DjVu hidden text layer 1 FOLKEBLADET, Minneapolis, Jnmneeota. Cm Samtale. Sig aldrig nogen Ting for Sandhed, lom bu Deb eller tror er falsk. Løgn et en stor Synd imod Gud, fom gad 06 Tungen til al tale Sandbed og ilid Falskhed. Del et en stor Fornærmelse imod selde Humaniteteb. Thi hvor der ilte... Show moreDjVu hidden text layer 1 FOLKEBLADET, Minneapolis, Jnmneeota. Cm Samtale. Sig aldrig nogen Ting for Sandhed, lom bu Deb eller tror er falsk. Løgn et en stor Synd imod Gud, fom gad 06 Tungen til al tale Sandbed og ilid Falskhed. Del et en stor Fornærmelse imod selde Humaniteteb. Thi hvor der ilte er Omsorg for Sandhed, der tan el Hester dlide noget stttert Samfund mel lem Mand og Stand. Og det et en Stade for Taleren; thi foruden Slam- men, fom det bringer poa ham. bringer bel fnamegen Beslaglæggelse pan Sin- del, ot han lan nødig tale Sandhed, eller vnbgaa vogn, ogfaa naat han ilte hat nogen Grund for den; og i Tidens Lob tommer han til faodan Fremgang, at faa font andre Fait ilte tan tro, at han taler Sandhed, foaledes Ved han neppe feid, naat han taler Falskhed. Som du moa oære forsigtig ilte at lyde, maa bu ogfaa undgoa at tomine Løgnen nær. Du maa ilte Idetydig- 6)øre eller tale nogen Ting [ot vrrteligt, for hdilten bu rite har Autoritet, men lun Stygte, Gjetning eller Stening. Lad dine Ord blide fao, ifær naat Overordnede eller Fremmede er narbæ-i rende, af jfcygt fot at berøre din egen Svaghed og berøve dig [eld den Anted- ning, sam bu maalle anderledes hade hadt lil at trinde Kjenbflad, Disdom og erfaring, red at hore dem, hdille du stilnede ded din raa og mellemlagte tale. Slid ille for ivrig, hot eller voldfom i bin Samtale. Stil din Modstander (paasiaael) ved Grunde, ilte ded Skrig (Stel). Sær forsigtig rite at afbryde en an den, naat dan er talende; dør ham ud, du til forstarr Ham brs bebre og blide istand trl at give ham des bedre Sdat. Xænt førend du taler, ifær naat din Forretning gjælder et Oieblif, Det For standen (Fotstaaelfen) af det, du mener al stlre, og de Erb'timenlet, bu agter øl brugt, faa at de maa blide ublrbts- fulde, betegnende og ustøbelige. Tante- løse Personer lænler ilte, førend de ta ler, ester de taler og faa lænlet. Nogle Mennesker odergoat i Hus- boltininp, andre i Hadedyrlning, ag nagle i Ulatbematit. I Samtale lær, faa nær lam bu tan, hoar Forstanden eller gulbkommenbcben af en Person ligger. Sæl ham til al tale om ben Ting; opdag hvad ban finer; hold det i bit fflinbe eller oderfør del i Strift. Aaa ben Monde nil bu famle Ordene — og Visdommen (Sjendskaben) af en hver. du famtalrr med, og paa en let og naturlig Diaabe erholde, hvad det mao blive of Hiytte for dig i mange Henleender. Near du et i Selskab med lette og snoge Perfoner, lod Opdagelsen of deres Feri gjete dtg desmere bereg- øellg, baode i din Samtale med dem og i din almindelige Oplorfd, paa det bu maa undgaa deres Felle Hdis nogenfomhelsk, (ontdu itte tien der at dæte en Person af Sandhed Al- varlighed og Slægt, tottæller underllge Historier, dlld itte for fnar til al tro ester forlæste dem; og alligevel bliv ilte for ftemfufen til at modsige dem. Hvis Anledningen udfordrer dig til ot for- liere din Stening, gjor bel modereret øg høfligt, itte motll ester groet. Paa den Maade vil du undgaa al gide For argelse eller ditve misforstaaet (or for- meaen Lettroenhed. Naur en Bland, hors Irodærdighed bu ltle meget vel fjender, gjor skor vg ulædvonlig gortlaring til dig. giv ltle formegen kredit III ham. Sandlbn- ligdis dil du finde, at han leder til no get oed Siden a! Venlighed til dig, og øl noer bu har tjent hans Gang, eller misvlsi bans faad, hans Omsorg for dig dil blide (note) told. Sedat dig oefaa for ham, (om stol- leret og anbefalet dig lige i Ansigtet eder til tn, font han lænlet, oil forllare dig om del. Meget fondlpnlistt har han enten bebrage! ester narret big, ester han agter at gjøre faa. — Hilst baa: 3tæ- øen lommonberebe Sbngning af Non nen, forbi ben baobe noget 1 sin Mund, lom ban ønskede. Sær forsigtig, ot bu itte tofer dig (elo. Det er et Teg", at bin ?8ie er liden og fonten de, noar bin egen lunge maa tofe big; øg bel et tøo- deligt 09 ufordragelig! lot andre at bore fcedon No*. Tal cel om be fraværende, bdøtfomhtlst du hat en lndsibbende An- ledning. Tal aldrig ilde om dem ester nogen anden, uden at du et stiler baa, al be fortjener bet; og ilte bo, unblo- g. n bet et ngboenbigt for beres Frem gang ester for Sttlerhcb eller Smbing af onbre. Undgaa i din almindelige Omgang ilte alene Eder, men aste lade Ubtibl. Afskee sea el gjote Loin baa Grund af naturlige Feil hos nogen Person, Laer- dan Fornærmelse fæller et dybt Jndtryl og lofter osle en Mand mest. Væe meget forsigtigt, at du ille gidet fornæemelige, sotfmædelige ester truende Ord til nogen Perlon. (Sodt Ctb gjor NSenner, onde Ord gjøt Frender, Del er en Fryd ot ninbe faa mend| Sennet, fom di ærligt tan, (peciell naser det lan blide gjort baa en [aa let Munde jern beb et Qobt Ord; og beter bumt at gjøn en tfienbe ved et onot Otb, bdittet ilte er as nogen øtemgana for bet flotli, fom bruger dem, Naur Fell er aaben. bar, hør be (ærlig ved en oderorbnet blide baatalte; men lob bet blide gjort uden Fornærmelse ester Bitterhed, aft- betlcbes dil det miste sin Virkning, og istedtlfer at forbedre Felten dit det for- arge Seileren, oa lægge Fellen restlig aaben III Prove, Hvis en Person bli der lidenskabelig og gider endt fea sig, stileham hester end at dlide benægel til Sejle. Du til stude, al Taussteb eller meget uenige Ord et de mest Rarste Tilbage- (tag baa Fornærmelse; be dil enten tu. rrre bel onbe Temperament has en fml Mand og gjote Bom jørgmodig ober sin Sibrnftub, ester de dil dlide en betydelig Prode og Straffedom for ham og paa ben anden Side dil de Irene din Aflyt- bighed, gide bia den torljente Agtelse for Aisdom og Moderation og holde oppe Nenheden og uklarheden af dit Sind. Lidenskab ag Vrede gjor en Mand upas. lelig for enhver Ting, der lommer sig for ham jam Menneske og Kristen. Læs bisfe Saad ofte, lænl paa dem oldotligl og praltifere dent fot|datligl. Du dil linde dem nyttige i bin Sam tale. Deres Vinding hver Dag blide mere og meee Ilar for dig, efkrhaanden fam din Bedømmelse, Forstand oa 8r> faringer tiltager. Sir Matlbiw Hale. Fem Dollars. \ iEn Humoreske.) Følgende ganske morsomme G&tføte hanote forleden i en amerikansk Fami lie. Det er en Veninde af Aamskien, fom var tilstede, der fortæller bet. | Da ot gi! tilbords, greb hr. Baker, min Venindes Mand, tilfældig ned i siv Vestelomme og følte, at der her laa enWembollatsebdel. fom han i Tanker baobe stukket derned. "Det er egentlig itte Pladsen for lø)e Sedler", sagde ban strax, "den burde have ligget i min Portemonnæ, her. Fanny, ben kan du bel nok bruge". sjfl faa kostede han Sedlen over Bor det til stn Kone. "Tak", sagde hun, "Penge har man altid Brug for." Så foldede hun Gedlen fammen lagde ben under Thedyættet og vedblev at skjænte The til GjæMrne Tilbtire for hende fad Tante Sitfamte, en gam mel beljenbt.fcm af tig til jqede for Fru Boler. Hun var Her netop voa ben Tid oz havde lyet hel Des til Familien; men ben A Hu skulde hun otter hjem. Da Fru Pater skjænlede The til hende, lom hun til at tænke paa ben såkaldte Tantes Tilgodehavende; bet var allerede løbet temmelig meget op og skulde betales den tommenbe Lør dag. Sao stal hun Sebien ind undet Tante Susannes Talletten, idet bun lagde: "Se her, Tante, jeg. vil betale Dem bisfe fem Dollars somAforag paa De: tes Tilgodehavende." "Mange Tat," svarede Tante Su sanne. "be5dærre tilhøret bisse Penge itte mig; de femten DollatS. jeg skal have h portofrit ttlfcsedt; dog moa deel Restante være opdetalt. Dette gjælder tun for dem jnm betaler i Forskud. Men det gjælder for gamle iaovel jam nye Udonnenler. Blllederne lan itte godt bestrides, de maa sees. Ifølge Arrangement med Firmael et "Fol- leblodcl" dil meste notstt Blad i TOinnelota, fam tan gine Stilederne lom Præmie. Del et for at gide dore Abonnenter Anledning til ot forskaffe stn bisle Bisteder for en faa liden Pris. at vi gjorde denne Øderenslomst. Billederne er of ben Slags, fom et del Dærd al findes I Kamillen, og bet hele Tilbehør lofter med Alodel lun en Dollar. Uben med Bladet fan be rife fortes. Adresser: FOLKEBLADET, 1900 Riverside Avenue, - - Wlinnneapolis, Iklinn. og Slimhinderne, hvorved Sygboms- tpirerne dræbes, og ben Syge gjenvin der Kræfter oq bygger op Systemet, og Daa ben Maade hjælper Naturen at ubføre fine Funktioner. Fabrikanterne af benncMebicin har faabanTro paa bens helbredende Cgcnstaber,at de tilbyder stg at betale 100 Dollars for hvert Til fælde. fom den itle helbreder. Send for Vidnesbyrd, tom faoco frit. Sælaeé af alle Druggist, 75 Cts. K. I.Cheney &Co. Toledo Ohio, Tæring helbredet. En gammel Læge. lom nu har nedlagt stn Praxr« blev af en ostindisk Missionær meddelt Beskrivelsen af er simpelt Degetabilff Ccegrmtddel for hurtig og uarig Helbredelse af tiungctc m ng. Bron chriS. « at a rrij. Asth ma og alle HalS. og Hungefygdomme. Ogfaa et «Mid del for fitter og grundig Helbredelse af Nervesvaghed og alle Nervesygdomme, ttftcrat Doktoren i tusinde Tilfælde hovde dartt Drdne til den underbare lagende «raft. anter har. det for fin Pligt at gjøre Midlet de- tjenbt for fine lidet de Medmennesker. Han handlede ledet at denne Bevæggrund og dette Ønske. Ieg fender denne Recept aldele« frit til alle. lom ønsker den paa Engelsk. Tosk. Fransk med fuld Anvisning for Medier- nenS Tillavning og »rug. kend «dresse oq Fri- matte, henvis til 'Folkebladefog jeg fender den strax. M A- NotseS. 820 Rochefter Block. Potter«. R. H. *1(0 Belønning *100 Del dil ubemviul glæde dette Slabs Læsere et hore, at det ielfald er rn Sugdom, fom Aidtnskadcn ser stg istand til at heldrede i asie bens forskjellige Stadier, og denne Sygdom er Kotarrh- Hosts Rotated dure rr del eneste stlre Middele fom Lægerne hidtil har fundet. Da Katontj er m konstitutionel Syg dom. trænger ben en konstitutionel Be* dandling. Hails flatarrb Cure leges tndoeiøig og birker ».rette paa Stødet R1PANS The modern stand- ard Family Medi cine : Cures the common every-day ills of humanity. Hans Nille» Hauges gebnetsbeftridtlft netop udtommer paa ” goterdto- uet”0»erl#«, 7i eider Peis IB Etuis. »end Besetninger 81 Folkebladet, 1900 Riverside Avenue. Minneapolis Minn- Ai hypnotisere < I denne SvengaliSiVns Tidsalder paastaar man for ramnf Albor, at bet lader stg gjøre o! hypnotisere Katte/ Altforn behøeeS er, ot rKatteuS Blit konsentrerer li dit Btil, hvilket ilke er nogen lit Sng 1— og faa venter du. Hvis du tile bliver træt af ot dente, fao falder snart Ratten i Søvn. ost da fan bu gjgse næsten hdadfomhelst med ben, uden bet at gjøre ben ondt. D> t er bog meget lettere at Hypnotisere Mennesker. St. Paul & Duluth-Jernbanen fanes at have hypnotiseret Publikum; thi alle fammen erklærer, at Duluth Short Line er ben bedste Linie for dem. isom reiser mellem St. Pauli ’Minneapolis, Duluth, West Superior. Stillwater, Taylors Falls oz andre nordvestlige Steder. Notinet ’Duluth Short^Line* taler for sig selv. oq be hurtige og de- Billederne og Stereo- flfpet frit. Til alle, font vil samte 4 une «ars.Abonnenter paa "Kotkevla. bel", vil vi sende vor Præmie: 24 Billeder af Jesu Liv samt Stereo ftøpct frit. Bladel tofter som brøeudt kun $1.00 pr. Aargang. Altfaa 4 Dollars for 4 Avonneu« ter, fom da faar "Folkebladet" ct Aar, og Indsamleren af de 4 faar Billederne og Stereoskopet porto« frit tilsendt. Bil også Abonnenterne have Præmien faa kofter Bladet og Præmien $2.00. Det er en sjælden interessant Præmie, og den burde findeø l fruer Familie. For Bøn; er den særdeles interessant og belærende, va I Blllederne viser 24 Tildragetfcr i Jcfu Siv. Følgende vr nogle af dem: Ro. i: I Fodfelcn. Hyrdernes Tilbedelse. I f denne Gruppe sees Mono og Iefubaniet. 1 Bag Mario staar Josef, fom synes lige ma forboujlet fom de Besøgende. No. 2: De toemmc Tran, udstyret med de nyeste vifc »tænde lilbedrlfc. No. 3: og bedste Forbedringer, gjor Resten. I Klugtcie tit tftgnptcu. No. 4: Jc- Aste, fom har Hesivært. tager Duluth ko« kor de etrlfeflogc. No. 5: »ryl Short Line. Jfietriagenlern, ord alle '«»»-' i «»»a. No. n . »lergpræ Staiionrr dil ulid med Glæde skaffe Oplysninger, skitter, Uitlulærer, Fol ders o. f . d. Disse lan ojjoa erholdes ligefoo let ved al skride dieekte til W. A. 3tu3feH, General Passenger Ageni St. Paal. Btinn. Tommen af asie. fom foestaat Rg berpaa, et, at far fint Udsibr, Solidfkt, Sitterbed. Bekvemmelighed. Aortutagenbed ivr Sundenes Bel og Pel jentene i bølligbed. etingen Pane, der goar inestemLi.Paui, Minneapolis, Chicago, flliiroautre og Alhlanb u.liy bedre end "Stsconftn Genitale, iogyaar daglig. Maai- tider (erderes i dining cars ‘a la parte’. Kar Folders, Priser eW- benoendrr man stg til den nærnresifrSiQclagenl ester lilskrioer Jas. 6 . Pond, »General Passager Ageni. Mllwunlee. Wls Sodskrider paa "golkllaler! luppet i tinnet, difcttcsi. No. 7: Jcfu «omme til Jerufalem. No. b: Judas forraa- der Jesus. Fra No. fl til 20 er Billeder af Lidelseshistorien. No. 21: Nedtaget- fen af Korsel. No. 22: Jesus bærco til «raven. No. 23 . Opstandelsen. No,24: Himmelfarten. Disse 24 Billeder og ct prægtigt eterroftøp Jfamt "Folkedladet" ct AlajC/ alt portofrit tilsendt for tun $2.00, og den, som staffer os 4 nye Aars-Abonncnlcrne faar Præmi en for sit Arbeide. Delte Tilbud giælvcr til Ifre April 181H1. Adresse: Folkebladet, 1900 Riverside Avenue. Minneapolis, - - Minn. Ko« Diakonissehjemmet ih» seb milde Gaber! Ganer til Dioionissebjemmets Hus holdning hedes sendt under følgende Adresse: Sister Superior Ingeborg Sponland, Norw. Luth. Deaconess Institute, 1417, East 23rd Street, Minneapolis, Minn. *- Pengegaver fended til DinfaniRlc- Kasserer: Prof. I. H. Bleflen, Augsburg Seminary, Mill- neapoo1i 8. i Show less
DjVu hidden text layer ■' . :••» som' ’ Folkebladet, Onsdag hen 1 Apt il 1903. ZolKvlrladet Udtommer hver Onsdag Morgen Folkebladet Publishing Company udgivere et »ar i Sorstud....................................01 .00 TekA Waaneder ...................................... 0 " tre Maaneder... ........ Show moreDjVu hidden text layer ■' . :••» som' ’ Folkebladet, Onsdag hen 1 Apt il 1903. ZolKvlrladet Udtommer hver Onsdag Morgen Folkebladet Publishing Company udgivere et »ar i Sorstud....................................01 .00 TekA Waaneder ...................................... 0 " tre Maaneder... .................. 0.35 en ptoarrcd............................................. 0 .16 8»#nummet........ ....................................... 0.08 Cl Aar til Norge.................................... 1 .50 Penge bør sendes i registreret Brev, Money Order eller Bank Draft. Naar Bladet opsiges. maa al Restance ind« Adrestelappen tjener fom Kvittering. FOLKEBLADET, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Minneapolis ben 1. April 1903. Det forekommer os, a.1 det vilde oære mer mandigt af „Bægieren"å Redaktør, at angive „Folkebladet som Kilde til de Redattion§artiller vet trykker op efter Bladet, end at gjemme fig bort ved at oplyse, at de et tagne fra et Bytteblad. Er Artil lerne værd at optrykke, burde også Kilden være værd at'nævne. Guvernør White Har nu fanltione ret den af Nord Dakotas fiegislatur i forrige Nummeromtalte Shields Bill der stjærper Statens Apotekerlov der lien, at det blir forhaabentlig næsten umulig for Apotekerne at fælge beru fende Drille som Drik. Som be kjend! har der været drevet meget af den Trafik af Apvtelerne i Nord Da fola. Denne Lov er midlertidig fan streng, Til blir ben haanbhævet, vil denne Trafik maatte stanse. Bistop Spaulding, fom var Med lem af Kulstreiketvmmisstonen, ud ralte ved sin Hjemkomst til Peoria Jllinvis, at ifølge hans Formening er Streikenes Tid fvrbi her i de Forenede Stater, og Han troede endvidere, at alle Arbeidertvistigheder for fyremti den vilde blive bilagte ved Boldgift. Den netop nfgjvrte Sag mellem Østens Mineeiere og deres Arbeidere, vilde give et kraftig Fremstød dertil. Biskoppen har forhaabentlig ret. Naar Arbeidernes Ret respekteres vil Streiker blive overflødige. Men end- nu vil det lage Tid. Det Høres jo hver Dag om Streifer i næsten alle Industrigrene; vg man venter ganske alvorlige Brydninger især i Øsken om- tring den 1ste Mai, som er Arbeider- nes Demonstrationsdag. Som" Læserne formodentlig lagde Merke til forekom der et Brud i Fss- jetonen „En Troeshell" i sidste Num mer af Bladet, hvorved Meningen blev noget forplumret. Første Spalte indeholder en Bestridelse af Tidsån den, fom den var paa den Tid og denne gaar pludselig over tit en Mands Tiltale til stn Datter: „Bæk med dig Pige" osv. Grundet paa Sammenblanding af Manuskriptet er her etpar Sider forbiganet, hvori der fortælle'» om Franckes Anfvmst til et Gjestgiveri, hvor Hustruen og Datte ren var Spener3 Disciple, mens Ber- ien selv var hans Modstander. Under Samtalen, fom FTancfe førte med disse lom dette frem, vg Berten bad i Brede stn Hustru og Datter at gaa. tilbage til fit Arbeide. Idet Vi be klager, at Sammenblandingen skeede, giver di disse Oplysninger istedet for at optryfke’det udeladte, da Sammen hængen vil forstaaes alligevel. Den nationale finske Hjælpekomite udnævnte for en Tid stden Dr. Julius Reuter, Lektor bed Universitetet i Helsingfors til at foretage en Rund- reife omkring i Finland for at under føge Forholdene med Henblik paa Nø den. Hfln er nu kommen hjem vg be- negter bestemt, at han eller hans Føle ge enten fandt eller harke vm noget Sogn, hvor der var 5,000 Mennesker, blottet for alt, fom det har været fagt. Under hele Reisen kunde Dr. Reuter bare faa fat i et Stykke „Hungers- brød". Det bestvd af Mel fra umvd- net Kvrn blandet med Bark, vg dette Styjke Brød vat ovenitjøbet opbevaret fra den første Det nf Binteren, før Hiælpefomiteen vat istand til at stræk ke stt Arbeide til Bvliger paa afsides liggende Skeder. Dr. Reuter og hjm§ Følge besøgte 50 fattige Huse og fandt i hvert eneste fuldt vp af Brød og For- raad af Mel. Han siger Videre, at der vilde na turligvis Blevet ubeskrivelige Lidelser, "hvis ikke Hiætpelomiteen havde været, og hvis ikke den i faa skor Udstræk ning Var blevet hjulpet af amerikanske Bidrag. Nu har Komiteen Afdelin- ger i hver eneske Landsby og i hvert eneste Svgn, og hvert eneste Tilfælde af Nød, fom man vpdager, blir sørget for. Deret lidet af Pvkeker og Melf, men Komiteen * stoffer tilstrækkeligt Brød, ASrter og folket Kjød. Den drager omhyggelig Omsorg for, at ikke Folk stal faa det bedre end i alminde lige Aar, og kræver Arbeide font Be taling for Hjælp, naarfomhelst det er muligt, for at ikke Befolkningen stal blive gjort til Fattiglemmer. Hvad angaar Fortællinger om, at Folk er død af Hunger, da siger Dr, Reuter, at der er .ikke indberettet om stige Tildragelser nogetstedsfra. lo forskjellige Måder, Da Frikirken i 1896 begyndte for Alvor at arbeide for „Menighed", fon rede Den Forenede Kirke — ialfnld gjennem stn Formand — at den vilde holde sig til „den gamle Kirtevrden", eller fom det i Begyndelsen hed „den anerfjendte Kirkeorden". Senere har man i Den Forenede Kirkeføgt at prakke ind paa Frikirken, at den for med- „den nye Kirkeorden''; men det har aldrig Villet sidde; thj Frikirken har aldrig vedfjendt sig naget sådant. Det er et mislykket Kttgspuds, fom lun 'røbet, at forun de n har man en daarlig Samvittig hed ved at gaa imod „Menigheden" med „den gamle Ktrkevrden" som stn Klubbe. Og det 'er ikke at undres paa, at man føler lidt rart, naar man stal gaa imvd „Menigheden", thj det er dog en god Sag og et vakkert Maal at arbeide for. Og faa „den gamle Kirkearden", hvad er det nu egentlig?" Cm „Menighed" er det for troende Bibellæsere ikke fan vanskeligt at faa et nogenlunde klart Begreb;e ialfnld faar de straks Indtryk asi at Menig- fjed et noget fnare gvdt, ophøret, ædelt, Gud velbehageligt. Men „den gamle Kirkeorden" dele er ikke faa let at faa fat paa, hvad det er; det er da ialfald ikke noget bibelst Navn eller bibelst Begreb; for at faa Rebe paa, hvad det er, er man henvist til „det beftaaende", det gamle Bæfen, fom vi fer rundt omkring os, og det flaar jo gjerne ty: deligt nok for vakte og oplyste Sjæle, at det almindelige gamle Bæfen netop ikke er, fom" det skulde være, hverken i eller udenfor Kirken. Derfor forelommer det mange, at det er ikke ret Maal, man fætter for stt Liv og sit Birke, naar man kun vil holde sig til det gamle. Gaar vi nemlig lidt ind . paa Spørgsmålet om, hvad der menes med „den gamle Ktrkevrden", faa er det i Birkeligheden det femme som den skatslirkelige Orden, thj hvis det ikke er den bibelske Menighed, fom jo er den ældste Orden, faa maa det være Statskirkens Orden, ellers er den jo ikke „gammel". Den bibelske Menighed kan det ikke være, thj den spurgte fom befjendt Frikirken, vm man vilde ha? Og der- til [varede Den Forenede Kirke — gjennem fin Formand ialfald — Net, man vilde have den anerfjendte Kir keorden. Med Frikirkens nye Beie vilde man da aldeles intet hade at gjøre. Men da er der som fagt ingen an- den Udvei end at forstå det faa, at man vil holde paa det beftaaende og betragte det fom det ideale. Det,er ifandljed en magelig Bei, som mange før også hat vandret, men fom ingen vffentlig hat vedfjendt sig as dem, fom vilde have Navn at være friskne Mærid. Saavidt vi ved, har alle, fom vilde gjelde for at være kristne, altid anerljendt i Teorien og paa Papiret, at der var faa væsentlige Mangler ved den gamle statskirkelige Orden, at der ikke kunde være nvgen Tale om at vpftilke den som Idealet. Men er det da muligt, at man i vort Land kan beholde den gamle Kirkeorden, fom dog i „de gamle Lande" var en Følge af den ugudelige •Lovens Tvang, fom nødte alle til at være Kirkemedlemmer? Bi har jo ikke nogen sådan Lovens Tvang her i Landet, faa man blir del nødt tit at lempe lidt paa den gamle Kirkeorden? Det er fandt, her er ingen verdslig Lov, fom tvinger F°tl til at være Kirkemedlemmer; men Fokk som har været faa længe under Verdslig Lov og kjoleklædte Prester, font vi, blir ikke fri fro Tvangen, medmindre „Sønnen gjør os fri". Kun den vældige Om veltning, som foregaat i et Menneske, naar det virkelig blir en kristen, kon befri Statskirkens tidligere Medlem mer fra de aandelige Baand og Tvang, hvormed de holdes, at retfe over Havet til Amerika gjør dem ikke fri. Bane, Skil/ Overtro og For- domme, Notionalskolthed og Egenbis- dom forbinder stg til at holde Sam vittigheder og Sjæle i en religiøs Trældom, fom er helt forskjellig fra den fonde Kristendom. Og denne religiøse Trældom opholder „den garn le Kirkeorden" eller det statskirkelige Bæfen iblandt os. Og naar et faa skort Samfund som Den Forenede Kirke fan gjøre stg til Talsmand for dette Bæfen, faa er det jo klart, at der maa være noget over mande fristende deri, noget færdeles tiltalende far det menneskelige Sind og-endog nvget plausibelt for dem, fom dog gjerne bil være kristne. Ideen i den gamle Kirkeorden er nemlig denne ved Banens og Folke slikkens Magt vg ved den naturlige Frygt for Død og Dvm vg ved den naturlige Trang til nogen Religiøsitet fom Sovedril for Samvittigheden og ved mange andre endda dårligere Midlet at famle fommen i udvbrtes Menigheder fad mange Mennesker fom muligt, skaffe dem Prest, prædike for dem, give dem Sakramenterne, kalde dem kristne — gode kristne endogså — kaste Ivrd paa dem, naar de er døde, og faa trøste stg med, at af denne udvortes „Kirkelighed" stal nvk med Tiden følge fand Kristendvm. Hvorledes kan der det? Blir man ikke kristen ded at omvende stg vg trv Evangelium? Aa jo, det er nok faa; men faa staar der jo, at Daaben frel ser vs, vg at Trven kommer af Hdtel- sen, ag naar altså disse „kirkelige" Folk „bruger Naademidlerne", faa maa de vel engang blive kristne, selv om det ikke viser stg før paa Døds- leiet. Dette er visselig ben allerbedste Form af „den gamle Kirkeorden". Der er mange grovere og mere kjøde lige Former. Men den fineste og pe- neste Form er vel netop den ovennævn te: Kirkeligheden med alt, fom dertil hører, især da den hemmelige Bag tanke, at her er gjort en god Begyn delse til Kristendom, vg med Tiden faa vokser det til virkelig Kristentro, helst naar man blir gammel eller faar et længere Sygeleie. - Der er Fristelse i dette. Ingen maa undres, vm mange ligger under. Presten arbeider faa stille; ingen Snrg eller Bekymring;,god Tid til at udarbejde pene Prædikener, mange Menighedslemmer i Bøgerne, mange til at bidrage til Menigheds- vg Samfunds-Udgifter; gade Forhåb ninger om alle; mange Foil, mange Penge. Der er Ro og Fred med sådan Fremgangsmåde. Men det er fmaat med Liv vg Bækkelfo. Metoden er jv eg te statskirkelig; alle kan være med, alle kan ansees for gode kristne; dét er bare Gud, fom fer; alle andre lukker Øinene og nærer gode Forhåbninger om dem, som „bruger Naademidler- Men dersom nu de fleste af disfe religiøse vg lirkelige Fokk misbruger Naademidlerne paa katolsk Bis og be drager stg selv med Saligheds Haab, mens de kun bygger paa løse Grunde, hbad godt gjør da „den gamle Kirke- orden" for dem, naar den styrker dem i den Indbildning, at de et „gade kristne"? Det er derfor de, fom fætter fri og levende Menighed fom Målet for fit Arbeide, nødvendigvis kommer i Mod sætning til den statskirkelige Orden. Menighed i Ordets rette Betydning er ikke en Samling „religiøse" Menne sker med Prest, Kirke vg Gravplads men uden Kriftcndom. Menighed er en Samling af kristne Mennesker, som med Naademidler og Naadegaver vir ker og arbeider for stn egen og andre Mennesters Frelse og Salighed. Her staar ikke Presten fom den ene hellige Mand, der beførger Messen og al anden religiøs Betjening for de andre vanhellige; men har er Presten den første blandt Ligemænd i Arbeidet for Sjæles Frelse, stn egen og andres. Og efterdi „Menighed" er faa hart og ædelt Manli så Beljcnder enhver, fom arbeider for dette Maal, med . Paulus: „ikke at jeg allerede har gre bet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog lunde gribe det." Her blir altid Jde- alet stående hvil over Virkeligheden; derfor hår ikke Menigheden i stn rette Skikkelse „Selvtiifredshedens og Bel- tilfr,edshedens" væmmelige Overmod; meget mere er den bøiet i Syndser- hendelsens ydmyghed og arbeider sta- digt under Frygt og Bæven, fordi Kaldet er faa hvil, og Birkeligheden faa langt fra at naa det. Her prædikes ikke bare, at der træn- ges Omvendelse forat komme ind paa den trange Bei; men her prædikes det også, at den, fom er kommet ind paa Banen, maa løbe, faa han vinder Kle nodiet. Her prædikes ikke Bare, at Naademidlerne stal bruges, ikke mis bruges; men her prædikes også, at Naademidlerne stal bruges, faa deraf kommer Aand og Liv og Kjætlighed og Iver for andre Menneskers Frelse. Her opøves alle Medlemmer, fom har nogen Aand, til at være virlfomrne Lemmer paa Iefu Legeme, ikke bare til at famle Penge til Prest og Kirke, men til at vidne, bede, overtale, lede og hjælpe Sjælene til Gud, faa Sko ren tan vokse ved hver enkelt Arbeiders Virksomhed. Dette er jo bare fntaa Antydninger af de to forskjellige Maader, fom er bleven karakteriserede ved „den gamle Kirkeorden" og „Menigheden". .Men allerede i disse Antydninger kan man jo fe, langs hvilke Linjer Kampen fø res. Og stden Sagen er så praltist, er det ikke at undres /paa, at man fin der Spar af disse Brydninger ud igjennem mange Settlementer. I mange Menigheder, som tilhører Den Forenede Kirke, er der frifirkelige kristne, d. v. f. sådanne, fom virke lig arbeider for aandeligt Liv og Me: nighedens Gjenreisning. Og vm vendt, i Menigheder, fom staar uden om Samfundsfvrbindelfe dg derfor ofte regnes med tit „Frikirken", er der gjerne Fraktivner, fom ønster at be- hdtde det statskirkelige Bæfen. Derfor er det ikke Hodedfogen her, om man befinder sig kk en udvortes Forbindelse enten med Den Forenede Kirke eller Frikirken; men her fpørges det, om man er for Folkets religiøse Trældvm eller Frihed. Thi det vil vel ingen negte, at „den gamle Kirke- orden" nødvendig peger mad Trældvm ved dens skjebnefvangre Forbindelse med den gamle Statslirke, fra hvilken den er hentet, medens Menigheden ligeså nødvendigt lun/ fan bestå i Frihed, fordi den er „detUgelligaandå Gjerning". V' x Nt) Landlov for Irland. Det gaar feni medfRefornier man gen Gang; men er de retfærdige og er deres Forkjæmpere besjælet af ben rette Iver under Kampen for den, faa vinder de endelig frem lidt efter hvert om det end gaar fent. Det kan det hænde at Irland i disfe Dage Ihar sået fondet, idet det første Stridt til „Home Rule" for dette Land er blevet taget i det engelske Parlament. De, fom antages at fjende til Stillingen er talfald tilbøjelige til at tro, at ben såkaldte Wyndham Bill, fnm forrige Uge blev indbragt i Underhufet er et langt Skridt i den Retning. Billen er udarbejdet af Wyndham, Mi nisteren for Irland, hvorfor ben og så bærer hans Navn. Den fastsætter for det første en fri Bevilgning paa 60 Millioner Dollars af det engelste Parlament, fnm' stal bruges til Ind støb -af de irske Landeieres Jordeien- domme, der faa atter skal sælges til fieilændingetne. For at hjælpe Leilændtngerne til at faa ljøbt stg Ivrd, stal Regjeringen hjælpe dem med Midler. Dette skal ske paa den Måde, at den engelske Re gjering skal udstede Aktier til et Beløb af 500 Millioner Dollars vg bisfe skal laanes til Irtændingerne far at fjøde sitg Land far imvd 3£ Procent Rente. Landfalgene skal ledes af tre Re gjeringskommisfærer, der skal kontrol leres af Bicekongen (Lordløitnantcn) for Irland. Forskaget Blev vedtaget efter første Læsning. Berden største Slrædderbetlsked findes i London; det fysfelfætker 2000 Arbeidere, af hvilke 1700 er Kvinder. Den skørste af Arbeidssti lene er 260 Fod lang og 50 Fod bred. I denne Sal sindes 58 Symastiner, der hver kræver 9 Arbeideres Pas ning. Foruden diåfe Maskiner findes der talrige andre, der naturligvis alle drives bed Damp. Det er mest Uni former, der fabrikeres; af bisse kan der lederes 11,000 om Ugen. i Sidt mere om borIndremlsston. (E. B er lie.) I Haab om, at det vil interesse dem, fom feder og arbeider, for vort Folks Frelse, skal jeg anføre endnu nogle Uddrag af vore Jndremisstons- presters Indberetninger. Saaledel skriver en: Det lan siges om Arbeidet hjr, „at Arbeidet i Herren har ikke været for glædes". Biftnot gaar det ofte tungt og trægt, naar Guds Rige skal kom me og hans Bilje ste; thi der er ikke liden Modstand fra Flenderne. Men Herren være lovet!. Hans frelsende Magt er meget sterkere. Og del,-som fordres i Arbeidet er ’Trostab og Ud holdenhed. Defer ofte, at Modstand og Forfagsueb vil gribe os med over vældende Magt, naar vi fer vor egen Uduelighed i det store og vigtige Ar- beide at bygge Guds Menighed. Man kan være faa begadet, man være vise — være ivrig og nidkjær for Sjæles Frelse; men med alt dette, kan man ikke frelse en eneste Sjæl fra Syn- dens og Satans Magt. Hvor mag tesløse er vi ikke til at omdanne det stakkels Menneskehjerte. Det er kun Guds Ord og Aand, der kan gjøre denne omstabende Gjerning. O, hvor vi trænger Guds Aand .og Kjærlig- hed, naar vi stal vinde Sjæle for Kri stus! Og det er jo kun dette, fom hår nogen Betydning ogfaa, naar det igjælder Arbeidet paa vor Indremis siionsmark. Paa de fleste Steder, hvor jeg ar- beider, har Interessen for Guds Ord- og Sakramenter voffet stadig, og Hjerterne-har åbnet stg ogfaa paa ben Måde, ak de jordiste Gaver er bievne større efterhvert. Hvad Arbeidet inadtil angaar, kan det ogfaa dennegang siges, at Gud fjendes ved Gjerningen. Guds Børn er blevet styrket og opmuntret, og Sjæle, fom før fov i Synden, er soaagnet op. . Som det nu er, er det forlænge nkellem hver Gudstjeneste, og paa mange Steder maa vi ha de regel mæssige Gudstjenester paa Hverdage, og da er det meget vanskeligt at faa famle Folket." . En anden skriver: ,;Og det skal ske, hi der, hvor der ikke var mit Fokke skal kaldes den le- vende Guds Menighed." Det synes ofte håbløst at arbeide blandt et dybt funket Foil med Guds Ord; men disse Ord gjennem Profe tens Mund Har ofte styrket mit Hjerte og givet mig nyt Hflab i Sjælen. Idag glædede .Herren mig meget, idet en Mand, fom Har været paavirket i lang Tid, brød ud i Lov vg Tat til Gud for stn Frelse. Ieg sidder just i hans Hus, 20 Mil borte fra mit Hjem, ag strider. Men endnu en glædeli gere Nyhed fan berettes, nemlig at en Mand, der ilsom myrdet stn egen Dat ter, nu er kammen til Siv i Guds Søn. Ieg har Beføgt ham, faa ofte, fom jég har luftnet. Den første Gang var der liden Ertjendelfe af Synden i hans Sjæl. Men efterhvert fom han hørte Guds Ord, lod Herren stt Lys stråle ned i hans Hjertes Af grund, vg han fil fe, at han var en fortabt Synder. HQard var Kam pen, sterk var Djævelens Fristelse; men den sterkere fif Overlfaand. Nu jubler han. og priser Herren, fnm sendte en sådan Frelser til Berden, der kan frelse det, som bar fortabt. Det er nu en stor Opbyggelse\ at tale med ham. — Der er ogfaa Lyspunkter hed og der bortover Missionsmarken, fom giver Haab om Flammer. — Det er velsignet, at vore Jndremis- sitonSarbetbere ogfaa i Fellirken lan faa være nogle fmaa Håndlangere i hans store Arbeide, fom er Høstens Herre.---------- Især i Iulen vat det meget koldt, faa jeg frøs meget og led ondt; men Herren hat givet rigelig Trøst, Op muntring og Styrke.----------- En skriver: „Atter er et Kvartal af Arbeidsti den tilende, og Herrens Miskundhed har været god mod os til denne Tid. Ieg finder, at hans Trofasthed og Naade har bevist sitg skor fra Dag til Dag, hans Navn være priset. Arbei det her har gaget. fin jevne Gang. Bore Gudstjenester et forholdsvis godt besøgte, og Ordet annammes, faa det er at haabe, at det i stn Tid ogfaa vil bære Frugt til Synderes Frelse. Det er Herren, som gider Befft." En anden: „Naar Herren har fat Arbeide og Bøn i ben allerunderligste Forening (Joh. 15, 7 —8) således, at Frug- kerne blir Bønhørelse og Gaver fra Gud, da vil'han del hermed lære oS, baade'at al Fremgang er afhængig af ham felv, og at den Gjerning, som udføres i Tro og under Bøn skal brin ge Belsitgneljens Frugt i fin Tide Dette er altid godt at erindre især for den, fom maa arbeide blandt de så og under fattige Forholde. Jeg har altfaa nu arbeidet et Aar i denne Gjerning og paa dette Skede Naar Blikket vendes tilbage finder jeg, at Gud har bevist os megen Gode hed og Naade. At han vedtjender stg ogfaa denne ringe Begyndelse, der har vi de klareste Beviser for. Det er med denne Tro. og Overbevisning, vi begynder Arbeidet dette Aar. Det kan merkes, at Forsamlingen ved vore Møder er større nu, -end den var en Tid tilbage. Det kon ligele des merkes, at der et kommet mere Fasthed ind i Arbeidet og større Jn- teresfe hos Menighedens Medlem' mer. Guds Ord drager, og de troen de opbygges. — — Baade blandt un ge og gamle fpores ikke liden Hunger efter at høre Guds Ord. Herren vu ogfaa velfigne det til Frelse!* En anden: ---------- „Kirkeføgningenharver- ret god, har havt fuldt HuZ næsten hver Gang. Har ogfaa den Glæde al kunne berette om en Sjæls Bækkelfc og Omvendelse, et Tegn paa, at Her* ren vedtjender sitg Arbeidet. Naar de af Guds Ord fer, hvad Pris Herren fætter paa en Sjæls Frelse, at han har ofret stn Son og endnu i sin ube gribelige Naade og Kjætlighed kaldet Syndere til Omvendelse, og venter i Langmodighed paa, at det skal ske, så burde ogfaa dette bære et Billede for hans Menighed vel værd at eftersom ne. Maatte. vi faa mere af hans Sin- delag, blive mere offervillige og ude holdende i Arbeidet for Sjæles Fkole fe. Da skulde bi faa mere af hans Rigdoms Fhjde — Naade for vore egne .hjerter og en rigere Belsignelfe over Arbeidet, thj „den, fom karrig sår, skal karrig høste." J N. Menighed har vi godt Haab om Arbeidet, da vi har standhaftig? troende at. lide paa. Det aandeligt Liv voffer, vg de troende er glade for hver Gang de lan famles om Guds Ord. De tænker i en nær Fremtid' at bygge sitg et Forfamltngshus. En asi dem sagde nokså træffende og iroe§= bevidst: „Et lidet Stykke herfra var der 8 aandelig døde Familier, fom gik fammen og fiffig et Forfamlingø- hus, og da maa vel 3 ledende meget mere funne gjøre det," og Glæde§taa= rer fyldte den gamle Mands Øint Det er opmuntrende at komme fam- men med sådanne troende, der fort- ledes har Kristi Rige — Sjæles FtcI= fe for Øie, og er villige til at ofte fyr dets Fremme." En af vore Prester paa Kyften skri- ver: „Herren har været med og velsigne* Gjerningen her i vort Menighedsar bejde i $. og A- Som før omtalt, vil nu Menigheden i D. hjælpe ill med Prefteløn, idet den har lavet omkring $100.00. Her ydes ogfaa ' lidt tu Missitonen. Den lille Kirke, bi fit indviet forleden er nu vel fyldt ved Gudstjenesterne, og det fer ud tit, at der et ikke faa føgende Sjæle. HoT * $. har vi havt ei haardt Arbeide at udføre. Herten har været god mod os. Bi har i denne Menighed ikke fae - faa unge Mænd og Kvinder, fomf-- ger hen til Gudstjenesterne. Der er ogfaa nogle faa, fom Herren holder paa at blive for sker!. Gudstjenester- ne er meget godt besøgte. Jeg har faa ofte havt Jndbydelso til at optage Arbeidet t N. Nn og jeg besluttede derfor at retfe bide Der er en stor Arbeibsmar! for bor Kirke. Der er endet troende, fom holder paa et omkomme, fom de fogder De er nylig komne fra Norge, hvor de bai vant med at have Opbyggetfer, mm det er ikke tole om sligt. N. N. er d forfærdeligt Sted, næsten bare norfke Fokk bor deromkring. Men de er så hehfatbne tit Dril og andre Laster, at det er en Gru at fe. Jeg faa mere Elendighed der den titte Stund jeg bar der, end jeg har herrL. stden jeg kom hertil.---------- Kunde bi faa en Prest tit herud, faa vilde jeg prøve at gjøte noget i R. 9L De har nu bedt om det et helt Aar." Saa langt bote Jndiemi§siron8prc= ster. Jeg skal ikke føic meget fil; thi disse Sidnesbyrd tater for sitg felt. De gider, fynes mig ialfald, nolså tydeligt Svar paa dette Spørgssnaal: >. WMWMtttWWU 88 lWWWMW Show less