DjVu hidden text layer 2 f Cnanbect, Fargo N. Tak. Bestyren Ptof. I . E. Fossum, Fargo. N Tak. TheNorwegianLutheran Deaconess institute (DiatontØfebiemet). i En selvstændig Korporation befinnende a> Medlemmer tra forskjellige Kirkefnmfund samt udenfortmaende). . 2312 15th Avenue South,... Show moreDjVu hidden text layer 2 f < FølkeUshel, C .sbog,,h»lyse April 1S14. Erindringsliste. AUGSBURG SEMINARY Founded 1800. K. B . BIRKELAND, PRESIDENT BOARD OF TRUSTEES Mus RAGNA SVERDRUP, TREASURE* Minneapolis, Mann Oak Grove Lutheran Ladies’ Seminary —— Fargo, N. Dakota. — Kasserer: Ptof. C. W> Cnanbect, Fargo N. Tak. Bestyren Ptof. I . E. Fossum, Fargo. N Tak. TheNorwegianLutheran Deaconess institute (DiatontØfebiemet). i En selvstændig Korporation befinnende a> Medlemmer tra forskjellige Kirkefnmfund samt udenfortmaende). . 2312 15th Avenue South, MINNEAPOLIS, HINN. Søster Lena Nilsen, Bestyrerinde. Prof. J. L. Nybehl, gormand i Beftyrelfen Kasserer: Fred Pålson, 2312—15th Ave. So Minneapolis, Minke Board of Home Missions The Lutheran Free Church Minneapolis, Minn. Frikirkens Jnbremcsskon. Formand: Pro!. P. Harho, «ngshurg Seminary, Minneapolis. Minn. Sekretær: Past. E. Bcrlte, Dalton, Minn KaéfTcrer: Pastor O. H . Sletten, 2900 Emerion Ave. N. Minneapolis, Minn. Lutheran Board of Missions (Fristilens Hedningemission) Formand: Pastor E. (?. (siynilti. Scfretær: Prof. Andreas Helland. Kasserer: Prof. I. H. Blesten, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. lUetSisrsttec Organ forRritir!cn6 Madagaskar- ^\5kUr|Ciin mission. 50e Aaret. 822 debar Ave. BETHESDA HOMES milltitar, Minn. FormandBoard of Trustees: Pastor Johan Mattson, Ellcnbole, Minn. Kasfercr: R. T- Rutteu. New London, Minn. Martha & Maria Orphan’s Home -Poulsbo, Wash.- Svar og Bemerkninger. (L.)iaurhommer.) Løfter Julia Helleth, Bestyrerinde. Rev. Chr. Mohn, Prest. Roøscrer: L. 3 . Langeland. Poulsbo, Wash. Bethania College EVERETP WASH. (?br. Mohn, President, L. S. Langeland Scfretær. L . I. Bcftul, Kasserer. Bcrljallia College byder unge Mænd og Svinder felgendc Afdelinger og Kurser: En forberedende Afdeling, et Normallurtuø, et Bibclturfuø, et akademisk Kutfuø, et Musik- kurfuø. Elever optages til enhver Tid under Skole tiden og gives Frihed til at vælge fine Fag. Skolepenge, Kost og Logis til meget lav Pris. Send efter Katalog. — For nærmere Oplysninger tilskriv 8. B . Tateren. Everett, Wash Frikirkens Formand: Pastor S. Rislød, Wanm mingo, Minn. Sekrhær: Pastor Claus Morgan, 1832 S. 33rb Str., Minneapolis, Minn. Kasserer: Pastor Johan Mattson, Ellendale. Mittn. R . 1. «t Noer reskamentariflt nllvlfV« Gaver skjænkes til n* gen af Frikirkens Institutioner cllet Gjørcmaol, mon disse gives til enkelt Institution for sig felv eg ikke til Frikirken. Frikirken er nemlig ilfe inkorporeret eg kon derfor ikke bolde Cicnbem. Skriv derfor i Testamenterne Insti unionernes efficient Noon flin føm de findeø i Listen ovenfor. Som Mønster in» bruges følgende Form of Bequest: I *ereby give, bequeath and devise to (fæt ind her Institutionen» Kami, f. «k*. Augsburg Seminary, etler hoi# del er Mabaflo8Iatmi8fbnen, „Lutheran Beard »f MissienlT — pee femme Monde med andre Institutioner) — ■ Corporation erected, organized ■nd existing under and by virtue of the laws of the State of Minnesota, with Its headquarters In Minneapolis Minn. (Sæt tab bet, inwb der testamenteres t Folkebladets Læfere vil kanske ikke anse det ubeskedent af mig om jeg kommer med et lidet Svar og nogle Bemerkninger til den Behandling mine Stykker har faaet af enkelte Indsendere i dette Blad. Ikke fordi at jea anser min Mening om felve Sadetl at være af sådan Begt og Benjdning, men jeg vilde gjerne blive rigtig forslået; derfor dette Indlæg. Jeg maa tilstaa at jeg havde bentet en mer broderlig Behandling af dem, Isom mener at have et forfkjelligt Syn paa enkelte Ting: Bi maa dog ende lig prøve at ville forstås Hinanden, dersom en Meningsudveksling stal have nogen opbyggende Virkning paa bort Arbeide. Naar jeg skrev mit Stykke „Om Aarsmødet" i „W^tisenHus Tidende" for 15deScptembcr-^ct Stykke som synes at ljave givet Stødet til nærvæ- rettde Diskussion — da havde jeg ingen Anelse om at Diskusstonen bil de bli ført ind paa Bcie som leded bort fra selve Sagen, hvilket ofte lyar været Tilfældet. Hovedsagen i nævn te Stykke har endnu været lidet 6c- rørt. Hvad angår Hr. Arntzens „Kir- fens Omdreininger" faa vil jeg gaa dette aldeles forbi. Det er neppe værd nogen Dementi fra min Side. Men disfe hans „Omdreininger" af mit Stykke bidrog i hss Grad „to sidetrack the main issue for discus sion." . Tl)i det er aldeles rigtig hvad Pastor ytrehus striber at bi nu be- gyttder at faa nogen Klarhed om „Le dende Principer" og at der er Enig hed og nogen Forståelse af hvad Mc-i ntghedeit er efter Guds Ord og hvad! bor Opgave fom Frikirke er, titen at Meningerne er noget delte naar vi kommer til „Regler for Arbeide" og Organisation af Frikirken. Med an dre Ord: det er Svørgsnitml om den bedste Maadc at drive Fcellesarbcidet paa. Og her bevæger vi os paa et Felt hvor der cr og man være Rum for delte Nieninger inden Frikirken. I Anledning en Artikel i „Waison-1 hus Tidende" om „Mer Ansvarsfø lelse for Fætlesarbcidet," siger Prof. G. Sverdrup 1 Folkebladet for 11te Mar5: „I »Waisenhus Tidende" skriver L. et Stykke, hvori der tages tilorde for Detcgatfystemet i Samar beide, fordi et sådant System vil vække Interesse og Ansvarsfølelse for Fællesarbeidcf." Nei sådan skred ikke jeg i nævnte tykke! Mon kan ikke.engang fæle den Mening mellem Linjerne." Hvad jeg skrev om Anivarssolelfe vor dette: „Det maa være Guds Ord og Aandens Lys at vi faar se vort An svar også overfor dc fælles Opga- ver. Og det nye Testamente har end* nu meget at lære os om Menigheden, og Samarbeidet mellem Menigheder- ye. Selv om cndel af vore fælles Gjørcmaal ikke specielt er nævnte i Guds Ord, fea lærer vi dog der at fjende Arbeidets Nødvendighed og vor Pligt til at være med. Skriften vi- fer os at Menigheden ikke cr ett isolert institution sat bort i et Hjørne af Berden for sig selv, men at den kitn fan eksistere og vokse i Samfund og Samarbeide med andre Søstermenig- heder, og jo sterkere Samfundets ret- te Samarbeide er, jo bedre for den enkelte Menighed. Ild af Ordets Nnadcs Kilder øier vi ogsaa den Kjærlighedens Drift og Aandens Kraft, som sætter os island til ot bære hverandres Byrder. Kunde vi således ud af Skriften taa overbcviie troende Folk om at en, fristelig Skole til Eks. er en nødven dig Institution for Gnds Riges Fremgang og . Menighedens Bctst i vor Tid, da vilde meget være vundet: da vilde Ansvarsfølelsen komme som cit naturlig Frugt og Interessen sor Sagen vilde øges estersom man biir fjendt med Arbeidet og faar Anted- I ning til at tage Del." Nei, jeg tror ikke at „Delegatfy- ftemet" eller noget andet „Syftcm" kan vække Ansvarsfølelse for Guds Riges Arbeide; det kan alene Guds Aand. Det er hverken det ene eller det andet / „System," vi vil indføre, men det er-hette at Fcellesarbcidet maa komme soer over i Menigheder nes Hænder. Og dette mener jeg vil styrke Interessen og Ansvarsfølelsen der, hvor den allerede er vakt. Og herom fkrev jeg følgende: „Dette leder o§ til den næste Ho vedsag i denne Forbindelse, nemlig at bort Menighedsfolt bRr medan- sårlig i Arbeidet ogsaa'derved at de faar Anledning at‘tage Del i dette Arbeide, itfe hore ded Pengebidrag, men bed at bære med og bestemme om Arbeidets Opdagelse og Arbeidets Drist. Som Regel interesserer en fig kun for den Sag font han er med at styre og lede. Og stal der Blide en varig Belst i Ansvarsfølelse og Interesse for de fælles Gjøremoal så maa bore Me nigheder komme i et mer dirette For hold til dette Arbeide. Pagen bør behandles af de enkelte Menigheder; og gjemtem deres Delegater bil da Aarsmødet kunne lære at kjende Me nighedernes Ønske og fatte Bestut- ninger derefter, øaaledes bil Aars- mødet blive hvad det bør bære: Mc- nighedernes Organ for Samarbeidet. Dg naar Folket selv, paa Menigheds- møde eller ved Aarsmøde, er med at I forhandle og beslutte aitgayeitde disfe Fællesslager,j da bil ogsoa Ansoars- følelsen styrkes og Interessen vokse. Men at Komiteer eller Møder, der ikke slår i noget direkte organisk For- hold til Menighederne, paatager sig at begynde Foellesarbeide, fom maa bæres af alle Menighederne, — uden at spørge disse Menigheder tilraads, — det fan vel neppe gaa godt i Længden. Ikke heller tyder det paa god kristelig Orden, og slet ikke ‘cr det egnet at styrke Følelse af Ansvar overfor d^tte Arbeide." Man vil heraf se hvad Mening jeg lægger i soen Sætning.'„Som Regel intcresjerer man sig kun for den Sag, som man felv er med at styre og lede." Jeg tror ikke man skulde rive denne Sætning ud af sin Sammenhæng og faa stribe en Kommentar til den! Naar der da er gjort Forsøg paa at fremstille Sagen flig at der er dem som „vil faa istand en Orgatii* fatten af Menighederne som stal tage Menighedens Arbeide ud af dens Hænder,,, fan cr ogfan dette at fmt op ned paa Sagen. Tl)i det er netop dette man ikke vil. Naar der. er blevet taget tilorde for mer Organisation, slå betyder vel dette ikke nødvendigvis flere Love og Regler, men det betyder først og fremst mer Orden. Tlji det maa vel kaldes Mangel paa Orden, naar Me nighederne ikke cr med „at bestemme i sine egne Anliggender." Til Eks. Om Organisationskomiteen sendte ud eu Skrivelse til Menighederne og bad dem out at sørge for at nogen fra Menighedens Midte — en eller flere, valgt eller ikke valgt — kom til Frikirkens. Aarsmøde, faa fon jeg aldrig indbilde mig at dette vilde være noget Brud paa vore „Regler." Men det vilde Hjælpe til bedre Or- deu og være et meget vigtigt Skridt i rette Retning, Bi glæder os alle over det veljig- nede Arbeide Frikirken har såt Naa« de at udføre disse Aar; Arbeidet har baaret Frugt >og håt, Fremgang. Marken cr udvidet og nye Opgaver cr lagt til. Men er der ikke Rum for Forbedring? Har vi ikke Grund til at frygte at der er Menigheder og Personer som biir slående igjen ale- ue og biir tabt sor Broderskabets Samstmb og Samarbejde? Er Del* tagelicu fao frastig og så almindelig S0111 deu burde være? Der er • {vi- reude Kræfter iblandt os og mange er grebne as deu friktrfelige Menig hedsbevægelfe, men det har endnu ikke lykkedes os ot faa dem alle sam- Iet om et Fællasorbeide. Det er fondt at vore Indsamlere, for Skolerne baade i Øst og Best hor mødt megen Belvilje og mange har ydet vakre Summer til disse Insti- hitioner: og for det stal de have Tak. Men allerede det, Faktum at vi cr nødt at have Indsamlere i Mar- fen sor at holde disse Institutioner „over Bande," er i tig selv et Vidnes- byrd om at det ikke slår*så rart til hverken med Interessen eller An- svasfølelson hos flere.' Bi er mange nok og der er Midler nok, bare alle kunde blive med! Og stal bi begynde at sammenlig ne vore Summer med det fom i Sam sundene ydes baade til Skoler og Missioner, da frygter jeg for at vi kommer til at ftaa meget tilskamme. Man peger paa at bi ingen Gjæld har i vor ydre Mission! Ja, Skam paa o§ om bi ikke kan drive vor lille Madagasfarmisfion uden Gjæld! Den fom har læst hvad Prof. Holland nylig fkrev om vor ydre Mission, vil nok medgive at ti ikke har fvært me» get at rose os af. Og bor Jndremisfion ? Ja, Mar kerne er udviddet, nten steppe Bidra gene i tilsvarende Maal. Ifølge liv lig offentliggjort Stotiftif bar Bi dragene i 1907 $8.032 , og i 1912 $7,526. Sandelig Fremgangen er ikke meget smigrende hvad Bidrag angaar! Men siger man, dette kommer af „forkrøblet Kristendom" og for den faar Presterne tage Skylden, selv følgelig ! De prædiker ikke fom de skulde.' Presterne stal have Skylden for at det ikke biir aandeligt Liv, at der ikke er Interesse nok i Fcellesar bcidet, at Kasserne kommer i Under balance og Arbeidet løber i Gjæld! Jeg ynker Presterne! End om vi for Alvor begyndte at nnderjøge om der kunde kanske være nogen Foil eller Mangel bed vor Ordning, vor Prak- — ^Og dog trods alt, vi faar Lov at iro at Herren er med og velsigner Berkeley Der følger meget Ansvar med vort hare og herlige Kald. Det koster noget at prnttifere „Princi pcrtie" for Alvor! Men at skrive i det vide og brede om Principer og Praksis, maa være en let Sag for- sådanne, som ikke staar i Arbeidet men af en eller anden Grund har trukket sig tilbage og lever for sin Forretning. Bi fom staar oppe i Fællesarbeidct har en liden Fssolse ai hvor „Skoen trykker." Det maa visselig glæde enhver Frikirkeven at høre at også Prciter inden Den forenede Kirke som for Eks. Pastor P. N. Nykrem, har til egnet sig ledende Principer. Og naar han, Pastor N. har fundet disse Principcr at være overensstemmende med Gnds Ord, da cr det vel rigtig at antage at han ogfaa praktiserer dem. Skal vi heraf kunne drage den Slutning at ledende Principcr ogfaa kan praktiseres inden Samfundene? „ Stiv norsk Lutheraner." :pnltermn i Folkebladet cr Vel soa vanskelig at linde som cn god Home- stead i Sheridan Co. Mont. Men det header itu og da at man bar Lykken med sig. Jeg vil ikke indvikle mig i „Dis kussionen" om Frikirkens Ledende Principcr og Regler, som Folkebla det har havt så rigelig at byde paa. Jeg cr bare eti Lægmand og trenger til Veiledning og Tilrettevisning. Her er faa mange Slags AandZret. låger mt, at det er vel best at være lidt forsigtig, s om man er indenfor Frikirkens Mure. Jeg -tror at „Dis- kusfionen" cr nyttig og for mig har den været lærerig. / Min kjære Ben Pastor Arne Borg fom nu har sovet i deu stille Grav en Shmd, var det Redikob som. Herren fik bruge til at lede mig til Frelseren. Hans kjærlige- Bciledniitg og Forma- ni ug staar endda levende i min Er- tilbring. Jeg fandt hvad jeg søgte i ham, en tro og ærlig Herrens Tje ner som altid ledet mig ind i Guds Ord. „ Læg alt, som bydes dig, paa Guds Ords Bægtslål, bed om den Helligånds Oplysning og Bciled« mug, pær ærlig og du skal nok finde den rette Bci," sagde han. Denne dyrebare Vægtskaal har jeg ogjaa brugt naar jeg har fulgt med i „Diskussionen." Men kanhende jeg har Brugt Vægtskålen galt. Blandt alt andet godt Paffor Serg lærte mig, var ogsaa en Del af Fri- firkens Principcr. Jeg kjendte ikke noget til Frikirken dengang, vidste ikke hvad det var for noget. Det var da ikke det forste og største sor.Pa- stor Bcrg heller. Dersom jeg lærte ham at fjende ret, soa var Giids Ord No. 1 Frikirkens Principcr No. 2 og Frikirken No. 3 . Han elskede de tre tilsammen, fom No. 1. Nu forekommer det mig, at der er dem i Frikirken som sætter Fri- kirken No. 1, Guds Ord No. 2 og Frikirkens Principer No. 3. Har bore fat disse tre paa Prøve, faa derc bed hvad de beter. Guds Ord har itaaet fin Prøve, Frikirken har hidtil staaet fin. Har I forsøgt Princi- pemc? Jeg holder af Frikirkens Princi- per og Regler, har et Eksemplar af dem i min Bibel; de fer nok faa tar- -l ig ud, de er næsten udslidt; men Judholdet er lige dyrebart for mig. Hvad jeg nu ønffer er at slå i Rækken med de „stive norske Luther anere" som fiæmper for Brinciperne, og ønsker dem omfat T$kaksi§- Da jeg læste Pastor H. C. Easper- i foBAdafotr PRAIRIE LAND OHRaYIAN CANADIAN LAND CO. , K«r, tonne dynge*, aede Prilrr, skenttnadl» dett- IfF”,1', Enter om. o. der et Plassen æt tjew fesøe. «Sm felv eg fe. einig Relic, ettlo efterjkort m.'m [ PbMifr Baildinfi Niiiuøssis, Mon. !'ens „Svar Na. 2 til Bailor Birke- land," i Folkebladet af 25de Februar fik jeg te dette Udtryk „Bi stive norske Lutheranere." Enten hcin mente alle Frifirkefolf, eller blot en Del af dem, ved jeg ikke, men jeg kunde ikke andet end læfe lidt mellem Linjerne og da fanes endog Pastor Ca5pessen at fossvinbe, om han fagbe „vi." Jeg læste vist galt, det er let gjort, ved bu. Det forekommer mig at der er en de! blandt os fom heller fkulde life at se Frikirken sammensat af bøicltge, følelige, løselige, amerikanske Luther- anere, sligt Stof trænger nok Orga nisation, Sognebaand, Samfunds- grænse og alt optænkelig for at hol des sammen. Har nogen af os nogen Gang læst noget skjønnere end Para graf 5 i Ledende Principcr! „Mc- nigheden styrer felv sine egne Anlig- gender under Guds Ords og Ilan dens Autoritet og anerkjender ingen anden kirkelig Myndighed eller Øv righed over sig." Guds Ord og Aandens Autoritet i Frikirkens Højsæde. Tager det sig ikke godt ud? Denne Paragraf cr for mig så dyrebar, {om Joh. 15, 19 var for Luther. Refereret af C. Ass'chan. feldt-hanfen. „ Dette Sfriftord er 100,000 Gylden værd. Ja kan ikke betales med Guld. Her udtaler Herren, selv den Dom over os, at vi ikke cr af Borden og at Kjendetegnet derpaa er, at den hader o». Dette er stor og herlig Trøst, at vi hades for hans Skyld, fordi han har udvalgt og udsondre! os af Berden." Er det ikke igrunden Paragraf 5 i Ledende Principer man forarges feder? fe den tredie Artikel lærte jeg font Barn: Det er den Helligånds Gjerning at falde, forsamle o. f. b . Er den tredie Person i Guddom- men ikke mægtig nok til at faa Folk kaldet og foriamlei nu, men at der maa tages Tilflugt til tidsmæssig Organisation? Jeg tror, at den Person, han være rig eller fattig, høj eller lav, læg eller lærd, fom ikke af frivillig Aandens Drist kommer til Aarsmødet, er fna- rcre til Skade end til Gavn for vort Arbeide. Jeg opløfter min Haand til .Her- ren, den høieste Gud font cicr Him mel og Jord, at jeg end ikke bil tage en Traad eller on Skorem af alt hvad dit cr, so rat du ikke skal sige: Jeg har gjort Abraham rig. 1 Mos. 14, 22—23 . Jeg skal ogsaa gjøre Rede tor håd jeg synes om Frikirken og håd den har været for mig. Guds Ord har været min Manna; Aandens Autoritet Arons blom« sitrende Stav; Frikirken Arken. Dc har ogsaa været et Sammenkomstens Telt, hvor .Herrens Herlighed har aabenbaret sig. Der har været et Alter. Et han ligt Alter. Et nu hele Folket helliget faa vi cr færdig med Frikirkens store For> maal Menighedernes Levendegjørelse og Frigsorelfe? (Se Paragraf 2 Reg lerne.) Jeg er ingen Autoritet, bore en Lægmand. ,' Geo. T. Midby. Farme for Salg. Undertegnede har mange Farme paa beit velbefjendte Red Lake Reservation, fra 2 til 10 »il fto Thief Niver Falls, Minn. Aar- fagen for Salg kan besvares i private Brev. Skriv med eu Gang og Oplysninger vil til fredsstille. 8. Swenson, Thief River Falls, Minn. *arm tilsalg«. 120 Acres vakkert fladt Land. ca. 60 Acres ryddet, ca. 15 Acres Sfoglanb igjen. Resien Slaottelanb. Ender af Skoglandet og - noget af Sldattelanbe bruges til Havnegang. Gode Huse. J norst Settlement. Pris $36 pr. Acre om H'anbel sker straks. KHOiant Glson, Spicer, Minn. Fov Salg. En i alle Måder god JFarm paa 106 Acres [meb’gobe Bygninger, to og en halv Mil fra trivelig’By i Kandi yohi Co. Godt Nabolog. Sælges bil- lig om Handel gjøres inert. Skriv tit K. T. Nykken & Thorpe, Billmar, Minn., for nærmere Oplysninger. Caitb tilsalgs i Liter Tail Co,, Minn, Undertegnede har rede paa flere, font ønsker nt fælge sine Forme i Næfiptttil af Henning. Minn. Jeg har ingen Kommis sion, men faar Betaling for ot skaffe en jø der, foo Kjøberen henvender sig personlig til Eieren som vil sælge. Det cr et gammelt godt Settlement med Kirker, Skoler osv. For nærmere Oplysning skriv til Robert Halvorsen, Box 403, Henning, Minn. Minnesota Farme Sælges paa lette Villaar. Bi sælger vort eget Sand Skriv efter Siste og Kort. ANDERSON LAND CO. WILLMAR, MINN. FRIHJEMMENE i “Solskinnets Stat” MAJS HVEDE ALFALFA vokserfrodigtI denne frugtbare Jord. Ingen enden Plade til bydet eaa 'ntom Anled ninger for fct Hjem som na tilbydes i SOUTH DAKOTA kror Folket er velsteaeefle og lykkeligt. Mange Kirker. Co seSkoler og Llreensteltcr.Liu- re Skatter. Liberale Home- • tead-Lovc. ForfnldetSnilg Oplysalrrg og fri Byg tilekriv STATE BUREAU OF IMMIGRATION Pierre, Booth Dakota. |øaMiø « larme paa iBnnriidon-. ' Vvllgv Rimelige Biltaoi. CHARLES A. DALBY, e-soms 6l.TMt 416 6i-e« M to HMMir s. „Minbclronic." For nogen Tid si den udgod R. J , Huglen et lidet Heste Digte under Titelen: „Mindekrnnfe." Dc 17 Digte [om Hestet indeholder dreier sig hovedsagelig om afbøde Ar- deidere i Frikirken, Digte om Menig- heden, Bormhiertigfjedsorbeidct, Af- holdsfagen, Augsburg, Misfionsnr- beidet etc. Digtene røber Kjærtighed til de Emner fom behandles og er bieden del modtoget. Hestet der er paa 32 Gider i pent Omskog læb ges for 15 Cents, enten hos Forså teten, R. J. Huglen, Augsburg Cc. minor, eller i Frikirkens Boghandel. Keiser Wilhelms entile Datter, Hertuginden nf Brunsvig, hor født en Søn. _ Keiser Wilhelm gad Ordre til at ber’skulde bære almindelig Fin dag for Skolerne i Berlin i Anted, ning. Fødselen af hans sietie Bårne, barn. Den nyfødte er ogfan Prins as Storbritannien og Jrtond. Klokkespils Kirke e\ | aktor Skole og andre JVllUlvt Uovertrufne i mustlaltl Slang. 88 nors Erfaring. MENEELY & CO., WelenrBet (West Trery )N Y- SGgte fprfleklasses filottcmetal. Memorial?- MENEELY BELL CO. TRDY,N.Y . ITTBROAOW.MXCnY BELLS «Istnipollt Office 1 School FUraltnri Co fabrikerer; - ' Skote- o| Kiv i c-, ark Show less
DjVu hidden text layer 4 WWMMWMWWMW - -Mf Nolkedlrtdel udkommer hver Oisbog Morgen. Folkebladet Publishing Company udgivere. . 322 Cedar Avenue, M inne»poll«, fa Inn. ■jtered at the Post Office of Minneapolis, Minn., as second clone matter. Ahonnentsvilkaar: e Aar i Forskud.... ..................... Show moreDjVu hidden text layer 4 WWMMWMWWMW - -Mf Nolkedlrtdel udkommer hver Oisbog Morgen. Folkebladet Publishing Company udgivere. . 322 Cedar Avenue, M inne»poll«, fa Inn. ■jtered at the Post Office of Minneapolis, Minn., as second clone matter. Ahonnentsvilkaar: e Aar i Forskud.... .......................... si.OO €eM Mmmtbtr.............. ................ . o.tiO Srt Mnaneber................................... y zg ft nor tU Norge.................. ....... Penge bør sendes i registreret Brev, „Mo- ney Order- eller „Bank Draft-. ** Deres Subskription er ' etalt indtil den Date, Adresselappen viser Er ikte Bladet ordret stanset da, vil de. blive fendt, indtil det bliver ordret stanset»3 al Restance detalt. Adresselappen tjener som Kvittering. Opsigelser maa frodes direkte til Kontoret. BF* Bed Abrcsseftirandring ntaa den gamle såvelsom den nye Adresse opgives. Naar Te „river til eller handler med Firmaer, fom averterer i Bladet, nævn at Tc har feet Avertissementet i dette Blad. Minneapolis, Mmn., 1ste April 1914 Festskriftet 1914. Som nævnt i sidste Folkebladet er nu Norft-Ameritanernes Feftskrist 1914 fardig. Det er udgivet under Hovedredaktion af Jolso, B . Wist, Decorah, Iowa. Deri er ogfaaVn „Oversigt over den norsk lutherske Kirkes Historie i Amerika" (S. 204 —2 4 4) skrevet af Tf). Eggen, Rc* daftør for „Lutheraneren." jscn faadait Oversigt der skal være med ref Feslifrift som skal fremsætte tor Landsmænd i Norge ett historisk Skildring af det kulturelle og kirke- lige Arbeide blandt Nordmænd her i Landet, vgr det ikke for meget ot kræ- ve at den skulde være nogenlunde til fredsstillende for alle Parter. Det maa kanske siges at Eggens Skildring er soa nøgtern som man kunde vente Tro ett Mand med det kirkelige Syn som lian har. Tilfredsstillende for alle Parter er den neppe. Læser man denne Oversigt igjen item soar man Indtryk 'af at det bæ res af en bestemt Aandsretning. Den er* heller en Forherligelse af og en Apologi ror Den norske Synode og Den forenede Kirke end en nøgtern historist Fremstilling. Det er Ante missourerne font kommer irem som de egentlige rette Kirkemænd. Formand Stub ceres h'øit fordi han altid har iect at det som soraarsagede Splittel sen i Synoden var tgrunden Misior. ltaaelfc, egentlig- mente begge Parter det samme. Han har da holdt ved taalmodigt at arbeide sor at dette skul de komme frem og nu er hans Arbei- dc kronet med Seter. Det fom Sy- noden og Den forenede Kirke gjør det er godt. Det som er udenfor disse tal der under Redaktørens Kritik. Den nye Retning i Konferensen og Frikirken rinder selvfølgelig liden Forståelse. Bi uil så udtale fom vor Mctting at det vilde have været ret i et sådant Skrift at de forstiel- lige Retningers Arbeide blev tolket af Mænd som stod forstaaelfesfuldt li* gvoverfor det. • Der kunde være meget at lige om dette Stykfe Historieskrivning, men vi vil her holde os kun til et Par Ting. I Oversigten over „K'oniercntfen" bruges en Fjerdedel af Spalterum met til en Diskussion om hvilken Skole er den ældre Presteskole, Aitgs- burg eller den norske Synodes. Eg- gen kommer til den Slutning at Augsburg er den ældre, og det til- Ilyncladcitde kun for at give ham An ledning til et Sidehug: „Det er dele digvis ikke Skolens Alder som de* .stemmer dens Værd." J Sandhed en Visdommens Kjerne som det var Umagen værd at så lidknækkct. I Anledning Den forenede Kirkes Aarsmødcs Negtclfe af valgte Dele- galers Medlemsret i 1894 siger Eg- gen (S. 236). „Denne Aar»mødets Handling er blevet forskjellig bedømt. Sagen er imidlertid den, at enhver lovgivende Forsamling har Magt til at dømme om hver. enkelt Delegats Kvalifikation og Ret til at sidde i Forsamlingen fom stemmeberettiget Medlem. Det er et helligt Bræro» gativ, som ingen Domstol i Berdcn fan tage fra den." Det er altså gaaci et Skridt længere. Det som Den forenede Kirkes Aarsmøde gjor» de var ikke alene Ret. men det var ogiaa iiølge cn hellig Ret. At det. representative System Fan udarte sig slig og at det fynds næsten uundgåeligt at maatte udarte sig i Kirkcfamfundene illg- som har sktld- res skol vi ikke sige noget om. Men n|ar Eggen appelerer til enhver lov givende Forjamling forat forfbarc denne Handling, da forbilder -han sig. Thi Sandheden er det stik mod- fatte af hvad han. her siger. Der sindes ikke den lovgivende Forslam» ling nogensteds som gjør gjælbcndc dett Myndighed fom Eggen tillægger Den forenede Kirkes Aarsmøde lige- overfor dens Menigheder og de Dele gater isom Menighederne vælger. Sagen er enkel nok. Naar cn Re præsentant møder frem med fine Fuldmagtspapirer og kræver Aner- kendelse slam Medicin af en lovgi vende Forsamling gjennemgaaes dis ile slam Regel af en dertil valgt Ko- miteforatfeatdeeriOrden. Er de i Orden er Sagen afgjort, er de ikke i Orden negtes Medlemsret ind til Sagen er opklaret. Videre end dette gaar-ingett lovgivende Forsam ling ugsSer det repræsentative Sy- stem hvis der ikke er Anklage mod vedkommende for Fotørydelfe. Er der mere end cn font gjør Krav paa at være den retslige Representant, har i de fleste Tilfælde Forsamlingen feltt Myndighed til at dømme i Sa gen, dersom den ikke hører hjemme under en Domstol, hvilket siet ikke er udelukket. Det som da dømmes over er kun om vedkommende er vir- koligen valgt af Folket eller ei. Det at cn lovgivende Forsamling har Pligt og Myndighed til at gjen- itemgaa ett Delegats Fuldmagter til sigter ikke fornemmelig at den skal gardere sig selv. titen først og frenift. a^ den Kommune font har Rcprefen- tationsret sikres dett Ret mod mulig Fusk. Det kan jo hende ot Balget har vafeet ført ved Hjælp af Bestik- kelse vlle?"-aitdrc( ulovlige Midler. Det fon også hænde ett en valgt Dc- Icgat senere bevises at være skyldig i Forbrydelse. Sæt at det norske Storting milde toge for sig dem som er valente af Folket til at repræsentere sig og be gynde at „dømme om hver enkelt De- legats ’Kvalifikation og Ret til at sidde i Forsamlingen?" Er der no> gen font tror at del vilde taales et Øieblik? Eller fan man overhovedet tænke sig Muligheden ai at Stortin get vilde komme paa at gjøre noget sådant? * De forn „dømmer om hver enkelt Delegats Kvalifikation" er ikke do, som, fordi deres Fuldmagtspapirer ett Stund forud er anerkjendt, jid' det font Medlemmer af Forsomlin gen. Det er de Stemmeberettigede i hver Kommune som afgjør den Sag. Den lovgivende Forsamling har ikke et Ord med i Laget. En Delegats „Ret til at sidde Forsamlingen" beror ene og alene paa hans Balg af fine Ligcmætid, Det vilde være de Overgreb af alvor ligste Art skulde de Forenede Staters Kongres tage sig fore at negte cn lov- lig og retslig valgt Kongresmand „ Ret til at fidde i Forfamlingcn" for nogen anden Grund end Forbrydelse. Og ffulde det utrolige ske, at en Majoritet negtet en lovlig valgt Rc? præfentant Sæde i Kongressen fordi han hørte med til „Oppositionen," hvor stod vi da? Det Princip at Majoriteten itdcttvidere har Ret, er det farligste af alle Principer ser et borgerligt Samfunds Frihed. Men i Kirkesomfundene fanes man at have tabt al Sans for Systemets bærende Grundprinciper. Matt‘fim- de jo endda være med paa at kjannpe for en ret Forståelse, af et sådant System ogfaa indenfor „Kirken" der* som det ikke stred imod det Nytesta mentlige Menighedsbegreb, nemlig at Menigheden er selvstændig og maa tage Ansvaret sor fin Udfoldelse i Arbeidet paa sig selv. Forbindelsen Menighederne imellen er af ånde lig Art — frivillig, thi hvor Aaifdcn er der er Frihed. Den aandelige For bindelse i Arbeidet kan ikke betyde Anarki, dersom Aanden er en. Den kommunale Saloon, der ef- ter flere Aars „Tørke" oprettedes i Sissoton, S. Dok., ifjor Baar, viser ester Borgerkomiteens Rapport cn ren Nettoindtægt as $10,000 paa mindre end et Aar. Kommunalfon dene og Fondet for gode Veie fif hver $4,000 , Resten blev holdt som Drifts- fond. Agerbrug siges at vise sig slå løn nende i Tripoli, fom Italienerne, ny lig tog fra Tyrkiet, at Udvandrings- strømmen maaffe for en Del kommer til at vendes did. FilkMtbet, Cutte« >ø 1ste April 1914. ■ - ■'eg- - — Dtn lutherske Frikirkes Navn, For møbl og Midjer. Johan Mattson. De reviderede Regler 1—3: 1. Denne Forenings Navn er: Den lutherfte Frikirke. 2. Dens Formaal er at ar beide for alle norste lutherske Me nigheders Levcnbegjørelic og Fri- giørelic,' faa at de ester fit Kald og fin Evne kan birke i åndelig Selvs'tændighed. og -Frihed sor Guds Riges Sag hjemme og ude gjeiment sådanne Organer gg In stitutioner, fom Menighederne selv ’ maatte bestemme. 3. Dette Formaal sages op« naaet fornemmelig ved Uddanne!- fe aS Mænd og Kvinder til aaitde- ligt Arbeide i og for Menigheden, ved Afholdelse af større og mindre Møder, ved Udbredelse af tjenlig Literatim, ved Organisation af'sei« kirkelige Komiteer og Foreninger, vdp Udsendelse af Emissærer og jiføhandre Midler, fom fra TfStiT ahån maatte vise sig heniigtsmæss sige. I Folkebladet for 23de Juni 1897, altfaa straks efter at „Regler for Ar» beide" var tilstemt af Aarsmødct, skrev Prof. Sverdrup en Redaktions- artikel mider Titelen: „Frikirken kom." Den begynder slig: „Det var ikke nogen særdeles Begivenhed. Det bar ikke, andet end at iaslslaa, hvad der allerede praktiseres og give det Navn. Bf venter ikke noget stort af Navnet, og vi ved, at dersom Fri kirken nogensinde stal blive til noget, fda trænges der et langvarigt og tro fast Arbeide dele Tiden. Spørge- maalct er derfor egentlig dette: Bil det Arbeide komme, som betegnes med Navnet Frikirken?" S. S. III. Side 347. Uagtet det ikke netop kommer soa meget an paa Navnet, har det dog sin Betydning, at det nogenIiiiide sva rer til, hvad det stal repræsentere. J dette TiIfæIdc skaI Navnet repræsen tere cn Bevægelse eller et Arbeide: — et FæIIesarbcidc for selvstændige luthers'ke Menigheder. , Den, font med-nogen Velvilje har fulgt med og fat sig lidt ind i Fri kirkens Principer og Regler, vil og så indrømme, at her sårer Navnet ganske godt til det, man mente at Iæggd i det. En anden Sag er det, om vort Arbeide har ivaret til Nav net; eller med andre Ord: Er det Arbeide kommet, som betegnes med Frikirken? Nogen Mening derom udtaler jeg ikke for nærværende. Men det officielle Navn er ikke „ Frikirken." Det har været brugt i Tale og Skrift kun for Kortheds SkyId. Navnet, slig som det blev til* ftemt af Aarsmødct, da RegIerne an« toges, og slig fom det siden har væ ret brugt paa de officielle Dokumen- ter, om disse har været skrevet rigtig, er: „Den lntherske Frikirke." Og den ForstjeI har ikke iaa liden Be tydning. De Menigheder, som som- ler sig om dette Arbeide, fom beteg- nc5 med dette Navy, har tilstemt den lutherske BckjendcIfc og agter at hoIde fast derved. Herom skrev Prof. Sverdrup i Folkebladet for 17de Januar 1900: „Denne Bevægelse er sterkt kon- sessionel og udpræget luthersk." S. S. III. Side 356. Her tales alt- iaa om den „Bevægelse," fom bærer Navnet: „Den lutherske Frikirke." Det FormaaI, fom Den lutherske Frikirke har fat sig, er stort og ligger høit, og Beten frem er baade Iaitg-og befoærIig, det maa indrømmes. For- maalet er helt og, holdent af aandc- Iig Art, og det kan kun naaes ocb aandeligt Arbeide. Om man paa no- get Punkt vi! benytte sig af mernic- ffcIig Regnekunst eIIer kjødelige Midter enten for at trække Maalet ned og gjøre det tabere, eIIer for at afkorte paa Beten, så man derved skal naa fortere frem, tjener det kun til at forfyakle og forsinke Arbeidet. Man gik ud fra, at der yar norske Iuthcrfkc Menigheder; men man bat« de erkjendt, at der fattedes meget paa det Aandens Liv og den aandelige Frihed og Selvftcendighed, som det tilkommer Menigheden fom Kristi Legeme og den HelIigaands Bolig at have. Derfor vilde man prøve at op« tage det spære Arbeide for Menigste- denies LevenbegiørcIfc og Frigiv- reste. Men fan disse gamle verdslige Organisationer kalves * Menigheder ? Vilde det ikke bære Bedst og rettest at samle, hvad der maatte findes of Liv paa de forskjellige Steder og deraf danne Menigheder og sætte de Orga- nifationer, fom sindes, uh as Betragt ning? ‘ Nei, svares bep-i Overensstemmel se med Frikirkens Regler; men „hvor der findes nogen Organisation, som bærer Menighedens Navn, der maa der arbeides for, at Organisationen ogfaa svarer til det hellige Navn, fom den har taget." S. S. III. Side 356. Men blir ikke det et altfor lang- somt Arbeide, og er det ikke omtrent -hå b løst at opttaa noget ad den Bci? Der shares igjen: „Strid kræver Hast, medens alvorligt Arbeide kræ- ver Tid." S. S . III. Side 308.' Og fremdeles: „SkaI der blive en Forandring til det bedre, saa behøves der Baade en almindelig Vækkelse, og der behøves endda meget mere det langvarige, stille, ndhoIdend e Arbei* de i Hjem og Skole, jom'pasjer og pleter de spæde Planter i Bingoar- dett, faa de kan gro til cn frodig Bekst og en Gud velbehagelig Grøde." S. S . III. Side 310. Med Rette katt der spørges, hvor ledes Den Iuthcrfkc Frikirke kan tænke at naa til alle norske lutherske Menigheder med fit, Arbeide. Her- til er bemerket, at aandeltg Jnbfly» delle rækker længere end Personerne; og er der bare nogen aattdelig Kraft i Bevægelsen der, hvor man har slut- tet sig til den, vil Sagen af sig selv arbeide sig længer og længer frem lig Surdeigen. Og bare Sagen, ar - beider sig frem, saa Menighederne kommer til sin Nej, og Aandens Liv begynder at røre sig i Hjerterne, er det ikke noget magtpåliggende, om det biir erkjendt eller ikke, at Jndfly deljen gik ud fra Frikirken. Med Liv følger Livets Bevægelse og Birksomhed, og. med Frihed føl ger Ansoor. En levende og fri Me nighed, om den ikke forkvakles og sor> krøbles, vil være i travl Birkfomhcd sor Guds Riges Sag baade hjemme og ude, og den-oil føle et tungt Alt’ soar for, hvordan det gaar med det aandelige Arbeide. Der vil være Smerte og Sorg, naar det går daar- lig, eller naar Arbeidet hindres; og der vil være jublende Glæde og Tak fil. Gud, naar Arbeidet gaar irem og becrer Frugter for -herren. For at arbeide seem imod det Maal, font Frikirken har slat sig, der flere Midler, som kan anvendes. Aller først nævnes „Uddannelse af Mænd og Kvinder til aandeligt Ar beide i og -for Menighederne." Bel skikkede og vel udrustede Arbeidere er en Hovediag. Derfor er det af den allerstørste Vigtighed for det frifirko lige Arbeide, at der Biir sørget for, at de, slam Herren talderttil cn sær skilt Gjerning't fin Menighed, faar. en Uddannelse, fom fvarer til den Tjeneste, de skal udføre. Her staar Presteskolen først i. Rækken. Det fri- kirkelige Princip for Presteuddannel fe har været kaldt: „En Menigheds- mæssig Prcstcitddannelie." „ Bi tager vort Standpunkt i Me nigheden. Der er Llvskilderne, og den, {om skal blive er ret Prest, maa være ’født der.’ Med andre Ord, vi vil ikke have nogen teologisk Stu dent, som ikke før er en levende kri sten, en sand troende. At nogen fan komme ind uden sådan ret Byrd, er ikke Brincipets Skyld." S. S. III . Side 231. „Fra Menigheden gjettnem Preste- skolen til Menigheden gaar Teolo- gens Bei." S. III. Side 234. Bed Siden af Presteskolen kommer ogfaa andre Læreanstalter til Uddan nelse af baade Mænd og Kvinder for at tjene Menighederne i deres store og hellige Gjerning. „Afholdelse af ftørre og mindre Møder er et vigtig Middel til Arbei dets Fremme. „Vi maa udveksle Tanker og Aand og således faa Kjærlighedens Baanb fnyttet, i Aandens Frihed. Saavidt jeg fan forstaa, vil et virkeligt frikir- keligt Arbeide næsten bære umuligt under bore Forholde uden rigtig mange sete Møder og Sammcnkom- fter." S. S. III. Side 307. At faa udbredt Literatur koster cn Del Penger; men det er vel anvendte Midler, hvor der er Spørgsmål om at fremme cn god Sag. Ogiaa i Frikirken har man ansoet tjenlig Li teratur sor et slå vigtig Middel til en Sags Stggfflc, at det er blevet nævnt i Reglerne isom et af de Midlet?, som bør bruges for at naa Maalet. Dtzn rette SlagS fiiterofur hå ftørre Betydning og øder cn ftørre Jndsly- delse, end kanske mange tror. Andre synes at have været mere opmerk- fom berpaa end -vort Folk. Det er felviagt, at en hel Del Ar beide maa udføres of Komiteer og ,/Boards." Ligeledes kan Emissær- pirkjomheden bære af ftor Betydning, dele* ved at hjælpe til med Opbygge!- iesarbeibet i Menighederne, og dels for at gjøre en færfkilt Gren af Ar beidet mere kjendt og bedre forstaaet. Uagtet her er nævnt flere Midler, som man har anfeet tjenlig for at fremme det frikirkelige Arbeide, har man dog ikke bundet sig kun til disse. Gr der andre Midler, fom viser sig hensigtsmæssige, kan de tages« i Brug. , Næste Gang vil vi prøve at fe lidt paa Den lutherske Frikirkes Sam- meniætning. Ju Memoriam. Korporationen for Oak Grove L. L. Seminar var famlet til Aarsmøde i Fargo, N. Dat., sidstleden 12te Mars. Det føltes tungt og som et overmande stort Tab, at de tjære Brø> dre F- G- Enger og P. N. Korsmo, den ene font Formand, den anden som Direktør i Board of Trustees for den ne Skole, var borte. Herren havde i sin Bisdom behaget at flytte dem ud af Striden og Arbeidet tik Hvilen hisset. Korporationens Medlemmer takker Gud for disse Mænd med det klare Syn og levende Interesse for denne Skole, hvis Formaal er unge Kvinders kristelige Uddannelse for Gud, Hjem og Menighed. Bor Bøn til Gud er, at han maa opvække man- ge iblandt doet Folk til at indtage de- res Pladso, som gik bort og med som- me Jvcr og Jntercsfe i Arbeidet og- saa for Oak Grove Pigeskole. Korporationen udtaler sin hjerte ligste Deltagelse og Sympati med de bortgangne Brødres efterladte Fami lier i deres tunge Sorg og store Tab. Maa herren være deres Trøst og Hjælp og give Haab om et saligt Mø de hisset. Paa Oak Grove Seminar Korpo- rations Vegne, I. E. Fossum, Elia» Aas, Komite. „Mother" Jones. I Colarobo er der cn gammel Kvindø ved dette Navn. Hun er lanbsbetjendt fom en ivrig Forfdev rer af Socialismen. Under Grubestreiken derude blev hutl arresteret af de militære Myndig heder. Ikke bare det. I Maancdvis blev hun holdt fængslet af de mili tære Myndigheder. Samtidig er Statens civile Dom stole så frie font noget Sted paa Jorden. *„ Vi har i længere Tid grundet paa dette, og jo mere pi grunder, des mindre forstaar bi. , hvorledes ftommer dette femmen med de forenede Staters Grundlov, iom Colorados Domstole skal opret holde? Militærherredømme er en kilden og farlig Ting selv når der er virke- lig Krig. Men naar der udføres Militær- vælde hvor der ikke er Krig, bare Ar- beiberuroligheder i et vist Strøg, og tiltrods for, at Domstolene uhindret udfører fine Pligter — da indtræder Forholde iom kunde fanes næsten umulige i et frit Land. „Mother" Jones udtalte fig sikkert alt for volbfomt. Men vi har jo Domstole foky^st. paalægge Straf for skigt. Som amerikansk Borger hav de hun Ret til at blive hørt ved disse Domftole. Der er mange, mange fom har mere Indsigt og Forstand end vi har, men fom alligevel ikke kan forstaa hvorledes dette egentlig hænger slam- men. Men vi fan med Rette spørge: Naar det fan gaa så med „Mother" Joneé, hvem borger da for, at det ikke naarfamhelst kan gaa andre lige- ban? Og hvor blir der faa af Frie heden? Penge til Norge bør altid sondes fom Money Orders eller Drafts. Det er nemlig hændt at kontante Penge er kommet Bort i Posten i Norgel Sandheden om Jefnø og mig. Pilatus figen til-ham: Hvad er Sandhed? Og do han havde sagt bolte gik han igjen uh til Jøderne og sagde til dem:' Jeg 1 finder stisken Skyld hos ham. Joh. 18, 38. ' ■Jcfus (taar for Pilatirs's Dom- stol. Denne skal affige stt: skyldig el- ler uskyldig. Det bar den vanskelig, ftc Sag Pilatus nogen Gang havde hadt tit Afgjørclfe. Fer han died !naet klar odet at i denne Sag blev det ikte at fælde en Dom bare etter borgerlig Lod. Jcfuå indanket fin Sag til en helere Jn(tnns. Han vil dømmes efter Sandhed. Om Jcjus skol der dømmes ester Sandhed. Men da blir det at fælde Dom ikke Bare ci ter Foritand, men efter tns inderste Samvittighed. Det blir en ganske anden Sag end efter hedste Forstand at afgjøre Spørgsmålet skyldig eller uskyldig efter horgetig Lob. Der fan en feid godt pære utenfor. Men det kan cn ikke naar der skat dømmes ef ter Sandhed. Do blir Spørgsnma- tet: Hvem er egentlig Jcfus? Hvordan ftnar hans Sag i Forhold lit Sandheden. Og det træffer et andet ligeså alvorlig Spørgsmål estet fig: Hvem er jeg seto?' Og hvordan er mit eget Forhold til Sandheden? Det blir cn Dom om Jeing; men bet er ogiaa en Dom om mig felt). Pilotns Dit vri fig fra hele Sagen, men det gaar ikke. Gr Spørgsmålet om Jcfus ind. anket for et Mennejkes.Camoittfghed, maa det der finde fin Afgjørplfe og der man handles i Overensstemmelse dermed. Jcfus sagde om fig fel» at han var konge -i Sandhedens Rige. Dg er han det, man hans Røst høres. Han man- lydes. Men er han kon gen i Sandhedens Rige — da ftaar Pilatus ham til Regnskab for fit For hold til Sandheden. Jefus er den retfærdige. Pilatus ben uretfærdige. Synderen, der trænger til Omvendel se. Han maa blive et nyt Menneske. Men det oil Jcsets hjælpe ham til at blive. Je|u5 et ogjaa Frelseren, der fait hjælpe den uretfærdige. Dette er Sandheden om Jcfus og Pilatus. Pilatus Diske Sandheden fra tig til fin egen evige Skade. Men hvordan giør bu og jeg det, tjære Læser? Jeius maa den Dag idag iub for Samdittighedens Domstol. San tom mer til dig og mig med (in uasaife- lige Tale om Soudtjeden. Hvordan tager bi [aa imod ham? Han kom mer tit os med lit Vidnesbyrd om sig ictd iom Kongen i Sandhedens Rige. Hdad giør ni med bane Vidnesbyrd? Hdatv er Sandheden om Jefus og mig ictd? Jo derpå maa vi felo gine Svaret. Er vi redelige vil Sva ret altid blive: Jcfus er felv Sand heden. vi er Syndere. Bi et stige fom er veget nf fra Sandheden. Det l’magcr ikke godt at blive gjort til cn Synder. Men lob os bære ærlige alligevel. Da er der tied Jcfu§ Frelse fra Synden. Det er ogiaa Sandhed. Han fan og vil frelse Syndere! Du fom Freden mig forkynder, du cn Frelser, jeg est Cynber, du med Amen, jeg men Bøn, du med Rooden, jeg med Skammen, o, fjbor Di to pasfer {ammen. Du Guds salvede, Guds Cøn! Ja det er Sandheden om Jeius og mig. Det blir min eoige Frelse ot jeg bøler mig for Saudheden. J. Holsvik i „Bymis." starr bn stge — min? Bed et Bønnemøde opfordret Lede-' ren Forsamlingen til med ham at gjentage et Ord, et eneste Ord, iom bon diide nævne. Eskér cn Stunds alvorlig Tavshed udsalte han Ordet Jefus. Com med én Røst gientog Forsamlingen det hyre Rødn. „Cg mr," lagde Lederen, „vil jeg Bede eder gjentage to Ord." Cm en liden Stund jagde han Ordene min Jefus, med Begten på min. Mange gjen- iog dem, men sket ikke aste. Det bles cn Bækkeliens Stund. Kan du sige min? Krigerske Stemmeretskvinder iatte Ild på Generalmajor Sir Hugst McCalmonts Refidens nær Whiteab- bey, Irland. Bygningen, fom dnr tom, nedbrændte. Tabet et $75,000. De krigerske Stemmereiskoinber true de nylig med at Begynde Krig mod Ulftenmionifkerncs Ledere, fordi Sir Edward Canon asking,at skøtte koin- belisl Stemmeret. .... T Show less
DjVu hidden text layer -SSNWE80T > IssSrøtlCAi SOCIETY, _ -?No. 1710 Mimeapotis, Minnesota, Onsdag den åben April 1913. 33tc Aarg. Flommen En stor Nntivnalulykkei 0. Lige ester den forfærdelige Storm fom hjemsøgte Omaha begyndte Reg net at folde i Strømme i jydveft lige Ohio, og sydøstlige... Show moreDjVu hidden text layer -SSNWE80T > IssSrøtlCAi SOCIETY, _ -?No. 1710 Mimeapotis, Minnesota, Onsdag den åben April 1913. 33tc Aarg. Flommen En stor Nntivnalulykkei 0. Lige ester den forfærdelige Storm fom hjemsøgte Omaha begyndte Reg net at folde i Strømme i jydveft lige Ohio, og sydøstlige Indiana og tilgrænsende Strøg, lait ef Omrad- de af omkring 75,000 Kvadratmile, og det gav iig ikke før hnudrcdcr af Mennesker havde mistet Livet, Hun- dretufitider var blevet husvilde - — lal fald for en Tid — og Eiendom ødelagt ior Sttcie Millioner. Naar man hører at der i en gam mel, vel ordnet Storby font Dayton, Ohio, gik med henimod 200 Menne sker og blev ødelagt Eiendom for et endnu ubestemmeligt Antal Millioner Dollars, endda der ikke var noget virkeligt Skybrud, Dam brud eller anden pludselig fremstyrtcndc Band Den længst og bedst fjendtc norske Avismnitd i Amerika døde i sit Hjem i Decorab for lidt over enlige siden. Døden kom ikke uventet. For et Par Aar siden fik han nemlig Slag. og siden delt Tid var han sig ikke felv lig. Han blev 68 Aar ganunel. Brynild Amntdien bor født i Ski- en og Font tit Amerika i Tyvcaors- alderen. J I860 begyndte hart ot udgive „Bed Arnen" i La Crosse. Et Par Aar senere flyttede hati til De* corah, hår hay i 1874 gruudlogdc „Decorah-Posteu," font siden blev det mest udbredte norske Blad i Verdett. Han og (jaits Hustru sled haardt de første Aar, meu Amitidieu beleirede alle Bausleligbcdcr og beholdt gjen- item alf sit Stræv et over ordentlig elskværdigt Lymte. Sjeldeu har cn Nordmand fnyttet bcfjeitdte af de forskjelligste Slags tit sig med soa .11___ .................... . - hvorledes dette dog hinde være mining varså Tororah iffe hrrot sål M i l't Landskab tom . lin Helhed jba y amnlbftii blev taget bort. tigger bylt over Elvedragene. j Ammdsien uur to Gauge gift. og Forklaringen ni drum- GnadCjhart levede nstid et luffeligt Familie- trænger ikte meget Rum. Landet er jllu Påg ældste Søn. Advokat Ar møre otter mindre bølgejotniigi og ll,ut Ainnidsens Død for nogle Aae ligger fra 7,1) til fiooj Fod over Elve stden var et haardt Stag for ham Hatts Hustru og yngste Søn overle ver ham. Begravelsen var cu af de største og højtideligste i Decora (so Historie drogene. Meu de større Elve rinder g femten. Dalfører slam cy fra cn halv til fem, ja op tiltifNil brede. Disse Dolbu 11do or i Regelen næftcii som flade font et Gu ly. Nnar soa dertil kommer at de oste ligger bare. nogle faa Jod over Elvens Lavvan de, fan fait mail skjønne at Høivcm, det i vreder tig ud otier bele Dafbum den. Roar faa endelig Folk bygge de Buer som tildels strækker sig tværsoper bole Dalvnndcit og ynn J Picrpont Morgan er netop død i Rom i cit Alder nf 75 Aar. hans Magt i Peitgeperdeucli nar }aa stor at Konger og Keisere ilte anså del under fin Bærdigbed at staa paa for trolig Fod med ham. ■ .Hans Formue er blevet ansioaet-fan lsoif font $200, mange Maaber -stemmer Bandets 000;00() mcn Halvdelen kommer Lob, laa løjes Maden noffaa let. I mnQjft, Sandheden, nærmere, hans Naar det for Eksempel hed: .,J;2ølt 0f famine Navn har i flere Aar Algonguin hotel i Danton stoar j Morans Bank i New ?)ofr. Bandet 20 Fod," faa nar det dermed j jagt, at Stordelen af Doyfoii stod 20 Fod under Band — en forfærde lig Tilstand. Ja Tilstanden nar i flere Byer faa grufuld at de mest besindige tabte Fatningen, og cn Tid berettede, pan lidelige Folk at Tabet af Menneske liv gik op til 1,000, siyilkét mi lykke- ligvis foder til at uære mindst det femdobbelte af det virkelige Tab. Bærit ramtitet blev Dayton . og Columbus. Da Bandest sank blev der op nf.Dyndet i Dantons Gader gravet op næitvn ct hundrede Lig, og bare paa dette Sted goar Tabet op til henimod 200. J Columbus synes Tabet aj Men ncffelio at Være omkring 70. Et halot 'Snes mindre Byer snues at have tabt mindst 10 Mennesker huer, og Antallet af Steder boor Flommen fravede et eller flere Men nefkeliy angives at yærc mellem 30 og *40. Hundredtusinder af de gjenlevende har udslået Lidelser faa farlige at dot i mange Tilfælde leder til Syg dom og Død. Umiddelbart ester Flåten bley det nemlig nokså koldt I I Danton man der indtil videre skaffes til 40,000 Men nesker. Bare i denne Bn bley Tu sinder af Hnie gsort ubrugelige, og det som er igjen af dem man oltfaa ombygges eller rive* ned. Byen er under Militærstyre, og det famine er Tilfældet paa andre Steder. Tabet pan Eiendom i Dayton siges at txere omkring $25,000,000. Dette cr dog forhåbentlig on Det hele. EiendomStab font blev foroafoget of Flommen slettes til $100,000,000 — haloten faa meget fom Ehicagos Brand, Bordoushistb- rietts kostbareste Katastrofe. Hjælp strømmer ind fra alle Kan ter — hell fra Alaska mod nord, Havana mod vest og Øfterrige—Ilil- garn mod øst. 1 Adskillige Hundretu finder er allerede sikret, men niere trænges. Bygdelagene fender jag meget Læ- festof til de norske Dagblade at det er umuligt at faa Rum for alt. J Norge cr det foreslaaet at Sog-, neprest Anders Hoyden, Maalmand, lkal repreientere Norge ved Afsiørhv Det er allerede nævnt at en „Brandstiftertrust" er blevet opdaget i Chicago. Joljn Dovies, fom til- stod tit være en af Lederne, har blandt andet fremlagt Breve og Pa- pirer font afslører et helt Forret- niugs(yftcm. Davies havde facet flere Breve fra Kjøbinændfont bod Fra Washington. President Wilson fkal opslaa sin ommcrbolig i harlafendeit Houfe, cn toetages : Mnrslensbyguiiig fom ligger 3 Mil fra Windsor, Huset tilhører Novelleforfatteren Winston Churchill. Der cr Udsigt til Comtécticutdnleit - og de „grønne ! Fjelde. " Oner 6(H) Acres bølgefor »ligt Farmland hører til Eiendom men, og duftende Funiikogc giver Jndtryk of at Stedet ligger langt fra Forretningslivets Larm. I Næv- hedon er der en Koloni hvor nogle af Landets mest berømte Kunstnere har opholdt sig. Der -er Tennisgaard, og faa er der Anledning til Baadtnre paa Eonnccticutfloden. De progressive Representanter — der skal være. 18 af dem — vil orga nisere sig og vil holde sig i nær For- bindelse med.Roosevelt. * Et amerikansk Syndikat staar fær digt til at låne Kina $10,000 .000 paa fort Tid, og siden $100,000 ,000 , eller hvad der trænges, paa længere Tid. Syndikatet hor bedt om For sikring fra Regjeringen om at de Forenede Stater ikke vil blande jig ind i I otu a-5 Landbrugsskole i Arnes har udstedt en Bulletin om Foder, og den er aj stor Vigtighed for Former- ne. Der fortælles hvorledes Grøn foder kan omsættes i Flæsk paa den titest fordelagtige Maade. Efspert- liicntcr Diste i flere Tilfælde, at Gri- so, fom fif Foderet grønt, gau fem Gange mere Fortjeneste end om det nar bl it givet dem tørt. Der bseu med forskjellig Slags Foder, og man fandt ud, at. Fortie- nesten pr. Acre gik fra $30 til $80, liaar Soincne fif Foderet grønt. Da fatte man Maisprison til 50 Cents Biiihelcn og Grifeprifcn til HZ. Naar Grifeprifen gik op til $6, nar Fortjenesten faa høi fom $154 pr. Acre. Dette gjaldfX en Acre med Rape. Alfalfa g tuer /den bedste For tjeneste. gen af Ivar? Ankens Monument i j Phar, for ved Jlbspoaiættclse ot Moorhead don 7de Juni. Wisconsin^ Underhus lykønskede Norge i Anledning *af at det i 1914 er lilO Aar siden det fik igjen fin gamle Selvstændighed. Senatet har forkastet County Option med 25 mod 4 Stemmer. Fra Nord Dakota berettes at der i nævnte Stat fkal bygges 500 Mile nye Jernbanelinier med det første. Nnar bisse cr færdige bil famtlige 40 Conntycr fao Jernbnncforbin- delso. En teknisk Skole fain drives nf kandinaver i Brooklyn, N. ?J ., har oæret i Birksornhed i 6 Maanedcr. Den cr anlagt faa, at haaitdecrkcre kan faa en tidsmæssig og letfattelig teoretisk Ilddonnelfe paa forholdsvis kort Tid. Nær Trenton, Jotun, lmg e.u Ørn Kloen i et 15 Punds Lam paa Sia- ccy Carpers Goardsplads og bort- førte det Carper forfulgte den ind i Skogen, skjød don i Bingen og fan* gode den. Ørnen maalte 6 Fod mellem Bingcfpidjcrue. Lammet flap med nogle faa Skrammer. Ole A. Stolen er Kandidat for Bydontmcr i Madison, Wis. Som en Mcrfværdighed fan nævnes at hidtil har ingen Nordmand været By- eller Gointtydommcr i Couutyet (Dane), fkjønt det er et af de norske- ste i hele Landet — 15,000 nor}fc Indbyggere har det. Afholbøtnlercit P. I . Williams fif joaoidt Lov til at tale til Arbei derne linder Middagshvilen ved cn Sagmølle i Bonner, Mont. Besty reren for Møllen blev mere og mere villig stemt og tilslut skaffede han fri Tomt og ialfald cu Del Træuirkc til et Afholdetofalc i Williams arbeider tin for Nord Dakotas Af- holdsfclifab. Dcii befjenbte Nordmand „Siiom- slioc Thompson, " fom i tyve Biittrc gik paa Ski og bar Posten over Klip pebjergene uden at faa Betaling, er sikkerlig cn af de merkeligste blondt de norske Pionerer i Amerika. Nu foreflår Digteren O. S . Sncde at der paa cn af Klippebjergenes høie- ste Tinder reises et Miudesmcrfc til ltowihoe Thompson." M. A. Lien ved Kennebec, Syd Dakota, har nogle tapre .høns. I cn Storm-^koknetre Høner bort i cn Snefann. Fire Dage ester, de han skel stede ned i Fonnen, fandt han Hønsene 'i tlå god Forfatning som nogensinde, dertil havde de lagt Mg fain vagsig. De syntes at yærc lige jpræke efter at harm faact Mad. Staten Nevada har fanet Lov om „Recall." Den gjedder alle Em- bedsmænd i Staten. En Fjerdedel bf Bælgerne ittna forlange Bedkommeiv- des Astræden, før denne fan belur- fes. Den Kandidat, fam faar det bøiefte Antal Stemmer, skal derpaa ndtjene Resten af Terminen. Denne Grimdlaysforandring blev yedtagef vod cn Folkeafstemning i November fibstfedeu. Kaptein Roald Amundfen ekspert* menterede i San Francisco med et Hydroaeroplail for at se. om det kun de benyttes med Fordel under arktisk Forskning, han Uar Passager med „Silas Chriftoferfen," der har fore- taget menige Flyvninger rundt San Franciscojbugten. Efter Turen, der foretoges dels paa Bandet, dels i Lusten, kunde ikke Amundfen bestemt udtale sig om Aeroplanets Værd i de arktiske Egne. Dog far han overbe vist om, at det vilde byde mange Fordele ved Balg af den bedste KnrZ gjennem Isflagene og vilde være nyttig ved Triangulering§arbeiber. blive af med vanskelig fælgelige Va ror og gamle Bygninger. Guvernør Hanna og Sekretær Faley i Nord Dakota har underret* teft 50 Komitemænd rundt om i staten om Planen om. at famle 15,000 til cn Statue af Abraham Lincoln i Kristiania. Norff-Ameri* kanerne agter at give Norge denne Statue som et Bevis paa fin Kjær- lighed til fit Fødeland og som en Tak for den Statue farn Norge gav Nord Dakota. Dev 17de Mni cr af Bystyret i New gjort gjort til „City Day. " Nord. Tid." siger i deu Anledning: Beslutningen vil bidrage fil at kaste cn vis Glans over Dagens Festlig holdelse. Medens Nationalfarbum det, Afholdsfolfet, „horlcmitterne" og alle de andre soirer Dagen hver paa fin Kant, bil Trillenet af ..the foineft" og „white Wings" paradere i Fifth Avenue, Manhattan, fam men med Brandvæsenets opsigtsvæk kende Kolonner. Og om Kvelden vil Byens Fædrc i Waldorf Astoria tømme fit Bæger „paa Byens bed’ ste," Fra Snit Francisco berettes at ftoptcin Roald Amundfen ljar bestilt to Hydroacroplaner, som han vil ta ge med sig paa Nordpolsfærden næ- fte'ilar. Fde han fætter Seil nord- ooer i Juni 1914 vil han fæste sig ind i Flyvefunstcns baade teoretiske og praftiffe Sider, og hnaber sejere at kunne drage Nytte af sine Erfa ringer. „ Frant"s Kaptein, Thor vald Nilsen, og Helmer Hansen vil deltage med ham i disse Flyvesoriløg. medens doermatkinist Sundbeck faar med Motorernes Reparation at g fa re. Amundson mener, at der vil Mi ne god Brug for Hydroaeroplauerug i Sommermaanedemc, da det gjæl* der at rekognoccrc og foretage Obser vationer. J Michigans 12te Distrikt blev W. J. McDonald, Progressiv, slået fom Kandidat- for Kougresmaud af Republikaneren C. ?Jonng. Nosse yelt talte om denne Sag i Detroit og sagde: „Jeg kommer ikke til Michi gan for at taste Del i en almindelig Valgkamp. Jeg kommer fordi det fom blep gjort for at berøve den yalgtc Kongresmand, McDonald, hans Sæde i Kongressen, gjør dette til en Kamp for Sømmelighed og Moralitet. Vi beder alle gode Bor- gere om at fordømme den Organi sation som cr aiijyarlig “for dette Tyncri. " Slid Dakota Better Fanning As sociation vil udvælge en eller flere Gutter i hår Skole i Cov.ntyet, Gutter, fom interesserer fig for Far ming, og lade disse Gutter drage ud for at besøge Mønsterfarme og Far- me font cr det modfatte. Det er Me ningen, at de skal begive sig fra Aberdeen den 22de Juni. Gutterne ffal da studere*, hvad der er godt paa den cue Farm, og hvad der er ikke godt paa den anden og foretage Sammenligninger og nedskrive fine Observationer. Gutterne stal ledsa ges at en Officer, og hele Ekspedi- tionen vil faa cit militær Karakter. De skal håc Telte med sig, to om sivert Telt, og når Kvelden kommer, floor de Leir paa militær Bis, og Gutterne afskriver sine Notater, fom de har rablet ned i Dagens Løb. De lægger sig, naar Tappenstregen gaar og staar op, naar Reveljen blæses om Morgenen. Gutterne faar fin Fri tid, naar Dagens Arbeide er forbi; nten de staar under militær Kom mando så strikk, fom om de bar !Soldater. Minnelgta LegiSlatm. Shakopoo, lit tysk By 25 Mil fra Minneapolis, har 2,500 Indbygge re og 15 Salooner. Fra cn Fabrik dersteds fom der cn indtrængciwé Opfordring til at nedtage Nelsons Loo om bare 1 Saloon pr. 500 Indbyggere. En*ny Loy forbyder Opstilling af Kandidater med Petition ester Prse værvatget. Dette rammer særlig Minneapolis. Jfjor tog ikke Socia listerne Del i Primecryolgct, .men ef- terpaa opstillede de Ban Lear for Mayor. Han fif to Modkandidater, faa Modstanderne splittedes. Men faa trok den cite af de to sig tilbage, faa bore .Nye flod mod Bau Lear, og Nye blep ualgt. Nu maa Social i- fteruc altså tage Del i Brintæroal- get, og hvis de da faar Kandidat, faa kommer denne til at soa bare cn Modkandidat fra Begyndelsen. En uetop vedtaget Lov bestemmer at Gountyfommisfærerue har Ret til at oprette Tubcrkuloic-Snuatorti cr med mindst tyve Senge uaar eu Majoritet af Eoimtyets Bælgerer så bestemmer. Staten fkal betale cu Halvpart af Hospitalets Kostende, famt for Eouittycr, der allerede har faabamte Institutioner, $500 for hver Seug, fom Hospitalet iitdchol- ber. To Gouutycr Fau sleia sig sam- meu. dm Opførelse af et Hospital. Ole Peterjon fra Nctu Ulms Na bolag, et Medlem af Legislature» i gamle Dage, gjorde et Besøg i Huset og blev ved Neisuing opfordret tit at tage Plads bed Speakerens Side. Da ban „skulde sige uo'u Ord" ait* befalede hå at bevilge laa mange Pouge fom der, blev, forlangt og at sætte ned Skatterne faa meget fom muligt. et var cu stor Overraskelse, at begge Huse vedtog Loven om at Le- gislaiurnteblemnicrue vælges ltbcit heustut til Partiftilling. En Komite font Blev itebfat af Hu- set klager meget over Statens Fiske’ rifommisston, fam ffaf have vist iig baade uduelig og uretfærdig. Det foreflaaes at dcime Kommission læg ges under Forftvæfcuct. --- -------T- -- ------ - Minncfotno Pengevæsen. I 1911 vap Statens • Indtægter $15,840,120.50, eller $7.52 for hver Indbygger. I mange Stater kom mer det meste af Statens Udgifter som almindelig Skat. Men her kom bare $4.42 af de $7.52 slant alntin- delig'Skat. Der cr nemlig veelbige Indtægter fra andre Hold. Hyssing- fpinberiet ved Statssængflet skaffer $1,104.0711 Jernminerne $800,000 , Betaling for Land over $1,000 ,000 , og Straffe- og Vanforanstalternes, Farme og Fangernes og Elevernes Arbeide bragte $737,000. Renter as betroede Midler bragte også $681. - 000, og denne Sum stiger fort. Af de $4.42 falder cn stor Del paa jernbaner og andre Korporationer, faa de almindelige Borgere ignttt- ben betaler mindre end Halvdelen at det hele. Naar man regner med Skolerne for de vanføre, faa gaar over Halvdelen med til Skolevæse net. Statsregieringen trækker den næststørste» . Sum, og i Rækkefølge nedover kommer •Sinbsfygealytcnie, Afdrag paa Gjælb og Renter, Fæ*ng- felsvæsenet osv., og Statens Mi li* tærtxrfen knever omkring 1 Procent af det hele- Abrinnopel salben. Abrianopcl er indtaget ester et af de mest Oaarbnakkede Forsvar. Krigs- historien kjenber. Shufti Pafcha, Adrianopeis For* fvarer, overgav sit Værge til den bul- gorfkc Øverftbcfaleitbc General Sa- boff. ^s Beretningerne om Slaget fra bul garsk Hold nævner ikke Serberne, som man synes være skinsyg paa. Serberne har derimod udstedt cn fort Rapport om Indtagelsen, der giver de allierede lige megen 8Ere. Belciertte led frygteligt. I Fe* brunr laa Sneen seks Fod dyb, og Skildvagter døde paa sin. Post. Der var Dage da flere Dusin frøs ihjel. Der var Mangel paa Bed, og felv naar der kom Bed faa blev det for- budt at gjøte op Ild for ikke at røde Stillingen for Fienden. Tabet un- der de sidste afgjørende Angreb bar forfærdeligt. - Serberjic krøb som Katte ind paa Tyrkerne om Natten. De forreste var Bonibekaftcre. . De naaede Løbegravene ; før. Tyrkerne blev var dem. Siden Fom Bulga- rerue under Anførsel af en Serge« ant, da alle Officerer var faldne. Selv efterat Festningen var laget benyttede Tyrkerne sine Mafkiitfano- ner med stor Birfiiing, Bulgarerne figes at have brudt gicmiem Tjataldjalinien uær Sjø- cti Derkos. En stor Skorte figes uhindret at nærme sig Konstantino pel. Bed Jiidtagclfcn af Adrian opel var Bulgarernes Tab 14,000 i døde og sårede. Dette Telegrcut fra London tyder paa noget af hvert: Bulgarien har modtoget Tilbudet om Mægling fra Magterne, men med Forbehold font i Grunden afslår Magternes Til- Bud. Østerrige—Ungarn har igjen helt- stillet til Montenegro at stanse An grebet paa Sfutari. Hvis Monte negro ikke stonfer, faa figes det at Stormagterne vil støtte Østerrige— Ungarn. i at sende cu Flådeafdeling til Montenegro for at dife at der me- nc5 Alvor. Hvis dette ikke hjælper, soa tales der om at Magterne vil tugte Montenegro. Nu ba ti afatikerne holder paa* at ville prakke paa o3 den 12te Okto- ber —Columbusbagcn — slant bun- gen Helligdag rcifer der sig kraftige Røster mob dette Paasund. Blandt andre har Dr. I. S . Johnson i St. Paul fkrevet to Spalter i „Tidende" for at godtgjøre at Columbus og Spanterne igrunben opførte fig gau- fkc anderledes eub Helgener da de kom i Berørelfc med de indfødte i den nye Verden. Standard Oil siges at hvile til budt Kina et Sean af $35,000 ,000 i Guld Mod. at faa* Eneret til at bore Oliebrønde i Kina gjeunem en læn gere Aarroeske. „Koilftihitioniftcrttc" i Mexico bil holde Møde i hennosillo den lode April for at „danne eu ny Re- publtbt' De yil modsætte sig huerfa- • diaz-Styfct til det yderste. I Clydetinjf, England, btir Agut* tauia, Verdens største Skib, fitart færdigt. Det Mrr. belydelig større eud det ulykkelige „Titanic" — 885 Fob langt og 50,000 Tons Drægtig hed. St. Panls-Katedralen i* London, Protestantismens største og stolteste Kirkebygning, har fiaaet Reouer paa Grund af et underjordist Sporveis- . anlæg, som røres frem i Kirkens Nærhed. Og nu vil Londonerne ha- ve dette farlige Arbeide stoppet jo før jo heller, j Kina har balgt Storting — birke- lig et skort Ting, da der er omkring 800 Medlemmer i Underhuset og 300 i Yyerhuset. Første Møde hol des den 6te April, og det første Ar- beide blir Vedtagelseti af Grundled«. Bor Regjering forbentes i en nær Fremtid at bille aitcrkjcnbc deu nye Republik. 84,000 svenske Borgere har ved Erkebispen indsendt eu Petition til Kougen med Henstilling om en skoen- gere Overhanden af Søndagshvilen. Det fremhæves, ot baade sanitære og religiøse Grunde fraber dette. Seer- lig paapeges 'Ønskeligheden af, at Rigsdags- og Lagtingsvalg foreta- ges paa en Hverdag, men at der.HI Gjengjæld bør blive Arkeidshvile paa Valgdagen. f r- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag ben 2ben April 1913. :5l?et lai Fortælling af Unnie Siban (Fortfat*.) Shomien var et enstigt Hus, som havde et vist goldt lldfcende og ikke var meget ftørre end en Hytte. Det stod veti Beten og havde ingen Have, bare nogle faa vantrevne. Birketreer... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag ben 2ben April 1913. :5l?et lai Fortælling af Unnie Siban (Fortfat*.) Shomien var et enstigt Hus, som havde et vist goldt lldfcende og ikke var meget ftørre end en Hytte. Det stod veti Beten og havde ingen Have, bare nogle faa vantrevne. Birketreer pafsideij ene Side, og den triste liøg- ne Craigls Hnlichs S tromling reiste sig brnåbrat bogen for. Det var rig tignok et sørgelig Ombytte for Dal more, ag der er ikke Toil om, at bag-, de Mor og Søn sølle det bittertVttF- len Maclod havde savnet Gutten der- hjemme, og. fom hint slå ester ham fra Biinduerne, ian hun barn gaa over Girro il Bæt og gjættvd, hvor han havde næret. hauge, skjønt der bar bog faa Grav- stene at fe. Macdonalds Kirkestol var paa ven* ftrc Side af Prædikestolen, og efter at Fru Macdonald var fontmen ind knætede him et Øieblif i stille Bøn — noget, der bor faa ufædvanligt L Amnlrec Kirke, at den ene faa paa den anden, og der uar mere end en fom højtideligt rystede paa Hovedet. Det lignede jo heller en Papist, tænk' te de, men håbede at herren til Dal- more ikke havde inbgonct noget tjæt- terff Egteffnb! I disse faa forte Sekunder havde Edith Macdonald sået Tid til ot op feude eit inderlig Bøn om Bolsigiiel- •vun luffed felv op Døren for ham (so for sit m)e Liv og .Hjem. hendes og bod bam komme ind, hendes Røst Husbond derimod soa stolt og kjæf ud. Der var ikke Tvil om hans Me ning om det Skridt, ljatt havde gjort. Og Sheila hun sad fom fjetret, hen des store sorte Øine vandrede over hele Kirkens Indre; det var den I'mirrigste Kirke hun havde været inde i, hele sit Liv. Dalrnores Plads i Kirken var polstret, og Gulvet var hor lagt sir- ligt og jevnt, medens der i Gangene ja faamcit i Kirkestolene forresten ogsaa, ikke vor det mindste Forsøg paa nogen systematisk Gulvlægning; og paa mange Steder, ijær under det lange Alterbord, som gik fra den ene Ende af Kirken til den anden, var det bare nakne Jordgulvet. Det var et foldt uiiidbydcnde Sted, meget forskjellig fra dett lille Episkopalkirke i -Dunkele, som Edith almindelig føg* te til. Baade Prædikestolen og Klokker skolen var nogle eiendommelige tran- gc Indretninger, meget dybe og slnaa, hvor den talendes Veltalenhed var holdt tyden tilbørlige Grænser. Men Kirken i Aimilrce havde altid Ijavt Ord for den Grundighet», der havde været i Udlæggelsen paa dens Prædikeslol og havde intet Kjeitdikab i til sådanne mindre heldige Ting som høirøstet Forkyndelse, menigs var barsk. Mor var pred. „Dir har været pan Dalmore, For- stile!" „JoI Mor," fvared han lavmælt. „Og! er dit mi tilfreds?" spurgte huu arrigt. „Jeg fem dem kominc Fjørende i sin fine Bogn. Du fik nok et tryt Belkommen, kan jeg tro, siden du kom igjen iaa snart?" , „Mor, jeg tror ikke de er, font dit siger," v ovede han stilfærdig at sige. „Tante Edith er meget fit il." .. Tante Edith, jaså! Er du alle rede voFiet fra Mor nu?" spurgte bun bittert. „Bed du, at du med Overlæg har været mig .nlydig iaf« ten, Fergus?" „Jeg ex'’ let for det, Mor. Jeg glemte det." „Det -er - ingen Undskyldning. Gleinjiier du endnu c\\ Gang, hvad jeg siger, Fergus, da ntaa jeg straffe dig strengt. Jeg vil ikke giøre det idag, da jeg kan tænke, du vnV nys- gjerrig efter at fe dem," ihåc lunt foragtelig, „hør mig nu. Dit gaar ikke mere til Dalmore. Dit har in gen Net til det. Det Kuiitdsolfet og hendes Barn har taget det fro dig. Hun ser ikke din Tante. Jeg forby der dig at falde fjende Tante." Gutten sagde intet til det men j fvøb sammen ved Ovnen ligesom en ^ Ssåen om jig med Armene for Hu»d i« -ion sået Ban ror en ,vor-1 af gy, ofl 9æ„ „|crc Kmst. En brydelli-, con ikte ved om. yen: tæi søvnig Aiinojsære givnnemiræng- ia-nkte paa det -ied, har. ror ikke|jc ^åindeila Kirken under de tre længe liden havde forladt — og paa jjåkom tir ell zimC/ Prædikenen lent FniFFn lmiferifin 'Havn ■ Ilaa lien. , tmrede. Da Klokken kog til at ringe, aab- det kvikke, smilende Barn; paa hen des Mor med det iøde Ansigt -g den . ømme Stemme: og paa sin Onkel, font [trods alt sit Alvor elskede ham inderligt. Der er iffe Tvil om, at det Banud, fom knytter Barn til Mor, er stærkt, men Fon det ikke ilvækres, ja endog briste — ved Kul de og Forsømmelighed? Ellen Mac- lod havde gjort meget, lidet for at vinde fin Girls Kjærlighed, og hans hjerte havde dog netop så dybe Fø lelser og Længsler. Hnn vidsle ikk.e for i en Smertens høst hint dynged familien tor .sig felv og ham, for der fom eit Dog, da Konflikten mellem Balg og Pligt fif en frygtelig Bc tydiliiig for Fergus Maclod. Kapitel V. Kirken i Amnlrec. Næftc Dag var det Søndag. Det tegtied til en pen og klar Qktobcrdog, med lys og klar Himmel og et Stænk af Rimfrost dækked lig Manna Mar ken; Veiene var netop forøde og hagrdc af Høstens første Frost og det var meget godt at fpadfere. Folke- tic jpaa Dalmorc gik tilfods til Kir- feii i Amnlrec, — og Anne med Sljeila kom bagestefr. Der var en anselig Forsamling i Kirken, for det vafre Veir havde lokket de jagende Landliggere til at forblive længer end ellers der i Egnen og alt Sogne- faslet vor draget afsted i Haab om at faa se den nye Frue til Dalmore. De kunde ikke faa nok af at fe det, da hun kom gaaendc op Beten faa enkel og fordringsløs lig dem selv, uden i mindste Moade at ville lægge sin Storhed for Dagen. Kirken skod paja et Isolereliggende Sted, hvorfra man kunde overskue Elven, font den stille og rolig løb fea sin Kilde og tt| i Sjøen. Det bar en nydelig Be- liggenhed, og Kirken selv var en ma lerisk hvidmalet Bygning, en fmal Langkirke, havde et underligt lidet Kfokkelårn med et gammeldags Tingeltangel af cii Klokke. Den græsbeg rodde Indhegning rundt Kirken bor Kirkeggard, hvad som man let kunde fe .asede spredte Grav* nede Graljam Døren til sin Stol, og ind fpadsvrede Colin meget blidelig og lagde sig lied paa Gulvet. Den havde været over i Ethannen, og den var, isom den pleiede, kommen til Kirke i Hælene paa. Fergus Maclod. Da den havde lagt sig, holdt deus Herre fit Die fæstet paa Døren og undredes paa hvordan Ellen vilde osiføre fig, og om hun vilde have den Dristighed at komme og sætte stig i Stolen ved Siden af den Kvinde, overfor huem hun næred sådan grundløs Brede. Him kom sidst iud, med fit tykke Grepflør slået ned oder Ansigtet, og hun tog Plads i eii Stol nær Døren, ht>or hnn oar Folket fra. Dalmorc ude af Syne. Sheilas Lidenhed til lod ikke denne at fe, da Fergus fom, men han oar lei for, ot han ikke skul de fan sidde tied Siden at hende. •Hendes Dpmerffomheb derimod yar for Tiden optoget af et Menneske, som fom ind i fadsid fart Kjole og gik ued over Gangen i Kirken og med et dybt Præg af Bærdigsted i fit yd- ro.' Det yar ikke Presten, nci det yar Stokkeren, Etoait M' Fadyen, en ligefaa bigtig oz nødoeudig Person som Prefteu — i hans egne Dine moafkc mere endda. han'triucde iitd i sin Stol, lukke de Døren, fuød fin Næse med et øre- døocude Brag. Sheila iagttog ham med dett mest uforstilte Forundring! hele Tiden. Hendes Moder knude ikke andet end fmile bed Udtrykket i hendes Ansigt. Graham maatte og* faa smile, da Ewan uden mindste Undseelse etter Fossøg paa at dølge, lfvad han glodde paa, stod op og vendte sig lige mob Dalrnores Stol. Nu havde Ewan et eiendommeligt Kaft med Øinene, fom gav hans An- sigt et vist ondt Udtryk, og naar han faa skarpt paa noget, fpeerred han det ene Øtc op, faa han fortrak fom- tnc Side af Ansigtet og gjorde dette tit et løierligt Skne.X Paa denne eiendommelige, men j karakteristiske Maabe stirrede Ewan paa den unge Frue et godt Sekund eller faa, og faa nikkede hå fvagt med Hovedet, fatte sig ned og tog sig en Pris Snus, hvilket antydede hans abfalute Aner- fiendelfe. Ehith slog hurtigt neb sit Sløv, ikke bare for at bølge, hvor rød hun blev, - men ogsaa Smilet fom nær var ved at gaa oder til Lat ter. Da nævnte Presten Salmen, og Eman M' Fadyen stod op og istemte Melodien. Klokkerens Maa- for ofte fremkaldte den Munterhed blandt ugudelige Fremmede, som nar. tilfældige Tilhørere i Alrnulm Kirke. Han holdt Bogen ret ud fol sin Næse og havde alle fem Fingre’ Ipredte om Bogens Bind. Ester at have læi't høit de førfte to Linjer i en halv syngende Tone, kremtede han, og forsøgte at istemme Salmen. Men Tonett vilde ikke komme til fin fulde Styrke førend ved fjerde eller femte Gangs Kremten, for hver Gang høi ere end før, og -det ene Die var hare Tiden spærret vidt op. Det slå lid til der laa Tryllekraft i hans Fingre, far naar de begyndte at bevæge sig paa Bindet, gjorde Ewans Røst det famine, og Melodien iilemtes. Hans fuldstændige Uvidenhed om, hvor underlige og eiendommelige hans Forberedelser var, det var det fornøjeligste man knude se; men det var en farlig Fristelse til Latter for dem, iont var nvante med denne Scene. Fett Edith rystede af stille Latter, og Macdonald fandt ogfaa, at Ewan ideg overgik sig selv. Dog havde hatt ntaaffe mere Moro af Sheila end af Ewan. Hnn skod paa Tæerne paa sin Plads, den lille Nakke strakt langt frem, iaa hun knu de faa et godt Udkig til Klokkersto- len. Der var ikke Smil i hendes Ansigt, eller noget andet Tegn paa, at hun morede sig — bart et Blik som tydet paa den største Betaget* hed og Forundring, og var aldeles uimodståeligt. Jeg frygter for, at der idetfjele i Dalrnores Stol den Morgen fattedes adskilligt af den højtidelige Amid, fom passede for Dagens høitidelige Tjeneste. Edith glædede sig imidlertid til Prædike nen og fif Tid til at famle sine Tan ker. Him 'ønskede virkelig, at Guds- tjenesten havde sluttet med Prædike nen, for Gmons løjerlige Fagter og Grimaser forjagede endnu en Gang cuhber alvorlig Tanke fra hendes Sind. De skyndte stg ikke med at komme lid af Kirken, og da de ende- lig gif, var nile Bænke tomme mid tagen den Plads, hvor Ellen Maclod fad med sin alvorlige Gut ued Siden. Edith soa hende, og udeit at nøle et Øjeblik gik hun bortom Klokkerstolen og sled lige for hende. „Ellen," fogde hun og derides mil* de Stemme stalv, da hun. rafte hen* de Hånden, ,lvi er i Guds Dus. Vil De ikke trykke min Haand til Tegn paa Venskab og Tilgivelse, om jeg har gjort Uret?" Det var en Appel, join iaa skulde fiiuiie modftaa. Fergus' Dine løfte- des mod Moderens Ansigt med et bønfaldende Blik, meit uden nogen Birfuiiig paa Ellen Madods Stein hjerte. Hun reiste sig uden at løfte paa sit Slør, affeiede fin Brors Hu stru med en kort hovmodig Hilsen og gik nd af Kirken. Edith slofTraiki.Sløret ned, hun ønsket ikke, at hendes Husbond skul« de fe hendes Taarer. Men han faa det hele Optrin, og do hun fulgte ham, var der en mørk Skygge over hans Bryn. „Du skulde ikke have ydmyget dig for hende, Edith," fagde han, mere heftig end han nogensinde havde talt. til hende' før. Men i famme Die- blik blev deres Opmerkfomhed rettet paa Ewaii M' Fadyen, fom stod paa Trappen i sin Klokkerdragt og, med et mildt Smil ober Ansigtet. „Jeg ønsker Dem Godmorgen, Herre, og Fremtidens Lykke i fuldt Maal for eder selv og eders noble Fme," fagde Ewan og søgte at fin- de det bedste Sprog og de mest vel valgte Ord for Lejligheden, „og jeg brister mig til at profetere og prog nosticere, at aldrig har det gamle Hus Macdonald i fine Issenbe An naler havt en mere skjøn og god Frue til at ftao for Styret paa Dal- more." Det vor en heldig Afslutning, og Graham brast i Latter. „Sao fpar dog dine langnebbede Ord, Mand. Hold dig til bin jebne Dagligtale, om du bil gjøre Ind- tryk," sagde han. „Fru Macdonald, lad mig prefentere Ewan McFodyen, por værdige Klokker. Han er For- Achåfoulb. Du vil time- ligvis lære ham bedre af kjende med Tiden. " • »Jeg boaber det," sagde Edith og rafte med et venligt Smil Haanden til ben brave Ewan. „Gid alle gode Auspiciers Bestig- nelfe nedlagde sisi over eders hæder- værdige Hoved, Frue," fagde han og bøiede fit fkjæggede Hoved derover. »Som jeg jagde før, jeg forudsiger, at De vil blive Autor og Ophav til ange velsignelsesrige Dage for Dalmore. " •1 \ Macdonald smilte stille, tog fin Hustru ved Armen og førte hende . hurtigt ud til Bognen, fam han hav* de beordret at dente for at fjøre dem op den bratte Bei til Dalmore. Sog* nefolfet stod i Grupper og nølede paa Kirfegaarden og bed "Préstcgaar- den; man var begjærlig efter at faa lige' lidt nærmere paa delvf unge Frue. Det bar det meste hans For pagtere; jfjøut Edith ikfé kjctidte dem, havde hnn dog et Smil far alle. Netop fom Macdonald hjalp sin Frue op i Bognen, kom der eit Mand ridende, tog til hatten og holdt slu hest au, det var klart han ønskede at blive prefenteret. „Angus M' Bean, Bonde i Ancle loy og min Forvalter, Edith," hvil skede Macdonald. „Du ntaa und skylde os, Mel Bean. Kom hjem til Gaorden og gjør din Opvartning for Fru Macdonald. Bed Kirkedøren, er nepyc det passende Sted derfor." Adskillig ærgerlig lasted Mc' Bean igjen paa sin Hat og red bort. Hå havde håbet paa en bedre Modtagel- se i Nærvær af alle husmandene, og at Fett Macdonald ltdmerfede ham vilde fat lidt Afstand mellem ham og dem. Hun havde deller ikke ranet det gunstigste Judtryk af halis hår de barsle Ansigt og hans fremfnfen-, de* Maner. Angus Mel Bean lifte ikke at blive kaldt Forvalter, han vil de have et flottere Udtryk, fom han felv brugte i Tale og Skrist, nemlig „Faktor hos Macdonald til Dal more." „Skikke og Sædvaner er noget primitive ljer oppe, Graham," fagde Fru Macdonald, da Vognen rullede langs ad den jevne Bei til Girron Bro. „Ja rnaafke jeg burde forberedt dig paa Klokkerens Eksentricitctcr. Bi er baute dermed, de støder os ikltL. Han er rent et Særfyu. Lagde du MerFe til hems fortrinlige Maade at udtrykke slg paa?" „Omtrent ligeså meningsløs som haits Sang, " imilte Edith. „Ja, hvis Klokkeren kan faa gjøre Brug af et langt Ord, faa gjør han det, enten det passer eller ei," slagde Macdonald. „Det har vel nogen Betydning for ham selv. Der er mange som faar sig en stod Latter af ham, især Donald Macalpine, Sme den. Naa Sheila, {vært saa stille du er." „Aa Mama, ieran eit morfarn, rar Kirke!" fagde Sheila, der nu var istand til at le af, hvad der først hav de fortryllet hende. „Har du nogen- tid feet én Kirke hvor Hunde faar Lov at gaa ind? Papa, maa jeg tage Tory med næste Søndag?" „Jeg tror ikke Tory vilde holde sig faa rolig som Colin. Han er ikke trænet til Kirkegang, " fagde Mac* donald. „hyrdehmtdena følger altid med sine Herrer til Kirke i Høiland. " „Fergus fom ikke og talte til o§, ipa. Bor han langt herfra?" „Paa den anden Side af Kirken. Jeg tør sige, du stal; faa fe ham intorgen. Han er altid heroppe i Bakkerne," dg* han begyndte at næb- ne Navnene paa nogle af disse for Edith, der ligesom havde en Sky for Øinene. Ja, Ellen Maclod havde taflet en Skygge over Dalmore, og den vilde altid vise fig for dets hylde Frue og røve handes egtefkabelige Liv for Halvten af dets Sødme. Macdonald var ikte i mindste Maade fortrædelig for fin Søsters taabelige Opførsel, når undtages at han føl- te sig lidt stødt, naar nogen ny Zst- ring deraf slog ham, og han kunde ikke farstao, hvordan dette tyngeb paa sin Hustrus Hjerte, eller hår him ruged paa bei i Taushed og En* famhed og bad, at ben eneste Skyg ge over hendes Lykke maatte vetres bort. Det vilde givet Ellen Maclod en grusom Oprensning, havde hun vidst, at hendes uforligelige Fiend* skab var far handes Brors Hustru en virkelig ubehagelig Familiehem næ- lighed. Den nye perfection Hedeplade har visk skg at være ti 1 Fordel som dem (om bruger Oil Cook stove Dette Aar sælger vi Den nye perfection Steger Den nye perfection Rister ven nye perfection Vager hver fabrikeret udelukkende, for den nye Perfec tion Ovn. SKed bisse Udstyr og den mtc Petfr.lion Stealovn med @!akb»r, fif”1 nDf Perle, tion fao fuldstændig og utiftnret lom nogen regn l« ffogeodn. Oa den er (uterlig meget billigere. Mange bruger Stj Perfection hele Aoret rundt. Ov n t sos din Handlend e. Den er vattert udtinret; bar lange emaljerede tyre ttSblaa Ror. Sigel aa Kabinett ets , D rov hylder. paandttæde-Starts vty Fri Kogebog med hver Ovn. Kogebog tender ogtaa tit bvemfomhelft ved Modtagelsen af de tit STANDARD OIL COMPANY (Aa Indien Corporation). Folkebladet Publishing Co. 322 CEDAR AVENUE, MINNEAPOLIS, MINN . PUBLISHERS AND PRINTERS Linotype Composition Book and Job Printing BEAT WORK QUICKLY DONE AT O REASONABLE PRICKS O CtttS billed** fvæ Kirlctsifterien »g ^tosonuoer »ærmhjor« g ho»»æxboldot. Dette er en Bog paa 192 Sider og indeholder en Række Levnets- beskrivelser af Mand,og Kvinder, der skaar nedtegnet i Kirkens, Missio nens og Barinhjcrtighedsarbeidets Historie nedigjennen Tiderne som lysende Eksempler paa, hvad Mand og Kvinder fan udrette far Guds Rige, naar de er drevne af Kristi Kjærlighed og Tro til Gud, trods Mod gang, Misfjenbelfe og Forfølgelse. Der er igjen et Oplag af denne Bog indbunden. Disse fælges til Folkebladets Abonnenter, naar Bladet er betalt i Forskud, for 25c pr. Eksemplar, portofrit tilsendt. Bogen er vakkert og folid indbunden. Folkebladet Publishing Co., 322 Cedar Avenue, * „Nu Edith," fagde Minneapolis, Minn. aid, Måcdoi idet han fulgte hende op til hendes Værelse, „jeg kunde ikke høfr, hvad du fagde til Ellen, men jeg ikjønnvr det var cn Slags Appel fil hendes 1 Hjerte. Det maa være den sidste, i Hun fkal bede dig om Tilgivelse, før hun fætter fin Fod paa Dalmorc igjen. Jeg mener hvad jeg siger." Han lagde Hænderne med en Slags barsk Ømhed paa hendes Skuldre og vendte hendes Ansigt mog fig, isom for at gjøre sine Ord mere indtrængende. Hun proved fmile til ham, da hun fkjælvende sha red: „Jeg ønskede at give hende en Leilighed til Forsoning. . Graham. Jeg er faa lykkelig, jeg lent ikke taa« le at der fkal være nogen Skygge her. Tror du hun vil far'mildes?" „Ser du Craig Hulich bcrboric, Edith? Tror bu det kunde fpab(ere herbort og placere sig félb i Girron Bæk? Ellen Maclod vil aldrig til* give dig, at du glemmer hendes Overlegenhed." ' „Jeg er bedrøvet for Gutten. Vi måa prøve paa at give ham Esstat- ning, Graham." „Hvis hun vil lade mig gjøre det. Men hun vil vogte paa ham fem cn Høg, stakfars Gut! Men jeg vil ha ve Øie med Fergus for hans Fars Skyld, og ser hans egen. Han er faa grei en Gut, sern der nogengang gik i skotsk Bluse, og hans Mors daarlige Sindelag har han ikke no- get af, hvis fym 'ba ikke ødelægger ham under Opdragelsen." (Mere.). Paa Indbydelse afholder Minnesota Afholdsfelskab større Afhokdsmøder som følger: I Paitorernc M. I . Westphnls og Haldor NooIfvamS Kald. Petersen, Fil- more County, den lflc, 2den og 3bie April. I Pastorerne H. Enghs og H. I. Berghs field, Ostrander. Fillmore Co. , Minn., ben 4de, 5te og 6te April. Møderne om Dagen Biir i Foent af et Samtalemøde ober det opstillede Em ne og om 'Aftenerne holdes Foredrag med Sang og Musik. Gustav Gide, Sekretær. Show less
DjVu hidden text layer it Office ok Minneapolis, M Et blab for menigljt.'V ug folket Sen lutherske frikirkes organ ffitnnrapultB. kStnu.. unudug beu 2cint april 1313 ‘ Marias bebudelsesdag. i Paul SSintber.) Tekst: Sisk. I, IG—55. Den nye fang. „Skrive err præken i Folkebladet. Hund nytte er del?... Show moreDjVu hidden text layer it Office ok Minneapolis, M Et blab for menigljt.'V ug folket Sen lutherske frikirkes organ ffitnnrapultB. kStnu.. unudug beu 2cint april 1313 ‘ Marias bebudelsesdag. i Paul SSintber.) Tekst: Sisk. I, IG—55. Den nye fang. „Skrive err præken i Folkebladet. Hund nytte er del? Er der nogett font soter opbyggelse der? Er der forre ste» nogen font Iæfer disfe prækener fornlcn de prester •(om har skrevet dem?" Disse iharSmnnl kom til mig, ttoar jeg nu redaktionelt blev anmodet out ni skrive. Cg ioa denne tekst om {enig 0(sk lovprisning og naitbS- fylde og litiysi foitt vi i Dm Inlljcrifc irikirke er jan fert- tig-paa. — vi [om hor talt og skrevet ioa meget om mind og lille Bi iom er inn modltljc og Jroege nt vi nclspv mer , kon fyrige, med -fynd og klem ilions glade iangc eirdog i nicitightsecits forsamling, von Hmviiv do si. -- Men ion yiinbat Binds- eland mig om „hvor store ling Herveiv hov gjort" mol en slerkkarS [yiibev font iiiig. Cg (oo gik Inn fon videre til do mange troonbo ,i vore'menigheter, som . . Herreti har glinse .store ting imot. Og fan kom trangen • til at jfrivc liti om ■ LoinmetS nye sang.. / Til rifle tider hor lovsong lydt irn Ijicrtcc join fif er- fare Guds lmbcrfnlbc frelse, Lovsattg har voffet mfcd den guddommelige aabcnbaring. J jiu fylde bryter dcii from vod Jcftt tncimcjfcvordcn. Som mange vandes- brusen bar den lydt i verden fra den stund Maria, Jesti mor. sang den, og den lyder iiformindfket idag, „Sangen-om Jcfiié- dm fryder miirfjæl, han har gjort alt for mig bel-" „Min sjæl ophSirr Herren og min nand frlidrr sig i Gild, 2nd jang •Maria. San sang dit, da dn blev en av de bencndedc. Herren hadde fise til din .ringhele Dn kommer ih» ot han kom til dig, talte med dig, lokket dig op til sig og fyldte din nand mc.d den glevbeyog „ære for tanken nit for stor han? Barn nt være font i det hoic bor." Det brot frem i ord uaar bn kom*[ammen med andre benådede — akkurat fom med Marin. En itnbtrlig initg om en underfuld frelse- og om (sinds imberfitlbc ucic. Rub habbe ladd dig fe underlige ting: Joiit din - stind og liveerdigliet. Dernæst lot hnn dig rige ind i hans eget væsen: Guds kjærlighet til sondere ved ot gi’ fin enbårne fon til frelser. Du så hans verf foiu led og stred for dig og gjorde dig fri og frelst faa dn kunde'si'ge: - Jeg «nar med JefuS hvor jeg gnav." ..Jog gnor til himlen hver jcg ganr." -duiker Mi hvor glad dn blev. imnr Gud viste dig dette? Da jang der i bin itsa.se : . den mægtige liar gjort ilore ling mol mig. Dcisk-, hoier min ijail Herren og. min nand fryder tig i min frelser." Sammen med andre troende brise 0 105 i sang: „Store ting fjor Herren gjort moi i blfb glade." Nnor lsifct oprnubt fif dn fe inn mcgrl. De troende'han et forunderlig ulfon bnadc o vg frelse inindJ! jrrjftrsog r iiogct oli Gnds vælhi ' literal ost bod hnr liner ondt mine oviT dem font -i stolle iionderv mol (sind? Hvad tommer de mirgligc-iiieificu! dele i mulden ' Droner vnllvi og honei fotdel Bal dige bnlger ivq iolkedliln'1 softer fig notpv tin. Som iiepc dyr stiger de ou an avgriinbun: Mange ængftiir ilsr fordi de jer. nt dd irro .er Joint- fom er anfører og .det er ikke kamp for Guds rikc det gjivldvr. men ot det er tamp oln verdsligmagt. Hvad . jiger Herren? „Frygt ikke dn lille hjord, ti- del er chete inder behagelig nt gi eder rifese!" Cgjan i dctiln'-imii- dens tamp vil rejilltalet bl!: ..Dn har icirct, galilæer!" Man bn fom læfcv drflr fungr „Lommcts. nye fang?'' Guds kald fom ogjan lil dig. Svane -bu brt fom Maria: ..Mig ikc cllcr dit ord?" Bcfunr dette fpers manf for din Gud. Kan du jigc in, fan In lilig alivr ivonv: Holdt-hu dig nær lil do andre troende i den me, nighet,, (mor Gud gav dig et åndelig hjem? Eli ensom glud stnkner snart. Sprængte du træghclcn og flovlie tell, nnar dn merket den hoi- dig, ned nt sænke dig ned i hvgb Pind hnr giort mot dig? — O. bli fornyet.og, fturf det øvrige som holder van al do, soa skaf ‘du alker faa igjen din [nlighvis fryd og .ifiiffeldiicns roif.skal niier- heidc'iko g ior din forbon og di! vf Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den april, 1919. 'Kredsmøte. . Fergus -Falls' freds av Den lutherske frikirke avholdt fit lmarniutc i Trefoldighefo menighet» Henning, Mimi., ' vase. ,V 2 l)'llulfons fald, den 1S.de—20de mors, . Molet ommedes- mob siræfen ati pastor O. Sable, og .... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den april, 1919. 'Kredsmøte. . Fergus -Falls' freds av Den lutherske frikirke avholdt fit lmarniutc i Trefoldighefo menighet» Henning, Mimi., ' vase. ,V 2 l)'llulfons fald, den 1S.de—20de mors, . Molet ommedes- mob siræfen ati pastor O. Sable, og . vinnet ior inmmlm. Luke Ise, I!)—til, blev indledet av - sifietvdc her. forset- dag ov motet var der ikke sag fan ; itie.ilelog 'flere blev det hele tiden, faa ot ued sidste fes itmerne hadde-vi vigtig mange folf. ," JitWpdcmi talte- godt og grej! over betle Guds ord ■ og lin do særlig negle og det med reite, pan nodvenbighe-’ ir-t -iit> ai være omvendt til Gud, dersom vi skulde faa skan tiled, don frelste skare pan den store dag font den fattige tsetfovn*. senfnrn-3 bleo ikke frelst fordi han var fattig, ei [tellur blev ben rile mand forlept fordi han Var rif, mort Lafnnt-5 hadde mottnt JesnS fjer i nanbolidon og det or del join ougjor’fafeii, enten vi eicr JciuS eller et. Ti der er ikte frelse i nogen miden end i Jcfii-3. Alle av kredjeiis prester var tilstede mtdlogen Hol- "solid og ?)lrefm§. Men der manglet ikke.paa vidner, ti der vSr mange øltids barn ued ntptet fom var vant til at vidne oiiciitlig om JciuS. Det er {icldcti ot man træf- jer fan mange Grids barii paa en gang (om her ued dette • Paa onsdag eftermiddag habde kredsen jit forret- ningsimMc. Formand, polt. J. 3 . Paiikson, ledet mptei. . l l feierotrt fra forrige mote blev Irest og godkjendt og like- fedes fasforemis..rapport. Det blev Bcstntlet at anmode fredsås sekretær om at fende past. G. Sondringer en hil- jcn og oitfle limn lukke og velsignelse i sit nye virkefelt; ‘etgi ".tv ftestiens fo-irdeholbiiing til indrcmisiio- • tren. i,unt ,il iverotel irn motel offentliggjøres i begge lim,'. 0 lem s. l JnM'ndflseii til unser mote fra Torden- -ir.- . 1,-h .i. ti:;:.:'. Mimi.. blese inottat. Pals L. •-o viv. - I al.;: til al .ravne .u -'tet -nid vrækru . i ;. ; ■:seiiilteu ril at indlede, eg likeledes blev Bail. J 2. Poulsen iianr mi iærdia til at fi*rleite »••en .m.i kaldet ose slutte til Baltic Lake. Meniaheleruc . - - i . V i? ■rifiianirn. lem hlir Paulsens citcrmand. ’ l lndrriistuicde iil ilte nntrdnina til al rærc rit melet : .:,t ,ii]iii8 at- et jamtuleiiioir fom skulde troldes i vor Del -var vl stodi knote i Henning, og vi er forvissetotti Bi. er oils- lilbofoligc lit at tænke, ot olt er næsten torutæves, deifosti ik/c nogen kommer til vækkelse og omvcifiielsc og glemmer nodveitdighetcn for Guds Barn, m 'oiiijuc iommcn om ordet og bit fornyede i find og vnseitd i denne vantroens ’og materialistiske tid. Mfloiic do ogfan ordet jom blev faabd rinder delle untie hihrn tit ni at Guds rite man komme. ••Saa lok da prestefamilie og menighet for hugge og iamvær van kredsitsomle C. Framstad, fekr. Den tille fanger er fra herren. Denne lille fanger han ett ffor ,miS[ton§øjcriting at utfore med ogXgjciiiicut enhver kriften nieiuiefkefja.sk, paa jordcit. Forse minder hen los om at fyngc iil vor Herres pris. Dernæst minder den Vs om at be, og takke ham for 'alle velgjerninger han bolliter os gjeiiiicin- liuetrcnbelig fæller den os til arbeide-i"MeficreiiS* gjerning, at' bringe sjæle til freden i den herre Jesu? Krisen?-; den1 har faale- beS tilfort fiif$tisiion. . ' Ofte er del older i frijimviiienncjferS liv her paa jor den fonmtcr mørke, triste tider, fygdoni kommer; trang kommer i jonfjellige skikkelser, du færlig trit i demic kolde og golde vintertid. Bor sjæls liv Blir likesom overskyg- got, det Mir ganffe nær lirjjrft; men do er Ijait, hot herre og frelser, ikke langt borte fra os: Han font aldrig vil lo tiogcnssfcel fortvile i fin elendighet; han font* fender vnatfoiens milde [Ironier,. som fan igjennembryfe faa- dulme ntorke skyer paa den friftneS horisont. Sender da snart,en liten [niigcr-knnske cn liten fugl på føurif gren i din og min nærhej, font da seraf-o . stemmer op med fri- • ske triller til vor fælle?- fkapers pris. Som også en for mig nkfendt Bror i Herren, T. Tarnldfcn Aga, siger i 'Folkebladet for cn tid-siden, den fat der saa god og tryg med nebbet opadvendt og fang av hjertens lyst. - Som den lille fygl der gynger glad og fri paa sovrik gren, og faa smult i toret synger med cn ftesknnc klar og ren. Saa min sjæl snart fig blande med Guds barn i lov og pris, Naar den stift i Ijimlens lande synge skal engleviS. Som en rofe yndig bukker, sendende filt dusk li! Gud, og jig rødmende tillukke r paa fin flore skapere bub. Saa milt sjæl ffaf seiart opstige font en offerret iil,yinti, ' skuende fil ljimmerifc, stille vcnlcr ben paa bud. Sjæleliv ovkoftelse moi himlen, . svæver hjemad, hjemad, hjem, ■' • langt opover sejer—ne—vrim—fen Til Gitd? skad Jcrnfalem. H. Ghr. CT. Sund: Fra SUeftbale, Ztliun. Ponlowido» menighet?• kulitdeforeiting holdt fit aar5- mpte i vrejtcgaardeii den Otc marS. Der bar et skort jremmoie, fom her altid har været ved. aar§motrøtc. Preflekoiien behovxt dog ikke ale tja omsorg for at der skal bli nok av mat og kaffe, li kvinderne bringer med fig alt fom trænge? og mere til. Pressefolkene blev også erindret med en 7 særskilt Kassererens rapport viste, at foreningen har hat et godt oar hvad indtægterne aitgaar. Jnfluciigaen hin dret nogen myter,"men et ekstra bidrag ntgforde for disf e. - Ter Ydes til ben indre og-ydre mission og cn. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, ondbag ben 2ben april, 1919. fssssssssaisx xssxs aoan aoo aaaa oat tgcaaoBBBO ona aa^ ^ Missionen hjemme tig nte Hssten er ftov! II indrcmtsstonsnrbcider. .- se Eli glcvdslig fjctldsgjerning. ilde væve dcit rette vmifinidighet eller ci * digljefciv for at vi... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, ondbag ben 2ben april, 1919. fssssssssaisx xssxs aoan aoo aaaa oat tgcaaoBBBO ona aa^ ^ Missionen hjemme tig nte Hssten er ftov! II indrcmtsstonsnrbcider. .- se Eli glcvdslig fjctldsgjerning. ilde væve dcit rette vmifinidighet eller ci * digljefciv for at vi driver-Itieiionsnrbeibc. Biejfarr og- fan skutte, at der eranmiflc,drejler foiy flittig.nævner tilis- sionens fat i.iim' luæfem'p , og fnalcdes. optirar menig- liden til at H.ro med i nt missionere. Der er aldeles ingen ivil om tieii.liusi. " Der er g'niGb t’il ot glædeU otier alt dette, ising denne ædle evne, ofiervilligljetcil. sindig lilla! . Alt friseelig nrheibc cr et offcrlnien Set cr offer jom . bringcv sin vt/c og herlige Belstiming.- cr illo fun svært store eller ion overvældende man- •gr. .'il dog vv her gotiske ftofe ininmvv iont sommer ind étar cfivr itar til de ioriijcllige oirmvd. OUervilliainfoii kan von fine lieder være liteirém rorende. ih htidde-d .cnUkvSc igonr ot oucvvæve en liten fvm 'olerfetiseiasicse hor holdtes til indtægt for missionen; 'Hilde" Odes ligi mellem den indre og ben :::: :e:i blev 11101! enig om. Dise som gjorde godt •1 o O-n o.l .rdo hi-e -r:i:ed dc deltagende flov av line i: iii::hi e: te'iid .l iv ikke sådan stillet ilt d, kou sti t oti alifiiimiittil, og aldrig giv vel nogen forening hort oli det den i narcis lov firår skrapet familien; li litt tuna Sen lur for lijciumcnrbeitict. Men der ot mæud og lviitdev-ttrlieiher og skræver ganske linorbt fnmdout for ilttao'nogetfontdelaitgibort,delerbetiomer faa ve.I 1cri. Bivel nf deblivikke fattigereior edvi: itn. do bliv tferiimot meget rikere: ti det cr solige >e oi gi oitd ni ta, jn den herre Jesus: og de font gir med globe til hel font er gnist, er elsket ov Gud, finer also- , Dou.iueuigliet isom giod og frivillig gir au fine for- di# midler sil Gub-51 rites fremme fon vente sig velsig nelser ions ikke vilde komme, hvor hjertet cr lukket i idviiUict og egennytte. Bi har lov tif.nt skutte: Der er mange brohvo og Mire ibTandl os forti elsker missionen, såvelfom de nu bro giommtai: de elsker dest foo at de arbeider ior den og . Derop.laisivi ogfmi stritte at de her for ben. Bi har sikkerlig ogioo lov til ot skultc, al der vv Ure- irer iblandt os. mange" av dem,, font ovnnmircr fine -me- ttighetcr ti! al ArEoihc-og tide: og delte endog om bcve-3 egen msluiglje!-:- bohov-derved skal mantle vente eii ftmib. De gjor det fordi de tdritnov bcsodiiiiigen nu og uodveu- 5lere præfentekfter ? J slette Imubrcde-oar linbdc dcn lsti()crjke kirke bare iset tekstrække, csi ciuiugclicicrft og ctt plsieltetfl, eller lek tie fertil deu kaldtes, itanr dise Gudt- ord. som læske? fra alteret vor tot iro avoitlciics gjerniiiger, anbcubavingcit eller irc del gamle keflameute. Slor esler aor prælte vrcfutme over de jonmic tekster, og'iovmodeuttigvis i mangfoldige tiljældcr holdt de sam me prækener, eller omtrent de familie. Jkke ior del. Der fandtes nok preiker der lsnddc Jaa megen indbilbitiiuvslrait og skaperevne at bc kunde ha hold! fomIi vnvkeikvr over i-n tekst, om dd vel cub i litngdvn vilde lur faldt noget monotoni og tvættende jor tilhorerne. Pien endog join del var med den ene række faldt det noget irættgjtdc og indfnæUrcndc. Del cr rimelig al 'onto at eit sådan række utarbei- hedes for al hindre datidens vræditouter fra ai vælge teister som ikte jvavte til mcittghdcnc- hvltov. En Vise lig ting, ltskkert nok, nnar vi endnu den dag idag kern fe tsvnb iommo prædikanter lait rinde pact till præke over. Og dog er heller ikke de fatte tekster itogett absolut ga ranti for menigheten: vi lænder til historien om presten fra ovlnsniiigcns tid, der talte om ganfcitcketi-5 vendelse i ikefevnudeii fom ise symbol pna fimborens omvendelse. Likefoo lsor jeg liort tale om cti preit der »ed-begyndeljeir av indeværende århundrede holdt cit jnlevræken over den vanlige lefit. men fom brnkle niegen lid til al tale om l ritcfifr. Nu er det dise ot en enkelt tekstrække er ikke mere-Guds ord end andre dele av bibelen, omend det vel maa siges, ot de skriftstykker, der ntgjor bc gamle -evangelietekster cr noget av det mængtigskc og rrreft optjøicdc vi ljnr i ricle cvaikgclichiiioricn. Der blev da for nogen aar fiden utarbeidd to tekst- rækker til. Lette var et fremskridt: ti det gjorde me- tiiglfelen bedre kjenbt med ordet. Men hvorfor bare irc? Hvorfor ikke niiiibfr fef-5, eller endog flere? Men hvorfor faste tekster idettjcletat? vil nogeii fppr- rc. - £ct man vel medgis, at bisse har fine Me fordele, trod? bc ovciifornævntc iotgripelfcr. Set er en betryg gelse i det for meiiigtjtioir; deu »et at prefteu ikke på man-fan fait vælge hund han vile Cg det gir variation av deu rette art: ti teksterne er valgt med henblik pna det Show less