Search results

  • CSV Spreadsheet
(141 - 160 of 134,682)

Pages

Folkebladet October 14, 1880, Page 02
Title
Folkebladet October 14, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer V Den 14de Oktober 1880. Folkebladet. «Fonds arbeidet". Gt Circu­ late mod Opsovbring til paanyt og med ttraft at lage fat paa Jijofamling til Fondet, er nu tilsendt nflc Mcittghcbcr tilligemcb return-cards for, KomWor- gonifationer og Judsamlingsbclob. Det er Tanten at...
Show moreDjVu hidden text layer V Den 14de Oktober 1880. Folkebladet. «Fonds arbeidet". Gt Circu­ late mod Opsovbring til paanyt og med ttraft at lage fat paa Jijofamling til Fondet, er nu tilsendt nflc Mcittghcbcr tilligemcb return-cards for, KomWor- gonifationer og Judsamlingsbclob. Det er Tanten at Circulæret stulbc op* læjcs omkring i Menighederne, og dct er vort Haab at de Bin! som deri inbcbol- dev vil bidrage baate til at opltoe og ordne Jndiamlingsarbcibet. Minneapolis, Oktober 7. 1880 . Miunc|ota for og nu. Folgenbc Ubbrag af Guv. Pills- buvt)s Tale ved en fairiDodge Co. vil give ct lille Begreb om Bef tens Berlit og bet Standpunkt fra hvilket Amerika man bedømmes. „Ten 15de December 1855 yar jeg i Følge med et lidet Selffab Turister, ' som reiste gjennem Eders County paa Veien til ^oma og Often. Knapt et Hus eller Gjende eller ttogetsomhelst an­ det Bidnesbyrd om hvidc Mænds Nær­ værelse var at ie; og ben eudelose Stræk- uiug af ubebugget Laud laa overalt saa- ledes, som Naturen havde forladt det. Jbag ser jeg med Gtcrde her en ftræb font og intelligent Befolknings skjonue Agre og hyggelige Hjem, overal Slarc Beviser paa fremadstribenbé Ci= uiliiatiou. Dersom ui fammcnlic Minnesotas Tilstand paa ben Tid mei Tilstanden ttu idag, vil de store Foran bringer vi Yar optevet forekomme os nce- ftcn utrolige. For 25 Aar fiben var det eneste Kom- ntunifationdmibdel med Minnesota per jernbane til Rock Island og derfra op- ad Missisjippifloden. For 25 Aar fiben var Follemcengden i Territoriet — thi Minnesota blev nemlig iffe opta- , get som Stat i Unionen før i 1858 — fun omtrent 57,000 , lidt mere, end hvad Folfemæiigdcn i St. Paul eller Minne- apolis er idag. For 25 Aar fiben blev de forenede Staters Post i Bintermaa- uederne befordret med Postvogu fra Du- buque, og ben udeblev ofte flere Ugcr ad Gangen. flor mindre end 25 Aar fiben inbfoetes nisstcit alle be Brødstoffer, fom Befolkningen forbrugte, og de blev frag- tobe op Mississippistodeu fra Kornmar- feberne længcr jydpaa. For 25 Aar fiben var ber iffe uogcii Melmølle, intet Mafrinvætlstcd, ingen Bognfabril, intet Støberi, ingeu Plogfabril, eiheller tilvirket et Tæppc, en Reaper eller en Harvester. Fot 25 Aar siden vor ber iffe en Aod af Jern­ bane iuden vor Stats Grændser, og for ' mindre end 20 Aar siden forefaldt bc frngtelige Indianetutolighedet, fom af- foltede vore Grænbfedistriftet; mange Familier blev myrdede af disse gtusom- mc uilbe uden ct Oicblifs Barjel. Bctragtcr hvilken storartet Foran bring, der cr foregaact! Jdag er der s Hovedjerubancliilier, som strælfer jig ind over vore Grændser, og yi har i oor egen Stat mere end 3000 Mile af fulb^ førte Jernbaner, hyvtas flere strerkket sig fra Mississippi til Misssouristoten; 7 ^erubanclinier gaa tuerts oyer yor hele Stat fra Ost til Vest. og alle cr de sys^ idsattc med at transportere uore mang­ foldige Ptoduktet til Bcrdcnsmå'rfe= derne. Den store Northern Pacific Jernbane vil snart naa frem til Stille- hayskysten og aabne nye K ilder og Mar- feder for oore forskjelligartede Produkter. Bi har idag en Befollning paa 800,000 kraftige, dclftaacnbc og tilsoedie Ind- buggere. Posten bringes Befolkningen over hele oor Stat 2 a 3 Gange om Da­ gen med Hovedjcrnbanerne fra New $orf, Boston, Chicago og Østen. Bor Stat er ouessaaet med Landsbyer og Stæber; mere end 2,000 Par Molle- stene ct daglig i Gang, og ptoduccrer det bedfte Slags Mel, hvormed det for­ syner Landets og Europas Markeder. Fabrikker anlægges stadig for Tilvirk­ ning af naesten alle Slags Handelsva­ rer. Bore Farmere har nu mere end fire Millioner Acres Land under Dyrk­ ning ; og der avles aarlig 40,000.000 Bushels Hovde af den fineste og bedfte Kvalitet og af de fire fornemste Korn­ sorter til|ammcn næften 100.000 ,000 Bushels." if Dr Gamle yg De Uuge. (lit .golicbtatct.") En Nordmand, som for nogen Tid st- den yar ooer her paa et Befog, blev fpurgt om, hvordan han likte fine Lanbømænb i Amerika, og hå$ Svar var, wat hon likte de gamle Jndoondrerc godt, men Ung­ dommen, ijær den her i Landet opoopte) havde kua gjørt et daarligt Jndtryf paa hom." Dette Svor overraskede mig ikle foa meget; jeg hovde selv foaet et lig­ nende Jnbtryk, da jeg kom hjbover; men bet bragte mig til ol tænle livt mere oyer Aarsagerne; thi, iondt ot sige, jeg følte, ot der yor ©rund for hosts Klagc; og jeg følte mig stomfuld poo mine Loudsmænds Vegne. — Men hvod oor det bo han haode at floge ooer? J faa Ord dette: Manget paa ct hoiereLidssyn. Det faa ud, som ■ om Linet for Størstedelen af vor Ung­ dom ikke var stort andet end et ideligt Stræo ester at blive rig eller en umæh telig Lyst til at have „fun.‘ - — J og for fig selv er nu det dette iffe noget jaa forstræfkeligt stemt; det cr ret nok for­ en ung Maud at ftræoc ester at komme frem i Bcrtien, som det tjedber, og bet er naturligt not for Ungdommen at lilc — men naar disse to Ting feetteø fom eneste Maat for ett Ungdoms Lceng- fel, jaa maa Livet blive tomt og indholds lost: Dc cr temmelig faralterististc disse Ubtaleli. c, som vi faa ofte høre om unge Mænd herover: „he is a splendid young man; works hard and is saving uj> money all the time,“ — eller paa andre Kanter: „he is a good, jolly fellow : full of fun; he will get drunk once in awhile, but nothing to hurt.” — Jeg yar i de første Aar esler min Ankomst hid tilbpielig til at blive ærgerlig ooer faabanne Udtalelfer, eller rettere over at opdage gjennem disse Udtalelfer, hvil­ ket smoot Syn paa Livet mine fjære Landsmænd ofte maattc have. Nu cr jeg dog lommen faa oidt, at jeg baadc kan se Undstyldninger for det, og ogjaa glæde mig over de mange Tegn paa en Forbedring i faa Henseende, ber viser fig blondt os. — Det bar naturligt, ja nøbvendigt, at de første Jndvandreres yoejcntligstc Hi­ gen blev at sikre sig Livets materielle Goder: derfor oarc dc komne hidovcr, og kunde de iffe opnaa dette, ja ba lunde de simpelthen bleoet hjemme. Men tungt og meget Arbeide maatte til, og det er uanffeligt at forståa, hvad Tid dc stulde funne finde sor anden Bestjeftigelse, jelv om Anledningen oar ber. Og hvor var den? Spredte omkring paa de store Prairier, hvor enditu intet Kirkespir pegte mod Himmelen, boor ingen Stole fandteé, langt, langt borte soa al Civi­ lisation, — hvor yar Anledningen til at tilfredsstille Aanbens Krav, hvor disse fanbte» ? Det maa i Sandhed siges at Dene en stor Ros for disse første Jnd- danbrere, at bc midt under sit yaorbc Stræy for Mad og Drikke altid tog med fig og gjemte som en Skat fin gamle Børnelærbom, og at de med Længjcl faa den Stund imøbe, at Guds Ord atter skulde Jyde til dem i bered eget Tunge- maal, og ba deresBørn ffutbe funne dø­ des og konfirmeres af deres egne Præ- ster. — Og stort i Sandhed er bet, hvad de have ubrettet i kirkelig Henseende, som det og var Ret af dem først at tænfe derpå; thi det er og bør være det oig- tigste. Men efter hvert nu, som disse to tiængilcr bleu tilfrebsstillet, efter hvert fom de fik fjæmpet sig frem til en nogen lunde uaihængig Stilling og fik Kirker og Præster iblandt sig, tror sog desværre at jeg tør sige, at mange, fanste altfor mange var tilfrcdéftillet og. træt af det tunge Arbeide, iffe længcrc vare i Stand til at te, at Livet ogjaa har andre Krav, R rav fom ogjaa maa tilfredsstilles, hvis vi nogenfinde skulle blive lege med dc bedfte i dette bort nye, mægtige og fnc Hjemland. Dette siger jeg iffe for at bebreide dem noget; det er fifferligen undslolbeligt og naturligt nok; men Di, de unge iblandt os, Di som ere komne siden, vi bor og maa se paa det som en Kjendsgjerning, og vi bor, med Tak for hvad de gamle have gjort, arbeide vi­ dere frem, se videre ud igjennom Livet og stille os fom Maal ikke alene at blive uafhcengige i materie! Henseende og krisene Mænd, men ogjaa oplystc, gode og fclostæitbige Borgere. Cg faalænge vi iffe fe dette, saalængc siger jeg, at vi ere uden et høiere Livssyn, og oi bør slamme os over os selv. — Mange have feet bet, og store Frcmstridt ere gjorfe fro Aar til Aar; men meget ftaar endtm tilbage, og i lang Tid endnu vil Spørgø- maalet om Ungdommens Dannelfe være et af de mest magtpaaliggende for oå Norste. Det vigtigfte er do, at de unge selv soar Vinene op for,Hvor nødvendig Dan­ nelse er, at de lære at inbfe, at i Sær- deleshed her i Amerika, hyor Selvhjælps- principet er faa fremherskende, fan man iffe bide for meget, at de bliver valt til Begeistring og bliver soldte med Begjer- lighed efter at naa op til de Aandené Høider, hvor Monden i Sandhed er Konge; fordi hans Tanke fan overskye alle Ting. Og der er ingen Grand, hvorfor dette ikke ffulde ste. Der er Kraft i den norske Ungdom; ber et Al­ vor og Bestemthed og Evner lige gode fom hos nogen. Og Anledningen er aoben sor dem. Bi have Stoler, faa gode fom nogen. Men bettt maa be huske paa: Gode, solide Kunbslober er dert ©rundoold hoorpaa Tranelfen wå bygges, om ben skal blive virkelig god, og Séunbffaber er bet, fom%ioer Aanden Føde og Tankerne Næring. De slaver . Ideer og Længster og vit altid sætte ben unges Livsmaal høiere og høiere. Lab derfor, Du unge! Erhyervelfe of Kunde staber yærc bet store Maal for Din Sæng- sel; arbeid derfor og gaa ikke træt. Tro iffe, ot Skolen lun er for Ubban nesle of Præftcr og Lærere, fom jeg har hørt ett- felte sige; nei den er for alle, fom vilt at yor Nationalitct skal blive dnerkjenbt i dette Land og lige god med hvilken- fohthelst anden; for alle, som føler og forstår, at i Livets ftampe er Aaitdens Lsstelser gjennem en grundig Uddamtelse den Kraft,der midt i Vrimmelen og Tum­ melen fætter Ciivvcr island til ifandhed at hjælpe fig selv og være fig selv. L. Til "Folkebladet." Af Beretning i „Lutf)eranereu" frem­ går bet, at den i „Konferentfen" orgo niferede Komitee for Evangeliets For- kyitdelfe blandt Jøder, har kaldt en egen Missionær, til at uirfe blandt Iø- derne i selve Palcrstina. &enne Cfte^ retning har runbtomtring vakt stor Glæde. Dct har gjort Jndtryk af at være ct Skridt i ett Retning der vil give Jodemissioiien ct stort Fremstod blandt vort Foil, og dct tør sikkert forudsiges, at faavibt som denne Besiutning cr fat­ tet i Tro, faa vil Komiteen heller ikke blive tililamme med Hensyn til be nød­ vendige Midler. Men denne tibsmæøfige Foranstalt­ ning har ogsaa fvemfaldt en Tattle, fom herved udsendes til Overveielse af vort Kirkefolk. Kunde iffe ct lignende Skridt tages for Hediiingemissionens Bedfommendc? og httibc ikke dette være en Gjerning, hvorom alvorlige Mænd cg Kvinder i gste Samfund lunde forene sig? Næst Sfoletne og den kriftelige Under- visning er der vel intet, som i ben Grad bor ligge en Frikirke nær paa Hjerte som Missioncn, heller intet der kommer tilbage med så rig Frugt og Velsig­ nelse for os selv som netop denneGjer­ ning. J Norge har det været et af be virksomste Midler baadc til at vætte og bevare en levende Kristendom ittden cn Kirkesorfatning, ber faa tidt har kvalt alt trifteligt Liv. Det kristne Folk hets over har derfor bevaret en inderlig Kjærlighed til dett norske Mission. At iffe Samfundene herover har skjøttet denne ttelfignelfedrige Følelse saa fom be burde, og at ofte ettdel ftappelyst har blandet sig i Misfionøarbeidct herover staar neppe for uoget Samfund at negte. Fssgen har været, at Missionssansen ikke har foaet faadan Næring og Støtte som den fortjente, og at Spørgsmaalet lommer nær til Mange: hvad fan vi gjøre for at opliue Misfionen iblandt os ? En Bevægelse i samme Retning som nu Jødemissionen har taget kunde maaffe meget bidrage til dette Formål. Man kunde f. Eli. falde fin cgcti Mis- sionær og fuge dct norste Mtsfionssel slab, eller noget andet, om Tilladelse at virke sammen med bent paa den Betin­ gelse, at vi bar alle med vor Missionecr påfølgende Omkostninger. Bi vilde derved lomme i en mer direkte Forbin­ delse med Missioncn ogMissionsmarken, erholde Gftcrretningcr fra vor Ubfen= ding, følge ham i hans Kampe, Lidelser og Tro og derved selv opglodes og styr­ kes i vort Arbeide for Misfionen mer end nn er Tilfælde. Det synes, at alle luttjerste Samfund iblandt os maatte funne forliges om et jaadant Foretagende, og om alene dette kunde udretteø, Samlandene paa et enkelt Punkt kunde mødes med gjensidig Tillid i cn hellig Gjerning, vilde deraf alene være hostet en rig Velsignelses Frugt. Dette er blot cit ubkasitet Tante, maaffe ufuldfommen og umoden, men Sagen synes at bære asVigtighed not tili at dc, hvem Missionssagen ligger aloorligt paa Hjerte, og som har større Erfaring, maattc ubtale fig derom. 8. K. Om Træssantning. (lit «Folkebladet".) Det vil uneg telig ved lidt Omtanke ertjer.des, at Flertallet af vore Lands­ mænd i Vestens Nybygger langt fra ofrer Træplantningcn den Cpmærffonv hed. den fortjener. Der er vel neppe staget af dc Bæfener, der er henvist til Landmonden# Omsorg og Pleje, som paa en mer^tafnemmelig Maade beløn­ ner fin Dyrker og Cpelster end netop Xræemc. Hoardsorere end be mindre Bexterhssder de bedre Stand mod et haardt BejrlagL asoejlende Birfningcr og keæver forholdsvis tun kortTidsPleje og Tilsyn, tnden de er stærke nok til at forsørge fig selv og på sorfljellig Maade tjene til Omgivelsernes Nytte og Hygge. Paa Steder, hvor Gjærde- fang og Brættdc forekommer sparsomt eller endog fattes, cr det allerede af jrene Nyttighedsheiisyn nødoendigt, at der tages fat paa Træplanining med ihær- dig Udholdenhed, hvorved enhver tiandmand iuden faa Aar vil lunne fikve fjg Matcriolicr not til Gjcerde, Brændc og andre Fomødenhedsartikler. Om iffe * faa iøjnefalbende nyttig faa dog iffe minbte vigtig cr den Beskyttelfe og Lt), der ubbredev sig rundt omkring fra enhver nok jaa fiben Lund pan ben aabtte Slette. Enhver Farm burde hove fin litle Plantestole sor Buffuæeter og Trcrn, der lunne flyttes ud, hvor de behøycs, f. Ex. til Aitlæg af Alee og Part, eller levende Hegn. Ptmiteskolens Feldt bor have en svag Heldning mod Syd, og mod Nord og Nordvest være beskyttet ved en Klynge af fivrrcTrær ogBuske. En for høj fanoele fom en sor lav Beliggenhed cr uheldig, uagtet enhver af dc to i mange 'Tiliætdc liar fine jæregne Fordele. En dyb Bcar- bcidiiiug af Jordsmonnet er nødvendig, 1 iaaat de dybtgaacnde Rydder frit funne trænge ned og udvikle fig. Cn fulb- I ftændig Dmgvnvning af Jordbunden ; Dildc være dct tjenligftc; men ba dette : er bande kostbart og fent, bør iallefald i cn dyb Unbergruudsplpjmng foretages, ; idet Luft, Solskin og Regn derved gives i Adgang til dc i Dagen opførte mindre let | oplsselige Miiteralstoffc, der saalcdcs ! forvitres og gjøres skikkede til Plantø I føde. Alt overflødigt og derfor ffadeligt faauel Undergrunds- som Overfloms- | vand sjerneS, dct første ved lukkede bet | fidste ved aabiie Grøfter. , I Ter bør i dc fyrste Aar ifeer lcegges i Bægt paa Plantningen af hurtigvox^ ! ende ljaardforc Træstag, der iuden tort i Tid funne tjene til Ly for dc jentvoxende i og mindre tjaardføre Arter, f. Cx. Bccr- I buste og Frugttræer, fom ingen velord- • net Fann med Tiden burde favne. Et I lille Landstykke med cn hverken for HSj | eller for lau Beliggenhed og en jevn, helst sydlig, Sfraaiiittg, beskyttet mod dc folde Binde ocd en tæt Lund, dyrket paa den Maade Stedets jæregne Jordbund maatte fræve, vil, benyttet som Plante* stole for dc Buske og Træer, der i for­ skjellige Øjcnteb maatte trængcå, ittden faa Aar mangdobbelt erstatte dc derpaa aitDcndtc Arbeidstimer. Øaaoel ved Be­ plantning af det Land, der tages ifølge Træplantniugsloyeit font ved enhver Farms Jndhegning med leucnbe Hegn fan uden Banflclighcd bc .fornødne Stik­ linger og Ungtræcr, ber aarlig maatte træiiges, foaes fra Farmens egen Plan­ teskole. Derved vil mange direkte Udgif- ter spares paa famine Tid, foin en større og almiitdeligcre Interesse oparbeides for et Foretagende, der cr lige vigtigt for ben enkeltes og dct hele Borgersam- funds Bedfte. Næst ©jeerber byggede af Sten cr in­ tet oarigerc end ct levende Hegn, der dcsndcit afgiver betydeligt Brænde, hver Gang det afhugges eller beskjæres. De fleste haardføre og hurtigvoxende Træ- arter, der godt taaler Beskjæring, fan ved at plantes i 4 Fods Afsland iuden faa Aar danne ct fuldtr-mmen ugjennem- trængejigt Hegn, der i ikke ltdeii Mon forffjøiincr det omliggende Landstat, . Havtorn eller Hvidtorn (Crætogus.Ox- vaeautha) danner dct smukkeste og ogsaa det tætteste Hegn, forubfat at Hoved- stammen iffe lades voxe for hojt, førend den afjtjæres nede ved Marten. Heg­ net bliver tyndt og giennemtrængeligt for mindre Dyr f. Er. Hons, naar Bustens Afftumpning undlades eller ster for hojt oppe. Flere af Pilcartcrne egner stg fortrinlig til levende Hegn, især naar dc ued stjønlom Beifjæring, o# endnu me­ dene øtammenic er bojelige og fri for Kruste, blioe stettede i Zigzag og oed Bast eller unge Pilekviste fammenbundne, for fremtidig _at beholde den ønstelige Stilling. Saaoel Pil fom den almin- deligt forekommende "Cottonwood" ud- mærfer stg oed hurtig Bæxt, Haardsor- hed, den Lethed, hvormed de lader fig beskjære og omplante famt lader stg lige- som Popelarterne forplante ocd Frø, Rodffud og Stillinger. Sidfte For plantningsmaade er den sikreste og den almindeligst anvendte og beftaar deri, at de frodige Aarsstud, der funne blive 7 a 8 Fod lange, skjæres i 7 a 8 Tommers lange Stytter, der fættes i 6 Tommers Afstand i den oel bearbejdede Jord, den smaleste Ende omtrent 1 Tomme ooer Jorden. Popel foretrælfcr en noget tør, Pil og „Cottonrooob" berimod en fugtigere Jordbund. Popelen er som ung et meget smult og frifkt Træ, men er tnden ret mango Aar forældet og er i tort ltlimat udsot for at faa fine yngste Grene (Aarsstud) forfrosne. Af Træer, der fornemmelig fortjener ai dyrkes paa Grund af Bedens Beskaf­ fenhet» maa først og fremst ftemhjrves Lærletræet (European Larch)- Det er haardført og stiller hm jmaa Fordringer til Jordbund og Nøgt. De lange, smale, naaissormebe, lysgrønne Blade falder of om Høsten i Lighed med Lsoiræer- ncs Blade; soereften har Træet i Udse- ende og Bestaffenhed megen Lighed med oore Naaletræer, hvormed det er bestæg- tet. . Lærletræet voxer meget hurligt indtil det 30tc Aar og trives i Blan­ ding med andre Træer, f. Ex. Cfl og Gran. Beden mobltaar Forraadnelse i samme Grad som Egen og benyttes meget til Skibsbygning. Lærletræet forplantes oed Fro, der modnes om Ho sten, men falder af Træet ben pagsolgenbe Baar og spirer efter Saaningen inden. 5 Uøers Forlob. Frø famlet og jaoet om Hosten spirer først om Boaren. Meget af det r Handelen forekommende Fro er beskadiget ved for hss Barme un­ der Tørfningcit. Terbcd har det mistet stt ftisle, blanke, fyldige Udjeendc og fin Spireevne. Naar Frøet gjemiemjfjæres med en skarp Kniv, viser det sig i frisk spiredygtig Tilstand indvendig olieag- tigt. For bedst at funne rense be uuge Planter for Ugræs og letvindt udtynde eller flytte de sor tæt staaende Ungtræcr saaes Frøet i Plante)kolen i ligeløbende Rader. Dc i cn Planteffole opbragtte Planter er mere haardføre og taaler bedre at flyttes og omplantes end saa banne, der udeluffende cr ouerladte til Naturens Omsorg. Jordbunden bør for Træcrne grundig bearbcjdcs mindst et Par Aar sor de udsættes. Omplanining af Træcrne lan ske en­ ten fent paa Høsten eller tidlig paa Bå­ ren, paa den Tid, Plantens Saftomlob er standfet. Øker Plantningen om Hø­ sten, vil den Plantens Rydder omgivende Muld have bedst Tid tit at komme til naturlig Fasthed, inden Baarctt fremkal- der Livsvirkfoltihed i Plantens Orga­ ner. Tillige er man ved Hostplantmng mindre ubfat for at udtørre Jordsmon­ net ved bc for Plantens Rydder optagne Hul eller ved den Omgravning af Jor ben, font ster under Plantningen af min­ dre Planter. Især er bet uheldigt at vente mcb Træplaittningen til engang ub paa Boaren, naar be øvrige Gaards nrbejber synes at give Plads for dette Arbejbe. Derved vit aldrig bet forøn= slede Resultat af Træplaittningen op naaes. Træplantningsarbejdet tager ogsaa om udført med Omhu sin Tid, og under det travle Baararbcjde, naar Sædarternc saa tidligt fom muligt skal ubfaacs, er der liben Udfigt for Træ= erne til at blive ifjænfet den tilbørlige Opmærksomhed. Træplanhiing§arbcjdet henlægges derfor med Fordel til Høsten, som den Aarstid, da bc øvrige Gaards- arbejdcr ikke i den Grad som om Boa­ ren logger Besiaq paa 'Laitbmnndens Arbejbskrcefter. —/ L. I selstad har budt $100,ooo sov Manu I fkriptet, men iffe tunnet faa det. — Nu ! blir ber Arbeide for dc tydske Komenta torer. . I Hvom tog fig af den gorelbersofe? For nogle Dage stdcit blco cn tiaars- gammel Gut, sygelig og Krøbling, ladt alene i Berben. Han havde boet hos sin fattige Moder, som i et usselt Runt ocd Bask fummerfulbt ermerede sig og det syge Barn. Nu var hun død. Na- boerne, fom havde fulgt til Graden, lom tilbage; ingen tænkte, at hans Stjgdom var alvorlig, og dc degyndte at samtale lidt om, hvad ber timde gjøres for ham. "Havde han ikke vceret KrMing, jfnlbc jeg nok have taget ham," ja’ En. i cn Tone, der lød join strong Bebreidelse over Gutten, fordi han var vanfør. „Det er virkelig haardt," fufkcdc en anden, „men jeg ved, han kunde ilke komme udaf bet med mine Beint." "Ikke med mine heller" lagde en tredje til. „Skulde jeg tage ham, vilde nok Dok torregningen fluge hele min Daglon," fa’ en Mand, idef1 han med en alvorlig Mine stoppede sin Pibe. Alle havde Unbffylbning. Gutten laa og hørte paa. Det skalv i hans Læber, og eit stor Taarc éfter anden trengte sig frem og rullede ued over den blege Kind. Men det var der ingen fom lagde Mcerke til. En og anden trak fig lidt efter lidt bort og lovede saa halvt, at de iltilbe komme igjen om Morgenen og — se . Saa havde dc en god Samvittighet). Kassle for de slumrede tænfte Cn og Anden paa den enslige, hjælpelsse syge Dreng i bet folde Kammer: mender var ingen, som kom til ham. Sent frempaa Morgenen gik cn K one, som logerede i Værelset tætved, ind til ham; hun vilde give ham en Bid Brød. Men da var det vanifelige ©pørgømaal afgjort. Gud havde taget ham. Klemt tæt op til Bæggcit, font ikeæmt af Nattemørket, laa han der endnu med oaade øjoe, men fold og død. Han var ilke mer Byrde for nogen. Han var altfor vansor og altfor sog, til at nogen her paa Jorden kunde tage fig af ham. Saa tog Herren ham hjem i Himmelen: og der var det bedste Hjem. Der bar mange, som græd ooer ham, naar de tænfte, han var død der saa alene. Men han, som hjalp ham og tog ham til fig, havde noget bedre for ham end Mennefkenes Taarcr. Kirken og Stolen. Et gammelt HaandSSrif 1, som for nogen Tid fiben er funbet i Je­ rusalem figes nu at være underføgt af en Komite af Lærde og ertlæref for at oeerc et Brev soa Apostelen Peter i hanS egen Haandskrist. Det britifle Bibel- Paitpresbyterium. Delegater fra alle Asoelinger og Samland af den presbyterianske Kirke fra den hele Ver­ den har nylig holdt et 10 Dages Møde i Philodelpia. Der ntødte Udsendinget fra Baldenjernc i Jtalien, Kirkerne i . Anftralien og Sfarcr fra Skotland, Eng­ land og Irland, Praster og fremragende . Lægfolf. Dc betydningafulbeste Kirle jager uar Gjenstand for Behandling nred » Duclighed og Alvor. | Spørgémaalct om Manoidatcrs Ud dannelse til Sjæleiørgergjeritingcn samt om Besættelsen af Gmbcbcrite med due lige Præfter drøftedc» i ct Foredrag af Past. H. Johnson, D. D . fra Chicago. Han udtalte, at mange, fom nu er Prce^ ster, siet ikke burde havo været det. Men iaalænge Mcnneffene tun er Meimester, vit Ufnldkommenheder uundgaaeligt indfiiige fig trods den yderste Forsigtjg hed. Jfle desto mindre burde man dog bestrode fig for, at }aa faa nffiffede Mecnd join muligt ffulde tilinbeé at flippe iud. Følgende cr nogle af Hans Udtalelfer: „ For det første man Kirken befibde en dyberc AandteligHed og det i mere end ben kirkelige Forstand af Ordet. Her lan det Ord anvendes, nt "som Fol­ ket cr, saa er Præjten." Tillige bøv dette blive ben hesstende Overbevisning, at Kaldet til ben geistlige Gjerning ev direkte og lidtryffcligt ct ttatd fra Gud; og, at fiben bet ubeliiffcitbe I rettighed ved den Helligaqnds Virkning at falde og itdfcudc Ordets Tjenere, saa burde ingen drifte fig til at indtræde i dett geistlige Stand, hvis han føler med fig solor ot han lunde uden Samoittig ltebéltebreibclfer have ladet være. Der fom Somfundet xrriffer ben rette Slage Prcrster, maa det anraabe Gud derom: thi at forsone, Samfmidet med Præsirr gaar iffe for fig saalcdcs, som naar man opmaaler Barer paa ct Marked. • Stri get paa formange" Prcrster" fauner al Berettigelse; thi dct er en Sag, fom Guds Billie og iffe vor Ubrcgniug ifol afgjøre. Ten iljomme Jagen efter faa hjlrtigt sont muligt at indtræde i ben geistlige Stilling bør standjes; thi jaa banne hastige Stridt medfører siden hastige Forviklinger. Taleren iurebe lor, at Presbyterianerne sltilde fatte faadannc Forholdsregler, fom kunde . silre dem baade dc bedste Knester og tillige den bedste Anledning til at frem me deres videre Uduifling. Han ind sltærper tillige, at Antagelsen af Katidi dater til Prædikeembedet maa ffc med Varfomhed, — at den ikke maa være blot cn Formalitet iblandt dem men cn Handling fuld af Betydning. Dc Col leger, jvm tilhører Samsuiidet, bor stræ . be at bibringe Eleverne grundig Ud dannelse og forge for, at bc Elever, fom maatte visc sig i Befiddeljc af dc for nodiie Evner og Gaver, ogsaa der timde erholde cn videregaaende, uibcnffabclig Ubdannclie. Jbct Pastoren siluttebc fit Foredrag bemærfebe han, at Tiden nu var kommen for Somfundet at hævde en grundig Uddaimclse ’ og ikte regne Utidcnhed for cn Fordel hos bent som skal verre Hyrder og. Ledere sor Guds Hjord. P a) t. Clause it reiste i Midten af Septbr. paa en Missionstur tit Black Hills, og efter . Løfte fan vFolfeblabct" snart vente Cfterrctning fra dette mærfelige Sted. Rock Creek Menighed, hvor Kvnserentseiis næstc Aarsmøde stal af holdes indbyder til Afholdelse af L æ g t manbømøbe, helst i Midten af No vember. Stud.Lonitccrkaldt tilPresti C a S S og Adams Co. Menigheder, Iowa; han bliver serrdig soa Skolen til Sommeren. IDeS Moines, hoor cn ftonfc rentfemenighed er organiferet, arbeides nu ihærdigt for Opsorelfc af en Lirte ------ uden Gjeld. Robert N. Stuart af Nem Hork har skjenket Princeton Col lege, den befjendte Læreanftalt og Presbyterianske Scminarivm i Nem Jerfet), $100,000 at anvendes paa faa danne Sindier, sor hvitte der enten in gen eller utilstræflelige Fond ere. — Carlton College i North- field som efter haarde Kampe og Xrængstcr nu er paa fast og god Fod er dog i stor Trang for større Prosessor fond. Banprcsputeriernes Ire aarsmøde har fattet cn Bcstuining at Nativncme bør opgjøre sitne Sttidighe ber, ikke oed Krig, men oed Voldgift. 8ormand Prcue's Hustru er afgaaen oed Doden. Paft. N . C . Bruns Hustru er efter 7 Maanebers Sygeleie henslmæret. I I I i
Show less
Folkebladet October 14, 1880
Title
Folkebladet October 14, 1880, Folkebladet 1880-10-14 No. 0020
Collection
The Folkebladet Collection
Folkebladet October 21, 1880, Page 01
Title
Folkebladet October 21, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer No. 2k Minneapolis v den Hbe Oktober 1880. lolkeblflDet NO. 21 ♦ ben Mbt Oktober 1880. Ubkommer siver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn. , as sec ond-class matter. Ubgivtr: Sven Oftedal. — Pris $1.00 Aaret. 6 Maaneber $0.60. — Til Norge $1.50...
Show moreDjVu hidden text layer No. 2k Minneapolis v den Hbe Oktober 1880. lolkeblflDet NO. 21 ♦ ben Mbt Oktober 1880. Ubkommer siver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn. , as sec ond-class matter. Ubgivtr: Sven Oftedal. — Pris $1.00 Aaret. 6 Maaneber $0.60. — Til Norge $1.50 Aargattgen. Maanedlig Udgave so Cents. — Alt "Folkebladet" vedkommende kan addresseres: "skælkebUdrt,* Rhmnpeltl, Minn „®tstland6postcn"N Past. Lars OftcbaU Blab udfommcr i Stavanger 3 Gauge ugettle lig og foster sendt til Amcrtfo *2.00 AargangettP Kan bestilles ved at tilstriye: "Folkebladet", . Minneapolis, Mum. Abonnenter paa MaancdS- blobet fom if 1 c ouster Ugeblodet, bodes derom at underrette ycd Bteulort. NB. EnMaaitedsudgave lan fremdele# erholdes for 5 0 Cents Anrgaugcn. ' ' ^Farmers Union" detbebste cnaelfte Farmetblad i Staten, foster $1.00 Aar- gangen; men naar det tages sammen med' ..Folkebladet" vil bet fun fostc 511.00 om Aaret; altiaa: "Farmers Union" og ,,Folkebladet" tilsammcn *2.00. — ufraoigetigt i Fo rf fut>. — AUc som inden 15de November mbiendc S1.00 til „FolIcbladel" for 1881, oil have dct Sr11franuogtil Nyta a r. Temofroterne siger nu, at be .. c an not understand "English"; Repu- bltlancrne at „iney knew "English" before election11, derfor vandt de i Indiana. .Morgenbladet", dct stang ske Organ i Norge^maa ioruden dette sit Balsen ogjaa have uoget af Hundens Natur, om manellers fan trodeliberale Blade, som paastaar at „MorgenbIabet" , .glefser esterFrakkeskjødcrne" paa Bjsrn- fen hoergang be have cn chance. Er han hjemme, sao er bet galt; rei= ter han, er dct galt ; holdes der Fester, er det ilde. blir Fetterne unbtabt af nogen Gninb (font f. Ex. nu han reiste til Amerika fttarere end beregnet) faa er det enbnu væfre. Men mest infamt er dette Blad naar bet ibeligt og altib minder Xigtercn om at hans egentlige Døbenavn er M o r t i- niu* som hon i Studenterdagenc for- anbrebe til Bjørnf tjern e. Saaban Cpsorsot kan Del alene pai-- jenbc gjengiveé ved bet græste Ord „kyniek-‘, eller „hundst" paa Norsk. (it glædeligtTejn t Norge er Cpretteljen afStorjofjans Preste- stole i Kristiania. Ten har begynbt med 32 Elever, som var alt hvad man funde runtme af def 100, ber havde meldt sig. Det er glædeligt, at erfare, at Bug- geSogHeucHs voldsomme og sags- løse Angreb paa Itorjohan, ba han først oooebe at libtale Tanfen, om en Preste­ skole. ilfc har baaret ben tilfigtede Frugt. Tet er glædeligt, at der hos Folket har begynbt at oaagne Sans for cn an­ den og mer aandelig Forberedelse for den hellige Prestegjerning, noget der med Smerte har været sonnet siden Prof. JohnSen8bedsteDage. Detvilvist særlig i denne Tid trængeS om at inb- prentes iffe i Ord men i Gjerning, at den prestelige Udbaimelje, font iffe til- lige er "den Helligaands Skoft" opbyg- ger iffe Guds Rige. Det er endeligt glædeligt, fordi denne Stole og bens Elever vil møde de Krav mod Statskirkens AandloShed jom raa= ties fra de talrige „B edehu fe". Statskirken har igjen Overtoget i Norge og Lcegmeurdsvirlsomheben fukfer atter under slarpe Slag. Der vil aande­ lig Forberedelse for en ny Tid og denne Skoles Virke vil faste Sæd over Norge. Herren give Stifteren Jnbfigt og Visdom, men fremfor olle Ting Taale modigtjed og Udholdenhed! han vil fått finde hvormeget det fidste tiltrænges i et soademt RodhugningS- arbeibe. •f ef11andSpoften\ Past. Oftedal- Blad i Stavanger, udtalte sig fomylig noget skarp mod ot Bjørn- fen optroadte paa 01e ® u116 Grav. De Blade ber mest ville repræfentere Jntelligertfen i Norge soldi naturligvis over „Bestlandsposten" og frabømte Udgiveren boode Lid og Forståd, saa at En næsten maa komme til den Slut* ning, at bet er nudoendigt al vært Frie tænfcr for at have noget aanbeligt Bc- greb. Amerikanske Blade repetere i Kor. Men det var ikke megen Retfærdighed i Kritiken. Thi for dct første moa uel enhver er­ kjende, at for en Mand med'Bjør..sens seneste Anssuelser, ber ialtfald sætter cn ©treg over ben enfoldige Kristentro, var bet dog neppe passende at optrcebe paa ct Sted, der særlig er inbviet i hans Navn, i hvis Blod alene vi tror paa Syndernes Forladelse og et eoigt Liv. Theatret eller Operahuset havde uimodt figeligt bæret bet rette Sted for D i g» tercn8 Aandstalc over Kunft- neren. For bet andet har man sprunget over hvad der dog var Hovedsagen i "Vest- landsposten"s Udtalelser, nemlig bm strigende Jnlonseloentse, som fremkom­ mer derved, at en„Lægmandtfor­ bydes at tale Guds Ord paa ethvert inbviet Sted, ja næsten i fit eget Hus, medens Kirken tilsteder en Mand, ber viftnof er en stor Digter, men tillige — for ikke at sige fomeget — .en selver- flæret ..Rationalist", — at tale paa en Kirkegaard. Ter maa dog være nogen Billighed i allc Ting. „Skandinavsrncs Benner" er ct Ord som hyppigt træffes i ameri- lanste Munde og Blade; bet sober næsten som „NegreneS Ben" eller ,.Indianernes Ven", og det er iaare langt fra at være smigrende for os. Som„61anbinaver"behøver vi ingen Benner; og dersom nogen er Venner af os som „Bor g ere", saa er de ikke „S land in av er ned", men „0 tat ens" Venner, og dct ønskede vi gjerne enhver Politiker maatte være. Det synes os paatide, at endog atneri- faiisise Politikere begynbe at faa faa- megen Takt, at de funde tiltænfe os almindelig mennestelig Wressolelse, og lade os ocere file for deres „standina= viste Venstab." Vel tan be fyneø at vi er dumme; men saa dumme er vi ikke, at vi jo nof forstuar, at ingen Polrtiker_er Ven af Skandinaoernc uben forbi han er Ven af bore votes; og derfor er vi ham ingen Tak skyldig. Det skulde der­ for være godt om bet engang for allc blev forftaaet, at hvis nogen ønjfer bore votes, i Ggcnffab af „Sf and i na- vernes Ven", saa cr bet cn Insult niob bor Nationalitct, oort Borgersind og vor Intelligens. Bi agter at stemme for W ashburn, ifte som „øfanbinaternes Ben", og jo snarere Politikerne inbfer dette, besto bedre; men vi vil stemme for ham, forbi han er en dygtig og retffaffen Mand, og den bedste vi for Øicbliffet har til at yaretage, —iffe Skandinavernes, — men hele Distriktets og hele Befolkningens Tan, i Congrcåfen. Fritænteri ogB0n. Et Par Blade i Norge har optaget en Indlen- betfe fra nogle enfoldige Kristenvenner, ber fortalte, hvad der for dem var Bevis paa Heerens forunderlige Bønhørelse, at de efter en langvarig Tørke i Bygden tom overens at gaa afsides sammen, sang en Salme, læste et Stytte af Bibe­ len og bad, særlig om Regn, og fe, en Times Tid berefter begyndte bet at overskye og ben følgende Morgen kom bet forlængtebe Regn. og Ager og Eng blev frelste. Dette yar en ypperlig Munbbib for den fritænferffe Presse r Norge, og ba der kanske er lidt Brøbnid paa Bunden, blir „Jntelligentfen" dobbelt ffjærpet og giver en alvorlig Leltion i hy ed de for­ modentlig mener er rette „®ubåforeftil- tinger" og forstandig eller „dannet" Kristendom, og udtaler iblandt følgende der tilstreeffelig karakteriserer Aanden: ^De fleste har leet af denne Historie. Men man lan ogfao forarges over ben. Thi bcn er alt andet end opbyggelig. Som man fer, gaar bcn ub fra, at Borherre oprinbelig itle havde tænlt at lade bet regne i bemeldte Bygd bcn 27de Jnni Den gode Gud synes tvertimob at have havt til Hensigt at hicmfdge Bygden med rt MiSvæxtaar. Bistnok havde han allerede ladet Grees og Rom vojre frem; men senere maatte han have ombestemt sto; thi mod Slutningen af Juni var hon — ifølge Beretningen — ifærd med igjen at øbelegge det fremvorte. Hvorfor? Hvorfor skulde denne Bygd straffes? — Den var neppe (ærbeleSrig; hvorfor skulde bcn forarmeå end mer? Den havde fmtbfynligviå Fattigfolk; hvorfor slalde de lide Hunger? — Cg selv ®Mbcn< Kveg, bet fmaa Stoetg og bet store Rttæa, — ja. hvad havde bet for­ bendt, at bet skulde temme paa Snltefodring til Cinteren? — Sagen var, ifølge Beretnin­ gen, ganske simpelt ben, at Borherre vifte give Bygdens „trifteliae Beimcr" Anledning til — ct fliStt et SeireteL" Det fan neppe være for det gode, naar ogsaa de elforaabendc Blade i dette Land optager saadant Stof. Men om ikke be ophssede Blade har stugt al „Jntclligens" og al „Dannelse", funde maaffe et Par Oro ikke bære alde­ les JbortfajWte i Sagens Anledning. Et af to: enten soar disse Blade aabent og ærligt fornegte alt Gud • Ord og al Kristendom, eller faar de lade bære at gjøre sig lystige over den kristelige „Bøn." Thi Bønnen cr Livsnerven i hele den personlige Kristendom efterbi bet er Hjertets enfoldige Tale med Gud; uben Bon er der mgen Kristen­ dom . Derfor fremstiller ogsaa Guds Ord og al vor Sære Gud som vov „Fadcr." Saaledes har Sønnen aabenbaret ham, således bcgtjnber vore Trosartikler og saaledes bcgyudcr den Bøn, som Frel­ seren selv har lært os. Mett en Bøn, som ikke tror eller venter paa Opfyldelse vilbe ibetmindste være en unyttig Form. Men mu beder ben Kristne til en Fader om hvem han tror og ved at han har Magt over alle Ting og lan opftjlbe enhver Bøn, dersom han sinder bet tjenligt. Saaledes lærer os ogsaa Guds Ord; „Clia§ var et Menneske, jamme Vil faar undergiven som vi; hem bad en Bøn, at bet ilke skulde regne, og bet reg- nede ilke i tre Aar og sex Maaneder; han bad atter og Himmelen gav Regn og Jorden batesin Fengt; derfor siger Jafob^ „Gn Netsærdigs Bøn fonnaar meget naar den er alvorlig", og Frel­ seren selv siger: „hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, det stal han give eder." Rationalismen fan staa ett ©treg der­ over, bencegte Sandheden beraf og le; men be fatt ikke nægte at „saaledes er Kristendommeit" og bet synes som de offentlige Blade burde være cn Smule forsigtige med at haane og bespotte bet, jom ikke er en Lære blot, men mange Hjerters dyrebareste og personlige Hel­ ligdom. Det laber vist iffe uel at bære Kristen­ dom tilflttc enten det er paa Gadcr eller i Blader. Men bet laber sikkerlig ogsaa ilde, naar Fritænferict lager Prestekjole paa og vil undervise om hvad Kristendom er. Itørjstf. Gftcretninger fra U o r- c oplyser nu, at en Korrespondent i pverige har strevet til et Blad i Danmark om norst Ncpublif, Krig mel- lem Norge og Sverige, Revolution, Blod osv. og at saaledes det i forrige No. af „Fo!fcblabct" omtalte Cabelgram kom til. Ellers er Luften iNorgeforØie- blikket sold af „Militærfomitcer." Det funde maastc være fornærmeligt at an­ tyde at dette er Bevis for hvor lidet et Land Norge cr; men vist er bet, at hele denne Militærlomitc=Staahei for uden- forstaaende synes en mægtig liven Af­ fære, faa at det Øtatssfib ifte fan være stort som ct jaadant lidet Skvalp holder paa at kantre. Det er vessentligt en Mulbyraffære mellem bet „stangske" Minifterium og Storthjngct. Begge Parter er enige om at noget strax maa gjøres for at for­ bedre Norges Forsvar og at de forbere­ dende Arbeider maa udføres før Stor- thinget fammentræder. Da Storthjn- get skiltes ab gav det sin Militærkomite Order til at fortfoette sit Arbeide i Mel- lemtiden. j Ingen kunde sones at have nogen Grund til Klage derover, selv iffe Regjeringen. Men man havde regnet uben bet „staugske" Element. Kongen vetoet og Regjeringen ubnævnte en kon- fielig Kom mission bestaaenbe af de amme Medlemmer som Militærfomi- teen. Er ikle dette en blot og bar Formsag, faa hor det „stangske" forvake let alle Bcgrcber. Imivlertid bekymrede iffe Militær lomiteen sig om Regjeringens Krum­ spring. Den falbtes sammen af For­ manden Sverdrup, men synes at have nogen Vanskelighed i Fpdselen. De tre militære Medlemmer er nægtet Permission og bet synes som om be en­ ten maa opgive fineJgmbeber eller nægte at møde i Komiteen. Dette er dog lem- meligt „stangsk" for ikke at sige noget værte. Slapt. Jakobsen viser bog Tander; maaffe er han økonomisk noget mere • uafhængig end Gregersen og Grimsgaard. Der er dog intet jom tyder paa at Komiteen iffe oil blive tat- ng not tik ot banne et Kuorum. For­ modentlig vil bcn ba i al Stilhed gaa tilværks med sit Arbeide, have noget brugbart Stof færbigt for næste Stor- thingétermin, og det „ftangste" vil lide et ondet og ynkeligt Nederlag. Hvor- længe Kongen lan finde sig i at kastes ind i disse gjentagne gbmygelfer er van» fkeligt at nge. Men Militærkomiteen stal vist ikke bevirke nsogen Blodsudgy- belfe. Ester allerstdstc Efterrcining har nu Stang sogtAfsted. Wbst next? AUltkl llU. Ottobervalgcnc er nu over, bet vil sige Valgene til Stats- embeberiOh o.JndianaogWest- Virginia, Da der neppe er Exein- pel paa at Resultatet i Oktober er ble- ven forandret ved Præfibcntoalgct i No­ vember, tillægges feloftllgeligt Ubfalbet i Oftoberstatcrne af begge Partier den største Betydning. Valget i Tirsdags uar en Oocrastelfc for begge Partier, særdeles for D em o- froterne, fom led ynfeligt Nederlag ! iOhio, tabte Indiana med maafle ! 5000 Stemmers Majoritet, og vandt i West Virginia lun med reduce- ret Stemmetal. Jferr var Tabet af I Indiana føleligt og har bragt Repu- ' blifanerne betybeligt bedre Ubsigter til at vinde Ncro Aor1iNovember og dermedgjøre® arfi e1btilPræsident. Der opftob naturlegen en hel Del For­ virring blondt Tcmolratcrne over dct uventede Nederlag og Sporgsmaalet blev levende: ,,hvis r Skylden?" Den offentlige Mening i næbntc Parti udpe ger English med temmelig Gilftenv mighed. Hans »Gnieragtighed, hans skidite Vindefyge og U popularitet har utoivljoint bi­ draget iffe lidet til atJnbi aitegil imod ham. Og der var i den første Op- hidselse for Alvor Tale om atsiryge ham ub af Balgfcbdelen, om han ikke gobvil lig resignerer. Han agter ifte at ind- labe sig paa noget saadant og Enden paa dct hele er vel at Tcmofrate maa brage paa ham kanske til filtert Nederlag. I bet hele fan ifte nogen af Particrnc siges at have været heldige i Valget af An- benmand paa „Ticfeten"; be republic kanste Blade droger de to bemokeatisle nominees i Snaitset, løfter Ga rf i eld til Styernc og iicevncr ofte ikke ct Ord om Arthitr. Republikanerne. sinder mange gode Aarsager til deres Seier i Ohio og In­ diana. Conk1ingsTater,Grants Dptrceben, Garfields Popularitet, Frygt for Sydstats claims, Toldfpørgs- mnalet, Deuwkraternes yberlige Kor» ruption osv. osv., enbel rimelige, enbel urimelige: men hvis Laudet gaar repu­ blikansk om tre Uger, hvilket er tentme- ligt sandsynligt, saa ml beit bæfentlige og egentlige Grnnd visselig findes ud-- talt i følgende lille Samtale fra et Cin- cinnatiblab:-"j UncleSæm (De forenedeStater> kommer hjem fra en længere Fistetur og gjør sin Bogholder følgende Spørgs- niaal om Forretningen. U. S. "Vel, hvorledes gaar het"? Bogholder: »fortræffeligt, efterfom B0- gertte udbifer." U. S . „Handelsbal- lancen allright?" B. "Kommer Mil­ lioner i Guld fra Europa hver Uge." 11. S. „Betalcr paa Gjælden, hvad?" B. „ Iavist, 10—12 Millioner hver Manned." U. S. ,,Nationals Kredit god?" B. ypperlig; lan laane hvad vi vil for 3A Proeent." U. S. „Er ber stabigt Arbeide for Folk?" B. „Fa- briferne, fan neppe fylde Ordres ihøst." U. S . „Pnpirpcitgene gode?" „haaber jeg" B. „hver Dollar god som Guld". U. S. , , (Saar Agcrbyrhiingcnfretnad?" B. (smilende) „ Jeg stitlbe saa tro; De skulde se hvad Bjcrge af Barer der udfo- res; ber findes ikke den Ting som Far- merne fan flage over." U. S. .. End Polititen?” B. „Hed. glohed". U. S. „Be)ynderligt; hvad strides de om?" B. „Demokraterne fordrer Forandring?" U. S . „For- anbting ? ! naar dct gaar vet, fan de forandre uben at lobe Fare for ot gjøre det dårligere?" r Dg saaledes cu bet; store Regjerings- og Partiskifter sinder sjelden Sted i go­ de Tider. , Imidlertid begynder Politikerne at lægge Planen jor Præsidcntvalget i 1884. Det ier ub som Graut stal blive Manbcit; ialtfald tyder ben Moade hvorpaa hau nu føres rundt fra Møde til Møde, den Begeistring og Be­ undring han blir til Del, den Uforbe= holdenhed hvormed ben „taufc Mand" kaster fig ind i Valgkampens Smaahe- der og tildels Snrubftgheder, paa at han ikke ml være uvillig i 1884. Han er bog ved dette faldt ikke lidet ned fra bet hoie Stade, hvor han i edelttænfcnde Men neskers Agtelse sor stod, og Bladene la- der ham ogsaa hore dette. Dertil kom­ mer ogsaa Rygte at Garfield stal have solgt ud til Grant i 1884. Hvorom alting er, tyder Udsigterne for Øiebliffet paa at Republitaneme vil faa større Øvervægt de næste 4 Aar end nogensinde, idet endog Congressen og selve Senatet muligvis tan lomme under deres Control. Det peger alt hen mod nye'Partidannelser. Situations# i Europa er mindre end lovende. Magternes for» enede Flaabedemonstration foran Dul- c igno erblot enBoblepaaOverfloden, fom tun ufnldstænbigt gjengiverBcvægele serne paa Dybet. Hele bet osterlattbffe Sporgdmaal te- bucerer fig flrt og rd til detter Tyrkiet holder paa at falde iftysser; hvem skal tage Ar­ ven efter ben bode? Fra Begyndelseu af det 17de Aar- hundrede, da Tyrkiets Magt stod paa det hssefte, har det uafbrudt, langsomt men sikkert gaaet tilbage, og det er uund- gaaeligt som en Naturlov at den moha- medansle Befolkning og Regjering maa uige for bcn fremtrængend.- europæiffe Kultur. Dette har Magterne allerede længe indfect, men ved allehaande kun­ stige .Midler har nogle af bent søgt at holde Liv i bet halvdøde Legeme, inbtil defundeladedetbyuben atRuélanb havde Adgang at tage alle bc rige Pro­ vinser i Arv og forrykte Europas Sige- oregt. Siden Krimkrigeu har ogjaa store Forandringer i denne Henseende foregaaet og Tibenxfync8 snart at være inde for dct ottomanske Rige» Oplos- iting; bog fan det neppe gaa af uben Forrtjkfclfcr eller Krig i Europa. De ueiterlandffe Magters Hettfigt har været at lade ber gro op paa Ruincrne af Tyrkiet cftcrljaandcn fom bet hen- • fmnlbrede mindre uafljængige Stater, ber ved gjensibigt at flotte hinanden funde. banne ct naturligt Bolværk mod den russiske Koloss. Saaledes blev Mold au ogWallac- fict flaaet sammen til ct Rige under NavnafRumætiien. og efterathave med Hæder deltaget i den fidste russist- tyrfifle Krig og uimdet fulbfonmien Uafhængighch af Tyrkiet holder det nu paa at blive et Konge rige. Bed Siden Veras føndenfor Donau ligger Scrbien som allerede længe har været et uafhængigt og opblom- ftrende Fyrstendønimc: østensor Ser- bien men iiordenfor Balkan er det uy- opvettede Finrstendømnte Bulgarien, ber med sin miuærende Uafhceugighed bauner en udmærfet Støtte for sine end- nu of Tyrferne beherskede Laudsinænd føitdenfor Balkan. Paa Vestkanten lig­ ger det lille stridbare Montenegro, fom alle Dage har været Tyrkerne en Torn i Kjødet, og som nu fordrer og en­ delig har faaet Dulciguo efter Ber- linertrattatens Bestemmelse. Alle disse henicevnte Fyrstendommevhar hidtil væ- fentlig staaet under Ruslands Jndftydelse. og Sporgsmaalet om at bringe dem i nærmere Forhold til hin­ anden og i ftørre Uafhcengighed til Rus­ land har været Diplomaternes dybeste Tanter. Sont Hjcelp hertil tommer først bet græste Spøra8maal. En stor Del af Tyrkiets Befolhtinp er Grækere og bet lille Grælenlanb, ihukommende Oldtidens Berømmelse, nærer ingen mindre Plan end den at tage Tyrliet i Arv. En Begyndelse er Berlinertrak- tatens Bestemmelse om Ubdibelse af ben græske Grænse, som Porten under alle- hoande Paaskud har udsat med at opfyl- de og som nu (Sræfcnlanb gjør Mine til at ivje med BaabeumagK Grcekenland vil naturligen banne Modvægt mod ben frcmtrængenbe rus siste Patislavisme. Dernæst si! Østcrrig ved samme Tras- tat © 08 n i en, som stilker sod nebimel- lem Scrbien og Montenegro og giver Os ter rig god Anledning, saa- snart Oplosningen sor Alvor begynder,- ihast og med Kraft at faste sig over M a» cedonien eller Rumelien og enten tage Konstantinopel eller ialfalb Land og Havne vedEgeer. havet. Det vilbe vare et ubehageligt Nabostad for Ruslan v. V is marl vilde glæbelig gjøre sitt til at Østerrig funde tage denne Steg, naar han til Gjengjæld funde faa de tysttelende De­ le af østerrig og give Rusland nof at bestille. Saaledes crSituationen, ogden cr paa enhver Kant truende. Thi en Magt er i dct senere ved Ord- ningerne af disse Soger ladet ud af Be- traginiug, dct er Fr aukr ig. Tyike landyildegjerne havedct betragtet som Magt af anden Rang. Nu lommer Frankrig op med cn Armee, som lon måle sig med hyilkensemhetst i Europa. Rygter 'dukke op om Tilnærmelser mel­ lem Rusland og Frankrig. GambettaS Tale i Cherbourg og den tydste KeiserS Proklamation om at hoitidcligholde Se- bandagen, har ingenlunde vakt oenlige Følelser mellem de to Magter. Heri ligger Faren. Berlinertroltatcn lod aabent Sporgs­ maalet om Montenegro og Gr ce- kenlantsGrænsesorøgelse. De var fom en btændende Lunte ved en stor Krudtmine; ben mindfte Aarsag funde frembringe Explosion. Skulde nu Rusland paany sættt sig i Bevægelfe for at tage Arven i Tyrkiet, funde Tyskland umuligt feroligt derpaa; men den mindfteBeyægelse asiTystlnnd vil uyilkaarlig bringe Fråkeig paa sin Post og lettelig ofstedkomme en Forbm- delje mellem deåe Stat og Rusland som kunde blive farlig nof for Tyskland. Tcrfor har nu BiSmark defæstet fig ved at stutte nnt Forbund med Østerrig og gjor store Anftrænacifer for at tage Ru- mæmens Bønskab fra Rusland. Ru stred vil hæve Tyrkiet, og Frankrig oilhaveReyange. den ligger den daglige Fare for en eu- ropæifk Krig, og derfor yogtes de mmdste Begiveuheder i Østen med den stprfte LEngstelighed. For Øieblikfet synes Magterne at være no! saa enige. Deres Flaader har været samlede til Demonstration el­ ter et Slags Moro foran Dulcigno 1 den Tame at Tyrliet deeded skat skeæmmes tit at overlevere dpi, fom Havn alene, vigtige Blads til Mon­ tenegro. Porten har endelig laget den Bestem­ melse at obergive Duleigno; men Mag- terne vifte ved selve Temonstrationen af deres Enighed ifte under enhver Onv stændighed var at regne paa. Det græ= ste Spøraåmaal cr endmt aabent; den ssterlandffePolitik bestaar i at udfæt- te og ubfæ11e. Hermed'erGrælenland itle tænge fornøiet, hvert Øieblif er der Fare sov ot cn eller anden uventet Be flivenhcd stal forhaste Udviflingen af Tyrkiets Oplosmng, at Magternes skjønne Enighed med et stat oploses og Europa i et Nu flippe sine uhyre Hær masser los paa hinanden. ©eneste Eftcrretningcr og Markedet. I Chicago gif H veden den lObc Oltober op 2 Cents paa alle grades- Da denne Stigtiing var befrygtet lun at være cn Spelulation, som iffe havde no­ get Fodfæste i tilsvarende Reisning paa Prisen t England, holdt Minneapolis enbnu den gamle Pris inbtil den 18de Oktober da Markedet ogsaa her gil op 2 Cents. Samme Pris holder sig ogsaa idaa (19de Oltober) saaledes: No.195:No.292:No.384Gts. Asteoeret ved Møllerne No. 1 98 G. No.295C.No.S87C. Den pludjeligt inbfaldcnbeitde Sne storm og Frost har mange Steder as- brubt Tcrfkningen og Hvedestibningen cr betydligt mindre. Sandiynlighedeti er af Prijerne vil holde sirg og heller gaa op. Omkring Des Moi hes, Jom a kont Frosten før en stor Del Potetes og Robfiugtcr enbnu var optagne. Frosten gik mange Tommer ned i Jorden. — C u al and vil gribc til alvorlige Forholdsregler i Irland. Stillingerne uforandret i Øfteuropa. Jcrnbanelrigen mellem Chfi- cago Alton ogWabash R. R . fortfættcd og udvides; be siaar neb for hinanden alt hvad be fan. Leonard Day & Sons [Manufacturers of Lumber, ShingelsLLath. Office og Tomt: Hjørnet af 3die Gadc og 6te Avenue Syd. 18 Minneapolis, Minn. (shawm & Bryant, De ældfte, paalideligfte og billigste Abflract - Agenter. Office: No. 8 JohnstonsBlock, lige- obetfot Nicollet House. NB. Hvet Transfer gjerefi nu for 12* Cents (kostede før *5 Cents). Skjø­ det, farntKjøbekoutrafter udarbeides billigt.__________________ 18 Eichelzer & Co. 212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, allestags fra de billigste til be fineste. Fine Htmertitler. gfoerberl. Peltefaaber, Peltslraver, Muffer og Hondskct. — Smagfuldt og folid Arbeide. Billige Pilfer. f8 A6fittaaic. Brand-, Slufs og tHyllrl-Alfurisfr. Største og aelbftc Aéiuranfe^Agcntslab i ©yen. Cprcttet 1857. Repreirutrrci 17 itompagnier med Kapital of over $100,000,000. Minneapolis, E. 8 . Ames. A. H Edstm 303 Washington Aoc S. 303 Møbe 1Udsa 1 g. Stort og fulbstecnbigt Lager af Møbler solide og billige. Ligtisterog Caskets i alle Størrelser og stort Udoolg. Ligvogne eg alt til Begravelse horende de- *Bfc tigt og fiftert Orders fra Landet expedereS hur- FolSs & mm. 206 Rieollet og 207 Hennepin Avenues. (Buttk tvertigiennem ©loden.) Minneapolis. Het nu det største Lager i Nordvesten af Sutltewr, Matter og Liuolium. tzuibr waibian ø|Huc|ørtim. KB. Hundrede forskjellige Mønstre i alle évrtee teppa et fabriferet færfkilt føl vørt Laget og findes Ikke I nogen anden Teppchanbel I Røcbveftn.1)
Show less
Folkebladet October 21, 1880, Page 02
Title
Folkebladet October 21, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 21de Oktober 1880 Folkebladet. For„Folfeb1abet". Gii Ho sta f ten, (As Past. I. Iheralbjcn.) Det var en Hsstaften. Ole sad paaBe- ranbaen ubenfor Huset hensunken i stille Betragtninger, mebkns Gutterne og Pi- gcritc stjemtebe og lo ubenfor. Solen fa- stede sitne sibftc...
Show moreDjVu hidden text layer Den 21de Oktober 1880 Folkebladet. For„Folfeb1abet". Gii Ho sta f ten, (As Past. I. Iheralbjcn.) Det var en Hsstaften. Ole sad paaBe- ranbaen ubenfor Huset hensunken i stille Betragtninger, mebkns Gutterne og Pi- gcritc stjemtebe og lo ubenfor. Solen fa- stede sitne sibftc gyldne Strooler overHøj- berne og Skoven stod og prqngcde i stn Høstdrogt, blcggult, Giilb og Purpur. Ole hovde altid følt sig faa underlig stemt yed enhver Forandring i Naturen og blondt Mennestene omkring ham; det var tom deres Liv var hans Liv og bere» Skjebne haus Skjebne, det var som Stabningernc rundt omkring ham og han felo havde ect Siv og ccn Sjæl. Han ljaode ofte bebreidet sig dette som en Svaghed, naar hau faa boot* let andre tog det. Hau havde forsagt at betjæmpe Følelferne at siaa dem bort og oære lige faa let som andre, men bet bleu utaalc* ligt, og iftebet S0velt forfoinde bleoc be hellere stærfere/rg stærlere; meu de be- gynbte ogjaa at modnes til Bevidsthed, de begynbte at føbe Tanker. Denne siidfte Høstdag havde ijær gjort et mægtigt Indtryk paa ham, mcbcnø hau gi! bag Ploveu paa jiu Fadets Ager. Det Dar som hver cn øvalejoer floj ham forbi og falte sin Kurs mol Syd, havde lagt et Tanteiprog paa haus Hjerte Og Hsst- vinden» Sut gjennem Mark og Sloy oar for ham Naturens AanbeforM Svaler- ueé Tate, —Naturen» hendøende Livs Svanesang. Og jaalcdes yar bet, at Ole, efter han var tommer, hjem og havde spist jin Aftensmat), og Gutterne og Pigcbne begyndte at føre "gjælkelig Snu! og let* færbig Skjemt," gif udensor og fatte sig paa Verandaen for, omgiver af deu Na­ tur han clskede, uforstyrret at fuune hen- give fig til fine Tanker. Der laa Græéteppet udbredt foran I ham, nylig faa friskt og grønt, nu faa j falmet og blegt. De sinere Blade havde allerede sluppet sin Stængcl og 1 lagt fig som et tædt blødt Tæppe ooer j Forden og den bare Stilt stod igjen ! bojettde sig ybntygt og ventede paa den | nccftc Storm for at blide bræltet og lagt ouenpan. Cg en rystede i Høstvindetr fiite mægtige Arme og afførtes sin Som- merdrngt faa den stod ttøgen og bar til- dage; men den bar det med høitidelig Ro. ^ Alt gjorde paa Ungtingens Sjæl et imcrtcligt Jndtryf af Forlrernkelighed, Død 09 Cplositing. Efter en Stunds Taushj'd udbrød han faa halvhsst: Sanbelig, walt iljod er som Græs og al | bets Herlighod font Markens Blomster, j Græsset visner og ©lomften derpaa fal- | drr af." Men efter at han havdendtalt Ordet: "Blomster", fløt han atter iGrtndrtngen I iilbage til den Tid. ba alt stod i Blomst — han faa Marken i dens falde glor, hon jaa bereft er, hvorledes Blontstcrne en for eit falmede og falbt af, og, hvor det lille Bager havde været, fremfkjod cn liden Frotnop, sont modnede» og gulnede. Men, hvor oar Frøet^levet of? Planten hovde ryftet sig i Vinden 09 drysset Frøet paa Jorden rundt onv . kring, og soo visnedc den og lagde sig solo over bet font et blødt varmt Tæppe ivr nt beskytte Livsspiren mob Binter- kulden tit Boarene Stund; ba skulde Frøet ipire og blomitre herlig over bens Støv. Og Skovens Træcr gjorde lige- Jaa. Nu jaa hau, hvorfor Egen havde det saa traolt med at afrsstc sit Lov; thi rundt omkeing Træet laa en Mang­ foldighcd df Npdder, som den stulde dufte. Cg Lyden af Bladene, naar 1 han Horte bent falde fra Gren til Gren til be naaede Jorden, var for ham ikle tængcre Dødsraslcn, men lød som en Moder» Stemme, naar hun dysser ' sit Barn i Søvn. Harrs Sjæl følte fig ved denne sitbste Betragtning styrket og oplivet, og han tænlte: saa er da selv i Naturens Rige mit under al Forkeænkelighed ii evigt Liv! Plantens Livsopgaver er at frembringe dette Frø, og dens Død er til dets Sefkjennelfe at bet moo vokse over dens Grov. Og. som hon flog Øj. nene op, faa han en Hær af Stjerner tindre fra Hivgnelhvælvingen i den klare Hsstnat, der ligesom utallige Engleojne smilte med Belbehag til ben stille selv- hengivende Gjerning Planterne Hl fin Slægts Gavn udsorte. Saa fænkcde han atter Øjrt — næsten tuftede det, og sod i stille Tanker. — Pludselig gil ber et kraftigt Stufteltraef Ljennem hans Lemmer og bragte nær han» Hænder til ot knytte fig — som poor num gjor fig rede til et tungt Tag, eller som naar cn viljetkraftig ©estut- ntng er iudt i Ens Hjerte. Og han ub- brøb: Er ikke egioa $eg en Plåle t «it Folks Jord bund? — Derfor stal min Gjerning pære at frembringe og engang ubsao ot oaadelig Livsfæd i dette Folk. O, hvor stort at funne faa bære med og glare, om blot et lidet Gran, og bidrage, om blot en liden Smule til dets Løft» ning op af Forfængelighedens, Materi­ ens og att det Forkecenleliges Trældom tit et klarere Syn og en hssere Stræbcn! — Derfor vil jeg leve og arbeide, og derfor oil jeg dø. Og han følte fig saa frimodig og stær!. Og da hå atter løftede Ørnene op faa hanNordlyfet som •gloende Gliqéuogn c at pege i ildfnld Bølgegang fra Horisonten op imod det hojeste af Hitnmelhueluet og forfoinde i - Stjerneglandfen, og det bleu ham en herlig Forjættelse om, hoad "&anderne8 Fader" har i Naade tiltænlt dem, som tro mod fin Gud og fit Liyåoærl "har stridt den gode Strid og futdfommet Lobet."------ -------- Saaledcs gil det til, at Ole, drevet af en indre Trang, maatte forlabe Planen og gaa paa Skole, fot at modnes for sit Livslalo. Men han fik ilte altid be­ holde den samme Frimodrghed, som han havde hin Hsstaften. Det yar trangt at arbeide sig frera under Fattigdom r-g Saoir, og det oar tungt og langt atfraole sig opab Kundflabens Højder. Og mangengang kom Spørgømaalct op: Er bet uærd at tilbringe sit Livs $$aar og dets gladeste Dage under saa ntegen Møje? Men jaa kom hin Hsstaften og Blomsten som stiltiende kastede fine Blade for at sætte Krp, ham atter i Sinde: Skulde Mennesket med mere Knur ofre sit Livs Blomst, at det kunde modnes for sit Livsvcrrk! Saa fort­ satte hau atter. Og naar han font ud i Arbeidet og der blev tunge Tag, alvorlig Strid og megen Modbør og bet saa ud som det slet itfe vilde mone, saa bilde mangen» gang Kncrerne vafle og Modet fbigte. Ta stod det visne Græs fra hin Hsstaf­ ten atter for ham og talebe om, at det havde ofret fin Livskraft for en Ubfæd som først stulde bære Frugt i dett lom- mende Sommer og at det dog selo iTtøden fik være dens Bænt; og han gif skamfuld men styrket - til Arbeidet igjen. Han sik ogsaa mere og mere af Erfaring lære, at et Folks aandelige Løftning ilke er noget Djebliks Værk, men at det ret faar gjelde her, at "der er En font faar og en Anden som høster". Og deu, som vil være med i dette Arbeide faar sætte sit Liv ind i det, „lægge Haanden paa Ploven og ille se tilbage", og som Løn i sin Samtid so Miskjendelse og Utal, og hos sig selv fortæret Kraft, et udflidt Legeme og en trail Sjæl. Og, naar man har arbeidet fra sit Livs Baar til dets Høst, faar man være glad om det skulde være inonet et lidet Hanesjed slem mod Maalet. Den, som faar Ufrud faar fnart se det vokse. Og den, som arbeider for TEre og faar Smiger, faar snart se Frugtcn stille op som brogedc Sæbebobler rundtom. Men den, som faar©andhedfaarosoefitLiv og lade fine Ben smuldre, at Sædeit maa vokse og bære Frugt over hans Grav. Saa fatte han fine Skuldre under ilaget; thi hjmtroedc paa sit Livsværks Sandhed og Seier. Og naar hans Liv^ Hostand nærmede sig noget tidlig, var det ikke med Smerte, men med Glcede, han hilsede den; thi han havde ikke mere at vente paa her end at han ved fin Død maatte faa vidne om det, som hans Liv havde virket for. Og, naar den fidfte Aften nærmede fig, og Engleojne smilte, og Elliasvogne togebe mcUem Jord og Himmel, iftemte han med freidigt Haab den store Arbei­ ders Svanesang: „J eg ofres allerede, og min Opløsuings Ttd er forhaanden.---------- Jøvrigt er Retsærdighede n s Krone henlagt til mig, hvil­ ken Herren paa hin Dag skal give mig---------- og alle dem, forn have elflet hans herlige Aabenbarelfc." Til"Folkebladet". Smuler fra SBilm ar. Den politiske Grydekoger ikke iWil- mar. Hoad Aarsagen dertil kau være er ikle godt at vide; fanbsonfig fordi her er faa Mastinmestere og enda færre Fyrbodere. Cfterat Hancock var nomi- neret forsagte en haondfuld Demokra­ ter her. at faa lidt Liv i bc døde Ben, først ved en ratification meeting og en­ delig et Massemøde. Bed det første Møde tatte en gammel Mand, judge Meynard af Willmar. Blandt andet rart fortalte han fine Tilhørere, hvor­ for Standinabeme er Republikanere, nemlig: forbi de ikke lan læse og forstua Engelsk, naar be kommer til Amerika. Jtlændeme derttnob er Demokrater af den Grand, ot de ved Ankomsten hid er fortrolige med Landets Sprog. soo de fan læse og tale bet. Mærkværdigt do, at ikke Amerikanerne selv er alle Demo­ krater ! Bed Massemødet tolte jo3ge Kitchum soo Iowa og en Advokat fræ Litchfield. Kitthjim, en of df gomle Copperheads,fyrede saaledeS under Kje- delen, ot hon forbærvede hele Suppen for Tcmofratetne. Jttc not dermed, ot . at han fpyttede Golde mod enhver og alt, som ikke vor demokratisk, men han lod heller ikke Lincoln være.i Ro i sin Grov- Der er, sogde han, hedre Mæitd i Statsfængslet i Stillwater end baade Lincoln og Grant. Modet endte med Sfraal og Hundeslagsmacil. Ret pas- fende Esterspil. Republikanerne har ikke aabnet stn Mund her under hele Kampagnen. Rimeligvis fordi de er sitre paa os Skandinaver alligevd. Med "Folkebladets" Tilladelse.har vi her vest endnu ikke tabt Tilliden til det gamle Parti. Det store Flertal af 08 tror der er Sevefraft i det endnu og at Regje­ ringens Toiler fibder ganste trygt i dets Hænder. Bi tan ilfe forstaa det vilde blive bedre med et nyt Parti. Dersom et nyt Parti blev talrigt nok til at lage Magten i sitte Hænder, saa vilde man sinde cn Øverflodigfjed af carpet­ baggers og Embedssogere ogjaa der! Mon Blaine, Butler og Donnelly bleu bedre om de forflyttedes i et nyt Parti? »Morianen fan ikke forvandle sin Hud og Leoparden ikke sine Pletter. —" Nu lidt Kritik til Muntrotidn. Det oar med stor Interesse Korre­ spondenten læste „Folkebladets": »At tænlc og stemme." Til famine Tid som man maa give Bladet Ret i meget, dei­ er fagt, lan man ikke andet end beklage, at der er saadan Uoverensstemmelse mellem dets Hoved og Hjerte. Hjertet er paa rette Sted, republilaufft, men Hovedet? Hovedet siger: „Intet af de nærværende Partier er skikkede til i Kraft as fine Prinsiper at bære dette Lands store Fremtidsspørgsmål frem til cn heldig Løsning" medens "Følelsen og Sympathien cr med det republitan ste Parti". Korrespond enten tror for­ vist, det er bedst for "Folkebladet", naar Hjertet faar raabe. v Bed rdgere. Ja Verden er futd af dem. Demte Gang er det ikke Doctorer, hverken med fort eller langt Haar, men en sin, „dannet" Herre, rigtigt en "Gentleman", som la­ ger vore gobtiroenbe Farmere følbart ved Ncssen. Det er befjeudt, at Folk behøver Penge og iffe mittdst Farmere, som saa ofte lader sig suyde af alle mu- I lige Slags Agenter, lige fra Land- til I Sy- og Vastemaskinagenter. I forbi- i geaende sagt er alle disse hrrsens Agen- | ter ligefaa stemme som Græshopperne. i At Foll er i Gjæld og behøver Penge, 1 bet har ogsaa vor sine Herre fundet ud. i Han synes ogsaa at vide til hvem han | ' stal henvende sig. Som Regel pleier j Farmerne at have haardt nok for at faa : laant Penge og det endog mod enorme l Renter og god Sikkerhed. Vor sine «Gentleman", syntes saa Synd i dem, at han var tommen lang Vei, lige fra Østen for at hjælpe paa denne Ting. Jftedet for at avertere i Bladene, van­ drer han rundt fra Farm til Farm og modtager application for Pengelaon mod Sikkerhed i Farmen for en uhørt billig Rente, sig 6 pCt. Her er en til Ex.: B. Olsen behøver $500 i No­ vember. Glad yed Tilbudet underskri­ ver han „Applicationc:V' og den sine Herre forjoinder. Henimod November begynder Olsen at forhøre sig, til Ex. paa Kandiyohi Co. Bank, hvorvidt Pen­ gene ikke funde være at bekomme. Der oideå intet om saadan Transaction, men rigtignok havde en sin Herre solgt dem en Note paa bor gode Olsen stor $78.57 . Olsen er en solid Mand og da Noten var at bekomme for en liberal discount, saa fjobte Banken den. Nn sik han for første* Gang sine Øine aobne, da han fondt ud at „Applicationen", han under- stred i Jult Moaned var forhandlet tit en Note og oel sorooret i Bonkens Skuffer. TilDato harjeghørtom405lig­ nende Tilfælde; jeg formoder der er mange flere. Tet nytter neppe at raabe et Var- sto til Folk, som laber fig bedrage saa let. Men denne yor dannede Kjeltring fpillede stn Rolle soo udmærfet, ot hon hor soydt vore stueste Formere. Mon jkulde gjøre fig det til Regel, rffe ot fælte sit Noon paa noget Dokument til frem­ mede Landstrygere, hoor fine eller ,,dan- nede" de end maatte oære. „Folkeblodet" slat jo hove en retSlig Medhjælper; funde ikke hon oplyfe hvor­ vidt det funde være grundlovsmæssigt, ot faa en Lov istand, som fætter en Stop* per for cn foaban Trastt? Aarsoæi ten. * Den er nogenlunde, men iffe så god, som man hovde vintet. Mon hor foaet fra 12 lige op til 25 Bushels pr. Acre Hvede, og 50 Bushels Havre og Byg. Det gjelmemfiiitlige Antal Bushels pr. Acre gjennem^hele Countiet vil ntaaste blive 14 a 15. Hveden er idag 78 Cts. for Ro. L Jalntrnbeliglseb er ben of god Kvalitet. De fleste faar No. 1. Tærskningen paagaar endnu. Proiriebronben. Det er hsieideligt at se den umaade- lige Flade ibrand en mørt Høstoften. Men naar Prairien brænder under ftærf Bind, da afstedfommer ben Skeæf og ofte Ødelæggelse. Neppe gaar no* gen Host forbi uben, at en og aKdcn soar svie for en tiden Smule Skjødesloshed og Ligegyldighed. Det er en let Sag at beffgtte sig mod Proiriebronden, der­ som man bar lidt forsigtig; men bet la­ der til at Lettren læres først oed Slade. Udessor eller føndenfor Willmar er en Mecngde tørre Sumpe ibrand. Naar der iffe kommer Regn saa brænde de lige ned paa Lerbundcn 2 a 3 Fod dybt. Naar det cr stille saa følger Røgen Jor­ den i Miles Afstand omkeing. Det er ba saa tykt, at man ikkc tan se etpar Sards ifra sig; Stanken er vederstygge­ lig og Røgcn focclende. Wilmar skal have en $10^00 Skole­ bygning opsort til Banren. Vi treen* ger bet ogsaa meget Del. Desuden yit ui iffe staa tilbage for Litchfield og Benson, forn allerede har bygget. Øfoleboarbct fkal ubstebe Bonds at byg­ ge for. Miimefotait. Statéudgiftcr i Amerika og Europa. Følgende er de Forenede Staters Sta- tus oter Jndtægtcr og Udgifter for Fi- ffalaaret, der endte 30te Juni 1880, sammenlignet med forrige Aars Regn- skader: Jndtægter. 1878—79 . 1789—80. Toldindt. $137,250 .047,70 $186,522,064,60 Stempelafg. (Inland . Revenues) 113,561,610,58 134 ,009,878 ,92 Salg af Land 924,781,06 1 ,016,508,00 Forskjell. Jndl. 22 ,090 ,745 ,12 21,978 ,665,86. $273,827 ,184 ,46 $333^26,610,96 Ubgiftep. , Civile og biver^ fe Udgifter $65,741 ,555 ,4» $57,508 ,850,78 Anneudgister 40,425,600,73 38 ,116 ,910 ,22 Flaadcudgtftcr 15,125,126 ,84 13 ,536 ,984 ,74 Indianerudgift. 6,206,109 ,08 5 ,945,457 ,09 Pensioner 35,121 ,482 ,39 56 ,777,174,44 Renter af Gjæld 105,327 ,949 ,00 95 ,757 ,576,11 $2(10,947 ,883,53 267 ,642 ,957 ,78 Oterflub 6,870,300 ,1)3 65,883 ,653 ,30 I denne Stains er itfe opsort nogen Post, der angiver den offentlige Gjcrlds Størrelse; hvert Aars Oyerffud blev ubelulfende anvendt til Formindskelse af Gjælden. Det just nu affluttebe Fiflale aar tidviser cn mærlelig Forøgeltso af de indirekte Sfatteafgifter (revenues), der bela ber sig til over 59 Millioner, hvoraf 49 Millioner er Tolbindtrader og 10 Millioner er Stempelstat. Ubgifterne er fun ubetydeligt forjJgcbe, uagtet Kon­ gressen ved en Forandring af Pensions- looene paaførte Landet en forøget Ud- ciift paa Pensionskontoen af næsten 22 Millioner. Disse er udeluflende Inva­ lid- og Cnfepenfioncr inden Armeen og Fiaaden. Den paa Grund heraf for- øgede Udgifter næsten ganske bleven dæk- ket ocb Jndsparelse af 8 Millioner paa Cioilbudgettet, ooer 2 Millioner paa Armcbudgcttet, næsten 2 Millioner paa Flaadebudgettct og næsten 10 Millioner oed Gjceldsrenteformindskelser Arme- udgifterne er ikke alle anvendte til Ar­ meens Underhold; ber er tillige paa dette Budget opsort store Udbetalingcr til Flod og Havneubbedringer, saasom alt dette er henlagt under Krigsdeparte­ mentet. Til Vedligeholdelse af den egentlige Arme medgaar sandsynligois omtrent 18 Millioner Dollars aarlig og til Flaadené Vedligeholdelse' en 13j- Millioner. Dette yar ikke en Ottende- del af den samlede Udgift for orrige Aar, og det oar knapt en Fjerdedel af de 115 Millioner, som Regjeringens Un­ derhold koster Sandet, naar deri iffe med­ regnes Gjældsrenter eller Penstonsud» gifter. Den aarlige ©jcnnemfnitåfum, fom det i Lobet af be fidfte fem Aar har kostet at underholde de Forenede Staters Regjering har beløbet sig til H8i Mil­ lioner Dollars fraregnet Renterne af Gjælden samt Peustousudgifterne. Til interessant Sammenligning fore­ ligger jlu Jndbcretning soo Finants- og TolbbrøartementefiM 01 g e om Jnd- tægteti og Udgifter sor Regyskabsaarel 18784-79. Jndtevgtcrnc var beregnede til Kr. 36,000,000 men bley paa ©rund af Formindfilclse i olle Jndtægtsfitdcr, for­ nemmelig Tolden, 8 Millioner Kroner mindre end poaregnet. Ubgifterne deri- mod holdt fig nogenlunde ved den pao- regnede Sum Kr. 36,000,000. Naar intet Hensyn lages til Jndtægtcr og Ud­ gifter oed Jcmbanevæfcnct ber nogeo- lunbe bolanccrcr, men bringer samtlige ©tntøubgiftct op til omtr.48 Mill. Kr. saa er ber for Budgetaoret en Unber- ballåce af omtr. 8 Mill. Kr., ber blev tiloeiebragt oæfentligt af be jernbane- loan som endnu havdeS i Beholdning. Selvfssgelig er StatSgjælden, ber i foregoaenbe Aar ubgjorbe 91 Mill. Kr., i ooennccbnte Budgetaar forøget med faameget oyer 8 Mill., at Norges sam­ lede Statsgjæld i Midten af 1879 ud- gjorde paa bet nærmeste lOo Mill. Kr., hvittet cr refpeftahelt nok for et Saud -m ed mindre end 2 MillionerMennesker. Det er imidlertid fun retfærdigt at tillæggc at Norge for denne Statsgjæld har ikke ubetydelige Aktiva at opvise, nemlig i rentebærende Kapitaler og Fonds 23 Mill. Kroner, i udeftaaende Fordringer og Kristiania-Eidsvoldsba- nen tiliammen omtr. 10 Mill. og i Af- tier i Rigets øyrige Jernbaner 50Mill. , tilfammen omtrent 83 Mill. .> • roner . Forholdet er nemlig faaledes i Norge j som i Tyskland, at Staten eier en vce- | sentlig Del af Jernbåerne. Til end yderligere Sammenligning ! og Forståelse af Amerikas Evne tit at j betale sin Gjæld, medens de fleste | europæistc Lande, Danmark og Holland j og nu Frankeig undtagen, for hvert Aar j lynfer dybere i Skyld, indføreå he Ud- j drag af en interessant Artikel fra Lei- ; en’ific American ajtgaaenbe A ar fa- gerne til Amerikas industri­ elle Overlegenhed over Eu­ ropa: Sidste Aar (1879) anvendte Europa til militære Øiemed tillands og tilths omtr. 800,000,000 Dollars og dog førte man ingen Krig; der vartoertimod — Fredsftilstand. Disse uhyre Byrder bley for den ovevoeiende Del baaret fun af otte Stater, nemlig: Nuslond 173,740.000 Doll. , England 153,510,000 , Frankrige 128,520,000, Tystland 101,074,000, Østerrige-Ungarn 53.074,000 , Jtalien 44,030,000, Spanien 28,560,000, Tyr- fiet 23,800 .000 . Tenne uproduktiveBoriodileu af Pen­ ge, fom de hoit beffattebe Befolininger maa udrebe, er ulykkeligvis endnu langt soa Europas hele Blodskat paa Fredsfod. De europæiske Staters Gjæld, der for den siorste Del hidrorer fra førte Krige faa oel som fra Forberedelser til at føre nye Krige, udgjør oyer 20 Milliarder Dollars, og Forrentningen af denne uhyre Sum maa Befolkningen ogsaa bære; af de ucevnte 20 Milliarder folder ,48 Milliarder alene paa de foranførte otte Stater. Dette er Skatten, fom maa udredes i Penge; men deu Skat, lom fremkom­ mer derved, at en Mcrngde Arbeidskraft imbdrages det mere probuftiye Arbeide, er neppe mindre. En ungarsk Minister har for nylig, for at paaoijc Øftemgc- Ungarns relative Svaghed, angivet de staaende Armeer tilligemed Reserve for de 5 største Stater i Europa til ca. 11 Mill.Soldater. Selv om matt nu anto- ger, at oberHalodelcn'af de næDtite staa­ ende Armeer er pennitterede, faa bliver ber endnu omtr. 4,000 ,000 Mand til- bage, fom i sin mest blomstrende Ung­ domstid maa anoende sitne Kræfter til , uproduftioe Øiemed. Regnes der fun, | at hver Mauds Arbeide har en Bcerdi af 100 Dollars aarlig, eller at faa stort er Tebet mellem produktivt og uproduk­ tivt Arbeide, faa oil man se, at Total- tabet eller Byrden, fom Befolkningen herved maa bære, gina regnes i Hundre- der af Millioner Dollars aarlig. Men det allernærste oed denne Tinge­ nes Tilstand er, at der hm er Udstgt til, at Btjrderne stadig Aar for Aar oil bli­ ve større og større. Som et engelff Blad har bemærlet, er denne uhyre sto­ re Bortødslen of Menneflekeaft og Men- nesteorbeide saa at sige uendelig; der er intet afgjørende og intet endeligt. Man tager feil, naar man tror, at Følgen af en Krig er Fred, nei ingenlunde. Kon­ sekvensen of en Krig er en yderligere og endnu større Rustning til en ny Krig, og i hele denne forberedende Birksomhed er Hooeborgumenterne Scir eller Neder­ lag. Hvorledes end Omstænbighederne maatte oære, Øeirfjerre eller Overvun­ den, og hvilke Forhaabniuger nmn end maatte gjøre sig, Anstrængelserne gaa i ethvert Fald ud paa at faa inbøuet flere og flere Soldater, at ode større og større Summer ud til Forberedelser til Krig og at forøge Besoliningernes Byr­ der i militære Øiemed. Paa saa overordentlige Byrder flæ- ber be europæistc Stater i stn Bædde- !amp om den industrielle Overlegenhet». En saadan Bede maa Befollningerne be­ tale som cn Skat for ©taternes geogrn fiste Beliggenhed, for deres nedaroede Regjeringsformer og militære Organi- fotivner, for deres politiske Forviklinger. De forenede Stater omfatter Areal, der omtrent er ligesaa stort som de stør­ re europæistc Staters tilfammen, og de­ res Jndbyggerantal er allerede næsten cn Femtedel. Rimeligvis oil Bøen, der nu føbes, faa de forenede Stater at se med ett Befolkning, der er ligesaa stor fom hele Europaø. Bor kontinentale ©tilling medfører, at ber krat er ringe Grand til at frygte nogen stor Krig i Amerika, og en Krig mellem amerilan- ste Stater cr ikke godt tænlelig. Bi er få stærfe, at neppe nogen fremmed No­ tion tcenker paa at angribe os, og Uly­ sten hos vort Folk til ot blande fig i frem­ mede Forviklinger vil holde os fjernt soo offensive Krige. De naturlige Betingelser for Driften af forskjellige fordelagtige Jnduftrigrene er iffe mindre gunstige i Amerika end i Europa. Og saa er Amerikanerne lige faa bygtige som Curopæente til at gjøre det mest mulige ud af stti Industri. Den Dpgaue, at vinde ben industrielle Ouer uægt, er derfor itfe meget vanskelig at lose for os Amerikanere. Den Fordel, at oi er fri for Europæernes forfærde- lige Krigsbyrder ogsaa i Fredstid, faa vel som det, at vi har saa ringe Grund til at frygte Krig, maa itøbvenbigt gjøre os til det heldigft ftillede Folk paa Jor­ den. De kolossale nationals Tab i Eu­ ropa fom Følge af ben beskrevne Tilt stand sinder iffe noget tilsvarende hos os. Alt yort Arbeide cr produktivt, alt bidrager hos os til at forøge Amerika­ nernes nationalc Existens, til at forøge Dor Kraft og fremme vor Velvære. Alene dette vilde i faa Aar, alt ivvrigt lige, oære nok til at stire Amerikanerne den industrielle Øyerlegenfjed. • Udjigterne for inbebsk- rende Aars Høs t i Norge. Efter en mild Vinter, der ltortfeet fra bc nordligste Amter, bragte liden Sne mæitgde, lunde Baararbeibet under gunstige Forhold tilendebringeø i beti­ melig Tid, men derefter inbtraadte faa- godtfom over hele Landet "Tørke indtil den sidste Del af Juni, tiloels ledsaget af fold Bind, der fatte Begetationen tilbage, og Aarsudstgterne yar derfor omkeing Midtsommer ooer ert stor Del as Landet lidet lovende. Fra Begyndeljen af Juli, eller paa Vestlandet noget før, stl man rigeligt Regn, med et for Aarsoæl)ten særdele» fluiiftigt Vejr, ber endnu varer og lom i meget vcrscntlig Grad forbedrede Ud- figterne, naonlig "for**$tiorn- og Poteta agrenes Vedkommende, medens Vejr- forandringen kom vel sent til overalt i fuldt Mon at rette paa den Skade, En» gen, navnlig paa tprlændte fanbige Marker, allerede under Tørken havde faaet; imidlertid tog ogsaa Græsyæksten i Bcgynbelseit af Juli et stort Dpfoing, og Udbyttet of Hø maa yistnot i det hele taget siges at pære bleveu ooer Forventning, og navnlig tør matt oente en god Cfterflæt. H 0 h 0 Sten outages saalcdes ooer deu største Del af Landet nt ville blive omtrent som i et Middelonar, medens den jo ogsaa i enkelte Distrikter bliver ringere, hvilket navnlig cr Tilfælbet i Akershus og Sntaalenencs Amter, hvor Høubbyttct iffe er ubetydelig under et Mivdelsaars; herpå outages bet dog, at Gfterstætten for hvis Ndvikling Bele ret, join bemærlet, indtil ben finite Tib har været gunstigt, i ikke ringe Grad vil rette. Dgiaa paa Kystsiræfniiigcu mel­ lem Nøtterø og 2ange)unbsfjordcu af Jarlobergå og Lourvigs Amt, i Lister og Manbais Amt samt i Ryfylke afSta^ vanger Amt saaycffom i Romsdals Amt staar Udbyttet af Ho noget under et Middelsaar, ligesom Avlingen i Nordre Bergenhus Amt antage» at ville blive knap. Fra Tromsø Amt berettes, at Fli)tlapperues Nen paa Grund af megen Sne tilfjelds og koldt Beir med Regn har maattet holde fig i Lavlandet, hvilket har foranlediget flere Klager otidr Skade ved Ren og Tvistigfjcder mellem Bumænd og Lauper. Kvaliteten af Høet cr, uagtet Indhøftningen har foregaaet tildetå under mindre gunstige Forhold i Regelen god. Vinter fæd en, hvoraf der paa Grund af uheldige Vejrforhold fidfte Høst i flere Distrikter bragted mindre i Jorden end fæboanlig, stod i Akershus Amt og Buffcruds Fogderi mindre godt, medens ben ivvrigt, om end tildelé no­ get tynd, var frobig og syntes at love Udbytte omtrent som 1 et Middelsaar. Under det gode Vejr, man hidtil har havt, navnlig under jndhsstningen, tør Forholdene i det hele have bedret sig for Binterfæden, ligesom Grøden antages at komme godt i Hus. V aarsæden staar jaagodtjom over alt lovende og outages 1 det hele at ville give et Middelsaars Udbytte. ^ Akers- hus Arnt er dog Sæden, navnltg Byg- get, kommet ujæont op, jaa der vil falde adskillig Lettorn, og i Rakkestad Fogderi af Smaalenenes Amt er Agrene lynde, faa Udbyttet ber antagelig bliver under et Middelsaars. Ogsaa i Romdals Amt er det tvilsomt, om et Middels- aars Udbytte vil naaes. I Nordlands Amt har Kornet enfeltsteds taget Skade af Kulden, og i Tromsø Amt var Agre­ ne, navnlig 1 den nordlige Del af Amtet, ved Beretningens Asgivelfe lidet langt fremme, medens der allige» vel under Forudsætning om gun- stigt Vejr nærtes godt Haab for Høsten. Poteterne lovede efter de forelig* gende Beretninger overalt god, tildelå meget god Aftafining, idet aiene soo Bratsbergs Amt er anført, at Sygdom har vist fig. Ester .hvad der senere er fremfommen, høres bog ogsaa om Syg­ dom i flere andre Distrikter paa Ost* landet. Der er endog Grund til Frygt for, at Sygdommen mat vil gjøre en lkfe ringe Skode. v Dm 9rugtavlen anføres det fra Lister og Mandals og Søndre Bergen- hjis,Amter, at better omtrent mislykket.
Show less
Folkebladet October 21, 1880, Page 04
Title
Folkebladet October 21, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 21de Oktober 1880. Kge-Sronike. Amerika. Gen. Grant hovde en Sosterjøn ved Navn ©impfon, som oar {impel Farmarbeider, og som forle­ den bleu dræbt af Lynslag. — I B0- S1011 jer opbaget en Bank breven af Kvinder og mobtagenbc Jndstud hm af Kvinder; Banken betaler 96...
Show moreDjVu hidden text layer Den 21de Oktober 1880. Kge-Sronike. Amerika. Gen. Grant hovde en Sosterjøn ved Navn ©impfon, som oar {impel Farmarbeider, og som forle­ den bleu dræbt af Lynslag. — I B0- S1011 jer opbaget en Bank breven af Kvinder og mobtagenbc Jndstud hm af Kvinder; Banken betaler 96 Procent — hvilket høres iltroligt — og da Aviserne for (0S paa ben fom ct Bedrag og. ber font Folge deraf blev et „run" paa Ban­ ken. ptovebe den cndmi at holde sig en Stund, men faldt snart fammen; Presi- b^ltiuben forsvandt med cn Lommestil- ling og Bankens Forpligteljcr er heni- mob cn Million uden noget at vise der­ for. — Mcllem to Jernbaner ira C hi» cagv til 5 t. Louis cr ber Krig; den ene solgte Billeter for *2.75; hvor- efter de» anden som havde lovet at fælge $1.00 billigere ntt sender Foll for $1.75; ret11 u faar man vel gaa for intet eller erholde* lanfkc ett C h r 0 m 0 i Præmie. Pasiagcrer og Billet)pcfulanter er ved taaligt godt Humør. — J Wiscon­ sin vil Stampen om F. S . Senatvær- dighed være mcllem K eyes og Sam- y_er. — Ct frygteligt Iernba- n'eliljcld fanbt Sted ved cn bemofra- t'\)t Demonstration i Pitts burg, ri­ meligvis paa Grund af Uforsigtighed fra ^entbnltcfolfcncs Side; et Lokomo­ tiv tom mebfulb Fort ind i dpirtiggerstc • Vogn ai et ved PlatformciLJtflocnbc Train og patfuldt af Folk; Angftstrig, Tpbsrnahj Blodpøle og fønderrevue og sloldcbc Menneskelegemer blev Resulta­ tet: 30 Mennesker cr døde enten^paa Stedet eller af sitne Saar. — To ameri­ kanske Offfcerer har faaet det franske ASrcslegioncn* Kors; faar de Lov at bære det? —J Cincinnati det jaafalbtc „Porfopoli3" cr iaar ind- ffibet 976,000 Svin. — Hancock har nufkrevet ct Brev hvori han sra- gaar „Frihandelstanker"; hans Mod- itgnbcre siger bet tommer for sent. — Bed den republitrnftc Demonstration i Nc 10 A0r! til 2Grc for Grant, mpdte frem40—Bo,000 Mcnneffcr; bet oar eh storartet Affære og „Fakkeltoget" var imponerende; det panftaaes endog at gamle adstadige Forretningsfolk trængte fig frem med sine Jailer. — I Boston var ogfaa Grants Modta- gelic glimrende. — Det gjælber nu New ?)orl ester at Indiana er filtet. — Det forlyder ot G r a n t med den meksikanske Minister Romero skal stna i Forbin­ delse med Jernbaneplaner til Metiifo. — Stormen i Søndags har i Duluth gjort Skade for over $10,= OuO; i Milwaukee og andre Steder ved Michigansoen er ogfaa lidt stor Sfadc. — 79 Mormonmissionærer er ei st tU England og Sfonmnovien. — Manitobabanen bil nu blide til- ladt at lættøe Bro over Red River ved Fargo. Norge. Murmester Kilde, join romte fra Kristiania med 17,000 Kroner, stonjede lun fort i Amerika; han er nu hjemlommen til Kristi- a 11 i a, hvor hau er fat under Forhør forSvig. — TeFij!ereder afdet norske Fifferifelflab varudfenbte til 31 otland for der at studere Fangftmaaden er nu tilbagcvendte og ber fan snart ventes ofsictel Beretning om dens Erfaringer. Saomeget skjøn? nes. at den skotske Fiskerimethode anvendt paa norske Aorholde, vil komme at frem­ bringe store Forandringer og gjøre Fi­ skeriet fra cn fort Tids Lykkejpll, til ct rcgelmæøstgt og iudbringende Aarser- hverv. — Sf0u11er11u0ene ere nu pnagrebne. — Konsul Jør­ gen Clausens Legat til trængenbe Born belober fig efter Fredrikshalds Sfifterets Opgjør ttl 22,090 Kroner. Lergmandsprædifonten Erik T0nneienerdod i en Alder uf65 Aar. — Sagen i Anledning af ben vaa usømmelig Maabe tugtede Pige paa L a n d er nu af Overretten paadømt faaledes at baade Bonden og hans T j en eftegu t blev ilagt Mulkt. — Ara Norges Vestkyst skrives nu om tal- rigeForlis. — Meraterbancn er oabnet for Gods- og Passagertrasif mcllem TroudhMm og Eu0f 0rs paa den fvenste Side. — Stavan­ ger har faaet sitt Vandværf soldstæn» diggjort, og Lev a nger er ogfaa ble- ven vis af Skade og yar faaet ct Band- værl. — Eudel Finmarlsfortøier der ved langvarig Sydvestvind har væ­ ret opholdte, har desværre faaet meget af sin Fist bedæruet. — Fra Flekkefjord berettes om ypperligt Silbestste. — Fra f le reroute r af Norge berettes om Frugttræcr, som blomstrer for anden Gang. — I Helsingland er isitd- ste Sommer forcgaaat et betydeligt Perlesi ske. — Sven Foyn er kommen hjem efter at have fanget 85 Hval. — Stud. Mortenfe n som af Militcerautoriteternc blev dømt til Fængselsstraf for stærft praftiferet Fri- sind, er nu udfommen og hilsedes med et Hurrarcab; der cr en politisk Martyr mere. — En Jernbaneforbin­ delse mellem Norge og Sibiri cn er atter for Alvorpoatale, særdeles ide russiske Aviser. Arbeidslosheden i Rus­ land vil maaske nødvendiggjøre Jernba- nearbeider. — Laffetrapperne 1 A aen Sire er snart færdige.— J "Bestlandspostcn" sitnbed en gribende Anmodning fra arbeidslojc Arbeidere til Kommunestyrelsen og Arbeidsherrer at flasse bem Arbeide, og de oplyser at en Familie treenger fr. 1.66 (omtr. 50 Cents) ialt til daglig Ophold (Kleeder, Sko o.s.v . ikke iberegnet). — Banb* mangel begynder at blive følelig i det Xroildhjemffe. — Det forlyder at en norskTelegrasistindeFrøkeu LYsg aard har opfundet en Jndrehting hvorved Telephontraaoene kan sættes i Forbindelse med hinandeu uden Menne- ffehjælp, faa at man slipper hver Gang der skal telephoneres at gaa om central office; det vilde saa en uhyrcBctybning. — Et Blad mener at Bjørn fon tan tiltales fordi han har lritiferet Kongen; det er ikke greit at være hverlen Konge eller Digtor. — Udnæbnt: Morten- Sen, D0 vre, til Sognpr. til Lom, Sveaas,Tromsøtil do. 0ftre Slidre; pers.Kap. Dietri ch s 0n til øtiftsfap. i Hama r. Danmark. Ubmærfet Poteteshost omkringRibe. — Middelshost paa Samsø. — Et Fond til Understøttelse af fattige Fiskere og deres Gfterladte si­ ges oprettet af Konjul Andersen. — Ved en F 01ke- og HøftfeftiSfivum talte Past. Jngerslcv, Jurgenfen og Bertclsen, ben (tdste for Nordslesviger- nes urokkelige Danstekjærlighed. — 100.000 Kroner er indfomne til bet nye MisfionshuS i Kjøbenhavn. — Ved gredricia gif tre Jernbane- 0 0 gne fulde af Heste nyligud i Lille Belt; ogfaa en Mand druknede ved sam­ me Seiligbed. — Ved en hastig opftaaet Jldebrand paa Asperup Mark, blev Eierens Fader PederFindsen, des­ værre indebrændt. — Blabudgiverne i Veile har Haanden sold af Jnjurie- sogåinaal. — Preftcn Hoslrnp skriver cnbnu Komedier. — Sinds- f yg e tiltager i Danmark som i deøv­ rige europæiske fiådc. — Da Dan­ marks Folsemængde viser 2 Mill., vil Valgkredienes Antal maaske forøges fra 102 til 124. — Midtfor Tivoli paa det tidligere „Confert du Boulevards" Grund vil maaske med det første opso- res ct stort første Klasfes Hotel med hamburgile Kapitaler. Europa og tndre verdensdele Det berettes fra Fr an f r ia, at man agter at fælge alle Kronjuveler, som ilke har et hiftorist Bærdi. Det ventes at indbringe mindft $2000.000 , som skal anvendes til det nationale Kunstgalleri. Der er Grund til at formode at Ameri­ kanere vil være ivrige Cpljøbere. Re- publiter synes at være fornuftige og dereåUnderiaatter undertiden tidt—nar - agtige. — 3d iDltbrbrenbte S eine* prcfeftenSPalladsiParis;den nyopbyggede Del af Tuileriernc led ikke liden Stade, og der var stor Fare endog forL 0 uv re med dets uer­ stattelige Kunstsamling. — Porten gav op Duleign0), fordi han var bange for at Magterne stulde befætte Sn»yrna; nusigesAbanerne at jætte fig imod Udleverinjen. — T ysk­ erne iBøhmengjørfigubehagelige, be bil herste over Landets Sønner; Tysterne vilde gjeme herske over hele Verben. — J Rusland vil Met i* loff forestall en liden bitte Smule Selvf19revedatndncevneetSlags Senat, og give Pressen en Antyd­ ning af Friycd. Et Blad meiter, vet cr bedre at se tit at rette paa dc for* tvivledc Pengesager. — Nu er det I ta­ lic n som viser Jefuiterne Bintcrvcien. — Jrland begynder at væbnc fig; Rifler er en saare efterfpurgt Artilel; England moa sende mer Politi over. — Parnell foreflaar nu at Hu S- mæivbene over hele Irland stal gjøre „strike“ mod at betale sin.A ars- a f gift. — I Frankrig fporler Kommunisternc det lille dc formaar; men det er ifkc meget, nu de hor faaet Amnesti. — JSt.GothardTun­ nellen er steet en stor Sammenftyrtning. — AyoobKhan berettes ester Hjem­ komsten til H e r 01 at ville gaa mod Cnglænderne igjen; han blir bog neppe jaarapf0det, som da hanblevfla­ gen. — Idet Indre af Rus land er ubestrioelig Nød. — Godseierne i Irland er.vitskrem te, og har søgt „Lorb Lieut-nanten om Bestyt- etelfe for Liv og Eiendom. Minnesota. Chris. Moe, Uhr- ntager i Sleepy Eye begif Selvmord 11te Oktober ved at sttjde sig m?d en Re­ volver. Mandcn havde ofte vist Tegn paa Baitvid paa Grund af Samvittig- hedsnag. — Sampjon i Crook- ston er nomincret til Legislature»; men Mila! Andersen stol være uafhængig Kandidat imod ham og have gode ltdsigter, da der baade i Todd, Ot- tertail og Clay Co. stal være Missor- nøielse med Conventionen, der siges at have været runt af Fletcher, fom tænfer paa at blive speaker i meste Le- gislatur. — Dct standinaviffe Hotel i Austin er nedbrændt; Ilden sand- synligvis paaiat. Minneapolis. Natten til 16de Ok­ tober faldt ind med voldsom Storm og Regn efter langvarigt Tørke; om Mor­ genen var Tagene bedællede med et tyndt Snelag. Kasserer Svendsen har .faaet etfmerteligt Beføg; Døden har gjæftet hans Hus. „Mtt ene Baen er lidt fygt" fagbe han cn Dag; „Doktoren mener det er Dephjerit", nogle Dage derefter nar tre udbaarne; paa een Dag endog to efter hinandcn. Herren styrke ham og Huftruen i deres Sorg! — Stormen til Søndag sorte not Sne med fig til at stonse eller forsinke de soo vest og syd indtommende Træn. Mandag (18de Oltbr.) begyudte den direkte Forbindelse mellem Minnea­ polis og Des Moines ved St. Louis- banen; nu moa Kullene blive billige. — „Budstiklen" er nu lommen til ben Overbevisning, at hvis „Folkeblodet" ilte lærer ot strive bedre „Norsk'' vil Prcfterne neppe faa ct „dannet" Sprog, hvilket fra det Hold er en tvivlfom Kompliment baade til „Folkcbladet" og „Donnelsen." X^Counry commissioners i Hennepin County hor hovt ret en luftig Fegtnmg sig jmellem; County Auditor Pi c. D 0 n a 1 d tom stemt indimellem; men hau flog tapport fra fig og vafre Ord fom ,.0øgncr!" og lignende for om Ørene paa de gode „Gentlemen“ som Sueraa! om Vinteren eller som i en „Saloon"; de sko! nu være komne overens om at holde Fred til efter Election; vi fan næftcn være glade, at Slandinaverne in­ gen Commissioner har — indtil videre. Et Barnemord er opdaget; des- vcrrre siges det at være begaaet af eit skandinavisk ft vinde ved Navn Tilba Johnfen. Nu faar man se den Mærlværbighed at Folk er uvillige at modtage Guld i Betaling. 1st National Bant har dog enkelte Dage betalt ud optil $20.000 1 Guld. — En republikansk og en demokratisk Klub er bannet af herværende Skandi­ naver ; — begge har holdt massmeetings og havt Amerikanere at tale for sig; vedkommende var naturligvisSlandina» vernes „Benuer." St. Poul. En Mand ved Navn Auguft Garlfen blev forleden overkjørt af en Jembanefragtvogn, ber var sat i ©evægelse af nogle Trenge og kom ned over en Sfraaning- med saa stor Fart at den rammede Corlfcn fom stod paa Sfinnerne og arbeidede. Han døde få Timer efter og efterlader sig Kone og 6 Børn, hvoraf dct ældste er 10 Aar og det yngste 10 Mamteder gammelt. U.T.E. Handel med fatbige Kleder. 210 Rlcolle, Ave. 211 Hennepin Bve. (Butil tvertifliennem ©loden.) Hatte, H«er, og olleflogg Hcrreortikler Uø Tt Kø er nu Bogstaver som alle ere fortrolige med i Minneapolis og Om­ egn ; Alle ved, at der er gode Varer og rimelige Pelser. — Vor Høst- og Vinter Stock er nu kanfkc større og mer moderne end noget andet Hu8 Vest for Chicago. — Der er skandinavisk Satg6mand. —1 8 Boston Square Dealing Clothing-House. Hie. r. Pence Opera House, skardige Kloder, Hnttr, Huer, Gents Furuishiug Goods etc. etc. Min Varebeholdning er nu cn of de største, og bebftc i Minneapolis. - Holder faste Priser; men ved ct heldigt Jndkjov af nut Lager, er leg iftanb at serlge faa billigt at enhver vil finde Besparelse ved at fjobe efter mine Priser. (Eieren er selv Skandinav. John Cbstit, 18__________________ (tier. Johnsen & Hmd. F-L. Johnfen og8. C. Hurd har nu bannet tfompngniflob under Firmanavuct: Johnsen & Hard fom (Efterfelgere af F. L . Johnsen L So , og fortfattc ben gomle Fabritforretning af Sash, Dbre, Blinds. Hovlinq etc. paa Hiernct af 3rd Str. og 3rd Av. 6. Minnea­ polis. Minn. Johnsen & Hurd opgjer alle Fordringer og Regnfiaber fom ubestaar fra bet tidligere Firma. Johnsen & Hurd. Æ. Huse. ©frabber og jllæbc$l)anbler. 425 Washington Ave. S. 425 Stort Ubvaig af saavel hjemmefabri- lerebe fom franske og andre importerede Tøicr. Prestekjoler en Speciolitet. NB. Orders fra Sandet ex- pederes prompte. St BaulefcAlinncapolisIcrnbonctib St. Paul, Minneapolis & Manitoba. Fergus Falls Division. Affloor: St.Paul. 7 le30* F.M. og 7 00 E.M . " Minneapoirs. 8:15*F.M. og 7:40E.M. Ankom.: StiPaul, 10:00F.M. eg 6:30 E.M. " Minneapolis, 9:35 F.M. og 0:156.M . * Kun til St. Cloud. Brec! enri 6ge Division. Afgaar: St.Paul,8:20 F.M . " Minneapolis. 9 .00 F.M . Ankommer: St. Pauli 7:10 E. M. - Minneapolis. 625 E .M . St. PaulLMinneapotiS. Afgaar: Minneapolis,?:50; 10:45;11:45F-M’ 2:00;3:40.; 4:40; 6:30; 9:45 E.M . Ankommer: Minneapolis, 7:35; 8:10; 9:00; 9:45; 11:05 F.M. 12:30; 2 20. 3:40; 6:15:6:55;735;920C. M . Afgaar: St. Pause 7:00; 7:80; 830; 9:10; 10:30 F.M. 1:45; 3:10; 6:40; S20; 7.1)0;8:45 E. M. Ankommer: St Pauli 825; 11:15 F. M. 12:15; 2:30; 4:15;5:10; 7:10; 1030 E. M. Chicago, Milwaukee A St. Panl. Treen. lAfg.Minneap.iAfg.St.Pauli RiverDivifion Chicago Exprefs J.LM .Divifion Mllw LCh.Exp Stti.«& Kansas City Express LwatonnaPass. 1133 F.M . 7X»5E. M. 6:30 F.M. 8:20E. M. 4:10E.M. 1235 E. M. 8:05 E.M. 6:40 F. M. 8:30E.M. 4:20 e.M. ONE PEIC.E CLOTHING STORE. 2, 3, 4 & 6 Academy of Music, Minneapolis, Miunejota, tt nu til Vaarcn oversold!saf Klædcétøicr, færdige Klæder, Hatte og Herre- udstyrs-Artikler kjibt efter de gamle Pelser; Varcrne vil derfor Blive solgtnden Pils» forhøielse. NB. Dette erhetkeneste rette Boston med 4 stote Butikker, Basement, Af* klædelsesværetser o s.v. Tag ivare for Cftetligninget 1 P. P Svendsen skandinavisk SalgSmond. 18 Lager af StitWer.. Sto. Vi tillade os at henlede Deres Opmærksomhed pna vort Lagerlaf Baar- og Sommerloi; det cr det fuldstæildigfte i Byen; Dammestoioi, ©ørne- og Herresko, baandsyet ng mastinfyet; ligefaa Dame- og Børneioslev i alle Kvaliteter og fra dc bedste Fabnker i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 18 Ho fflin & Gray, Skandinavisk og Tydsk Apothek Hjoruet af Washington Ahe. og 1st Abe. S . Udvalgte medicinskc Redder og Urter paa Laget, tilligemed de'mest ublandede Medicinet, Maling, Sæhe, Toiletgjenstande og alt andet^ til Forretningen hørende. Fleste Varer direkte indførte fra Europa og til ufædtanlig billige Pelser, da vi kun salget for Kontant. Farmere og Landhandlere bør fe bote Vater og sorhøre fig om vore Priser fer de gaa andelsteds. Seminarist tar het stnr Medicinet. 18 («. W. Hale & Co. Anbefaler fig til Befolkningen as Minneapolis og Norboesten fom het ældste, største og paatibeligste Dry Goods Hus i Norboesten. Orbreå fra Landet og Uhenhyes, for Proper eller Varer, ejpebe- re8 med Prompthcd. Emails Plfcn og Chr. G . Kennel), 18 Norsk HandelSexpedit. 301 & 303 Nicollet Ave, Minneapolis, Mittn. 307 |okn H Washington . Olsen. Aoenue S. 307 Photograph. Har taget Billeder af de fleste Synoden8 og Konfercntfen8 Præstct og Proses­ sorer. — A lle Skandinaver vil anbefale ham. De bedfte Vifitkort til $2.50 Dustnet. 18 Kansas City; to dualize lsircen hver Vei mel- lcm Minneapolis. Mason'City og Ottumwa samt alle Steder i (Kemral-Joroa. NtinneopoliS og Gt. Paul Tran via Fort Snelltnø og Plinnehaha. Afgaar fra Minneapolis: 6:30, 8:15.10:00, 1125F.M . og 2:00, 3:00, 4:10, 5:45, 7.*05 E. M. — Ankommer til St. Paul: 720.11:05, 10:50 F.M. og 12Æ5, 2:50, 3:50,5:00, 6:40, 6:55E. M. — Afgaar fra St. Paul: 6:10, 8:55, 10:10,11:35 F.M . og 1:30,3:10,4:10, 5:30, 8:30 E. M. — Ankommer til Minnea­ polis: 7:00, 9:45, 11:00 F.M. og 1236, 2:20, 3:55,5:00,6:20, 9;80 E. M. Der qaar tre daglige Tran hver Bei mel­ lem Minneapolis og (Ebicago, to daglige Træn mellem Minneapolis, St LoniS og Northern Pacific. Afgaar. 6 20SHRI 7 00 700CiWi 740 1010CM10BOgM 1 15 FM 140(601 7 40RM R20 4M 800FM 842(rø 81S8M8ISLM MlnnrapolK SaulNaplté. Glonben Moorhead e& N.P.Junkllon Ankommer 12 lOMgM To daglige Træn sorladet altsaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Card paa alle Nat* træn mellem Fargo og Minneapolis. Paésagerer der gaa fra St. Paul etter Minneapolis om Aftenen, toger Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra BiSmark er tre-ugentlig Forbin* deise pr. Dampskib med alle Punkter ved Misfourifloden og pr. stage med Dead- wood vg Dlackhills. Minneapolis & 81. Lonls Jernbane. Passagerer fra St. Paul tager med St. Paul L Sioux City Banen Kl 8:40 E. M. til Mcrriam Junction, hvor ber er Lonnec- tton med St. Louis Express. der afgaar daglig fra Minneapolis Sl. 4:00 E. M. und- tagcii Lordag. og ankommer daglig Kl. 11:35 F- M . unbtagcn Manbag. Chicago Er> press tjor Connectiona Cedar Rapids med Chicago & North Western Tran til Chicago; dct bnr ogfaa Connection med PassageNranet til Fort Dodge. Chicago (Express afgaar fra Minneavolis, Hl. 7S0 F. M . og ankommer 940 E. M. undtagen Søndag. Express afgaar Kli 7:20 F. M . og ankommer 7:45 undtagen Søndag; den har Connection i Mcrriam Junction med St.P . &S, C. Pasfaaertran. Omaha Express afgaar fra Minne apoliS SU. 4:00 E.M . og on! ommer 11:35 F. M. undtagen Søndag. Minneapolis og Dnlutli'Trce'll afgaar fil. 7:35 F. M . og• 6:25E.M. — Ankommer6:25F.M.og (1:10 E.M. Minneapolis, White Bear Lake og Stillwater Treen afgaar hver Dag Kl. 7:35F. M. og 4: 85 T.M .: — ankommer yver Tag Sl. 8:50 F- M . og6:1vE.M undtagen Søndag. (’ etcago. St. Panl, Minneapolis og Omaha. Eastern ExpreStræncne afgaar iom felger: 11:45 F- M. og 6:30 LM.; an!ommer7:30F-M.og2:20E.M. Chicago og Eastern Ekpresse treen afgaar fra St. Paul 12:35 og 8:05 ©. Mer- ankommer tit St. $aut6:00 F.M.og1.30E.M. Træn til nordlige Wisconsin afgaar fra Minneapolis 7:50 F- M ., afgaar ira et.Mmt 10:15 F-M .; ankommer til Chandler 8:15 E. M. — A fgaar fra Chandler 6:00 F. M.: — ankommer til Minneapolis 6:15(6. M. og jllSt.Paul4.00E.M. St. Panl & Slom City Division. Sioux City cg Sioux Falls Exprejs afgaar fra Minneapolis Kl. 7:20 F M og ankom, mer 0:55 E. M. — Omatia, .lianias Citu og Texas Erpresf afgaar fra Minneapolis Kli 4:00 E.M. og ankommer 10:40 F- M- Alle Træn afgaar og ankommer til St. Paul, Minneapolis & Manitoba Depot. I — jo­ tun et Etg; bu Har taget mit børrfte gode, tag nu ogfaa tnt Liv. og jeg ftal latte dig. Jeg er en driften, bø­ rer oet I oUr, jeg bytter og|oa ben eneste (ande Sud, 5adcreu,-og Haui Søn, Jefus «ristui," Jeg ned ikte, hoad Tommereu følte; formodentlig ftammede hau stg ooer ftn Geuwmhed og rørte» til Medlideuhed of Mo­ deren» bitre Sorg, vift cr det, han bad Soldatrrne føre hende bort, og idet han lob, som om han troebe, at hun havde tabt Kvistande», vilde han itle tytte til hendes frivillige Beljendelse, «vindens Senner ledede hende med Magi berfea og forjøgte ved al tæntelig Smheb og se jærligheb al .røste ben ulykkelige; thi huu yar finte, vg denne Dreng Dar hendr- enefte Barn. 9iu, Marfuø, har du hørt Fvrtælliugru am denne unge Martyr; dtn er optaget i Dor Mernghede Mar- tyrhrjtvrie vg har trøftri og vphvldt mangen ældrc trvenbe i jamme Strid for jammt Hrone." .Gi! bu da rtte Heu og trøftedr den stakte» Mo­ der, Sedjtefaber?" jpurgte Markus ivrrgt, ester at horr med taarcisolbte Eine havde lyttet til Oldingens gor» tolling. -Ner, SRartul, bet gjerde jeg ikle," fvaredc Smi- lius alvorlige Drengen (tirrebe forbåfet paa ham. "Hnorfar ilte da, Scdftefoder, jeg ved, bn lon trø. j;c; tbi forleden Dag faa jeg dig gaa til ben fattige Mand, jour har tabt fine Børa i Feberen, og hau jagde ftbea, at bet gjorde ham [ao godt for en lid idet. mindjtc. golle! heromlrmg briber dig de .trøfleslø. fei Trøster", og ruin Moder siget, at du tan trøste, forbi du feio hor lidt ianmeget.- "Mil Barn, jeg havde da ingen Set til al trøste den ulyBelige, og jeg Der engang at frafetteø, en gor- / — Sl- følger; jeg havde fomegtet min Herre og Frelser," joarcbe Emillius lavt. Markus begyndte at fljælye og græde, da hau faa ben Angest |om afipeilebe fig i S9ed(tefaderens Hnfrgt, men afbrød den pinlige Stilhed ycd at springe seem til Emilias, falde ham om Halsen og (ige: „Da |aa vist Jelus paa dig, tigeiom hau gjorde paa Petrus hoi jPpperftepræften?" ,Ja mit Barn, bet gjorde han, men jeg bar langt hoatbere end Petrus; der maatte mange, mange Slikke til fra hans tjærlighedsfulde Ølne, inden mit haarde Hjerte kunde (meltes: Bendende fig til den forbrajede fiiyia, føiedc hon til: .Nu kjender du din Bcdflefadcrs Sorg og Blrr- (el; jeg har ikle hoot Mod til at omtale bet før, — foragtrr du mig, Sanse ,0 nei, min dyrebare Fader, hvorfor strrldr jeg oet bet, jeg fon kim beklage big. Petrus yar jo en Formregler og Snulud tn storfølger." Emilhts vilde fvare, men EomiBio ofbrøb bem med be Ord: .Stol I reife til Rom idog, fea bør det (le jo før jo heller, førend Solen lomme; hølt paa Hstnlen, thi Hedra cr ikte god for Smilint." . Du hær Rrt, Stoder. Se ber kommet Claudias øver Høideu, jeg vil gå hen og Ipørgc ham om han vil følge med 06. Blaafke har han Forretning i By­ en idag. I ethvert Fald flat vi rtife gjennem Slo­ ven, vg der ei {vatt og deiligt, gøbe Moder," fagbe givia og tysfedc Camillia ømt. c — 24— jeg har Jndflybelfe hos Keiseren og maa forsoge paa at asoende den rasende Forsolgelsesstrøm eller xdet- minbste at redde et eller andet af de Offers, ben river med stg." „Er da ikke din Jndflydelfe stcerk nok til at kunne forsvare os saavel fom big selv og andre?" „ Livia, jeg sagde ifkc, at den varmægtignof til at forsvare mig selv, jeg tror det heller ikle; men jeg vil ikle tabe den lille Jndflydelfe, jeg endnu har, ved at flygte ved det første Tegn til Fare, og jeg fan jo mm ligens frelse nogle faa. Har ic9 ikke Ret, min ljose modige Hustru?" „Jo, jo Claudius, og nu flod Taa- reme rigeligt, „du har Ret. bu lan ilke flygte, ligefaa lidt sont jeg fan forlade dig; det var vcrrre end ti Gange Døden ot vøre adskilt fra big nu. Hvorfor frygter du alligeuel faamcget for Markus og for mig? du staar jo faa høit ved Hoffet og i Senatet; Seuerus er jo din Ben?" stal da iffe vi være filte paa Sivet?" "AS! Livia, bu kjender ikke Livet og Verden; oifbios er Seuerus god mod mig, vist nos er min Jnd- flydeise i Senatet stor, men Plautianus regjerer baade Keiseren og Senatet, og han bader mig, forbi jeg tile intetgjorbe en af hanL vel anlagte Planer til at ned* tryste Fottet og paa cn uretfærdig Maade at bcrigc fig selv. Og lunde han end isic lage mil Liv, vil det dog være ham cn Glæde at forurolige og ængstc mig ved at antaste dem, jeg elster, og fom hon ved, jeg elfler hoiere end mig selv. Jeg vil itfc forurolige dig, cl- stede Hustru, men jeg hor sogt dette, fordi jeg ved, ot sun kraftige Grunde kan bevæge dig til ot forlade mig." "Ingen Grund erstærknok dertil, Claudius; bed mig itfc om ot forlade dig, jeg tan bet ilke, jeg vilde Side, og hun dpmte8 til ot være Vidne ttl Drengen- Li elfer. Hun reo fig los fra Solbaterne med over* mennestelig Styrke og dætsede Drengen med fit eget Legeme. Barnet soo ømt pao hende og sagde: «Moder! bet er jo fur Kristi Skyld, jeg stal lide; du oil bet ille at jeg stol fornegte JesuS, fom du selv hor lært mig ot elske?" Beroliget af Barnets store Tro reiste Moderen fig op, Borttørrebe fine Taarer, undertrykte fin vilde Sorg og jagde: „Min elskede, jeg overgiver dig ot­ ter ti hom, fom har givet mig dig." Do de nu med djævelfl G.umhed pinte Drengen, tørrede huu den folde Sved af hans Pande, hendes Sæber hvidstede Trøstens og Troens Ord ind i hons Øre, og felt de grusomme Soldater bevægedes ved hendes Opfsrsele Et gjetmemhrængendeSkeighoetes,bet førfte, bet ene ste, da Hjulet dreiedes omketng — derefter led hå uden en eneste Klogelyd, og be hedenste Tilskuere soo med en Blanding of Forundring tg Forfærdelse den spæde Martyrs Toolmodighed. Mon r. or hom bevisstløs frem for Dommeren; Moderen bod, at Bevidstheden aldrig maatte vende tilbage, men en Soldat babede hons Tindinger med Bin og heldte nogle Droober ind i hons Mrntd. Rø- gelfelarret roltes hom, og Dommeren tilfagde hom for fidste Gang, at hon kunde frelse sit Siv ved at ftrø nogle Kom paa Jupitors Alter; men med et Blik of ubøieligt Mod fagbe Drengen, faa det gjen- ljøb i hele ben omftaaende Hobs’Øren: „3)er findeS blat en ©ud, gaberen, og en Herre, vor Frelser Je- snS Kristus." "Du M bøiti, du ftolte Kncgt, em du ogfaa ftal TT
Show less
Folkebladet October 21, 1880, Page 03
Title
Folkebladet October 21, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 21be Oktober 1880. Kitten og Stolen. Amerika. Bed bcfftorc Pan Presbyterianske Kirkemøde i Filabelsia ubtalic en franff Prest at, for .et Par Maaneber siden hovde Hon sect et Andragende, hvori Medlemmer of en Kommunebcsturclfe begjærede Jndfø- relsen af protestantisk...
Show moreDjVu hidden text layer Den 21be Oktober 1880. Kitten og Stolen. Amerika. Bed bcfftorc Pan Presbyterianske Kirkemøde i Filabelsia ubtalic en franff Prest at, for .et Par Maaneber siden hovde Hon sect et Andragende, hvori Medlemmer of en Kommunebcsturclfe begjærede Jndfø- relsen af protestantisk Gudstjeneste iste- detfor beit katholske. Tillige forfikeede han at 30 a 40,000 Kommuner i Frank­ rig vilde modtage en faaban Forandring med Glcede. Tre sk viubefor e ttin ge r i Stort) Co., Iowa, ere komne i Gang med Arbejde for Israelsmissioneu. Fru Bru n. Pastor Bruuns afbøbe Hustru bleu stedet til Jorden i Onødagø. "Ta Sorgctoget var kommet inb i Kirken og beit med deilige Blomster be- : bækfcdc Kiste» hvori ben afbobes Legeme hvilede, var nedfat foran Alteret, saug Menighedens firstemmige ti or Salmen: „Zeg ved mig en Somt i Jesu Navn," hvoretter Pastor Fatt Gjertfen fro Stoughton besteg. Prædikestoleu og holdt en skjøn og gribenve Ligprædikeir om Li­ vets og Dodens Betydning. Moret af- jaug en lideti voffer engelsk Sang, og derpaa talte Pastor Bø nogle Ord paa Engelsk. Endelig traadte ben afdodes iørgenbe Mond hen til Kisten, taflede under di)b Bcvægclfc ben hensovede for, at hun hovde været ham en god, om og trofast Hustru, og frembar til Forsam- lingen ben Afstedshilsen, som hun paa fit Dodstese havde gmet ham at frem- bære, nemlig den Formaning, at de maattc soge Herrcn, ntedens han findes, og kalde paa ham, medetts han endnu er nær, at be, font allerede havde iøgt Herren, stcdse maattc soge at komme i inbertigere Forening med ham. Det uar i Sandhed gribende Ojcblittc. Cfter Aflyngeticu af et Salmevers pasjerebe Forsamlingen i ett Reelle mndt Lig* kisten for enbmi en Gang at fe dett kjære afdodes Aafyn. Tcrcftcr fatte det store t'igtog sig i Beuægelfc til iTirfegaar den."’ (Norden). Jfjjige Storrc|pondan{c til "Standi nayen" aatmebeé Hauges Stole i Red Wing 22de Septb. med Bou af Prof.v etlingftrøm, og Taler af Profesjorcmc Eistensen, Schaap og Brohough, der var da ,omtr. 8 Gleucr tilstede"; Undervis ^ ilingen begnnbte 28de Septbr., da der v var „omtr. 12 tilstede". Alte de gamle Elever myitee iilbage jamt dertil 30 nye; for mange er det ilke godt at komme for Tærstuingcu er forbi. Lærerne ved Stolen er nu Gijtenf eit, Theologi ogNorst;Sc1)aap, Tudff ogFransk; Brohough, Engelsk; St ling- ftrom, Latin, Grccsk og Historie. Augsburg Seminarium* Co11 ebgeafbeling aabnedes Iste Oftbr.; de fleste gamle Elever var tile stede; den tfjor benyttede Bygning tvers- overfor Seininariet er ogsaa iaor bleoen teie? og snart sold as Clever. Ny Luther st Kirketidende udgibet af Ja1. Sverdrup og • B o11andifrifirleligRetning viltil Nytaar gaa ind; det forlyder at ifcafalb vil det kristelige Lægfolt i Norge stoffe fig et nyt Organ, og ester ben Spending som ejtcr bc "Buggiske" Me­ ritor atter finder Sted niellem Prcstc- itand og Lcrgfolf, vil det nye Blad blive radikalt nok. I Anledning af at en af den it. Syno- des Studenter reifer tilKristkmia for at studere Theologi ved Universitetet ber. ubialer „Norden,u at bet var bedst at Sy­ noden enten oprettede en Kasse til at be- kosteStubcntcr^Ophold iKrisiiania eller at Synobefoll privat tilstjød Penge for dette Øjcmeb og fortfætter saaledcs: Slbcn Synoden fik sin egen fstrejtcllolc med faavtl theoretiff f om praktisk Afdeling, er ftemdelcs en og anden af dens Studenter gaaen hl Misfouri)jonobené JJraftelkole i St. Louis for at studere der. eaalcbcS er, faa vidt vi frinbrer, en Sen of Pastor Loren, en Sea af jtjøbmanb Tornson i Manitowoc samt en Student Sarjen og en Student Thorvildsen i diSse Aat dragne til St. Louis. Endvidere studerer to eller flere Stmodeftn- denter Theologi ved engelske Læreanstalter. Af de Studenter, font i Sommer ubeljami neredeS fra Sunobenø College i Decora», gif lun 5 til Presteieminariet i Madison. Svm man fer, eraltjaa SynodenS tbeologiSleStu dercnbc spredte viden ointrmg blanbt for skjellige Læreanstalter, men deiftiania Uni» verjitet syncs at ovc den starkeste Tiltrekning paa bem, naar man tager Hensyn til be Van- skeligheder, Be|varligl)cder og Rarer, font er forbundne med at draac derhen. Derjom disse Sanffeligtieber blev forminbftebc, og Sogningen til Norges Universitet blev alntitv dcligerc, tilbe bet maaffc bhve unebveubigt for Synoden at opretholde en egen tljeorctiit '4>reiiejfole. Skuldc Professor Schmidt op* børe nr vare Larer bed Synodcus tljeologiffe Seminarium, ogBanstelighederue ved at fmde cllcr bevcegc bngtige lutirerfte Theologer til at outage ilalbelfc som Profesiorer ved bemte Stole iffe jfulde blive mindre, end de par været hibtil, vilde bet formentlig i ethvert Fald rare bet bcdstc at lade „Tbeorctitcrne" studere i Norge og bcholbc et prattif! Semi­ nar her, faalange der er Brug for ..Praktitere". Huormeget vi aitcrljenbe „Nordeus" uafhængige og bestemte Holdning i denne Sag, funne vi dog ilte dele bens Ansku­ elser. Ten norste Synode er ftor not og but strode at opdygge en af all nit- ertjenbt Presteskole ber fulbt lan maale sig baabe med St. Louis og Kristiania. Den misfourianstc Juddelitig i „Praftv infer* og „Theoretiinser" dertmob fan vise udeti Slade strax opgives; ben pre­ stelige Ubdannelse lw visselig være ensartet. Smaanlit. Iordskjælvet i Smyrna. I Slutningen af forrige og Begyndelsen af denne Manned har der i Lilleafiett herstet en ufæbvnnlig ftærf Barme og Tørke, faa at nersten alle de artefiffe Brønde ubtørrebes. „Den 29de Juli Kl. 0 om Morgenen vilde jeg," skriver cl Ojenuidnc i Smyrna, forlabe mitt Stue for at tage ct Bad, da jeg pludje- lig hørte cit ftærf, brusende Larm og s maerfebe to paa hverandre hurtig fylt j Jcttdv onnbrette Rysteljer. Nogle Se- ' funder ester lom ber et nyt Støb, som /lostedc mig tilbage paa min Seng. Huiet rystede dreit ende og klirrende i sin Grunboolb, og ester Larmen var det let et dømme, at ben longest byggede Del of Huset toa i Ruiner. En gabenbe ' Revue jaas i den Bæg, ved hvilken min I Leug stod. Samtidigt hørte jeg et ; stærkt Brus af Bond, forn font fra Na­ bohuset, et Gasværk, hvis Gasometre rystede, faa at Bandelssinrlobe ub af j bem i Strommcr. Tet atidct noget : jvagere Jordfiod vårede i tolv Schnt- ; ber og var t Bcgyndclfett vandret, men ! blcD deretter lodret og endte med et | voldsomt vandret Ryk. J Smyrna og j Omegn stndes ikke ett eneftcByguing, som iffe har tidt større eller mindre Skade yeb Iordskjælvet. Over hundrede Hu­ ser har styrtet aldeles sammen, og Bc boerne er leiret i Telter. Ta Uloffctt iubtraf paa en Tid af Dageit, ba de be fleste allerede havde forlabt stue Bo­ liger, lrævebe den færre Ofre, end man skulde tro, men der dræbtes 30 Perso­ ner og 120 såredes. Hvis bet andet Jorbstød havde varet nogle Sekunder længere, vilde hele Smynta være bleven ødelagt. Tobet anstoaes til 16—18 'Millioner Frks. De omlig­ gende Byer Magnesia, Meniamen, Gia- urko, Horeflioi og Korbclio har lidt endnu mere end Smyrna. Jernbane­ linjen fra Smyrna til KoSsaba har lidt faa meget, at bet vil vare lcettge, ittben Traftfen kå blive gsenoptngen. Byen Buntabas, som ligger en Mil fra Smyrna, er en fnlbftænbig Grushob. Overalt er be artestste Brønbe atter fulde af Band, og talrige Kilder fprong en ellet to Dage efter frem aj Jorden. Hvem som har fet Byen den 20de om Morgenen, ba Gaberne var fulde af jam­ rende og klagende Skarer, b.lege, forjær- bede Ansigter, maa uvillaorlig have solt sig hensat til Sfildringernc om "PompejiS stbfte Dage". Det skandjnaviske Firma "Johnson Brothers" der tidligere havde stn Glas» og Stentøifonetning samtidigt i Chicago og Minneapolis, har nu paa Gtund af den tiltagende Forretning delt fig faalede8 at Charles Johnson alene har overtoget Forretningen heri Minneapolis. Hfln har et af største Varelaget i Byen, Glas- og Stentøivarer, og kan for Pelsbilligheb og reel Behandling paa det hedstc anbefales Landåmænd. — Der et smult Udvalg af alslags fint Glastøi, Stentei, Lam­ per, Sølvpletvarcr, Malerier og Rommet og mangfoldige andre Gjew- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S . , MinneapoliøMinn. wholesale og retail. v Læger. Dr, 8. Phillips, 4f> Washington Ave, 6. ae.imlbi 6-u 1. 48., e, 1-r ,, 7-8 8 0U8 Kontrakter. A. Tolleffen.— Minneapolis,Mimt. , 1300 SBafblngton Ave. S. — KouttaltSreg Bvggeentreprensir. Planer cg Svecif llationer ueatbelde* fer alftage Sogninger. — %W" Jklrft- b v ø n l n g meb alt btrtil borende ett Gpttiallttl. 18 A. A. 35 Washington Avenue Syd. 35 Odnc og Kogestove med alt dertil hørende. De sttstc Standinahcr tjobe her. Godt Arbeide og billige Priser. Z3T Der et fvenf! Clerl. 18 Douis Dsrsmee. 304 Nicollet; Ane. , Minneapolis, «iietoiér — Harnesses aj olle Slags vA til alle Priser paa Lager. Alilaav Sælctoi ubføres ogsaa efter Be­ stilling. Alt Seeletoi her er fabriteret af bebfte Lader og af bc dygtigste Arbeider c. (Stbvert Sæletoi er g ar ante ret. 18 BeftiUingcr ira Landet pr. Post expederes strax. Bardwell,Robinson &Cq, Dore, Sinduer, Blinde, Moul­ dings o.fed. Høvel-Mølle. Enden af l3bc Avenue South lige ved Minneapolis St. Louis Jernbanen, j Minneapolis- - - -' -Minn22j A. D. Hulford. HMtdl>ed,KulogMolleved | Kontor: No. 5, Nicollet House Block. Vedtomt: Hjørnet af 2nd Ave. Notiv eg Jernbanen. 18 A. Utland, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd.,, é. A. Ovale. 219. Washington Avenue Syd. Minneapolis. Kjober og felger Land , Mraveivta, Wisconsin og Iowa. — S(elger og bytter Land og Lotter. ModtagerPenge til Udlaan mob bebfte SlagS Sitkerhed. — Udlaan er Penge mod Sikkerhed i oydyrket Land. — Agent for Chicago St. Paul og Minneapolis Jern­ banens Land i West Wisconsin. — Sækger ogsaaJernbaneland i syd Minnesota og nord Iowa paa billige Bilkaar. 18 — 18— maattc opgive Aanden paa Hjulet", raabte Dommeren som afsindig. Han blev abfvdt. Drengens jpeede Lemmer føn derstede*. Da hans Bevidsthed esterhaanden vendet tilbage, fpurgte Dommeren ham haanende: "Hvad gjor nu bin Gud for dig?" »Hau lærer mig'at bede for dig og dine Soldater." Endnu mere forbitrede fortsatte Bvdlerne fit gru- jemme Arbeide, men Barnets Tro roktede bc ikke; da Dommeren atter ftillede samme Spørgsmaal, svarede Moderen t Baenets Sted: w®or Gud styrter ham til at lide taalmobigt for hans Navns Skyld, og han bar beredt ham et Hjem hos stg solo i evig Fred og usor ftyrret Lalighed." Da Soldaterne vare ubtrættede, og Drengen ikte rørte et Lem mere, men oar henfraten i Tødsbvalc, fastebe dc bet beltenodigt bøenbe Baen i deté Moders Arme. Et Øieblis devægebe det stg: „Mober, Moder, jeg lider faa meget, faa meget, men det fiol iffe vare længe, og faa ct jeg hjemme hoS ®ub." . ,0, mit Barn, din Nød er forbi, Herren ftol gjen giælde alt, du stal glemme Jordens Kvalt men jeg —" , Iefus f!al være dit alt, o Moder, han er bedte end jeg, end mange Sønner; glæb dig over, at jeg mi er vel devorct — men at! hvor jeg tørster, hvor det brænber!" Moderen faa meb bedende Blik paa be omstaa- ende; fenbtes der ba iBe et ensste medlidende Hjerte? jo mange. Friske Band brogtes fra Kildedældet, men ben grusomme Dommer bcfalebc, at det skulde ubssed paa Morfen. Nu begyndte endog Hedningener at ha^rt vg taabe: „Btt gæ«r fer vidt r Moderen# "Der er noget som tynger paa dit ©inb, min ele stede, maa jeg faa vide det, eller vil bu fortie bet for mig?" "Nei, jeg har intet bestemt at meddele dig; jeg tror, at jeg er beklemt, men om jeg frygter, faa er det ifke for mig, men for dig og Markus." „Sig mig hvad du frygter for; bu ved, at i mitt Mening er hnadsomhelst bedre end Uvished." „Seifer ‘ Severuå har udgivet et nyt og meget strengt Edilt." „Jmod os keiftne ?" udbrød Livia forstræftet. ,,Jffe afgjort Livia", svarede Claudius ester tænksomt, "stjønt jeg synes rigtignok^han har skeevet det saaledes, at de, som har Magten i Hænderne, lan 1 anvende bet mod os faa strengt, som be vil, og bu ved, hvem det er, som har mest at sige, og du slender deres Sinbelag mod os keiftne." «Ja," svarede Livia roligt og bestemt, wog jeg fjenber deres Barmhjertighed, og jeg ved, at deres Hjerters Tåker er Blobtørst og Grusomhed, mm jeg ved ogsaa, at den Herre Jesus regjerer, at den alrnæg- tige Gud lever, at vi er tegnede i hans Haemd, beva- rede som hans Øiesten, og hvad få da Memtester gjøre 08 ?" ' wT>n har Ret, Livia, og om bu bags vil samtykke i tillignncb Markus og Emilius of trækfe dig tilbage til et sikkert Tilflugtssted, fee jtnl jeg viere tilfreds og rolig." Livias Kind Mcgnede, Glandfeu svandt fra hen- des Eline, og tøvende fpnrgte hun: ,Og du, Claudtus, vil du fssge nteb os?" „Rri, Livia," svarede hau bestemt, men sørgmo- digt, "Min Hæderspladtr er bet, hvor Farerr ex størst, 501 feter Mark 123 Washington Avenue Syø, (Lobe Apotstctet) Minneapolis-------------------- Stinn., handler meb Mebieiner, alle SlaqS Apothekervarer, tlhe- mitalier, Xoiletfæbcr, Børster, Samme, Parfumer. m . m. m. - SEgte Bine til mebicinft Brug. Neccpter eppebercS omhyggengt af en er­ faren og ubmærket bygtig PHarmaeeut, og Reqviftttoncr fra Landet eller Smaabycrne expedereS Huetigt 0g med største Omdu. 18 Minncfota Linseed OilCo. Washington Ab. & 10th Ale. , ©. Minneapolo. Ren Zinkhvidt og hvilkensomhelst Faroe. — W gteLinsads Oljefarver. Hver­ ken taber stg eller smitter af. Ferdig at brugeé lige ita de fmaa Spand den fendes i. Bekvemt, besoatende og varigt. — Skeiv efter Prislister og Prøver. 19 Baggepapio. Nu er Tide» tommen for at fe hvor bu bør gaa hen for at tjobe Leeggepapir. Bi nil anbefale dig at gaa til K irbride, Wtsitatt L Wales hvor den ftorftc Stock oa bedste Monstre fin- des og hvor de laveste Priser er. Ligeledes forefindes dcr beftanbigt.baade "roholefaleog retail" et stort Lager af Skoleboger, Regn- skabsboger, - stationary". Rullegardiner, Bortretrammer 0. s. v . 0 . s. v. 125 Nicollet Avenue, ligeoverfor Boftbufet. lb1 Minneapolis. K. Aslesen — 511 Washington Ave. S. 511 — Minneapolis------------------ Mum. Groceries Wholesale & Retail. . EST Bcstillingei fra i'andet expederes bur- tigt og noiagtiflt. Hausc L DaviS. Handel med 0 fatoi alle Sorter fra bet fineste og efe- gantefte tit bet stmpiefte. — ®iOigt, solid og fmagfuldt. — No. 245 Nicollet Slvcnne. Minneapolis, Minn. M A. C. Iburaas, Udmærfet Smor. Oft 0g ZEg udvalgt Bare. Alslags Landhusholdnigsprodulter. Tørret og nedlagt Frugt, Grpntsager. €IT¥ MARKET, 20 Minneapolis - - - - Minn. Wholesale Handel. G. Better. Fahrsk. Stodesvarer og feerbige bleeder. 4 ctages Varelager. 121 &l 123 Washington Ave. Managers. u - — — Minn. «. Jewett L. Berlage MlnneapolrS. — — langs — NOETHEEN PACIFIC RAIL EOAD Minnesota og Dakota. Det bedste Hvedeland i Berden. Londsøgere og ©etlere ville faa Billetter til nebfat PriS baabe for fig og @obS. Beskrivelse og Sorter fendes frit. Man henvender fig tit J. B. Power ©eneralagent for fiandtiepartementet, St. Paul$eller Brainerb eler tfl 0. 3 Johnson Skandinavisk Landagent / 45 Jackson Slt................................................... St. Paul, Minn, »- Prisen paa Laud er fra »2.50 pr. Acre og opover. VO A. Tharalbfon, 1200 og 1202 Washington Avenue "svd anbefaler Kolotiialoorer, Etas, Stentoi ofo. ole. on. Mit Varelager rt stort og futbstænbigt og Priseme saa lave fom de ladcste i Byeu, Varerue er as hedstc Kvalitet. Bestilliuger fra Sandet expederes hurtigt og nsiagtigt. j(S“ Branch i Litchsield. *®6 „ Andcrfcn & Stoft, Jcmbetehanbletc 1005 Wajh.AdS. ' handler meb Bærktpi, alle Sorter Jenivarer til husbygning, Glas, Spiger, Toug- lærkj Sliktsi, og Koge- og Barme- •Ovne af be berømte „Albany-StoveS" for ivllke vi ere Agenter. Bi bar oqfaa en fa­ shop" meb alle forbedrede Mafifatr, oq Ordre .-n odtogeS paa alt Slags Arbeide til Blilken. s'tagerprofcSfionen henhørende. Separationer udforcS godt, hurtigt og billigt. ' Bi tjsber bore Barer fot Kontant og fan ! derfor forsikre LandSrneend, ber vil beære oS 1 meb fm Seguing, billige rørifer, gode Barer og en reel Behandling. 20 Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital $100.000. Overflod $11.000. Renter pan Jndstud ved Sparebankbog 6 ytt. Cprettet i 1870. Alle Sparebankforretninaer udførrt. Paa Iudskuddene i Sparebauksbeger tile - lceaqes Renterne hvert Halvaar. As Aktiecierne er Haugan og Tharalsen Skandinaver. ' m First National Bank. Minneapolis. Auioristrct Kapital 11.000.000 I Sndbelall to. 1600.000 3,K,Sidle. H.@Sidle. 6.B.8me« TreSvent. KaSjer. BieePrejid. Oireksem: I, St. Sidle. H, Sidle. B, «mei. S . Scherllin, Security Bank ofMinnesota. — Minneapolis. — Autoriferet Kapital $1.000.000 Jndbetalt do. $400.000 T. A . Harrison H* Harrison. Præstdent. ^ '-Viee Præstd. J. Dean, Kasserer. Direktører: T. A. Harrison. I. Scan, Franklin Beebee. H . G. Har­ rison. T . E. Banderburg og W.W.McNair. Ubferer alle almindelige Bankforretninger, og fakger Bexler paa Norge Sverige, Dan» mart og øvrige curopeciffe Lande. lti Farmers & Mechanics. Savings Bank. Minneapolis. Sparebank efter somme Ptinstpcr som i Norge. Driver ingen anden Bankfor­ retninger end at modtage Jndskud til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ub- laanc mod sold Sikkerhed i fast Eiendom. — Dprettet i 1874. — Trustees: H* Welles, Tho8 Lowry, Gov. Pillsbuty, I. W . Johu- son,Winthrop Young,Cl.Mvr* tison, E. H - Moulton, T. D Shies, R. B . Langdon, SBU- liam Chandler. 18 Sko oø Støvler. 3)7 Waih, Ave, 1004 ggajb.Aoe.S . Under ClfcnS goto lige ved ll»e«venvr. grafqalleri. P. I . E. Flemcntjen. ©ode Barer,lave Prifer og reel Behandling. Bore to store tiegerc ere forinuede meb be bedste og nyeste Barer og 5janbsniand vil like angre at forbore sig vm tore Priser. 18 Smidt dc Day. — 529 Washington Ave. S . 529 — Minneapolis - -- -- -- -- Minn. Jen- og Staalvarer. Alslags Berftøi— sor Snedterc, Tommer- ‘ maul), Boblerc oa Mollearbeiberc. Rubbers so Liider-Remmer. Alttil M5llcud|tyr horende famt aljlag? Malervarer og blmbebe Farver, fiigefaa Dorer, Binduer, Karmer o. f. v . Bcftillinger tan sendeS pr. Post oq vil blive prompte eneftieferebe 18 Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europæiske Lande. 18 Itlfer, 3rifh * st» Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligeoverfor Nicollet House). Rcptiftniete: filgenhe Iste Klaffe «ompanler. Mod dlbidaahc. lol and Northern of London. S tnl, (In gold)........... ........... 083,000 ,000 .00 Itiland Insurance AauociadonTM 1.560.278.38 Commercial Union, of London............. 7,190 ,418 .15 Meriden Insnraucc Company. Meri­ den. Conn................................ -.. . .. .. . 44U.OSO.lO Faneull Hall Insurance Company,Bch-ton, 510,642 ,64 Warcrtown Insurance Company, of Watertown,N.Y............................ — 7Si.8IV.0t Boylnton Mutual of Boston----- ------- 908.6M.M Metropsle. of Narll. grane't......... ........... ifi00flU} O> Untcredlcri «ifeelatlon of »._B . 1.458.0W.S8 Neriboeftern 4R«rual Life, of Snltsontet, SOil....................................................... 17,116 ,818.12 Mob alflagl UtvHeoitlfatde. Trurelera Insturance Company, of Iiartford.Comi........................ 18 . . .. . .. .. . 4,506,4101 5. M. Williams. Boghandel og Stationary. . 18 gammelt og solid Hu8. Hennepin Avenue, ligeoverfor Athenaeum. —22— Tredie Kapitel. Hirte Skygger. Bor Irenflfcl, fom ct flatlet Ofl let. bringer 08 en evij og over al Maade vifl. tig Herlighed. 2 Cor. 4 ,17. riivia git meb lette Iriu og ftraatende Sarit jor at møde jin Aland, og da denne saa hende, formede han jin Gang. Han oar hei og mørtladeu; man faa ftraj, at han oar CEamiQias Sen og Markus's Fader. Ub trykket i hans Ansigt var i Regelen libligt og mildt, nu berimob Dor bet faa aivorligt og morft, at Livia stanbiede grebea af en oocrvælbende Angest. .v, min Claudius," udbrød bun, .hvad bar til- jtodt dig ?“ Han tag tjenbeé Haanb og forsegle at jmile ooer bendes Uro. "Saa — aa — du inbbitber big åt at tunne læ je i mil Ansigt ligejom i en Bog, du min lille Kone! fig mig iørft, hoorlor du mødte mig med loadon Joer? er bet noget du vil bede mig om'? lanfle bu oil issar med til Byen?" . Ja, du giætter rigtigt, min Sedstefader oil ab- joint berinb til sit Arbeide, og jeg vil gjeme følge meb hour øg (e ester, om alt, er i Orden til han» løetvenr- melighed i vori Patads paa Sfkuilinerbøicu; han oil helst ho ber. "$et lå bji oiftnot faa gjøre, men vi maa reise tibligt, tist Dagen et meget hed; jeg vit befale at jpænbe for* Xaujc.gil be ben til Stolben, dtabius’s alvor­ lige Ub(eenbe venbte atter tilbage, og Livia betragtebe hem meb nfrovenbt Blik — 19— taarer overjiyllede tvamets Slrtfigt, og meb kjærlige "Drb forføflte h»n at ftille hans brænbende Torst efter Sande "Taalmodigheb! Taalmobighed! mit elskede Barn om nogle faa Øicblille er bin Samp forbi, og bu flat (lufte bin Tørst ved 2ib|cnø Flod og albrig mtr br høve at bebe om meget for at tilfredsstille bin Uerngict, dll stal brikke i fulde Drag af drn Herres Ieiu Raa bebrønd; han flat tørre alle laarer af bine Line, og' om nogle Øiebliftr flat al din Smrrtc oært gltmt. Du hor holdt fast vtd Troms Btlsendtlse indtil ®n drn; gaa med frydc[uldt Hjerte, din Mor oorrtadrr dig oiUigt, mobtog din Kront og din Roodtløn: (r fjertm (endtr fint Englr for at tjente dig — jog oeb, oi snart flat modes, mrgrt fnart, botne ord, fanftr al Itrtbt ibag?* * Drrngrn faa lsærlighrdsfuldt paa stn Modrr, og drttc Bli! oar han» rnrftr siarotl. Terriler oendte han med An(trtngtlft aj fmt stbfte ffræstrr Hoordrt til dm ælbrt Martyr, (om tndim orntebe paa Forløs ningntø Timt: „®i har blot rn Hrrrr, Jrjn» skri- fhts“ — og mrd dtttr dyrebart Navn paa fitte Læbtr ubaandebt Barart sti fib(tr Sul. * Rn joigtrbt Moderen» Sræftrr, og hun (ant lic løs ned paa loroets Sterte. Ømme Hænder løftede hende op og ft)rføg te at bære binde bort (ro dette Bor­ gens Sted, hvor hun havde lidt faa meget, men da hun gjenvandt stn Bevidsthed, trtjUebe hnn Barnet faftere ril stg, og med uventet Styrte gi! hun frem til Dom mtrot: Jet der," udbrød hun, „fe her, Hvad du har gjort, dette »om, nylig iem Rent og liosfriftt, er mr • o ve nbaierær er e« ytftoetfl SaBtbed.
Show less
Folkebladet October 21, 1880
Title
Folkebladet October 21, 1880, Folkebladet 1880-10-21 No. 0021
Collection
The Folkebladet Collection
Folkebladet October 28, 1880, Page 01
Title
Folkebladet October 28, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer No. 22. Minneapolis ben 28de Oktober 1880. - folkebladet Ubtommer hver Torsdag. NO. 22. ♦ den 28bc Oktober 1880. Entered at the post office at Minneapolis, Minn,, as second-class matter. Udfliber: Sven Oftedal. — Pris -1 .00 Aaret. 6 Maaneber $0.60. — Til Norge $1.50...
Show moreDjVu hidden text layer No. 22. Minneapolis ben 28de Oktober 1880. - folkebladet Ubtommer hver Torsdag. NO. 22. ♦ den 28bc Oktober 1880. Entered at the post office at Minneapolis, Minn,, as second-class matter. Udfliber: Sven Oftedal. — Pris -1 .00 Aaret. 6 Maaneber $0.60. — Til Norge $1.50 Aargangen. Maaneblig Ubgave 50 Gents. — Alt „Fotkeblabet" vedkommende fon adbre8fcrc8: "Folkebladet," MinneæpæliA Skinn "Ccstlandsposten- Past. Lars OftedaU ©lad udfommcr i Stavanger 3 Gauge ugent- lig og tofter sendt til Amerika $2.00 Aarganaen. Kan bestilles ved at ttlstnoc: . Folkebladet", Minneapolis, Minn. Abonnenter paa Mooneds- bladet som itte ouster Ugebladet, bedes derom at underrette ved Brevkort. NB. Gn Maonedsudgavelon fremdeles erboldeø for 5 0 Cents Aargangcn. „ Farmers Union" det bebste engelfle Farmérhlab i Staten, koster $1.50 Aar* gangen; men naar det tages sammen med „5olteblodct" oil det inn koste * 1,00 om Aaret; attfoa: u "Farmers Union" og «Folkebladet" tifjammen $2.00. — ufrauigeligt iForskud. —Al le som inden 15deNovember tndiende $1.00 til „Follebladet" for 1881, vit have bet fritfranuogtil Nntnar. NB. Datoen som ftaar paa den gule Seddel betegner inbtil Hvilken Tid Bla­ det er betalt. — De Abonnenter, der ilke regetinæssigt modtage Bladet bedes der­ om uopholbeligt ved card at underrette «Folkebladet." Den glædelige Gfterretning er mod- taget, at T H. Meuerlohn, den om- vendte tydste Jøde, som Centralforeniu gen for Jsraelåmissiionen ljaobe kaldt til Jøbemissioncn, har mødtaget Kal- deljen cg nu er rede at gan f,vør For­ eningen vil sende ham. Raste Nummer af "Lutheraneren“ vil indeholde hans alvorlige og opmuntrende Soorffrivelfe. Ka4fercrSvcndftné Huser atter rammet af et tungt Slag; hans Hustru er erter de haarde Anftrængel}er peb Bomenes Sygeleie fun efter nogle faa Dages Sygbom yanbret til et bedre Hjem; hun bode i Troen paa fin Frel­ ser og tcengebes inderlig efter at forenes med ham. Saa er dette Trøsten for den bebrouebe Mand: «salige ere b e fomboiHevren!" Dett norske Synode har holdt sint Præstekonferents i LaCrosse for at diskutere det omstridte Nnade* valgssporgsmaale Bort Ønjte er at de maatte lomme til Entghed — ikke.paa Missouri^, men — paa Sand­ hedeGrand. Man!dn bltve saa vant til beinsom baarligt og urigtigt er, og saa fløy at man tilfltit laber det gaa npaa-- ogtet hen. Saa er bet gaaet med bisfe Pnæftefonferentjer; ingen pro­ testerer engang længer. Men det bør ikke saa oærc. Lad Brcsstcwte komme sammen og være for sig selv faolænge dc oil, naar de hm behandler fnadnnne Ting, som augaar dere? Sjæleførger- stilling og deres private Forhold dem selv imellem og til Foresatte; enhver Matid har Lov dertil. Men S ært.., Guds Kirtes Lære, tilhører M c= nigheden. Lad dette siges atter og atter og hyilydt, indtil nogen moa hore det! Dersom Præster, ligemeget i hvilket Samfund, har tilranet sig Ene- ret eller Særrct at behandle Lærespørgs- maali jaa har de røvet noget helligt og dyrebart soa Menigbeden, og dette burde Menighederne udtole sig imot». Et soadant Coergreb fra Bræstesta- betå Side vil imidlertid straffe sig selv. Og bet er yor Overbevisning, at dersom den norste Synode# Præsteskab havde holdt sig iudenfor be dem tilhørende Grænser, og aldrig forhandlet Lære- fporgsmaal uden i Forbindelse med Me- nigheder og deres Repræfentanter, faa oilde den nærværende Ucnighed ikke hove opstooeti Men de moo fe vel til, oi dersom de vil hjælpe sig uden Menig, hederne, om ikke Menighederne en Dog oil sige: ,lab nu Præsteetld Hjælpe sig uden oå." Synoden bestaar imidlertid of rige og store MenigHeder og det er ot hoobe ot de lettere vil lanne rede fig ud of Penge- forlegenheden end KionferentfenS fattige Samfund. — En Statue for K riftion den 4de er offloret i Kristiania. Kongen var tilstede ved Festligheden, som efter be liberale Blades Sigende var told og „ ostciel". Dcr kan ogiaa oære nogen Gruud til Missprnøielfc nerd at gjøreHeemegcn Stas af eit Konge, som forfrdeff i Bifen at „ftaa i Reg og Damp" ellers var en ubetydelig Person og cn daarlig Konge baabe for Norge og Danmark. Han be- gyndte Krig i Tystland for ot sorfvare sine Xrossæller med stor Bravat, bleu siagen og lab hjem igjen meget hurtigere end hau lom. Han begyndte Krig med Sverige med store Ord; men da Kam­ pen tom til at føres med lidt alvorligere Baaben, maatte hau slutte Fred og af- staa to store Provinier. Han gno sig Mine af at ophjælpe Handel, men efter- lod sine Niger i cn sørgelig efonomist Forraining. Det meste han soa efter i saadanne Ting, var hvormeget han fun» de fortjene for sim egen kongelige Kasse, om bet dar nofjno meget til Skade fot Follet i det hele. Af dett Grund anlag- be han også nye Byer i Norge, uden at bekymre sig om at ælbre og naturligt grundfæftebe Byer dcrocb lom at lide. SaaledeS Kriftianssand til Skade for Stavanger og Kristiania tA Nedbrub for Oslo. Disse kunstige Byer fik derfor ogsaa Fremgang derefter. Det er Nor- ges Frihed jom hjoi opbygget bet nu- oærenbe Kristiania ikle Kristian den 4de. Til Gjengjæld oar han i en Forstand cn folkelig Regent. Scotchesfatte han fig paa ett Stub paa Tunet og be­ talte selhjsine Arbeidsmænd om Lørdags­ kvelden, og prutebe med sin Skrredder om fine talrige Sønners Blilser i Kap med nogen Husmoder. Reparation of Huøgeraad, Smørprijev og Hønsegaar' den, især den "lille forte Høne", som de andre Høns aldrig kunde lade i Fred" op- tog en saa uforholdsmæssig Del af hans kongelige Opmærkfomhed, Bercgningcr og Forstand, at der bleo ikke meget tile ooers for Landenes Styrelfe. Men man mon del Hane nogle Sta­ tuer i Kristiania ogsaa, selv om man ikle Har Raad at kjælte enObe 1 iskaf Egypternes Hersker. Amerika. Den politiske Klamp opsiuger idette Øicblif næsten alleJnter- esser. Det er ikke længer ben Inittrende Kartccheild eller dc ffvettcnticMitroillen- fer, det er be dybe dumpe Drøn af be store Kanoner, jom marscherer op og vil have Kampen nfgjort næfte Tirsdag. I Birkeligheden er ber nu mindre Smaa- larm, end kraftigt, alt opstugenbe, for^ toiolet Arbeide for at oinde bet sidste Tdg. Og Stillingen er ffjæbnefxjangcr og usikker, Jaa at alle et stort Folks Jnter= esser synes at funne staa paa Spil ved et eneste Valg. Tabct i Maine bragte Republika- nerne tillioe; Temokraterneå Nederlag iOhioåJndiana harikkemindre breoet betle"Barti tit at famle alle For- tniulelsens Kræfter. Og be har endnu Haab. Connecticut, Nem Jersey og New A o rk har før været demokra­ tiske ; fan de bevare dem, og intet miste i S^den, faa vil dc endnu vinde. Enhver vil kunne forståa, at Republikanerne ikke laber dette ske uden energisk Modstanb, og de h°r ogsaa adskillig Haab, og, hoad dcr er mere, endog noget at grunde fine Forhaabninger paa. Men der er en endnu større Fare for Republikanerne og maaske for det hele Land, det er Mulighcdcn for et ingen af Kandidaicrnc faarMajoritet og atBalget ofPrestdent iaolcdcs gaorooer iKongres- fen, hvilket giver Anledning til saa stor Excitement, faa uhyre Kjob og Salg i Stemmer og maaske saa store Uretfær- digheder eller Svig, at Landet kunde komme at ryfteshybt deraf. I Maine har Fufionifterne enes om ot give Grcnbedcrnc4Electors og Xcmokrotcrnc 3; vinder disse er maa; ske Ulykken allerede fkeet. ' Dog har og jaa Greenbademc en "Straight" Ticket, og det er således ikke saa godt at sige noget paa Forhånd. J Jn biona berimod er Mulighe- ben endnu farligere. Republikanerne havde y«d Salget omtr. 7000 Pluralitet; Greenbaeferne hor hvnimod 15000 Stem* mer; stulbe nu diSsc gaa sammen med Temokrnterne om at bele Elektorerne, oilde det oærc en soygtelig Combination for Republikanerne, og deres Sag bilde nesten uunbgaaeligt være tabt. Under­ handlinger ntellem Greenbackers og De­ mokrater har ogjaa visselig været ind- lebebe. Men da Greenbaderne, lan have bedre Haab om Fordele efter Glektion end før,er bet jangsynligt at deres Egenkjærlighed lægger Hindrin- ger ioeien for cn Sammensmeltning. De holder nemlig paa en Maade Bale lancen i Congressen, hvor Demokea- terne har 146 Stemmer, &epublifancnte 130, og Greenbackers (bemokentiste og republikanske) tiljammen akkurat 16. Mett det cr derfor ogsaa af fiorste Betydning at Valget, til hvilket Parti bet end maatte falde, skulde blive et af» gjørende Balg og at cn af Kanbibnterne vilde faa god rund Majoritet. Dertil synes Republikanerne for Øiebtiffet at have lysere Udsigt. Af dels morsomme, dels alvorlige Foretold i Balglampcu lan anføres, at Gen. M ah one i Virginia, font vcd sine Tfjcdrier om ikke^t betale Stats- gjæjoen Hat famlet TilHængere nok tit ett faa Bnllancen mellent be to andre Partier, har begyndt at underhandle baabe med det ene og ondet Parti om Gtestorftemmerne i Virginia. Han for­ langer not hoie Priser, og oil gjerne spille jamme Rolle i hele Unionen, jom han nu gjør i fin egen Stat. At Ba rnum (Dem. Nationalfomi- tes Formand) havde opdaget og offent­ liggjort Telegrammer, der tydede paa at „ Jemett" (bo. for Republis.) bilde kjobe Stemmer i Florida, men at Jew­ ett har vendt bet derhen, at Tallene.i Tclegrammeme havde Hensyn til enbel repeaters som Barnunt var mtétænft for at ville sende til Syd Florida; saa dcr sik Barnunt selv Hænderne fulde. Endelig atGa r f ie 1 ds Venner iv- rigt benægte at han har solgt Præsi- bentstabet for 1884 til ©r a n t; og ot Hancock har funbet det fornødent ot erklære sig for Mobstonber of Frihan­ delen, da ben svage Antydning til Fri- handelsprinsip fom findes i De- mofraternes Platform befrygtes at have virkettilNederlagetiJndiana. O prinfipstærie Partier! Løsenet er: A11, for at staa Modpnrtiet! Saa lad saa hvem ber vil blive Politiker! — Tyskland. Hsstmanøyrene er oyer. I Frank­ rig Øfterrig og Rusland har uhyre Troppemasser oæret jam- metrhobede, vistnok til ett Slags Krigsleg, men en Leg, som vcd den fryg- telige Akuratesie hvormed ben stræber at efterligite virkelig Krig, bærer i fig forfærbelige Forbud om Blodsudgydele fer og Hammer. Det er fonmderligt at Nationerne i Europe ffal ode mer Tid og mer Penge paa at oprwes i gjen­ sidig t at myrde hinanden end i alle Fre­ dens Sysler tilfammen. Men bet er Tyskland eller Prepsen, hvem bet i feerlig Grad har været for­ beholdt al bringe be fredelige Krigs- manøvrer til en fulbfommen Bibenffab. Moltkc hat gjort Aloor of at ubngtte Ty[!lands Dibenslabeligc Anlæg paa Krigskunsten, og hans Dfsicerer følger ham trolig paa denne Bei. Indtil ben minbste Detail udføres alle jAvelser som om Fienden nar ligeooerfor; het nøiagtigste Kjendflab til de minbste En­ keltheder i Xerrainet bringes til An­ vendelse og Bevegelserne udsores med en Korsigtighed og Nøiagtighed som om Lykke intet hetyber længer i Krigssorel- sen. Keiser Wilhelm med Bismark er nu paa ©pidfen af fin Magt og Be­ rømmelse; med stor Pragt og Pomp er Rathcdrolcn i 6 6 1 n inbvict, ©lut* stenen paa Aarhundreyers nationale Ar- deide i Tyskland. Ten har lostet 10 Mill. Dollars og dens Xonrh naar høi- cre end noget andet i Europa, ilden al bekylftre sig om dc Splittelser der er foregått i de politiske Partidan- nesler, eller om Gøcialisternes dulgte Had og Forbitrelse, lan Keiseren med sin Kåtsier fe hen til fint oidenflobeligt ubbannebe Haumasser, og som Soar paa Gambettas Atringer om Hevn, stolt ud- stede en Proklamation til almindelig Feiring af Tiaarddagen efter Seiren ved Sedan, paa en Maade, der maa gaa Franskmændene fom koldt Steal af hssmobig Foragt jftennem Hjertet. Det tydske Fole lyder med Glæde Heilerens Raab til Fest; endnu engang beruser ben ganske Nation sig i oild og hovmodig Glæde over Frankrigs Tab og Admygelse og store Summer kastes hen paa et Øieblils Tilfredsstillelse af national Forfængelighed. Tydfferne har i Aarhunbreder været et undertrykt og af Fyrsteaag trællebundet Fott, saa at det kanske isse cr saameget at undres oder om be blir vilde, naar de engang har faaet Lov at flaa fig los. • Men veb Siden af denne udvortes Herligheb og Glans, Billedet af stolt Beherskelse over Verden, gaar et andet luskende og lurende paa Dybet, tærende paa Livsmarvcn og bærende Forbud om snare og forfærbelige Omvæltmnger. Deraf giver et tyst Regjeringsblad selv følgende mærfelige Skildring: „Arbeidslosheden gribet stadig mere om sig; paa Landeveiene vrimler det af Mennesker, som ikke har anden Ubnei end at tigge sig frem fra By til By. Hssrsstebe Klager høres herover fra ben Del as Befolkningen, som fibber i gode Kaar; den erklærer fig ude of Stand til i Længden at bivre en faadan Byrde, og ben forlanger, at Staten skal komme den til Hiælp. Løsgjængerne optræder paa fine Steder i en saadå Messe, at de med Magt tiltrodfer sig, fsoab man iffe vil give bera godvillig, og ber hersker store Besymringcr for, at Røverier og Jndbrudstyverier stol gribeom sig ester en stor Maolestos, naar Vinteren fonv mer. „Løsgjængcrict", heder det i et tyst Blad, „ er i de sidste Aar tiltaget med rivende H«st. Cfempelvis anføres, at en liden By med 4000 Jndbyggere, som ligger ved Landeveien mellem Frank­ furt og Kassel, aarlig maa slaffe Natte- logis i be faalalbte Svendeherberger til over 14.000 Losgjængere, og i ben vel­ havende Omegn af den lille Stad har enhver Landsby i Tidens Løb feet sig nødt til at oprette Herberger for tramps. J disse Herberger bliver der, lavt beregnet, hver Nat huset 60 Perso­ ner, hvilket giver 21,000 om Aaret. Dette Diftdikt, der tæller 60,000 Ind- I byggere.hjemsoges faaledes aarlig af 35,- I 90S Losgjængere, font udelukkende lever ! af Tiggen. Det er derfor intet Under, at Klagerne over Landstrygeriet lager til. Fra be Jndbyggere, fom bor i af- sides tiggende Hu fe, indlober ber idelig Meldinger til Politiet om, at Losgjæn- gere ved Trusler om at bntge Bold har I afpresfet dem Penge og Levnetsmidler; HofpitaTerne er overfyldte of Mennester, tom ved Nød eller Drikfældighed er komne i den ynfoærbigfte Tilstand, og Fattigvætenetå Udgifter er i Løbct af be sidste sex Aar mange Steder ftegne inbtil det fem- og tidobbelte." Men Bismarck figer, at-han ilke kan undvære en stor Hær; han har nylig gjort ben endnu større, end den nogenstnde har været, han bruger mange Penge til ben, og han forlanger bestandig flere Penge, som alene funne staffed tilveie ved en forøget Beskatning af de vigtigste Livssorno- denheder og uundværligfte Forbrugs- gjenståbe. Det eneste virksomme Mid­ del imod ben overhaandtagende Fattig­ dom fon jaaledeå iffe komme til Anven­ delse. Det er imidlertid ogsaa muligt, at Tyskland har en større Befolkning, end det tan beffjæftigc og ernære under nogenlunde gunstige Forhold, og , i saa §ald er der intet andet, som få hjælpe, end en Utvandring i stor Stil. Det er jo ogsaa cn bekjendt Sag, at der iaar finder cn langt større Udtxmdring Sted soa Tyskland, end i de nærmest fo< regaaende Aar;. men til at ubvanbre kræves der en vist Velstand, og de Ar­ beidere, der bliver tilhoge, er faalebes de aldeles fattige, som Iy|kland netop er interesscret i at blive tvit. Man st» ger at Bismarck har en Milliard Rigs- mort liggende, paa rede Haænd til ben den næste Krig. Deetsom han i Betrngt* ninfl af ben „eutopldffe Forftaorlse", font Gladstone saa lyiselig har tilveie- hragt, og i Øctragining as at alle Stor* magter, men dog ifær Tystland, hbls Ord har cn saa mægtig Betydning, ikke har noget hoiere Ønste end Fredens Be­ varelse og anfpænder hele sin Kraft pea Opnaaclfen af dette stjønnc Formaalt lande bestemme sig til at bruge Halvde­ len af denne Sum til at hjælpe arbeids- lose Tystere til at udvanbre, vilde han soie en ny, uvisnelig Fortjeneste til dc mange, som han allerede har indlagt sig. De Tyskere, som vanbrede ud, vil­ de være glade over al komme langt bort fra bet nye Keiserriges Herligheb, og de Tylkere, som bleo tilbage, vilde føle fig lettet for idetmindfte en of fine man- ge, tunge Bekymrmger. Tilstanden cr i ethvert Tilfælbe faaledes, at man med Rette paasalber Statens Bistand og fordrer, at den ffal tage kraftige For­ holdsregler. Til Arbeidslosheden kom­ mer endnu den Omstændighed, at Ho­ sten er flaaet fnldstændig feil i flere Provinser. De brødlofe Arbeidere, fom ftaar ene i Berben og derfor fan tage Tiggerstaven si Hånden for at „fægke" sig frem, er maaske ouenifjøbet minst at beklage; endnu værre ftillede cr de Stakler, som vcd Hustru og Born er bundet til ot blive hvor de cr, for ot dele Sulteloften med dem. 3talie«. Den 20de September var bet just 10 Aar siden det befri- ebe Jtaliens Tropper efter fort Mod- stand trængte ind t No m, gjorde den evige Stod til Landets Hovedstad og derved fuldendte Jtalienø Cnhedsværf. Europas megtigfte Monark, Keiser Na- poleonå rafte Udenrigåministcr, havde erklæret at Jtalicnerne aldrig, stulbe komme ind t Rom; Keiseren vilde nære Pavens Beskytter. Kort efter var Kei­ seren en Krigsfange og Ministeren føgtc i Jtalicn Ly mod bet iranske Folks For- bitrelse. Men Jtalien tog Rom, og Fol­ ket følte at et stort Tagoærs var tilende. Konservative, Liberale og Neoolutionere enedeé i Glæde derover, og bet er intet Under om Jtalien sinder Grund trodé Pengenøden til med Begeistring at fest* ligholde Tiaarsdagtn for den store Be­ givenhet). Ellers ftaar der i det store Folke- og Beftielsesarbeide endnu meget tilbage at ønske. Jtalien har i fin ungdomme­ lige Frihedsrus lagt for Dagen mer po­ litisk Begeistring end iand Bussiness- fans. Roms Berdensnerrcdommc gaar det i Hodet, og bet synes at have van- steligt for at forlige fig med den Tanke, at det ikke længer er Verdens Beherster- inde, eller ialtfald en of „Stormag- terne". Følgen har oæret et uyittigt Penge­ styre, som har bragtben unge Stat nær Afgrundens Rand. Jtalien holder en Anne paa 300,000 JMand, som foster dem 300 Mill. Franks om Aaret, til samme Tid som der gaar 600 Mill. Franks aarlig i Renter paa Statsgjæl- den. Imens ligger ftoy Stræfuinger af Lendet nopdyrfet og uprodultidt. Jta­ liens Stemme er hm No. 2 i Europas Raad, og de uhyre Summer, og de uhyre. Arbeidskrafter der med Fordel kunde brugeB til Landets Dpfomst, er rent ud faftede bort for Forfængeligheds Skyld; det er den rene „Stormandsgalflab." &ariba1dioghans3ønharre signeret deres Sæder i Nationalforfam- lingen. Det har næsten oaft Bestyrtel­ se i Regseringéfrebsenc. Det ansores imidlertid at hans oæjentlige Grunde cr Hensynet til den store Arme og stette Pengestyre, samt at dcr nu er bannet en faadan Combination i Ministeriet, at der liden Udsigt er tilGjennemsorelfe af almindelig Stemmerett Han anser denne nødyendig for at Folket kan komme til Bestndelse, indtage den rette, ucutrale Plads Mandt Eurapas Stater, aftakke Armeen og indstrænke Statdud- gifterne. Cn folkelig Artikel i »Bestlandspo sten" udtaler angaaende de nuyærende politi- sle Forholde i Norge iblandt andet følgende: Den Strid, fom stu sores mellem Re* gjeringspaetiet og Storthjngspartiet er cn Nødvendighed, fremkalbt of den Strid, som har ubviklet sig mellem Konge» og Folkemagt i Europa rundt næsten — en Strid, som vi neppe skulde vente her oppe i det kolbe Norge i 1880; men do bet nu engang er bteoet jaa, tilkommer vi stemmeberettigede Dmaaborgere og­ saa at grossle Sagen og lade vor An­ skuelse komme for Lyset, selv om oi ikke fan føre de lærde» Sprog. ” . u----,-- V..!v vUyuiICOCl, ben sagte at holde paa ©runbloocn i bcns demofrati(te itanb, jom dcn var affattct ■ paa eibévolb 17be Mai 1814; mcn nu 11880 fees, at Regjeringen iffe lær, gerertonfervativ i dcn «and, fom vi tænfte. størst føget dcn at fortolle Ørundlooen beinen, ai kongen har ab- '“ut ®eto > 6nmbloosjaget, en For- tolfnmg man get ilte halde ventet fra en norst Regjering; thj « abfolut Beta rnlbr bmbre siolfets fri Tanfeudvikling i flere vighgc Sager jaavel paa bel bor Herltøe fom i det fitMige; ide at for- ølemnrr, ot har Statslirlr, hvormed mange sinder fig brifobolbne, men leoet t ulaabet og venter, astStorlhingct fm, ne paavirkes om ikte med engang at ftlOe «reken fra Staten, faa bogatlæm be noget bcepaa. Men er bel vanstcllg, at lunne paavrrtect Starlhing, som vær ges af stolfet, vilde betle cnbnu minbrc tunne baabes, naar Magien stod alene t Kongens og Regjeringens Haanb. ■St bar cn Stcmmcrct, jom i Sandhcd cr urclfærbig forbclt og burde ndvidcs mcn hvorledes tan vi baabe bctle af Konge og fflcgjcring, dcr nu forcflaar cn Snbilrænfmng af dct beftaoenbc! Jicr, bet abfolutc «cto vilbc flulfc Fo, lets gode Haab og hindre dets Udvik lttlfl paa flere siclbter. Regjeringen fy. neo at Være blind fot bel gobe, ni har i stdorge meb cn jeon, arbeidjedm og oplyft Bondestand, hvorunder dcn lov. bunbne stribeb og Llgheb n e t o p maa funne finbc fin hcldlgstc LdvlNing. Slorlhlngcls majoritet har oi falbt bet libcrole Jremjkribtsparti, ber ogsaa soves at have holdt paa Grunbloveni Aanb og Ionic, ibet bct har orbeibcl for Srcmftridt, cftetjsam Foltcub- yitlingen nobocnbiggjorbc isamme, faa. fom Steimncrettcns UdDidelje og Stats- raabemeø Sfbgong til Thlnget. Stats- raaberncs Modc i Ihmget havde Disse. ligen lrbct til mcrc Samarbeide meUcm Regjering og Jolt; og naar Songcn ba baodc iogt at udftnbe bucligeMænd for st* Raab, oilbe bct naturlsgen ledd til mere Agtclje for Longen og oæret til Sytte for Songe og Fo». 11ri(tne ffoinderS Mrbeibr et uunboærkint tedr ftirlcn. Det var Roindens Sæd, jom tnujte Slangens Hooed. Tet var navnlig Slnintcr, jvm ulldcrftottede Jcjsa grel- fergjeming mcb fin ujortrøbnc Hiælp; Maria Magdalcna, Jvhanna og Sn. j'anna og mange anbrc tjente ham mcb tit Gods (Sul. 8, 2. 3.). Tc, oarSoin. dcr, fom i skiriens- førfie Tider log en betydelig Del i Syge- og Fattigpleien. Bet vor seviitber, fom falte dct trifteliac Alveré Stempel paa liirtene største Mænd i Kryfostomu», Bafillus bm stores og Augustins Dagc. Tct cr 6 vinder, font for ftørftedeten bærrr dcn ydtc Mlsfivn bjcmmc i Norge. Der maa ogjaa være fi vinder, dcr stal opar- beidc og ftcmhjælpc cn lcvcnbc Mls- sionsvirffomhed inden dcn nvrft- lusa. Stirte i Amcrifa. Tc 8 nyc fivinbefvr entngcr, ivm Dirkar fvr ffsracUntiisto nen nede r Slvry 6v. Jvwa, vil (nort droge andre ester fig. Seneste Cffereetnia|ce øg Slørkebet Parnell ubialte vcd cn Banquet igaat, a> dcrjom der var Ubftgt til Hejd, vilbc itarc Skarer Jrlændcre komme bcm tilbiælp fra «mcrifa for al affafte dct cngclsfc Aag. kurderne har nn taftet fig over ByenUrrimia idct nordligePcrsten og foriaugt bele Ootrgioelje om tre Dagc. Sandet cr irygtelig-udplynbret. At arkcdel har i denne• Ugc være! uivrandrft; Slormcu hindrede ftore Fvr, fcndelfrr, mcn fivebcn kommer nu atter rigelig ind. Prijemc cr her i SRinneo polis fom fidst btv. 1, 95 gts.; Rv. 2, 92 (its.; Nv. 3, 84 6IS.; lederer ved Møllerne 3 Lents met paa Bujhelen. . Minneapolis, 26bc Cttbr. U.T.K. -ætte, Huer, tg elrslæ$f Herreært ikler De To K# er nu Bogstaver fem alle ere fortrolige med i Minneapolis og Dm- egn; Efle ved, et der. er gode Bærer øg rimelige Priser. — Bor Høst- og Vinter Stock er nu kanfte større og mer moderne end noget andet Hul Best for Chicago. — Der erfkudinavisk SalgjMnænd. —18
Show less
Folkebladet October 28, 1880, Page 02
Title
Folkebladet October 28, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 28be Oktober 1880. Folkebladet. Scminariet og Fouhsiuhsgmlingeu. (LlltHcråkten.) Naat bet gjælber Seminatiets Be eg Vel, fan ,,Lutheraneren" jkke'tie. Den anfet bet fom sin Pligt at holde Sagen frem med al Ligeftemljed og Snfolbigheb, og tillige med utræltelig...
Show moreDjVu hidden text layer Den 28be Oktober 1880. Folkebladet. Scminariet og Fouhsiuhsgmlingeu. (LlltHcråkten.) Naat bet gjælber Seminatiets Be eg Vel, fan ,,Lutheraneren" jkke'tie. Den anfet bet fom sin Pligt at holde Sagen frem med al Ligeftemljed og Snfolbigheb, og tillige med utræltelig Paatrængenbed, saalængc det enbnu er Haab. Og h®r “det end lokkes ^emtnatirts Uvenner at sprede adskillig Mistanke endog inben tort eget Samland, faa næret "Luthera­ neren" dog den Tillit til Menlgfcedetne, at Seminatiets Fate til famle dem til falles Ansttængelse forat tedde det. Seminariet maa utvitlfomt gaa under, om Fondsindfamlingcn ikke lykkes. Det» som dette ikke havde været vor faste Doet’ bevisning, faa havde vi aldrig tilraadet nogen Fondéindfamling. Men naat Menightdetnes futt sorhvetvede Eiendom holdt paa at fortæres OS „n fy,® j eld", fordi der ikke kom tilstrækkeligt inb til de aatlige Utgifter, faa maalte det sitdste Middel sorfegeå, og dette stdstt Middel et Fonfceindfamling. Det maa i et frit Samfund afgjored a f Menighedetne selv, om de til have Seminarium eller ikke, og Fondsindfamlingcn et ikke noget andet end et ligefrem Syøtg8maal til Menig» hfdetne, om be vil, at Seminariet fkal ftaa e11et falde? De aatlige Bidrag, hvormed der har været sortøgt saalænge, kunde ikke opholde Seminariet, forbi den ene stolede sormeget paa den anden, og det viste stg, at denne Tillid oltid skuffedes. Det tat altid en og anden, fom ubfatte eller sotfemte at indfende sit Bidrag, saa blev Summen sotliden, og Scminariet lefc i Gjeld. Men paa den Maode mistede Menighedetne Aar for Aat noget as sin Eiendom, og det næsten umærkeligt, næsten ndtn ot vide, hvtffledes det gik til. Det kan være dct samme, hvttd Gtunden vat til, at de aarlige Bidrag blev saa smaa efterat Seminatiets Gjeld bar betalt i Jan. 1878; men to Ting er Det tilbørlig! at stge: Fot dct første, at enhver ukjærlig og uretfærdig Mistanke mod Seminariet og dets Lættre, fo-n blev udfaaet og næret faa rigelig ester den Tid, ligefrem Har stjaalet af Menig* Hederneø fælles Eiendom, ved at bringe den i „ny Gjeld” ; og for bet ondet, at det eat usotfratligt og utilladeligt fot redelige Mennesker, som faa detpaa, at lade Sagtrnr gaa stu skjæve Gang uden at henlede Menighedetnes Dpmætkfomhed paa den truende Fate. Bi hat sagt, at de aatlige Bidtag til Seminatiets Underhold lsat været særlig imaa siden Seminatiets Gjeld blev betalt, og det kan have forskjellige Grunde Men Sandheden fordret, at ti lægge til, at de aarlige Bidrag til Seminariet aldrig har været tilstrækfelige, hverken før eller eftet Gjeldene Betaling, hverken da der var e e n Professor, eller da det var fire Vi kan cgfaa lægge til, at den samme Erfaring hat andre Samfund gjert fst os. Den norske Synode har sortøgt .at underholde stne Skoler med aatlige Bidrag: men de aarlige Bidrag bar neppe noget Aat været fulbt tilstræk* kelige, ialfald bat de de fleste Aat været altfor smaa. J Synoden bat man holdt bet gaaenbeved at „laane of andre Ka6fct" til Leretlen, indtil man tilstdst maatte gribctildenUtvei atfamle etJu6el offet paa 100,000Do(ler6til al Gjleldø Dækkelfe. Hvorledes det vil gaa, naat det bliver Ende paa Jubele offeret, et ikke godt at tide. Men bed 08 hat vi hverken „andte Kasser" ellet ,,Jubfleffer", og der er derfor kun det ene Middel tilovetø at famle Fond, faa stert, 1 at Renterne vil væte tilfhækkeligeffflde aatlige Utgifter. Seminariet et i Gjeld. Kan Fonds- indfamlingen ikke blive ster nok til at askafte denne, faa til den voxe af stg selv, fele om vi ikke mere kommet tilkort paa Ptofesfotlønnen. Derfor et dct kun det ene at gjøte, enten at famle Fond og be­ tale den gamle Gjeld, eller ogfaa lade Seminaiiet falde. Det er tilbørligt fot hver tænkcnde Mand og Kvinde i Sam- sundet at vide dette og at bestemme stg bereftet. Dct et Menighedetnes Ret at nedlægge Skolen, om de saa vil, og ingen kan beklage stg derover, om han end kan sørge derover. Men det et ogfaa billigt at Menighedetne i faa Fald gjøt et saa- dant Skrtdt med velbetaad Hu, ikke at Skolen lidt estet lidt glider ud af Menig- hederneø Hændet vet Gjeld, fom Passere- Eiendommen ved enkeltes Ligegyldighed ellet Unittighed. Lad bet være ves fot- staaet, at det et derom der handles ved FonbsindfamlingenzomMenighedeene6 fri Asgjørelse af deres egen Skoles Sfjæbne. Vil de have ben, faa er det godt og glæ deligt, vil de ikke have den, saa et det deres Ret og Fethed. Fot vor egen personlige Del kunne vi stge dette, at vi har arbeidet faa haatdt med denne Skole, at vi er trættc not Hl med Glæde at fUnse og tegi andet eg lettert Arbeide: men vi har ogfaa arbeidet 1' faameget og lidt saameget med denne Skole, at di nok med Glæde bilde blive ved Axheidet, om Herren vilde give nogen Fengt detaf lor vott Folk. Og ti tro, at der et mange, fom dele denne Følelse med 06. Men saa et det dem, tom stge, at det er Vantro at hefæste sin Skole ved Fond; Herren skal bevare den. Ja Herren skal bevare den; det har ingen Fare, Herrens VærPskal nok stemmes, om vi aldrig løfte en Finger. Men Spø{g8maalet for os et, om vi hfstndeø tro i den Gjerning, hvortil Herren kaldte 06. Hetten mistet ikke stn Skole, hon tan opvækfe stne Vid» net, naat og h»ot ha» vil. Men H*r«n kan hoittage vot Del i Gjetningen og vot Del i Lønnen, om vi bestnde8 utro. Dg Spergflmaalet bliver detfot, om vi have gjort alt, hvad det fetdtefl af 06, ellet om vi ville vælte vor Pligt og tort Anfoat over paa Hetten, fordi vi ete fot lunkne til at tage Del i Arbeidet? Hat nogen gjort al t, hvad han eat skuldig til, nu* vel, han et en unettig Tjener, og Herren vil af fri Naade lade Gjerningen lokkes til stt Navns Pils. Men hju den, fom gjorde a 11, hvad han var skuldig Ult in­ tet al fordre, hvorledes vil da den komme frem, fom forsømte saa meget? Det et ikke Vantro, men Trø og Troskab, naat nogen gjer, hvad Guds Kjærlighed driver ham til, forat Guds Ords Kundskab kan blive fcevaret blandt os og vore Etter» kommere. Gr det nu saa, at Fondsindfamlingen er et SpørgGmaal til Menighedetne, om Skolen skat staa eller falde, og ikke et Vantroené, men et Ttoenø Spørg6maal, saa er ri ikke i Tvivl om, hvad Svaret vit være. Længe nok hat Kirkefolket lidt ondt og strævet haatdt forat reise en ret Presteskole iblandt stg. Det er ikke vil ligt til at flippe faalet en Tanke, fom har voxel stg frem igjennem saa mange Ttængster. Mange har været med at bygge i Tro og Bøn; de ville ikte have Hjerte til at være med at rive ned igjen. Konserenlfenø Uvenner er mange baade i Anlerika og Norge, fordi den hat sat Me- nighedens Felhed paa stn Fane; det vilde være en Triumf for den frie MenighcdS Fiender, om Menighedetne maatte miste stn Skole; det er vel ikke mange i Kon- ferentsen, fom vil hjælpe dem til en saadan Glæde? Det vil være Sotg blandt dem, sam hat dubest-kjendt vott Folks Behov i dette Land, den Dag Seminariet maa stanse, derfor vil de med Ben og Arbeide prøve at afvætge dette. Herren lade det ivkkeS fot dem I Det er detfot ganske stkkett, at Svaret fra tustnde og atter tustnde Munde vil væte: Ja, vi ville bevart Skolen ! Men het vil vi lægge til et Alvorsord, fom vi tro er hetimeligt. V> ville saa gjetne hevate Skolen, men vi kunne ikke gjøte det uden i Guds Sené Tro og i den Herres Jesu Kristi Navn. Har Mis- tanfe og Vantro vundet Ovethaand i Samfundet, saa blivet det bretten Fond eller Skole. Detfot vil det til, at vi nedbeie 08 i Udmughed sat Herrens An- sitgt, at ikke Hetten skal beskjæmme 08 ved at lade Gjetningen mislykkes. Det kan ikke skjules, og det maa ikke gletnmeé i Ligeguldighjd, at vott Samfund hat været sørgelig oprevet af Stiid og Uret, Broder mod Btoder. Det kon ikke blive godt igjen uden ved alvorlig Bod vg Hjertens Sorg over vore Sundet. Skal Samfundet bevares og Skolen ttbbeø, saa maa det ske ved at vende om og væte stille fot Hetten; lsaotde Hjertet maa beied og faatede og forargede Hjertet læges ved Hettens Aand. Vil Hteten give 06 eftet vore Miégletninget og betale vs eftet vote Sundet, igg er det ude med os. Der­ for, om nogen mener det aleotligt med Samfundet og Skolen, faa forene han stg med os i denne Ben: Herten befege os med stn Aand og give 06 en Søndctknu- felfens og Opvækkclfens Tid, aTss kunde blive en Plantning til hans Velbehag og *Bl ., Lidt om Neltcrgongsmoaden i het gamle og har Laud. (lit „3olteblabet.") Den sibstc Tids politiste Strømninger i vott gamle Norge har vistnok ikke væ- ret uden Betydning for den norft-omeri- kanste Befolining og dens Forhold til stt Fæbrelanb. Det er nemlig herunder bleuen mere og mere flartfor mangen en, som ellers har bæret noget ligegyldig for stt Moberland, at man derhjemme har mange tunge ©tene at loste, mange Byrder at bære, mongeKompe at beffem tnben man fan noa frem til gjensidig Aøtetse Mand og Mand imellem og der­ ved tit troftigt politisk og lirteligt Fæl- le#arbetbe.s De longevolgteCmbebsmænd baade geistlige og verdslige, synes ot sætte større Pris paa den kongelige Nåde end poo Fædrelandets frie Ub- vikling ; Pengeoristokeolset er ængstelig for ot lodCvFollef modnes til politisk ©clvstændighed; og Kongcmogtcn soger gjennem det norste SiatSrood ot arbeide ivrigere for at uboide de kongelige Præ- rogotioer end bet folkelige Seloftyre. Men under alt dette og imod alt dette stoar ber m i Norge ert hel Hær af uilliestærfe, aaubssraftige og inbflodcle seSrige Mænb baade fra By og Land, fom trobs Foragt soa de Store,og under I mange Kompe og meget anstrengende I Arbeide troligt stævne mod bet Maol at lade ben norste Grundlov tomme titfuld Net ved efterhaanden at gjennemføre bens demofratiffe Princip fnnvet paa det retstige fom paa det politiske og lir- kelige Omraade. Disse fristndedc Mænds ftampe og Arbeide har vundet strerte Sympathier herover, forbi man har forftaaet at det norste Folks Vel og Selvstyre er lnyttet dertil. Denne Om- stændighed har ogfaa bidraget til at v celle og styrte Fædrelandssjærtigheden blandt dett norste Befolkning her. Jeg metier da ikke den Slags Kjærlighed, fom ytrer sig i larmende Øptrin, fkrigende Hurraer og storslagne "Prosessloner enten imod dett norste Konge eller dett norske Regjering eller til Gunst for en eller anden tilreisende Digler eller Fol­ ketaler; dett Slags spirituelle Aften stemuinger, aabenbarer sig lanske om Dagen i Had til Norge og alt norsk; men jeg mener enFaedrelandsfjærligfjcd, som i Stikhed lever med sit Folk, elsker bet faadcl under dets Trængstervog ifampe font under dets Glæder og Seire. Til at vætte og nære'en faaban Kjærlighed til fit Land og sit Folk lunde vistnok ben norfNmcrilanjlc Presse bidrage meget, men dette synes desuærre saa- laugtfra at have været Tilfceldct, at toertimod uorsk-amerilanske Blade har fremtrådt fom Talontænd for just de# modiattc Følelser. Hcrichaaber jeg dog, at „Folkebladet" vil danne ett glædelig Undtagelse. Thi bel ftaar neppe til at ltegte, at skal det norste Aolk herover fjæmpe sig frem til nogen bæderltg Plads i dett amerikanske Union, bagjæl ber dct at bevare dct God», som dct nye Land eier og tilbyder, og at forkaste bet Daarligc, Hvad enten bet findes i Norge eller Amerika, og Her cr ikke saa livet af det sitbstc Hertillands. Men for at dette fan ste cr det iwd- vendigt jaavidt ntuligt at lære at kjende bål c bet Gode og det Onde såvel i bet itorffc som i det amerifattffe Samfunds- liv. For dette Øientcd turde dct være tjenligt at fremdrage enkelte af be store Træl i dct norske Samfund baade paa det retsligt, politiske og kirkelige Omraade og fammeitligue dem ttteb de tiljvarende amerikanske. Vi ville hermed gjøre en liden Begyndelfc ved at frem» holde enkelte Særegeuljeder ved dett norske Rcttergnngsmaadf og jammen ligne dem med dc amerikanske. Det er Tilfældet med den norite fom med enhver andcnLovgivning,at den har stne mørfe Pletter, fom høre til en lættgst forivund eu Tidåaanb, mett font derfor ogjoa tfiaa udsiettes eller forandres ifølge den uoksonbe Ubvifliitg og dc forandrede Tiders Slirav. Dette er saaledes Til­ fældet mtjd den norske Proceslov, ialfald jaavidt Rcttergansmaabeu ved be under- orbneiie Retter augnar. Der skal ikke stort Sjeitdffob tilUnderretsbehandlingen af en civil Sag i Norge for at blive var den Scnbrægtigheb og bc tildels intet- sigendeOmsvob, hvormed benne foregaar. Dette hav for cn vcssentlig Del jiu Gruttd i den Omsterndighed, at Sagsor- felcit foregaar skrifiligt. Thi dette med­ fører, at ben egentlige Behandling af Sagen foregaar, ikke ved Retten men paa Sasorercns Kontor. Herfra ubgaar ba de ofte lange omstænbelige Jitdlæg med Jnblebning, vibtloftig Behandling af Sagetis formelle og reelle Side, saa Documentation, om man har nogen, og faa endelig principole og subsidiære Tomspaastandc. Her foreligger nemlig et Ttyt Felt især for den begyitdenbe Sagfører til at faa en grundig Øvelse i det faafalbte Juristeri. Naar saa dette Jndlæg ftemlægges i Retten, for­ langer gjerne Modportené Sagfører rmu Udfættelfe til at svare, idet han dertil knytter en Begjæring om at faa sig Sagens Dokumenter ublaante. Ef­ terat en faaban er tilftaaei, maa man vente i syv lange og syv brede, især paa Steder, hvor ber holdes sjelden Ting, sorend Svaret kommer, og naar faa en­ delig dette sker begynder Historien for­ fra igjen. Den eneste Asveksling i denne langsomme o§ trættende Sagsorsel er Sidneføretse og Aastebsbefaringer, om Sagen giver Anledning til noget saa- dont. Dommerens Dpgave fyneø under alt dette hovedfagelig at bcstna i.nt livre tie og bie, indtil begge Parter er enige om ot inblabe Sagen liwoms. Den Sliflelfc, hvori bo Sagen endelig fore­ ligger for Dommeren til Paadømmelse er ofte alt andet eiib misådelsesværdig. Thi cn ellers stmpel og grei Sag lan paa denne Maade under Sagførerens Hænber blive saa broget og sorvirret, at man udsæltes for at lade Sagens enkle og praftiste Jndhold affigte. For ot dude*noget herpaa og iagttoge Rettens tilbørlige og hur­ tige Pleie har mon vistnok ved Lov tilfat Retten med LagretS- mæitb. Men er der nogen Institution i Norge, fom virker imod sin Hensirgt, sao er det dettne. Gruuden hertil moa slær soøes i be eiendommelige Forhold hjemmø. Thi dels betrogter Borgerne denne Adgang til at bisidde Rcttfn som ett Byrde, mon helst vit være kvit, dels har man ikle Frimodighed nok, især blandt Lanbbefolkningett til at gjøre sin Mening gjældenbe ligeoversor en Dom­ mer; og endelig er det faore libet af den egentlige Retsbehandling, man faar no* gen tilstræffelig Greie paa. Men under alt dette lysner det mod bedre Tider hjemme ogfaa i denne Hen­ seende, idet man synes at være paa god Vei til at faa folkevalgte D omstole. Spiren hertil blev allerede lagt bfcn 20de Juli 1824 ved Loven om Forligel- iesvessenet. Tenne, Lov, som nærmest et Udflag af den demokratiske Aand, hvoraf vor Grundlov er gjennemsyret, giver nemlig folkevalgte Mænd den for­ beredende Behandling af enhver civil Sag ihænde vcd Forligsmægling. Men efterhaanden font denne Institution har vokset sig frem til Modenhed blandt Folket, hjir Stortinget ved Lov lagt en større og større Domsmyndighed i Forli- gelfcslommissionenø Hænder, faalebes at ben nu fan paadømnte baade Gjelds- sager og Aastedssager til et Belob af respektive 120 og 1000 Kroner. Men bet laber ikke til, at man vil standfe hermed: tvertimod synes dette fun at være Begyndelsen til ett Rætfe Foran­ dringer, som, omsider helt og holdent vil gjøre Forligelseskommissiouen til en fol­ kevalgt Domstol. Hertil synes ialfald be Ubtalelfer at sigte, som Storting-- præsident Sverdrup fremkom med under Behandlingen af beit ved fibfte Stor­ ting vebtagne Lov om Forligelseskom- missioners Paakjendelse afAastebssager. Og skal benne Sag vinde frem som den har begynbt, er Ser al Ubfigt til, at den liberale Strømning, som nu gaar gjen- item bet norske Folk, vil sore Landet et mægtigt Skridt fremad ogfaa paa bet retslige Felt, idet man vil aabne Folket Adgang.til at faa opstaaede Uenighedev og Tuiftighcder ubjævncbc paa en langt billigere, hurtigere og retfærdigere Maade end nu er Tilfældet. Hvad nu den amerikanske Rettergangs- maade angaar saa er her vistnok, ialfald saavidt vori Bekjendtskab tætter, meget, fom aabenbarer be store Fremskeidt, som ved den stigende Oplysning er gjort og- faa paa det retslige Felle Den Maade, hvorpaa Dommere vælges, den frie Ad­ gang, ber er gioet disse til under Sa­ gens Behandling at stride inb og gjøre stn Mening "gjældenbe, dett Hurtighet), hvormed en Sag kan fremmes, forbi Procedure» foregaar munbttigt og ved Retsffranfen allerede i første Instans, og endelig ben greie Maade, hvorpaa cn Dom lan exekveres, er altsammen store Førbele, som Norge endnu desværre favner. Men endnu bedre vilde det for­ mentlig være, om man her i Amerika ogfaa havde en Institution, ber noget nær lunde svare til vore Forligelseskom missioner. Thi saaledes som Sagerne nu er, maa man stray, dersom man vil have nogen Retstvist opgjort, ty til Sagførere og give sig disse t Vold, uden at nogen Mægling gjennem folkevalgte og upartiske Mænd kan forsøges. Der er vistnok mange dygtige og retstndige Sagførere — det ncrgtes ingenlunde —, men her er ogfaa og maa oel ligefom i ethvert andet Land være en hel Hob af saadanne Sagførere, ber driver stn For­ retning paa Rov, saaledes at der itte faameget spørges efter Ret og Uret, som hvormeget Sagen lan inbbringe i Sag­ førerens Lomme. Er nu denne Rovlyst desuden parret med faore tarvelige Kunbstaber i Lov og Ret, Hoad der efter ben korte Forberedelsestid, en Sagfører her gjennemgaar er hoist sandsynlig, er cn Mand, der har cn Sag at føre ofte neppe bedre faren her end i Norge. gra en Kvinte. dreide nogen, fot jeg var langtfra af be bebjte, og bet har jeg (an mange Gange maattet bittert angre stben. Men jeg har feet hoor galt bet var og derfor vil jeg strive disse to tre Ord; kanste andre kå sige fine Tanker om dette. . Jeg var ganfte ung, da jeg tom til * Byen og arbeidedc i et pent Hus, hoor jeg havde 3 Dollars om Ugen. Jeg var ikke nogen gudfrygtig Pige, likte heller ikke dem som kaldte stg gubfrygtige, for de var faa svære at fordømme alle og saa ukjærlige, at jeg helst holdt mig fra dem. Men jeg var sont de fleste andre Piger, jeg var glad i muntert Lag og lidt Moro, men gik i Kirken om Sunda­ gen og holdt mig ellers for dct meste hjemme, hvor jeg havde Arbeide nof. Men jeg likte en pen "Dreso" og jeg oar aldrig lykkeligere enb naar jeg om Søn- bagssormibbagen havde en ny Kjole eller Hat; jeg syntes alle maatte se paa mig. Dermed gik hver eneste Cent som jeg tjente. Jeg tænlte aldrig der bar noget r-ndt deri; alle Piger, som jeg kjendte, gjorde bet samme. Siden har jeg for- flaaet bet bedre. Jeg syntes ilfe jeg havde Raad at affe noget; jeg-gav til Kirken og Presten, men ikke of Lyst, mett fordi de fom rundt til mig og jeg syntes bet bar teit at staa titbage for be andre og sige nei. Saaledes gik det ndover og jeg bar saa del tilfreds og. let i Sindct at jeg aldrig kom paa at jeg nogentib skulde faa Brug for Pengene. Jeg oar munter som ett Sommerfugl. Min Forlooede — efter at jeg havde været ct Par Aars Tid blev jeg forlovet — var af samme ©inb som mig; felu lagde han intet op og han sagde aldrig noget til mig, han var ligefaa fornøict som jeg, naar jeg uar pent flæbt. Saa ffulde vi gifte os. Jeg sontes hele Verden laa lys og let foran mig. Jeg tænlte hverken paa Bekymring eller Mangel. Jeg funbe nu ikke være Brud uden Silkekjole: og faa kjobte jeg cn; itten den blev mig baade til Sorg og Lærdom. J bet første gik det godt nof; de to tre Møbler vi havde, borgedc vi og Manbeit min havde god Fortjeneste hele Somme ren, og hver Søndag lunde vi gaa jam­ men til Kirke og Silkekjolen font vel med. Men desværre, den Herlighed vårede ikke længe. Vinteren font, intet Arbeide, intet oplagt, ingen Kredit; foldt og uhyggeligt; jeg trang om nye Rubbersko, ingen Penge; ct og andet af ; Klæbcrne begyndte at slides, jeg kunde I iffe faa noget nyt. Men det blev uærre. Med Baareit kom der ogfaa ett liden ] Gut; vi var jaa glade over „Bahjy’cn" at vi glemte at vi havde hverkenKlæder eller Penge. Bi fik laaite lidt, men der er vist ikke mange, som har forføgt hvad vi i maatte prøve i de Dage sivi havde endog j ondtlor at faa Hus. Om Sommeren blev det bedre, vi fik Arbeide igjen og havde ingen Nød; men (lit folkebladet-) Undstyld min enfoldige Skrivelse. En Husmoder med trefmaa Bøen fan ikke ventes at være ndgen Skeibent. Men jeg læste et Stykke i "Folkebladet" om „Koindcn" og seg har tænft meget dero­ ver og ventede at nogen anden Kvinde skulde udtale stg. Ta ingen enbnu har gjort det cr disse Linjer komne frem. Der cr mange Kinder fom gjerne oildedære med at bygge en Stole for hetere Uddannclje. Mett faa kan skrive og endnu færre begynde eller gaa iSpid- fen. Iblandt Beninder kom bedee Skole­ gang ofte paalale i minePigedage. Men hvad nyttebe det? Bi lappedes om hvem der kunde have de dyreste Hatte og de fineste Kjoler og det tænlte vi mest paa; og dct er en stor Hinder for de norste - vinder især i Byernc, til at tænfe ale vorligi paa hvad vi kunde glare og hvad Gud kå bruge os til. Jeg kan ikke be­ det meste, han fortjente gik til at betale Gjeld fra Vinteren; jeg maatte sidde hjemme fent og tidtigt med Barnet og fpurgte iffe mer hverken efter Hatter eller Dresser. Sjelden jan jeg nogen af de gamle Beniæber og ikke heller havde jeg Tid at gaa nogetsteds. Men Vinteren fom igjen; 0 for en Vinter? bet oar i 1877; men den Vinter bled skreven med dybe Furer inb baade paa Kinder og Hjerte. Vi led Nød paa olle Ting; jeg stal aldrig glemme dc lange folde Dage jeg fad i et libet Kam­ mer opstairs med Barnet; Manden gik ud for at soge Arbeide med Bedffjæring eller faadant; og om Kveldene! han gik oste ub, og der fad jeg alene, tidt i Morke. Men jeg takker Gud for dc Stunder; jeg greed mer i be Timer end i hele mitfiib til sammen, og mangen Gang var bet som Hjertet bilde sprænges, faa at jeg maatte trykke Hændcnte fast imod. Men saa kom det henrundne Liv frem for mig. med alfin Touched og Forfængelighed: jeg havde hayt taaligt yelftaaende For- ældre og haodc aldrig feet onde Dage; men nu syntes jeg, at jeg fortjente dette og meget mere for min Letsindighed, og ifærdeleshcb kom jeg ofte at tænfe paa de mangø Penge, jeg kastedc ud i unyttig Stas, og hvor oel det havde kommet med, om jeg nu havde hayt, om det oar nokfaalidet af dc henkastede Penge. Tc8-- udcnetænkte jeg paa den store Synd mod Gud at benytte saa daorligt hans Ga­ ver; og bet pinte mig som Jld paa ©amoittigheden. Jeg taaltc næsten ikke at se Klæderne fra den Tid, hvoraf ber heller ikte var meget tilbage; men Silkekjolen! den stdfte, — ben maatte jeg gjemme paa Bunden af Trunken for ikke seden. v‘ Der er vist ikke mange som har gjem nemgaaet den Tlendighed, jeg maatte prøve den Vinter, og ikke vil jeg ønske min værste Fiende faæ ondt. Men jeg lærte i den lid ol soge Heeren, og der­ for lan jeg nu baade med Ro og Glæde fe tilbage på demte mørke Tid. og takke til. Jeg vilde iHe nu bytte bed ben penest klæbte Tame. Den eneste Uboei for os oar at flytte paa Landet. Det yar ikle let at skaffe Reisepenge; men «Silkekjolen” hjalp; den gjorde en eneste ©ang Nytte og det oar bo jeg sik $5.00 for den paa et second-hand Store; hvor glad jeg sagde ben Farvel; for beitgang var 5 Dollars en hel Kapital for os. Bi har faaet arbeide haardt siden; det er iffe let at bryde op en Farm. Bi har iffe kjøbt mange Dresser; men vi har heller ingen behovet. Farmen giver os allerede hvad vi behøver at leve af, yi skylder ingen og Fremtiden lyser os ven ligt imøde. Men nu begynder jeg for Alvorattænfe paaBørncne;der er to Piger; jeg vilde gjerne de ffulde und gaa mine bitre Erfaringer;/jeg tror cn god Skole vilde hjælpe godt, og det vilde yi gjeme give vor Sfjærv til/ Jeg tør neppe sige et Alvorsord til mine forrige SBcnittder og Bekjendte; thi bet er fun med mine egtte Feil jeg bar lidt, og det passer iffe mig ai tære Læ rentester. Men dct vil jeg sige: lidt mere Spar- sommelighed, lidt mindre Unytte, lidt mere Tanke for Fremtiden og for Guds Rige iblandt os vil bære stor Fengt baade for eder og for be Børn font lomme eftcr.edcv. Og dette lille Raad ville I tilgive fra ett af Erfaring belært Kvinde. Følgende Ubtalelfer om Forholdene i Santalistan as vor Lanbåmand Misfionær Skre ssrud i ct nyt Tidsskrift for Santalermis fiotten vil læses med Interesse: For nogen Tid sidenlovede jeg Dem at give en ltbsorlig Beretning nngaaende den Øpjætfighebsaaud, som ved nogle LEldste havde vist fig blandt cu Del af bc kristne, og den Maade, hvorpaa den blev bæmpet. Jeg frygter imidlertid for, at jeg tint fan give ct kort Omrids af Sagen, da jeg iffe sinder Tib til at gaa i Enkeltheder. Først maa jeg bemærfe, at©autalerne er et hoist umiddelbart Folk: for bet andet er de faare sommenfjpldcybe lig Faarcnc og mangler Personlighed, fan at hvor en gaar med cu vis Bestemthed, følger be andre letteligeii; for det trcbic er Sautalrrne ct soihedselstende Foil, da de endnu iffe cr ledet af Grundscrt iiinger, men Trislcr, saa grer ser ofte deres Frihedssind til tit Tøilesloshed: ^or dct fjerde cr Santalernc ct lettro ’ ende Folk, tjuorfor de ev tilbssetig til at tro Rygter uden Grand, særlig hvis de lader tit at gaa imod deres naturlige og tilegnede Tilbsseligheder: for det femte sorger øantalerue ikke for den Dag i Morgen, soa at be ikke fan iitdfc Nytten af det, fom ingen Frugt ydev i Dag; for det fjette er Saiitalcntc i stn Uforstand og Iloidenhed meget halssta rige, faa at Overbevisningens Klnrhcd selv er dunkel for dem; for det syvende, dog iffe jidste, lader ©antolerne sig re gjere af sine Kvinder, som kunde bære bedre end de er. Nu havde nogle ASlbftc, som elsker Stillingen saarcMit og endnu mere Da leren, hørt, at Hinduer, som gaar om fring og præbifcr Guds Ord (d. e. Hin bufriftne) faar fra 12 til 15 Nupis maa nedlig, og i sine Hjerters «Mangfoldig fjed" timde de ikke ind|e, hvørsor be ilfe ogsaa ffulde faa det samme, særlig da deres Jtidbildningskraft hjalp bent til snart at tomme til ben Slutning, at Maanebslon maatte lomme ligt til Prcc difanter af alle Missioner, selv om de yar af ben forskjelligste Dygtighed, og da vØnjTct bar Fader til Tanken", saa gjordes samme snart til Birfeligheb, og Formen bleu da: "Saa og faa mange Penge kommer til os, Wlbfte og Krist nc, og de (Borrefen og Skrefsrud) fra vender os dem." Slutningen heraf yar simpel: „Lad os intet haoc at bestille med dem, lab os staa for os selv!" Der til kom mi ogfaa: "De (Missionærerne) er fnabannc graadige og uretfærdige Folk, stulde be uden egen Fordel beholde bore Bont i Skole? Nei! Hvorfor fkal vi føde saadanne ved at lade vore Børn blive i Skole, lad os alle tage dem ud." Iblandt et Foll som Saiitolcrne, der gjør Øpstand hvert femte Aar, var dette af den ftørfte F°rc for Missionen, og Borresen kom engang tilbage meget be­ kymret fra en ALldste-Forsamling. Da hå imidlertid maatte reise til Doomka. saa soldi bet til mig at tage fat paa Sagen. Jeg kaldte først dc tre Wldftc sær­ skilt for mig og fordredc efter Santolois, at de ffulde enten opgiuc, hvorfra de havde facet det, eller bevise Paastanden. Deres Redegjørelse stemmebe itte over en8, da den ene itte fik at vide, hvad ben anden havde lagt, idet den ene sagde, at han havde faaet dei fra den anden og omvendt, rnedens ingen of dem lunde be­ vise Rigtigheden af, hvad dc havde ub- faaet i Menighederne. Jeg fordredc dem berpaa for et ntminbeligt Kirkemø' de, hvor Sagen blev gnmbigt gjennem- '7 z V
Show less
Folkebladet October 28, 1880, Page 04
Title
Folkebladet October 28, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 28de Oktober 1880. Kge-Sronike. Amerika. I 28 Aar har Ban- berhitt Familien i New Port arbeidet sig op en Fortnue fra 1 Million til 130 Mill. Dollars; samtidigt Har der i slamme By grtet op Snesevis af Millionærer faafom ®aou td, Field, Joneso.s.v. væsenttig oeb...
Show moreDjVu hidden text layer Den 28de Oktober 1880. Kge-Sronike. Amerika. I 28 Aar har Ban- berhitt Familien i New Port arbeidet sig op en Fortnue fra 1 Million til 130 Mill. Dollars; samtidigt Har der i slamme By grtet op Snesevis af Millionærer faafom ®aou td, Field, Joneso.s.v. væsenttig oeb jernbane- fpeflilationer. — Jernbnnefom- p agnierne Har i senere Tid vokset op til en frygtetig Styrke, ber snart truer med at monopolisere et uiridflræn- tet Herredømme i be For. Stater. Den • samlede Jndtægt af alleJernbancr er nu omtr. 530 Mill. Dollars eller dobbelt jaa stor uæftcn som Hete be For. Staters samtlige Jndtccgter. EnHoer fan inbse, hvilken uhyre Jndflydeljc denne umaa- detige Kapital maa vinde, naar ben som Tilfrelbct er, famles paa enkelte Hænder, ber mener at tunne ljobe Le- gislnturcv og selve Congresfen sym et Heftetcom. — TidsmæSsigt er der­ for det Skridt som nys er toget i Chi­ cago ved cn Forening af alleSclffober for Farmudvilting ar arbeide heuimod Mrontrol fra Statens Side over Jernbar ncmonopolernc. — Deu store Besolk- niitg i South Carolina synes esler be omhyggeligste Unbcssiigelier at være Følge af' daavlig pg mangelhastig Fot- fctælling i 1870, idet uyidende' og tige- gytdige Negere blev benyttede som Tæl- lerc. — Tette blir inalcdcs itle Demo^ kvarernDStam. — @t. Lo uiS striger iaalæugc over FolfetæUingcn, at dett uok . faar Lov at Vlive ssalt ooer igjen". Byen tau iffe udholde at være faatangt tilbage for Chicago. — I Oregon har nu ogfaa tiioinder faaet Stcmmerct. — GpiScopalerneideres Treaars- foriamling i Netn Aork har forkastet et Forslag om at ophore at ubleie Stole- stader i Mirfcnie. — Tammany og Jrv ing Hall 3: K etty og Titden er komne tit Enighedber oil blive hoardt Arbeide for Republikanerne i Nero Aart. — De Ho ide i Colo­ rado og Indianerne gnar ilke godt innuiieit; tile Indians must go. Denne Gang cr bet ett Hvid. som oed Indianer- agentens Biljc eller Uvørslighed cr faldt l HæirtFcriie paa Fndinnerne og teoenbe brerudt, fordi" hau havde forgrebet sig paa en Indianer. Ophidselsen cr stor paabeggeSider, ogAgentencrnu arresteret. — Bell, Telefonens Dpsin* der har ved Anvendelse af del for Lys omstnbtlige Metal, Silenium, opiliitdcl en Mcttlodc hvormed han fan fore Lyd paa Lys bølgen. Bed Hjcrlp af de to ftiTikc Reflekterer har han væ= vet iftaitd til at funne tale i mange Hun­ drede Fobs Afftnud; hau falder Jnstru mcntct Photophon. — chiefjustice Rtlaii at Wiseoujiucrdod. — Dam petlx:AlpenacrifidftcStormgaaet under paa Michjgnnsoen med Mand oz Mtnso; omtr. 100 Mennesker siges om­ komne. -$E Herman jagde om 33 a d e v>amptonathanuarm^rellermin= die tnbuiftct i ,il u K l u x Affærernc i Syden: W ade Hampton ivnrer i et kort Brev paa eit hostig Maadeiot Sherman lyver, hvilket cr jevngodt med en lidfordring til Duel; S her- ma u vil ikke duellereellergiot ASrcsop-- reisningmen har offentliggjort Brevene. Amerika ei i excitement. — Grant har erklærer at han er i Hændernc paa den republifanike Nntionalfomite, som dog- visselig cr tvivtjomine Hænder at være i for ./Amerikas største Mand". — Bofton. deu mest „ cu'.tiucrcde" By i Amerika, havde først Kvindeban- Icn ber gav 96 Proceiit paa Judstud og nu cn Uity-treasiirer, font har bedraget Bilett sor$88,000; fjau,hørte til be "dau. nede." — Skroget of Alpena, som nt)5 forliste paa Michjgnnsoen, viser at Sfibet var faa raaddent at det for længe iideu ffiilbe oæret lagt op; hvor er de saafaldte HmnaueSocietiea? —G rant er nu blvvcu slet og ret en stump- r-l-eakvr; han gav 5 „ Stumper" af Taler paa ccn Aften!! — Der holdes 100 re= publifattste Massemvbcr hver Dag i Staten NewAork!! der maa lomme Overbevisning udaf faa megen Tale. t'igclaa berettes at Bjørnsen har talt for GShow less
Folkebladet October 28, 1880, Page 03
Title
Folkebladet October 28, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 28t>e Oktober 1880. gaoct, og hvor jeg fremlagbe vore Regn stabsbøger og lod dem nnberfpge af dem. og det viste fig naturligvis, at fun bc to Rupier, f om de soar om Maaucbwt uar inbført og iffc mevfc, flvorfor hele ifirfe« sorsamliugen med den støsste Alvorlig- heb og...
Show moreDjVu hidden text layer Den 28t>e Oktober 1880. gaoct, og hvor jeg fremlagbe vore Regn stabsbøger og lod dem nnberfpge af dem. og det viste fig naturligvis, at fun bc to Rupier, f om de soar om Maaucbwt uar inbført og iffc mevfc, flvorfor hele ifirfe« sorsamliugen med den støsste Alvorlig- heb og Strænghed jatte bem i Rette, og be maatte offentlig tilbagetalbe, hvad be haube sagt, og nedskrive i Protokollen sin Tilftaaelfe. Tette bevibnede dc for itemste i Mirfcførfamliugen med sin . n a anbs Underskrift. Ternæst opforbrcbe jeg be forjamlebc til selv at lade sine Børn undervise og bestride llbgifternc oeb farnmc, ba bet ikke lob til aj dette Nygte, at de onffcdc ui ffulde have dem i Skole, og da flere tiande togetfiiu* Born ud af Stolen, og jeg fovetloldt dem ved samme Lcilighcb al uor Moie iblandt dem og Takken, vi fif. Tet blev på Kirkemøde! enstemmig vedtaget, at enhver fristen skulde sende sine Born til os for Undervisning, og dette blev underskrevet. Alle Slags Bestemmelser ar denne Art blev laget og 'underfirevet.. Tcrpaa blev dc Wldste iufpeiibcret og cr eifbttu ikke optaget i Me uighedeu igjen. Te forskjellige -Eldste, ■ tom bavde udbredt Rugtct udeu at have paastaaet Auflagens Sandhed, maatte paa Santalnis folde stue Landsbysoll tammen og bede om ^orladelfc og der hoe give dem ct Maaltidl!) Derhos maatte alle som bavde gjort sig mere eller mindre skyldige i Opstauden, holde sig fro Herrene Bord iudtil videre. Disse cr dc Forholdsregler, som blev gjciulcmfort med stor Alvorligbeb, og bvorucd Opstauden blev dcvmpct." 3 ct settere Brev ffriver lian: „ J dette Aar liar Santaterue havt meget at ubholde, idet deres Mais har flaact fetl, jaa at de intet har fra fine Marker fø- mtd i December, da Risen bliver niodcu, og selv ba ikke alle, da Risen egentlig først bliver rigtig moden i Januar. Des- foritdcu cr over Fjerdedelen as deres Sluæg bob at Mopper, jaa at mange iffc en Gang liar funnet ploic stue 'Morfer. Paa den anden Side man ui imidlertid være meget taluemmefige, da de, som bar funnet ploic, vil faa en no Host, idet Marfemc staar bølgende af Ris." Som al Tid, saaledes og faa i denne oven omtalte Rvægfiige maatte Hexene have Skylden. Santalcrne ltuidc for­ stua, at Kvægjygcn ltuidc lomme inb i Landsbyen; men at den, efter at have torladi faultin', atter paa en naturlig Maade ffulde lomme tilbage, det lunde de ikke iorstaa, og derfor maatte det ver^ re Hexene, fom bavde bragt dem dette paa Halsen. De iøgte Raad hos fjernt- boende vise Mænb, da bc vise hev itte tor jpaa; men paa Grunb af, at fterap (Sfrefsmh) oar itnod bc uife. faa funde de itle rinde noget ud. Tet kom da ud, at Scrap stod i Forbindelse med Hexene og ved hemmelig Bideuffab kjenbte deres Tryllekunster og tillige stjærmede bem mod de vise. Hvad var nu at gjøre? Her uar gode Raad dyre! Endelig fandt nogle nf bc mest "skarpe" Høvdinger ud, at man skulde true Hexene med Sterap, at hau tilde ved sine jorte &mister fir.de ud Heiene og sonde bem til de paa Ber denshavelo Øer boende enbenedc Men neileltdere; hvis be itfc holdt op med at »æde" Stverg og Mcimciter. De for- iamlcdc saa sit Foil og lod Mvinbcruc ftaa i Midten og sagde til bem, at dc bavde gjort Benifab med fterap, og at han yilbe udfore demte Tngteilc, hvis de iffc godvillig opgao deres Hexerier. Og fe, det hjalp! Ten iicsstc Tag var alt tivæget frist igjen, og StDægivgcn ev ikle siden kommet tilbage! ! ! Og bet bebste er, at disfe Høvdinger jelv tror, at denne Trujel vår Aarfagen tilt at Kvægsygen har ophsrt i deres Lands' byer, og det nyttebe ikke, at jeg uægtebe tamme paa bet bestemteste". Kitlen og Stolen. Deu ilorste Synodes Prestekouferents i LaC roSse har afstuttet fine Moder. Pros. Smith og Past. Keren oar be yæfentlige Talere. Forhandlingerne stal offentliggjøres. — Der cr .7 siger "Norden* ber- incd ubtryttcnbc at 7 (og ikle 6) af Sy- nobens Studenter studere ved Kristiania Universitet. Undervisningen er der fri. — Opmærksomheden henledes paa en ndmærlet og interessant Levnets­ beskrivelse af Salmedigtcren Land- stad i stdfte Nummer „Luthernnc ren"; den indeholder baadeSalt og Kraft. — Den beljendte Dr. Thomas 'Mcthodistprest i Chicago, cr nu efter lange Forhandlinger i en Conference i Rockford, paa en Maade stilt sra Metho distfirlen. Han har rationliferendc Op' fatning afForsoningen^Jnspirationen og evige Straffe; men Methodisterne vil ikke gaa inb pan en formelig Prøvelse af disse Spørgørnaalida dc sig selv imettem ikke er enige. ^ — Dr. Bang Hat tllladt at offentlig gjøre en Erklæring hvorefter han ilke, om han maatte blide faldet, tan modtage nogen Kaldelse til Amerika. . — Efter Beregning af Pastor H D i let enda [, vil den. norske-Synode behøve $15,000 til finelobende Udgifter foruden $t;,50ti Gjeld. — Past. OX Ammunbsens Addresse cr forandret fra Manistee, Mich., til * Waupaca, Waupaca (jjo., Wiv. Smonnyt. 0rdcil i Kirfefo rjnmlin- g c r. Der klages undertiden ouer at dcr cr Mangel pan Orden i de norste Kirlenioder hertillands, stundom med, stundom udeu Gruud. Men at bet ifaa heuseeude heller iffc ftnar rart til blandt Amcrifancrue oil følgende lille Episode under et Baig til Tempe ranceko­ mite ueb Metl)obifteincs Diode her i Byen. noksom godtgjøre: „F»r Bebtafldfen af ifomtterns Forslag gjorde Past. Davis Jndvending mod Past. Heards Bnlg som Medlem of den forestalled,.' Jkomitc, fordi Ijnn paa en fore» g aavnbc Conference yatbe holdt en Tale, vori ban faflifl llavde opponeret mod Af» yolbssagen; og ban ivrebc for, at en anden maatte tndvoelges i bans Steb font tiiomite* forntand. . Hr. tiatjsirop ijtbvenbtc, at fordi om HeardS Navn stod først. Dar det ikte derfor » givet, at han selvfølgelig ogfaa ilulbe være «umttmié Fonnand. Davis forejlog Pafl. Brill iftebetfor Past. Hoard fom Medlem af komiteen. Hr. Farber moteredc at Forslaget ffulde læggc» paa Bordet; hvilket tfic bleu under ftottet. ( Et Forslag blev frentjat om at man ffulde gaa fra Sagen om Udnavnelfe af en faaban Past. M c Clary foreflog, at man til dc opnæv/ite Komitemedlemmer skulde føic og faa Pastorernc Satterlié og Dutgley, idet han tiemarkebe, at det da viltre blive fiito* tommen tilfredsstillende, (gåtter.) Brooks var itnod dette Forslag, da deri loa udtalt, at komiteen ikte var helt ud til- frcdsftillcnbc; han tilbe foretralfe at man for nærværende lod denne Sag hvile. PastiC.h asset jagde, han troebe, bet var uhelbigt, at beituc Sag var kommen frem og ot det var uretfeerbigt af Past. DaviS. naar ban instnuerede at Heard iffc var helt ud en Atholdømand; han uar en ligefaa gjennem» gaaenbc praktisk Ajoolbsmand join nogen i For{amlingcit, — Past. DaviS itte unbtaget. Dersom hau hyldødc kjetterske Anskuelser, bestod de deri, at han troebe Kristi Kirke var ben bedste Af bokbssotcntng i Berbcn. Mrs. Heard, fom traf til at vetre nar- uæreiibe, fandt her Leiliahed til at forsikre om lin MandS crgte AUiolbsprincipcr; yenbeø ?)trmgcr l,ilsedeS med Bifalbøraab. Biskopen oplyste, at han bavde ladet hende tale, fordi det til en vis Okab jo angit henbes Maud; men det var dog klart, at hun var ude af Orden. Biskopen fortsatte med at ubtalc litt Misbilligelse af, at ett faaban Forjamling (om denne ffulde tlllabc sig at istemme Bi» faidSraab, og han haabebe at Forsamlingen ikte oftere vilbe tilladc ftg ffiat. i»on jagde, at ban undede ct hjertelig! Bifald faa meget fom nogen, men hau aitfaa det uværbigt for en Forsamling af kristne Prcester. Dr. Crook udtaltc, at Mr. Heard ifølge sin Bcljeiidelfe bar imod, at ber udstvdes Tilla belfe til at sedge berusende Dritte, at Han var en Prohibitionist og total Afholbøntanb, eller ogfaa var Han ingen Methodiftprcest. Jeg forlanger ham fom Medlem pan Komi McClary'S Forslag blev trulfet tilbage, og Past. Chaffee foreflog, at man skulde Herre leegøe Past. Davis'S Forflag; dette blev ogfaa vedtaget. jtomitcerne bleb derpaa oner- tienbte, og Jndstillingen antaget." Ct ft or artet Bondchryl- lyp. P . Lovind paa Gaarden Sort- næs i Østerdalen fejrebe nylig fin Tale tcrS Brylluv. Kli 1£ drog Bryllups­ laget i 50 Vogner til Aamot Kirke og saa efter endt Vielse tiloage til Sorti tiers, Hvor be modtogcs af Jet Orkester paa 15 Mend. I den rnnimetige For- Hal oar dæffct ct Smørbrøbborb. Mid­ dagen uar iudrettet paa gammel norsk Manor, s saaledes at alle sad og spiste. Der var flngtet 3 Offer, l aarsgantmel St vie, 3 Svin og 6 Faar. Aj Bin drak man bore Cham­ pagne : Staaltalerne ledsagedes af Fan* forer, Kanonsalut og Hurraraab. Cr dette daarlige Tidcr? Det skandinaviske Firma "Johnson Brothers" der tidligere hovde fin Glas* og Stentøiforretning famtidigt i Chicago og Minneapolis, hat nu paa Grand of den tiltagende Forretning delt stg faaledeø at Charles Johnfon alene h°r overtaget Forretningen heri Minneapolis. Hfln h»r et af største Varelager i Buen, Glas- og Stentøivarer, vg kan fot Pilsbillighed og reel Behandling paa det bedste anbefales Lanbétnænb. - Det et fmukt Udvalg of alstags sint Glastei, Stcntei, Lam­ per, Sølvpletvarcr, Malerier og Rammer og mangfoldige andre Gjeti- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S., MinneapolisMinn. wholesale og retail. Læger. Dr. . osv. ov. Mit Sarelager et stort bg futbstænhigt og Prisenie faa lape font he laveste i Byen. Barerne cr af bebste Kvalitet. Bestillingen fra Sanhet eppehere» hurtigt og nøiagtigt. Branch i Litchfield. "BA „ Andcsscn & Stoft, Iernnerebanblctc 1005 Wafh.Av.S. bendler med Værftpi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, GlaS, Spiger, Toug- ocerk, Bliftøi, og Koge- og Varme- Ovne af be berømte ..Albany-StoveS" for . hvilke vi efe Agenter. Bi har oqfaa en „Ttn» . hop" mcb alle forbedrede Maskiner, og Ordre . irobtageølpaa att Slags Arbeide tit Blitten- stagerproseSfionen henhørende. Reparationer • udførcS godt, hurtigt og billigt. ' Bi kjever vore Barer for Kontant og kan ! derfor forsikre LandSmeend, ber vil beære oS mcb fin Signing, billige Priser, gode Barer og en reel Behandling. 20 Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital $100.000. Dtctffub $11.000. Renter paa Jndlkud ved Sparebankbog (i p$t. Oprettet i 1870. Alle Sparrtankforretninger udføies. Paa Fttbftubbene i ©parebanfSbegcr til* * leeggeø Renterne hvert Halvaar. Af Aktiecicrne er Haugan og Tharalsen Skandinaver. 18 Security Bank oflCnnesota. — «liimeepelll. - Autorifetet Kapital $1.000.000 Jnbbetalt do. $400.000 T. A . Harrison H- Harrison. President. Biee Præstd J. Dean, Kasserer. Direktører: T. A. Haertson. I. Dean. Franklin Beebee. H . G . Har. rtson. C . « . Banbcrburg og W. W. Mc Nair. Utfører alle almtndeligc Bankforretninger, oq (alger vexler paa Norge Sverige, ©an* mark og øvrige europæiske Lande. 16 Farmers »**-»»»» SJtinn. Jern- og Staalnrer. SlljlnnJ «erttøi—|vr Snrltere, limmrr mecnl, 86Mctc ra MdUrardeidere. Rubber: og Li»rr-«trmmer Alt til M&lleubftyr hdeende famt alilafl# Malervarer og blandede Farver, fliaefaa Dører, Vinduer, Karmer 0. f. v . Bent(linger tan ,'endeø pr. Post og vil bltve prompte effetticerebe 18 First National Bank. Minneapolis. Autorifetet Kapital • $1.000.000 Jndhetalt do. $600.000 J.K.Sidle. H-GSidle. G.B.Ameé President. Kasser. BicePrefid. Direktører: J. K . Sidle. H- Sidle. 6. B. Ames. G . Scheitlin. John Martin. L . Fletcher. Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europæiske Lande. 18 Zelftr, Jrifh & C, Insurance. No. 8 Washington Avenue South (llgcotcrfcr NicoDct House). SeprSfenlorer félgtnbt Iste Jtlelft Jtempeuicr. Mod 3lb«»oode. Imperial and Northern of London. Capital. (In gold)...................... ØM,000,000 .06 Rhone leiand Insurance Aeoodaiion... 1,569,878.30 Commercial Union, of London....... . 7,180 .418 .15 Meriden Inrorancc Company. Merl- . den. Conn...................... 440,080 .40 Fanonll Hall Insurance Company.Boston, 619.048 .64 Watertown Inenrence Company, of Watertown.N.Y..................... TOl.816.CH Boyleton Mutual of Boston...... - . 90i.684 .SG Nlfttopelc, of Bari*. France. ...... - . 4^)00,000.00 Underwriter» Htfoclation of N.JJ. l,468 .0S8 .te Nertbtsestern Mut ual 2ifc, of MUwautee, toil.........r.......................17.11831T.12 Mod elfUg» UIoftef111f8tbe. Traveler* Insurance Company, of Hertford,Conn.................... -. 1 8 - 4.5H5 .41M1 S. M . Williams. Boghandel og Stationary. 18 gammelt og solid Hll3. ! Hennepin Avenue, ligeoversor Aivenæum. —26— om ogjaø oor jordiffe Herre glemmer de Tjenester, du har. gjort ham. faa stal itfc bor himmelske Herre for glentme," at vi i Soaghcd har søgt at være hans tro Tjenere. Dersom Menneskene tale ilde om os, jo be- tyvc os sor det vi gjor dem, faa har vi cn Toldmand i Himlen, og vort Bidne er i bet hsie. Af! tab o« gjerne tabe alt, hm at vi ikke lide Slibbntd paa Troen!" "Jeg frygter, at det ikke er langt derfra med raigL Livia," fuarede han med ct Blik faa jmerteligt, at det stræmte hende; "det er ffreeffeligt at tænfc paa, ot Gud har lagt en faadan Magt i en famvittighedsløs Hednings Hænder, saa han naarfomhelst fan træfke big, min bøibaamc æble Hustru, frem for ra hedenfl, par etst Tomstdt, behandle dig fom en brøbefuld, plage dig tilbode, eller vanære dig med Skjænbfel væere enb Døden for kanste tilstbst at brænbe dig levende eller lade dig sonberrive af uilde Dyr. Alle disse Tanker sætte an paa mig næsten til Raseri. Dersom jeg blot funde udstnde et eneste sitHert Tilftugtsfted, vi lde jeg oære tilfreds; men ber gives intetstebs Fred, Ro el­ ler Hvile for ben kristne." „Fo, Claubiuss ber findes Hvile hos ham, som gjemmer fine i sin Hytte paa den onde Dag- (Sam. 27. 5). Ry inder ligefaa fornemt opdragne som jeg har lidt Døden sor sin Tro, og hvorfor skulde jeg steone*?" deéuden stol vi alene toge imod det gode of Gud og ikte tillige bet onde? (Hjob 2,10)? J over tyve «or har vi havt Ro og Fred. bg enhver har sidbet under fit Figeniræ og sit Bintræ, og om å Tiden ffulde være forbi, saa led os ba takle Herren for, hvad vi har havt og forlade os paa, at han vil give oS Styrk til ot bære det, fom skal lomme." ^ De oandrebf en Stund lanse ved hinandens Side; v — 31— Claudius staar hos Keiseren, fom han jo sor nogle Aar siden reddede fra den visse Død." Den Tildragelse,' hvortil Libia figtede, jkebe, da Claudius enblttt var en ganske ung Manb og solgte fin Fader pan en ieiierlig Jagt. En forræderiff Haand figtede paa Severns'S Hjerte, da hå, just som hau ny­ lig var bleoen Gneljcrster, med Liv og Sjæl hengav sig til sin Vndlingssornoielse Jagteu. Claudius faa Dødens bevingede Budbærer giennemitreife Luften, og fastede sig med Ungdommens varme Seloopofretje over Severus, ved hvis Side han red og modtog den dræbende Pil i fin egen Skulder. Severus var ogfaa ung dengang og fattede en inderlig Hengivenhed sor fin Redningsmand, og Aarcne havde end mere forøget dette Benfkob, eslerat Keiseren havde lært at kjende Claudius'S Ridderlighed, Tapperhed, Trofasthed og Redelighed. Endog hans Overgang tit Kristendom­ men havde ikke berøvet ham hans keiserlige Bms dsst. Livies Hentydning havde den forønflcdt Birining, Camillieé Anstgt opflorebeå, og mcd finere Ro fborede hun: * "3Du har Ret min Datter, vi har gqd Grand til at haade. at Severus end ikke idag stal glenrme fordums Tjenefter og stu Redningsmands Troflad; jeg takker dig fordi du erindrede mig om bettfej forøvrigt stiD vel Severus neppe vove uden Sag at fnrtagc ben Livet, ber er Hovedet for en af Roms ældfte ©tægter ■ Claudius - fnurnlo over stn Moders medfødte Slægtsstolthcd. ,Jeg vil itte berove dig dette Hoob, Moder, men jeg nutodog minde dig om den gamle Hi­ storie om Xarbiem» og Hovederne for dollmo- stæften. Dert kon fornye* under Severn#,S Regjering, — 30— berolige eller trpfte af sine Børné Kjærtegn og mange Omhedsbeviser. „O Claudius," iidraabte hun og afbrød sin Klage, endnu er bet ikke forfent, vil du iffc itu for din gamle Moders, for Livias og ditt Sons Skylo vende tilbage til Fædrcnes Tro ? den var no! for dem i faa mange Aarhjmbreder, og dc var ligefaa ædle og store fom Nu tidens friftne, hvorfor katt iffc ogfaa du være tilfreds med dem?" Hun standfede, thi Udtrylfet i Claudius's Anstgt viste, at honded Bøn var forgjæveø. Med stedfe finere Heftighed fortfatte hnn: „Jeg fer, at du er ubevægelig; af, at aldrig en kristen havde traadt over min Tørtærftel! jeg forbandet den Dag, paa hvilkeu du først hørte Tale om disse Lærdommc, jeg forbander den elendige Bedrager men her lagde Livia fine ffjælvenbe Hænder over hendeS Stnnd, og Svigerdatterens blide Stemme hvidfked^ „Moder, Moder, Hvis du elsker oS, saa sig ikke et Ord mere, det cr faa forfærdeligt at Høre paa dig." Da Eamillias Blik faldt paa^cn ikjønne. blege Better forfvendt det truende og Heftige Udtryt og en byb SørgmodigHed trouble i dets Sted. „Ia jeg stal da tie, efterbi bet bedrøver dig jaa meget, min Livia, men dersom du vibste, hvilken Angest mit Hjerte føler, hvor mange Xaarer disse Øine har grædt, og hvor mmgc Tab jeg har havt, skulde bu vis fetig ikke forundre dig oder min Forbitrelse." „Ieg forundrer mig heller itle derover, fjære Moder, jeg blot goffer, et du kjenbte Herrens Fred i dit Hjerte, den Fred han givet sine Bøen midt i Bedro- velten. „Du forglemmer ogfaa," sagde hun (for om mu­ lig! paa famme Gang ot troste boode sig og sin Moder med en forhaabmugssolo Tante)/' i hvor stor Gunst — 27— berefter begyndte Livia at gjentage Bere for Bere Stutter as he hellige Skrifter, fom dc første Aarhund redes kristne oftc lob sinte Born lære libcnab Kapitel ester Kapitel, hrillct ba var iaa meget nødvendigerr, fom be strevne Bøger vare (jelbne og maatte iorsigtigt ffjulcs for dc hedenste Forfssgere. Naar den Tid» troende læste Ord som de etterfølgende, gjorde disse et langt dybere Jndtryl paa dem, end be gjør paa oer naar vi i al Ro og Mag betragte bem: «Fingtcr iffc for bem, som ihjelslaa Legemet, meu lunne iffc ihjel floa Sjælen." "Sæigeø itte to Spnrvc for en Pen ning, og ikfe en af bent falder paa Jorden, uden eders Fader visi. Men og alle eders Hovedhaar er tolte. Frygtcr derfor ikke; J er bedre end mange Spnrve", (Maso. 10). Da Livia tang, saa hun ængstclig paa sin Maud, de mørie Skyer vare forfoundne, og mcd et Udtryl af ©læde modte hans Dine hendes kjærlighedssolde Bli!: „Taf, min dyrebare Livia, bu er isandhed min Trøst: Baniroens «and har stygtet. og bu har hjulpet mig med at fordrive ben, jeg lan nu over give big til Herren og tro, at han fan gjøre bet alt vele" „®ud oære lovet for disse Ord* fvarebe hun glad" „o, hvor lykkelig jeg er, at jeg fan oære noget for dig; men lad oS nu gaa til Moder, hun cr vift for undret over, hoor der cr blevet af os." „Tet cr fandt, det bedstter, at oiåderretter hen de om alt, faa ikfe Slavene stal kunne overdrive det hele for hende." Aon skyndte fig at give Befaling angaaende Bog. nen, dg Ann i Atm vendte de atter tilbage til Villaen; pludfelig stanbsedc Claudius og lagde: "Livia,jeg
Show less
Folkebladet October 28, 1880
Title
Folkebladet October 28, 1880, Folkebladet 1880-10-28 No. 0022
Collection
The Folkebladet Collection
Folkebladet November 04, 1880, Page 03
Title
Folkebladet November 04, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 4de November 18,80 har under Dyrkning hm libct — henved en 80 Acres — og lan neppe forøges til stort mere. Hans væsentligste Forret­ ning cr at fælge Mclf, Smør og Ost af omtr. 130 Melfeljor. Jubtil ben se nere Tid bred han demte Forretning ude- lullende (naor uudtageS...
Show moreDjVu hidden text layer Den 4de November 18,80 har under Dyrkning hm libct — henved en 80 Acres — og lan neppe forøges til stort mere. Hans væsentligste Forret­ ning cr at fælge Mclf, Smør og Ost af omtr. 130 Melfeljor. Jubtil ben se nere Tid bred han demte Forretning ude- lullende (naor uudtageS at han bc3uben har en 4 a 50o hchjls of cattle bestemt til Slagteluceg, fom passes færfkilbt af cn Hyrde). Han tjorte da hver Mor gen til Dead wood med sidste Aftens Melk, fom han solgte til 10 Cents pr. Quart; og hjemme fjernedes ber daglig i beit bebste Aarstid inbtil 80 Pd. Smør, fom solgtes til 50 Cts. pr. Pd. , foruben at ber lauedes cn god Del Ost,som dels folgtess dels forbrugtes iHusholdningen, Han sagde at haus Nctto=Jnbtcrgtev i ct Aar sor Melk, Smør og Ost havde væ­ ret $?uO0. Tet var cit Fornøiclse at fc hvor heusigtmæssigt, og bog simpelt han havde altiug indrettet paa Farmen, fra Spriughuset vg Meieriet, hvor Kjærnen drives med Bandfrnft, til hans store og bekvemt inbrettebe Staldhuse. — Paa den nærliggende "Centennial" Prairie, ligesaa ved White Wood Greek jamt ttogle Steder ovenfor og nedenfor F't Mc ad c, sa a jeg ogjan større og mindre fields fom havde produ­ seres godt, men intet Sted fan jeg bedre Anledning til Farming end ocd R a p i d Creel. Denne cr den største Zlod strøm, fom lommer nd af B1 ackHi 11 s, iitdeboldcr flart og godt Baud, og lober jaa stridt, at det attter og atter kan med forholdsvis lidcn Belastning ledes ind i Kanaler til kunstig Banding af den fra t til 11 Mi! brede Tal paa hver Side af Floden. Denne Dal cr imidlertid al lerede optaget ved homestead claims fra "T ln*Hi11s"ucdtil,,RapidCity" omtr.8MilognedenforRapibG)ity en 8 a 10 Mile; men længcre syd skal Landet enbmt være frit. Landet i ben ne Tol cr i det hele frugtbart og særde­ les yelffiflet til Dyrkning, cg vil vistnok ved Irrigation produccre ganske udniær- fet; mcit jo lerugere fyd man kommer i Talen, jo længer lommer man fra ®fo vett og tillige fra Markedet. (Fortsættes.) Fra lolltcl ' WiNmar. Kjære „Folkeblad"! Bi ventertpaa dig mer end paa noget andet Blad. Ikke fordi, at de andre Blade isle skilde være gode, bevares, nei; men fordi du er foa lidcn, at man ntaa læse hvert Ord, før man lægger big bort. De undre Blade er saa store, at man ifle fan læse Tiendeparten af dem, sor man bliver træt. Desuden har du en egen Maade at fortællc Nyt paa, som gjor,det er saa mærfværdigt interes­ sant. . fjør, da bu fom engang hver Manned, syntes vi, det var bra laenge at vente, mett det er ifte stort bedre nu, da du gjor oS ugentlige Besog. Bi vilde gjerne du saa indom hos os hver Tag. En god Ben ser man neppe for ofte. Men det var Smuler, jeg skulde meddele og ifle Ros, thi Ros funde gjøre dig stor og da var du ikke bedre end an dre Blade. 38egdahTi, Min».. Okt. 25., 18811. Til "Folkebladet"! Tet gl order mig mig hjertelig, at vi endelig har faaet et Ugcblad, ber „hvi ter paa cn kristelig Grund og stræber at oirfe ud af at kristelig Aanb," som wen > gaunlig Modvægt mod den Del af vor Presse, der aabenbart arbeider Fritæn- feritt og (Yudloshedcn ihænde". Ct faabant Blad ircrngeK jaare; chi enhver, som fjender Mcmicikenaturcu øg har nogen Forestilling ont den frie Presses Magt, indser meget godt, at bræiigc mærfcndeSfumlcartiklcr, seiifatioiisvæf lende Beretninger, slibrige Fortællinger, ncrdcriiitcnbe Mordseener m. m . cr kraftige Midler til at virke siflppcndc og nedbrydende paa et Foils Moral. At Fritæ.nlerict og GudloShedené lalomænd og Tanker truer med at over fuomme Land og By, vil Vist ingen, fom tiar ct Blik paa vor Tidfumic benægte; derfor bør vi med Glædc hjlse ethvert Forsog, der gjøres, for at feette cn Demning paa Rationnlisntens betcen felige Fremtrængen og efter Evne un- berfivtte et Foretagende, der soger at virke til sand Oplosning og Løftning af port Foll. ' Jeg lem ifle ur.dlode at ønfle os til Lykke med dette Folkeorgan, hvis For maal cr saa ædelt -og feloopofrenbe, — maattc Herren velsigne Arbeidet! R. Skitfen og Stolen. Prce itelonferentfen i La Crosse besluttede at samles paony i Sjecorah i Slutningen af Januar [or at fortfættc Behandlingen af Naadc valget. Luther College feirede den 14de Oktober stn Aarøfest med Illumination, Hornmusiil, Parade af Militærkompag; niet, Teflamation og Taler. Monona Akademi optnger atter Clever sdie Novbv. Augsburg Scminarjums Fællcssorcning af alle Studenter tam ledes som jædvaiiligt sidste Fredag i Oftbr; tørof. Sverdrup holdt Foredrag om „bc gamle ASgyptcre," endel Clever dcflamcrcdc paa Engelsk og Dislussto- nen, som gif paa Norst, handli'de om hvorvidt det var godt eller ilke at Me- nigheden opstoges valant og sogtes af Præstcn. Søndag 31te Oftbr. holdtes Refor» inattonssest i Konfcrentfcns Kirke i Min­ neapolis. Prof. Gmtnerson intimcrcde over de Ord: „Bli v hos os; thi det laller ab AftenogDagen helder," hvorefter Pros. Sverdrup talte om Dagens Betydning, idet han lagde til Grund Korinthcrstedet „Jngen tan levgge nogen an­ den Grundo old end dett som lagt er, hvilken er Kristus Je- s us," hvorunder hatt froftigen lagde frem, at Rcformationpn var cn ny aau- delig Livstælfelso/hvorigjcnncm Lyset atter blev fat pan Slagen og Kirken til- bageflyttet til fin rette og enefte Grund vold, Jesus Kristus, bob og opstanden for hver Synder, faa nt Læren blev dragen ren og uforfalsifet frem udaf Ka- tholieismens Meimcfkcbud i Kraft af bet nye Liv som i fyndig Jammcrssølelfe hos Luther var født ved barnlig Tro pan Syndernes Forladelfc for Kristi Blods Skyld. Thi dette Bidnesbyrd om Li- vet af Guds Ord tændte Hjertenic rundt omkring i Trocs Brand og bevirfedc Rc^ formationen. — Bed samme Leilig- t)cb fremtraabte ogfaa Perseren K n a- nishu Moratkhan og omtalte sit Follo Nob famt bad om Hjcrlp til at oprette en Stole blanbt fine undertrykte og t Uvidenhed nedfunfne Landsmænd. Prof. Oftedal tollcdc hans Ord for For­ samlingen idet han gav en kort Beskri­ velse af Follet og Tilstanden der, hvor Guds Ord og Liv engang stod saa hoit, og opfordrede til at gaa i Reformatio- neits Fodspor ved at bære Hjælp og Lys tilbage til dent, hos hvcm Aarhmibredcrå Forfolgelic og fiibclfc truede med at ka­ ste Kirken ganffe fra den rette Grund- vold. — Der optoged en Kollektion fom belob stg til $50.12. I cn Jernbanevogn. (est. Mr». Preston.) " Ttjoe Minuter, Frokost" raabte Slott- dutior Richardson ved Allens Junction. Termed sprang han, efter at Trainet var stanset, henover Platformen langs hele Ræffcn af Bogne og stoppede ocd Lokomotivet, svang stg let ind og raabte til Fyrbsderen. „5ranT, tær saa snil at lomme med mig til den første Passagervogu; der cr cn lille Pige, fom jeg knapt ocd hvad vi stal gjøre med." — Fyrbøberen nilfede med Hovedet og sagde intet. Mcb stor Betænlsomhed tørkede han sitne oljede, fodede Hænder i en Bunke afiastede Bdmuldssiller, ka- stedc et hastigt Sli! paa sitt grinende, fioocdc Anfigt ind i ct afbrætfet Stykke Speilglas, som hang lige ved Tamp- maaleren, tral saa af Trøien og tog cn F ralle paa; endelig byttebe han fin lille jorte febtede Hue med en blod Filthat, og dermed gil han som en halv Gentle­ man til omtalte Vogn. Her trængte hau stg frem til dett god- hjertede Kotifculior, der fab og talte mcb ett foil lidcn Pige paa ni Aar og iført cn besynderlig Olammcltoncdrngt bestaa- ■ende af Hat og Shawl. Eudel af Passagererne havde ogfaa flottet sig om beu lille Pige, aabenbart sterrkt interesserede i bet sorgnwdigt ud= ieende vesle — voxite Bant, der ellers hverken saa frygtiomt eller forvirret ud. „ Her cr Fyrbodercu", sa ' Kondukto­ ren, idet Frank nærmebe sig. — Hun Ijoldt sin lille .paand iuiod ham, idet et oinbcnbc Smil brød ooer de skar- pc blege Træl: " Min Papa," sa ' hun, „var ogsoa Fyrboder, før hau blev syg og flyttedc ud pan Farmen i Montana. Nu cr hau bod, og Mamma cr død. Hun døde først, baade før Susanne og Vilhelm. Far pleiebe at sigd, at naar han var død, oilde der ingeiuhterc at se til mig, dc maattc jeg gtm med Trainet til hans gamle Hjem i Vermont. „Og," so' han, „ dersom Konduktøren ille vil lade dig komme frem, fordi du ingen Billet har, stal du bare fpørgc efter Fyrbpberen og stge ham at du var JamesHendricks lille Pige, den gamle Fyrbøberpau M. Trase net. " Hendes store bloo Bine fylbtes med Toarcr; men hun græb ifle som ondre Børn. — Frank, Fyrbødcren, bøicbc fig hastigt ned og kyssede Barnet ømt paa Kindcn; derpao tørrede hon sin egen Tanre bort og fogbe: „Nei er det muligt, er du lille Bessie Hendricks. Hvor forunderligt ot den gode Gud just skulde hove ført dig paa dette Train/' — Derpoo fortsatte hau idet hau vendte sig til Gruppen nmdtomlring: „ Jeg kjendte godt IimHendr icks; Kter cr ikke En af 10,000 som ham. Do jeg første Gang kom til Jndiana og sor jeg citdnu var vont med Klimatct, var jeg syg største Delen af Tiden og funde ikke arbeide; modfalben var jeg og læng- tede hjem igjen. Ikle kunde jeg betale Kostey — Toftorregningcn oil jeg ikke engang næunc — og jeg var næsten liqe glad enten jeg levedc ellet døde. Elt Dog, ba jluy-car’eii fom og olle ; sik fin Betaling, stod jeg der med to ' tomme Hænder; jeg hovde havt ague hele Måneden og itfc uerret istond at I arbeide en eneste Dag. i Jeg var rent modfaldeu; jeg fatte mig | ned paa nogle opstabledc Jernbaiieticss med Alblicrnc mod Sinæct og Hovedet i mine Hccudcr og ftorgraat som cn Gut af bare Hjemve og Mismod. \ Strax efter fom der En og talte til mig paa cn Maade saa at Ordene gi! mig med engang til Hjerte. vTet uar ikke stor Syntpathi jeg havde ntødt her- ude, Fremmed som jeg var, uagtet Ar- beidskammeraterne var snille nok paa sin Bis. Men dette lød mer end som cn Bens, det lod som cn Fadcrs Rost. „Tet har ikke været greit for dig i det sidste," fa" han, „du maa lade mig saa hjælpe dig lidt!" Jeg saa op, — og der stod Jim Hen­ dricks med hclc Maanebslonncn i fin Haailb. „Hcr cr tyve Dollars" sa ' han. Jeg visste at Konen hans var sygclig og at han havde to tre Børn, soa det var fjaardt nok for ham at floa sig igjennom. Halvt ffamfuld overTaarcrnc fom raitbt ned over mine Kinder, jagde jeg: „Jeg fan ikke tage imod Penge af big; du trænger hver eneste Cent. " „ Jo, du stal, fal Jim; om nogle Da­ ge er bu all right igjen og saa lan du be tale tilbage. Kom nu hjem mcb mig til aftens og se Smanbøritene mine; det vil du have godt af. Jeg tog imod Pengeseddelen og fulgte med ham til hanS Hus og tilbragte der iiden saa mangen en hyggelig Stund; det, blev som ct Hjcm for mig. Siden flyttedc Jim vest og jeg hørte aldrig mer noget til dem. Pengene havde jeg be­ talt tilbage, men hvad den hjertelige Handling gjorde for mig fan jeg aldrig tilbegcbetale. Hvad lidet jeg formaar vil jeg imid­ lertid gjengjælde mod Datter haus her. Han vendte sig derpaa til Barnet, fom lyttede med aabeit Munb og en stor Taarc i det store blaa Die. Nu faar bu være med hjem til os, Barnet mit, saasnart vi lommer til Way ne. Min Kone skal stelle for dig og sinde ud om Slægtningernc dine i Ver­ mont virkelig bryr sig om dig, isaafald stal jeg eller Marie gaa med dig. Men er dc lige glad, saa stal du være hos os og blive vor lille Pige; for Di har in­ gen Børn. Du ligner saa paa Far din, at----------------- " Toget peb; all onboard raabtes der og Frank forfuandt gjennem Bognbørcn fremover til Lokomotivet, idet han tør­ rede Øincnc paa Frakkeærmet. Han uar ikke cnc derom. softbare Malerier, smutte Bogne og He­ ste — lort sagt,ali hvad De har Lyst til". „ Og efterat jeghgr kjøbt dem, svarede Hr. Ridgeway, „hva^fon?^Je^san blot fe paa Møblerne og Malcricrne, og , den fattigste Mand, som ikle cr blind, fan gjøre def famine. Jeg kan itle fjøre besoemmere i cn smul Vogn, end De lan fjøre i Omnibus for 5 Cents, og De cr enda kvit Bryderiet med Kudste, Tje­ nere og Staldfarle. Og hoad det am gaar, „alt fom jeg hor Lyst til," soa fan jeg fortællc Dem, unge Mand, at jo min­ dre „vi have Lyst paa" i denne Verden, desto lt)ffeligcrø rifon. L . 6. SantierbuM og W.W.McNair. ' Udferer allc atmindcligc Bankforretninger, og falger Bexler paa Norge Sverige, Dan- mart og øvrige curopecific Lande. 18 Formers Show less
Folkebladet November 04, 1880, Page 04
Title
Folkebladet November 04, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Gudstjeneste d. 7de November. Allehelgensdag. I Sresolbigbeb-Mirtcn Minneapolis (Cor. tty Sir. i: It) »ve. Sub. fcoimesfe tncb Attergang ill. 10 Form, vcd Pastor G. Cftcdal. Hftcnfang fit. ved Student Holm. Jrcfotdigljcdskirkcn St. Pauli HeimeSst fit 10! i- Student Holm....
Show moreDjVu hidden text layer Gudstjeneste d. 7de November. Allehelgensdag. I Sresolbigbeb-Mirtcn Minneapolis (Cor. tty Sir. i: It) »ve. Sub. fcoimesfe tncb Attergang ill. 10 Form, vcd Pastor G. Cftcdal. Hftcnfang fit. ved Student Holm. Jrcfotdigljcdskirkcn St. Pauli HeimeSst fit 10! i- Student Holm. Mgc-Brontkc. Amerika. B a r n it m, CircuSmatle ben, fremstiller fig mi loin Kandidat for de F- 2. Scunt fra Connection t; vi liar bavt cit PrtSfægteriCongressen; mi ntaiiglcr fun cn show-man i Senatet. — Hosten i'Pensyluania regnes til cn Beredt af lfl Mill. Dollars; Kreatur hold til 62 Mill; men ..Feurene" i Sta­ ten osier iffe mindre cud 15 2 Mill, dollars. — 50 ,000Immigranter cron femne i September. — Grant har liafhrudt holdt Stumpt aler. — Viktorias Jitdiancrbaudc i Me x lto emu endelig ødelagt — siges der. — Endelig sones det at være forbi med JndiaiienlTøligtjÉdernc i Dakota; n.in-in-the-fivt- ltar ovcrgivct sig med 5uO Mand og "Sitting Bul l"siges at ville folge eiter. — W inuipcghar innv bygget ti», nye Bygniugcr. — J Denver har været ©adcøptøier i An ledning af ChineferfpørgSntna let; flere Chtnesere blev bræbtc.— Mait11obnbancn siges nt have gjort Forbindelse med C a it a d a- PocificBanenfor atdanne cnlraf tig M oiikurrence med N ortheru P a- rific.— Europa cg andre Verdensdele. Mciicr Alexander af Rusland cr I nit gilt med Prinsesse Dvlgurouki; lian ffnl ogfaa iitort frasige fig Thrvneu; hent og "Stang" gaar as paa cn Gang — cg Bcrbcit fortfættcr uanfægtet! — Tei'c*fepgiver figiffefor,hauirar fnnct Paitamalattaleit tstmtd.— Gftcrrch ningerne fra Irland lyder liter ocj mer trueudc; de vestlige Provinser cr i stor OphidsW og Uroligljcder cr be fnignte. — Kurderne har lastet sig over Pers io n med 20,000 Mand og truer T a br icn By med over 100, 000 Judb; Perserne cr nfmægtigc. — Gvcv M o11fc fyldtc nys sit 80deAar; hau nægtede at modiaqe Fyrstett td, fontNetserenbodham.— Afghani- ftan cr nuigjen itrouble;detteler grafwcv at den nye Emir cr drerbt og der cr Anarti i Laudet : hjjggetigt for Cilgelitllurndciic! — il it 1 dc og J o r d iffar 1 v: Jordens meteoro leglike Forholde synes for Øiebliffct ot være i stort Oprdr. Samtidigt med deu folde Luftbolge der for 14 Tazc siden fra Nordpolen gik over de nordlige Lan­ de af Europa og bevirfebe Snestormc bnade i*de nstlige og vestlige Dele af Amenta, er der gaaet temmeligt alvor- ligcA Jordstjcrlv over _ det sydlige Europa, Spanien, Sydfrantnge og Jtalicu, mmdenbc ftærft om be frygte- lige Jorbstjcclo der for ooer iOO Aar siden pbclagbc hele Liss abon og gjorde betydelig Slade rundt hele Midt deloavet og ved enkelte Øer i Bestinbien løftede Havet 20 Fod hoit. — Forsæt> bcltejc Storme og Reguflyl har gaaet over Jrlaitdbg England. — G.hinaharhavt lidtRcvolution bnade blondt sit Foll og i Atmosphe- rcn. — Bcsuv har begyndt at jprude Ildigjen. — Gngtandharlidtbc- tydcllgt yed den sidftc Ugcs Storme; samtidigt gjør BasfuterneiSyd- Afrika Hakkemad af de engelske Sol­ dater. — J Jr land synes Stillingen fot hver Dag nt blive mer fritist. Norge. Sibberu cr udnæont til FørftcminiftcriStangs Sted, Slang har fnact 12,000 Kroners Pen­ sion. — Den nye Kirkcf or Ja­ kob é Menighed i Kristiania biet» tnd- tlft Sde Oftbr. — J Socrigc er der et Blad, „SanninQåf6foTcn" og et Sel­ stad, ber inrigt arbeider for Oprcte teile afMenighcder bcstaaaenbe af „F o r* nuf11rocnbe"! ! —deterilkeUn der Waldenstromanenie trives. — Cg- saæ W elde er negtet Pcrmisfion; han cr Lensmand og har derfor sogi Ale sted jamt arbeider nu i al Gemytlighed i Mi 1 i tær lom i teen; Forholdene i ‘ Norge lager fig virkelig underligtud noar de bdragtes i faa lang Afstanv som fra Amerila. — Til et stort tydst Blad er lendt følgende Telegram fra Norge: Kaptein Jakobsen, Medlem af den Sverdrupste Militærkomite er of sirne militære Forefatte forvist til Bjergfæst ningen Kongsvinger! ! faa nu faar in­ gen længcr undre* paa P toneer Press. — Det liberale Folkemøde vern Lillcftrømmcn blev næsten aldeles sorudnet af en fiosscnxKio cand. theol. Gulbronfen fom talte i2 Itmcr og satte hele Mødct paaende; det er hvad vi her vilde talde en big joke; be lide rale Blade forestear ogsaa at soabant for Fremtiden forhindres derved at hvert Parti holder sig for sig selv som en Sæueflot; tilmed bar de konservative Blade været faa uforskammede,at be sag- de der neppe rnødte 100 frem, medenø cn gfberal fortællereOt han talte over 200; vi sorftoar nu, at de norste Partier har ikle meget at lære hotz oi. — Fra B angSnæs i Sogn berettes at en gammel Mand ved Navn LasfcD. Aaf edt, 92j Aar gammel, nyligtgil alene tilfods over Fjeidei fta Fed joø tilBan9ønæs foratbesogesinetre Døtre; han lunde faa ro, men han vilde i«e, og han horer og ser næsten forn cn Ungdom; det maa dog være „et Sfud of gamle Heltestammen." — 3r0 Tromsø berettes Slaotaanncn var god: Kornet er vægtigt bg Poteteene giver faa Fold. — Lars H il les Morder J ofum Bnkvold er dpmt fro Livet. Danmark. Iden nu fnmmcntranbtc Riasdag valgte» i Folkething et til Formand: Krabbe, til Biceformænb: Den 4de November 1880. Høgs bro og Chr iftenfen. I La nd sth.rn g et lit Formand: Licbe til *1 Bicesormæitb: Krieger og Keyfer. - Prsesidentvalget. Garfield og Arthur obenpon. Congressen tbibl{om. Gftcrrchiiligcrne indtil Kli 2 ibag Morgcé (Onsdag 3bic Noubr.) giver overrnstenbe og oueruælbenbc Majorite­ ter for de repiibtilanste Præfibcntfanbv bater. I Nem A ork ber uvilkårlig har moattet være anfect for the privotnl state eller den hvorom det endelige Ud- fald breiede sig, er der cn Majoritet for Republikanerne af ntaastc over 20,000; Lcgiélaturen synes at blive republikansk; F.c nt a li d o Wood beit befjenbte de­ mokratiske Gongrcjsmaitb er gjenvalgt, og Kellys Kreatur Katholilcn Grace cr oalgt til Mayor i Nem A ork City. Dc to Stater, af hvem Ubfaldet mest hang næft Nem York, og som var mest iftand til at gjøre Præfidentualgct til en ænøstelig og bekymret Affære den­ ne Gang, oar Indiana og Maine paa Grund af den mulige Forening af Demokrater og Greenbackers og Præsii- dentoalgets Jnbbringelfe i Congressen. Maine, som valgte Plaistcd, Fusio- nisten til lGuvenivr og faa fmertetigt skuffede Republikanerne i September, har gjort Holdt og Front i November. Garfield og Arthur synes valgt med en Majoritet af over 3000 over ben forcnebcTcmokrats-- og Greenbacks vote, der havdc delt Glcltorcrnc mellem sig. Tet var Lykte for Blaine; han var kommen aldeles ubaf Gjenge ester Neder­ laget i September, og man har næsten iffe hort hans Navn nævnc under hele Valgkampen; .det har fun været Conke ling og Graut; nu do Maine cr oppe igjen, er vel ogsaa Bla i it e atter bleven cn stor Mand. Indiana hor ogsaa uubgaaet Greenbacks stjæret og den ffjæbiiefoaitgre Deling af Balgmcenbenc; den har be­ holdt fin repnbtikanffe Majoritet fra Oftobcr, nmligtvi# noget forminbffct. English med samt hans Mortgages var for tung Byrde at bære, og selv en liden Aareladning af haus Guldaarc hjalp ille. Hancocks egen Stat Pennsy 1- va n ia, har heller ikke jvarct til de dø -mokratistc Forventninger. Der fore- faldt endel Uroligheder i Philadelphia, men Republifattcme ruller op en gam­ meldags Majoritet af fra 30 til 40.000 og lader Hancock aldeles ud af Bc- tragtning. Fra Pacistcstateme California, Neoada og Colorado erendnu ikke Cfterretning indlobet, men faalangt Raporterne gaar, synes der at være dannet et tompact „forenet Nord" mod ct forenet Syd. Bore nordvestlige Stater ef sikre nok. Jllino i S lommer ud med en republi­ kansk Majoritet af mindft 30.000 og af 19 Kongresmænd er dc 14 Republika­ nere. I Chicago var endel Ophid- felfc, da Majoren Harrison (Demokrat) tilled Stcmmcgioning efterat Valgurnen var lukket; der stemte dog fun faa ester Tiden; henimod Midnat dannede fig en Gadeprocession af oder 50.000 Men nesler, og raabte Hurra for Garfield. J o to a yar soiet lidt til sin fæboan lige republikanske Majoritet og der er Udfigt at yinde to republilanste Kon- grcfåmænb. Weayer, Greenbackkan- dibaten for Præsidentyærdigheden, er begraven i fin egen Stat, som overalt; hans bill om at dele ub 500 Mill. Pa- pirdollard til Soldater har ikke engang Dirket. 8Bi§confin kommer ogsaa strøm­ mende ind med cn Majoritet of opimod 30,000 for Garfield hvoras alene 5000 er ouudet i Milwaukee, der ogfaa fender en Cougressmand idet G uen- therhardefeatedBouct;af8Cdn- gresSmænd er kun 2 Demokeater, nem­ lig Tcufter og Bragg, begge gjenvalgte. Stoughton tropper op med en republikansk Majoritet of 98 og i Eau Claire er den hele republi­ kanske Countytidct valgt med 650 Ma­ joritet for Garfield. Der cr Jubel. I Chippewa Falls berimob cr Te* mokeatente Hof fmannog Toy lor oalgt i Legislature!!, medene Couuty- tideten cr republifanst paa Sheriffen nær. Minnesota har ingen Jndstrænl- ning gjort i sin25,000 republikanskeMa- joritet. Washburn fear fuld Op- reisning for den stammelige Forsolgclfe, som det Tonnellyste Dpoigleri gjorde bom til Gjenstand for. Hås Mason tet ooer Sibley blir visselig iffe langt fra 8000. Strait i 2det Distrikt hor flaoet Pvehler og i sosste Di­ strikt er Dunnell nfcd Glans gaaet ooer baodc Wells og SBarhjjaoat Minncfota nu cr folib republifanst i Congressen. ligesom Legislainren er oDeroeiende af femme Farve. M. Anderson som i Nordosstcn var uafhængig Sbanbidat for Legislatu- ren ligger no! langt tilbege for Samp- jon. Her i Hennepin Countyog Min­ neapolis er. ogfaa en clean sweep for bet republilanste Parti. Kun 2 OemokeaterCountytommissioner ogShe- riffeu cr valgt,en Cbg.Naf h,den repu- blikattsteShcrislanbibat yar not i bet hole (aare lidet populær, og hande særlig ingen Grund til at tunne regne pan Slanbinnberned Sympathi; be oar not heller iltc nteb ham. Gu.jtis, ben valgtc Sheriff, ftob heller itfc hsst om- enb bedre end Nash, hon forn har solgt poststamps. Thara1fen staarfigudmeerlet og fan gobt nmole sig baabc med Fletcher og HickssH Stcmmetal; ©landinayerne holder såimen. Der oar naturligvis i Byen her stor Ethusiasmc overalt; udover Natten be­ rettes ber, dannedes ber cn stor Proces­ sion ber med Musif ledjogebe Wash­ burne hjem. Tcmotraterne var i dnavligt Humør. Resultatet af Nationaloolget lan saa- ledcy opfummeres: Garfield Electors: Eon* noeticut 6; Illinois21; In- d i a ita 15; New Hampshire 5; Iowa11; STaiiSaS5; Ohio22: Maine?; Oregon 3; Massa­ chusetts 13; Pennsylvania 2!>; Michigan 11; Minnesota 5; RebrafkaS; Netx Dork 35; Rh o d'e Is 1 and4; Vermont5; Wi Sconfin 10; New Jersey9; — ialt 2 1 li af 3 0 it; nødvcndigt til Balg 185. Hvis be andre Pacific Stater gaar forGa rfic1d,hvilket esterOregon at dømme, er snare fandjyitligt, saa oil Garsields Stemmer være ialt 231. Congress med lemmer nes Antal cr for Tiden 203, dcraf cr 147 Demokr. 130 Republit. og 16 Green­ backers ; det er altså nødvcndigt at vin­ de 17 Congresmcrnd for at have revu- bli fanst Majoritet; ueb Oltobcroalgct blev 0 vmibnc i Ohio, 2 i Indiana og 1 i Vermont; W isconsinog M in- neSotacrltu vimdct1forhver,maa- ffc 2 i Iowa, 1 i Virginia, og tort og godt, bet tiltvængte Antal fan mnnffc er- hverves; men da ber sandsynligvis er Tab af Congressmcrnd paa aitdrc Hold, cr bet neppe sandsynligt at Congressen 0(1 Olive republikansk; men bet cr sikkert at beu demokratiske Majoritet vil i den Grad redneeres at dcit nicb de 16 tvivl- iomme Grccnbadstcmmer praftist for- fuinder, og da Tilbøieligfjeben cr tit at gaa med ben vindende Side, kan Repu­ blikanerne tncb Grund gjøre Regning pan cn større Del af Grccnbarfentc. I Senatet vil der formodentlig være tie eller ligedelt Siemmctal; B i* cepræ fideuten, forn ogsaa er Se- natets Præsidcnt har easting vote, eller ben afgjørende Stemme i saadanne Til- fælbe, og Arthurs Indflydelsc bil soaledes blive ganste anberlebes betyd- ningsstlld i uæfte Scuat end Whee­ lers hidtil har været. Nu lommer altsaa Conkl ings Tid, ltaar han har sin hcncliman 'Arthur i Senatets Presidentstol med the casting vote til sin Raabigheb. Amerika. Præsidenioalget op- fluger i Oieblilfet naturligen al Inte­ resse. Ungtet ilte npiagtige Rapporter er inblomue fra alle Stater, faa er bog tilstræffeligt bekjendt til at se, at en ouerbældende republikansk Seier har fgmlet hele Norden som en Mand mod bet paany forenede Syd. Ingen sand Borger lan andet end glcebe sig ooer, at Ubfaldet, enten det gik med bet ene eller andet Parti, inltfald blev faa af- gjørenbe, ot Landet vil befties for de stjæbnesvangre Wngsteltsor der i 1876 holdt Sandet i Uvished og Dphidfelic i mange Maaueder. Garfields Ma­ joritet er soastor, at den sirax paa første Haand setter Sagen. Det slagne Parti fan være nedstemt, men det man sinde sig i Sljæbnen og ikle gjøre Kvalm; de er fairly beaten. Spørgeå om Aarsagen til den uventet store Majoritet, faa bør den, som i for­ rige Nummer af „Folkebladet" udtalt, naturligen lages i dc gode Tider, som iffe veekker Trang eller Krav til nogen Forandring. At cn dygtig Pengeadmi- niftration ikfflf er uden Betydning i dette Spørgsmaal lan ikle nægtes, men de tilbagcvendcnde ooerflødige T.idcr dan* ner det egentlige levende Grunblag. Det er derfor baade uretfærdigt og i utonjefoent, near det lægges Gr ant og ! Hons Administration tillast, at det repu= plifanste Parti i hans Tid esterhaanden i table mer og.mer Terrain, indtil hele Congressen tilstut fik dcmolratist Majo^ ritet og I ild en i 187c havdc cn Majoritet of Foltcftemmcr. Den efter Krigen følgende Slappclse, Krifcn i 1873 og derpå følgende haarde Tider havde uimodsigcligt mest med denne Sag at gjøre. Men lige urigtigt vilde det være uu, at tillægge det republilanste Partis hoie Principer, Redclighed og Fædrelands- sitnd deit nærværende Seier; den over­ flødige UbførfcJ'' den rige Guldimport, og den exempellose Cpfctling of nyt Land har et C>d med at sige. Demo- Iraternek Nederlag vil forhaabentlig x------- g’-^gaKioUtilere ind i nye og ler unipnsvenlige Spor; ager uil trænge sig i ltlige Opmærkfomhed og nyePartidannelser vil forberedes for lige­ som Gladstone og hans Parti i England, at møde og benytte sig af den nesste Ebbe. Smaanyt. Ved Panprcspy terier nes Tre- aarsforsamling i Philadelphia moatte Præsidenten oftere stanse dc siviende Bifaldsraab, hvittet han gjorde, idet hau^ bad Mcblcmmcrne erindre, nt be yar i Guds Hus; Parkettet, Gallcrierne, de lukkede Soger, Forhængette og Orchestrct lort alle bc Ting font røbede Theatret hvori Modet holdtes, gjorde cn joaban Påmindelse pan ingeitfolxiljclft Maabc overflødig. — J et Annex i Norge stanscde Presten om Lørdagsastenen hos en Bonde. Samtalen var livlig nok, bog ilke muntrere, end nt Husbonden kom Prestens Forretning den følgende Dag ihu, hvorfor han med megen Talt anty­ dede, at det lan ske var Tid at afbrybe Underholdilillgen. "Presten stulbe vel studere", sa' han. ,Aa nei, min Mand", sa' Presten, „bct har jeg gjort cn Gang og gjør bet no! aldrig mere." — En lærd Professor, s»m havde ben Opsatning at ustttderebe Folk neppe Dar mer end haloe Mennesker, tras engang en temmelig enfolbigt ud- feenbe Bondegut, som aabnede eu Grind for ham; ba han gjerne vilde have lidt Spas, raabte han: Hei Døl, kan bu sige mig, hvorlcrugc et Meuncstc fan lede uden Hjerne? — Gutten tog Huen ær- bodigt as fig, iaaProfcsforen trostyldigt i Øincne og jagde: "Nei! men hvor gammel cr bu ?" Mirltbridr illljitall & Co. 125 Nicollet Avenue ligeooerfor Posthuscli Minneapolis. Boghandeli Tet ftevjtc yager og betydeligste Ubuatfl as B ø g c r af alle Slags og i forfrjcllige 3prog, RipSfogcr, Lommeboger, Portreeter og Ali bums, — BibelfclftabctS Hoved, oplag. — Bibler i alle Sprog, — Map. per, Knive. Skrivepapir, Penne of. v. Jcropbo o!»" og nlt andet til Forretningen horende. • Hom og untcrieg vort Lager, Boston Square Dealing Clothing-House. No. 2. Pence Opera House. gårhige Kloder, Hatte, Hurr, Gents Furnishing Goods etc. etc. Mln Varebeholdning er nn rn of be ficrfte og bedste i Minneapolis. — Holder faste Priser; men ved et heldigl Jnvkjoo afmit | Lager, er leg istand at scelge faa billigt at enhver vil finde Besparelse ved at tjobc efter Mine Priser. Eieren er (elv Skandinav. John Pvstie, 18______________________«tier. Leonard Day & Song [Manufacturers of Lumber, ShingelsLLath. Office og Tomt: Hjørnet af 3dle Gade og 6te Avenue Spd. 18 Minneapolis, Minn. Fhoweu & Bryant, Dr eldftr, paalldetlgftr og biltigflr Abstract - Agenter. Office: No. 8 Johnstons Block, lige. overfor Nicollet House. NB. Hver Transfer gjøres nu sot 12£ Cents (kosttde før -5 Cents). Skjø» der, famtKjøbekontrafter udatbeidt6 billigt. ___ 18 folds & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Butif tvertigjennem Blocken.) Minneapolis. Hat nu det største Lager t Nordvesten af Gulbtcpper, Matter og Liuelium. ølide Gardiner 0| WuBrgittintr. j NB. Hundrede forskjellige Mønstre i alle Sorter Tepper er faStiketet særskilt sot vott Lager og flndt6 ikke i nogen anden Leppehandel t Nordvesten. 12 e. |. Isse. Stntdbcr og Klidcsfjanbler. 425 Washington Ave. 3 , 425 Stort Udvota af (aaoel hjemmefahri-- trrebe fom (range og andre impørterede løicr. Preltetjaler en.Speciatitet. NB. Order# fra Sandrt tv pederes prompte. A. D. Mulford. Haardved,KulogMijlleved Kontor: No. 5 , Nicollet House Block. Vedtomt: Hjørnet af 2nd Ave. North og Jernbanen. 18 ONE PRICE CLOTHING STORE. 2, 3, 4 & 6 Acadtml) of Music, Minneapolis, Sliunejota, er nu til Vaaren oversold!saf Klæd eStøter, færdtge Klædet, Hatte og Herre- itdsturs-Artikler kjøbt efter de gamle Pilfer si Varetne vil derfor blive solgt uden Pels* forhøsolfe. NB. Dette efdefeneste rette Boston med 4 stote Butikker, Basement, Af- klædelsesvætelfer of.V. Tag ivare for Gftcrligningcr! P. P . Svendsen skandinavisk Salgémand. 18 L. M . Williams. Boghandel og Stationary. 18 gammelt og solid Hus. Hennepin Avenue, ligeoverfor «tssnaum. Loger af Stiililer . Sko. / Bi tillnbc os at henlede Deres Opnicrrksomhed paa vort Lagersos Vaar- og Sommerioi; det cr det futdftcrndigstc i Byen; Dammeskotøi, Børue- og Herresto, baandsyet og mnstitLfyet; ligefaa Damc- og Bprnetøfler i alle Kvaliteter og fra de oedste Fabrtfer i Landet. 27 Washington Ave. 8 . Minneapolis. 27 18 Ha fflitt & Gray, Skandinavisk og Tydsk Apothek Hfornct as SSajhiuglon Ahc. og 1st Abe. S . Ubvalgtr mcbicinfCc Redder og Ur,er paa Sager, littigrmeb dr>meft ublanbedt Medici ner, Maling, Sæbe, Tailrlgjenstandr og all andel, lil siorretningen hørende. Fleste Varer direkte indføtte fra Europa og til ufædvanlig billige Pelser, da ri kun fælget for Kontant. Formere og Landhandlere bør sc vore Varer og sosoere stg om vore Priser før de gaa andetstedø. Seminariet tat her sitne Mediciner. 18 («. \V. lltilv Co. Anhtfaler sig tit Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten som bet eclbste, største og paalideligste Dry Goods Hus i Notdbesten. OtbreS fra Sandet og Ubenhyes, fot Prover eller Sam, eppede- res med Prompthed. (Smnus Cljcti og (fhr, G. flcunttj, 18 Norsk Handelsexpedit. 301 efc 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Minn, |obn I. (stiren. 228 Washington Avenue S. Photograph. 228 Har taget Billeder af dc fleste SunobenB og Konfcrentsen8 Ptæstcr og Prosed- forer. — Alle Skandinaver vil anbefale ham. Dc bcdftcVifitkorttil82.50Dnstnet. 18 Bifittott i alle mulige Genrer til billigere Priser end hos nogen anden. Fineste ^oto grafitort til $1.00 pr. Dusin. SonterfationS- kort 25 Cents Patten. Skriv til eller befog P. Nielsen, Room 2, 219 Wash. Avc. S . A. H . Cdftcn 303 Washington Ave S. 303 MøhelUbfalg. Stort og fulbftænbigt Lager af Møbler — solide og billige. Ligkister og Caskets i alle Størrelser og stort Uboalg. Ligvogne og alt til Begravelse horende be­ sørges. NR. Crdcr» fra Landet expedercS hur» tigt og sikkert. Kansas City; to daalige Tran hver Bei mel­ lem Minneapolis, Mason City og Cmimroa famf alle Steder i Central Iowa. Minneapolis og St. Paul Tran viv Fort Sncllfnø og Minnehaha. Afgaar fra Minneapolis: 6:30,8:15.10:00, 11:35F. M . oøÆ-Oo, 3:00, 4:10, 5:45,7:05 ir. M. — Anfomftier til Sl.Poul: 7L0,sk:05, 10:50 F.M . og 12r25, 2:50, 3:50,5:00, 6:40, 8:55G. M. — Afgacr fro St. Paul: 6:10, 0:55,10:10,11:35 F.M.og 1:30,3:10,4:10, 5:30, 8:H0 E. M. — A ltiommer til Minnea­ polis: 7:00,9:45,11:00 F.M. og 12:25,2:20, 3:55, 5:00,0:20, 9 ;:;o E. M. Northern Pacific. U.T.K. Handel med fitdige Kinder. ^10 Nicollet Ave. 211 Hennepin Ave. (Buti! ttertigiennem Blacken.) Hatte, Huer, og omslag! HerreartiNer U. Tø Kø er nu Bogstaver som alle ere fortrolige med i Minneapolis og Om­ egn ; Alle yed, at det er gode Varer og timelige Priser. — Vor Hest- og Vinter Stock tr nu kanfke sterre og met moderne end noget andet Hub Best sot Chicago. — Det er ftandinavlfk Salgémand. —18 Slesinfen & Hurd. R.0. gomlen ojj B, 1.6»tSl|ar nu bannet ftompagmftab under Firmanavuct: Johnsen & Hard som Estcrsolgere af F. L. Jo hnfen & Co., oa fortfauc ben gamle Fabrrkforretmng af Sa|l), Tore, Blinds. Høvlina etc. paa Hjørnet af 3rd øtr. og 3rd Av. 6 . Minnea­ polis, Minn. Johnsen L Hurd opgjvr alle ForBrmgcr og Rcgnftabcr fom udeftaar fta det tidligere Firma. Johnsen & Hurd. St Paul&MtnneapolisJtrabanctib 81. Pall, Mlaieapolls t Maillsbi. Fergus Fall» Xivilion. Ajgaar: Sl,PavI, 720" F,R, °gr,00».M, - StinneavvUM:i5-3 .SR.v87:eo* . St. gnlom.: 6t$avl, ion» g.Sl. cg 6:30 If.JB. - Mnmeavolis, SSOF.M. ogsnSE.M, * itan til St Ctvvd. Beeetenrldge DiVtlioa. «Igaie: St*aut,8:20 g.St. - Minneapolis, sno F. M . itntommei: St. Pant, 7:10 fc. M , " Minneapolis, 625 E . M. Et. $au 1 C hicago, Milwaukee A $t. Paal. Treen. laffl-Mitmeop. iAffl.St.yanT Siper Dioiiivnj 12:356.æ. I 7:05Q.M. 8:05.E.M. Afgaar. G20em, 700 7004® 740 _ lo io esljioso jsot 1 15 FM! 140651 740«Nt, 820651 800nøl 842(rø 8308KI84565,1 600CM; HUmntilli EaulSapltt. Stalntrd Mårbead eusmatd N.P.Junction Ankommet 6 «OEM. 7B6R3R 6««W7 • 3 WLM: 4 15FSR 12 EM 1 aoftw 625FM 6 41rø [ S«CM > 615W «060 iio&ofl To daglige Træn forlader altsaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. X Palace Sleeping Card paa autsMat» træn mcllcm Fargo og Minneapolis: T Paéfagcrct der gaa sea St. Paul etter Minneapolis om Aftenen, taget Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Biemarf cr tre-ugentlig Forbin­ delse pr. Dampskib med alle Punkter ved Miéfouriflodcn og pr. stage med Dead- wood og Blackhills. Minneapolis & St. Lonis Jernbane. Pclesagerer fra St. Paul tåger mcb Gt. Paul «k Sioux City Banen Kl. 8:40 k. M. til Mcniam Junction, hvor bet er Conner' tion mcdS t. Souié C ppr c ji, bet afgaar daglig fra Minneapolis ftl. 4:00 G. M. tagen Lordag, og ankommer daglig fil. 11:84 F. M . undtagen Mandag. Chicago Ezre press har Connection 1 debar RotnM race Chicago & North Western Irin til Chicago; det bar ogfaa Connection met PaSsaaertrLnet til Fort Dodgc. Thtcaoo Express afgaar sea Minneapolis, Kli 720 F. M og ankommer $H0 E. M. unbtoaen Søndag. Express afgaar Kl. 7:20 K. M . og ankommer 7:45 undtagen Søndag; be* bar Connection i Merriam Junction mtb Sl.P. &6. C . Pa-sageNrSn. Lena ha EpvresiL afgaar fro apoliøitl.4:006.M. og an10wmcr11;S6 F. M . undtagen Sendag. Minncayolie og Luluth.Tran afgaar SI. 7:35 F.M- is 6:25 E. M . — Ankommer LLSF. SR. oft 6:10 6.M . Minneapolis. White Bear Lake og Stillwater Tr«naf flaor Hver Da, ftl. 7:35F. M. og 4: 35 ankommer HverTagJU. 8Æ0F. M. og6:10 «. M undtagen Søndag. julen Chicago Express I.LM.Tivifion, MllwLTh.Ekp! St1!.&Kan * linn Express OivatonnaPasli ti:30 5.M.! 0:40F.M . 8:rvL.M.' 8:30 E.M. 4:101£. M .| 4.-20 E .M i Der aaar tre daglige Træn Hver «ei meli I lrm Minneapolis og Chicago, to daglige 1 Treen mrBrm Minneapolis, St. Louis og y C Icago. 8t, Paul, Mleieipotts og Omaha. Eastern Exprestraneue afgaar lam felger: 11:45 F. M. og 6:30 E.M.; ankommer 7:30 F. M .og2L0E. M . Chicago og (Eaftcrn Express tram ofgaar fra St. Paul 12:35 og 8:05 I $. M.;— anlommer til St. Pant6:00 F M.og1.30($.M. Trcen til nordlige Wisconsin afgaar fra ! Minneapolis 7 :&0 F- M. , afgaar fra St.Paul j 10:15 F. M .; ankommer til Chandler 8:15 6. M . — Afgaar fra Chandler 6:00 F. M.: — a nkommer til Minneapolis 6:156. M. pa til St. Paul 4100 E. M. St. Pavl & Sioux City Dlrlsioi. Sioux Gitp og Sioux Falls Express ajgaar , fra Minneapolis Ki. 7:20 F. M. og onlom i mer 025 ®. M. — Omaha, ffaufae City 04 j Texas Etttresf afgaar fta Minneapolis Kl j 4:00 E.M. og antommer 10:40 F- M. j Allelrcen afgaar og antommer til Ct. . Paul, Minneapolis & Manitoba Depot.
Show less
Folkebladet November 04, 1880, Page 01
Title
Folkebladet November 04, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer No. 23. Minneapolis den 4dc November 1880. NO. 23. Minneapolis ♦ ben 4be November 1880, Ubfommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as s ec ond-class matter. f Ubgivcr Sven Oftedal. — Pels 81.00 Aarct. 6 Mannebcr $0.60. — Til Norge $1.00...
Show moreDjVu hidden text layer No. 23. Minneapolis den 4dc November 1880. NO. 23. Minneapolis ♦ ben 4be November 1880, Ubfommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as s ec ond-class matter. f Ubgivcr Sven Oftedal. — Pels 81.00 Aarct. 6 Mannebcr $0.60. — Til Norge $1.00 Aargangen. Maanedlig Udgavc so Cents. — Alt „Foltebladet" veblomiuenbe Ian abbrcsscres: "Kælkeblabet," Minneapolis, «inn „ ®cstlanb8posten" Past. Ldrs Oftedal# Blab udlommcr i Stavanger 3 Gauge ugent- lig og tofter sendt til Anicrtfa $2.00 Aargaugcit. Man bestilles ved at tilstrivc: "Folkebladet" . Minneapolis, Mum. -- --- Abonnenter pan Ma aue ds- hladet jom iftc ouster Ugcblodet, bides dcrom at uudenette vcb Brcvtort. NR. Cu Maaucd sub gave Tan fremdeles crholdcs sot 5 0 Cents Aargaugcit. „ F:.rmers Union" det bedste eugclstc Farmcrblad i Staten, tofter *1.50 Aar qaugcu: men naar det tages saimueu ined ..Folkebladet" vil det inn loste 81.00 om Aaret: altfaa: "Farmers Union" og „Follebladet" tilfammen $2.00. — urrauigeligt iForfhib. _ Rue som indcii 1 5b c November iudiende 51.00 til . . Folkebladet" for ls8l. nil have det frit fra uu og til Nutaar. NU. Datoen font ftaar pan ben gulc Seddel betegner iubtil Hvilken Tid Bla del cr betalt. — Tc Abouptutcr, dcr iffc * regclmcrsfigt ntodtage Bladet bedes der­ om uopholbcligt ved car-1 at underrette „Folfcbladct." Telte Nummer as „ Folkebladet" er .Maoitcdsudgooett" Hvoras 500 goar til Norge; det inbeholber derfor ikke ,Feui li etouen", font vil fort lame* i næfte Nummer. I Regelen vil hvert fjerde Nummer of Ilgeudgaven væreMdanedsblad,som faitnbon nere* icrri1i11 paa for 50Cents Anrgangen. . For at iaamange fom nutligt fkal op- muntreé fil at sende..Månedsbladet" til Bermer i Norge vil det lun loste 60 Cents A arg angen sendt til Norge. Bi vil gjerne arbeide for len livligere Forbindelse med det gamle Moberland. „Provenummcre" af „Folke- bladet" iendee frit! NB. Send Bladet til Naboer! — Ter har været en usædvanlig Moeng* de Smil og Haandtryl at se i de fidste Dage; formodentlig har det havt Heit- iyn til Bolget. Jdag, 3die November, strides rundt om paa Gader og Stræ- der eit Mængde „lauge Anfigter" . Tet varer vel ogsaa en Stund, for vi faa hø­ re fra „Slanbinauerne§ Venner." — llotgc. Stats rood Stang, fom nu er afgaaet som Statsminister har derved affluttet ett lang og bevæget politisk Lobebane i oort Moberland. Hau faar cu hoist forskjellig Bedømmelse af de to Partier; be Konservative be- tragter ham font et „non plus ultra11 af Stntsmantøfahj de Liberale holder ham lidet hoierc end en Landsforedcv. Men alle moa enes om en Ting, at han var cn ualmindelig Begavelse. Han var en af de første fuldbaarne ftrugter af Norges Frihed, i ungdonv ' melig Fyrighed og Kraft rede til at gaa i Stamp mod det fro Danmark nedardede ftontomgimente og Bureaulrati. Alle­ rede berømt som Adoolat og Loofortolfer gjorde hans udfirakte 'juridiske Kund- steber, hans Beltalenhcd og smidige Donnelt'e ham særlig udpeget tit i 1845 at blive foldet til Kongens Rood. HonS Ideal Dar det porlamentære Styre,hvor Statsraadernc ved stn Jutelligcn* fuébc lede Folket» Forsamling. Hon var derfor i denne lid baadc mod det „abfolutcBeto", og for „StotSroodernes Adgang til Tinget* be to store Spørgs- ntaal hvori hon siden hor stiftet Mening og lidt faa grusomme Nederlag. Hon vsr først Statsraab i 10 Aar, da ODcronftrængelse gjorde hom bet til Nodoenbigheb for en Tid ot træffe stg tilboge. I denne Tid bar der toMænd der ligesom bar hele Norges Udbikling paa deres Skuldre, det vor F. Stong i Kongens Road, og Schweigoord i Folkets Forfomling. Begge varlige orfermægtige i sin Plods, og begge vor lige enige om at lægge hele deres Kraft ind i Udviflingen af Norges materielle Velvære. Handel, Sfibssart, Jern­ banet, Komimmikotioner, kort alt hood der kunde føre deres Land frem, det lagde de hele deres store Kreft og In- lent ind i. De oor Fremstrrdtsmænd. De var ilke i Ordets egentligfte Be rydning Folkcmænd; bc hande iffe stor Rcipest sor Bonden og faa neppe flart hvilken ouéruældende Jndflydclfe Bonde-' elementet oilde faa i Norges Storting. Nok er det, daStang atter i 1861 lom ind i Statsrådet hande Forholdene be­ tydelig! forandret sig. UltdeiXdctt talentfulde Ledelse af Sverdrup havde Bøndernc yundet cn dominerende Stilling i Tinget. Sver- i drup og hans Mæitd uitbe noget mere, j og man tør no! sige noget høiere end | materielt Bclværc; dc vilde et annbe- i ligtFre ut ftridt for oort Folk, et I Stridt fremad mod fuldt og levende | Selvstyre, Fotteftyre. TetoarTheorier, I Ideer, som hveelen Stang etler Sdjrøci- ! gaarb med fine materialististe Tendenser i og aristokratiske Vilbsscligheder lunde begribc; bc lunde neppe uben med i Foragt tænfc sig et Norge styret af I Bønder. Forholdet mellem Stangog Stor- tiugeté Majoritet blev ljerefter derfor | som Regjering ogOppofition, I noget som vi i disse stdstc 20 Aar har 1 feet libvitte sig iubtil bet maattc bære I elleUnifte og iudtil Stang selv endelig | har inbfeet bet Uholdbare og abnormalc }• i sitt Stilling. | Under denne med større og større Bittcrhed udoiltede Opposition syncs Stang at have forandret stue Ungdom» traftigste Anskuelser, og da hau i 1871 lcd et faa knusende Nederlag i sitUnions- forflag, at fun 17 Stemmer votcrededer for, fqu.tcs han ligesom at have tabtBal- lansen og uærc bleven bestemt pag at sætte den Stopper paa Storthingsmajo- ritetens Udoitling, fom haus Stilling og Mngt tilled. Således lom island disse voldsomme Brydninger mellem Storthing og Re­ gjering, som vi de stbfte 10Aar har været Vidne til, og som har naaet sirt Toppunkt i Kravet paa abfolut Veto for Kongen, Ncgtelfe af Sanltion for Loven om Stotsrnubernes Adgang til Tinget, og næsten bemagtige Forhindringer lagt ioeiert for Mødet af en Militær- to m 11 e, oistnol nedfat af Stortinget, men as alle anerljendt som uomgjængelig nødvendig for at bringe til en snar LvJning det ooer alt oigtige Spørgs maal om Norges Forjoar. Det er itfe underligt at en gammel Mand blir nedbrudt naar han breven af Omstændighedcrnes og maaste Forfæn- gelighedernes Magt mao være med at trampe under Fodder de Anskuelser, som har været hans Ungdoms Kraft og hans Manddom» H°ob. Bi ere bange for at Ztatsraads Stange eminent store Gaver vil laldcs til et tungt Anfoar for Histo­ riens Domstol, fordi han fom at holde andre Ting høiere end sirt Folks Bel. franhrig. Ministerstifte har i den tiaarige franske Repubtif ilte været lteldne og ofte været Udtryl for skjebnesvangre Forandringer eller Frem- stridt iden indre Politi!. De har der­ for fomoftest været betrogtede med stor Engstelse. Det tan ikte figes om det fidste Ministerstifte, dcr ligefom et Par af be foregaaende næsten hm har været cn Resignation af Førstcministcrtn, me- dens Kabinettete Samntcnfætning for­ resten har været væfentlig usoranbret. Førstcministcr Freyein et harveget Pladfen for cn af sitne Kollegaer Ferry. Begivenheden er, om end ikke aldeles uventet, bog ikle uben Betydning. Den betegner: "Fornyet og afgjorenbe Kamp med Ultramontaniåmen, hvori de fon- jervative Elementer har stn bedftc Støtte"; og „Ct Skridt nærmere til Presidentstolen for @ a m b c 11 a. " Det er neppe nogen Xviot underkastet, at Gambctto tjor havt sirne Fingre med i Spillet,ihoormeget han fratæggcr fig alt Anfvar. Dct er atter og attermedfuldRct bleoen ftemholdt, at han er den virke­ lige, omend uansvarlige Styrer i Krank- rige, at han sor det Øjemed §ar valgt at oære Teputcrctlaminerets President, at ' han for enhver Pris vil undgaa at blive Førfteministcr med det tilhørende An- joar og Udsigt tit en god Tog at maattc resignere for en OpposltionSmajoritet i Kamrct og deretter politist lægges paa Hylden. Han bar med Klogstab und- gaaet alle Fosssg soa Modstandernes Side at tvinge hanr ind i den Nødven- dighed at modtage Ministerposten. Men derfor har ogfaa Publikum været forbe­ redt paa to eller tre Forandringer i Forsteministerftillingell,dannende ligefan mange Trnppctrit; og Refpitcr forGam- detta tilJØissioentværdighedcn, fom er det han sigter efter. v Den ydre Grnnd til Freyøi nets Resignation var Talen i Monton= ban. Hantalte sor Fred — en Slags fjfitik paa Gombeltas Mringer i Cher­ bourg, — og hau talte for mildere Fremgaugslnaader mod bc religiøse Ordener, fom end nu ikke var uddremte. Af Gambettas Organer paastaae» det, at 5rct)ciirct gjordebeggedisse llbla; (elfer udeu at have raabsort sig med sine Collegacr eller med nogensomhelst anden, ligesom hau i det hele sjelden brugte at rcmdsore sig med sit Kabinet, inlfald sor / det var forjeut at gjøre Forandringer i ^ haus Beslutninger. Cn Majoritet as bc andre Medlemmer af Kabinettet som iffe tiiubc være enig i hanZ Montou- bantale, hvad Udvidelsen af be religiøse Ordener augik, erflærede derfor at be vilde resignere og nødte således Frey- cinet enten til at gjøre Jndrømmelfer eller jelvgaa. Han valgte det jidftc og tog Ministrene, for Flaaden og Armeen med fig. Gambcttfl sclv siger: „Freycinet talte aldrig til mig før fin Tale; det cr da rimeligt at jeg iffe lunde indlade mig paa at give Road, da han senere hen­ vendte sig til mig. " Men Sagen har også cu andeuSide. I Kabinettet sidder cn Mand ved Navn ConStauS,Minister for det Indre. Han cr Gambettas fortrolige Ben og Håndlanger, og alt synes at tyde paa at bet er ham som efter Gambettas Til- styndelse har virket paa 3 af sine Kolle- gaer, jaa at de har sat ©agen faa paa Spidfcn, at Frcycinet maattc gaa. Jaltfald er der ingen som nærer Tvivl om at Gambetta hande det i sin Magt at fremtvinge denne Situation og at han har gjort det. Ferry var Ophavsmand til den fljebnefoangre § 7 i Undervisningsloven der forbød Iesuiterne ot Holde Skole, og som blev forkastet i Senatet. Gftérat bet nu af Kabinettet blev besluttet ot gjennemsorc ælbre endnu iffe ophævede Tekeetcrtnod Jefuitcr og andre Orde­ ner, og Frcycinet ikke vilde gaa videre efter ot havefuldbyrdet Jesuiternes For- brioelse, var bet uaturtigt at det yiderc Arbeide i denne Retning tilfalbt Ferry fom Førstcminijter. Han uebblioet ot Deere Undervisningsminister og da Uden- rigsportefeuietlen saaledes cr skilt fra Førsteministercn og den gamle Philol foph Barthelomy St. Hilaire er udnæont til sorstnævnte Plads, vil dcr forclotfigt ingen Forandring Deere i Frankrigs Udenrigspolitik, — hvittet Preussen indtil yidere fan trøste sig med. . Til.Fo1Scb1adet«. Fra England. Den første Ses­ sion af det nye Parliament har ikke me­ get sunne udrette af betydningssuld Lov» givning, hvilket heller isse oor at vente. / Det nye Ministerium med Gladstone i Spidfcn lom ind saa uventet, at det næsten funbt holdes Overrumpling; faa uforberedte var be Konservative paa et faa gnmbigt Nederlag. Regjerings- fageme var felosolgelig i intet mindre end god Orden, og Gladstones Ad­ ministration fil i Arv saa mange uaf- gjorte og ubehagelige Sager efter be ub- gaaende Tor i er, at den har havt fulbe Hænder med nogenlimde at rede op i dem. Lovforslag af blivende Be­ tydning har devfor iffe trevet Parlia- mentets Opmærksonthed. Først i Rækken af nødvendige Sager stod Financespørgsmaalet. A f g h o; ner- og 3»lukri|gen i Forbindelse med flette Aaringer ya almindeligt For- retningsiprhaId havdes bragt Statslos^ sen i ikke ringe^Jurvirring. Alt hvad der imidlertid har lunnet gjøres er at paalægge Ølfknt istedetfor Maltstat, samt Fremlæggelsen af en ny Handels- traltat med Frankrig, hvorefter Tolden F r ankr ighar endnu ikke afgjort Sa­ gen. Mcu mest Tid og Opmærksomhed op- tog det irske Spør gsmaalt et af Beacon fields hyggelige Arve­ stykker. Som beljeildt har Irland gjeunem- ganet cn frygtelig Krise af pfonomist Tryf; Hungersnød har hersket i flere Distriltcr. Uviljen mod det cngclstc Styre og særdeles Forbitrelse mod be store Godseiere, der for en stor Del cr Cnglænderc, er blusset op paont) med fordoblet Hcftighed. De janfolbte homc-rulers dcr forlange selvstændig Administration for J r 1 a n d har taftet politist Brændstof til Ilden. Det syntes liiindgoocligt nødvendigt at gjøre Noget for at forbedre Tilstan­ den og berolige Stemningen. Striden mellem Godseierne og de irfle >. Husm cend cr af gammel Dato; og pilgen negter at Husmændenc har lidt stor Uildertrylkclse. De havde bog en­ delig faaet cn Lov, hvorefter de lunde erholde Erstatning efter Skjøn sor For­ bedringer gjorte På „Pladsen" i Tile fælde at de opsagdes. Men hertil lag- bes i 1870 bet Amendoment, at faabau Erstatning stulbe bortfalbe, naar Hus v I manbeu opsagdes gsaa Gninb af mangel- haftig indbetatt Afgift. Denne Bestenunelse falbt haard netop ifjor, ba mangfoldige paa Gruud af Noden umuligt lunde betale sin For- pagtuiligsafgift, og saaledes uden alle Hiælpctilder stod Fare for at kastes ud af Hus og Hjem. Som cn sseblitfelig Hjælp foreflog derfor Regjeringen ot ovennæontc Bestemmelse i visse Distrik- ter ltmne anuullere», naar det beoifteS at baavlig Høst var Gruubcn til forfeilet Betaling. Dette er den berygtede jaalaldte Compensation for /lliesturbance bill, der hele Sommeren udover bragte Ge- mqttcrnc i Bevægelfc og efter cn kneben Majoritet i Underhuset, blev med over- vældeilde Majoritet forkastet af Overhu­ set eller LardcW Forfamling. Sagcité Udfald valte paany al den gamle Forbitrelse mellem Godseiere og Forpagtningsfott. I England begyndte de radikale Blade for Alvor at diskut- tere Spørgåmaalet om at afstaffe Over­ huset. I Irland har de agrariffe Forholde, • lattet være home-enleelne§ Agitationer fremtaldt nye Boldsomheder, hyoriblondt Mordet paa Lord Mount- m orris. Det indistc Budget med dets 30 Mill. Dollars Undcrballanfe ligger endnu fom cn stor Taagebankc over Re­ gjeringen og det osterlandflc Sporgs- maal er en Mare baadc over England og det øvrige Europa. Og neppe har Sagcrne i Afghanistan efter en Tid af ftor Wngftelfc begyndt at greie stg, .so r @ydafri1Q, — ogfaa et Aroestyilc ester Beaconsfield — atter oijer Tegn til kommende Storme. z/- En Sag har i færlig Grad poasaldt Parliamentetå Opmærssomhed, det er den endeløse Corruption i Balgene der fornemmelig i dc mindre Valgdistrikter (bnrrougtie) gaar faa vidt at man aaben- lyft Ijober og sælger Stemmer. For 8 Tilfælde har Parliamentet nedfat en Undcrføgelfeslomitee og Refultotct blir iandfynligDis at disse fmaa vådne Valghuller blir afstaffede og indlemmede i de finere Xistrilter. I Aulcdniug «f Segeu mtltm Post. Mints og stane Frue. Et liket Inblii før en betont,! øj, ftrføorilol Kvinte. I Det er med nogen Engstelse vi goar til en fort Behandling af denne Sag. Den har gioet Anledning til jnamegen Spot ooer Guds Rige, saamegeu Bitter hed og Forargelse boade i og udenfor det kirkelige Samfund, hoor den hører hjemme, at det vel havde været bedre jo fnarere den kunde være glemt. Men cn Kvinde har stn Ret; en for* svarSlos Kvinde har et helligt Krav paa alvorlige Mænds Støtte; og cn as onde paa simple Bine blev betybeligt nedfat ; i og falste Nygler brændemærlet Kvinde bør ikke alene være Gjenstand for inder lig Medlidenhet» men har og Ret til Opreisning og retfeerdigt Forfvar. Vi tuiole ingenlunde paa, at naar det ægtcffabelige Misforhold er kommet faaoidt som i nærværende Tilfælde, saa vil der med Nødvendighet» være betyde­ lig Skyld paa b eg ge Sider. Vi vil derfor iffe angribe Pastor Mnus; han har baadc før og fornem­ melig under Sagenå Gang stillet stg paa cn faadnn Mnnde, at han har yundet et lidet misundelsesyærdigt Omdømme, og bet cr lun ufotteligt, hvorledes han med nogen Velsignelse kan oedblioe i dct hellige Hyrbcembede. Han har vis- selig baadc i dette og i et oprevet Hjem, og, di lor tro, cn fønderreyct Samoittig- hed, Byrde not, og oi stal ittc forføge at lægge Sten dertil. Men han har Støtte, og et endog yder- ligtgaaende enstdigt Forsvar of flere ledende Mænd i sit eget Samfundhan har en stor Skare af andre forntaaende Mænd og Menighedslemmer paa fin Side, der runbtomkeing fan tale -hans Sag og som beklagelsesvis har troet, at det kraftigste Forsvar bestod i den star- peste Bedømmelse og ftundom den mest hensynsløse og vanærende Bagtalclie af hans Hustru, noget som Past. Muni? egne Ord under de mange Menigheds- møber ingenlunde har bidraget til ot svække. Ligeooerfor dette staarHuftruen næsten aldeles forsvarsløs. Selve Rctssagen og dens ubetimeligeOffenttlgøjøretfe, dc førgelige, om alflagg uoessentlige Smaa- ting handlende Meuighedsmøder, og en­ kelte dels af Haab dels af Fortvivlelsc soemholdte Udtalelfer af hende selv, har kun gioet Bagyafteljen ny Næring. En Moder font angribes i sit eget Hjems Helligdom, en Hustru, som finder fik Hjertes dyrebareste Eiendom og Xillid yanhelliget, en Kvinde, som moa se hvad der er en Kvinde hclligst, hendes A8re og Rygte, draget i Snauset, er i Birse- ligheden uden Forivar. Jhoad hun taler er til Skade og vendes til nye Pile mod hendes Hjerte; hendes eneste Tilflugt er at tie og bie og lide, og om hnn er en fristen Kvinde, ile under Kor­ sets Ly. Men dermed er iftc yi^etfærdiggjorte som ftaar rundt omkeing og ser til. Taarer, Medlidenhet» og deltagende Ud- talelfer cr Del og bra no!; men der vil mere til. Det er Uret, at lun e en lider og lun ecn fordømmes, hvor der idet- mindste maa være t o om Slylden. Den Kirke, hvori faadan Uret fler, det Folk hvori Uretfærdigheden oveS, paahyiler en helligt Pligt til at forsvare den forsvarsløse. Bi har ventet at nogen dygtigere og nærmere ftaoende stulde paa ra uærbig og aloorlig Maadc bygge et Forjoar af hyad Ayiserne ålt har overgivet Offenl- ligheden; vi har fremfor alt bentet at nogen of Synodens Prester bilde med Aloor optræde, ikte for at undstylde begge Siders Skyld, men for at forsvare den forsvarslose. Nu blir det forlænge. Hende- Slægt i Norge, hended Sonner her, denter med Akngstelighed at hore noget til henbed Forsoar. Det er iffe Spotg&ntaal om, hoem der stal haoe Arven efter hendes Fader; bet vil afgjorcå af Retten; «en Spørgsmaalet cr om hendes Rygte. Og dersom der er noget smn kav bidroge til at opretholde dette og stoa Begoa- flelsen, saa er det blot simpel Retfærdig- hed at det soemførcS. Og det er bedte at det i Storiv ed fremføres i rt lidet Blad, end aldeles iffe, især naar Angest- raab, som de fplgcnde lyder soa ben arme Kvindes sammenpressede Hjerte: „M it Liv er forfærbeligt her; Her­ ren hjælpe mig til at ftribe gjennem! En Fange inbmurct i rt Fængsel har gode Dage imod mig. — Undertiden synes jeg, at Heeren har glemt mig, eller rent forkastet mig; men stundom bringer bet mig Trost og Fred naar jeg fore holder mig de Guds Ord, at Herren tuøter ben han elsker. Jo større KorS, desrner til Himlen Sig nærmer ben, som elstér Gud, At alt for lei i Berdensvrimlen Af Hjertet Gudssoygt flettes ud. Lyfsalig priser Jefus hver Hvem Gud bestiller Trængsel her.* -) Det er vor Hensigt ot springe over alle Biting og i nogle faa korte Artikler at føge at ubgreic selve Sagen og frem lægge foabanne Vidnesbyed. som ere os ooerleoerebe og font vil, tror vi, bidroge til i rettænkende Folks Omdømme betyde* liØt al retfærdiggjøre cn Kvinde, som foruden usigelige Sibclfcr ogsaa har maattet tage haarde Angreb paa sit Rygte. Og hvis det ikke ffulbe hjælpe til gor* ligelse mellem dc stridende, — hvad vis­ selig kun en høiere i en ftor Hjertes- forondring lan udrette, — sa a cr det oort Haab, at bet iffe vil gjøre Stri* ben Dærrc, og ialtfalb gjøre dem, som \ behove dct, begribeligt, at endog i Am* rifa har ogsaa en Kvinde fin Ret. (Fortfættes). Japan. Mikadoen* Tron­ tale.— Mikadoen af Jap.an havde i April faldet Guveruørernc i Rigct* forskjellige Provinser til Hovedstaden og holdt til bent, hvad der paa europtrist nærmest maa ansees for en Trontale. Gt Afjnit af den, som har funbvt Bej tilben europæistc Presfe, lyder: ..Da jeg bestcg Tronen, anraabte jeg mine berømte Forfædre om Bistand" til at gsenoprette mit Hufes gamle Magt, mdsore store Reformer i mit Rige og ubviflc mine tro Undessaattere Bel* færb. Blanbt de gjenneniførte Rcfor* mer cr Lenøvæsenets Afstaffelfe den vig- tigfie; Den af mig fulgte Politi! har, s°m Erfaring har vift, været lykkelig. Te med Besindighed i Regjeringen og Abmiftrativnen inbsorte Reformer vil sikee Frcmfkribtet, og jeg er fast bestemt paa, at mit Folk skal nyde det lonstitu- tionelle Systems Velgjerninger. Imid­ lertid er ber endnu meget tilbage at gjø. re. Befolkningen har, plaget af indre Uroligtjeder, ikle ofte havt Lejlighed til at glæde stg ved Fredens Goder. Ade- lett cr mest oplyst, men i Neglen cr ben fattig, og uheldigvis er dens rige Med­ lemmer de mest uvidende. Denne stette Tilstand maa forbedres, og jeg hjiaber, at mine Embedsmæyd af al Magt vil underftøtte nug med Løsningen af den vanskelige Opgavc. I ©uvcnører kjen- der Eders Provinsers Behov, og jeg pufker, at I stal anstrenge Eder for at etterkomme mine Befalinger og at gjem uemføre mine Planer til Fædelanbets Bel. Naar der i Eders Provinser forekommer vel oplærte Abelomcrnd, som savner Midler til at drage Fordel af sirne Kunbftaber, skal I staa dem bi og, om de pusler dct, onfætte dem i pas frabe Stillinger. Dem, ber mangler Oplysning, stal I derim^b opforbre til at bruge be store Midler, der ftaar til dered Raadighed, til at lade fig under* vise. Naar nogle af mine Unberfaatter, som iffe er tilftrætlelig bevandret i Lan­ dets politiske Anliggender, kritiserer min Regjerings Handlinger eller udtryl- fer Misfomssclfe med de Forholdsreg- ler, der er truffet, fkal I soge at vmfteov me dem og at overbevise dem om Nud- venhigheben af disse Forholdsergls, . Men undgaa evhver Bøldjomhehj an vend udelukkeude Overtalelse og udbet gode Road. Hjælp mig med ot ubsore de store Planer, fom jeg har fattet til at fremme mit Folks Lykke, for at oort Land paa denne Maadc fan forrøge stn Jnbflybelfe og stride fremad paa Cioili» fatitms Sant. Snteste SfUrrrtniiger eg M$rftdet. Amerika. Statsgjelden blev i Oktober formindstet med over 7 Millioner Dol­ lar-. — Nu fortælles det, at Grant fkal blive Krigsminister. Høsten i England vifer sig, efter hvert fomlærstningen strider frem, at være baarligere og boarligere. Der er heller iffe ftor Forsomng af Kornvntcr paa Oplaa i London. Danmark. Cn frygtelig Orlon gil iganr (Nov. 1.) atter over Danmark ledsaget af Sne; stor Slade; Jern banerne blofleredc. Hvcbcprifcn i Minneapolis holder sto fom forrige Ugc: No. 1 l»5 Ere. No. $ t>2 Cts. No? 3 84 (its. Afleoerrl teb Møllerne 8 Cfs. mere . *) Hbtoltlfrr af Fru Manø i et Brev tU vr.
Show less
Folkebladet November 04, 1880, Page 02
Title
Folkebladet November 04, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 4de November 1880. Folkebladet. Opmuntting til bet ferfigte og infstede Hjrrle. be, ustanbfelige og inderlige Jubel og Taf i Herrens Skjød, ved hans Bryst, mcdens han, den Barmhjertige og Huld- salige tørrer Kompsveden af vor Bande, differ Taarcn bort as vor Kind og...
Show moreDjVu hidden text layer Den 4de November 1880. Folkebladet. Opmuntting til bet ferfigte og infstede Hjrrle. be, ustanbfelige og inderlige Jubel og Taf i Herrens Skjød, ved hans Bryst, mcdens han, den Barmhjertige og Huld- salige tørrer Kompsveden af vor Bande, differ Taarcn bort as vor Kind og laber alle dore Sutte for stedfe, ja cvlgt, fly " Derfor retter de hængendc Hcruder og de afmægtigc KnæEbr. 12 , 12. Tidt er det saa med oS, at vi hade faa meget at beklage, saa meget at jamre over for Herren, oor Gud, og for hver­ andre. Anderledeø fan det yel heller ifle være- , s a alcrnge yi bcsinde os under UblænbighebeusKaar, faalænge yi have Sværdet og ille Palmen iljænbe — ifle er indgangnc til Herrens ublandedc Fryd. — Meu, lad ifle vor Klage og flu! overvælde o* faa, at vi berøves Kraften til Kamp og Arbeide og faalcdcs bestjæmme Kristennavnet og forringe Herrens A$re! Naar vore fromme Fædre begynbte fit Dagyærke naar be tranbte frem i Bøtt for Herrens Ansigt, pleiebe de sorst at fyngeHerreneuLvvsang; allerede det gamle Pagtes Foll lom jo frem for Herrens Austgt med F r yd ef frig. Den liflige Sauger, wManden efter GudsHjerte",David, sormaaebe i onde font i godeDage at loofyngeGud. Hjob i Ruiuernc og Asken udbryder i denne. Lovsang: ..Herrens Navn verre lovet!" Og vi have ikke mindre Aarfag til at prise og opfivic Herrens store Navn. Cr du end stedt i alffens Nød, iaa du mener, at Fugen paa Jorden lan have Lidelser tom bu; forekommer bet dig, at alle Mennesker, ja alt har sammensvoret og iammeuhobet sig om at knuge dig ned i Slovet og trampe big under Fødbcr; er du plaget til Lcgcm og Sjail, gaar alle Træugfelens Bnnbuoucr over dig, truende dig med at lvæle dine Jammers* ilt! og at drukne dig i Angstens Hav; besinde* du i Tobettø Suerlg og mener, at der er ikke wlldgaugt* fra Døden," o, faa er. dette visselig tungt, nersten til at fortvmlv over, vi vide bet af smertelig Erfaring. Og dog have vi ingen Uub- jTqthuiiifl, om vor Lovsang er forstum- met, «vore Hænder hængeude og Knæ fuigtendv. " Du stal nemlig, min cAg= stede og forsagte Broder eller Søster ikke fc paa bin jammerlige Skikkelse, iffe paa Hausbølgmte og Stormen, det gjorde Simon, og — sank; men Du skal vende dit Plif „opad til Bjergene, hvorfra Hiælpcu tommer," cvinbrenbc Dig, hvad Herren t*tængft har gjort og fremdeles gjor ,for Dig. Er Du af dem, ber ere beroocdc alle Jorbelioets Behageliqhe- ber, presses dit Hjerte hvert Øieblif af mangfoldige ængstende Smerter, et er bog vift, et har dogHerren, bin Gud gi* vetogsaaDig. Du Forsagte, og dette ene er mer end alle andre Gaver i bet Himmelske og paa Jorden, mer end Jordens Skatte, al Verdenstre og al j timelig Lyst. Dette ette Fornødne er Kristus, Guds elskelige Son, hvem Fa­ deren sendte til Verben, dig, hør bet bu j Forsagte, dig til cn Gaue og et Paut på siin uendelige Kjærlighed. Hvad stulle vi da hertil sige? Er Gud for oss hvo kan da være imob oi? — Han, som ikke fparebe fin egen Søn, men gau ham henforo3A11e,hvorlebc$ffulbe hatt ifle ogiaa stjænfe 0S alle T in g med ham?" — Har Gud givet det største, vil han sandelig ogsaa give dig bet minbfte; ja, det han har skjeruket dig simSøn, har han jo dermed allerede givet dig sit Alt; thi Sønnen er al Slabnings Førstefødte, hau indbegriber i sig alt godt, Sfabniu* gertic ude os. Sønnen cr ncuilig beit il ilde, huorildaf al timelig og aandelig Belsiguelse studer. ^ ‘Og har du forst med cn levende Tro grebet Kristum, stal du erfare, at du — Forholdene omkring være som dc bille, olligcDcl maa takke og lovsynge med rørt Hjerte. Visselig ber behoves og saa eir Euighed for værbigeu at funne lovsynge Guds Barmhjertighet». Saa banlps ba Vantroen, ben Pest, der drerber al Hjertefred, al Sjælefryb og Ia!, lammer og magtftjcrler os saa, at vi blive ubygtige til Kampen, Løbct paa Banen og Arbeidet i Herrens Sin» gaard; isor dig derimod Herrens utel» dige Kraft, ,grib fremfor alle Ting Tro- ens Sljold," fan skal dii formaa at til ; intetgjorc olle Tjævelens giftige Jnd- ' stydelser, Toiol og Morke, og du stal være med t den Stare, ber med stu Lov saug fon't$rrer Satans Boloærfer og fremmer Guds RigeZ Sag. Stil dig bit Kristennavn og Kald levende for £5ie, dcrocd opmuntres bu til at vidne omHer " ren. og til fraftigt Arbeide i Herrens Bmgaard. Cnbnn ere vi i Fiendeland, lad derfor Ingen fravriste dig Sværdet. meu hold'fait derved og drug det rette tig' Snart ere vi ude af Xrængstcrne, fnart hjemme hoø vor himmelske Fader, fnart stulle ci hyile ub fra Århribct p-; >' *;n* pen, inor* ,..r • Dronen," „Sværoetw meu „P .sttten", og saa med løsnet Tunge af hele bor Sjæl ttdføre vort Hjertes overstretmnem Jndtil dette ster er der cn fort Stund: Brødre og ©ostre i Herren, lad øs da retteligen benytte den kostbare, men fotte Tid, Herren endnu maattc stjænfe os, lad os „arbeide, medeus det erDag" rette de hængende Hænder og de ase mægtige Knæ!" Fergus Falls, Octbr. 1880 . N. Jocrfcn. Sonb6(agtu. "Ja! lader os rette dc hængendc Hænder og de afmægtigc Kuer," lader os atter ile til Kmfiffog til Arbeide; det latfer ad Aften og Dagen helder; Stjernen er teendt i det hoie og Kronen vinker; lader os arbeide mcdens det end» uu cr Dag, at vi maa vinde Kronen! „ Lader os fynge og lege for Herren me- dens ui lide og stride, at Vantro og Mismod iste stat lægge Taage over vort Haab og ormstiffe vort Livs Hjerte rod!" — Tiden cr uu kommet at Arbeidet maa begyndes med fulb Kraft, om det stat gjennomføre». Der cr nu tun 4 Maa- neber igjen til at famle dc 50,000 Doll. , hvormed Samlandet cr kommet overens at grundfæfte Stolen, dels for at den lan staa uanfegtet af UdviNingens Be- dægelter og Storme, dels for at Menig hedenje fan faa bedre Runt og Tid for andet og nødvendigt Arbeide for Guds Riges Opbuggelfc. Det er lort Tid, meu bet er Tid nof, om hver Mettighed og hver Maud og Slvinbe i Menighederne med Alvor og Kraft begynber. ■^aruesten er over; Xærftningen er stiart forbi; paa dc fleste Steder cr Ln= berne iglbe; mi lommer Herren og be­ der om en libeit Stund for sig, cn Hoft- fest til hailsAkxe — iffe alette Bidrag til Fondet, — det cr dog det letteste at give — ntett ogsaa en Smule af eders Tid til at arbeide for Sngcit, opmuntre, op- stamme til Lid ost Begeistring; et etteste fraftigt Tag, font naar eu stor Sten stal rulles bort, eller som naar Sssolfcnc stal gjøre Seilet fast og hale tight; alle Hænder om Touget; En synger yp, og naar Cpjangcn cr forbi, falder alle Kræftcr i med et eneste fraftigt Hal, og: gjsr fast! der staar Seilet i Top, og jævttt og rast gaar Sfibet henover bet brusende Dyb mod Maalet, mens Bøle gerne ligger og leger og nynner om Stavnen. Brødre og Søstre, hvor her- ligt naar det store Slid, I med faa stort Arbeide og Bekostning have bygget og rigget og bemanbet, i futdfærdig Stand fan faa sætte alle Seil til rood Maalet og bringe BelstgnelsenS rige Fengt til» bage til eders Børn, som J byg gede det for! hvor stort, naar vi efter en Arbeidsdag lunde paa ny faa samles til en Fcsts og Glædcsstuiid i Semina- riets Sali efter Graab og Taarer bæ rettde med os Lovsangens bugnende ftiorilbaand! — Er iffe faaban "Stund i et Folk itogctt Anftrængelfc værd? — Lad Arbeidet blive gjort grundigt og cn Gang for alle! Der er uu sendt Cir htlcvrer rundt til alle Menigheder med ny Opsordritig og cards som tilbagcsendcs faa fnart Arbeidet er fommel igang. Fra flere Kanter begynder Cftcrrctninger at lobe iltd gunstige og opmuutrende. Det synes som om Menighederne ilke lauger vil gjøre uoget halvt, men at be med Re­ debonhed vil falde i Række med den Et> faring som alle ældre Skoler blanbt Amerilancrue have gjort før os, at hvad bor trænges, det er et Zond i og med Skolett, saa at den ligesom har stu egen Grund og Jordbund, hvoraf dett ved Guds Naade kan og vil frembringe Bele lignelsens Fengt for den opvoxendc Slægt. Det er ingen Sfatn at gaa et Skridt fremad i Crkjettdclse ogErfaring. Dg fra dc Menigheder hvorfra jeg enb nu har hort lyder Cfterretninøen, at dc mer og mer er komne til den Overbevis tting at Sfolefonb fun er et ret og og virksomt Fond, naar det i egentligste Forstand er i og med Stolen og hører ben til, at Bestyrelsen i de enkelte Me­ nigheder vildc blive saa npraftist og kost bor, og Ublaomngen af Pengene iaa ind- Diflet og forloatlet, følgelig Jndtægteme for Skolen saa tvivlsomme og afhængige a, faa mange tilfældige Omslændighe- der, at bedre er stelgjort end halogjort, og at Pengene derfor mtb en Gang bør famles paa ct Sted, og heller kontant end i Noter. Men enhver soar handle efter sint Overbevisning, og det er alene Tid og Grforing, som fan frembringe dett. Ho­ vedsagen cr dog at ett ny levende Inte­ resse uaagner for den store Sfolegjcr- ning og at ledende Nidfjærhed otter fyl- >.*: Slidene for Guds Hus og hans le- v. "'. . ' C f::- Bevarelse iblnndt os. Col­ leget cr soldi, den theologifte Klo8ft er futd, og bag ligger ti ?lars Ar­ beide og Opofrclfe; men Marter, holo­ ner til Hosten, Frugterne hænger sold» modne ud over vore Menigheder ; stal yi kaste bort og fordærye Herrens Naa- degaoe og forspiloe saamegen Tid og Ar­ beide, eller stulle vi endnu engang gribe os krastigen an og samle Frugterne i vort Skjød ? — Minneapolis Sbie November 1880. Sven Oftedal. "Statuter for Zionsforeningen" er nu trykt og fan erholdes ucd Henvendelse til Sfieo. Pi . F. Gjertfen, Stoughton Wis. Amerika og $itl(cr. Telegram. „Prof. I ohnsen fo r 1 od Kristiania Lørdag Aften Klokken 8, anfoiit tilSta van* 9 c r om Morgenen,talteiDom- kirfen til Høimcsfc og til Af­ tensang i Egersund; idng Morges (Mandag) varhanat- tertilbagei Kristianiaogud- forte f it sæ dvattl igeArbeide ved Univerfitetet." Om et fanbant Telegram ffulbe være iudlobet i Birkelighedcu — thi uu cr det kutt tryft for at vise, hvorledes det vilbe se ud paa Prent, — saa oitde for­ modentlig hele Norge bringes i mere excitement end over Militærfomitecn, Noisome vildc have Stof for cn Ugc, gamle ifoitev vildc slaa Hcenderne fain men og tvo del uar paa Vcrdcits sidste Tider, og talrige Telegrammer vildc indlobe, bedende Prosessoren ikke så­ ledes jJdflc med sit dyrebare Liv. Hvis ber faa berettes at bet var iffe i Norge mett i Amerila faaban Reise gjor­ des, nt bet var ett amerikansk og iffe norst Prosessor, at Aolkher hellere venter nter eller mindre og alligevd tro nt cit Mattb lan holde ud cn Levetid, saa vil Stemningen atter blive fuldlommen be roliget i Norge; cn af dr alleryngste thcologiste Kandidater vil kunne fortællc at\ i „Amevifa voxer Profcssorerite op som Paddehatte og er knapt sammen tttcb Mcnuefker at regtte" og Prof. Bugge vil stemme tit med lydeligt velt tilfreds H m.! der anvendt fom Pre­ fiks forresten,' vil blive i en Kompli­ ment ber stikker lige skarpt til begge Veie. — Hvilket viser atNorge cr et1idct Land, og de norske Amerikanere ct iffe meget agtet Foltefccrd. Men uden alle Hensyn hverken til Norge eller Prosessorer, gik Reisen vir­ kelig for sig Lørdags Aften 23de Oftbr. efter endt Dagsarbeide, i tre Frakker og Pelts, kommer man paaDepoten Kli 7*: "Halloh colonel! — i Paranthes sagt er alle Amerikanere som har været i Krigen, — og nogle fom aldrig har feet Krig — Colonels eller Oberster, — a lower central berth, please \" — Matt Dit gjerne have god Seng i Sovevog­ nen. „No sleeping car with this train to my knowing!" trar Svaret. Der staar dit vakkert; Ticketagenten bør være Mand for at vide cn faadan Ting; og reise to Nætter uden sleeping car, er iffe meget lovende Udsitgter. Hav- de de ettbda fpurgt om iIfe„Profes)oren," vilde have en extra car, men nei; Pro; feéforcr er ilke syndcrligt ogtedc Stør- | relfer i Amerika; det eneste Fortrin de har over deres ærede Kollegaer i Nor» I ge er, at dc maa arbeide mere og beta­ les mindre. — ' Kort og godt, det var nøbvendigt at fiitbe sig i det mtndgaaelige. Trainet fatte affted Kli 8 og faagodt det lod sig gjøre maatte matt paa et Par Suder indrette sig ct improDifcrct omend ille meget komfortabelt Leie for Natten. Tet tjctc gik fom en ubestemmelig Dtu afbrudt med ltalbt tordenagtige Navne- opraab ved hver Station og Kl. 5 Mor­ gen blev man ubstibet i Fergus Falls 170MilfraMiitneapolis. . Der er endnu Rum til ct Par Timer* Hastværkssovn; saa lidt Frokost i en gjæstveiilig Præstebolig og faa afftcb i buggy. Bi stal prædife paa to Steder og der vil Hast til. Men dc bedste Hew- sigter strandede eller rettere ..stuck1' i den ubehageligste Form, hvori Vestens rige Jordbund lan fremstille sig nemlig som mud,llæften„Mubdcr"paa Norsk Det var ct frygteligt Fø«. Bi fom 14 Time I for sent til Kirken, hvor vi havde Skeif- ! tetale med Altergang, Bavncdaab og Prædifen. Der var cn talrig Skare I samlet i Tordenskjold. Maatte Ordet I om den „gjældbundite Tjctter" og det Ord ,,for dig"! blive Guds Sæd i no- get Hjerte! Saa op i Bogn igjen, denne Gang med cn Farmer og hans Hustru; det ! var et elsteligt Wgtepar og den Maade ; hvorpaa de omtalte Skolett og cn Stu­ dent, fom om Sommeren havde arbeidet Hos dent og som dc havde pleiet og trø; ftet. i en 3ygdom,\var ifandhed baadc opmuntmibciog gribeitdc. Bel den Skole og dc Studenter join for Guds Skyld har vuudet jaabamte Bettncr! Jhost tog vi Middag paa cn henrv vende Gaard. Det er hsit heriOttec- Ta il County, og Bandskjellet mel lem den mexikanske G u lf og H udsons Bug t ligger hcr rundt- omkring. Hver Farm har gjerne fin Sø ubenfor Huset; denne havde ogsaa en Elv, Pelican R i v er, der gaar ud i Miuncfota e u og derigjennem ned i Mississippi. En fagte hele bende bugtet Sti førte ned til Huset; rundtomkring var store hoie Lindetrær i hvis bare trette Grene HsstvindenS Susen lød lom byde titagesonge. Gr der Fist i Laken ? fpurgte jeg; „Aa ja" sa ' Mauden, „vi fan sætte paa Gry- den og gaa ned og tage dengmar m træn» fler. " Og Bildt fattes iffe? — vi hav­ de And til Middags — „ jeg loftet op Vinduet og stjod den nedi Gloen," so han- Well, I declare! — jeg mener —. Hvad fan da fattes cit Minnesota Farmer? Atter blev vi fastet paa Buggyen og der var ingen Tid til Fordsselsc; ungtet vi blev hjnlpct paavei af en Far- mefetiQ kjørte paa alt hvad Tøiet tilled, i fom vi alligevei iffe frem tilSt. OlafS Kirke før det nersten var mørlt. Man­ ge Folk uar gaaet og Resten var ifærd med at reise. De maatte stanse cu lille Stund og mens Mørket falbt over det hyggelige Gudshus blev det Menighe- dens gorældre lagt paa Hjerte „at om­ vende sig som Born for i Bøn og Her­ rens Formaning ot funne bære sine Bom frem til Jesus. " Det var eu temmelig ljaard job at naa Tal ton, Jerilbailcftationcn, hvorfra jeg om Natten skulde reise. Bistnof var jeg da lommen ilag med cn Prcest som havde team — bet var iffe det berømte jlouny-team alligeoel — men vi var iffe bestomindre Gang efter Gang ifærd mcb at vælte og foltc os betydeligt lettere, da oi henimod ni med lidt opstnfebe men hele Lemmer naaedc „Taltonstorct." Bi blev gjæstfrit modtagne og ueder^ fvægede efter Reisens Strabadjer, og medeus vi sidde ber samtalende om dit og dat, ventende paa Trainet, underlie den tngeude en liden Lur paa Forhaand, fom Talen paa hvad Guds Tjenere baa be Præster og Professorer inna ar­ beide i dette Land, særdele» i Nordvø sten sammenlignet med andre Steder fremfor alt gamle Norge. „Jcg stulde gjerne ville give somme, fom tvænger det, et lille Bcgrcb om hvad det cr at være Præst" fa’ jeg. „Kunde De give mig lidt overbevisende Argumenter?" Kunde det Isene Formaalet at give iflæng en Uges Arbeide, f. Ex. næstc Uges Bestemmelser, faa fan jeg med Fornøielse give dem," jagde en af Præ- sternc. „Ja men De restferer at kom­ me i „Folseblodet" sa' jeg; „Det var farlig Restko, sa' han, men jeg faar byde til. " O g faaledes fom følgende ilgeåta* bel, for cn amerikansk Præsts Arbeide i Trykken. Fredag Gudstjeneste og Menigheds- møbe i Mcllighcd—10 Mil fra Hjemmet. Lørdag 14 Mil sydøst fra Hjemmet; Kvindeforeitings Auftion og Misstonsfcst. Søndag Prairie: 20 Mil — Morgen: Jndgangstalc, Shriftetale, Prædifen, Nad- verd, Barnedaab og Crude- vielje — Aften: Opbyg- gclfe 9 Mil derfra. Mandag Konsirmanber 8 Mil derfra; derefter reise 2o Mil til. Tirsdag Reise 10 Mil for at lesse med ftonsirmander. O uåd og Konsivnmuder og om Afte­ nen Opbyggelse. Torsdag Kousirmmider og Cpbyg^ gelfc 6 Mil derfra. Fredag Konsirntander og Menig-, hcdsmjJdc. Lørdag 12 Mils Reise. Søndag GiidstjcnestC/med Naboer gang, Barnedaab, Sionfir mation. Deu anden Præst lunde give lig­ nende time-table; enhver Præst i Nord­ vesten kan. Jeg begyndte ttæsten at stamme mig, og da Trainet hørtes i det fjerne gjorde oi os færdig; Kl. dar hcu- imod 1 om Natten; jeg jagde Beimernc farvel sprang iud pan Bogneu, og iøgte llogeilSdtm fom cit Hund under ctBorb, og Kli 10 om Morgenen dar jeg atter i Minneapolis og gil ivei med xt- gclmæSstgt Arbeide. J 38 Timer reist j uæs^il 400 Milt holdt to Gudstjenester | og ikke forjømt en Virkedag i Miunea- polis; det er alene i Amerika sådant I fangaaforsig.— Jeg oil fpringe over Seisin op ob Misseurl Floden til g't . Pieree, thi den frembyber hen mcgei libel font tan inter- esfere. Det er be famme ensformige nøgne Bluffer paa begge Sider af glo, ben, ben famme tmiddrede Flod, delt af tørre Sandrevler, en 0 her og der mrd noget Slov, men mcb lange Mellemrum. De faa „Jndlan agencies* og Stationer for Militære cr hartad, bet rnefte fom frembyber noget Liv og «(netting i den flere hundrede Mlle longe Seilabs, og om ben timde der vel være odfkilligt ot sige. men jeg tør itle af flere Grunde indlabe mig berpaa. Jo nærmere oi tommer op mob F’t. Pierre, jo mere bæ, rer Blufferne til Benslre Bibncs- byrb om at v! ere tomiie til be faafaldte bad lands, Ihj ber er 6og= ftavelig neppe el ©ræåftraa paa bent II- gelibt [om nogen anben Begelatlon unbtogen paa [maa $letter, og bet iiagtct Joebrn (let life fee s°o baarlig ub. (in Agronom fro Iowa fom havbe gjcnncmgaaet Sta- tens Agerbyrtnlngs-Eollege, forllarebe om the bad lands, at bet egentlig fun cr for [tor Ooerflob as oisfc Subftancer i Jordsmonnet, (om hver for fig cre go­ de, ja nodoenbige til at gjøre Sanbet gobt og fingtbart, men fom her stnbcs i for ftor Masse, og uben den fornødne Tilfætning of andre Stoffer, hvorfor Sandet blioer had o: mer eller mindre ufrugtbart. Meb et fællcé Navn, og faaledes fom disse Subftancer filides gjennemgaaenbe paa de fleste Steder i Daeotah især oeftenfor Missouri iflobcli, talbes Stoffet Alcali, og beftaar of Poiafle, Soda, Stall, Magnesiumele.; men fom han paaftob frembragte del rigeftc Qlræslaitb og Hoede- laud, naar det fun itfc onr til­ stede i altfor ftor Masse, Bandet oilde dog altib saa mer eller mindre Ufmag af Alcali, ja undertiden blioe ganfte ubrif- leligt og flabeligt baadc for Mennesker og Dyr, Bed Ubløbet of "Bad River" paa Nordsiden beraf, ligger Byen Fi Pierre. Der cr ingen Aerftning, eller militær Station, (om mon efter Navnet lunde tormobe, men lun cn meget urcgelmæs, iig Samling ar Huje og Hytter blandet om hverandre. Byen har hldtrl oæ- ret ct oigtigt Saudiitgsfted for Barer af alle Slogs til Black Hills fom hales did meb milelange Oxe- og Mule-Train. Ja det cr næften værd at reise til 3’t Pierre og Black Hills alene for at fc disse Train, [om mon unflnbelig ljorer forbi eller moder; mon [nar der­ ved allerede nogea Ide om Betybnlngen aj Black Hllls. Men Billebet har en anben Side, font det et alt andet end glæbeligt at oære Vidne tile Naar man nemlig fer ben umcnne[Migc Maade hvorpaa de arme Oxer og Mnlcr blioe behandlede aj deres Drivere, ifær naar dc [tulle trætle de [oære Læs, — to el­ ler tre store tæåicbc Bogne lænfedc til hoer andre — op ad flore Bakker, Dri­ verne foiøgende deres flere Favne lange fryglelige Soøber, ^r hvee Gang fom- mer ned paa be staktels Dyr mcb et Smælb fom et Plstotstud, og ofte meb- togende et Stytte af Huden inbtil det j blodige Kjød, mcdens Drioeren allom Neife til Blatlstills af Paste-r G. fi. lManjen. (Til Folkebladet) Cfterot have affenbt til ..Lutherane­ ren Beretning om min Missioiiårcifc til Black Hills, vil jeg nu forsoge at indfrie mit Løfte til "Folkebladet»" Redaktør, nemlig i Korthed nt meddele mine Iagt- tagelfer om Landet og Forholdene etc. derude. pagnerer meb Eder og Forbandclser som vare de rent bjæolebesattc,—ba maa man vel gyse og sige Hvad er vel Black Hills mcb al Verdens Guld mod al denne hjmmclranbeilde Synd og Ugube- lighed? og man vil uvilfaarligt pnfTe at Jernbanen ret fnart maa blioe bygget cg i nr-gen Maade gjøre Cube berpaa. Cn Reisende derude stal hewe sagt at , , 5’t Pierre cr Oxc- og Mulc-Triveruc» Himmcrig," og vist cr bet efter alt hoad jeg har hort og sect, at denne By cr yel saa ugudelig og lovløs fom nog en i Ber ben. Mord og Slagsmaal hører til Dagens Orden. Dc to Dago jeg op- holdt mig der, ventende paa Postvogncns Afgang til Black Hills, forefalbt ber ct jaadant Slagsmaal hver Aften, hvor baadc Revolver og Bowie Kniv blev brugte, bog uden at der ffetc nogetDrab. Jbctminbftc tre Mord har været offent lig begaaet i Byen i Sommer, uden at ! nogen as Morderne eu ; mg har været arresterebe, end sige afftrn febe. To af dem blev ubpeget for mig, og beit cr.c spiste ved famme Bord i Amerifnn House som jeg. Han gik med Revolver og Boroichtiv i Bæltet, syntes at være god Kommerot med Byens bedste Mænb, og lueifedc halvdrukken itoi stolt om i Gaderue. f-- Setelener, Spillehjifc og andre Lastens Huler vrimler det der med alskens aabenbar Gudsbespottelse, og fra ncrvute Steder er det lcedoanligt at Slagsmaal og Mord har sitt Udfpimg. Man fortalte mig at en Mctfjodiftpresst var der i Sommer cn fort Tid og for- sogte nogle Gange nt forkyndc Guds Ord men blev møbt hver Gang mcb cn Storm af Gudsbespottelser, faa han I maattc fortrækfe derfra. — Byen er op- j sort paa indiarx reserve, saa ingen :)ar I Ciendomsret til sin Tomt, og da jeg rei- ste derigjennem poo min Tilbogcreifc blev nriji fortalt, at be Forenede Stater gjennem fine Embebsmærrb berube, (Tal have Øioet g'I Pleere-Follel Dlotice at de ftal forlabe Stedet og Se|eroativnen inben cn ois Tid, Hotelværten i "Cen­ tral Hotel" fagbe at bet sarhalbt ftg faa, men bandte og fagbe, at Uncle Sam lod dem not stoppe alligeoel. Jmidlerlib er Northwestern R, R , Co, nu omtrent fær> bigt meb deres Bane til Missouri Flo­ den Ivertoverfor J't. Plerre, og en ny By opføres særligl ber paa Sompngui. cts ©rund, hvor Beliggeiiheden for By ogiaa er langt [muttere ;enb parf SBrft- fiben hvor F't Plerre er. Den nye B, bærer endnu Navnet „East Plerre;» mcn dct cr vcl miiligt al ben (nart [aar et andet Navn. Dens Segtjnbelje tover hverken noget Stort eller Øobt; thi ba jcg oar ber paa min Tilbagereifc fra Black HMs beftob den væjcnttig af „@a. loaner" og oar omtrent ligc|aa ugudelig og lovløs [om Byen paa Beftjiden, gor. baabcntlii oil bog (traj en Forandring lil bel bedre stride Sted; thl man oar all ifærd med al organisere Gounhjet og faa valgt Borigbcb og Politl til Cprctlsot- delfe af Loo og Orden. Man paaftob, at R, R, Co, vilde ufortøvet opjore Bro oter Missouri globen, og rimeligvis vil da alle Var» III Black Hills ofgaa di> rette fra East Pierre, og faaledes gjøre SByen paa Vestsiden overflod lg, og bru W da (nart forfoiiibc. Northwestern Co. har ogfoa allerede bygget,,3tngc Stationer" mcb omtrent ISSSilesAf stand, mcllcill byr, licit tit Black Hills, og oil fra lftc Aoocmbcr Ijavc 4 gobc ”8 belocmme Hefte,Boa^cs etaWcrel over Rouler, til nt transportere Bas< lagerer. — Angaaende Landet tangs bciinc Sonte tit Black Hills kan jcg, ej tcr mit Sljøn tun (igc, nt bet forlsolbS vis lun cr (oorc lidct brrof (om cr (tiflct til Agerdyrfning — oæfcutlig of Man 1 fjcl paa 2too og brikfeligt Vand. Dcr> imob cr Størftcdclcn of dct oiftnot for. trintig stiftet til tioægavl, i)ær cftcr ot Kreaturene crc bleenc oairtc tit Bandet iaa be lunne briktc dcl udtn Stabc. ©rasfet voxcr itfc holt, uudingcn paa lavtliggende olebcr; men en oæfenttig Telbcraf er bet iaataldtc „fflnffnlogræø" jom vaaftnaee at være overordentlig fraftigt og nærende,' og fom, fcto om dct cr tort og visfent, æbcs mcb storrc Bcgjærllghcd cnb dct bcbfto ep-, og Hrc aturene trives udmærlet bcraf. Jeg talle med flcrc jom haode cattle ranclies derude og dc var alle enige i at ctfiætr,' at Kreaturene lunne bjerge fig gobt hele Sinteren, ubeu Ho eller grain, blot of @ræs[et de kunde fiitbe paa Prarrren, forubfat at Sneen iktehindrerdem fra al tommc til det, og Sneen, fagbe man, ligger ljeldent en Dag ooer før den løer bort, mrdtagen mod Foraorel da der oste cr (vært Snefatd, font drioer [am men tilbcls Aavne bljbt, og mange Krea lurer lide da ftygleligt etlcr omtommc endog. Cattle-mnchers font ere bygtige °g forftglige jorge bcrfor ferd- vanlig for at have cn Tel Hø jam.Iet, og ordentlige corrals opførlc, hvor de lunne (amle og føde Srcahttcne i jaabant Uoeir. fflteltctjor maa man naturlig vis have ordentlige Slalbc til oq vlcir * fom hos os. — Der cr allerede cu Mængdc cattle- ranches oocr dc nhyre Prairler veft for ®isfotiri-glodcn, helt ucft gjennem Da * ’ c ola, Wyoming, Montana og Idaho til Rocky Mountains, fra nogle faa Hun breder til tå a 20,000 lira.ls i hver; og Ud,Hb ,ringen af Slagtdvæg berjra til be østlige Marteder cr allerede af saa ftor Betydning, at Jernbane ltornpag nierne lappes om at forlænge deres Ba ner deneb for al sitre fig Andel bert. IiclocS1aetHi11Serderfunfaa steder, faaoibt jcg jaa, boor Sanbet tv dyrkbart ctlcralStoocn cr afhuggei. Tel I cr i bet hele for brat og (tenet bertit: derimod cr der cu god Tel Stoo, for 1 temmelig siyr og ©ran, jom oilde tom me Præne-Lairdet omkring the hills til gode for lang Tld, om et By eme oa Cnurtsmollcrne tmctic meb inoer ar orlle fortære den. -’Igcrbyrtniir gen mdftrænter fig endnu lil et meget tidel Areal og tan neppe liboide (lg mc get; men deu tønner fig udmærlet, især paa entelte steder. Man har aolct ud merrtet Hoede, endog inbtil 40 Bnihelø pe. «crc, iaooeljom Havre og Byg; og Poteter, Hvidtaal, Rutabagos, og for reiten alle Haoeiager Irioei fortrinligl, °S man har for alle fine Produkter bet bebftc Hjemmemarked. 3 Spea rf i f h> Talen stal man oære lomme! langt mcb Agerbyrfning titbets oed Hjælp af kunstig Banding (Irrigation). Dog dette siger jeg tun cftcr Sygte; lhl jeg oar der ifle jelo. At de Steber hoor jeg jaa Agctbyrhting breoet, syntes jeg bebft om I. An be r fens garni oed " ' s B attom, ber har cn prægtig Lrtiggenhed, gobt Band og god Ggeftoo, °fl .hvor Jorden probuccrer fortrinligl uben Irrigation. Tog cr Arealet pan
Show less
Folkebladet November 04, 1880
Title
Folkebladet November 04, 1880, Folkebladet 1880-11-04 No. 0023
Collection
The Folkebladet Collection
Folkebladet November 11, 1880, Page 04
Title
Folkebladet November 11, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer / DenllteNovember 1880 Gudstjeneste d. I4bc Robcmbcr. 25deS0MdogTrinitati6. I £refoIdtghcteIit!en Minneapolis ((5or. 4th StT. & to «ve. Syv. fiøimetlc Kl. io^ Form. vcd Stvd.P, Nilsen. Aftensang $«. 7«^>eb Stud. Lønne. Trefoldighedskirkcn. Aurora Nve mcllcm etadjon og'...
Show moreDjVu hidden text layer / DenllteNovember 1880 Gudstjeneste d. I4bc Robcmbcr. 25deS0MdogTrinitati6. I £refoIdtghcteIit!en Minneapolis ((5or. 4th StT. & to «ve. Syv. fiøimetlc Kl. io^ Form. vcd Stvd.P, Nilsen. Aftensang $«. 7«^>eb Stud. Lønne. Trefoldighedskirkcn. Aurora Nve mcllcm etadjon og' Sanada Ste., St Pant. Hoi- mcSse LI. 10& . 3/adcnt Christiansen. SgeKronike. Amerika. Sibste Ilgc af Ofttoher cr 7 Mill. Dollar? Gulb, importcrct til bc For. Sslatcr; og fro Iste August ifjor i santmc Tibsrum 49 Mill. 1879 var onfcet f om en fnlbtommen Undta- gelsc med Hcnjon til (Sulbindsorfd, og Alle lovede os, at iaar vilbe store Mas­ se r Gutd gao tiloage til Guropn; me* stei! Jndsorfclen cr rnrstcu ligestor jojr ifjor, hvilket vil sige, at Amerikas Udsorfcl overstiger Jndførfelcn i samme Krad. og om man ion dømme efter Be­ retninger om feilflagetl Host bande i Rusland cgPrcu3icn, jo tile delsCng1onb, saovil vorOverflod cf ltorn og Flælk sinbe Market nok i Curopgxtbover Bintcrcn uben en Gong o: nrrunc vore 200 Mill- Tønder A5b= ter, hvorof storr Stvantitctcr allerede for- titrcf of curopæiffc Kjerver. Det er efter bette nundgaeeligt, færbelcr efter iibftc Bolg, ot Speeicbctoliug, og Rc* bullion cf Gjelden vil foregao efter lamme Maalrstot som før, og at Rcgje . ingssikkerheder vil lunne fælges til :$ a Procent, hvilket atter vil gjorePenge r:-.' .tigere og ualurligeu vaaskynde store J crttbonroulerg og Fabril d : i f t. Alt tegner paa gode Tider. 6-» /: R r veda Har Rcpuoliltmerne Cit Sett2lor, 111511 UttCUtct VUIldet ■s: : ‘Xciteéfcr.— Spyrgsmanlet cr Hvem ber jfnl danne Garficldé \rabinct: Cnmetv n au Logon iutu sao blir der vel vssaa en Plads vgetstedsforCon11iitgo>tWvant, vg Util)'.i vi det gatende. — Stoffets > a u c od! jStarn cg Stade følges ad; •Jau cr ikke alene cissenterd, mcu-Aviicnti overdynger ham oueniljobet med Glis og 3vor, ia falder ham endog „Wont-off ,1 - ke, Xiftedctfor ^ i h field ,{laneoct: ^adelenomWfc1 ct og >. :l døende Løve gaar igjen. — •)lynbli!aneruv Harfeiret,men der vil no! blive ^Hurlumhei" i Gntbc derne atligcvcl: endog P v s t meste rv n i Minneapolis skal have (*runb (et frugte. — jdag (lode Nov.) lagde» North Par. Banen med store .vs oitibflighcdcr over Grcrnfeliiticn mel 'cm Talota og Montana; der cr nu tun lMiligjen"li!f)e11oroftone. * Norge. Fmt banru meilem E idé vr --g jr. amnr cr mf iudvict c: ‘VItsgr.l med stor Stas og Middag. T "’ .h>Bt:glnng blev bevilget i lSTli og : .rrglu: fostv tv. .'..477,000 . men t-iovbcv fsrrbig ror en kvart Mill- min­ dre. OcT cr folgeoccrdigt for vor store Rcruliif. Broen over Minnesund ev >62 .Vlviu'- laug. rg stal være et vræg :g; Bsgvrvri, jac hyi: over Bandet, ot 4Ci::; ? vvfiutcti uhindret gaar ior fig MiIS rister ‘er itbucrwit, ilte il Sialorand Scliucv. ' l Fredriiohalo, iuri liten l ;8C2 Byfoged i ca lom paa Tinget; der ihiefle FotjvaraT for og stemte satmuen med in sovilagvt. laid! til StaWoab, og Norge }i? vide at de cd Vvlaun Chriitiolt ucr;meu derforfvandt i- g, og det berndrr der for alt andet enb godt, at han nu er valgt til @ta15m inifter. Der er Bedrøvelse og ASngstclse i Norge. Kongen spiller hsit. En Maud er sat under Tiltale for Digt om „Kongen og Republifcn". . Dct figes, at Sibber n ille var antagelig til Statsminister forbi han forlangte at bc fleste af de ncérværcndc „$kortorffolc" skulde ud, og SDtænb som Broch, Steen, Birch og Mo tz- felbt inb;—han vilde faa Samar­ beide iftand med Tinget. DennyeStirte iBarb o uty:Aron bal inbviebcå 17deSeptbr.;derraaatte’ Adgangstegn for at lomme ind ved Høitidclighcden. Kirken rummer 1200 Mennesker og er bygget af Sten. — En Artifcl i Anledning a f den omsiiggri-- ^ndc Prostitution i Stavanger har valt Røre; man har stullet i en Byld.— Sven Foyn, ben befjendte Hualfi- ffer fra Tønsberg har stjænlct ke. lU.OOU til Sømandsmissionett. — Fra Romédal skante il klages over Raaddeuhed paa Poteter.— Oyeraltfra i Norge berette» om saa mild Høst at Træer og Blomster fpire paauyt; dct er ueppe lobende for næstc Aar; Naturen trænger ogfaa Hvile. — Eu Mand ved NavnEven0ftraat nær Sand- uæs harhængt fig;nogle sigerafGjær- righed, men en anden Avisskriver mener j af bedre Grunde end font saa. — I ' Aneilfirc Laxctrapper serdct udtil i at blive Lax not. — S lat paa .Htmde forordnes nu flere Steder paa Landet. — Til Bede lpo fte il ved ben tau!f1c StoleiBergonmeldte sig 155 Ansogerere: Lønnen er 150 Dollars om Aaret; ber maa uer rc mange Munde om Mabcn. — Militerrfo mitccnarbeider. — Nuhav F0n b æ l ubgivet cn Bog om beit uerroæ - reude politistc Stilling i N o r g c: hau ; Denter nt ferlge ligefaamaugc Ercmpla- j rer som Bjørn)on. — Jæ dbc i ren§ og Talerues Auitffolc star I iaar uærcl holdt paa Birfreru og i baube 31 Clever. — Salmedigtc- I ren Landitab rrdob, 78 Aar j gammel; han» 2 cunc t Sb c) fvi : ve 1 se i Lutheraneren er nu af ) dobbel Interesse. — „ Luthersk llgc- j skrift" fffll nu redigeres of fiand. Fer­ den; men ber er neppe nogen Forbedring i at vente. — CnMand blev overkjørt og dræbt paa Drammens-Randsfjorhsba» i nen: han var irygtelig Icnilæstet. — J TanencrcnMand(Finne)dømt til I ctAnr**?- Strnfarbcibe, fordi han for cn libeu Forseelse flog sin 8! Aar gamle Søn saa nbnrmhjertigt paa ben bare : Nyg med et firedobbelt Tjæretoug, nt i Gutten efter 7 Dages Forlob bode. — Prcesident Sverdrup» H else cr 1 banrlig. Europa og andre Verdensdele. Cftervetningerue om Aar*3tilstanbcn i Rusland lyder mer og mer lvedsiaaendc. Rug har allerede l-. åct immne Pris som Hocbe, fenntte- ftedcv hliicrc: Rcgieringen har bcflnttct Forbud med Rugitdfnvfel, lmilket ior vieblittet cr ooerflodig nøf da Rug- priur.tt i Rusland cr hsscrc end* i Ud lander Xrr er bevilget 80 1.000 Rubler tilDisttiktet 3aratom og Samara Pg2si0,l)00 Rubler til b: tugreeniende Guverncmentcr; men fra av.brc Monter af Landet raadvs ogfaa tfrer State" = hjerip; til samme Tib forfaloer Fndtif driften; især liar Bvæudeuin*- brænderi cru c. Hvoraf Regjerin­ gen saa r noget nf fin fornem jtcJudtægt, måttet stanse sin Birlionlhcd at Man gel paa Rua. Der er ltm cet Land, som under visse Omstænbigheder lan hjælpe saavel Rusland, fom det øvrige Europa, — og dctLander A me rila. Garibaldi ligger betænkelig syg. — England har fenot cn Flaade til Jr* land; dct har valt stor Forbitrelse; Parnell er onfiaget og flat stilles for Retten. — Jdag (9be) oabne§ den soansle Nationalforfamhng; Regjerin­ gen udtaler sig moderat; be rcltgiøfc Ordener er uddrevne; nu begyuder Mu- filen. — En begeistret Fest holdtes i Mailand, Jtalieu, i Anledning nf Jtalieus Etched og Befrielse; Gari­ baldi blev truffen i Vogn af Befolk-- ningen, og cn ustanselig Blomsteircgti lgftedes over ham; bet cr dog stort at være elftet af et; helt Foll. — Atter har cn Orkan herjet Danmark. — So- c i a1 i jtc rnc paffer sammen og for- lader Hamburg. — Vcd Udsttllingcn i Au ft r alien fanbtes et Hus bygget af Papir. — EnTYsSer har op- fiiudct cn Maslinc som han lalber „.p y- dromotor" oghvorvedSlidedrive» frem vcd Banbfraft; dett skal overslo- diggjøre al Dampkrast; Sagen trænger Bekrerftelfe. — I Frankrig drives stærtt paa Skyt te lag; Regjeringen imderftøtter dent; dct skal blive "Follet i Vaabcn". — I England anstilles Forføg med Ba 1 lo n c r for Militær- brug; famtibigt foretoges Odelfer i at ffydc dem ned. — En Jernbane fra Syrie tt gjennom Ghpljrates- dalen tilPersienog derfra videre til Indien cr nu for Alvor paa Tale, - ba både Tyrfict og P e r- fien har givet charters; bet cr natur­ ligvis engels! Kapital font skal bygge ben. — Kauallcriheste skal nu søres fra Amerika til Fra nkr i-g. — Co rl County i Jr land cr erllæret i Bclciringstilftand. — Pa­ ven har sendt cn Protest mob bc reli giøse Ordcners llddrivclfc af Frankrig og fpaar jtorc Ulykker dernf; men bet hiælpcr iile: ilsa y must. go. Minneapolis. Tngcn efter Valget bleu seiret med nt talrig Process sioit, Fyrværkerier og illmnincrcbe Bygningvr. Jngcn Demokrater illu- minerebf, — ikle engang ben valgte Sheriff — ialtiald iffe med Lt)». — „Bub)ti1!en"beretternuhvor ledes denSnl varduori H u s her holdt Dale for det ska iotnaviske Massemode, og' efter Bcslrivclten ai bømtne vilde cn alminbclig Svinesti itsv gjort Slant pan ben. Tett var ogfaa tilftelt af ..Slatt diitaveritcs Bonner". — Minneapolis står blnitdt be over j ste som ct Hoedcccutrum i de F- Stater, : hvilket kan sees af enSammenliguing meir lem be 6 største Hvedebycr. J forrige . Ugc modtogcs i Chicago *4i;,000 Bu 1 fhels; Toledo 752,000 Bushels; St. ' Louis 575,000 Bushels: Minneapolis > 443,000Buihclé: Detroit 4o1,000 Bu ' ihels; Milwaukee 351,000 Bushels. — For-JudgcCoIicvarbe* i værre i forrige llgc stere Skandinaver oppe for Drukkeiistab. — Slandinavcrnc har ogfaa denne Gang vist sig som "Washburns Ben"; | hane Majoritet er 12,000. r — Tet store Dry Goods Store og > ■ og Klædcfabri! Hormo o b *lr C,io. jf \ mtlvrct. — Sasfcrrv3vcitdicuiHus | har atter været hjemivgt, idet det fjerde : Barn hu cr udbaarrt rg hau irlu ing nf : Diphteria.. — FoitdéSomirre;t torMinne a pol is Meuighed unr somlet Onsdag . . ‘tbic Nov., og var da uanet frent til omfr. $lO(to'; Formanden, ’ J. Ofstie, ' driver kraftig! paa Sagen cg bavdo dct 1 Haab, at Slivslssptimten indett Manne ! deus llbgnug vilde bringes op til $1500, , som ber cr .vSniigtv:; at klave iubbetalt 1 kontant. — Nat til 5te Nov. slede ct jvvgcligt j Sammcnftød sitra;; ubenfor Minnehaha i bet derværende trogedc cut, ibet ct Frngttræn rg ct (strustræn i fitld Fart fom imod hiuanden; Volomotivcrne blcD knuste og cn Mand omkom, de iw rige blev nier eller mindre fuæitcdc og lfoldcdc. Leonard Day & Sous Manufacturers of Lumber, Shingels LLath. Office og Tomt: Hjørnet of 3dic Gade og 6te Avenue 6yd. 1$ Minneapolis, Minn. A. H. (gbfteii S03 Washington «or S. 803 MohelUdfalg. ©tort og fulbftccndigt Lager af Møbler — s olide og billige. Ligfisterog CaSt^ts i alle Størrelser og stort Udoalg. Ligvvgne 09 alt til Begravelse horende be* sorgeø. NR. Orders fra Sandet expedereS l)nr- tigt og filtert _____ uTtTIT Handel uted fnrdigc Kloder. 210 Nicollet Ave. 211 Hennepin Ave. (Butt! tvertifliennem Bloden.) Hitte, Huer, og alleslagk HerreariiNer U. T . K. er nu Bogstover fom alle ere fortrolige med i Minneapolis og Dm* egn; Alle ved, at der er gode Varer og rimelige Priser. — Vor Høst- og Vinter Stock er nu lanffe større og mer moderne end nvget andet H«8 Vest for Chicago. — Der er skandinavist SalgSmand. —1 8 é. z. Sktrhbcr og Kltrdesbanbltr. 425 Washington Ave. S . 425 Stort Ubvntg nf saavel hjemmesabri- ferebe som franske og andre importcredc Tsier. Presitcljol c r cn Spccialitet. NB. Crbcré fra Landet ex- pebercé prompte. U Mullonl.f Haarbbcd,SilioaMiil(cDcd Kontor: No. 5 , Nicollet House Blotf. Vedtomt: Hjørne: af 2nd Ave. Notiv cg Jernbanen. 18 S. M. Williams. Boglfanbcl og Shltioimtif. 18 gammelt og solid H»s. Hennepin Avenue, ligeocersor Athenæum. Sirkbridr Ptsitnll & 6o. 125 Nicolliet Avenue ligcovcrfor Posthuset. Minneapolis. Boghandeli Tet storfte Laqcr og betydeligste Ubvalg af Beger af alle Slags og i forftjclligc Sprog, RipSfnger, lommeboger, Portrater og Al bums, — Bibeljclitabcte- Hoved, oplon. — Bibler i alle Sprog. — Map. per, Knive. Skrivepapir, Penne o. f. v. . . sc r apbooks" og nlt andet til Forretningen horende. $iomog under)eg vorrLflficr. Boston Square Dealing Clothing-House. Vo. 2, Prnre Opera House, Ssirdigr Kinder, Hatte, Huer, Mente Furnishing Woods etc. etc. Min Varebeholdning er mi en of de fterllc og bcdfie i Minneapolis. - Holder fane Priser; men Bed et heldigi Iudkjoo af nut Lager, cr eg illand at fcelge faa billigt at enhver til filidc Besparelse ted at tjobe ester mine 'Pltf.r . Eieren er felv Skandinav. John roftir, StBnitlM'iiuneapo!i?3crnhanctib St. Paul. Kinurapolls i llanllolii. grrflu5;.all-;Xrri::on. - Jlrgart: Ll,PavI, TMO* a.St. vz 7 (NKS.m. " Minneapolis. 8ll'^et M. og7:40$.M . Anfctn.: St.Paul. 10:(ni F-M. rgCStO Ir.M. " l lltinneapolis. ti::15 éy.M. og 6:I5E M. * Sfun til ffargo. Brecienri tge Division. Afqaar: ‘3t'4?aul,8:20 F-M - " Minncavoliv. 9:00 F M. Ankommer: St. Paul, 7:10 (?. M. * * Minneapolis, 6:l5r> E. M. Lager af StiMer Ska. Vl titlabc 06 at henlede Deres Opmærtsvmhed paa oort Hagcrsa($a.rv og Sommertøi; det er brt fulbttændigftc i Byen; ®amme(Totøi, Sonte, bg firrmfo haandiyet og ma|kinjyet; ligejaa Dame- og Sømetøstcr i alle Kvaliteter og fra bé bebste ssobrtfer i Landet, Il Washington Ave. S. Minneapolis. 27 jg HU fflin & Gray, Skandinavisk og Tydsk Apothek ©fornet nf Washington Abc. og 1st Are. S . utvalgte tmbicinfkc Redder og Urter paa Sager, UMgemed Weft hørende'* * *** ^ n8, ^e6t' *“t(et9jmflanbe og alt andel, lii gotrelningm Refle Barer direkte indførle fra Europa og lil nfætranlig blffig, Pris», da ti tun falser ior Kontant. Farmere og Landhandlrrr ber f, vore Carer lg orbøre fla om vore Prlser før br gaa andelftebi, Srmlnarlrl lat her stnr Mrbinnrr, 18 il. W. Hale & Co. indefaler sig til Befolkningen af Minneapolis aa Nordv-sttn fom Vet eotbste, storste og panlideligste ’ Dry Goods Hiss i Nordvesten, V Orders fra Landet og Ubenbhvs, for Prøver eller Barer ervde res med Prompthed, Emaus Olsen og «hr. G . Kennel, 301 ck 303 Nicollet Ave, Minneapolis,^Mirm”^'" Hok» K. Olsen. ?28 Washington Avenue S. Photograph. 22S ■ *0,«„9,lJ?ill^rr b*„k,tfé* ®v"vdenø og KonfrtenlfrnS Præst,, „ m., forer. — A l le Ssandtnaver vil anbefale ham. ^ De bedfte Vifitf ort til $2.nO Dustnet. , St. Paulk Minneapolis. Aigaor: MinneapoUS.7 UK); 10:45; ll :4i 2:00; 3:40; 4:40; 0:30; 9:45 (£, Aniommcr: Minneapolis, 7:3:>• 8:10: 9:45; 11:05 F.M. 12:30; 2 ?20, 6:55;735;030$. M . Afgaar: St. Paul, 7:00; 7.HO; «:20; 10:30F-M . 1:45:1:10; 7:00; 8t :45 E. M. Ankommer: St. Pauli 825; 11:15 13:15; 2:30; 4:1.1;5:10; 7:10: 15.M. 5F.M- .M. 3:to; ‘ .1:10; F-M. 10:2il Chicago, iklllwankec L St. Pail. freen. lAfgMinneap7MisiTtPaul. Riter Division 1 7 Chicago Cxprele' 11 :.13 F. M. 12:35 E. M ‘:v'E.M. F:Or,e.M. j J.LM.Tivisivn! MilwLCh.Exp! St.ii.&Kan é1 ; Eitt) Express i LwatonnaPaos. i 6:3ø F.M . 0:40 F. M. S:20E.M. 4:10Cr.M. 8:1011.M. 4.-20E.M Ter coar tre daglige Iran hver Vei mel lem Minneapolis og Chicago, to daglige Iran mcllcm Minneapolis, St. 8oitii? og Kailias City; to daglige Trer» liver Bci mel» lem Minneapolis. Mnfon Gilp og Cttmnroa | samt alle Steder i Central Iowa. Minneapolis og St. Paul Trin via skort EntOlng og Minnrhaha Afgaar fra Minneapolis: 6 :.H0,8:15.10:00, I 1135 F-M. og 2:00, 8 sto. t:w. 5:45.7:05, 15. M. — Ankommer tik Lt.Paul: 7:2n,fi:n5, K»:.V] F- M . og 1225, 2:r>0, 3-M. r .:oo, c:4o’ 8:57.(5. M . -- Afganr fra St. Paul: fi:io. r-:•*>">, 10:10, 11 F- M . og 1:3n, 3:io, 4:io, .r»:;:o, E. M, — Ankommer til Minnco- poliv: 7:00,.»: 15, 11:00 F.M . og 12 ridt 2:20, 3:55. f» :fH. c :2o; t» ;:?o E. M Noiethorn Pacific. r.A»EM 700FM 7006M' 740 10 KMiM’10 50 Tir 1 l!>*31; 140liM 740FM H20El', 8OflFM «4?(ilV JRlnniaetlll eauflKarldf. Øralago Moerbead Anfommrr r, W5? 7NFM •i SfrttM 7 *-„m ll lOliBt: 4 IkeFBI I2PWM' I 30FM 6S5RBI fi 4MEM kl Ki FM (l "fHillt r. 00 FM rt 156*1» To daglige Tram sotlader altsoa St. Paul og Minneapolis, unttagen Lerd.ig Aften og Søndag Morgen. Palaee Sleeping Cars paa alle Nat* træn mtlltm Fargo og Minneapolis. Passagerer der gaa fra St. Paul eller Minneapolis om Aftenen, taaer Ticket om morgenen i Fargo cg ankomme em Artcnen til Btdmaref. Alsmark „ trcugentllg siebi,,, del e.pr. Dampsiib med alle Punk,er ret ■ ttniefourfgoten og pr. .I .a.p med r rad- mood cg Blarfbills. Kinneapelist Sl. Loeis Jerøbanr «aøfatinet fra St. Pø,i ,2,„ 4>aUi «t oipup tlitu Banen tfl 3:40 -J M in. S0!'.':”''11!0"''hvor drrrr glimre', non mcb evt. pom-Grtnfle der ta-nr^ kjo*1* ska SUmreapoIiejii, r:ooit, #; Wg.n f..rdo9, og antormnrr bcqlig i;i n::li R- ®- unbeoarn Siontua. a pica■: ' irr 1 2'd°r 8twiV- mr» 6 of 11 m 9.""d Wchrn, Iran ii, 6b:cagn: Des MvlneS Erpress, via Ali'- '-l Hot' »I6«. «ore» ffil? cgstl ®vb6. ’ Afa. ‘ An?. , en.,,, - , *-20 Fm. 9.m Vint. J Tft.e irarn afgeer tilEbicaqo net del xnnecter : Cedar Rapids medCh cao' ivision. ricur 6ttv Suit; ^alleErprc ., a'.rner fw Mimirapolie n:. 7:2-1 rci p- mbi:! mer <1 :f.f, i$. M. - Omiibn, irailfoe .5nv ce Zrr<’« Srvreej offiaar fra ibiimranelis in". . 4:00 (£.'.W . or Qn:vmmri 10:40 Y; rule Trail ajga.ir og aniominer n[ - Paul. Manrapolic et i'loiniohr Dee : irr'm bor oætri i @md mod flcrrenå Orb. Hvorfor circs ber stvgclfc og brændrs SyS midt paa Dagen? Tcriom oi oare jagede ned i Jordens og Foegjængr jigbedens .{inner vilde dei være nødvendig!, atligcvcl eniees det iom uunbværligl. Paulas advarehe alle :tdc i linn. .4,3, mod dem’ som byde ille al gifte jig, al afholde stg fra Mad, hvitlen Gud har skabt at aunammes med lakstgelic.’ Falst Admygded, [eltyalgtr Søftcr og legemlige Spægelfer, hvilke nærer det egen retfætdigc Sind, fljuler Crifhis, forduntler og ned jetter del (ande Sroeslio, alt dette nebtalber Audi etrasiedomme over os. 0 mine Søm, mil Hjerte er b-drøoct, naar jeg fer og hører foadant, naar Herrene gjømte Ager blioer bcooliet med Ugræs og Sølvet, og (Sulbet blioer opblanbct med lin og Biy, Ofte hor jeg forundret mig ooer hon» Langmodighed, og brrfør er jeg fbroisiet om, ot oi nu (kal gaa gjennem gorføl, gelfcns brændende Ild, ligeiom Jeremias siger: 'Her rens Stedt stal ikke vende om, indtil han har gjort dct, og indtil han har stabfæfiel fit Hjeries gorfæl' " Show less
Folkebladet November 11, 1880, Page 03
Title
Folkebladet November 11, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den llteRovember 1880 Jfrcmstridt og Opsindcljcv. Fremskrtbt iStunf ten at slaa hinandon ihjel-gaar meb vibcit- slabclig Sikkethed fremad i Europa. Tyskland har ille alene forøget stn Arntcc, det holdet ogsacøpaa at forbedre sime Forsvarsmidler. Tcrjet opfunbet el unt...
Show moreDjVu hidden text layer Den llteRovember 1880 Jfrcmstridt og Opsindcljcv. Fremskrtbt iStunf ten at slaa hinandon ihjel-gaar meb vibcit- slabclig Sikkethed fremad i Europa. Tyskland har ille alene forøget stn Arntcc, det holdet ogsacøpaa at forbedre sime Forsvarsmidler. Tcrjet opfunbet el unt Rcpctmjeuær, bet Løviske, ber fan bringes' op til ben utrolige Sinder lmrtifhcd af 12 Stud i 24 Sekunder, og lluormed ben tyifc Hær stal forsynes. J det Knippflc Jtauonfivbcri sysles der for Tiden med Bygningen as en .- gen Slags Kanoubåbcr, som, t)Uis de lililcv, vil bevirke et helt Dinflag i dc uuverrvnde Systemer og Priucipcr for semst - :g Lanbpanfetbcfæftmtig. Disse Fartoivr stal drives frem med en Hastig lied ai 1<—22 Somil i Timen og stol pna cn egen Ajdeling af Tæltct sore ct eller :o Stytter Sinte rtf soccrcjtc Mali her ill—1.500 Punbigere), som tau dreie:" om t*n ned til .St jolruntiuct ræle tende Tap og derfor styde t alle Ret­ ning:: og tilmed give meget sitre Slid, da TiiVr.gcilagct er ncutraliferct. Disse ulde M auoubaadc bliver en Trcdiedcl etler : ed delt fan hurtige som de store Poin'tetffibc, bliver meget lette at styre, hvorfor de nuværende Panserkolcvscr vuev’.r Dem næftcu vil blive jaa godt fon: vTrgelssc. Derhos vil de nye klonoudagdc luu tomme til ot loste en Tiendedel of Udgifterne til et Panser- skili vg vil have 50 Gange mindre Ud- figt c::d disse til at blive truffet af fiendt­ lig! Lint» eller af ct Bitdderftod. Paa vand Panfcrbcfæftningcns Omraadc sigte? "ter til at nulægge Kyst- og Laud Vnttcv.vr med nogle i store Aar prøvede • iMtilierlanoner bag ct Bcmt af 1—1! Meter tuft Partier af blybt Smcbcjcrn, fom ilåt gjere 2 flitjet aldeles ffudfrit, ntedcus detv Mundiug er aubragt paa ,’ii ivudan Maade i PanftTuæggcn, ot Ist tan ivre tre ('lauge jaa hurtigt som for og beherske ct dobbelt jaa stort Om­ råde som lsidtil. T•;:t brltiS!cHanbc1Sflaadc. For v.vje Vlar fiden stod den britistc vailft’ivmarinv saavel i Tonnage som i sffvfnv Bæreevne under den samlede Tonnage i andre Sande. Det modfatte ev nu Tilfældct. Ten britistc Handels- flaadee Tonnage overstiger betydelig ntle andre Laitbcå, iserrdeleshed naar bene Birkivmhed som en Dampskibs- flaade bliver taget med i Bctrogtuiug. Tvntragen ilfflcs ogiaa at stige filtert og forhrldepis A ar for Aar. Det britiske Rigsv Tonnage kan nu auflaaes til S.500,ooo Tons, lig 10,000,000 effektiv Bæreevne, medens den øvrige Verdens Tonnage fan ansættcs til 8,200.000, — i vffelnv Bæreevne blot vnitring H.000, <>00 Tons. Mcdens belt britiffc Sfibssort/i 18(10 Mot uSgsoYdc omfring 47 pCt. af Ber- dcuvflaadcn, ltogjpr den uu omkring 58 Vei. af samme, og Tendensen syncs at helde mod endnu hurtigere Fremslridt. lin aj Aarjagcr..e til de store Fordele mu briiilfe .siiandclsstaade har opuaaet over andre Notioner, er at Jern benyt tev ist edet,or Træ. Tamp istedetfor Seil. Staalcts Irerbcn istcd.ctfor Jern, hvilket nu gaar for jig med en mærkelig Hur tigheb, er en Forandring af lignende D(U). — 529 Washington Ave. S. 529 Minneapolis - -- -- -- -- Minn. Jern- og SUalvarcr. Alslags Bær lte i— for Sneblcre, Tommer- mer ud Sodlcre on Mbllcorbcidcre. Rubbers og fiabersRcmmer. Alt til Mollcnbitur horende (amt alstags Malervarer og blandede Farver, fiiqcfaa Torer, Vinduer, Karmer o. s. V . » cr kan sendes pr. Post og vil blive efticerede 18 & llbmecrtet Sinor. _ Ost og SEg ubvalgt Bare. Alslags Sondbusholdnigåptodutier. Ionet og nedlagt sirugt, Ørøntfogct. CIT¥ HAKKET, .20 Minneapolis - - - - - Minn. §. Hsleseu — 511 Washington Ave. 6. 611 — Minneapolis-------------------- Minn. Groceries , Wholelalc Show less
Folkebladet November 11, 1880, Page 01
Title
Folkebladet November 11, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer No. 24. Minneapolis te^l lltcRovcmber 1880. lolkeblaDet NO. 24. Minneapolis ♦ ben llteRovember 1880, Ubkommer h»er Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as second-class matter. lldfllver: Sven Dftedalt — Pels 5LOO Aarct. 6 Maancder $0.60. — Til Norge -1...
Show moreDjVu hidden text layer No. 24. Minneapolis te^l lltcRovcmber 1880. lolkeblaDet NO. 24. Minneapolis ♦ ben llteRovember 1880, Ubkommer h»er Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as second-class matter. lldfllver: Sven Dftedalt — Pels 5LOO Aarct. 6 Maancder $0.60. — Til Norge -1.50 Aargangen. Månedlig Ubgaoc 5» Cents. — Alt .Folkebladet" vedkommende fan addresseres: "Folkebladet." Minneapolis, Minn. - ijltcr Brev inblobet fra den ] lalbte Jvdrmissionerr Meversohn,', og bans Ben Past, tfratjenftrin, | Bcstnrcr of MisfionSanstolten i Berlin, ! bnr Gcncro Hu pcrin t endcnt en, den befjenbte Prof. B uchjcl crllccrct, | ci ban iftc fan ordinere Meyerhof uben efter iudlobcu Anftigning fra den | herværende Gcntralfomite for Jødemis- j sioflen; Antogning vil visselig ftrajr ^ blive lendt. Amerika 3rr gaar cndnu , ligeiom tungcTotmingcr efter Valgstor- , 1 men. Men Resultatet vaa lac asgjø i reude, at bet alminbrlige Jndtryl over j dc; hele Land cr etdubt og lettet Aon ! debrag ;on« efter. cn erngstclig Trøm. ,Forretnulgelivct har endog facet et leaf etet 2tod irnnab, og Landet fer med £'o:tc*’c ..node be unite sire Aar, medene Politikerne l Srilbcb begqubcr at leegge Blttiuv far ISM:.. Resultatet- i del belc er iftc mcflfi •'ovutidret ira (iterretmuger i iorrige . Ilo: Timer ester Bdlgcte Affhit Hcv dc rcjqibllsemite Majort tvrv'r l d; iirfie Tilfaelde iftc lidet foro ■ pedc; t: Par nf I'lovbftotcrv.r,, N c ro ; Jcr icy og ntaaffc N cdcbc cr tain forBarfield, (£«Iiforitia og0re g i- n er rttbnu r“. Smule : Tvivt. den Hbste beg næstdn utoiolsomt tor War- •' i ci d, dvr foaledeS er fuldtsikret 2 13 ! vflettcralitemmer eller 28 over den ni0 000 .. .. 40.00 1 22 m S!» seil:.-. .' -.eland ......... ‘.tt>; 10 alt 2U Ten; of ratiife Stcttv: Majoritet. Cleft. Alabama......... ......... 40,1-00 10 Arlanra?......... 6' , 'Delaware----- ........... 2,000 Georgia................... 4l1,000 l!~i Kentucky......... ......... 60., ts se > 12 Louisignv....... ....... I'l.OOO 8' Mcrnland....... ......... 18,(Kyi 8I Mississippi.............. 00.000 8 Misionel......... .......... 55.00» 15 Nero Jersey... ...........6,(XXi 9 North Carolina ...........15,oOO 1°i SouthCarolina. ......... 18,0(10 7 Tennessee....... ......... 40,000 12i Icpaé............. ......... 80,000 81 Sirgima......... ......... 30 .000 11West Virginia. ......... 13,000 5! Alle demokratiske Stemmer 147 Tvivllsomme. Nevada................................ *.. ... .... 3 California...................................... 6 Tersom California og Nevada efter den offirielle Tilling gaar 'fbr Garfield blfr Hans Stcmmctal 222. Nærværende Tabel angiver Antallet of Congrefsmernb valgt for hver Stat *' gnet med indeverrende Con- Joma 7..2f<... Kansas 3....3 .. . Kentucky .. 10..10. Louisiana 6..15. Maine 3..23 .. Maryland I5..15 Massachusetts 101...101 Michigan 9....9 ; Minnesota 21..3 .... Mississippi .. 6........... « .. ! Missouri 121310. Nebraska 1....1 .. .. j Neyada 1............... 1 • ■ | New Hampshire 3 .. .. 2 I New Jersey 43..34 .. j New York 249*.2112 .. North Carolina 1612 6..! Ohio 911..155.. Oregon .. 1.1 .. .. | Pennsolvanren 17 9 1 20 7 Rhode Jslanb 2.... 2 .... South Carolina .. 5 .. 14..! Trnncsee 1..28 . Texas .. 51...6 .. Vermont 3....3 .... I Virginia !8..27..j MestVirginia 3....3 .. | Wisconsin 53..62 .. I Jalt 13215110i5114> 2| Efter dette blir den republikanske Ma j iotitel ever allc 9. — MePbetfon, Chauman forCon grefekomitern regner cndnu sikrere, idet j ban giver alt hvad der paa negen Maadc I er usikkert til Demokratane eg faat Stem metallet faoledes ud: Dem I 17; Grenb. 5; Uaivæng. 3; ttlsajnmen 145. Repu- ! blikanere 148 eller 3 Summers Majoritet < over alle Partier. Senatet blir efter al Sandsonlig* j bed tre, eller llgcdrlt, sa a at Bieepræsiden i ten A11 h u t har Afgjerelfcn. Af særlig Jntereise er at btmærfe at j Republikanerne i flere Sydstater har run tetadskillige Stemmer: i Atkanfa6 ; eg Bi. gtniahjtrdc tundet Congress- n’end cg Tennes f te, ja endog S. ! Carolina har ikke større Majoritet end de fa arc vel lrængcr; i ferstnævntc j Stat er rnaaske valgt republikansk Git- i verner og i sidftnævnte siges at være be goaet storartede Valgfvig. Demcfraternc er maanefaldne og føget etter nogen Gjenstand al kaste Skylden paa. Bladet Sun (Tildeiiv Organ) stger: ,,det tat Felgen afat J ikke nominerebe den stote StQtémand Tiltcn". Woelil (Bay» arts cg Hancreks Organ) kaster Skylden paa Sun; andre beskylde Engliiv, atter andre cg dc fleste Ba rnnm for bané taarligv Ledelse; B a r tt n m vil at der stal oabttcs Kamp c;n hvorvidt 9? v tv ; Pork var med Rette runden sot Repu- HikaitmVe: men H once ek ril ikke give sin Samtykke til saad.ru Hceue PecnS s ban siget ban er lit i bedrøvet fer Landets Sfvld: cg ta Laudet selle er forholdsvi-5 trkkeligt, ladet det, fem altift vil ordnes vaa det hehageligste. Con kling cg Grant tog saa fremragende Tel i Valgkampen, at der cr : Frvgt sot at Garfield i Dannelsen af sit Kabinet cg i sin bele Politil vil maatte rege betvdeligt Henson til ten aakaldte (ilTtli-vifiwel; det vil mart vise sig. Det noerrærende Mabinet vil ialtsald bave at traffe sig tilbage cg Sherman bar allerede meldt sig til Senat brpo sten fra Chic efter Thurman. President Haye6 har under bele Valg stormen boldt sig paa Reiser for at det ifft skulde kunne sizes, at Regjeringen , har gjort noget til eller fra sor det stbstc Balg, hvilket forresten vist havde kommet paa et ud; Hayes venter ibcivelc fun paa 4dc Marts 18Hl sot aldelefi at sor- soindc fra bcn offentlige Skucplads, hvot han aldrig hat spillet nogen dominerende ! Rollr. Sn stor Binding af dcttc Balg ct at Gt c c n'ba ckctnc’s Rolle et fuldkom men ubfpillet, Wka v ct det bcgyndtc j Valgkampen mcb ia a store Ord og høic | Løftet hat alt i alt neppe fa act 250,000 ; Stcmmcr. Kommer Bjoruse» ? Cjtet Forlydende ska loBjo tit- ! sc lthaveubtaltietBrev, at han iffe { vilbekomme vesttilbet„P reftcboli“ | Samtibtgt beretter ett Korrefpoile dancetil „VerdensGang"iGhic ago at han ved en festlig Modtagelse i Boston blev indsort as cn Prest, og da begyndte sin Tale med at undres over at en Prest vilbe iniroduccrc ham, „b a han f o m betjenbt ikke troebe Kristus var Gud." Endelig har man i et Brev til „Bub- stifkcn" hvori han ubtaler, „bersom ber i Besten cr cn virkelig Trang til et Møde, da bør de give dette tilkjende — i k le som Lyst til Tcmonstrationcr for mig, men som et Arbeide mod dem, der bare ved Tanken paa mit Komme bc« gynder at modoirte vort mulige Møde. Kommer der Alvor og Kraft inb i Bcvægclson, saa stal jeg indsinbc mig." Tcrcftcr lommer ende! Tale om at hau er ett „omstridt Persoulighed", {om de Kristne" i Besten dog ilte burde tage Anftøb af." Vi skal ianledninQ af disfc Udtalclfer lade falde ct Par Linjer til mulig Op- flaring af Misforståelser. Det cr med vot store Digtcr, som med dc fleste Norske; dc have yderligt forloalsede Bcgreber om Amerika; enten saa huie, som om her Dar et Frihedeus Paradis, eller saa rent lavt nede, som om ui Dar cn Samling Røvere og Mor­ dere og Dumrianer allc tilgode. Således tunbc Jansen, ba han var her fidst, fortællc os meget mere om Amerika og dets Friheds-Herlighed, end vi vibitc, som lcrngc har provet bet. F eit K orrespondanse fra Norge til „Slatv- binnven" fra cn lignende Euthusiast, faav vi vide om vore herlige Jnftitn tioner og Arbeidets Adel og den fulde Lighed p. j. v., mer end vi selv lunde tinde nb, nm ui boebe her i 100 Aar. Tet cv derfor godt at Bjorn f eit cr lommen over, jaa fan lian se og dømme sor sig selv, og hau burde ic ! bnade i Ost og-Vest; hver Section har j sine Scrregenhedder og bcn halve Mil- ■ (ion Ngsstc fom har befolket saa store Tele af Nordvesten cr vel et Studium i vend. Mett det synes alt som han — enten | gjemtem Jansen eller andre — har fan stærte Fordommc, før han lommer, at det betyheligt jormorfer Haabet -om ét sundt Omdømme. "Prestebol" cr ikte noget passende llbtryf af bcn som kommer for at fære": dett Slags Karahcristit fuudc udrtt Sfade venteé med, iubtil hau }elv havde sect. Tet cr nof altfor vel betjenbt, at ' nerruirrende Jndienbcr cr langtfra at > oerre cn Prcfteven, snarere har mnnttvt i ljore Ukvemsord for Vet modfatte. Men det flat jiges hoit og lydt, at det aaudelige Arbeide, og det Birte for An telligetis som cr udsori blaiidt vort Folk her t Besten, del cr bleuet bragl igang ; nf „P veiter:' De Opofrctfcr, be Savn, dc Gjettvordissheder, det utræt- telige Arbeide ber vil til for at brækte A andens Marter, del har mest uæret . baavet ai ..P r e s: v v:' Med usigelig ; Møic have de famlet fine Landsmæild ont Olilds Ord, undcroijt Bøvnciie, op bygget. .Viirler, grimdlogt Skoler, og under alt detre hor dc sjeldent sormmt mot ct Opmnntringsord fra bcn intclti \ gente og „dannede" Klasse iMobcrlan- bef. tuevtimod, heller Spot og Haan. Te: burde iffe være Bjørnsciis Kald at . lagge Sten til. Det fan iffe ueegtce, : at der i Arbeidet, netop forbi Prester illssten tlbekufleude har maattet sætte sig i Spidjeu for det, har inbfncgct sig ! moiigcn Cusididighed, mongcit Skjevhed | og Stivhed. Men bet forandrer ikke ! ielve Sagen, at Presterne iblanbt os fra | GamlcCDling,Gelaufcn ogFor- mandPreus ned til bc yngste og mindre fortjente, har været be „a a n- delige Pionerer" blondt dette Foll; og et Ukvemsord tager fig i sær- dele&-Grad ilde ub i deres Munb som aldrig har erfaret hvad et fo lfetigt Pioneerarbeide virleligt vil sige. Deenæst tror vi, at ogjaa Bjørnsen bør iagttagc hvad der ansees jømraeligt i dette Land, nemlig ilte at falde med Religion eller Politik ind i Huset hos en fremmed Mated. Historien godtgjør at Rationaliftcr og Fritænlcre ingenlunde er de msst tolerante blondt Menneskenes Børn — kom ihu Em- bedsmændene og Hauge — og bruger at fordre for sig og fine religiøse eller ureligivfe Særanffuelfer Rettig- heder, som be ingenlunde ere beredte at indrømme andre. Sådanne bornerte, norjkenorste Sygdeopfattelfcr burde bære ladt tilbage mellem de norstc Fjelde; dc passe ialtsald fnare daarligt paa disse brede, lyse vinbfristc Prairier, hvor ber er godt Rum for alle Befjendcre og alle politiste Anskuelser. Enhvcr, Bjørnsen ikke undtagen, vildc ttgse bet taltloft, nanr ert Mand/iniir .nm dir nix kom hen til ham og sngde^feg er en god Kristendet laber ingenlunde bedre ot begynde en Tale cm Norge cg dets Vikinger og dets Fjelde mcb e» Pro ilnmntiou at Taleren selv cr cn „F r i- ter ilkc r." Saa er det endelig bctic rm ct Mode med Bjørnson, font ber skulde være sådan Trang til, at ber for nt bringe det i stand maatte komme Alvor og St raft i Bevcrgclsen. Tigterne har sine Frihcder ogBjønt- fcit har Ret til sin share; mett dette cr da cn Naivitet som grættfer ind paa bet barnagtige. Kan cn Dioter, som tillige cr Ratio­ nalist og Fritænfer i ben Grad glemme al Nogternhed i Tanke», at han fan tro al vi ljer i Besten, optagne som vi cre af Slid og Stæb for at bygge bore Hjem i aandelig og timelig Forstand, stunder efter at holde Møde medBjornseu ligefom et Hjerte længcs efter ct andet, og tror l)an at ct sådant Mode lunde mcb ct Slag librcttc bet som tO Aars ihærbigt Arbeidefun kan øinc Glimten af? Jfaafalb cv bel paa tide at (evgge Jlhtiioncr tilfibr. Der ev forholdsvis iaave fan af os som tiende eller har lesst Bjimtfdts Skrifter. Hans ^byller cr nltfor luftigt tdeale toe prattiffe .vjer uer: hans Karakterer cr os enten frem­ mede eller ligegylbige. Bi joar lomme iljit, al ber cr et Have A fstand mellem bc Norstc i Norge og her, hvor ui tillige cre Amerikanere: vore Interesser og Anskuelser cg Baner cr himmelvidt for­ skjellige for bcrcv berhjemme. Hvad jn- teresse hor f. Gr. ,Kongen her hvor vi ingen har, eller ..Magnhild". soinBjorn- icn fan siude igjen i hver Skilsmisse sag i Mcsiadjuieté, eller endog Pham- plettvu med dc fcncstc rcpnbtUanffc Ub-- talelirr, hvoras bev gjorcs saadant Op- styr i Norge: hvad cr det for os? vor ABC; og vi tan ikle andet end smile af bcn naive Maadc, hvorpå bc glor paa sådanne Ting i Norge. Ja ielve Ra» tionalismen, og Fritcrnfcrict, bet cr ber Lasjcvivafher, og Jugcrfo11 kan mnale Bjøntfen Sfjeppen fitlb ti Gange uben ot tage mcb Markus Thra n c, og hanv Benner. Sagen er demte: dersom Bjørnien uil lomme, saa uti T»sinder strømme fatttmet; for at hore og fc ham: men tned famine 'uer sober man tammen, liaar Barmnlt og tjané Circus tommer til Bncn: i den Tid Jansen holdt stue to etre Foredrag- rundtom, fjændtc det han: iemofteit, nt Bifaldct tom inb med Trampen og Allarm van urette Sted. Tet uil gan Bjøviiicn ligevue-. Saa fan han vegne nb, hvad praltiif Bctnh iiing bet blir igjen ; iaodannc l,otc Ub talclivi irnt ..Alvor og le raft r Dover gelfen" for. at fan island er ..Mode", og at de:, .n ,,1’tTit i Sailblivd". i denne Forbinbelfc vcTiiccvc-:- itærli Ijvuimob ben sootaldtc ..uciibet-g: negative Stur Og det er i nova Slain for on. For tiaor vi iffe alle og tilsolde hans og Andres Tigtcrtanler saa forflaar vi til Gjengjeld andre og maatte nyttigere Ting. iom dc tunbr litre nf os. Ten store tt laste nf Hbvanbrere har værer nf dem, forn 1 Mobcrlaiibvt har sandet cn stedmoder! ig Behandling. minbft^Sfolcgang, minbft Velstand. Sommel\ar ftmbct bet fortrengt mellem . . de hoie/ Fjelde" Med Arbeide og Savn, jom fun ct nærmere sortroligt tøjendffab ret fan vurdere, har dc og deres Gftcrfommere bræfket nilb Grunb, bygget fig hyggelige Hjem, oyervmtdct ct fremmed Sprog fortroliggjort fig med nye ufjenbte Jnjtitiitioiicr og lært at deltage j Selvstyret af en stor Notion med fulbt saamegen Intelligens og For» staaelse som den almindelige Amerikaner. Ter er noget stort i better'y Derfor burde Bjørnsen komme til Besten; og lomme som han er kommen til Amerika, — tiden at vente paa nogen særegen Bevægelse eller Indbydelse, enten med „A!oor eller Krast i", men simpelthen for at iagttage og lære; han vil altid finde her og der nogen Enkelt som helt og soldi fan forstaa ham og følge ham og ourbere yam; men om han bar jZineue aabnc oil Han her iblanbt sitt eget Folk og deres Hjem finbe mange Ting, fom fan baabe op- loste og ydmyge og rigelig besougtc et Tigterliv. TomPalneogJnger- S011 fan bære bra Mønsterct sit Slags men Cooper og Chateaubriand cr heller ikfe at foragte. Saa tilflut et: Bjørnsen taler om at bccre cn „omstridt Person" som om bet kunde oærc et non plus ultra af Marty­ rium; vi kan iftc anbet end smile oed bcn btoltc Tattle. Heriblandt os, i bet fric store herlige Amerila, her cr vi mangfoldige Mænd, smaa, ubetydelige, umærkelige, ikke en­ gang al ucevue paa samme Dag som Bjørnson, som cr yderst omstridte Pcrsonligheder. I daglig Opofrelic af allc Ting, souuMer vor Ungdoms dyre­ bareste stiver og lider Di og blive til Gjcn tilrofrebe, at om vi iffe havde cn Smule Bcuidsthed inbc i os, maatte vi iorlængst have opgivet og ntiåtuiolet om os selv og dc mango der har kaldt os til Arbeide. Derfor cr bet her i bort Land ilde niv bragt at tale om at være omstridt soni om det skulde være os noget nyt; hvad der dælfer Interesse i Norge cr under tiden ganske forflibt hcr. Ten store norske Digtcr er velkom men! velkommen til at fy, hvorledes den ene Femtepart af hans Landsmænd har det paa Vestens store Prairier. — Lidt Anlgtentrr offer Stalgct. Bi har modtaget Cfterrctning om at cn af oore landsmænd som var nomi- ueret af Republikanere til ct County- cmbebe led Nederlag af følgende Grunde: 1) Ildens hané Vidende og Vilje var tillyst paa flere Steder af han skulde levere <-ampaigu speeches; hans Stil­ ling og Samoiitighcb tillod ham iffe bcn Slagé Deltagelse i Kampen og da "Gentralfomiteen" dreo taa ham fva- vetie han nei! — ©an maatte aftfaa lastes ud. 2) Ligviaa iordtebe Komiteen nt han iaaocl fom dc andre Sl nnbibntcr ffulde bære Udgiftemc ocd cn faafalbet torch- liglit iiroefT-ainn, et Slag» Narrcoptog, ber ifnt give Ilbfecndc af frivillig folke­ lig Begeistring, mest hm cr betalte Op- styr for at hverve eller lokke Stemmer. Hå svane atter nei: altfaa buebe han ikle til Gmbebet! — og maatte ved Valg­ urnen niobarbeibeé. Moralen af dette er at "Slandinaver- neå Bciillcr" iesiellcmsitunbcr». faster ct politisk Bcn til cn Skandinav mcb den Unbcrforftaaclie . t han stal udsore det slibne Cnnvast-orbeibc for bent; hvis han holder sig for god dertil kr han og saa libntgellg endog til dc smaa Embo- ber, som bc høiheftede „Slandinavernes Bcimer" behager at ubdelc til dent. Ter maa være Tyrtid paa Wrcésolclso, hvor "Skandinaver" laber sig saaledeé behandle. Under Valget i Minneapolis lom ui tidlig out Morgenen omkring tii en ill'll" fov nt se; lidt as bet „suverene eTolkv" ^iu paa en Valgdag, ba dc allérmcst maatte være under Jubilo- delfe rti den hoie og anivarsfulde Pligt iom paaiigger Rchmblitens Borger c, — Ter var alt. soldi op at lldbclerc af Balg lirkete: de; er ett job som betales med faameget pr.Tag. — u ndertiden mcb Løfter-, me n fom imibiertifer nødvendig nosi ungtet bet flines at gan vet lavt tred itnar endog ..Prester" og det standiun visse, ices a: udsore beite Arbeide, jTra ledes iom her var Titfætbe. Prester tunbc bvfi virkelig paa anden og virk­ sommere Monde arbeide for Renselse af Politikon. Men nof, huer orbeibebe trofast for sin Kandidat og for fin Ticket, Ameri­ kanere. Tyskere, Skandinaver, just som, — fer ot bruge et norsk Ordsprog — dc fhilbc have Betaling sor det. Cdga rNaSh. Shcriffkandidat, var en meget omstridt Personlighed, iom havde baadc Venner og Modstandcrc. En gammel Amerikanere, en ægte Aanlee, i Ordets gammeldagse troskyldige Be­ tydning lom til Valgstedct. Mange af de gamle amerikanske Seilere cr .saa retslafne og enfoldige Mænd fom kan findes; det er ilke alle gonfeer som er tricksters. — Denne fom betæntsomt og alvorlig! til Pbllen; aabenbart havde han Folelse af SagenS Bigtighed. Hfn stod med „tideten* i Haanden tilfynela- dende i dyb Cftertanke. "Denne Nash" fa' han, „er det nogen bra Kar? er han straight ?“ Han fpurgte i:ie nogen bestemt; men cn ticket peddler — Monden var mig vel bekjenbt, som en Advokat af be lavere Lag — tog strax til Orde nted Forsvar for Nash og jagde: „han cr straight Rctiublifancr." »Jeg har stemt den republikansic „ticket" siden 1845", sa' Gamlen, „mcn jeg vil npdigt slemme for en tchæderlig Mand, selv om han er Republikaner. Bar ikke denne Mand suttler*). t 4de Regiment nnder Krigen?" *) Ordet er as femme Cprinbclfe som det norste „ot futte" eller ..søle" og betegner en Person fom folqcr Troppet for at (alge Spile- og Trillebårer til Soldo eterne; cn GlagS „Mat!ctcntcr." So air, no sir! and thousand timm no! udbrød Vor Advokat med Barme; »det er atter rit af dc flammetige Can: paignlogne, font er udj'predt om denne Mand. Der er 4 forskjellige ,,Notiser" :)cr i Byen og allc de Slarvcstyffrr fom cr begaoet af de andre, ja næftcii af etle Nafher i United States læggcå dynnv til Last. Det cr „P. R. Nash"; denne har aldrig været oed det 4de Regiment; der var jeg med og du", fa’ han. tjen- bendende sig tit cn hosstående. „ va r Gdg. Nash itogenfinde .,sutler" i vort Regiment. Tett fcrjJuffebc Attestation b!eo leveret. No skir, fortfattr han, Cdg. Nafb hov aldrig vatret nogen „iutler", riss hau hørte aldrigjti! Av meeit." Deu Gamle havde lyttet til med .'for' ftyrrelig Ro, og ip.irglc ijna videre i samme jevne rolige Tono; var tet: demte liardwnreman paa Llstfiden? No sir; det uar W. T. Nash! Bar han ille hareV-varcssan l;s: pn Vestsiden heller? Jo, men jeg har nlbrist hsrt nogen kunne fremføre nogen bevislig etla-.- om ham uben cn Mand fom for 20 Aar fibcir fjdbtc af ham cn stove fom rftev tre Aars Forlob filen Sprel; derfor vil ikke han stemme fer ham. Den Gamle saa bctænfeiig udi Det var Tid for ett Demokrat ‘ai falde inb. Han uar cn fulbbadrcu Tupe 0. cu Zydstats-Demokrat; fanlede:- so::: , .Harpers Weekly" huer tlge mrriler.r ham: bleg, maucf inbtil Bcncije, ito:; ilinbben, gnistrende Øir.e, Hændkrn?t Lommen og cn gammel j Filtya: paa Hovedet. Hau begyndte mct]ct høittdeli j,:. fo::i om fjon skulde aabnc ct!-ffanbin.io-iF Massemøde i Miniteapoli-Zc j. Tillab mig, at gjorc ct SpilrtUir.rlaL; jeg tror De ndtalte at Ngsli, Bluer:’" kandidaten iftc tilhørte Anitcett2 Advokaten flinten lidi fovvimj, M :> hau rapsede sig fnmnie:!, Issrebff jied f.: hvit sont det for r.» sa4 Tom.Ucr Mand var mulig! — hvilket ilfc crT' get — og ubbrøb: :.ykr.s stir, 1 >lj>l. ’ .fug fhilbc ifaaf.ild ubbodc mig TUi*- delv: ni al rette -paa Doro? ; Na>h tilhørte vlrméen, nemlig i c:t »;*r .v . store Arm.ee som uar først ijttd, fselt og under held Krtigott forplcu ihjc;;: vg un rovtiiTttr; med'xtt stii.tge til- En trasiig Lattcrfdtue,i t>:ii i': :: mtndebe om Sa'voner, leds gess de;:': aabetthmrl dydsiudigo Bc.u .rrtning. Mpolatert lo tiivdo.3 beredte jig til oMmoade vittigt og stsaenbc Ti.iu v-, da cn nudcil as dc Omftaaendc tllyllvV , vis soldi inb med cn ftilfærbig String, at ber visjelig var nlmiiidclig udfprcM el mindre fordeiagtigt Rljqtc om v d lammende Nash, han havde hort it baadc ved Pollene og sndetsteds cg st Rygtcrnc havde Hensyn hverken ltl 5. R. eller til W. F- laen til cn Ma-d f:r,i stod i cl libet Biitdu paa Posthuse. •solgtestamp*. Cer det ha»? „Ja", fa’ Advokaten, „men — — — Den gamle faldt nu ogjaa besitrdi geit ind med det fnsnmc Spørgsmaa'.: Bor det han? "Ja" ja' Advokaten ,nten--------- — og hvad han nu sagde, var det egent lig jeg vildc fortælle — „jO, men", fa' bar., og blev mindre hoirsstet, „ bct repu blifonsle Parti tan heller ilke ventes ot opftifle bare uangrioelige Kandidater, og i saadant Tilfælbe cr det ret at stemme „a straight republican ticket-’ og laste Ansvaret paa Partiet. „Ja, det var saa det", sa' Gamlen, „jcg faar vel gjøre saa jeg og da", fet* han, og gik med ct lidt lunt Smil til Pollen og nedlagde sin ticket. Men ingen ved hvad han stemte, nderhytror du? „Vote the straight republican tick -v raabte Advokaten ud i Mcrngden, bast faa lidt siuloret ub. Men det var tid- ligt om Morgenen og Valget gik tin Gang. Seneste Gfterretninørr og Markedet 10de Notbr. JR0ehcfterHvtdeNo.282C. Duluth- No. 1 81.00 J sorrige Ugc kjebt efMilletSAé- fociation, Minneapolis580,- 000 Ølifb. Hvedf. Pelsidag: No. 1 95G., No.2<#2C,No. 386C. Afs leveret ved Møllen 3 Cents mere paa all: Grader. St Par Da.- r vat No. 1 opts i $1 00 aflevrret med Tram. — Jotdskjælvi 5Dsterri3 c cg BcS- n ien. -I DEFECTIVE PAGE [
Show less

Pages