DjVu hidden text layer -i— -L L Folkebladet, onsdag den 14bc mai, 1930 til al ardeidc ond vi bar nu. Si har ikke bare anledning til at arbeide, men her kommer mange og storke opfor- dringcr til os fra byer hvor vi endnu ikke har opiat ar- beide. Dette gjælber baade Bejaha og Setioky distrikt; men... Show moreDjVu hidden text layer -i— -L L Folkebladet, onsdag den 14bc mai, 1930 til al ardeidc ond vi bar nu. Si har ikke bare anledning til at arbeide, men her kommer mange og storke opfor- dringcr til os fra byer hvor vi endnu ikke har opiat ar- beide. Dette gjælber baade Bejaha og Setioky distrikt; men i Bcgaha or tiet ikke tanosieruc som der om missions- ardeidere, men indlandsfolk som dot der. Jfølge den sidste folketælling har vi her i Betioky bi strikt 20,243 mennesker. Hvor mange der er i Segahad distrikt, er jeg ikke faa aldeles filler om. J de 3 'ran- toner fom tilhører Setioky province er ber 17,307. Men vi bat ogiaa et hjørne av Ankagoabo province; der er flere ganske store byer, fan der er antagelig mindst 2000 ind- byggere der ogsaa. Hvis det er rigtig, lå er der ca. 40,000 mennesker i de to distrikter. Av disse tilhører 695 menighetene. Altsaa mindre end 2 procent av de- saltningen tilhører mengheten. Dette viler 06 at her endnu er et stort arbeide foran os, el nrdcide sam kræver utholdenhet, og megen bøn. O. SV. Molvif. Glæder eder i herren, priser stans navn Ja. dersom Gud har faat bortta stenhjertet, lå ni er blit en ny skapning i Jesus og Jesus i os. do glæder ni os" i Herren, do ost vi prise hans navn; ti vi har saat et nyt hjerte og en ny aond. Hjertet vil det som Gud vil; flikt hjerte trænger vi alle og skilt hjerte vil Gud gi alle lom mottar Jesti6, slik som han er git os med al fin nåde og gave. Men fristelsen kommet at skikke sig lik denne verden. Derfor trænger vi daglig den Helligånd! .Ham lom bragte os til at kjende 001^egen daarskap, intethet og for- taptdet. Men i denne vor nød drog os til Joins, fom er Hit os visdom fra Gud og retfærdigdet og belliggjøretfc og forløsning (1 Kor. 1, 30). Den isamme amid trænger vi baglig al vejledes av og dli fnldt av Tænk da ttaar, dønnelivet forfømmes, bønnen om den Helligånds kraft! Derfor er det vort folk drages pv disle tomme verdens- glæder fom fører til evig fortapelse.. Der synes nu over alt at være en uro, en trang og længfel efter noget lom verden ikke kan gi. Guds folk bedrøves ved at fe verds- Iighetcn. og" denne jagen av den store hop ester verdesks vis. Hetren fer de mange bedende og hører de mange bønner om vækkelse og liv i menighetene. Du fom har boldt på at be om vækkelse blev vel gloti da du i Folke bladet fif fe al der sår er 1900 aarsmindc om den store pinsefost da den Helligånd fom er gaven over alle ga ver. blev fcndt disse fom var fomlet i famdrægtig døn? ilanden kom ba mcd ild. lys og varmc, vækkcljctt kom. Herren cr dot famine idag, hans arme cr ikke forkortet. Han cr mægtig til at ulgyde fin aand også nu til dcm som biir ved i tro og døn. Mm Aandcn kan ikkc på. toingcs nogen.' ticn gives til de ydmyge der begiærer i bøn og tro. Herren Joins fom for at tænde ilandens ild og han sier; Gid deri vor tændt til brændende tjær- iighct paa jorden. Bror og foster, la det nu dli nor syrn drægtigt? bøn. Gib at der før pinso 1930 blev hierte- tranag nok til at brroc alt Guds folk paa knæ for Gub, i tak, for alle hans vclgjerningcr og nåde; mcb bøn om ikkc at ta ben Helligånd fra os, men i nåde ulgyde sin aand rikelig over os og blandt os, gi os DederlDægclscs tider. Ja. dersom bi i ydmyghet fttf vil gjøre, da vil Guds aatid iaa magi over vore hjerter, folde os med kraften fra det høle. Da vil Guds godhet så prude vor kirfc mcd Kristi kjærlighet. Aandens drift og vclvilje. Kraften fra det høie trænger ui fom har lio i tiltid og er Join vidner ior at vinde fjæle for Gud. Gud fcr al vi trænger at bli fyldt mcd hans aattb for ni bli duelig til hans gjerning. Dette vil 1900 aars pitisefestett nued Randens kraft min de os om, så mange (om da Gud toar overbevise om fin gobbet og tioabc. Derfor, bred. bed. bli ilfe trælle, bed uuge og gamle, bed i hjemmet iambrægtig og paa meter, mcd i enrum og allestids. lued Irocns bon paa Herrens løste, alle font en. Du ilal himlene ilnier aaptie sig Mandens og nådent regn skal falde paa ho 1 inet som be gjærer nådens Helligånd. Benner hilses med glæde i Herren. Bibelen- utbredelse Det britiske bidelselsskap meddeler: li11 au hindringene cr dett store mængde an analfabeter folk font ikke lait læie. Men ogsaa denne hindring brilles Iset etter lin ned. Cg den store petit font skoledannelse har hat i de fettere aar har væsentlig medvirket hertil. Bi lutr oplevet al ie at praktisk talt hele den tyrkiske nation jætter jig paa skole bænken for at lære at læte og skrive, llttder det gamle regime i Tyrkiet kunde bare en femtedel ab folket læie. Bibelselskapet tar denne forandring til nytte og skaf fer bibler eller bibeldeler paa det tyrkiske jprog. Den yanknende nationalfølelse blandt follette kon bli en hindring for bibelens utbercdelic. For nogen aat ti den tuede ti f. cks. høre at ..Jttbia ilfe kunde jc Jesus Ktiftus fordi bcsterlandencs iol stak dem i »iltene" Bi delen par tildels foragtet fom „ett utenlandsk bot ' Denne molstand holder yn stort jet paa at (pinde. Jndicnes dragelse mol Kristus er et au de mest hemerkel lesnærdige træf i den fenere tid. J 1905 hadde ielitnpet 722,000 hellige skrifter i cirkulation i Judicit; i 1928 uar toilet 1.133,000. Cg økningen piide pæret endnu større om den økonomiske stilling hadde næret bedre. Et endnu sterkere indtryk sår vi aa forholdene i Kino. J 1904 distribuerte fclskupet godt og vel I million hellige skrifter. Nu kon pi melde o! i 1928 blev 5 millio ner bind fcndt ut fra nort ccntroldepot, og 3,951,000 bleo Kanton, der er centrum for den nationale bevægelse, blev antallet av folgte bøler praktisk Ialt fordoblet. .. vomme ligheten Ved det store lalg ao bidler i Stina er al lians navn otti-hvem evangeliet fortæller er blit el stort navn i Kina," sier pastor 1st. S3. Sheppard. lin ab de mere skjulle hindringer for bibelen:, indre ttelse er den livsanskuelse der jætter Gud utenfor. Den- nc liusanftuclic spreder sig mer og mer ntoder verden og bar såt sin mest utprægedc form i Ruslands ateistiske regjering . J aaret 1901 hadde bibelselskapet 70 kolportører i Rusland og der bien distribuert .>18,000 hellige skrifter. For nærværende cr kolportørene negle! adgang, og nit ielskapct i 1928 kunde utrette var leilighetsvis at fende fmaa bokpakker ind i landet og biæivc de tysktnlende frift- neti Odessa med at iaa trykt en lokal ntgave. Sti skar grund til at Iro at der cr ru økende trang til dctUtetiigc skrift i foviet Rusland. „Stand." Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben lide mai, 1930 [fulde faa skippe fra denne jammerdal, men endnu lever non og er omtrent pan det samme I tiiederg familien var medlemmer av Belhausa menig- stel og Mrs. Cieberg blev degraden paa denne (irfcgaarb den lode november under sior deltagelse... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben lide mai, 1930 [fulde faa skippe fra denne jammerdal, men endnu lever non og er omtrent pan det samme I tiiederg familien var medlemmer av Belhausa menig- stel og Mrs. Cieberg blev degraden paa denne (irfcgaarb den lode november under sior deltagelse. Hun eftertaler Jig, foruten jin manb. 7 barn der sarger over tavet ab sin mor. Dette egtciknv dlev velsignet mod 10 barn. bvorav 3 døde i en ung alder. Fred med hendes siøv. Velsignet nære Hendes minde. Mrs. T . C . Melby fik skytte herfra den 31te ottodcr 1929. Hun hedde næret sål en tid og var treet og mæt av bage. Døden kom ikke uventet over hende, og vi tror at hun iit dø i troen haa sin frelser og nu har det godt Jnger Dorothy Meldy var datter av Hanø Sarfon Osteli. født den 27de august 1861 j Bjerke. Norge. 1882 blev hun gift med Thorvald Melby og i 1889 kom dc fra Norge til Lac gue Parle countn. Minu, hvor de hodde i soks aar og kom herfra til Roseau countn. bDor de siben har levet nær Haug. Minn. Dette cgtcskav blev vclsignct mcb 11 ham. hvorav lo Icvcr. Hun cftcrlatcr sig også lo brøbrc, Carl og Louis Larson, som nu bor ved Dahlton, Sask.. lfanaba Fari var lilsicde vcb hendes degravclic. faml de flcstc av den- Melha familicn cr mcdlemntcr av Disand mcnighcl og hun blev begravet der under sior deltagelse den 5te november. Mrs. Melby babde mange venner her rundt. Til- trods for megen motgang og tungt arbeide her tilstille iaa nar bun munter og vred godt mod og meget flink til al biælve til i koilldeioreniiigen og mrnigbetsarbeidil. Flare oar nor hun indsamler ivr vrestrlon ivr menigheten. Hun iavucs meget av Piland menighet. Tak for hvad du fik giøre til hans navns ære. Belsignet være hendes minde. 3ngcr 3eratne Isnasdattcr tirogdabl Stangeland blev født den 3lfe oktober 1864 i Høiland vreftegjæld. . Jædcfen. Norge Hun blev haode døm eg kontinuert i Høiland kirke. Cg i iomme kirke blev hun den 22de april 1884 egteviet til Spir Stangeland. Cm dåren 1903 utvandret familien til Amerika og bosatte iig i Baulina. C'brien countn. Joma Her bobbe de lil 1915. men isentiet ha til Argustille. N. D . hvor de har bobb siden. Mrs. Stangeland døde 28de mars. H. 12:25. tidlig morgen, an hicrtcfcsi. fom bisn habbc lidt av i længere Fontlen bandes mosid. Siur Stangclanb. ovcrlcvcs butt av to iøsirc og en bror i Norge og ctt bror i i'bricn countn. Jotva. • Følgcnde barn overlever også morctt: Jørgcn. bicmmc. Thore. Pipestone. Minn. Anita Sør påg, Argusvilir. Ellen Cbmc. Fokton, S. D, Sverre. Hills Minn., Arne. bicmmc. Jnghart. Argusvillc. og Agnes, bjcmmc. Desuicn er der 13 barnebarn Bcgrovclfcn foregik fra hjemmet fire mil veft fra Ar- gusvilIr og fra Osicrhalett menighets kirke hen Ilte april. Bait C J. Flagitalf. mcnigdelcns preft. ledet begravelsen haade i butel og lirkon. Lægmand Svavold lalle i bulet. J kirken begnnbtc prof. Cuanbcrk med skrittlæsning og døn. Derefter lalle lægmand Kvomntr. Pastor FsaOstod V holdt fao den egentlige likpraskcn. Dcrcftcr lalle pastor Kleppe fra Chippewa Jails, Sis. Pastor Klcvpc haddc været familiens prest den lid den bodde i Joma. Pastor Gidså og formand llrhabl lalle også. Indimellem sa lene dar der fang av Mr. og Mrs. Peter Morsomen og koret, isn forfamling, hvorav henimot en tredjedel tom ind i kirken, var møti frem." Foruten mange hlomftcr indkom der over $100 til misstonen (om mindekranic fra siegt og benner. Økjetrt Mrs. Stangeland Hadde lidt av galdesten og hiertelngdom de sidste aat tom dog døden allikevel noget uventet. Cm aftenen haddc hun foist fveldsmat med fa- milsen og gik tilsengs fom fedoanlig. Henimot tolvtiden om natten følte Hun tryk under hierlet, og henimot halv et drog hun det fid[le åndedræt. Nogen av dc budfendte ham tom faavidt ind før hun døde, og dem hsifle hun i døren med: »Søk Jcfuø før det blir (orient!" Mrs. Stangeland var en stille, dramfri kvinde, agtet og elsket av alle hun font i derørelse med. Hendes stille og retskafne vandel fatte fine merker hvor hun for frem. J hende har baade familien og menigheten og venner el lers lidt el uerstattelig tap. <£r tingen faa vanskelig ja umulig? Bi tænker her otter paa arbeidsløshetens problem. Bi ton jo ikke undgå at vile det, at mange stræver hårdt ior.tilværclscn og endda cr • mangel paa mange vis. Ser vi imidlertid paa faken med et kristelig syn sya er den ha sket ikke umulig. La os her næoni noget fom cr iøjnefaldende nu om dagen £ for alle. Bore oplagssiulf-vr fyldte med korn, fom en svare møie med ai faa solgt. Meieripro duktene er det just van niyvet at bli "det famme med, så der nu offentlig adoorcé imol at vore farmere i sydvest mi skal dytte om ifra avl av siagtfveeg og til meieridrift. J tobrikdiffriktene i laudet er der overvrobuktion av alt som nu regnes for livsfornødenheter. Cg vort sand be sidder overflod paa raastoffe lil at fabrikere overflod av det fom nu regnes for livsfornødenheter. Bi mangler inlet, men har overflod. Diamanter og harisdrakter går vi helt forbi, ha stift hører nutidens naere til. Jmcns er der mange ærlige arbeidere som nu gaar meget av aarel arbeidsledige. Dc fan ikke finde sig job. Jutens fan familiene ilte kjøpe, ha de ikke har penger til at kjøve for. Cg nu cr det flik nersten overalt i vort lonb. Der er ikke arbeibe at saa eller finde. Endog løfc ung- farer har måttet siutte med at reise om fra en by til en anden, fom troddes at Deere bedre at finde arbeide i. Ja der lægges av arbeidere nu haade har og der i mange ar- deidsgrene. Dette er det fom almindlcig faldes for nedgangstider. Si holder på ot omkomme oo mangel midt i den største overflod på det. Si er jo ikke så langt ifrn at ligne „Ritcmons", fom bodde yengeskrinet i et hiørne i huiet, mens han selv futtet og frøs i det andet hiørne. til man sandt ham død i (engen av mangel. Hvordan er det saa gaat til. al ni er kommen dit? Jo det gik sådan til. Maskinene som har forbedret så meget i verden bor skaftet overflod på livsfornødenheter av allr-uds og samtidig sat et stort tal arbeidsløse i Cg den tiltagende kapitalformue i sandel gjør faa mer Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 14de sui, 1930 Folkeblade! Ben Oulllr e ole r 3fr8lehes org nn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis. Minn. R C. CASPERSEN, taJaklær Minneapolis, Minn., den 14de mai, 1930 pinse Bi nærmer os denne store bøitid. Det er... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 14de sui, 1930 Folkeblade! Ben Oulllr e ole r 3fr8lehes org nn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis. Minn. R C. CASPERSEN, taJaklær Minneapolis, Minn., den 14de mai, 1930 pinse Bi nærmer os denne store bøitid. Det er betegnende, ot netop pinjen er den blondt de store kirkelige bøitibcr der er sal i bakgrunden ror de andre. Tuerlimot er del netop denne høilid der er den store historiske avilutning på iretIrsverfet. Poul ns' mægtige ord hør erindres: „Jngcn kan folde Jesus herre ilten ned den Helligaond." Cg tinar man læfer Jeiu egne ord om Sandholms Rand, om Talsmanden, om ham som Faderen skulde fon de i bane napil; og at difriplcne skulde bie i Jerusalem indtil de far iført tratten fra det høic. før de degao jig tit i sit missionsarbejde, og naar man lægger inerte til al den pegt der i alle epiitieiie lægges paa Aandens gjer ising, do er der ingen grund til at tætte pinsen, der for tæller om Sandens tilgodetsoyover Jeiu første discipler, i nogriisomhelft bakgrund. Pittfen burde meget mere stetteb og betragtes, hood den oginn birkelig er. som slutstenen, som holdepunktet, i den operordemlige gudsådenbaring i den kristne (irked grundl æggelsrstid. For ot der kan dli sand og virkelig kristelig vækkelse mon den Helligånd fan lomme til sin ret og lå fin plade i hjertene og i menighetene. Paa samme tid er det deller ikke nødpeltdig. eller ret. at lægge skiu! paa den omsiættdigbet. at deriom Guds oond fif komme til sin ret i Dot kirke ba vilde store og uundgåelige resultater komme derop. lir det uberettiget at (parre, om titan er ræb for bisfe følger? Aanden skal overbevisa om sand og om retlær- digdet og om dont., lfr man ræd sar dette? Gr man ræd for den revolution det vilde medføre om den Hellignand fif rande uhindret iblande os for cn Itund? 'Bi uttaler det. (om nor faste overbevisning, at en [tor del av den tristne kirke paa jorden virkelig er ræb for det. Netop kirken. At verden er ræd for det — ion meget som den da ibeletat forstuer derav — er selvsagt. Men at kirken er ræd, det er trist. Hvilken ovrndning på nærsagt alle bold vilde det ikke medføre om den Hellignand fil uindskrænket raade- rum i hjerter og hjem, menigheter og kirkesamfund! Cr vor bøn om Aanden virkelig alvorlig? Møetcrr Itriroar. Direktørene for .15 opilal universe- let", isolumbus, Ohio, og dets trologiske avdeling bar ny- lig bestemt at avkorte læieaaret for de teologiske studen- ler, således, at det begynder sidste ufe i september og skut- ter første ufe i moi — Dette teologiske seminar blev de- gyntsk 15de oftodcr 1830 og ton således iaar feire fit 100 oars jubilerum. €n hjertelig taf til „Lutheraneren" Fn redaktionsartilel i Den Norsk Lutherske Kirkes norske organ, „Lutheranereit", for 7de mai. gjengis ne- dentor. Slit bar altså den dele fok fortonet jig (or del diode redaktion, Del er mandige og redelige ord. Fol kebladet takker. Det er akkurat famine standpunkt bi har tal gjcnncftt hele denne inks sange historie, endende med den vidtløftige procedure. Cg at dette standpunkt er i overensstemmelse med sandheten er nu hævet over al Wil. Hvcrenefte viet der blev kastet Paa vafler fi. B. Birke- lands navn i forbindelse med bans forsvinden er nu av- vasket. Dette bor. fom „Lutheraneren" sier, betydning ikke alene for Birkesands familie, men for dele Den Lu therske Frikirke og den norsk lutherske lirke i dette sand iheletot. »Lutheranere,," skriver: „Pastor S. B . Birkeland. _Luibe ra ncr en“B læsere v il mindes al tor cn del aar siden, just idet ban stod ved de- mindelsen av cn rctsproecis. forfvandt pastor K. B. Bir- (eland paa en hemmeligbetsfrtld maatc. Ester flere da- gies torløp bien hans lik fundet i el tomt hus i Minne apolis, Derpå bleu der opfpntidel og utbredt skandale historier om den avdede. Birfeland-familien vat ikke istand til al iaa ba eller coimlymyndigheter tis at foreta de tilbørlige tinderiøletier. Endelig begyndte fonnen Harold Birkeland utgivelsen an et blad i Minneapolis tinder nonnet ..The Beacon", hOori.ban paa det lraftigflc angrcp Frank Br.uitskill, (om dcn gang nar „Chicf of polsec." Endelig anla Bransktll fak mol Birkesand for „criminal lidele" Saken frænde hflc foks ufcrs forhør av omtrent 80 vidner. Endelig indbragte juryen en kjcttdeljc au „ikke (fyldig. " Harold Birkeland blev fri- Defttinbr være friflclic til at si meget om denne hi storie. Der kat, ikke være nogen Wil'om at pastor Birke- land blev tat tillåge ao ondsindede, mennesker og pint tisdøde. For at skjule fordrytelsen fatle man i omløp stygge historier. Jfkc blot Birkeland-familien. men hele bor lutherske kirke kan glæde lig oder at sandheten har vundet feier i dette tilfælde. Det frævde mod og bestemlhct hos Harold Birkeland at opto cn kamp mot hele det officielle maski neri i Minneapolis og således utfætte sig for mulig- beten av døler og tængicl. Men dan dadde i lønlig pietet mot fin forurettede sars minde sat sig fore at befri det fra de pletter man badde salt at deludlc det med. Cg ban vandt. Pastor Birkeland var i de tidlige nitti-aar en frem trædende deltager i kampen mellem Augsburgs venner på den ene side og Den Forenede Kirke paa den anden. Som en kratlig forkjæmper ror Augsburg og for de prin- ripper som detonedes av prosessorene Sverdrup og Ofte- dal dlcv ban cn av Frikirkens ledende mænd. Ssm faaban blev han stående indtil fin død, skjønt han i mange aar ikke var i virkfombet lom prcsi. Hans bortgang var et deklagelig tap for Frikirken," Store goder. Wittenberg tidlege. Springfield, Ohio, bar mottot en gape paa $50,000 fra Mr, og Mrs. Cigar Weaver, Sroolvitle, Ohio, og en do. paa $250,000 fra cn ven, fom ikke ønsker fit navn offentliggjort. Pengene — eller-luden del an dem — vil bli drukt til opførelic av et odfervatorium ned skolen. Show less
DjVu hidden text layer L Folkebladet «tfonun rr hver onsdag morgen. tSerS?!!:::::::« gissar ts .vssrssFÆ Bed adresseforandring maa den w gamle [aavelsom den nye adresse op- Morsom si". i,n. m»u øa. m-, tid. * Naar De skriver til eller handler " ""*>■ med lirmaer fom averterer i bladet, nævn at De... Show moreDjVu hidden text layer L Folkebladet «tfonun rr hver onsdag morgen. tSerS?!!:::::::« gissar ts .vssrssFÆ Bed adresseforandring maa den w gamle [aavelsom den nye adresse op- Morsom si". i,n. m»u øa. m-, tid. * Naar De skriver til eller handler " ""*>■ med lirmaer fom averterer i bladet, nævn at De bat let avertissementet t S rskSH W«-.__ __ __ __ __ E------------- MZZWi SSiKLS^"-- jE5MKS SÆrlHti WGM æ:røSi MUZKZM Bisbee Circuit Young Peoplesee Convention. The young people’s convention of the Rugby Circuit of the Lutheran Frå Church will, God willing, be held in the Bethany church at Rugby, N. D ., Rev. R . H. Hofstad's charge, 'HM-LWM BsmSgt! Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lide mase 1930 Kommedit riste! meddelelser fra ug om hedningemissionen. sileblgen ao lelerlæren for Cttitseran Board of Missions Formand: Pastor Ludvig Pederson Sekretær og kos- lerer: Baster Johan Mattsan, Augsburg Seminary. Minneopetis. Minn.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lide mase 1930 Kommedit riste! meddelelser fra ug om hedningemissionen. sileblgen ao lelerlæren for Cttitseran Board of Missions Formand: Pastor Ludvig Pederson Sekretær og kos- lerer: Baster Johan Mattsan, Augsburg Seminary. Minneopetis. Minn. tiorporationsmote Korporationen tor Lutheran Board of Missions hol der sit norsmøtc i .lions menighets kirke, Fergus Foils, 'Minn., fredag den 13de juni 1930, flokken s formiddag. Der vil bli valg pan tre direktører istedenfor J. C . Burn- tnedt, Andreas Helland og H- J - llrdohl. hvis termin ut- løper i nar Bakanfor i korporationen vil ogfan bli fnlbl. Andr e syler f om v edrør er korpor ationens arbeide og anivar. og fom maalle bli mølet forelagt, vil bli dehand Alle korporationens medlemmer anmodes om at møir Joban Slattfon. iekretter. V . B. Bl. Minneapolis. Søle april. 1930 . Indberetning fra Bezccha og Betioky, 1929 Bi slår nu ie liti paa ardeidet i Brtiokb distrikt. Her har Di ror tiden 7 menigheter. Alle disse har bat arbeidere dele aarel, undtagen Tfofnbnlnlo. join nar uten ledet ta. 2 maanrdcr. Her bar været i arbeide 7 evangelister og to prester. Rainivoo edlev rigtignok ilke ordinert før i april, men han gjorde en prests arbeide også før han blev ordenen, — Disse 9 arbeidere har alt raa næret i virkfombet meb at forkynde evangeliet hands offentlig og privat hele caret. D. v . |., der hat været 9 t arbeide. J april fif vi tilhale en evangelist som arden det har i byen for en bel aat (iden. men sluttet på grunb av uenighet mellem, ham og den gasstske preft [om da var der. Siden arbeidet han i delt norske mission dels |om cvoiyclist og dels fom lærer for tatetislsskolen. Han var indistinct for lærergjerningen, men gik siden til en bibel- skole for at utdanne jig for menighetsarbeidet. Jeg fatte ham til at gjøre evangeliitardeide her. men tanken var at han ikuldc undervise i tatefistikolen her, naar vi engang soar op de nødvendige huie faa vi kan-begynde skolen. Men vore tanker er ikke altid Herrens tanker. Samocla vnr en meget ivrig og dngtig arbeider, iaa vi ventet flere frugter av hans ardeidr Men hans arbeidsdag blev ikke lang. Han hadde lidi av cn forlig sygdom (.epilepsy") i mange aar, tg den plaget ham ofte også den tid hen var her. Den 24de feptemder underviste han kalcliunc- nerne fom danlig. Næste morgen kom nogen med et brev lom de vilde faa ham til at læfe: de banket paa børen, men ingen (varte. De lyttet og syntes at de hørte cn mistænkelig tyb inde i hulet. De kaldte do naboen, fom også riet htiset. og ha ban hadde brudt døren op fandt han Samocla beviflløs ten gassiskr læge. som også var en intim ven av Samoela, blev koldt, men han lunde V intet gjøre for ham. Han døde om aftenen den næste dag. Baade jeg og menighetene føler det fom et uerstatte- lig lap for ardeidet. Han bar uten sammenligning den dygtigste arbeider bi hadde. Cm tic andre arbeidere her i distriktet tror jeg det er ret at si at de har gjort det som man med rimelighet, kan vente av dem. De (lefle av dem er unge og uerfarne, og nogen ftaar tilbake baabe meb hensyn til kunbskaver og evner. Dertil kommer også at ingen av dem kan leve av den løn som de faar; de er nødt til at farme lilt eller gjøre noget andet tor at skaffe mat og list liær til sig og sine. og det tar selvfølgelig en del både av deres lid og deres interesse. Men jeg har såt det indtryk a» alle undtagen en. at de hor gjort meget også for sine med mennesker. * Frugtene av arbeidet vil statistikken bife — faa langt lom de fan uttrykkes med tole — Her skal kim nævnes at 15 voksne og 29 barn. ialt 44, er i årets løv indlem- mel i menigheten. Nogen flere Vilde ha blit døpt i julen derjont ikke sygdom og regn hadde hindret dem fra at lom me hil. 14 faldne er blit gjenavtat. og 14 er også blis ovtai i menigheten ved konfirmation. De fleste ad disse er fojk fra indlandet fom bien døvt fom barn. men fom da de vokste ov drev bort fra menighet og lirke og har lenet mere eller mindre som hedninger. Søndagsskole bar vi hat i de 7 byer hvor vi har hat arbeide, og det famlede elevantal bar 195. 'Mange ab disse faar undervisning også om,hverdagene. Her i byen har vi religionsskole for barna hver lørdag efter- midbag. Her er statsskole fom lægger destag vae darnas tid de øvrige hager au ufrit. Men ute på biflotioncne hvor de ikke har statsskole, fan de famle harnn til reli gionsundervisning iaa ofte de vis. og mange av dem be nytter cuddningcil KatWtskole har vi endnu ikke tunnet begynde her, da ni mangler bande skolehus og bus ror lærer og elever. Bi bar derfor sendt cn del elever til fatetistskolen på Mo- Selvhjælpen har også i dette distrikt øfet betydelig det sidste aar. Bi fif ved begyndelsen ab året indført den såkaldte Gaisie Centrale, eller fællesllasso for hele distriktet, og menighetene har bragt sene bidrag til den vao hvert kvaetalsmøle. Det meste av det som kommer ind. tommer jo fra menigheten der i byen. Bidragene fra de itnaa mahafoly og tonofy menigheter er jo ganske »betydelige naar Di fer på dem fra den økonomiske side; men vi haaber at det at være med at gi. og ikke bare at ta. bil ha nogen betydning for deres kristelige opdragelse. Min tid har for det meste tiæret ovtot med at skaffe tilveie byggematerialer og se efter arbeidsfolkene. At famle de nødvendige byggematerialer for et stationshus der, tar haode tid og kræfter — og en tålmodighet uten grænser. Biled bygning av [sationsdufd er vi kommet iaa langt at jeg haoder bi kon begynde i mars at lægge taket paa. llte i distriktet bor pi ikke bygget noget sår. Jeg kløfte nogen fmaa huff for to av arbeiderne, og be gom- le huk har vi revareri. Blen her maa bygges flere hufe for arbeiderne i en nær fremtid; ti de hule lom en del ab dem bor i, er hore cn nødhjælp. Cm arbeidsforholdene mao sies at de har bæret så gode fom BL kon vente at iaa dem. De lokale embeds- mænd ietnArhar bat at giøre med. har næret venlige og forekommende. Bi har vel aldrig hat bedre anledning Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des lide mai, 1930 Oregon kreds av Den Lutherske Frikirke balbt sit pårmøte i Astoria paa indbydelse ab Bethania menighet, pastor P. Steens fold, fra 3—6te "april. Møtet begyndte torsdag osten tiled aapningspræfen av undertegnede ober Joh- 6. 66—69.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des lide mai, 1930 Oregon kreds av Den Lutherske Frikirke balbt sit pårmøte i Astoria paa indbydelse ab Bethania menighet, pastor P. Steens fold, fra 3—6te "april. Møtet begyndte torsdag osten tiled aapningspræfen av undertegnede ober Joh- 6. 66—69. Fredag eftermiddag indledet pastor Grambo emnet, Joh. Bad. 22, 12—21. Det dien fremholdt nødvendig- heten og velsignelsen ab at nære beredt for og ventende paa Jesu gjenkomst for den enkelte (aaoelsom menigheten. Zen rette beredelic er fuldkommen renselse i Lammets blod og ved denne renselse skal alt lom blev ødelagt av (ynden bli gjenoprcttct, til glæde og fred for alle Guds barn. Pastor Thompson talte da om at dette budskap om Jesu gjenkomst er en opmuntring og et glædesbudskap til alle hans sande difcipler, og ikke et rædfelsbudskap fom mange sands. Møtet fortsattes fredag aften med saler ab to ab fred- fens presler og pastor Myhre fra Tacoma fom har ind- budt til at bære meb paa møtet. Bed forretningsmøtet lørdag eftermiddag blev daflor Borrebifs resignation fom kredsens kasserer moltat og pa ssar Grambo balgtes i hans sted. Det blev bestemt at for fremtidige møter blir temaet inddelt i forskjellige leb og at disso led da behandles av de dertil utpekte mænd ved fessionene ifølge et forut bestemt program, lå at der ved hver session biir mindst en deltager som er forberedt til yt behandle dette punkt grundig. Presten i menigheten lom indbar møtet, arbeider (om komite til at inddele em- net eller temaet og [ammen med indlederen bestemmer behandli ngen de rav . Bailor Thompson blev valgt lil ot begynde meb aap- ningspreefen Deb næste lrpdsmøte og pastor Steen bien valgt til at indlede. eftermiddagSmøtet og likeledes ved nftcnmølet fort sattes samtalen ober emnet. Søndag formiddag holdtes gudstjeneste med norsk præken av pastor Thompson og engelsk præken an under- tegnede. Ft offer optoges til kredsens kaste. Bed aften- møtet talte pastor Myhre, hvorefter nogen aDskcbsorb blev lagt til ab be anbre tilreisende tillikemed flere vidnes- byrd fra forsa mli ngen. Flere sange blev lunget ved mølene av Bethania da, mckor ved siden av duetter og soloer av andre. Martin J. Olson, sake. Fra Roseau (County, ZTlinn. De gamle flytter Haldor H. Samsiad vat den sidste vi han tis fit sidste hvilested. J det {enere gik det sart nedover med ham, hvad legemskræfter angik, og døde rolig i troen på stir frelser den 6te mare 1930. Han nar 73 aar gammel ved fin død og blev begraven under stor deltagelse bad Bethania lirke den 10de mars. Mr. Samstad dar født i Selbo. Norge, den 22de fe- bruar 1857. Blev egteviet til Mali Samstad og kom oven til Amerika året 1885. De levde en tid i Lac ane Parle county. Minn., og kom derfra til Hong. Rojeau county. Mhtn., året 1895. For 4 aar siden flyttet Samstad med familie til Gteendufb, Minn., bbar han bodde ved Dette har dien velsignet med 14 dam, hvorav 10 lever, fom alle var tilstede ved begravelsen. Snmftnb blev en fnnb fristen etter ban lom til Rofean county. Han var medlem au Bethania menighet og titen tbil fik giøre meget til ære sar sin frelser den siitnd han fif Ion at virke for horn. Bethania menighet favner ham meget. Han var altid færdig at vidne om Guds store naade imot ham. „51o Guds naede er jeg det jeg er og hans naade imot mig har ikke næret iorgiaves'' 11 Kor. %15, 10) syntes ot være grundtonen i oile hans vidnes byrd. Undertegnede talte også over bisfe ord ved hans daatc. Frcd mcb hans støv, velsignet være halts minde. Mr. Snmftnti hadtic også cn bror. nemlig lingebrigt Festen, (om kom til Roseau county ved famme tid font* Samsiad og bosatte fig i famme nabolag, linjen familien flyttet herfra til Abby, Saif., Canada, aa ret 1918. Mr. Gbson døde der nte den utc fcbritar 1928, si aar gant met. Han kom fra Norge i 1880 og blev gift med Brynet llglem lamme oar. Dc har 5 barn fom lever der rundt Abby. 3 gutter og 2 piker, alle cr gift. Gdjcn og familie har godt lift fom naboer Oer i Ro feau og hadde mange venner. Dette hjem var illær et liært sted for prester såvel fom andre da de altid kunde finde husly og ycdcrkoægclic. Dchar altid vet moltat. Kan lilføie at undcrtcgncdc har været nabo mcb disje folk siden dc flyttet til Roseau county for to. 35 aar siden og fik være mcb bisse bancbrytcrc at organifcrc Bethania mcnigdet og bygge dens kirke. Gvjcn samUicn var (linkc til at biælpc til og ivrige i mcnighetsarbcidcl dctt stund Petter G. Hong døde den 22dc januar 1930. Døds. aarfalen har hiertclarnmclsc efter cn vanskelig operation. Han blev 73 nar. 11 måneder og 3 dage gntinnet. Han bar født den 10de februar 1856 i Solør. Norge. Kom til Amerika i 1880 og dofotte fig i Cttertail county. Blimt. Han dicD egiediet til Motting GTfrisiinnsdatier. Dette egleskap blev velsignet med el barn. Hans hustru bøde *3 aar efter. Mr. Haug flyttet til Grafton. D„ i aoret 1890 og blev gift igjen med cn enke, Marit Mollerud. den 28de mai 1891. Dette egtejtap dlcv velsignet mod 4 barn, Ijborab to lebede nemlig Hans og Anna. nu MrS. Friction. Mr5. Peller Haug døde aard 1905 og siden har Mr. Haug lettet med sin følt. Hans Haug. Denne familie bar Bæret medlemmer an Oilattd menighet i man ge aar. Dc flyttet ind til Grcenduskj for et nar siden, hvor Hans Haug nu bar forretning. .Petter Hang var cn alvorlig fristen. Han var med lem ed Nordre Minrtcfota mbtcmissionsforcnittg og var glad at fan være med og vidne om fin frelser. Synd og naade kom klart frem i hans forkyndelse. Si savner ham meget, dog er vi taknemmelig for den tid han fik være iblandt o-?. Han fik mange itaadcdagcr. og vi header at hans liv uil fælle varige frugter ester sig for Guds rises fake Velsignet være hans minde. Christine Cieberg døde den 7de november 1928. Si haoder hun fif flytte til et bedre sted, hvor der ikke mere skal være nogen sand, sarg. sygdom og død. Kristine Holmestrand var født i Norge i 1865 og lom hertillands i 1885 og blev giil mcb Arel Licberg samme aar. De levet først i New ?sorf nogen oar og flottet derfra til Nord Dakota og kom derfra til Roirau 1895, hvor dc siden har levet. Arel Siedcrg. den avdødes eglejællc, fik flag sat af. 11 aar siden, øait blev da lammet paa den ene lidett tapte også sin toleevne og har siden den dag lakt et ord. Si ventet jo all: al han snart Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 14de mai, 1930 personer; ti inw er .en forsamling. Mon ikke fristen-- bommens fiender har den samme art i Amerika forn i Frankrike?" II. bind. side 314—15. Cm liTgmandsmøler sier den samme forfatter: .Den bevægelse som nu er begyndt i de saafaldle ... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 14de mai, 1930 personer; ti inw er .en forsamling. Mon ikke fristen-- bommens fiender har den samme art i Amerika forn i Frankrike?" II. bind. side 314—15. Cm liTgmandsmøler sier den samme forfatter: .Den bevægelse som nu er begyndt i de saafaldle „lægmands- møter," hvor foll ira alle fomfund møtes ulen prestenes mellemkomst, er det sifre tegn til bedre tider.” IV. bind, „Dersom der nu virkelig er nogen fridelens vekst i vore samfund, san man den nodvendigvis ytre fig deri, at lægfolket tar del i det arbeide som før var prestenes ene ret. . . . Med ski,linke øine bar mange prester altid fet på legmoiidspirlfembeten, fordi den lok meget doet av deres eneret til at præke, og mtb stor omhn dar adskilligt prrstrr hændet sin magi ebtr mrnigbettnt, fordi disse, om dr fik nogrn rrl adgang til at ta sint rgnr brstutnin- grr, bilde drl indskrænke dtrte rnerrt til at styre." IV bind, fide 221. . .Enighet om barnelærdommen det er det herlige re- solicit som lægmandsmøtene bringer frem. og bet viser jig Imod næseen ikke tør jics blandt saa mange, at me nighetene bar fuldt |oa god rede på dett rette lære (om de lærde, og al den er vel saa tryg i lægfolkets hænder som i prestenes. ... „At menigheten ikke utelukkende skal opbygges au prester, men at den har en hellig ret og pligt til at opbygge sig felv med Guds ord, at den ikke alene kan. men skal benytte Aandens gaver, hvor de fin- des." IV. bind, side 227—28. (Foetsaettes.) <£br. ZTlidiclfcns institut angripes fra kristelig bold Under overskriften fri forskning angriper „Luthersk Kirket." CTker. Micbclfcn og det institut [om han har op- rettet, for det kmt fsom ligger til grund for infliiutetå pro- gram. Bladet har (ærlig fæstet sig bed følgende uttalet- jer oo Micdeljcn i forbindelse med instituteis.oprettelse: Alle pore religiøst' forestillinger er skapt i port eget billede. Jntct religiøst arbeibe og [ystem har noget kran på at repræsentere den abjolute fanbhvt. Men, skriver „Luthersk Kirtel.", nu er det netop dette lom er kristendommens paastand og altid bor været det, den hævder fig at were den abfolute sandhet til salighet Det er intet fom denegter [aa avgjort som dette, at den bare skulde være en .religion, som de andre og som de boere skapt i port eget billede. Hvordan diir ba stillingen for den frie forskning, hvis bisfe ord (fat tages alvorlig, fort- fætter bladet. Først og fremst den, at det er tilsatt at an sætte forskere av enhver livsanskuelse og religion midter- gen jådanne som avgjort dekjender fig til den kristelige. Ja. en avgjort og overbevist fristen kan overhodet ikte la jig anfætle forbi bans Iambittislhet fordyr ham at bygge på en stik forutfætning. - Det famme gjældet i virkelig- beten ogiaa dem, der font styrere og ledere bar ansvaret for, at institute! bygger van flire grundsætninger. Bi mener at det er nødvendig at den kristne kirke i bort land er opmerkfom paa dette instituts karakter og formåle Det bar fom programmæssig opgave at molar- baide den tro har kirke er dyggcl på. Der er fri bane for alt undtagen denne tro. Det er i fuld edverensstem- melfe med dette program, al man fom inflilutcts første religionsforsker bar aiilsat dr. Kristian Schjelderup. Bidere deler det; Bled fuld musik i landets presso og under begeistrede Hilsener fra bore høiere undervisnings anstalter er der Her instituert et forskningsarbeide i reli gionen, fom efter selve fine grundprincipper fornegler lids nerven i den kristne tro og utelukker denne, og denne alene, fra de resultater fom forffningsfridelen tillater. Bi konstaterer dette og beklager det. for bet kan ikke bestrides at institute! kunde naabb like værbifulbe videnskabelige resultater ulen denne programmæssige tendens, skriver Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra øg am Indremioølonen Sedigert av sekretæren for Hoard øf ønme Missions Formand: Past. L R. Lund. Sekretær; Past. H - #• Gasperson, 261 Gedar Ave.. Minneapolis, Minn. Kasserer; Past, Jngcl Hovland, Sand Creek, Wide Undremissionen Paa del møte [om Board cis Home Missions direktion holdt nylig fremgik det at indtægtene iaar har været $4.500 mindre end utgiftene. Dette betyr at Di ntaa begynde et nyt arbeidsår med gjæld i koslen. Dette medierte da også, at der måtte gjøres en del indskrænkninger og beskjæringer i næste aars dudget. Noget av dette vil nødvendigvis — uhel digvis — gå ut over misiionspreftene; noget av det bis gå'ut over vore utvidelsesplancr. Akkurat nu fer det ogiaa ut til al der aapner sig an- ledninger [om vi ikke har hat i flere trake og netop da skulde vi hindres fra nt Benytte dem. DetjS at hands at del anilundendc aarsmøto vil sod fe hvor Ttødvetidig det allikevel er, gt indremisfionbar- dcidet faar fotistette fin gjerning nogenlunde uhindret. Sao meget anhænger derav for vort • dele arbeide. Og faa meget adhænger berav for opnåelsen av det store maal der cr fat ogiaa bor indrcmisfion6gjeming for øie: Ft frislent land og et folk dcr bøicr sig for Kongernes konget H-T G. Portland, (Oregon Siden fidftc nydeler blev indsend! derfra hat bi Hat flere bcføf. Bailor J. M . Halårfon Holdt cn række mø- ler her Ira 25de februar til den mars, Bclfigncde mø- Icr bar dc. mm liden var bare for kort. Det cr nu vift altid det ubchagcligc bed sådanne møter. Næste gang pastor Halvorfon fommcr igiett Håber bi at bi fan faa dehotdc barn cn længere tid. Senere ut i mats fif vi deføk av pastor UrbaHI. Bi badde da den gieede at faa høre budskap fra barn véd bøn- nemøtet og ved koindeforeningsmøtet. Ft Hyggelig beføk var bet ellers ogfoa. Kom igjen. Den 30te mars dat Augsburg Choral Society der. De sting ved gudstjenesten om morgenen og gav deres koncert paa eftermiddagen. Sangen var ndmerket og deføket gjorde meget til at intcresicn for skolen økcs der. Show less
DjVu hidden text layer 1 Folkebladet, onsdag den lide m fælder er der en naturlig aarsaf. hvorfor lå mange biir borte fra Herrens bord. Cg nadveren er et vigtig mid del til at styrke linet. Bi lim gå et skridt tængere; nad veren cr et vigtig middel for de unge at bruke for at kom- me til... Show moreDjVu hidden text layer 1 Folkebladet, onsdag den lide m fælder er der en naturlig aarsaf. hvorfor lå mange biir borte fra Herrens bord. Cg nadveren er et vigtig mid del til at styrke linet. Bi lim gå et skridt tængere; nad veren cr et vigtig middel for de unge at bruke for at kom- me til aandelig gjennemdrudd. Faar de unge ikke ofte den forståelse, at de maa tomme til åndelig bevissthet • først? Det cr forkjært. Der blir ofte iagt til dem. at de maa være lå rene og foa gode. inden be maa lomme m Herrens bord. Resultatet er. at foa manage unge diir borte fra Herrens bord. Herren bar ikke git os nadveren for at prøve den lærke tro. men tor at styrke den fhare tro. Nadveren er for de store fyndere, for at hjælpe dem til at foa tip. Det fom Herren ifør om er. om . der er villig- bet til at ta imot hans naodegaper. Cg den der i barn lig tro tar imot Herrens gaver, lår fondernes forladelse og evig Isa. Ofte lægger vi ogfoa mere vegt på den abstrakte for staaelfe av nadveren end på den enfoldige lydighet imot Herrens ord: .Ta dette og æt og drik alle derav." Cite stiller vi forståelsen av nadveren font betingelse for at gaa til alters. Si kan lære an den herre Jesus. Han ipurte aldrig nogen, om de forstod bimmclvcien. men om de nor villige til at følge ham. Cg de der i enfoldig ly dighet fulgte ham, fif forståelsen baketter. Hclligåitdett veiledet dem til syele fondhelen. Bed flittig druk av nad veren skal ni not lå den forstavelse av nadveren, fom vi trænger til. Jeg hørte engang en prest uttale iig såleden: -Der må vatre noget forkjært ved nor undervisning, uden mange konfirmanter net mere om uværdige alterg jester, end de vet om værdige altergjester." te unge faar ikke den rigtige forståelse en nadveren, deriem der tiled lagt mere vegt paa at ætc og drikke sig selv til dom til end at æte og drikke sig selv en velsignelse ill. J 1 Kor. 11 . 27—30 taler Paulus om den grove misbruk av nadveren. Cg det er et ivctielt tilfælde Bi maa ikke gjøre almengyldig anvendelse av et specielt til fælde. Sikkert skal vi tale om den uværdige nydelse an nadveren. Men det maa ikke være på bekostning av. hvad der forstands ved en værdig nydelse av nadveren. Lovens krgv maa ikke forties. Xveetimot! Lovens krav skal fremholdes lå klart, at doer mund tiistoppes og al . verden være ftrafgyldig for Outi. Jttgen fan gaa uten om Gutis kran. Til de ubodfoerdige skal det lyde: „Baagn op du fom foner, og stå op fra de døde." Der skal ad- vore* indtrængende unot lunkenhet o glikegaldtgbet Mm konens loøpe skal soingeø etter regler. . Sandheten tre kjærlighet * • u Raar ot nærmer o* Herrens hard. få skulde ot tbu komme Herrens ord Iti Mole* erta dine sko ao dine te. •otter, n det fed fom du ilår på det et WUtg tor? ' som Men ot ial også tomle på forsemelfene. fem por herre tun {Jeiue felo bar sål .Jeg er læets brsd ten fom kom per til mig skal ikke hungre, eg ten tom tror raa m:,; d. skal aldrig tørite - J sin hellige nadoer skumler d. >t korskæftede og opstandne frelser cs sig feic ‘au at jtoet lev den ’em hungrer eg tørster etter retkeertigbet der kan esi tinde mat og drikke til evig lio Så følg i lydig tro !>! bons indbydelse når dan seer lo dette cg det irif flle alle derao. gtør dette ttl min ihukommelse" ta Dtl dan forene eder med sig jelD. faa at J under vandringen her paa jorden stadig maa tomme barn idu og engang fom les meb barn i han- rile." Efter ,Luth Ugeble" Par gamle prof. Sverdrup en vranglærer? menighetsadetde kot især head læomon? •å otongl-ererr .v i keliae leir enten e Her n nogen oo de næpntc sak - to Lægmand.r-.tk'ei ndnefold. fom gmrs alle de og da dette rrdnetald knstelige lægmondsctrfil W ot brote tnd med det tnkkrfre mørke og d.n to M Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben Ilde mai, 1930 med gobi tilbytte, Kvinbcforcningcn har nu ooerlal en bel av menighetens giælb saa ben bel er nu kommet i gabe Gjennem den stille uke hadbc bi fællcsmøter .sammen med cn dansk luthersk menighet der i nærheten. Det er opfriskcnde og... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben Ilde mai, 1930 med gobi tilbytte, Kvinbcforcningcn har nu ooerlal en bel av menighetens giælb saa ben bel er nu kommet i gabe Gjennem den stille uke hadbc bi fællcsmøter .sammen med cn dansk luthersk menighet der i nærheten. Det er opfriskcnde og velsignet således at arbeide sammen i fæl- lesskap. Maa del bare altsammen virke fnaledcS, at der kon dii mere og mere samarbeide med nor misier og frels (er, saa at pitiscns (raft ogsan kan bli nor. (Opmuntringer Cn ung mand fif anfættelfc som organist ved cn an hovedkirkene i en bn i Terns. -Han var cn fin musikalsk natur; men ba han var blind, kunde ban ikke læse ind- trykket av sin musik på tilhørernes ansigter. Han har cn mefter på orgelet, og han elsket at utøsa sin ijæl gjennem instrumentets rife toner. Tilhørerne lyttet henrykt og talte med hverandre om de skjønne harmonier. Til at begynde med fpilte han som den der er sikker. Det bruste med Ionprisningsdølgcr, det hævet med salte brusen. Men som lønbag citer søndag gik. la menigheten merke til nt hans musik blev mer og mer vemodig og fla gende. Og dog vor det saa vakkert at man ikke visste hvad man skuldg foretrække. Oste rant lårene ned over de bedrøvedcs finder; det vor noget som bragte strengene i deres indr e til at bæve. Men det faldt ingen ind al fortælle organisten at de syntes om bans soil. Han sat der den ensomme blinde, og band hjerte længiet etter en fmule jorstoaelfe. Men ingen gav barn nogen. Da tviste han på iig selv og trodde ot ingen brydde sig om hans kunst. Saa blev det fortalt i menigheten at nu badde han (pilt for sidste gang i denne kirke. De blev meget dedrø- vet. for de lunde ikke ønske sig nogen bedre organist. Da gik cn dorne (om var blit glad i hans soil, op til horn og fa: „Det giør mig ondt at De ikke længer vil Iville for 08. Jeg har nydt Deres musik. Den har været mig til stor hiælp- Dette har mildnet og trøstet mit fid i sorgen. Jeg har ofte tænkt van ai jeg vilde si Dem dette. Jeg takker Dem!" Tårene brøl frem fra den unge mands øine.’og bans stemme skalv da han hvilsket: „Hvorfor bar De ikke sagt mig det for? Også jeg bar trængt til opmuntring." Desværre, denne unge mand er nol ikke den eneste [om mister modet pan grund an mangel pan bevist for ståelse. Der er mange bande i hjemmene og i menighe- tene fom trænger nor ovmuntring. Men de foar den ikke — kanske de istedet faar høre ond kritik. Mangen ordci- der i Guds rile stiler sig ut og gaar træt — ingen synes at forslå ham eller sætte pris på hans tjeneste. Mange svækkes endog paa helsen under følelsen av at de er til overs . — Hv or et opmun tre nde og anerfjendende ' o rd vilde giøre godt der! La 08 ikke nære sya fparlomme med at vife tafnem- lighet og anertjendelse — det kon sået bære forient at yde vor støtte på denne maote. -Budd." fEbicf River Falls freds ao Den Lutherske Frikirke holdt fit viutermøtc i -lions menighet. Thief River Falls. Minn., pastor li. v. Tung feths kald, fra den 6—IOde februar. Mølet aapncdeS med præken av pastor John Hjelme land over ?Ip. gj. 2. 'Menighetens valgte tema, fom var Joh. 1, 31—51, blev indledet nu pastor S. C. Bnugstad. Mange dyrebare og bierteranfotende (ondhetér blev holdt frem fro dette (stubs ord. Guds nand bar herlig tilstede allerede fra første session, så det var velsignet al være famlet om ordet med bennene i ilions menighet. — "Near ordet fjern fraa hans cigcit nmim — 5^Show less
DjVu hidden text layer X 1 1 t I Folkebladet, onsdag dra lldc mai, 1930 og mer at denne tilstand utviflcr sig sindig sortere imot det endelige resultat. Ja for nu er det ikke længer bore arbeidere der fan bli tale om, Nu trues like frem de mer formuende i landet, den såkaldte middelklasse. Før... Show moreDjVu hidden text layer X 1 1 t I Folkebladet, onsdag dra lldc mai, 1930 og mer at denne tilstand utviflcr sig sindig sortere imot det endelige resultat. Ja for nu er det ikke længer bore arbeidere der fan bli tale om, Nu trues like frem de mer formuende i landet, den såkaldte middelklasse. Før bar det lå i byene. al en mand med lilt for- muc kunde gaa ind i [aakaldt forretning. Men nu kom mer i de store byer mer og mer de saakoldte „Chain Stores" og vanskeliggjør det, ja helt jortrænger disfe forretningémænd. De maa ogsaa slutte og bli ulcn sin vanlige heskjæfligelie — tære pan formuen. Nu har dog cndel av de store arbeidsgivere, fom ikke bare drives av vinbelyst, indset det. at for hver arbeids- lebig mand taper markedet en kjøpende kunde. Dg bir kelig forretning stoor fig. ikke pan det, at tjøpeebnen Blir mindre og mindre. Det er synlig nu. Nu Her derfor disfe arbeidsgivere, arbeidstiden maa forkortes indtil alle kon mest mulig finde arbeide. Og lønningene maa for holes faa ordentlig fjøpeevne kmt rvdbli til stadig. Der med nil lå baade pelstand og folkelykke trives i, vort land hele tiden, så der ikke blir disse vefsietid eovgangs- og nedgangstider i landet. Man fan ikke stille og fryse folk. til de sår bedre fjøpeevne. • Men delte gaar jo den vei. som ordet ifra Gud peker tor os. vil nogen si. Javisi giør det så. Det bær iusi Ben tiei. Gud har jo hele tiden pett og sagt: du ile;! etsee din næste som dig fol». Men vi lop i hast iira Guds ord. Sao er det just rette tiden nu i nøisamhet al -tiere det bedste font vi fan og iaa elske vor rarste {om selv. Bile ^ de vi alle i landet i ærlighet gjøre det bedste vi fait og så elske vor næste som os selv, da vilde eit forunderlig forandring ske i vort laud og det snart. Man skulde, om to aar målte lele,efter et helstg menneske med fuld tor stand, ledig og i mangel. M. Midtstil,t. Board of Organisation, Board of Home Missions' direktion, de teolo giske lærere ved Augsburg, formand H. J. Urdabl, pastor Fredrik 8SMS- " loft, pastor I. O. Burntvedt og dette aorø teologiske kondidater hadde et aikeitmaalstid sammen i Trefoldig hetsfirkens daiemeltt onsdag astcti sidste uke. Hensigten nar nærmest al bli mere kjenbt mcb de utgaaende kon- didater og at tale onrfæltcé anliggen det i vort arbeide. Thief River Falls, Minn. Pasto r Gasperfcn! > Indlagt vil De finde lo dollars tis reisepenger her op til Thief River Falls. Jeg venter nu paa hocrt dlad for at fe hvor meget piken flytter sig til hver uke. Skulde life at fe den gjorde et fælt sprang opover. Jeg er inde for at bi skal naa maalct. faa la 06 gjøre hvad vi kan de uker vi bar igjen. Venligst. . S. ». Dahle. Riære pastor FagpersonI Jdct jeg indsender Bladpengene vil jeg faa lov til at takke for de ypperli- gc redaktionsartikler vi faar hv er ufe . De er alsidige, udskrevne og berører flikc ting som alle maa være intetes feet i. i kirke og flat og hiem. Bladet burde også utvides (aa det kunde bli rum til skete nyheter fra arbejdsmar ken . Venligst. O. J. Flagstad. Northficld, Minn. Jeg fender $2 idag for Folkebladet for næfic aar. Jeg lifer bladet godt og flunder ester torsbagen, og do faar jeg bladet ganske regelmæssig for det meste. Tak. SCrbødtgst. John Sk. Johnson, fr. — Mr. Johnson er 96 aar garn- mel og Iæfcr Folkebladet uten dril- Prrsiritiblætlelfc i Hawley, Minn, Pastor Jonas Helland, der før har betjent Lansfordfoldet i Nord Dako- ta, hlev føndagen 27de april indsot i Hcgland, Aspelund og Immanuel mc- nigbeter an rit nye kold ved Hawley. Minn. Jndstettelscn utfortes av pa- stor O. J. Flagstad. Hillsboro, N. D . Sfjønt det regnet bar der fuldt hus paa alle steder. Pastor Helland ind- sattes i de andre menigheter i faldet den følgende søndag. 4de mai ab pros. T. Cuanbeck, lærer bed Oak Grove, der en tid har betjent kaldyt, der har været vakant siden pastor ®. A. B . Sintber reiste. Det er regn og søle i nordvesten fortiden: men gror giør det rent stor- J anledning frrdemøtcl i Minot, 9—llte april J mil forrige stykke glemte jeg at nævne at kredsen holdt et toet forretmngsmøtr fredag ester middag Det blev besluttet al holde unghomciterne nogenftrds inden fred- len fønbag den 29de pin: Likeledes blev pallor lsarlien valgt li! at hel de aopntngsrræfen oa roller Bogt hl ot indlede samtaleemnet ned trælle fredsmøle 81. li Nykken Befirndtgiørelser Kvi ndears Mso sis neietbnnd der |tl oardmøte t Betlehem lirker: Fergus Falle. Minn . lørdag den 14de turn, kl 9 formiddag Torsdag atten den 12te pim bat Kvindenet Mtssionsfordund arrangert et mis honsrrogrom iom bolde: t den Førite engelsk lutherske fjrfe. Fergus Folle Sto Joden Million, frænden! Mrs Andrew Ollen, fhv frkr tongøyinarr »toradet ved ton nelly av harlot 9. Olsons kold hol- der « læamandsmøtr den 2‘»de mor Paa mcnsårtenfu.gi Ftoseæ^pm."' La Bi onte kreds av Den Lutherske Frikirke holder, om Gud vil, sil re High«, pastor Gu st av Sandanger s talccnmet forn menigheten har valgt er Klagesangene 3. 21—11. Mølel begynder fredag formiddag kl. 10:30. Kom nu mange til dette mele og kom med bøn om et aandsfyldt møte. Peber Pi. Fluuog, formand, William Johnson, sekretær. Kredsmole. Fargo lieds holder sit vaarmøtc i Aspelund menighet, pastor Jonas Hellands laid, Hamlets. Blimt., fra 29de mai til lite juni. Motet begynder paa Krist! himmel sorts dag, li. lo eftermiddag med præken av pastor G. J . isiiriiienien. Pastor Peder liidsaa indleder somla lemmet. Salme I. Paseor H. J . Ur dahl præfer paa sondag formiddag. Meld ankomst til pastor Helland. Hamlen, han ril terge ‘or skole lsorl i Hillreland Show less
DjVu hidden text layer 3MM£aM, Et blab far menkhsteten og kalket Len Cnltserske 3-rikirkes organ 'Minneapolis, 'Minn., onsdag dm Ilde mai, 1930 Disciplenes forhold til nerden De som skal gjøre Guds gjerning maa staa i et fast, bestemt og klart utstukket skille tra verden: Den naturlige og uigjen-... Show moreDjVu hidden text layer 3MM£aM, Et blab far menkhsteten og kalket Len Cnltserske 3-rikirkes organ 'Minneapolis, 'Minn., onsdag dm Ilde mai, 1930 Disciplenes forhold til nerden De som skal gjøre Guds gjerning maa staa i et fast, bestemt og klart utstukket skille tra verden: Den naturlige og uigjen- fødte menneskehet Jesus ber Faderen om, at han vel ikke skal ta disciplene ut av verden, men at han skal bevare dem fra det onde. Tre ting er uomgjengelige: At disciple ne bevares i Faderens navn. At de er ett i a an d. At de helliges i sandhet en. Hittil hadde Jesus selv været hos discip lene; da bevarte ban dem i Faderens navn. Med sit personlige nærvær, med sin stadi ge paamindelse og und erv isning , m ed til- rettesættelse og opmuntring, med sin per sonlige indflydelse og autoritet. Nu forla der han dem med sin synlige nærværelse og overgir dem til Faderens umiddelbare’ le delse. I hans navn: De skulde holdes i Fa- derens favn; omslynges av de barmhjer tige arme; bæres av hans magt. De skulde være ett: Av samme aand. barn av den samme fader; med en fælles frelser og med fælles maal skulde de staa som een magt mot verden. De skulde helliges i sandheten: Avson dre» fra verden og sættes til en bestemt gjerning; likesom Jesus selv var helliget og sendt til verden. Men denne avsondret- het skulde ikke være en selvgod og efren- nyttig staaen paa avstand; ikke en aske tisk verdensflugt; ikke en kontor- eller stuekristendom; ikke en klerikal opstyltet- hef eller fornem nedladenhct; heller ikke " skulde den være frygt eller avsky for men- ' nesker. Allikevel skulde der være avstand. | Intet kompromis, ingen ga nen p aa akkord, ingen seen gjennom fingre. Hele tiden ! skulde der væreavstand i sind og hu, i tan- H ke og vilje, i læsning, i omgang, i samtaler, 1 Ptsu arbeide, i møter, paa gaten, i solskap, ■'] i kirken og i hjemmet. Bestemt og klar i avstand overalt fra denne verdens væsen. I Denne vanskelige situation en sand di- 3| scipel stedes i her i verden stod Frelseren | klart for pie. Og han visste at fristelser | vilde komme for de svake discipler; derfor aj lægger han dem i Faderens sterke haand. s| Det er jo saa meget som staur pan spil. Jj Ti de hadde en gjerning at gjøre; de var i helliget i sandheten. Skulde ha det som i sin specielle livsgjerning at vidne om .sund- \ héten. De skulde gaa verden saa nær i -inderlighet og hjertelighet at de kunde i forstaa den, ynkes over den; lide med den; I være alt for den paa det at nogen synder i kund e f relses. Men hele tiden paa ret avstand. Ingen s vanhellig alliance med verden; ingen be- » smittelse eller bedaaring av verdensån den; ti det vilde kun svække deres kraft, a for ikke at si helt lamslaa. ” Slik er det med alle Jesu sande discipler. | Dette er forholdet. Derfor trænger den i enkelte kristen som menigheten .saa me - J get av Guds aand. Tj der hvor Aanden er, å der er det rette skille og sande forhold, 1 bande opad til Gud og utuei mot menne-- j 77 . I Show less
DjVu hidden text layer vt vs". VLP" »inøtscTft society Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reit under det norske flag Den Norske flmerikalinjes Baader Der er fremdeles god plads paa 3dje klatte Følgende... Show moreDjVu hidden text layer vt vs". VLP" »inøtscTft society Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reit under det norske flag Den Norske flmerikalinjes Baader Der er fremdeles god plads paa 3dje klatte Følgende exkurfibner medfølger v STAVANGERFJORD BERGENSFJORD . BERGENSFJORD _ .. . PRISER 25-, reduktion pan rundtur jernbanebilletter for medkmmc Nerdmandøforblmdtt Nye medlemmer indtegnes ved vort ko Rc-duktionen er i forbir ' ’ Mnn henvender eig til lokalagonter oller linjens kontorer M»nMp.ul.. øl» Are. *o. miu. Donøla. rna», w*fcirk. pv Whlleball 8t. rvlnnsåg. 278 ilalD*8uoeL 365 daily prayers day. Februar,___ ____ r- -- -- era for Mother’e Day, Thankegirin* CLOTH. 384 Pages 60 centa KERATOL. Gilt Top and Stamped in Gold. Silk Marker $1.00 ART LBATHEB. Do Luxe Edition, Reel under Gold Edges. Silk Rib bon Marker, each book separately boxed, a Splendid Example of the Book Bin ær’» Art 01.60 THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO.. daarllg fordøielae, dnarlig avføring og tryk i maven, avion for bryetot, aøvn- løsbet, m. m . Hellig anbefalet. PrU per pakke $1.20. MRS . J. HALVOR SON. 1431 Adams St N. E-, 11. Min- neapollo, Minn. Læreres toldfrit I Canada. God’s Minute CarlM.Roan,M .o. Serge—Kirnrg Timer: 11:30—12:30 og 2—6 ukebage. Onsdag aften 7—8. 933 Metropolitan Bank BIdg.. ___ ___ ___ Miaaeapali«._ ___ ___ __ DR. J . F. HENDRICKSON Lægt Og Kirurg Kontor: Hi Emerson og TeL Office, Hy. 0061; Res. ti Minneapolis Siloah ijømandsmUsiou, Seattle, Wash., 110 Kderry Sneet. H. Hnderfon, bestyr« T. C. Lee, kasserer Minncsata 3005 14th Ave. So.. Seattle, Wash r rr--------------- r Show less
DjVu hidden text layer .i lubilirumsindsamlingen Folkebladet, onsdag den Ude mai, 1930 Sfal pilen naa sit metal? $200.000 KredsforlegneUe Canada $ 873.00 Vestkysten 3,055.65 Westby 536.10 Minot 1,077.25 Rugby 2.350 .75 Aneta 1.597.03 Fargo 8,048.67 La Moure 623.00 Waubay 1,016.85 Thief River... Show moreDjVu hidden text layer .i lubilirumsindsamlingen Folkebladet, onsdag den Ude mai, 1930 Sfal pilen naa sit metal? $200.000 KredsforlegneUe Canada $ 873.00 Vestkysten 3,055.65 Westby 536.10 Minot 1,077.25 Rugby 2.350 .75 Aneta 1.597.03 Fargo 8,048.67 La Moure 623.00 Waubay 1,016.85 Thief River Falls 1,921.17 Fosston 1.463.80 Fergus Falls 6,907.55 Willmat 10.045.82 Minneapolis 11,396.55 Sydvestre Minn. 7.891 .23 Duluth 684.80 Nordre Win. 2,712.05 Marinette 2,989.85 Rockfo rd . 3.846 .35 Unclassified—General 374.51 Unclassified—Alumni 325.00 Kina og Madagaskar 396.91 Ialt—6te mai 1930 $70.133.89 Konfirmation og hjemmene 190.000 180.000 160.000 150,000 110,000 130.000 - 120.000 110.000 100,000 - 80.000 60,000 50,000 30,000 20.000 10,000 ~ Jolle gode hjem uil konirrmationsdogen være en seer Jeg. Sen betegner den ydre tiltienbegivelse ao. at dest tinge gut eller p;ke er naadti frem til den første mile pæl i deres liv, barndommens lyset, forgløfr tid cr forbi, eg barnet staae raa tærskelen til et i færlig grad betyd ningsfuldt" nat arenir av ittjiv: Ungdomstiden. Saa me ad sti acbxttge av. hvordan denne overgangstid, da bar mene skal relse 'rem ril modne rncrnd og tvinder, biir an- vendt. Mange fik i ungdommen et knæk. (om itden ikke Del ligger i sakens natur, at ungdomstiden i mange måler er en vanskelig tid.så gjæringene og brytningen«, lid. fom det :ftc er lerat komme uskadt igjennem. Hvert skridt kon bii skjæbneivangert. Hvad under at konftr mation-dagen i et godi hjem vil så præg av alvor over sig. sa bekymring: Hvorledes ril vort darn klare alle ung- domslirets mange skjær? Cg er der nogen dag. der ind bar til megen bøn. så må det roere den dag. da den unge indvies til raa egen hånd at ovia livets strid Dagens bøtdeounfl er den bellige dandling i lirten. Der sttter sar og mer cg »ølger deres darn, måske med oeate øine. De tiender jo livett lår. og uvilkårlig blir tores tanker ri! bøn. Der cr bøitid over denc enkle hand- De bat avlagt den gode defjendelfe og indvielse til et \ liv med Kristus i forsagelse og tro. 2c har gjort en god stilet ind til ungdomsårene. Blir lå denne betjendelse og indvielse faitboldt giennem ungdomstidens brulninger, da er cn god fremtid sikret. Da faar den ungc åndelig rygrad, fom gir fasthet og holdning, ban står rustet til den livre tamp for fremtid og lykke, ban er ikke fom en rorløs daat. der tumles om av bver vindretning, ban har sit øiemerfe, ban bar sin bestemte kurs. og lå længe ban bolder rafl ned dekjendelfen, skal ingen magt kunne bringe barn van avveie. Derfor er det faa meget om at gjøre, at biem og lirke lægger al flid paa at gjøre den unges stilling til den gode hefjcndetie fait Men her salder der lidt over fonfirma- tiondbagens bøitid cn dyp ikoggc. Jircdet for at bli fem- let. blir den unge konfirmants find fplisto. Ti saften i kirken og festen i hjemmet falder ikke i fråd faminen. Dc g aat boer sin vci. faa dagens heldetsindtryk går istyk- ler Bed de festlige borde i hicmmet folder talen ender- lpdes cnd i kirken, iclv om der maaskc til at begynde med rent obligat døres cn ivaf efterklang an kirkens dellige ord. |så cr tanken og tonen cn anden, vurderingen en an den. Andre mål stilles op, andre midler anvises. Jeg er ikke i Wil om. at i mange tilfælde blir konfirmations- letten i hjemmet den første kolde vanbstroale over den varme, der måske par tændt i konfirmantens hjerte un der forberedelsen og ned (elve korvirmatfonen. Alt inden pTseen var formiddagens bellige indvielse Mit (om et fjernt Dette er konfirmationens ulyUe. og et cn av grun- dciAil. at der faa tidt lun svores iltet av dens velsig. nettet i dc unges liv. Så meget mere som denne hjem mets indflndelsc ikke ophører ved konfirmationt-dagen. ten vedblir dag for dag. og blir derned en av de sterkest virkende faktorer i den unges utvikling. Måtte hjem mene tiende sit anjvar! Måtte den forestående test så vel i kirken tom i hjemmet samvirke-tU. at konfirmations. Jagen for vore unge maatte bli en dag som fætter merke for hele deres kommende liv. Så det blev dagens uut slettelige helbetsinbtrnk. at an alt hvad de trænger tis. er intet mere nødvendig end gudsrrngt. For den gubfryg- tige er der fremtid cg bead, men ulen Gud er livet et lot- teet. hvor bver gevinst tilsidst viser sig at vatre tap, evig Den forske altergang Av pastor 3. S. Nete Konfirmationen gir adgang tis nadveren Konfirma- tionen er en stor højtidsdag ror de unge. Men den Tørste altergang er en større bøitid. Den er adgang til Hertens allerhelligste. Det er et deilig san at ie de unge knæle ved Herrens alter for at motta hans allerhelligste gaver. Konfirmationsundervisningen er dercdeiie til altergang. Lykkelige er de unge, der igjennem konfirmationsunder- visningen lå rfyn for betydningen ao set gjeste Herrens Hvorledes san ni bjorire de unge til at ie dette? J sidste Mans er det Herrens aand, der skal virke åndelig gjemtmtrrudd bos de unge. Men dette fritar ikte bjem og kirke fra deres anfoor overfor de unge. J mange til- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 28de mai, 1931) vanskelig at (i. Bi bil helst kofte skylden paa arbeiderne, forbi de forekommer tildels bovne og likegyldige, men be kon ikke altid hjælpe for at folket fom be arbeider iblanbt ikke Bil komme. De fleske arbeidere liker nok at faa sa... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 28de mai, 1931) vanskelig at (i. Bi bil helst kofte skylden paa arbeiderne, forbi de forekommer tildels bovne og likegyldige, men be kon ikke altid hjælpe for at folket fom be arbeider iblanbt ikke Bil komme. De fleske arbeidere liker nok at faa sa større tilslutning, om folket bare vilde høre paa dem. Sønbagsskoleit. Der er opfort 13 med et samlet elev antal 654. Bi har endnu ikke opnaadd den tilfredsstil- fc lelfe fom vi føler i søndagsskolen- Her paa stationen gear ja elevene på skole hver dog. hvor de lår undervisning i religion, lånelsom ondet. Her Har bi helst tun bibel- undervisning paa søndagsskolen. J distriktet bar vi for føkt at indføre Werner, men reinstate! er meget ufuld- komment. Foreningsarbejde. Det er helst koindefereningene fom er værd at nænne. Og blandt disfe kommer først de for- eninger fom arbeider direkte under de kvindelige missio- nærets ledelse. Søster Milin Pederien bar ledelsen av en koindeforening i nærmeste by og Mrs. Dyrneå hor foreningen paa stationen. Disse foreninger hor gjort • meget far selvhjælpen. Jali er 10 kvindeforeninger i dette distrikt med et mcdteinsontal 129. Kntekiftskolen. eller fom vi oglå falder den; stations- skolene. Den holdtes omtrent 7 maaneder av varet, elev- antallet var 34, tilhørende stationene: Bclrefn. Beneni- tre. Setioty, BezaHd og Manafoa. De fleste av disfe ete- der blev ved nyaar optal fem elever i bibelskolen. Kvi,ideties skole. Denne var oglå i virksomhet dele skoleåret. Der vor 21 elever. Omtrent alle er gifte kvinder, kattene til bibelskole- og tatctistskolecleoer. De blir da færdig med denne skole samtidig med sine nuend. De fleste blev gift før de hor begyndt at toere en doksiao. samme ad dem lår barn at dro på, lå de kan ikke gi sin lid fan helt lit studiet, men de tilegner fig meget allikevel, og paa grund av sin færstilling som familicmødrc, maa de fro det allerførste,gjøre praktisk bruf av det bc lærer t Bibelskolen. Fra denne fik 8 sin avgangseksamen i november. De babde fulbført sit treårige turfus. De arbeider nu fom evangelister: 3 i Sclroka bistrikt, 2 i Bezaba bistrikt, 1 i Amponiliy og 2 i Manesae. Der nar ialt 14 i klassen, men tre sluttet av en eller anden grunb før eksamen og tre bar ikke gjennemgaa hele kurset oæ fortsætter cnbnu. J den nye klasse er 28 elever. Gulteinternatet. Gjcnncmfnitstallet nor 122 gutter, men 127, naar alle var tilstede. Noar medtages nogen fmaa tyvehistorier og andre mindre bumdeter og gutte- jtreker gik nist alt faa bra fom det meb rimelighet fan fordres. Helbreden vac gob hele caret, nogen tilfælbc av influenza, naturligvis. Naar alt gaar jevnt og Bra. er det ikke noget at fi om dele Gn del skuffelse venter vi ab ungbom. men vi hander at be fleste av bem blir skikke- lige mennesker, nyttige og frille kristne. Selvhjælpen. Jeg tør ft at bi bar forløft at fremel ske saa gobi vi formår, men faalatngc der er faa faa frist- ne kan ikke dentes stort fremskridt i selvhjælpen, ti ben abhænger av de kristnes tal og be kristnes interesse for, kirken. Hvert itationsbiflrikt paa vor mark Har oprettet en ceniralfasfe. Av Manafoas centralkosfe vor utbetalt i 1929 til evangelistløn og utgifter for nabvermibler 2619 francs- Seb nyaar 1930 blev alt det nuværende evangcliftardeibe i bistrittet overgit til centralfomittens ledelfe, men ben formaar ikke enebnu at bestribe alle be nøbdendige utgifter, faa missionen maa træde støttende til, peb at yde en bel. Det er bog et forføl på at biælve sig [elv faa langt mulig. Prestens lait betales helt au missionen, da han maa være lærer veb stotionsskolen. 111 giftene for hans reiser i bisiriltet betales av centrolkasjcn. Penge tis centrnlfasjcn samles veb frivillige gaver, offer i menighetene, og de (aakoldie »vokalen De er et stags høftfeftrr |som boldes hvilken tid join helsi. ti det blir jo mange, ba menighetene og bc forskjellige foreninger hol der hber fin. Kvindcforettingenc har ogiaa en fælles "bokotra" tsar caret. J 1929 kom ind over et tuien franc-:- vaa denne alene. Det er forsien! at buer menighet stase, holde .fine kirker eller iorfomlingshiisc istand, men som me av disfe fmaa kirker jer bedrøvelig ut. tin narfaf hvorfor bc er faa dnnrlig er at byene flyttes fan ofte. debuten er det vanskelig ai jaa arbeidsfolk tit at bygge og til at reyarere. Før flyttedes byene vaa grund av trolddom og dødsfald, nu helst fordi al veiene omlægges. (Fortfættes. I Befjendtgjørclfc Kvindenes Miojioiieiorbinid holder jti aarsmøle i Sion kitten. Fergus Falls. Minn., lørdag dett 1 Ide juni. kk. 9 formiddag. Torsdag aften den 12te juni bar for bundet arrangert et missionsprogram fom holdes i Ferile engelsk lutherske litle lamme (led. Mre. Johan Maltion, præsident. 'Mrs. Andretu Llfon, irtrclær- Uarsmslel Da aarsmølcl iear holdes paa et faa centralt og uak kort sted [om Fergus Falls. Mimt., venles der el stort fremmøte. Det er ikke længe igjen til dett 10de juni, da begynder mølet. Programmet er allerede beljcndtgjori i Bore blodet Det er av stor intercsfelfor olie (om har vort fælles virke kjært ot lå overvære aorsmøtet. Der (omtes vi for at la bestemmelser angående arbeidet i de forskjellige grene ab rikets gjerning fom er git Den fin- therske Frikirke at la vare på. Stolene, missionene og barmhicrlighetsarbeidcl bør ha anledning lil at tolke sin sak. Plan hor olie den føtelie at indstillinger blir gien- icmgaat for fort og at viglige punkter isår lilet eller ingen tid til behandling. Al dnite tiden paa bedste ntaa te er jo ikke faa let i et aarsmøle heller. De fom arbei- der-med rapportene har ingen let opgaoe. Nu naar {aa mange har biler er det jo ikke så van- skclig at reife et (tykke bci. Da møtet holdtes i Dalton. Mimi., 31 oar siden uar ikke en bil al fe. Det uar med tog og hesteskyss man tom frem.dengang. Mølet holdtes i et stort telt og mange folk nar famlet. Meget er for- andret siden den gang Del nar en åndelig bevægelse fom hande grepet om sig og interessen for sammenkomster bor ftor. Det Var gildt at samles til aarsmøle ogiaa- Mange fom den lid grepcB ab Guds nand og lot sig {reife har gaal ind til hvilen [om er tilbake for Guds felt. Den ene efter den anden favnes av dem vi samledes med lil aarsmøle. Bi mindes mange av dem med glæde og tot for hdad de bar sar os pcrionlig og for den kjærlighet de la for dagen for Herrens sal. Gud gi at nettene man fol des av mænd og kvinder med varme hjerter lændi av Hol- Iigaandenssid. Skal vi ifke.gjørc vort tit at mange kom mer til mølet i Fecrgus Falls? La 06 bede om el vel- fign^^pjff- Vel mølt do. om Gud vil! Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de srai, 1930 sig til forbundet bar stemmeret. Si skuldr ønske at ret mange koindeforeningcr blev repræsentere Prøv at kom me til mølet lørdag morgen 14be juni. kk . 9. Bed for møtene enten J kon komme eller ikke. Bed om Guds velsignelse over det... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de srai, 1930 sig til forbundet bar stemmeret. Si skuldr ønske at ret mange koindeforeningcr blev repræsentere Prøv at kom me til mølet lørdag morgen 14be juni. kk . 9. Bed for møtene enten J kon komme eller ikke. Bed om Guds velsignelse over det ardeide (vindene prøver at giøre oglå i denne grene Maa Guds navn forherliges ned o8! Mrs. J. M. Dsdsfald i Christiania menighet Døden bar anlagt hyppige besat i Christiania menig- det sidste år. en efter en an de gamle hor faat hjemlav og inert er alle de gamle pionerer ikke mere idlnndt o5 De to sidste fom vandret bort har to gamle enker, te av dare mest trofast medlemmer. Mrs. Marie Sørensen døde fredag aflen den 28de mars. Hun badde skrantet liti i det fenere, men vor ikke dårligere end at hun lok del i nrdcidet hjemme fom fed- vanlig og vor med pao møter utenom hjemmet, like til en par bager før sin død; det endte med lungebetændelse, og det dlep en hoflig avreise, helbreden vat nedbrutt og fræftene opbrukt, lå der var lilen motstandskraft at møte feder og smerter md. Mrs Sørenfen nar en dygtig og vennesæl kvinde, overmaate godhjertet og gjestfri. Hun blev enke for 25 aar siden og bar bat en board kamp at fjæmpe, da Hun blep Ialt alene med en bameflok og fattigdom; men hun slet sig igiennem og bande* timelige faar var nok faa gode. vistnok, paa det sidste, da hun ved barnenes hjælp var kommet sig opad bakke. Undertegnede blev budfendt da hun var blik alvorlig ink og hun dekjrndte at hun har uværdig og fattig paa alt godt og trodse ikke bun engang kunde motta Herrens nadverd; men når vi fik bise hende an Guds ord, at Jefus var kommet for at frelse siike fortapte i sig ielv, og al hau hadde lide for alle hendes sander, fik’hun ro over sig. mottof Herrens nadver og foo badde hun Iitt at ord- »e med for barnene og dermed bar hun også færdig. Dog levet hun næftc bag, men var meste av liden udevift. Bertha Marie Wester (hendes pikenavn) tor født i Saéjtcfs prestegjerld. Solør. Norge, den 27de juli 1855 av forældrene John og Johanna Wester. Om høsten 1877 indtraodte hun i egleskap med Aldert Sørenfen. Hun utvandret til Amerika om påren 1883, og bo- satte sig i Minneapolis, indtil om høsten somme aar, da bf flottet til Grccnoale Totvnfhip, Dakota county. Se nere kjøtte de sig farm i Eureka Totvnfhip. famme tounty, og blev boende der til fin død. Hun blev i sit egteskov velsignet med 8 barn, hbarav 3 bade fom unge. Hendes grand døde i 1905. Hun overleves av følgende barn: 'Jba (Mr3. Busfe, St. Paul, Mitra.); tfmma (Mrs. Olson. Spokane. Welsh j; Julia (Mrs. Berg paa hjcmmcpladfcn); Olga (Mrs Rafcftratv. SI. Pauls Minn.) Fn søller (Mrs. Ptlo Shirley, Farmington, Minn.) og cn bror. Julius Sharer, Spokane. Wald- Hun otter- lews deeulen an 3 barnebarn og flere nære flegtninger. Mrs- Sørenfen dar en flittig kirkegjemger og tur en villig deltager i alle menighetens giøremaal. Maa Gud velsigne hendes minde. Hun blev begravet under flor deltagelse på ISdeiftsanio menighets gravlund dcn l|tr Mr8. Ole Ituetdt dødc den ote april og blep begravet den 8de april 1930. Mrs. Christine Troeidt nar født i Vinje preftegjæld. Telemarken. Norge, dcn 29de april 1850. Hun utvandret til Amerika i 1870 og kom til kjcndinger her i dette settle- ment ved ankomsten His. - H»ti fortalte ofte om reisen hit: den var både lang og befværlig; reisen blev gjort i feilbaat og det tof 9 ufer over hovet, motvind og {form gjorde Ufe reisen netop behagelig; men frem kom dun og vant jom hun nor med noget av hvert av [trabafer og lidelser glemte hun fnort trængsiene med reisen; der kom andre ting imot hende fom gik dypere, men oglao bar herligere frugt«. Paa dcn tid hun ankom hst gik den cn ftcrk vækkelse over dette strøf og ganske mangc av de ledende familler blev mcd i vækkelsen og kom til liv i Gud; deriblandt fa- milictt 01c Halling og andre. Mrs. Troeidt fik arbeide og tilhold ho8 CIc Halling og blev og(å dalt; men det tok, fom man kan skjønne av deitdcs cgcn beretning der om. cn tidlang før hun helt fif tro sig frelst, og hun gjett- nemgik i denne -tid store Ijælelidelscr; mørke og toil var i længere tid hendes lod; men endelig kom hun frem til fre^ og forvisning om frelst. Men ingen ting badde fat faa klare merker efter sig i hendes erfaringslin lom netop det hun oplevet i denne tid. Derfor var ogfaa hendes kristendom [aa dyp og al vorlig og for mange fom ikke badde meget ab hendes er faring lunde hendes lriftenider og maate at la det paa lynes alt for streng. Hendes fenere livs tunge oplevelser oæ forger gjorde fit til at hendes kristenliv blev mere og mere utdypet og inderlig. Hun bien nogen aar efter sin ankomst hst gift meb Ole Troeidt og basalle fig paa cn farm i Eureka ToronfhiP 52 adpibcn. J fit cgtcsknp blcb bun mor til 7 barn ab boilkorem tun 4 letter. Først bøde hendes numb, Ole Troeidt. nu 27 nar siden, et hårdt flag bistnok for et bløtt og følsomt find lom hendes. 17 aae siden døde den ene ab fønnene, Oliver, vistnok cn naturlig død, men straks derpå. ! 1914, blev lønnen Gnok grepet av en remskive på en ..gasoline machine" og øjeblikkelig dræpt- Saa henløv nogen aar indtil 2 aar siden ba lønnen Adolf blev overkjørt av ct jernbanetog i Farmington og likele des øieblificlig bræpi. Det bat brøle og tunge skag for cn mor al laair. låvclsam for bc andre (øskendc. men Mrs. Trocidt bar det alt mcd kristelig tålmodighet og oar tiltrods for alt istand til at prise Gud. Hun blev jordfæstet på Fbriftsåsa menighets grav lund dcn 8de april under ftor deltagelse. Hun overleves av fire barn; Nettie (Mrs. Sam G. Cuanbeck), 3neta. N. S .; Alma (Mrs. 98m. Cuanbeck). Bowdeils. N . D .; skeander og Anna haa bietnmepladfen. Hun overleves ogfaa av 2 løskende, en løfter, Tbtlba Nil- son. Kalifpell. Mont., og en bror, Olaf Rite. Sdoyenne. N. D. Hun overleves desuten av 13 barnebarn- Undertegnede forrettet i hilset og i kerten meb assi- ftanfe av pasior Orønfeth fra Minneapolis. Der var fang av Mrs. Sundal og Mr. Horvey Hanlen. Bed Mrs. Sørenfen og Mrs. Iroidts død har Shri- stsansa menighet lidt et flort lap op arbeidskraft, de par begge virtfomme og gode kvinder fom gjorde hdab de kunde, solå -Herren opretso andre der med det famme findelaj^mr deres plads. B. L Sundal. V Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de maj, 1930 Folkebladet Dm Didhmlu Jfrikirke» organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 CæUr Arm Minnoapolio. Minn. H. C . CASPERSEN, Minneapolis, Minn., den 28de mai, 1930 Uarsmøtet og Fergus Falls Den Lutherske Frskirtcs anrsmøle lår ttal... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de maj, 1930 Folkebladet Dm Didhmlu Jfrikirke» organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 CæUr Arm Minnoapolio. Minn. H. C . CASPERSEN, Minneapolis, Minn., den 28de mai, 1930 Uarsmøtet og Fergus Falls Den Lutherske Frskirtcs anrsmøle lår ttal altfaa hol des i Fergus Falls. Mimt. Som alle vel. er bel vel van skelig at finde et mere centralt sicb tor et møte i nordve sten. og hvad derfor møtestedets tilgjængrlighet betræffer burde bel bli et meget godt besatt møte Møtet er da ogfaa vel dekjrnbtgjort. da det ganske tidlig blev tillyst, og det er sattdjyttlig at menighctsiolkot hat længe siden avgjort ivørsmaalcl om sin reise til aarbmøtet lår Nogen speciel opmuntring til at gaa til mølet er fan- ske onerilødig. Allslevel lunde nogen ord i denne anted- ning være på sin plads. Cm (elve byen er det det at si. al den er hovedsagelig befolket av norske, eller folk od norsk herkomst. Oitieg nen er utprægel norsk med litæt au tyskere og fvetisfor Den meget omskreone Park Region er deroppe og street ker sig øst og sydøst, bartoner mol Underwood. Battle Lake og Henning og syd og sydvest mot Dalton. Asifon og Evansville. Kort fagt, hele Ctlcrtail county og vel fna det. Cm femmeren frembar dette vakre, meget avveks- lende landskap, et lærdeles tiltalende skue,- En kjøretur fra Fergus Falls 01 Dalton på de gode, gruslagtc veier vil føre dett retie»de gjennem et landskap der minder me- get om visfe partier paa østlandet i Norge, et blidt og til talende, stadig skiftende terræn med bakkede jorder og enge, mange jtørre og mindre indfrøer omgil av løvskog, og frlviagt fulde av fisk. østover mot Battle Lake Oil man tinde omtrent det tamme flags landskap. Paa en . n akker lommerdag er Park Region strøket av likefrem den- tinende ynde; og der kunde nel iievpe tænkes noget bedre i retning av adforedelie og sindshvile end efter en bags session i årlmøtet at giøre en rundtur omkring i dette P^-f Region strøf, hvortil adgangen er sya let fra møle- Selve dyett ligger i et strøt der både er omgil av indljøer og felv omkredsen en vakker indfiø. Ti midt i byen er der en faadan. lake «lire. om vi husker rigtig, med residenier og kjørevei omkring. Gjennem dyen rinder en elo. Somme kalder den Red River, andre siet det er en arm av Red River. Men enten nu dette er selve Red River eller en biflod til denne tsendte og berømte elv. gjør jo intet til sykon Den er solfald stor nof til at den fan gi anledning fil en fraftfta- tion i bnens midte, hvor den altfaa gaar over et lilet fald, - derav antagelig buens navn, — med tilsvarende dæm ning. og skaffer elektricitet til byen og omegnen der sted at være den billigste i dele Minnesota, og kanske bele lan det Born eier verket Fergus Falis har omkring 7,000 indbyggere. Flere vakre offentlige bagninger, iærlig skolebygninger Cn flerdet av lirker Hvorav somme er store og fmaffulbe. Da beboelseshusene ligger paa rummelige tomler har man haner og græsplæner og trær omkring fine huler, hvilket ogfaa gir byen et tiltalende præg. To baner gaar gjennem byen. Great Northern og Northern Parisir Det er Great Northerns hovedlinje mellem Minneapolis og Fargo, og Northern Pacific Du- luth Cafes linje. Saa de mange bil-pcier. Til Fargo er det omkring 60 mil med fin pei; fra Minneapolis der- op er detca. 175 mil. ogfaa med de bedste veier for biler. . gjennem de vakreste strøk av Minnesota; nordvestover langs Missiosipplen gjennem Anoka, Big Lake, Ofafis, Alexandria, til Fergus- Det Vilde heller like være uover kommelig at gjøre en "side-trip" bort til stedet hvor Ken- iingtonftenen blev fundet paa veten opover, eller fjøre difdorl nogen gang tinder narsmølet. At byen vil gjøre fit bedste for de tilreisande er der ikke den ringeste tvil om. Se forøvrig oplysningen post. Bederfen bar sandt ind. Slatt dør gjøre fig felv og ind- lofjeringefomitent den tjeneste al melde sig skide. Læferne vil kanske av de ting man fra fid til anden har sot i bladet fan omtrent kunne tænke sig til hvilke fa- ker der vil optn opmcrflombeteti. Bed siden av missio- nette, der jo altid foreligger, vil skolcfvør8maalct atter opta cn stor part on møtets lid. De forskjellige indberet ninger herom vil nok vifc vci. Saa er det det om lililultting til et flags føderation med cn del andre lutherske kirker. Om dette vil organi- fatiouslomitccn indberette og kanske formanden. Men det’soørsmaa! vil ikke la lang tid til behandling; det er faa omtrent fclvjagt at Den Lutherske Frikirke gaar med paa det, da det jo ikke paa nogen maate kommer i strid med bene principper. Spøråmaakei cm alter- og prakke- [tolfælMkifap mellem lutherske kirker bar, som ret og rig- tig cr.edldrig været gjenstand for tvjlemool i nor kirke. At de andre store lutherske kirker nu er kommet til det famme standpunkt er en ancrkjcndelic av Den Lutherske Frikirkes standpunkt i denne sok. Det nye i denne sordin- delso er dog dette om cn føderation med repræsentation og bestemte møtetider: cn lutherdommens forenede stater, om man vis, med „stolene" fuldstændig autonome eller ictnftændigr. Det fpørsntaal burde der vel fces titt på. Forretten blir skoleivørsmaalct antagelig det store for os lår. Jndsomlingcn har ikke bragt del tænkte og øn skede og tiltrængte resultat. Beklagelig som det er. Dog er bel heller ikke det nogen grund til helt at miste modet Skulde ett indskrænkning i form ao omordning på dette felt vife sig ot bli nødvendig, for solve eksistensens skyld, jaa tttaa den faa komme. Det er bedst at finde sig i det uundgåelige. Bore blader burde skjænles nogen oymertfomhet. Det skulde bære godt om det lunde bli mulig at gjøre solfald Folkebladet noget større, uten at forhane vrifen. som det to ikke fan være tale om: beilere det molsatte om mulig Folkebladet, saabclsom Messenger, er et aDeeteringsmid- del for vor kirke: og det lønner sig al avertere endog for cn kirke. Det burde gjøres mere for utbredelse av litte ratur. Bi hadde en litteraturkomite engang i tiden; den eksisterer not endnu saaoidt vites; det gik an at gi den nyf manhat og nye instrukser; eller vælge en ny. Men Hvorom alting er. fe til at navn er inbfenbi til vaster Show less