Skip to main content
Toggle navigation
Lindell Library
Library
Advanced Search
About
Donate
Main menu
Home
Augsburg University
Archives
Search Term
Home
Augsburg College and Theological Seminary
(x)
1980-1989
(x)
Search results
Search results
(181 - 200 of 127,698)
Pages
« first
‹ previous
…
8
9
10
11
12
…
next ›
last »
Title
Folkebladet December 09, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer DenllbeDeeember 1880 Uge-KrSnike. Amerika. Canada stal ikke alene faa en Pacisilbaue, men ogfaa en atlan tisk Kabel. Leve Sonturrcnfen! — Slide Nov. iiigtraadte To eg Regn i New Do r k; Hudsonfloden og Kanal- ifen brød op, og Hvedeladningerne bc- fricbcs; bet bidrog sit...
Show more
DjVu hidden text layer DenllbeDeeember 1880 Uge-KrSnike. Amerika. Canada stal ikke alene faa en Pacisilbaue, men ogfaa en atlan tisk Kabel. Leve Sonturrcnfen! — Slide Nov. iiigtraadte To eg Regn i New Do r k; Hudsonfloden og Kanal- ifen brød op, og Hvedeladningerne bc- fricbcs; bet bidrog sit til at sætte Hve- dcn ned 3 Cents i Minneapolis. — 4000 ulovlige Brændeyinsbrændericr har været pangrcbne og stanfede i de 4 fidsteAor. — Nu erdetSBIainc,som stal i Kabinettet. — Edison lover nu at prime fit elektriske LyS om 14 Dage og uiie Verden at det er lokkes ham; lad os nu vente indtil det er oner, jaa blir der ikke flere ©fuffelfer. — Nem Av rk har havt en liden ©nestorm igjen, v— Tet viser fig nu, at Gjelden blev rcbiicerct over 3.1 Mill. forrige Moaned. — Past. Lehman n, Prcr- fident ucd CapiTolUniDcrsitt), Columbus, ot; cii as bc mest befjendte lutltcrffe Præbifautcr, cr død, 60 Aar gammel. — Te fea Hamburg uddreviie Socia* lislel blev givue en offentligRcccp- tion i Nem VJork; bet er intet Under al Bismar! misliker Amenta. — Tet rliqtes at ber er Desput om hvem ber skal betale .vwtelrcguingernc i C h i-' cago eiter fibfte CoitDention: Sher- m a u eller Garfield. — C hina staur nu i alle Handelsforhold til Ame rika pan famine Fod font de mest b e- gunStigedeNatioi!cr; China har en dumee, vg viloist iffe være sen at benytte den. — G it Neger i New ;>j o v t ftaf en anden ihjel simpelthen af x'Cl'grcije over at ucvrc sat fast i cn sju-liiiig mutch; hatt fnndt iffe stave ret ..Massachusetts." — Pna Bøssernc i Rem 1'joil har været vild Spefulation og tentmeligt kuebent Pengemarked i cn Uges Tid. — Cftcr officicl Jndbcret- ning, fremgå nr det at i 15 Aar er der pan de nmevifanfle Jernbaner, hui brashi i Per so n a f hoer 1500.000 P.14 sagerer og 4 faarede; i ls70 blvu Jernbanenettet forøget med 4.80.) Mile. — Chi lds har jat igang en Subjkeiption for Grant og samlet letOO.yOU; han vil nu, at bet pnabeghndte „Prissibyntfond" skal siaas sammei(,med ouciuuwntc Sum Log give det hele til Gran t. Nordvesten. (Jotua, AhiU Tat. og Minn.) Mli1gitiMi1mau1ccop Ot) Cents pv. Son, og større Stigning er forventet; bet mdtvædende Tødeir tør dog gjøre en Strcg i disse bulinBereg- nitiger. — Mtil1toauSeebanenhar nu fiiidsort delt forelobige Undersøgelse as cm Linje mellem Majon City og i: oiuticil Bluffs, som Concurrence- linje med SiouxCity Banen. Lad dem tun coitcurrcre. — Scnotorualgct i Hiiiu. tegner til at blive ret livligt og Mc Mt Han lader iffe til at blive ilden Modftandcrc; ExGuvernprD avis og SekretærRamfcy har sine Øine fhvt heftedc paa Posten og om alle disse skulde holde hjnanben Stangen, jaa er jo altid Gov. Pillsbury der, rebe til at lade sig Beervigheden paanyde. — I Sis. ser det ogsoo interessant ud; Sawyer og ti eYse (efter "Ber dens Gang" Skandinavernes Ben") maaler hinandci'. Skjæppen fuld, og Ca m er o n har intet iutod at spille Jark liorse; det kommer vel meget au paa hvad „Fædrl. 4 Emigr." i L a Cro5ie, vi', bestemme fig til; Hush er var nu rundt i Minnesota i host og valgte Washburn, Strait og Tnun c 11 til Congresfen, iamt Garfield til Præjidcitt, faa cr bet iffe let at ubregne hvad han fan gjøre for "Cameron." — Tunn ell gjør det mest mulige ub of sitt Balg; hau vil mt blive "Speaker* i Huset; Bcstcden- hed er euiuivljoin Dyd siger Duunell. — Dalvt.a ljår Ubjigt til at bliuc Stat iuiutcr tauffc; jamtitiigt blir not da og så Texas dett i to; det er dog enbnu klin Utiigt. — Cn Storm lobvndc 50 Pi il i Timen har hjemfpgt Mil waukee. Norge. Kirkesanger og Storthjngé- mand OleBrondt.fraBestre Sli- d r e er død. Efter Forlydende er Dr. Bang bestemt for den ledigbleone Post ved Universitetet i Pastoraltheologi; det er da intet Under, at han ilke kan mod* lage KaldtilAmerika. — Majc stce18- forbrydelfe gaar nu ftærlt paai vort fjære Fæbrclaitd: Skolebestyrer A. Lægstad i Namsos er bleveu under kastet Forhor^ fordi hair i privat Selstad skulde have jagt: * „Med Arvefølgelobfanman faaenJdiottilKonge." Enten maa det være en Skeøne, eller maa der være Id i ojt e r i Norge nærmere Thro- nen end vi tænltc. — L aréøftedali en Faetter af LarS OftedaliStavanger,, cr nylig ordineret til Person. Kap. hos Pastor Elstrand i Waale. — Ingen ny Tariff i Norge. — Godt Brisiingesiffe i Flekkefjord, Kr. 2 Tpndeu.— 25de Oktober var ber mer end ©ne not iThrondhjemcg Omegn. — Af og tit træffes et salst Kronestytte i Norge; men bet væffer Opsigt. — L ars Of t e- b a 1 har tilladt sig at røre ved Usæde- lighedens Byld i Stavanger; han dra- ges som Følge beraf for Tiden gieuuem Skarnet af et Par Avijer. — Over fald hører nu til Dagens Orden i Throndhjem beretter et norsk Blad.— Ligefaa berettes om en artig Aortælliug om Brauben i Kristianssaud fra et ett- gelst Blad, ber falder Byen K r i st i an- f un b og beskriver —formodentlig efter cn Encyclopædie — nøiagtigt Stedet; — Det minder stcerkt om liorste Efter- retniiiger om Amerika. — Nord- landsfiffe betydeligt. — Semir narickursufct i Norge vil not med bet allerførste blive forlænget til 3 Aar. — HofmarstaltHoltermann blevlorbfæftet i Klara Kirke i Overvæ- relje af Kongen, de fleste kongelige Prin ser og Prinsesser, fant* hele det konge lige Hof, Statsraader o. s . vet Kisten bteo baaret af Hoslalojcr. — Ter slat snart mynte» 5 Kronestysfcr i (Mb; blir ber da Guldaldcr? — Judeoærcnde Aors Lofotfiske er detnæstslorstc man fjender; ialt opfisteK 27* Mill. Filt, hvilet fun er en Million mindre end det store Fiste i 1872; Bruttoubbyh tet er 5* Mill. Kroner og der var ialt famlet 27,231 gislere fordelte paa 5,753 Baabntandstaber; hoer Mand fik gjen- nemfnitligt 790 Sttr. Fisk. —Sund- hedstilstanden har oæret mindre gunstig,' oæfentlig som Følge af den starte Sammcnstubnittg af Folk, faa at Dinnge maatte huses ikke alene pna Lof- ter og Udhuse, men endog i Svinestier og ©ommerfjøs. — JRyggeerder en Familie, Flogstod, som har haot Graoerbestitlingeii i Mo i over 200 Aar. — Hedemarfsbanen er nu oob- iict baatie for Passager- og Godstraftk. —I Haanduærksforeningen i Kristiania distutteres forTiden hvad derjbør gjøres for Haandværkets Op- hjælpelie; i ethoert Tilfælde forlanger denok „Proteftion.“ — Stats* minifterStang er i Anledning af sin Aftrædcn bleveu ,f o mptim c n» t c r e t" af flere Stiorporationer, deri; blaiidt Statsraadet, hvor den nye Stats minister Selmer sorte Ordet men brugte faa mange Gange "Hans Excel- lense," at det nersten er umuligt at læse det halve igjennem uben at bliuc an- pusten. — Kap t. Jakobsen er dømt til 8 Dages Husarrest. — JHauge- S uu d cr ubfemmet nyt Blad „Hauge- fuitds Budstikke" faldet. — Det udtalcs nu rentud af fouferoatitje Blade at Kampen i Norge stet og ret er cn „Kamp om Magtcn ;< at de ikke stammer fig at stge det, selv om det var jaa! Paa Grimsrud i Tryg stad hcrndte forleden den gruelige Gjerning, atKlanenpaaGaarden,Rcndine,Dcd Mibnatstider stod op og bræbte sin Mand med et Øfjclaig over Halsen. Mange Aars Uenigtjcd og Ugiidelighed I i Hujet bar Aarjag. Af en stor Bonte- i st ok er den Wlbfte allerede siraffet for ! Tyveri! — Der gaar Rygte om at Stor- I thjnget agter at knappe af paa Kongens Løn! Danmark. Dcn nye Kirke i Kjøben havn, St.Matheu31irken ernu indviet. — Sprog- og Folkekampen i Nordsiesvig oedblioer. med stor Heftig- hed. — Ministeriet E strup siges at stulle sættes under Rigsret; det gaar vel ikke faa fort. — P . Chr. Kock tid ligere Udgiver a? *$anneoir!e" er af* gaaetved Søben74 Aar gammel. Europa og andre Verdensdele. I Irland cr en Bailiff (Under* opsynsmand paa et Gods) anfaldt af en væbnet Flo! mens han vogtede en „Plad8" hvorfra HuLmanden var ud- lastet; bc Ilippede et Par ordentlige Merrier i hans Øren, og lod ham ligge; han led meget af Blodtab men vil ellers snart funne gjenoptnge sit Arbeide — med mærlede Ører. — Lesseps Kanal over Panama synes at gaa bedre end dc anicrifanste Blade forudje; det berettes nu at STanalatticnie har en „boom.“ — Vesuv er udbrudt. — Grætcnlanduil mt låmte 12^Mill. Dollars til at betale Krigsrustniiigerue, som dog enbnu intet har ført til. — Shoik Abdullah hor med sine Kurder siaaet Perserne nær U rumia h; intet Under at Perserkongen forlanger at Sultanen staitugteAbdullah, font — i Navnet - er hans Under- )aat. Sultanen stakkar, har not mer end tilstræffeligt med sine egne Affærer. — 3000nyeVaudspriug cr iaar aabnebe i Paris. — I Ber 1 in er dannet et Centralmcjeri, ber daglig stal levere 250.000 Liter Melk! — Dulcigno er uu sikkert og roligt i Montenegrinernc§ Hæuder; Alban ef erne gjorde lidt Modstaud, fik nogle af sitte Folk dræbtc, men lider nu meget mere af Huugersnød, forbi de ikke passedc Marfente fitte ihoft Mag- ternes forenede Flaade reiser hver til fit, — ogGrækcntaub sidder ber igjen alette og forladt og bil have et stort Pcngelaait at begynde med, ,.go it, Sultan, go it Greece {“ — Paven er lyg; Geistlighedeii iIr 1 and formaner tilFred. — „Botjco11"har fortruk ket; men det er tffe at unbrcsf over at Godseierne er forftemte. Eng- 1 and sender flere Tropper; Land- leaguersogFeuiere gjør Larm. Minneapolis. Sidftc Tirsdag holdtcs i en Methodistkirke Gudstjeneste hele ©agen, jammen meb Prester og Medlemmer af alle andre Beljendelser, sor at bede om Aandens Udgybelte. Det "stille Aativssus" fyne» ikke hoit aøtet blaudt Aankeerne. — Det pagstaas at Miller» Association i Min neapolis har solgt 500,000 Bush. Svede i Chicago paa Grund af overfylbtc Elevators. — Det herværende Posthus solgte ifjor i Nou. $5860 i Poststamps, $14,500 i Money-Orders og ubbetalte Money-Order for $120.000;' i den famine Maancd iaar cr solgt Postslamps for $U485, Money-Order for $16.000 og udbetait Money-Order til et Belob af $133.740, en Forøgelse af ialt over $9000. — Vcd Macalester College blev bet bestemt at fomle $30.000 Fond for derof ot lønne Præstdenten; bernæst blev nedjat en Finoncekonnte og valgt en Prest som Agent til at famle ooennæonte Belob; ban skulde have $1500 om Aaret og Reiseudgifter; for at Agentens Løn ffulde sikres blev det bestemt, at der stulbe laaueé $100 af huer af 15 Mand i Synoden. Det er amerikansk bussiness. — Hon.01eN. SBarSnæS fraPope Co. Dar indom paa Scminarict paa sin Tur til Norge, han agter at tilbringe Vinteren blondt Slægtliiuge i Sogn. — /Den første egentligeSneftorm hovdeviL0r- dag 4de Dec.; den maa bare været voldsom oppi i Nordvesten; her gi! Kul den ned tii 10 Grader uuder.Nul; flere Jernbaner- cr stanfede; Mc Gregor- ■ banen gaar uhindret, mett den ftalfelo Hastings & Dakota Banc er igjen ilde ude; Gjenncmffjcringcme, jom tnapt var ryddede fra forrige Storm, cr atter kompakt fyldte; Train- lltændene lunde med Npd og Neppe redde* sig til Hus; bet befrygtes at Prairierne derube vil lide af Brætide- mangel. Brecfenribge-Banen udenfot Ta r m in cr ogfaa stanset og Northern Poc. og i det hele Bo- nerne udenfor og ovenfor Forgo, er not stemt oyerfneebe; Fergusdivisiou gaar endnu. — Horwood Falliten fynes med hver Dag at blive mer og mer "kroget." Til 3uN Til Jul! Opmærkjmnheden henoendes paa en hel Del nys hjemkomne Artikler pos- fenbe til Julepræsenter, foafom: Lom- melorflæder, Slips, Handster ofo. ofo. John zvvstie. Boston SqXlfffcTlealing Clothing-House Ufo. 2 . Pence Opera House. 1.T.K. ©andel mod fardigi Kleder. 210 Nicollet Ave. 211 Hennepin Avc. (Butik tvcrtigjcnnem Blacken.) Haike. Huer, og olleflogS HcrreartiNer Uø T. K. er nu Bogstover fom olle etc fortrolige mcb i Minneapolis og Dm- cgn; Alle ved, at der cr gobc Varer og rimeligc Priser. — Vor Høst- og Vintcr Stock cr mt kanfkc sterre og mcr moderne end nogcl andet Hu6 Vest fot Chicago. — Det cr skandinavifk Salgsmand. — 1 8 H. 3'W, øfrædber og Klrrdcøfjaubler. 425 Washington Ave. S . 425 ©tort Ubtialg af faavel hjcmmefabri- kerebe som franske og andre importerebe Toicr. Pre )t el jol er cn Specialitet. NB. Orders fra Sandet ex- pederes prompte. 6. M. Williams. Boglskitbcl og Stationary. 18 ghmmclt og solid Hus. Henncptisi Avenue, ligeoverfor Athcnæum. Kirkbrtdr Wljilast & Co. 125 Nicollet Avenue ligeoverfor Posthuset. Minneapolis. Boghnnbcl. Det sterile Sager og betydeligste Udvatg af Bøger af alle Slags og i forskjellige Sprog, Ripsfagcr, liommebeger, portretter og Al bums, — Bibeljdffabcté Hov ed, v plog. — Bibler i alle Sprog, — Map per, iiniue. Skrivepapir, Penne o. si v., „s e rapbookS" og alt andet til Forretningen horende. Kom og undcrføg vort fiagcr. I. C. TImiMS. Ubmæriet Smor. Oft 0g SEg ubnatgt Bare. Alslags Landhusholdnigsprodukter. Tørret og nedlagt Fengt, Grøntfager. CITY MARKET, 20 Minneapolis - - - - - Mimt. Leonard Day & Sous [Manufacturers of Lumber, ShiitgelsLLath. Office og Tomt: Hjomet of 3dtc Dade og 6tc Avenue Syd. 18 Minneapolis, Minn. @t BaulefeMinneapotisIcrnbanctib St. Pauli Minneapolis & Manitoba. Fergus Falls Division. Afgaar: St.Baul, 7::tO*F.M. og 7.00EM. " Minneapolis,8 og7etoE.M. Ankom.: St.Paul. 10:00 F M. eg 6:30 E.M . - Minneapolis, 9 35 F.M. Ofl 6:15>E.M. * Stun tit Fargo. Brecf enri dge Division. Afgaar: St.Pauli8:20ft.M. " Minneapolis, 9:00 F-M. Ankommer: St. Pauli 7:10 E. 9JL " Minneapolis, p:35 E. M. HefFelfingrer Soger af emmet. SI». i Vi tillade os at henledc Dkres Opmcerksomhed paa vort Lager'afVaar- og ©ommertøi; bet er bet fuldstæudigste i ©yen; Dammefloioi, Borne- og Herresto, haandfyet og mastinjyct; ligejaa Dame- og Børneiofler i alle Kvaliteter og fra de bedste Fabrtfer i Sandet. 27 Washington Ave. 8 . Minneapolis. 27 18 Ho fflin & Gray, Skandinavisk og TYdsl Apothek Hjornct as Was'hingtou Abe. og 1st Ado. S . Utvalgte mrdicluflc Retdrr og Unit pao Sogrr, lilligrmcd di'meil ublanbebe Metlclncr, Mallng, Sate, Toilelgienftandc og oil ondrt, lit Forretningen hørende. ' Fleste Varer direkte indførte fra Eisiropa og til ufædbanlig billige Priser, da vi fun felger for Kontant. Formere og Landhandlere bør se vore Vater og forhøre flg om bote Priser før dc gaasandetsteds. Scminarict tar her stue Mediciner. 18 Gr. W. Hale S Co. Anbefaler siz til Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten fom het ælhste, største og paalibeligste Dry Goods Hus i Nordvesten. Orders fra Saitbct og UbenbyeS, for Prøver eller Varer, eppehe- res meb Prompthed. Emails Clfcn og Chr. G . Kennel), 18 Norsk HandelSexpedit. 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Minn. |okn I. Olsen. ^2?8 Washington Avenue S. Photograph. 228 Hflr laget Billedej af de steste Synodcns og Konferer.tsen8 Præstcr og Proses- foret- — Alle Skandinaver vil anbefale ham. De bedftc Vifitf ort tili$2.50 Dustnet. 18 St. PaulLMinneapolis. Afgaar: Minneapolis.? :60;»too: 10:45; 11:45 1:40; 2:55;4:25; 6:30; E. M. Ankommer: Minneapolis, 7:35; 8:10; 9:00; 9:41; 11:05 F.M . 12:30; 220. 3:40; 5:20; 6:15; 735; 8:10 S. M . Afgaar: Si. Pauli 7:00; 7:80; 8:20; 9:1.0; 10:30;12:00F.M . 1:45; 3:10; 4:45 ; 5:40;7:00;7:3l)|g. M. Ankommet: SL Pauli 8:25; 11:15 F.M . 12:15; 2:10; 330; 5:00; 7:05; 9:32 E. M. om Morgenen i Fargo og ankomme om Afteiien til Bismarck. Fra Bismark cr tre-ugentllg Forbin delse pr. ©ampskib med alle Punkter ved Miésouristoden vg pr. stage med Dead* wood og Blackhills. Chicago, Milwaukee A St. Paul. _ Tr«n. sAfg.Minneap. lAfg.ZtPauli River Division Chicago Express J.LM .Divisit Milw.LCh.Exp St.L.Låtan 3 City Qirprejå OwatMluaPass. 12M F. M. 7:3ot£.NL 0:30 F.M . 8:20E. M. 4:10LM. 12:35 (f. M. 8:05 E. M. 6:40 F.M . 8:30E.M. 4Æ0E.M Der gaar tre daglige Tran hver Vei met lem Minneapolis og Chicago, to daglige Træn mellem Minneapolis; St. Louis og Kansas City; to daglige Iran hver Vei mel lem Minneapolis, Mason City og Ottnmroa (amt alle Steder i Tentral-Jowa. Ntinneopolis og Sk. Paul Tron via Fort Snclltng og Plinnehaha. Afgaar fra Minneapolis: «i:30, 8:10. io:00, 113SF.M . Ofl 2:00, 3:00, 4:U), 6:45, 7et)5 E. M. — Ankommer til Lt.Paul: 7:20,»:05, 10:50 F.M. og 1225, 2:50, 3:50,5:00, veto, 8:55 6. M. — Afgaar fra St. Paul: 6:10, 0:55, 10:10,11:35 F.M . og?:30,3:io, 4:,I0, 5:30, 8:80 E. M. — Ankommer til Minnea polis: 7:00,11:45, 11:00 F-M . og 1225.2:20, 3:55,5:00,0:20, 9:30 E. M. Northern Pac lic. Argaar. 6206M;700 70064»!740. 1010HM10BORM 115FM!1406M 740Fd» R206M 800jjJRi 842®M 815FM 8<56M jsgi viinneopolle SenINapttl. Bratnet» Glonbon Moorhead ► 2"»' eufl'attf N.P .Junctlo» Ankommer 8 40
mtjprlob jeg Landet og flygtedc fra mig selv inb i Stadens Tummel og rastlose Virksomhet».' Livia fulgte mig — hendes Kjærlighed var af den ©lagd, som ikke mange Bande fan udstuffe — men Clementia maatte vi lade tilbage hos cn Familie, som vi baade ljendte og fatte Pris paa. Der bteo Hun modta get som cn Datter og sil en trofast Søster i Ca- millia, dcn ældste af Børncne. Helena Septima var en erdel Kvinde.men ingen kristen, og du lan vel forståa hvormeget det maatte smerte Livia. Det vor dog mit bestemte jZlaste, at hun skulde opdrages af agtværdige Hedninger; jeg vilde ille dengang tilstaa dette for mig selv, men jeg ved nu, at jeg ikke ønstede, at min Dat ter stulde blive kristen, fordi jeg altfor tel vibste, at hun ikle lunde undgaa at betragte fin Fader med Gru og Ringeagt." Syvende Kapitel. Cinhringer paa be møtte Bjorje. Se, I alle, fom optanber en Ild, fom omringet eder mcb Gnister, vandrer I tun i edetø JtdS LyS og Ved ©nitict, fom I har opttrnbt; dog dette stal ske eder of min Haand: I skal ligge i Smerte. 65. 50, 11. Tiden gil og medførte stne mange Forandringer faavel i det store som i bet fmaa. Roserne vendte tile bage paa dementias Kinder og ved trofast Kjærlig» hedrvirksomhed forfogte Livia at udfylbe Tomheden i — 57— Han var ben første kristen, som sogte at forene Filosofi og Bibeltro; han var desveerre ikke ben fibfte, men bu stal fnart faa hore niere om ham. En anden Mand, hvis Navn bu agter hoit, og hvis Minde du elsker, regnede vi ogfaa til vore Ven ner — det var dcn ærværbige Bistop PolylarpuL af Smyrna. Han lom til Rom paa et fort Befog fortil- ligemed vor gode Biskop Anicetus at fastjætte en be stemt Tid for Paaskens Hoitideligholdelsø Mange var be lykkelige og for mine (ikke for mig beåværre) velsignede Timer, han tilbragte hos oS. Hvor varmt og inderligt talte ilke dcn gamle apostoliske Mand om stn Omgang meb Apostelen Johannes! Han kunde gjengioe Johannes' Talcmaabe og Hverdagssprog og bestrey med globende Begeistring yor Frelt'ers Liv, Undergjerninger og Lærbommc, saaledes fom det var ham fortalt af Johannes fra be Dage, ba dcn elskede Tiscipel gil ind og ub i fin Mestcrs Bolig eller var meb paa hanS Vandringer t Palæstina. Utrætieligt forfgndte Polykarpus den leoenbe Tro paa dcn korS- fæftcbe Frelser, og mange var be, som i Rom blev ved ham førte over fra Mørlet til Lytet. Polykarpns havde ogfaa en vigtigerc Forreining i Rom end at bestemme Dagen, paa hvilken Paastefe- ften skulde feires. MarcionSKjætteri hovde ftærkt gre* bet om stg i det andet Aarhunbrcde; h°n fomaegtede det gamle Testamentes guddommelige Inspiration og afftumpebe bet ny famt paastob, at Kriftus ikke oar et fandt Menneske. En Del af de forvildede blev over- beyift om sitt Kjætteri og vendte tilbage til den troende MenigHed. Marcion sogte at iftandbringe en For ening med dc railærende, og do han mødte Polykarpns ude paa Goden, ubbrjfd hon: 'Polykarpus onerkjenb
Show less
Title
Folkebladet December 09, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 9beDerember 1880. v Postmester. tin norsk Handels- m and vilbe her iibeutuiol gjorc ud- iHcrrfcbe Forretninger, bn Befolkningen rmlvtomkrittg cr norst, og stabig sterc Norske iubftqtter. . Heroppe er eb gaustc gobt Sled, og mange as ban, dcr flemnte og trajngc lfinanden...
Show more
DjVu hidden text layer Den 9beDerember 1880. v Postmester. tin norsk Handels- m and vilbe her iibeutuiol gjorc ud- iHcrrfcbe Forretninger, bn Befolkningen rmlvtomkrittg cr norst, og stabig sterc Norske iubftqtter. . Heroppe er eb gaustc gobt Sled, og mange as ban, dcr flemnte og trajngc lfinanden i be sydlige Stater og cel die Scttcmcuter uilde uwivlsomt suin’ detgodt ved at reise hid. Her cr hand not at fan pan. pyntelige Betingelser. Homestead Lagdel cr op- 'taget: men iao er her no? af Stole- og Fcrnlanclanb. — Den Norste Sy un d r liar Hit -fint 3 a 4 Familier her, dvr af og vil betjenes of Præsterne Gut ;cbo og 'li ngo fra I'nfv Par!. Ten - {ivle! gv Jntcrc»Ie crheri Det hvle tagvi god; dog — også her staav mange ubcnfoi* og veute, udvit at have Bnvg for >! irlvn» Goder. Dog — ogsaa icr vi-s-s’ liar .Vvmt beredt ct Void, Haw dv uilde tom me ^ gjorc jig tilgode; ogiaa" for bissv liar vor Frelser lidt Toden. „ O Be, inafrémt det bliver glemt, .vlvov Du. min Jesus var be klemt Oi:e er det fotdt heropyc paa Beftcus . Petvvisv; men tit Gjeitgjaetd sinder man ofteen i;ricvarmvher,sommaa us ilte jaa sjclven favnes der, hvor et uavme- v Miimn fivrfkcr. Gid der kun maakv V.t nuv ni Troen-: - Liv og Barme iblondt o*5 btr.io-, i Orhjog Handling! Derom „ui Wo, ug ut 1truges efttr, at ctviviowdviagcn ev også lier v.u T’:gvovdeiivu i Tale og Hattd- * ling. >ev.. t VtllbilVril Mgl). er der nu . sabrt’. i beret rundtom ct Par Hundrede Toititvv. .0 uffeligt skulde bet visselig virre, om aUvMvn.gbcbss i Monfcreutson lunde ul.rnde m; op med rit Gang til at tags !;v,;::gt og v.rrdigt Tag for . denne vor: .Santfuub jaa overmaabe — 'vigtige 2 :g. Bi her har uiftnof intet at roiv os ai og Is:rde lauste ikke sige fan stort rt Ord i dvituv Sag: men vi for- soge dog ogiatt etter: fattig LMghed og bar vn g-vd. Viijc til baabe l! ni'h'“ .d. ’ >r-'td og.tillige for Sam- f u tt d : i ■ ;t d: v.Uenigl)cdsfond vil efter vor Opfi-.tuiug frembyde faa mange Banftvilglivdw og meget Bryderi, at vi beitt l'liike at være det kvit, og det så meget mer; font vi ljar ben fitldefte Til» lid ni både Sagsfundet, Slolefonds- M::;u!vv.l og Fondets Masserer. Fdei ui otnle vott Samfund Lytte mrd iiit issm^ug, og ..Folkebladet" Ylv:ø og A-ivingang, sluttes nærværende Linjer med Forbehold at tomme tilbage ved en jonere Leitighcd. A. K. skirien og Skolen. Amvrita. HeruhuterueiAmerika liar i',5 Msrler med omkring 150,000 Medlemmer. itougvegationolisterne i Bvrnu'iU liar ivifot usstcn 200 Missto- , nevrer (mandligt og tuindelige) til uden landitf Misfionsatarfec. ?£V1cr iit be Fattige. Fol io Aar siden sir Moody Farmerne i Nnrlhlield, Mais. tillot sende Wblcr til Boston for a; ubdvle* blondt be Fattige. Anlatlet velob iig til 225 Bushels. An dre Buer fulgte Cxemplet og sendte iolt 1400 Builici s. J 2 Aar har Jndreutis irons Seljkabvt i Boston modtaget og uddelt li40 Bushels. Ublandet. Det preussifle Bibel- felstab sendte i Cirlulation forrige Aar 97,764 Bibler og 10,733 Ny-Testamen- ter. De tyske Geografer Bohn og Waguer har i sit Bær! ,Bev8(lerung ber Erde" tat Antallet as Jordens Jndoaauere til 1,456 Millioner.t I apa it. For nylig solgte en Bie belfolporivr paa Japan lOOo Bibler i tiøbet af to Uger. Cit anden solgte den 10de Juli dette Aar 24o hellige Bøger, dels Euniigclicr, dels Epistler, paa Ga- berne i Tokio (Hovedstaden). Efter fpørgsten efter Guds Ord cr faa stor, at .STolpovlorcrne for desto rajfcrc at kunne ciyfiilcrc det har ladet forfærdige en egen '„Bibel ti jærre*. Den første Eftermid- dag, den blev taget i Brug, afhændedes 300 Bøger af Btbclen, og Dagen efter 500. Dct forlyder, ot dcr mellem ledende Mænd af .STonfcrent)en og Augustana? synoden for Alvor stal pleies Underhand linger om Samarbeide i dct fælles kirkelige Arbeide med Bibeljoldelje af Samfimdencv feerstildte Organisation. Tet iynes at pege ret. Rco. Dr. Ncil, Minncapo 1ie. Bicrvantmebatsepanbeame rilanfte .stirlefamfund og deres Pretter som taaledes paaulrfede af en Berds- ligljeds A a nd, at deres .Mvistcndom blir livet mere end ct tomt Navn. Dg bc5^ veerre har denne Au)fuetfe kun altfor meget ot bygge pan. Så meget glædeligere er bet her og ber at hore Ord af Alvor og den Hel- ligaands Mraft. Dr. Nei1 asMinuerpolis er en ægte Pioneer i Miunejota, hvis Historie han ogsaa har gjort til Gjen stand for særdeles Studium. Han vir- febe her og i St. Paul, mcbcits Staten endnu par et Territorium og har i det jidftc arbeidet for Opvertelfeii af ct Gol lege pa.i kristelig ©rund. Det er nu i Gang(Mn c C a 11 estev College) paa Øitfiden. Han har en liden Kirke og synes aldrig at have vnnbet Maojcrnes Beundring. Han holdt fibsite Søndag Prediken over Jonah, særdeles dct Sted: "Stoa op, gaa til Niniuef) denj store Stab og predtk for den bond jeg byder big." Han tog deraf Anledning til at tale om cn Prests hellige Kald og sagde blandt andet, at incdcnd Folk indtræber i alle andre Livsstillinger af særegen Lyst eller for Vindings Skyld, tan En alene blive Herrens Tjener efter cioiv- ke1 igtKa1 d. Det fan iffe oærefaa let uboortes at pege paa Sinlbet, men dct cr vist, at dcr aldrig har Decret mi- gen sand Jesu Irifti Tjener, uden at være faldet. K\indskab, Ordination og ftorø Gaver fan; være bra nok, men be tan ikle alene gjbre En Prest eller nære Stalb. Ter vil til, hyad Paulas faldtr: „ at Kristi Kjærlighcd tvinger", en uimodftaaelig Lyst og Trang til i Guds Haand at blive et Middel til Synderes Frelse, og deraf følgende Bcrcdoilligbeb til at op ofre alle Ting for dette Maal. Tet er: en sand Prest maa al vorlig føgc at ligne Kristus, han maa dæ re en Kristi (iftersoiger i Forsagelse og Scluopofreljc. Han maa oecre rede til at predike Ordet til Frelse, enten han faar noget til Vederlag etler ilke. Han man hetigive sig helt og holdent og opgiue alt hvad han ellers kunde have Li)st til for Memghedens qkyld. Han maa derfor ogtlaa oære forberedt | paa at blioc i Stygge og faitffc riimc^ j agtet. Jfiedcstomilldre holde ved for i Kristi Sinld og for dc arme Sjæles I Sinld. Og fremsor alle Ting maa han pre- : bile itle efter håd Orene floer, men hvad Gud byder o: hans Ord. Skal derfor denne store By omvendes, jaa iler dct iffe ved prergtige Kirker el ler deilig Must! eller lærerige Foredrag, men ved Forkyndolfe of Guds Ord. Det er derfor ingen let Sag at være cn Guds Tjener; thj han faar ikke Loo at afsttbe Ordets spidse og ftarpe Kanter for at gjøre Menneskenes for skjellig.' Smag tillags. Ordet maa predikes just faa som Gnd har givet os det, faafont han har budt os." Af andre Blade. Politikeu saaledes fom den har været reprefenteret af vor staudiuavisle Litera- tur har iffe funhet glædc sig ved uogen Agtelfe fra Amerikanernes Side og det af forståelige Grunde. Endog blondt Norske har det næften oceret Skam at være Redaktør, — og det fovtæller den hele Historie. Men dct lader bog, for ot bruge et mildt Udtryf "Ubejledent", uaar „Skan- dinabcu" og „Fædrelaudet og Emigran ten" lafter „Budstikkcn" i Anstgtet ot den har bæret betalt i Anledning af Kampen mellem Duunell og Ward i Iste Distrikt. „Skand." siger, fom cn Kompliment til uort Folk, v „at, noar dct fljalber vigtige Anliggender, for- ftaar bet at doinmc klart og lader sig itte vildlede as politiske Cverløberc» Cpoiglericr eller kjvvie Blades Bagvasletser eller Bosks." „5ædr & Gmigr." siger: ' „TcStoller, der vare faa dumme at under støtte Ward i hans fortvivlebe Kamp mod Tunuell, gaar nu omkring med lange Anjige ter. Folket i dct første Tistrikr bar dømt mellem os og „0i. F - I ", og Bommen blev, som enhver fornuftig Mand paa Forhaand kunde vide, gunstig for oZ." "Budstikken" flåar som scrdvanligt tappert fra sig i en fpaltelang Seder, faider „Fcrdr. & Emigr." for „Mantme= dalt" og beskylder „Sfandinaoen" for „Ujelostændigl)ed"; men lægger i det hele, trods ett vis gjennemgaaendc ve modig Stemning, dog en betydelig større journalistisk Taft for Dagen end ved sidstc Sfjcrmybiel meb „Norben", idet bet ikke fnameget jom antyder at oven- nævnte Blade nogensinbe skulde funne have været betalte for cn politisk Venne- tjenefte. Det er ibetmindftc et godt Tegn. Post. R. AnderseniNewgjort inbienber en varm Anbefaling for det nyoprettede banff-omerifonske Damp- ffibsseljlab Thingvalla, iffe alene forbi dct cr hen eneste direkte Forbin delse mellem Skandinavicit og Ame rika, men fordi det ogsaa stiller sig ven ligt til Missionåarbcibet i oedfommende Søhavne og stadig har havt en Skibs- preft med paa sine Reiser. Pastoren selv ffal i Juletiden med en of dem lage en lort Feriereise tilDanm ark. stralteligt Abonnent»Antal. Slot Boertet nu fortfattes vil bero paa, hvilken Affætning nær- varende Heste vil faa, og hvormange Abon nenter, ber tegner sig. Hermed indbydcs da til Subfkiption paa Bartet, som forelbbigt vil vare bindende for Iste Del eller cn famlet Historie til 1820. Prisen lan Me bestemt op» gives, men vit blive ca. $1,60; det vil utkom me enten i tvangfri Hefter, eller, om et tile flefifteligt Antal tegner sig, fra Nytår med ct maanedligt Hefte (derom narmereBckjcnbt» gjørelse). Det er mit Haab lutherste Præ-- ster, ilte alene i den vanske Kirke,meir ogsaa i vore andre norbifMutbcrite Samfund, vil hjalpe lidt meb dens Ubbrcbelfc. Kan det gjennemføreS, vil Bogen blive ledsaget af Billeder som nærværende Heste. Man lan abonnere Ved at tilskrive Rev. R. Andersen, 135 22 Sir. near 3b Ave Brooklyn, New goedf Snigmorbet w a u Lincoln, ber crudlommetlonftfeuilletontil«Ver dens Gang," i Chicago, er nu piiblice- ret fom færstildt Bog. Udtomne Bøg er: Iste Hefte af ben evangelisk lutherste "Kirkehistorie" i Amerika fra dens Begyndelse til Nu- tiden af Reo. R. Andersen.— Dette er et Foretagende som med al Ret bor opmuntrcs; der vil Bivnecrarbeibe til ogjaa paa dette Feldt, og dct største Arbeide falder paa dem, ber stal samle det første Material. Angående Bogens Offentliggjørelse siger Forfatteren selv: Ten gomle Historie inbtil 1820, da ©ene» ral Synoden blev stiftet, som vil omfatte Tydskeriic ved Hudionfloden, Saltjburgente, Pennsulvaiiia-Synoden, den lutherjfe Kirke i Nord- og Syd'Carolina, Corpus Evange- licutn. New 5)ort Ministerium, ofo. er paa bet nærmeste færbig til at gaa i Trytten og oil banne ct Hele; ber mangler fun et til* Det skandinaviske Firma "Johnson Brothers" det tidligere bavle sin Glas» vg Stentøisorretning somtidigt i Chicago og Minneapolis, hor nu paa Gtund af den tiltagende Forretning delt sig saaledes at Charles Johnson alene bar overtoget Forretningen brri Minnnpclié. Han bar et af største Varelager i Byen. ffllaø- og Stenteivarer, og fan sot Priøbillighrd og reel Behandling paa dct fcedste anbefales Sanbømænd. — Der et smult Udvalg af alstagø sint Glaétøi, Stentei, Lam per, Sølcpletvater, ‘Malerier og Rammer cg mangfoldige andre Gjen- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S., MinntapolisMinn. wholesale og retail. Læger. Dr. E Phillips, 45 Washington Adc. 6. stontrnir: R—U *. M., eg 2—4 og 7—8 E. M.18 Kontraktør. A Tøllefsen - Minneapolis,Minn. , 1300 Walbingion Aec. 6 . — sten trott f x og Boggernire rrenor. Planer og eptclfltartoner ueatbfldco fet alftago Bogntrger. — ØBk~ JM rte- *•--- *----- - *'■’"—litborendeer ~ ........... bvgnlng met alt tenil e en Specialttu. 18 Boston Square Dealing Clothing-House. Vo. 2 . Pence Opera House, Sirdigt KlSdcr, ynltc, .£mcr, Gents Furnishing Goods etc. etc. Min Varebeholdning er nu cn af be storste og bedste i Minneapolis. - Holder faste Priser; men ved et heldiql Jndtjeo as mil Lager, er icg island at filge faa billigt at enhver til finde Befpgrelle ved at kjobe efter mine Priser. Eieren er selv Skandinav. John Evstie, A. Uclaud, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syb.tt } -j-langd— NORTHERN PACIFiC RAIL ROAD Minnesota og Dakota. Det hebste Hvehelanh i Verden. Landsegere og Setlere ville faa Billetter til nedfat PriS baade for fig og Gods. Beskrivelse og Jtopter fendeø frit. Man henvender sig til J. B . Power ©eneralagcnt for fianbbepartementet, St. Paul cller Brainerd eller tit C. A Johnson Stanbinavifk Lanbagent 45 Iackfon Slr.................................................... St. Paul, Minn. IW Prisen paa Land er fra bn.50 pr. Acre og opoocr. 20 A. Tharaldsan, 1200 og 1202 Washington Avenue 'syd' anbefaler Kolonialvarer, Glas, Stenloi ofo. ofo. ov. Mit Varelager et stort og fulbftænbigt og Priseme faa lave fom he laveste i Byen. Siarerne er af hebste Kvalitet Bestillinger fra Sandet eppedereh hurtigt og nøiagtigt. 1@~ Branch i Litchfield, tea „ -l lnderscn & Stoft, fcrmjarefsanivierc 1005 Wash.Ah.S . handler meb ltærftøi, alle Sorter Jernvarer til "msbygiting, Glas, Spiger, Tong- ærk, Btikioi, og jioge- og Barme- one af be berømte „Albany5totirS" for vilte vi ete Agenter. $t bar ogtaa en ^Tin» tp" med alle forbedrede Maskiner, rg Ordre lobtageS paa alt Slags Arbeide til Bliffeu» lgerprolesftonen henbetende. Rsparatiouer fares godt, hurtigt og billigt. Bi fjeber vore Barer for ittfntant og tan . rfoe forsikre LandSmænd, der vil beære oS . ned sin Seguing, billige Priter, gode Barer og en teel Bebanblinfl. 20 S. A. Ovale. 219. Washington Avenue Syd, Minneapolis. fljobtr og (alger Land , miimiota, WiSeonfin og Iowa. — Soelger *og bytter Land og Sotter. ModtaaerPenge tilllblaanmobbcbfle SlagS Siltcrhed. — Ublaaner Penge mod Sitterhed i opdyrket Land. — Aae nt for Chicago St. Paul oa Minneapolis Jern» banens Land i West Wisconsin. — Sætger ogsaa Jern bane la nd i syd Minnesota og nord Iowa paa billige Siltaar. 18 FHowen & Bryant, De ældfte, paalideligfte og billigste Abftract - Agenter. Office: No. 8 JohnstonsBlock, tige» overfor Nicollet House. NB. Hoer Transfer gjøres nu for I2H Cents (kostede før 5 Cents). Skjø- det, samt Kjøfcekontrakter udarbeideé billigt. \ 18 Hennepin County Slings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital *100.000. Dnerfkud $11.000. Renter pna Jndskud ved Øparebanfébog 6 pSt. Oprettet i 1870. Alle Sparebankforretninger udføre8. Paa Indskuddene i SparcDanlSbcger til» lctgaes Renterne hvert Halvaar. Af Attieeierne er Haugan og Tharalsen Skandinaver. 18 First National Bank. | Minneapolis. Autorifewt Kapital $1.000 .000 ! Jndbetalt do. $600,000 J.K.Sidle. H-®Sidle. 0.B.Ameé President. Kasser. VicePrestd. Direktører: J. K . Sidle. H. G . Sidle. B. B. Ames. G . Scheltlin. John Martin. L . Fletcher. Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige eutopæiske Lande. 18 Teller, 3ri(h & Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligeowfor NtroUcl Houfe). Repriftnltrir félgentt Iste sklalfe itempenter. Niob gtteioobe. imperial and Northern of London, Capital, (to cold)................................. 423 .000 .0d0 .00 Rhode Island Insurance Association... 1,569,278.30 Commercial Union, of London............. 7 ,180 .418 .15 Meriden Insurance Company, Meri den, Conn............................ 440.08U.20 Fancull Mall Insurance Company,Boeton, 516,948 .64 Watertown Insurance Cotnimny, of Watertown.N.Y................................. 764.810.04 Boyluton Mutual of Boston........ .......... *002.824.56 Metropcle, of Jtarll. grante. TOOO.OOO 00 Underwriter» defoliation of N. I). 1,458,038.88 Northwestern Mut ual 21ft, of Btfinantce, Wl«........................................................17,118318-18 Mod el flags UltstfeotfIfa11> e. Travelon! Insurance Company, of Hanford,Court....................... 18. .. .. .. .. . . 4,605.416^1 . A. D. Mulford. Haardt>cd,KulogMSlleved Kontor: No. 5, Nicollet Houle Block. Vedtomt: Hjørnet af 2nd Are. North og Jernbanen. 18 Security Bmk ofMinnesota. — Niinneopoliv. — Antortfetct Kapital $1.000.000 Jndbetalt do. $400 000 T. A. Harrison H- ®- Harriivn. Præstfcent. Bice Præsitd. J. Dean, Kaøserer. Direktører: T. A. Harrison. I. Sean, Front.in Beebce. H . G . Har rison. C . E. Banderbarg og W.W.MeWait. Ubforer alle almindeligc Bankforretninger, og fcrlgcr Bexler paa Rorge Sverige, Dan» niar! og evrige europæifle Laude. 18 Farmers & Mechanics. Savillffs Bank. Minneapolis. Sparebant efter samme Prinstper fom i Norge. Driver ingen anden Bankfor retninger end at modtage Jndfkub til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ud- laane mod sold Sitterhed i fast Eiendom. — Oprettet i 1874. — Trustees: H- T. Welles, ThoS Lororp, Got. Pillsburu, W- John son 53inthtcp Poiing,Cl .Mou tifon, E. H- Moulton, T D Skileø, R B. Langdon, Wile liam Chandler. 18 Minnesota Siiifccb OiiCo. Wafhingten Ad. & 10th VtBt., S . Ptinneapils. Ren Zinkhvidt og hvilkensomhelst Faroe. — WgteLinsads Oljefatvct. Hver ken taber stg eller smitter af. Ferdig at btugeé lige ra dr fmaa Spand den sendes i. Bekvemt, brsoatendc og varigt. — Skriv efter Prislister og Prøver. 19 — Sh oe- !' Ja,’ svarede Polylarpus, hois du oedbliver med diete Bildfarelsor, nncrfjcnbcr jcg dig font en Satan* Son; han, som cr cn Løgner fraBcgyndclfen, er alle fatsle Profeter» §ader.' Derved viste Oldin gen. hvor Hoii Han afskyede dc fjxtterffc Lærdomme, son', btgyndte at indfnige fig- i den kristne Kirke og hvilke tnt forøges i cn forfærdetig Grad. L fic betcuebc han, hvor klart den hete Sandhed i vor Irocdlære udrattes af haus Ben og Medarbeider - Jgnfltius om 'vor Herre Jesus Kristus, som virke- 1 i g uar af Davids HuS, født af cn Davids Wiling, virkelig pint og torsserstet under Pontius Pilatus, paadet at oi skulle oorde frelste. Hau ikke blot s y n- tc5 atfide, saaledes fom flcre af yore Lærere forkyn- ber, men han led ollc Tobcns virkelige Kvaler og opstod ved situ egeu «raft af Graven» morfc Gjemme.' Ja paa den Tib holdt oi os helt til Sandheden, idet- mmdste hvad Læren angaar. Naar man fortalte Po- lyfarpus om'nogcn nn Bildfarclse, faa jeg ham tilftoppe sine Cren og raabc: 'O min Gud, hville Tiber dcr nu foreftaa os paa Jorden T Om uogen uengang havde iagt mig, at jeg en Dag ffulbe fe den fromme Mand do, men jeg, feld Deere cn foryildet soafalden, yildc jcg have loldt en jaadan et yanuittigt Menneste. Pten disse fjære Minder har bragt mig bort fra min egen Historie. Ten eneste Sorg, jeg hovde, i i disse lykkelige Aar ørurmin Soigerfader Lucianus's Død. Han indbjergedes i Laden som et fuldmobent Hvedeaks efter et yelsignelfesrigt Liv. Ja, jeg nød megen Fred og Lykke ben Tid; jeg sasselsatte mig med de vanhmoiges UndcrDi8ning,meb Fangers Loskjøbelse og Besog hos Syge og Fattige. Jegerocbc næsten, ot dtsft romme Øvelia ved Siden af Kjærlighed» —li»— orbeidede forat yinbeASre og et stort Navn. Jeg vandt al ben Berømmelse, jeg kunde eftertragte, og oar enbbo lige ulykkelig. Livias og min eneste fælles Glades- filbe oar yor lille indtagende Datters glade Væsen og deilige Lege; hoor kjærlighetssuldt fulgte ille min ^ Hustru hvert Trin i hendes Udvikling, hvor stolt var jeg itte over bendes Tilvæxt i ?)ndc og Forstand! Hen rykt gjentjendte jcg min dyrebare Moders Karakter i hendes værdige Holdning og ualmindelige Selvbeher- skelsesevne. Heller iffe benneGlæde skulde vare lange; thi min Birksomhed holdt mig hele Aaret tilbage i Rom, og ffjøndt vi havde en stor Have med styggcrige Par ker og Springvande, begynbte dog vor Dndling at tage af, btegne og hensvinde. Roms bedftcLægcr raadfpurgteå, og alle oar enige i, at hendes Lin alene funde redness om hun ufortøvet forlod Hovedstaden og fik Anledning til at opvoxe i en helt anden Luft. Bi flyttede strax ud til vort landlige Hjem, jom i fordum» Dage havde i mine Øine været et virkeligt Eden af Skjønhed og Lykke — men alt vor nu forandret; Stilheden og Ensomheden nedtrykte mig, mine forrige Studier og Sysselsættelfer ffjænfte mig ikte mer uogen Fornoielse, Must! oprørte migdt og i mør! Sindsstemning bondrebe jeg omkring i tiÉgnen uden noget Maol eller nogen Interesse. ®amlelMftv_ ber begyndte at voogne og plage mig, Samuittigybden Hceoede fin truende Stemme, og Slamsuldyshjovervæl- dede mig ueb Synet af mine forrige fordringsløse Troesbrøbre. Jeg kunde iffe atter blive Hedning, og jcg bar ingen friften, forgjæveS sogte jeg at blive Guds- fomægter — o jeg var grændselost ulykkelig! ‘Var bet ikke forunberligt, Livia, at uogtet jeg kjendte den Sandhed faa vil, at en trofast Fader naarfonivtlst vil — 6$— at jeg iffe befivvebe ham, men funde hjælpe mig selv og uære ham foruden^>For en Tid syntes det Ord at fandes paa mig: ’Gfraim har forbundet stg til Afgu- tier, lad ham fare’ (Hos. 4,17). Men denne Tilstand uarebe ikke længe, jeg funde ikke uære rolig og tilfreds, thi Gud var altid i mine Tanker, og jeg troebe og ftjalv ligesom Djævlene. Den Død, jeg undgrt, blev om kort Tid modtaget of Roscius med rolig og fast Foroisning om et faligt Liv hos Herren, thi hou haode forladt alt forat soge bet evige Livs uforgjængdige Skatte. Hans lysende Bane som fristen bley iffe lang, men Hart straalche ben for hans Samtid. Mangen begræd hans Tød; hm ben, der dar opvoxet unb.r famnte Tag som han forblev ubedæget; jeg dar førtjærbet. Noglc faa Maa* neder derefter borttalbtes hans elskelige unge Hustru. Lucia dobe og overgav sim Søn ben lille Alexander til Livia, fom yilde opdrage ham jammen med de mentia, — men jeg nægtede at give mit Samtykke. Hvcrfen Bønner eller Taarer hjalp; itte engang Paa- beraabelsen af min Moders Minde og Erindringen om hvad hun ffulde have ønsket, formaaebe at tokke min Beslutning. Alexander blev overgivet til fine heden ske Slægtninge; der var vel tilfreds med at unddrage ben rige Arving be kristnes Jndflybelfe. Hvor forandret oar nu iffe vort før faa lykkelige Hjem! Bi uar yistnok som Wgtcfolk hinanben lige* meget hengivne, men mellem tore Hjerter oar der dog nu et stort Svælg, thj vi var ikke mer et, vi levede i forskjellige Verdener og med modfattc Formaal og Synsmaaber. Uvirkfomhed var for mig cn Plage; jeg kostede mig derfor ind i det offentlige Sivi Forretninger og — 5u— til min Livia, min (pæbe Datter og mine fromme Ben ner, aldeles havde udstuft ben dErgjerrighedens hede Flamme, fom fordum boebe i min Sjæl. Jeg stutbe bog fnatt faa inbfe min Feiltagelse, Synden oar end» å itte ubjaget, beit laa lun og siumrede i mit indre. Min Pleiebroder oar bleveii anmodet af cn gam mel Ben ogt for en Gangs Skyld at forlade fit stille tilbagetrukne Liv og sore en oigtig Rctsiag for ham. Efter lang Tvivlraadighed og mcgett Overtalelse fik han endelig Roscius's Samtykke. Paa famnte Tid yar jeg af Modparten, ogsaa cn Uttgdontsocn, bteoen anmodet om at forsvare hans-Side. Det yar et ind- yiflet Retssporgsmacil, og jeg indfaa, at dct vilde give mig Anledning til at holde glimrende Foredrag for Roms Senat. Mit elendige Hoomod oaagnede, jeg fik en breendenbe Lyst til at vise mitt Dygtighed, og mod mitt Hustrus og alle mine Benners Raad ug trod» alle Adoarfler fra mit eget bedre jeg gad jeg nut Sam tykke til at optrædt join Roscius's Modftander. Demte bleo meget bestyrtet og tillige dybt faaret over min Be flutning ug yilde steaks drage stg tilbage, mett hans Ord Dar givet, og han stk bet ilte tilbage. Til min Unbsttjlbning funde jeg nædne, at da Sagen jfulde fremlægges yildc ogsaa jcg gjerne haoe tilbagcfaldt mit gione Løfte, men efter nor Tids Slik oar bet da umuligt, med mindre jeg vilbe udsætte mig for ofsent- lig Vanære. Det smerter mig at tilbagcTalbe i min Erindring denne ulykkelige Tid; som Mobstanberc for Retten tile vænte vi o* at betragte hinanden med andre jdiite; vi ophidsedes af vore Sidenstaber, vi forbiirebeå, vi sagde hinanden bidende Ord, vi føgte at trælke frem hinan- bøn# Gvagheder, —«og vi stiltel for Livet. Bi glemte
Show less
Title
Folkebladet December 09, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer ' No. 28. x Minneapolis ben 9be December 1880. lolkebliDtt •Minneapolis ♦ ben 9be December 1880. Ubkommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., ae second-class matter. Ubgiver: Sven Oftebale — Bess 91*00 Aaret. 6 Maaneber $0,60. — Til Norge $1.50...
Show more
DjVu hidden text layer ' No. 28. x Minneapolis ben 9be December 1880. lolkebliDtt •Minneapolis ♦ ben 9be December 1880. Ubkommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., ae second-class matter. Ubgiver: Sven Oftebale — Bess 91*00 Aaret. 6 Maaneber $0,60. — Til Norge $1.50 Aargangcn. Maanedlig Ubgave -4 Cents. — A lt "Folkebladet" vedkommende kan addresseres: ,Filkllidet," Minneepolis, Minn / Jbng moderat ester den loldcstc No vember i MaudsOptegnelfer, og cit afdc folbeste Uger i Minnesota. Ubsigtcrne nu cr til liter Sue. J Norge llages der over iffc olene at Præster brugcr Prcrlestolen, men en dog Tommere, Rtisfolen til at holde . politiske Taler — konservative naturlig* vis. _ _____ _ Piaésident Hayes Afskedsbudstab cr ct uiipaltct langt Dokument, som det tog 2 Timer at oplieso; Nogen har det i Munden. andre i^Klandcn; han gaar imidlertid gnmdigt oder hele Feldtet; men Budifnbet iudc.holdet til Gjengjæld intet, som ilke cr sagt mangfoldige Gan ge for. O ^ta1icnvilbetalefinGjældog ®tæ!cu1an'd vilgjørenqGjæld, to Foretagender, der hoer paa sin,Kant iuitcs ligeiaa dristige, fom oanstelige at gjcnncmfore. Norge. (Sfterrctniugerne fra Dort Modcrland cr baadc fpariomme og uden ny Jntcresse. Den Kamp mellcm Folk og Regjering, som Bet osagen syntes at have bragl til den hoieste Spidse, er om muligt cild yderligere fffeerpet ved den sidste Tids Begioenheder, der ihoot uoæfentligc i sig selv, dog under det for- haotidenoærendc fpændte Forhold har. samme Birltung som nye Stod motfit, ømt Soar. Forst bleo .Selmer Statsminister, da der dog tilbode# en Tilnærmelse ty Stovtingsmajoritcten ved at antage (5ibbcrn iSlings Sted. Dette har ipeudt alleNerver paanq til en sort- sat Kamp, der itjoor sitter med Hensyn til sit endelige Udfatd, dog uotlfaarligt oil ntedfore ubereggseligt skjæbnesvangre Rioninger for ooet gamle Fædreland. Hvis det cr sondt, hvad der berettes, at KongeniAnledning af©e1 mer stal have ladet falde Atringcr, yber tydedc paa at han med oelberaad Hu tog eit landau Maud til Førftcminifter, da han nemlig agtede herefterdags at tage Sagcrne i sin egen Haaud, saa er vist heller iffc bet skikket til at berolige Ge- mytterne. Men det er at haabe, at de ultra radikale Blade fun har dragt dette Rygte i Omlob for end yderligere at pinliggjøre dett fortjerte Stilling, hyori Regjeringens gjentagne Misgreb har bragt ben norske Konge og Konge- dømmet i Norge. Og det er at formode at den nærværende Iiidehodet af den Udet tnissmdelfcsoærdige Stilling fuld- fommert uei iudjer det iclomodfigende for cn fonstitutionei Konge i at ville tillæggc sig mer Magt end den som oed Grundlooen og dens senere UdDifling er ham hjemlet og som væsentlig bestaar i ot sirs Sand paa hyad Folket gjennem sin Rcprcsscntation maatte beslutte. Et hvert Forsog paa at træde udenfor denne Græilse yilbc med Nødvendighed bcrove ham det heteste kongelige Pre rogativ, nemlig bet at være „hellig" eller» ansvarsløs og udsætte hom for en ftritil, sirm der desocerrc nebigjen- nem Tiden lun hor yæret soo Konger med Aand eller Oyerlegenhed nok til ot bære. Ulyffeligyis er ikle Kongens Råd givere faa.diskrete, fom man af Kongen solo i hans indjnebrede Stilling kan vente, og det cr faaraeget bcklageligerc, som Ministrene i bercé ubesindige Naad syne» at haoe renoncerct ethvert Krav paa at opretholde sin egen Wre og An- foarltghed, og næsten giver Udjeenbe ase hvergang de har gjort cn Fadaise, ot oille lobe bog den kongelige Koobe, fom bag en Moders Skjorter, for at dæfle fig. Det cr oct dette som mer end noget on det hor brogt Kongen i en fkjæo Stil ling og frembragt Rygte om ot hon vil toge Sagerne i sin egen Hoond. Mtlitærkomitcen figurerer fremtrædende blondt di-se Feilgreb. gørst udnæonte de den of^Stoetinget nedjotte Komite til "kongelig" Mi litærkomite med Tilsoicnbe of et Por Medlemmer. Do Storlhings- fomitern ikfe oildc tjene i den Egenstob, lagde de alslags fmaalige Hindringer ibeien for deres Sommentræden. To af de militære Medlemmer stremte de Bctet ase — hvittet man ikke formeget bor undres over, da der paa lang Tid ingen* Krig har været i Norge, — to andre Medlemmer maatte soge Afstcd fra sin Bestilling for at funne mode, og for Eus Vedkommende, Kapt. Iakob- fe it, er dette endnu iffe bleoen bevilget og han ertoertimob fat under Krigs- xe t, og dømt til 8 Dages Arrest, forbi hau udcit Permission haode forladt sitt Hjem og mødt i Komiteen. Saa endelig efter lang Søgeu har de faaet tromme sammen sin egen kongelige Militærkomite, fora nu arbeider famtidigtmedot@tortiitg4tomi» teen trods de hyppige Bubstab om Soerdrups nedbredte Hilse, ingen- lunbe er uvirkfom. Hood kon Resulto- tet blitte andet end cn ny Jdmygelse for Regjeringen, en Admygelse der oil komme Throuen faomeget nærmere, som Roodgioernc ere uanfeelige? Stor tingets Majoritet oil stemme for sitn egen KomiteeS Lovsorstag, og lade bet kongelige fulbstænbigt ud af Betragt- ning; Kongen kan oetoe det en Gang, to Gange, men faa blir det Lov, og alt hvad ber er ubrettet, er at haoe udfat et folfcligt Liosfpørgsmaal, Landsforsoa* ret, ubetimeligt længe, og i Mellomtiden yatt en mer og mer omfiggribenbe For- agt for Kongedømmet. Ikke mindre skadelige omenb lidt mer r komiske har de Anstrængelser yæret, fom man i det sidste har gjort for at lægge Baand paa den offentlige Atringssrihed, sorsaaoidt den har Hensyn til Konge dømmets Jnftitutioner og Personer. Sagen mod & a pt. Jakob f en, synes at have været sort med faadan Hensynsloshed, at det trænger Betræf* telje, og oil, om Gftcrretningcrne befin- des fanbfærbige, uviltaartigt og med al Ret gjøre Jasobsen til en stor Martyr, „a bigger man than old Løberg,“ og fulbfommen berettiget til cn dygtig Pen sion of Storthinget. En Sagfører ocd Novn To ren sen er under Anklage for Majestætssorbry» belfer for et Par odermaade flette Digt om Kongedømmet; i fit Forsvar soar han Anledning at anføre eit hel Del Ud- talelfer om Kongedømmet af norste Mænd fra 8Bergeland ned til B j ff r n f o n, betydeligt skarpere end hans egne Atringer, der maa svie det Kongelige aloorligt om Ørene, dersom soodont yirleligt gjør ondt, eller sætte Styrelsen i et ydmygende latterligt Lys, dersom dc gaar efter Regelen ,at hænge de smoa Tyve og lade de store gaa." Joltfold oil den opnaa at gjpre Søren sen fra en liden Journalist til en stor pgsitist Martyr. Endnu ntroligerc lyder bet, naar Be retningen gaar, at cn Skolebestyrer cr tiltalt fordi hon haude ytret at ,det or- oelige Kongedømme kan give os en Idiot of en Konge," en trioiel Sandhed, fom Historien hor godtgjort nebigjennera Ti- derne fnorcrc iom Regel end som Undta- gelfc, og fom enhver Begynder i Ver denshistorien er fortrolig med. Med farer ogsoo dette Sandhed, soo behøves ialtfald intet mer Bevis for,ot Scetnin» gen stundom har sin Berettigelse for kongelige Readers Vedkommende. Men medens Norge og Udenfor* stoccndc, der tilfældigvis soar hore om det lille Lands kongelige Sposmer,flog- gerler, soo hor Sogen for dem der elsker fit Land og sit flfolk ogfaa en alvorsfuld Side. Partilidcnffaben vil uokse, Bit- terheden stjærpes og Sandet umærleligt sores ind i cn Forfatningsstrid, der vis selig oil foa et andet Udfolb end i Don- mork,og hyis Resultater neppe nogen af Partierne endnu cr beredt at optage. Det er dog at haabe, at Kongemagten vil fe sin Vei til cn forfonligere Hold» ning for at afoende forhgstebe UdvtHin* fler. . ,Schurz eg Xstytufen. Ministeren for det Indre, Schurz, som saa ofte lafte*' i Næjcn'of „Knownotingians", at hå cr tyfkr, giver bog i fin Rapport et Til* bageblik paa stn Birtsomhed, særdeles med Hensyn til Jndlanemc, som ikke laster Skam hverken på hås Nætivno» litet eller Dygtrghed. Hans Bcstræbclfer hor med et Ord gaoet ud paa at civilisere Jndio- nerne, og hon beviser ot meget i denne Retning er opnaaet i de 4 Aor. Han gaar ud fra, at de store Ind ta* nerreferuationer vil i Tidens 20b blive cn Umulighed som Folge of ben ftærlc Jmmigrotion af hvidcMænd, fom vil kræoe Land. Hon hor derfor ftræbt at bringe Jnbianente til Ager- dyrkning, og i bis fe 4 Aor cr det u»f Nøde dyrkede Arcol mer end fordoblet; det er nu 421,000 Acres eller li Acre for hver eneste af be 250,000 Jndianer- fjæle, som sindeå i de forenede Stater. Hon anbefaler ttl Kongressen at antage et ældre Lovforstog, hvorefter vedkommende Stats eller % e r r i t o- riuméJuriådiktion ogsaa strækker sig over Rcservationerne. Temast har han begyndt at benytte Indianere som Frogtemænd med deres egne Bonier og mer end 2000 Jndio- nervogne hor været i Birksomhed væ- fentligt med at fragte Regjeringsgods, hvilket har vift fig til gjensidig Fordel; ligesoo hor hon givet al Opmuntring for dem til ot lære Haandværk, og de hor ikke alene vist stør Lyst dertil, men og- - faa overraskende Talent for melaniste Arbeider; nogle har endog secret an- oendte som „Formænd" i Bærksteder. — Gudelig hor han ogsaa med Held benyt tet dem fom Politi inbenfor deres egen Midte, og der cr nu 162 Dfficerer og 655 a! onstablet, som gjør ganske cffcctib Tjeneste. Han toil med andre Ord lafte bereS Selvsoletfe og berede dem for amerikansk Borgerstahj og det var ønffeligt, at hans Øftcrfjrtger maatte gaa i SchurzS Fodspor. Sekretær ThomsenS Ropport fra Slarinedepartcmentct er heller ilfemben Interesse. For det første er ber of en paaregnet Udgift of $14.000.000 sporet omkring $2 Mill.; dernæst hor Marine- ministeren et godt Road baabe for SRari- nen og Handctlfloaden. Begge er som beljendt i sorgelig Forfatning. Amerika, som før Borgerkrigen lon- kurreréSe med England om Verbens- fragten, blev yeb Sydstoternes Krybserc sæo aldeles lnæfket, at den aldrig hor forbundet Støbet, men tyertimob Aor for Aor oftoger, især efter at Proteltio- nifterne si! ben Lov igjennem, at frem- medbyggede Slibe ikke hor Lov at feile under amerifanst Flog. Orløgs-Flaoden er om muligt i endnu ynfeligere Forfatning og ganfle ubof Stand til at forfoare Landet eller møde nogen af be pautsoebe Flaoder i Europa. Thomfen tilraader derfor at give Regjeringsunderstottelse ttl Dampstibs- felffaber der til forpligte fig at bygge faa ftærlc Slibe, ot be uden stor Befestning fon forandres til Krig-skibe. Hon mener derved ot stoa to Fluer med et Smek; baadc vil Hondel-flooden saa et frof> Opsving, og paa, fort Vorsel son Ame- rita have ligeionftor Krig-flaade fom England! — Det høreS godt; bare det iffe gaar som Musen der raadede til at hænge cn Bjetde paa Katte». Profident petsfi sidste Bubstab. sk ongressen famlcdc» Mandag «te dennes, begge Huse temmeligt velfyldte og efter den forelobige Ørganisativn fenbtes Komiteer til Præfidenten for at erllære Kongressen rede at høre hans Bubftab. Han begynder nainrligvis med cri Lyk- ønffning i Anledning af be „gode Ti» der" og det heldige „Balg", hvilket siib* ste maa giyc andre Notioner abflilligt at betænle i Retning af „RepublikenS" Fortrin for alle ådre RegjeringSfor- mer. Terpaa gaar hon las paa Syden og i temmeligt stærfe Ordelag forelaster hon dem Voldsmagt og PrinfiploShed ligeoyerfor Negrenes fri Udovclfc of Stemmeretten og flutter med ot erklære, at et gnmdigt og omfattende Skolesy stem til Negrenes Øplysninger det ene ste Dirlfomme Middel mod holdshond- hanblinger og volgsvig. s Reform i Eiv-iltiencften erden næste Sog, og blirMed overbevi sende Argumenter behandlet. Dette cr egentlig det betydningésolbe Punkt i Budslobet, da det of den nærmeste Krem- tids politiske Udoifling vil fordre sitn At- gjsrelse. Præsidentens Mening er) at Statens Cmbcber bør besættes efter Dygiighed, som lægges for Dogen oed at bestoo særskilte E låamin er for be forskjellige Cmbcber, cn Fremgangs» moade, som allerede er med Held forsogt i Post- og Tøldbepartemcntet; hon on- befoler Bevilling af $25,000 aarlig til Bestribelse os EkSomensudgifter. Sam» tibigt tror hon, for at opryffe „party- spoilfl“-2ærcn raed Rod, at KongreS- ntænb bed Soo skulde forbydes ot øve Jndflydelse paa ©mbederi Besættelse. Mormonerne gaar han for. HQn vit have Territo riet bestyret af en Governor og Dommere udnævnte af Prcesiden- ten, eller og, dersom det næroærcnbe Styre beholdes, oil hon fratage omj alle, opretholder Polygami eller lever deri, deres Ret til at stemnte, til at holde Embede, til at siddei Juryo. s. v., — en temmelig radikal Foranstaltning. Men ber skal „ffarp Sud til en skurvet Ryg", stger han i en høfligere Form, og det kan være fandt. Forholdet til andre No tioner er ypperligt. C.n glond er kommen til ,,terms- i Fiskerisporgsmaolet, og Amerika bleo med aabne Arme mod- taget vedUdftiHingen i Sydney, og ben som nu gaar for fig i M elbour- ne. — Tyskland er lidt,ubørren med Undersåtter, som efter at være blevne naturalifcrebe her kommer hjem i Befog, men ikke hor gjort Militærtje neste; de vil gjøre Soldater os dem igjen; men forresten blev do Amerika tist beivflofstc Ubmærkelje ved Fiskeri- udstillmgen i Berlin. — Spanien vil nyt gjøre godt Fornænwclferne mod bet atnerifansle Flog, men Donmork her ikke faaet nogen gjensidig Udleve- veringstraftot, da be iffe oilde goo ind paa at betale Udgifterne tied Arrest af foadanne Forbrydere, som de fordre ud- leverebe. — Kina hor affluttet en ny Handels- og Gmigrotionstraktot med ol, og Ja p an har forpligtet sig til at tage fig af vore Sømænb, fom maatte være faa ulykkelige ot forlise iblandt dem. — Med Ncb er landene, Rumæ- n i cn, M elsilo, Brasilie n osv. stoa vi os godt. — Panamoko- nalenbør bog kontrolleres af Amerika. Chili og Peru vilbe ille høre paa vor mæglendr Røst og er nu atter i Struben pao - hjnanden, medcn- K h e- biven af Egypten venligt tolkes fer0betifSe Hond el en taler hon ct godt Ord for og mener at man ved Anlæg af Kabel fraPacifik- lysten tilSandroichoerne og derfra til China og Japan bør strode at fikte os de Fordele af denne Handel som vor Beliggenhed tilfiger. Han tror at Poftdampstibslinjer for nemmelig i nævnte Farvande bør under- støtte» ved Rcgjeringstilstub, taler med Barme for at vore KrigSskibe flittigen bør besøge alle Verdens Havne for at soemvife bet beskyttende ©tjerneflag, og mener faa fmaat, at Regjeringsskibe, der i Fred benyttedes for ovenncevnte Formaal, kunde saaledes indrettes, at dc i Tilfælde af Krig funde gjøre rffeftiv Krigstjeneste, — en billig men tbivlfom Forholdsregel! Peng evæfenet I soar sin væfentlige Belysning gjennem ShermansRapport; men Øudjlabct giver et Ioet\Uddrag berase og viser, hvad der tidligere i „3oisebladet" cr omtalt, at Ovcrffudct iaar (til Juni 1880) var over 70 Mill. Dollars, der er anvendt til Afbetaling paa Gjeld, samt ot der for det næste Fiskoloor (indtil Juni 1881) vil bære en Overbalance af 90 Mill. Dollars der lommer bel med til ot betale endel os de fostbare Bonds, der netop nu forfalder. — Hon anbefaler btssoruben paa egen Regning Jnddro- aelje af Greenbacks fom tvungent Beta* lingsmidbel samt Oramyntning af Sølv* dollaren, ber nu fun er værd 88 Cents, ved at lægge lilstrætteligt Sølv intz i hver Dollarstytte til at gjøre det lege i Bærdi med en Gulddollar. Armeen er sorliben (25.000 Mand) og Fl a a- d en har ved Sparsommelighed i Befty- relfen af fin 14 Millionsbevilgning spa- ret over 2 Millivncr Dsslars. Mississippi og Columbia Floderneå udbebring anbefales tillige- meb Opsorelfen af cn ny Krigsbedarte* mentsbygning og BibliothekbygUing. @en. Grant anbefales til en ny militær Rang med nødvendig Løn og andet Tilbehør raider Ravn af Captein-Gcnerel, hvilket enkelte Aviser vil have forbedret til Feldtmarshall. Poftvæfenet har gjort rivende Fremskridt i de sidst 10 Aar og er et af be mest udviflede i hele Verden; bet anbefales til Congrés* sous Bcoaegenhcb. Flere Dommere tiltrænges forF. S .Retter og et SlagS MelleminftanB eller Appellationgret an befaler. Jndianer spørgsmaalet berøres i Overensstemmelse med Schurz Anskuelser, ligesom Op- maaling skontoret, Agerbyrf* ningsdepartementet og Un» dervisningsvæsenet soar fine velfortjente Adtbefalingcr. Endelig vies Columbiabiftrif- tet8Affærer cn forbiganende Opmærl- somhed. , Dokumentet er langt, og bil visselig liden Jndflydelse have paa ben lovgi vende Forsamling, men som et Ubbrag af be forskjellige Departementers Rap porter og en Oversigt over be sidste 4 Aars Begivenheder er det et veludar- beibet og opltzsende Jndlæg. Fra "gondol." St. Olafs Menighed, Wis. har til Dato fomlet $222 — Noter og Kontant, dertil lidt mere fubfkeiberet. — Buffalo Lake Menigh. en af de faa Menigf)eber,ber ifjor bar mod Fond, har nu besluttet Oprettclfcn af Sam fundS fond. IFa rAoer Jndsamling begyndt. Troitbhjents Menigh. i Meeker Co. oø Users Menigh. Barron Co. Wts. har organiferet Jndsamlings- Iommiteer. St. Ansgar H0isSo 1 e. De! forlyder at St. Ansgar Kalds Menig* heder neppe kommer at (amle Fond sor maaste i en senere Fremtid. Det vilbe være ett Cfterretning der uvilfaarlig maatte gjøre et uhyggeliht Jnbtryf over bet hele Samfund om dette slede for fiss- f folen 3 Slylb, faafom den Sag dog vist med Fordel lande udscettes et Aar for da ar faa hele Samfunbeté moralske og materielle Støtte. Desto glædeligere er det at erfare, at Samfunbets Formand paa fin forestå ende Rundtur i St. Ansgar Høiskoles Interesse ogsaa vil talc for Fondssagen og heller give denne gorret; „jeg hver ken begjærer eller venter andet end „Klokkerofferet" til Hssskolen" siger han. Der er saalede- intet MiShaab med Hensyn ttl St. Ansgar Kreds Deltagelse i Fondsarbeidet, da Sagen er i gode Hander, og der er heller al (ikund til at formede, ot Formandens Jndflydelse ogsaa vil funne bevirke — for Høiffo- lenr Skyld — at hans eg*e Menighe- ber først famler til Samfundetå Fond. #► En Femcentbog — I51.S8 . — Den første, som bragte Ubbgsiet af Fem- centinbfamling, var Miss Lina Rod fra Minneapolis; hun talte op Pengene, en hel Del Encenter og Fem- centcr og havde tiliammen $31.38; det var over et Aars Arbeide, og hun saa mer tilfreds ud,da det var gjort, end om nogen havde givet hende Pengene. Maatte dette blive cn velsignet Første grøde af det store Arbeide, baadc fot hende og for os! Sægmandsmøbc paa Round- prairie famledcS 6te December. Balgtes Formand og 2 Sekretærer, en af Synoden og en af Konferentfen. flin Stund taltes om „Retfærdiggjørelse af Tro." , Efter Middag bleo paa For slag af en dertil nedfat Komite nutaget til Behandling "Lægmandsvirksomhe- dtn." Dyb Forventning. Adslillige gode ©emærfninger faldt baadc om Be rettigelsen og Nytten, baabe om Mis- brug og Uorden i denne Sag. Bestemtes endvidere, at Præsteene fra hvert Samfund skulde fremlægge sine Satser om ^Absolution" til Behandling 15de December paa samme 6ted. Dervarfæ11e8Bøn, — og Folket undres, hvorfor de skal være stilt ad. Om Folket overalt vilbe tage »F o r- eningssagen" i stn egen Haand, funde den faa større Fart end mange tænker. A- Seneste «fterretninier t| Mttfrdd. Spekulationen i Nem Avrk har havt stn mmdgaaeligc Jndflydelse ogsaa paa Markedet rundt om i Landet. En kun stig Zilbageholdelse af Kontanter, istand- hrogt af enkelte Kapitalister, har tilveie- bragt en Knaphed i Pengemarkedet, som oar nærved at fremortnge Panik; ved kommende losnede imidlertid på Baan- denc just tilstrækkeligt til at holde Livet oppe. Men Hvedemarkedet følte Tryk- (et stærkt nok til i forrige tlge at synke to Gange efter hinåden; Hveden note rer nu 5 Cent mindre paa Bushelen af alleGrader:* Ro. 194CtRo.291 (StTNo. 8 79 dU ] Madame Thier édedefiforgaar#. Vermont har passeret en streng Lov mod alt ©aloonyæjen. 81 Bill» i Hufet første Dagl! Eichelzer & Ca. 212 Nicollet Avc. S. ,212 Hette, «Heilags fea dc billigste HI de fineste. Fine Herreortitler. rførtderl. gMisfaober, peltsteaver, Muffer og Hanbfker. — Smagfuldt øg follt Arbeide, Billig, Prisee, 18 A8(uranfe. «rand-. Sive- og uiykfes-Alfuronfe. Største og oolbfte aiSjuranfe-Stgentftab i Byen, Cprcttct 1857. Representerer lTsfiompagnter med Kapital of over $100,000,000. Minneapolis, S . 8. Hmel. Jsolesen — 511 Washington Avc. S. 511 — Minneapolis i--------------------Mmn. Groceries 2Bh°lelalc & Retail. EF* Bestillingcr fra Landet expederes hur tig t og nSiagtigt. A7H7(Eb|tcn 303 Washington Ave S. 303 MøbelUbfalg. Stort og fulbstænbigt Lager af Møbler — solide og billige. Ligfisterog Caskets i alle Størrelser og stort Udvalg. Llgdvgnc og alt til Begravelse horende be. sørges. NR. Otberøfra Landet eppcbcrcs hur» tiflt og filtert. feter Mstk 1M Washington Arenue Sj4, (Lobe Apothekot) Minneapolis--------------------- .Kinn., handler med SWebictner, alle SlagS Xyothelcrvorrr, Lde- mtfalter, Toiletfaber, Børster. Jtammc, Parfumer. m. m . m. ASgtc Bine til mcdicinfl Brua. «ecepter eppebereø omhuggetlgt af en er faren og ubmærlet dygtig Pharmaceut, og Reqvlfitioner fra Landet eller Smaabyentc expedereS hurtigt og med ftergejQæbu. _ 18 folds & Griffith. 206 NieoUet og 207 Hennepin Avenues. (Butt! tvcrtigjenncm Blacken.) Minneapolis. Hat nu det største Leger i Nordvesten af «ulbteppor, Matter og Liualiu». Hulde éøebiner ø| Wunegarbiner. NB. Hundrede forskjellige Mønstre i alle Sorter Tepper et saStikrrct særskilt for vort Lager og flndefi iffe i nøgen anden Teppchandel i Nordvesten. 12 Johnsen & Hlird. F.L. Johnsen oa B. T. HurL ha, ne bannet jtompagniffab under Firmanavnet: Johnsen & 11 urd som fltstetfelgerc af F. L. Johnsen & To , ogTortfattc den gamle Fabrikforrctning af Seiv, Tore, Blinds, Høvlmg ete. paa Hjørnet af 3rd Ste. og 3rd Av. L . Minnea polis, Mimt. Johnsen & H u rd opgjsr alle Fordringer og Rcgnffaber fem udeftaar fra det tidligere Firma. Iohnlen & Hurd. Smidt L Day. — 529 Washington Ave. S. 529 — Minneapolis - -- -- -- -- Minn. Jern- og Staalvarer. Alslags B ee r 11 ø i — for Snedterc, Tommer, rnccnd Bobferc oa Møllccrbcidere. Rubbers og fiodersStcmmcr. Alttil Mollcudjtvr horende jamt aljlygS Malervarrr oa blandede Farver. Sigefaa Dorer, Binduer, Karmer o. f . v. Beftiningcr tan sendes pr. Post og vil bitte prompteeffetriccrede_____________ 18 _ Hause & Chesnut. Handel med Sfotoi alle Sorter fra det fineste og eie- ganteftc til bet simpleste. — BUigi, solid cg fmagfutdt, — No. 245 Nicollet Avenno. Minneapolis, Minn. * Bardwell, Robinson &Co. Do», Sinduer, Blinds, Moul dings i.fed. Høvel-Molle. Enden af iSde Avenie South lige ved Minneapolis Gt Louie Jernbane* Minneavolis ----- Mimt $8 Sko og Støvler. 307 Walh. «ve . 1004 SBafh. Kue.6 . Under Olsens Avta- lige ved 10de Avenæe. gtafgallm. P. Z 6. Elementfou. Gode Barer, lave Priser og reel Behandling, vore to store Lagere ere forsynede med de Bebfte og nyeste Larer og Landsmænd vil ikte angre at forbore fig om vore Priser. 18 r
Show less
Title
Folkebladet December 09, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 9de December 1880. V Folkebladet Magnus Sfroftrup Landstad, Nu gamle Norges Kdfte Skjald, Som sang til jpctrens 8Gre, F'k laggc neb fit smutte jfald For cvigt ber.at være, Hvor Hclgenkor ben nye Sang Skal stemme i meb himmelst Klang. I Norge fodies Sltalde før Med...
Show more
DjVu hidden text layer Den 9de December 1880. V Folkebladet Magnus Sfroftrup Landstad, Nu gamle Norges Kdfte Skjald, Som sang til jpctrens 8Gre, F'k laggc neb fit smutte jfald For cvigt ber.at være, Hvor Hclgenkor ben nye Sang Skal stemme i meb himmelst Klang. I Norge fodies Sltalde før Med Straft i Takt og Tone; Men ingen faa ted Naadens Dor Sang inb for HeerenS Trone Cg ftemte Hjertet faa til Find Som Landstads milbe Harpelyd. Med Hjertevarme sand og start Han load for ©ud hos Fottet; Oq derfor har hans Galmevært Bor dybest Længsel tolket. F Luthersk Aand med Kingos Smog Hau lagde fine «vad ilag. Han kaldte frem fit Sangerkor, Helst af de gjæve Gamle, Og deres Aand og deres Ord Sig unbigt for ham samle. Og, near lian felt tog Hkrpen frem, Han staar i sorste Rad iblanbt dem. Den gamle og den nye Tid I Herrens £118 paa Zorden Bed Landstads tønve, Kalv og Flid . Til Et cr atter vorbøn. Den jvundue Tid meb Aand i Pagt Er i nd i fterne Fremtid lagt. Guvs Meltigheb i Dst og i! Som fit den norske Tunge, Ru tan ved hver en hellig Fest For Herren unbigt sjunge. Den tatter Gud for dette Gavn Cg gjemmer lieerligt Landstads Navn. Say lom den Søvn i Jesu Navn Og hutted' tit lmtisHØie, I Seageiysedtl Jordens Favn Han forter bort al Meie. Og, mens han hviler, i hans Sang Bi itillc Hjertets dpbe Trang. C, Herre Krist! din Meuighed. O. lad den aldrig glemme 3 kristen Tro og Kjærlighet) Sin Harpe ret at stemme, At jtrine Sund og klage Nød, At prise dig i Watrbené Glod! J. 0. Aoijcnhuset. fill lider bet til Jul, meb Glæde og Jubd, meb Kulde og Sann!—Hvad stal be "Forcrldtelo.se" i Stavanger haoe? Jeg oeb, det hat bæret haarde Tider for dem; han, som er sat at tege Bare paa dem er næsten bteoen over- | ^lD‘ Lørdag 30tc Oltbr., Reise til Hart ford, Conn., ankom om Gftermibbagen og bøbtc om Aftenen et Barn ocd Mo dererts Settg; Familien bar fidfte Som» mer tommen fro Jylland og haybe maattet sætte en Del af deres Tøt i • Pant for at nna Hartford; nu havde Mandcn Arbeide, men Konen havde væ ret længe syg efter Barnets Fodseli I Bøn anbesalebes baabe Moder og Barn i Herrens Vareiggt. Søndagen HøimeSsegubstjeneste i et ftlapel i H a rff o rb, om Gftcrmidda- gen Gudstjeneste meb Altergang i bet 7—8 Mil derfra liggende South Maitch cf tc r; beruar12Naduerdgjæ- ster og prædifedes over Allehelgcnsbogs Seltien; omAftenen somledes vi meb enbel Venner; vi uelstcbc meb Song og Sos iale og i Dagens Anledning fortalte seg om Martyrinben Per pc tua fornt gov en tort Skildring af Luthers Liv. Ten næste Dag meb Jernbane til Nem H a u en, holdt om Aftenen Gudstjeneste meb Nabucrbgang i et privat Hus. Derpaa med Flobdampskib tilbage til Nerogorf, hyor jeg TirsdagAften haybe Opbyggelfc for Søfolt paa Saylors Home. Onsdag var mit Ar beide i Castle Garden, indtil jeg om Eftcrmiddagen, efter Bud fra Past. Ge r nd t, maatte gaa til Hospitalets paa Ward Island. Gerndt har været i Past. Joh. Gossners Mission iO ftindic n og har ttu ett velsignet Virksomhed ved Hospitalet. En dan st Kone lati syg, 27 Aar gammel, og bog fad tungt prøvet, lidende paa Sjæl og Legeme; hun var i det fidfte Stadium af Tæring og det var aaben- bart at hun iftc kunde havc længe igjen. Jeg fad længe cnc og talte meb hende; fun med Nød lunde hmt tale, mett det tiar ogsaa en smertelig Livshistorie. Ikke alene et langt Sygeleie hjemnte i 'ljøbenhavit; men hvad ber var oærre, hendes Manb levede i Utroskabsforhold til en anden Kvinde, og dreven af Sorg og Fortvivlelse havde hun derfor tilfibst forlabt ham og sine to fmaa. Hcr havdc hun nu atter ligget ene og forlabt n.ens hendes Tanter fhmdedc mod Hjemmet, — ikke berborte alene, men Hjemmet histoppe, at hmt lunde fiude Fred og Hvile for sin lidende Sjæl. Jeg med delte hende Herrens Nnboerb. Det var en velsignet Stund, og efter Handlingen taa htm stille hen for sig og\ ju^tede: Gad ste Loo! Gud ske Lov! ^ En svensk Pige, laa ber ogsaa, som jeg alt oftere havde besogi. Baade i London og her havde hun sort en .Stjele Nu var Graab og Anger esterhaandeit slutte fig mere sammen i Arbeidet for Guds Rige. R. Andersen. dynget af Angreb og Forhaanelse; og Børuene har det stundom feet mørkt nok ub for; men Herrens Hjcelp har altib yæret i cn god Stund. Bore jmaa Gayer her fra Amerika har ofte kommet just i jaadait Stund. J det fidste har det oæret mindre. Bi latt ikle flage, Di har intet at fordre. Hjcrtpen til Vaisenhuset herfra har oæret faa forunberligt i det stille; jeg tror, at den derfor har,lun oæret mer uelfignet. Bi skot heller ille nu gjore noget Op- raob; tun bede betri, der i sit Hjerte hor lat sig for at ydc en Skjært) til be Fadcrlofe at tomme ihu, at nu er Kule den kommen og Jul stunder til; fttar Hjcrtp er dobbel! Tcrimob lati vi ikke undlabe i denne Forbindelse at rnittbe om cn Ting, som tør have sitt skjulte Betfignelje for oort Arbeide herouer. Gaver til Baiseu- hujet indfommer fra olle Samfund. Tet er bet eneste Puult, hvor der endnu 1 synes at Darre levnet cn Rest af ben Aondens Euhcd i Fredens Baand, som burde være en Friktrkes æblefte Smylke. Men det er trsstcligt, at ikke alle ■ Baand cr brubte. Herren cr endnu den samme igaar som idag, han lan nedrioe Adskilletjens Mellemvceg og sammen binde det fønberbrudte. Maatte denne Xante begpndc at oinde godt og- levende Num ialtfald i alle deres Hjerter, som tilfæUes bede for de stattcis Forældre- loje og ihukommer deres Trang! 6n Nges Neiser og Arbeide i Often oglrmigrantmivstonen. (TU «Folkebladet".) Det er ilte blot i Besten ber reises og arbeide» for Guds Rige, og bet er heller ikke blot med megen Travelhet», der udrettes mest for HerreuS Sag, uag- tet ogfaa Pauluø reiste meget og kunde sige, at han haode arbeidet mer end alle de andre Apostle. Men Forholdene i dette Land nøbuenbiggjor baabe hyppige og hurtige Reiser og en Anfpendelse af alle aanbelige og legemlige Kræfter, fom uuiltaarlig maa vække Forut;- bring i oort lille Fædreland. En kort Dagbog af Arbeidet i Østen oil maaste tjene til at fulbstænbiggjøre det Billede af oyeranftrcngendc Arbeide, der paatigger Herrens Tjenere i dette rostlofe Laud : trængt ind paa hende; især valte Grim dringen om hendes Moder hele hendes Samvittighet» til Nag og Tårer; "Min Moder" sa' hun „har i 20 Aar oæret en Krijtenkyinde og jeg ved hmt aftader itle at bede for mig". — Denne Gang nar hun tommen sig betybeligt af sin Sygbom; men ber syntes mindre Alvor og Dybde i hendes Syudserkjendelse; hun oilde fore et stitteligt Liv og gaa ind i en svensk Menighed. Der syntes det at stanse. Torsdag og Fredag var Arbeidet at ter i Castle Garden; men fent om Frc- bagsaften kom Telegram fra Past. Gernbt at den omtalte danske Kone onr døende og ønskede at se mig. Jeg tog straks nfsted meb Færge og Lnftjerv bane og Fcrrge igjen saa hurtigt font jeg lunde tomme; bet filregnebe og Toagen laa tyf og uigjenncmtrængelig over Byen; henimod 10 lom jeg frem, Pre sten ventede paa mig, vi gil til Hospita let og ntødte Pteiekonen lun for at hbve: she is dead! O, hoor gjerne bilde jeg ifke have talt med hende! om Gftermid- dogen havde hun faaet Brev og hort om fine Bont og havde sendt Bud efter mig; nu var huit død cn halv Time før ' jeg fom. Kl. halvto om Natten kont jeg da hjem og reiste den følgende Dag (Lør dag) til Perth Amboy, N. I ., hvcr jeg Søndags Formiddag holdt Guds tjeneste med Brudeoielfe, hvorefter jeg ooer Staten Island fom lilbagc tilBroof1un, for Kli4at talei Augsburg Kapel og holde Naboerbgang. Mandag gi! bet saa nedover til Philadelphia hvor jeg om Aftenen holdt Gudstjeneste med Barnedaab og Altergang i Lecture Room bet samme, hvori Past. G . L. Clausen stadigt holdt fine Gudstjenester. Den danffe Missionær S. K. Pau 1 sen, det ar* beibede for GeneralCouncil i Rhajah- mundry, Ojtindien, og fom nu er her paa Besog, traf seg og tilbragte nogle hyggelige Stunde* med, hvorefter bet atter bar hjemad meb Jernbanen og jeg kom tidsnok til at spise og ftl. naa Saylors Home, hvor der var Guds tjeneste for Søfolf. Saaledes har ogsaa Gmigrantmis- stonen og Birksomheden i Men 'singel af den store Travelhed; lab heller ikke den glemmes i Bon! med Hilsen til Brødre og Søstre i Vesten og Haadet om at Norden! Foll her i Amerika vil i Cm Bestyrelsen os Byers og Lende distrikters Anliggender i Norge og Amcrite. Som en uunbøaaelig og nødvendig Affodiliug af bet demokratiske Pr-ucip, som ved Grundloven as 1814 bled plan tet paa norsk ©rund fremforn Formaud- stabslouen af 1814. Mange og store uar de Bansteligheder og Fordomme, som med tilfynelabeude Ret Modes op mod denne Loos Bedtagclfer og senere pral- tiste Gjennemforelse. Bouden og den almindelige Byborger stod der, efter cn lang Undertrylfelfespenode, faagobtfom blottet for al politist Sands og Opdra- gelfc, og hvorledes yilde bet da gaa, naar faadanne ffulbe bliue bclagtige i Bestyrelsen af be Anliggender, som ued- tom bet Sted, hvor be havde fin Hjem- stavu? v Kunsten at strive og regne var paogrund af den yderst mangelfutbeSlo- leunberyisning faare sjelden, og Færdig- hed i at udtrylfe fine Tanker paa Papi ret tilljøilie næsten udelullende den faa- fatbte fornemme Klasse. Det faldt der for fortjoldsois let, og uhyre lettere end mi tildags, for den fongeunlgteCmbebS» ftaud at gjore kraftig Modjtanb mod denne Lov» Vedtagelse, og selv efter at Loven var udfonmien, var Uvillien mod ben fornemmelig btandt Embedsmæn- benc saa stor, at man fra det Hold endog hørte Bemærfitinger fom denne: Man kunde fiitbe sig i alslags ©lab, naar ber bare ikke uar Formands k a b. Men ber var ogsaa dengaiig ligefom *ber er den Dag idag, enkelte, høit begavede, r frifindedc og uforfærdede Mænd af den oplyste og dannede Klaske, der satte Landets og Folkets Vel over sine Klasse- Jntercsser, og disse sammen med negle forstandige, oplyste og selvstændige Bon der med Hr. 01 e Gabriel Uelanb i Spidjen fik gjennem fin Jndflybetfe i Storthingct gjennemført Formandstabs- loven. Sammenholder man nu de Jndven- dinger, som fra enkelte Hold blev gjort mod Formandsloven, og som fornemme- ligt gik ud paa at hcevde beu temmelig forsiidte Paftanb, at Folket iffe vur modent nok til at styre sine egne Anlig gender, sammenholder man disse med den Jndflydelse og Betydning, Loven siden har havt paa det norske Folks ma terielle, politiske og aandelige Udvifling, tø r det staa som en klar Kjendsgjerning for enhver uhildet Jagttager, st der lige siden Norges Selvstændighedspe- riodc begyndte, neppe gives uogenBe- givenhed, der har øvet en saa gadnlig og opdra'gende Jndflydelse paa bet nor ske Foils Selvstcrudighedssolelse, dets socialc og politiske Znnfcfæt og dets Kuudskabstraug som netop Jndførelfen af Formandstabsloven af 1837. Og bet cr ikke saa underligt. Ligefom Hjemmet ialmindelighed giver det Gruudlag, hvorpaa et Barns sencre Udoitling bygges, hvabenten denue nu gaar i god eller daarlig Retning, saaledes maa Gruudlaget for Frihed, Selvstændighed og Kuudskabstraug hos et Folk, som i lang Tid har oæret umynbigt i kirkelig og borgerlig Henseende, lugges derved, at det opptres først i at styre og stelle de Ting fom ligger det nærmest forhån den,! og som i alleregentligste Fvgstand kan ffabe bets cgneAnliggenber. Derfor ser bi ogsaa at de dygtigste, forstandigste og felostændigste Storthingsmænd cr de, som først har gjennemgaaet et aloorligt og grundigt Skoletur|u§ i Befatningen med deres egne $ommuneonliggenber. Og saaledes oilbe bet utuiutfomt ogsaa gaa i kirkelig Henseende, om mon fik lo set de stramme og unaturlige Stoiskir- febaanb, som holder Folket nebe i aan- belig Umyndighed, ubsietter Menigheds- bedibstheben og saaledes stapper ben Enkeltes Følelse af bet store Kald og Anjoar, fom ft givet enhoer, ber oil nære et ret Medlem af en Guds Menighed. «Gan man først be enkelte Menigheder friere Hæuder over fine egne Menigheds- anliggenber, saa stulbe det snart være forbi meb ben Tid, ba store rummetige og kostbare Gudshuse staa tomme be seks Dage af Ugen, forbi ingen anben mb Statskirkens prøoebe, lalbede og indvi- ede Tjenere faar Lov til at tale GudS Ord der. Men betlyber endnu ben Dag idag fra ben fontme Kåt fora før: Fol ket er altfor lirleligt og aanbeligt umo- bent til at ftyrøfine egne Anliggcnbcr. Man møasorft lære at fpømme, sor man lommer i Bandet. Det er bebst vi sty- rer, figer be Store, og faa kan Fottet faa Lov til at betale! Men tilbage til Sagen, ©jeitnem- gaar man be enkelte Bestemmelser i For- manbstabsloben, vil man vistnol stnbe adftilligt fom er værbt at dvale ved, men ba tiette ligger udenfor Hensigten meb nærværende Opsats stal vi fun gjentage Summen af denne LooS Bestemmelser, som ømtrentlig fan udlommes i diSse faa Ord: Folket styrer selv fine Kom- muneanliggenber, faalangt som ct lon- stitutionett Kongedømme lan tillabe. Dette foregaat paa ben Maabc, at de Stemmeberettigede indenfor hvert Præ- stegjæld og By ubvcelgei inden sim Midte Formænd, hvis Antal paa Lan det varierer fra 3 til 9 og |i Byen fra 4 til 12 alt efter de Stcmmeberettigedes Antali samt Repræfentantex, hvis Antal altib er tre Gange saa stort. I denne Forbindelse bør det ogsaa nævnes, at ogsao Amterne har sin særegne repræ- fentative Bestyrelse, be faofaldte Amtsformondskober, som be- stoar of samtlige Ordførere i Lands- kommunerne indenfor Amtet. Med Hensyn til de læregne Pligter, som paahvile Formændene og Repræ- fentanterne, faa fremtræderviftnok disse fom to selvstændige Korporationer efter færstildt Balg og forskjellig Functions- tid, men efter den Grændse, der i Loven er afftutfet for deres Myndighed, lom mer det omtrentlig ud paa et, om man betrogter begge Korporationer som en eneste Repræseiitation, hvoras da For- mænbene banner et Udtalg eller, som Vi her oilde talde det, en Kommite, ber har at udføre be løbende Forretninger saasom at mobtage Andragender og For slag, pause Kommuneregnjlaberne beti- meligt aflagte og reviderede, at vaage over Kommunens Rettigheder og deøto- noniifkeAnliggcnbers ordentlige og spar sommelige Forvaltning (Se Loven § 17) medclis den hele Kommunebestyrelse ol- tib maa sommenlaldes af Formondsto- bets Ordfører, naar vigtige Beslutnin ger stol fattes angaaende Bcuilgelfe af Lønninger, nye Foretagender, Asocen- delse eller Kjob af Eiendomme eller Af* stoaelje af ltogen Stedet tilhørende Ret- tighed (se Lovens § 24). Men faa udmærlet denne Lov end er efter sit Jndhold, og saa gånlig den end har været for Landets politiske Udvif- ling og Folkeoplysmngens Fremme, saa lider ben dog ligesom Grundloven as en stor Uretfærdighed, idet en hel Del op lyste retfindige og trofaste Arbeidere, som har alle andre Betingelser for at blive bygtige og retstafne Samfundsborgere undtagen den at have fast Eiendom, Bor- gerstab ellerGmbede,ere udelukfede fraBe- fatningen meb Statens og Kommunens Anliggender, uagtet de maa være med at boere alle Byrder og betaler baabe di rekte og indirekte Skat til Stat og Kom mune. Dog har man i lang Tid i Nor* ge havt Opmærksomheden rettet paa denne Sag, og hvis iffe alle gode Mar ker staar feil, turde den Tid yærc nær, da enhyer myndig Mand i Norge, som maa oære med at bære Landets Byrder ogsaa have de tilfoarende Rettigheder. I denne Henseende ftaar derimod den amerikanske Lovgivning som et herligt Foster af den nyere Tids Oplysning og retmæssige Kray, idet den giver enhver yirkfom og selohjulpen Mand Andel i baade de almene og lokale Anliggendcrå Bestyrelse. Men hermed standfer saa- godtjom den ameritanste Lovgivnings Fortrin for den norste i omhandlede Henseende; vistnol har de enkelte Lokale distrifter saasomTowns, Landsbyer eller Byer, Ret til at oælge fine egne Cm- bedsmænd, men dette er fimpelthen cn Følge ase at Amerika er Nepublif. Blev Norge Nepublif, fik man ogsaa den sam me Ret der. Ellers er her, ialfald i Minnesota, intet fom minder om en paa Kundskahj Forstand og Retsind konfoli-. deret Lotalrepræfentation, men ben hele. administrative, udøvende og tildel# ogsaa bevilgende Myndighed er lagt i Hæu derne paa de valgte og lønnede Embeds- mcrnd; og man behøver ilke at være gammel i Sandet for at kjende lidt til den politiske Raaddenstab, hvoraf endog Valget af de lokale Embedsmcend er be smittet, og forjaavidt er der i en faadan Nepræfcntation ofte faare liden Garan ti for en ordentlig og otonomiff For valtning af et Steds lokale Anliggender. Det eneste Berøringspunkt, fom findes mellem den norste og amerisanste Kom- munerepræfentationåmaade er Valget af det jaafaldte Townboard, der bestaar af tre Supervifors, Landsbyraad beftaa- ende af Prcrsident, 3 Trustees, 1 Trea surer og 1 Recorder samt Byraadet, der bestaar af Aldirmen, hvoraf to vælges for hvert Ward. Disse Jnsttintioner kommer temmeligt nær det norste Formandskab; men dette gjælder saagodtsom udelukkende Antallet; ihi med Hensyn til Foereiningsomraade og Myndighed er de meget forftiellige, idet der er lagt cn langt støne og mere omfattende Myndighed i Hænderne p-a disse tre forskjellige Slags Kiyunune- road. Navnlig er den bevilgende og kontrollerende Myndighed givet dem i en faadan Udstræining, at fristelse til Misbrug af Magien ijær i et Land fom i Amerika maa ligge snublende ner endog for den cerligste Borger. Inde n vi afflutter denne ©etragining, vil vi pege paa en ivincfaldeisoe stændighed ved den amerikanske Lovgiv ning i denne Henseende, og det er, at den iffe har nogen særlig County- representation mer eller mindre svarende til de norske Amtåformand- staber eller franske ©encraltaader. Man yilde derved forhaabentlig faa et gavnligt Biitdclcd mellem de forskjel lige Towns og et Middel, hvorved man havde langt lettere for at fremme fad- danne Interesser, som vedkommer det hele County, ligefom man ogfaa derved oilde bringe de enkelte Towns i en stadig og gavnlig Rapport med hverandre, hvad der f. Ex. med Henfyn tit ©satte- Skole- og Fattigoæfenet turde ansees som ønffeligt. Ialfald har de norske Amtsformandskaber virket meget gavn ligt i disse Henseender. M. Hvad Mrs. Sauntr tankte i An- ledning af et khlndcligt Jnstitut. Tit „goltebladct." . Gaar det itle, som jeg har sagt, San- ner," sagde jeg cn Dag til min Mand; „de Kvinder som bebndedcs at skeive i "Folkebladet," faar vi not sent høre nogdt fra." „Bi er endnu iffe saa langt pan Fjor den farne, sa' han, "Presidentvalg og alt Styr og Stel som dermed følger har hidtil opfyldt Sindene." „Saatangt cr det vel ikke lommet med o5 norste Kvinder at vi ffulbe tænfc paa Politiken og for dens Skyld forglemme det som for os er digtigerc; Husstellet og Børuene er vel ikke bore Legetøi hel ler ; hvorledes Børuene skal blive nyt tige Mennesker baabe for Staten og Kirken ligger nok en Moder paa Hjerte; der er intet jeg frygter faameget for, som at Børnene, om de lager sig dearligt op, stal kunne sige tit sim Moder: „du lærte mig ikke bedre." Nei! Bomenes Frem tid gaar not iffe en Moder af Minde, faa de vist ikke fkutde mangle noget at strive, om de havde Evne eller turde; ja, for mange oilde regne det paa Ver dens fidste Tider hvis en Kvinde yilde vove at strive i et Blad. — Vi har ofte hørt Beskyldninger for Ukvindelighed og yærre, naar Kvinder har rørt paa sig for mindre Sag eud en Læreanstalt og Kvindens Løftelfe iblanbt os." „ Jo, men hoad tror du do egentlig Oftedal mener meb denne Plati, Liva? „Det er det jeg har tcenft paa tidligt og fent, men har ikke funnet hitte nogen klar Rede deri; men jeg har følt Tyng den af de Ord, ikke at have lært noget ondet end æt stampe Grød og stoppe Strømper, og derfor er dei mit inder lige Ønfkc at gjore, hoad jeg Tan for at de yngre Kvinder fan blive bedre stillet i saa Henseende end vi er." . Kan saa yære," fa’Sanncr; wmcn Sa gen har to Sider. Et er Hovedsagen og det er for ftioiudcn at funne stell^stf , Hus od, og læggc god Griutd til Bor ! nenes Opdragelsc. En god ftoindestote i maatte haoe dette Formaali Fornuft . er bra, men Snussoruuft er af bet ortbé. i Dannelse cr pnstelig men Halvdamielse 1 cr yærre end ingen Ting. Der cr en • Slags Dannelse, og den oar ikke sjelden iNorge,somerbra no!atfepaa,men I daarlig at smage paa; de tror, at de ped alt, og ved dog ingenting, de tror at de er bedre end alle andre og især saa fine, at det tilstut endog er Skam for dem at arbeide for fit Ophold; foadamie skal ilke have meget Movers at yde fil Kirker og Sfoler, til Mission og fattige Forældre, og alt andet faadant, som saa man gen cn simpelt men gudhengiven Kvinde yder til. Skulde en loindelig Stole bringe faadan Fengt ogsaa her i Amerika, stule de jeg fanbeiig ilke gjøre store Opofrele ser for at støtte den. Kændflab og Lær» dom er gode Ting; men cr de blot halo. Jøerdigc, opblæfcr be lun ct Menneske; en Øaadan Person blir i Længden til li* den Nytte, tænler ingen Tanke fu!bt ud, ser formeget paa sig selv og foragter alt fom ikte er alkurat ligt dem felo." "Skulde en Skole beoirle samme Slags Standsforstjel, som fandt Sted i Norge," sagde jeg, *oilde det ikte btioe godt. Jeg har feto altfor fmertetigt solt Ad- > mygetsen of den indbildte norste Rangs- hoomod til at ønste mine Døtre ocd Sko legang stutde faa den somme. Jeg oar bare 17 Aar gammel,da jeg lom at tjene hos cn Kaffebonde som Husholderske, spiste ved deres Bord, dette Seng med Datteren og lom aldrig ihu nogen syn derlig gorfljd. Men en Dag fik jeg Loo at besoge Hjemmet og stulbe være borte Natten ooer, saa at Datteren maatte oyertage mit Arbeide. "Men," sa' jeg „du maa staa op tidligere end ellers, for Lens- mand R. og Veiinfpettpren maa haoe Kaffe paa Sengen Klokken 7." Hun blev rød; jeg forstod intet. . Hvorledes gjor bu da?" spurgte hun. „Aa du bare scetter Kaffeen paa det lille Bord ved Sengen til V., men til R. maa du ogsaa stoppe den lange Pilte, den ftaar lige bag Sophaen." Saa fatte huu ub i en Skoggerlatter og stjultf Anstgtet i jpænderne. „Det tilled er iffe min AL xp mig at gjøre,* sa hun, „de oilde tro jeg oar gale" Disse Ord faldt som Bly ooer mit Hjerte; nu uar det jeg som blev røb og begyndte ot græde og harmes. Hvorledes fan dine Forældre hefetle mig at gjore noget, hvorved man mi ster fin AL re?" „Nei tag ikke saaledes paa Vei, Liva, sa' hun, „jeg mente ikke at faare dig; for digcrdetingenSlam, du erjoenPse ge, men for mig." Jeg følte mig saa fkamfutd at jeg kunde krybe i Jorden og haode jeg bæ ret Katholik yilde jeg have taget Sløret. — Men faadant maa man felo prove for at forstå bet. Men for at komme tilbage tit denne Skolesag, saa haaber jeg at en enden Stags Opdragetse maatte gives ber, om vi faar nogen Skote for Koinder. Men man faar se tit ikke at faare no- gen i demte Sag. Er ber Piger i Min neapolis som bruger att, de fortjene tit Sta? og Fjas, og fun yder of et uoilligt Hjerte, saa er der mange fom med Gtæ- de har ofret meget baade tit Skote og Kirke, siden be oar 14—16 Aar gamle. Og desuden cr bet ikke at undres over om de fleste Koinder synes om pene Ktce- ber. Det cr ikke saa meget bedre meb Ker- rerne, tad os tage dem tidt i Øiefyn; ben jorte Frak skal oære af fineste Stof og att derefter indtil „Stooepipen" og Pomaden i Haaret; ot han sinder Bø hag i sig felo lan Speilet beyidne og alle som har sect hans Børsten, Knappen og ©trommen og ljenber Stopningen oter Skuldrene. Jeg vil ille sivde uogen, men de to Kjøn har vist ikke stor Grnnd tit ot gjøre hivende» Sebreidelfcr; det var nok godt om begge Sider jaa fitte Feil cg forbed rede sig." — Saa tatte vi sammen; er dette noget ot sende tit „Folfeblabet" ? spurgte jeg, efter at haoe ihaft fmurt sa.nmeu disse Linjer. »Du fan jo prøve," fa han; „er det for galt saa tar de det ikke op og dermed -er den Sog forbi:" "Ja men jeg skulde ogsaa gjerne ville faa yide, hyad der skal læres paa et face dant Knindeinstitut, om der fkal være Mænd eller Kvinder til Lærere, og om ikke Mandfolf ffulbe tage Del i llbgifter osv. Deu lvagere Del gjør bog altib sit for ot Herrerne lan faa Skole og be holde fine Lærere. Med oprigtigt Øssfe for „Folkebla det ." Deres L. Fro Folket. W ilma r. 26de Novbr. '80. Til ©yen Oftedal! • Da jeg næsten et helt Aar har teenlt paa Vaisenhuset og hvorledes jeg kunde spare en og anden Femcent for be Smau, er det endelig tyffes mig at naa en Dollar, som jeg mt er glad ved at faa sende. Jeg vil ikke strive mit Nabn ba maaste nogen kunde tænle: Den Kvinde befjøbcbe vist stue Center selv. Vær hjertelig hilfet. Wrbødigft M. «. Audubon, Becker Co., Minn. 30te Nov. ’80. Til "Folkebladet." Ogsaa her glæde vi os over, at Vi nu fan faa Besog af «Folkebladet" hver Uge, og vi ønske bet fortjent Fremgang. — Vi har en Tid havt Vinter heroppe nu, og det er af og til temmelig koldt, men ikke meget Sne. — B yen Audubon er en liden trivelig By paa N. P . R.R ., omtrent midtmtellcm Detroit og Late Part. I denne Sommer er flere nye Huse bleone opsorte og Byen har Ubiig- ter til ot ootferet meget. Sctlemen- terne rundt oknfring deftaar næsten udelukkende af Norste, mest' fra Gud brandsdalen, men der er ogsaa ikke faa faa fra det Trondhjegtste, fra Kongs- berg, Kristiania, Stavanger og Sand- uæs. I kirkelig Henseende hører Flesteparten af det kirkelige Folk til Konferentsen, der her i Byen har en liden vakker Kirke,der netop i disse Dage sættes i ordentlig Stand. Menighedens Præst cr Pastor I. h. Myhre, som ouertog denne og 4 andre Menigheder her forleden Boar. Memgheden har be- stuttet fra anstunbende Iste Januar ot lage Landstads Salmebog i Brug. Byen har endnu fun 2 K r am- b o d er, den ene tilhørende J.A .Moore, og den anden tilhørende Dunlap & Gillespie; den sorste of disse et ogfaa
Show less
Title
Folkebladet December 09, 1880, Folkebladet 1880-12-09 No. 0028
Collection
The Folkebladet Collection
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 07
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 23deDecember 1880 V Menomonie 9be Dec. 1880. Kjæte Oftedal! Jgaaraftes havde Vi her i Menighe- ben Mode i Anledning of Ssolesondssa- gcn. Modet var ilte godt besogt, forbr der samtidig af vor Nabopræst i 'Syno den holdtes et Foredrag om de hemme lige Selskaber, som...
Show more
DjVu hidden text layer Den 23deDecember 1880 V Menomonie 9be Dec. 1880. Kjæte Oftedal! Jgaaraftes havde Vi her i Menighe- ben Mode i Anledning of Ssolesondssa- gcn. Modet var ilte godt besogt, forbr der samtidig af vor Nabopræst i 'Syno den holdtes et Foredrag om de hemme lige Selskaber, som Mange haude Lyst til at overvære. Bi visste intet om dette, da vort MenighedSmøde bleu tillyst. De som møbte frem hold! ilke lange Ta ler, men det de fleste sagde gik eltfam- nien i ben Retning, at ui burde være med i Fondsindsamlingen just nu, for paa famine Tid at lage Del i bet fælles Ar beide. Bi befluttebe', at det skulde uære Sainfundsfond; Ihi ved nærmere Over» ueielse vare vi komne til den Grfjendelje, at dette vilde bære det mest betryggende for Skolen. En Komite af 5 Maud nedfattes for at indsamle alt ben kunde til Fondet; denne Komites Medlemmer ere: L.fiund, P. O . Solberg, E. A. Toft, Bernt Nordli og S. Petersen. Der paabegyndtesSubskription under SDlobet, og de 6 af de Tilstcdcoærcnde, som sub- flriberede, kom op til inlt $150.00. Be- gyubelsen forjeetter, at vi skal kunne gjorc ogfaa Dor Tel til den stove SagS Fremme, vistnol ikte faa meget som vi Snsker, men dog lidt. Herren forunde nu cllc Menighedcr i vort Sskmfunb ben Naabe at tære med efter Evne — gid ille en blev titbage! — og jcg er forvis set om, oi kan famle et tilftrækkeligtFond til, at yort tjære Augsburgs Beftaaen er sitret. En kjærlig Hilsen til alle vore Softernienighedcr! Kom, lab o.- olle }ætte Skuldrene til den ene Sten, jaa løfter ui den let, selo om den er nogét tung og umulig at løfte for nogle faa! Lad Juleglcrben saaledes forfriske Hjerte og Siild, at det vgsaa bliver Kjærlig bed til den tommeude Slqegt, fom særlig skal hoste Frugt af yort uaoærenbe Ar- bebeide for Slolefoudct. Eders L.L. Kirken og Stolen. Redningsonst alter. Tysk land h°r 406 Rebningåanftalter med 12.000 Born, der underholdes af Lega ter, deraf32S evangeliske og 81 katyolske; 105 fomnier paa Preussen; desuden underholdes en Tfcl jaabannc Anstalter af Statene og Kommuner. England har over 700«Stiftelser af dette Slags med 23.000 Born. »Flseg. Blættcr dos rauhen Houses" (Horn vedHamburg 1880) opsorer for Schweiz ilte mindre end 134 Velgjorenhedsanstalter for fattige og forjoarsssse Børn, deraf 18 Waisenhuse. 25 LandhurholdningSkolo- nier, 58 Asyler osv. med 6000 Børn og 56$ Opbragere af begge Kjøn; 34 af disse Anstalter soar ©tatdunderfiottelfe. Ai LuthcrstiftclsenSAars- beretning for 1879 sees, at ben i. Aarcts Lvb hovde ned 51 Bibelbud bir- let i 106 Præftcgjeld, hvilket var en Tilbagegang mod soregaaende Aar, da 61 Bibelbud i 116 Præstegjeld udsend- tes. Stiftelsens Zormue udgjorde om trent 117.000 Kr. , dens Gjæld omtrent 65,000 Kr. Nettoformuen udgjorde altsaa omtrent Kr. 51.000. Saltnest a lis til i 1877. Tromsø Stift: Landstad» Bog i 93 Menighedcr, Hauges i G, Kingos i 1. Trondhjems Stift: Landstads i 109 do. , Hauges i 42, Kingos i 6. Bergens Stift: Landstads i 14 do., Hauges i 2, Kingos i 18, Guldberg 6. Hamars Stift: Landstads i 80 do., Hauges i 7, Kingoå i 7. Kristiania Stift: Land- stands i 92 bo., Hauges i 11. Kristians- sands Stift: Landstads i 80 do'., Hau ges i 24, Kingos i 44. Titfammen Landstads Bog i 598 Menigheder, Hau ges 92, Kingos i 74, Guldberg i 6. I de mellomliggende 3 Aar fra 1877 og til nu cr Landstads Bog bleven indsort i flere Menighedcr. MethodistkirkenS Mission i Norge meddeler ifølge „Bergpft." isin ftatistifke Anråbcretning for Konserence- aaret 1879—1880 , at i Mctf)odistntenig» tjcdeu i Bergen er der i Aarel- Sob op* laget 126 "paa Prøve" og 63 i „fuld Forening"; dens Søndagsstole har 17 Lærere og 90 Børn. I det hete Land tæller Methodister 93 „faste «Prædike- steder", 26 Missionærer, 20 Lokalprce- dilanter, 89 Formanere, 8262 Medlem mer, hvoraf 454 paa Prove; desuden er der 1769 Børn, tilhørende Foreetdre i Meuighcdcn. Der er 42 Sønbtigåfkoler med 311 Lærere og 2285 Børn. De faste Eiendommes Værdi opsores med ca. 340,000 Kroner, hvorpaa der hviler en Gjæld af omtrent 38,000 Kr. Me- nighederne» Bidrag til Kirkecicndomme, lobenbe Udgifter, Aflonninger, Mission, Søndagsstoler, Trængcnde osv. har i Aarcts Lob i alt ubgjort omtrent 52.000 Kr. eller i Gjenncmsnit omtrent 16 Kr. for hvert voxent Menighedslem. Til "Sende-Bubets" Abonenter og Benner maa bet vistnol være poatibe at sige et Par Ord, ba Bladet ilte har lunnet faa gjore fit vanlige ugentlige Beseg ftben i Slutten af Septbr. Som Med-Udgiver af „Scnbc«Bubet" er Vel Skylden for denne UregelmerSsighed for en Del ogfaa min. Paa egne, og jcg tanker paa Med-UdgivereS Vegne, jlal jcg hengjennem bede de fjfirc Abonenter omDverbcerenyed. Det forhol der fig ingenlunde saa, fom mgaffe nogle funne have tcenft, at Bladet skulde vare jtandfet eller paavei til at flanbfe. Jeg ftat her forelobigt meddele Sammenhangen foråt de mange, (om vente, tunne faa en Mening om, Hvorledes bet forholder sig. ©label trpftes og eppedereé i Chicago; men lun en af Ubgiverne, Pastor Brun, bor der, den anden, Pastor Boe, bor i Leland, Illinois, og ben tredje, undertegnede, bor i Audubon, SJZinn. — MorrcIturlæSning, Ekspedisjon m. m. har følgelig hidtil hvilet udelutfenbe paa Pastor Brun. Men foruden KorrekturlæS-- ning og Ekspedisjon af „Sende°Budet" har Brun ogfaa to andre ©lade at holde gaa- ende nemlig „Luthersk-Bønleblad" og „Dansk Luth. Sirtcblab — foruden hanS egentlige Hovedgjerning: Arbeidet fom Beth- lehems Menigheds Sjelesørger, hvittet Ar beide dette Aar tanske har lagt mer end al« mindeligt Beflag paa Menighedens Prest, ba Mcnighedens Slirte cr bleven stuttet og reftou* rcrct. Mcn til alt dette tommer cndnu, at Pastor Brun i denne Sommer og Host har været hjemsogt af mcgeti Sygbom i fin Fa milie, og endelig blev han ved Tvden berøvet sin elftelige Hustru, og han sidder nu tilbage med en Flok moberlojc Smaa omkring sig. Imens har hverken jcg eller Pastor Bec kun net komme tor kjære Med-Arbeider til Hjalp, ba vi begge boebe for langt borte. — Alle disse Ting i Forbindelse med, at ett desværre ikke saa ganske tiden Del af vore kjerre Abo nenter inbtil nu have glemt at inbfenbe den Illlejdontingcnt for denne og tildels for tidli gere Aargangc, cr beMrrc Aarfagen i den paapegede Uregelmftsfigheb, der vist itte har varet paa langt nær faa pinlig for nogeu fom for os. — Dersom alle vore Abonenter vilde gjorc fin Styldighed t rette Tid. tunde Bladet nu ubtommc aldeles gjeldfrit, og "saaledes, hvad den Ting angaar, ubtomme uden Hm- der. — Om tort Tid kiaabe vi imidlertid at skulle lomme over biéfeXrangftcr, faa Bladet for Fremtiden, om Gud vil, stal fun ubtomme nben Afbrpdetfer. I Forbindelse hermed skal jeg ikke unblabe at meddele, at „Senbe.Bubet" ogfaa i bet iommenbe Aar teenies ubgibet i fammeSt&r* relfe, Hand, Ubfivt og Pris, fom dette Aar, nemlig 1 Numer ugentlig til en Pris af 50 Cts. Aarct i Forskud. indeholdende udvalgt Lasestos tilSBcrtietfe og Opbyggelse paa lu- thersk-kristelig Gruttd. — Gjennem det kom mende Aar hot man tantt at meddele ben ubmariebe gribegtze Fortalling: „Aandeltge Brydniitgcr, eller: Er Du gjenfødt?" font- ben fom hidtil ct rigt, men omhuggeligt Ud- valg af be bedste aanbetige Sange af gamle og nye Forfattere, kortere eller langctc op» dylllleligc Betragtninger, Smaastuilcr, gode, opbyggeligc og valfenbe Fortællinger, „aan* delige ©nlblorn" og lignende. — Rarmcre Opivsninger, Prsvenumer etc. faaes Hos hvcmfoinhelst af Ubgiverne. „@enbe»Bubct5" Formaal er udelulkende at arbeide til Bcettelfe og sand Opbuggelse. I de Iirteliflc Affarer og Stridigheber Har Bladet aldrig tæntt at blande fig; bet vil tun i Fred faa miube enhver i Hus og Hutte om, hvorsor Vor Frelser er kommen til Verben. Idet vi atter anbefale oS til gamle og nye Benner, taktende enhver, fom hidtil paa no» gen Maabc har hjnlpet os i vort lille Arbeide, bede vi om ogfaa for Fremtiden at maattc beholde Eders Venskab og Kjarlighed. Maattc fallen af os blive tratte, hverken i be gode eller de onde Dage; naar vi engang rtaa derhjem, faa skulle vi faa hvile. — Audubon, Becker Co., Minn., 8de Dec. '80. I. H . Myhre. Det skandinaviske Firma "Johnson Brothers" der tidligere hovde fln Glas» og Stentøisorretning famtidigt i Chicago og Minneapolis, har nu paa Grund af den tiltagende Fortetning delt flg saaledes at Charles Johnson alene har overtaget Forretningen hett Minneapolis. Hon hat et af største Varelager i Buen, Glas- og Stentøtvarer, vg kan for Prtébilltghed og reel Behandling paa det hedste anbefales Landémænd. — Det et smult Udvalg af alstags fint Gla8tøi, Stentøt, Lam per, Sølvpletyorer, Malerier og Rammer og mangsoldige andre Gjett- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S . , MinneapofisMinn. wholesale og retail. Dr. E Phillips, 45 Washington Ave. 6. Jtontorllbi 6-0 i. M., og 2-4 og 7-8 tt. M.18 Kontraktør. A Tollefsert.— Minneapolis,Mtnn. , 1300 Wasdln-ton Bue. 6 . — Kontrakter cg BéggetnirtprtnBka Pioner og ©htelfliattener ubatbtlbtf fet olflagl Bhanlngep. — 130" Kirke- bognlng mtb alt btrillhorende en Speclalttet. 18 NORWAY FURNITURE CO. E lbpder Furniture, Upholstringgods, Ligki- !r etc. billigere end nogenfmbe før paa rund af snarlig Flutning. Vestre Ende af Chippewa-Broen, Gau Claire, W is. 3 Anderson, O Raft. Bardwell, Robinson &Co. Dore, Lindner, Blinds, Moul dings o.fed. Høvel-Mølle. Enden af I3de Avenue South lige veb Minneapolis St. Louie Jernbanen Minneavolis ----- Minn 22 Boston Square. Dealing Clothing-House. Asa. 7. Fence Opera House, efordige Kidder, Hatte, Hurr, Gents Surnifstiug Goods etc. etc. Min Barebedoldning er nu en af de største og bedste i Minneapolis. — Holder fasle Priser; men ved et ijeldigt Jndfjeo af mit Sager, er leg istand at ftrlge faa bifligt at enhver vil ftttbe Besparelse bed at tjebe efter mine Priser. Eieren er selv Skandinav. John evstit, 18 Eier. A. Uclaud, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd.^ S. A. Ovale. 219. Washington Avenue Syd, Blnncapolls. Kfober og folger Sand , Wisconsin og- Iowa. — S«elger og butter Land og Lotter. ModtagerPenge til Ublaan mob bedste Slags Siiterhcd. — Ublaan cr Peuge mod Sikkerhed i opdurket Land.— Agent for Chicago St. Paul og Minneapolis yern» banenS Land i West Wisconsin. — Seelger ogfaa Jernbanela n bt fairMinnesota og n orb Iowa paa billige Bilkaar. 18 khoweu & Bryant, De ælbfte, paalideligfte og btiltgfte Abstract - Agenter. Office: No. 8 JohnstonsBlast, tige- overfor Nicollet House. NB. Hver Transfer gjøres nu for 12ff Cents (kostede før ^5 Cents). Sfjø» der, famtKjøbefontrakter udarbeidc8 billigt. 18 Sko og Støvler. 307 Werih. Ave, 1004 Wafh, Ave,S, Under Olsens Foto* lige veb 10de Avenue, grasgallen. P. I . E. Flemcntfon. Gode Barer, lave Priser og reel Behandling. Vore to ftore fingere ere forsynede med be bedste oo nyefte Barer og Landsmænd til ikke angre at forhore sig om vore Priser. 18 feter Mark 123 Washington Avenue Syd, (Love Apothctct) Minneapolis-------------------- Minn., handler med Mebicincr, alle ©logs Apothekervarer, 6de» mifalier, Toiletfaebcr, Burster, Samme, Parsumer. m. m. m . LEgle Bine til mebicinf! Brug. Recepter expederes ombugfleligt af cn er faren og udmærtet dygtig Pharmaceut, og Reqvifttioner fra Landet eller Smaabuerne expederes hurtigt og med stvrste Omhu. 18 (folds & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Butik tvertigjennem Blocken.) Minneapolis. Hat nu det største Lager t Nordvesten af Gulhteppcr, Matter og Sinoiiuut. Hvide Gardiner ogSuDegardinct. NB. Hundrede forskjellige Monstre i olle Sorter Teppet er sabrikeret særskilt for vort Loget og flndeø ikke t nogen anden Teppe^andel i Nordvesten. 12 Til Jul! Til Jul! Opmærkjmnl)cbcn Henvendes paa en hel Del nys hjemlomne Artikler pas sende til Julepræsenter, faafom: Lom- meiorflæber, Slips, Handsker osv. osv . John Pbftie. Boston Square Dealing Clothing-House No. 2. Pence Opera House. Aslesen — 511 Washington But. E, 511 — Mianeapalis------ '---------- Mrnn, Groceries Wholesale «fe Retail. C^JBcstillingti fra Sandet expederes hur tigt og nbiagtigt. H. Edsten 303 Washington Atie S. 5103 MohelUbfatg. Slort og fuldstænbigt Sager af Møbler — solide og billige. Ligkistcr og Caskets i nllø Slorrclier og stort Udvalg. Ligvogne og alt til Begravelse horende be* førgeø. NR. Orders fra Landet expederes hur» tigt og filtert. S. M. Williams. Boghandel og Stationary. 18 gammelt og solid Hus. Hennepin Avenue, ligeovetsor Athjnæum. — langs — NOETHEEN PXGIFiC BAIL ROAD Minnesota og Dakota. Det bedste Hvedeland i Verden. _ „ . Landsegere og Setlere ville faa Billetter til nebfot Pris baade for fig og Gods. Beskrivelse og Sorter sender frit. Man henvender sig til J. B . Power fflencralagcnt for fianbbepartementet St. Pant eller Broinerb eller til ^>. I Johnson Skandinavisk Landagent 45 Jackson Sir................................................... St. Paul, Minn. P ri fen paa Land er fra $2.50 pr. Acre og opover. 20 A. Tharalbson, / v 1200 og 1202 Washington Aveauel svd anbefaler f Kolonialvarer, Stall, Stentoi oftt. of», oo. Mit Varelager ct stort og fulbstcenbigt og Priserne faa (ape fom be (adeste i Byen, Sarerne cr af bedste Kvalitet. Bestillinger fra Sandet expederes hurtigt og noiagtigt. tST Branch i Litchsield. -@6 K Anbcrfcn & Sioft. jctnharebanhlcre 1005 Wash.Ab.S . handler met Særltøi, alle Sorter Jernvarer til pushhaning, Elas, Spigcr, Toug- )*rl, Blikfoi, og Koge- og Varme- Dbnc af be berømte «Akdany-StoveS" for sville vi ere Agenter. Vi bar ogfaa en „Titr« hop" met alle forbedrede Maskiner, og Ordre uodtageS paa alt Slags Arbeide til ©liflen» ilagerprofeSflonen henhørende. {Separationer udferrS godt, hurtigt og billigt. Bi Ijøber vote Barer for Sontant og fan Derfor forjtfre LandSmcenv, ber vil bcarc oS meb fin Sogning, billige Priser, gode Barer og en reel Behandling. 20 Security Bank ofMinnesota. — Minneapolis. — Autorisere! Kapital H 1.000 .000 Jndbetalt do. $400.000 T. A. Harrison H- ®. Harrison. Præstdent. Vice Ptæsitd. I. Dean, Kasserer. Direktører: T. A. Harrison. I. Dean, Franklin Beebee. H. ffi. Har rison. C . E . Banderburg og W.W.McNair. Ubforer alle atmindelige Bankforretninger, og serlgcr Septer paa Norge Sverige, Dan» mark og øvrige curopæifie Lande. 18 Farmers & Mechauies. Savings Banli Minneapolis. Sparebank efter somme Prinstper som i Norge. Driver ingen anden Bankfor retninger end at modtage Jndskud til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ud» laanc mod sold Sikkerhed i fast Eiendom. — Dprettet i 1874. — Trustees: H- T. Welled, ThoS Lowry, Gov. Ptllsbutu, I. W - John» fvn,2Binthtop 5)oung,CI.Mor- tifon, E. H- Moulton, T. D Skilté, R. B . Langdon, Wile Itarn Chandler. 18 Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital $100.000. Dvetfkud $11.000. Renter paa Jndskud veb Sparebantåbog 6 p®t Cprettet i 1870. Alle Sparebanksorretninget udføres. Paa Fildftybbene i Spareoanlabøger til» lægaeS Renterne hvert Halvaar. Af Attiecierne cr Haugan og Tharalsen Skandinaver. 18 First National Bank. Minneapolis. Autoriferet Kapital $1.000.000 Jndbetalt do. $600.000 I.K.Sidle. H.GSidle. S.B.Anted President. JtaSfer. BicePresid. Direktører: I. K. Sidle. H. G . Sidle. S. B . Ames. G. Schjitltn. John Martin. L . Fletcher. Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europeiske Lande. 18 Teller, Irish & Co. Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligmerfor Nicollet House), steprafeuterrr filgenbe lstc Jttolfe skompanler. Mob Slbseeehi. Imperial and Northern of London. p Capital. (In gold)................................. 423,000,000.00 Rhode Island Insurance Aiinoclation... 1,569,278.30 Commercial Union, of London............. 7,180,418.15 Meriden Insurance Company, djeri- den.Conn.......-........................ 440,080.20 Fsocoll Hall loenreoce Company.Boston, 6,9,942 64 Watertown lnsorsncc Com puny, of Wehvrtown.N.Y..............................,>■ 7W.818.W Boylatoti Mo tael of Boston----------- 901.fi2«.S6 Blettepilt. of Pori», grcnce, 4.000 .000 00 Uudenorltitl «•fecletten of N.J). 1,468.038.® ItinbeeRem Mutual Life, of vfllaoutee. tDII................................. 17,118311.0 «0» ■I(Ia11 Ulyffe•tiIf41fcr. Travelers Insurance Company, of Hartford,Coun.........................18 .. . .. .. .. . 4,595,tlMl A. D. Mulford. Haardved,KulogMSllcved Kontor: No. 5, Nicollet House Block. Bedtomt: Hjørnet of 2nd Ave. North Minnesota Linseed OilCo. Washingiau Av. & 10th Abe.,6 . Minneapais. Ren 3ivkfjvidt og hvilfenfomhelst Farve. — Wgte Linseeds Oljefarter. Hver ken taber fig eller smitter af. Ferdig at btugeØ lige tra de fmaa Spend den sendes i. Befvcmt, besparende og varigt. — Skeiv efter P
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 08
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer — I ll.yw.y DenZ3deDecernber 1880. Gudstjenester. 2brdog25d’c Dec. IstcJuledag. I Trefoldighedskirken Minneapolis (Cor. 4th Str. & io Aye. Slid. Minneapolis: LoimeSsegudStjencste meb Hvitidsojser: Past. 0). Cftebal, Kl. 10*£ Aftcufansi, .ul. 7^ v^d Prof. Gunncrsen. 2bcu...
Show more
DjVu hidden text layer — I ll.yw.y DenZ3deDecernber 1880. Gudstjenester. 2brdog25d’c Dec. IstcJuledag. I Trefoldighedskirken Minneapolis (Cor. 4th Str. & io Aye. Slid. Minneapolis: LoimeSsegudStjencste meb Hvitidsojser: Past. 0). Cftebal, Kl. 10*£ Aftcufansi, .ul. 7^ v^d Prof. Gunncrsen. 2bcu Juledag: Ircfoldigbcbstirtcn, Aurora Ave. mellom Faction og Canada Str. St. Paul: ("udStjeneste ved Prof. Cftebal til. 1L tigr-Bronike. Amerika. En Bill til at inkorporere det jnataldte Nicaragua Canalcom- pagiii i'' Mellem Amerika er indsorl i Goitgrcsscn. Gen. Grant staar paa Toppen af. Listen for dette Foretagcube, der stal dnnuc en Concur- reucc mod Lesseps Panamakannl. Det ev iffe ufaudiynligt, at bet hole fun cr en Strcg af Jvrnbanefongerne SB a n- dcrbi11,Jay@ou1dog$tonfor- t c r, for at hindre ethvert Kanalanlæg over Mcllemamerifas Jordtangc, da den vilbe hindre dem i at ltdfuge Folket med overdrevent hoie Fragtpenge, som de nu gjor. Grant synes mer og mer at komme i Hænderne paa disse Magnater. Ouifeligt skulde det være, om de senere Udtalelier af ham, om at maatte faa være fri for fine altfor ivrige Benners Bestræbelser for at "sørge for" ham, maatte have beu tilsigtebc Virkning. Hau har ytret, at haus Wrgjerrigl at virke for sit Lands Vek i en elfer am den hæderlig Fotretuingsstilliiu Pa na makauale ii cr ellers Gjen stand sov en Del latterlige Angreb fra amerikanske Avisers Side; enten ingen Munn! etler „ægte amerifaust;" — imens Auifente ffraaler, arbeider Lessep. — . CouklingogBayarderi Haatene paa hiimttbcit; den sorstnæoute bsstytder den anden for at "fare meb Usaudhed;" man venter et Skuespil i Senatet. — Cvugtessen skal ojouruere fra 22de Dec. til 5te Ianuar.^-^De saakaldte „Moon- ihjttcrs" eller ulovlige Destillaiorer, eller Btlrudeviusbræichere i Syden, hat gir vet Rcgjenngsfoutrollørernc adffrllig illcilighed, og ikke sjelden soraarsaget blodige Sammcnstod; det er nu bestut- ct, atM o utro llorerne skal være fuldt uaelmede med nubvendigt Mand- ifab og bide eller jtyde eftertrykfeligt fra ftfi - — uv . Foster har trukket sig tilbage fra Svnatorfampen iOhio, og S*hcvtnanerfiffer. — Congres- ic n har posjelet en Beslutning som ud= taler Sumpathj med Ir! aud i dets Nov; men det næditc» nesten ikke i® n g- 1niid. — Den nye Fo1ketæ11ing. — Republikanerne synes at være iorbeholdte en ubehagelig Ouerrastelfe, en Slags ,,cooler" paa Seierens Be- geistrittg, idet der nu med mer og mer Sitterhed fan paaftaaes, at den nye Census ?aa langt fra ot reducere Rvpreiciltationcn i Sydstaterne, der ere bievne itbffrcgne for næsten affolkebe, tDertimod vil bringe dem tre nye Reprcr- lentnnter ooerNordftatcrnc forudjat at det nærværende Goligresmcblentdantal, 2li3 , vil beholdes, hvilket cr rimeligt nok, da Antallet fora det er, allerede næftcn er for stort og livandtligt for en deliberc- rende Forsamling. Nordvesten. Eiter Thomsens Resignation som Marittemiuistcr boret- tebe A yiferne, at Preriidenten havde ud- ncront Ramsey til nt administrere bnadeArmec=ogMarittebepax- te ment et. hvori be sandt et Udiryt for Præsideutens Anerfjcndelfe af Ramseys ualmindelige administra tive Begaoelfe. Nu kommer bet ut>, nt han efter Loven itle tan haye begge Departementer mer end 10 Dage, og det hele var vel lun et Strig for at fremme Ramse Ys Planer til paanyt at blive Senator efter Mc Millan. — ti oren F*tctctjer vil blive Speaker i Min- nefotas næste Lcgislatur; den Mand mangler iffe Ambition. — Delegat Bennett fra Dakota arbeider haardt i Congressen for at faa Dakota delt ved dett 46de Bredegrad og dett sydlige Del gjort til „Stat"; faa fan Bennett bli Congressmans. —B qittajoren' i Bismarkhar erflæret sig skyldigiat have utoDligt modtaget og solgt Regje- ringsgods, — og betatt cuMulkt derfor!! MilmauleebauenS og Northj westernsFolkeriWashingtou for j at faa lidt Congrejshjælp i deres Kap- | lob til.Bl ackhils. — Boguene paa Hast. Dakotabancu skal forsynes meb I Madoogne med preieroerede Madvarer ! for at uttdgaa Hungerødød oed dc hyp pige Blocfader af Jernbanen. — S e- nat!nmiteeu, som har undersvgt Forholdet oed Wisconsin Sindsiygeasyl cr færdig, — og Publikum er spendt paa Ubfaldet. — Brand i Byens største Hotel i Wilma r; .flere Bygninger brændte og iffe ubetydelig ©fade. Norge. Ved hoiefte Resolu t i o n er bet tilladt at benytte Kirkerne til Brædifen og Collett for ben it o r f f« dauske Menighed i Paris! ! som for at bruge et mildt Ubtry! er blot irt „showi-^laar oil famine Tile lgdelle^giyø^dpbyggeljeårnøder ? — Majeftætsforbrydere gro nu op i Norge som Profes soter i Amerika; Juftitien vil have en oarm Tid. — Norske Kunstnere hædres i Ud- lanbet; Componisterne O l e O t f e n og Ioh. Svendsenhar oundet Laur bæriTyj11and og England. — IV ads 0 Kirke blev Missions- bøssen nylig stjaalet. — PaaTu- nnn paa Jædderen er simdet en Gravh 0 i med Cldtidsieoninger, blondt andet en Guldring. — Det maa ikte være behageligt paa en Gang at miste 40,000 Tønder i Sild; det slede imidlertid iEidsfjorden. hvor faa- meget brød ud af en Sildclaa». — Fra O g n c, Jædderen, thrives at en gammel Kone, som oar gtgtsvag og om Natten gif ud af Sengen, i Mørket falbt og brætfede den ene Arm, faa Stykket staf ud af Kjødet og forvrengte den an den. Manben halte hende oppi Sengen igjen og lod hende i denne Tilstand, ntebens Armen flaug ubenfor Sengen, ligge i to Dage, da Naboeme sendte.Bud efter Doktor. Der maa dog Deere Siraf for saadan Umeuneskelighed. — Kjøkmi. Ca s per Nordahli Bergen fafbt bob om paa Gadeu af Slagtilfælbe. — Zulumisfionener betydeligt loå- net, ba John Dunu nu er oenlig- sindet. Europa og andre Verdensdele. Chile oa Peru er atter i blodig Kamp; oe sorftnæyiitc rykker mod Lima.Perus Hovedstad, og har bun det i en blodig Fegtmng. — JJr land „boycottes" nu ogsaa Dampskibc og Kvæg; da eu Godseier intet lunde jælge i Irland og derfor bilde udffibc Stvægct, kunde ingen bevæges til at bringe bet ombord; ftoægdriftcn blev ovcrladt til sitg selv i Gadcrne, og Poli tiet maatte lage sig af Dyrene og sørge for berc^ Jtlbstibning under Mcnigdcné Hnjen. i^C or pu s Habea s"akten er miblertimgt ophævet; nu begvnder det. — De engelskeRedningøbaade frelste i sidste Ugc afOktober ikke mindre end 113 Per)oner. — Grelenlanb underholder 80.000 Mand og laaner Pengene efterhvert, stakkels. — T y r- k i ct siges at ophidse Mohameda n erne i jnbien for at hindreEng land fra at toge aktive Skridt i det areste Spørgsmaal. Andre flines Eng land har mer end not med det irffe Spørgsmaal. Minneapolis. En tyveoargammel Datter afThrobeck blev i forrige Uge begravet; hun døde af galloperende Tæring i fm fagreste Alder; men det cr en Trøst for Forældrene i deres store Tab at vide, at hendes Længsel var hjemad, og at hun døde. i Troen paa sin Frelser; 6 Sssfende er gaaet foran hende, og 6 lever igjen. Efter Oplysning fra „Budstiffen" stal her i Byen være stiftet en lutherst „Fri- menighed" af 15 Familier med Rasmus Ggelaitd som Prest. , Charley Johnsen havde blandt fine andre politiske Gjoremaal ogsaa den at famle statistiske Opgaver over Byens Handel- og Fabrilvirksomhed. Rap porten er nu efter meget og omhyggeligt Arbeide færdigt, og Rejultaterne er for- baussende. Byen havde i 1860 5000 Jndb. i 1870, 13000 og i 1880 nærmere' 50.000 . — Byens Handeksomsætuiug, Hvedctrasifeu iffe iubberegnet, er 20 Mill. Dollars, og hele Byens Forret- mua ubenfor Tetailljandel er 48* Mill. Dollars. Møllctrafifcn er den største i hele Verd eu, og Indkjobet af Hvede det største i Vesten nest Chicago, nemlig 13020.000 Bssh.Chicago er' 3,579000 Bush. "Harpen" andet Heste. SamletNaa udgivet af L. Luud j og)G. Hoyme. Tcmre Bog, ljpis andet Hefte nu cr udtommet, vil blive portofri! tilsendt en hver Abonnent, ber ittdeit tldgangen af Februar Maancd 1881 har iudbetatt til Uitbertcgucbe den fulbe Aarskoutigent forSuttjer attc reit&Bibelbud et ($1.50.) Det fortjener tit gjøres opmærltom paa, at dette Hefte indcholder 55 Sange og er ligefom første Hefte særde les vel egnet for Søndagsskolen og ga- miliehjenunet, da Sangene ere kjerue- fulbe og vel udftyredc meb Musil. Tilbudet gjcelder faabel nye Abon nenter, ber betale for 1881 som gamle Abonnenter, der betaler sin Kontingent for 1880 eller foregaaenbe Aar, famt betaler Forflud for 1881. L. Swensou. i. Sem., Minneapolis, Minu. Johnsen & Hurd. FL.JohnsenogB.C.HUrdhar nu dannet Sompagniftab underFirmanavuet: Johnsen & Hurd som Sftcrfclgcre af F. L . Johnsen &/ So , oq fortsatte den gamle Fabritforrctning af Sosa, Tore, Blinds, .Hunting etc. paa Hjørnet af 3rd etr. og 3rd Av. S . Minnea polis. Minn. Johnsen & Hurd opgjor alle Fordringer og Regnftaber som ubefiaar fra bet tidligere Firma. Johnsen & Hurd. U.T.K. HandrI meb fnrdtge Kloder. 2lO Nicollet Ave. 211 Hennepin Ave. (Butif tvertigiennem Blacken.) Hatte, Huer, og alleflagf Herrtortilltr U. T . K. er nu Bogsiaver som alle ete fortrolige med i Minneapolis og Om egn ; Alle ved, at der er gode Varer og timelige Priser. — Vor Høst- og Vinter Stock er nu fanfke sterre og mer moderne end noget andet Hub Vest for Chicago. — Der er skandinavist Salgømand. —18 O' H. Hasr Eftædbcr og jllæbcéljanblcr. 425 Washington Ave. S . 425 Stort Udvalg ay faavel hjemmesobri- ferede jom franske og andre importerebe Tøier. Prestekjoler en Specialitet. NB. Orders fra Sandet ex- pebereå prompte. - Eichelzer & Co. 212 NicoUet Ave. S . 212 Hatte, allestags fra de billigste til de fineste. « erreortikler. kltolaaber, Peltskeaver, Muffer og Handsket. — Smagfuldt og solid Arbeide. Billige Pilfer. 18 A6futanfe. Stand- , Livs- og Ulgttce:«6|uron|c. Største og ældfte Asluranfe=Agent|fab i Byen, Oprcttet 1851. Representerer 17 Kompagnicr med Kapital af over $100,000,000 . Minneapolis, G. B. Amk5. BirhbribTSJtstlall & Co. 1*25 Nicollet Avenue ligeoverfor Posthuset. Minneapolis. Boghandel. Det storsle Loger og betydeligste Udvalg af Boger af alle Slags og i forfticlligcSprog, Nipssager, Lommeboger, portrotter og Al bums, — Bibclfcl)!abcts Hoved, opIa a. — Bibler i alle Sprog, — Map. per, Knive. Skrivepapir, Penne o. s. Jcrnpbootfi" og alt andet til Forreiningen horende. Kom og undersog vortLager. Smidt & Day. — 529 Washington Ave. S. 529 — Minneapolis - -- -- -- -- Minn. Jern- og Staalvarer. Alstags Bærttøi — for Snedterc, Tømmer moend B ødt ere og Mollearbeibcre. Rubbers og LåderelRctnmer. Alt til Mollcllbftyr horende samt alflags Malcrbarcr og blandede Farver.-^ . Ltgefaa Dorer, Vinduer, Karmer o. s. v. Beftillingcr tau fenbeé pr. Post dg til blive prompte effcfticerebe > 18 Hause & Chcsnut. Handel med SkotSi alle Sorter fra bet fineste og ele- gantefte til bet stmpiefte. — Billigl, solid og fmagfuldt. — No. 245 NicoUet Avenno. Minneapolis, Minn. » ~^rw¥buraasT" J Ubmærfet érnor. £)ft og Wg nbvatgt Bare. Alstagå Saubbusholbnigåprobuttcr. ■ Tørret og nedlagt stengt, ©røutfager. CITY MARKET, 20 MmneapoliS - - - Minn. Leonard Day & Sons (Manufacturers of Lumber, Lhingels LLath. Ofsire og Tomt: Hjøruel af 3dte Gadr og 6te Avcnue Syd. 18 Minneapolis, Minn. SlPaulLMiiiueapolisJernbanetid C tlcago, St. Panle iklinneapolls og Omaha. gaftern Exprcstreenene afgaar font felacr: 11:45 F- M. og 6:30 E.M .; ankommer 7:30F. M. og 230 E. M . Chicago oa Eastern Express- tree n pfgaar fro St. Paul 12:35 og 8:05 E. M.an! o mmer til St Paul 6:00 F. M. og^l.SO E. M. Tran til nordlige Wisconsin afgaar fra Minneapolis 7:50 F- M., afgaar fra St.Paul 10:15 F. M .: ankommer til Chandler 8:15 E. M. — Afgaar fra Chandler 6:00 F. M .; — antommer til Minneapolis 6:15 6. M . og titSt.Paul tlvo E. M. St. Paul & Sioux City Division. Sioux City eg Sioux Falls Express afgaar fra Minneapolis Kl. 7:20 F. M. og ankom mer 6:55 E. M. — Omaha, Slanfas City og Texas Erpresf afgaar fra Minneapolis Sen 4:00 E.M . og ankommer 10:40 F- M. Akte Træn afgaar og ankommer til St. Pauli Minneapolis & Manitoba Depot. Lager af Stbbler - Sko. Vi tillabe os at henlede Deres Opmærksomhed paa vort Lager, as Vaar- o& Sommerioi; bet cr bet fulbftændigftc i Bycu; Dammeskoloi, Borne- og Herresko, hnanbfyet og mastinjyet; ligefaa Dame- og Søntctøflcr i alle,Kvaliteter og fra de bedfte Fabriker i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 18 Ho ffitit & ©ray, Sfanbinnoift og Xhafl Apothet ©joruet of Wafhiuglou Abo. og 1st Abe. S. Utvalgte mrdicin(le Redder og Utter paa Sager, rllllzemrd de’mtfl ublanhede Medlrlner, Maling, Sæbe, Toilrlgjrnstande og alt andet, til (forretningen hørende. Fleste Vater direkte (ndførte fra Europa og til ufædvantig billige Priser, da vi ' kun salget fot Kontant. Farmere og^Landhandlere bøt fe vore Varer og forhøre fig om vore Priser før dc gaa ondetsteds. Seminorict tar Her sine Medieinrt. 18 (i. W. Halo & Co. Anbefaler fig til Befolkningen af Minneapolis og Norhvesten fom bet celbste, største og paaliheligste Dry Goods Hus i Norhvesten. Ordres fra Sanbet og Ubenbhvs, for Proper eller Barer, eppehe- re8 meb Promplhed. Gmoué Clfcn og Chr. G. Kennel), 18 Norsk Handeksexpedit. 301
Jeg taug ooeryældet af den Glade endnu engang at høre hendes tilgivende Sternme, og hun fortsatte: ,Du maa komme; du maa ikke lade mig blive alene i Hunlen, bu tror jo ikke paa den gamle Sære, du maa vende tilbage tit Jejuå, som er Veien, Sandheden og Livet, jeg ved, at du endnu tror paa ham? Nu oar ben Is brudt, der ligefom et Jcmpantfer havde omstuttet min Sjæl; jeg fald/ ned ved hendes Side og roabte: ,0, lyt til mit H jerreS bitre Smerte, jeg har aldrig ophørt med at tw paa ham, ffjøndt jeg har foniegtet ham og hans Lcerei-jøg-afflyr Hedenfla- , bet og dets Guder, og endda har jeg for deres Skyld forladt den fande Gud—al,jeg er jo ubehjælpeltg for- tabt for Tid og Evighed!' ,Nei, Emilrus, Herren venter paa at funne for- barme fig over dig; han har ogfaa oundet Gaver for de frafaldne — hans Aand sukler for big, hans Blod —80— Endnu mindes jeg med pinlig Nøiagtighed alt, hvad der i disse Dage tildrog sig, og især mindes jeg min Frygt for, at hun ille skulde leve, indtil Clemen- tia fom hjem; men Livia tvivlede ikle, huu iroede, at Herren skulde give hende denne sidste Glæoe. Med brudt Stemme fortalte hun mig, at Alexander, min Bens Søn, havde oundet vor Datters Hjerte, og hun bad mig, at hvis jeg fandt ham oærdig dementia, da ikke længcr at formørke hendes unge Liv; ,men opsæt kun dermed endnu en Tid/ tilsoiede hun, ,de er begge faa unge.' Alexander lom netop nu forat fpørge om hendes Tilstand og blev indladt; med en Moders Ømfjcd vel signede hun den unge Mand. .Min sidste Bøn for dig, Alexander, er at du maa blive stær! i Herren og i hons Bældes Kraft, at du maa stride en god Troens Strid indtil Enden, og hvis Herren opfylder' dit Hjertes Begjæring, at du ikle ba af Lykken maatte lade dig føre bort; men at vi alle fnatt maatte samles i vort rette Hjem.' Henimod Aften tftm dementia; de Ord, som disse to talede sammen, er uforglemmelige; alt tar nu lyst og forklaret, Solen gif ned, Stjemerne tindrede paa det mørke Himmelhvælv, og Maanens Sssvglands op- lyste Værelset som om Dagen. ,Naar denne lavere Verben er faa stjøn, hjmr overvættes herlig maa da Helligdommen heroventil være!' udbrjed den døende. ,Dm jeg eiede din glade Troesvished, min Livia V falbt jeg ind. ,Du stal faa den, Emilius, jeg ved, at Herren hører min Bon, og en Dag stal vi tiljammen synge Seierssangen i Hirnlen og prijc Lammet, fom blev slagtet, dementia, bu ved Livets Sei og har vandret — 73— føre bort, og jeg gjorde som fædvanligt: jeg fulgte uvilfaarliat med for endnu engang at se cn fristen dø. Roljgl og værdigt afoistc den gamle ehvert Tile bud paa Lin og Frihed med Opofrclse af fin Tro; uden Klage taalte han de raa Soldaterd Haan og Slag Da Prokonsuleu for sidste Gang opforbrede ham til at fornegte Kristus, fvarede han: ,J seks og otteti Aar har jeg tjent ham, og han hav aldrig gjort mig noget ondt; hvorledes stulde jeg da funne foragte den Konge, som har frelst mig?' Ligefom i en Drøm stod jeg og betragtede ham; hans Anstgt lyfte som en Engels; det ftraalede af Fred, Fortrøstning, Fryd og Haab. ,Teen! paa de oilde Dyr/ raabte Prolonsulcn! ,Kast mig for dem/ joarede Polykarpus roligt. Mængden, raabte: ,Brcrnd ham' — jeg faa Ilden antænde Baa- lets Grene, jeg opfangede hvert eneste af hans alvor- lige Formaningsord til sine elstede og hørte, hvorledes ' han ubsste fin Sjæl i Lov og Prir til Gud Fader for den store Gave, han har givet os i Jesus Kristus, fin hjsst elskede Søn, og for det Løvte vi i ham har faaet om det enige Liv. Han tallede ogsaa for den A$re at blive falbt til at forøge den store Skare af Jesu Blodoidner. Eu lang Stund fyntes Flammerne at unduige d;n troende Mauds Legeme; endelig omhvirv- lede dc ham; da blev jeg greben af Assiudighed og dtjd Fortoioletfe, jeg raabte hoit, at man stulde redde hmn Man faa paa mig med Forbauselse, og nogle afmine Benner greb mig og sorte mig hastigt bort sta RMer- ftedet. Jeg sorbåbede den elendige Dag, paa hvilken jeg affvor denne lyffaliggjorenbe Tro og oægrebe mig forat dele Polylarpus's Sljæbne; hans Advarselsord og Naadestilbud gjenlød i mine Øren; men Samvittigæ heden raabte endnu hoiere indent mig. Jeg kunde X
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 06
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 23be December 1880 Den 23be December 1880. V *> Folkebladet. Lille CJeS Julaften. (Fra Svensk.) Spr bu ben store, robe, taarnprybebe Zetagcs Bygning, som ligger i Parken et Stytte berube ved Lanbedeien? Kob- bertaget glinser mellem de rimbeftrøede Trceer jaa vakkert,...
Show more
DjVu hidden text layer Den 23be December 1880 Den 23be December 1880. V *> Folkebladet. Lille CJeS Julaften. (Fra Svensk.) Spr bu ben store, robe, taarnprybebe Zetagcs Bygning, som ligger i Parken et Stytte berube ved Lanbedeien? Kob- bertaget glinser mellem de rimbeftrøede Trceer jaa vakkert, naar Solen gaar ned og belyser bet uinteragtige Lanbstab. Det er et staanstt Herresæde, bette Slot. Forslaar du dig paa Bygnings- stil, saa fer du strax, at det strivet sig fra Middelalderen. Hvilse Mure! De er flere Alen tykke. Man fart ikke betragte dem uben at føle en vis Beundring for „ben gamle gode Tid," og uben at oplof- te3 af ben romantiske Duft, der udmcer- fcr somme. Men tænter mon paa, huor- lebcv ber inbeit disse solide Mure fond- tes et vist Num, hvor ben mægtige Gods eier uben ringeste Anledning lob sine un» berorbnebe gjennempibste, foa glæber mon sig over, at ben Tib er forbi, hvori ber opførtes stige stolte „Ribberborge", og at ber iftebet bygges Polobser for Arbeidet og Judultrien, Kunsten og Vi- denstoben. Det er to Dage for Julaften, Kveld er bet. Hele Omegnen ligger tildækket med Sne, lydløst og stille. Ubenfor bet hoie Slot stod en toloaors Gut og støt tede sig til beit iåfotde.J5tcntrop. Den lille hande et stort Knippe frosne Bar- fniste paa sim Ryg; han havde taget dem i Grenens Skov, hvor han i flere Timer havde gaaet vild, indtil Han pludjelig erindrede, at Mormor engang Havde sagt, at om man bliver forvtldet af "Skovnissen," ffal man bare oende Vrangsiden udad paa et SUædningsplag, saa Har den ilke længere itogcn Magt ooer en. Det gjorde Ole, og se — strax oidftc | Han, i Hvad Retning han ffulde gaa for at somme ud af Forvildelfen. Mangen vildfarcnde skulde det lauste lykkes at "siudc ret Vei igjen," om han benyttede fig af Mormors Raab, eller med andre Ord: oendte "Vrangen" mod Fristelsen istedetfor at oende sig til den med hele fin ' Sjæl. Imidlertid faa Ole snart Bin* ducérudernc lyse paa Herregaarden og sttivfbe fin Kurs lige imob den, over Gjæeder og Diger, efterat han var kom- 11 met vel af Skoven. En halv Fjerding- vei paa ben anden Side af Slottet boede han i en gammel, nersten falbefærdig Stue, hvor det tegnede ind, saa ofte Himlen aalmedc fine Sluser for Alvor Stuen tilhørte Godset. Faderen oar Husmand. Da hans Vet gil forbi ©lottet, stand» lede han en Stund udenfor. Han fjendte tidt til Smaagreoerneé Tjener, ja, Truls Jønssou oar hans rigtige Navn, men han kaldtcs Blom nu, forbi Herskabet haode sagt, det andet Navn dar for langt. Bare nu Ole, saafremt han traf ham, foin ihu at falde ham Blom (ikle Truls), saa var det ikke umuligt, at hau kunde faa laane en eller atiden gammel Jule- bog til sine Sssfcnbe. grøinerne laante gjerne bort Bøger, wbarc der bar et Blad borte i dem" — det havde Blom sagt. For sin Del behøvede Ole iffe no* gen Iulebog, da hå ffulde til sin Mor- broder. Morbroder boede en Mil fra hans Hjem, og fattige oar de ikke — eget Hus havde de og stor Jordvei der til. Bed Given laa bet, og alligeoel midt i Byer. paa samme Tid. Naar Gloen „laa," var det en ubeskrivelig For- noielse at gaa paa Sloiter paa J)cn; deu K unst haode Ote lært af Morbroder, som tilligemeb fin Scm gik med. For rige Jul havde Ole yæret hos sin Mor broder baabe Julaften og Juledag, og . aldrtg kunde hatt glemme, hvor godt han haode havt det der, mest for Ottesangens Stuld, syntes han. for i Kirken derhjomme yar aldrig Cttciang. "Herflabet yilde ille holde Lys, og Bønderne haode ikke Råd:" men i den Menighed, hvor Mor broder boede, fandteå ilke noget Herflab, de var Selveiere næsten allesammen, undtagen enkelte HRsmænd, og det reg. nede ilte gjennem Taget paa noget Hus i hele Byen, haode Morbroder sagt. Længe stod Ole ned Slottet med Bed- inippet mellem sig og Muren; Lysene ftraalede flart i Ctagen deroppe og fa- stede sitne Straaler i Andedammen — Grevernes Sløitcbone. Nu og ba blev en Dør lullet op og smelt i deroppe, Ly den af Tale, of en eller anden Sdcergen eller af cn Lise naaede hans Øre, men Blom hørtes ikke noget til. Mormor haode tjent deroppe før i Verben. „ Det var rt andet Herstab da," sagde den gomle. „Naar Grevinden reiste til Kirke med fine sex hvide for Vognen og paa Veien indhentede cn eller anden afdc Piger. som skulde derhen, befaledc* Ku sten at holde, og Pigen sis Lov til at stige ind i Vognen og ljore med, „bag- længs" naturligvis, men alligevel var det en stor A§re," mente Mormor. Naa ja, det var itle hvilkensomhelst af hendes Piger, ber fik fjøre, forklarede hun; men Grebinden sagde: „Den Maade, hvor- paa vi søger at opfylde vore Pligter her i Betden, bør bestemme Graden af den Agtelse, man er os styldig." Mormor stmdc disse Ord som en Udenadslexe. Men unge Grevinden, stuldé hun toge en Pige i sin Vogn? Aldrig! Gndstjønt, tillagde Mormor, hun iste er „adelig født," do hendes Fader iffe oar andet end „Lysesiober" (Stearinlysfobrikant), men se, „det var Pengene, ber gjorde det." Mormor var nu gammel og sygelig; hun boede hos Oles Forceldre. Den, som enddo eiede et Par Øre til at tjøbe noget til Mormor til Jul, tænfte Ole. Jeg faar det saa gødt der, jeg gear hen. Kunde jeg bare staffe mine ©østende en sllg Bog med Billedet i, og Mormor .... li dt rigtig god Snus!.... Den, som kunde fortjene noget.... da skulde de faa .... Men om jeg bør gaa Bogoeien! O, hvor det skulde være godt ot faa læse, læse rigtigt! Far har jo en Slitgtning, som er Prest.... Han har gaaet Fat tigvesen, siger Far, men Fattigveien faar vi jo gaa i alle Fald....vi.... At spise Basvelling og Fladbrød og vide noget, maa jo være bedre, end at spise ‘ det jamme og være — „et Nøt/' synes jeg.... Ja, jeg gaar Bogveien, bestemt! Men Fars Sleegtning har sagt, at han hundrede Gange i fit Liv har angret, at han ikke blev en Arbeidsfart, en bra Tjenestegut, saa kunde han da nu' idetmindste være en hjulpen Husmand, men nu maa han gaa Fattigveien lige tit sin Grav.... Kansle det er bedre, jeg lager Tjeneste!.... Noget of min Løn tan jeg vel nltid spare saavidt, at Far faar lidt Tobaf til julen, Mor en Sal mebog med et Sølvlors paa Bindet, første Jul naturligvis, mine Søskende Billedboger; Mormor, ja ba.... ba er vel hun borte. Maatte hun bare ikke dø forinden, for da maa vi tigge om Bord deroppe til Kisten, og det vil hun jo ille, ikke af bet Herskab.... * Deroppe fad Døtrene og broderede i Perler og Silke og paa Juleprefenter; de havde af Forceldrene faaet hver fin bestemte Sum til bette. „Nu faar jeg vel gaa da," sagde Ole bed fig selv og fastede et sidfte Blik op ester Truls; men Blom hørtes ilte no get til. Deu lille løftede Byrden, for at den tunde „veic jevnt." Saa underligt bet yar i Ryggen! Det yar næsten, som den yar bleyen forhandlet til Is, syntes han. Han saa enbnu engang op til Vindu erne, soa paa Andedammen. Daorlig Bane hos Smaagreoerne tænfte hå. Takte mig til Elven, der fan hele Sog net „gaa" paa engang, uben at befivoe at komme i Veien for hverandre. Hvor det lyser deroppe* Men, det er jo fandt, hendes Far ftøbte Lys, siger de, og da bør det del lyse... .men lykkelige er Herskabsbørn, ber faar lesse saa meget! Den store Himmelen, o, saa fulb af Stjer ner ben er, og den store Jorden — gjerne vil jeg læse om dem begge.... Jeg tror, jeg gaar Fattigveien. Jeg bil tale med Morbror derom. Havde jeg bare faaet en Bog til dem endda, for det gjør mig ondt for dem, da jeg skal faa det faa godt . ... undrer mig paa, om Mor faar mine Banter færdige til jeg skal afsted. Det ffulde idetmindste være godt at faa nye Vanter.... Nuvel, faar jeg ingen, faa faar jeg bet lige godt for det; jeg btæfer i Hænderne, om bet blir for koldt. Og som han gik, fom han ihu fin sid- stc Bandring til Morbroder. Ooer store Snesletter gi! han, møbte nu og da en ensom Vandrer,ogfaa paaBei til fjære Slægtninge, ligesom han. De niffebe et „Guds Fred" til hverandre og faa oar det Slut, ingen tænite yidere paa den anden; men Ole fang iblandt: det yar faa oplivende, syntes han, det var som en anden Gut stod berborte i Hori- zonten og foarede, faa det klang ooer Sletten.... Moanen stod op bag en Furusloo bortenfor Sletten, Gloen skin nede klart i Forgrunden, og Byen, der hvor Morbroder boede, en stor By med mange baade rode og hvide Huse, afteg* nede sig klart mod ben dqbblaa Himmel- hvceluing. Hsit over alt løftede sig Kir ken med den store Metalkugle og Korset paa Spiret, vg just som Maanen stand* sede over Morbroders HuS (for Oles Vine), begyndte bet at ringe ben store Høitid ind. Ole løftede øiebtifkelig paa fin Kafjet og næunede det Naun, i hpil- let hans Moder haode lært ham at bede lige fra hanS fpædeste Aar, og med et bormede det i Øienfrogene — i begge paa engang, og han bortstrøg et Par Taerer med de laante Barttér...' . Hvad det var han fjendte inden i fig, bet vidste han isfe, men filtert var belg at han lige som fjendte bet var godt at være Men neske, ja solo om mon ingen Vanter havde.... Men siden ba Juledags* morgenen fom, og han med Morbro Pehr og ©øffenbebornet JønS fom i Kirken til Ottesangen, hvor hver Vraa var oplyst, hvor de ftraalenbe Kroner skinnede ham klart imøde og alt syntes at tale om noget slant, lifligt, fom han ikke begreb, men desuagtet sornam i sig, og flere hundrede Røster hævede sig i Lovsang til ham, som wer Verdens Lys, og som vil, at alle Menncffer stal blive frelste, og komme til Sandheds Gr* ljenbelfe," da var i et nu hver Tanke paa den lnppebe Trøic, ben gamle Slinbta- fjét og Jons's gode Badmelsklædning forsvundne, og i Kirken fanbtes ingen lykkeligere end lille Ole, fom bøiede fig ned, der han fad, for-aMørre Taarerne vaef.... Morbror var dog en Mani), der havde sitne Øine med fig, og af ham var den lil- les Taarer ikke blevne ubemærfebe. „Hvad tog bu til Øinene for," spurgte hau, ba de var komne fra Kirken. "Frps bu eller.... ?" „Det havde ikke været noget at græde for," soarede Ole, halv vranten over, at Morbroderen kunde tro eljam flein til at grade over en faadan Ubetydelighed. "Tet bar bet herligste, jeg har hørt og feet i al min Tid," oplystc han. „Det kan høres, at du er en udeubys og tilmed et "Gudsbarn paa Kjøbet," sagde Morbror og firog sig om Hagen. „Der borte i Bygden er I intet ffjønt vant ved. Herregaardskirken er ligefaa mørk Juledags Morgen som de andre Bintermorgenener." — Men blir jeg stor engang og fon fortjene noget, saa stal den blive oplyft, deu med, bet svarer jeg for, faa....kan jeg vel tjøbe mig et Lys til Otten og tale til be andre, at be gjør det paa samme Maade. Således gjennemgaaenbe ben ljoste Juls Minder, oidftc ikke Ole af, før han stod hjemme i Stuen. Mor fad ved den kleine Trnnlampen og sluttede ben stbfte Bonte. Mormor bcrettede med glæbeftraa- lende Øine, at hun havde faaet igjen tre Rigsdaler, fom en gammel bekjendt havde laant af hende for 10 Aar siden. Hun lunde nu, fom hun sagde, „bø naarfom* helst for Kistens Skyld" — og faa vik* lede hun op sitt gomle blegede Silfetør- klædc, som hun for strti Aar siden havde faaet af Grevinden og viste Ole de tre Rigsdaler. En af hans Bekymringer Var nu afhjulpen. „Kommer Mormor til ot teve, til jeg blir stor, stal nok Mormor faa Kiste, uben at vi behøver at tigge tilden," for* sikeede han. „ Jeg har fundet paa, hvad jeg skal blive i Verden, og jeg tror, ai jeg gaar Bogveien." „Barn, hvem har sat dig paa den Tante?" udbrød Mormor forffrcefket, mebens hun knyttede sine Penge ind i Silfeiorllædet. „Jeg ved ikke, seg tror det var øtjer- nerne." Mormor jaa paa Ole! Saa bleg han var! Han sagde, at han var meget søv nig, og de folde Poteter og den opspe- dede HcrregaarbskjærncmeU vilde han ikke fmage. Mormor paastod, at ber i Sloven oar kommet „stygt" paa ham og gik efter Fyrioiet og flog Ild med Flint og Staal rundt omkring ham, faa det gnistrede efter, thi paa den Maade havde man brugt at fordrive Sygdomme og eeftygt" i alle Tider der i Bygden; men Ole sil ikke sin Farve igjen, uagtet alle Kunster. Morgenen derefter var hås hele Krop varm og hed fom en Ild, og den lille talede bare om „Lysene" og „Kir- ken" og „dem berhjemme/' fom aldrig fik se eller hore, hvordan cn Ottesang oar, og da sagde han, at „Bogveien" var nok den bebfte han kunde vælge, om ben end blev en „Fattigvei" bo den nof førte til Rigdomme, som aldrig kunde tages fra en, og om hvorledes det hjætper at vende Vrangen ub til ondt osv. Juleaften var kommen, bet store Ju- leiræ stroalebe af Lys og Pragt oppe i Herregaarbsfalen, og ben matte Talg- praas branbt i Husmandsstuen. * Oles otteaarige Søster fab i en Krog og pro- vebe han5 Vanter og glædede fig over, of be nu var hendes og at hun næftc Jult om alt gik godt, ffulde gaa til Mor bror og spise Sigtemelsgrød og Bog. brebegrøb lagt i bare Melk — faabomte Rariteter, som hun havde faaet fmage i Fogdens Kjølfen, da hun engang havde været ber med nogle af Faderen gjorte Llmer. Husmanden fad ved Bordenden og læste Eoangeliebogcn — Bibel fanbtes ikfe i Huseti Han læste hoadsomhelst; det bar ikfe saa nssc, det var jo „@ud« Ord" altsatmnen. „Paether og Meder og (Hamiter dg de, som bo i Mesopota- mienjog— -- -- ,.Far, det er ikke ber, bet er ikke ber. Far læser paa Pintsedagsevangeliet," oplystc ben ældste Søsteren. Ole selo hå^e gaaet fin Bese foruden Banter. Paa/en gammel Hovlebænk i Husmandens Bedstur laa hans Krop omslynget med Mor8 hvideste Sagen, bet eneste LærredSlagen Hytten etede.... ©tjernerne tittede faa klart ind gjennem den med Spindeloæb kantede, blginbfat- tede Nude og hvistede: „Bogveien er ingen Fattigyei." — ,A8rc være Gud i bet høieste og Fred paa Jorden." Mere tunde de ikfe hviske. Mormor villede op stt Grevindeior- klæbe og saa paa Pengene. „ Jeg kom mer vel iJorden paa en eller anden Bis," sagde hun, „iffe skal der ti gg es Bord til hans Kiste. Gud velsigne ham." „J Menneskene en Velbehagelighed"! læste Søsteren, som omsider hayde fun- bet Juledogåevangeliet til Far. Stal- kelé Far! Ihans Barndom fandtes ber ikfe Skoler. Men Mor gik bo og do ub i Vebfltl* ret og løftede paa Lagenet og lod Stjer- neglanfen falde paa det livløse Barnean- sigt. Hun havde om Formiddagen væ ret hos Præsten og bestilt „Klokker." Paa Hjemveien havde hun mødt "Naa- dige Grevinden," hvis Kjolesom hun esteliS^k og Brttg haode sort til fine Lcrber. Grevinden havde det behaget at fpørge, hvem hun var. Hun kunde itle kjende alle, og Oles Mor havde op- lyft hende om, ot hun yar „HerregaardS husmandskonen" derborte og at hun havde mistet fimældfte Gut, som var saa forstandig, og som aldrig havde gjort hende imod. „Nu, du er vel tatnemmelig ba?" sagde Grevinden. „Naar man lever i faa fmaa Soar, er det jo godt, at Gud deler Maben..." Alkurot saa sagde Greoinden, og det oar jo fandt, men Or dene kjølte som Is i Moberenå Hjerte; be kunde være blevne sagte paa en an den Maade, syntes hun. „@clo fattige Folk har Følelser, naa- dige Grevinde," jvarede Kvinden og un dertrykte fine Taarer. "Det tror jeg oift, det tror jeg vist. Gaar du op til Kammerjomfruen, saa fan hun lanste søge noget op til Suøb for ham," trsstebe Greoinden og førte fit duftende Sommelorflæde til Øincne. "Tak, naadige Grevinde; men han kommer lige hæderlig ned i sin nye (Ssjorte.... Jeg fyede den, uden at hau vidste om det, for han skulde gaa bort Julaften.... Mange Ta!, naadige Grevinde." I Bedffurct græd Moderen i Fred; der 1ræn!ebe8 hun ikke. "Du sil en god Jul du, bu gil hjem istedetfor bort, bu — Herren oelftgnc dig! Jeg oil iffe sorge, nei, jeg oil iffe sorge, for jeg ved, at du stiger hvidere op end bu læggcå ned." „Wre være Gud x Himlen, Fred paa Jorden og i Menncslcne en Belbehage- lighed," bleo der sunget i den Kirke, som Ole ffulde været, men i Kirken, der han er, der lyder ycl en mægtigere og skjøn, nere Sang, der behøyer han ikke at skam me sig oyer sin Klædning, da de alle der er klaedte med den femme Ret- færdighcdstlædning, forhyeryet ved Bethlehembaencts Lidelse og Død. Bi skal maafke møde ham der, om det gaar med os, fom han vil haye bet, der fodtes Julenat i Bethlehem, og som'lever til cyig Tid. Anna A. Til "Folke blad et." Hund man siger hjemme. Jeg kan ikke undertrykke et Smil, naar jeg nu, efter et halot Aars Ophold her i Sandet, fer i hvilket Forhold bette Land ftaar til bi Forestillinger, som gjor sig gjældende hjemme; og da jeg tænlte, det kunde interessere nogle of „Folkebladet"S Læfere at høre lidt her om, stal jeg nu faa godt som muligt soge at klargjøre dette. Der gjør sig idethele tre forstjel- lige Opsotninger gjældende, hver inden sim Stand og Alder. Der er først Em- bedémændcne og de Rigere, eller med andre Ord Anftokeaterne. De har en udpræget Modvilje mod Amerika. De fan iffe i sin af Aristokratiet gjennem. fyrede Tankegang forlige sig med dette Lands demokratiske Forholde, og dette Hor offødt Uvilje Hos dem mod os norffø Herover. De betragter det fom gonske unaturligt, ot de Folk, fom de hjemme faa ned paa fom "bare Bønder", de bli ver herover of ethvert fornuftigt Men* neste betrogtet fom Folk .der er ligefaa god som enhver anden;" og mangen Gang kan man hjemme faa høre stige tækkelige Utringer som: "Jeg kuitdc aldrig trives ved at omgoaes Mennesker, der er langt under min Stand og Dan nelse, som mine Ligcmænd, faalede» fom be gjør derover", og lignende i samme Reining. Dertil har be cn paa den reneste Uvi- denhed grundet AfstY for de norst-amtri- fanfie Kirkeforholde, og — oprigtigt tatt —fan vi vente os bedre? De henter ene og alene jin Visdom fra "Morgenbladet" og titbfls soa "lutherf! Ugestrift"; og naar dette stbste har et saa vbroderligt Sind, at bet iffe lan benytte et fømmeligere Navn for ben tunge Kirkeuenighed herover end „kjede» lige Kjævlerier", saa kan man forftan, at dets Læjcrc, end yderligere fpæklet med "Befinæste Oycrrastelser" fra Morgenbladets Spalter, ikfe kan faa den bebfte Mening nm os. Jeg fik der» for ogsaa flere Gange Advarsler fom: „!8ogt Dig endelig for de norst-atneri- kanste Kirkeforholde, hold Dig borte fra bent saa meget som muligt." Idethele- taget betragter denne Del af vori Folk os med en temmelig ooerlegen Foragt, som er rent ud latterlig, da den ene og alene har sin (Srunb i Ubefjenbtstab til vore Forholde. En fuldstændig modfat mer. ligefaa ravgal Mening gjør sig almindeligdis gjældende blandt de Unge hjemme. De har enbnu lidt af Guldfeberen i Blodet; de anser nemlig dette Land for et, ber saaatsige flyder oter of Guld og Rig domme, således ot man kan komme hid og blive rig i en rent eventyrlig Fart; men forøbrigt anser *be bet for et tem melig ucioiliferct Land, hvor de vilde betragte d$t som forfærbeligt at lede, og om hvilket be siger: „Hvis jeg stulde gaa til Amerika, saa stulde det ba ene og alene være for i et Par Aars Tid at samle mig en Formue og saa reise hjem igjen." Man kan tænfe fig, hvilke Skuffelser mange af disse møder, naar de tomme herooer, og er de saa dertil indpodet med den norske Slands- betragtning og Nedfeen paa haardt Arbeide, saa fan enhver forstaa, hvor for saa mange af disse synker ned i Elendighet» eller skynder sig hjem igjen fra "bette ucioiliferede Land, hvor en "dannet Mand" maa arbeide for sit Bind." De, som har den rigtigfte Opfatning af Amerika er Arbeiderne og Bonberne, hvilket jo ogsaa ligger i Sagens Natur. Denne Stand er det, som væsentlig har pboandret, og derfor stefar de, gjennem Breve fro Familie eller Kjendte her- oyer, i en større Forbindelfe med dette Land end de andre Strender. De be tragter derfor ogsaa mest Amerika som et Sand, hvori de ved Slid og Arbeide lon staffe sig et godt Udfømme, men og saa for dem ftaar det dog i et noget for lyst Skjær; de ved ilke hvormeget Arbeide der maa til herover, og hvor- længe det i Reglen toger, sor men faar dette „gode Udfomme." Da jeg, sor min Ankomst hertil, raest leoede blandt ben førftnæynte Stand, oil enhver forftaa, at jeg bar temmelig fpælket med Advarsler mod mine Lands- mænb herover i Almindelighed og mod de i Kirkebegivenhederne medvirkende i Særdeleshed, Adyarster, som jeg dog nu har lagt, fuldstændigt paa Hylden som unyttigt Gods. Jeg er tdertimob bleyen fyldt of Glæde-over at se, at mit Folk, fom hjemme leoede i en, hvad det kirkelige angaar, temmelig dyb Søvn, har herover, midt under det tunge Ar beide og Slid forut stoffe sig et nyt Hjem, dog arbeidet fig op af egne Midler enKirke, hvor de kan høre Gudsordet lyde til dem i bet kjære Modersmadt, og endstjønt ingen mere end jeg beklager den førgelige Uenighed, fom har-været og endnu er imellem de forfkjelligeKirke- famfund, saa maa jeg dog fige til mig selo: „Det lon ikke oenteå bedre. Bort Folk herover hayde, da de yar hjemme, omtrent intet at gjøre eller sige med Hensyn til Kirkens Bestyrelse; det er derfor rimeligt, at de famler og er unisse, naar de selv skal tage Gjennem- førclfcn af en faa vigtig og vanskelig Sag i fine egne uøyedc Hænder, og der for kan man ogsaa med fuld Ret sige, at den norske Statskirke bæret en stor Del af Skylden forKirteuenighedcn herover ; thi hayde iffe Statskirken ubelutfet fine Mcnighebålemmer faa fuldstændigt soa al Andel i Kirkebestyrelsen, saa havde isfe de norske Udvanbrere stoaet faa uøoebe og.famlende, naar be felo ffulfee begynbe at bygge fin Kirke herooer og meget Arbeide og megen Uenighed yilde yæret sparet." Men JndtryNet har ilse bare yæret glædeligt; ber har niodt mig not af mørle Punlter ogfaa; bet vilde dog blive formeget denne Gang at dbæle heeded; hm et Punft maa fremhæves, fom ifærdeleshed har berprt mig faart, og det er den sorgelige Bitterhed Mand og Stand imellem, fom Kirkcftridcn har Fro folket. Albert Lea. Minn. Til „Folkebladet"! Den befjenbte Fritænker R. gn« Qcrfo11, erafca. 20Borgere iAle bert Lea, beriblanbt deSvæere flere Skandinaver, indbudt til at holde Fore drag i den nærmeste Fremtid. Sor næontc Herres Uleilighed er der tegnet $400.00 , og det vil obenikjøbet ansees som en stor Høflighed og Opofrelfe, om gritænkeren vil gjceste Byen. Til at flotte og ubbredc Vantro, har Folk 10 —2 0 Dollars, men at støtte en god Sag, fom Kirke og (Stole, dertil har menge hverken HjerK eller Penge. Arme Sjcele! A. Til „% olle blab et." Det blicr faa liden Tib tilovers for det lille „Hittebarn" Fottebladet. Vi liker Dig nok godt og har især Fornvise af, at Du nu kommer faa tidt og titter inborn til os Prairieboere, men i Red River Dalen er Alt faa travelt. — . Dog det er heller ikke bare for Hvebe og Penger vi arbeider heller. Vi har mange elskelige fmaa Gutter og Piger, som, om Herren vil lade dem leve, ffal træde ind i dette store Kald — „opfylbe Jorden og gjøre den fig under danig", og da sorstaar heller ikke vi dette saa, at Jorden ffal gjøre sig os under danig. Vi er derfor glade, naar vi horer, at blandt vort Folk er ber dem, som mere end vi førmoa at deltage, arbeider flittig for en Læreanstalt, ber flal, trodå „Fj. endenå Larm og Raab", blive til en Surdeig, der med Tiden skal gjennem* lyre en stor Deig. Ester Evne deltager vi i Gjerningen, og det bedfte er, at det ser udtiltatmandeltager mcd@1æde. I Sand Hill kommer man at samle noget over $600.00 til Fondet. I en nyMenig- hed paa den nøgne Talotaprairie be sluttede man enstemmig at famle Fond. En gammel Gubbe sagde: jeg giver 20 Doll, og faa betaler jeg det inden 4 Aar; Han har snart gjort soa fig i sit Berbenstalb, men han har mange Børn og han tænlte paa dem. — De lepe indimellem Ftitænkere, ber viser ved sit ryggeslase Liv, sine ubøbte Born og hele sin gudsfornæqtende Færd, at bet er forfærbeligt at ocere ooergivet til et forvent ©ind og tro Løgn. Arbeidet skal lætteå igang omlring Nytaar, og vi har Haab om en hjertelig Teltagclfe. En anden liden Menighed besiuttebe ligeledes enstemmig at famle Fond. De syntes at vcrre meget glade ved, at denne Sag var dragt paa Bane, .og især, da det nu er Enighed i Arbeidet rundtom* j kring. Ogsaa Menigheden oed Turtle Rive rharbefluttet at famleFonb. Se, Nyfeilente! De har følt levende, hyad | bet er at være uben Guds Ords Betje ning og Undervisning forumene Aar 1 efter andet, og derfor oil de nu toge i. Men, Brødre, lad os nn ikke gleede os ooer en bød Pengemasse, om ben var en Million Doll., men lad os glæde os over, at Herren vil bevare iblandt oi j vor enfoldige Børnelærbom uforfalsket, I faa vore Born og Børncbørn lan fryde sig i den store Julegave, Jesusbarnet i Krybben! Lader oS derfor bede flittig, for vore Lærere bernede, fom ffal un- ! dervife dem, fom flal gaa ub i Menig* hederne, at de maa befjæles af bet rette 1 Troesliv og Sandhedssjærlighed, faa vil ogfaa Glevcrne faa et Jndtrys, som vil være dem til Velsignelse faovelsotn ben rette Troens Befjendelfe. Laber 6$ bede Gud bevare os og vore Menighe- der soa en ffolefabrilcret Prestestand, der forlader sig paa sine 5, lo eller 13 Aars ©folefurjus. Det er en daatlig Klippe. Det er en Sandhaug, som skylles Bort. Men lader os bede Gud give os enPrestestand, der er fulbt mægtig i Uddonnelfe til at møde denne Verdens Visdom, fom erfuldfommen roodden i sit tnderste Væsen, med Troens og Kjærlig*; hedenS Saglmod og Kraft i Aandens Bevisning. Da har Di ogsaa de rette 1 ©jæleførgere for de hungrige og fattige i ©ion. Da skal ogfaa levende Vidner opstaa i Menigheden og telle, prise og love Gud og beljende HanS Navn trod»; Djæyelens Spot og Haav. Men har vi Forjættelse om at faa, det vi bede om? jo, ganske yift.— „®eder om, hoad- somhelst I ville, og bet skal vederfares! betragter dem af det andet næsten fom Fiender eller ialfald stet ikke fom Brødre, hvad vi dog olle ere og alle i vort Liv stal vise, at vi anser oS at være; og før dette kommer bort, før kommer aldrig Enighed, og fot den tommer, kan ilke Kirken få ude fin velsignelseSrige Virke fomhed i fulbt Mon. Først bo, naar vi har en eneste paa bet fonde levende Gudsord grundet Kirke, først bo kan vi sige, at vi har fuldsort det første og vig- tigste Arbeide, vi har herover, men ikke for. >L. - • . Eder", siger Jesus. ®aa, kjærc ®røbre og ©øltre i-on- ferentfen og andre, som har Interesse for Sagen, laber os lægge H°and i Hånd sg foa vor Skolesag ordnet, saa vi i Fred og Ro tan faa arbeide foruden indbyrdes Strid! Der er givet oi ti stort og helligt Kald; lader oS iffe i Utroffab eller Gjcrrighed fordærve oS selv, saa andre skal hoste den Velsig nelse, fom Herren har beredt for oS! ’ Xzi 0.8. NB. Send Blodet til Naboer!
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer jogr ....... . . —- 3)enl6btdttent6et 1880. PastorGustavOftedal træffeé t Kitlens Kontor (Hjornet of 4de Sir & 10de Ave S.) hver Fredag og Lørdag Kl. 6-7 . Dc øvrige Dage i sin Bopæl (1218 9th St. S .) til samme Tld. 'Gudstjeneste b. 19bc December. 4de Søndsg i Adveut. I...
Show more
DjVu hidden text layer jogr ....... . . —- 3)enl6btdttent6et 1880. PastorGustavOftedal træffeé t Kitlens Kontor (Hjornet of 4de Sir & 10de Ave S.) hver Fredag og Lørdag Kl. 6-7 . Dc øvrige Dage i sin Bopæl (1218 9th St. S .) til samme Tld. 'Gudstjeneste b. 19bc December. 4de Søndsg i Adveut. I Tresoldighedslirken Minneapolis (Cor. 4ty Ste. & id Ave. ©yd- Baade Formiddag og ffiftermiddag Guds tjeneste ved Post. ® . Oftedal. Ngt-KrSnike. Amerika. I Gongrcsjcn kan mu= ligtvis med bet første komme paa Hale Ministrenes Adgang til Congressen, bet samme Spørgsmaolt forn i Norge er bteven berømt fom: „Stat8raademe8 Adgang til Tinget". Det lor hende at ogfaa Commissioners eller „Expedi- tionssekretærer" i be forstjellioe Depar tementer vil indrømmes Sæde. Hole Hensigtell er en lettete og hurtigere Forrctuingssorelse og ben eneste Jnd- nenbing er, at Styrelsen gjennem sine Cmbebsmænb kunde foa uberettiget Jiibstybelje paa Sagerms Afajorelse, — forunberligvis just bet mobfatte af be Jnbvenbinger, ber gjøres i Norge. Der maa altfaa i Norge enten være en baarligere Regjering eller dygtigere Storting. — Ogsaa i S ybe n begyn- ber nu Raab paa mer Skole; famtibigt ytres i Norden Frygt for at ben nærvæ rende Congress oil benytte fin stbste Samling til et voldsomt Greb i U. S . Pengekasse, hoorfor Republtsanerne maa være paa Vagt, hvad ber vist er oucrfløbigt at minbe bem om; thi jo mc* denne Congress bevilger, desmmdre for ben noestc at ruttc med. — Det ser nu ud fom l)ele Chicago, St. Paul, Minneapolis & Omaha R. R . stal blive slugt af Chicago Northwestern. — Blaine oil foreflea Breypotio nebjat til 2 Cents — Til Lesseps Panamafanal er fubffriberet dob- belt faameget stock, font behøvedes. — Endelig er JohnKelly, den berømte Tammanyth ef i New Dork laftet ned af fin hoie Hest; deb cnFor- bindelte af Republitanere og Anti-Tamann y i City Council i New Uork, bleu en anden Maud valgt til Comptroller iftedetsor John. — FI aademiniftcren Thomsen barnu ofsiciett rcsignerctsinPortefeuille for at mobtage det amerifanste President- jfab over P tinamofelf tobet. — Talmag c cri trouble igjen;$00,000 Gjeld pan hans Kirke, Tabernaklet, og Ugreie med Board ot Trustees er Grttiidcn; nu faar ot maaste atter et Ka« pitelaf ben amerifanste Ktrlestandale; imens ler Bantroen. Nordvesten. IMadelia holdtes SyitdSg ote Tec. Solvbryllup hos Jerome Pa 11 e rfe n. Han er Urmager der paa Stedet og en af be celdste og most ngtebe Setlere derube i Besten. Han første Hustru bled bræbt af Indianerne ved siidste Jndianerfrigå llbbrub og han selv hm rtsb Nød reddet. — Omaha haode ? Millions Jldc- branb og Crookston stk Manitoba- banens Rundhus nedbrændt med cn Slade as §15,000. — En Cyclone har atter hjemsogs Marshfield i Mo., ben By der ifommer bleo ødelagt af en Tornado under faa store Rædsler. — Af Rapporten om St i lltoat c r Sla veri fremgaar, at ber af bet Hele Antal Straffanger 382, oar 12 Norske og 8 Svenske, Tystere 26, Jrlændere 15, Ca nadiere 13, — men 169 Amerifanere!! — I Chicago er ber lagt $50.00 Skal paa hver Street-car, hyittet vil . bringe Byen en aarlig Jndtægt af $140.000 . — Page-Riley Sagen i Austin er nu dragt til en forelobig Afflutning idet R i l e y er sendt til Ba- rctægtsscengflct i Albert Lea i Manget af $6000 bail. Som maa ske erindres, blev Judge P a g e en mørk Nat ffudt paa gjennem Vinduet i sitt eget Hus og imdgit tun med Nød og Neppe Døden. Han mistænktc to Brødre R 11 c i), ben cite Chief Police, den an den Saloonkeeper, for at være indyitlede i Forbrydeljen, og engagerede en Detec tive Wood, til at opfpore Sagen. Ester flere 2Raaneder8 udholdende At- beide lykkedes det denne at lade arrestere og nuforhøre John Ri1ey, en Bro der of de to andre, og et forfeerdetiat Me.rneste. Man maa gyse oed den Asa grund af Demoralisation fom Tetecti- vens Forklaring i Retten lader os fige ind i, og af hvad ber er fremkommet fynes det met end sandsynligt, of R i- 1 e u h°r været leiet afPage - Fiender i Austin til at flyde ham. —'L.H* Hustved t Undersheriff i Trail Co., Dalt, afgik (esler R. R. P .) ted en Hafirs Dud i 2ar8 H- RocknæS Hus; han yar tun 29 Aar gammel. — Bed Eagle Lake nærWilmar sank Thermometret inbtil 81 Grader under Nul. Del be rettes, atManitobabanenuil for syne Punkterne langs Linjen med Kul for $4.25 pr. Ton, naar cn Carload tages. *' Norge. Biskop Birkeland har søgt om Affled. — Ha andar- oeide stal forsøgsvis indføreS som Skolefag ved Seminarientc. — Chri stian Tcndrup i Horten hær feiret Gu Id bryllup.— Vi gre Gryn- mø11 e paaHaa paaJæbberen er ned» brændt. — "Studenterhjemmet" i Kri* ftianiahar as Sven go y n mobtaget en Gave af kt. 1000 . — De norske Blade ere fulbe af Gftcrreiningcr om talrige Forlis under de voldsomme November- ftorme; Brag og Vragfinmper laa i stor Mængde drivende over hele Nordspen. Atter stor Jldebran d. Den lObc Dec. Jirændte i Arendal Posthuset og 1,8 omkring!ig- genbe Bygningor. — Bodo er bleyen hjemjøgt of en - v oldsom Storm med Snesog, der har be- stabiget Havnen adskilligt. — Jdethelc har hyppige og førfærdelige Storme hjemjøgt ben nordlige Halokugle ihøst. — Antallet a f Stemme ber et- tiged e i Kristiania, en By med ooer 100,000 Jnbbyggcrc, ltbgjor 2783; i Minneapolis med 50.000 Jndbg. er dcStemmeberettigcde over 9000. — Den kunstige 0ftcrånbl i Dftrabiktjcrnet i Nærheden af Regefjord, er hidtil ganske bellylfet. — Paa Gården H øid a1 mellemSta n- dal og Sæbo, blev fornys Vaa» ningshufei udtaget ved Sneskeed; de to tre indeoærcnde Folk blev ffadet, men ikke dødeligt. Europa og endre Verdensdele. Handel med befrugtebe Fisteeg begynder at blitte en inbbringende Trasit. — I Irland mørknes det. — I Mexiko berimod lysner det, kunde man stge; be har nu faaet en Gesandt fra Frankrig med Forsikring, at alt det gamle stal glemmes, og en Forøgelse i Jnbtægter af 5—6 Mill. Dollars. — Gref er og Bulaarer er i bitter Kamp om hvem ver i sproglig Henseende stal faa Overlaget paa Balkan halvøen. — IIrlandsynes alt at gaavrangt forIohnBu 11: og skulde man tro Haloparten af de store Ord som Par- u e11, ®i11 on og dc andre Hoved ledere for Beuægelsen udtaler i Møder og Forsamlinger, faa bilde Irland nære befriet fra det engetfle Aag inden Nyt- aar. Ulylfeligbis har den irffe Nation altid bæret berømt for fine Kraftudtryk, og Befrielsen maa ve! oente paa sin Tid. „Land Leaguen" synes imidler tid at arbeide med mærkeligCuergi og at fulbføre sin Organisation i alle Enkelt heder. Den strækker fig nu over det hele Land, tvinger mange endog O r a iv ge mænd til at strive sig ind og siges at ljøbe 240 Revolvere om Ugen. Samtidigt er „Boycotting" prakti sere! efter en ubstrakt Maalcstof. Endog Damer bliver Gjenstand for dens Jern klo ; Farmere som haoe „renlcb" Jord stykker, hvorfra andre er udyifte, blir ubelultcbe fra al Forbindelse med Ilden- verdenen; Ingen tør kjsbe af dem eller feelge til dem» Tjenerne sorlader dem, Éort Stillingen blir uholdbar. Sag førere der har gjort Tjeneste ved lid- fasteliesforretninger blir -ogfaa lagt soleligt for Had. Bi faar nu fe, hvad Gladstone lan gjøre. N 8ajutofrijjen i Sydafrika soebbliocr og bet jlges, ot England iben nyerhvervede Provins, Transvaal- repubtifen, har fåaet fat i en „big white Elephant.11 Berigtige1se. Ester „Red River Posten" angav "Folkebladet" for nogen Tid siden, „at deri Grand Forts tiar 27Saloo-- ner," og lagde tit fta endre Kilder, ot "Tilstanden er berefter". Bi har fra naongiven Måd mvdia- get Underretning, at det var feilagtigt, at "Tilstanden er ikke efter 27 ©alooner, men at ber er 41 Stores og 16 Salon- ner", og han lægger til at .Tilstanden er ubmærlet god". Medens vi med Glæde rette paa det sorfte, maa det være os tillabt inbtil videre at beholde vor egen Mening om det stdste. — "gfædrel.
m fig berpen afvagten —6 5— fit Hjerte og forfkoffe sitg Bestjæftigetfei be mange le dige Stunder. Seld yar jeg stebse lige irostesto»; jeg hayde begynbt at studere be stoiste FitosoferS Lære og inbbilbtc mig, at jeg oar kommet faa langt, at hoerten Glæde eller Sorg mer kunde gjore noget dybt jndtryk paa mig. Bed at undertrykte enhver Bevægelse af . Frygt og Haab, Benstab og Medlidenhed nærmede jeg mig, i minMening5uldIommenheben,stjøndt jeg i Bir» keligheden kun bleu et stønt og søleslsst Mcnncstc. Nu takker jeg Heeren, som ikke tilled mig ganske at kocele bet medfødte Anlæg til Mennestekjærtighed, der er cn af Skaberens bedfte Gaver; dybt sank dog mine Fod der i Dynd, og dybt oar jeg falden fra den Stilling, jeg engang indehavde. Disse Tiber var tunge, og Forsolgcljemc rafede vildt. Markus AuretiuS var en grusom Fiende af bor Memghed; Jesu Venner maatte udholde Hudstrugelse, Øaanb og fiænker og tilstdst Dvden, og ba de.var mange, fom ikke agtebe fit Liv dyrebart, naar be blot $ kunde erholde SalighedenS Krone, saa vandt mange kristne paa ben Tid Martyrbommenl Ceierspalme. Mærkeligt nok kunde jeg aldrig unblade at overvære disse Henrettelser; en uimodstaaelig og hemmelighedS- * futd Magt drog mig derhen. Det oar ifle Forhaa- netfe, ikke Grusomhed, ikke Ligegytdighed, thihvergang lcd jeg be grucligste Sclobchreibelfcr, men gaa did moatte jeg dog, og jeg ersarcbc en Slags Rybelfe ved fnalebes at pine og plage mig felv. Jeg nævnte Juftinu* Martyr, og at vi fordum \ vor bedtudebe over, at hon fotirotenblandebc Filosofien og Evangeliet, men mt blev bet min Lob at verre Bid» 'tz/ rte til hans salige Død og at forvisse- om at naglet forskjellige Afvigetser i flæren fevebe hå bog endnu i i
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 1 fibeDerrmfier 1 Rfifl re efterhvert sow Barnet boxer, hviS in let gjøres for at hindre bet. — Et soo- bant Tilfælbc. bør aldrig forsømmes, og Barnet bør faa Byller, soo snort bet er gammelt nok til at bære dem, især noor bet læser eller skriver. Barnets Ar*...
Show more
DjVu hidden text layer Den 1 fibeDerrmfier 1 Rfifl re efterhvert sow Barnet boxer, hviS in let gjøres for at hindre bet. — Et soo- bant Tilfælbc. bør aldrig forsømmes, og Barnet bør faa Byller, soo snort bet er gammelt nok til at bære dem, især noor bet læser eller skriver. Barnets Ar* beidsværelse bør bære luftigt, lyst og rent, og Bordet, hvorncd drt sidder og læser, bør være soo bsst, at bet i|ke be» hover at sidde sorounrbyiet under Ar beidet. — Styrk Legemet ved en god Næ ring og tiljtræffcliø Bevægelse i den frie Luft. Man bør altid have stor Omhu for Borué Øine; lige fra af bør Øinctte være bet første som oadsted. Man skal brugc blobt og lunkent Band til Badstning, samt helst en fin, blød Svamp. Udfæt ilte et Barns Øine for ftærft Lys og lad -ikke heller et Barn tove i altfor ftærft Lys. Træ! fra Vin duer og Dore og uren Luft et ogfaa fla- beligt for Oincne. Enkelte Born lide af en Øienjogbom, fom ialdcs priuilcnt Øienbetændelfe; dette er cu farlig Sygdom, som altid bør behandles af en Lægc. — Det eneste, som Foraldre bøt gjøre inbtit Lcrgen lommer, cr stadigt nt vaste bort" fm Oiet al Materie, som samler sig der; dette gjøres bedst Ded at pressa lunkent Vand fra en Soamp over Øiét. Terefter kan man lægge en blod Lær* redsfille, dyppet i koldt Band ooer det, og jaa dør Barnet holdes inde i et rent Værelse. Den som steller med de soge EHne bør være sorsiigtig og ikke berøre sine egne Oiue sorenb han eller hjin har oabffct fine Hænder godt. L. (from Lote. Til "goltcbladct." Søcn mcb bctlc Udet poetifkc Ravn ligger i itlborjtre Hjørric af Stearns Bounty. Ten har viftnol i ftn Tid væ- rct meget jurat, omgineu fom dcn cr paa Syd og Eiijiben af Slop, paa Nord- og Scftfiben af en mcgct vatlcr Prairic, Nu bolder ben bog paa at ooffe igjen, loa dcn ligner en flor Sump as Ub[trnbr om Sommeren. Setlementet rundt Crow Sakt btjlaar bovrbiagclig of Skaubmavtr, Norske, Xonffe og Sonijfcr. Dr førftr .Set- lerr* bofattr sig brr før gndiantrkigcn 1 1862. Dr maattc dog fly mtb Jrrdl- ontrnt i Hælene paa sig; ba drt btro fredrligt igjtn, otndlt dr flrfte titbage, for at begyndt pacltt). 6ommtrtn 1800 oar jeg førftr Gang i drttr Nybyggr fammen mtb cn jvrnst Præst. Bi holdt tit cUcr flere (hubbtjenefter paa Strbrt. Sanbjyntig haodr ingtn før o# præbifrt Guds Ord der. Drn Gang oar brr fun nogte jaa 'Jtybyggrrc inbjlyttrbr fra Wisconsin. Efter Jnbiancrtrigcn bcgyndtc Sct> lingen paauy i cn ftor Btaaleftof. (£nb- ftjønbt iiairbct ilte cr bct rigcftc og beb- jtc, jaa hvr drt aDigevel truffet flere Hunbrcdc aj vorc Sandsmænb did. Setlenreatel er jaalebrs ct af de ftørftr. I den irnert Tid har dog mangt flyttet dtrfra tit bet mrgrt roitr Rrd Rivrr, faa at stormene floor tildtli ødt efttt dtm og rr at betommr for tn ©potpris. Skjønt gandet, font fagt, iftr rr drt ti 8ritr, jaa rr ber flet itfc faa baarligt hatter. Pairirn rr oorrmaadr oatfer, lrt at bqrlr, ba drn rr nogrt lanbig og fri tor ølvn. Højlåt har man nok af, udmærtrt Band og lrt Adgang til Slav, Der rr 12 Mile til New London, hovi der er 2 ubmæetede Møller, Wikmae og Soul Centre er deres Starlebspladfe. Del rygtes nu, al euJerubane fra Min neapolis i en nær Fremtid lommer til ot gjennemfkjære Sctlementet. I det litfætbe oar det paatide nu at optjøbe be billige Faeme, fom staa stlsfærbige og Denter paa at blive beboet. Kommet Jernbanen gjennem Setlementet, faa vit Sanbet tomme op i Pris igjen. Hvad del tirtelige yrgaar,. (aa er godet dett nttllem Synoden og Konfcrtntftn. jfltr- tattrt tilbørrr Synoden. Sonferentie- mtnightbtn br[taar af Danske, Norfte og Soenflee og betjenes of undertegnede. Drn ftiftebré [ot omkring 5 Aar ftbtn af Bast. Brun og tællrr ea. 30 Jamilier. For rt Par Bar ftbtn lyfftbts bet Mo- nigbtbtn for tn billig Pris at fjøbt 40 Aert Land til Kirkr- og Øræsptabi. Hidtil rr Bubstjmrstrmr bltont holdt hos rt of gjltbltnmtmtt Hr. Hrnry Heis, drr mtb ftor Offrroillighrd stillrdr frt nrmmrtigr Hus til Mrnighrbrns Dispo sition. Drn øvrr Banning af Huset rr indrebrt tit Kirlr. Skjønt mtnightbtn har haot bet not- fa« hhggrliøt i drttr fit tirfcligr Hjrm, rr Tibtn bog tommtn, bo drn maa tæn’ kr paa at byggt fig rt librt Gudshus paa drn aQrrrdr tjobtr og indhrgnrdr Lot, drr liggtr godt tit midt i Mtnightbtn. Mrnighrdrn, drr rr boabt tiden og fat, tig, faar jaalrbts saldi op at brftillr i drn nærmrftr Jrrmtib; mtn a lit ydtt Tegn tydrr paa, at drr baaVt rr Billre- og Stotkraft tilfttbr at forrtagr rt fae= bunt Arbeide. Drr rr allrStagsHaandt- oærlttt i Menigheden, Man har (aa= ltdts tænft fig til at udført Arbeidet (tlo ubtn Prngrudlæg tll «rbtibtrt. Mlssionsfandlta rr brgyndt at oaag. nt oglaa i Crow Laft. Saalrbrs rr tn Roinbcforrning nylig fommtn iftanb. Førftr Aboentføndaa holdtrø Missions- gubåtjenrftr hvorvrd Dfftr oplogts tit tigelig Sordtling imtUtm dra ybrt og indrr Mission. Offrrrt opgit til $17.28 I Big ©root, nogle Stilt nordtnfor Crow fialt, herjer Hal jrsyzrn i tn be- tænfelig Grad. Noglr Huse blioc (aa. gobtfom udtomtr paa Born. Brgra- otlitr forrgaar næften daglig. Bintcren gjør fig frcmbtltå følt. Surra rr ikle lyndrrtig stor, mtn Slæ- drføret rr ubmærlrt. O. P. Parlamentarisme i «Berika. Thadd Pound, Eongrcsmanb fro Wis., bct tror, at bet egentlig nor ham., der gjorde Garfield til president, hae et Øle paa Speeleroærbighfben i næfte Gongres, og anfer fig ialtfalb fuldt be- icttigct til enPlads iS'abincttet. Hau har ogfaa sine Meninger,om hvorledes Præ fidcnt|agen og Soagresjen egentlig for Fremtiden bøt ordnes. Haa tror at Præsidentea burde oælges paa 6 Aar uden Set til at gjenoætgrs. At Con- gresfens Medlemmer burde ftbde 8 Aar ab Gangen og have al mulig Ret til Gjenvalg. Andre mener det cr ligefaa- godt med en Gang at indføre et fuldt parlamentarisk @tyre[æt, (aelebes, - at Præsidenlen talgtes paa tængere Tid men hande anjvarlige Ministre, ber be. stemte# af liongresfen» Dtnjorite*: at Uongresjen oglaa jab længctc, f. Ex. 10 Aar, men at Præstbenten indehavbe Dpløsningiret for i lilfælbe al ab|pør> gc paany Folkets Mening orb nyt Balg, i Llzhrb mtb sierholbenc i England eller granfriø. HyiNet alt tjener fil et nise, at be bybc StatSmænb har ubftm- bet, at Forbedringer hrnbe tænles mu lige endog i «merilas gotfabting, og at bet fremfor alt nil Mine næften et Liv,, fpørgsmaal at unbgae be hbppige.firæ. stbentvalg, ber nu fot hver @ang fætter 50 Milllvner Menneskers SBebg Bel paa Spile Men et var nøbvcnbigt før no. get faabant kunde fke, at gjøte, hvad bet allerede er gjort i ffinglanb: faa iftanb Øteformitt ioiltjeneften. Seere tub eu Dhaumitmiue. En 8tets[ag af ujæbnantig Interesse hat juft været for ben ameritanfte Ret. Det gjalbl om intet Mlnbre enb en Mi- needec truede mcb at (prængt hele be forenede Stater i Luften — i financicl Henseende. Sfter lange eg utrættelige Unber[#gclfer var man endelig tommen paa Spor efter en Satftmyntncrbanbe, hvis «fterligninger var faa mesterlige, at bc næften trvbfrdt enhver Unbtriø. gtlft. Snart var drt tir Banks, [nart tn anbrns Fcm- Ti- og grmtibvllarsrd- ltr brr Oar rfltrgjortt. ©aajnart drt minbstr Nys om Sorfalflning for vtn Bants Seblommenbe tom for Offentlig- tighrben, ftonfrdt Falstnerne øiebliflelig for ot fortfootte ftnt Oprrationcr mtb aabrt Banker» $tngt[tbltr. Iil(Iut rstrr Anstræiigtlltr og gor- (igtighrbsrtgltr, [om mon næftrn maa haot været i ligntnbt Stilling for at gjørt sig rt fbagt ibtgrtb om, haodr dr noaet frtm tit at futbføre rt futbftæn- digt Sæt af aldrirs mrftertigt tfttrgjor, tr P ladrr af U. Bonds, S Pro. ernts og 6 Prorønt», ligelaa rt betybe- ligt Oplag of drtgib crpap ir hooraf disft Stgitringsbcntfcr forfærbigts, og (om an[ttå uoverfommrligt. Dr stod juft ifærb mtb or ootrloømmt Bandt! mtb disse og andrt falftr Bonds og drr- ord unbtrgroot hrlr Sandrts Kredit, 3 rrttr lid blto imiblrrtib Eomptot- tet for tn Drl opbagrt.. Jaltiald blto Hovrbmanbrn tiUigtmtb andrt arrtstt- rrt. Haas Ravn rrBrockway, og hon btfiddcr tn uonrrtruffrn gærbigded fvm Gravør, faa at han brd ærlig gor, ijrnrstr hmbe vært tn vtiholbta Mand. Mra uti! han vilbt heller jamlt Milli- oner veb ffulftneri. Imidlertid maattc Rrgjrringrn brugt gorstgiightb. Drt gjatdt mtrt am at faa fat paa og tilintetgjøre dr fljæbne, svangre Plader, enb at paagribe og ftraffe gorbryberen. Man jaar ba [e bet uiæbvanligc 6luefpit,ot Retten maa give beabe gvde Orb og (tanfle Penge til) fer at beoægt gorbryberen tit ai Vise hoot han haobc fme Slutte (ljulte. Meb Løfte om Straneinheb cr han nu ganet ind derpaa, og bet cr artigt at fe hvor oet han h»r (orflaact at forftikke sine Sedflaber. Først førte han Detel- tioeme langt, langt inb i en 6too;der under Roden of en Egestub gruv han frem enbel vmhyggeligt indpaltede Pla. det; et andet Sted mange Mil derfra, faa. 09 mange Slridl fra en Bæl fandtei hans .giberpapie* omvitlet meb lin- folio for iRe at ftabes af Fugiighed. Og faalebes vibece nmbt hele Skoven, et her et andel der, inbtit han tilgitt grov op Moderne til U. S. Bonds, Sigtigno! maattc Han for Syn’* ©fold og for ot Myndighederne kunde Have Olsen Hængende ever ham for Fremtiden, erklære fig ftyldig i Brøden; men han faar ingen Seraf; tveriimvb bliver Han vel en halt,star Mand, Satt. ledes ganr bet undertiden til, et „man hanger be „(oaa“ 09 laber be .store" gan.» Bet Itentlnaetlke Firma .JeHnscn Brothers* det tidligere hande fin Glas» og Ctentøifønetning famllbigt I Chicago og Minneapolis, |ør nn paa 9rund af drn integrabr gferrrtnina drit st, fealtbtl at Charles Johnson alrnt har ovtrtagcl gotrtlnlngtn htt I S*lnnrapøtl6. Han har rt af ftørftr Bartlagct I Byen, ffllaf. og eimlølvam, og kan før Prtsbintghrd øg reel Behandling paa det bedste anbefales Sandsmænb. — Det et fmukt Utvalg af alflaas sint tllattøt, Stentøt, Lam, per, Sølvplrlvam, Materier eg Rammer va mangfoldige andrt
. Tyleffta.— MInnrapo»s,MInn„ 1800 fBofstlngtyn lei. 6 . — Jtoattaltlr «• •.»*«« V* “ 8r. flautt lg Sbeclflkati.ner uhtrbeldel fer olflegl v,,Rl»,er — ØT JMrlt. I«I si 1 • art elt bttiil tfrende cn Ciretlollm. 18 Boston Square Dealing Clothing-House. Ns. r . Peace Open Douse, gorhige Kloder, Halle, ©iter, Gents Furnishing Goods etc. etc. Min Varebeholdning er nu en af be firrfte og bedste i Minneapolis. - Holder faste Priser; men ved et heldigt Jndkjoo af mit Laser, er leg iftanb at f-lge faa billigt at enhver vil ftnbc Besparelse ved at kjsbe efter mine Priser. Eieren er selv Skandinav. ia 3øh>v-stie. 18 Eier. A. Uelnuh, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd.,, S. A. Ovale. 219. Washington Aocnuc Syb. Rtuarapølll. Kjober og (tiger Laud j «1°°,,°,-. Wisconsin og Iowa. — Galger og bytter Land og Sotter. ModtagerPenge tilUdlaanmod bedste Slags Sifterheb. — Udlaaner Penge mod Sifkerheb t oydyrict Land. — Aaent for Lhicago St. Paul og Minneapolis Jern- banens Land i West Wisconsin. — Scelger ogfaa Jernbanelanb i syd Minnesota og nord Iowa paa billige Sillaar. 18 Kstoweu & Bryant, De ældste, paalideligft e og billigste Abstract - Agenter. Order: Ro. 8Johnston-Mock, «gt. overfor Ricollet House. NB. Hver Transfer gjøres nn fot 12H Cents (fostede før *5 Cents). Skjø det, famtKjøbefontraher udatbeidel billigt. 18 Bardwell, Robinson &Cq. Dore, Studuer, vliuds, Mønje 1 SSiM^ hinge o.fed. Høvel-Mølle. NOETKEBN PAcSiC RAIL ROAD Minnesota og Dakota. Dot bedste Sbedctanb i Serben. k* ««tore »JHe faa BiSetter tit nrbtat Bril baabt for flg og «obl. Ceffnoetfe vg «otter jentel frit, wan bmvcnlrr fig ril J. B. Pawer ecamtlaarnt for Sanlbepartcmentcb St. Paal rllrr Bratnnd eller til C. 3 Justus»» Skandinabisk Laudazent 45 225°" ®lr................................................... @t. Paul, Minn. Prrsen paa Sonb er fra 02.50 pr. Acre vg opover. ao A. Tharaldfon, 1200 og 1202 Washington Avenue! svd anbefaler lolonioloater, Gtas, Stentoi of», oft. on. Mit Sarclager ct stort og fulbstænbigt og Priserne faa lane font de laveste i Byen. Ltreene cr af bedste Kvalitet. Bestillinget fra Sander eppeberej hurtigt og noiagtigt. W Branch i Litchfield. ~ey „ Andersen & Stoft, JerttbnrebanMere 1005 Wash.Ab.S. handler meb Bærftøi, alle Sorter Jernvarer til pusbygning, @Ia«, Spigcr, Tong- rærk, Bliktei, og Soge- og Varme, War af dr brrømtr edttonv6tovrø" for lvtttr vi err Sgenter. Sr bar valuer tn „$m. hop" med alle forbedrede Maskiner, va Ordre "obtagcø paa att Slags Arbeide til Bliklen. ilaaerprofeøfionen henhørende. Reparationer udføreø godt, hurtigt og billigt. Bi kjøvet vore Barer for Sontant og tan derfor forsikre 2ond»m
laane mod said Sikkerhed i fast Eiendom. — Oprettet i 1874. — Trustees: H-S . Welles, Tho6 Lowry, Gov. Pillsbmy, Z . W . John» son,S3inthrop Poung.Cl.Motø rison, E. H- Moulton, T. D Skiles, R . B. Langdcn, Wil liam Chandler. 18 Mimejota Sinfccb OilCo. Washingtsn Ab. & 10t| Alt, 6. Mbracaptlf. Ren Zinkhvidt og hvilfenfomhelst Farvr.— Wgte Linseeds Dljefarver. Hoer* ken taber fig eller smitter ase Ferdig at bruges lige tra de fmaa Spand den sendes i. Bekvemt, besparende og varigt. — Skriv efter Prislister og Prøver. 19 —66— Kristus ved Troen. Han havde soemlagt sor Keise ren en ny Apologi, hvilken bog ikke hovde ubgoet som me gode Jnbflybelfe paa denne Keiser som ben forrige paa Antcniué PinS — den lærde Mand kastedes i Fængfel. Jeg oor nærværende, do han tilligemed seks andre lærde Mænd indsuldte* for Prefekten, og med Beundring lyttede jeg til deyeltalenbe Orb, hvor med han oægrebe sig for at osoe til de gamle Guder og forjoaredc sin Tro for bc spottende Hedninger. Hvert Ord flog mig med Overbevisningens Kraft; jeg vendte hjem ulykkeligere end nogensinde før; min hele Sjæl længtebc efter at yende tilbage til ben Gud, som jeg rhaode fornegtet, og otter ot stutte mig til den Krebs of forogtede Mennesker, fom iffe fporede sitLiv, men glædedc sig ooer, ot de ogtedes yærbige at bø for Her rens Skyld — dog Hovmodet holdt itrig tilbage. disse Aar opoofste vor élementia som cn Lllie, men hun prydede iffe sitne ForældreS pragtfulbe og ly sende Hjem, thi saafnort vi fossøgte ot føre hende til Rom, fom hettbeå Svoghed tilbage, og faalebes blev Helena Septimios Hus hendes Ungdomshjem. Mit hemmelige Ønstc var at holde hende borte fra al kri stelig Paauirsninø, men jeg fanbt snart ub, at dette Hoab iffe jkulde goa i Øpfylbelfe. Libia levede blot, tan jeg sige, gjennem skriftlige Meddelelser med ftn el* stede Dotter, uophørligt udfooedc hun den gode Sæd i hendes unge Hjerte 09 vonbede den med fine Søåer og Toorer. Moderen stt tit sin store (Stode se ben rige Grøde voksa op. Allerede fom gonfle ung vor Clementio et flart skinnende LyS, fom oplyste alle dem, der oar i hendes Omgivelse, og hun blev cn Evange liets Bubbærerflc til mænge «f dat Familie» Medlem* ma, 1 hvilke» hr» feibcbeS. -- 71— fm, fljondt dcn ivvebe, bog tilstdst fhllbe lomme. Hun opleyede dog ilse ot se dcn Time hernede, men jeg heyr- ber vist, hun stal glæbc fig over ben i de himmelste Boliger og talle Gud for hans Ildsog Stund. Denne Aften bad hun mig enbnu engang for dementia; jeg var og blev ubevægelig, og jeg sagde hende atter, hvad jeg forub havde sagt baabe hende og min Datter, et bet nu endog vor bet eneste Middel, ved hvittet jeg kunde beskytte dem mod Døden, stjondl bc vistnot beg ge Havde erllæret at forctræRe ben. 'Jeg Har snoret,' tilfjøtebe jeg, lat Clementio om fess Maaneder herefter stal blive ben unge Horatislas Brud.' Da Livla faa, al min Øefluining var fettet, trede Hun en Sinnd og lagde derpaa med et Sul: sess Waaneder stal jeg tfke ophore Dag og Nat at bede Herren beskytte mit Barn mod denne Ulgste, og han, fom leder Menneskers Hjerter som BandstrFmme, han lan oglaa forandre bit Hjerte og opfylbe mine og min Datters Bonner.' Ottende Kapitel. Hieefiietfee. . 0 ds, som enbnn i Synden brøtitmer, Bctånl dig vel, Et bu for Forden et baarligt glemmer Din erme Sjael. \ Hvor fiol d, havne engang, 0 fig, \ XaarVerdensØlænbværrobaarcrbig? Da jeg efter eu lang og befværtij Reise see an- kommen til Smyrna,. fanbt jeg hele Sandet i Bevæ- getse. Jr, terite at mhctføge Anledningen hertil, — 70— Ome. Først nu stog den Zanle mig, at hun lunde bø og fortode mig; jeg foo paa hende — hun »ar yderlig bleg og maver og uden ben ®læde og Bioligheb, fom hun ellers iøgte ot paatage fig for min ©fijtd. Ha stig! reiste hun fig op og greb Haepeu, og meb fin Yn- 1 dige Røst — ilke jaa ftærk fom før, men lige ren — istemle han eu of Saoidå fot mig fan oet betjendte Salmer: 'Hvorfor nedbøier du dig, mtn 'Sjæl, og hvorfor bruser du oner mig? bi efter @ud, thi jeg stat enbnu talle ham; thi hon er mit Anstgts megen Frelse og min Gud' (Solur. 42). 'Ia,’ gjentog him hølt, ’jeg nil bie efter Gud, han holder alt i fine Hæn der, og da maa jo alt btine godt tilstdst.’ Jeg trouble å ind, og ni begynbte at tale om min Reise og om gorberebelfeme tit ben. 'Syng fot mig endmr engang, Styra,’ bai jeg, og hun,fom mærfede, at mit Stud oar blødere enb læbvantigt, fmg da en af Davids Selmer, fom jeg oste haobc funget med hende i lykkeligere Dage. ’Du bed, Livla, at jeg nu hverken h«r Del eller fiob i disse Ting,’ fagbe jeg i en barfl Tone, ba hun ftaublede. ’Du nar lykkeligere, beugang du havdeDrl i dem, Cmtlnti,’ fyatede min Hustcu, ’drn gilofost, din Stagt, dit Rygte og bin Atre har tUe tilfrcbistillct big.’ ’Saudi nok, men tal ikke berom, bet tjener jo ikke til nogrt. ’ *0, tal ikke faa, min byrebare Ven, en Tittg (kal bu yende tilbage til Herren, fom enbnu elflei, enbnu kalver big. Da jkal ber blive Ølæbe i Hlrrrleu eg blande Subs Engle ooer bin grelle.’ 3 olle bisle Her hovde min trofaste Wlytefælle aldrig ophørt med at haabe og tro, at bet fortabte Får fhllbe yende tilbage til Faorestien, ert Bønhørel- — 67— Jeg var iRe grufom not tit ot negle mm SEgte. falle bi8(e tristelige Meddelelser, mtn jeg forbød Sic mentin ot stutte sig tit ben kriftne Menighed, inbtit Hun lom tit ben i Loven bestemte MyndigHedsalder. Min Livla tar en (nn fremtræbenbe friften, nt bet træ vede min dele store Jndflydelse, Dtogt og Rigdom fornt tunne befri hende fra Martyrdøden i biéje blodige Aar. Lima vilbe Heller have Henglvet stt Siv til et tsibnesbyrd om fm Irv end nt btine ab= stilt fra sta Datter og at kristelig Omgang, bet ved jeg; men hun anebe, at hun endnu behovedes for min Styld, og derfor bot hun med TaalmodigHed fm tunge Byrde at (c ben AEgtefælle, hun flattebe [aa hvil, lene fvm en gomægter og frafalben. Hnn bebreidebe mig aldrig, men jeg mærfede ikte, havrlede» ©vegen vver mig iffe destv mindre Aar efter Aar tærede paa hendes Bins- traad. Andre (aa klort, hvor blegt hendes ftinf og hvor eiendommeligt hvert Smil paa hendes før [aa glade Hnstgt var, hvorledes Syfet i de mørke Bine syntes at slukne vg ben høie Skikkelse for tidlig bøic6 (om af Alder. Jeg nar blind, men alt bley mig fe. nere med Lynets Hurtrghed dart. Glad og bcnlig talte hun vm vare fæEes Anliggender og fvriøgte at benytte enhver fieitigheb til nt føre mig tilbage paa Fredens Stier. Jeg forties dog utilgjengelig og anede ikke, hvor mange Zaarer hun nbgjød i det Me, og hvor mange Setter hnn gjennemvaagebe i Bøn, tjæmpenbe mcb Herren fot min uværbige Sjæl og raabettde om Kraft til meb stille Ro at kanne bære fra vyrde. 3 borne!» opgav jeg, albeles ubtrættel fom jeg net, aset jorMftø Kald, aSerntest pinte» seg if debe- stanset,. Bifald, se, KstAc ne» h»«t offentlig Tase, aA—l----- å.---
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 05
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer - No. 29. Minneapolis dels 16be December 1880. M 29. ♦ ben 16bc December 1880, Ubkommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Mum., ss second-class matter. Ubglbcr: Sven Oftebale — Pels 11.00 Aaret. $ Maaneber $0.60. — Til Norge $1.60 Aargangen. Månedlig...
Show more
DjVu hidden text layer - No. 29. Minneapolis dels 16be December 1880. M 29. ♦ ben 16bc December 1880, Ubkommer hver Torsdag. Entered at the post office at Minneapolis, Mum., ss second-class matter. Ubglbcr: Sven Oftebale — Pels 11.00 Aaret. $ Maaneber $0.60. — Til Norge $1.60 Aargangen. Månedlig Udgave SO Cents. — Alt "Folkebladet" vedkommende kå obdresseres: "Fslkedl»drt," MimteipsNs, Mi». / NB. Maaucbsaboimenter til hvem Uge- blabct fendeS, og som ille ønster det, bedes uopholdcliflt derom at under* é rette "Folkebladet," Minneapolis, Mimt. ___________ _ Almiltbelig To over hele Norbveften holder paa at demoralisere Føret; bet tøv arbeide i mobfat Retning paa Hvedc- prifeme. __________ . Trustees og Cmbedåmænd ved St. Peter & al canftal t trues mcb.ubchngelige Spørgsmaol i Anled ning as ben fibftc Brand, naar Grand Ju r t) c n der i Gountyet lommer sam men. Den bestaar for det meste as Ty sker og Skandinaver, og det lan blive bedt nok. ______ I Tyitlanb erfarer daglig! mer og mer Tryllet af Bismarcks Proteltions iystem i Arbeidsloshed og Fordyrelse af be førfte FornSbenhedsartikler. En b e- f f»t t c ude Omfavnelse fan blide saa voldsom, ot ben kvesser Folk, og bet sy ncs som Bismarks udsogte Velvilje for fit Folk har cn lignende Birtning. Kongressen er aabnet med „filibu- storing*; Xemofraterne ty preSfe igjen- nem Morgans "Bill" til at tælle Præ stbcntftcmmcrne; Rcpublilanernc sprin ger vcb liner Stemmegivning ud; De- motraterne har berefter intet Quorum, og saa fibber be der. Landet er snart kjed af dette Narreoeer! og oil have "Buissinejs." Dexer fremforalt „Re funderingsakteu" der maa passere snart for at give be nodveudigc 3 Maancders Barsel for Refunbering af be 650 Mill. Tollaed 5 og 6 Procents Bonds font forfolder i Mai og Juni. Tier er vgsaa andet nmtigere at glare end More. ----- 0J-------- I Norge fer bet ud til ct mprlt Jul. Retssorsoigelfer for Majcstæts- forbrydelicr giver Bladene i Form as Rapporter om Sagen, Anledning at tale om K o ng cn og be kongelige Jn- stitutioncr paa en Mnabe font her vilde laldcs "shocking," og Hoad stal Kongen tilsiut gjore? — I ben »t orffcSynode synes Stri den dm Naadcoalgct at ville rcbuccrcs til et Sporgvlnaali ont hvem der l)ardebebfte Foedre paafinSide. Naar cn Part tiætmer Bnnbolin, faabringer ben anden frem JeS pct B ro' ct mo n og pnostoar han er bedre. De Lærde paaftaar ogjaa, at iffe alle Haar cr lige tykke; almindetige Folk har oailileligt for at se Forskjellen. Sjornsim tommer. * „Folfeblabet" for 2bcn Dec. mebbetje soni cn Nyhcb, atBjørnfon „efter F5rly- bende'4 havdc tilstrcoct ben for dette Øie- med dannede Komite, at Han vilde kom me til Minneapolis,uaar Han fik mindst $300 derfor. „Bubfti!fcn" benytter denne Anled ning til at indtage en temmelig voldsom Leder mod „Folkebladet" og dens Ud* giver. «Folkebladet" tror det er hensynsfuldt at nntage at vedkommende Leder itle er ubgaaet fra ncevnte Blads Redaktør, hvem ni oltid har turdet se i et ganstc anderledes hederligt Lys, og at den hele ler ikke evgang er udfprungen inder Jnbflybclse af Budstikke-OfficenS ilke ellers overdrevent rene Atmosfære, men at ben helind er forfattet i en Saloon, ng ot bet derfor er sommeligt at goo rden stiltiende forbi. Kun saameget tør bemærles, at det Ord „ncberdrægtigt" saarc sjeldent fin- be5 paa Prent, uben af „2Barhpolitici* ans" og enkelte „bannede" Jndfendcre til .. S landinoven," men ot et Superlativ deraf, joaledes som Budstikkens Leder antyder bet, ialtfald ikke engang ljore* uden i „Soiooner" og af „£bpvartere." At et faa stort øg vel gnmdfæftct Blod iøm „Budstikken" kon ligeooerfor Publikum tillabe sig hvodsomhelst, er en Sng for fig selv; men andre ©lade vilt om ikle andet, faa sor fin BeftoæenS Slyld, vise fine Læfcre mer Agtelse end ot aobne lige for deres Ræse Eprogets Rendcstene. Og det funde ikke engang lade Budstikken ilde, fom bog i andre Hcnieenber har optroobt med ikke fmaa Bretcnfioncr til Sprogrcnsnivg, om den ogsm ofrede en Tanke paa denne Side of det sproglige SpørgSmoole Men angaaende selve Sogen, fao for- ^holder det fig simpelthen faa, at Folke- hladet virkefig henvendte sig til en of Komitemedlemmerne, som selv hovde seed Brevet fro Bjørnson, og fom gov Underretning om Brevets Hovedindhold, og som ikke onstede sitt Navn ncetmt. Saoledes blev der fot, „efter Forly dende" og ved Mishørseli — som «'let mulig gjennem Telefon—blev Sum men 300 istebetfor 100. Imidlertid ventede vi ot „®udftiften," der ligefom hor fat fig i Spidsen for hele betme Sag, vilde give outhentist Oplysning om,Bjørnson hovde forlangt Pengene og ifaafolb, hvormeget. 8i blev deri skuffede. „Budstikken" udtalte intet desongooende, — ellers hovde vi siroks rettet Summen fro $300.00 til §100.00 og „ExpenceS." Som Sogerne nu ftaor, kan oi ilke nægte ot hove Jnd- try! of, ot selve "Budstikken" undfoa sig for ot gjøre det beljenbt, — vg vi toen- fer med (Brund. — Thi hele dette Stoohei med MoSse-- nioder, Petitioner osv. hvortil "Budstik ken" faa flailfeligt har bidraget, er i sig felo af oycrmaade liden Betydning, naar iffe Ulykken vor, at bet ,sætter en of vore største nuleuenbe Digtere i et soare uhel- digf og falff Lys, og derved vort Folk herover i et skjævt og let misforstaaeligt Forhold til hom; og dette'er ikke uben- for ct „FotteblodS" Omroode. Der er intet uberettiget eller poofole bende,i otBjørnfonbilhoyePenge for fine Reiser eller Forelæsninger. Det cr fun hvod Charles Dickens og andre storeMæmd horgjortsor ham. Bi fyntes ikte, at$300 for at komme helt op til Minneapolis, fra dette Synspunkt yar formeget; loertimod vi solte os tidt flaue, ba det sank ned til $100 og Neise- udgiftefflhj der fan ikke godt være nogen Sammenligning mellem Bjørnson og Ionson. Endog at hyre en Agent for dette Øiemed, fan ingen hove noget at ubjætte pao; Ole Bull og onbre Kunstnere hovde oltid og oyerolt sin "Impressario." — Men hvad ber bringer ©agen i et stjævt Lys er dette: I et Brev til „Budstifken" udtalte Bjørnson, om vi ikte toger feil, at det aldrig hoyde bæret hans Agt at lomme Vest, at han oor reist til Amerika for at studere dette store Lands Jnftitutioner; og at det oilbe rykke hvm aldeles ud of Hons Route og Studieplan at komme bestooer. Under e* uforklarlig Hallucination, et Slag* Sclobebrag, ikke usædyonligt for Digtere, at hon som cn omstridt Person nødvendig vil mode faa og faa stor Modftanb, udtaler hon btdfe mær- kelige Ord: „Dersom ber i Besten ct en virke» lig Trong til et M0d e, da børbe give det tilkjende, — ikke som Lyst til Temonftrationer for mig, men som et Arbeide mod dem, der bare ved Tanfen paa mit Komme begynber ot mobtirfe bort mulige Møde. Kommer der Aloor og Kraft indiBeVæ- gelsen. faa skal jeg inbfinde mig"*) At Satsen er brapperet i Poesiens rige Folder, yar hm hvad der moatte yente* of cn Digler. Men det soareg» net, blir ber bog Substans nok i de sid- ste Ord, at der moa komme „Alvor og Kraft i Bevægelfen" til for enhver ot forstoo, ot Digterens Hovedformool er ot hove et oanbcligt Møde med fit Foll, og ved bevingede Ord virke for et stert oanbcligt Formool. Hvod der derimod rent prolttst kunde menes med „Al- bor og Kraft i Bevægelsen." stod visse, lig for de fleste som noget, jovorvel stort, faa dog faarc dunkelt. Og der behøvedes isandhed Monden selv for at afflæde disse hoie Ubiryf jaa aldeles ethvert hoiere Indhold, at de rebucerebes til stet og ret Penge, og bet ikke engang $300, men lige neb tit $100 og Rcifcndgifter." Og ber må hos vedkommende være en fulbstændig Forglemmelse af oven- nævnte hoie Ubtalelfer, boobe «Tran gen hos Foller' og „Møbet," og „Alvor og Kraft i Bevægelsen," naar man fant» tibigt læser i alle ©lade fon ct Lyn fro en flor Himmel, følgende B e fjendtgjørelfer "De Steder ubenfor Chicago, fom øvste at engagerc BjSrnsan til at holde Foredrag, an modes herved om ot korrespondere med mig derom. Hr. Bjørnson har overdraget mig at bestemme hanS Route, afstnttc Kontrakter osv. De fom Snske at engagerc ham bedes at henvende fig til mig snarest muligt. Prof. R . B . Andersen. Madison, Wis." ©e beder rene Ord for Pengene. Det mangler bare, at ber skulde være lagt til: „thi hon kan kun komme på faa Steder," ligefom ber pleier ot stoa paa Theoterplokoter: „Ufrovigeligt og po- sttibt aller sidste Aften." — * Dertil er det kommet og dette hor brogt vor store Digler i et yberst ube- hageligt' falff Lys. Vi ved bort Folk herover agtes ikte meget of de „donnedc" derhjemme, ligefaolibt som af be „ban- nede" her; men dette er lidt for stærk oeFixing." Vi h°r bog ogfoo haul lidt Anledning baabe at ogte og beundre „Digteren"; men vi ser ham nøbigt paa denne, Moade draget ned i Snausot. Vilde hon tomme at- „møde" fit Folk herover for hoie oondelige FormaolS Ekyld, fao yar det at takke ham for, om dk oar gode. Bil han reise rundt og „lecinre" sor Pengenes Skyld, saa er det intet at dadle. Men naar ber først siges det ene, og faa med et dumpes over i det ondet, saa mangler dette dog uimodfigeligt netop bet, som faa frem herskende hor sigureret i hele Bjørnsons Digining, demlig Sandhed. Angotiéttte den inbbilbte Modftanb, han skulde møde herover og de Formool hans Optræbcn ihlandt os fra enkelte Hold venter at skulle fremme, er ber i dette Nummer ikke Num at udtalc fig; men det cr dog ikke uden fin Interesse. 3 Anledning of Sogen mellem Past. Ntuué og haus Frue. Ct Ildet Indlig far en betren|t og førfbøtllil «vinde. •) rohåvclserae of ^olMlabeL* III. I „Ev. Luth. Kirketid." No. 49 sin* des der et Stykke foldet ,.Redegj 0 r else Holden Menighed' men underskrevet of Synodens tre For- mænd, Preuss Frich og 8 orc dog, som der ftaor, „leoeret paa Menig: hedens Anmodning" og Overensstem mende med de førte Protokoller? „ RedegjøreIsen" giber cn fort Ubstgt oyer Sogens Gang og Behandling ved de sorskjellige Menighedsmøder inden- for Holden Memghed, onførenbe ct Por poafoldendc Stcmmegivningcr, famt xogle Bibnefpreljer, der alle gaor ud paa at fremstille FruMuus i et ober- moode flet og ensibigt Lys. „Rede- øjørelfen" enbei med følgende Afflut* ning, ber ligefom droger jommen Refuse latet af Undersogclfernc i cet Brænd- punlt, og som vi trods Bladets og disse Artiflerå indstrænlebe Rum, bog moa i Helhed gjengive, da ben laster et over- raslende Lys over den Ensidighet», ber fra enkelte ledende Mænds Side er kommen fao fmerteligt tilorde ligeover denne stoRelS forsvorslsse Hustru og Moder. Det lyder fao: „ Menigheden udtaler stn dybe Bekla gelse over og soreholder Fru MunS føl gende Synder: „1) At hun, fom hun bed bet i forrige Mode behandlede Puntt et bleven over bevist om, har fremført ufonbfærbige og uretfærbige Beskyldninger mod stn Monde ,$) At hun i Stedet for at gjøre Bod herfor uden noget Bevis fremfører de fværejtc Beflyldninger ikke alene mod Menigheden for Portifkhed, Ufanb- færdigheb og Mangel paa Samvittig- hedsfuldhed ved SagenS tidligere Be handling, men ogfaa mod vort hese Rirfefamfund. , fl) At hun har soemlagt fot Menig heden saa mange enbitu ubcvifte Bcftylb» ninger mod stn Mand og nfgtet felo at mudc og at fremstille Bibnct sor Komi* teen og Menigheden, sor Sagen er af» gjort sor Retten." v Disse Refolutioeei blæ, ester ot være vedtogne, i Mudet øplæste sor gro Muul; ton sorgoamped til at gjote Bod for SRongdeden og til i den Av ledning ot ytre stø, at iffe Guds OrdS Dom over dem, fom itte ville hore Me nigheden, stulbe faa Anvendelse paa hende. Da denne Henvendelse viste fig frugtesloå, opfordredes Menigheden til et meddele Fru Muus cn Afstrift as de fattede Beflutninger og at fortfættc med at formane hende." JRe et Ord af Kjærlighed eller Und- fkyldntng til ben feilende, iffe et Ord af Opmuntring for den forjagte, ilke et Ord of Trøst sor den forlodte og for- svarslose! Og dog ftaar vi ligeoverfør ire høit- ftillcbcPrefter, hvem ber er givet Forligelsens Tjeneste. „Er ber ingen Balsom i Gilead, er der ingen Læge der?4' Af den Stare Menighedslemmer og Prester, ber var samlede i Guds Hus ved Behandlingen af denne Sag, var ber ingen, som vilde stoa op og tale For- svoretS og OpreiSningens Ord for en Kvinde, ber knuges mod Jorden of bit» ter og kjerlighedslos Dom? Hor ikke hun og levrt i et ulykkeligt Wgtestab i 20 Aar; eller er det bare Post. Muus, som hor hovt Del i dette Forhold? i Dersom hun hor været en uafbruit Forfølgelse vg Svøbe over den sogtmo- dige Mand, hvod Tilfredsstillelse eller Glæde hor hun hovt i disse 20 Aar som Erstatning for den huslige Lykke, hun daglig har forfpildt; eller er ber for en Kvinde, en Hustru og Moder, maoste Lyske i selve denne Gjerning dagligen at føndcrrive FomilienS ømmestc Baand, forgifte dens helligste Slander og trampe paa en Monds Hjerte, der med Øniveb og kristelig Kjærlighed tommer hende imøbe? Crbetmuligt, ot faamegcn, ja endog al Slyld lon være hoS den ene Part idefaobant husligt Helrede? Montro ille ogfoo Hustruen hor følt Savnet af en pm og overbærende Mand? montro Herrens velsignede Ord lunde somme fom stille ©trader of Fred og Lys ind i et Hus opreven of Tvedrogt? mon iffe disse 20 longe Aar ogfoo hor gjort dybe ©loar og bladende Rifter i en Kvindes Hjerte, der med Ungdom- mens Hengivenhed øg glade Forhaob- ninger gov fig hen til en Monds støt tende Arm? mon itfe enfomme Stunder har fundet ftribe Taarer og angeftfulde Roab og Sut ogfoo hos Aen Muus? Menger ber ingen Øpmuniring for ^ en, fon er der til Gjengjeld i Rkdegjgselse ikke et Ord af else mod Monden, Post. r- Menerb f jét%en ■IBP' Han har i 2—3 Aar ilke talt mer end bet høift nødvendige tit fin Kane, dei er fandt, og det maa han give Forklaring for, det er ogjaa (antt, og der tommer Forklaring. Men denne siortlaring of Baft. Muus danner netap det mærleligftc Puntt i denne faataldtc "Redegjørelse" og treenger intet mindre end be tre F ar ms n d S Underskrift [or at måtte er- tjendes (om hans egne Oedl og itle en ondikabetuld Bagoa(fel[e mod hani Karakter. Den vil til Gjengjeld ftaa (om ct uudfletteligt Brændcmætlc i vor amerilanftc Sirtes Historie og oisjelig gjøre (rt til, at Follet rundtomtring oil oaagne op og {e, at her virkelig trænge# . ^Jættelje", stal ikte Herren mcb Søm hjemtøge (il ®u*. Past. Muus soeklarebe nemlig for SRcmgbebcn, at han» Mening bar ben: „ Ht et faabantgorljolb, font unbet atminbetige Dmf tæn» bigbebet vilbe være en (tor epnb, i særegne Xilfælbe lunbe blive en01igt, at man, naar Debetslib" var forbi, meottc soge et vinde «tyte- fallen fornemmelig veb en gubfrygtig BanbeV") FaratgivebilseDrb,bervilfelighar fieee Ublæggelfer, ben ru i t b e (te gor, tolkning, saa betybet be, at et faabant Fvehvlb, (nemlig at en Brest i S—S Har hm taler bet høift nøbvenbige til {in egen Hustru) i Alminbelrghed ct en [torSynb, men i særegne Xilfælbe (nemlig fom her) kan blive en Plig t — vg naar? |o, naar man fvnranmelig • ) udhøvelfenæ af "gouéblabet* veb en gubfrygtig Sandel maa føge at ytnbe iSgtcfæUen, forbi Otbcll Tid er forbi. Kan ba en (torSynb nogenfinbe bltoc enPligt? Er ber ba nogen Tib fot en Kri sten eller enbnu mere før en Prest, ba hen itle flat bnige en gubfrygtig San» bel baabe ellers og anermeft til at Vinde (in iEgtcfælle?— men pta den anden Side: et det nogen gubfrygtig SS anbel, berlunbe tænle at opnaa et faabant Maal uben Benlighebens og Kjæelighebens Ord? Men dette er ille alt; der følger ooenpaa dette en forfæebelig Illustra tion af hoab den „gubftygtige SB andel" indeljotder. Han figet seemdeles: „St ille haodehanantlaget stnHustru og ilke vildehan gjøre bet, nen------ fun tntnde Menigheden ont, ot hun felo under øagens Behandling haode biff (tg at yære løgnagtig og ond» jkabsfuld, noget han visselig ikke var bleven paa en Dag elter e1 A ar." Fremdele»: Han minbebeomdenDom, hun haode fælbet over Menigheden; hvad kunde ijun itle da Made ftg ligeooerfor eh enleltP erjon.*) Kltfao: PaS1. MunS oil rife atillage sin Hustra, o nei, hoorlcbe» stulbe han Vllle gjøre |aabant? Han oil hm stgc faa- mcgct, at hun ct .ondffabbfutd og løgiragtig", og, da delte ilte er nogen enkelt gorøaoelje men Ubtryt for en fuldtommen bemoraliferet Karatter, — faa lan enhoer vide, hvad han h«r havt at drages med i disse 20 Aar — for,hun Var vis f el lg tile 6 te» vet det paa er. Sag eller et H ar." Dø om Menigheden oil vide, hvorlangt dette Martyrium Har funnet goo, faa tan den tun ad[pøtge sin egen Erfaring: «han minbebe (derfor) tun om den Dom Hun nys haobe felbet over Menighe» ben; hvad lunbe hun da itle tillabe fig mad en enlelt Manb?" Stallels .enkelt Manb!" fem alene maattc ftaa tnob faa (tort Anløb af —- f in Huftrul Han føter bo ogfaa til, at „ trods sine Mangler og Strøbeligheber havbe han ftræbt at leve (om en kristelig fegtefætle ester bet jamme ®ub* Drb, (om han foretjolbt hrnbe, og han Haobe arbeibet mcb Haab mob Haab." — Cster hvilket Vuds Drb? Hvab der nu dehøvedes for at gjøre efaalcn bredfyldt «ar kun, at Menig- hedeme og Prefleme fandt denne For klaring fytdeftgiørendr og $a(L Muus fri for al Badet i denne Sag eller t belte Forhold. Der ftaar ikte bet,- mcb rene Dtb. Sten ber ftaar, at 3Ruu8 felo fagde, at „®ette maatte oære Forklaring no! for Menighednr om, at han ilte hovde næret nogen ond Henfigi" eg, at „Pastar Muus belyste dette sit Far- hold og(aa i andre Henseender, (aaoidt hm oar iftand dertil uden at ap- træde (om fin Hullrus Hu tlager" og ber ftaar fremdeles, at be ber in» tet gotflag blev gjort om, at Past. Vtuut miblrrtibigt burbt vphøre meb Betjening af Menigheden, (å bestutte- bes at gaa fra ben Sag. Og ber ftaar, ct Saanieget oil fremgaa af be hee ftem- ftiHebe galla, at baabe Memghed og Prest har befttæbt stg for, at denne (øt. gelige Sag måtte blive behanblei ester Ohrb»Drbrmeb Alvor, Upaeti|l» heb og gor(igtigheb. Ogber stoat itfe et Drb titttnbftbtbning for Fru Muus, og iHc et Drb til Dabel for Past Mints, Dg ber ftaar be tre gormænbs Savn uuber borne „» ebcgiøietfc". Dg be fom tbiuter ten meb Letheb få fat i „gu. finth- Kirketidende", «a , 49, dette Aar, og onerbevise fig (elv, •) «He uabergrusniagtt af .gelMWt" om bet torbolber sto faa, og be bil ovenikjøbei fiube, ot den hele ,,3iebcgj0= relfe" flutter med disse Ord: ,,Herren dil ef fin Barmhjerliqhed lede Sagen faa, at den tjener alle dent til ©ode, fom elske ham." Samtidigt borvi seagru10!uu8 modtaget en ©tcivelfe, Hvori Bun, cfier meb Smerte at have ublalt ftg om den Srygt fot hevdes SDtands Uvenftab, [om beherfler bem, bet i Livet har flaaet hende nærmest, udtaler: „ Hoab ftpl Enden blive paa betle? Aeg formelig gyfer og ftjætver, naor jeg tænker paa mm Stilling. 81, om jeg havbe mig en liden Hytte langt, langt borte, hvor jeg fammen mcb mine fmaa kunde lete i Fred! Aaar jlal jeg flippe ud af dette Ferngsel, hvor jeg i 21 Har har været levende begravet ? AI jo, en Ben har jeg, [om engang ta n og V i l rebbe mig aj mine Fienbers Haanb; — han hjelpe og harke mig for Jest, Slyld Hi at vinde Seier for engang at naa frem til Livsens krane I" ---------- VedDenoget om, naar Sagen stal fare i Red Wing? Maatte dog ®cfriel(en8 Time (nart fiaa for mig!" Betle lyder ille [om Ord af en fftinde, ber i iO Aar (kulde have flettet Torne krans om en i kristelig Mmygheb og ©aghnodigfjcb bølet Manb! Det gjor 08 onbt ot have maattet be røre denne "Redegjørelse" og træfte Sløret sea Foreteelser, hvorover ni uvii- laartigen maa gyfe, forbi de finde Sted i Ly af ®udi hellige Sirte og bringer 8e|pottel|c og Forogt over btit hellige Gjerning. Dei not og ct lunoorAglveben kon @iennemooacffe af Fen Mims's Forholb til Hele benne jørgeiige Affære, at godtgjøre, ot ber cr meget, fom tater til henbeå Undstylbning, ja Forjoar; at bun er bleven behanblei mcb optørenbe Enstbigheb af bent, ber fkulbe nære hen. bes naturlige Særge, Hae be Ire gor. mændi "Rebegiørelje" gobigjoel. Det blir derfor vor PligI i næfle Ar- tilel al give en "Redegjørelse", fom hvis den hat mindre med Menigheden og dens Dtødee og Stemnttgivninger at (kaffe, vil have saameget mere med felve Sen gen at gjøre. (gortjæltcé). Fru "Fondet." "Little Cedar, Mower Co., Me- nighed hor ester grundig Overveielse paa Gnmd of trange Tiber enstemmig be* stuttet at udfeette Skolefondsogvn inbtil videre." Det ser iffe godt ud. Fra Caledonia Memghed (To!.) „@end mig fnorest muligt Noteblanls; vi tiil begynde at famle Slolefonb i vor Menighet). I. E . Houelond." ^FrogPoint, Red River, er or- goniferet Jndsamlivgskomite. Ligesoo i Seter da Is Menighed, sommesteds; Post. Saugftob, Formand. IHuichinson , danfk Menighed, i Meeker Co. , er ogsoa Arbeidet begyndt. Ligssoo i Lincoln & Butter- nu t Volley Menighed. I Albert Leo synes enbnu ilfc at hove voagnet nogen Sympathi for Fondet. FroWcgdohl strives: „Arbeidet er igang her iSorons Menighed, — der ffal ilte faa liden Komp og Forsogelse til. Det er stort at tænle poo bet velsignede Arbeide, som nu udføres i Konferentsen; det er mange, fom beder og arbeider — ja, det vil vist goo godt! Den forftc Menighed, fom horfuldsort Jnbfamlingcn og iib- fenbt Førstegrøden er Sillmor Menighed. Den lObe December modtog vi 21 Noter, til et Bclob af $970, og $250 i Kontanter; dertil er lubftriberet $430 mere, som mcb bet sorfte vil inblomme og ialt nbgjøre $1650. 30 Menigheder, der lunde og vilde gjøre foomeget hver, funde somle Fondet og frelse Sko len; hvormeget lettere 300, om be fun olle tomme med og lægge sin Kraft, i Arbeidet. Willmor er iffe engang blondt be store Menigheder i vort Sam- fund. Det er en Trøst at vide, ot om Her ren får vælte Liv og Kraft iblandt oi, faa tittrænges iffe 300 Menigheder so ot holde Skolen, og iffe heller de største. ntitftt «itmmtnger øg a/tirKsn. ettdn» ca "Drop" af 2 Bents et i beu udgaacnbe Uae inbtraadt i Hoved- ptifex; men ©pefulationen harvet og. jaa au nauet fin laveste @rænfe, faa at man med nogen Grad af Xilfotlabelig, heb lem (e hen mvb Stigning i Prisen; ben vil komme i fin Tib, faavist Folk be» høver Mad. Minneapolis 14be Hee. Rv i9*«tRo. s 89 et. sto. irrst. Dot engclftc Kabiner siges at være i Fare fvt Uenigheb. Irland paeftaael at vært paa Brinken af Revolution. Ren Telegtamneme tar alatinbetig Runden fn&.
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 16de December 1880, Folkebladet. Til "Folkebladet". Elter. Etettiou. Endt er Election! Net, bet oar da gildt! Skalder Freden 08 atter tilfmile? — O, hvor deilig bet oar at faa ha' bet tibt stilt; Det er mange, fom trænge til Hvile. Ia, mon vi nu fer Enden paa den...
Show more
DjVu hidden text layer Den 16de December 1880, Folkebladet. Til "Folkebladet". Elter. Etettiou. Endt er Election! Net, bet oar da gildt! Skalder Freden 08 atter tilfmile? — O, hvor deilig bet oar at faa ha' bet tibt stilt; Det er mange, fom trænge til Hvile. Ia, mon vi nu fer Enden paa den oigtige Sag? Jo — rundtom oS gryr det af den font- 1 mende Dag! Tys! — Vi høre (so Galet of Hanerne: Seiret har — seired-har Republikanerne. Vi har det herligt her Alting er frit — Jeg for min®el er Ben af Republikken— Men tilftaa jeg maa, det er dog oel lidt Formegen Uro og Kao med Politikken. „Uncle Sam" har meget og mange som oil ha, Og soges maa vel dem som betaler det bra, Derfor bli’r oel Tiden mellern Balgene Just som paa en Auktion mellem Sal gene. — Storslagen, interessant, frist er dun Tid, Skjønt trade! — dog herlig at stue; Da er Madstrævets baabrige, haabfulde ©trid Saa mcegtig som i MyrerneS Tue. Deu Fattigste og den Rigestc yder fin Skjæry — Den Dummeste og ben Slucste — Eu- hoer har sitt Hværv Under Schachjpillets Flytning al Brik* kerne — Men en fpændende Tid for Politikerne! Mærværbige Tid! Den er net som en Ring; Thi ben har jo sletingen Gnde. Med bet samme man vel har ordnet stue Ting. Et Hundreder feerdig at „rende" — Cg nmdtomkring „Offiees" gear det omkring, omlrmg — De Sntae og de Store og Største — Ring i Ring. Fra „Pathmaster" ligetilPresidentstolen, Omtrent som Planeterne rundtomlring Solen. — Mottoet, fom oirker et fligt Hurlumhei, Kan nære saa temmelig blandet, Men jeg tror dog vel helste det adant- itistc „jeg" Er i dette saaveltsom t andet; Thi det forstaar faaoel gLdenytte sig af Vj^vAlt, FraHelligdom ogASre tilHumle ohMalt; Sligt ..jeg" har enhver — men deir Forskjel paa Gaverue; Thi fsankVit har vist mer end Staudi- verne. — Gn Ting er dog vist, at som Snogen det snor Sig saa mærfeltg aalgladt og jmidigt, Og det bugter sig frem mellem Liden og Stor Baade ftorfnudct, ydmygt og stridigt; Men betragtes dog lun — i Politikken især — Som „Cheek" og som „©martne|5" — ogbetha'dejoher Ara Millionærene ligetil Prangerne — Men det har jo ogfaaOrangoutangcrne. - Men hvorom Alting er, den ære, som bør! Det, som „jeg"et — rued „Cheel" kan udrette, Gr nok til at fælte en Demokrat i Humor, Og mer end felt» Bismarck kan gjætte; Thi Alting maa jo fremme det politiske Maal Fra vivneste Haandtryk til Cleopatraø Naal; Man kysser hinain i Telephonerue Og (after hverandre gjennem Konerne. — Billigste Nebstab er Ncete og Munb -- Dette Spil af strædeitbe Kræfter — Snusende, jlugenee tvivlfomme Fund Under Valgtiden, før og efter. De repræjentere den politiske Sands, Som trives og voxer faa frodig her- tillands. Tet er den fri Jordbunds Frembringelse Er bet ogjaa RepublittensBetingelse?— Paa et hængende Hacr jeg nær havde sagt. At de nationale Evner, jeg nævnte, Er den ftærlefte og eneste styrende Magt, Men fem ei, naar jeg mindes, hvad som hcrndte: — En Ncese og Mund gjorde „Speech" soa en Stump Cg kom saa ganfke „cheekymen temme lig plump: „ Se, jeg, jeg styrer Valget!" — sa' Taleren. „O du lyver! du lyver h— sa' Daleren. — „Hvem er det", — sa' Munben, — „fom dutter mig saa, Og som spotter min MebuendrcrNæsen ? Ligegyldigt hvem du er, du soar bog huste paa, Jeg er stor og min Ben ikke kræsen; Thi klæber der vel noget, fom er råd- dent ved dig, Han fnnfer det op, og fea siger jeg det jeg. Hvad Parti er det vel, fom du har rc- gjeretk — Hør, duPralhans, er bunaturaliferet?" „Du laber" —sa' Dalerin—„som kjendte bu mia ei, „Bery well" deir nu engang Mit Bisen — Og saa stammer bu mig ud for at gjore migld— Men — „pa* dig seiv!" — fola Halvor til Groen. Jeg kjæles of alle mer end Bercher og Grant, Er "Hardmoney" —Grcenbacfer og stele ing» goat, Eier Vanderbilt,Gould og Jembanmté, Tcmofraten, dig og Republikanerne. — Det er fendt du er mægtig, het ved jeg not sor; Du har mange og store Talenter, Men med al den politiske Tjeneste, bu gjør, . Er dit Mual dog tun Daler og Center; Thi blinker jeg med Øiet, saa bliver du no!fpog Og smutter dig gjerne i jlibnefte Rival, Ia hører bu Klangen fun af Dalerne, Saa roder du nok op i ©landoleme. — KjendeS du af Ingen? — Jomen fa1 jeg Smør! Lab 08 se dig lidt efter paa Bringen! Er det ikle, Hr. Humbug? — Vi har vi jt jet dig før ^Somewhere" „maybee" i Tammany Ringen! Dit „Carpetbag" øg „Eopperhead" og ,.bloody Shirt" især, Det synes jo at ntinbe så ftcerlt om, hvem du er. Som du staer der med Hænderur i Buxerne, Har du en flaaende Lighed med Ku- kluxerne. Jo — jeg ved, hvad du er, men hyad du vil bli’, Derom er jeg ei ganske faa stiler. Er bit Maal Monarch! — eller tnaaste Anarchi? — Endnn er du jo — fun Politisfer. Din ..bulldozing", "wirepulling" og "electioneering T$tcks" Vil dog sætte „Uncle Sam" i en under lig Fix; Proppes ham stig Politi! i Hiernerne, Vil Han engang stae bjæffende mod Stjeinerne." „Nei, Nei, det gaar for vidt!"— Sa' „Hon. Mund." Jeg vil høreS, jeg og i Forsamlingen!— Thi saa fandt jom jeg ftaar her paa Amerikas ©rund, Han lyver, han tyver, den Gamlingen! Jeg fjenber ikke ham; thi jeg er en Fol kets Mand, Og optøndt af Iver for mitFædreland! Jeg hoier mig i Støv og tjener iblinde Ene og alene vor Kriheds Gubinbe. — Tet forstaar sig „of course" jeg maaleoe x jeg og, Ellers lan jeg jo intgs udrette, Men hoad „Office" angaar nu vel, ' saa lommer jeg dog Kå i den, som mig Folket oil sætte — Men Folket maa oplyses i dette som i Stun faa er of Folket til Seluftyreuan’t , Dersor maa zeg instruere-Masserne, Hvilken «Ticket," de stal lægge i Kas- jerne." — "Ha. ha." — sa' en Nordmnnd — „jeg Ijender ham igjen! I hvert eneste Valg er han Helten, Og han falder sig fmørbli: „©landina- vernes Ben" — Men han er vist en Flaaer af Velten. Jo Daleren har Ret, ,Sir"! Jo min fandt har han saa! Du gjør saameu hvad bet er, naar du Penger fan faa! „ Voting Cottle" loiter du i Klemmerne Og soar dem, naar du først har faaet Stemmerne." — „’Klinl! flin! !* — fagde Dalerin, og saa paa Hr. Mund, Mens han plirrebe benligt med Øiet, - Og det ryltc og drog — begge forfoanbr- lave enig e, am Stund — frelterneenr . KlintI flint!" om en Stund • jagde Daleren sor- nøiet. Men Folket stod igjen og befrygteb en Duel — „Aa — den ene Shælmen staarkje den ein ihjel!" — Sa’ Nordmanben ligegyldigt gabende— „Jeg er "bont care," hvem fom er ben tabcnde." — ^Hurrah! for Election! Daleren han bandt!" Raabte hele den store Forsamling. — „Je — det hænder sig faeban engang iblanbt." — Sagde Tildett — en pengestært Gamling? Og Greeley sta! Ho'de frem af Graven og gjos, Men Hancock han fpurgte trostyldigt om han frøs — „ Uncle Sam" stod i Mebitationer Over Menneskenes Jnclinationer. Tungsindig! fpurgte han: ,Latter det mod Kvæld? Se, de rullende uldtætte Skyer, Hvor de stige i Masser fom soa mægtige Bæld Og fljulc mit Land og mine Byer!" "O, Onkel," fagde Garfield — »jeg figer big forfandt, Ei andet det er end Cigarrøg soa Grant- Men en utomn Røg!" — Sa' han bukende .Ja — det går op iRog!■—Sa' Onkel'n fullende. — G.H . Send Bladet rundt til Reboot. NB. ..Folkebladet" fended nu til alle gamle Abonnenter; be, fom ikte længer ønstc bet, debet benligst ved cærd et underrette LågBMhshcliigetfen. Arne K itle lie, ber|ar gjort faa* meget for,etLæflfolkct, o: Menig' hebslemmerne felv skulde lage Kirkens Anliggender i stn Haand for at ttloeiebrivøe en Forening mellem Sam» funbene, bssøgte 08 fornyligt og det var en Glæde at hore hanS greie 09 Corsonte Forstaaelse af Lægmandsbevægelsens egentlige Formaat og den virtfomste FremganSmaade. Han* Erfaringer et fssgende: For det første, ot Folket, i det hele og store lagerer fulbkommen enige i alle Lærefpørg8maal, idet de simpelthen hol der fost ved Børnelærbommen, og at de itte selv rigtig kan forståa, hvorledes be ere blevne, ofte saa bittert, adstilte i flere Samfund. Denne Stemning er fremherskende i alle Samland. Kun ganske faa enkelte Personer ere saa fana- tiste for bet ene eller ondet Samfund, at be ikke kan se noget godt i be andre, og derfor ikke vil arbeide i Fællesstab for Kirkens og ett levende Tros Bevarelse iblanbt os. For bet andet, at Bevægelsen blondt fiægfollet vil møbe med mange og store Bansteligheder. Dersom man i Møbente begtjltber at biskutterc om UenighedenS Oprindelfe eller be enkelte LæresporgS- nioali som har været omstridte, saa er ber Fare for at fortabe sig i ligefaastore Bidtloftigheder fom Presterne, og kanste mere, og Mulighød for lignende Uenig- heder. Derfom Prester stol tilkaldes af be forskjellige Samfund, er der atter Fare for at de ved at frenilægge hver sine Op- fattelfer og Beoisgrunbe angaaenbe Sioidsspørgsmaalene, fun vil bringe ny Forvirring i Begreberne, og bet fibste kan blive bærte cub bet første. Hvis Lcegsolket uden Presterne vil holde Lærediskussioner, saa (vil der i Debattens Barme kunne falde Ubtryf ber enten ikke er vel oderdeiebe eller ikle fulbt oyctenåstemmenbe med de theologiste Læreubiryf. Saadanneube stemte Ubtalelfer kunde ba med nodven- bige Tillceg og Forklaringer let blive benyttede rundt om i Menighederne til at beetle Forvirring og mistenkeliggjøre ben hele Bevægelse. Under disse Omstændigheder tror han det er rigtigt og tkifeligt at gjøre Lægmandsbeyægelsen saa simpel og kraftig fom muligt. Den maa have et enkelt, bestemt flart formet og let fatte- ligt Formaol, og maa organisere stø for at naa dette. Formaalet bør være: • Samfund enes Forening paa Guds Ord og Børnetær- dommens Grund. Her kan man paa ud fra, at Menighedslemmerne eller Lægfolket ere enige, nemlig i Barnelærdom men, saa at deattfaa ikke behouer no- gen Særebiåkusston for at komme til Enighed; at det følgelig kun er Pre sterne— og maaste deres nllernær- meste Benner, — fom ere uenige. Spørgdtnaolet blir oltfaa itte for Lægsolket fra be forftjellige Samfund — men ot^gjøre fl*. Det kan ilke fle ved Disi deri er flarligen Præste folket overlegne. Det maa altfaa ste ved Hand 1 ing, — med saa faa Ord som muligt. Kfendsgjerninger har alle Ag- telfe for. Handlingen maa felvsolgelig be- staa i at give denKjendSgjerning, at *Lægfollet i alle Samfund er enigt, bet keaftigst mulige Udtryf, faa at ber ingen Tvivl lan være om,at det for holder stg faa. Det kraftigste Ubtrytforat Fottet er enigt er naturlegen det, at delommer sammenogfigerbet. Hvad ber bøv gjøres altfaa et, at der ikke alene holdeS større LægmandS- møder, hvor forholdsvis kun faa kan møde sammen, men at der fremfor alt sætteS en Bevægelfe igang fra ben ene Ende af Amerika tit ben anden,faalangt Norste bor,til at Lægfolk soa be sorfljel- lige Samfufibs Menigheder, font ligge hinåben nær, holderMøde r^g kom mer tilrette med, om de fig imellom er uenige om ©ørnetærbonunen eller ilke, uden ot.inblobe fig paa be nye Lærdom* mes Spibsstnbighedcr. Jsaafald pas sere R esolution er, som ubtaler, at Menighedslemmerne ikke er uenige i Lærefporgsmael og et de ford*, rer, atPræstcrne stal0ph0re med fin .61 rib, og at de sorfltellige Sam fund stal forene sig ialtfalb om no- get fælleS(Arbeidef. Ex. Hrd- ningemisstonenellerlignendeI Hvis-soabamteBefluininger soa Hund reder gs tretffc og banste Menigheder efterhaandert inbfenbfcs til en C en» trollomite dannet for dette Formål og blev tilstræffeligt offentliggjorte, faa oildedet være bet første og kraftigste Skridt i sotgoslet Retning henimod de* norst-amerikonsle Kirkes Forening. De andre Ting vilde folge of stg selv. Hvad 30 AarS Strid har fønderretiet frø ikke paa en Dag heles. *. At en faaban Bevægelse om den for fulbt Alvor lom igang, vilde mode Mod- stgelse og Modstand af mange Præfter både i bet ene og andet Samfund, er ingen Tvivl underkastet. Men at Me- vighederne ved bestndigt og uanfægtet Arbeide i denne Retning, med faa Ord og bestemt Optrædcn, ved alvorlig Bon og urokkelig Fasthed, tilsitbst vilde ved stn bare Bægt overvinde al Modstand, lan heller ikle være synderlig Tvivl un» berfostet for ben, slem uden at agte paa Tummelen og Larmen paa Oversladen, har havt Øie for den dybe og store Be vægelse, der dog paa Bunden har gaaet for fig inden vor norste Frikirke herover. "Folkebladet" har intet at lægge til disse Vetragininger og Formaol. De stemmer godt med vore Foreningstanker. "Folkebladets" Ønfle er, at Herren maa lægge Belsignelse til, og at Lederne for denne Bevægelse maa faa Tro og Frei- dighed til at holde ud både mod Sige* gyldighet» og Modstand, og atdetmaatte forundes Menighederne selv at island' bringe, hvad der hidtil ioltfald har vist stg umuligt for Præstern e, Enighed mellemSamfunbenepaa Guds ordets og Børnelcrrdommenslevende Grund. Til..Folkebladet". Fu Dog paa goubeiutfomltug. « at gjøre deL „Er du ikke med paa FondSkommi- teen," fagbe min Kone til mig en Dag ba jeg fom ind fra Fjoset, Hvor jeg Hav de Holdt paa med noget „Fixing." "Jovift er jeg saa, svårede jeg." „Det er bu besynderligt, at bu intet foretager dtg i Sagen. MenigHeden har jo valgt dig og 6 andre til at gaa rundt og samle ind, men enbnu har bu intet gjort." "Ja," sa' jeg, *ben Sag havde jeg næ- sten glemt, dog ved ogfaa bu, at jeg ihost har været bogstavelig overlæs[et med Arbeide, men imorgen faar jeg vel ogfaa gjøre et Forsøg; mine egne Affæ rer faar nu skjøtte fig selv for et par Dage." "Jeg stal „stelle" i Fjøset, mens bu er borte," sa' hun, „men bu maa komme hjem om Aftenen og fortælle hvorledes det gaar." Jeg lovede bet. Den næste Dag var jeg ude betids og underveis tænkte jeg paa hvorledes jeg stulbe gribc on; jeg vidste jeg var "uomstaaren paa LæBeme* og at ber ilke stulbe meget til for at gjøre mig moblos ifald jeg stk Modstand. Jeg fuffebe til Gud at han vilde komme stn Elendige ilju, frelse sitt golf og føre den ne Sag til en velfignet Ende. Min Nabo Johan boebe blot et par Mile fra mig; jeg gif til ham først, jtraf ham hjemme og i Arbeide, jeg forlatte ham hvorfor jeg var kommen, faint at jeg haabede.han vilde give noget til Fon det. Nei til Fondet giver jeg aldrig en fvarede han mig. Jeg blev forfærbet; et saa bestemt Ase havde jeg not itte ventet. „Johan," fa’ jeg, dersom alle havde fvaret faaban, ba dit Hus brandt op, da Præsten reiste omkring med en Liste for at famle Bidrag til dig, faa havde det ikke blevet saa godt for dig. Eller kan ste har du forglemt hin soygtelige Not. Dengang hørte jeg dig bede og raabe af det Dybe, og jeg haabede,at Herren Del denne alvorlige Tugtelse havde faaet bane fig Bei til bit Hjerte; fonfle har jeg laget Feil. Du vil intet give til Fondet; jeg stal ille at tvinge dig dertil, men jeg flulde ønste at vide hvorlænge bu vil gaa faa* dan og halte paa begge Ben; du ved bog at det ifke gaar an at tjene boade Gud og Mammon." »Aa ja," sa' Johan, "jeg bed dette og meget mere tiL Den Præsten 01 havde fortalte os troligt olle saadanne Ting, og hvad han sagde, var ikke uden Jndfly- belse paa mig, men bu forstaar det koster noget at bryde saaledes med Verben; eller har jeg kanste itte lagt Mærle til hvorledes de Kristne ere til Nor og Spe- takkel til enhver Tid og paa ethvert Sted;. bet har ofte forekommet mig, et ingen levende Stobninger er saaledxs Gjenstand for al Elendighed fom den Kristne. Og dette har holdt mig til- bage. Og dog maa man blive en Kristen om må vil blive salig! dette drev Præsten pen med bestandig, og bet forargede mig; jegfyr.es ikke meget om saadanne Præ- ster og heller ikke om Stoler, hvor saa danne Præfter ubdånes. Det er ben væfentlige ©rund til at jeg intet vil gi- ve til Fondet." "Jeg tafler Gud, sagde jeg, at vi har feoban at Siolt-thlonbt os, hvor de un ge Theologer ret - tunne lære lat forsteo, at en Sjælesorgers Hovedvpgave er at præbikc Omvcnbesfe og Tro; ber er defl- bærre altfor mange Præster fora troytt be ere »allright" naar be har en mouth allmighty and teeth according. Med Hensyn til den KristneSStilligg, faa har Du lun set ben ene Side af Sogen. Paa fammeTib, fom det i en vis For- stand « fandt, at be Kristne er tilfyne» ladenbc de Elendigste af alle Slabnin* ger, saa er det ogfaa fandt, at de ere be lytfelifle af alle Slab- ninger. Der kan intet herligere tæntes end at være et Guds Barn log Arving til det evlge Liv. Bibelens | hele Ind- hold gaar jo ud paa dette, gs den Krist ne blir salig, men den Bantroe blir for* dømt. Jo, det er heller ikke først i Evigheden, at ben fom trorj blir salig, men han blir det allerede her i Tiden, nemlig i Forvisningen om olle fine Synders naadige Forladelse. Og medenS den Bantroe gaar og bærer paa Fordømmelsen § Dom i fit eget Hjerte og stjæloen ved Tanken paa Død og Evighet), så er den Kristnes Hjerte opfyldt of en salig stille Fred som han ilke vilde bytte soa sig udi al Verdens Herlighet). Og foruben at han ved en salig Død faar en frelst ©fælt . fae har han ogfaa Guds trofaste For- jættelfer om Velsignelse i sine jordiste Forretninger; det er fandt ,Gub lader sin Sol opgaa over Onde og Gode og laber regne ooer Retfærdige og Uretfær- dige; men jeg har intetstebg i Bibelen feet nogen Forjættelse til ben Ugude lige,om at Gud bil sende sine Engle for at beoare ham paa hans Veie, et faadant Løfte har Gut givet fine ©ørn. Du fer derfor, Johan, at „bor Træng» sel er ftalfet og let, og bringer os en evig og oder at Maabe vigtigHerlighed og jeg flulde hjertelig ønste at bu nu vilde gjøre Alvor, toge Korset op og følge Jesum efter." Johan rafte mig pludfelig stn Haand fan mig alvorligt i Anfigtet og sagde: Jeg vil! Før vi stilteS tog han op fin Bog, drog ud $10.00, rafte mig dem og fagde: Til Fondet! Jeg tog dem, taffebe, vendte mig og gil. Min Samtale med Johan havde en underlig Virkning paa mig og gav mig meget at tænke paa. "Ikke ville blive. en Kristen, fordi man maa forsage alle Ting og bære Korset"; men bet er jo intet Nyt. Intet give til Skolen, thi den ubbanner Præster som bestandig præbike Bob og Omvendelse! men dette var jo noget Nyt iallefolb for mig, kanste er det af samme Grund at ber er gjort saa mange Anfald paa Skolen? Ikke umuligt. Har ikke de Præster a better chance som kan gjøre Menighederne visse paa sin Halighed? Det fer saa ud, bog — "Du Memreskeson jeg haver fat dig til es^Vpegter over Israels Hus, at naar du hører Ord af min Munb, bu stal advare dem paa mine Begne. Naar jeg siger til ben Ugudelige: du skalviS- feligen dø, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fud hås Vei, da stal den samme Ugudelige bø i fin Misgjerning, men jeg vil kreeve hans Blod af bin Haand." Derved bliver det. Under disse og lignende Tanker dbr jeg kommen til næste Hus; jeg agtebe at prøve Lykken ogfaa her. Manben var nylig lommen ind i Settlementet stod ubenfor MenigHeden og sagdeS at være fattig og at helde til Sonferentfen i fin religiøse Dpfatning. Jeg havde feet ham nogle Gange og vidste hans Navn; omtrent saapaS Kjendskab havde han til mig; en Samtale om bet kirkelige Stel her t Amerika fom snart igang. Han havde været her i Landet omhett 24 Aar, havde med Opmærksomhed fulgt med i „Kirkestriden" bog blot so« Til skuer, havde godt rede paa be forfkjsellige points i Striden og dtifkebe of Hjertet at Enighed rnaattc opnaaes paa Sand- heds Grand. Jeg skulde ønske at nogle af bore fhrib» bare Theologer havde hørt hans Bekjen- belfe om hvilken Virkning denne Strid tifbelå havde havt paa ham, og be vilde Hanske bæve for bet forfærbelige i saale des at sonderrive Guds Menighet» og sætte selve GudS Ord faaledes i MiS- keebit. Selv sti jeg Jnbtryl alt at bet itte er uden Grund Fritænkerne beskylder Theologerne for at undergrade Guds Kirke og fordærve ben Sag fom be stulbe arbeide for. Jeg fortalte ham endelig mit Grinde og fik $5.00 . Hsslig forundret over hans Beredvillighed kunde jeg iffe lade være at gjore nogle SpdegS- rnaal angaaenbe hans Tanter om vori Samfund og især om vor Skole, hvor- paa han fvarede omtrent foatebc6: Jeg har i ben smere Tid faaet mere og mere Tillid til Augsburg Semina rium og feg tror Samfundet gjor bel i at befæfte stn Skole faaledes i Pengesa ger ot den ikke gaar Hlgtmtbc. Det er frabt. Gud har vi ollefttber, ha» fottet ei Midler, han la» ubhrebc stl Rige og opbygge sin Kirfc iblanbt 08 uden at Ronfercntftn har nogen Stole; men jeg har itte bedre Forstand, end jeg ser mig om til berme ©tole som det Sted hvorfra aandeligt Liv o8 fund Opening flel spredes over bort norske Folk her i Landet; thi dersom vori Folk ikke skal fortabes i Materialisme og Fri- tænkeri, soa maa her prædikeS mere al vorligt vg mere indtrængenbe om Om» vendelse Hl Gud og Tro på ben Herre Jesum; her maa arbeides ihcerdigt imod bén stedse mere og mere overhaandta- genbe Ugudelighed; bet fan værehra nok at Præsten sammenfalder MenigHeden og der tages Beftemmelfer om ot af. skaffe Dan- og Lotteri osv. i MenigHe den, men derved er dog tilsitbst intet vun* det; her maa prædtkes tydeligt faa, at Folk forstaar det,at Alt bet som ifke fter i Tro er Synd og at Tro uden fond Omvendelse er ingen Tro. Dersom nogen betoivler Nødvendig- heden af en faaban Prædikemaade han se kå efter hvordan det gaar tU iblanbt 06 baade blandt Rige og Fattige, Unge og Gamle i Familielivet i øelfkabslivet, kort overalt, og han vil snart finde at Gudloshedett har et frygteligt Oocrtag ; og sindes der end hist og her noget krifte- ligt Liv saa er bet forfr/^blet og sygeligi og olle Tegn paa at bet holder paa at bo ud og jeg tænker ber er „g"ode Grunde" til alvorligcn at bede Hostens Herre ub= sende Arbeidere i stn Høst. Hoor maa ikke f. Ex. et Fader- øg Moderhjerte blade i Smerte ved Tanken paa at sende sine Børn ub i en fanden ond Verden, og bog maa det ske; Jeg har som bu ser nogle Smaa og om de leve til de blir voxne gaar be kanfke fine egne Veie, kanfke falder be i Synder, grove Synder, kanfke kunde de af en troende Munb engang faa høre et Formaningens cllei/Straffen8 Ord, som kunde træffe Samvittigheden otz faa dem hl at ftanse i Syndelobet, give GudS Ord Num og faaledes blive soelste. Ser bu, jeg har grublet og tænft paa disse Ting ret meget, men jeg ser ingen anden Raad end at læggeSagen i Guds Haand og bede ham tage Bare paa sine fpæde Planter, og naar jeg saa giber dette lille til Skolen saa kommer jeg ihu Salomons Ord: „Kast bit Brød oven. paa Bandet og bu stal finde det længe berefter," og jeg stulle Dille bede alle be-- tænke hvad de gjøre, naar de nægte at yde Bidrag til et saa herligt Formaol, fom at faa beuaret Guds Ord purt og rent for Dore Børn og* Cfterfommere. Da det alt nu led noget paaDagen be stemte jeg mig til at gaa hjem, jeg hav- de ifke faaet faa mange Penger, men jeg var kjendelig styrket i Troen paa den gode Sag, en Styrke jeg faa Høilig til- trængte. Pope County i December 1880. Lidt om Øinenc. (Frit efter ^Harpers Weekly.") Et solblommen frisikt Øie har en mærle værdig Evne til at stjelne Gjenflanbe baade paa nær og fjern Asstand soa sam me. Dessom bu, for Exempese holder en eller anden liden Gjenstand, faasom en Blyåtspen, foran bit Øie, faa vil bu let finde ud, at bet ikke softer big nogen Anstrengelse at se paa samme Tid baade Pennen og en anden Ting længere borte; aen ftirrer du paa Pennen, saa vil den længere borte bærende Ting blive meget utydelig. Dette laldeS Øiets Ac- comodation8eyne,og ben er afhæn- gig af KrystallinsenS Elafticitet. — Linsens Convexitet bliver for- fiveret, dersom ot med Opmærffomheb ftirrer paa en nær Gjenstand, forminb* slet, om di berimob stirrer paa en Gjen» ftanb, som ligger længere borte. — Hos gamle Foll er denne Øiets Accomoba- tionseont beivdeligt formindstet, fordi Linsen da er blevet haardere, Gjen- stande nær ved Øiet lan da ikle fees jaa tydeligt soin der længere borte. — Dette foldes Langfynthed. Dette be® gynder gjerne omkring bet 45de eller c-.00de Aar, og bet er tilrgadeligt at be- gynde at bruge Briller ftrax man mær- kee Tegn til at man bliver langsynt. Man bøv da ille bære bange for at faa for ftærlc Briller; de maa fulbstændig sunne rette paa feilen ved Synet; hois be gjor det, kan de ilte være for ftærke. Der er en Tilstand ved Øinene, fom i daglig Tole er ljenbt under Navnet "fyagc. glme," Overanstrængclser, især ved Shibennger, er ofte Aarsagen til denne Sygdom, som fan være meget lang varig. Hvile og Brugen af den rette Slags Briller vil vevre til god Nytte under faabonne Omstændigheder, men det maa aldrig glemmes, at ingen uden en dygtig Øienlæge vil væte island til at vælge be rette Briller og forfaabidt dehandle saadaåe Øtnc paa rette Maa- de. — Sog stret bai bedste Øienlæge fom sindes paa Stedet. — jtmpthed er ofte arvelig, og dd ofte, et dd tover værte og veer-
Show less
Title
Folkebladet December 16, 1880, Folkebladet 1880-12-16 No. 0029
Collection
The Folkebladet Collection
Title
Folkebladet December 30, 1880, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 30te December 1880 med gjotbe Chineseren en forsiigtig ve- vægelse. frummede sig fotsvatlig sam men og krøse inb i Vognen. Kudstcn tjorte assteb piano-pitfflo. Og den som var ijæleglab, ba han med hele Hjul og j Redskab kom socm, var Kudstcn, og han j glemte...
Show more
DjVu hidden text layer Den 30te December 1880 med gjotbe Chineseren en forsiigtig ve- vægelse. frummede sig fotsvatlig sam men og krøse inb i Vognen. Kudstcn tjorte assteb piano-pitfflo. Og den som var ijæleglab, ba han med hele Hjul og j Redskab kom socm, var Kudstcn, og han j glemte ovenifjøbet at forlange dobbel | Betaling. C hon g har fremstillet sig fSr be j fleste Jordens Potentater, og disse,som j altid barvibst ot sætte ret Pris paa bet „store." har overøst ham med kostbare Gaver og billige Ordener. Chang : har også fortjent det; han maaler ni 1 Fob, og cn fulbstot Maud med ordentlig Alosynt fau gjente gaa paa laafpib- ; feme iinbcr hans ubralte Arm. Bar- i num skal vgsaa betale ham $500 cm Ilgcn. —_____ .i..» ____ Lov for at gjøre godt. Til "Folkebladet." .Ter cr utallige Mennesker, der leve i Verden og forsvinde fra Livets Slite* plads, uden at der siden bores mer om dem. Hvorfor ? Fordi be ubrettebe in tet godt, her i Verden og ingen bleo vel signet yed dem. Ingen lande henyise til dem, som Redskab til noget godt, som unr vederfaret dem. Intel Ord tatte be, intet Ord strev de. som Tau gjenlal- des — og fnalebes forsvandt de. De res LyS stlllfedes i Mørfe og Erindrin gen om dem sorfunndt, som JnsestetS fra igaar. Bil bu, tjære Læser, lede og dtf saa- lebes? Ley for at gjøre godt og efter- lod big et Minde af gode Gjevnnger- lom TideM Omuæltninger ikke sormaar ot rolle. Skeiv dit Navn med Godhed, fijerrlighed og Barmhjertighed i faa u.augc Hjerter, bu lommer i Berøring med i Livet og du oil aldrig glemmes. Dit Navn og dine Gjetninger toil lesses i deres Hjerter, bu eftertader dig, lige- som man læter Aftenens Stjerner paa Himmelen. Sande gode Gjetninger stinne ligejaa klort paa Jorden, lom Stjcrucrne paa Firmamentet." Dr. Chalmers. Bor Tid cr iffe synderlig rig paa go de Gjeniinger. Dnt det har turret bed re Tider for, ved jeg iffe; men vist er det, at det cr fattigt nu. Derimod er Tiden rig paa Ggcnijærtigfjeb, Egeu- mettc, Haardhed og Ubarmhjertighed Hvorfor? Fordi den cr fattig paa Tro, men rig paa Vantro. Det vantro Hjerte er synderlig traugf!- Der cr jaare lidet Num for Nerstxns Nød vg Elcndighed; Sande Barmhjertighcbsgjcrniiiger ten sutt beit gjøre, som ljenber sitt egen Gtcitdigbcd og hvem Barmhjertighed er veberfamt. Har man felo været fyg, jaa har matt let for at forestille stg ben Lidendeø Smerter. Den, som ikke har . ljeudt Sygdom, er cn daarlig Sygevog- ter. Bor Tids Mennesker synes tro paa ben Grunbjætning, engang fremjat og forfaaret: ..Gode Gjcrninger cr flade- ligc til Salighed." Hvilket herligd Guangelium for den Gjerrige og Egen nyttige? Er det saudt, saa bør man noie oogte sig for at gjøre godt; thi det iom skader vor, Salighed, maa vi paa ingen Maabu gjote. Men Gud ste Loo! bet cr ilte saudt. Gode Gjerniuger cr ikke skadelige til Salighed, men bel ar stole og bygge paa dem. Bor Saligheds Gritttd og Aarfag cr Naaden i Kristus, som det hebber „Af Naadc ere I frelste." Men cue vi frelste, faa ere vi ogsaa rige paa gode Gjerniuger. Ikle alene faa at vi, ttaar Leiltghed gibes, give og med dele, fordi Gud eljler en glad Giver, men bort Liv ffulbe være en eneste stor god Gud behageltgGjerning. Luther si ger, at naar en troende Pige feier Gul vet, faa gjør hun en god Gjerning. Lced Math. 25, 34—46 og du vil stnde,at Je sus lagger stor Vcegt paa gode Gjernin- ger. Mon itle vor Tids nymodeus Evan gelister bidrage meget til at gode Gjer- niilger kommer i Foragt i Kri- stenheden? Det er min Mening. Det cr godt og vel at ugre evangelisk i sime Prædikener, ttaar man iffe er bet paa be- godc Gjorningers Bekostning. Men naar man af lutter Evangelium aldrig tør næbne gode Gjerniuger uden halvt haa- nenbe, faa er det aabenbart et "st jodets Evangelium" man præditer. Baade itide og utide ivrer man således mod "Gjerningslove" og „Gjerningshcllig- hed," som om det var Synd at gjøre godt, og som om Verden bar foa forfær- delig frugtbar paa gode Gjerniuger. I disses Dine maa Jacob uære en Lov- treel, som siger: „Bis mig din Tro med dine Gjerninger" famt „udcn Gjernin- ger er Troen død." Ikke heller kan Je sus være ret evangelisk som siger: „Kommer hid I min Faders Velsignede, arver det Rige, som eder var beredt fra Verdens Grundvold blev lagt. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at tebe osv." * Men Frugten udebliuer ilke. Naar Missionsbøssen tommer rundt, saa ka ster man maaskc cn „Nidel" iden. Naar en Hungrig beder om Brød, saa giver man ham tidt Vondord, v.aar han beder om Hiælpe saa lan man ikke; man cr saa fattig. Saa ret det er at modarbeide falsk Gjerningslcere, ligesaa fladeligt er bet ikke at opmuntre til fande gode Gjcr- ninger. Ovenanførte Visdomsord af Dr. Chalmers gjorde vi vel at give Agt paa, og de taaler vel at ihukommes nu, da vi holder paa med Fondssagen. Her har vi Anledning at være med alle. Her kunne vi alle bringe vor. Sten til Byg ningen, som med Guds Hjcelp vil blive ct oarigt Minde ester os, naar vi fot- længst ligge hensmuldrede i Jorden. Kommer derfor alle, bærer med og brin* ger ederå store og smaa ©tene til denne vor Minde[tøtte! O.P. Er dette en anstændig Plads sor Kristne? I burde stamme Eder for at sees paa en foedan Plads. \ (Jndfenbt.) Paa cn Circus i en af Sydstaterne, fortæller et Blad, fremtraadte en "Clown" og talede saaledes til Tilfht* erne: „Mine Venner! Vi have idag sam- menffrabet omkring $600, som jeg" vover at sige er mere cud be fleste evangeliske Prædilantcr faav for et helt Aars Ar beide. En stor Del af disse Penge er cn Gave af Medlemmer af en eller an den Menighet . Naar Eders Prcrstcr beder om Hjælp for Evangeliets Sag,da svare J, at I ere for fattige til at give noget, mett her komme I og betale ub Eders Tollar stylte, blot for at faa høre paa mit Vrøvl. Jeg er Nar, thi jeg har Betaling for at være det; I sige,J ere floge, men dog understøtte I mig i mine Streger. Men kansle sige I: "Vi lomme ilke hid for at se en Kome die, men for at fe Dyrenemen dette er en tom Unbfkyldning; om saa var, hvorfor saa i da ikke paa Dyrene, og siden gil eders Vei? hvorfor ftaar I da "der endnu og hører paa mine Galffaber? Det skandlnabtske Ftrma. "Johnson Brothers* det tidligere havde stn Ola6- og ©tentøiforretning famttdtgt t Chjcago og Minneapolis, h°r nu paa ©rund of den tiltagende Forretning delt stg faaledeB at Charles Johnson alene Har overtoget Forretningen Her i Minneapolis. Hon hat et af største Varelager t Byen, Glas- og Stentøivarer, og lan sor Pelflbtlltghed og reel Behandling paa det bedste anbefales Land8mænd. — Der et fmust Utvalg af alflags sint Glastøi, Stentøl,Sam- per, Sølvpletvarer, Malerier og Rammer og mangfoldige andre Gjett* stande tjenlige ttl Pressenter. — 513 Washington Ave. S . , MinneapotisMinn. wholesale og retail. Læger. Dr. E Phillips, 45 Washington Ave. 6. Jkoutertlbi 6-0 g . t| %-i tg 7-8 S. TO.1S Kontraster. A. Tollefjen. — Minneapolis,Mtnn. , 1300 8Dafblngle* flue. 6 . — Kontrakter eg Bog geenireprenkt. ølatttt eg 6pctlfltatlont7 udartrldci fer alftagf Bognlngtr. — &T Kitle- b h g a l ■ g med all hertil borende en 6p«teHtet. 18 NORWAY FURNITURE CO. folbyder Furniture. Upholstnnggods. Ligli- fter etc. billigere end nogenfmbc for pava Gru ild af fnarlig Flytning. Vestre Ende af Chippewa-Broeu, Gau Claire, W is. 3 Anderson, O NofS. Bardwell, Robinson &Cq. Dore, Vinduer, Blinds, Maul: dings o.fed. Høvel-Molle. Enden af 13de Avenue South lige ved Minneapolis ©t Louis Jernbanen Mimieouolis ----- Minn 22 Boston Square Dealing Clothing-House. No, 2. . Fence Opera Dense. Ssirdige Kinder, ©attr, Hurr, Gouts Furuishiug Goods etc. etc. Min Sorcbebolbning er nh en of de største og bedste i Minneapolis. — Holder faste Priser; men ved et heldigt Jnoljov af mit Sager, er leg istand at lodge faa billigt at enhver vit slave Befpatclft ved at tjobe ester mine Priser. Eieren er selv Skandinav. John Obsttc, 18 Eier. "Harpen" andet Helle. Samlet og ubgiuet af L. Lund og G. Hoyme. Denne Bog, huis andet Hefte nu er ubfommet, vil blive portosrit tilsendt en hver Abonnent, ber tnben Ubgangctt af Februar Moaned 1881 har inbbetalt til Undertegnede den fuldsAaråtontigent for Lutheran ere nLBibelbudet (H.50.) - —^ Det fortjener at gjøres opmærlfont paa, at dette Hefte inbefjolder 55 Sange og er ligesom første Hefte særde les del egnet for Søndagsskolen og Fa- miliehjemmet, ba Sangene ere fjerne- fulbe og vel udstnrede med Musil. Tilbudet gjæloer faavel nye Abon nenter, der betale for 1881 som gamle Abonnenter, der betaler stn Kontingent for 1880 eller foregående Aajvssamt betaler Forskud for 1881. L. Swenson. Augsb. Sem. , Minneapolis, Minn. A. ltelond, Rorff Sagfører. 219 Washington Avenue Syd.,, S. A. Ovale.. 219. SBafbltrgton Avenue Syd, Rtnneapøltl. Kjober og (alger Sand r Minnesota, Wisconsin og Iowa. — S(elger og butter Land og Lotter. Mobtaqcr^enge tilUblaanmobbedste j Stags Sifterhed. — Ud la an er Penge mod SiTterbed i ovdyrtet Land. — Agent for Chicago St. Paul og Minneapolis yern» banenø Land i West WiSconstn. — Salget ogsaa Jerndanela nb i syd Minnesota og nord Iowa paa billige Siltaar. 18 Deter Ward 123 Washington Avenne Syd, (Love ApotHekei) Minneapolis--------------------- Minn., handler meb Mcbiciner, allc Slogs Apothelerbarer, Tde» mitatier, Xoilctfaber, Borster, jtamrnc, Parsnmer. m . m. in. Wgte Sine til mebicinf! Crng. Receptor cxpedereS omhyggeligt af en er» faren og ubmærlrt dvgtig 'Bharmaceut, og Reqvifinouer fra Sandet eller Smaabuerne expederes hurtigt og med største Omhu. 18 Folcks & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (SButi! tvertigjcnnem Blacken.) Minneapolis. Har nu det største Lager t Nordvesten af Gulhtepper, Matter og Linolium. Holde Gardiner og Rullegardinee. NB. Hundrede forskjellige Mønstre t alle Sorter Tepper er fabrtkeret fcerftllt fot vott Lager og ftndeS (rte i nogen anden Teppelsandet i Nordvesten. 12 Ttl Jul! Til Jul! Opmætssomljcden henvendcs paa cn hel Del nys hjemlomne Artikler pas sende til Juleprcssentcr, saasom: Lom* mclortlceber, Slips, Handskcr osv. osv . John pvstie. Boston Square Dealing Clothing-House No. 2 . Pence Opera llouse. W. Isolcsctt — 611 aBofhinøton Abe. S . 511 — Minneapolis------------------ Minn. Groceries Wholesale & Retail. GF" Bestillinga fra Landet expederes hur tiflt og ndiofltiflt. A. H. (fbitcit 303 Washington Ave 5. 303 MobetUfcfalg. Stort og fuldftændigt Sager af Møbler — r s olide og billige. Llgltstcr og ^.Caskets i alle Størrelser og stort Ubvalg. - Ligvogne og alt tit Begravelse horende be» ferge». NR.^ l^ders fra Sandet expedereS hur- — langs — NORTHERN PACIFIC RAIL EOAD Minnesota og Dakota. Det bedste fivebetanb i Verden, Eanbføgcre og Settere ville faa Billetter til ncbfat PriS baade for fig og ®od8. Beffrivelfe og Korter sender frit. Man henvender fig til J. B . Power (Senéralagcnt for Sandbepartementct, St. Paul eller Braincrb eller til 0. 3 Johnson Skandinavisk Sandagent 45 Iackfon Sit................................................... St. Pants Minn. t3T Pri fen paa Land er fra tu.50 pr. Acre og opover. 20 A. Tharaldfoti, 1200 og 1202 Washington Avenue' svi anbefaler Kolonialvarer, Glas, Stentoi osv. ofv. on. Mil Varelager et stort og fulbstcenbigt og Prifeme faa tape fom de laveste i Byen, Barerne et af bedste Kvalitet, Bestillingee fra Sandet expederes huriigt og nuiagtigt. WS~ Branch i Litchfield. » ^nderfen & Slost, jernnarehandtere 1005 Wnjh,Av,S. handler med Særftøi, alle Sorter Jrrnvarrr til husbygning, @la«, Spiger, Tong- jært, Blikfoi, og Kvae- og Varme- Dvoe af de berømte «Albany-StoveS" for lvilte vi ere Agenter. Bi har o^laa en „tinæ hop" med alle forbedrede Mafftner, og Ordre nodtagcS paa alt Slags Arbeide tit Stiften» lagerprofeSfioner. henuerende. Rcparationrr -tdforeS godt, dttrtigt og billigt. Bi kjober vore Barer for Kontant og fatt terfor forsikre LandSmænd, der vil beære oi med fin Sogning, billige Priser, gode Barer - og en reel Behandling. 20 tigrog fill S. M. Williams. Boghandel og Slntionaty. 18 gammelt og solid Hu6. Hennepin Avenue, ligeoverfor Alhenæum. Chowen & Bryant, De ældfte, paalideiigft e og billigste Abftract -Agenter. Office: No. 8JohnstonsBlock, lige» overfor Nicollet House. NB. Hoer Transfer gjøres nu for I2H Cents (fostede før i 5 Cents). Sfjø» der, famtKjøhesontraster udetbeidt6 billigt. 18 Sko og Støvler. ’ ' 307 Wash. Ave. Under Olsens ^ota- grasgallen. 1004 Wash. Ave.S . lige ved 10de Avenue. P. I . E. Flcmentjon. ©ode Barer, lave Priser og reel Behandling. Vore to flore fiagere ere fotfynebe med de bedste og nyeste Barer og Landsmeend vil ille angre at forhore sig om vore Priser. 18 Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital $100.000. Dverffud $11.000. Renter paa Jndstod ved Sparcbantsbog 0 p$t. Cprettct i 1870. Alle Sparebanssonetnlnger udføte8. Paa Fndfhlbdene i SparebaniSbpgcr til» læageS Renterne hvert Halvaar. Aj Aktieeierne cr Haugan og Zharalfen Skandinaver. 18 First National Bank. j Minneapolis. Autorisere! Kapitel $1.000 .000 Jndbetalt do. $600.000 J.K.Sidle. H"®Sidle. E.B.Ame8 Presldent. Kasser. BieePresid. ©irisiører: I. K. Sidle, tz. G . Sidle. E. S3. AmeØ. G. Scheitlin. : John Martin. L. Fletcher, j Rentebærende Certificates; Verier paa j Norge, Sverige, Danmark og øvrige | euiopæiske Lande. 18 Teller, Irish & Co. Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligeorerfor Nltollot House). RrpråfeBlttrr ftlgenbe Iste Klaife Kemhanlct. Mod Jldlvaadk. Imperial and Northern of London. Capital, (In gold)...................... 028 ,000 ,000.00 Rhode Islend Insurance Association... 1 ,669 ,278.30 Commercial Union, of London. 7 ,180 ,418.16 Meriden Insurance Company, Meri den. Conn........................................ — 440.080 .20 ! Faneuil Hall Insurance Company,Boston, 6.0 .942 .64 Watertown Insurance Compfc. ,, of Watertown,N.Y......................... 7eM.81C.04 Boyleton Mutual of Boston......................... 90i.fi24.65 Bietroptle, of Parlo. France, 4,000 ,000 00 Unbtnsrlter* Aifodation of N. g. 1,463,038 .88 Noribrorsttm Mutual Lise, of Milwaukee, toll........................................................17,118,812.12 Mot al[Iags Ulhfleottlffilblir Travelers Insurance Company, of Hartford,Comi.........................18.......... 4 ,696,415.81 A. flf Mulford. HaardvesFulogMSllctied Kontor: No. 5, Nicollet House Block. I Vrdtomt: Hjørnet af 2nd Ave. North eg Jernbanen. 18 Security Bank ofMinnesota. — Minneapolis. — Autoriferet Kapital $1.000.000 Jndbetalt do. $400.000 T. A. Harrison H- © • Harrison. Præstdent. . Viee Præsitd. J. Dean, Kasserer. Direktører: T. A. Harrison. I. Dean, Franklin Beebee. ^H. G . Har« l rtfon. C . E . ©anoerbnrg og W.W.MeNair. Udfører alle almindelige Bankforretninger, og scelgcr ®erler paa Norge Sverige, Dan mark og øvrige curopaifie Lande. 18 Farmers
Show less
Title
Folkebladet December 30, 1880, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Den 30te December 1880. 1 Folkebladet. Eu salig Zuloostou. Husatbeidet bar gjort; ikke et Støv- gran igjen i nogen 'Srog af Værelset. Prestekonen, som denne lille Fortælling handler om, tog fit Syioi og fatte sig paa sin fædvanlige Plads ved Vinduet. Flittig gik Haanden op...
Show more
DjVu hidden text layer Den 30te December 1880. 1 Folkebladet. Eu salig Zuloostou. Husatbeidet bar gjort; ikke et Støv- gran igjen i nogen 'Srog af Værelset. Prestekonen, som denne lille Fortælling handler om, tog fit Syioi og fatte sig paa sin fædvanlige Plads ved Vinduet. Flittig gik Haanden op og ned, sjelden flog hun øinene op, bet var faa stille i Kammeret; man. hørte intet uden Vceg- geuhret, tik! til! Børuene var' paa Stole og Manben i Studerdærcljet. Hvormonge Tanker kommer der ilke i j faadanne stille Stunder! hvem kunde j give en Beskrivelse af disse stjulte Tan- | fer» lange Rcijer? „hvor eders Liggciv befæ, cr vil og eders Hjerte være". Prestekonens Sjcrl fortabte sig ilke i j Verdens vildfomme Stier eller i bet gamle Hjertes bunblofe Dybder; hun j havde jo om Morgenen overgivet jig ! med al sin Tanke og Tale og 'Gjerning j i Herrens faderlige Barctægt; hun j havde og faa, før hun begynbte at sy, hen- j tet Bibelen og lagt den aaben foran sig j paa Bordet, og naar hun slag op sine i Ojne, fastede hun ct Blik i Bogen og | henlede en salig Kraft og en ny levende Tanfc neb i sit stundende Hjerte. „ Israel har dog Gud til Trøst, hvor ber lun cr et rent Hjerte", læste hun. Hvilken rig, salig Forjcrttelfe! Presteko nen forstod den og glæbebe sig. — i Haabct, — ilte i Beskuelse. Dot var en fold Vinterdag; en skarp Bind for gjennemtrængende henover Sletten, og den, som ikke oar toungen at aa ud, holdt sig hjemme. Mange faa- danne havde hun allerede feet gaa forbi, iomilie ogsaa med Hunger og Kummer molede paa deres Aasyn; det var Jøder, hvoraf flere boebf fommen ille langt derfra, og som ofte font hjem fra deres Handel med liven eller ingen Fortjeneste. Forstaar du et Blits ftuntmcSmerte? ‘ Forftaar du Menneskehjertets skjulte | Lidelser ? Hun forstod dem, og mangt ! et Sul steg fra heudes Hjerte til Herren, j Medens hun faaledes beder og grun- | der og fryder sig i Forjættelserne, horer 1 hun Trin paa Gangen, straks efter følger en let, ussteii mtdjeelig Banken. Kom ind! Cn ung Pige traabte ind; det var i Datter of en rig Jøde i Nærheden; med en let sin Bøining beder hun om Und- ffi)lbltiltg,ltsordi hun har vovet at for stuer e Prestefruen; men Forretninger l)nv|)c ført hende hid. Ingen Undffyldning trængtes; Pre stekonen var glad ved ot modtage hvem- somhelst: og snart fab Nebelfa ved den ventige Frues Side, og hun talte faa Ijjcvtcligt og deltagende med hende, f om om de alt længc havde været fjeubtc; og bog var det første Gang de vexlede Ord med hinanden. Hvor forunderligt glad dtev ilte den unge Pige tilmode! het vm jont hendes Hjert» aabnede sig. Ten hende terregne Tilbageholdenhed uar pludjelig borte, og med barnlig Aabcithcb lagde hun frem fit Hjertes Anliggende. Hun ønflede Dplyénmg aiignacnde ett Familie, om hvis 'lod man havde fortalt hende* Prestekonen oar ittc uljendt med Nøden runbtomkring og kunde give al onstelig Underretning. Jltcdeftomiitdre blev deu unge Pige ftbdcndc ved Prestesonens Side efter at al "Forretning" var forbi; der var saa usigeligt gvdt der, og hun fandt fig faa forunderligt hjemme i bet fremmede H>us; der var noget, som med uimod- staaelig Mngt drog hende hen til dette vennesæle Moderhjcvte; heudes vemo dige Bli! lyste af Fred ved at se ind i den uenlige Kones forklarede Ansigt; og ' Prestekonen felt» ? C, hun havde strax stuet gjennem den unge Piges vemodige Line ind i det be- inngede Hjerte, og Kjærligheden gav , hende Ord. De kom at tale om det vig- tigftc. .Tet er Fred, De soger, Frøken, De soger Hvile; maatte jeg bare faa sove Dem til ham, hos hvem min Øjcel har flr.det Fred og Hvile, — han, jom ogsaa har elstet Dem indtil Døden." — Den unge Pige reiste stg med engang op; en dyb Rødme for over hendes Aasyn: „Min Frue", fa'hun med ly nende Blik, „tal ikke om faadant til m i g, ellers maa jeg for bestandigt jly Deres Hus." æDet stal jeg heller ilke gjøre", foarte Prestekonen venligt men med Vemod; "tillad mig dog een Ting, Frøken; tillad mig at give Dem med en lille Bog, og naar Deres Sjcrl soger Fred, — saa læs i den!" Hun gav Pigen et Nytestament. Denne tog mod Bogen i Taushed med et let Bul, idet hun bog faftede et fidfte fmerteliøt, men barnligt Blik paa fin SBertinde. „De har", sagde Hun „forslaffct mig det eneste lykkelige Lieblik. jeg paa lang Tid Har Havt, og jeg er Dem inderlig tainemmelig, Frue." Termed gik hå hastig hort; Fruen faa bevæget esler hende og gov sig atter ifærd med fit Arbeide. Mange Aor henrondt; ben undseelige, tilbagehollme Pige vor bleveit en glim rende Tåte; olle Berdens Nydelfer og Fortivielser stod til hendeS Roodighed. Forældtene hovde indført hende i de høiefte Selslobskeedfe, og det var uunb- gooeligt, at den unge Dame, indvortes og udvortes sao rigt udstyret, jo maatte bragtvMangeå Blik paa sig. Hun vor ofholdt, beundret, miåundt. Hor nu hendes Hjerte fundet Hvile og Fred un der bet glimrende Klcede? I den inderfte Kreg of hendes Skab laa imidlertid den hellige Bog, font Re- bekka engang havde modtaget. Der havde den ligget Uge efter Ugc, Aar efter Aar. ©fal Skatten for bestandigt være begraven og ingen Fengt boere? Horren cr trofast. Det bar Dagen før Juleaften; Re* belta fhilde ud at gjøre ttogle Jndfjøb. De Kristne give hinanden Foræringer; det vilde hun ogsaa glare og hun skulde ltdfe sig Garn til ct Broderi. Hun font tilbage til fit med Blomster og Malerier smykkede Værelse, og begyndte at arbeide. Saa faldt hendes Øuie paa det Papir, hvori Garnet var indvillct; et Digt stod derpao; hun læste og læste — og faa med et var bet forbi; Papiret var afrevet. Digtet var om Verdensjammer, om Nød og Død og Strig ester Trost. Der var Gjcnsvar i Rcbckka» Hjerte. Hun holdt Papiret i Haanden og et dybt Sut trængie sig frem fra hendes Bryst. Digtets Følelser vare hende ikke ube- kjendte eller fremmede; hun havde ogsaa fornummet noget af ben ltnædncligc Ve, ogsaa hun havde strukket fine Hænder ud efter en Hjcrlper — og ber var iit- gen. Hvem fjender ct ungt Hjertes brændcnbc Længsel, naar det ingen Frelser har fundet ? Nebelfa fjendte den; hendes stille Kammer lunde tale baade om Kamp og Tårer. Hun vendte og dreiede paa Papiret for at sinde Fortsættelsen; men nei; hun læser Stykket op og op igjen, og saa, — med cn rask Beslutning scetter hun Hal ten paa og gaar ub; „ben som havde Bcgt)itdcl)cn maa vel ogsaa have Fort- sættelsen", teenlte hun. Der er Liv i Gaderne; Lys nmdtomfring; Juletræer i Mcengbc; Smil og Glæde paa alle Aasyn; det var font ct Lysglimt af Bethlehemsstjernen oar falden i alle Hjerter. Rcbckfa fornam intet deraf; hun havde ingen Juleaften. Langsomt og atoorligt gik hun. Hun var bedrø vet i Sjælcit; hun hayde ingen Frelser. Ved Domkirken lob bybe fulde Kioklc- toner; de brød Hjertets Is, og Taarernc tog til at flybe. Men da hun lcengsels- fulbt faa indigjennem den aabne Kirke dor, faldt hendesøinc paa Crucifix et; hun gøs, flog Sløret om sig og gilt Hos Kjøbmanben sit hun Resten af de manglende Blade og gik glad hjem for at læse dem. Det var om den rette Frelser, font eit Jomfru efter Kamp og Nød havde fun- det, og hos hvem hun oar gaaet salig ind til en evig Hvile. Der fad Nebelfa i bybe Tanter; en mærfelig Lcengsel sammenpressede hen- dcs Hjerte; ber lod fom Toner fra Barnehjemmet. Hun tænfer og tænfer; ----------saagaardetopforhende, mange Aar siden — hos cn oenlig Prestefrue, der havde hun hørt om cn Ven og Redder i Nød og hun lommer Bogen ihit, som hun fit. Hun sinder Testamentet frem af M'rogen, blader og læser, men af, der er et Dække ooer heu des Øine. Cn Stund af Baklen og Smerte; saa er heudes Bsslutning fattet; huit lager atter paa sig, og en Tjener ledsager hende til Prestehuset. Skumringen oar kommen paa og der uar stille i Gaderne; men hvad bekymrede Nebelfa stg, om hele Verden havde feet hende gaa til cn fristett Prests Hus; det gjaldt for hende, om Liv eller Død. Hun banfede paa ; Brefttfonen fom hende venligt imøbe, tjendte hende strax igjen og førte hende ind i sitt lille Kam mer. "Undjfyld" fagt^e hun, „Papa har villet gjøre be fmao en Overraskelse idag paa Juleaften og derfor er Tagligftuen lukket, faa at jeg maa bede Dem herind." — Det kom ilte Nebelfa ilde tilpas; det lille Kammer med den yenlige Kaklel- oonåild lysende i Skumringen gav mer , Mod til at aabne Hjertet; o hyor havde hun ikke ønjTet netop jaaledes at faa nære alene med ben vænnesæle Preste frue! Rebesta fad en Stund taus — hun ltmde næften høre sitt Hjerte banse, — Prestefruens moderlige Die hyilede ljærligt og fpørgtnde paa hende; saa fis hun Mod. „Min Frue" fa’ hun, safor sex Aar siden talte De til mig om en Ben, som lon give fjertet Fred og Hvile; i disse fc$ Aar har jeg sjeldent længcs efter en sådan men------------- —" Redesia stanbfede; Taarernc lom oner hende. „Men nu", fortfatte Prestefruen for hetihe, halvt hviskende, — „nu længeS De efter cn faadan Ben." „ Ja", ubbrød Nebeffa, „tn ubefkeiye- lig Længsel hor grebet mig; jeg føler mig faa fattig, saa elendig og nedtrykt, o! jeg treenger om en Ven! jeg hor op* sogt den Bog De gov mig, men jeg for» ftaar den ikke; o sig mig, fjære grue, er ber da ingen Hjælper for mig." deJo Herren være Lov" sagde Fruen, med bevæget Hjerte idet hun foldede Hcruder, „ jo fjære*Frplen, der er ogsoa en Hjælper for Dem, og hon hor allerede længc søgt Dem, thi han clfler Dem og ved hv id der fattes Dem." Saa blev Kvinden Prest og lagde hele Frelsens Vei frem for Jsroels Dotter, om Her rens Fødsel og Død og Opstandelso og Sæde hos Faderen; „som fun", jagde hun, „han staar med ubbrebte Arme for at hjælpe Dem." Da hun taug, brød just Monnen frem bag en Sky og fastede sitt underlige Lys fulbt over et Kristiisbillede som hang i bet lille Kammer; det talte bedre end Ord. Længe ftirrebe ben unge Pige paa ben Korsfæstedes lidende og bog usigeligt ljerrlipe Træ!; saa kom Taarernc over hende igjen. „Herre, Herre", hviflede hun, „ hjælp mig!" Det tar en salig Stund; ber bar Glæde i Himmelen og Glæde i bet lille Kammer i Prestens Hus. De to bad sammen og den celdre lagde Hændcrne til Velsignelse paa den unge Piges Hoved. Saa lod Julesangen af Barneftcm- I mer, og strax efter kom dc smaa ftyrtenbe I ind til Moderen, at hun maatte komme; i ’fyn tog Nebelfa ved Haanden og førte i hende iitb i Stuen, fom Faderen havde j aabnet og fom nu ftraalebe af Lys og i Glæde. Det oar Sollys ind i Rebekkas j Hjerte. Hun lunde ikke længe duælc | der. Men i alle Kampe og Forsagelser, | - som fulgte, da hun maatte forstydes og | skilles fra sit Holk, forbi hun blev en j Kristen, var det hendes lyseste og bedfte i Stunder at minded: Juleaf tenen i I det lille Kammer og vedB0r- nenes Juletræ. Tilfolkebladet"! Lidt fra Wauamiugo. Minneapolis Kreds samledes til Høstmøde i SBanamingo Menighed. Onsdags Astcn oar fkereFarmere komne ! til Zumbrota gjennem ©ncfog og Søle for at modtage Kredsens Praster, og be 1 kom med gode buskgies og varme I bufialo-robeo, belavet paa at modtage de fremmede paa bet bedfte. Og hjemme i j Husene, hvor Præsterne ffuldc stoppe, 2 | og 2 paa hvert Sted, — bar der Mad paa Bordet og Smil paa Læben, alt yidnende om den Glæde hvormed man ventede Gjæsternc. Men, — der bar mer end et stuffet Hjerte i SBanamingo den Kvæld. Merc end en Husmoder, som mange Dage forud havde arbeidet og stellet for at gjore det ret hyggeligt og koseligt for de ventede fremmede, — maatte ben Kvæld lære baade Arbeidets og Skuf felsens Tyngsel. Thi — istebetfor dc mange, man ven- tede, kom der blot cn, siger og strioer ttt, nemlig undertegnede, — og han tar ubefjendt i SBanamingo. „Kommer ikke de andre Prgoter?" „Kommer ilke Professorerne og Pastor Oftedal?" ,.Har du ikke feet noget til Formanden paa Carlson", lod det rundt omkring mig, ba det først oar bleven befjendt, at jeg vbr „mig felo". Jeg maatte natur* ligvis fyare nei, og denSkuffdfe, fom da prægedc fig i Ansigterne, bar just ikke dett ønfleligste Mobtagelfe for en, der felo oar bleven saa hoilig stuffet ved at høre, at ingen anden uar kommen. Dog, det lagger jeg ikke mine Venner i Wa- namingo til Saft, men skriver paa de ubebledne Præsters og ProfessorerS Regning. Men Snefog og Sole er ilke de bedfte Omgivelser at forge og sukke i over ledt Skuffelse, — og vi tog os da ihop, lnappedc Frakken i, puttede Slind- fællerne rund^os, — og ivei bar det ub i Mørket og Stormen. Alt gik godt og bi undgik at blive stuck. Det var ti Mil til SBanamingo. Paa forskjellige Steder langs Veien nar Husene oplyste som til Fest, — det oar der, man ventede Gjæster til Kredsmødet, forn Manden i Huset var reist tit Zumbrota for at hente. Han dreiede af og kjørte frem, — og vi tjørte videre og tænfte paa de mange Skuffelser, der møder 08 paa Li vets Vei der, hvor vi bubfenbte Glæden, og det oste med/det bedfte og sjærefte vi havde. Klokken ti omhlftenen fom min Vært, Edward farsen, og jeg frem til han- lune Hjem ogs hyggelige Familje. Bi sogte at glemme vor Skuffelse i fortro» lig og opbyggcnbe Samtale. — Det mcerkedes snart, at ber fandteé "Guds- soygt, som er nytttg til olle Ting* i det kjærlige Hjem, og ©nefoget var fnatt ude afTanlerne;ja, endog Professorerne, — i kke at tale om Præsterne -- stt være i Ro ng Fred. Da der endelig maatte siges ^godnat" var bet cn anden Hilsen, som gaves og modtoges end nede paa ©tationen i Zumbrota, — ber var mere Glæde og Varme i den, og det oar itfe læuger fremmede, som hilste paa hin anden. Thorsdagsmorgeu samledeS mau i Kirken. — Pastor Wikre var imidlertid fremfommeu efter at have havt en an* ftrængeube Kjøreinr paa 30 Mil. Folk stollede stg igjen omkring os med SpørgSmaal om Præfter og Professo rer. Atter Stuffed, — og dog var der en Glæde ibcnte for os. —Jnde i den smukke Kirkes ©afrifti fad Pastor Nils Olsen fra Otoatonna. Onsdag oar han syg, Thorsdag lidt bedre, — og saa reiste han. Ter gives v^l ikke nogen troere Prcrst i Konferentfen end ham, naar det gjælber Moder, og denne Gang fan jeg ' forsikre ham det blev paastjøimet. Jeg tbidler paa, han nogenfinbe er bleven hil- set med større Glæde. Nu var bl da tre Cmbedsbrøbre og Udsigterne for Møbet lysnede. Der var Prædiken om Formiddagen, — men man aabnede ikke Modet, thi der var blot faa Folk, ba Beiret endnu bar stormende. Fredag Morgen bar der igjen Prædi ken, og efter Gudstjenesten erllærede Formanden, Pastor Wilre, Modet aab net. Formanden gjenoalgteå, og Pastor Gerh. Gjertsen valgtes til Sekretær. Samtaleemnet var "Loven og dens Forhold til Evangeliet." Pastor Wikre oplæste ct grundig! ofpueliibar- beibet Referat, fom lagdes tit ©rund i for Forljandlingcrnc. Lægfolfet beltoge, \ og Forhandlingerne manglede ilke In- j teresse. Dislnssionen var helt igjen- j nem opbyggelig og bevægede sig paa et ! Felt, hvor alle kunde følge med, og hvor \ mange ved sine Taarer og sin Andagt ; beoidnede, nt de oar ljendt. Man funde blot faa begyndt Samtalen Fre dag, og da Sekretæren maatte forlade Modet den næstc Morgen, er han ude af Stand at levere noget Referat over For handlingerne ; men undertegnede vil ljærligft opfordre Pastor Wikre ot lade fit Referat trykke. Om Aftenen oar der igjen Prædiken, og faa fagdes der Farvel til ham, fom . skulde reise, og mange og kjærlige og varme Ord vexledes. Jeg vil aldrig tunne glemme Wana- mingo Menighed, og det er mig en "fry* befuld Trang" ogsaa herved at bevidne den min hjerteligste Tak for alt godt. Herren velsigne Mcnigheden og dens kjærlige Sjælejørger! Det næste Møde for Minneapolis Kreds blev bestuttet afholdt i Long Creel Menighed (Pastor Gjertsen,) og som Forhandlingsgjensland blev besiut- tet „Drukkenskab". Tiden for Modet bliver nærmere at bestemme af Forman den. Broderligst G. Til folkebladet." Da en Opfordring til Kvinder er ud- gaaet at hjælpe tit at fylde Blodet, end* skjønt jeg synes det er godt nolfytdtljvet Gåg, — har seg bestuttet mig til at. sende disse Par Ord til Jul. O, at hvert Hjerte maatte fjtie, hvilken.stor Glæde denne Juletid har at bringe, og hvor godt at vi kå i vott eget Moders- maol faa have det levende Gudsord for- kyndt i et fremmed Land. Kjære Brø dre og Søstre i Herren, bet et mit inder ligste Ønfft, at vi Danske og Norske her i Amerika, mer og mer maa stutte os sammen i trofast og enigt Samarbeide for det kirkelige Samfund, at de option ende Smaa omkring os, maa hove et uforfalsket Gudsord og uetbefæstet Prcestestole, som visselig er het skjøn neste Minde, fom cn kristen Menighed kan lode tilbage, naar Herren engang bil falde os bort fra denne vildfomme Verden til ct bedre Liv i Troen pan vor Herre og Frelser. Softre, lader os rcekke Haanden til Samarbeide og ikke blive trætte, naar bet gjælber den gode Sag. Hvor ou ster ikke jeg, at jeg kunde faa være med i en "Kvindeforening," som det er umu- ligt at faa igang her, og fjoorlamgeå jeg ikke ester at flytte til et andet Sted, hvor jeg lunde indtræde i en faadan og tære med i Fællesstob at arbeide for de „For- ældrelose", for "Hedningerne", for Sko len og for alt, som fan sammenknytte øsstcrljærligtjedens Bound i dette frem mede Sand. Maatte en fattig Kvindes Bøn og Mødres Sut blive hørt, sao at ben unge Stcegt maatte stnde ind paa den rette Vei til hom, som fan lette og trøste ethvert forgbettemt Hjerte. Hvor forfærbeligt at høre cn Kvindes Ord, som fornylig kaftedc stg ud i Verdens- tummelen og sagde, at hun var tigeglad, enten vi havde Kirke eller ikke, og at hun ialtfalb ikke vilde give en Cent til saa- dant. Vi maa takke Gud, fordi der cr dem, som alligevelmed Flid og Tålmodighet», tidt under Kamp og Møie arbeider for j Fro Folket. Marsh River Dec. 13de 80. Til "Folkebladet"! / Dette Setlcment er bebygget af Skan dinaver udeluffende paa toPersoner nær: en Canadier og en Aankee. De første Seilere fom hid i 1871, væfentlig fra Søndre Minnesota, og for største Delen fattige. Græshopper fatte bs tilbage de første ^Aar, men siden er det gaaet fraf- tigt soemad, faa at baade „®rainerier* og „Glevatorer* er fulde tilOvermaaltog nærved at bugne og sprænges under TryUet as den innge og haorde Red River Hv ed e. Bi trang næften om et Por Jernbaner til, og enSække- 5a6rik, for ot Sættekunde faa „store" vor ^Hvede ved Stotio- nerne, som nu er ovcrfqldte. Her er næsten Ponik blondt Farmerne of Frygt for, at de ikle stol blive sin Hvede kvile Fondsindsamlingcn er begyndt og der er famlet omkeing $200 med godt Hoab om mere. En Pioneer. Chtppewa Co. Dec. 15de 1880. . Til "Folkebladet." Hr. Redaktør! ^Folkebladet" er virkelig en velkom men Gjæst, og hvor travelt jeg hor det, naar Bladet kommer, maa jeg forlade Arbeidet for at gjennemløbe dets Jnd- hold. FondSsogen er ogsoo paa Dags- ordeneri blondt os. Saavidt jeg hor hørt, er alle villige til at hjælpe til med sitn Skjærv; nogen stor Sum fan vel neppe ventes hersoo, da vi ere baade faa og fattige. Men vi vil ilke undstqldc os med Fattigdom, men gjøre, hvod vi for» moor, for at være med ot befæstc en Skole, der stal bevare det glade ©udstab for vore Cfterlommere. I Hoob om ot "Folkebladet" vil faa en stor Udbrcdctfc, tegner jeg mig med Agtelfe K.0.H- W* der er Forbrydelser. ber enten i stg er sttkkede til at vætte alvorlig Efter» tanke eller kofter faadant Lys over so- ciole Tilstande, ot be retmæsstgen horer under Øladlitcroturens Omraade. Det er Tilfælde med den nuværende, bet paa overraskende Monde drager For- hænget fra et focialt Forhold, der har været Gjenstand for de mest forskjellige Tomme, nemlig Negernes Tilstand i Syden. Der berettes fra C1 ar end o n Co. nær Charleston, S. Carolina, at en Mond bed Navn Kennedyfor ked fin 20 Aar gamle Hustru nogle faa Timer at gaa over til sitnMoberiByen,for og bede hende stanse hos Svigerdatteren nogle Dage, mens han foretog en Reise. En Negerdreng, 16 Aar gammel, havde arbeidet en Tid hos Kennedy, og of en iller anden Grund, og ollersand- fynltgst af et nbeffriveligt Bildt- dyrsinstinkt, huvde hon sammen med to andre Negere, en Gut og en Pige, 18 og 15 Aar gamle, fattet det Forscet at myrde Mrs. Kennedy. Han un- derrettebe derfor de to andre, faasoart Kennedy vor reist, og den ene gjorde da gjentagne. Forsog pad at trænge ind tgjenitem Vinduet, men blev atter og atter ftødt tilbage af Mrs. Kennedy. Demte, som saa, at hun ikle længer funde hindre hans Jndtrængen, aabnede Ga* dedøren, og sprang alt hvad hun funde over Gaarden, men blev ved Haveporten indhentet af Negerbrengen, som med en Stør flog hende til Jorden. Hun bad ynleligt, at be maatte spare hendes Liv; de stulde faa hvad Penger der fandtes i Hufet; men til ingen Nyttes Uhyret forbanbede hende og sagde, at han alt længe havde luret paa at dræbe hende, og flog hende atter litcbSivren to voldsomme Slag, og brælfede begge hendes Arme, som hun udratte for at afoende slaget. Imidlertid kom den 15 Aar gamle Søster til med en Pote- teshakke og flog faa oolb)omtct Slag, at hun huggede Hovedet fra Kroppen. Da Kennedy lom hjem, fandt hai. Stolen, og at der tillige tænteå paa at > han fin Hustru liggende stiv i en Blod- lofte Kviudens Stilling iblondt os. Hvormangeu stakkels Kvinde maa ikke høre, at Kvinden er til ingenting; det smerter ug saarer under Arbeidet, fom ofte kan være tungt nok alligevel, ja alt for tungt, om ikke Kjendfkabet til bet ene og lande lettede underSrbcidet og lod Glæden smile gjennem Taarer. Kunde eu Kvin de slo le med jaadant For- maal oprettcå iblandt os, vildedet blive ct bedre Sted at auvende vore Penge, end denne Verdens Forsængelighed, og vist bidrage meget til at vcekke mere af den kristelige Kjærlighed iblandt vort Folk, end ber desværre nu er. Jeg beder „Folkebladet" optage disse Linjer, stjønt daarligt sammensatte, men af Hjertet mente, og flutter med Bøn at Herren vit velsigne vor Skote og vort Folk. Et gtædetigt Jul og Ntjtaar! Maatte det kirkelige Arbeide bære god Fengt i det nye Aar! Med Hilsen til „Folkebladet" og Øn= ste at det maatte blive Gjæst i hvert Hus. Deres ^ A. 0. Hansen. Fargo, Dec. '80. —------- JPontoppidan.Mde land og Nid)land Menigheder teg ner Fondssagen stg udmærtet; i de an* dre Menigheder skal den fore bed Aars- modet i Januar. Menighederne her er. tildels nystiftede og fattige, men de vil visselig lage stu fulde Andel af Fonds- inbfamlingen. — — "Fdttebladet* er godt ligt af alle undtagen Fritænfernc, hvoraf der heroppe er en formelig Over svømmelse, men som dog ilke kan dy stg for at lesse det. Kjære, ring med Storm klokken mod deie indbrydende Vantro! Bort Folk treenger at komme til Bebidfle hed om, at Vantroens Rcpræfentanter fniger om for at bryde ind i dets Hjer tes Helligdom og berøve det dets ædleste Klenodie, Barneiroen. W.j E» frygtelig Forbrydelse. Deter en altforsorgeligfi'jend8gjcrning, at Aviserne i det hele taget, — og ilke tore undtagne, — ^r faa opfgldte med Gftcrrctninger om Korbrydelser af alle mulige Slags, fra dc" blodigste og dri* stigste til dc stibrigstc og uanftændigste, at det maa fylde ethvert oprigtigt Hjerte med Bedrøvelse, fordi det ubillaarligt maa bidrage til at stappe den offentlige Moral og den almindelige Anfdarsso» lelfe og bevirke, at alvorligt tænlende Forældre ilke uden Wngftelfe tør tage Aviser ind i finFamiliekrcds. M ar» cu6 Throne udtaltc i Forgo, ot bet er faadan LæSning ogsoo vort Folk for langer, fordi det er det eneste,dc ret kon forftaa; det er kun trøsteligt at vide, at hans ©ekjendtfkabskreds og Birlefelbt er foare begrændfet, og at den Slags Siterotur neppe stnderGjenklåg hos ben større Del af vort Folk. pøl og med Hsoruen fprøitet rundt om kring. Det vårede ikke længe inden 6b tre blev mista:ulte og paagrebne. En Skare af 200 Mauid, hvoraf 50 Sorte, dannede paa Stedet et Slags Net, -Sy n cf} r et. Det blev foreflaaet at overgive dem til Myndighederne og vente deres Afftraffelfe, men Forslaget sis lun nogle faa Stemmer. Negrene bad da at fan Forbrydernc udleoerede1 at dc sunde brænbe dem levende. Men bet blev heller itfe tilladt. Det blev derfor bestuttet at hcenge dent paa Ste det. Man fik fatVtre Stykker, slyngebe dem op i det nærmeste Træ, idet man fatte cn Vogn til og under For- brybernes Beraab og Mængdcné For- banbelfer, blev Vognen truffen bort, og de tre dinglende i Suft.n. . Prælibenteu har i stt Budstab lagt Vegt paa Nødvendigheden af siorre Al- menoplysning i Syden; men Begiven- heder somdemte fSrige esterHjælp, som den bøendeå Nøbraab; og det vil blive ilke alene Wrejag, men Livssag for det amerilanste Folk, at jørae Xfor dc Millioners Undervisning, jonKbct med ct Slag befriebe fra umennesteligs Sla veri og gav alle en fri Borgerå Ret= tigheder; ellers oil Velgjerningen lgm- me )om frygtelig Hevn tilbage. Fstang. Tale om store Folk! det forstaar intet imod Chang; saaledes har Or det gaat i Amerika. Den fom iklehavde sect Changi China havde ikke jeet no* genting af hsse Folk! Det oar oenteligt at Amerikanerne, lom gjerne ville have alt det bedste, der stndes paa jorden,iile^ længe lunde faa Ro, før N&c fik denge Chang iblandt sig; ialtfalb tcenflg Barnumsaa. — ' En vakler Dag fom der da ogsaa et Individ med en Tamper fra Europa, og steg ad Landgangsbryggen, ind paa Kaien; det inagte og bragte under Fød- derne hanS; Folk faa og ftirrede og gloedc og; undredes; mange tras stg uvitfaarligt et Skeidt tilbage; andre fulgte ©silfelfen med øinene fra Fød* derne opover, og det syntes aldrig at faa nogenEnde. DetvorChang, oghon hovde med stg cn jæbnstor "Sekretær," der lob fom en tiden Rotte rundt som* fring ham og foran ham. Kiæmpen gik rolig hen til en Kudsk, ber halvt fortullet fad oppe paa Kubfle- sædet og ftirrede hen for sig. Smilende bøiede han stt linestste Ansigt, faa stort fom en Bøttebunb, ned mod den sorblss- sedc Hackman, og fpurgte ham paa ud- mærlet Engelst, om han lunde fjøre ham til Fifth Avenue Hotet. „Ja," ja’ Kud- sten, og søbede esler Aondcn>jJ,ja," sa' han, "hvis De kan saa Plads." skDer-
Show less
Title
Folkebladet December 30, 1880, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Nytaarsdag. Minneapolis : TrcfotdjghedS Mgh. (Hj. Ivdc Aoe. L4th Str. S.) . HeimcSfcprecbitcn vcb Prof. Oftedal, Kl. 10>.aflitofo11ctaSydafrila tillige- med dc hollandske Kolonister, be saa- fnldtc „BoerS" og flaa ucbJohn Bulls Soldater forfodc. Det er da og: faa cn...
Show more
DjVu hidden text layer Nytaarsdag. Minneapolis : TrcfotdjghedS Mgh. (Hj. Ivdc Aoe. L4th Str. S.) . HeimcSfcprecbitcn vcb Prof. Oftedal, Kl. 10>.<. S- nbag efter Nytaar. Minneapolis TrckoldigbedS Mgh. Hbi - mesfeprodifen b/b Prof. Oftedal Kl. 10)^. RutnarSaften ©ornefeft i Jtonfcrent- jens Sirte ill* 7 Aften. Nge-KrSnike. Amerika. General Shermanhar ubtalt sig Med ifkc liden Bitterhed mob at gjøre Grant til Captain Generali og dotes gjensidige personlige Benskqb siges derved at have lidt et solelitzt Mncet. Men endnu yærre forlober bet at Sherman haio offentligt flal have ubtalt, at President Hayes retirerede Gcn.0rdogbeholdt2Dotoe11,forbi den sovstnævnte edited abjfillig Braont stemte for Garfield, hvilket den første ikke gjorde. Dette betragtes som Brud paa den Respekt som enhver Officer efter Loven skylder Præsideiiten, og Bladene, tom i denne Tid er svært forlegne for nonet at skrive om, oenter med Begjcrr- lighed, hvad Præsidenten vil gjøre. — Dei fer nu ud som Sitting Bull skal tomme t «Reservation" og sobes for den amerikanske Regjerings Regning; nok c;i Pensioner!— Over hele Sy den har raset Snestorme. — I Syd- Carolina bleo nylig to Mænb leocitdc breenbt i et Jernbanetræn, som rullede af Stimierne og tog Ild fra Ovnen; der blir nu alvorligt Spørgs- maal om iiogcu sikrere Maabc at op» varme og oplyjc Ierubanevogne end bed O'un c og SUerojiue. - Senator Con k- 1 i H g trues med cn Skaudalhistorie i Anledning as at Mrs. Sprague søster Skilsmisse fra fin Maud Ex. Guvernør Sprague as RhodeIs- laud. John Kelly, ben falditc Tammafitissef vil og jaa lægge sit Ord med iafHadtilCon11ing, så soar A viserne cn Nytaarsftcg ; men bet ei gsbcit ASvc for Landet, at det» øverste Mirnd og kl vinder saaledes drager og drages i Suaujet. — INew Jersey .m r en hel Del Chinesere gjort Strife for hoteve Løn; Amerikanere blev stray hnretie i deres Sted; ingen Blcdsudgy- dvlje; hvorledes vildc det have gaaet om Forholdet havde været omvendt ? tæitf paa Californien! o Land! o Frihed! — Presten Talmage i New Fork vil nu rimeligvis blive fagsogt pnanyt, dertne Gang sor Mened; cn af hans bcdjte Bermer er gaaet mod ham; men den iom faar Skammen af det hele, er Stillen. — I forrige Uge blev over 5 Mill. Tollars Guld indsort fra G u r o- p a, og liagtct Englands Bank har fovhjnct Diskoutoeu vebbliver Gulduda førjdcn iffebeftomindre. — Det paa^ ftaaes nu, at Scfr. Sherman ikke med llullj
aflitofo11ctaSydafrila tillige- med dc hollandske Kolonister, be saa- fnldtc „BoerS" og flaa ucbJohn Bulls Soldater forfodc. Det er da og: faa cn besynderlig, for det «kristelige England* ikke aldeles ny Politil, be har forfulgt i Gopfolonicn. Først hjalp dc o er 6" i en uret» færbig Krig mod Zuluerne: foo kom de t Krig med Zuluerne felo, hvilket lostebe dem foruben den franske Keiferprins ab- stillige Mennesteliv og Millioner i Penge. Da de var vel færbige dermed og havde faamange Tropper sammen, fyntes be det var en god Leilighet» til at fluge sitne Benner Boers med de res hollandske Tran8vaa1repit» blik; og ba dette bar gjort, fanbt de ogfaa Anledning til at stode be eneste uafhængige Benner, be havde tilbage. Kafferne, som havde hjulpet dem i Zulu krigen; de har nemlig for» langt, at Kafferne stal udlevere aue fine Baaben. Kafferne svarer fom Sparte- nerne i gamle Dage: "Kom og tag bnn!" Det cr bet som England nu for- føger og som alt har loftet bem Blod og . Vil kofte meget mere baabe af Blod og Penge nu, da ogfaa „ Boers" har tæntt det var Tid sor dem at faa Hævn. Der er et gammelt Ordfprog: „Falfthed staar sin Herre paa Halsen." England har trængt ikke liden Erfaring i den Retning. Paa Balfanljalbøen brygger ber atter Ugreie; Rumelien er nils- foniøiet; Græle uland ncegter at gaa ind paa Kompromisunderhandltn- ger med Tyrkiet efter Magternes Raad ; og vil heller prøve finev 80,000 Mand; og i alt fynes Rusland at have en I Finger; formodentlig skal vi have samme : Spil op igj"n, som for 4 Aar silden, og ot i nyt Forsog paa at sende Porten oter til • Asien og tage Konstantinopel. Den I russiske Gesandt er hjemlaldt fra Athen til Rådslagning. Mord og Boy- I co11ing ogForbitrelfe tiltager i Irland ; den 6te Januar nivder P a r- 1 1iameittet,jaafaavise. — Rus- 1 lands Studenter er brydsomme Sarte; j 400 af dem bed Universitetet i M o s- ! c o ro havde cn lille Kamp med Politi | og Soldater; alle bleve arrefterebe. — I I Afien gjør Russerne under ' Sto b eljeff Fremgang mod Turk mannerne, lom nyltg har lidt et Nederlag. Minneapolis. Bed Sammenfald af et Murstyffe i Tunnellen under Faldet, r blev to Svenster Lnndstrøm og 'K i n 1 il n hj hårdt ffadte. Den først- nætinte sit Foden bræifet og Hjernestal- len faavidt knust, at hjernen holdt paa at rinde ud; han var fuldtommen bevidst; men fan ikke leve; den anden lommer fig; begge ugifte. — Jlbefinbcbc Per soner forsogso at sætte Ild paa Smed Hansens Shop paa Wash.jAv. Konduk tør Nelson opdagede det tilfætbigoiå og sik Ilden slukket. H arw 00 d-A sfæren fet mer og mer bctæirfelig ud. Allerede den Cm- ftænbighcd, at han havde udheiatt sin Hustru $100,000 hemmeligt og paa For-, Ijaanb, montte faste Mistanke overhele" Fallitten Nu oplyses det, dt han al drig har eiet $200,000, hvorafyan skfv paaftod at han havde givet Hustruen Note for Halvparten. Srcbitorerne l New Aork vil ikle for nogcn Pris inb- gaa paa Forlig, og nu endelig har Har- ivood luffet sig ud af Byen uden at sige et Ord til fine Benner, og formodentlig gaaet til sin Kone i New Orleans. Til- lige cr bet oplyst at han umiddelbart sor sint Fallit, som vor uundgaaelig, havde gjort uhyre Jnbfjøb, og fort og godt, bet hele oifer fig at være eit storartet Soinbel og en Slant for Byen. Ketedito- rerne vil statuere et Cxempel og hindre Harwood fra at aabne Business, og in gen fait sortænte dem deri. Derimod vil andre og mer paolideligd Forret ningsfolk med tilstræffelig Kavital snart somme og fortjættc den store Forretning. De Abonnenter, ber ikke erholder Bladet, bedes Un derrette Ubgiveren derom. Eichelzer & Co. 212 Nicollet Ave. S . 212 Hatte» allestags fro de billigste til de stneste. Fine Herreartikler. Foervrrlt Peltesaabcr, Peltsfraver, Muffer og Handftcr. — Smagfuldt og solid Arbcide. Billige Pelser. 18 Assuranse. Brand., Livs- og UlyftcBsAssuronse. Største og ælbste Asfuranse-Ageutskab i Byen. brettet 1857. Representerer 17 Kompagnier med Capital af over $100,000 ,000 . Minneapolis, E. B . AmeB. Bitkbride tDtsitoll & Co. 12.5 Nicollet Avenue ligeoverfor Posthuset. Minneapolis. Boghnnbcl. Det størkte Lager og betydeligste Ubvalg af Bøger af alle Slags og i forskjellige Sproo, NipSsager, Lommeboger, Portretter og Al bums, — Bibelfeljtobetd Hoved, oplag. — Bibler i alle Sprog, — Map per. Knive, Skrivepapir, Penne o. s. v . «scrapbooks" og alt andet til Forretningen hørdnbe. Kgm og underfeg vortLager. smidt L Day. — 529 Washington Ave. S. 529 — Minneapolis - -- -- -- -- Minn. Jern- og Staalvarer. AlstagsB a\ktøi—forSneMcre, lommer» mand Bøbfere og Mollearbeibere. Rubbers og Lader-Remmer Alt iil Mollcudjtnr horende famt aljlagS Malcruarer og blandede Farver. Lillefaa Dorer, Vinduer, Karmer o. s . v . Beftillingcr tan sendes pn Post og vil blitte prompte effeliiccrebe 18 Hause & Cheslmt. Handel med SkotSi alle Sorter fra bet fineste og eie- gantefte til bet stmpiefte. — Billlgt, solid og fmagfuidt. — No. 245 Nicollet Avenne. Minneapolis, Minn. M I. ®. ®bumø, Ubmærtet Smor. Oft og SEg udvalgt Vare. Alstags Landhusholdnigsproduster. Tørret og nedlagt Frugt. Grøntfagcr. CITY MARKET, 20 Minneapolis ----- Minn.' Leonard Day & Sons jManufacturers of Lumber, ShingclsLLalh. Office og Tomt: Hjørnet af 3die Gade og 6te Avenue Syd. 18 Minneapolis, Minn. St Paule&tDtinncnpolisIcrnbanetib C Icago, St. Paul, Minneapolis og Omaha. Eastern Exprestrcenene afgaar |om felger: 11:45 F- M. og C;30 E.M.; ankommer 7:30F M. og220E. M . Chicago og Eajtern Express- tree n of gaar fra St. Paul 12:35 og 8:05 E. M.ankommer til St. tstaul 6:00 F.M.og1.30E.M. Træn til nordlige Wisconsin afnaar fra Mtnncapolis 7:50 F- At., afgaar fra St.Paul 10:15 F. M .: ankommer til Chandler 8:15 E. M. — A fgaar fra (Sliandler 6:00 F. M .; — ankommer til Minneapolis 6:15 C. M . og til St. Paul 4100 E. M. St. Pant & Sioux City Division. Sioux City eg Sioux Falls Express afgaar fra Minneapolis SI. 7:20 F. M. og ankom mer 6:55 E. M. — Omaha. Kansas City og Texas (Srprcåf afgaar fra Minneapolis Set. 4:oo E.M . og ankommer 10:40 F- M. Alle Tran afgaar oa artqmmer til St. Paul, Minneapolis & Manitoba Depot. Lager af StiMer - Sko. Bi tillabe os at henlede Deres Opmærksomhed paa bort Lager af Boar- og Sommerioi; bet er bet fulbstænbigste i ©yen; Tammcffotøi, Borne- og Heeresto, hoandsoet og mastinfyet; ligefoa Dame- og Børnetøfler i alle Kvaliteter og fra de oebste Fabrtker i Landet. 27 Washington Are. 8. Minneapolis. 27 18 Ho fflin & Gray, Skandinavisk og Thdsk Apothek ©jornet af Washington Abe. og 1st Abe. S . Udvalgtc medicinske Redder og Urter paa Lager, tilligemed ss’mest ublandede Medici net, Moling, Serhc, Toiletgjcnstande og alt andet, til Forretningen hørende. Fleste Varet dirette indføtte fro Europa og til usadvanlig billige Priser, da vi tun salget sor Kontant. Formere og Landhandlere bøt fe bore Varer og forhøre sig. om vore Pelser før dc gaa endetsteds. Seminarlet tar her stne Medictnet. 18 le. VV. Hale Co. Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis og Norbvesten fom het ælbste, største og paatihetigste ' Dry Goods Hus i Norbvesten. Orders fra Laudet og Ubenhhvs, for Brever eller Varer, eppebe, res meh Promptheh. EmauS Olsen og (fhv. G. Kennel), 18 Norsk Handelsexpedit. 301
E.M. * Sun til Fatgo. Brcct enri bq e Division. Afnaar: St.Pauli8:20F.M . u Minneapolis,9:01) F.M . Ankommer:St.Paul,7:05 E.M . " Minneapolis, 6:35 E. M . St. PaulLMinneapolis. Afgaar:Minneapolis,720;9:00i10:45;11:45 F.M' 1:40; 2:55.4:25; 6:30; (£. M . Ankommer: Minneapolis, 7:35; 8:10; 9:00; 9:45; 11:05 F.M . 12:30; 220. 3:40; 520;6:15; 735;8:10 6. M . Afgaar: 0t. Pauli 7:00; 7:30; 850; 9:10; 10:80;12:OOF.M . 1:45; 3:10; 4:45 ; 5:40;7«0;7:30](S. M. Ankommer: St. Pauli 8:26; 11:15 F. M. 12:15: 2:10; 8:30; 5:00; 7:05; 922 ($. M. Chicago, Milwaukee L St. Paul. Træn. Asg.Minneap.iAfg.St.Pauli River Division Chicago Express J.LM.Divisi10N Milw.LCh.Exp SUi.&Han i City Express OwatonnaPass. 12:00 F. M. 7:30 E.M . 6:80 F.M. 8:206.M. 420E. M . 12:35 E.M. 8:05 E. M. 6:40 F.M. 8:30 E. M. 420E.M Der gaar tee daglige Tran hver Bei mcle lem Minneapolis og Chicago, to daglige Iran mellem Minneapolis. St. Louis og Kansas City; to daglige Treen hver Bei mel lem Minneapolis, Mafon Gin? og Ottumwa jamt alle Steder i Cemral-Jowa. Minneapolis og St. Paul. „Sh0rt.Linc" — M%ime. Afgaar fra Minneapolis orn.p Vc r= daflenljverenestehc1Timefrafit 7:00 omMorgcncøs—(Unbt. fit. 10F» M.. da Trainet gaar om Fort Snelling. og om Aftenen da det afgaar ftl. 7:30 iflbf. 7:00). Fra ©t. Paul ogsaahver hekTinre fra it l 6:OOMotflen (Unbt. 7.00 J). Met Om Eftermiddagen gaar det 1:30 istvs. 1:00, og 4 Zrninet.gaar over Fort Snelling. ViaForrSnelling. Fra Minneapolis: 6:30 og 10:00 F.M.,4:20E.M. FmSt.Paul8:55 F.M., 4:00 og6:00E.M. SbnbagStrain. Fra Minneapolis: 6:00 og 10:00 F. M. 2:00; 6:00 og 7:30 (?. M. Fra @t. Pa u 1: 6:00 og 0:00«F.M. 12:00. 4:00 og7:00E.M. Northern Pacific. Afgaar. BOOeSl 7 00 780SM 740 1040tt-M 1060 180 got; 110C1VI 7 30 StMl Of)5ttM 800Rill 716ttBI 815FM:720SB! Minneapolis SaulSapit* . Bretnere Glonhen Moorhead flslmank Duluth N.P .Juncttou Antommer C 406PII 7 50FM rtMEBk 7 30i1M 8 856-M. 4 V5F'M 1 IMfrffi 1 snskUR 7 80SM ft fOENt 701RMi6mill 7 00 8Nl| 6 ’JSifcæ Ici06m To daglige Træn fortader altsaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Cars paa alle Nat- træn mellem Fargo og Minneapolis. Passageret det gaa fra St. Paul eller Minneapolis om -Aftenen, tager Ticket om Morgenen i Fargo og anfomme om Aftenen til Bismarck. Fra Biflmart cr tre-ugentlig Fotbin- delfe pr. Dampskib med alle Punfter ved Misfouristoden og pr. stage med Dead- wood og BlackHills. Minneapolis &. St. Louis Jernbane. Passagerer fra St. Paul tager med St. Paul & Sioux City Banen fil. 3:40 E. M. tit Mcrriani Junction, hvor der er Connec tion med St.Lonis Express, vex afgaar daglig fra Minneapolis jit. 1-00 6. M . iiud- tagen Sdrdafl, cg ankommer daglig Kl. 11:35, F- M . unbtågcn Mandag. Chicago Cp prcss har Gonnrction i GebnrRapids med Chicago & North Western Tran til Chicago: DcsMoines Express, via Albert Sea, V Lake Mills, Forest Cily og Ft. Dodge ' A fa. An!. 9 7.20 Fm. 9.40 Em. Dette Troen ilfgaar til Chicago, idet det connecter i Cedar Rapids med Chicago & Northwcstern. OmahaExpress. Afa. An!. 4.00 6m. 11.35 Fm. MinneapoliSDuluty 7.35 Fm. 0.15 Gm. Mi nneapolisTaylorS Falls 7.3.r> Fm. 11.15 Fm. 3.00 Cm. 6 .15 lSm. MinncapoIiSdkStillroatcr 7.35 Fm. 9 .00 Fm. 4.25 Em. 6.15 gm. Alle disjc tre fidftnatnte Train paSsere White BearLake. — 84— Cn Dag mobtog jeg Underretning om cn liden Totters Fødfel; hun flat hede Libia’, ffreo Ctementia, 'og blive dig til Glædc og Hygge i den hedengangnes Sled; fom itu hjrm og fe, om itfc den lilles Sntil fan gjore, hvad ui isle har formaact — overbevise big om Guds faderlige Sinbelag mod dig. J vort lykkelige Hjem tror jeg, du flat trives faa bel, at du aldrig vil vende tilbage til dit urolige og omvanfende Liv'. Heudes Bønner bestemte mig til at følge mit Re giment til Rom, naar dets Tur fom at vende tilbage. Ingen vidfte, at jeg kom, og da jeg traadte ind i det oelbefjcndte Huss fandt feg det øde og forladt. de mentia var hos sta Benindc Camitlia paa din Mauds Billa — han var dengang en liden kvik Gut som din Markus — og min Svigerson Alexander var reist bort til en of Provindserne i et Wrinde for Keiseren. Bore frigivne Slaver hilfede mig med Glædesstrig; det var imidlertid aldeles umuligt for mig at holde ud inden Palassets tause Bugge; jeg hastede ud i Byen i Haab om at sinde Adspredelse og træffe nogcn gammel be- kjendt. Som cn mægtig Mand og jom den, der stod i Gunst hos Keiseren, havde jeg en stor Skare af Ben ner, og de samlede stg ogsaa strax omkring mig, faafnart jeg var lommen tit Forum. Der rnudte jeg Regnlus Livius, han nærmebe fig . mig ivrigt og jagde hjlrtigt: 'Bær hilset, Emilius, af en gammel Ven; vi troebe her, at bu aldrig mer agtede at gjenfe din Fædrenestad. Din Ankomst glæder mig dobbelt nu; thi jeg behøver din Hjælp. F lang Tid har m været foruroliget of en berygtet Rover, Romu lus ; han har undgaaet alle Cfterforstninger. Gåg paa Gang naerede hau 0S, og nu har det lytkedeS ham at surge stg nedi Katækombmie. Jeg kjen* — js5— der ikke til dissesJrgangc og lott let gaa mig vild der- nede; du derimod kjender dem godt, vil du blivf vor Betviler?’ Jeg iiægtebe koldt at opfylde hans Begjæ ring, ba han finndte sig med at forsikre mig, idet han vet gjættede mine Grunde, at det nu ilke var SpørgS- maol om at fange de kristne, og at den Del af Kata- komberne, som han vilbe ledsages til, og som viftnof sor var benyttet for de hemmelige Gudstjenester, nu var opgivet for det Øiemed, efterat Tiderne Dar blevne mindre sikre. Jeg mærkede ikke dengang, men det fom mig siden i Minde, hvor lumskt han lo, da jeg lovede at blive dereé Ledsager. En besynderlig Tungsindtghed lagde sig med en hemmeligsfuld Mngt over min ©jæl, da jeg i Spidfen for en talrig Ketigsflare fjøgte mig frem i de fugtige, mørke Gange; men da jeg i mine Ung* domåaar ofte havde gaaet der sammen med Libia og RosciuS og andre hensovede Venner, tilfkeev jeg disse gamle Minder ©runden til min Nedstemthet» og onede ikle den stræfkelige Ulykke, som forested mig. Det var tfl denne Plot, man ønskede at komme, og jeg havde ilke været her, siden Livia blev nedlagt i fin Grav. Tankerne paa-, hende optog i den Grad mit ©ind, at jeg ikke mærkede, hvor nær jeg var dette litle Kapel, da Lyden af Sang naaede mit Øre og vakte mig op af mine Tromme. I næste Øieblik tjovbc en Har, vele klingende Kvindestemme tildraget sig min Opmærlfom» hed, dett abffilfce sig tydeligt ffaflerc andres bende i Styrke og Skivnhed. Hvor godt (jendte jeg ben ikke igjen! Ingen enden end Livies Tatter kunde nu synge disse Hymner på denne Maabe. Med angest* sold Hjertebanken vendte jeg mig til Regular, idet jeg —88— havde været et Middet til at faure andre Hjerter ind* til Døden, det blev nu ogsoa flart for mig; thi uagtet jeg aldrig havde angivet nogen, saa havde jeg heller aldrig tagedet Skridt forat redde nogcn fra en futer- tefuld Død, dengang jeg havde Magt dertil, og jeg solte bittert GudS retjærdige Gjengjældclse. Jeg beføgte iffe dementia i Fængstet, førend alle Forsog paa at redde hende var mislykkede. Stjæle vende traadte jeg ind i hendeS Fængiel, hun modtog mig med et Anfigt, fom lyste af Fred og Glædf. ’Kongerneø Konge har været hos mig i dette mørke Fængfel, fjære Fader, og han har gjort det lyst for mig', sagde hun, da jeg betrngtedede nøgne Vægge og det folde Jordgulv. 'Hvem lunde vel ane, at jeg paa dette Sted for første Gang skulde lægge Livia i dine Arme,' sagde hun vemodigt. Du, som var et blomstrende sex Maaneders gammelt Barn, fmitede yenligt og oar allerede som ganske spæd faa forbau sende lig bin Bedstemoder, at jeg græd af Bevægelse. Snart glemte jeg bog dig for din Moder. Hvor ømt hun trsstedc mig, hvor flogt hun modbevistc mig, naar jeg anklagede mig selv fom hendes Morder, hvor rotigt hørte hun ilse paa mig, naar jeg fortalte om alle mine fruøteslsse Forsog paa at frelse hende ! 'Jeg vibstc det sor, Fader,' sagde hun med Hen givenhet),'jeg anede, at Alexander og jeg havde Fiender, som ifle lande fordrage eller glemme vor Lykke, cg at Hærmen tidligere eller fenere skulde ramme os. Bar bet ikle for bin Skyld og for Limas og Alexanders, hvor glad skulde jeg itle stilles herfra. Allerede saa mtg pt blive kaldt hjem til bet himmelske Faderhus, hvor stor en Raade! Jeg tror mi, at Herren, som har — Si den siden bin spcrde Barndom; led bin Fader did, trøst, ftyrf og ophold ham og bliv for ham alt, hvad jeg burde have været, og mod mig ilke uden ham i Guds Rige. Herren velsigne dig, min Datter, og give dig sin rige Naabe, at du i bin Dødsstund maatte stnde samme Fred og Glæde, fom jeg nu imager. Du har aldrig forvoldt bin Moder nogcn Sorg, lad ben Tattle fryde'dit Hjerte, naar jeg er borte. Allerede her paa jorden faar Guds Børn image en ubegribe- lig stor Salighed, det erfarer jeg i benne-Stunb. Her ren er naabig, som undertiden aftørrer vore Taarer, du skal iiidfe dette, min Emilius, og uyde mangen ren Glæde, naar du har vendt tilbage til Herrens Hjord, ja hos Gud alene cr Livsens Kilde, og i hans Lys ilat vi je Lys.' Du maa ilke tænte, at alt dette blev sagt fcalcdeS, som jeg nu fortæller bet, — 0 nei, i afbrudte Sætnin- ger opfangede vi hendes Tale, men be indtryktes uub- stetteligt i mit Hjeete. 'Hvor naadig har ilke min Fader været imod mig,’ jagde hun en andenGang, 'jeg ser Naabe i enhver Nød, Velsignelse i enhver Sky paa mit Livs Himmel, men jeg stal aldrig før i Evighedeu ltmue fatte, hvormcget mit aanbelige Livs Ubvitting har at takke de indre og ydre Lidelser sor. Mine elskede, synger Lovjange,’ bad hun os, og da vi gjorde det, iftemte hun med Har Rost: 'Den alene vise Gud være Pris og A£re t* Evighet». Amen. ’ Derefter lao hun stille og fyntes at beiragte noget ustgeliøt fkjont, og med et Blik ftraalcnde af Kjærlig^ bed laftedc hun begge stne Hænder mod det Hoie og| hvivfiede: 'Liv — Liv — uden D/ed og Ende —j
Show less
Title
Folkebladet December 30, 1880, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer No. 31. Minneapolis den 30te December 1880. folkebladet NO. 31. Minneapolis ♦ ben 30 te December 1880. Ubtommer hver TorSdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as second-clan matter. Udglitcr: Sven Oftedal. — Pris tl.OO Staret. 6 Ataaneber $0.60. — Til Norge...
Show more
DjVu hidden text layer No. 31. Minneapolis den 30te December 1880. folkebladet NO. 31. Minneapolis ♦ ben 30 te December 1880. Ubtommer hver TorSdag. Entered at the post office at Minneapolis, Minn., as second-clan matter. Udglitcr: Sven Oftedal. — Pris tl.OO Staret. 6 Ataaneber $0.60. — Til Norge $1.50 Aatgmrgcn. SDlaanrblig Ubgave 40 Bents. — Alt "Folkebladet" vedkommende kon addeesferes: .gøtkeltadet," SUnneopollS, ffllun. Til Folkebladets Abonnenter! „F°lkebl abet" toil fra Ny taar for?ge8 meb4 Spalter mere, uden Forhoielfe i Abonnementsprisen, $1.00 om Aa- ret. Maalet vil være at gjøre Bladet i alle Maaber til bet Billig# fte-^-og om ntuligt lisseveerdigste— Blad blondt bc Norffe i Amerika. Vernier af Bladet og dets Opgave cr derfor venligt anmodede om at gjere, hvad de formaa, for at ub- brede Bladet i videre Kredfe, at det fitnde feettes istand at bære Udgtf- tertte. H^is hver Abonnent fun ffaffede en ny Subfkribent, vilde det hjcelpe belvdeligt. NB. De, til hvem Bladet son des, bedes at indfende Kontingen ten ($1.00) eller opsige Bladet. NB. Send Bladet til Naboer! Gnbllll et Fald af 2 Cents paa Hveden 1 Minneapolis; No. 1 88 Cts. No. 2 85 Cts. No.:! 75 Cts. — Farmerne holder jiu Hvcbc tilbage, om be lan, og ueiifcr fndtil "Bjørnene" (ned= Spchi- lanterne) hat udtømt sig. Bladene har været fortbivlede for Nyheder i Juletiden; de har måttet gribc til det desperate Arbeide paany at lave Cabinet for Gar field. Der cr ingen Maud i 0 hio nu, som ikke cr villig at lage Office, fra Præ= iidciit og nedover. —*-------------------- Aarct fyucy at foa cn fold Cndc; 28de December:. CvoofStone, 40 Gr. unb.Rul:Fargo35Gr.;Breelen- ri bgc 3,j Gr.; Duluth 28 Gr.; Minneapolis (Augsb. Seminary) 2s Gr. Hvilket Land i Verden er beheftet med mere Pensioner end nersten alle andre Lande i Verden tiljammen? Sporg Jaabef! I ethvert Fald maa vi iaar betale 50 Millionei Dollars, eller 12 Gange mer end- Norge S hele Statsudgifter og 4' Gange mer end hele Norges Stats gjeld; og Svindlerne forlanger 200 Millioner mer bare i ,,back-pensions" og de jiger, bc har Loven for sig. Hvor er vore slandinaviske Politikere? Amerikas lldcnlanbshanbri og Snmfårdicl. er siden itle forbedret ved deu Protek- tionSlov, at intet ©kib har Net at gaa under amerikansk Flag medmindre det er bygget i Amerika. Fra 1850—60 blev der gjennemsnit" ligt i Amerifa bygget 233 Slibe om Aoret; fra 70—80 kun 68 Stibe aarlig, og selv det holder paa at minke. Af Jentdampstibe, som nu holder paa at fortrænge alle andre Transportmidler tilvanhs, blev der i de sidste 5 Aar i Amerika bygget 10,800 Tt-nS, medens deri sammeTidsrumiCng1andblev bygget over 1,800 ,000 Tons, og be Slibe, som sammesteds iaar staar paa Stabelen og er bestemt til transatlan tisk Fart, stal kunne rækle en hel Mil i Længde. Den ameritaiiste Handels- flaades Tonnage, fom i 1860 var omtr- 2,380,000 Tons, er nu funken ned til 1,315.000 Tons, og af hele Jnd- og Ud- førfelåværbien for W forløbne Aar, 1,590 Millioner Dollars, førtes paa amerifanstc Slibe lidt over 280Mill. , me dens Nesten over 1300 Millioners Vcerdi transporteredes i fremmede Slibe. ' Men «aar ber spørges om den dybere A a rsagtil dette mærtclige Forhold faa er Svaret et faadant, der fraraader enhver fortfat Protektion eller Regje- ringssubfibier, nemlig: "der er i Amerika mang e mer inbbrin* genbe Foretagender at an- bringe Kapitalen i, først og sidst Jmtboner. Disfe har i de sidste Aar taget et nss sten ufatteVgt Opfving baade i Udsiræk- ning og Føredygtighed, hvortil øtaal- flinnern e især har bidraget, og som af et Par Tal tilnærmelsesvis fan ind* fees. Bruttoindtægten af Staterned forn- lede Jernbaner var: 1851....... .................. $ 39,456,000 1861............................. $130,000.000 1871.............................. $403,330,000 1879.............................. $529,000.000 Samtidigt forøgebes Antallet af Fragtvogne i Staten New Aork f. Ex. fra 16,500 i 1867 tit næsten 48,000 i 1879, og over hele Landet fra 385.000 j 187o til 480,000 i 1879. Transporten paa Kanaler og Floder derimod har til samme Tid været t jeednt og sta- digt Astageude. Af den statistiske Aarsberctning lor folgenbe Oplysninger læses med Jnte- redse. Bærdien af be 5 ledende Udsorfelå- artiflcr for Fistolaorets Udlob 30te Juni 1880 var som følger: Brødstoffc....................... $288.036,835 Bomulb (Naaftof)......... $211,535,905 Levnetsmidler................. $127.043.042 Keroscne^osv................. $ 34,218.025 Tobak (raa og fabriferet) $ 18,442 ,273 J Udsorfet af Brødstoffer og Provi- fioncr (Levnetsmidler) otergaar nu Amerika - alle andre Lande paa K loden, og nt berme Udførfel kan endmere ud- vibe sit Fclbt, oil vel forudsees, ikke alene paa Grund af de uhyre endnu uop- tagne Lanbstrcefninger i Amerika, men ogsaa fordi fra 68 til 9li Procent af hele denne Ubsorfel gaar til Storbritanien og Irland alene, medens dog ogsaa de øo: rige Lande i Europa mer og mer vil pu ste billige Spifebarcr fra Amerika. Beretningen bestyrker de Udtalelfer med Henfyn til Storbritaniens Fremtid i Agerdyrkning, som indeholdes i «Folkebladet" No. 27, og lom gjør Agriculturen der, ioltfold under de nu- oærende Londboforholbe til cn tvivlfom Forretning. Ligssaa udtales, at denne tiltagende Udførfel fra Amerika oil have fljæbncivonger Jndflydelfe paa andre kornprobucerende Sande, hvor forælbede Tnrfeniethober endnu anvendes. Men mest dvæler Beretpingen ved den «mcrikanstcHondclsflaabes Tilftand. Den fik sit Knæk ved Borgerkrigen og (fonnemorn. I 1868 var jeg for første Gang i Ame rika. En norsltiSntigrnntfnmitie, hvis Ovcrhoved havde\faaet Stenfmerter af det kalkholdige BandesLMten, var kom men til O u e b e 1 paa Tittmgfipeien til Norge og var i sørgelig Forfatning. Jeg hjalp dem til Logi og Føde for en fort Tid, indtil Dampskibet afgil. Jeg havde itfe synderlig Road, men deres Elendighed gjorde et ftærft Jndtryk paa mig. Et Par Dage efter lom Monden atter til mig; han tatfede iffe for, hvad der var gjort, men forlangte endel Pen ge, han nødvendig trængte. Jeg fette op store Øine, og det vårede en Stund, inden jeg fik mig til ot begribe, at Mon den holdt mig for en Agent, der havde at sorge sor jaadanne som han, og at jeg forholdt ham Penge, forn tilkom ham. Mit silantropiste Hjerte led et tjaarbt Sivd, og etslags dunkel Erfaringssæt- ning arbeidebe sig frem i mit Livsblil: "Hjælp aldrig nogen, som ikke vil hjælpe sig selv." Den tatfjolfte Bistop Ireland synes at have gjort en lignende ubehagelig Erfaring i en større Maalefivs med sin Connemara-Koloni, Graceville iBigstoneCo. iffelågtsoa Mor ris. Under det forfærdelige Uaar, som ifjor gik over Irland, led især de vest lige Provinser frygteligt. Wbclsimbcbc Jrlændere baade paa denne og hin ©ide Havet gjorde oyerordenttige Anstræn- gelfer for at lindre fine LandSmænds Nød. En Prest, Nugent, paatog fig at skaffe 100 Familier soa Irland til Ame rika, dersom nogen anden bilde bekoste dem vest. Bistop Ireland lovede da at besørge 50 Familier vestover og fkaffe dem Bopæle. Inden kort Tid var be 50 Familier, beftaoende cf over 300 Personer, inbfli» bebo fraGalw a v, anlont til Boston og scndtes derfra umiddelbart til Chi cago. Her gjorde de et bybt Jnd- tryf paa Befolkningen; de frembød et levende Maleri af Nødstilstanden i Ir land ; Forældre og fornemmelig Bør* nene vare. udmagrede indtil halve Død- ninger, og de grebe meb Uloebegjærlig- hed be Fødemidler, som der i Overflow dighed blev uddelte til dem. I St.Paul havdeBiskop Ire land staffet Arbeide for endelPiger, hvis Fortjeneste stulde sendesop til For- ælbrene i Kolonien. Det var bog ikke ubcil yberftc Vanstelighed, ot Force l- brenc lunde overtales til saaledes at give SJip paa fine Døtre. De kom ba optilÉracevi11e,hvorbefattesig ned paa Sand, hvorom Regjeringen og Jernbanefompagniet laa i Process. De blev rigeligt fossyuebc med Kinder og Levnetsmidler; Brænbe og Provisjo ner blev desudeu oplagt i Grace* v i 11 e, at ubdeleå, uaar Vinteren kom. Biskopen ventede berefter, at be forn andre Nysetlere meb Kraft og Al vor vilde begynde at arbeide sig op et Hjem; men deri havde han gjort en slem Feilregning. Kolonisterne fore- trak at l^eve pan andre Folks Godgjø- renhed og var netop komne langt not til at betragte bet som et Krav og cn Ret, be havde. Om Sommeren var der Arbeide for dem at foa rundtomfring til $1.50 og $2.00 pr. Dag. Men de lande ikke ind- labe sig paa saadanne Ansttængelser. Bistop Ireland havde at underholde dem, indtil deres eget Land gav dem Høst no!. Biskopen rnaatte op at tale med dem og fortalte dem bentud, at de ingenlunde var komne til Amerika for at leve i Do- venskab, men ot de ved eget Arbeide maatte opbygge sig et Hjem. Til in gen Nytte; der er ingen bøoere end den, som ikle vil høre. Han gik saavidt, at han bød dem Betaling for at grave sine egne Kjætbere o. f. v ., bare for at bringe dem til Arbeide. Alt forgjæves. Folgerne er ikke udeblevne. Vinteren er kommen, baade temmelig hastigt og temmelig streng. Nybygger ne af Connemara har faaet erfare bet fmerteligere end mange andre. De res „Shanties^
Show less
Title
Folkebladet December 30, 1880, Folkebladet 1880-12-30 No. 0031
Collection
The Folkebladet Collection
Title
Folkebladet January 06, 1881, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Kirken og Stolon. Fr it i rte u i Skotland holder -ta at ffiflilc ct Fond, font stal sikre en hver tlf bcliv Prester $1500 i Prestelon cntclt Distrikt i . 71 ilcr.tplcr blevue tagne i#Bntg for 'v Oiemcd iitiiin 1873, og : det ,'V : ver 700 siden 1*71. * Hans dine stad...
Show more
DjVu hidden text layer Kirken og Stolon. Fr it i rte u i Skotland holder -ta at ffiflilc ct Fond, font stal sikre en hver tlf bcliv Prester $1500 i Prestelon cntclt Distrikt i . 71 ilcr.tplcr blevue tagne i#Bntg for 'v Oiemcd iitiiin 1873, og : det ,'V : ver 700 siden 1*71. * Hans dine stad stive^hanL Lc»mer var ophovnedc og svulnc, Tungen xægtebe ham sin Tjeneste, mg han jan ub fout cn syttiaarig Olding. NSt Glas Kokosmelk bragte ham sdamezit til sig selv, at han ar istnud til at afgive eti Beretning om ,lt sire Dagis (yventyr. Julet kunde ouergan .sfaptein Hall’s Omhu og God hcd intod ham. og da ,Myntene" iiaaroc Malta, hodde Jensen n.vfteii aldeles gjcnvmtbct sit forville Udfccude; hau cv en vakler, kraftig Søntand pa/i fem og vviiel v v i * * vier' Irrbiuc Slar. v>»i tilskrives Forsonet? lev. ; sti ’ . rrmc ndc Hånd fin vidunderlige Red Uling.- -- vseg bnr," siger hau, "tjent u c ; HssU. Somt holder j Gud hele mil Liv. og han frelste mig fra Søftdasiv- vg Oilvbagv j ben Slsebne. 'som kanunedo Kaptctneii og 'Ml."in :’)0 og 40 tager Del i mine Mamera'.ev j Beretning Tan bevidtie-Z «f Clicu. 0 Wolldjcv, fom tiar nedifreuet Bcvclnin olf 11 i r tv’u vM iésio»4 ::;dvr fir jidt’te Mode i New gen out betle overordentlige Tilferlbc, .. .ider bvtttirlcr bun gamle Sætiiiug, at 1 :uk\ avvropnettc $ f: Birfcligltcdcit vite er meget merkeligere ticlldfAar, torudcii $112.130 fnt) ^ aur med til Kirfcgjclfrcii. Til llléariulidct i fremmede Lande be- 921",«.171; til Miviionvarbeidet cisr.te, blautt den flaubinauiste, '.ske. kinesiske og indianske Be l $170.850 blondt de Engelsk v Landet. ’Jlijt [tatistij! Rart. ride Preft ) Tatter i aricn i?v iDrrlist Redning. I Hoø C. Stcnford i Louden er udfom* I met ct af Statistikeren Pi. G. Mulhall j udarbeldet hoist interessant BærT, ber berrer Titten: tlf’ progress of the world f since lin* livgiirming of the» 10. century, i og hoc-i i Forfatteren pna cn siaaciidc | Monde viser de uigtigftc Landes og Follo UdviNing i be forskjellige Ret- niilgcr uvd at sammenligne de nuværende Tilftbnbc med dem. der hepskede ved Aavlnutdrcdels Begyiidctfc. Vi skal her meddele enkelte Punkter af Mulhall? jammenlignebe Slntiftik. Forfatteren betegner Bcfolltmigcns fterrfe Tiltiært font ett Cicnbomntdighed ved uort Aar l i hnsdrede. Mvdor.s Englenideme og 1 £ Holier simdes j Amcrilancnu iilsamntcnlagnc cv blevet retui'tg out on 300 p'Jt. talngcre, belober Forøgclieit ■1 -Frclje: j hoc- Folkene ynn o'er curopætsle Ko»ti- ■rct:l:• yr Pre Synode ailioldes i til 2(>oe Januar. ninger. I femti Aar or derc8 Handel voxel til bet ottedobbelte, og Bomillo#- fabrikfernes Tfll or taget saa hurtig til,' at der nu ligger store Fabritbycr dcr, buorSVwrgct græssebe for firti Aar side» Tc^rcncbc Slaters Natioitnlformuc er nu sexten Gauge fivrrc cub i ben sorflc Femtedel af indeverrenbe Aarljuudrcbc. Siden 1850 har Formuen i dc soreuede Stater modlagct cn Tiluært, dcr cv saa flor, at man for deu uilde kunne ljobe hete bet med bets Godser, Byer, Bauter, Skibc og Fabviter. J Amerika voxer Industrien og Besott itingcn hurtigere end i Europa, og Bcl- stauden holder Skridt med dent. Hver Dag Solen — siger Mulhall — staar op Sandhedeil af denne j for bet amcrifanstc'Folf, fer deu dettes pvriiiltc soroget med cn Pund Sterling, hvad ert Trcdiedcl af dett daglige Tilvccxt. hole Mcnncstcstægtens Formue modi enkelt, tager. Hvad endelig Fødcniidlcruc nuqaar, da ftaar M jødsorbruget tjoiest. hos Amerikanerne og Gitglændernc, og disse to Foll fan ansees for dc bedst sobte. Mulhall erklærer, at Mjob øg Hvedc vil blive meget billigere, iianv La Plata Sletterncå og Australlandets Produkter træder tub i Omsætningen ved Siden af bet ameritanste Uljod. Han falder Nordamcrifa, La Plata og Australlandct for Verbens tre Fæbcitcr og erklærer, ot dc lan sode hele Europa, uden at dere» Forraad vil blive valsent- lig formindsket. Dommeren: „J lader til ut være cn brav Mani). Vil I love mig aldrig niere ot begå eit fnabmi Uret V" Det skandinaviske Firma "Johnson Brothers* der tidligere hovde fin ®la8» og Slentoifomlning fomtidtgt t Chicago er, x,vi tv.mdtt,e„: Minneapolis, hat nu paa Gttmd of Tomfælbtc: er-vin, Mylovb, saa fanbt fc(n tiltagende Forretning delt fig saaledcS Hdlomnivube Iitol Un ! ;te vftvbvr ankom den uent jig tit Cl i'lir. Tot engcist nntcri- er ..dumvllc," Map fmtffc Bctoltuingéelcntcniy Oucrbcrgt ::t Malta. Slibclo bar haul til F o'.ge, nt bet cngcljkc Sprog v tar cn muff Sotitand nu iiidtagvv famine Stilling, font dot ii illicit, tout cr Helten latinile pna de i o literj te Mviferes Tid. ’verligftc Eventyr, der fin J Aaret leOO tatted engelt’f tun af cn •Itvex- Annaler. Jenfett Ottéudedel a den eiviliictie •Verdens lr.d vmVord reu den'ncr Besolfning, r. cn tm er bet Mbdersmaal l,". ivui for lod Cardiff den for cn Fierbvdel af denne Befolkning. •v meb cn Vaditing Mul England der , Molonierne fraregnede, Si aptvinen pan -Alma Fcmtcdvten as hele Jordens Mlapilal, numb og bed Carl Chri fordeles. dem c Sum pna be enkelte af Biglighcd. iudtraf for Gugleenbevev Hoveder, lommer hver ; vr, da Slidet i dm bis Cnglirndev t l at eie seevsten tre innitgc rvvvhamtbv luarbt Beir. fan meget font liver cufelt nf dc øvrige V' . ' rv Siormvit itegcn tli (ilirojrøcrc. Bvvdcnvljnnbclen cr ble og „Alv.:a"Men ndbt ven otiv 'Iiai!, c stovrv end ben varilSoO. . miu’ifc Ml. hi om For J Lobet nt em ti Vlar er Sfibssartvn r'vjvdc SlalRU’l! fin Ret stegen nl t-' t lvvdvi Velte. Ct Firma i Vi.in si out i ct Nu, Stihet 0jla?QL'.u Tiirvv aarlig flere"Skibc, tsvsirrdeligv Sow brnye end bet itiiidt v-: - i beit Flaade, foraTrott- Gud hjælpe mig Doinmeren: "Ru vd, saa uil jeg helt cftcrgiuc feber Boben iiitob Cders Løfte om god Opførsel i Fremtiden." Cn ftæiel og nlmindelig Bifnlbssaloc fra Galleriet ledfagede disse Ord og ouerdøvede den lytlcligc Stræbbcrtild Talfigelsesord. „Tct er bog sorgalt", libbrød Tom- mere» og sprang op, „dct er Frmilena^ min Cstergivenhed. Hvem tjor vover bet? Pi an føre Miebæbcrcn frem !" Retsheijenteu begav fig tit Galleriet og font titbage med den Mcldihg, ot cn ljalv Million ! næsten alle dc tilstedeværende Tilhørere der omtrent er | hjiude toget Del i Bifaldsytringerne, hvorfor det var unmligt at ubuerlge cn Doinmeren: „Saa maa jeg straffe bent alle, hvis ingen enkelt vil tnge Anfvarct paa sig. " En ung Mand med ct indtagenbe ?)bre, ber syntes at høre til ben dannede Klasse, træder derpaa frem og siger: „Mylord, jeg beder Dem om at straffe #nig, jeg gny Signaled, og alle stcmniebc 'glade i med." Dommeren: „Hyorfor gjorde Te I rv x er -ru ,. det?" — „ Fordi jeg iffe formnnebe at j -BOSlOIl bQU3.r6 1)69,11 UA Bijnldøssrinstcr for Domstolene. Som hefjendt bliver enhver Vitring of Bifald eller Mishag ved dc engelske omstole strengt straffet som Fovsog paa at påvirke Retten, og be engelffe Dom mere beviser ved deres ingenlunde milde Praxis ved enhver Leilighed, nt dc for staar at staffe Lovens Forbud deu for- liodne Respekt. Ct Tilifdbc, der illustrerer dette Jor- hold pna ett interessant Moabe, tilbrog sig ved dc fibst asholdtc Retsmøber i Norwich. Gr ung Pige, Lea Ralpl), font hidtil haudc været uberygttet, stod for Reiten som nnflaget for Lommety veri. Dcr kunde dog fun tilveiebringes meget svage Beviser for hendes. Skyle dighed, og ester en kovt Forhandling af- gav Juryen lejendelfen: „Jtlc skyldig ' . J det Oieblif, da Rcttcn-5 Forntand haudc forfyndt denne ftjeiibclfc, lød der oppe fra Galleriet, eir enkelt, men meget livlig Bifntbssnlor. Harlnsuld reifer Dommeren fig fro sin Pl ad;, og idet han fer op til det Sted, hvorfra Bifalds at Charles Johnson alene hor overlaget Forretningen heri Minneapolis. Han hat rt af største Varelager i Buene Glas- eg Stentpivarer, og kan for Pelsbillighj'd og reel Behandling paa tet bebste anbefales Landdmænd. — Der et smult Utvalg af alslags fint (AlaStoi, Stentvi, Lam per, Sølvplctvarcr, Malerier og Rammet og mangfoldige endte Gjm- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. ø., MiuncapoliKMinn. wholesale og retail. Læget. hillipS, «15 Washington Aue. 6-0R.M.. eg 2-4og7-8li.M.13 StiMer Soger ns Bi tillnde os at henledeDered Opmeetksomhcd paa vott LagerlafBot Sommertyi; bet er det fnldfierndigstv i Byen; Danlmcstotøi, Borne- og Hcr haandsyet og masti,isoet; ligejaa Dame og Børnetoster i alle Kvaliteter og si bebste Fabriter i Sandet. 27 Washington Ave, S . Minneapolis. He if!in & (9rny, 27 Kontraktgx. A. ToUefsen.— Minneapolis,Minn. , llsno Washlnglon øve. 6. — Kon traitor eg Boggeentreprenor. Planerog everlftkatlontr udorbelhel for atflags »oanInger. — ØT" * 1111- b 9 B n l n ø med alt hertil horende nt Sptctalltet. 18 Bard well, Robinson &C0. Dore, Sinhutr, Blinds, Moul dings o.f .b . Hovel-Molle. Enden of 13dc Avenue South lige bed Minneapolis St. Louis Jernbancn Minncaoolis ----- Mnm 22 Skandinavisk og Tydsk Apothek Hfornet nf Washington Abe. og 1st Abe. 5 . utvalgte medic!ilske Redder og Utlcr paa Lager, iiMgemed deineft utlaudede Medlelncr, Melina, S-de, Scllctgjtngande og alr'andel, til gcmlnir.gen hercndc. v Flcstc Varer direkte indfertc fra Europa og til ufæteanlig billigc Priset, ta vt fun foelgcr for Kontant. Farmere og Landhandlere bet fe vote Vetter eg sorhore fig om vore Priser fer dc gan cndctstcdfi. Scmtncriet tor her fine Medici uer 18 Gr. W. Hale & Co. Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten (om het celbste, største og paalideligste Dry Goods Hus t Nordvesten. Orbres fra Landet og UdenbyeS, for Prover eller Barer, eet-ebc* res meb Prompthed. Emaus Oljen og Chr. G. totneij, inivvbc. Maid ; Neppe naaet i v ovstnglt'sofBdt Il’tlig Cl i :: Vtitdclige ‘J fvl’cV i'lll ytringen far iomnten, bcm.rrtebc Han: l indb. $1.25 . beherste min Følelse. Mit Bifald gjalt ilfe Louovcrtvccbercn, men ben oedle Dommer, dev paa cn saa memicstc- fjærlig Maabe lod Noabc gan for Net. Sfraf ntia, Mylord. Jeg oil dog ucl figuc Tent. Gud beskytte Dered^Her lighed. " Doninieren (rort): ,. Zeg maatte her dømme i min egen Sag, hois jcg vildc bomferlde Dom. Jeg iitbfcr, at bet ilfe l)ar været Teres Hcnsigt at trade beimc DomstolS Veerdighed for mer. Jeg felv bvfjender mig skyldig i at have give! min Følelse as Deltagelse ct alt for le vende Hbtryf. Hvorledes timde jeg fittde Tent skyldig, ber i menneskelig Deltagelse har give! Deres Ovcrens- stemmelfe med mine Folelserlldiryf! Te er fri!" Paany almiubcligt, stormende Bifald fra Galleriet. Tenne Gang indstræn- tebe Dommercil sig tied en Haandbevæ- gcl)c at byde det stanbfc. tiognmnc’drlfe. Nyt Cplng af ©aeons Ashandlinger er nbfoimnct. Jttub. i Slind $1.00. Bril Cleg. Clothing-House. No. 2. Pence Ope r.r House. Sordige Kloder, Hatte, Hiter, Gents Furnishing Goods etc. etc. Min Varebeholdning er nu sir of be florftr Sg bebfte i Minneapolis. - Holder faste Pelser; men ved et heldigt Jndljer, af mit tjageti^r ieg iftand at fælge saa bittigt at enhver vil sitnbe Bcfparelfe ved at tjobe ester mine Priser. Eieren er felv Skandinav. John Bvflit, A. Urland, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd.,, S. •219. A. Qlmle. .. Hvem har vovet nl ytre Bifald paa en 1 jaa iiipmmelig Maade? Man føre mf lit ltd mod den nover medvlts England ud . si rats tan saa fin Ton n: hume fragte nllc Rctsbetjcutciic tlei Bogen indeholdcr 2.)C Giber suo. vv.bt)o1b: Washington Avenue Syd. Minneapolis. Kjober og (alger Land j Mnn,e,°>°, Wisconsin og Iowa. — Scelgcr og byttcr Land cg Lotter. MobtagcrBengc tillldka'an mod btdste Slogs Siikerhed. — Ubla'aner Penge mod Siikerhed i opdyrkel Land. — Agent for Chicago St.Paul ogMinneapolisjern banens i'anb i West Wisconsin. — Strlger ogfaa3ernbaitetandifpdMinnesotaog nord Iowa vaa billigc SJiltaar. IS Deter W«rk 123 Washington Arrnnc Syd, (Lobe ApolHekel) lOtutncvpolis * --------------- Minn.,1 handler mod 301 & 303 Nicollet Avc Norsk Handelsexpedil. Minneapolis, Minn. |olm H. Olsen. 228 SBaffjingtou Avenue S. Photograph. Har toget Billeder af dc fleste Suuedcnd og Konferer.tfcn8 Præster og Prefe- sorer. — Alle Skandinaver vil anbefalt ham. Dc bcdftc Vifitk ort til 82.50 Dufinct. i , OOO — langS — NORTHERN PACll-iC KAIL liOA!) j^ Minnesota og Dakota. Dct debste Hvedeland i Borden. Saiitfegcrc 03 Setfcrc ville saa Billetter tik nedfat Pris bande for fig on OSvm: Beikrivelfc og jterter fcubeS frit. Man henvender fig til J. B . Power Generalagent for Landdepartementeli St. Paul eller Brainord eller:A C. I Johnson Skandinavisk Sanbagent 45 Jackson Sir................................... •. . . . . . . . . . . . St. Paul, Minn. C-a?** Prison pan Land er fra $2.00 pr. Acre og opoucr. ia v iudvillct i Te.lg | Berdeni Handels filte med demte Arti ede r- bam dog at nan j fd. Siteu flaget ved Waterloo cv . Hau fant fot nn i Forbniget of Jern steget til det tredob 1 u alter lom op, sin'. 1 belte. JA aret. isto lldsorte England gr ham stående op j Jern til en Bird :■{ 2 Millioner Pund tusen, sont var ben Sterling, men !8 ubfljorde dets lld dett u vleetigv i førsel a Jevn en B ervd i af 3? Millio ; S.S/;; r.cv. Med Hens m til den intellektuelle Atnitnr i Curoy. de: in.trfe?, al j si til femten Fob j Aviforuc» Tal c. 'i.v,cv efter cn næsten stu Fvusen at bin j fabetagiig Måli ;:u1.. TeiPapir alene,! 'ivb til Plantertie, 1 som forbrnges,».« ivVer fig til 1 Million ui'd-r Band. 478,00*» Ton-?. Ta let af dc : de nord fw Bolger tzvldt nmcvifailffc Sla! •v Daglig iidIomtncndc den* 5t: Okto Blade cv hver Tag 4 Mill., i England :: •n,..,:'le Rat, join 2 Millioner. B v. vaubelen cr ilke veret saa sterrft, men r dog i VoVet as firti •: forøgede hans Anrhleven ford;. !'l--'.. Bed Aarhnudrc - ' lian fagte nt detv Begynt slu’ .' .dies der fim soa ::ge pan cn gjeti ofrentligc Biliii iiyeler, nicii tut gives ;'.v c ben u6ana|ji‘r der oyvv tnfinbv. For Moralftatistitens •: v -'l 'gt iitbiamtedc Bedfommende p ■• . . minbeligheb ;vt)Viive Ing vifte utærfe >. at M •.eten cr stegen i nllc - rs '.tstaiisoii 'g fulgte t Laudi’ t fon Dannelsen. ' ig v., - Onbærder Bland: rer sut • ike Fastla-id -r Stater v: : dert. un*:: ilke for ftaar . ... .. vi riigbont, Handel : - .icr-5 ulinggclitv ogAg . nirlu:;:.; 2liv :t Statsgiældcn ’v st gå vg og Skuterne er i: ." tet, tog Belftau ■ si r.vb. St Svid Iden ytret langt Vevler - og dett lrarife • Nation cr lire :. • li;-ere. end tv:: ■•sit. teil Wkord. Ivar ved vlr.vl tr. i steet 4 Bcgynbrlfc. : LtvrI, 'I’calend:*: ;:u at 'Det ftdMle Fss ' ' H;1 i::=el::jnit>indlirgl B:! :v;i mo et i itdgjør 5Pund strrV.ng sv. Hoved, tjuab L- . vii slor.Ovcrsoattclder r: f.o it er.d Gjennom . Zr; (ViivvCvhau j rnitvte.net i >c; å- gr C nevn. • Ztjlk- . : iv.vs .t tank vie i lands Nciimal vr. r: il r ,c halvt saa i; ben lUonfivsti stor som •vfcnir gr-.- og e :'glands, x'tf v v ..; er, J Lobet a giftcnic i Tssll :ld Vt’k’Kr iig tit 15 . v? isdc e.tdrl Tamp j iirocent af Natioualind: ’gtfji, mcdeiié -. • i, itivit Socnsfdc i de i England udlft12:, i Frankrigc . : . j:dv hjuté Sfrig . 16, i O)tcrri;]C 10, i Jtaliett 35 og i •v: Z.Stcy. ryrttel uund j Skandinavten - Pv:\sm! af National . t '.lir{fe nreb fcittm indtøøteu. Belgien ev et af BcrdcnS GjernincjZmauden front, Rctsbctjcntcnc at ljnu; If rop paa Oj-llcriel I jj1" den tirTetige Unties. . • ;_ ivia.yevn. j-tt" j Cm Medgang. Cm Foiftilldfe. Cm Foreldre og Bom. Cm Rv.'t trjiab og den enlige Gtr.no, j Cut Misandrise. Cm Kjærtigheb. " É Cm li#ic Embedcr og iværdlghcdcr. |' Cm Frectljet). I. Cm (llo'ol)cd i litj.riling cg Godhed afNatur, j 2m Aoel. : lanijlaact af Sfræf^^Llgblfg, fkjæl- :de over bele ^egentet, ftaar Han dor venter sin Dom, /enNille mager andvlina, dcr vifte fig a! verre cn .dig Sfivebdcr, hvcin, ester Hans seende at dømme, intet laa fjernere > at Vegra ct Attentat paa Rettens 1 Medisiner, alle Slags Apotbelervarer, 1 mitalier, Toflctfecbcr, Border, Scuune, 1 lliarfitmcr, m: 111. nt. V5gte Bine til medittnff Brua. ! Reeepter erpedeeeS vmliyggeiigt as cn er» faren eg udmccrlet dvgiig Bbaimncevt, oa RcqUifltioliet fra t'audet i ller Smae.bqeritr ! cxpedereS hurtigt og meb llerftc Omtzn. 18 A. Thllralbfon, 1200 og 1202 Washington Avenue] syd I y anbefaler Kolonialvarer, Glas, Stentoi ofv. osv. cv. j Mil Barcletger ct stort og fulbstreubigt og Priserne saa lave fine : be laveste i Stjcit. Barcruc er as Behstt Kvalitet. BeftMuzer .. Sandet cppcdcreS hurtigt og uoiagtigt. • isSr 23raud) i Litchsielh. "^all .1, . Hlllvcii nnbet Hefte. .U out mere it felt syntes nt I Cm Opror og Uroligyeber. 1 Cm ffiiidafotnecgtclfc. im Overtro. Cm at reise. e cn vis McVlidenHed. da Han far den | in inaattc undertrykte fit Hjertes Nilrelser for at l)åttM)ædc DomftoleliS Autoritet. Hvem er I", spørger Tommeren barit, "0Q hvorledes kommer J til pna "cn saa lovstridig Monde at litre Edcrs Dom over Juryens Kjendeisc?" .,Mylord", stammer Synderen, „jcq er cn ftafleio Skrædber, og him dcr (pc gcr pan den anklagede) er min Kjæreste, Om Herjkcrmagt. Om Jlultid. Cut Cpfættelfc. Cm Lift eller Forflagcuhcb. Om ben lelefyae BiSdom. Cm ny: Ting. £m •vurtig!)"') i Fotrehiiagev. Cm Btinvivdcm. ^ Cm Bmffab. Byer og C v '.mindclighcbf jD:n ;c^ cr j Begreb meb at gifts tnig ! landStorhes for. er fjeflcu i atle'nreb." 3eg ljar.fjcnbt lsvutfc i li «ar^“^*^ ton -imunetsCrl. 1 ^ uc^ fii f,sm -cr brav og redelig. Hole; r,;!t Z^mtake. Anklagen var opbigtei nf Cndjfnb eg; derfor tifjendeanv jeg min (JMrcdc, da den' gede Jury friljcudte hende. " Sotniiternl: ,,'Meu neb J da i?!e, at det cr forbudt, og at cn iaaban for Rettv a fvccnfcildc Adf.nd fen straffes meb F-Tllgiel i ldtil 1 Aar?" Sfrerddcrcli: ;cgeliar al drig i rait Liu ener a svt et Rcts.iuoe : 0-1 Mnd? itlk f*' :'c .mg, ret tet far for . "Nu vét, af Hensyn her til vil jeg iåc Noabc gna for Ret eg til 15 j fun dømme Cdcr til cn Bode af 10 Pund I Cm Ziivcngix-; eg Ssnuer. 1 Om Anfogere. Cm Rigdoa. Cm t'virgicrngycd. Cm Majfcratcf og Pragtoping. Om Ra luren i Mennejket. Cm Bane og Opbragelfe. Cm Ungdom og Ali/ervom. . Cm Bor.jtab' .ycd. £m ct bygg?. Om Haver. ttnderbanblf. amlet og libgivct as L. Lmd I og G. Hoyme. Denne Bog, hvis audet Heftc.nn vr udkouinttli, oil btiuc portofrit tilsendt en j l)ver Abonnent, dcr iitbcn llhgangcn as Februar Manned 1881 bar indbetelt til Undertegnede ben fntdc Aarsfontigent forSu11)crattcrcn&Bibclbud ct (§1.50) saavetsoni be dcr holde lint Lu theraneren eller Bibetbudet og intj'enbe Kontingenten ($1.00) i Forskiid. Det fortjøner ut gjøres opmeerfiom paa, at dette Hofte indehoidcr 55 Sange og cr ligefom første Hefte feerbe lcs ucl egnet for Søndagsskolen og Fa milicl)jcmmct, da Sangene ere fjerne fttldc og.ucl udsttjrcde mod Musitf. Tilbudet gjedder fnavel nye Abon neuter, fcer delate for 1881 font gamle Ahonr.etttcr, dev betaler sin Slontingcnt for 1880 eller foregnnende Aar, jami bclalpr^orffub for 1881. L. Swenson. Ang-5fj.<^cm. , Minneapolis, Mum. jmnmrchanblcrc 1 (lllst $?o fb. ?i yS. ^ handler meb ' . : jcevrlloi, alls Sorter Jcritvarvr til ; Hubhygniitg, Glas, Spigev, 2oug- arrkj Bliktbi, og sfoge-- og Ssarme- Zone of de bercmtc ..Albany-^tines' for y„ mllie ui ere Ag. -m cr. Bt bar raia,*. en , Tin- vopened alle forbedrede Mal: iner. cg Or>f«* iiotuage-v paa alt Slcgd Arbeide tit BTliten- lagerprofesfioiifli henberrndr. Reparait.’ Ttcr
ldferes gedi, hurtigt ogdelligt. \\ St tjober tore Barer fer Xcntnr.t eg r.r.t NX1 serfor forfltre LandSmand, dcr vil tetrie o-i f\V\V 'meb sin Seguing, billigc ’iletfer, g .s? \ \\X _ eg cn reel Bebaitdling^ OtiE PRICE CLOTHING STOUR 2, 3, 4, 5 &, 6 Acodcml) of Music, Minneapolis, Mlstnesola. gem store Butifer lilligemed IHsvmont julbe 'of Kt ædr-vue re v. Hatter, HcrrcndstyrSoltiller, Slræddcrvarer, til Priier der ingc.t J.r t: • : • urnler. Ordrc§ frni Landet ndiøredprompteogtinrra»ie .\:lc:i Vedbleu at htest yelhavenb? Land ivtsotflciidr Tag ogjfiul cr 41 Prorent han-3 Erindring. Formue, og Afglfter.; iiaptem Halt fra j end i Slandittnvien. , da Stalvgtcldcli af X’tt nnlionole ' er fun tidt ftorrc Mulhall meddeler en „iiluntene," font da var :.n -d : . ligelffc Mil fra Map f, iø:u føvetom ham at vlP, vetitdrcdc paa Ha v2t.r>litc fro hanZ t^tib. land us-; nf tamme Mening . f til:fobs forden fuecrc Bø blev cn Baad sat paa Båbet | brittnniens Stapitcl. st ten dlvDl>ciic: ombord. Tet Fodemidlcr er uhyre jerrligc stotistijfc Cpitisningcr An Lon don. Jngcu By, bverket, i ben nntile eller moderne Verden, lommer ‘London nær i Størrelse dg Rigbcin. Den ett- geiste Hovedstads Befolkning betaler Trebiedelen af hole Englands Jnbfomft- stat og beftdder Femtedelen af Etor- Konst.mtioneii nf og overgaar For uvrstc Mnie, at „Gh)Ulcne5" | bruget i hele Belgien, der dog er ct Jiolk kunde lomme til ©tibet. | tæt befollct i'and. Med Henfyn tilde tel lteldes imidlertid, og Coen Jen--) foredede Stater i Nørbomerila giver len blco dragt neb i kapteinens Kahyt. j Slatistiken be mest forbausende Oplys- v: i Cm Studiar. —, . . . , I OmPartier. "Mylord, det cr hårdt £m (r(ltmD!ljCc billtgcrc end nogenftnde for paa det fibste, min Kjæreste og mine For- lilrmtb of snarlig Flytn-ng. iflhed. Tet opllciede rg verrdifulde Ved Anndslab. Ordre paa Bogen med ncetmte Belob og Adresse inblogt Hiobtagcd og bcfj5t= ; gc« udfærdigct af P. T . Julfethj VugSd. Sctmnartj, MinncapoliåMinu. ælbre eier, for at betale Boben. Saa tager Cud og gode Mennester sig no! af dem." ung. Vestre Ende of Chippewa-Broen, Eau Claire, Wis. 3 «nltrføø, O Kili. 1 folds k Griffith. 1206 NiccQrt og 207 Henncpin Avenues. I (Bunk tveriigisnncm Blcøeu.) PtitmrapcliS. I Har tm det sterfte Laget i Nordvesten of iGuluteppci-, Matter og Liuolinm. Hvibe Gardiner og Rullegardiner. N*U. Hundrede soiffj.Uiae Monstre i alle Sorter Tepp. r cr fatriferet sarifill .for vert Lager og finders iffe i ncge-i / anten Trppebantel i Nordvesten. 12 Til Jul! Til Jul! Opmaerkjomheden henvendeS paa cu hel Tel nys hjcmlomne Artltler pas sende til.Julcp.recfcntcr, faoiom: Lom metprilæder, Slip-3, Hmidsker ojo. o{d. John pbstic. BoSton Square Dealing UtuUting House No. 2. Pence Opera House. Security Bank ofMinnesota. — • Minneapolis. — Ailtcrtferet Kapital £1.000 .000 Jiltbeiatl do. 8400 000 T. A. Harrison H- ®* Harrison. Prorsttent. Vice Præsied. J. Dean, Kaésertr. Direltorer: T. A. Harrison. J. Dean. Frank in Beebee. H. 01 . Har rison. tt. E . Banberbnrg og 59. W. Me Nair. Udferer alle alminbeltge Bankforretninger, og falger Seetrr paa Norge Sverige, Dan mark og øvrige curopæiffe bande. 18 Nil. Bi har inlet braneli ketorfi. Tag ivare-for Navn. Farmers & Mcdnniirj. Eflltitlsiv Bfillf. MinnkspoW. Sparebank efter famine Prinsper fem Norge. Driver ingen enden Baitfsor* j retninger end at medtagc Judfind til 6; Prceent Rente pan Sparejbanfbvg vg vd-1 laane med fule Sikkerhed i fast Ciendeur. | Oprettet i 1874. — deniM: .hv »«es. _ Miimcioln Viiifccd £ Gor. PlUøbur», fen ^inibroplØcmlg.Ct.Mcre xifon, (S. H . Ptoultdn, T,,D økiles. R B. Langtsn, SSil» liam Chandler. 18 Teller, Irijh «t Co. Insurance. Ns. 8 Daitiinqton Avenue South (ligeovetier Nleollei Houlr). NevtSfcBtrttr fxlgcuht :«r*U*ft Jtemhanter. «Mob IltoeeaM- lmlierlttl and Northern of London. (emlul.tin cold) .............. . — itliodv Mundltt.- ur a nce As-octallon... Commcrttleil Union, of London............ MrrIUen litearancu Coroiumy. WtUcrtowi"ln-uniiico Computly, of Weiertown. NY . -------- - — W>ltO.Oi Beryl-ton Mnmnl of llooton-a. . . . .. . - Mrtrtrele. tf Bari*, skrauce. .....- - - - - 4'*■*,%?! Untoreriier# Association of 51. 9 . 1,433,1/78.1 Noribtrostteu ’Mutual Life, of Blitoouket, ogii ........... . ................ll.lloplil.iu Tl.t .l|lo|< UleMtotllfillt. fravvicri ln-urenoe Company, of FoiioitlV liaii ttt-teninccCdni|i.:iry.iiei
Show less
Pages
« first
‹ previous
…
8
9
10
11
12
…
next ›
last »
My Library
Giving
Hours & Directions
Augsburg ID
Finding & Ordering
Off-Campus Access
Equipment & Printing
Tech Desk
More...
Research
The Place to Start
Popular Questions
Study Rooms
Citation Guides
Consultations
Research Guides
RefWorks
More...
Teaching
Faculty Resources
Idun
Library Liaisons
Writing Lab
Gage Center
Copyright
Plagiarism
More...
Collections
Course Reserves
Books
Magazines, Journals, & News (Periodicals)
Films & Video
Music
Databases A-Z
Archives
More...