DjVu hidden text layer Send til Raboerne Bladet til Rev. M. Shirley, Augsb. Sem., Minneapolis Maanedsblad for Skolen og Follet. — Redaktør: Sven Oftedal 10 Cents Halvaarele Naar 10 og derover tages i en Pakke: Til enkelt Adresse: \ 15 Cents Halvaaret. Fotuben den stærke Tilstrømning of med Rette... Show moreDjVu hidden text layer Send til Raboerne Bladet til Rev. M. Shirley, Augsb. Sem., Minneapolis Maanedsblad for Skolen og Follet. — Redaktør: Sven Oftedal 10 Cents Halvaarele Naar 10 og derover tages i en Pakke: Til enkelt Adresse: \ 15 Cents Halvaaret. Fotuben den stærke Tilstrømning of med Rette ventes Ovetbætenhed meb Hen syn til Bladetø Ubstyr og øvrige Jnbholb. Den Tib, som levnes fra andre ikke mindre vigtige Gjøtemaal, vil dog famvittig- bebéfulbt gives "Folkebladet", om det bog maatte fpmndes bet at bibrage nogct libct til at famle vort Folk til en stor Fællrsan- strcngrlse for Opbyggelfen af bet aanbelige Liv iblanbt os. Det et fclvforstaaeligt, at hvis Bladet skulbe komme at give noget Ovcrskub, vil bet gaa til ot bække Seminarieté Gjelb. Augsb. Sem. i August 1877. Sven Oftebol. heb, om vort Forehavende skal lykkes, ot Kjenbskob til Seminoriets Stilling kom mer ruubt til bet størst mulige Antal Per soner, og ot hver eneste Bibragsyber, om muligt, kon have Adgang at følge Sagenå Gang. De6uben blev bi bange for at Lutheraneren skulbe altfor meget oversees- ses, om ben skulbe indeholbe altGjelden yebkommenbe. Først tænkte bi paa at ttbgtoe en lille Pamphlet til gratis Udbe- ling. Men ba ben skulbe inbbindes og maatte trykkes minbst i 10,000 Exem- Elever var bcr fornemmelig en Aarfag som nøbvrnbiggsorbe bette: "Trangen til en jevn og sikker Forsoning af alvqrlige vel- ubbannebe Præster." Vi maatte aanbe- ligt talt begynbe fra Roden. Vi maatte selv fættes island til at besørge en grundig Forberedelse og Prøvelse af yore theolcgiskc Studenter, s" $6lkrblubrt et af fattige men agiværdige Forældre. Dets Moder er "god Vilje", dets Fader er "Gjeld", bet vil sige Konserentfens Gjelb. Det et puffet inb i Verben midt i August som et Hittebarn. Derfor er bet libct og for- krøblet. Det et ogfaa i egentligsie For- _____ Vi turbe gjøre minbre og minbre Regning paa Hiælp fra Norge. Paa Grunb af be hrrværenbe særegne Forholde yar bet enbog helst ønske.igt, at yore Studenter yar fødte eller opdxagne i Amerika. Dg som intet Seminarium kan være uden sit College, faa maatte ogfaa yi large for den nødvendige fotbe- redende Undervisning Derfor besluttede yt i Tro tilHerfUt-æt udvide Bygningerne ket anfaaes nødvendtgt. — Vt besluttede d8 derfor til at yælge Bladsormen, da yi 1 detyed kunde have Udsigt til at dække Dm- kosiningetne dels ved endel Avertissemen ter, deis ved en lav Subskription6pris, som vi haabede alle vilde med Glædc betale dels for Bladets dels og fornemmeligsi fot Sagens Skuld. — Bi organiferede følge lig en Bladkomite besiaaende af Proft Syrtdrup, Edsien cg Tharalson, (Semi- narietrusiees) Olsen og Titterud (Med lemmer af Forlagsforeningens Bestyrelse), Rcy. Shirleu og Undertegnede, der bley valgt til Bladets Redaktør. Vi besluttede at udgiyc et No. of "Folkebladet" må nedlig og trpkke og udsende det i 10,000 Exemplaret. Dette et Bladets Tilhltvelseshistorte; deto hovedfagelige Formcal et at hjælp* til at betale Samfimdets Gjeld inden 31te Januar 1878. — Det bliver følgelig udenfor al Politik og Samfunbsstrib ;t tet ønskede fun at faa leyc sitt korte Liy i Fred. __ Bladet vil desuden komme at hliye med ! Tatømand fot de nødlidende Græshoppe- distriktet, og den udnæontc Græøhoppe- fomite vil have dets Spalter til stn fulbe For bog at glare Bladet Kan Konfcrcnlfctt betale sin Gjelb? Dette Spørg6maal har visselig ligget meb stor Wngstclfe paa mange Hjerter i biéfc stdste tre Aar, og har ogfaa faaet en forskjellig Besvarelse. Nogle fer hen til Samfimbeté Kommunikantantale forn et omkring 16,000 og siger: "bet bitt jo ikke fulbt en Dollar paa hver Kommunl- kant, det katt yi let betale;" og slaat sig berniet til Ro. Anbre fer hen til Gjel- heder meget om "Unbskylbning fot stn ettemoniløfe Optræben langt nebe rundt omkring Fødberne paa dem, men heder om Ooethætclfe meb sin byærgagtige Skikkelfe og ringe Dragt kun i 6 Maa- neber, fa tnt looet albtig at træbe paa be Høte Herskabets ømme Ligtæet. Drrnæsi kommet bet runbt til alle an- bre Lanbémænb, Menighebélemmct frem- sot alt, baabe norske og banske og siget: "Jeg et føbt til et flakket Liv og bog blivet bet fulbt af Uro; jeg bedet bersot om en Smule Venligheb, faa det maa folde libt Lys paa mm korte Tilværelse; naat Vinterens Kulde kommet et jeg vel tøb og borte. Man har sendt mig ruubt til at tale for Udbetaling ofKonserentfens Gjelb; bet er $16.000; be maa komme inb kontant kor jeg goat bort; man har poologt mtg at gaa inb overalt, i H»8 og Hytte, til Fattige og Rige, Gamle og Unge, Mænb og Kvinber, Olbinge og Bern, og sige til bem, fnatt meb Alvot og fnaet meb. Smil: "Kommet alle og væter Gicet 10 Cents eller 100 Dollars, men tager alle Dele inbtil Summen et fulb! og naat Gjelden er betalt, faa har bu j Roadigheb. udfaoet en Sæb, som yil bæte Frugt for j noget met læfeyærbigt enb Fremstillingen Gubé Rige." "Folkeblabet" et kun et af Gjelbétagen alene kunde bevirke, hat libct enéligt Hittebarn som maa gaa og vi føruben en og anben kristelig Fortæl- detle; kan bu nægte bet ct venligt Blik og 1 linsi, tænkt at anvende en Side til et en lille Haanbsrækning ?* j Sammenb og"of de vigtigsic Brgivenhedet Dette et Poesien; men Brssaen et j fra Amerika og Gttrepa, faaat Familier denne: Det har været klaget sea flere Isom ikke et bemidlede nok til at holde de Aold over at det paa mange Stedet vat j større Blade, hfti kunde have et Middel Men vi gjorde visselig en Ubesindighed, da vi fuldførte den nye Bygning uden at haye først famlet dc tilstrækkclige Midler; der bley faqledesæÉøirt $10.000 Gjeld til de gamle $2000. Vist nok viste det jig fotn eu bydende Nebvcnbigbcb at -udetde Skolen, om Konfcrentsen skulde opftflde sitt Kald iblanbt vort Folk, og allerede det første Aar var Skolen ganske fulb; vist* nok brugte vi al mulig Sparsommeligheb veb Bpgningetnes Opførelse og ttøstebe 0S meb at anbre Samfund havbe meget mere Gjelb ; vistnok vilbe vi have mistet ettbel Gnmbricnbotn, fom kun vor 'os lovet paa Betingelse 0S Skolebygningens Udvibelse, og Husleien sot be nuvalgte Professorer vilbe blive tjorete Cg befværli» gere enb at have vort egetHu8; tnen trobs , olle biøfe Heufvn, foa er Gjelb Gjelb, og " ibvob bet funbe tjene til Unbskylbning lller Berettigelse, faa var Omkoftninaerne cg Gjelben, bo Bygningen stob færbig i 1875, tom følger: Proseosorbolig.......................... $3425.00 Seminariebugningen............... 1)884.00 Ubhufc Gjetbe etc................... 623.00 at vi ganske moa cpgtve Ycte eroien.- Konserentsen selv har eftet anbre Sam- innbø Exempel gjort met eller minbre ktuftige Forføg paa i biøfe Aar at bcfvore eller løse Spørgémaolet, men bcøcærte uben Held. Det et derfor bleven klort, ot ber vil anbre Fremgongsmoobet til for at komme til Sikketheb om Konferentfen 1 kan betale stn Gjelb eller blive nødt til at • opgive stn Sfole. Da nu Sdmfimbet veb sibste Aoråmøbe hat faaet Tro til at prøve cn np Plan, . der nu fættc8 i Utførelse, har ut troct bct gavnligt fot Sagen poonu at giuc en kort. Fremstilling of vort Somfunbø Gjelbø- historie. J 1871 blev bet veb Past. O. Paulsens t Energi besluttet og ieærkfat at bvgge vor ! Sfole i Minneapolis. Føt 1873 var ben færbig og tummebe omtt. 40 Studenter r og 1 Profeefot meb Familie og kostebe ! $6000.00. Af biéfe var kun $500.00 t tilveiebragte of Somfunbet. Over $3000 r blev fomlet af Poulfen i Mihneopcli ; j r Resten, ever $2000, blev Gjelb. — Der et ingen Tviel om, at Skolen fra ben Tib f et bleven Livsnerven i vort Samfund; l tnen Konferentfen inbtraabte bermeb ogfaa v i Rækkc meb be Saminnb, fom bar Gjelb. J 1874 var bct følgelig en Pantegjelb paa ben gamle Bpgning siot $2000. * J 1874 veb Aotømøbet i Ft. Homatb l blev bet besluttet at ubvide Skolen. $V2.00(h; — ^DEFECTIVE PAGE hjudj^V--- ---- iu—***ei ■ Show less
DjVu hidden text layer Befjendtgjørelfer. -Tt - ~v^= i v listjbum ic Hatting, Korte- ogHvidevarer, (Dry Goods.) Hoflin & Gray, lOth Avenue Skandiimbisk ost Ttsdst Apothek, Hjonet as Washington Abe. ost lOtts Ave. S. 252 Nicollct Avenue, Hjyniet af 3d Sir. Attib paa Lager et fulbftcenbigt Ubvalg... Show moreDjVu hidden text layer Befjendtgjørelfer. -Tt - ~v^= i v listjbum ic Hatting, Korte- ogHvidevarer, (Dry Goods.) Hoflin & Gray, lOth Avenue Skandiimbisk ost Ttsdst Apothek, Hjonet as Washington Abe. ost lOtts Ave. S. 252 Nicollct Avenue, Hjyniet af 3d Sir. Attib paa Lager et fulbftcenbigt Ubvalg af Parer, til Priser som kan staa enhver Konkurrence. Udpalgtc medletnskc Røddtr og Urter paa Lagrr, tilligrmed dr mrst tiblandrdt Mrdicinet, Maling, Sæbt, Toitrlgjenstandr og alt andet til Forretningen i horende. Flestc Barer dirrftr indfortr fra Furopa og til ufædvantig hillige Priser, da vi kun fælgtr for Kontant. Farmrre og Laudhandlrrr ber fr vott Barer og forhatt sig i om vott Priser fer de gaa andelsiths. — €>. Sjorum — Agentur for Sanbprobuftcr, wholesale and retail, 1211 5th Sitert South 1211 Minneapolis, (5 Godttjobstafbelingen et Barer ntodlagrr til Forhandling atslags Farm- . , produkter: Stner, Fg, H»hrr, Skint, inbtjebt ved Auktion, og som der- ^ gC(tra[fseg utd. , , re» ve 01 ris kale Superior siill, fcrfl og faltet altih for fan feelges ttl met tsalo Pns.' paa M. I. Hvvli", | Salosinccild, Amo8 I. Olsen, j Slnndutauifl Handel. John tOfftie, \ 227 Washington «benue Syd handler med •Fecrdigsaede Herreklader, Rtftrcnccr: A, 6. Haugait. Minurapolis, I. N, Kelly, U . S. Gppret», Mtniicapolis. I, A . Mc. Conncll. Blooming Prairie. C. A. Nanum, Skandinavifk Apothek, 224 7lh Sir. 224 . ti» ®rav Monumenter Boghanbel, Stationary. Tapeter, Jalousicr, Lommrknite o. f. p . o. P . mbotrfalr og retail hos Gaslin, Wales 0. » Koartalskr. 1875, 50 gt«. j Ahnitlbi, Mtnntsktliotl, $1.50. Jacoby's fotograf-- JUteliet. 252 Nicollet Sloenue. 252 Minneapolis, - - - - Minn. Kun lstr Klasses Arhride. Mrst an» frtht og hrfjfithtr Fotograf i Minnrapo» lis. Dr Norske møhc Hos Jseohy hen største Fotekammenhvh og hillige Priset. Gaa og fe Hanh Oebeide/fog tøm selv. Han vil Have fulb Anbefaling af he Norske ^Minneapolis. 35 Washington Avenue Syb. S5 Otmc og Kogestove tneh alt dertil horende. De fleste Skandinaver fjgbc her. Godt Arbcidc og hilligt Prifct. ES” Der et svensk Clerk. Chowe» & Bryant, Dc ælbfte, pa^fcfh eligfle og hittigftc Abstract * Agenter. ^ Dfstct: No. 8 Johnstons Block, lige- ever Nicollct House. NB. Hoct Transfer gjøres nu fot 12J Cents (fosttde sot 25 Knits). Skjø» der, famt åTjøbckantrakltr udathcidcs hilligt. • H. Z. Hllnsen, Uhrrnager og Guldfmed, 148 Ost 7th Str. 148 St. Paul. Rrparaliontr fmutt og hilligt. f «. Urland, Sagfører. Brackets Block, Minntapolis, Minn. Den, som fættct Pri6 paa en god Cigar tllcr sin Røgclobak, hør gaa til Trohrtsts Tohakahandele 3?1 Wash. Aor. S . — Ligtootrfer Milioaukee Dcpot. Leonard Dnts & Sous Manufacturer! of "Lutherancren," stønfcrrntfcns Blad, Lain Oitcdals storalhvg til Basanrøsi og „digerel ttf sirof. SvttdtUP. tosker $1.00 aarlig. Naat paa en Gang inbfenbeS $4.00 betaler bet for 5 Cxempla- rer. v Norff Hotel ST. OLAF, 216 Stroud Street South, Minneapolis, Minnesota. Undrrtrgnrdr, trr nu hat eprrtagrt dotte | vel hefjendte og for Reisende færdrlt* hr- j 4 ltiligt hrliggendt Hoiet, anbefale: fammt , ,= kammen, 9 Ark stor cg kosicr krtn Z5 j Cents. Naat 5 eller derover betales paa en Gang koster den kun 20 Cents. ~ I Jblanht andet en indh-ldsrig og inte- i Undervisningen ved Semmariets ttseol. E. J. Aase, . ,, . . 425 Wasbinglon Ave. S. «a Minnejctas Lovgtvntug, Ekridder eg atibcsstiubler. særlig! udarhtidti for Formere. 6 Hes- ..... y"**3 00- Den norsk, danskr Undrrstøtltlsessore» ■ing afheldrr sil Maancdbrnødt Man dagen den 3dir September Kle 7i Aften hos E. Thotten. Da Foreningen nu har solgt sin Lot eg således har en Dtl kontante Penger i Kassen, brdes Bort» ningens Medlemmer mdsiæntigl at form- LV.,^V.t!L.^i^ Gromirs, Endcrits og -‘■Sr.æ.KlSeU ,-77. ' Ferd Stort. Sterkt indbundrt i Skintbind $4.50. Skriv til jol)n R. «mann åc Co. Willrnar, Minn. A. Iharoljon. 1200 efe 1202, Sfiafbington Avt. S. Smult Lærrtdsbind 35 61S. j Pragt- bind 50 C1S. Kommissionærrr cg enbvtr torn brtalrr for 5 tllcr dtrovet paa en Gang. 20 pr. Fent. Alle disse Bøger og Blade faaeh i Kenferenlsens "Forsagsforening." Man henvende sig til Rev. M. Shirley, Augsb. Sem. , Minneapolis.; samt den theol. Afdrling, Betaling for Undervisning cg Bærctse (umøblerrt) rr i Fællreklassen 110.00 , i de to førsle Gtæskflasftt <15.00 for hvcr Termin (j i Sfolraartt); i dm Ihvole Afocling frit. Board 1 Seminaries Boardingklnb kofter ta. $1.25 pr. Uge. Nærmrtr Undrrrrtning oed Henvtndclse til Undrrtrgnrdr. \ Minntapolis, Minn,, 2. August 1877. ®eerg Sootbtup, Btstyrct. Show less
DjVu hidden text layer Send til Naboerne. Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Shirked, Augsb. Sem., Minneapolis. Maancdsblad for Skolen og Folket. — Redaktør: Sven Oftedal. No. 5. Til enkelt A bre: 15 Cents Halvaa December 1877. Naar 10 og berovet tages i en Pakke: 10 Cents Halnaarct.... Show moreDjVu hidden text layer Send til Naboerne. Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Shirked, Augsb. Sem., Minneapolis. Maancdsblad for Skolen og Folket. — Redaktør: Sven Oftedal. No. 5. Til enkelt A bre: 15 Cents Halvaa December 1877. Naar 10 og berovet tages i en Pakke: 10 Cents Halnaarct. Folkebladet fortællrr. "Folkebladet skal fnart sigt Fars vrle Dg det tr lyfkcligt derttd; ikke fordi bet er sa a godt ai skilles fra BenVerne; men fordi drt er godt, naar yi maa skilled, at stgt Fatvtl i en god eg glædelig Stund. Der tr intet saa dyrebart, tom en ædtl og glad Ftindring. Jngen Mcnncskrr kan røvt den; ingen Ondskab kan brfitdlt den. Dg "Foikcbiadrt" har rn deilig lillc Blomstcrfrands ai fjærligc Minder; drt car al dets Løn; men drt tr cg den bøicstt Lon; ikke Flendskab, ikke Bagvasktift kan fratagr det den. , Som et lille Hittebarn kom del ind i Berden, — uanseeligl eg forkroblet. Det var næstrn yctskrrmt, naar det saa ben til de stort, fvært Blade, mtd dr hale Redak» tørtt, som gjor Biadcnr faa storr og toære at dr næstcn kan bært al Verdens Patent- mcdicincr paa sinc Skuldre og kuudc knuse dct lillc .Folkeblad" under den mindstt af sint Tært. Men drt var nu koinmct ind i Berden og maaltt from «.skjære", ia' drt, "knus mig ikke ; jeg skai ikke ttæde paa Ligtæeene dine; jeg ligger bate cg tusler her langt, langt urde ved de store Feddetne dine * - Og den storr stjæmpe faa ncd, og Rcdakttrcn log Briller paa, og saa (milte han, — for stjæmpct kan og(aa fmile — og saa losetdr han op den hirdr SSabben sin, fort ai Sværtt, og - knakl fa* dct; hvad var dct som knak? fl’ "Folkrhladrt". Aa, pyl, fa’ stjæmpcn, dct var fun en »ædtl Tanke" forn hcgyndtc et rytt sig paa Folkehanden; for faadanl tramper vi undtr Foddrr, fa’ Risen. Drt gøs i det lille .Folkehiad", Men faa Hev det fparet denne Gang, cg faa smilte det, naar del tænkte, at dets Liv skulte være saa kort; og derfor tr drt nu saa glad ved at sigt Fatvrl tør «Bladlahhcn* teg fat paa det. Men «Folkebladets kan godt forlælle (elv, saa et der ingen anden som har Anfoaret at hvah tet siger. Del har op» lrvrt mange Ting i sil stafkedt Liv. .Neppe var jrg Urven fri ,den fælt Foten", tør en anden ligrfaa stor Fare truede mit fpædr Liv. Just forn jrg skulde til at udføte det Wtinde, hvortil jeg var sendt, var der Fu fem fpurglt mig: .Men har du Pas?" ,Pos", fa’ jrg, «tr vi ikke i rt frit Land?" Ja, men skal dn rundt ihlandt dct Folk forn du tr opkaldt rflti, faa maa du have Præstcattrst; dirts kammer du ikkt frem. Fot, fer du, htr har Præstrtnt saatt fat i ,Folkef|ælen", øg den bar hr sotrartl forn i rn sttstr, faa at Irr striden flipper saamrgrt forn en Tankr ud, mtdmindrt drit rt forsonet mei et Ptæstrpas. Hvis del dog stundom bwndee, kammer tom oftest de «stote Blade" cg træder den ihjrle Der var gedt Raat dytr. Mit Be stemmelsessted yar nrlop Folkrts Hjerte, hvor seg hevde Paalæg cm at fmutte ind overall hos Gamle og Unge, Mænh og stvinher, Dlbinge og Bern og nehlægge en «kjærlig Tankr", »et Julrfoah" om Jefusbarnet, forn falder paa OS, og vil have od med at arbeide i hans Rige, hvor den fattige kan blive rig, ten enfoldige vis og den ulykkelige salig. — Dg bvad skulde jeg gjere? — Jeg vil gaa lige til hem forn give Pas og fporge om Lov. stanske te vil have Meblidenhvl) med min Spædhed cg mil staffede Liv og flippe mig igjen nem. — Som sagt, faa gjort. Jrg fpurglt mig fot og blev ba vist hvn til en stor prægtig stitkc med rt Taarn, torn git ligt op i Sfyrrnt. Foran Doren var ert hel Del M mtcsktr, forn ønskede ai virke blande Folket og skulde faa Pas. Han som gav Pas, stod midt i Doren og var en stor stout Maud i Præstcklædcr; han saa meget lærd og fornuftig ud; forn- oftrst talte han , aa Græsk eller Latin, og alle forn kam til Doren maatlc nikke og lade forn de forsto) alt. J stn ene Hånd haode han en stn, sin Tommestok; i den anden en yeende gran Bægtskaai. Han haode desuden mange Hiælpetsoende med forunderlige Redskabet i sine Hænder. Der vat Fu som hlcb preoet. «Trer du at Jorden siaar tller gaar ?* fa Præsteu, "Gaar", foarle Ptandcn. . Formcgrt oerdsitg Bisdom", tV Præsten; og der» med (log hau til Maudcn ovtr Hovedet, |aa at han uæfteu fauk iknæ, og nogel af Hifentn kom ud. Men han levtde lige» godt; og faa blev hau maalt, og bcfuuben at have rettr Hoibetu — "MrAtr du at Troen tr Forstandens tller Hjertets Sag", fpnrgte Præsten. «Mare troe med Hseetet", fvarte Mauden; men han var helt ængstelig og saa hekamret paa Præsten, om tet var ret Svar. "Formegen Følelse*, Isa’ Præsten; detineh befalte han Håndlanger,tr at tivr Hsertet ud af Mauden, hvilket de gjorde. Præsten lagde del paa Bægtskaalcn, og tog af og tog at, ttidtil det var akkurat Sægt. Saa Isattc han det itrh igjen og ba tå Mauden soa Meg cg ma rr ud forn en Træpinde. "Hvem tror dn er Folket ?" dct vat det sidste épergemaale «Præsten*, fvarte Mauden. og han var blevet faa lærd ved tenne Maalen og Belen, at han {carte paa Latin. «Og hvah tror hu Folket er?" tpurgle Præsten. «Humbug", foarte Planten udeit Betænkning. «Det et rtt, sa Præsten. ,Du er færdig; gaa ud og arbeid ihlandt Folket; hvr har du dit Pas." Saa skap Mandcn glennem Doren og Folket mod tog ham — cg tang. Jeg stod som naglet til Stedet af Rædfele Jeg kunde ikke fælgekrnig fele, mit Hjerte eg min Ooctbeoibning, for et Paø. — Men medene de just holdt paa med at rive Hiettet ud at en ny Kandidat, stk jeg et Jndtåld og fmuttede mellem Benene paa Præsten indigjennem Doren og ud ihlandt Folket. Jeg hvete der-blev lidt Tummel, og Præsten fpnrgte heil, cm ber var nogen font skap igjenuem; men faa vat der Frt, forn sagde, at bet iallfalb kim vat en lillt Orm, forn kalbteh »Folfe- hlahel", og isaalebeé (lap jeg næstrn ube- mærket og Ilden Pas uh ihianhl Folket. De forn hekjeuhle at Folket ear Hunt- hng boldt sig ogsaa fot det meste paa Doctstaden og gjorde en gyselig Larm det, toe at Jngen skulde hore, hoad det rotte sig nede paa Bunden. Men da jeg uae paalagt at gaa, om muligt, lige ned paa Hjertebunden, kaa rnødte der mig sitar en ny Hindring. Drt vat rt høii Gjerde, four der paa Stedet haode Navn af «Fordom og Demmetsoge". Man havde uhhrrht del Rpgle, at det uae Folket felu, forn havde bpggct het for at forhinhre Uvedkommende fra at komme neh til hem. Jeg krinbe ikke sinte uh om hette Rygle mehforte SanhHeh eller ikke; men iallfalb vat her ikke mangt af Folket til at halde del vedlige, faa at drt hist og her ear trmmrligt forfaldeitt, lset ahskilligt raabhrnt nrht vcb Jorden. Der var en Port og der stod en Manh mrt ahskilligt Hiælperr paa Bagi, cg Han forlangtr, at alle som bilde inh, først skulhr erholde Tilladclse af ham. — Han og haus Tjenere haode et skitent hviht Ter- flate som Tegn, og bel somme hleo gleet til alle som flap ind. Man fortalte, at det par Mætkr paa, at Vedkommende ikkt hørlt til drt lærde Præsirskab, men virkelig til Folket og bar fat til dets Bogtrre. »Ja, her skipper nok jeg igjennem", tænkte jeg. Mauden i Porten hande daaelige sttæ» der, under hvilke ber var rt Læhrrhrltr, som noglt paasich var soldi mtb Gult- penge. Han faa mrget aivorlig uh, am end Han siundom ogsaa kunde henge en Spøg, især en Spot; hans Navn vat «Mig Selv" og han haode store Briller paa, hvormed Han kunde fe tværeigjennem cl Menneske. Det blev Fit ejamineret. , »stan hu skrive ertograsisk? — »Neil" — »Nævn mig nogle af he siørfte Sundet": «At hruge Præsiekeaue og gaa meb Gitldring paa Fingeren." — «Godt. — Hoorlehes uil det gaa meh alle hem, som ikke eie .Bore?" — ,De vil Hive forhømtr." — «Ganske rigtigt." Derpaa log hen Ham lilside og hviskete ham i Orel; «Bil hu altih stemme paa mig til For manh?" — Kandidaten Hviskrde igjen: «Ja." Jeg vat faa (iden at dr ikke saa mig og faa kom jrg til at harr het. Derpaa leftrbt «Mig Srlo* Brillrrne negrt op paa Næsen, saa mrb gjennem- trængrnde Blik paa Kandidaten cg sagde: »Jrg ser hu har et cprigtigl Hjerte, gaa uh ihlandt Folket og gjtt hem til .Bore," — .Hvah skal jeg het gjote", tænle jeg. Dilograsisk tan jeg skeive, det lærte jeg paa Skolen, og lhae vil jeg ikke. Min * Modet foretrede mtg en lille Guldring paa sin Dedéfeng, den vil jeg ikke borlfasie fot Noget. Dg jeg hae Paalæg, ikke at gjere Folket til «Bote", men blot nehlægge en «kjærlig. Tankr", ,en øfrolfeStanko", Guostante" i deres Hjerter. Her flippet jrg ikle frem. — Jmihlertib paéfede jeg mit Snit, og mehens «Mig Selv" hviskede en længerc Stund med en np Aspirant, fmuttede jeg under "Feueet" paa el Sted, hvor det tog til al raadne og uden videre Molest uae jeg kommen ned i Folfedybet og begyndte i Slilhvd mit Arbeide. Således har jeg Geund til at nære glad ooet min ringe og uanseelige Bært og mil lorte Li», Ihi ellers haode jeg neppe fluppet faa uskadt gjennem Folfestendetnt, ikke heller tilde de ladt mig i Fred, om jeg ret lærtgt skulde drier mit Arbeide uden deres Paaskcift og Tilladclse. Men den egentlige Glæde hai jeg nu oed at lunne komme fcem for Bennetne eiter endt Arbeide og berette, at ped Guds stote Miskundhvd er dct futdkommen lykkes; jeg menee ikke at de nudoendige Penge ete indfamlede alene; Ihi det kan ogsaa gjeres ped menneskelig »Tuang* eller menneskelig Dygtighvd; men at jeg sit Lop til at komme ned paa Folkrdybet og tale kjærlig og alooeligt ind i Folkets Hjerter, faa at dr "Fattigr" bleo brændendt for vor dyre bare Skoles Sag, og oeb Gubéioer og Ben og enig Nidkjæehed sik eefare, #t Gud ikke behøver .Rigdom", men fendetknuste og btændende Hiettet for at opbygge (it Rige og forløse sit Folk. Jeg er faa glad oocc at den Velvilje og hjertelige Modtagelse jeg rnødte derinde, hvor Jngen uden Gud fare lige ind, — i Hjertets Hemmeltghed. Jeg er saa glad oed at funne komme med Fepheraab og Kornbaand tilbage til dem, det i barnlig Tro, omrnb meb Graad, sendte mig ud; jeg et faa glad urd nu at kunnr forlælle alle de store og fmaa, der har hjulptt mig, at dtrts Fnighvd et bleoen Styrke, at deres fmaa Bække er blesen en Flv, og — at hele Gjelden nu vil blive betalt. Men du kan tro det bar ogfaa været en forunderlig bevæget Tid disse to, tre Maaned.r jeg hae levet eg underlige Ting båt jeg feet og hurt. Men eet er Lær dommen af alt: «Det er godt at forlade sig paa Herren alene", og «dct er saligt at fcrtpnde Evangelium for dc Fattigr." Derfor er drt daarligt at foragtr Folket i sit Hiene; den Herre Jeftsa kam for at forløse »sit Folk", og ban hakedes ooet .Folket". Og ten som kaldec Folket "Humbug" eller btuger drt til (let Binding tr ligt langt fra Foangrlium og fra Herren. Drt tr liflig! for den forn faar Jndgang i Setters Hjerte; da fan intet hviee ham uo derfra faatænge han sager Folkets Bet, men kan gaa ind og gefa ud, uden Pas og uden Anbefaling og finte frem ind i Dyhet, DEFECTIVE PAGE - Show less
DjVu hidden text layer (hatet af 25,000 Mated, og rimeligvis knn daarligt forsynet med Levnets Midler. 3 Futopa dttimod er flaart rt afgjø rende Slag. Ffterat Suleiman fra Ost bandt gjort noglr sttaftanstrængriser fot rnuligt at undserttc Plentta fra Ost, og tilligc bant fiogct Held mtd, saaat... Show moreDjVu hidden text layer (hatet af 25,000 Mated, og rimeligvis knn daarligt forsynet med Levnets Midler. 3 Futopa dttimod er flaart rt afgjø rende Slag. Ffterat Suleiman fra Ost bandt gjort noglr sttaftanstrængriser fot rnuligt at undserttc Plentta fra Ost, og tilligc bant fiogct Held mtd, saaat Helena blrn indtagct cg endog Tirnona trutt, fa a opløstt tfrt bele sig i noglr unytligr Kenmfpting, da Futopa en nakker Morgen blrn onmaskrt ned at bete, a! Pltnna nar falbrt, og D6manPafcha med hele sin Hær gjort til Fangr. Hdad ber nar end mærkrligrrr, tr at Ruglet mrdførtr Sanbhvd. Det brgundlt at biiut haatdt fot Osman. Suleiman, foods stnr Schipkaj'pring kom ikke. Mehv- mtd Ali drls surmulte, dels sik ingen or dentlig Arme istand, dels endelig maaltc han uogte paa Setbierne, fem hvert Ole» blik trurde mrd Krig. Nok rt dot, ban kam hrllrr ikkr til Untfætning. Osman haubt nok rnbnn Pronianl for flrrr Ugtt, men der ubbrøb en fmitfom Soge i hans H«r; dct døde indtil 80 om Dagen og dtr manglrde baadr Medftiner og Folk til at degrade dr tedr. Osman serføgte da rt Utfald, Men Ruefrrnr oat forberedte dcrpaa og ncdmcicde mcd sinc Kanoner Hundrcdcr af Turker, fa# at Osman, rftrr selt at nært board! faartl maaltc oncrgtnc sig mcd sin A mc. Dct blrn gjert mel- lem 20 og 30,000 Fangcr sortiden 70 Kanonrr og all andet strigébcboe. Allc kappedté om at bædrr den saldnt Helt, Keiseren stilledc sin Bogn til DS- rnanø Raadigbrd, Prins Nikolas gil cp til bans Bogn, grtb hrns Haand cg ud- talle sin Beundring ontr hans Tappctbcd eg mrsitrlige gorsoar. Osman ttisit fig op (rods sit Saar, fmiledr sørgmodig! eg gjrnsoattdc noglr faa Ord mtd rt Buk. Da start af Rumtnien ogsaa kam op og rftrrabrde strisetprinsen fnaredt Osman mrd taus Foragt. Sil Sultanen trlrgrafrrrdr hatt, at da hverken Suleiman tllcr Mchvmrt Alt kunde hiælpc ham, og rt lldsald bcllrr ikke lykkcdcs, maaltc han occrgioc sig cg nar nu Fangr. 1 Folgttnt af "PlcnnaS Fald" trr langtsirækkrndc og toil nicselig nødvendig- gjørr Ferd fra Tutkirts Sidt. — For dct første cr nu Sctbicn kammcn til Beslut ning og har rrfiærttstrig. Deeded bar Tyr- ktrnt ikke saa lidrt at bestille dtr ntst. Der- nest rt bele Belriringsharen ord Plevna nu fri og kan, da Schipkapaéset ør boldt, paanyl gaa ever Balkan paa sicrr Steder, indtagc Sopbia, og trur Adtianopele Folgtiig blir ogl'aa Suleiman nødt til burtigst rnuligt at trætkr sig tilbagt over Balkan tsot al forfvatt Konstantinopel. Jmidltrtid rt Rinschnk og dr andre Fest ningen nordom Balkan udsat sot Rus- setnt. Saaltdrb tr Turkic! nu alvorlig! truet, eg dct er ikkr undrrligt, at dtr utrtr sig Uro i England. Parlamentrl et sammen- kaldt i Januar isirdrtfor tlltré Fcbruar og dtr brrsktt brtydrlig Opbidselse blandt Folftt. Dtr tr Tcgn tile al dr andrr Maglrr vil ndrlukkc England af Under» dandtingernr, og bvotledré skal de ta sor» reatt sine «durrbart* Jnlmsfcr. Det fotludet at Ruéland vil fordre Fneret i Seetebavel og seti Passage gjennem Dar» danelletnt. Oftcrfesiaadrn skat alleredr vert paa sake til Middelhapet. — England spekulerer paa at faa fat i Wgyptcn enten med det gode eller onde Keiseren reiste ester PlevnaB Fald hjeni. Rusiernr har indtil nu misirt omtr *0.000 Mant. Fro Amerika. Opmærtsombeten har oasaa dtnnt Manned oæfemlig pæret uptagei af Patltmaneerer i .Kongressen ug Pengifpergsmaalet. Jfær et Seip- fpørgsmaalet kommet en Afgjerrlfc nær» merr. Mrd Henson til den saafaldtr .Ham-; burg-Bnller* af Sud Carolinr, saa gik det faaledes. at Rrpublikantrnt rfterat j have halet uh Sagen et Pae Dage eg Netter, enhtlig gik paa Akkord med De-; mokrateene og skap Butler inh i Senatet I mod at Demokraterne (kulde lade stcllog, øcpuhlikansk .carpct-haggcr" og Fr-Gu- i ucenør af Louisiana, passett. Således i sik de hver sin inb, og dcrmcd cndtc denne i mindroærdigc stamp Hl Skam cg lider Gaue fer Folket. 1j ' Men nu tr bet Hayed forn er kammen i stattcknihr. Ditt fonts ikkr godt i Poli* liken hrllcr at havr to Herrer. Dg faa- længt har Præjidenten hallanerret mtlltm de to Partirr og klappet fnatt tit den en r og snart tit hen anden Side, indtil han tilflut falht igjtnnrm. Drt rt to store Fmhehsmænb i Nem Dokk, Arthur tfg Eorntll, han rr fornærmet paa, forbi dr ikkr til holde Fingrene af Politiltn; kanske liker han dem ikkr, forbi Eonfiing tr hrres Beskytter og Forsvar». Nok er det, han dildr øtt lidt »cioi! Reform* paa dtm, og fa a par han siienakkrt nok til at indfrnde til Srnatrt til Bekræserlse, to anhre Mættb S drrcø Strh, fom allrtrhc engang par hlepnt sorkastrhe af Srnatrt. Drtlr par det samme Isom at btgyndt en stamp paa Knipen med Fonfling. Dg drt fonts Isom Hahvi ikke oldtlté klart har overskuet Silnalionen. Jaltsald gik det således, at Nomina-- tionerne atter Mto forfasket af ^Srnatrt, og Eonkling vandt følgelig en stor Srltt, mtdtné Presidenten hlco skammelig ,de- featrt;« dtr tr næsitn Jngest, som holder mcd Presidenten i dtnnt Sag og hans Stilling cr hirden heist pinlig. Dct var kim 6 Rrpuhlikrmtrt fom sienttt med Pkresidentcn, og selv br tr ikkr siftc at regnrpaa. Felgrlig cr drt rrptt- hlika rske Parti i stongrtefcn hlrpen stærkr konsoliderer i sin Opposition mod Præ- sitrnten; og hvor trosasir Bcnnrt han har ihlanbt Denickratmte pil nok Titen givr harn fergclig Ftiaring om. Fn af Demofraternr Senator GctdoitNgf Grorgia har pæret et Slags Holehængrt det "Hvihc Hus", og Presidenten bar nok sinkkrt i ham en og anden Drikkcskilling i Form af Fmbedftidnævnrlser af Gordons Penner. Han fjaode, sigrr man, til Gjtn- giclh leprtHades, at bau skulde nok ,fixc" V ending og vcd Hiælp af Dcmokratcrnc drioe Nov 'J)orf Nominaticncrnc igjen- ncm. Mcn, cm Fotladclfc, tnaitgc af Dcmokratcrnc lcd Gordon passe sinc egnt Drikkeskillingen og afboldt sig fra at sicmmr, saaat FonKing sik 31 mot 25 fer sig. Dtropcr Mto nu itfc Gordon Hid, og lod sit onde Lunt gag ud oter (sont- ting, hvorvcd drr opsiod rt Irmmrtigt "gement stjcvcl" mrllcm de to ædle Gentle- mcn, hnilkct man cn Tid ventede etter Wrens Loot skulde rude i en Durt. Men .Wrens Lovt" tilled ogsaa rn Slags Forfoning, der siærft minder om rtstome» birfpil, cg fom rr infcsort i Scnatrts Pro- tofol. F«0e6 Btnntr hragte dritne "Fiksing" istand, og nu kan Fonkking og Gordon hade hsoanden eftet alle Wrens Rcgler. —Jmidlertid er Fonkking cg Blaine, fom ikke hat villel tale mtd hin- anden paa 8 Aar, hltvnc Bcnttcr. Dct set ikkr godt tid ' for Hants. — Mangt fpaat Fvrandringrr i stahinrttrl. Med Henson til Selvsoerg6maalct, tynes dct af dc forclehigc Botcringcr at dcti vil crhcldc jf Majorirct i Scnatcl og taalcdcs katt passere orer Presidentens Bete. J Huse1 har hen faaet 4/s Mated- ritet. Det gaat uh paa at gjeninhføer hen gamle Sølodollat, fom mi.krm cirkti- lertr i ringe Mænghe, cg mvntee herar bvah her hrhevrø, samt hclalr al Statens Gjrlb i btnnt Myntsort, om Staten faa fonts. — Staten rr nemlig fun fotpltglcl til at hrtalr i Mynt, aden at der rt nærnl Gitld etler Selv. Saa al Staten ntvirl- somt har Ret hertil. Men nu soemhæves het ofBillens Mcd- stantere, at en Selvdalrr nn er 10 Pro- rent r ngete i Bærdi rnd Gnid, og at alt- faa Statens strrdilorer taavrl som andre der har nogrl tilgodc og ventet Betaling r Gult ellee Papir, fom nn fun cr 3 Pro» cent ringere rnd Gnid, derved ril Hive he» dragne sor mangt Pengt. — St drt dtr- for tr uærlig! og at Landet ved saadan Frrmga ’gsmaadr ril misit sin strrdil, at alt Gnldrt vil Hive utført, cg vi vit sidde med alt Sølvet og Hive værre stillet endog end med Papir. Det er istet de østlige Stater met New Uork i Spidsen fom er imed Selvrt. Sagtn6 Forfvarrt sigrr imidlertid, at trngang Søloet Htv afskaffet fom Monl, (ld73) — hvilket, mrnrr de, var rt stort Ftilgrrh — var -Sølvet I bøierr Bærde rnh Gult; at det rr faldet i Bærdi, fordi drt ikkr længrr ndmvntes, og al soafnart drt er gjort til ganghar Mvnl igjen vil drt stige i Bærdi i Lighrd mrd Gultet eg heller hjelpe til en hurtigere Gjenoptagelse af Specichetaling. De paastaar derfor at Modstandrrnts Argnmentrr tr uden al Grand. Bullets Kellogg Affæren ledsages af rt (Sfterfpil, fom tr særdeles hrtegnendr sor Stillingen og Politiken fom brivrs mtlltm Mehlcmmetne af den ætværdigt stongreé. Butler, fom har hrtudrlig Jntsiydelse i South Carolina, haodr nok lovrt Patter» son, at han skulde fri ham sor Tiltale, hvis han stemte fot hans Jndltmmtlse i Se« natrt. — Patterson saa gjorde og sik derfor høre hr grusomste Sandheder af Senator Fhmtmhs og anhre Republikanere. Blrn ha nu Butler skulde nhfert sin Del af Kontrakten, møder han rn Hindering, fom faalehtø, eftet Sigende, hat forferdet Patterson, at han nu tigger tedsfyg. Guvernør Hamplen af S. Carolina vil nenilig ogsaa gjtrnt tnd ! Senatet. Dg da rn Fugl i Haanbtn rr brdrt end ti paa Taget, har ikkr Hamlon Tih til at ven», inhtil Pattersons Term tr uhlehrn. Ha« vil bettor have Patterson i Tngthnset strap og mohfællet sig paa drt lraftigstr Butlers Anstrengelser for at fri ham ud af Rtitens stiet. At Hampton paastaar, at han lun gjør drt sor Rttfætdighvdcns Skyld, og at ikkr Buller iynr6 bidtre om den Slags uhetimrlige Retfærdsfelclse, sigrr sig til ftlv. Brrcher, Amerikas største Prædikant, har i denne Tid vakt en ny Senfallcn, fom for Oiehlikkct cpfylder drt hvle Land og allt Bladt. Som rimtligt kan vært eftet hans For. tid og lesagtigr Livibctraglning, fan han ”tl ikke foriiges med Gnd6 Rctfærdighed g-en evig Slraf fot de Fordemtr i Helvrdc. Han optrandte derfor sotnylig I en Præ- diten og i de kraftigste lldtryk, næsten mcd *n hellig Fd, fotjoor han al Helvedeøstraf, lom stridende mod al fund .Kristendom. Hans Ord tr næsten gndéhtfpotttligt at gjentage. Tilhorrenr ndhrød ! levende Bifald, klappeteji Hændctne og triumfe- tedt; —det fmagte. Som Folge de^af har helt Amttila brgyndt en Diékrtøston om brtte. Dr allcisiestc tr «for Bereder" i hennr Sag, og het tr rt nyt Bevis paa, at het tr en Ting, som truer tr.rr cg stut med at træde tilbagt, ja sorsoinde af den ameri kanske stristendomøsorkyntclse: *Synden". — .pele dette Lands Kristendom fours umærkrligt at drive ind i «lluivetsalismen". Det sotitudttligstc er dog at sirte, — drr» iblaudt ikke Beecher liudtagen — fegrr Stottt sor dritt i Guds Ord. — Del giældtr derfor at være paa Bagt. Hvortil sttisti dyrt Blod og Død, dersom "Synden* ikke ryigt fordømmer? Dg hvad fredet igjen af strijttndommen, naar stristtts bort lages? Et amerikansk Drlog6skih «Huron" cr forlist og mange Mtnncskrlio taht. Man paastaar at rn af Aarsagrrne oar Mangel paa Redntng8rctskahrr htvitftl ved Demokralerncs stnidert. Falliler af Banker og Aésttranfckam- pagnict vtdhlsotr. - Dtr rr sor Kongres sen Forflag om rDprettelfc af Postbanker eller Adgang at kjøbt Bonds i fmaa Btløh. M e r i f o. Dtr har idelig tærrt «trouHr* paa Grensen moh Mexiko. J Bir- keligheden tr hrn fpanskt Befolkning dtr i Landet iiatmlig baade paa Grund af sin katholske Religion cg sin indhildlr høir |Hetkomsi, siendtligsiudet mcd Amerika, i Men de egentlige Baiisktlighvder kommet i tog drtat, at Kvægtyoc og andrr Slags i Bandittr gjøt Jndsald fra Mrrifo over i Rio Grande og tøver og flaar ihjel frede» | lige Settlere i Texas, hvor Gtsenien rt sor nhsiraCt til at kunne forsvares af he faa amerikanske Soldater At den merikanske j Regjering almindtligoig ikke har gjort j megrt sot at 1'indre tette Uvanen rr rimt- i ligt nok. Den nuværende President Diaz skal imidlertid være virkelig ven- ligsintet mot Amerikanerne, men Har ikkr havl det i sin Magt at hindre de sidsie Jndfald, der, tom drt nu eplyses, Har været drevet af Jndianttt. Alt dritt henvtttt rut Drmokralernt cg de Republikanere, som rt imeh Sdmi» nisirationtn, idet de paasiaar at Regjrr- ingtn har de sorlestc Planer sou, dels ved at annektert storr Stykker af Mrriko cg trr saa ,Botr6" for jigg drls ved at faa famlet rn støtrr Herfsorke til at un» dttlrykkt amerikansk Ftihed. — Partier rt hnigrr alting. Zra Europa. g«uWg. Der saa drt mrgrt ængsirligt ud i Brgvndelfen af Maanedrn. Drr hvtskedc en stor Ophid» frise paa Gtnnd af McMahang ufor standige Halstartighvd, og man maatte frygte rt Statskrip eg Revolution til Hver Stund. Men tilskut gik drt roligt og godt af altsammen. McMahon "soldi tilseie og tilled Dannelsen af et Mini sterium af stammerers Majoritrl mtd den olliaatigc Dusaure i Spidsen. Repu- hlikrn hat drr vundrt rn stor Seier, —i McMahan kommer nu mtd rt Budskah dtr flydrr over af Forsikring om Ttoskah mod Rcpublikrn. Man veb ikke om man skal undres mest over hans Halstaraghvt tlltr hans Bankrlmodigheh. Men man tan sotstaa lidt af Situationen, naar man harer at Ltøseps talle alvorligt og ovtrr hevifentr til McMahon og al henne rseer enbt Tale mrd fuldt Alvor ndhrød: .Men drtlr maa De sige til min Kone!" —] Præsieskahet og Kcifetflaverne hruger Hnstrncn som Retskah for sine skamløse Intriger, hvetvrh rt halt Folks Br og Bel fætleé paa Spile Gambetta siges at være testamente»! 25 Millioner Francs (4£ Mill. Dollars) af rn sotig Tilhængrr af Rrpuhliken. Tidligere er han ogsaa hlcvrn lesiamenterrt siørre Summer fot at kunnt arbeide mer nafbængigt. Paven har værrt næsitn høh, saaat allc Blade har holde Ligtalrn ferttg og stonklavet rlltr stardinalcrnr har holdt sig htredte for at vælgr en nv Pavt. Men til stor Forundring og ikkr ringe Skuffelse for rnkrllt, tr h®n levnet cp igjen og — holder nu Audients. England ligger i denne Tid og ruger fom en Drage oorr sinc Skatte. Be- gbuttr drt Krig med Rusland, vil drt koste Pengt; brgvndtr det ikkr, vil det kanske kasko endnu mere. Norge. Fflet en Doersigt over Høsten i te forskjellige Amter fremgaar det at Hohesten og Halmmrngden nærmet sig rt Middelsaar; men storr,høsten, isar Hav ren har sotntmmtlig i dr hoirre liggende Trakter foldkommen mislykkes paa Grund af tidlig Sne og Frost. Potetcéatlen tr middelmådig. Srtcrshrugct rr daarligt Middcleaar og Fmglaolen for det mtste miølykkrt. Sommt Slrtrr, f. Fjt. oppi Roulandstrandrn og Sirdaten frygtrr man sot at dtr oil mangle Sædrkarn. Alling tydtr paa en stætf Jmmigration til Båren. LøTlnanltrnc G. Flood og Christiansen rr afgaatdt for at tagt Dtl i Krigen, den første i den rumenske Hær, den anden i den stnskr Garde. JBodø par godt Fore 17de Okthr. r.Htr i Miitntapolis heghndtr Stedmoder» blomster at (emme fr m Juledag.) Bed Stifldmedc i Bergen fremholdt Jens Greet (cand. theol.) at den eneste Grund til at staa i Statskirken som den tr, par stjærlighrt^enfyn til Mrnighrd- samfundet, inen stt hrllrr ikke drt kunde hindre længrr, tnd indtil drt hlrv klart og utorivdigt at det var Synd at staa, enten af Henson til Lærer rller Prakstsen. Bsaa enkelte Strdrr i Ncrgr sindrB falskt Fnkronrstyfftt. Sian kammer rftrr. Dia ma n t bryllup tr nylig Utyen feirrt i Bærran i drt Trondbjrmskr, af Johannes Thair.afen Siaorum cg Hustru Gunhild Pcdersdattcr. Adskilligr SDxm pff i 61 rr ihost sot» uloffrdt i Norge. Bræn dtoinfl famlag, tr nu oprrl- Itdt i detf stotre Drl af dr norske Bytr. •Kommunen oorrtagrr al Brændrvinshan- dtl i Byen, fælgrr ikkr til Drankere eller hrrusedt Folk, og Dottskitddtt af Fortjr. nesten gaar til tældædigt Oirmrd. Komiteer organifertde: Votbrasfer 3Med lemmer: Champaign, III. . 3 do.; Beloit, SBt#., 2 do.; stale Dat. Terr., 6do.; Hamil ton, W is., 3 do.; Bardo, Mimt. , 2 do.; Fraulltn, Sli8., 3 do.; '/jetlinge'lRebr., 2 do.; SBahov, Rebr., 2 do.; St. Johannes, Stcbr., 2 do.; Slcar Late 4 do.; Mankato 10 do.; Fåberg, SBi-' ., 5 do.; Lakeland, W is., li do.: Bennett Balet) 2 do.; Traverse ®alley 2do.; Grue, Stinn., i do. Jalt 17 Menighrber mrd 5 7 Medlemmer. Dr. Bendikt, fom ogsaa er Semi naricts Læger er atter før nogtn Tid hjem kommen fra sin europæiske Studiereise. .E DEFECTIVE PAGE _ —T—f-------1----------1----------1---- Show less