DjVu hidden text layer udtommer hver Onsdag Worsen Folkebladet Publishing Company Udgivere Sven (Dftedal, President Undreas ffalland, Bestyrer Et var t Forskud ., •elS Vtaaneder Tre Waaneder . En Maancd.............. Jkolnummer #t «er til Norge 1 .11.00 .. 0.00 .. 0.35 .. O15 -. 0.05 .. 1.50... Show moreDjVu hidden text layer udtommer hver Onsdag Worsen Folkebladet Publishing Company Udgivere Sven (Dftedal, President Undreas ffalland, Bestyrer Et var t Forskud ., •elS Vtaaneder Tre Waaneder . En Maancd.............. Jkolnummer #t «er til Norge 1 .11.00 .. 0.00 .. 0.35 .. O15 -. 0.05 .. 1.50 Penge bør sendes i teglsireret Brev, Money Order, eller Bank Draft. Naat Bladet opsiges. njaa al Restance ind» Adresselappen tjener som Kvittering. FOLKEBLADET, 1900 Riversieie Ave. , MinneapolisMinn Minneapolis ben G November 1901 Politisk Korruption. Saart er det bate at tænke paa den uhyggelige Politik, som nu hat været brevet t New Foil og Filadelfia før Bylvalgene, som stulbe finde Sted igaar. Det er vtstnol i en Forstand bare lokale Affærer, men i Grunden rækker det langt udover hele Landet og fører med stg sin Indflydelse kanske endnu mere end de nationale Balg; Nem gjort et sa Landets fornemste By og Filadelfia den 3dje i Rækken. Det, fom disse to Byer anklages for, er politist Korruption, ug det uan- feet, hvad Parti Anklagerne tilhører. I Nem Dark er det den demokratiste Tammanyring og Richard Groker, som har været de ledende; i Filadelfia et det den republikanske Maskine. Den ne sidstnævnte By hat — indrømmer endog de repubtilonste Aviser — væ- y ret dehersket af et faa fordærveligt Styre, at hele Staten (Pennsylvania) har sået det Rygte paa sig, at den er den i politisk Henseende mest fordær vede i hele Unionen. I New Uorl er Bystyret demokratisk, men så et Statsskyret republikansk, og paa den ne Maade holdes Tammany fan at sitge inden Bygrænsen. Beskyldningen er — og det visknok med rette— at Bystyret i disse Byer ikke tor Hensyn til Ret og Sandhed men til sitn egen Fordel. Der tages ikke Hensyn til, om Ordningen er stig, at Foll man gaa tilgrunde, om Ung- . dommen ledes bort fra gode Tilholds steder og hen til de onde Skeder; det eneske, fom det synes at komme an pan, er dette: .hvad er min egen Fordel? Hvad bringer Penge? Hvad ftyrker vort Parti? Og hvad er det, som kon. være istand til at knuse Modstan derne? Under sådanne Tilstande blir der ikke taget Hensyn til Midlerne. Der tales udenom Prineiper og Overbevis ning; Pengene fra de politiske Fakkic- net driver også til det. I New 5)orf > skal Tammany aldrig have ødsket faa med Penge som til dette Balg. ,v V Det stgeZ ganske åbent af alle Par ter — undtagen Tammany naturlig- vis, — at Politiet i New 9)ork er i Alliance med Lasternes Tilholdsste der, beskytter disfe og faar sitn Fordel deraf. Unge Mænds og Kvinders SErbattfcb eller Ruin tage5 ikke Hen syn til, naar bare Pengene kommer ind, og Tammany holdes dedlige. Der er en -Lekse at lære for os alle i denne Kamp. Gr ikke Menneskene i Regelen faa forvendte, at de fer lidet paa det fælles bedste? De fan meget ofte endog lade Egeninteresserne løbe således af med stg i mange Ting, at de blir Tammany og Croket op ab Dage. . Balgkampen i New Jork har vist- nok været en af de livligste, fom no gensinde har fundet Sted her i Len der. Paa Tammanys Side blev det skreget op om Puritanisme", Kur- feto-Bjelder og Isårde Tider, hvis Setb Low skulde blive valgt til May or. Paa den anden Side lød det: Du skal ikke stjæle, og man har da.søgt at vise frem Tammanys Tyverier i By styret. Svaret paa dette lom da med, at Tammany flog bp paa Hjørnerne: Du skal ikke sige falsk Bidnesbyrd. Anti-Tammany gjør da ogfaa en hel Del ud af Navnet Shepard og siger, at det er Tigeren, som har taget en Hyr- des (Shepherds) Masle paa sig. Byvalgene skulde som fogt først fin de Sted igaar, og det fan ikke netop nu oplyfes om, hvorledes det gtf. Mon skulde være omtrent jevnsterke paa begge Sider, og Stillingen bor meget fpænbt. Neger .et et fremmed Ord, som be tyder fort, og det er et Navn, fom de forte ikke liter. Det et imidlertid no get, forsi maa taateS, ligeledes maa han finde sig i at høre, at han staar tilbage i SDannelfe og Moral i For- bold til de hvide. Derfor er det jo ikke faa afgjort en Sag, at han skal hakkes paa tidlig og font; Det gjør ikke Situationen lysere hverken for Negeren eller hans hvide Brødre, ef tersom det ser ud. Imidlertid er der en Ting, som et del brietd at merke sig mej Hensyn til Negeren, og det er, at han talfald er et meget religiøst Bæsen og mer« af en Kirkemand end hans hvide Broder. Horledes dette har stg, derom er der noip forskjellige. Meninger, i Somme mener, at hans. overtroiske itlbøielig- hed spiller med, og at hans Kristen dom ikke skikker særdeles dybt. Det oplystes bog gjennem Eenfuåraporter- ne, at han ikke bryt stg svært meget om Katolicismen; og Mormonismen, Fritænkere og Spiritualismen har ikke det mindste Tng paa ham. 'Det meste af Negrene, er Metodister og Baptister. De synes at. sinde stg del tilfreds i Sisse Samfund, hvilket Vistnok for en stor Del kan- have sitn Grund deri, at disfe Kirkesamfund lom Negrene imøde og arderdede iblandt dem .den Gang, de bar Slaver. Djen Gang, Negeren var lukket ude fra skolerne og fra Anledningen til at lejre gode Sæder og Slikke, bor det, at Kirken — især Baptistkirken og Metodistkir ken — laabnede op sitne Døre og gav tjatn den personlige Frihed, som Kri stendommen fører'med stg. Over Halvdelen af de Negre, fom er Medlemmer af nogen Menighed, hø rer til Baptisterne, det totale Antal af disse Negre er 1,403,559. s As disse er igjen de fleste df de „Almindelige Bap tister". Til de Afdelinger!! af Baptist- kirken, fom faldes „Frivillige Bapti ster". „PrimMve" og „Two-Seed-in- the-Spirit Baptister", harer blot ca. 20,000. Tit Metodistkirken, hører om kring 1,190 ,638 Negre ejlar omkring 213,000 mindre end til Baptistkirken. Omkring 30.000 kommer paa Presby- terlan?rne og 18,578 paa! Epiflopal- kirken. Man skulde tro,i at den katol ske Kirke med sitne Eerertytmier mootte være- meget tiltrækkende for Negeren; men dette er not ikke Tilfældet. II alle katolske Negerktrker tilsammen er det talt ikke mere end 15,000 Medlemmer. Og dog et jden katolske Kirke ganske skerk i visf? NeejSirdiftrifter,, såsom i Louisiana. Der er nu omkring 7]/2 Mill. Ne gere her i Lpndet, naar man tegner med alle, fom hsir nær eller mindre Negerblod i Aarerne. Alle disse med Undtagelse af godt og del en halv Mil lion er fremdeles i det gamle Slave- territorium, Hvor Frihedserklæringen i 1862 lød for hares Øren. , Negeren goar fom fagt niere til Kirke i Syden end hans hvide Broder. I 10 af Sydstaterne regnes Antallet, af Negye, lom gaar til Kirke, fra 106 til 341 Tufen, og i fire Stater er der flere Negre-chlandt Ktkegjængerne end af de hvide. I Illcroama, Georgia, Mississippi og Syd Carolina er der nemlig flere forke Kinkegjængere end hvide, stjønt det bare er i de to Stater Mississippi og Syd Carolina, at x Negerdefolkningen overstiger den hvide Befolkning. Nyt fto Washington. President Roofedsst sendte ud sid ste Lørdag sitn Proklamation om Tak- sitgelsesdagen, fom han fastfætter til den 28de Nodetiber. Følgende er hans Proklamation i Oversættelse til norsk* „Den Aatstib jk nær, da Presiden: ten efter gammel Gc^vd i vort Folk be stemmer en Dag til særskilt Anledning for Tal og Pris til Gud. 1 i Denne Talstgelsesdag (inder bog Folket fremdeles' nedbøiet: af Sorg over en .ftor Irg god Presidents Døb. Bi sørger oder President McKinley, fordi vi elskede og ærede holm. pg den Maade, hy^rpaa han tdøde, burde Vække Bekymring for vort Hand i Folkets Brysk, men pac samme Tid ogfaa en fask JBefhrlntrig om tikke bed nogen Ulykke at blive drevet bort fra den trygge Sft.for Orden og handefuld Frihed, fom bi hxhindtil fom en Na tion har gaact frem pey. Dg bog, tiltrods for denne .store Ulykke, tt det alligevel stindt, at der ikke findes ben Nation paa Iordcn, fom har så god Grund til Taksigelse, som vi har. Det svundne Aar har været et Aar af Fred og Belvære. Bi har havt Frem gang i de materielle Ting og har bæ- ret istand til at arbeidf for vor egen Opbyggelse i det intellektuelle og uendelige. Lab os huske paa, at da meget er o§ givet, vil der krædes me get af os, og at oprigtig Ta! lommer boede fra Hserket og Læberne og vi ser sig i Handlinger. Bi Ion bedst bise vor Taknemmelighed imod den Al mægtige ved den Maade, paa hvilken enhver af os paa denne Iord just nu gjør sitn Pligt ligeoverfor fine Med mennesker. Derfor bestemmer nu jeg, Theodore Roosevelt, President af de Foreneti Stater, Torsdag ben 28de November førstkommende som en Dag for al mindelig Taksigelse og anbefaler, at Folket paa denne Dag afholder sig fra sitt daglige- Arbeide oder det hele Land, og at man i Hjemmene og i Guds Hus i ASrbøbigheb takker alle gode Gaders Giver for de utallige Belstgnelfer oder vor Nation. Til Stadfæstelse af dette har jeg herunder fat mit Navn og Forenede Staters Segl. Udstedt i Byen Washington denne 2den Dag i November i det Herrens Aar 1901 og 126 Aat efter de For- ene de Staters Uafhængighed. Theodore R o belt. Bed Presidenten: John Hay, Secretary of State.| Admiral Dewey besøgte sidste Lør dag President Roofedelt i det hvide Hus og fortalte ham, at Sjchkey-Ret- ten snart bar færdig med at afhøre Bidnerne, og at den nu skulde begyn de sitn Undersøgelse af Btbncsbytdcne. Alle fjender nogenlunde) til, hvad det gjælder. Det var dem 3dje Juli 1898, et hele Landet lom!i en snart sagt uhørt Begeistring over den mer!- værdige Seir ved Santiago over den spanske Fsåde, fom der blev ødelagt. Øverstkommanderende Sampson vat tilfældigvis fraværende iunder Sla get, og,kom ikke tilbage til Skueplad sen, førend det sidste af de spanske Skibe havde overgivet sig. Schley, fint havde ledet Søskaget fra Krigs skibet „Brooklyn", signaliserede straks til Sampson, at en herlig Seir var vunden for Amerikanerne. Samp sons Svar vat, Sat han skulde fende ind sitn Report over de faldne og sårede. Et Telegram fra Schkey til Krigs- departementet kom ikke frem til sti Bestemmelsessted. Hele Landet var i den største Bevægelse oder den vundne Seir, do Admiral Sampson telegrafe rede til Washington: „Krigsstanden under min Kommando har vundet en ftor Seir". Der var ikke et Ord om, at Schkey havde spillet en fremragen de Rolle. Dette lagde .Folket straks Merke til. Det havde dog passeret, mener man, uden nogen videre Be- merkning, dersom ikke Dagspressen Havde begyndt at tage op Anklager imod Admiral Schkey. Siden blev der ogfaa udgivet en Bog af en Mand i Mnrinedepartementet, fom fremstil lede Schkey fom en Kujon og kriti serede sterkt hans Opførsel i Krigen med Kubo. Denne Bog blev udgivet til Brug ded Krigsakademiet i Ana- polis. Således maatte Schkey felv- følgelig lomme i Bonrygte paa Grund af—faahardetværetfagt—en Klik i Marinedepartementet. Under Undersøgelsen er det blevet oplyst,, at under Blokaden af Eienfue- gos, fandt Schkey ikke’ud, at Spani- ertre ikke var inde der, fordi han ikke var bieden befjendt med Jnfurgenker- nek Signalkodex. H°n tral stg til bage imod Key West og var fen i sitne Bevægelser mod Santiago. Efter SeHkeys Mening ver det ikke rande- ligt xti indtage Kul tilhavs. Der var forstjellige Meninger om dette, men det fyneå at være en Sag, hvori den kommanderendes» Mening bør være den afgjørenbe. Naar det gik faa font at tomme frem til Santiago, faa havde dette ogfaa sitn Grund deri, at Farken blev hindret af de sene Sku der, fom han hande med, og fom han ikke ønskede at feil« ifra. — Han Vedligeholdt ingen forsvar lig Blokade ded Santiago, fagdes der; Sampson hande skrevet i et Tidsskrift, at han holdt sig tyde Mil ude fra Hav nen; Schkey siger felv 5 elker 6 Mil. Han bar ikke modig, paaskod man, idet han ikke angreb det spanfle Krigs skib „Colon".' Fra Vidnesbyrdene ly der det, fom om det bar i Overens: ftemmelse med Krigsdepartementets Ordre, da dette ikke øiskede nogen Re siko for de amerikanske Slibe. — Da de ffranske Skibe som ud af Havnen og styrede imod „Brooklyn", blev nok Schkey ræd og styrede sydover bort fra Fienden, hed det. Vidnes byrdene bifer, at Ordren for dette såkaldte „Loop" ikke blev givet af Schkey, men nf Kapteinen paa et an det Skib. Schkey 9ab bog straks sitt Bifald til en fanden Bevægelse, da man paa den Maade lunde undgaa det øieblikkeligc voldsomme Sammenskød med den spanske Flaade. Siden tral „Brooklyn" sitg aldeles ikke tilbage fra Slagets Tummel, men bat ivertimob i den mest voldsomme Feide og fil flere sårede end noget andet Skib i Flaa- den. Endelig Blev det fremholdt, at Schkey skulde hade fagt til en Offi cer, at hans hvide Uniform var et særdeles godt Merke for Fiendens Kugler, og at dette lunde opfattes, fom om han vilde tilraade ham at føge Skjul. Imod dette tom Bidnesbyr- dene om, at Schkey hele Tiden holdt sig paa Kommandobrættet og opførte sig fom en aandsnærværende og mo dig Mand. — Det heder, at det stør ste og herligste kan gjøres usselt og fmaat, naar man river det iftykker og analyserer det; thj ingen Ting kon udføres faa fuldkomment i hver en kelt Del, at der ikke fan findes Fell, naar hver enkelt Del tages fra hver andre; således med Setren ned Santi ago. Der er altid noget, fom viser sig ikke ot være fuldkomment t alle Dele, naar det er revet iftykker. Mrs. Roosevelt og hendes Børn er misfornøjet med Fotografiskerne. Naar Børnene skal til Skole, staar der altid en eller anden Fotografisk fra Bladene paa Beten, færdig til at sigte Paa dem med sit Apparat. Stundom smyger de sig ind Bagdøren for at undgaa at „blide skudt", fom de kal der det. tt ■..... . Ii Onkel Sams Rensdyr. Siden Guldminerne bled optaget i Alaska, har Regjeringen hertil et Pro blem at løse: Hvorledes skal di tælle derud med Posten? Hvorledes kan bi faa istand Samfærdsel med disse fjer ne Egne? Man prøpede at kjøre med Hunde; men de diske skg mindre til fredsstillende, hvorefter dek bled be stukket ft prøbe Rensdyret. Ek Spand Rensdyr med en Lap fom Drioer bled valgt kil ok bringe Poskfækfene oder Norne-Ruten, en Skrækning paa 500 Mil. To Dage, før Rensdyrene kog afsked, falle nogle andre ud med Hundeskyds. Rufen laa gjennem el Landskab, hvor der ikke fandtes de! mindske af en Sti eller Bei, og Situationen var faa danske- lig, fom dyb Sne kunde gjøte den. Tidlig paa Morgenen ben 5te Dog, eflerai Hundene fatte ud, indhentede Rensdyrene Hundeskybfen paa en Lnndskrækning, hvor der dar dybe blø de Snedriver. Hundene par udiræt- lel, og det gik (un [moot fremad med dem, medens de skerke Rensdyr med forholdsvis liden Anstrengelse pløjede sig igjennem Snedriøerne. Om Eftermiddagen indhentede Rensdyrene det andet Hundekobbel Loppen bragle sin Post til sit Be stemmelsessted, lod Rensdyrene hvile i 30 Minuket, begyndte paa Tilbage- delen, og 30 Mil ude mødte han de første af sine konkurrenter. Senere bleo der akter foretaget en Peøbetur paa 1240 Mil med Rensdyr, og det diske skg da, al disse Dyr lunde tilba gelægge en Strætning af 110 Mil om Dagen. . Nu, da det er bleven godtgjort, hvil- len Nytte bisfe Dyr tan Dære til, har de Forenede Slater Begyndt at ind føre og opdrætte Rensdyr, og i de lommende Aar dit Tusinder af Rens dyr btioe indført. Der er nu i Alaska otte Rensdyr« hjorder med omkring 3500 Nen. I Januar bit betle Tat paa Ørund af Jmportation forøges tit over 6000. Det meste as Rensdyrene indsoms fra Sibirien. Rensdyrene Mit lel skræmte etter opirrede, og det er ikke godt al Beregne, hvorledes be i noget as bisse Tilfæl der vil opføre ftø. Undertiden vil de anfalbe ben fornærmende Person og skoa ham neb med Forbenene. De indfødte i Alaska Ejar tagek ben største Interesse i gorføjjét paa at indføre Rensdyret, og i mange Tit- sælde hat de vandret fra $00 til 400 Mik for at fe en RrnsdyrUord. Man kroede en Tid, at Alaskakjustdene bilde, jage Rensdyrene og ødelægge dem; men det blev givet strikt Otbre til, ak hver eneste flunb, fom fandtes at jage efler Renåbyfcpe, skulde, skyde?, ag Irbt efter hvert har Håbene ophørt med at bære, til Besvær. Nogle faa Rens dyr blir bog hvert Aar bræhi af Ul vene. Lapperne et de F|lt, fom fotskaae skg bedst paa at stelle med Rensdyrene. Af ben Grund hat Forenede Stafets Regjering faaet et SVe3 fuldblods Lapper til ak indvandre kik Master, hvor de har dannek en 'liden Koloni. De har ogfaa med skg tndet Husede, fom ikke alene dogter Rensdyvine, men ogfaa hjælper til med ak læntnie dem. Disse Hunde er svær! modige og gider skg ilask med alseskags Udyr, font oil anfalde Stenen, faafom Uld, Mountain Lions eiser andse Roddyr. Lapperne kan paa*, Anføgning kil Re gjeringen faa laane 100 Sten for en Tidf af 3 tik 5 Aar.»; Efker den* Tid maa Dyrene, gides tilbage til Regje ringen, og „Laaniageren" beholder bkok de Dyr, fonf er lagt kil jfkotfen i denne Tid. Regjeringen . heke gidet, laank eller fotgt Dyr kik Missionssta tioner oder stele Alaska. o Jndremissionåmnrten. Frikirkens Jndremisskonlmark val ser stadig. Det kommer dek ene Krav ester dek andek om, at Miisionstomi- teen maa fepde Arbeidere.* Komiteen prøver at efterlomme bisfe,Krav faa langt, fom det er den mulig. Det di! magste tjene tik al fremme denne for dotfciftilitlelige Arbeide og dori Folks Fstskse faa vigtige og be tydningsfulde Bag af gide en lort Oversigt oder %tikiaens Jndremis- stonsmark. Tfji der Ir maastc mange af Frikirkens Benner,.fom ifle Isender kil, i hdiksen Udstrækning det fritir- letige Jndremisstonåatheide . drives iblandt os. Og den første Betingelse for, at man (an interessert stg for en Sag, et, at man har Kjenbskab til den. Paa Beftlysken er def ’fire Mis- stonsprefter. Desuden |atS Komikeen nu kaldt Pastor Okaf éllingfon fom Misstonsprest i Ballard og Richmond, Wash. J Syd og Nord Dakota er der syd. J Minnesota er der ti. J Wisconsin en. J Michigan en. J Illinois en. Dek er talk fire og kybg Jndremls- stonsprester, fom alle metc eller min- dte har Understøttelse af Jndremis- stonikasfen. Dertil koryjmet, at Ko miteen agter i en nær Frøntid ak hadt fire nye Arbeidere i Marken. Del dit ialt udgjøre en sstheidsstyrke paa Jn- dtemisstonsiytitkeli af okte og tyve Mand. Majtge af disfe arbeider paa nye Steder, og Følgen.er, al Mis- stonslassen maa udrede dek meste af deres Løn. Og Bennerne oil kek kun ne indse, at der stak en aanske delyte- kig Sum sil, forak Kommen kan bline istand kil at møde fine Forpligtelser ligeoverfor disfe enke og tyve Arbei dere paa Milstonsmarken. Komiteen forsøger al nære faeAfpar- fom fom muligt' med Midlerne, foral den tan tætte til faa mange Stedet fom mulig, men Følgen deraf et, at Misstonspresterste hat ilte større Løn end faadidt de fan Hare stg, om de fif den i rette tid, Hvilket desværre ilte er Tilfælde« Der er tommet foært lidet ind El Jndremisskonsfas- fen stden Aarswdef, og fom Fosae deraf et der man$e af Jndrcmisstons- presterne, fom ilte Har faaet en Gent af Misstonstassen stden 1ste Juni delle Aar,,og dertil lommer, ai flere af disse skylder ti endog endel paa for rige Aar§ Løn. Bemterjm tommer Sinteren med fine manggktad; skat di da lade disse bote Arbeiftre ude i de fattige Ry- Byggetsktøg lide Nød? Ja, Nød tam mer mange af dem tit at lide, og det inden lort Tid, om rite Hjælp sendes snart. Men Herren dit ilte, at disse dore Arbeidere skat tide Nød, og jeg tror rise, at Bennerne dit det deller; men da maa J sende Pengi fil Kasse- reten, Prof. I . L . $yda|l, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn., sn a rest mulig. f: Paa fit Aatsmøbe faisebe Komi teen følgende Beskatninger: 1. HIS Komiteens Medlemmer an modes ot at første for, at Jnbteørit- Isomens Sag blider talt ved alle Sail- lakemøder, fom holdes inden deres ne- speltide Diskritker. 2. Komifeen opfordrer Menigheder- ne til ot oplage Offer til Jndremis- fionen paa Tafskgelfesdagen elset faa snart derefter fom mulig. fidgd den første Beskufning angaat, faa har disk Sekretæren for længe siden underrette! de Medlemmer af Komitten, fom ifle dar tiiskede ded Aaråmødet, derom. Men det er disk ilte otierflødigt at minde Komiteens Medlemmer om denne Beskutning igjen. Stal di faa ind $6si00.00, fomAarsmødet hebilgede tilJndremis- fionen for dette Aar, saa maa der at- brides og arbeides ihærdigt, men der som Komiteens Medlemmer og alke andre, fom interesserer sig for Sagen, oil gjøte, hdad de tan; faa dit det not Iptles ogfaa dette Aat at faa ind det, fom di trænger. Men uden Arbeide og Opofrelse dit det ilte gaa. Hvad den anden Beskatning an- gaar, faa oil di herded bede Preskerne om ai tillyse, at der optages Offer tit Jndremisskonen Tatskgrtfesdagcn eiser faa fnart derefter fom mulig, og Me- nighederne dit bi bede om at ofre og at ofre rigelig tit denne Sag. Jantedning Jndremisskonen fattede) Fritidens AatSmøde Handl andel følgende Beskutninger: ,• 1. J Grtjendetsen af Jndremissko- nens store Betydning opfordrer Aarå- mødet alle Frilirtenå Benner til et kraftigt og ihærdigt Arbeide for vore adfpredte Landlmænds Frelse med Bøn og Gader. 2. Bore Missionspresker, ver har ofret skg for denne tunge Gjetning un der Forsagelser og Savn — ofte for- glemte og mistjendke, — fortjener Aaråmødets hjerteligste Sympati og Tat. Benner, skat ni glemme dem, fom arbeider under Fotfagtlset og Savn? Lad o§ bife bor Sympati iHandting. Det et den kristelige Maade at fyntpa- tifere paa. sfioindefoteninger, Pigeforeninger, Ungdomsforeninger og Søndagsskoler anmodes paa det indstændigste om at tomme Jndremisskonen isku med Ga der snaresk ske tan. G.P.H- Kirke og Sfole. Den Forenede Kirkes nye Seminar- bygning i St. Antsiony Part dented - at blive færdig til at tages i Brug li Januar Maaned. Indtil da fortsæt tes Undervisningen i Pints Block t/aa 5te Avenue i Minneapolis. j De ptoteskantiske Missionærer i Kubo gjør store Fremridt, berettes det. Hvert eneste Sted, der e/t aabent for religiøse Møder, er aldeles oder- fyldt, og overalt er de forskjellige Samfund i Btrlfomhéd med at op rette nyt Kapeller. Pastor O. P . Petersen, den gamle Beteran, Grundlæggeren af Metodis men i Norge og en af de ældste Arbei de« her i Landet, er, skjønt sitne 79 Aar, ansat som Pastor ved Anden norsk-danske Metodistkirke i Blytlj- bourne, Brooklyn, skriver „Bidnes- byrdet". Som et Resultat af syv Aar§ Ar-, deide har Biskop Nicolai af Japan la det udgive en ny Bibeloverfættelfe fra Grundsproget. Sproget er delvis kinesisk og "klassitsk-jopanesisk og vil bli den autoriserede Udgave blandt græsk katolske kristne i disse Lander Biskop Nicolai, der er Missionær inden den russiske Kirke, ansees af mange' fom en af de mest fremragende kedende Missionærer. Paa Menighedsmøde i Trefoldig- heds Menighed i Minneapolis sidste Onsdag Aften havde man paa Take Spørgsmaaket om midlertidig Betje ning for Menigheden. Pastor Martin Hegge fra Brooklyn vat omtalt af Menighedsrådet, ligeledes Past. Gu stav Oftedal fra Buxton, N. D . Da Menighedsmødet ikke var lovlig til- lysk, blev det dog ingenting gjort for at faa prestelig Betjening. N« er Tiden æt abonnere paa „flfølfefrlætet". 81 bil fende »læ- det fra en til Ifle Ja«. 1003 foren Dollar. Bed æt ædonnere titt fæær men æltfææi Birfeli#heden Blodet io fkæoæebee frit, delude« gives hver sw ««vfkrlderet sstmmltbøg. Show less
DjVu hidden text layer ± Nr. 1115. 4***to> Minneapolis, Minnesota, OnSdag beir 6. November 1901. 22: Bargain, Den store Kanal. Panama- eller Ntcatagua-Kanalen skal nok engang bygges; men hvem skal bygge, og hvem skol roede? • Skal Amerika ha den alene ifølge Monroc- Doktrinen, faa maa det jo... Show moreDjVu hidden text layer ± Nr. 1115. 4***to> Minneapolis, Minnesota, OnSdag beir 6. November 1901. 22: Bargain, Den store Kanal. Panama- eller Ntcatagua-Kanalen skal nok engang bygges; men hvem skal bygge, og hvem skol roede? • Skal Amerika ha den alene ifølge Monroc- Doktrinen, faa maa det jo blive et nyt Stød fremad for denne Nations Han del. England har allerede brummet adskilligt over, at Amerika faar alt for meget at sige i Verdenshandelen; i Canada mener man, at Amerika ikke for al Del maa kontrollere Kanalen alene, men at Onkel Sam og John Bull maa sætte Ryg i Ryg for at be skytte sig imod den øvrige Del af Ber» den. f Men saa et der faa mange Ting i Beten. Monroedoltrinen, Bultver- Clayton Traktaten og saa denne „dumme, smudsige" Krigen dernede i. Sydafrika. Følgende Udtalelse for leden Dog af et Patliamentåmedlem maa dog helst betragtes som Ironi: „ Hvilken Ulykke er det ikke for bore Forretningsinteresser , at vi ikke er en Stat i den amerikanske Union iste denfor en liden Smule af el Rige, fom lever paa falske Forestillinger." Med Hensyn til Kanalen hat Stanllongen, Andrew Carnegie, - fom netop et tilbage fra en Tur til Ud landet, sagt ,at han tror ikke, at en Nicnraguafnnal fan blive meget be nyttet. selv om ben bygges, og at han ikke troede, det vilde være til nogen Nytte at grade nogen Kanal dernede i Mellemamerika. H°n paastaar. at en dobbeltsporet Iernbane over Eidet vil de være til langt skørte Tjeneste end en Kanal. Sov paa sin Post. Sov paa sin Post gjorde Bygnings- manden Thomas Eaton i Pittsburg forleden Dag, ba han skulde holde paa med lidt Plastring paa et Kirfetaarn i Byen. H°n hang i en Stolt 12Qj Fob over Fortouget. Den milde Bind? og Indianerfemmeren fvingede Sto len frem og tilbage. Eaton saa ned og opdagede, at Arbeidernes „Bofs" ikke passede paa, og — faldt i Spvn. Hvor længe hans Blund varede, et der ingen, fom ved. En liden Gut vor den første, fom opdagede, at Fy- ten ikke gjorde skort Fremskridt med sit Arbeide. Man faa nu, at hans Hobed slingrede frem og tilbage, efter- fom Stolen [vingede med ' Binden. Andre Arbeidere blev tilkaldt, og Red ningsmand blev sendt op efter Kirlg- taarnet. En af Mændene fif et Taug ud og bandt den fovende fast til Sto len. Fyren blev nu firet ned,, og do han fif fast Grund under sig, snor kede han fremdeles i al Fred og Ro. Fol! famlede sig om ham. Arbeider- lederen kog fat i ham og rystede ham. Han voognede, gned sine Ørne, skrokke paa sitg og fik derpaa sin Afsked, fordi han fob pan sin Post. En skkattonalflam. Enten det nu er det ene eller andet, fom er Aatfogen, saa er det dog en Plet paa hele den amerikanske Nation disse Racekampe i Syden. Det gik Rygter allerede i Begyn delsen of sidste lige, at en hel Del Ne gre var aflivet nogensteds i Syden. Senere er der lommet nøjagtigere Un derretning. Først bkev en Neger brændt i Ball- ton, fom berettet sidske Uge. Men siden bkev det næsien til Krig. 500 Nfemb havde vcébnet sig paa dette Sted ved Grænsen nsi [Staten Mississippi. . Det havde bog ‘ingen Ting at gjøre med det første Tilfælde i Ballton. Kjenbågjerningerne gides fom følger: Negeren Eteer Sott solgte berusen de Drikke i en Butik, og en Konstabel, en hvid Mand,|g|f hen til ham og bad ham om at saa fe, hans Bevilling. Hfln havde ingen og tbegyndte at skiælde. Konstablen trak sig tilbage, men lom sirats igjen med flere hvide. Sott sprang frem og skjød ind Mokken, og to Negre faldt opi bøde. En Neger- preft ilede derpaa ud af sitt Hus med et Gevær i Haanden og forsøgte at skyde, men han blev selv skudt ned. ^Han§ Datter blev også dræbt. Un der den Skydning, som paafulgte, blev en hvid Matsto dræbt og en anden så ret, og syv eller otte Negre blev dræbte. J det hele opgives, at tre hvid? og 11 Negre blev dræbte. . Sådant er det, fom er en Slam. Forbryderne- vil ikke blide straffet. Aviserne vSyben hat talt om, hvil ken Slam det var for- President Roosevelt at/sidde tilbords med en Neger. Den fMand, som vil sidde til bords med r at Neger maa havesamme Instinkt fom en Gris, tsed* det. In gen Kvindri Sydstaterne kon mod- tage Indbydelse bil det Hvide Hles. Roosevelt vil ikke være velkommen i Sydens Hi£m; han er ingen Stats mand, men bare Lykkejæger, osv. !a, detfe var en Silam i Syden, et sidde tilborbs^neb et Medmenneske, fom vor en Neger. „ Og det berettes, at det alle rede, h3nbiaiierne gjordrAnfald paa mexikanske Ranches nær Onnias og har dræbt 30 Perloner, hvorefter be flygtede til Bjergene. Tropperne et efteredem. Mrs. Elizabeth Hanborn er bøb i Bonbon. Hnn var født den 9de Juni 1793, berettes der. For] et halot Aar- hundrede tint hnn befiestdt i den davæ rende Strid i Sladerj(perg6moatet. George Martin, fom graduerede stn Græskafdelingen oed Augsburg Semi- notium i Minneapolis i 1898, er bleoen forfremmet til Korporal i Armeen paa Filippinerne. Han liter stg gobi i sin nye Stilling. Den fransk tyrlijke Situation begyn. der at blive alvorlig, heder bel sea Bon- bon. Italienske og græske Krigsskibe ordres til Darboneskerne. Det et Han- beten og gamle Traktater Striben meb Frankrig brtier stg om. General 'Chaste yar telegraferet fra Filippinerne, at Jnfurgemerne paa Øen Erbu star lagt neb Baaben. Dér bleo odergidet 470 Menige, 60 Officerer,!dO Risker og 8 Kanoner. Situationen er ilte tilfredsstillende daa Øen Bohole 3 Liverpool er det skdske-Uge døde 6 Perføner of en Sygdom,fom man troede dat Pyldepeflen. Torsdag bied der stor Bevægelse i Glasgow,batet berettedes, at Pesten nar brudt ud ogfaa der. Bal- terieme gider Bents for, at del et Syg dommen. V. fjoquisindianerne tjæmpede sidste Torsdag med det mexifanske Kavaleri, og 15 Indianere faldt./ Indianerne har næret ude paa Tyveri, har ødelagt skete Hjem og dræbt et halen Dufin Ranch- Mænd stdste Uge. Kbdateriet bleu ledet af den mexikanske Oberstløjtnant duen- tro med 300 SRai* Fra Batist detenes, ot den stdste SNerfoærdighed pan ffieurgeme« Dm- raade er et lunstigt Strubehoved. Pa tienten, fom benytter det, died prc(enteret for det medicinske Akademi, og han var istand til ot tale og fpise. Det steder, at Stemmebåndene er af Guttaperka, eg ot de vibreret, men gider blot én Ton e faa at Patientens Tale blir meget eng- formig. Den fpanske Indenrigsminister Senor Moret tænker paa at regulere Streiket ved Sodhud. I denne Henstgt har han i det lodgidende Cortez fremsat Forskag, om at en Streit et lootig lun da, noar den er brljendtgjort 14 Dage i Fortieren. Streiker,tom ftanfer Arbeider i en stel ffly, skol aære ulodltge, og Lederne i en faa- dan Streit straffes meb Fængsele Stri digheder skat odergides til Autyoritetem og til Voldgiftsdommerne. Brillerne i London er not ilte soært dentig stemte ligeodetfor Boerne eller dem, fom sympatiserer med Boerne. Søndag skulde der holdes et Møde i Byen af den demokratiske League for at arbeide for Fred i Sydafrika. Men før de lom til Mødestedel, mødie de en Folieskare paa ca. 2000 af Bybefoli- ningen, fom haanede og truede "Fredsstifterne". En af disse fil end og et farligt Dollestsk. De fredsoen« lige moatke føres boet under Beskyt telse af Politiet. De feitende holdt derpaa el Jingo-Møde og fang „Rule Sritania”. Ca. 60 ,000 Elefanter drædes om Baret i H frita blot for at skaffe Elsen- hen. En Prest i Kansas hetsenbtgjorbe forleden før Kollekken, at Folk, font havde Øjætb, ikke maotte gide noget Følgen bat, at Rolletten isa dobbelt faa stor, fom ben ptesebe at nære. Show less
DjVu hidden text layer Nr. 1097 . Minneapolis, Mhmtfotø, Onsdag den 26. Juni 1901. Fte-tstuoernir Pingree dv F '* Den kraftige Reformven bukker un der i Gnqland.-tDmrids af hans Liv. Hazen S. Pingree, forhenværende Guvernør af Michigan, døde i London Nat til Tirsdag forrige Uge. Døds årsagen... Show moreDjVu hidden text layer Nr. 1097 . Minneapolis, Mhmtfotø, Onsdag den 26. Juni 1901. Fte-tstuoernir Pingree dv F '* Den kraftige Reformven bukker un der i Gnqland.-tDmrids af hans Liv. Hazen S. Pingree, forhenværende Guvernør af Michigan, døde i London Nat til Tirsdag forrige Uge. Døds årsagen opgives fom Kræftdannelse i Indvoldene, en Følge af Beskadigelse han havde pnadraget sig medens han tjenstgjorde i Borgerkrigen. Med Pingree er en af det offentlige Livs eiendommeligfte og kraftigste Per sonligheder her i Landet gnnet bort. Hans politiske Kartere et næsten ene- ftaaende. Han arbeidede under Spot og Hflan mod den me ft afgjorte Mod stand for at faa visse Reformer gjen- nemført, og det lykkedes for ham, grundet paa hans Kraft og feige Ud holdenhed. Tiltrods for, at han felv var tig skod han paa Fotletå Side mod Korporationerne og tvang dem til at gide efter for Folkets retfærdige Krav. Pingree var født i Denmark, .Maine i 1840. 1 1863 lod han sig hverve i første Massachusetts Regiment og tjente i Borgerkrigen til dennes Slut. I 1865 flyttede han til Detriot, Mi chigan, og gik ind i Slotøiforretning, væsentlig Fabrikation, fommen med. C. H- Smith. I 1889 blev han valgt til Borger mester i Detroit paa den republikan ske Ticket. HQn vandt ved dette Balg med 2,318 Stemmers Majoritet oder den demokratiske Kandidat. I 1891 blev han gjenvalgt efter en af de hedeste Balgkampe i Byens Hi- skorte. Hans famlede Stemmeantal var over 1000 mere end de to demokra tiske Kandidaters Stemmer. For tredie Gang blev han gjenvalgt Hosten 1893. Modstanden mod ham var enorm. De lokale republikanske Ledere, hvis Interesser Pingree havde angrebet un der sitne kraftige Anfald paa monopo listiske Korporationer, overførte al sitn Indflydelse paa den demokratiske Kan didat. Men trods alt godljendte Fol ket. Pingrees Politik ved at gjenvælge ham med en Majoritet af 6000 Stem mer. Som Borgermester i Detroit arbei dede Mr? Pingree for at skaffe Byen et eget Lysanlæg med en Indfparing af $76,000 aarlig; for Anbringelse af elektriske Traade under Gaderne; for Fjernelsen af Tømmer-Fortauge og disses Grftattelfe med Mursten og Asphalt; for ligelig og retfærdig For deling af Skattebyrderne. Han tvang Sporvognsselskaberne til at opfylde sine Kontrakter og til at fælge Bil letter til 3 Cents; reducerede han Te lefontaksten fra $50-til $25 og Gas- afgiften til $1 pr. Tusen Fod. Hans Potet-Plan var et Bispørgs mål, anlagt paa at udnytte ubenyttet Land. Man gjorde Nar af denne Plan fra først af. Men da det be fandtes. at Fattigkommissionen havde indf paret $30,000 i et Aat, taug Spotterne stilke, og Planen blev ef terlignet j mange, af Landets største Byer. Pingree blev i 1896 af det republi kanske Parti nomineret for Guvernør og valgtes med en ftor Majoritet. Han gjenvalgtes i 1898 med 75,097 Stem mers Pluralitet. Som Guvernør detalte han $40, - 000 ud af sin egen Lomme for gt op retholde Embedets Værdighed, idet Legislature:! ikke vilde betale de ved Guvernørembedet forbundne Udgifter. Han arbeidede for, at Iernbaner og Korporationer skulde bære sin ligelige og retfærdige Andel af _ Skotterne. Han arbeidede for det offentliges Overtagelse af offentlige Hjælpekilder, såsom Bandforsyning, Gas, elektrisk Lys, Telefontjenesten og Sporvogne- ne. I det sidste Budskab kritiserede han Retterne og de offentlige Ankla gere fom uretfærdige i deres Behand ling af de anllagedj/ Da han i Baar «ftwwbke fom @u- at han ,.\/l vVr reiste han til Europa og Afrika. 7 hilde hån gjøre sitg beljendt i ~ til ling, og det berettes, reiste har mob Boerne; men at hjm A afgjort tider paa deres Sider da han lærte dem og deres Stil ling at Isender I Europa vilde han lindere Sfogplnntning med det For mål fhr Øie efter skit Hjemkomst at virke -for, at de skore. Strækninger i Michigan, hvor Skogén nu et afhug- get og vpbrændt og fojm ligger øde, kunde beplantes med Slog og nyttig- gjøres. Men hans Livsdag var endt og han faldt paa Beten. Hans Lig skal bringes hjem til De troit, for ot begrades, i ftrigsftatten ophaves. Som beljendt ophæves Stempel- skatten den første Juli. Måge har allerede bidet sig fgst i dette og gjør nu om Dagene faa liden Forretning fom mstlig, hvor der er nødvendig at bruge Stempelafgift. Medicinfabri kanterne har allerede i længere Tid indskrænket sin Produktion i Paavente af Skattens Ophævelse. Disse er de Skotter, som ophæves den 1ste Iuli: Bankanvisningen 2 Cents, Udfør- felsfafturer 10 Cents, Garantikoncha- niers Kaution y2' Cent pr. Dollar, Indskudscertifikater 2 Cents, andre Certifikater 10 Cents, Charter $3 til $10;; Tyggelvae 4 (Dents pr. Dollar, Handejsmæglere $20; Sigtveksler 2 Eents; Eystrefs-Kvitteringer 1 Cent, Livsassurance 18 Cents pr. $100, Brandassurance l/2 Cent pr. Dollar, Ulykkes« og Garantiassurance y2 Cent pr. DpllargLete 25 Cents til $1, r v v e« 4 5 .Manifest til Toldindførsel $1 til $5. ,____ ,^ L _____ c airlsobtigakion (Mortgage) ekler ^ boetsosfkjøde 25 Cents pr. $1,500, Parfume og Kosmetik en Ottenbels Cent for frver 5 Cents, Fukosnagt til at stemme 10 Cents, Fuldmagt tit at fælge 25 Cents, Gjældsbevis (Note) 2 Cents pr. $100, Mediciner en Otten- dels teent for hver 5 Cents, Protest 25 Cenfg, Telegram 1 Cent, Telefonbud- skab 1 Cent, grenede Staters Post anvisninger ^2 Vents for hver $100, Barehusfvitteri|g 25 Cents. (Snldprobuktioncn i 1900. „ T he Engineering and Mining Iournal" i New Aork har netop of fentliggjort en Oversigt over Guld- produktionen baade i de Forenede Sla: ter og hele Berden for Aaret 1900. Ifølge denne par Guldproduktionen de Forenede Stater dette Aar $118, 435,562 og i hele Berden $255,924,= 654, mod $99,578 ,972 og $311,5(6, 94? Aaret -forud. Hele Berden! Guld- produktion var således ca. 55 Mil Uoner .mindest i 1900 end i 1899. Om Aarfagtn hertil skriver „Iour nal": Aarfagen til disse utilfreds stillende Resultater skriver sig væsent lig fra, at der i sidste- Aar vat udvun det faa lidet af Minetne i Transvaal. Ender af disse blev kun arbeidet de første Maaneder af Aaret. FrQtruf fet, hvad fom blev udvundet af Trans- vaalrmyerne i 1900, viser de andre Landeø Guldproduktion i dette Aar en Forøgelse laf $10,171,000 . Den skør- ske Forøgelse er i de Forenede Stater, Kanada, India, Rhodesia og Brazil, medens det i Australien viskes adskil lig Nedgang. Medens der således i de andre Lande vifer Forøgede i Guldproduktionen, vifer der sitg Ned gang i Australien yg Transvaal. I Transvaal blev ikke flere Miner ar beidet end de, som tilhørte Regjwin- gey, og disfe Blev ikke arbeidet efterat de«, engelskr Arme naaede IohanneS- burg. Medens der i Transvaal i '99 blev gradet 144 Mslltoner Guld, blev der i 1900 hm gradet 69 Millioner. ------------- — r— -------- - 6* Truft med en Kapital af 1 Mile (ton Dollar! er under Dannelse for at kontrollere alle Produkter, fom fabrike rer af Bomuldsfrø. « Frygtelig Odellkggelse. Sfybrud og Flom i West Virginia traver Hundreder af menneske« Itp og foraarsager uhørte Giendomstab. Hvad fom i Ulykkens Annaler an tages at ville vise sig at være et Side stykke til Iohnstomn-Flammen eller Ulykken i,Galveston, er .indtruffet i EkkhorndalenT2Best ^Virginia, Lørdag Morgen. Efterretningerne fro Ulyk kesstedet er endnu sparsommelige, da Telegraftrådene er i ødelagt. Men faalangt fom Oplysningerne gaat, er der al Sandsynlighed for, at over 200 Menesker er gaaet tabt og Eien dom til en Bærbi af| flere Millioner Dollars er ødelagt. Et Skybrud indtraf Lørdag Mor-? gen i Elkhorndalen nær de såkaldte Pocahontas Kulleter,' hvor Hundreder nf Minearbejdere bor. ElkHornelven blev straks forvandlet til et ftandende Hav, der fyldte hele Dalen, tog med sitg Huse, Broer, Iernbanetog og alt muligt. Byen Keystone, med et Ind byggerantal af ca. 3000, derettes fuld- ftænbig degrader af Bandet og de Folk, for hvem det lykkedes at redde stg, maatte fly til Hsiene omkring Byen. Mellem Bivian og Keystone,en Stræk ning af 10 Mil, et alting odersvøm met. Flere Iernbanetog fulde af Pas sagerer blev ftaaende midt i Flam men, ude af Stand til at komme læn ger, og Passagererne maatte reddes ved at trække dem ud gjennem Bin- duetne ved Hjælp af Taug. I Byen Keystone maatte man gjøre det sam me. Langs hele Daten, berettes der, er Tilstanden der famme. Hvad fom vil gjøre Tilstanden end tomme til Ulykkesstedet, og der er Fare for alvorlig Nød blandt de skadelidte. * Senere Efterretninger lyder paa, at Skaden bande paa Liv og Eiendom er mindre end fra først af berettet. Gage paa Krigsstien. ^inantsminifter Gage fortfætter sitn Toldkrig. Det vil erindr?s, at Finansminister Gage i Mari pludselig fif den Ide at det var nødvendig at tage Dingkeylo- vens Bestemmelse om at naar et Land lægger Told paa en vis Bare,. faa har vor Finansminister Ret til at lægge Told paa de famme Barer, fom indføres hertil fra det Land. Rus land havde nogen Tid -før den Tid lagt Tolv paa det Petroleum, fom indførtes fra de Forenede Stater til Rusland. Gage fif det straks travelt med at gjøre Gjengjæld, og gjennem- førte Dingleylovens Bestemmelse. Nu har den russiske Finansminister fvaret paa Sekretær Gages Fremfærd med at udstede en Ordre, der fortsæt ter den russiske Tarifs høie Toldsats paa amerikansk Harpiks og forhøier Toldsatsen paa amerikanske Bicykker under Artikel 173 af de russiske Love. Mod denne Ordre protesterer nu atter Sekretær Gage og udtaler, at hans Handling ikke lan betragtes fom no gen Discrimination mod Rusland. Ruslands Syn paa Sagen er imid lertid, at den fastsatte Told mod rus sisk Petroleum er uforklarlig, eftersom ingen russisk Petroleum lommer hid til Landet. Den eneste Artikel af den Sort, fom kommer hid, stgc8 at være den, font er blandet med belgisk Pa rafin. Den amerikanske Handel med Bi- cykker og den nævnte Sort HarpilS periot Hotel, West Superior, Søcbag Morgen. De 150 Giæsker, fem var i Hotellet, flop uskadt sea det; mest tre af Tjenestepigerne bled alvorlig skatset. John Feld!, en Jndbygger af Ma deline-Øen er acreskeret paa Mistanke om at pære den, fom fatte Ild paa den gamle latbolfke Kirke der paa Øen. Han skal nogle Dage føcend Branden indtraf bade tenet med at brænde Sisken. Dr. Beatfon i Chicago hat groet Be loit kollege 200 Tusind Dollars. t£ol- legrt stt Gaden ved Slsamenatmnåfrsten forrige Dngdag. Pearsair vil indtn dette Aat ir ommi fljænle Fairmont College, Wichita, Kan. , 1 5 0,000; Bethany, det l'venske College, Linshorro, Kan. , 1 26,. 000; Fargo Tollege, Fargv, sit. Dat., 150,000; gtlinbis College, Jacksonville, III., 15 0,000. Dr. Peorjon har nu ialt hortgivet over 3 Millioner Dolors til Stoler her i Besten, og han vil frem» deles fertfætie med stn delfignetfeøeige Gademildhed. Samest Haller, en Danske i Somers, har opfundet en Maskine, fom driver stg feld (Perpetum Mobile), Berettes den Den skal bære foeskjenig fea de fleste andre faadanne Maskiner, fom borjoæret gjort Forsøg med, idet dens Bevægelse er frem og tilbage istebetfor rundt, fan og hans Benner paastaor, at Spørgs målet om en stedsevarende bevægelig Maskine er løst. Men anbee (miler be tegnende og tænker paa, at det famme har mange (agt før ham. Hans Maskine skat dog hade været i Bevægelse i vuer en Manned, Berettes det. -f-- i 3 l!*ti.......... . . .. . . __-.„-z Mr. ug Mrs. Rubon Hunter i Nær heden af Libertydille, seirede forrige Uge stn 72de Bryllupsdag. Han er 93 og hun 92 Sar gammel. Mayor Martin i Waterloo har to- get dm Bestemmelse i Statens Mullt- lod ibntg, tom giver ham Net til at ud- ' stede en .Blackliste", hvorpå Navnene paa alle Byens Banedrankere skal staa. Salovndærterne har modtaget Barsel em, at de dil blide mntlteret, hvis de fælget berusende Drille til nvgen af de Mænd, hvis Navne staar paa Listen. Professor George Herron blev paa et Menighedsmøde i ben tongregationa- listige Kirfe i Gunnell ubskødt af denne Menighed. Prof. Herevn er ljenbt fom en radikal socialistisk Taler ag Skribent. Han var tidligere Prosessor i applied Christianity og har i det senere gjort stg beljendt ded fine Taler em Socialis me ag Religion,famt ved stn Skilsmisse vg en Stund efter stt Giftecmaal med en ung rig Dame. . Udlandet. Den russtfle og franske Regjering un« derstondker om et nyt Laan paa 125 millioner Rubler. Laanet ml blive ud- lagt til Subskription inden 6 Maaneder. London Hniversttrt har oprettet en Afdeling for Studiet .[ det moderne li- nestske Sprog og eksisterende kinesiske Institutioner i dm Hcnstgt at udruste unge Mænd for Handelsvirksomhed i Orienten og for at ophjælpe de britiske Handelsinteresser. En Dame var den føestrtil at bestige Gelnlechonrets Top, en af be højeste Fjeldtinder i Sveits. ERifs Knntze naaede med stn Fører op til loppen en Dag ferrige Uge. Det er første Gang denne Fjeldtind et Hetitn besteget. Den er 10,500 Fod h-i . Lunhonerblabet Daily News oply- ser, at bet har pøalibeligt Unberrchrin- ger om. at Opstanden i RapIolvnitn spreder stg på en ifbevarfkenbe Maade. Der meddeles, siger Bladet, at omkring 6,000 Indbyggen af Kaptotonlen, fut bet meste FarmerfPurer, har skattet stg til Boerne! Kommandoer, Denne Op lysning i News har naturlig dis datt støt Afagstelse i London. .Æ -efse mm É Show less