DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 1ste april, 1925 varlig tanke, nemlig at det er lå nogenlunde sikkert at der fitter flere i denne forfamling idag, som om 5 aar herefter ikke blir med paa flere tredSmøtcr — eller andre Og da det er alene Gud i stimmelen font vet hviske av eder det... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 1ste april, 1925 varlig tanke, nemlig at det er lå nogenlunde sikkert at der fitter flere i denne forfamling idag, som om 5 aar herefter ikke blir med paa flere tredSmøtcr — eller andre Og da det er alene Gud i stimmelen font vet hviske av eder det Biir, — alder eller nuværende styrke og helbred hor Ijcr aldeles intet at si — er det ikke ba viselig for enhver at stanse et øjeblik netop nu, og med et [liketil den alvidende Gud, spørre „Herre, det er da Vel ikke mist.? — Og om det er, så gjør mig da færdig for reisen, o Gud!" — Ti likesom det er alene Gud som vet hvem av oS det er som skal så flytte herfra først, så er det også han alene font tied syndsforladelsens naodc og fornyelsen ved den Helligånd fan giøre oS skikket og adgangsbereitiget til den sabbatshelg fom staar tilbake for Guds folk. Dog moa vi ikke her stifle os passive og vente ot Gud skal føre oS ind til saligheten med magt; men vi maa meget mere ,.gjøre oS umak forat komme ind til hin hvile," som der floor, i vers 11. J delte deilige kapitel, fom J har balgt til samtale emne for dette møle, sacwelsom i det foregående kapitel, tales der faa meget om hvile: „hans hvile," „hin hvile" o. s . b. Endskjønb heri kan gis anledning li! at tale om fjælens — den trætte, følende sjæl- — hvile i KristuS. så er det dog den evige sabbatshvile her sigte? til. Nu kunde det være interessant og opbyggelig at gna ind i en længere betragtning å Begrepet „hvile," men vi skal indskrænke os sier til et par øiekaft derpå. — Bed nævnelsen av ordet hvile, sådan i almindeligste, vil folk flest straks lænke paa hårdt arbeide og dernæst På en behagelig feng og søvn. Men tillot mig her at faa ft eder noget, mine venner: At så sov til at ligge i en feng — være den end nokså god og Bløt — er ikke altid det [amme fom at „hvile!" — En ældre prestekone så indom til mig, her på min lille. ..porch"' ignar; fatte fig og pratet cn stund og iblandt andet fortalte mig at hun var'så træt, faa træti. Gid hun kunde så gad til- feng8 — „forget all ntt) work and, hane somebody wait on mel* Ja. tænkte jeg. fair gammel og erfaren {om du er, fon Vet du neppe hvad du ønsker dig denne gang; og jeg kunde ikke la være at svare: „9)e3, undoubtedly it would be nice for hart—for a bay or too; but be thankful to ®ob.thatyoubo nothave todoitfor ayear ortwo— or three or four!" Skal jeg faa si hvad flags „hvile" jeg ønsker mig? Jo, at så ftaa op tidlig cn søndags morgen, længe før det er lyst. der langt nord i Minnofota. Tlæmigpå oggoautisneogfulde—fjøreen25 o30 mil — l>rShow less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste april, 1925 Folkebladet nttommcc beet onsdag morgen. THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO. utgivere. 322 CedarAvenue, Minneapolis, Minn. «. C . CASPERSEN, rerUktor F. S. KALBERG, forretningofo Minneapolis. ffllnn., ben late april 1925 Jesu... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste april, 1925 Folkebladet nttommcc beet onsdag morgen. THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO. utgivere. 322 CedarAvenue, Minneapolis, Minn. «. C . CASPERSEN, rerUktor F. S. KALBERG, forretningofo Minneapolis. ffllnn., ben late april 1925 Jesu lidelsesgang Near vt taler om Jesu lidelse er det helst Ihans sidste doge på jorden vi lænker på. Hele hans liv barjo en li- delfe; det førtes i fornedrelse og møie; og det bor helt igjcnnem et liv i forsagelse. Men han= sidste dage var seerlig en lidelsens tid. Der- for har ogsaa evangelistene dvælet ved beretningen om bisfe dages begivenheter; denne optar derfor en for holdsvis større plads i den hele cvnngeliedereining end noget ondet avfnit av Jesu livshistorie. Dette er ikke tilfældig. Det er derved sagt oS inder lig og alvorlig paa hjerte at Jesu lidelse bar ftørre de kodning for vor frelse end noget andet to det Jefu8 gjorde. Derfor kommer det atter og otter igjen i apostelens •forkyndelse at de bygger denne daa Jesu lidelse og død. og de fremholder med al ønskelig klarhet at det er paa Jesu lidelse vor frelse beror. Uær har Patilus utformet betydningen av Jefu li delse i de brever ban skrev til menighetene, og det i så- ban grad at vi vilde ha vanskelig for at forflå hvori ben første tids kristendom Bestod om vi ikke hadde hat de apostoliske — og ister Paulus’s -f- brever som kommen tarer over evangeliene. Mon kjender jo til at Ser fra „moderne" hold hor været gjort og gjøres den paastand at der mellem evange listene og apostlene er den store forskjel, at de sidste har bygget en teologi, eller en religion, der er meget fjern fra evangeliene, og at apostlene han goat forbi evangeliene og tilbake til fremstillingen av offertjenesten i bet gamle testamente, for der at finde støtte for sin lære om Jefu offerdød. Gvangelicne, siger de „moderne", fjender ikke til en Messias fom bed fin død frelser menneskene. Så ledes er ogsaa den tale kommet frem ot det biir nødvendig ot gaa fra PauluS lilbake til Kristus for at finde den op rindelige kristendom. , Enhver der ikke er forblindet av vantroens fordom me, bil jo indse, at naar apostlene fremsatte sin lære om Jefu offerdød, da stod de i den inderligste samklang med Jesu egen lære. De første vidner nar undervist du Jesus selv, og naar deres forkyndelse bar av den art fom den vade ba var det et resultat av Jefu egen aands mindelse i dercB ånd. Læser vi evangeliene fordomsfrit soar vi imidlertid det sterkeste indtryk av at ogsaa der er læren om Jefu of* ferdød fremsat: vel ikke i den komplette form fom hos Pan- luå; men fotfoning§momcntene [laar der fom reliefer Iikefra begyndelsen ab. Man har indvend! at den herligste lignelse fra Jefu mund, lignelsen om den fortapte føn, ikke indeholder no get om en forløser; det er bore bet at sønnen gik i sig feso og begyndte ot lænke dan faderens kjærlighet. Bevisst heten oset denne drog ham til faderhjemmet og han Blev ikke skuffet. SaaledeS, sier man, har Jesus viklet fremstille sit evangelium. Det er ot gjøre menneskene fjende med Gud foders kjærlighet; minde dem om at alle et ignmden Guds barn ! kraft av sin menneskeværen. De trænger derfor kun nt vækkes til denne bevissthet. Der er megen fonbffct i henne fremstilling; ja, det et jo fondt alifommese. Men det er ikke hele sandheten. JefriB har i denne lignelse sagt særlig begt på sand heten om GudS forbarmende fadcrkjcErlighet. Sin for soningsdød han han forkyndt og fremholdt på andre ske der og i mdre forbindelser. Der er en indre samklang mellem evangeliene og de apostoliske brever meb hensyn, til Jefu lidelse; bare er der den forskjel at i evangeliene fortælles begivenhetene og i Brevene forklare- og anven des de. Evangeliene et historie, brevene crhistoriens for klaring og$nvendelse. Paa denne maote kan bet jo Hi forskjel i fremstillingen, men den indre enhet og harmoni er allikevel tilstede. Jefu lidelse er således evangelienes — fom det er resten ad det nye testamentes — store tento. Det er den altsammen leder op til; uså den vilde der stigen frelse varet, llten Jesu lidelse og død og opstandelse vilde hans minde ikke ba varet længe i verden; og ialfald vilde ikke Ijan5 indflydelse strakt sig meget sangt frem i liden. Det er Jefu tidelscSgang som gjør at han siden har gaat og nu gaar fin seiersgang gjennem landene. Dette, sardi det er fortoneren verden trænger til. Der er ting her fom det er umulig for Bor menneske- aattd at gjcnncmtrcmgc. Men det erfares i en av fynd be trængt fieri at freben kun opnaoeS ved Jefu kors: den trygge, safte fred, den urokkelige forvisning om GudS velbehag. Vort lands kirkelige tilstand Hvert aar foreligger fra br. Carrolls fyndige og på lidelige haand et overslag over den kirkelige tilstand, og en sådan fremstilling er nylig utgit for aaret 1924. Det er ikke de glædeligste optegnelser som møter vort blik i denne statistik. Bi kunde ønske at kirken hadde gjort ftørre fremskridt, og at færlig den lutherske kirke hadde gjort det. Men isomer et faktum fom allikevel ikke skal skjules, og det cr at siden aaret 1891 han landets Befolkning bill forøket meb 80 procent, mens kirken han øtet fit med lemstal med 130 procent. Dette tyder ikke paa at kir ken harder på at miste sit fotfæfte blandt menneskene her- Show less
DjVu hidden text layer II FoskeSladet, onsdag hen 1ste april, I tilsands, omend den slår meget tilbake at ønske hvad fremgang nngaar. Dr. Carroll finder at der her i sandet er 45 millioner kirkemedlemmer. Vi kalder det fedbanlig kommunikon- ler. Dette indbefatter katolikker såvelsam protestanter;... Show moreDjVu hidden text layer II FoskeSladet, onsdag hen 1ste april, I tilsands, omend den slår meget tilbake at ønske hvad fremgang nngaar. Dr. Carroll finder at der her i sandet er 45 millioner kirkemedlemmer. Vi kalder det fedbanlig kommunikon- ler. Dette indbefatter katolikker såvelsam protestanter; men det utelukker jøder, mormoner og andre sekter det ikke paa nogen maate kan betegnes som kristne. De 45 millioner er tallet paa kommunifanter ind skrevne ! menighetene. Hvor mange flere det er naar Barn regnes mcb, er jo ikke godt at si. øfor lutheranernes vedkommende vilde di si at her er barn under tolv til fjorten aat ikke regnet med. Men man bet jo at katolik- kone regner fom kommunifanter barn ned til otte aarS alder, (da denne kirke jo konfirmeret otte aarS Barn) og de! samme kan bære tilfældet med en del reformerte samfund. Allikevel fan.det fanske ansees for gidet at der i tiltog til de 4G millioner fan regnes med 10 millioner til, omend det vilde bli det.høieste tal. • Således finder vi at av landets 110 millioner mennesker slår del halve antal utenom direkte forbin- dclfe med nogen kristen menighet. Denne opgift viser bog ikke kirkens hele rækkevidde herhjemme. Der er en hel del mennesker der gnat «I kirke og hører Guds ord, men fom ikke tilhører nogen menighet. Hvormange bet er kan ingen si, men dette moment må regnes med. Skulde vi gjætte vilde vi si, at de utgjør salfold 15 mil lioner. Men endda er der 40 millioner mennesker som slår absolut ifolert og utenom kirkens indflydelse riten ! dens mest flygtige form. Saa her er altså meget at bestille for den kristne kirke i delte land. Der er flere, tilsyneladende, lyspunkter. 90 procent ab medlemmene av por kongress er kirkemedlemmer, 39l i huset og 83 i senatet. Katolikkene han 32 medlemmer i hufet og 4 i fenatet. Lutheranerne har 17 i Huse! og 2 i fenatet. Katolikkenes tal er forsvindende naar cn tæn ker paa at de er det største enkelte kitke[amstmd i landet med ca. 16 millioner kommunifanter. De evangeliske kirker tæller tilsammen lilt over 28 millioner fontmunikanter. DiSso er fordelt fom følger. Man han regnet ut at der skal være cd. 13 millioner mennesker her i landet der burde tilhøre lutherske menig- helede da de baade ved fødsel og opdragelse float den lu therske kirke nærmest og ignmden man regnes fom lutfjcr- hane're. Hvor er nu disfe ti millioner? •• Det sår bli den lutherske kirkes opgave al prøve at sinde dem saa snart det sar sig giøre. En ting ftemgaar flerkt av dr." Carrolls opgaver, og det er at det er de kirker der sioldpr fast ved de centrale sandhuler i kristendommen, der har gjort den største frem gang. De andre har enten flåt stille eller gaat tilbake. Kristi forfeS „daarlighet" er endnu den sterkeste mis sionerende kraft. ! listed together tortsi a total for 8 than 500,000 in membership licat fltoub is 28,021,953, with AarSinølet. Den Lutherske Frikirke vil otiljolbc sit 29bc nntomølc i Trefoldighet menighets kirke, Minneapolis, fra onsdag den lOdt til tirsdag dm 16de juni, 1925. Møtet be gynder med præken onsdag den IOde, U. 10 formiddag. Det opbyggelige samtaleemne blir 1. Pct. 2,1—10. E. E . Gynild, formand, P. O. fiaurhammrr, fekretær. P. S. De tilreisande pil faa anledning lil at logere på Sfugsbnrg Seminar, både under lOØ-aarSfosteit og aarhvnøtct. Mere herom senere. L. Meihohist.............8,700.007, a gainof 79.974 during '24. Baptist................8,227,225, a gain of 88,003 3. Lutheran............2,508,642, a gain of 87,801 4. 'Presbtseerirm....... 2 .500.466, a gain of 37,909 5. Disciples of Christ 1.608 .906, a gain of 47,703 0. Episcopalian.. ..... 1,147,814, a gain of 7,738 " . 861,188; o gain of 87685 . 532,668, a gain of 32 Various Other Bodies, are less She grand total of the Evangelic.._ _ _ _ _______________ a total gain of 308..1S6 bitting ifse year 1924, -their strength being more soon 00% of all the entire denominational strength Den lutherske kirke her i sandet har ollsaa to og en halo million komntimikantcr. Dens tilvekst i 1924 bar 37,801. Den indfor mftredje plads Blandt protestantiske kirker i dette land, idet kun metodister og.Baptister over gear den i antal. Men preSbylerianernc kommer den nær indpaa livet; saa hvis den lutherske kirke skal faa be holde sin pinds som tredjemand sier tnaa den skynde sig med at drive intenst paa med indrcmiSfionharbcidc. At presbyterianerkirken vokser er imidlertid også glædelig; ti Blandt de reformerte samfund er der-ingen der kommer den lutherske kirke saa nær i bekjendelfe og kristelig, alvor. i , moses og Del røbe hav Notnrtiidenskapen forklarer hvorledes overfarten foregik. ' Paa et møfe i Svenska geofyfijka foreningen har in-' geniør B. Hellstrøm, som er chef for Jngettiotvelcit- skapåafademien og BnilciibyggimdSbyraons Gøteborgs- konsar forklart hvorledes iSraelilenes overgang over Det røde hav kunde foregå. Man mener at utgangen av Ségyptcn fandt sted 1800—1200 f. Kr. Paa denne tid- var Det røde hads vandstand flere meter høiere end nu og oversvømmet et 10 miks omroode, fom tut ligger 'nord for Det røde hov. Paa delte, område, fom nu heter Serapeum (ruiner) skebbe overgangen fom mulig gjorde- ved cn kraftig vind, hvorved bunden blev for sagt. J rolig veir kunde vanddybden være 3—4 meler, og havets bredde var 3 km. linden fterk storm blev ‘ dunbon" paa delie fled altid tørlagt, og det er godt mulig at Moses, fom i 40 aar hadde levet bos foigerfaren Jctro paa Sinat. var Tofetlfjcttbf paa [ledet og passet paa at føre israeliteue over engang da bunden dar ker, mens vandet stod [om en mur pan sidene. Underet blir ba ikke saa at israeliteue kom over, men at vinden Iøiet av akkurat men§ Faraos hær bar midt ule paa havet, hvorved bandet styrtet, fammen over dem. Uafhængig av naturlovene har ’ ægyptologene skoat saft, at det i bibelen angitte oversartssted Pi Hatbro! er identisk med Serapeum. J bibelen flår bet: „Og Herren sot havet fare bort ved en fterk østenvind den hele nat og hari gjorde havet til tørt laud, og vandene skiltes ad." Ingeniør SellfirømS forklaring fyiicS ikke ni stride noget xcht bibelens fortælling. En av bo allerældflc fortællinger i bibelen soar paa denne mante en ganske eiendommelig bekræftelse av ben moderne videnifav. (Fra et norsk blad). Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste april, 1925 Fra Detroit, Minn. Tit Folkebladets redaktør! De skulde jo ha bat Deres Betaling for bladet for længe sihen, men Do ser Hvor ledes bet garn, så nu bil jeg betale for betie aat og faa betale i forskub for bet efterfølgende aat. Do... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste april, 1925 Fra Detroit, Minn. Tit Folkebladets redaktør! De skulde jo ha bat Deres Betaling for bladet for længe sihen, men Do ser Hvor ledes bet garn, så nu bil jeg betale for betie aat og faa betale i forskub for bet efterfølgende aat. Do bil sende en ehecl indlagt. Jeg Burde holde ............ for jeg hører jo til det samfund, men saken et at jeg har jo holdt Folkebladet næsten (tben jeg fom til delte tenth, og ha Do ille har skutte! mcb at sende bet naar jeg har blit ftnacnbe tilhate et not hen (tørste grund til at jeg enbba Hænger med. Paa en maatc er.jeg jo ærlig eller betaler mine forpligtelser; men naar det ikte blir gjort paa ben tib det skulde være gjort, ha vetjeg ikke om det er rigtig ærlig, og Helst nu ba bc fleste skriker fan om gode liher for farmerne. Jeg vil bare s!> at ester at jeg reb ab Setes check for $4.00 faa Hadde jeg igjen i djccttmken $3.41; så bar jeg at fende til Duluth sot mor Rot. ge $1.25 og så en hollar til at hjælpe med utgiftene til delte store møle i Stiln» ncapoliS lit boaren; og så sot The Farmer’s SBifc for 8 aar til cc 86 cents. Del biir tilsammen $8.10 . Saa har jeg tilgode i banken 31 cents, og bet er ikke meget. Men faa har jeg jo to papir- datere og nogen center ! lommeboken og hel bit grine sig ill offer for mig og fruen til jule Jeg har en gammel ben ! Min neapolis. men jeg er ikke-fisket på stans abrcSfe. San5 navn er H, Rasmussen og ban er snekker. Saa engang i Folke blade! ot han hadde faldt neb unhcr ar beidet og skadet sig, bet er hel sidste jog har set noget om ham. Bo ham skride tit m ig. ®-S-®- Fra ffllcttwoob, Minn, (Post. A, Single fender delle hreb til Folkebladet,—Nele) Hvordan lever Se? Godt bander jeg. Si er aske friske, @uh sko tak. Mon bi har nu en tung sorg. Bor baster Lillian hav forlatt os, sorat inbgna i himlen og han heflcmlc bort møic her. Hun bøhe mcb fmil over ansigtet, striber vore gut- ker. Ja jeg kan takke Gud mibt i sorgen av bete mit hjerte! bel er meget tungt for bc andre, især for ......... ; bc lem ilfe fe het i bet samme ly? som jeg. Vi bat hende meget tryggere nu end til! hen såh. besmittede verden. Herren gab. osv; him reiste i august med Rudolph og kone til California, lok op nursing, filte sig ut« merlet godt, vor [aa glad at hun bat lom- mel fra dette kolde Minnesota til ot skilt paradis paa jorden. Men stim glemte nok ikte at fynden hersket i helte paradis i moifæining til GndS paradis, fom bi ofte talte om. ®ub faa at nu bar den teste tid. og ban opfyldte mine Bønner om hendes bedårelse og om at ban bilde ta eare ab fjende. Indlagt bit De finde 6 boltars iit jø> demissionen, tit hettbcS minde. Skat og- (aa gi til hedningemissionen. Jeg hor ønsket så ofte ai gjøre noget for jøbcmiB- Folkebladct 2..SJiar2G . Olaf fionen, ti dc er jd qseibS cienboinSfosk, og fra dem lommer bor frelser. Meden for- talte al du nu er jøbemisstonær, og het glcvhec mit hjerte. Hér er nogen jøder ! Ollcnlooob fom jeg har leant evangelier tile og forfølt at sate med. Jeg tror het er en velsignet gjerning at virke hlanht jøder, herfor Mi ilte mismodig om het mangen gang gaar trægt; bc kommer nok, ®ub har' [crfll bel, og ban? ord (taar salt. Lillian blev till over 26 nar; født 17bc november 1899; bøhe 20.be bcccmhcr fibst« leden. Velsigne! er hendes minde. Do kan fæite det i Folkebladet om Do Med hjertelig hilsen og ønske om ti velsignet ntjaar til hig og hine. Mr. og Mrs. N. S. Dalager. Fra West Gontorb, Mstm. Til Folkebladet! : Hoslagt find cheek for $2.00 lil for- nyet subskription for 1925. Ja nu er bladet begyndt at Oli bedre. Dei cc friske nyheier om gcilirlcn og ar« heihet rundt om vi bil ha. Do lange, tørre avhandlinger læser ille folket i at- minhetigher. Jeg derr holdt bladet i 38 aar og bel har været Daabc gobt og baar- lig til fine tibér. Slu er det bebre. Benlig hilsen, John A. RisbaU. Fra Rugby, N. D . SGrcdc rcbaklør, pa[t. Caspcrfenl Jeg tenter del er bedre at jeg fenbet reisepenger for goltchfabele eller saa lun de bet ta cn'dnbcit ve!. Men.bet vilde jeg nødig, da jeg elsker eders blad og kan ikke væte bet foruten. Hjertelig tak for att gobt leefeftof og lak til redaktør og aske fom et flinke iit ot skrive i blnbct. Saa vil jeg ønske rcdaliøtcn Tyske og fremgang og Guds velsignelse over Deres arheibc for Guds sal. Ja. maaile 2c ikke Mi modløs og træt. Gud gi styrke 1 Mr?. Chr. Éyijmn. gro Pelican Rapids, Minn. Til Folkebladet! Det jeg fer at min fuhskriplitm Paa bla det er ute maa jeg sende reisepenger far et nyt aar igjen, og så vil jeg sende en lilen hilsen her ifra. for jeg vel bel er bem fom læfer bel samme blade Bi -r ' friske cg vel og vor lille menighel gaar frem om enb ikke fan.forf. Bi hadde me, nighetsmøic i forrige manned 60-der stil bet ind 3 familier fam ni glædet-oS over^ og saa betalte bi $000 San vor lirke, fan bi gaar frem om ilfe saa fort. ’Bi har ot sail proft og hot skulde været ønskelig at"han haddo sirat fortsat sit nrbeide her iblandt o5 sov vi elsker Haiti alle. Maaile mit brev biir for langt, fan jeg soar vet "avbryte fnarl; og finder bu det veord at fælle i Modet faa er det godt; og stavner del i lurven laa er det egsan all right. Dermed en lsærlig hilsen tit .dem • som fjender o$, at vi maa vandre fra at -s, vi kan møles der hvor ingen skilsmisse er for dem font finder iro lil enden. Maa Grib av naabc hjælpe o5 dertil for Jcfn. Christen J. Flebong bød. — Er det no get man stunder og længlcr efter, iync3 . ventetiden oste Tang. Han stitilcs nol at ventetiden blev Tang; men som han oste sa: Cm dogen end er aldrig fan lang, af- tenen en gang lommer, da skntleS vor! som og da endes vor gang, ba blir graven Han var plaget av en onda riet .ingdom bcTsom bled hans endelig. Den udie mar$ fif ban slag.saa hati vat sanselos et døgn; faa blev kran bedre igjen itlen vi kunde forisaa hvad hart fa. Saa tot del siam igjen og den Ilte (ovnet kjan ind. om aftenen famine dag. tit hvile von seionv menighets tirfegonrb. Past. O. J . Overboav Den Norsk Liiiljcr- ske Kitle forrettet i huset, ved graven og i lirlen. ba nævnte menigtjet ec for- riten prest i vinler. Christen I. Fsahmig vor født i Lyster fogn, Norge, den Sfibc ntors.1858. Hav. overleves av hustru og tn barn fam bra ge er valsne, skred mcb tstniS støv og vel signet være tjans minde. ^ Med det tamme or inhaoldsril . kirlcit. og fjenber dens ledende i Jeg tindres paa at bel skriver i bladel, ba de nighetsfoll og det be bem. Jeg bet bot oi . re for il c så frit Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den april, 1924 Stolene er mægtige midler i Guds hånd til al iranbringe skikkede redskaver i hane rike; men de kan ogsaa verre mægtige redskaver i Satans tjeneste til at at føre vild, fordunkle og avstumpe. rliære meuigbetsiolk. vank over... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den april, 1924 Stolene er mægtige midler i Guds hånd til al iranbringe skikkede redskaver i hane rike; men de kan ogsaa verre mægtige redskaver i Satans tjeneste til at at føre vild, fordunkle og avstumpe. rliære meuigbetsiolk. vank over forkyndelsen, at den Endog i de fertile forfaldstider har det troende me- nighetofolf været den jordbund hvorfra Gud bar frem- bragt liv. lys og (alt til gjcnforlsoclsc og bevarelse av tin menighet på iord. L. Cillehci. Odstegn (Andre as Hell and). Endnu engang ioar vi tomme ind daa Hallesby. Hove eg - os selv. Professor Hallesbys dom over prestene lød tung: ulen tid. tilfidft ogsaa uten trang til stille for- dnpelfe i Guds ord-------" Men. så al den er sand? Sæt, at den iatfold er delvis sand? Cg hvisken treft vil ncgtc det? Saa har ban jo dog gjort os en stor vel- gjcrning veed gauikc cnlclt og liketil at pekc paa cn iarlig ikauonl hos os. ila os takke Gud for det: og den dedstc rnaotc at lakke vea oil være at gaa i:td for Men- nejfcfønncus auiigt og de ham om at visa os, hvorledes del virkelig cr med os. Han som er fuld av nåde og fmidhet, han har råb i den største nød. Emissær Hope bar meget at fi om bundetdeten, ufri- lu-ten i vort kirkelige ardeide. og om magtrn fom presten hor til dcttc og hint. Og vcb bcnnc magt kvæles livet, irer han Sat nu, at om ikke betle fanske kan være lå helt sandt, der dog cr adskillig sandtjet deri? Sao net ieg ikke bedre end ogsaa her at gi del taad, at vi går ind ior Menneskelønnens ansigt op prøver os felv. Har vi som prester kvalt det kristenliv, fom der cngæng var i vore menigdeler? Det cr dog et fpørsmnal fom er værd at lænke alvorlig på. Der er vel salsold inden for den gruppe av prester (om cr mcd i arbcidet i Den Lutherske Frikirke meget foo. om nogen, fom har gjort del med vidende og vilje. Men fæt at vi bar gjort oct enten ov uforstand, av aandelig lothet. eller av aandelig inmdesløsbet? La os frcmforolt ikke bli bitre, naar det iies til os. ot vi bar fordærvet Guds aker. En mands brede virker ikke det fom cr rct for Gud. Hunde dcælidnesbarft fom jeg bar fremført an bisfe to numb, bringc os vrcstcr paa pore knæ i lønkammeret, faa skiildc vi mcd tidcn takke Gud for hvad dc har sagt. De har ulen toilstalt ifhav fin overbevisning,eut fra hvad de solfald tror at ba fet, felv om der nok fan være grund til, stundom at betvile, oro dr virkelig bar fet „mere Cg jaa de troende i menighetene. Bore venner fra Norge [ones at være enige om, at prestene biir „for- trevlede", og Hove laler solfald om. ot det kommer au. at de skal gjøre alle mulige ling, ileer at de skal tale ned alle mulige anledninger. Cg ikke bare det. men „alle skeder man ban taln — tala titan aa såra. Difor maa ionnhgi ofte fveivast i vatt. i ull og liske." Det cr trifli ot Hove skulde faa fig til at komme med denne infinu- otion om. ot vore preller ikke tør tole sanddelen ab frygt for at miste maten. For at dette er meningen, det fremgår klart an cn anden uttalelse i hanå hof. Men "-ton hotte er ew da tiner som vi kun han ett at gjøre ■Hove ret, faa vil vi prøve at takle også for den tugt. Hvis ikke, jo. hvad kan så et menneske giøre oé? .Hope taler også meget og frimodig om, hvorledes kristen- livet kues. der hvor der samarbeides med presten. Også på dette punkt vil det verre vel for kristne meend og kvinder ot nære fuldt voakne. Sao fpørres der da: Skal vi nu gaa hver |in uri? Skal der fom i Norge de troende vende menigdelene ryggen og hogge fig sammen med dem som be fjendes veb som fine. stråledes som tilfældet er meb naboersar- ettingene i Norge? Skal ogsaa be troende prester har måtte goo med følelsen av. at troende lægfolk vil stæn ge dem ute fro samarbeide med sig for fjælenes frelse, bare forbi de er brester? Der cr mange fom nok har undret sig over. at adskillige kristne bar stillet fig soør- gende overfor Hauge Lutherske Judremisstonsfordund. Me,i det skulde de ikke undres over. hvis de kjender lift til historien. Sporene skræmmer. Nei. for os som ikke er et kirkesamfund i ordets bru kelige detybning. feset om ber i nogen oar bar været (ereevet baarbt meb ot drive oé inb i fomfunbsfporet, ior os er ikke betle veien. Bi har det nye testamente lom ledetraob. og vi bar det sidste oorlnmdrcdrs kirkelige utvikling i Norge og Amerika fom advarende eksempel into! at satte fplib mellem Guds barn. enten be er pre ster eller lægfolk, og endelig har Di vore egne erfaringer fra nittiårene og (iden. Det skulde være not. Men det (om det gjælber om, er at komme neb t ttdmng fnnbsdekjendelse for Gud. Bore interesser er i få bøi grad blit kirkepolitiske ifledetfor rent ut kri stelige. Undres, om ni ikke cr kommet noget paa fraftanb fra Guds aattd? Så trængte kulden fig ind, kulden i vort forhold til vor frclfcr, og hermed fulgte mcd nødoendigdet kulde overfor vore troende brødre og følsom og endelig kulde i vort ardeidc for sjælenes frelse. Så fik vi cn ubehagelig følelse av. at baaxdet som bandt os sammen, blev såkt, kanske det i samme til fælder brast. En og anben skille fig ut. Sao blev vi bange og tænkte. aÅ der dar ingen anden taad- end ot .o rganifctc". Jætte yd« daand dcr boer det indre fon tes ifkc længere "tit vil» holde. Og jo merc denne vei blev rost som den eneste gode og effektive, des mere føl- les det som noget tier i grunden var meningsløst, ifkc at føle at kotrnnc ind undcr de ydre baand fom dog var ganske anderledes politisk (lerke end de pi kunde faa Gr bct nu egentlig ikfc sksk, det har gåt os? For min dr! kon jeg ifkc klandre nogcn for at Ville forening med Dcn Norsk Sutderskc Kirke, [om enten aldrig dar ertiendt. at Den Lutherske Frikirke bar en opgave fra Gud at løfc. eller fom hor topt denne opgave an syne. Men for dem font fik se opgaven og fom endnu kror den ligger foran 08 i al fin evighetstyngdu for dem gaar det vel vanskelig an at vende denne opgave ryggen »ten al to skade på fin fjæle Men opgatten er i frihet at arbeide for. at menig- deten mantle fea fin rette skikkelse iblandt 0S: i fridet at ardeide for et ret og godt samvirke mellem prest og lægmand inden cn og famme menighet og ulover alse menighetene: i fridet al ardeide for, at menighetene — de enkelte menigheter — mer og mer maa bli det Jesus Kristus vil ba bans menighet paa ethvert sleb til at være- cn såh gjen(peiling ab hanr (cto, faa at verden Show less