DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de janitor, 1920- DEN NORSKE AMERIKALINIE STAVANGERFJORD 16dc Jan. STAVANGERFJORD 27de Feb. BERGENSFJORD' 12te Mar. STAVANGERFJORD 9de Apr. lent fftetilikkevtnvar indfinde ............. - Veksler på Jll^lgSSbnre de jkeinbinnDtske Innbo. dn... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de janitor, 1920- DEN NORSKE AMERIKALINIE STAVANGERFJORD 16dc Jan. STAVANGERFJORD 27de Feb. BERGENSFJORD' 12te Mar. STAVANGERFJORD 9de Apr. lent fftetilikkevtnvar indfinde ............. - Veksler på Jll^lgSSbnre de jkeinbinnDtske Innbo. dn mottageren ikte Carl A. Palmborg Frcbsbafuiieit Tekstutgaveu prifeti forlrøict til 60 cents THE FREE CHURCH BOOK CONCERN 322 CedarAve-, Mmnvapolio, Minn. Augsburg Seminar Minneapolis, Mlnn. @n stteaavig fællebasbeling. Kn fircaaclg collcgrctobcllng.. @n trcaarig teologisk avdeling. o at tilskrive imberiegViebe. George Sverdrup, bestyrer, P Augøbtttg Eemstumi, Miraeopolis, Minx. South Side State Bank, ssiufi Resources over $2,500,000.00 Interest Paid on Deposits Correspondence Solicited i Bank Is a Member of MINNEAPOLIS CLEARING HOUSE ASSOCIATION. . 4 Kroner og 70 Ore offer (jop' deleter pan Norges banker mi, mens Sccrljoldcr j ltp dollar. Judicnb beløpet, iionict [tørrcifcn, jmiii opgi mottagerens ndreS eller bciøt mig ongnactidc bimig og filter pcngcicUcring i Norge. NILS N1LS0NS Veksel og Billetkontor 127 South Third Street - - Minneapolis, Mini -4- En fund, kristelig, egle norsk fortelling. Skjargaardsliv Av Kain Srnlnnd-Nilsfcn. r En fortælling .fom bande ældre og yngre har utbytte av at tæse. Skild rer livet i en norsk skjærgoorb. Send for en og ha ben tit læsning biSfe lange vinteraftener. 290 [ider; trylt pna godt papir i pent om(Iag. 25c portofrit tilsendt. Folkebladet Publishing Co., 322 Cedar Avenue, Minneapoli s, Mine. S. P. EGGAN -PHOTOGRAPHER U ndfosle: Rrb. P. W . Gnlscn, 1 Thomas Abe. S?, SJlinncnpotiS Dcrfotit dit .er .i Kptstuhv, da cr bi i en, under hvisl føiicc faian cr. Vanskeligheten mcb en titen synd cr at den bit ikke forbli lilen. Troen møier aldrig on mur, fom c: Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar,. 1920 ti lur fra Buffalo. N. I . - tit Cleveland, ve iildfjøcr, hadda jeg aldrig før været fan noget sortn,.'der feiler på ver- "ic var det før- ste gang hun fatte fot pna et frib. linder min første reife til Sfeiu.SJorr-t 19M benyttet... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar,. 1920 ti lur fra Buffalo. N. I . - tit Cleveland, ve iildfjøcr, hadda jeg aldrig før været fan noget sortn,.'der feiler på ver- "ic var det før- ste gang hun fatte fot pna et frib. linder min første reife til Sfeiu.SJorr-t 19M benyttet jeg anledningen tit bande fil ic og »arten ^ c Sight Ship passeredes vister et par limet forlov, hvor det er formodentlig en iiitcrimtimml ljøflif lut af flaget tænkes for i.tibe. Dette Var sidste gang for denne ti Se at vi så -The Stars- and Stripes" i vor. eget land. Nantucket Light Ship fom ligger vel et par Hundrede mil nte, kunde vi ikke fe, do vi passerte bet bin natten; ..The flag without o stain" var mi ikke mere: og; „Tste fond of life drove and the home of tlje free" Ida bafenfor og Uar iffe, ialfnfd for øicblifkokj vort faste iiffnytiiiiigspimfi. " SiavaiiMfjord" er el prægtig skib. Cg kaptein Ji'iieii-:- er én præglig mand. Det bliv stiart fjedfomme- !ig at være pao havele Og da er det talfald godt at vite ot nM er paa et godt skili fom føres av en dygtig ag •fomviitigheis'nld favlein. Begge dele cr tilfældet om- bord l-na denne hanf. En jjøfaptein er en anlofvat paa ji: oniraadc likeså meget iont den faldne tyske kelser nogensinde var det pan jit — og tin er det meget om at - gjøre at manden er av det rette og bedste siag-5. Sivet otifbord er inn forskjellig. „ S Sljø.iS lvfjo"' eller ' nu'd andre ord at Mi Ijcndt cr noget med det første font blir støduéiibig. Og det goar jo for en „mirer", for andre gaar det slet iffe. Er det noget sted pan floden, nlav. kan fon være olene, jon er det paa et AtlanlerhanS- jlih. når itian iffe siger ..Good morning" eller ,.How arc- yon" ni et eneste menneske. -Der er ogfan mange iandamte. Blandt de mange pni-forerer var der ikke fon norske fog-hanske „jobbers" . En *jobber" ér en ninnd fom ikke netop har en „ioti", nten fom kaldes faa forbi han er forretningsmand av ben Hasse-der nærmest fait betrag tes iof eis mellemhandler, d. v. j . heitt kjøper godt- fra .e n 'handler og stvlgér det til en anden. Der var fom Jagt mange jaadainie. Det faldt mig iffe Iltet vanske lig sti komme overens med disse- Gjenncmgnnende var de .snorters" av mit land og det var mere end jeg kunde hore var, nton al jtgc et ord nn og da. Saauidt jeg lunde Mime padde de ingen miden bestilling end den . al jare. frem og.tilbake med SKtnnterOabsbaaleno og kjø- w ned. i mængde og fælge det iglen lif en iefputte- lig ise: - bort.- i hjemlandene Aldrig hadde de fommel tængere en! : I den Icfveginociide elogc i -Hotel Bill- more. Nem stierI. og limned visflc de oli og olie ting et» -1 merit«. Teres mening vat nu jon forskjellig. Jlær mettle de de: kilde i.an ntegel dårlig til i Cnrovo i lange lider og itu vilde Ainert kos Forenede Stater bit ..Fgnttens kiotgrylC hvortil alle natienrr og olie fol- frilæg ninaltv sele lien og hvorfra al verden -måtte fan tin forfytiiug :::’ nr . Men tin er iffe Amerika et laa lidelig lentil j. -:ii ine.ii fimde øtiile ’i,i. børene er stængt fot*hibhandr:i:i:. laudet er tørlagt, jaa man iffe længere fan fait læske-en brændende først og hvo vol om iffe Arne- rifa stiort vil ljæbe fig tiledit stormagt fom fon byde og raade font den vil. Se bare hvad den gjorde efter den ipanike amerikanske krig, den tof Filippinerne med mere ofo., osv. ' ' Dette var for meget for,"mig og jeg tok til gjenmæle jaa godt jeg knude. Selv for ert dårlig borger kan det . bli for meget au kritik om landet, font, hart éllerS teen- ker fim lilet paa. Jeg.tof anledning til at forlællédiSfe herrer at de burde jætte jig lift ind i amerifansk historie, • så kanske,Hike» vilde }e lilt anderledes ut for dem. For , Fillipincmjcssiedkonfincnde vic-stc jeg at berette at efter de Forenedeplater hadde git Spanien vel fortjent Prygl for den.udåd de begik i at sænke flagskibet.„Maine" istebetfor at ta sra et utarmet land noget av dets besid delser vendte ni bladet ganske om og gav. Spanien tyve billioner dollars for Sillipincrøcnie. Og formedelst at Uncle Sam aldrig har tat noget imot nogftiS vilje. • Snoledes betalte vi kontant for Alaska, IikcledeS for Panama og dertil bygget kanalen otpan. Og itu sidst kjøpte vi og betalte kontant til Danmark for biSfe sniaa Best-indiske øer, ctt. klækkelig stim av fem og tyve mil- liotter dollars. IDesriten var det alle mands tiiiidskap, at Vi ilfe begjærer ctt eneste cent for vor andel i ver- dciK-fiigcti mot keiserdømmet og autokratiet. Men not Der var mange andre mennesker ombord. Sent Vil „vi glemme de to foudage lmdcrbeiS hvor der holdtek- gudstjciicstc nede paa tredje plads. Det synleS ialfald foa pan -havet at Borfierrc har sine fleste venner paa tredje olobs. Set var isaiidhet godt ot høre. @ndS ord ntc paa 6laamyrc.it hvor fan mange skrækkelige ting har inndct sted de sidste så aar. Ester vel li detøcS seilads foods sent en søndags ofTen Holmengraa fyr utenfor Bergen. Og næste morgen var vi i Norge. (Mere.) Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 et andet seed i byen vor gjort istand grundmur og ba[c- Fra Hawley var bestemmelsen Lake Park. Meg past, ment bvorvan ben skulde flyttes. Eidså mattering pea stationen med tufse besked at veiene •Reiite så til Bell,esda HonieS ved... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 et andet seed i byen vor gjort istand grundmur og ba[c- Fra Hawley var bestemmelsen Lake Park. Meg past, ment bvorvan ben skulde flyttes. Eidså mattering pea stationen med tufse besked at veiene •Reiite så til Bell,esda HonieS ved Willmar, hvor efter det lærke regn var nfarbare med auto, og det vor korporations,tune var bestemt beu 16de september.. Har bedst jcg gik til Audubon, [mor jeg kunde nrbeidé i Byen været tited i bestyrelsen for Beihesda Homes fra nogen ti! vctctic blev bedre. Som såt faa gjort. I Sfudubon nor jov oef ,b!ey flyttet fra Lambert»» til Willmar, over - U oar og har glædet mig i dette borm()jertigl)cisardeide. Ru vat mi c venner, (o::: uar tilstede ved korporations- tvetet Mil enige cut at into mig irn denne tjeneste. Tak fet i,edt (amt: hvide et'g Gud. - velsignelse være eler Be- •i-'dsd-i nc»’ 'tore o« herlig: meriting té'ler like,: trip t:! Glen Forty menig':.se . pastor s. Nerd.,-.-r,-, -, kold. te! jeg reien over ‘orninerd. vast. Hø-tager' told. ! .vo; jaa en de.' nu inciitghøirn. font jeg i:fe fik anledning til al det,ske ,sidst jeg var ler. Til Lille i -, —nr pastor (tiDioa, join n:t bor det 00 bc- tjener er db av pajfer V- Halvorjon:■ kald, fom blev dels. I,settle mig og lok mig til ill hyggelige Ineiii Past i:n:i;I- Henryat :il sit ene t- niaiigr |e i: minde: out deres somre jon Halvor. faldt r ili-l i Jiv.n’rrfc det: 11te eftesier Iti: s Jo. Iivot men- j.\. . i .'nater li- . e n .- tædilcr On: bragt ind ; nimigt •et ‘'.vir si'lei: alt lin: t;ene tilgode jer dem join eliter Gud D.r. oud.it fon font var i inilitotljeuviiv jtk de '2:.' .;:e. H .ilvurl;:: lutr t. -. if 0,7 virte- : ili'M -i i-n: 5rod: l.il. -t >: 7 1: har bon dog en pidstrair nybvidsnmrkj Befofte Cormorant, Grong, Heg- laiid vst Vlii'elmtd menigheter av hans kald og ptcckfc en føndag e'!ei::tiddag i Pelican Rapids' halvferdige kirke. San også en del oo dem som før hadde hørt til Grong menigste;, men i kirkestridens dage gik fil det andet fam- fnnd. Blev overalt litjitt med flor imøtekommenhet og fil en god stolle til arbeidet. Mrs. Stjelmyr gav Liberty Bond. Farmerne ljcrrnndt hadde en rif poteleShøst. ;\\igrn. jil op'til 200 bnfhel-S pr. aere. Det.var i den travleste tid jeg færdedes der, og det kommer ofte vel med at kunne lænke fine ben font befordringsmiddel. Ofte Fan det ogfaa være et lielt lykketræf at finde den man »il fe hielmite. Her er et lilet eksempel: Mr. Slscrna, en av mine betiendfe fro St. Hilaire, Mimi., for 30 aar ilden glædet jeg mig lil al så befoke paa mjn fottnr. Hart .har lo jormc 2 mil imellem. Jeg kom til den »orden farin, men hart var just reist til den søndre. Jeg gif ti! den fonden og så indoni flere paa veien, meir nnar ieg korn frem, var han rejst tilbake til ben nordre. Tel var -moi trallen og jeg stanset lsoS ett former til om mor- genen,. eg begyndte min ioivondring til flere og kom faa lil Sharvas nordre farm, titen faa var Ijatt just reist til vtlett. utfort at gi op nytter ikke om feier jkal vindes. Jeg fortsatte min runde lilsols Blandt farmerne i den deilige fcptcmbeflit/kj gjemtent ifogfrnl, over aker og eng og om aftoricn var jeg så heldig al finde SlicrUa hjemme pan den løitdre farmf men da hadde jeg just fant skydS.av ringe S'hcrvo. jvm lok mig tit vore gamle Bckjciidic, ogfaa fra Sle Hilaire virksomheten. Mr. Gilbertjon. Kom fent, iaa jeg mnottq „Banke op" stufcIS folk, men fik allikevel den bedste' og Ijjcrteligiic mottagelse. På grund av fvafilci kmt Gilbertson ikke reise faa meget i iitbrcmiS- fionéimrffomljet fom pålig. Næste dag tof Gilberlfon og {ønneit, trods regn og føle, mig rundt i fin store mito til de fjernest liggende.farme i menigheten. møtte jeg min gamle ven Jvcr Green, hvem. jeg først blev fjendt med. da jeg fom student holdt ffolc for hans barn i liniitp Releoje, Montevideo, Miniiv for 35 aar liden. Motile følge med til hans kofelige hjem og' fik . den bedst#edpvarlsting. Flere av føimemc hadde været i armeen, ett jsttf endnu i Frankrike.. De gamle var nu alene hjemme, inert foods (in alder raske og rørige." Bar inde og hilste paa past, flmitsvig, fom gav mig fuld fri-, het til al fomle for Oak Grove i hans menigheter og ind bod mig lil at tale ved, koindcfdreiiingen i byen næste dag. Der var en stor forfamling av kvinder og-ntænd og cl hyggelig møfe.. Jver Green lok sin auto og for over hele strøkel [yd for byen og Mr. Pederfoii Ijadde dagen før ffydfet mig i jirøket nordenfor byen. Møtte megen velvilje overalt. Bor ven Syver- Larson fok mig i sin nitto til Safe Park søndag morgen; og sammen med past. Eidså holdt gudstjeneste i Dale formiddag, i Sin- ditbon paa eftermiddag og i Lake Park om aftenen. Fandt megen interesse for Oak Groves arbeide og villig- bel til ni støtte folen ogfaa i past." (ridsaas kald i.Audu- bon. Lake Park og Dale og past. Eidsaa ydet mig værdi fuld hjælp i arbeidet. Frle Lake Park til Badger, Minn. Poeten, ppft. Huglen par i tvindeforeningsmøte ute i ett au meninljelerne, men prestens .unge Ijuftrii,, datter av Ole lice i Ncivfolden. en no mine gamle. mciiigljcISfolf i mit fprstc fald, oplyste, .ot Mr. Salher hadde lovet al ffydfc itonr jeg kom. Snffter fatte straks maskinen igang og ousted bar det tit til kvindejoreningen og til flere av menigheten. Entfjct^og presten brnktc vekselvis sine hue- iigløpenbc „bil-:-" med mig- rundt i menigfjetem og fandt villig støtte for Jaken overall, trods den flore vond- flom paa de trakter fom hadde skadet adskillig av avlin gen. Fik anledning at se iudom tit past. J. J. Pederfoii, fom har. farm her og bror av past. -S . og ?C. Hoiikom, font just holdt paa at bygge op IjuS pan en ny farm han hadde kjøpt. Søndag den I9.de oktober bobbe vi guds- tjenefft i Badger, Rdje og Rofeoit menighelep og pafsor Hitglcn lok mig like til pastor T. Moen i Wannaska om aftenen, hvor vi blev om natten. Pastor Moen har byg- . get jig et vakkert hns pan elvebredden, onigit av stim og gran, en halv mit fra den lille landsby Wannaska. Et ideelt sled for en prcflcbolig paa landet. Pastor Moen har et vidt felt ut over disse nyryddede nybyggertrak- ter, hvor dog de fom har bobd her længst har faat skogen på slugt og vakkert aker- og cnglanb istodet. Flommen herjet svært ogfaa her sidste sommer ntover disse fldtc ffogstrækninger. Pastor Moen 'sparet ikke jig selv eller" autoen for at faa mig til fine vidt spredte menigheter. Fredag den 24de oktober var en uheldig dog. Møle var bestemt i Winner, 30 mil borte. Sinteren Brøt ind og med fit hvile laken indhyllet nntyren i fit kolde svøb. Det var bog en lyst at kjøre med autoen gjennem disse longe eviggrønne skage og frem kom vi i ret tid til det vakre skolehar- i Winner, hvor opbyggelsen var bestemt. Men kim etf mand møtte frem på grund to snestormen. Vi fulgte du den ene mand, Mr. Hagen, til hans hyggelige Ijjcm, hvor vi hadde det godt HI meste dug, du vi kok Show less
DjVu hidden text layer i ■ Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 Hus til ham. fijære, la ham nu faa gjøre dit IjttS til fit BcdeljuS! Herretts løfte hor dit da — „bcin vil jeg føre og glæde dem i mit bedehus." ( Jet, glad. og lykkelig skal du fon Bit om dit ikke nurt-- stagvi men tar Herren... Show moreDjVu hidden text layer i ■ Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 Hus til ham. fijære, la ham nu faa gjøre dit IjttS til fit BcdeljuS! Herretts løfte hor dit da — „bcin vil jeg føre og glæde dem i mit bedehus." ( Jet, glad. og lykkelig skal du fon Bit om dit ikke nurt-- stagvi men tar Herren fon røre dig. -Dit glæder jo da også JcsttS fom elsker dig.Jjli da du og familie med om mulig hver kveld i andagten, alle elt i tak, bøn og pan- kaldelse. Di, skal da fao. {c det tfore "herlige ved at bli ført fremad til Herrens hellige Berg.’ Man nu ingen motfså! . La nu ikke Herren se at dit er lif de „stumme hunde (om ikke fiinde gjø;. font ligger og drømmer, font holder oo at fové." Nei sig: Herren har kjøpt mig og laant mig hits og. alt jeg hor. Jeg elsker Herrens 6c*. føkj mit fjuS-ffd! jfalbcS ct bcdesiuS! Dit forstår ikke hvor stor velsignelse font vil flyte derav — ile GndZ vilje. (Leos Stiln? 19, 42—4-1. Ved peony at læst: denne vemodig gripende forutsi- gelse. om den elendighet, der skulde komme over Jcntstx- lent, kom jeg til af tænke på, hvor nøle dis-fe ord dog paSfcr til menneskelivets knar den dag idag. Gtt belei ret stab — er disse ord ikke nok lil at fremkalde for vort øic billedet av al dett stød font jordelivet fon rumme? - Verdenshistorien har ikke større rædsler end dem det knyt- ter fig til mindet om beleirede byer, like ft\t Jernfoleni til Paris 1870 -r- og beleirede lande like til 1918. Plets selve hverdagslivet er fuldt oo bcgivenljctcr der kalder forestillingen om SclciringcnS nød frem for vort son. Gang efter gang træffer bl paa meiiiiesler, paa hvem del uttryf passer, at de w fom i belejringstilstand. Fiendtlige magter han kastet en vold op omkring dem og trænger dem alle vegne. Sorg og Bekymring, iygdotn eller truende økonomisk ruin ljar-læK fom ett ring ab , jern- om dcrcS liv. Stadig tættere og tættere skoller den sig fast omkrmg-beni, SGngftcIig føler de nt til alle it- der, om ikke der endnu skulde utic ]tg en ritvei. Men . ingen vegne fon de komme, alle forvande er lukket, alle vcic spærrets selve hjertet snøres fommen i deres bryst, og de gripes au ljanBIøsljct, av livslede og fortvilelse. Vik-ste de Blot hvad der tjente fil deres fred! En' vci er der font. aldrig lukkes — bare de fjendte den. Set er veien opad! Jeg mindes et billede fra Paris’ Beleiring. Prøi- ferne Ijnr skruet jernringen oitikring den ulykkelige stab. Jkfc saa meget fom et bud fan komme forbi den udarm- hjartige siende, alle maa de bli det inde og døic f)tm- gcrcns.og den ovmægtige [jayncS kvaler. Da er der en dristig mand der finder paa at benytte den eneste vci font ingen jionbcvolb kan spærre: velen opad. -Og saa stiger bolenerne iilvcirs — og brevduerne famme vci. Paa Billedet fer man prølsetitc staa og stirre ærgerlige ester Iuftskippcreit, fom stiger tilueirS like over "fladen og inden ret længe vil ha bragt blid og ljtlsen til venner langt borte. Det nytter ikke at de skyter efter ham — han svæver dem dog for Ijøit. Måtte vi dog, naav vi (elv kommer i bélciringc-til- ftand, føkc hen i den eneste retning hvor ett tilgang er al ■finde:-retningen opad! Og engang vil det jo komme. - hvis vi ikke allerede han såt det at prøve: det at fitte . knuget i inié-mod- tited nttgn i fjeclett, med frygt' for det font kommer, det iinndgaaeligc onde. Bi vet at (aa iinii;- gc før os et; blit ktrirftc, gemt.aanbelig.og timelsg til. grunde; vil det gaa »S van famine vi?V liv det blot et tibSivøri-nmal at ogsaa vi skal trædes tinder iof.au c-n ubøjelig ifjæbttef- 'jernlov? Nei. ikke hvis vi lutr fjendt vor bciøkelfcvlid og med hele vor sjæl har greve:, hvad der.tjener til vor fred.. „Hos den Herre Herre er.der utgange fra døden. " ", .QoaJnnd Ijnr skrevet et digt font han falder ..Mors himmel. " Han fitter i jit irindii og fer morte isvit,asier, trækfe hen ov.er' himmelen. Cg saa joler lian iig tom fange hal gitteret. Men han-: - længsel higer op.over alle skyer: „O, knude en. plet au- himlens blria, en eneste plet- jeg ilsibe! . - Ti ovab ilyver min kjærlighet som en vildfarende due. C,-var der en plet nt hvile ved pan fjinmielells.iitørlc hnc!" f Vi fjender denne stemning. Cgjna vi har jet mørke:, ifijcr våsede op over stinslredieii - fom stender det stor- mer frem for nf lcirc jig om en by og Intfer alle dens: tilgange til. Del kan bli mørkt nok io'r os — saa vi fan fog trang til at sukke: O. knude en plet av himlens blase; en eneste plet jeg finde! 'Men iøf kun ovad. Va ikke dine fiender fan den triumf,- at mi er det nte. med dig.; Ti delt' dag vil nok komme, da skydækket brister og bn paony j'aar lov til ni jfimte en lilen stripe blna himmel over dit liv. Ti det er virkelig sandt tit ovenover skyerne er himlen altid Maa. Det skulde de bekymrede huske: hvor hoard! de end føler iig omjpændt ira alle sider, de! cr dog-aldrig stindt at de ingen vegne kan- konn'ne. La hjertet sende stue■.duer nt med breve III ham font har hvælvet llcndcligljctenå frie Ijiminel over' uori liv, og det skulde gaa underlig lil, out ilfe fjnabises fugl en vak ker dag vender tilbake med det grønne blad i isat mund. Ja blot mon kon brbr, fan sår man det beirienbe tit- tit giennem lin trængsels mørke skyer. • Prøv det. Bent ikke von hjælp fra en eller anden: ueilsknyelig magt iitcfrn, et lykkelig lilsælde eller ligncn- :dc. Slim da kan man bede, nont man'.folet' iig trængt og beleiret fra alle sider og tun tør vente hjælp og frelse , fra den ene'font: ovenfra. Del "er den kristnes glade tro, at selv om vi skal træn ger fra alle sider, saa skat det aldrig tykkes vore- jiendcr. at faa livet i os lagt „skel ødest' Del er.har.‘ .lykke al vi vet hvad der tjener til vov fred. Ti.ired — del er irihri, ikke iriljei for trængsels men iriljet tit at. Jette og, vokjc trods trængselens trtjf, - - som rugen grøntids ved vin- lertid,' skjønt tynget og trængt jra alle kanten - Han fom gav oé- livet vil sørge for al det Bevares, ttaar kmt' vi henler foriiyelsen-: - kraft ad veien base ielvljar anvist. •Sne. tør vi Ira nt selv til allersidst, ttaar den tnørfe fiert- hc lægger stue volde fon tæt omkring os, al del. iyitvs" fom hver gnist av liv maa kvæles, stia skal vi dog ina lov lil at flim>c ut opad, jo grønnes ind igieimem dødest og fon stijlei vor dyve iraiig -lit ni leve livet i tændelig freds og frihets fylde. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 ingest fom mi'fon klare figc med dele font man kunde klare, jig mcd for 4—3 aar fibcn, "og deller ikke katt no gen uirtjomljise drives med de 'samme omkostninger mi forti da. . Derlil kommer, ot vor Ijedmngemtsjioii har skudt cit,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de januar, 1920 ingest fom mi'fon klare figc med dele font man kunde klare, jig mcd for 4—3 aar fibcn, "og deller ikke katt no gen uirtjomljise drives med de 'samme omkostninger mi forti da. . Derlil kommer, ot vor Ijedmngemtsjioii har skudt cit, rask vckst baadc bed forøkelse av orOeibåfræf- tcr og utvidelse au arhcidsmarkcn. Hcrrcir har hctrodd os gjerningen; han har anvist oo ct hjerne i jiusoin- gnard, og [jan star git os arbeidere. Han har også git os do midler jom er nødvendige, jor at gjøre gjernin gen. Da ve,ner han ogjaa av o§, at vi skal skaffe de 'nødvendige midlet- for at ta vare pna det arbeide, hart har anvist vs. Cg der er velsignelse i at brute midlerne til "Servens gjerning. Roar hart ber dig out noget av det, han har betroet dig, så er det ilke for at gjøre dig arm og liste!; men det er for at jaa velsigne dig faa meget rift-ligere. ; Nogett.tid ivr jul blev der sendt breve, til alle ung dom-: - og pikeforeninger i vore menigheter, for Hvilke • vi hadde navn eg adresse lil formand eller sekretær, og vi bad otti et bidrag til ijednntgeimsiionen. Dette brev er forbandelselig for længe siden 5!i! læsse i foreningerne. Bi man igjen minde om det og be ix itngc om ct bidrag til missionen. Sinn der ilke tager- av foreningens fos|c. så.Vil der nok være cu anden utvei lil at være med og gi er bidag lit hedningemissionen netop nu, enten ved on fest for det formaal eller paa anden mante. Til fvin- dejoretiingerne var der ikrevet tidligre, og vi vil igjen* . minde, om bremse. Der er kanske noget i faf-jen, jom mi lunde bnifcv for missionen. . S:)« er der »tange bande tttænd og kvinder jom ljnr - va ret med i arbeidet og sendt fine bidrag; og mange jom ilte ror har været mob, Ilten font kunde bli Ilted nu i nar. Send. eders bidrag mi strafs, eller jaa snart det er mu lig. til faå{crercit. prof. J. H. Blegen. Augsburg Sent- iitartj. Minneapolis, Minn. Sno tilønsker jeg eder alle et godt og velsignet ny- oar "i vor Herres Jestt itavnl La Herrens gjerning bli iremmese bande i os og ved o-i i det nye aar. Istem fra kamppladsen. - . ■jfiviivnsvrest H. H. Grlandfen av. det Norske MIS- iicuvieliftipsnvgif ued'døden i Stavanger den 21de ofto- her1 Rltli. 5ivde.de var i jitt bedste alder, kun 48 aar gammel.' air huns bortgang var et stort tap for missionen vatr Madagaskar; men det er font herns svigerfar, sekre tær Se. Da!)!e, skriver i ct mindeord: • „Gud er en forunderlig arbeidsherre! Hatt søker -stadig nye arbeidere tor ]tn inngonvd. men finder des- værre ikke »na langt nær jan mange font Ijnn ønsker. Og hansnære ion hor mindet stue om flittig at be hostens herre om ot ntdrivc flere arbeidere, fordi høsten er stor. men nrbeideity faa. Men fan fer det paa"den arsdeit fide rit, -font om hmt har jaa særdeles god road paa arbei dere. og fan godt kan undvære så mange, fom ftanr midt •i arbeidet og futte« os endnu at mnatte kunne Isa en vel signet virkedag igiett, og det paa en mark hvor de fyste? os fag faare vel at trænge?. Det viser o§ stadig paatty, oiø'hons tanker er høiere end vore tanker.’ Dlct minder 0-5 olier og atter one Jestt ord til disciplene: ’Hvad jeg giør forstår bn ikke nu; inen dit skal forftaa det heref ter.’ (Jol). 13, 7), Godt at vi faar være forvisset om, selv ont vi ife endnu jorstaar det, at Han altid giør alle ting vel.'f . . Bied undtagelse av et. par aar, da- han uar hjemme paa ferie —1905—07 — har missioirsprest Grlandjeit. været paa Madagaskar siden 1897. Det meste av denne tid var han i hovedstaden. Tananarive, hvor" han tjente fom forretningsfører'jor missionens trykkeri og forlags-, iorreinitm og jom fasferer for den store miåjioitåoikfom- l;cr, foiyøtet norske. mic-fion»fcljkov driver paa øeit: Bed fidett av aLjorestaa missionens forretninger lok ljgtt og- fan del i Niienighets- og skolearbeidet. Deit sidste gang hart toils ut til ntiåsionåiitavfcn blev han der i 12 aar. Krigen hindret ljjcmrcifetv for hain fom for.fon mange, andre. Sidste formuer" reiste han' fammen med fin 1,nisten og yngste føn hjem. sllplsen var, lang og besværlig, (in tid .efter at de hadde' tittvaadt reisen blev Han syk og imadde frem til Stavanger font en fyk og nedbrutt mand, hvor Han døde kort tid efter hjemkomsten. Også vi iÆén Lutherske Frikirke minde? missions- prest Grlaitdfeu mcd tak jor," Hvad Hair var og virket: Han var altid glad ved at faa gjøre nogen tjeneste, og vore missionærer fortæller, at Hast gjorde vor mission van Madagaskar mange tjenester. Aner dr. SnrtteS nar til hovedstaden, b.odde Han bos Grlandjcn;-; og vor det noget jom foregik i hejvedstgben, jom han mente var au interesse eller betydning jor vore missionærer at vile, sendte ban underretning. En del av den tid pastor Stives opholdt jig i Tananarive bodde han hoS GrlnnbBfenS, og da Miss Ragna Doble var tier for ot findere fransk, blev him indbudt tit at tilbringe julen Isos dem; cit indbo- _ delse font bi nok kan skjønne blev mottot mcd glæde av en ting ensom kvinde i et fremmed land Blondt en ukjendt - foltcraco, ljvor air er uvant og uforståelig. Da hun kom tilbake til Manafoa, fa hun fil de andre missionæ rer: ..Pastor Grlandfcit var altid billig og Hjælpsom. " Ørlmidfctt-s reiste fro AtadagaSkar samtidig med dr. og- Mr5. Dyrne-s, søster Henriette og iøfter Petra Peter-, [en. 3c mølle?- i Tananarive, og da var Ijan frisk. Kort efter at de reiste fra Afrika blev hart syk, og rat saavidt hjem for at dø. — Han bfiertntcr jig hustru og to føn- ner. Herren-? veic er underlige; €1 større Gak Grove. Et større Mngsbnrg bor skogordet fom sod ved fenle tiaarsfesten ved Augsburg. En del var sende jor adfkil- Iclfc mellem college og det teologiske seminar, og en del vilde [ja dem sammen font nit, og disfe sidste bander jeg vinder i kampen: ti disfe er. sammenstilet ved loven,.og det vil stel ikke vatre fao let fom mange mener at skille dem ab. Kan de ikke skille? ad, man vi Tja større rum. Den unge stegt man ha store vidder at bevæge sig paa. Store vidder — det er tidsånden det Set er så van skelig at komme ned til tn ting, det ene fornødne. Men tiden kræver det og vi nsoo følge med. Men da maa den almægtige dollar være med. Uten ben kommer vi ikke leufckj Ti skolen bygges ikke Ved store ord, men ved store Men det var ikke egentlig AngZbnrg jeg tænkte at Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag Sen Ide tette font er del itoee maat: jiæles- frelse ved troen på Denne broderlige ev.drægtig! .se er 2et vanskelig at opium Ijec-l .deniie verden blandt alle tolk og under alle arbeso-ordninger..eg ikke mindst vanifolig er del nyder oor/irifirfcliflT... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag Sen Ide tette font er del itoee maat: jiæles- frelse ved troen på Denne broderlige ev.drægtig! .se er 2et vanskelig at opium Ijec-l .deniie verden blandt alle tolk og under alle arbeso-ordninger..eg ikke mindst vanifolig er del nyder oor/irifirfcliflT arbeid:.' .'den. livor ni .ingen „kirkelig" ttiensejfolig myndighet liar, jom fatt tiltale sti myn dige: dt: ifnle Men derfor er de: så meget tiere nød- vendig at enhver vanker avet ieg jrb - eg ir.edet »!: ti! arbeide ivr . ikke bare på sit eget, men også yna nit- dees bedjte," så ikke irisiete:: von noget område, lirer- fett i vor: personlige liv eller t rort ineniglselsorl'dde, bruke" til en anledning for fjeder. B: bar else er: biller erjarnig på at 0:1 gamle men- nerfe. or:- de:: troende c vver.rt It! døden, ttætien voa ttllv.’. - t vnnft føfer a! gi-tre ir: lev gjæliende. eg det gamle menneskes Næsen er egenkjærlig, egoisme. Der- font det ikke dødes og bræves ved aiiger og'bod,.jan Vil det vokse jig-sterkt igjen og tn herredømmet først i mon- néikct-: - indre, men-derefter litt citer litt og fon i bef-5 ytre liv. Derfor gjældcr dét for os alle at vanke og bede at vi ikke falder i denne fristelse, men ved Aandens kraft mere og mere utrydde, overvinde og tilintetgjøre egenkjærligheten og egoismen; ti den foker bore at skille bror fra bror og lægge grunden Til partier og ntfsfor- ifooetigf og tvedragt. - Men skitt vi faa opleve en fornyelse også von delle, omrende i det kommende nar; så ntaa vi først og fransk ■feli enige om at bede om og arbeide for en Standen? nf-, gydclfe over alle vore menigheter, så der hinde Mi en almindelig vækkelse over vort folk. Ti vi kmt jc svak- 1 bolerne font vi lider titider, og bestræbe os paa tits rette paa det vrange, og formane hverandre så meget vi vile det biir allikevel med det .gamle indtil at Guds aand griper hjerterne og åbenbarer de skjulte tanker og de hemmelige rand, og fører alt frem for Sen.levcnde Gtids ansigt, fna’ der biir rov og ifrif. _ cjteryitandc og forbar melse. Da vil Herren ikke alene forbarme jig over den -enkelte og. liijleiic hans fyndcr font en Inafe og hans i misgjernunger fom en sky, men,hart vil ogfaa fylde hier- terne -med broberfjærligbetcné aattd, og i broderkjær- ligljctcn, fjærligljct til alle. Da først vil der bit endrægtighet og samarbeide bro-. dry og brødre imellem eg mellem alle menigheter, da vil det frifirfelige princip: Frif samarbeide mellem frie. levende og selvstændige menigheter fan fin praktiske for klaring og fin retie forståelse. Bi er beskyldt for, at vi har disse principper „paa papiret men ikke paa prærien." Nu, nogen fandhvi ci der i dette overalt hvor der arbeides foredn levende og • fri menighet: men derfor vil vi ilke stryke vrtnciyverne nti papiret og vcr.ke tiled at ski dem her indtil vi hov ■ dem paa prærien. Bi er nemlig da bange far, at de' aldrig vilde komme vaa prærien, men vi liinde „skrive1 over vor dør all skal bli ved det gamle." Net, vi vil ha dem startende pan vort program til eii stadig påmindelse og tilskyndelse til fortfat arbeide oglorcticj ottstræiigclse for at uaa henimot maalel — fa, om så skal være til eit stadig dom over sløvheten og likegyldigheten, font i så stor titstrækning han hemmet arbeidet for disse, bibelske princippers gjennebføreljc. Det er at frygte for, at net op dette sidste — princippernes dom over aaiidløsyeten troende i hele der: lu:, .- rile lidte -W»-.«WWWV«.'-•-V.UW ' 'V. . X-. é.Mcnistlictcu, iuu- lin og nitfc ; . --■•.\’i*,'«.xx«ocviSXvevnexv';^''.<-kXx--. -cr .xxx -„v-a „ feer thirds, ffvlv ajl'i’ n.v.ele- - lienjevf-cs > omgivelser. sktr tuderel jo fnarere vi lav hi: r>tei:t> trl .1: Ittv.'lve.. „e 'ar lilndv-skyld gjøjidtiogrt." Den første Iristirc missionær fom ti! J,::u iSOI blev dpi første barn i Japan døvt. vil gedc? den første Iriftns.kirke. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de jauirar, 1920 au den famine' perfon vilde uundganelig virke kjølende pan samfølelsens varme og {vækkende paa fcclleSintereS- fen, og det stele vilde sent omsider falde i [taver. Paa The governing board i The Brotherhood skulde der også være cit... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de jauirar, 1920 au den famine' perfon vilde uundganelig virke kjølende pan samfølelsens varme og {vækkende paa fcclleSintereS- fen, og det stele vilde sent omsider falde i [taver. Paa The governing board i The Brotherhood skulde der også være cit repræsentant fra hver deltagende fir- keavdeling, Det TjaabcS-at man allerede ved begyndelfen har visdom nok til at lægge en grund der fan ha tilsigt til at Barre. Tidens løsen er ikke længere den enkelte mands eller en enkelt avdelings overherredømme paa det kirkelige ommode1 lifcfaalitt font paa det politiske. Det lutherske fril)etSfinb hater og avskyr paver under enhver skikkelse. Jeg for milt det er faa aldeles overbevist om nød vendigheten au en stir demokratisk ordning at jeg ikke betænker mig pan at sige, at den dag da enten The National 'Council eller The Brotherhood soar utseende .au at være flytet av enten Den Norsk Lutherske tete eller av Augustanafyitoden eller av The United Lutheran (iljuecfj eller nogen anden synode eller samfund, den dag .ringer dødsklokken over den hele bevægelse. En og anden talte om eventuel organisk forening au alle lutherske samfund. Paa famine tid fom dette ikte syiktes at finde nogen større gjenklang i de flestes me ninger, faa var det også klart som dagen at nogen faa- dan forening heller ikke man ffe. Dertil er de forskjel lige [tørre samarbeidende avdelinger.endnu attfor præ« - get av dett gamle famfimdåidc. Skulde der paa det nær værende tidspunkt finde en sammenslutning sted av de forskjellige lutherske samfund i dette land, vilde et så dant nyt og stort famfund sikkerlig faa en altfor ndemo- kaotisk forfatning. Stngustana synoden er en ganske højkirkelig avdeling; The United Lutheran Church — General Councils arv tager — kunde vel huller ikke godt være noget andet; Don Norsk Lutherske Kirke er vistnok ikke mindre hør- kirkelig end de andre avdelinger. Jalfald tsar der ikke været at nierfe noget utpræget kirkelig demokrati i no gen av disse avdelingers forfatning endnu. Iowa og Ohio .synoden og Sen dansk lutherske kirke er likesom Der Lutherske Frikirke meget mindre avdelinger, hvis lod i ben store vegtffaa! ikke vilde veié faa meget Me» samarbeidet behøver ikke at forhindres derav; det éb tverlsmot abfolut nødvendig for at vi bande skal inline hævde oS som cn luthersk kirke i delte land og for at fao tilfort de mange og store faker fom The Brother hood han fat paa fit program. Hvor utviklingen vil føre os hen vet vi endnu ikke. En vigtig begivenhet blandt oS i Sen Lutherske Sti- kirke var felvsølgelig Augsburg? fcmtiaarSfcst. Cn sko les femtioirrige virke i et land Ijnr altid sin betydning og delte tør i [ærlig grad siges om cn presteskole. Augs burg han fra første stund arbeidet for kirkelig fristet, eller, hvilket i denne forbindelse er det famine, for den lokale menigljetS tarv og trang. Det han-forfæglet den ide at skal der være noget vir* tclig indhold, nogen solid indre gehalt i det kristelige orOlåbe fan mantle dec begynde? og fortsættes og. hele tiden ljoldcå paa med menigheten fremfor alle andre ting. SoiS menigheten med'henblik paa fandt kristelig • arbeide forsømmes eller forkommes så hjælper det litet hvor stort eller herlig samfundet fan “fanes'til at'se ut, det blir så. allikevel hult og veft i grundvolden. . Det oro om frihet, fom. altid star ftairt indskrevet på Angsburgs fane har passet vel ind i de demokratiske forholde Ijer i dette land. Det er vel vanskelig at Be regne Betydningen av ot sådant femtiaarig virke, men det er sikkert at det har hat stor indflydelse-ikke alene,, omendei forske plads, paa det kirkelige felt også Blandt nobofnmjttndene, men også paa det sociale eller politiske omrende, sorlftdig friljclSfind er betingende for det egte fritjetsfind på andre felter. • § et kirkesamfund [om i et politisk maa altid frihetSf bevægelsen komme nedenfra. Den kommer aldrig fra samfundets høid er. - Og hvis der et nogen paa et samfunds højdepunkt . der vækkes til og BefjæleS av fritjetsfind faa’maa han flige ned og begynde at arbeide blandt massen av folket, fflette er livets lov. Derfor hor Augsburg aldrig været populært blandt_de store — dem fom enten flod høit eller Vilde høit.f - Det merkelige hændte dog at en repræsentant fra den norske statskirke var tilstede ved fenrtiaarSfcflen, Biskop Bernt Støylen fra KristiaitSsand, eri av Norges betyde ligste geistlige. Ingen mand i Norge kunde ha passet bedre til-dette hverv. Ti paa samme tid fom 6an inde* " har cn tilstrækkelig fremtrædende stilling i det norske kirkeliv. Jaa cr han, trods fin bijpeftilling, i Bedste for- stand en utpreeget folkelig mand. Det taler godt for den norske kirke ot en såban gjeitnem demokratisk personlig het Blev fat paa én Bifficflot. Det cr et av Iyåpunkieriic i den tanke som synes at hænge tyk over den norske fiats- kirke. Det er unødvendig at tilføre at Biskop Støylen er Positiv teolog. j Det er mange ranker fom melder sig Ved en faaban' fest, og fpørSmnal. Hvorledes, for eksempel vil SfugB- linrg komme til at staa i fremtiden? MI det fortftelte ad famme bane fom BcgynbtcS ab grundlæggerne? Vil det være istand til at mølc nye tiders frav ufen at kom ma ut av det spor font fortiden har utpekt for det? Ja, er det idetsieletat mulig for det i disse skiftende tider at Bevare fin histories kontinuitet? Endnu fon det det, menS der cr meend der, font Baade ved skolegang og i arbeidet er personlig knyttet til og rotfcefict i fortiden. difclcdeS hjælper det, ot der endnu for cn ftor del kom mer gutter dit fra hjem og menigheter fom mere eller mindre har været med fra ældre tider. Men når der maa nye mænd tit, ntætib fom fanske ikke „fjender Jo- sele" vil du Augsburg kumte staa med røsterne i fortiden og paa det lagte grundlag vokse og lempe sig efter skif tende tidcrS krav? Det ideal Augsburg [tear for er vel et historisk, men det cr også i den grad et personlig ideals at dersom ikke dets mænd selv tilegner sig det font fsk, da er der et Augsburg kmt i historien og i mindet En overgangskrise bil komme til SlugSburg; den har' alt meldt sig. "Maatie den dog fare lempelig med insti tutionen! Dg det cr uundgåelig et den kommer. Set er nem lig jlørSmaalct om helt at overføres paa amerikansk grund. Det km jo ikke BcnegteS, at de idealer der funk- ler ut fra Angsburgs navn har fit utspring fra det Bed ste kristelige element i bort gamle fædreland, Norge. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den.7de januar, 1920 Kledelige nylsctcr r C. M. Audcrfon h Miviioitan) Fon g onndi-jylbt .mole. - :or M.. A. Fritliou, Baronelt, Uie fbareubc gjerningéotti (antstasthai) Betyr pan de alter- fleste steder i det nye testamente Iifcfrcm at retfe sig au ... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den.7de januar, 1920 Kledelige nylsctcr r C. M. Audcrfon h Miviioitan) Fon g onndi-jylbt .mole. - :or M.. A. Fritliou, Baronelt, Uie fbareubc gjerningéotti (antstasthai) Betyr pan de alter- fleste steder i det nye testamente Iifcfrcm at retfe sig au (irlæte (Matt. 9, 9; 26, (52 og mange andre steder). Al dic-fo nitryk passer iortræjtelig vaa den almindelige op- staitdelfceden ydcvisee bag, er indtyfende. Ti naar basti- ne/lyber.mcd filt undertone, jan nit visselig de i gravene ^liggende legemer resile sig op for" at urette Herren. Meipskriften bruferjagiaa begge disfe ilitrykj opstan delse og at staa- op,' i overført eller aandelig betydning. Ti det naturlige nietilteskc ligger —yi åndelig forstand, og det av ingen aitdeit grititd end fordi det et falden. Skal det nn bli anderledes med det, saa man det fton op. Derfor »et den gamle. Simeon ikke pan nogen bedre ntaa- te at betegne KristitS-barnelS jrelseéfrajt end ved nr fige: „Denne erfat mange i J-Sraef til.. /.optcisniitg (arta- itafic-)", Luke 2, 34. At her ikke kan være tale om kjø- dets .opstandelse, vlscr bande det ord „mange" -og mole fætningcn „til jald" . Men dbrfom her.ikke ntcite-5 kjø- dets opstandelse, hund for ett opstandelse menes,stor do? .Det er visselig fjæleitcB opstandelse, — eller gives der endnu en tredje opstandelse? Dm denne opstandelse av de oanblige døbe fjctklc taler Paiilitk-, idet han tilfover dem (Gf. 5, 14): „Bangn oli, dit som javer, og staa op fra rille menigheter i denne dyre tid tænke vaa. miav i de døde, og Kristus skal lyse for dig," og i Skol. 3, I siger ■ holder sine anrsmoier. han: „Gr I da avreist med Kristus, da Tøf det som er^ - - biskop B A. Støylen liltrandtc hjemreisen til .. oventil." Dette' er den. tørste oprejsning eller opstan- J gc ^edag den liden jamtnr'. Peiijalife, Sails og har laidet tinder o Mciiigkjcicritc i Ericksons kald, bar nigbcteriie pna lait! jaaf firlebivitfoi", ja '' de bande for prest c jttpi 'vrcfiebolia i byen, en.av rue- har bygget lirke og eil anden bar det gaar fremad, lsvillet vr en glæ- inpnigbet. Ilten. -luil vil ogiaa: uie- r .fremtid foil e prejleløn " belfe1: Og ved hvilket middel fra vor fide tommer et i turlig dødt menneske-til denne, opregning eller opstait- dclfé? Bikd troen.. Hør hvad PatilnS siger, fiol. 2, 12: „Jdet J er begravet med hant ! baaben, i^siuem ogfaæ J par tre dage i Chicago, hvor der vat arrangeret for no gen taler av biskoppen. Han holdt fin sidste, præken S Minneapolis tiynot-vdag i Sh.-f flnknt menigliel; og alle font var tilstede der vil iiiiiibci- bcit .ntjaavsbag og ntse naripræken jaa længe bc lever; .Støylen* iorln»delse, (om altid er nande-fyldt og vækkende, var det i iærvgen grad brinte mjnarsbag i Si. ituftis memgbn. Nynnrsnflcn font der telegram li! . prost George Sverdrup al pastor Sle N. Rndie, Slrgylr, TOi-: -. , , var av- gnat ved dilden. Del var et uvettlel bndskal'. Da hat: gik lil kirken søttdag delt-28de december .gled ban vaa isen, og mider foldeffom (jan til saaledeS til fordærve jig indvorte-?, al linn strake- Bleii fcndl Ul-Flijengo, hvor en operation blev ioretot/rnen det vijle sig al livet, iltes flod lit al redde, tru forgegnd-Mjcifcste blev . holdt i eirgytc fidsto fredag, derefter blev likel fendi ii bar vi ikke, tinor bladel gaar i l-resfeit, :r medopreist ved troen." 'Se ogjan Rom.'fi, 4. Den første opstandelse, fom-iler ved troen, begyndte allerede paa firffti tid; ti Sri)tu? siger. Jol).! 5, 25: „Den time kommer, og or nu, da de døde skal,høre Guds søns røst, og de som [pirer den. skalsleve," og i det fore- • gaaende vers siger han:. „Sandelig,' sandelig siger jeg eder: hvo der høret mit ord og tror den font har tilsendt .mig, har et evig liv, og foiumguiffc til dommen, men er gnat over fra døden til livet." Dog, dette gjatlder fim ben mindste del nu menneskene ester Kristi ord: „Mange er kaldt, riten faa utvalgt" ineit-5 den sindeii op- . staitdclfe, kjødet-3 opstandelse, om hvilken Panliic- taler, 1 Kor. 15. {trækker tig over otfe.mennesker: ti Jestis si- ger, Jol), o, 28:. „Den time kommer,.do alle de i gra- , vene skal høre Ijoris (Mciitieffefoititciis) røse, og de skal gaa frem, de font har gjort godt, til livets opstandelse, men ide fom han gjort- ondt, til dommens, opstandelse:" Dette ser den refte lære om den dobbelte opstandelse. Sno lærer også vore freden: Ambrosius, Augustin, Go- . lov og — ikke at forglemme —- Stilller, hvis vidnesbyrd vi senere skal høre. Men la oS mi befragte Aabenb. 20, 4—0: „Og jeg saa deres sjæle font var hnltlmggct for Jcstt vidnesbyrd? og Giidé- 6rb-5 skyld, og dem fom ikke hadde tilbedt dyret eller deis billede og ikke- mortal.merket"i fin pande- og paa fiii haand, og tic blev levende og - . r egjerte itted Sri- sins i tnjcit nar. Mm de øvrige døde,Blev ikke levende" evig'c jnU .La det være vort mol . indtil de tusen aar var fuldendt. Dettst cr den første op- der for os'-. alle! Andel; fom m stnttbclfc. " (Sortfæltes.) Ja, tænk 'over, „In dagene:tale", I hele verden studes der titt en. 202,000. fe "..... ..... tut ril jul" blev lilefom fingér i? jule Allé ital hjem til jul i: ::jfjøn! lullede paa ben evige i,ll! . ler med ialt 2G millioner elever. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de jgmtnr, 1920 ZfitnneapoRs. Slt'tlnnbct og Gumme S. Nord. koter, 324, New Uorl Lise Bldg., HvoSIcf, Masonic Temple, stor Olivet Lutheran Church (engelsk). g stos Olav Nilson, 2255 Stubber møle' torsdag aften. Konfirmanterne mølet lørdag formiddag... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 7de jgmtnr, 1920 ZfitnneapoRs. Slt'tlnnbct og Gumme S. Nord. koter, 324, New Uorl Lise Bldg., HvoSIcf, Masonic Temple, stor Olivet Lutheran Church (engelsk). g stos Olav Nilson, 2255 Stubber møle' torsdag aften. Konfirmanterne mølet lørdag formiddag ile 9. Religions« skole lørdag cflcrmibixtg Ile ,. . gudstjeneste (øndng formiddag, (Engelsk nngdomsmøle søndag nficn. I Soar menighet, Gotunibm' £ lirten Qiiinrtj og 10 Avenues SI. 6., Pa- stov «olsit Kante prcil: kvmdcforcmn- gen nuller torsdag eftermiddag hoS Mrs. Gluaufmi, 3030 Ouiltet) Et. N . E. -Kon « iirmnntcrne moler torsdag eftermiddag II. 4. Bønnemøte torsdag milen li. 8 . Fredag aften den Ode jcmharHydcr toin- doj'orc,tingen pnn'on tuicfifk-fliplin; Nor ske relicc serveres. 50 cents fto voksne og 25 rents for barn under 12 aser. Søndagsskole Ile 12 søndag. Ungdoms« møicétl. 7:15. Engelsk gudstjeneste II. S. Præten ved (indent Soste. Piltsbury Auciinc Lutheran Church, titlen Pillsliutlj Ave. og 44 SI. G. E. Nordborg prest: Stvindefoteningen av- holder jit sårsmøte i eftermiddag (onB- dog). Mil's Mnrgrcic Slang og Mrs. Martin Andcrion bcvcricr. Bønnemøte torsdag aften Hos Olaf Nestvold, 4324 Ustetilivorif) Ave. Sangkoret møtcc'frc- dag ailen stos past. AaS, 4728 Plenja.it Ave. Konfirnionlcrnc møter lørdag fer- middag li. 10. Norsk gudstjeneste søn dag formiddag. Engelsk gudstjeneste søn dag ajlen. MeiligfjClen-3 harSmøtc 6c- flijndcv tirsdag ajlen den 13de januar. og O Si.' S. J. G . Løbert prest (mid let lidig). Adresse, 2004 E. 22 Et. Te lefon: T. <3. 025 010: Fortsættelse av menighetens aorSmøtc ‘onsdag aften II. 7:30. sroinbeforcitingcnå aatdmølc tors dag eftermiddag li. 2. Bibeltime og bøn« nemøle torsdag osten It. 7:45. Stjf PHllalHea Girib' Club møter stos Oline. Olson, 1890 Jgleljarl Sive. fredag aften. Sov dit bli valg paa bestyrelse. Konfir- antemo møter lørdag formiddag II. 0:30. Religionsfrofe II. 2. Norsk guds- tjeneste jøtibag formiddag og ajlen. Prosa Helland prater pan formiddag. Ung- dorne-foreningen møler søndag eftermib- itfethvsba sylehiælpiorcning for Det norske diatonissehafpilat holder narSmøtc fredag eftermiddag 'II. 2:30 den 9de ja nuar 1920 i SI. Olaf Urten, hjørnet 29 Hondetsomfætnlngeu i Minneapolis det jidstc nar beløp sig til næsten 1,000 millioner dollars, imot 750 millioner Folketællingen begyndte fredag ben 2den januar. Lørdag blev 30,000 ført pan tiskerne i Minneapolis og 28,000 den første dag av 249 tættere. Kit banket »il bli avholdt pan ..Day- tons .Tenro,oms" ben .Kibe januar H. 0 aften. Banketten er arrangeret ab av« lioldåfotfct for at feite ikrafttrædelsen av imtioiialp rohibilion . Otte millioner menkesker har Deiølr ieniveitc i Minneapolis der forløpne aar, og $2,500,000 or betalt i abgongBpengc. DR. A. TORLAND Dine, orc-, næfe- og fjatsfygbomme . 401—402 Sstinøhtty Bsnhteg, SKaikket Ave." & eth Serøst Minneapolis, Uførn. !V0ntorlel.: Stille. 31087 Main 5*46 Bolig: Auto. 3 .7470 DR. C. H. NELSON Hjornctav Synbalc 2lyc. og Late ét. IVARSIVERTSON 8 lit 10 form. holyltar-operationer 2:30 tit 5:30 kontoret. 3i:t-820 Synbitole Bldg., SOlinntopolis . Dr. A.N.NORAN Dr. A . C. TINGDALE Hvipitaltib: 8 til 12 formiddag. Kontortid: 2 til 6 estermldbag. 300 Syndicate Ballbing BIO Nicollet Ave.. Minneapolis. SRtrni Dr. THEO. TENNYSON Norsk klrurg Sofpltoier . .8—1* LaSalleBldg.,MarquetteandSeventh Minneapolis. Minn. Dr. J. F. Hendrickson Lægo og kirurg. DR. NISSEN Øicnlæge. satte-, øre-, næfe- eg hotsfogbeimt HÅSORIC ItHPLK. CARL M. ROAN, M. D. Ceege—Kirøeg .(toufnttaiionstib: ViO—1:30 efterm. 801—804 Mofouic Temple, ■ Minneapolis, Mimt. Jiigeu timer paa fot,dag. S. GJESDAHL, aaeUaBe.norttcogfKnttfni tutoK. FrenlcjjnAve, N0KSK AP0TEKEU MINNEAPOLIS Show less
DjVu hidden text layer :1 kobllihed and eUurtdoted ander permit (No. 357) aatbortecs dy Ide daok (kloder 6. 1917; on Me at Ide Port Olflct ot MInneapom, Mloa. By order ot Ide P.reitdrM, A. S . Berleson, Postmarker General. Et blad kor menigheten og folket Sen lutherske frikirkes organ Ro- I D... Show moreDjVu hidden text layer :1 kobllihed and eUurtdoted ander permit (No. 357) aatbortecs dy Ide daok (kloder 6. 1917; on Me at Ide Port Olflct ot MInneapom, Mloa. By order ot Ide P.reitdrM, A. S . Berleson, Postmarker General. Et blad kor menigheten og folket Sen lutherske frikirkes organ Ro- I D fflinncapnr.^/Ainn.. nnadag dril rde januar laan | -lDdr uargang. Fsrste fønbag efter heHigtrekongersbu'%, tibSaandimS bcrdSliggjjjreljc. og vantro og vofjc i tro og 2. M. Halling. . \ kjærlighet. Tekst; Luk. 2, '42—52. Set gjensidige forhold forældre og barn imellem. .' J hjemmet nma vel helst arbeidet for cn levende og frigjort menighet begynde Dette tttaa hver far og ntor ta sigte pan, hvis Vore menigheter jkai bli, hvad vi i bort arbeide lslsigtcr. Det er godt afder (trives og tales meget derom, men cn ganske anden ting Mir dels at leve og handle flik, at man følger det eksempel, font her gives os. Gom Jcfu barndom er gjennemtrængt ab himmelsk lys og hellighet, er harr ett selvstændig petlfonligljekj dér rneb et bøiet sinds lydighet; kmt med guddommelig myn- , digljct sige: ,,Visste J ikke, pt jeg inaa være i min gadens hus?" Jesu mor glemte viflltof aldrig disse ord,'da det Ijelligc ansvar derved blep jat foran hende stik,fom kan ske ingensinde før. „Guds rike først". — Du for og mor Bør bære i den himmelske goderå forretning." Dine barn Bør vænnes tilfort følge med jil de tzelliges-sorsainliiig og der lære ot sikke (title sammen med eder under ordets hørelse og Blent- • de fin røst {ammen med eders i lov- og takfefangc. Gjør dig,runat for at faa dem med fra de er fmaa og saa læn ge J lever. Set er cn god kristelig skik, at menighetens barn Baade {lore og sniaa famles med fine forældre i de kristnes forsamlinger. Det.er et deilig syn, qt se barne flokken fitle fommen med for og mor i Guds hus. Set er ot Befrygte, at mangt et barn har Klit ledet bort fra fars hits derned, ot forældrene ikke har hat op- fyn med det ved kirken. Glem ikke, at Barnet er cn di scipels som skal lære gjetmem den kristelige opdragelse, at være lydig og lære Guds ords vete ot fjende. „SJa dem komme, ti ®ud§ rike hører sådanne til." Som tolv aorå gammel gut fer vi JcfuS i templet hvor hair „hørte" paa ordets lærdom og spurte og fvarte paa lærernes spørs,nål fisk,• at det vakte forundring „over hanS forstand og gjettfv ar ." Viflliok kommer ikke vore barn op til den forstand og aands indsigt her i tiden font Jesus; ti han var uten synd og ikke således bcfmitict av verden? bedrag fom vi mennesker, og dertil kom,, nt [jan kunde mokka lys ublandet ovenfra, og blev slik fat av Glib, fom vort ideal til eksempel for oS. Led nu du for og stior dit barn efter dette Jcfu eks empel, under troende bøn, og Gud skal la det lykkes, at lede det Paa troens veie, faa de skal strut rustet mat ■'o, Vr mart søle at vække lysten til Guds ords læsning og .udelt kristelig læsning font helst er egnet for de tinge dg font gir dem fjeitdskap til vore missioner og haritchjer- tighctsonftolfer, samt vore kirkelige jfolerS fortrinligtjet og ellers alt fom kan gi snild næring til deres sjæleliv. Si stanr fom kristne langt iilbakc i at røklc vor-Hcr- feS lain, faa Gtid hjælpe o5 til bedring. Paa den anden fide knii vi forældre .lettelig nrisfor- ftna vore barn? hjcrfclslstanbe, fon vi edømmer dem ljanrl og hellere stoler dem bort fro de hellige ting end træk ker dem med. Bogt dig, at dir ikke felv kommer borf fra din himmelske fabcrS forretning. Men til eder unge lyder også denne Jeftt tale. Hvis I ikke. skal bli ledet bort fra eders frelser, man I gjøre bruk av den anledning End star git eder, at faa. være med. J har ogfaa ansvar paa eder mi, da Guds rike er nær o5. Farer ikke forlcrc gjetmem perdeti end at JesnS kan følge med eder. Er han barte for dig, [oa kom tit ham idag. Dn vit altid finde ham i hans Faders gjer ning. Han er kommen for nt „fofc og frelse de fortapte". Det er hans gjerning, at hjælpe dig tilbake til Gud. Som din frelser og velgjører, vil dn altid finde harii. Han leder altid fjert fil det font fon gi din sjæl ro og visshet i dit bnnteforfjold. Slette mennesker leder dit find bort fra det font Gud han behag !, men isår bii følger bin frelsers vink bæfer det altid henimot din him melske 5°der5 forretning. - Men dersom du følger massen, faa er bu altid tilsat ■ for at komme bort fra Jesus, og [jan. kommer bort fra dig. ’Det hjælper ikke om du tror,-al dit er i skikkelig seiskap, men dersom du ikke altid han din fjæle blik flæsket pan ljam, fan vel du ikke av, ivr andre ting hans-tat tjans . plads i hjertet. Artur faa Guds nand faar træffe dig ols til bcviSstfjet om delle store tav, iaa begynder den tillige og ofte fange folen .efter Jefiis — de tve lauge bage fyldt med fmerle, fom Josef og Marin mnnifegjeirneni- leve. Dersom dn min ven er i en sådan tilstand, så husk pan hvor han er at finde. Søf i Guds ord, sok dér hvor 6itl)8 ord forkyndes, der er [jan nt finde; og fao skol også dirfan bl! med i vor himmelske Faders gjer- Kom fan unge og gamle, ta os grut ind i vor -Faders .gjerning i Jefn fro. Arnen. Gjerrighet er ganske vist „de imon fjæles last," og allikeveler den cn av de største kaster, et menneske kan ha Show less