blandt et ſaadant uroligt Folk. Gahre kjendte ikke til Frygt. Han ventede med Lœængſel efter at faa „Taſte los“ det ſidſte Taug, ſom endnu bandt ham. Konferentſen havde beſtemt, at en œldre Misfionæœr fulde folge ham nedover og vœære ham behjælpelig i den forſte Tid, og det kunde ſandelig trœnges. Den, ſom har vœæret i en ſlig Stilling, ſom flere af 08 dengang var, vil huſke den Hjælp, man havde — ny og ukjendt, ſom man var med Forholdene — af den œldre Misſfionær. Der ſkulde jo ordnes baade med Husgrund og mere ſaadant, ſaa det var baade godt og nodvendigt at have œldre og med Forholdene kjendte med fig. En af de forſte Dage af Auguſt holdt de 2 Misſionœærer ſit Jndtog i Jhoſy (Hovedſtaden i Baralandet). Der blev travle Dage for dem begge; thi Forhandlinger med Gasſerne i de Dage kunde være baade trættende og travle. Endelig var alt ſaapas ordnet, at den œldre Misfionœær kunde reiſe hjem til ſit Misſionsarbeide. Nedfſkriveren af dette har ſelv vœret i den Stilling og ſeet den ældre Misſionœr reiſe hjem efter at have været behjælpelig den forſte Tid. Hvad man foler i det Dieblik, naar man rœæ>…ker Haanden til Afſked og Veiene filles, det kan: ikke beſfrives, og her i denne Beſkrivelſe er det ikke paa fin Plads, Nu var han alene dernede — 15—20 norſke Mil til den nær- meſte Europœer — midt iblandt disſe vilde Baraer. Men vor Ven var jo. ogjaa nu kommet til ſine Dnſkers Maal. Han havde faaet ſig et Hus omtrent ſes Fod i Firkant. Jude i dette havde han alle ſine Sager. Bekvemmeligheden var juſt ikke, ſom man kunde sonffke ſig den; men Gahre var iffe noie. Saaſnart' han havde faaet Hus over #
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 30
Search Result: 26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med...
Show more26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med Kaktus og andet Ukrud, ſaa det var- vanfſkeligt at faa friſk Luft, ſom er en abſolut Livsbetingelſe i et Fe- berſtrog. Men hborfor blev et ſaadant Sted valgt? Den vœæſent- ligſte Grund var viſtnok den, at Stedet laa lige ved den alfare Vei, ſaa at enhver Bara, ſom \kulde op til Byen, maatte pasſere Stedet. Tanken var ſaa god, og alt var ſaa godt ment, men Stedet var i hoï Grad uſundt, hvad ogſaa Gahres tidlige Grav dernede vidner om. Her var det den ſtaute og kiækfe Gahre tog fat paa fit Rydningsar- beide. Med Spade og Lts drog han ivei for at forſkaffe ſig friſk Luft ind i fit midlertidige Hus. Saa }kulde der bygges et lidet Hus, ſom ſfulde tjene baade ſom Kirke og Sktolehus. Det maatte vœre f>ær- digt i den torre Tid; naar Regnperioden indtraf, var det. umuligt. Arbeidsmod og Arbeidslyſt havde han, og det træœngtes. Baraerne var tauſe Tilſkuere. Det var ikke muligt at faa nogen Hjælp fra den Kant. En Del unge Mœnd fra Sydbetſileo var hans Hjœælpere. ___VBaraerne kom af og til for at ſe paa Europœæeren, og Gahre havde altid et Ord til dem. Midt under Arbeidet lod Sangens Toner. Det var denne norſke Sangfugl, fom holdt paa at ſynge ſig ind iblandt disſe vilde Folk, og Tonerne drog. Han kunde have Hytten fuld ofte, fortœlles der. De begyndte at faa Jnteresſe for ham. De gas\i\ke Salmer, ſom han ſang for dem, var uforſtaaelige for Baraerne. Den eneſte, ſom de forſtod- paa ſin Vis, var _Overſœttelſen af vor norſke Sang: „Hjem jeg lœnges“. Ja, det var ſaa rimeliat, mente Bara- > erne, at han lœngtede. Han var jo den eneſte Europæer. Det maatte vœre en eller anden Konge hinſides Havet, ſom havde ſendt ham. Et andet Fœdreland, en anden Konge, var udenfor_ Baraernes Tanke. De havde feet gasſ\iſke Embedsmænd udſendte af Dronningen i Ho- vedſtaden for at holde Orden blandt dem dernede. De folte ſig ogſaa fremmede og var glade den Dag, da Budet fra Dronningen kom, at de var afloſte af andre og kunde tage paa H$jemreiſen. JF Breve fra Jhoſy den Tid var Gahre altid ved godt Mod. Han var ikke ſynderlig plaget af Feberen den förſte Regntid, ſaa vi begyndte at tro, at Bara vilde være en forhold8vis god Arbeidsmark. Det nœſte Aar, da vi igjen msodtles paa Konferentſen i Tananarive, havde Gahre megen Frimodighed og. ſtort Arbeidsmod. Han ilede nedover ‘til Arbeidet
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 31
Search Result: 2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa...
Show more2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa ſnart efter hans Tilbagekomſt. | Et ſtort Gode for vor Ven var det, at der paa den Tid var en overmaade elſkværdige og dannet gasſiſk Guvernsr dernede. Han var ſom en Fader for ham og hjalp ham paa alle Maader. Den forſte Tid var Sygdommen haard, og vor Ven var ar over, at det var Doden. Han tabte Bevidſtheden temmelig ſnart, ſaa det kun var. glimtvis, han var klar. Fredfuldt udaandede hay om Natten til 16de Juli 1889. Omtrent 11 Maaneder efter ſin Ankomſt til Shoſy ligger vor Vén i Graven dernede. Han pleiede ſaa ofte at ſynge:- Staar jeg enſom og forladt, Gjemmer Graven al min Glœde; Er i Sorgens morke Nat Ingen Ven med Trpoſt tilſtede: Jeſus! — Kun hos dig er Troſt; Hvert dit Ord er Haabets Roſt. - Enſomt, fjernt ſra Slegt og Venner- udkjœmpede han ſin ſidſte © - Kamp; men Jeſus har vœæret ham nœær, og hvert Ord har været Haabets Roſt for ham. Et kort Misſionsliv! Men Gud ſom regner med andre Tal, end vi Menneſker gjor, fandt, at han burde faa Hjem- lob efter ſaa kort en Tid. Blev hans Virke kort, fal dog hans Minde Teve iblandt o8 alle, fom fjendte ham og holdt af ham. Baraerne fkal den tauſe Grav minde om, at han gav ſit unge Liv, for at de \fulde finde Veien hjem til det vinimelſte Gaberhlem, ſom han ſaa ofte lans om for dem. : Fra vore Misſionarer. Misſionær H. O. Sageng kom den 6te Fanuar tilbage fra Mada- gaſkar. Efter et Par Dages Ophold i Minneapolis reiſte han fore- Iobig til ſine Forœldres Hjem ved Dalton, Minn. Spoſter Henriette Nilſen har ifolge netop modtagne Meddelelſer maattet tage ſig en Hvile paa Grund af nedbrudt Helbred. Hun er SS S :
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 32
Search Result: 28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen...
Show more28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen organiſk Sygdom, men ſimpelthen er udſlidt i Arbeidet, nœrer han det ſikre Haab, at hun. ved to—tre Maaneders Hvile paa et ſundt Sted fuldſtœndig vil gjenvinde ſin Helbred og Arbeidskraft. Vor Arbeidsſtyrke er ſaaledes nu temmelig liden derude. JFmid- lertid har vor Misfion en Del trofaſte og dygtige indfodte Arbeidere. - Og nu, da Regjeringen lœgger ſaa mange Hindringer iveien for Ar- beidet, vil det jo meſt komme an paa at prove at’ holde og bevare, det fom allerede er vundet. Dr. Dyrnes vil fore Opſynet ogſaa med St. Auguſtin Station forelobig, og Misſionsarbeidet vil ſaaledes fortſcœt- tes paa alle Stationer, ſaalangt Arbeidskræfſter og Regjeringens Holdning gjor det muligt. Dr. Dyrnes har nu endelig faaet ſin Anſogning om Tilladelſe til at holde Skole indvilget. Derimod er Anſogningen om at faa fort- _ſœtte Pigeaſylet endnu ikke blit afgjort. Dog ſynes der nu dat være De bedſte Udſigter til, at Tilladelſe vil blive givet: Misſions8vennerne bedes om at betœnke, at det gjœlder om, at Trœængſlerne maa faa virke Taalmodighed, ikke Mi8mod. Her ligger Tanſke den ſtorſte Fare for os netop nu. Derfor gjælder det om flit- - tig at bruge Bonnens aabne Adgang til Gud, og hans Ords }arpe Sverd | vor Kamp mod Forſagtheden og Vantroen i vore Hjerter. Misſ\ionær Jerſtad har i det ſenere beſogt flere Menigheder i Nord Dakota og talt Misſionens Sag. _ Misſionsnyt. Af Santalmisſ\ionens ſidſte Aarsberetning fremgaar det, at der i ſidſte Misſionsaar er indkommet til denne Misfion Kr. 26,000 i Nor- ge, Kr. 21,000 i Danmark og Kr. 18,000 i Amerika. Der er nu 30 Misſ\ions\tationer med 14,000 dobte og 256 indfodte Medarbeidere. Santalmisſionen er nu 40 Aar gamme!l. „Den Forenede Kirkes Misfionsblad“, der oprindelig hed „Kina- mis8ſionœæren“, er fra Nytaar af ophort at udkommé. SJſtedet derfor fal „Lutheraneren“ have en Afdeling for Misſfionen. Ä
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 33
Search Result: 29 Madagaſkars Generalguvernsor, Agagneur, hat nu i flere Maaneder _opholdt ſig i Frankrige og ſal efter Forlydende med det forſte vende tilbage igjen til Madagaſkar. Han maatte nok hjem for at „forklare“ fin antikfriſtelige Politik, ſom han drev. med en næſten vel ſtor Jver. Medens dette ſynes...
Show more29 Madagaſkars Generalguvernsor, Agagneur, hat nu i flere Maaneder _opholdt ſig i Frankrige og ſal efter Forlydende med det forſte vende tilbage igjen til Madagaſkar. Han maatte nok hjem for at „forklare“ fin antikfriſtelige Politik, ſom han drev. med en næſten vel ſtor Jver. Medens dette ſynes at have lykkedes ham ganfke vel, ſynes der dog at vœære Grund til at tro, at han efter ſin Tilbagekomſt vil fare lidt lem- fældigere frem. Fſœrdeleshed har Londoner Misſionsſelſkabet ved fin Jndflydelſe faaet henvendt den engelſke Regjerings Opmerfſomhed paa Forholdene paa Madagaſkar med det Reſultat, at Franſkmœn= denes Fremfærd neppe vil-taales i Længden. Til Abonneuterue! . Der har i den ſidſte Maaneds Tid vœret rigtig mange, ſom har indſendt ſin Subſkription. “ Jmidlertid ſtaar endnu langt: flere til Neſt, Vi har nylig fendt ud en Del Regninger og vil paa det indſtæn- digſte bede om, at alle ſom har faaet Regning, maa betale op ſuart. „Gasſeren“ ſgger, ſaa godt den formaar, at tale Misfionens Sag, ſom er Herrens égen ſtore Rigsſag, og hvad Overſkud der maatte _blive 1 Bladkasſen, vil gaa til Misfionens Fremme. Derfor bedes alle Læſerne. om at betale op- al gammel Gjœæld, for at Bladet bedre kan klare ſine Udgifter. Elem ikke dette. Ved at indſende for et Aar i Forſkud erholdes desuden den vakre Prœmie, ſom er DIANE paa ſidſte Side i dette Nummer. Bladets Venner bedes ogſaa paa det veliaſte om at ſoge at ſtaffe „Gasſeren“ nye Abonnenter. Frikirkens Misfionsblad burde findes i hvert eneſte Hjem i Frikirken. Hvormange vil tage en Dag eller to og gaa til fine Naboer og Venner og arbeide for „Gasſeren“s Ud- “bredelſe? : Kom Madagaſkarmisſionen ihn med Gaver. “Send alle Bidrag til L. B. M.s Kasſerer, Profesſor J. H. Blegen, Augsburg Semi- nary, Minneapolis, Minn. : Se efter paa Adresſclappen, om din Subſkription for 1907 er be- talt. Hvis ikke, vil en ſnarlig Opbetaling af gammel Subſkription fomme ſærdeles vel med for Bladet.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 34
Search Result: 30" | Gaveforteguelſe. Med hjertelig Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagaſkarmisfionen: Misſionsforeningen ved Bethania College, Everett, Waſh., ved R. H. Hofſtad, $46.75, hvoraf $25 til Dr. Dhrnes's Gutter og $21.75 til Un- __derhold af en Lærer. Snutly Kvdf.,...
Show more30" | Gaveforteguelſe. Med hjertelig Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagaſkarmisfionen: Misſionsforeningen ved Bethania College, Everett, Waſh., ved R. H. Hofſtad, $46.75, hvoraf $25 til Dr. Dhrnes's Gutter og $21.75 til Un- __derhold af en Lærer. Snutly Kvdf., Hagensborg, Bella Coola, B. C., ved Mrs. E. Gaarden, $30. Halvt Konfirmationsoffer i Roſe og «Moe Menigheder ved Paſtor S. E. Odland, Roſeau, Minn., $8.85. Ebenezer Kvdf., Granville, N. Dak., ved C. G. Olimb, $30. - Kvam Mghs. Kvdf., ved Mrs. L. A. Bue, og indſendt ved Paſtor E. Berlie, Dalton, Minn., $15. Trefoldigheds Mgh., Henning, Minn., indkommet ved en Juletræfeſt og “ indſendt ved Geo. A. Paulſen, $10.65. Adrian Rufsvold, Ft. Ranſom, N. Dak., 50c. Ole A. Kjelland, Haſting, N. Dak., $3.50. Miſs Mathea Johnſen, Willmar, Minn., $5. John Clement, Bennettville, Minn., $2.50. - Vella Coola Kvdf., Augsburg Mgh., Hagensborg, B. C., ved Paſtor Hans Sageng, $37.75. E. Nordſchou, Bella Coola, B. C., Udbytte af Salget af Æbler af- et Misſions-Æbletræ) ved Paſtor Sageng, $3. Paſtor H. Sageng, perſonligt Bidrag, $4. 26. L. P. Jenſen, Norma, N. Dak., $5. Gilbert Olſen, Minneapolis, $10. Blanchardville Mghs. Kvdf., Wis., ved Palos Olai Sletten, $40. Bethel Kvdf., Hatton, N. Dak., ved Pa- ſtor H. J. Urdahl, $35. Barneoffer ved Juletræfeſten i Vor Frelſers Mgh., Dazh, -N. Dak., ved Paſtor L. M- Halling, $3.96. Kvindernes Misſion3- “forening, St. Olaf Mgh., N. Minneapolis, ved Mrs. P. Peterſen, $44.46. Lincoln Mghs-: Kvdf., Minn., ved Paſtor J. Mattſon, $15.89. Misſions- follekt i Willmar Mgh., ved Pattor M. B. Michaelſon, $9.07. Mrs. L. Arneſon, Duluth, Minn., $1. L. “Gilſtad, St. Paul, Minn., $5. Mrs. Ed. ‘Paulſen, Claris\ſa, Minn., 50c. B. S. Thorpe, Atwater, Minn., $2. Mis\ſionskollekter i Trefoldighed3 Mgh., Minneapolis, ved O. A. Hain, $19.38. Elling Carlſon, Lake- Park, Minn., $5. Offer i Betania Mgh., Harvey, N. Dak., ved Paſtor J. A. Pederſen, $30.30. Betania Mghs. Pigeforening, Harvey, N. Dak., ved Paſtor J. A. Pederſen, $11.50. Hans __Stavnsbraaten, Hatton, N. Dak., ved Paſtor Quanbeck, $20. Bethel Mghs. Kvdſ\., Rocheſter, Minn., ved Paſtor A. Oftedal, $15. Mrs. P. F. Johnjon, Rocheſter, $5. Offer i Ebenezer Mgh., Cooperstown, N. Dak., ved Paſtor Y. B. Jerſtad, $47.62. - Julius Skjellerud, Rugby, N. Dak., ved Paſtor C. S. Vang, $10. Paſtor C. S. Vang perſonligt Bidrag, $10. Sponngsv L. Svenſen, Madiſon, Wis., 50c. Samlet ved Mr. Marſaa, Nettie Pederſen og Bertine Rognes, Brinsmade, N. Dak., og indſendt ved. Ole Rognes, $18. Ubenœævnt, Pennock, Minn., $2. Battle Lake Mghs. Kvf., Battle Lake, Minn., ved Paſtor O. M. Vakke, $41. Übenævnt, Velva, N. Dak., $5. Kvdf. i Aals Mgh., Trail Co., N. Dak., ved C. -O.- Kaldor, $10, Offer under et Misſionsmpde i Betania Mah., Binford, N. Dak., Paſtor Swenſens Kald, ved Paſtor JY. B. Jerſtad, $23.20. Spndre Kvdf. af Ebenezer Mgh., Northwood, N. Dak., ved Alex Erikſen, $16. St. Lukas - Mghs. Ssondags\fole, Minneapolis, $14.85. Brons Frikirke Kvdf., Monte- video, Minn., ved Mrs. O. Jacobſen, $20. Bethel IE: Ungdomsforening,
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 35
Search Result: 31 N. La Crosfe, Wis., ved Student Enoch Larſon, $10. Bethel Mghs. Kvf., N. La Crosfe, $25. Mrs. Levang, Pine River, Minn., $2. Dſtre Kvf. i Veſtre Nidaros Mgh., ved Paſtor J. S. Paulſon, Henning, Minn., $25. Mrs. John Boyum, Henning,” Minn., $2. Kingo oſtce Kvdf., ved John E. Sœæther, Fosſton,...
Show more31 N. La Crosfe, Wis., ved Student Enoch Larſon, $10. Bethel Mghs. Kvf., N. La Crosfe, $25. Mrs. Levang, Pine River, Minn., $2. Dſtre Kvf. i Veſtre Nidaros Mgh., ved Paſtor J. S. Paulſon, Henning, Minn., $25. Mrs. John Boyum, Henning,” Minn., $2. Kingo oſtce Kvdf., ved John E. Sœæther, Fosſton, Minn., $10. Mrs. Marie Gunderſen, Eagle Lake Mgh., Minn., $1. Mrs. Paul Sandtroen, Vienna, S. Dak., 50c. Bidrag til Underhold af Lærere. og Evanzgeliſter. ___ Spndagsffolerne i St. Olaf. Mgh., N. Minneapolis, ved S. Thompſon, $20. Chippewa Mghs. Kvdf., Brandon, Minn., ved Ole Stene, $36... Misſfionsvenner i Madelia og Lincoln Menigheder, Minn., ved Paſtor J. Mattſon, fil Underhold af en Evangeliſt i Mahafaly, $22.50. : Bidrag til Pigeaſylet. _Kollekt ved Juletræfeſten i Minnewaukan Mgh., N. Dak., ved Paſtor FJ. *P. Leeland, $8.50. Anders Kjelby, Griswold, N. Dak., ved Paſtor O. NK. Anderſon, $7, til Underhold af et Barn. Til Underhold af en Pige ved “ Serſtads Aſyl fra Ebenezer Kvdf., Cooperstown, N. Dak., ved Paſtor Jer- tad, $12. Fremdeles ved Paſtor Jerſtad: Alma H. Aareſtad 15c, Palmer H. Aareſtad 10c, Tilma Fugleſtad 25c, Chr. Olſon, Wollochet, Waſh., 50c. Bidrag til Kinamisſionen. - Stolebornene i Sisſeton, S. Dak., ved Student K. G. Nilſon, $5.80. Mrs. Margrethe Williamſen, Bellingham, Waſh.,-ved Paſtor T. JF, Moen, $2. Trondhjem Kvdf., Craik, Safk., ved Paſtor W.-M. Hagen, 920. Round Lale Mghs. Kvdf., Adrian, Minn., ved Paſtor John H. Hanſen, $20. Mrs. H. Reinertſen, Vallard, Waſh., ved Paſtor Edw. A. Hage, $5. - Mrs. K. Tufteland, Pekin, N. Dak., $8.75. Lake Hevdricks Kvdf., Minn., $15. Halvt Konfirmationsoffer i Audubon Mgh., Minn., ved P. A. O. Peter- fon, $8.80. O> G. Veldey, Hanley Falls, Minn., $5. “Frithjof Abraham- -- fen, Silverton, Ore., $3. - Cheſter Alfſon, Cyrus, Minn., $1.50. Lands Mghs. Kvdf., Hoffman, Minn., -ved Paſtor Chr. Ytrehus, $10. Miſs Martha Sandnes, La Moure, N. Dak., ved P. Overlid, $15. - Bethania Kvdf., Richland Co., N. Dak., ved Mrs. G. O. Weimodet, $10. Zion Mghs. Kvdf., Aneta, N. Dak., ved Paſtor ‘B. J. Land, til Kinas Bibel- fvinder, $10. Mrs. Olina Gudim og Mrs. Flood, Aneta, N. Dak., til Bi- = belkvindec, $11.75. Nordal Mghs. Kvdf., Bridgeford, Safk., ved Paſtor K. Noruúm, $25. Ved Paſtor Olaf Rosfing, Bergen, N. Dak.: Mr. og Mrs. S. G. Aga$s5, Mrs. Mathea Rorbäck, $5, tilſammen $10. Gilbert Olſen, Minneapolis, Minn., $5. Mrs. Ole Alvig, - Spicer, Mina., $5. John G. Haga, Velva, N. - Dak., $5. Ebenezer Kvdf., Cooperstown, N. Dak., — Udbytte af nogle -Misſionsſange af Elliot A. Aandahl, ved Mrs. J. H. Brons, Mankato, Minn., $2. 50. Mrs, E. Aareſtad, Cooperstotwwn, N. -Dak., $2. ____DJ+ H. Blegen, : Kasſerer Lutheran Board A Misfions. : : Ny Adresſe. : Paſtor Y. B. E 660 Orange Str. St. Paul, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 36
Search Result: Gasſerens une Præmie: Prof. Georg Sverdrup. En- biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og vakkert udſtyrede biogra- fiſfe Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ 1 den Henſigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. * Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle...
Show moreGasſerens une Præmie: Prof. Georg Sverdrup. En- biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne og vakkert udſtyrede biogra- fiſfe Skitſe er nu kjobt af „Gasſeren“ 1 den Henſigt at bruges ſom Prœmie med Bladet. * Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle Abonnenter, ſom ſtaar tilreſt med Subſkription, vil faa Bogen ved at betale op ſin Gjœæld og ligeledes for et Aar (1908) i Forſkud. 2, Gamle Abonnenter, ſom har betalt op ſin Subſkription, vil faa Bogen ved- at betale for et Aar (1908) i Forſkud. 3. Nye Abonnenter vil faa Bogen ved at indſende Vetalingen for et Aar i Forſkud. Bogen er paa 32 Sider, med et vakkert Omilcg. Den har 8 ſœrdeles interesſante Billeder, og koſter i Boghandelen 25 Cents. Gasſeren vil ſende denne Bog gratis, ſaa langt Oplaget rælter, til dem ſom opfylder ovenſtaaende Betingelſer. Reſtoplaget er ikke ſtorre, end at det vil lonne ſig at være felis ude for at ſikre ſig denne vakre Bog frit! „Gasſeren“ koſter kun 50 Cents om Aaret. Judhold: — Misſionen i Lyſet af Kriſti Kors. - Tobias Pederſen G hre. — Fra vore Mieſi inærer. — Misſionsnyt — Til Abonnenterne. — Gaveforte znelſe Gasseren,. a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor, Rev. Johan Mattson, Assistant Editor: Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. _„Gasſereu““, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagas3kar- misſionens Juteresfe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maancd og ko- ſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. - Beſtillinger indſendes i Bladets. Adresſe: Gasferen, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. „Folkebladet“s Trykkeri, Minneapol 8, Minn
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 37
Search Result: Gasseren. m. No. 3. | Minneapolis, Minn., 1ſte Feb. 1908. 8de Aarg. Guds Medarbeidere. ES kolein)pektor Sivert Hanſen*), Vi er Guds Medarbeidere. + Kor. 3, 9. Til de mange Træk af vor Frelſer, der vœkker vor hellige For- undring, horer iffe mindſt den ſtore Fortrolighed, han viſte fine Di- ſciple...
Show moreGasseren. m. No. 3. | Minneapolis, Minn., 1ſte Feb. 1908. 8de Aarg. Guds Medarbeidere. ES kolein)pektor Sivert Hanſen*), Vi er Guds Medarbeidere. + Kor. 3, 9. Til de mange Træk af vor Frelſer, der vœkker vor hellige For- undring, horer iffe mindſt den ſtore Fortrolighed, han viſte fine Di- ſciple, det lyſe, haabefulde Blik, hvormed han betragter dem, den - ſtore Tillid, han viſte disfe Mœnd, hvis Svagheder han dog ſaa godt fjendte. “Og allerſterkeſt kommer denne Fortrolighed og Tillid frem der- ved, at han betror dem-de. dyrebare' Naademidler og kalder dem til fine Medarbeidere i Guds Riges ſtore Sag i Verden. Og Diſciplene kjendte den ſtore Betroelſe, der laa i dette Kald, og Paulus kjendte det ſiden,- og jeg ſynes, det er en hellig Begeiſtring, en undrende ſalig Jubel, der klinger igjennem disſe Ord, ſom ud- gjor vor Tekſt idag: Vi er Guds Medarbeidere. : “Det er ſtort at vœre en Guds Tjener, ſtorre at faa kaldes et Guds Barn; men endnu ſtorre Betroelſe er der i det at vœre Guds Medar- beider. Vi kommer uvilkaarlig ihu Herrens Ord til Abraham: „Skulde jeg dolge noget for Abraham, min Ven?“ Det er dette for- trolige Forhold, der i den gamle Pagt kommer frem af og til ſom profetiſfe Lysglimt, det er dette Forhold, ſom ved Jeſus Kriſtus er naaet frem til almen Gyldighed i Guds Rige. „Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved iffe, hvad hans Herre gjor; eder har jeg faldt Venner, og alt, hvad jeg har hort af min Fader, har jeg tundgjort eder.“ Medarbeidere d. e. indviede i Arbeids8program-_ met, delagtige i Arbeidsinteresſen, ſaa Herrens Sag er blit vor Sag, ſom vi optager med Bevidſthed, et Arbeide paa ſamme Tid hans og vort. _—__*) Foredrag ved det norſke Misſfionsfelſkabs Generalforſamting i Kri=- : ſtiania i 1907. e Norſk Misſionstidende. : :
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 38
Search Result: 34 Herligheden i dette at vœre Guds Medarbeidere tonnes flareſt frem, naar vi betœnker, hvad for et Arbeide her tales om. - Det er Guds ſtore Frelſesarbeide i Verden. Det forberedes i den gamle Pagt, det grundlægges ved Jeſus Kriſtus, og med ham begynder Guds Niges nye Arbeidsdag. Det er dette...
Show more34 Herligheden i dette at vœre Guds Medarbeidere tonnes flareſt frem, naar vi betœnker, hvad for et Arbeide her tales om. - Det er Guds ſtore Frelſesarbeide i Verden. Det forberedes i den gamle Pagt, det grundlægges ved Jeſus Kriſtus, og med ham begynder Guds Niges nye Arbeidsdag. Det er dette Frelſes8arbeide, ſom han i et ſtort Fremtidsperſpek- tiv viſer den forſte Skare af Medarbeidere fra Bjerget i Galilœæa: Folkeſlagene vundne for ham, Hedningefolkene omffabte til Guds Folk, Guds Riges Kamp og Seier nedigjennem Tiderne indtil Rigets Fuldendelſe, da der paa Ruinerne af den gamle Verden \kal fremſtaa en ny Himmel og en ny Jord, hvor Retfſœrdighed bor. Men dette ſtore verdenSomdannende Arbeide maa jo begynde der- inde-i Mennefkehjerterne, og vi faar ogſaa et Fingerpeg om alt, hvad der maa foregaa af Omvæltninger og Nydannelſer, naar et Menneſke ſal omſkabes fra et Liv i Synd ‘og Vantro til et ſaligt, helligt Liv i Gund — et helt nyt og andet Menneſke, der har „lœrt at holde alt, ___ hvad Jeſus har befalet.“ Aa, kunde vi faa et Indblif i dette Guds vœldige Omdannelſe8- og Gjenfodelſe8arbeide her i Verden i dets tuſinde Forgreninger, i dets ringe Begyndelſer — ſom den lille rislende Fjeldbæœk, der vokſer til den ſtore, ſterke Strom, der Iober ud i Evighedens Hav, — da - Æulde vi boie os i hellig Forundring over vor Guds ſtore Gjerninger. Vi ſfkulde forſtaa bedre Jeſu Ord: „Min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.“ Det er til Delagtighed i dette Frelſe8arbeide, Jeſus falder fine Diſciple, idet han fra Bjerget i Galilœa peger udover mod de myld- rende Mennefkeſlegter, giver dem Frelſens Midler ihœnde, viſer med fin Finger Veien og udtaler ſit kongelige: Gaa! „Vi er Gud8 Medarbeidere,“ jubler Paulus. „Vi er Guds Med- arbeidere“ iſtemmer hver frelſt Synder, ſom lig Paulus er Barmhzjer- tighed vederfaren, og ſom har kjendt Frelſens og Frigjorelſens Kræf- ter rore ſig inde i det arme Hjerte, fijendt Livet blive nyt. For her er alle med fra den ſtorte til den mindſte, fra den œldſte til den, ſom forſt kom idag, alle, ſom har fundet ſin Frelſe, ſit Liv og ſin Salighed i Jeſus. Her er de med alle, fra Mor, ſom pusler med at lune det lille Hjem 0g forſsger i hellig Kjœrlighed at ſaa Guds Riges Frs i Bar- nehjertet inden Barnekammerets bortgjemte Verden, og til dem paa de fremſkudte Pladſe i Guds Riges forſkjellige Fremfœrdslinjer ;
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 39
Search Result: 35 fra Barnet, der lydig og ſnil mod Far og Mor ſtræver med at folge Jeſu Barneſpor, til Misſionæren, ſom derude paa den fjerne Kamp- plads ofrer ſit Liv .ſom Vidne om ſin kjære Frelſer; fra Tjeneſtepi- gen, der gjór fin ſlidſomme, lidet ‘vyrde Husgjerning, ofte under Skjœnd' og liden...
Show more35 fra Barnet, der lydig og ſnil mod Far og Mor ſtræver med at folge Jeſu Barneſpor, til Misſionæren, ſom derude paa den fjerne Kamp- plads ofrer ſit Liv .ſom Vidne om ſin kjære Frelſer; fra Tjeneſtepi- gen, der gjór fin ſlidſomme, lidet ‘vyrde Husgjerning, ofte under Skjœnd' og liden Paaſkjonnelſe, med en ſtille Lovſang i ſit Hjerte for Frelſe og Fred og frie Kaar og med Gudsbarnets Fred over ſit Äaſyn, til den verdensberomte, lœrde Granffer, der dog har fundet ſin ſterke Visdom i Jeſus, og hvis Vidnesbyrd naar frem til de hsoieſte Steder. Alle er de med i Arbeidet, og det er ife os givet at ſige, hvem der ‘vdretter meſt; — Evigheden ſkal viſtnok her aabenbare ſtore Over- _rafkelſer. Stod de her idag, de Tuſinder, ſom Jeſus har monſtret ned igjen- nem Tiderne, og de, han kan monſtre idag — vi ﬀulde faa ſe en fager Skare. Og nu, ! Misfionsvenner, ſom er kommen ſammen her for at frem- me Guds Riges ſtore Sag, hvor nodvendigt for os enhver for ſig Æ - TIægge Haanden paa. Hjertet og ſporge: Er jeg med? Her ſpsorges iffe forſt og fremſt om, hvordan det er med o8 i Feſt- ſtunderne, men: hvordan har vi det i Hverdagstrsoien ? ' Staar det for os i helligt Alvor dette: Hvor du er, og hvad du Foretager dig, fal du leve og tale ſaa, at du Tan vœre et Anbefalings- brev, der fan lœæſes af alle Menneſker og vinde -dem for Herren. Hvorſomhelſt og hvadſomhelſt, ja; thi. alt har Betydning for Guds Rige. Det har Betydning, hvordän en kriſten er i ſin Forretning; i fit Haandværk, i ſin Politik, i ſin Omgangstone, ‘hvorledes han ſteller ſin Gaard, ſkjotter ſit Hjem — ſtor, vidtræklende Betydning. Ve 08, om vi kun vil vœre Guds Medarbeidere i Hgoitidsklæderne og til Feſt! Ve os, om Evangeliet vœſentlig for os er noget at pve vor Talefœrdighed paa! Lad 08 vogte 08 i vor Tid, Modernes, Taler- nes og Feſternes Tid. En liden Tjeneſte gjort | Feſu Sind fan vœre_ bedre end mange Prœkener. Det er en ſtor Velſignelſe for vor Kirke, at Guds Folk har lœært at omſpende flere og flere Felter med Kjœærlighedens og Barmhzjertighedens Tjeneſte. Her har Misſionen brudt Vei; det er en af Misfionens mange Velſignelſer for Hjemmets Kirke, at -den har lœært os at tjene og ofre og give Fart i Menighedens tjenende Barmhzertighedsarbeide, ſaa vi--nu har Heœnderne fulde_ af Arbeide for de forſkjellige Formaal. Vi vokſer ved det, opdrages ved det. Ser er Sundhed i flittigt Arbeide.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 40
Search Result: 36 Men ſaa maa vi vogte os vel for Udvortesheden. Det gjælder, “om vi ſal vœre Guds fande Medarbeidere, at blive ved Frelſens Kil=- der, daglig ſoge Nœæring for vort aandelige Liv, fyldes med Jeſu Kiœærlighed, ‘ledes af hans Aand, ſaa Jeſus kan vinde Skikkelſe i 08, ſaa Verden kan fornemme noget...
Show more36 Men ſaa maa vi vogte os vel for Udvortesheden. Det gjælder, “om vi ſal vœre Guds fande Medarbeidere, at blive ved Frelſens Kil=- der, daglig ſoge Nœæring for vort aandelige Liv, fyldes med Jeſu Kiœærlighed, ‘ledes af hans Aand, ſaa Jeſus kan vinde Skikkelſe i 08, ſaa Verden kan fornemme noget af Jeſus t vort Liv. Verden trœnger at ſe Jeſus. Og det er os, ſom }al viſe den ham. Er Gziexrningen ſtor, Betroelſen overvældende — tæœnk at faa vœre med at fore og lede Menneſkeſjæœle til Jeſus — ſaa maa vi og- ſaa lade Gud opdrage os dertil. : : Hertil horer forſt og fremſt den daglige Tugt og Revſelſe og Ar= - beidet paa vor egen Saliggjorelſe med Frygt og Bæven. Ak, ſaa mangen en Arbeider er blit fanget i Syndens Bedrag, en og anden Synd har atter faaet Magten, og ſaa gaar det med os ſom med det lille Tjern, der engang ſaa vakkert afſpeilede Himlens Blaa, men ſom efterhvert er blit overgroet af Moſe, ſaa det er blit til en Sump iſtedetfor et friſkt blinkende Skovtjern. Da kan vi nok endnu be- holde noget af Kriſtendommens ydre Merker, men Aanden- og Var- men er borte — vi blir i vort Arbeide for Herren „en lydende Malm - og en lingende Bjelde.“ | Derneæſt horer til Herrens Opdragelſe ofte mange Trængſler og mange indre Kampe. Se, hvad Herrens ſtorſte Vidner har maattet gaa igjennem. „Jeg vil viſe ham, hvormeget det bor ham at lide for mit Nävns Skyld,“ ſiger Jeſus om ſit udvalgte Vidne Paulus. Vi - maa alle have vor Skolegang, ogſaa i Trængſlerne. Her er viſtnok Semmeligheden i mange af de kriſtnes Lidelſer. Vi ſporger ſaa ofte: Hvorfor kal det vœre ſaa trangt for ham eller hende? Hvorfor ſaa ſmaat i det timelige Udkomme? Hvorfor ſaa -megen Sygdom “_ eller Sorg? JF mange Tilfœælde tialfald vil Herrens Fictge Svar vœære: „For at Guds Gjerninger ſfal aabenbares paa ham“ og „for at han fal kfunne troſte andre med den Troſt, hvormed han ſelv er troſtet af Gud.“ _ | Blir dette os klart, ſaa- lœærer vi i nogen Mon at „roſe os af . Trœngſlerne.“ __ Og ſaa tilſlut: Vi træœnger megen Opdragelſe, for vi lærer dette, at under alt Arbeide i Guds Rige kommer det forſt_og ſidſt an paa, at Herren heltud faar lede og ſtyre og raade med 08, gs at „det ‘er Herren, ſom giver Vœækſten.“ Det lœrer vi da, naar vi maa „arbeide den bete Nat og intet faa.“
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 41
Search Result: 1 “Bi Saa mangen œærlig Peder har ſine Garn udſat, Dg har dog intet fanget den hele ganſfe Nat. Da lœærer vi at forſage paa egen Kraft og Visdom. Slige Tider er viſt til ſtort Gavn for Misſionen; vi renſes, opdrages og beder ilittigere. - Han ſidder ici paa Stranden af frugtesloſt Beſvœr; Men ſe,...
Show more1 “Bi Saa mangen œærlig Peder har ſine Garn udſat, Dg har dog intet fanget den hele ganſfe Nat. Da lœærer vi at forſage paa egen Kraft og Visdom. Slige Tider er viſt til ſtort Gavn for Misſionen; vi renſes, opdrages og beder ilittigere. - Han ſidder ici paa Stranden af frugtesloſt Beſvœr; Men ſe, nu træder Herren, den ſterke Gud, ham nœr. Da reiſer ſig den ſvage og gaar i Jeſu Navn: „Javel, paa dit Ord vender paa Dybet vi vor Stavn.“ __ Dg ſe, hvor vel det lykkes, hvor Fangſten den er ſtor; __ Det var imod Forhaabning; det var paa Herrens Ord. Derfor — fremad i Jeſu Navn og i Herrens Kraft! Da har vi Forjættelſen over vort Arbeide, Forjættelſen om ‘en herlig Hoſt. O teœnk, naar Herrens Vidnehœær, Hans Tjenere paa Jord, De Millioner moder der, Som horte deres Ord. Da ſkal Nationer mode Nationer og takke for Frelſen. Barnet Fal mode ſin Far eller Mor, Forœældre ſit Barn og take for Kjærlig- hedens Tjeneſte, der viſte Vei til Jeſus. Maatte det da times 08, at en og anden kom og lagde fin Haand paa vor Skulder, og vi kunde- glæde os ſammen, fordi vi havde faaet Lov at lede dem til Frelſeren. Det unde os Gud i Jeſu Navn! Abonneuterue bedes merke ſig folgende: Poſtdepartementet har udſtedt en ny Forordning, der beſtemmer, at fra 1ſte Januar 1908 vil kun ſaadanne Blade, der har forſkudsbe- ‘talende Abonnenter, blive forſendt med Poſten for almindelig Blad- porto, nemlig eſter 1 Cent pr. Pund (ſecond claſs matter). Poſtdepartementet kræver Ret til noiagtig at underſoge Subſkrip= tionsliſten, og hvis den findes ikke at være i Overensſtemmelſe med Poſtloven paa Grund af, at de betalende Abonnenter ikke har betalt maa betales 1 Cent pr. Eksemplar i Porto, en i Pris, ſom de fleſte Bla- de vel neppe magter at betale. — fin Subſkription, ſaa maa enten disſe Abonnenter ſ\tryges, eller der -
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 42
Search Result: 930 „Gasſeren“ magter det ialfald ikke. Halvdelen af Subſfkriptions- pengene vilde da gaa med til Porto, og den anden Halvdel vilde ikke paa langt nær forſlaa til at betale for Papir og Trykning. Der tilſtaacs dog Bladudgiverne en rimelig Tid til at indkræve udeſtaaende Fordringer og formaa gamle...
Show more930 „Gasſeren“ magter det ialfald ikke. Halvdelen af Subſfkriptions- pengene vilde da gaa med til Porto, og den anden Halvdel vilde ikke paa langt nær forſlaa til at betale for Papir og Trykning. Der tilſtaacs dog Bladudgiverne en rimelig Tid til at indkræve udeſtaaende Fordringer og formaa gamle Abonnenter til- at fornye fin Subſkription. Tiden ſœttes noget forſkjellig for de forſkjellige Slags Blade. For Blade ſom „Gasſeren“, der udkommer to Gange om Maaneden, ex Tiden ſat til 3 Maaneder. : Abonnenterne vil altſaa forſtaa, hvad det betyder, hvis den gamle Gjæld paa Bladet ikke er dækket, naar de tre forſte Maaneder af Aa- ret er forlobue, og hvis Subſkriptionen ikke da er fornyet og Forſkuds-= betaling for indeværende Aar ex indſendt. Det betyder, at Bladet maa gaa ind. Men det haaber vi, Læſerne vil forebygge. Jmidlertid griber vi i denne Forbindelſe atter Anledningen til ' indſtæudig at anmode alle Abonnenter om ſnareſt muligt at betale op al gammel Gjæld, ſamt at indſende Forſkudsbetaling for indevæ- ‘rende Aar, at det maa lykkes for „Gasſeren“‘at fortſætte ſin velſignede Gjerning, ſom er at tale Misſionsſagen og virke for Evangeliets Ud- bredelſe blandt Hedningerne. | ' Kiære Venner, glem ikke og udſæt. ikke at gjore noget med denne Sag! Der ex enduu igjen en Del Eksemplarer af den paa ſidſte Side omtalt: biografiſke Skitſe af Prof. Georg Sverdrup, og da den bru- ges ſom Præmie kun ſaalangt ſom Oplaget varer, bor de, ſom ouſker at ſikre ſig den, ſkynde ſig at betale ſin Subſkription. Adresſe: „Gas= ſeren“, 322 Cedar-Ave., Minneapolis, Minn. J. H. Blegen, : Manager. En Daab paa Dodsſengen. Baſelermisſionæœren Dieterle i Aburi paa Guldkyſten i ovre Guinea beretter folgende: Den 1ſte Auguſt 1864 blev jeg af en Neger, ſom for ſire Syn- ders Skyld var udelukket af Menigheden, kaldt til hans hedenſke Sgoſter, ſom længe havde ligget ſyg af Vatterſot. Man havde givet Leœægerne og Fetichpreſterne mange Penge, for at de ﬀulde helbrede hende, men alt havde været forgjæves. Nu bad hendes Familie og iſœr hendes udelukkede Broder mig om, at jeg vilde antage mig den
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 43
Search Result: 39 ſyge. Jeg ſagde til den ſyge og hendes paargsrende, at der var meget lidet Haab om hendes Helbredelſe. Sygdommen var allerede for langt fremſkreden. Jeg ſogte hovedſagelig at rette hendes Tanker paa det ene forngdne. Hun lod mig villig tale med ſig, men gav mig iffe Anledning til at forſtaa,...
Show more39 ſyge. Jeg ſagde til den ſyge og hendes paargsrende, at der var meget lidet Haab om hendes Helbredelſe. Sygdommen var allerede for langt fremſkreden. Jeg ſogte hovedſagelig at rette hendes Tanker paa det ene forngdne. Hun lod mig villig tale med ſig, men gav mig iffe Anledning til at forſtaa, hvad der rorté ſig i hendes Sjerte, thi hun var meget taus. Jeg beſogte hende daglig, og de Læœgemidler jeg bragte hende, forſfaffede hende i det mindſte Lindring Om Afte- nen den 6te Auguſt kom-hendes Broder til mig og bad mig om at dobe hans Soſter; hun onfſfede det og vilde neppe overleve denne Nat. Anmodningen overraſkede mig meget, og jeg havde ſtore Be- tœnkeligheder ved under disfe Omſtœændigheder at imsdekomme den; jeg gik dog ſtraks til den ſyge, ledſaget af Kateketen Clerk. Feg - fandt- hende ſaa -ſvag, at hun _neppe kunde ſvare paa min Tiltale, dog blev hun lidt efter lidt ſterkere, ſaa at hun baade funde forſtaa mig . 0g nu og da tale nogle Ord. Jeg ſpurgte hende, hvorfor hun vilde dobes, og hun ſvarede: „Jeg vil dobes, for at jeg kan komme til Gud!“ Feg ſpurgte hende fremdeles, hvorpaa hun byggede fit Haab om at komme til Gud. Hun ſvarede: „Jeg bygger paa vor Frel- ſers Lidelſe og Dod. Han vil nok ogſaa_ modtage en ſaadan ſtafkels3 Synderinde ſom mig.“ Jeg lod da nogle friſtne tilkalde ſom Vidner, og da den Hellig- aand ſaa uventet havde gjort fin gode Gjerning hos hende, dobte jeg hende med inderlig -Glæœde til vor Herres Feſu Kriſti Dod. Hun valgte ſelv Navnet Martha. Spsorg8maalene ved Daaben beſvarede hun ſaa tydelig, at det hortes af alle. Det var en ſaare glædelig Begi- venhed for os alle; thi vi hoſtede her Frugten af en Udſcœd, om hvil- ken vi havde troet, at den var forgjæves. Denne Pige havde nemlig for 5 Aar ſiden uden Aarſag forladt vor Opdragelſes8anſtalt; hun var ſiden kun kommen nogle faa Gange til Guds8tjeneſten og havde overhovedet holdt ſig paa Afſtand fra os. Men Guds Naade havde dog ikke fluppet hende; nu havde ogſaa hun fundet ſin Frelſer. Mod al Forventning tog hendes Smerter af, efterat hun var dobt; men da jeg Tom til hende om Morgenen den 9de Dag efter hendes Daab, traf jeg hende i en _haard Dodskamp, ſom varede til Middag. („Moden Frugt“). Se efter paa Adresſclappen, om din Subſkription for 1907 er be- talt. Hvis ikke, vil en ſnarlig Opbetaling af gammel es fomme erte vel med for Bladet.
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 44
Search Result: 40 Kampen mod Opium i Kina. Kineſerne ſelv ved ikke, fiden hvad Tid Opium begyndte at bruges ſom Nydelſesmiddel hos dem; de kalder den, fordi den for udelukkende blev indfort fra Jndien, „fremmed Tobak“. Siden œldgamle Tidêr har den været brugt ſom Medicin til at ſtille Smerter, men kom ſnart til...
Show more40 Kampen mod Opium i Kina. Kineſerne ſelv ved ikke, fiden hvad Tid Opium begyndte at bruges ſom Nydelſesmiddel hos dem; de kalder den, fordi den for udelukkende blev indfort fra Jndien, „fremmed Tobak“. Siden œldgamle Tidêr har den været brugt ſom Medicin til at ſtille Smerter, men kom ſnart til at blive et Middel til at tjene Laſten. Produktet blev ife - alene indfort i Masſer, men ogſaa dyrket i Landet, iſœr i Syden, og derved blev Varen billigere og lettere tilgjængelig, ſaa at ogſaa den fattige lœærte at hengive ſig til denne Laſt ſom i ſaa hoi Grad under- “graver Sundheden. Paa Landet er naturligvis Rogernes Tal min- dre, men i Byerne ligger den rige Mand, - Dagdriveren ſaavelſom Kjobmandeñn, Embedsmanden, Litteraten, Soldaten og Arbeideren, ſa endog Kvinden ‘ved Opiumslampen, og hvis ikke Armoden ſatte Folkemasſerne Grænſer, ſaa vilde den hele Nation Skridt for Skridt gaa tilgrunde i Laſtens Tjeneſfte. : Aarlig dor et ſtort Antal Mennefſker dels ſom Folge af Rogning af Opium, dels idet de bruger den ſom Gift til at begaa Selvmord. Med den for 08 uforſtaaelige kineſiſke Folkekaralter behoves der kun en ubetydelig Trætte eller en lidt Uret for at drive den krænkede til Doden, ſom han da helſt paafsrer ſig ved Nydelſe af Opium i faſt Form; to til tre Gram af Giften er nok til at ſamle den om. fig .ſelv og Verden fortvilende Haarpiſkbærer „til hans Fæœdre“. En ſaadan Dod }ﬀal vœære ſmertefri: den forgiftede falder i en dyb Spovn, hvoraf han ikke mere vaagner. Er begge Forœældre hengivne til Laſten, ſaa lider ogſaa Bornene. Disſe ﬀal ved Fodſelen alene kunne holdes ilive ved Jndblæœsning af Opium8damp, og de henfalder tidlig til Forœldrenes Laſt. Og Vanersgeren odelœægges iffe alene baade legemlig og aan- _“delig; ogſaa hans Karakter og Sindelag lider, og Lidenſkaben op- elffer forbryderſke A eller i det mindſte en lav og lumpen Tcœnkemaade. Fra Tid til anden er Negîerina og Folk komne til Beſindelſe og har forbandet den i hele Riget indtrængte Laſt; men hidtil har det al- drig lykffes ganſfe at udrydde den; dette har andre ſorget for. Al- lerede af Keiſer Tao Kuang (1821—1850) blev alvorlige Forholds- ' regler tagne for at bekjæœmpe Laſten, og disſe gik over til voldſom Selvtœgt. Den 28de Mars 1839 ſogte inan i Canton at gjore en Ende paa Englœndernes Jndforelſe af Opium i Kina, idet man lod _ mere end 20,000 Kiſter til en Værdi af 11 Millioner Dollars ſœnke
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 45
Search Result: 41 + Havet. Dengang blev Artikelen i det Jndre af _Landet endnu op- veiet med Spolv. - Englænderne ſatte Magt mod Magt, blokerede i 1840 Cantons Havn, og tvang Kineſerne til at betale en Skade8er- ſtatning af 6 Millioner Dollars. Heraf udſpandt ſig: den berygtede Opiumskfrig, ſom i 1842 ved...
Show more41 + Havet. Dengang blev Artikelen i det Jndre af _Landet endnu op- veiet med Spolv. - Englænderne ſatte Magt mod Magt, blokerede i 1840 Cantons Havn, og tvang Kineſerne til at betale en Skade8er- ſtatning af 6 Millioner Dollars. Heraf udſpandt ſig: den berygtede Opiumskfrig, ſom i 1842 ved Freden til Nanking gav Englœnderne Frihed til uhindret Indforſel af Giften. - Med den uhindrede Fndfsgr- ſel ſank ogſaa Priſen, og Foröruget vokſede. “Det frugtede lidet, at et Edikt af Keiſer Hſien Fong (1851—61) truede Opiumsrgsgerne, og dem der i Landet producerede Opium,—med evigt E ja med Dods{ſtraf. : Nylig har nu Regjeringen i log Erkjendelſe af, at der forud for en national Bevœægelſe, ſom har „Kina for Kineſerne“ til Maal, nod- vendig maa gaa et „bort med Opiumen!“ grebet til alvorlige og om- fattende Forholdsregler for at udrydde dette Onde. For det fsorſte - er Dyrkningen af Valmuen (hvoraf Opiumen faaes) vanſkeliggjort ved overordentlig hoie Skatter. - Dernæſt er der indrettet - ſœregne “Toldſtationer til ſtreng Jnddrivelſe af en hoi Skat (mere end Halv- “delen af Værdien) paa færdig Opium. Den ſom ſoger at omgaa hine Toldſtationer eller paa anden Maade ſ\mugler, faar, hvis han gribes, O2 Varen konfiſferet, og lider ved Siden deraf ogſaa anden Straf. J. - Hovedſtaden ſom i Provinſerne er der oprettet Opiumskuranſtalter, - og Edikter er offentliggjorte, ſom befaler at lukffe alle Opiumsknei- per, og truer Oyiumsrogerne med haarde Straffe. En „General- Tommisſion til Udryddelſe af Opium“ er indſat, ſom altid ſorger for, at Edikterne og Proklamationerne bliver bekjendte i de videſte Kredſe og ſtrengt overholdte. Saadanne ved opſlaaede- Plakater udbredte Bekjendtgjorelſer er i ſtort Antal forhaanden og vi LS her give Prgo- ver paa nogle af dem. -KrigSminiſteriet befjendtgjor: „Tropperne er Rigel Vern og __Folkets Msonſter. Ved Mansvre. ligeſom i Krigstilſœlde er Diſciplin . - og Mod deres hoieſte Pryd. Den ſom er Lyſternes Treœl, taber Mod- ſtandskraften. Det beſtemmes derfor, -at alle Soldater i. hele Riget. inden ſés Maaneder maa ſlutte med at roge Opium. Den ſom ikke. gjor dette, ſal efter Udlobet af den nœvnte Friſt afſkediges fra Heren.“ JF en anden Bekjendtgjorelfe heder det: „Alle Embedsmœænd, ſom ikke inden feks Maaneder vœnner ſig af med at rog€ Opium, fal, “alt efter ſin Rang, ſtraffes med hgoiere eller lavere Pengebsoder.“ Men hvorledes ſtiller England ſig til det Tab af Handel ſom nod-
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 46
Search Result: 42 vendig vil folge af Opiumsbrugens Ophgr i Kina? Naturligvis har Arbeidet herfor vakt Mishag i de Kredſe i Jndien, hvor Opium frem- bringes og ſælges. Allerede i Bevægelſens Begyndelſe har den bri- tiſle Geſandt i Peking forlangt en Erllæœring af den kinefiſke Regje- ring om, hvorvidt den er...
Show more42 vendig vil folge af Opiumsbrugens Ophgr i Kina? Naturligvis har Arbeidet herfor vakt Mishag i de Kredſe i Jndien, hvor Opium frem- bringes og ſælges. Allerede i Bevægelſens Begyndelſe har den bri- tiſle Geſandt i Peking forlangt en Erllæœring af den kinefiſke Regje- ring om, hvorvidt den er rede til at betale de britiſfe Kjobmœnd en Erſtatning. Seks Uger derefter kom det til en Overenskomſt, hvor- efter den britiſke Regjering vil indſﬀræœnke Sndfgrſelen af Optum fra , Jndien til Kina med 400 Kiſter. Men af ſœregen- Betydning er den af Statsſekretceren for Jndien i det engelſke Underhus nylig afgivne Erklœring, at England i Principet tilſtemmer Fndﬀrœnkningen af den nœvnte Indforſel. En Skat paa Opium kan efter Statsſekretce- - rens Ord ventes. Saaledes er Kina i det mindſte paa denne Kant nogenlunde dœ>tet, og maa herefter, ogſaa af Taknemmelighed for Hjœælp i Hunger8noden, laane billige Snffer fra Udlandets Side et vil= ligt Dre. („Ev. luth. Kirket.“ efter „Rundſchau“). Misſionsuyt. Paſtor H. O. Sageng har refigneret ſom Frikirkens Misſionær paa Madagaſkar og ſtaar ſaaledes ikke længere i Lutheran Board of Misſions’ Tjeneſte. _ Sageng blev udſendt Hoſten 1902, og opholdt fig nogle Maaneder i Frankrige for at lœære franfk, reiſte ſaa til Madagaſkar Vaaren 1908. Han beſtyrede der Misſfionsſtationen i St. Auguſtin, indtil han fornylig vendte hjem. Om Misſionens Fremgang blandt Muhamedanerne berettes ifolge „The Foreign Misſionary“: „Der er omvendte Muhamedanere | ethvert Land, hvor man har forſsogt at misfionere; Fanatismen har aftaget, og mange af de omvendte prœdiker Evangeliet. F Nordin- “dien er der næſten 200 kriſtne Preſter, Kateketer eller Læreré ſom er omvendte eller Born af ſaadanne ſom er omvendte fra Jslam. Der er neppe en friſten Menighed i Punjab ſom ikke har nogle Medlem- mer der forhen ſtod. i Jslams Ræœkker. Tuſender af unge Muhame- danere faar kriſtelig Opdragelſe i Ægypten, i Fndien, paa Java og Sumatra. Presſfen i Beirut har ſiden ſin Grundlæggelſe udgivet over en Million Dele af den arabiſke Bibel. F ti Aar er Sogningen til den fſfotſke Kirkes „Dispenſary“ ved Aden ſteget fra 8,000 til 40,000’ om Aaret. Landsbyer i Arabien ſom man for ti Aar ſiden
Show less

Title: Gasseren 1908, Page 47
Search Result: ikke trygt kunde beſoge, byder nu Misſionæren velkommen. JF Julfa i Perſien var der Paaſkeſondag 1902 ſytten oinvendte fra Jslam ſom tog Del i den hellige Kommunion, og dette Land ſaavelſom andre “ muhamedanfke Lande har ſine Martyrer for den kriſtne Tro. Den nu afdode Dr. Imaduddin, tidligere...
Show moreikke trygt kunde beſoge, byder nu Misſionæren velkommen. JF Julfa i Perſien var der Paaſkeſondag 1902 ſytten oinvendte fra Jslam ſom tog Del i den hellige Kommunion, og dette Land ſaavelſom andre “ muhamedanfke Lande har ſine Martyrer for den kriſtne Tro. Den nu afdode Dr. Imaduddin, tidligere Muhamedaner og afgjort Mod- ſtander af Kriſténdommen, opregnede 117 fremragende kriſtne i Jn- dien, ſom havde forſaget Jslam for Kriſtus, ligeſom han ſelv havde gjort. Paa Sumatra og Java er der over 16,000 omvendte, ſom er organiſerede til Menigheder. Udſigterne overalt er ikke haablsſe, men haabefulde, og det ſtore Hverv hvortil Kriſtus kalder fin Menig- hed ved Begyndelſen af det tyvende Aarhundrede, er at- vinde den muhamedanf}ke Verden for Evangeliet.“ De unges Misſionsforbund (The Young People's Misſionary Movement) agter at afholde fin forſte internationale Konvention | Pittsburgh, .Pa., 10de til 12te Mars forſtkommende. Forbundets Henſigt er i Korthed folgende: At vœk>ke en forſtaaelſesfuld Fnteresſe for ſaavel Fndremisfion ſom Hedningemisſfion hos de unge ialmin- delighed og ifœr hos Ungdomsforeningernes Medlemmer og Sson- dags}folebgrnene over hele Landet. For at naa dette Maal ſoger Forbundet at faa udgivet og udbredt pasſende Læœreboger- om Mis8- ſionen, og anden Literatur, ſom maatte anſees tjenlig til at fremme Misſionsintere8ſen. Man agter ogſaa at faa iſtand kortere Sommer- kurſer for at give Veiledning for unge Misſions8arbeidere i Menig= hederne. (Ms. Rw.). Den for nogle Aar ſiden her i Landet begyndte „Lœgmands8bevœ= _gelſe“ til Misfionens Fremme har i det ſenere fkudt en meget raff Vekſt, ialfald hvad Indkomſter angaar. Repreſentanter for denne Bevœægelſe har i Lobet af Hoſten beſogt flere af de torre Byer, med det Reſultat, at mange Menigheder har lovet at yde indtil det fire- dobbelte af, hvad de for aarligaars har ydet til Hedningemisſfionen. Det ſvenſke Misſionsforbund, ſom driver Misſfionsarbeide i Kongo, har der 7 Stationer med 86 Biſtationer, 30 ſvenſké Misſionærer, 15 Meœnd og 15 Kvinder, og 66. indfodte Arbeidere, 64 Mœnd og 2 Kvinder. Der er 1,368 Menighedslemmer og 96 Skoler med. 3,864 Elever. De indfodte har ydet ca. Kr. 1,500 til Arbeidet. — Forbundets Misſion i Kina tœæœller 5 Stationer, med 21 Biſtationer; der er 19 ſvenſke Misfionœrer, 10 Mœnd og 9 Kvinder, 44 indfodte Medhjælpere, hvoraf 27 er Evangeliſter, 5 Bibelkvinder og 12 Læ=-
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...