DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lflc januar, 1930 Kirken dat proppende fuld. Den har sittepsadfer for 300 a 350 mennesker. Der Dat stuvende fuldt opover kirkegulvet mellem bænkeradeue. i koret og randt alter- Klokken ringle for tredje gong og gudstjenesten be- gyndte meb salmen: Et... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lflc januar, 1930 Kirken dat proppende fuld. Den har sittepsadfer for 300 a 350 mennesker. Der Dat stuvende fuldt opover kirkegulvet mellem bænkeradeue. i koret og randt alter- Klokken ringle for tredje gong og gudstjenesten be- gyndte meb salmen: Et barn er sadl i Betlehem, ester- at den hanlige altertjeneste var forrettet og missionæren hadde Ialt litt om: Julen er kommet til hedningeland, hefteg gassorpreften. Adel Andriambcenbro, prælesiolen og salle over juleevangeliet. Citer prætenen gaves én- ledning til at vise taflicmmcligbetcn for hvad julebud- skapet hadde bragl bisfe folk. Alle som bar tilstede i lir- fen, bande sinaa og store, har meb at bringe sin gave paa alteret. Cg det blev et vakkert juleoffer. Det blev gjort mulig at forkynde julebudskabet til andre fom endnu sat i hedenskabets nat grundet dette offer. Men nu begyndte, hvad sanes mig, den hanligste og mest højtidelige del ob gudstjenesten. Syv voksne men læsket dieo, idet de knælende med høide hader over så- len døpt i den treenige Guds navn ind i Kristi menighet, på betændelsen av al de vilde forsale djævelen, hans gjerninger og bans væsen og a, de trodde Paa ben leven de Gud og hans løn, Jesus Kristus. Hvisken tamp og selvovervindelse det hedde kostet disfe mennesker at bryte med fin hedenske stegt, og med fine fæder og skikke er del vanskelig, sa endog umulig for o5 font er opdrat i et fri- flent samfund og i kristne hjem at sætte os ind i. Men Herren Uære lovet, bans ord er fom et tveegget sverd. Det gjør også fin frelsende virkning paa Madagaskar Foruten dr syv voksne blev fem dorn døpte denne jute- Cfter dåbshandlingen *ar tilende blev fyv perfoner konfirmert. Deres alder varierte fra 16 til op imot 60 aar. Der kræves nemlig at de som er døpt i barnealderen maa konfirmeres sarat dir nadverberettiget J et fam- funb hsor hedenskapet endnu er det råbende er det ban- ikelig at faa devare de unge i sin daabspaft. Derfor kan konfirmationsalderen bli [aa forskjellig. Men det er godt at erfare at fom regel kommer de før eller fenere til sands crtjendelfe og bit levende grette paa Vintroet. Bed hovedstationen soter bi gierne soa meget som mit lig at famle disfe store og højtidelige handlinger for store' bage lom jul. påske og pinse. Si nar således endnu ikke færdige. F're faldne kristne fom hadde kommet til synds erkjendelse hadde begjæret at bli optal i menigdeten igjen. Diste trådte nu op til alteret. Og etterat de Hadde he kjend! og bedt baade Gud og menigheten om ttlgsoelse for sin brøde, dlrv de tat op i menigheten igjen, ned at presten la bændene paa dem og formanet dem til at be- date sin sti ren i fremtiden. Endelig famlet da alle kristne jig om nadverbordet — både de lom denne dag nar lagt til menigheten og de andre — ialt omkring 150. De nor alle gaster-kristne, som J har været med at vinde for Kristi rike. Cm J hadde kunnet være vidner til denne juledag i Betroko eller ådre lignende dage. vilde det nok blit mere varm ■ interesse for vor hedningemission, tror jeg. Men en varm dag år det og anstrengende hadde det næret disse næsten fem timer gudstjenesten hande varet Men mit Hjerte var faa fuldt av glæde og tak. at jeg merket ikke at jeg var treet. Klokken halv fire var kirleti tgjen pakket. Gudstje nesten degnnhte med at flere ot de cgtefolf syrn om for middagen var lagt til menigheten fif kirkens velsignelse lyst over fine egieskav. De var før de kunde bli opiat i menigheten blis borgerlig viet. Landets lev kræver bor gelig vielse forat eglcskapct kan betragtes gnldig ester brudevielsen fulgte en sanggudstjeneste tom varte næsten til det blev merit — sådan hciiimo! syv- løden. Ten gasjiske menighet er en syngende menighet Cg paa em juledag passet del sig mer end ellers at sangen Hvllkot hellig fremtidsi - tav tiår ving så tilsi»! slående fang: Den himmelske lovsang har rikere tonet. mer lirlig og soluren en [sang end al jordisk mitsikj jliønt vort hjerte sig lender, nnar skogen og dalen gjenlyder au fang C herlige lovsang i Guds paradis, ttaar himlens hærskarer istemmer hans prt:' Mindedage fom denne glemmer aldrig hverken mis sionerr eller menighet. Sogneprest Gabriel Sfageftad .' sit aar Sfogefieb ikke er ældre Han har været aktuel så levn ge — ja i grunden like fra han begyndte join ung prest. Cg idag står han i jørjte række i dagens strid. Han et en av de mand inden den norske firfe. hvis ord tillægges størst tingt. Han har da også netop de evner såt be- linger dellet. En Ilar tante, gode fmtdskaper, el stindt omdømme parret med karakterens støbel. Siden Skage stad fom ung prest toC sast standpunkt paa bekjendelsestro og positiv side i kirkestriden har han pæret av de positive tetningsførendc mænd. Sit standpunkt har han gjort gjældcnbc såvel paa kirkelige møter i foredrag og debat fom i skriftlige indlæg i dagspressen og kirkeblad - ikke mindst i de sidste, oar fom en av „Luthersk Kirketidende?" redaktører Sfageftad er født og ovdrat i cl forland!! indremi»- 1 tionshjem. Hans for var den på sine fanler Ijcndte læg mand Tønnes Slagesiad fra Holme fogn ved Mandat telte gode hiems livssyn og -traditioner bar værcl be- stemmende sar sønnens hele vrefiegjcrning. lom ven av lægmnndsurbeidel og det frivillige arbejde i vor lirke. Han har i tidens løv været medlem av en række hoved- nyrer og freb-Museer - - således i bort felslav. i Det nor- ske Missionsfelsfav. i Ungdomsforbundet, i Jsroclemis- Hans prestegjerning er faldt i de forskjellige lands- beler. Han begyndte i Pcftcrålcn fom verf. lav. i Had- sol, har lettere været i Lyngdal og Hetland bed Stavan ger. J 10 aar stod han som yrest bed Pipcroifcn stnå- kirke i Oslo hvorefter han blev sogneprest i Mandale Da Menighetsfakultetet oprettet eget praftiif-tcologisk femti nar bien Sfageftad den selvskrevne hovedlærer — cn stil ling han har beklæde med anerfjendt dygtighel. Han hat vundet fine. elevers agtelse eg hengivenhet og fristen- fokke« tillid. Når Slagesiad nu passeser ett milepæl i sit liv jettdei pi hade indremissionsissfets hilsen med ønske em et rift imtdÉpefle i vor kirke’ Show less
DjVu hidden text layer i i Folkebladet, onsdag den 1 fte sannar, 1930 iuft nu ikke ian foa kommuner hjælpeløst — salit. Mon kan dag ikke der gjennemdrsoc salilten, da dette »Ude sætte ind endda værre tilstande. Da jeg ielv efter tyve års arbeide meb ordets for- limdelfc m tyve aar tiden måtte la... Show moreDjVu hidden text layer i i Folkebladet, onsdag den 1 fte sannar, 1930 iuft nu ikke ian foa kommuner hjælpeløst — salit. Mon kan dag ikke der gjennemdrsoc salilten, da dette »Ude sætte ind endda værre tilstande. Da jeg ielv efter tyve års arbeide meb ordets for- limdelfc m tyve aar tiden måtte la sat på legemlig arbeide for at kunne leve. støtte jeg som hovedkuls på dette ipørsmaal. Jeg blev vcb det uøbt til at |e og for sten Det kunde bog buernsombelsi ha gjort vcb at gaa i mine sko i arbeidet Men da laa ilke fatene lå op i bagen som nu. Da lok bog tankene mig til flere fiber. Jeg mente da at fonttfe. Hvad jeg ofte meget træt og utslitt ikten om i flere blade. Fiortcn aar omtrent liden skrev jeg noget som dette: Hvad vil hænde, mtar arbeiderne, (i om 15 aar, bar lal styret i landene i verden? Da skrev jeg i flere tirleblade om nødvendigheten av. at alt kirkelig og kristelig (olf burde stille jig mer fvrstoaclicsfulbl til dagarbeiderne og giøre mere for al vinde dem for fanddet ved Guds ord. tør det blev forient Ru, førend det femtende aar endnu er kommet har mere end halvdelen av de mest Ijcndtc lande i verden mere eller mindre gjennemgaat denne krise, faa nu vet vi i betydelig grab. hvad som da bilde ske og Hvad som har jlcdd. Nu kan vi derfor so og forslå, om vi bare vis. Historien taler nu. J Rusland tof arbeiderne jig for at icic ut au landet alt kristelig fom en fare og plage. Kirken der hadde før ilfe i mindste maate forståetjesfuldt tat stg av ardeider- ne, mens arbeiderne var mofllcsløso. Saa gik det der. J Norge, hoor det er mange alvorlige ardeidere ved liden av kommunistene, der står sakene fom på et pip- vehritt netop nu. Men arbeiderne faar sig ikke tis font samlet enhet al gaa Ruslands bei. De har foot for meget lra Gud til det at kaste ut av landet det bedste de bar av iædrearv. om do fom let kan ske nu — kommer tis helt styre i landet. Ter er tro på Gud i Norges land. J England leder den gudfrygtige uuværetide første- minister i stor grad arbejderbevægelsen, så vi intet hører om. ot de vil lur det kirkelige og kristelige bort. J Dan- mark og i Sverige er noget nær det somme. Mon vil Iil andre lider skrev jeg under synspunktet nøden oed ‘ardeidsløshet. Jeg kom jo ind på livet av en bel del av det. Jiær det fom tom på ved den ba så altødelæg- ilende rusdrrt Dog mest av det for mange aar tilbake. Her i vort land bar vi endnu tid at tænke paa og reyforstå det bagardeidende folk iom et broderskap i vort land. Her bar nemlig ikke endnu nogen sådan trise kommet ned at arbeiderne tor magten føm en samlet en het i pelitil. Cg det som Folkebladet lot os vile, at man ge nu treeder naveitl ut både i tale og i handling fom i. efe. endel store arbeidsgivere for at' møte arbeidsløs- betens ret. det man virke til det gode. Si kon med tryg det ii, at alle sådanne ledes an ..et beåndet fremfyn" Det må utrette det fom er godt før alle. Bed nu stdstc hast atter at Ha været arbeidende en rid med hundreder er jeg end mer forvisset om bigttgde- ten av at stille os forstående til det oste tungtslitende folk. Mange av dem er ofte arbeidsløse og mangler der- for meget Også. br redaktør, ra det med ro, om du for det ju skrev om detre tår ie hånlige smil eller ta imot toa: - ord Det har jeg jelu såt ikke så lilet av. Det goar nemlig lå til, at sår folk så for fat. så fruer de retskafne folk om og blir med. Cg jamen kan de da i sit indre ha agtelse for den. fom de før syntes burde afsked til doarehufet. Ja, sakke tilmed, om de end ikke vil uttale noget sådant M. M. Midthun. Dear Mr. Editor:—Permit me to express my appre ciation of your editorial on "Arbeidsløshetens problem" which appeared in the December 11th iosue of "Folkebla det" . I have carkoulljr and thoughtfully read it. and in my opinion the timely and pressing problem which cem- atitutea the subject matter of the editorial referred to ii well set forth and analyzed, and the aolutlon offered it both practical and ethical. I ara grateful to you for devoting more than a page of »pace to a discussion in year publication of a subject such as this, a serious problem, which, if not noon solved in a sane, rational, and ethical manner, I feel certain will ultimately throw the world Into unprecedented turmoil. Condition! øuch ao now obtained cannot be tolerated Inde finitely. The issue is one which must be honestly and frankly faced. A constructive program ls called for. If the evils of the present industrial system arc not miti- mted, the future alone will tell what the outcome Is train* to bo. Something Inevitably 10 going to happen. The present social and economic status qu« ha« long been the eubjeet of my thoughts, åd the reading of your editorial spurred me on to ponder these matter further. Trusting that you will continue t* voice in the columns of your publication the indiopntable right« of man, I am. Al. Show less
DjVu hidden text layer u Folkebladet, onsdag ben lstt januar, 1930 En nyttig haandbok—bare 20 cents FolkekalenderJoL 1930 Redigert av parlor CLAUS MORGAK Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars evangelie og epistel-tekster samt en fuldstien- dig liste over Den Lutherske... Show moreDjVu hidden text layer u Folkebladet, onsdag ben lstt januar, 1930 En nyttig haandbok—bare 20 cents FolkekalenderJoL 1930 Redigert av parlor CLAUS MORGAK Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars evangelie og epistel-tekster samt en fuldstien- dig liste over Den Lutherske Frikirkea akoler, embeds- mænd, osv.; betragtning ved aarsskiftet, endel gode, lære rike kristelige fortellinger. I partier rabat — send Deres ordre straks The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 CEDAR AVENUE MINNEAPOLIS, MINN. ENHVER BURDE LÆSE Rev. M. A. Pedersens nye bok IN THE LAND OF THE SANTALS Netop fra trykkeriet. 179 sider. Pris $1.25 The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 Minneapolis, Minn. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet Ben Cnthrrobø Jfrtklikroorpin Folkebladet, onsdag den lier januar, 1930 THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO, 264 Cedar A .roue. Ml netpoll., Minn. H C. CASPERSEN, rotlalrloe____________ Minneapolis, Minn, ben I sic januar, 1930 St nyt aar Ravnet, font klinger jøit... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet Ben Cnthrrobø Jfrtklikroorpin Folkebladet, onsdag den lier januar, 1930 THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO, 264 Cedar A .roue. Ml netpoll., Minn. H C. CASPERSEN, rotlalrloe____________ Minneapolis, Minn, ben I sic januar, 1930 St nyt aar Ravnet, font klinger jøit idag alle Guds penner til tromme." 'eng man i gamle tider; og bet er godt al sange det -mø Som reformationens barn og tout lutherske kusine er ni taknemlig til Gud tor at dette navn har en anden Hang og en anden Modning idag end bet beode for fire fom bundle aar siden Den lange, mørkt middelalder riviidic liter til Jerns navnet Ddtr lirke der bar tilranet tig benævnelsen ..den eneite saliggjørende - og som boldt bugten ug begge ender i sitart sagt alle ung. bande lirle lig og borgerlig, gjorde ilt bedsic med æt skjule dette navn J sin nytestamentlige betydning og herlighet siod bet som en dom over delt lirke der Isa. og sier, sig at være Kristi repræsentant pan jorden Derfor maatte Jcius-naonet slår dr nu i Rom opfatter en biskop Smit - tor en lidogpå elvis—dagiørdedet.fordideikketøran det: neppe fordi de vil Pavekirken hadde på Sutfjert- lid eller lilt for stinket lå dypt, at selve en påe, kirkens overbade eg ..Kristi statholder" hodde iom et av iinc gjøre Mål at skakke sine 26 negle barn emheder der og der i Jtelirn og nubre land og ulitnre dem med penger og med- gift, eller lå dem gift med forsier mol løfte om mange- stags begunstigelser fra pavebeffet • Cg bet lot mon fare; det nar i sin fulde orden fra katolik hald. Nu iuipcu deres en biskop fer tit ryggesløse forhold til en hjælpeløs kvinde. Cg det er da et ilag? fremskridt. Soa meget kon da protestantismen tvinge et famvittigbeteløst hierarki til Cg det er at håde al mere kan bli fremtvunget. Der sies ot det allerede er sal igang i Jtolien en be vægelse for at "fan ryddet ov i mange andre uhumskheter indædet katolske hierarki Bi vil bande al ovinstungen Jcjus-navnet itaar for personlig tenbet. Det ml ska ve en moral iom ikke finder tin male i noget læresystem på den dele jord. sår det hare komme-til fin ret. Det vil skave retfærdige samiundstilslande iaar det bare giælde i fin kraft. Cg på betle område bar vi langt ig en endog fom vrotrilanter. Ti ogfaa blandt os skjules endnu Jefn s-nå itet i mange retni nger. Det vil skave ganske andre mellemfolkelige forhold end de verden idag stiler under blev det bare gjort gjæl- dende. Cg bet er kertens, eller menighetens, tak at ar- hvide for at dette navn i disse forhold, som i andre, kunde komme til fin ret. Bi takker de indfenderv > bladet tbag, der hat gjort ug såpas mole al de vilde uttale lin anertjendelfe an et ringe foriøl daa at benfalde kristenfolkets ovmerksom- bet hå et og andet i diste retninger Det er ingen toil i vort find om. at kirken paa dille felter har forsøm! sin pligt; har misforstå! fin opgave. Her er der ikke tale om at blande kirke og stat fammen Det er hare tale om, at en kristen skal være en kristen, ikke bare i gudstjenesten på føn- og helligdag, ikke hare van bønnemøtene og ved familieandagtene. ikke hare 1 barmhjertighets- og redningsarbeidet. Men han skal være en kristen i et ganske anderledes forebyggende virke i kom mune og stat og nation. Her er det da virkelig landt, at .an ounce of prevention is detter than a pound of cute." Bi net. at del cr likefom ct top i ørkenen endnu, at ilaa til lyd for dette. Cg vi kiender en fmule til hvor store praktiske vanskeligheter der lægger fig i veien. Men vi er likeså sikker paa at fra kristenfolkets side maa en ftor og gjettnemgripende forandring i fyn og opfatning tis paa en mangfoldighet av områder, og et moralsk mod og oaagaaenbet fom endnu i flor grad fattes, skal JefuB- napnet faa den ære der tilkommer det. og faa anledning til at utøne den magt det i virkeligheten eier. At krype i skjul overfor verdens ondskap og vente paa et millennium er etter nor mening ikke alene fetgt; det er meget mere en fornegtelsc av Jefu navn. Men under all glemmer vi ifle at Jcjus-navnet er og maa være vcrfouligbetcns eic. Den faste grund under karakteren; grundvolden under det perlonlige livsvirke, skal dette bli stående Bi fanger: . J Jefu navn skal al vor gjetning (fe, om den jfal blive os til noget gavn; endes ri tned (pot og ve Al den idræt. fan begyndes i det. . S lakke og fremgang jaar. indtil deri målet naar" Men da maa Jcfus-navnet faa lyjc ut oner al var livsgjerning, i det private og personlige først og fremst, og siden utoner, saalangt foin de menneskelige pligter ræk ker og byder og falder. Kirkelige plankererker Der var ru gang en storm. Den ror ilde med en li- len da. Blandt andre bagninger lom blaoftc boet dat og så en baptistkirke Da en an menigdetens embedsintend efter en stunds føteu fandi kikken igjen, få ban ben bæl- let delt om med taatneividjen i en brønd. Manden ut- brøt: ..Praise the Lord. — Baptist to the last." Borte i Nero ?)orl cr drr rn episkopal biskop fom beter William I. Manning Han er befjenbt for sine foriøt på at få de kristne kirkesamfund (vroteftantiske) {ammen i en lirke, altså foreningsmand. fom Di harvest Nu deendte det jtg. at en av denne biskovs prester, en rektor ned navn Karl Rciland. prest ved St. George’s Episcopal Fhurcb i Nem flort. dadde i interested av så dant foreningsardetde indbuds en vresdytersanerpreft. og det ingen mindre end Professor dr. Henry Sloane Coffin, nu præsident av det store Union Seminary i Nero Aork til ot være med fig i sin tirte og delta t en altertjeneste og ot niddefalramentet til altergjeftene. Mciimrøco det ovftuds. Biskop Manning, den for- rningsventigr mand. skrev et brev til sin rektor og forbød Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des lstc jassar, 1930 Cgfaa prins Albert, dronning Victorias mand. reg net denne sang blandt sine fjærcftc. Da ban i 1861 lå og skulde dø på Windsor flat. var hans sidste ord: «Jeg har opnådd rigdom, magt og ære. Men om det nar alt. hvad skulde jeg da... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des lstc jassar, 1930 Cgfaa prins Albert, dronning Victorias mand. reg net denne sang blandt sine fjærcftc. Da ban i 1861 lå og skulde dø på Windsor flat. var hans sidste ord: «Jeg har opnådd rigdom, magt og ære. Men om det nar alt. hvad skulde jeg da ha nu?" Cg like efter hørte man ham ti med skjætvende stemme Klippe, du font brast for mig. la mig gjemme mig i dig!" Ea dampskibet „London" i 1866 gsk under i den Biskaiske bugt. var de sidste toner de reddede hørte fra det synkende skih ikke fortvilelsens il rif. men dcn tillidsfulde, håbefulde bøn lom er uttrykt i denne sang. Bed den engelske dronning Biilorias store jubilæum var det blandt de mange som tom fra alle jordens kan- edjr for at lykønske hende ogsaa en indfods fra Mndagas- lar. Da Han hodde frembåre! sin egen og fit folks gode ønsker for dronningen, had ban om ot måtte faa lov at sange en fang. Man nciitet naturligvis al jaa høre en av hans Hjemlands egne sanger, men til alles forundring sang han: ..Klippe, du fom brast for mig." En font var tilstede fortæller: Det opstod en alpor lig eg eiendommelig (tildel, og mange sit lårer i øinenc ved delle forunderlige utlryt sot at den fæd miofionærcne har foadd derute i bedningeland har faat soire. — Da han har færdig med fangen, fortalte den gamle mand fra Madagaskar med strålende some at denne fang på blil ham særlig fjær og hadde Hjulpet ham gjemtem mangen Ibær prøvelse (.Norsk Ungdom") Enfoldige pennestrøk Cner luften rastløs iler hyrderøst fra fjern og nær. ind i hirm hvor forsat bæres av dem lom og Gud har tjær. Sandbetsorb om fynd og naade. hanner hjem tit hellig sted. trøst og bedring blot kon fåes naar man hat fin Jefus med Hnrderøst nu rastløs iler ned fra tusind røsters tal ind til de pan fmcetens lete indcillrntt i bofpilale For de fyke Jefus gjorde undere poa jord lå stor nu idag han giør det lamme omvifeogpåhamtror. Hnrderøst til haru og gamle fom i kristent hjem kom inde hvoray flere et kon samles under kirketårn og tind. Glad de bøder moders tunge ifra luftens vugge ind, froesftnrfe, trøst og glæde høideløft for tjod og find. Boa den underiulde magte byrderøst til alle fmå, ind til dem som sanden følet Jefus elsker dem ogfå. Stiften fan nu synes noere lik den verden ond og god, men der vis Ea ogfaa soire han som for os gav sit blad Komme dit rilcl fBrdd rlrln r r fra og øm tsebnlngemteoto nm. Redigert ao letrrtcrten for lutheran Board øf flUtatinr» Formand: Pastor Ludvig Bederion. Sekretær og kas serer: Pallor Johan Maltion. Augsdurg Seminary. Minneapolis, Mimt. <£n jul i Uctroka Det var juledag 1927. Julen var allerede indviet om kvelden juleaften. Da (amles man allesteds i fine kirker daa Madagaskar iorat ha juletræfest og iøndags- skoleprogram. Man gjør likedan fom her hjemme paa faahamtc fester. Barna synger, deklamerer, gaar rundt juletræet, faar salegodt. og glæder fig lom ådre ham. Omtrent 200 barn tot bel i programmet og vidnet om Jef u s Hvor ganske anderl edes hvdningebarna! De Det ikke om Jefus, derfor tande deller ikke synge flik lom dc kristne darn synger Hedningehamo er skidne og nøktie. Dc kdistne barn var alle rette og habde pene Hær paa. Diske kristne gasferharn habde glædet sig like meget til jul lom harna der hjemme. Likevel har ikke missioner- rene lært dem noget om Santa Glaus; for det er jo hare narrcsircker likevel De kristne barn paa Madagaskar glæder sig til julen fordi Jefus. bakerenes nen, ba blev Cm man bar juletræ paa Madageglar? Jovist bar man det, men ikke julegran; for den nolser ikke der nede. Men der vokjer et frugttræ fom kaldes mangotræet. Det er et Iøldeæ Cg i juletiden degyndeø netop trugttiden von MdAsaskor Cg do søndagsskolen i eBtroko druker dette træ til juletræ, badde de et juletræ med levende og moden frugt på. Det er andre greier end julefne det. Her man ba ikke julefne paa Madagaskar? Nei, sagen har nogen gang (et det sne der. Cg i julen er det laa varmt at man kan ikke fætte sylene paa juletræet før netop titt før de teendes. Ja. det er få varmt at sylene bøier sig, akkurat fom om be vilde bukke og si; „Glædelig jul alle J fmå gasierham!" Men det var om lelbe juledag jeg tænkte at fortælle liti. Jeg voalnet tidlig om morgenen, faadan i femti- den, an en behagelig og harlide-ig lyd. Det var kirke- flokken fom kimet ind julen. Kanarifuglen kvidret i man- gotræet utenfor vinduet, og duen kurret fra verandaen og talet, hver på fil vis til skaperens pris. Kirkeklokken blev man ved at ringe både vel og længe. Luften Var likesom fyldt av juleflemning Barna lom badde været paa juletræsrften tis midnat, børtes lårt synge enten en feltvis eller i gruppevis: Glade jul. Jeg synger julekoab. Ft ham er fobi i Betlehem, og anbte fjendte julelalmer. Cm nogen tid kunde der tees sinåsalk på fmåfolf. alle i bedsie puds bærende falmebøfer og bibler, på net til kirken. Det har om at giøre at tomme tidlig idag. for ellers silde mon ikke tomme ind Klakken nat denimet otte ha jeg begå mig til kirken ti gudstjenesten skulde begynde flokken otte tbag. Straks leg kom i hørevidde brulet julefalmclang og orgeltoner mig hnøte fra kirken Der år liv og kraft i fangen — otre fjenudjulcsalmcmetodicr tunget firstemmig ao bclc firkeforiamlingen. Slik boldt man paa at inngf den ene efter den anden indtil kirketiden har sode. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lste januar, 19311 ham at tillate dr. Forfin at delta i en altertjeneste i en episkopafkirke. fordi dr Coffin ikke hadde episkoval ordi- For at undgaa mere opstuds og skandale - ind bed dr. Goisin ntetet til seminariets kapel. Biskop Manning påstår... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lste januar, 19311 ham at tillate dr. Forfin at delta i en altertjeneste i en episkopafkirke. fordi dr Coffin ikke hadde episkoval ordi- For at undgaa mere opstuds og skandale - ind bed dr. Goisin ntetet til seminariets kapel. Biskop Manning påstår at ban handlet i fuld over- ensftcmmeife med kirkeloven og kunde ikke anderledes av gjøre saken. Gn del an Mannings cgne verster han sandt biikopcn ct brcv, hvori dc hcskyldcr barn for at ha utlagt tirtclovcn altfor bokstouclig og protcstcrcr mot bans ao. giørclfe. Det cnc store cisiskopalblab. „The Living Church", titcd tatolsfc tcndcnicr, gir biskopen rct. Det ottbet store blad inden fomntc fomfrmd, „Thc Fhureh- man", nu mcrc lideralc nitiTuclscr. debrcidcr biskopen Der cr altiaa delte mottinger inden dctt kirke om sakcn. Episoden har intercsjc for os derutc ao den grund, at det er fra den episkopale kirke ticn deoægelse er ttlgnnt tom koldes Faith and Order bevægelsen. Der holdtes et møle i Lausanne. Sveits, for et par aar siden, kalds sam men op denne bevægelses ledere. Der har også være! anbre meier av lignende art før; men dette har bel sidste og største. Vutheranene baabe fra Norge og Amerika var der. Den katolske lirke har fom man husker, inb bude: men paven sårle bestemt og avgjort at det kunde den kirke ikke befatte1jig med. og at det bare var en vci til forening av kirkene paa jorden, og del par, af alle bier katolikker Man vil også erindre erkebiskop Sober blonts karakteristiske soar Ise paven mellem protestantiske kirkesamfund. Men forsake! stratt det også der ved kravet fra cpiikopalcne. de der hadde sammenkaldt mølel. al hvis en fandan forening fluide dannes måtte det bit ved omordinotson eiter episkopal kirfelop. Det pil med andre ord si. alke protestanter måtte bli episkopaler. Det cr fandt, at ikke alle epiifo paler par fan fordringsfulde, men de ledende forlangte det. Cg dermed er antagelig hele Faith and Order be vøegelsen gaat i natten hvad de øvrige vroteitaiiter an gaar. Formsten ønsker ikke eviikovalene nt bli faldt pro leftanter . Det er Bernd at inerte, at dr. iioffm, nuar biskop Man isings avgjørelse blev pift ham skrev til vasker Retland ’ bf. a ; „Brrsteskavet i den lirfe hvori jeg tiener bar en lifefoa ubrutt tradition fra den tidligste tid fom preste skapet i itogenlombelit lirke i friitenheten, - derfom man ha bryr sig om at skrote av disse kjødelige Ung." tin till, men skarv, korreks til alle højkirkelig tin debe. Således fer det mørkt ut for nogen forening ab ikke-fatolffe kirkesamfund i Amerika, ialfofd for nærvæ- Jkkc tor det. vi lutheranere har ingen grund til at kaste flette. Bi lider teso under et ..superiority templer" i pisfe retninger. Men blandt os er det vel ikke ordina tionen det gjælder. Bi bar ilfe ktørt at for ekS. Mis- samlerne og anbre nr samme sindelag, har indvende no get mot den frikirkelige ordination og krævet omordina • tion efter misiourisk mønster. Allikevel sættes en skran ke der fynds likeså uoverstigelig som hos epifkopolene: og skranken er et Iærefporimaal av underordnet besad Naar der iro lutheraneres lide i almindelig!)« retfes moijseaitd mol den såkaldte „syndige unionisme" oberfot retormertc. da kon der være vegtigere grunde tilstede. Al likevel hat man også paa dette område i stor grad mi forftool og misanvendt den herskende forskjel i læren Atmannuogdaernødttilallaforbudetmold „fyndige unionisme" save femmer av eg til for dage Nylig baddo revræientative Inlderoueie i tvillingbve et møte med en av den reformerte kirke ru-ir fremseaae de mænd. dr. John R. Moll. - Motel holdte - i en linie: dirke og forhandlingsemnet var eni-noi: -ate. -v: ■ !-- ket (vøromaal dr. Men er en autorite ret var ri go møte. og ntcnivil hedde det fin gode virkning. Men pointet her er de: at den ledende mand paa det en andet, nand end vi" forekom os at der. ntgik ira ham en aand ion, det (tut været godt tor oo ulke at faa mere av Bi ønsker ikke med disse bemerkninger at vi: vi tu derhen, at vi anbefaler forening med pvecbnierianel Bi hare anbefaler liti mere praksis av kristelig stil:,-i: Der cr nogen fom bar sourt hvor mon koit fon tal paa det une blad 2 S redigert av Harold Birkeland, føn av avdøde vase. klir land Bladets odresfe er 212 Iran:-.- ■rtatn-t i i ;. Minneapolis Subskription.n er te dolin' k .nu epliisning,man nu bar om pastor Biet.'In 0: merd - er forbandende oplnsiiiiiger. mit.en talt Cg den' -::: •: skal kumte tie» ihjel av autoritet.w ,!!>-: ,u ; vu . 1 her vil så vil lomme til mille også ua.u v .ilalanu degimder til pårnt oa lommeret! St bcaaudct fremfvn Folkebladet op i Ile der.mi dribskøbetens ; roblent i H li. tesasperieu • re.'altø fuldt indhold liftet lir-. nul| nemmeligdei til ham -or lao! goorndc at drøfte også ben 10 ikke fao liter au mod og ot ha mange ikke eet storr em . andre v:l misforstå de:, ilt Jeg til av onerbevisnmg li r Jo. der er er sådant problem er et av de vanstelt lonbe i verden tdag Overt, tar mer og mer arbeideres vi betdslø». fom det bier o; -o, J Disle lande lom 1 lin Måttet to ttl- Ctfinok Show less
DjVu hidden text layer J Folkebladet, onsdag den lste januar, 1930 ves til at gaa i døden sammen med en enkelt av disse mange mænd ", laa er dette lavtliggende ioridar for en i irifielle saldi katolik i høi grad.kompromitterende for det lirkefomfnnd lom har en slik frenigangsmanie behop... Show moreDjVu hidden text layer J Folkebladet, onsdag den lste januar, 1930 ves til at gaa i døden sammen med en enkelt av disse mange mænd ", laa er dette lavtliggende ioridar for en i irifielle saldi katolik i høi grad.kompromitterende for det lirkefomfnnd lom har en slik frenigangsmanie behop Bedkommende katolske geistlige mente at fjende emnet irf. Ramstad tilbunds, ,,da bon i nogen tid badde været hendes sjælesørger," tir del virkelig lå at den katolske kirke for ot værge ug mol en ulykkelig tvinde er nødt til ot betjene iig av den viben den angivelig bar faat fra fjæirførgcrvirkfembet i skriftestolen? Det forekommer 06 at denne historie ntaa oprøre felo den katolske kirkes venner. Noget jaa motbydelig fom at iiæleførgcrcn utleverer en magtesløs ung kvindes privat- liv for at undskylde en biskops feiltrin, er heldigvis en isolden foreteelse på vore Breddegrader Den katolske kirke nuur være forberedt på al dens prsstige her lider el alvorlig knæk efter denne foreteelse. Av (enere oplysninger om isamme tak fait hitfættes: Stockholm. 2den december — Fra Rom meddeles, al myndigdelrnc i Batikonet tent igooraftes har besluttet at utelukke biskop Smil fra den katolske kirkes tjeneste og anisette barn tra.lians embede på grund an hans forhold til frøken Ramstad Beslutningen blev fattet ejteral myndigdetene i Bati- fanet badde mottot et brev -jj^r en fylcvlcicrskc i Oslo. fotn flad frøken Ramstad nær. Denne fortæller i fin skri- velse. at del bar destaat et intimt forhold mellem biskop Smit og frøken Ramstad i ikke mindre end tre aar. Da biskopen forlot Oslo badde ban lovet at gifte jig med frø ten Ramstad, men efter ankomsten til Rom bodde han avbrutt alle forbindelser med denne. Frøken Rnmftod vat derfor reist til Rom for at faa oplysning tru katolske pastors uttalelse Stockholm. 2den december, -e- „Soeiiska Dagbladet skriver idag under overskriften "Romersk Plamage": Den milde mor. kirken, bar i Oslo feiret det gamle firieaan- sidste dag med at sammenkalde den verdslige presso og overfor denne dessavouerc en av fine egne døtre 'under former fom slående minder om el taffestabras, eller Presten. i lignelsen om den barmhjertige samaritan, lå en ab røucrnc "mishandlet mand ved veikanten og gik fordi. Presten i Oslo har overtrukket kollegaen paa veiøn til Jeriko og enbog tilsmudset ofret. Hvad episoden mindst av alt minder om er den altopskufende kjærlighet, fom opføker og hiælper vildfarne og forsalste mennesker en kjærlighet fom kirken dog sier sig at repræsentere Mangen gang er Roms taktik virkelig egnet til el vække forundring der i Norden. Da den katolske propa gradas officielle edef for et har aar siden besatte poet land i embeds medfør, følte Roms repræsentant i Stort halm at præsentere ham for presfen i den kamuflerte skikkelse av en beskeden tilreisende, som hare hadde turist interesfer. Tn hans rette titel og erende blev lsandt, (pilte kirken forundret over protestantene* intolrarnte mistænk samdel. Cg i Norge, hvor Nom nok har betydelig debre fotfæftc enb i det sterkt protestantiske Snerige, og hvor man glæder jig over al ha to lå intellektuelle proselyt- ter fom Sigrib Undsat og Lars Eskeland i sin midte, der gant må den, liden man nu har faal alt lå nel ordnet og degnar ett dumhet som den katolske bailor i Oslo han gjort Trods al klokskap og forsigtigdet glemmer men at bi i Norden tænker og føler på en onden måte enb det er almindelig i den kirke. Hvor mon i bisfe hage har ut- git et not oplag av Jnbep libtorum profjibitorum — Fortegnelsen over de bøker lom det er fynd for en katolik at læle. Cg boor tydelig fremtræder ikke Roms fignahit i den skrivelse, font biskop Bitler i fin tib (enbte be fvenske myndigheter, og hvori han krævet tenfut av be fvenske lærebøker i historie for ot lå den romersk-katolskc kirke stillet i et heldigere lys Men Csio-skandelett isår rekorden. Cg med Oslo- ikandalen mener, merk det Det, ikke affæren med fok. Romflad. Det er bare en hverdagslig, menneskelig tra gedie fom faa mange andre. Den virkelige skandale fra kristelig og etisk synspunkt er den hierleløfe taroelighet. iom Vises en fraværende forsvarsløs trosfælle — dertil en kvinde — av en prestelig repræfenlant for den kirke (om kalder jig den eneste inliggiørende. Den katolske kirke vinder ingen tilhænger hverken blandt svensker eller nordmænd med deres dnpt rotfæstede rettsbevissthet, ved paa en fså grov moote fom det er skedd at trænfe deres mest elementære æresbegreper „Aftenposten" i Oslo har fpurt domprovst Maroni om hans mening om hbad der ligger i dette telegram. Domprovsten uttaler: Derfotn telegrammet er rigtig ntaa det menes at biskoven er berøvet tit embede og rf utelukket fra fakta- mentenes brak, det vil si det samme fom det man i gamle dage koldte at bli »fat i ban" eller -li* i han." Cn fom er ordinert katolsk prest kan ikke for altib ute- lukkes. Peb ordinationen faar Han nemlig noget av umi stelig fpåftcr. ..caracte r i ndel edilts." - ‘Biskop Smit er fundet W culpa." i brøde, og har altså derfor mistet fit embede og er midlertidig blit uteluffef fro sakramentenes druk Ffter »Stand. " Det par morft Det oar mørkt, det var trangt, det var koldt ha Jefud tom fro den evige, høle herlighet Jntel rum hos Herodes, tun en ftold i Betlehem for den kommende Messias intet hiem. Midt i blånende rum. paa himmclbvclvet hart ru ny og beilig stjerne strålet klart. Den stod otter Jefu-hamets krybbe, på Gudslønnen et Fra den nat en ny tid for verden oprnndt Cg det var julenat, ben fole. Jcfu-harnet blev født; hver stegt på jord ham Har beundrende møti. Trods en nerdens usseldom, sand og nød og skam. den bøter endnu sig beundrende for ham Bi tetter Jesu fødselsminde og norets størfte fest. og selv vil han vatre den ypperfte gjest. Men navner vi port hjerte for bimmclgaDen i Guds son ^gjulen sos og al nor »anbring skjøn Oscar Thompson. Knappe. Ore. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den i see januar, 1930 „Orkanen og del tørre land skal glæde sig, og den ødt mark skal juble og blomster [om en lilje. Dcn skal blomstre og jnblc, jo juble og synge mtb fryd; Libanons herlighet er git den, Sortnets og Sarons pragt; br skal (t Herrrno... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den i see januar, 1930 „Orkanen og del tørre land skal glæde sig, og den ødt mark skal juble og blomster [om en lilje. Dcn skal blomstre og jnblc, jo juble og synge mtb fryd; Libanons herlighet er git den, Sortnets og Sarons pragt; br skal (t Herrrno herlighet, vor Vinds palle------- Da skal hen lammr fpringr som tn hjort, og den finnv mes tynge juble. Ti vande brisker ftcm i ørkenen, og bakker pnn den øde mart." Bispe-skandalen Ft telegram fra Rom mcbdcltc dcn 25dc november, at en ung dame, fri. Gudrun Margrctde Samstad avfyret 3 skud mol du tntolskc biskop Smit i Betcrskirkcn. Re- volveren klikket. Frk, Romstad cr født i Sundsvall i Sverige 1899. Hcndcs far, (om cr død for mangc aar siden, var norsk ingeniør cftcr ljvad hun fclv har oplyst, og moren cr bo sat i Stockholm. Frf. Romstod blev uldamiet som syko- plcicrskc på lUlcvaal fra 1924—27 og bar sanere været beskjæfligel i pridatplcicn cflcr anvisning fra lergcvaktcns sykeformidliitgsburcnii. Av og til her hun ogfon været i tjcucftc fom efstroiøitcr ued sykehufcl. Som barn var fok. Ramstad norsk, men fra jit 18dc aar dar hun fvcnsk flatsborgcr. Hutl lilbørtc dcn fatol- ske menighet, og pan fiskehuset habbe man indtryk av at bun var ivrig, næitni fanatisk katolik, mens den katolske menighet ikke synes al være av somme mening. Før hun tom lit Oslo dar hun en tid beskjæitiget ved det katolske hospital i Kjøbenhanii, Søster Jnbito beretning Oslo, 27de november. — Frølen Gudrun Romstads bedste veninde blandt fytcpleicrskene på llllevnnl er fø- iler Judit. og dcn tid frølen Ramstad arbeidet paa lille- nål var de næsten bagisa fammen. For ca. 2le. aar (i- den kom ifølge .Aftenposten" frøfen Romstad til safter Judit og fortalte bande grantende/ et hun dar blis forført av den katolske biskop Smit, og at hun dar ræd for at sarholdet hadde faat følger. . Frøken Samstad var paa denne tid stadig i den ko- talske kirke og ofte gil bun dis like fra nattevakten på' llllevnnl Frøken Ramstad, som var meget ulykkelig og nervøs, bad veninden at følge sig til doktoren, forat hun kunde foa vite, hvordan det var fat med hende. Søster Judit fulgte hende do til en derværende kvindelæge, hvor det imidlertid blev konstantert. at frk. Ramstads æng- frelse dar ugrundet. Da løfter Judit hørte om den ulykkelige tildragelse i St. Peierstirtcn fandt hun at hun ikke længer burde tie med Hvad frf. Ramstad Hadde fortalt Hende for 2 Vi nar siden. Hun mente at hun lunde komme stn veninde tilhjælp peb at fortælle rette vedkommende sandheten. Hun gif da strafs til Utenriksdepartementet og fortalte det dele. Fra departementet blev den ftenske minister underrettet om fafen. Efter de oplysninger fom foreligger viske bilskop Smit under sit ophold i Oslo den unge frøken Romsiud den narmeste interesse. Hand interesse for hende dar fan sterk at hanS forefatte i Rom fandt en forflytning od ham heldig. Efter 6 års virke i Norge [om den katolske kir kes ledet her i landet fik han ylitbfelig ifjor vaar ordre til at fratræde biskopstillingen i Oslo og overta en stil ling ved kirkens miåfionercnttal i Rom. Meddelelsen om dette kom hit paa et nosvunkt. da ptifoycn befandt sig paa reike i utlandet, ett reite hvorfra hati låledes ilfe kom til al vende tilbake til Norge. Cm ootsoken til hans forflytning blev det hverken dengang eller sanere med delt noget officielt jra pavekirken, men det som er kom- Hiet frem i forbindelse med ntlbmaliorioket gjør hijkoveito plitdfelige reise fra Norge forklarlig. Filer en version lskuldc biskopen ha været inde paa den tante at forlate fin geistlige stilling for at kumte giste sig med frøken Ram- itad, og bendes reise til Rom man amae ni som i torhin- "N delsso med dette; imidlertid Ijnr diikopctt allikevel ille villet la et flikt skridt og del skulde fna være dette (om badde faat frøken flamflad til ni grive til revolveren. J katolske tredje i Oslo berettes del forresten at den unge fykevleierske ved en anledning hadde int siruvetot van en au de katolske fresier her i byen. Fremstillingen er denne: Hun hadde vift fig meget nervøs og jøtt rand hos preston. Denne hadde anbefalt hende al gitte sig, da ban trodde det bilde bringe netov en natur font hendes mer lifeoegt i sindet. Herover skulde hun være dlit rasen de og ha grepet presten i strutten lin katolsk redegjørelse Cola, 301c november. - Repræsentanter tor pressen var igaar anmodet om at møte i den herværende katolske preftegaard kor at soa en redegjørelse i anledning av so ten frøken Ramstad—biskop Smile Det ben herværende katolske geistlighet ønsket at ii var følgende; - -/Fr/ken Gudrun Romstads mane ot være på var »lif al bun gierne vilde foriøfe al forføre nogen ulen lelu at bli forført. Bi mener gik faa forfærdelig langt, men ni hun la an van ni gaa faa langt ot vedkommende overfor hende mantle føle sig kompromitteret. Si tror ikke netov at hun gjorde dette betissi. det maa nærmest karakteriseres som ett eiendom melighet ved hendes væicn. en flags ubevisst infelig til bøieligbet som kunde gaa ut over hvem fom helst. Soa følger et længere reiume fra den katolske skrifte far over frølen Ramstads vrivaltv. Men ikke en løddhl som daddel ever diskop Smils adfærd. Katolsk ribderlightt Under demte overskrift skriver ..Aitcnposteir den 30te november: Med forbitrelse og avsky læser publikum idag i ae forskjellige aviser om den derværende fntolifc geistlighet» fortet paa at tilstnudfc den ftrinde iom i sorg over et fve fet løste oilde berøve ivikleren og sig fclv livet. Den katolske kirkes ledelse Burde ha beklaget bel ind trufne og befjoget biskov Smils optræden, satis den har næret il il iom mon citer de foreliggende oplysninger mon Dermed badde kitlens skjold oæret blankt, idet ingen bil lægge en lære tillaft at en enkelt au dens vogtere fal der i fristelse. Cgfoo katoliker er mennesker og gjør vel ikke krav paa at være noget mere. Istedenfor at gå denne vet bor menighetens ledelir valgt al gi en fremstilling av den ulykkelige iykevleierike; privatliv som ethvert menneske med ridderlige instinkter maa føle den dypeste cwl'ty tor. Det heter bl. n. al ,.iaa vel blandt katolske gciftligo i Kjøbenhanii og Polo lom blaråkoaubre har hun ioft forbindelse med mange intend." tWøerei fra at en faa flygtig farafter noppe vilde bri- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1 fte januar, 1936 Arbeid modens beter dag! Meddelelser fru og nm indrrmiosionrn Redigert an lettetæren sar Board of Home Misaions Formand: Past. 9 R . Lund. Sekretær: Past. H - 6 . Sasperfcn, 261 Gedar Ave.. Minneapolis, Minn. Radierer: Past. Jngcl... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1 fte januar, 1936 Arbeid modens beter dag! Meddelelser fru og nm indrrmiosionrn Redigert an lettetæren sar Board of Home Misaions Formand: Past. 9 R . Lund. Sekretær: Past. H - 6 . Sasperfcn, 261 Gedar Ave.. Minneapolis, Minn. Radierer: Past. Jngcl Hovland. Sand Greet, Sis. 3ndremissioncn gjennem det nye aar Bilde bare faa de vennene om al de ikke glemmer nor indremission blandt de mange andre gjøremaale Det arbeide denne gren av vor fælles virksomhet sar- tiden [toar i er av få stor betydning at det burde stå i forgrunden blandt de mange gjøremaale Det han ikke gaat lå godt med indtægtene som det burde, saalangt. Det er at baabe at der herefter vil komme rikeligere gaver ind. Men tak, hjertelig tak. skal alle ha lom bar ihukom met gjetningen he jmindne tider. Bi skoler på deres hjertelag ogsaa i det aar ni nu træt ind !. Anledningene et mange til at gi denne [af et „løst", er man dare op merksam paa dem. * Saa tilønskes alle indremissionens venner et godt og velsignet nyaar i Jesu navn! .H.C(5 Synd og naade S«. M. Arntzen) Synden tom ind i verden ved et menneske, og døden ned fynden; døden trængte derfor gjennem til a,lc men nesker, idet de (yndede alle. (Rom. 5, 12). Dette bibel- ver8 er baatskap for gtæfene og forargelse for jødene. 8nbog i bore dage er der dele kirkesamfund som forar ges over dette vers, og nore modernister bar siet ikke no get tisoners for dette ord. Det peter paa den fyndige art {om ni alle har; men tom ingen lyster på at vedkjende fig. De føle, tiikyl- dige, smaa barn, sier man, h°r da ingen sand; og iao - er det hviler ikke meget at ændfe om voksne folk feiler list Slik rationerer mange, og saa vil man ikke hore paa noget om synd; det er overflødig at nævne naade. - S ynd og nåde" er anlægs i forkyndelsen , ti tidsånden, mo- dente tænkning og nutidens oplysning kromer noget mere storartet og optjøiet end dette om »fynd og naade" Der- for er det lå vanskelig for en evangelist i vore dage at vinde gehør, naar emnet er „synd og naade." Likeledes liker man bedst de prædikanter syrn ikke nævner noget om synd; men skråler om det fornuftige og fornuftige og fornuftens evangelium fom bevidnes og stadfæstes med fattige skrøner Man kommer ikke til kir ken for at Irere noget om folighetåocien eller arbeidet i. Guds rile; men for at nyte en behagelig røst. deilig ord* flom og Bafre billeder Sot tib « foa gjennomsyra av modernistiske opfatnin- ger. at enange.iet om fynd og nåde fortrænges, truntes og bortgjemmes — ja skjules fom noget man skammer iig over; men, .ve dem som skammer sig ved Kristi earn er ivrig i al forkynde tty lære, et nyt evangelium, tom ikke bekymrer sig om lod eller at onerbcDiic mennesker om sand. Alle bisse mattgehaandc lærdomi-veir forvirret foil og derover dem al tro paa Gud og et guddommelig ' Saa er der tolk, ilær uvidende folk, fundffapéfat- tztge og ætkvdmnme folk, føm aldrig brier, eller betragter Guds ord med nogen forhandle, nten fom av nysgjerrig- bet fpringer den for at høre paa disfe irrende lygtemæitd. der med flor ferdighet- perlegen. og med tuiato gen hellighet jer medlidende på .det arme kirkef : . de ftalkars prester, join blinde veiledere. Disfe falske profeter vil altid indbilde util, at de et opermaate hellig og har langt større Ins i Gud ord end presten, saa endog meitighcteiolt sar jig bedåre og lommer paa avveie Cg kirkefolk isteBctior at ransale ifristene og bede sammen med presten om lys og Randen; postediting t Grids ord, sar jig forføre ved „fole ord og fmigreitde tale" indtil hovmodsdjævelen er lommen ind og forfinerer deres ydmyge forhold til Gud. De blir opblæst og indbildsk, foa de fer ned paa pri ften og sar haont — ja fpotter otter hans gammefdagjc præten om synd og naade. De fortander presten og øde lægger hans gode navn og rygte. De baktaler, skumler og paafører present ondt rygte. Saa biir der solid i menigheten og djævelen hor mindet sit fpil. ødelæggelsens vederstyggelighet er jorlærdetig, og det før jan hyggelige nabolag oprives og splittes ved toc dragt og toijtigbeter riten ende, indtil hotels flammende ild fra helvedet har lagt den lottende meuighctsbygiiiiig i StiiineV. Derover blir fao mange mismodige og tænker; „Nytter det noget at bygge menighet, naar Satans fende bub ødelægger vort arbeide?" Cg hovmodets aanb lucifer mcb nakken og tar lig for lyde med, at nu er det nok bedsi at ben dumme presten fom ikte bedre har fulgt med tiden end at han fremdeles præker om fynd og naade flytter herifra; li dette er.ikke fjæleføde efter pores firtal, og det behager heller ikte bor oplyste ungdom delle om fynd og nnode. Nuvel! Skal presten gan? Skal presten ilritte med sil præke om fynd og naade? <£n gammel sangs historie Den lille vakre fang: „Klippe, du fom brast tor mig" iRock of ages, cleft for met er digtet av engelskmanden Augustus Montague Tcpladii. Bed mange anledninger har denne sang været til hjælp og velsignelse for mennesker, ten store engelste statsmand B’-il liam Gladitone satte sier pris vaa den Under en debat i underhuset bleu han en dag ouerøsi med beskyldninger av en molsseander. Gladstone sat ganske ro lig og skrev — notater til såttalen skulde man tro. lin od hans venner font sat i nærheten undret sig ooer al han lunde vise flik ro under denne strøm ao fortino.delfe. Han døide stg frem ever Gladstones skulder eg så da tis fin forhaufejfe at (jan oat i'lærd mcb at oversatte til latin: „KlivveJdu fom droit for nisa." Senere oversatte han den ogfaa til græsk og italiensk. Da han laa paa sit døds leie esker et liv som han helt hadde git til Gud og fine medmennesker» nettene, bad’ ban de nærværende synge ir tid en masse falske profeter, som denW; Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lstc januar, 1930 lakke Gud forn gjøt alle ting net. Cg i det nye aar som av daa formandspladsen i fredfen. La dem som er sat flår for døren sake Guds ledelse ag vilje I alt. først da til al ta vare paa disse ting stelle med dem »U det gå godt. Men... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lstc januar, 1930 lakke Gud forn gjøt alle ting net. Cg i det nye aar som av daa formandspladsen i fredfen. La dem som er sat flår for døren sake Guds ledelse ag vilje I alt. først da til al ta vare paa disse ting stelle med dem »U det gå godt. Men den sidste dcilutning i denne række av merkelige . . Bisdom er bedre end (tyrke; men den fattiges vis- og litet frikirkelige bestemmelser er dog den mest iøitie- dom er foragtet og hans ord høres ikke" (Prd. 9 . 16). faldende Det naturlige menneske fatter ikke de ling fom hører Det bestemmes nemlig at foriiionden, om ban toiler Guds eike til — en ny natur utaa til — og før det kan til Norge til femmeren, iliil „repræsentere Canada freds ske maa vi lære at kjende vor fattigdom og avhengighet v au Den Lutherske Frikirke under festlighetene innledning av Gud i alle ting. g .et et lun de hlælveløfc Gud kan hiælve. Han maa handle underlig med os iblandt for at faa os kil al fe og erkjende vor stilling: Al uten ham kan bi intet gjøre. Menigheten i Landisen trodde fig at uære rik, ha overflod og fattes intet. Blen det sanddrue vidne san ben som usiet, ynkelig, saftig, blind og nøkeii — og randet dem til at vende sig til Gud for hiækv. Hvis ikke vilde lugt og revselse komme. Den Gud fom dar på Johannes' tid er likedan idag. - At tække vore doge del lære du os, foret vi maa faa visdom i hieetet." Sol. 90, 12. - Om tid er end iilhale kun tidens Herre (er; han tæller vare dage. og ordner hand der ffer." .Tilslut ønskes redaktør og læfere et velsignet iiyaav. Hjertelig tak for det gemte! John Nimmereid. Nogen tanker i anledning referatet fra aarsmøtet i danada freds Folkebladet for 13de november indeholder et referat fra aarsmøtet i Canada kreds. Det (ces av referatet at flere bestemmelser er sallet, som nok er gavnlige og mit lige, men ogsaa nogen (duk der kan stettes ivørsmaals- tegn ved. For ckocmvet ak formanden bemyndiges av kredsmø let til at bistaa vokalste menigheter mcb raab og veiled ning, hvor det kræves. Likefoa at formandens reiscut gifter ! den forbindelse utredes av krcdstabjcil. tiifefaa atjormanden skal rapportere til fredsens aar; møle om sin virksomhet fom formand.*l Bi maa her Ipørre, hand betyr belte? En kredsformand har albrig i ') llibævet au inbicnbcten. Den Lutherske Frikirke hat nogen anden „virUomhat join formand," end at lede kredfens møter. At gi ham en (amfundsformands myndighet og stil- ling, fom faktisk beslutningen gaar ut paa. et aldeles nyt både i og utenfor Den Lutherske Frikirke. En frebs har ingen ret kil ot utdele flika emheder, om der end kunde oære dem fom gierne vilde like at lå Retten lit at ha tilsyn med vakante fald med henfon lis „rand og veiledning." hvilket altjoa detyr med hen syn til kaldelfe ab vreft. ligger hos vor organisations-, komite og formanden for Den Lutherske Frikirke. Jnbtil vore engang bestemte regler i den fak blir for andret ag fredfene blir anmodet fra Den Lutherske Fri kirkes årsmøte. at ta sig av disse syker, med «råd og veiledning." der fredimøtene anholde sig fro at falke klike bestcmmelfor, som hare virker tis at indføre et fmanvave- dømme der og der, hvor en kilen ærgjerrig syr kommer lOO-aarsdogen fat den angsbiirgife troeshekiendclfe." En urner uvilkårlig ipørre om mølet pirkelig har for si-mi hood en ilil heiiltliiing mener? Ct Gonabo freds isei: indbudt til at fende en repræ- ietitant? Cg hvem har indbiibl ? Bi laffer om UUO-oars festligheter i Norge og der tommer ogjaa salving! -100- narsfefiligheter ind. men fanuidt piles er endnu ingen indbydelfer komytel til noget inmiimd om at repfæieu Lutherske Frilirfto iof at itndr rrpnrirntaiitrr, ikke rn korde' ovaavv. lfonaba freds har iitgeti ret til at miiæuite nogen re præfentant og om en jandatt kom Vilde han ikke hli atter kjendkj da han iffe repræsenterer Den Lutherske Frikirke. isn maa undres oner al motets formand mottok og tillob ot et slikt forsiag bliv behandlet og fteiul oper. Det por og er aldeles tue av al orden bande liftelig og paria mensarisk. Cm kredsens formand reiser til Norge til foimnerrii. lå har han ingen ret at repræsentere nogen anden end sig (elv. Cg han lait være viss paa al han ikke blir anerfieudt tor mere heller, hverken i Norge eller Amerika, eller i tetimider X Syng med barna deres! Denne formaning gir den vel kiendle pastor d: v Scbncllcr alle forælbre. Ha* har skrevet en sin liten bot: „AHelings tang og klang iRllerlei Sang tind . ‘Klang)." Der iortællcr han hvordan musikken har insol ham dele hans lip som ett Guds engel Hau tilbragte ti,: barndom i Jerusalem, fjernt fra forbindelse sited (tørre ' firfefamfund. Jerusalem var dengang i større grad end nu en muhanimedniicvbn. Hau 'og baits sailru manglet alt fom kunde bibringe dem ilikc bellige iolels'er iom har ita i dr kristne land sitar au iøitdagsilillnt. klokketlaug icstklædd menighet, deltagelse i den oiientlige gudstjenefie ofo. Bed siden au Bibelen var der fornemmelig salme og aattdelige tanger iom forhandl dem tried menigheten hinsides det store hav. J det hus hvor han votjie op, del dengang forholds pis beskedne Syriske Vaisenhus et siyffc utenfor Jerttsy- lems murer, blev der stinget meget. Bed lnisoiidagicn. font flultet sig til tre hopcdmaaltider. lød altid ett koral eller ett aattdelig bille. Dog — de atlerførsie fanger fom han erindrer fra sitt jpedeite barndom, hørte han au lin mor. Hun pleide naaar bun hadde faat ham og ham- føsken i sang. at „synge dem i føon." Hendes tjære, føle stemme flaug faa mildt beroligende; del var iom den pisket doet ethvert lite fnugg au barnlig kummer. En kelte strofer ao fangen fitter endnu i mindet, det meste cl glemt. Men hovedindtrykket er bevaret, og det er dette at Frcikeren, han fom oar faa god mot barna og lok dem i fanget og velsignet dem, ban par nærværende bos dem og passet på dem. Ja skik Kilde De aner ikke, hvilket godt følge de da flikker med dem hanJUdejen. Show less
DjVu hidden text layer ■" ivjuroo l Fo too 6Wot. Et blad for menigheten og folket - KtVø «tie Sen Lutherske Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag dm Iset jannnr, I Guds førelser Straks efter at de vise fra østen hadde avsagt Jesus sit ‘besøk og bevist ham sin venlighet og tiltro, akulde det... Show moreDjVu hidden text layer ■" ivjuroo l Fo too 6Wot. Et blad for menigheten og folket - KtVø «tie Sen Lutherske Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag dm Iset jannnr, I Guds førelser Straks efter at de vise fra østen hadde avsagt Jesus sit ‘besøk og bevist ham sin venlighet og tiltro, akulde det lille barn bli gjenstand for endnu en kontakt med uten verdenen. Denne gang med kong Herodes. De godtroende og intet ondt anende meend fra østen kunde ikke fatte at kong Herodes hadde ondt i sinde. Heller ikke Josef og Maria ante uraad. Der maatte specielle åbenbarelser til for at faa dem til at forstaa det. Det er beteg nend e at endpg hedninge verdenen deler sig i sin opfatning av den nysankomnes betydning og mission. Like fra begyndelsen skulde d en he rr e Jes us aabenbare hjertenes tanker. Og her fore kommer det første virkelige sammenstøt med det rike som er av denne verden. I Herod es' perso n k omm er dets misundelse og frygt for guds-sønnen tilsyne. Det er et bud om hvilken vel evangeliet skulde maatte gaa paa denne jord. Og det er til like et bud om at alle tyranner og egen- mægtige herskere, baade de smaa og de store, i alle lag, skal maatte støte mot denne kjendsgjerning: Kristus. Verdenssindet, i alle former, til alle ti der, har støtt, og vil altid støte, mot denne kjendsgjerning. Og da verdenssindet ikke køn forenen med Kristi sind, biir følgen av e t samm enstøt som oftest forfølgelse, hvor verden tror sig mægtig nok. Ond maatte den verden isandhet vatre og ubegrænset tyrannene« magt. naar (sat uantastet kunde ske, son. tli-rodes lot fuld byrde: Barnemordet i Betlehem. At slikt ikke mere kan ske i vertleu idag. hvor kri stendommen er blit en magt i folket, siv. I des netop dette lille barn som her forfulg- AlliKevel skal det ske, som Gud har be stemt. Dette barn hadde en stor mission, større end de forstod, der hadde med dets pleie at skaffe. Men Gud styrer med den sak; under faren og forfølgelsen er det Saa er esa det budskapet vi skal motto fra dette Guds ord: Vi skal ikke frygte, men tro, naar vi stiller os under Guds beskyttende vare- tægt. Vor frelse skal han føre til dens her- lige utgang. Sin menighet skal han vogte. Sin sak skal han fremme i elenne syndige og onde verden, trods alt. Til ait folk kommer han med englebud: I sit ord og i Aandens drift i sjæl og sind. Var vi kun vaakne nok til at se og lytte! Sak vil vi ta forvisningen om Guds un- derlige og naadige førelser med os. idet vi trær ind i_qet nye aar I Show less
DjVu hidden text layer COMP Kinnl,“ SOCIETY , st pauu vrwM Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN. Katalog og andre dplya- lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY Hudsygdomme aimtloo' Fcgtnta Specific oil oh- fotut helbrede eksema, jolt flab, bar- beritch. ringorm, gamle... Show moreDjVu hidden text layer COMP Kinnl,“ SOCIETY , st pauu vrwM Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN. Katalog og andre dplya- lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY Hudsygdomme aimtloo' Fcgtnta Specific oil oh- fotut helbrede eksema, jolt flab, bar- beritch. ringorm, gamle jår og an- bre kløende oa brændende ulilæt Direkte til o* fra NORGE Reis under det norske Flag 1830 Fra New York STAVANGERFJORD 18. J an. ItERCENSFJORD 1. Feb. STAVANGERFOORD Turist tredje klasse SCRIPTURE STAMP BOOK • A neatly bound book of 120 stamps with Scripture verse» (all different I. on the oubject of Salva tion. Each stamp has the form of an open Bible and !• printed in two colors on nan-curling gum label paper. These stamps can be sued on lettere, envelopes, postcards, and wherever God’s Word should go. It la a successful way of apreading the Goepel. Complete Book. 16c Lutheran Free Chared Pobliohin, Co. 264 Cedar An., Minneapolis, Minn. e kløonde og brændende utse«. AlmfloVo Slab Salbo bar delbro- bet tusoncr fra skab, fløe. .Seven flears or Prairie Jtch" i de sidue 40 aar. Slaar aldrig feile Sendes pr. post for $2.00 hver stags. 6trin og forklar Deret til- «eiptrøtemn, N. Del., Bi* 40. S. Wlmklav, norsk apoteker. Apoteker S. Hlmklov! Det er en ilar fomøielfe for mig al skrioe til Dem (or at la Dem vise bood Deres vidunderlige Eczema sal ve bar gjort for mig. Jeg har lidt frygtelig av Bsariafil siden jeg var 6 aar gammel. Jeg bar løkt de aller bedste læger og specialister i Canada lånet lom olt over United States for 35 sange aar til ingen hjælp, da de opgav mig fom uheldredelig, men en Virkelig ben i San Diego. Galis. sendte mig enoet ab Deres Eczema Specific og.efter bare 2 måneders druk ør jeg fuldstændig befriet fra mint lidelser, og mit skind er faa rent (om et barnsiskind. Ord kan på in gen maate uttrykke min taknemmelig- de til Dem for den vidunderlige hel bred, li jeg trodde ot kun døden kun de ende mine lidelser. Det et mig en glæde at underrette andre lidende South Pasadena. Falls.. 1988 Milan Ave Mrs Fsorenee 6. Aldridge. Plages ikke mer av daarlig mave «alene« egte linfrø- ekstrakt fra Øoteronndomaøaolnet i Stockholm er at faa. Dette raiddel helbreder maveiyedemmer, imasom mavesyre. mavedatarr, mareaear, daarlig focdøieloe. daarlig avføring oø dermed følgende svimmelhet, mithat, tryk I maren, eet en for brystet, søvn løahet. m. m . Høilig anbefalet. Pits per pakke »I 20, MRS. J . HALVOR- SON, 1431 Adam»St N. E . 11.Mln- neapolio, Mlnn. Leveres toldfrit i Canada. CarlM.Roam,M.D. Læge— Kir urg limer: 11:30—12:80 og 2—5 ukebage. Onsdag aften 7—8. 933 Metropolitan »ask Plag., Misscaøøiiø. Silood fjønisbøstilstos. Seattle. Ssaf*.. 110 Ederry Snert H Underton, defnjrer C. 0. Ullrlssd, keøfem, 1500 7tb «ve »„ Seattle »ask, DR. J . F. HENDRICKSON Large eg Strata Kontor: Hf Criterion ^Disown, N Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onodag den Iset jassar, 1930 To legender ■Melchior — den østerlandske fyrste - jat højet over tamclryggen i alvorlig forundring. J det fjerne od- tegnet den rødmende aftenhimmel konturene av det lille Betlehem Delle var dog en gaalciuld avslutning pan en mile... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onodag den Iset jassar, 1930 To legender ■Melchior — den østerlandske fyrste - jat højet over tamclryggen i alvorlig forundring. J det fjerne od- tegnet den rødmende aftenhimmel konturene av det lille Betlehem Delle var dog en gaalciuld avslutning pan en mile lang flærd. Den efteriøfte kongesøn fondles ikke! Je rusalem, hovedstaden; i kongens hus hadde man ikke en- gang anelse om ham J but og hasi uar de Ire reisende kommet åsted, linder Herodes's tilsynelatende beherske- de optræden såredes en tydelig uro. De ivrige oresier og skriftlærdes hele optræden røbet el påfuende hand. Kun de det pære en ætling av noget av jødenes gamle konge- hus? Hvem var han ellers og hvorfor denne hemmelig- betestildhet? Den gamle mand kostet et hurtig blil op mot skyen, likesom for at overbevise sig om al han ikke gik i ørske. Jo, stjernen var sanlig. og glinsende og flor. Den gik stadig foran dem i retning av Betlehem. Hvem vor han ? Hvad skulde enden paa denne færd bli. Mindst bundle ganger under disfe bager hodde delte ipørsmaal ringl Mrjcbior i ørcnc. Nu ud. såret nær met sig nu omsider Cg tiltrods for alt hvad mcnncskcr ia og tænkte skulde nol ikke stjernetics tcgu stå foil og bimmclcit forsonlig bedrage. - - Dctt vifc mand blev atler^rolig. Altså stilltie hati jnart bøic knæ for dm ityiødtc jødckongc, hyldc ham fom himmelens utvalgte og bringc ham kostbare gavcr. Bak sig herte Melchior trampcn av lastckametcuc. Blandt andre gaver mcdførtc de (lcnodiencs klenodie i hans skatkammer, det gyldne rxkscplc, hans øines fryd og bans hjertes stolthet. J dele vide verden fandtes ikke Det alene var ru uvurderlig skat, fatiilc ikke-faa meget for dets guldværdi og dets rigdom av funklende ædel fletter, faa allilcvcl tor de minder'som vor fnattet til det. samt for det sambolskc i dets oprindcifc. Ft stolt blil lyste ut av dctt mørfc afiats øinc, da ran- ten bvælte ved der nævnte rikéeple. For 300 oar siden poldt filrkoanbcr den store dette magtens tegn i fin mæg- lige haand Den uimotståelige ntafedonner hadde da tUhafelagt fit seieratog over Heliesvonteu og Jnduå. Han hadde fat stn fol paa Ihedes' iiivc natte, styrtet det stolte Tyrus i grus, indtal det vældige Babylonier. Cg da hant (pir strakte sig over Grækenland, Egypten, Persien og Jndia, tot han op erobret guld og erobrede ædelstener forfærdige et ritseple lom et sindbillede på verdens- erobrerens magt. Aleksander betænkte ikte ar det rife som grundes soa Ivik og hard. hviler på en vulkan. - Da Aleksander knapt 33 aar gammel gik ut an tiden, otter!ot han sit vældige rite til .den dugeligsle." Zen du- geligsie som kunde derate dot fra fald blev dog aldrig fundet, og Alefsander-vældet faldt sammen, dit sar bit. Hans ritseple gik fra haand til haand, men stolt har den fyrste fom hadde det i fit eie, og Melchior ikke mindst. Han rettet stg op i fabelen og red ittb gjennent den btilehemske stadsport. Aa. nu skulde han faa overlate sin magt* tegn til Gudcfømten. og således forhverve sig hint melené yndest. Men Melchiors ftordetsdrøm baldi paa at forsvinde. da (tjernen, fom hadde vist vet fiansot over en lav staldbyg ning. Med langsomme skridt fulgte han de andre ind gjennem den knirkende stalddør, og han følte sterk fristelse til al 1a det gyldne Aleksondereple bli liggende iglen i dets forte ibenholtskilt. Men indfor det lille uskyldige haru i Marios tang dien den gamle betal av en ubeskrive- lig ærefrygt. Han fornam nærbærelsen av ett himmelsk majestæt og døide sig ydmygt mot jorden. Saa løftet han oy det kostbare klenodie fom han had- de Tørt mel sig over ørkenens sand, og rakte del frem mot Jeiubarnci. — Den lille finilte ved lynet ab kleno- diet og rørte med sin haand ned Aleksander den floret rikseple. Men i (amme øieblik sprang det ibisen biter og faldt til jorden. Den gamle fanf i knæ, (om dræpt av lynet. Og i ett mi flod det klart for ham det ord fom en skriftlærd > Je rusalem 1,odde levit fra Ffasas' bol: „----------- ti hver trigesko [om tr håret i stagets lammet, øg hvert klædebon som er solet i blob, skal op brændes. rn født for ilden. Ti et barn tr dø født, tn føn rr os git, øg fprflrndømmrt rr pan hanø skolder, og mon kniber hans noun linder, rådgiver, vældig Gud, rbig Fadet1, fredsfyrste, føret fyrstendømmet man borde ftort og freden nern rnbe." --- -- -- -- -- Ja. Melchior forstod nu at den nyfødte jødekongeb rife ikke var an denne verden. Han indså at fymdolet tor Aleksanders bloddefitdledc magt tkke kunde bestaa for det klare blik fro et botncnøic, fom g’icnfpeilet Ijimmclen. Melchior, dctt vile, indså det. og han tilbad, dypt døiet i støvet. Den anden legende er i fordel sålydende: De har drevet paa flugt, Joiei og Maria med barnet. De haiuBtvfted dag og nat indtil de nådde ørkenen. Nu var Maria aldeles ovgtt av træthet. Hint ropte i sil hierte til Jehova efter hiælv og vederkvægelse. Og se der! ved et Palmetræs fol foringer en tilde frem, frisk, krystalklar. Nu bestemte de stg for at følge himmelens tydelige Dint og hvsie ut der natten over. Afenrne blev bundet til palmetræet, og Jokes begyndte at giøre istand en lejr plads. Maria stelle med barnet. — Sangt, langt i dest font folen, mens fanden lyste og blinket fom smeltet guld. Omkring dem harsket ørkenens trykkende stildel. Jntet lettende pælen nar (nnlig. Flygtningene var delt alene. Kun nogen stjerner smilte ivakt til dem gjennem halv- Maria laa paa (næ ved fildesoringet og vasket bar nets Hær. Bed siden an jig. paa en matte hadde hun lagt den lille. Hun skyllet Hærne faa Vandet fondet. Rundt omkring hende og barnet glittet og blinket vand- vetlene med en underlig glans. Men Maria fæstet sig ikke noget ned det førend soe, vaargrønne Planter be- gyndte at spire der og der paa marken. Meb stigende for- undring opdaget hun nu hvorledes flere og flere skjøt op. Bladene utikkedes, ftioypene utftilbedes, og hvile og skiære rofer fvrang ut. Og i alle retninger bredte der sig inden kort en skså. duttende blomsterfeng, paa hvilken barnet hvilte lik en hvil lilje blandt rofer. Ja, saMirtæller legenden! Men hvisken vakker, la- kende illustration cr den ikke til de ord hos profeten Show less
DjVu hidden text layer Homme dit riko æUddelelarr fra og øm hedningemissionen. sked gen an letrrurten tor CttUferan Soard of ffltøsinnø Formand: Paitor Ludvig Pederlon. Set retær og fas* lerer: Bailor Johan Mattlon, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. 1929 Det folder (om av fig selv at vi lar... Show moreDjVu hidden text layer Homme dit riko æUddelelarr fra og øm hedningemissionen. sked gen an letrrurten tor CttUferan Soard of ffltøsinnø Formand: Paitor Ludvig Pederlon. Set retær og fas* lerer: Bailor Johan Mattlon, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. 1929 Det folder (om av fig selv at vi lar tankene glide til- bake over det aar fom (vandt, idet vi begynder på et nyt. J vor hedningemission kan ni vistnok ikke peke paa nogen store forandringer fra tidligere aar. Der bat oæ- ret arbeidet jeOnt og stadig av dem fom var i virksomhet både paa misfionsmarfene og her hjemme. Der bar ting |om tjente til opmuntring og gav haah for fremtiden; der var ogsaa de ting [om bragte skuffelse. For den forn ho-der paa med arbeidet fra dag til dag og maa ta vare på de mangfoldige stnaa detaljer [om hører lis. er det ikke faa godt at bli var nogen stor frem gang fra aar til qar. Litt lettere er det at fe det oder et længere tidsrum. Når vi tænker paa vor mis|ion6marf på Madagas kar og prøver at sammenligne stillingen lom den er nu med hvad den var for 40 aar siden, vil vi fe at det stadige arbeide fom har været utført har dog daaret frugt. For 40 aar (iden var Kristi navn helt utiendt paa vor mig- fionsmark. Det er vanskelig for os her rigtig at forflå hvad det Besyr. fiitt ab det kan vi dog vel ane. Nu er der en ca. 70 kristne menigheter [vredt utover det ftrøk, hvor der da ikke fandtes en verfon fom hodde noget fiendskev til Frelseren. J disfe menigheter ulso- . res et ftabig ardeide at missionærer og indfødte arbeide- re. og fra diste menigheter arbeides der længer og læn ger utover Blandt follet. Nu kommer der dud til missionærene fra mange landsbyer hvortil man ikke bar rukket med noget arbeidet med bøn om at (aa en arbeider fom kan komme og under vise dem. Naat folket på egen haand famler understrit ter paa en anføfning om at faa bygge kirke, »il hednin ger underskrive. De anier (irten for en god ting at ba i sin landsby. Særlig ønsker de at faa sine barn under- vist. (elv om de for sin egen del ikke har nogen tante om at bli kristne. De indfødte arbeidere begynder mere og mere at for- stå sin ftilling og kjende sit ansvar, hvilket selvfølgelig er ab star betydning for menighetsarbeidet. Efter hvert fom arbeidet går frem Vil der jo oglå komme til at hvile mere og mere onsår på de indfødte (elv. og da (ærlig paa dem fom 6rufer sin tid i arbeidet. Det tar felsføl- gelig tid på alle missionsmarter, før man faar menig- hetøardeidere som med nogenlunde kristelig selvstændig- det fan slå på egne han Missionærene må nok ov> leve mange skuffelså og ha megen tålmodighet før det De kristne begynder mere og mere at forftå nød- Dend'gbeten to hamenes undervisning i kristendommens gtundlanddeler, hvisket er et godt og lovende tegn. Det blir Ittt om senn forflåt at be fom er bøpt med harne- dead maa oglå få en oodragelle og undervisning fom fbarer dertil. 6asierne flytter notiaa meget fra fted tit (led. og ret (om det er skytter nogen kristne bort fra sin menighet. Dcrfom disse da bosætter sig paa et sied Hvor intet tri- stelig ardcide endda er optal, diir det jo noklå vanskelig for dem. Menighetene begynder ogiaa at v.je noget tegn til an|var for fsådanne, og fvørsmaalet kommer ov om hvorledes man lan giøre noget for at følge ilile med Guds ords fo rkynd els e. Med dette følger ogiaa tanken på at så evangeliet forkyndt van alle sioder eg i alle landsbyer. Cnisorgétd [or dem er utenfor menighetene, eller misjionsinteresfen kommer tilsyne. Så er ogfaa fvørsmaalet om menighetens felbstæn. dighvt og ielvsiyrc vakt tillioc. Pled delte følger ogiaa (eløføtgelig jvørsmaalet om fesohiæ.v . J den retning er det ikke meget folket magter; li de bat ikke meget at gjøre med; men det er et ovmunlrcitdc tegn ttaar nogn av de kristne begynder at føle ansvar syr arbeidet og for me nighetens f remtid. Statistik ior 1929 har vi endnu ikke; men vi roet ot der er blit lagt en del til menighetene paa de forskjellige (leder. Evangeliet har fortsat sin seiersgang blandt fol ket. og dets indflydcljc fjendes mere og mere. ikke bare indenfor, men ogiaa utenfor menighetene. Bor utlendinger flår stadig og sar paa de mange anledninger som de ikke rækker til av mangel vaa misser og arbeidere. Skuffelsane kommer til dem fra mange kanter; men fon faar de dog oglå fe. at evangeliet bar magt til at omdanne menneske!,terier og forvandle jollen levesase; det skover noget nyt — et nyt lin — hvor det blir forkyndt og lår indgang. De fører en sindig kamp baade mat åndelige og legemlige ilender. For pastor og Mrs. Asijcim har det jvundne aar (ær- lig Bæret et tungt nar, idet han har næret notiaa meget sak. og det har lat længe at gjenvinde kræftene. Del sidste vi vet er, at han var i bedring: men fom sagt. det goar ikke fort. Som vi har bedt vil vi fremdeles bede om, at Herren maa la ham gjenvinde (in helbred for den ftore Guds gjerening som venter van ham i det vidt- strakte missionsdistrikt. Tore (om læier dettet vil gjøre vel i at (omme ham ihu. Tilslut skal der nævnes eit ti,tg fom vil ha stor betyd- ising , for arbeidet vaa sad 'Madagaskar. Regjeringen bygger mere og mere veic. fan der blir lettere at komme frem ogfaa vaa vor missionsmark. Der er bygget vei fra hoved(taden tis den sydlige del av øen. Der bygges bei fra Tulear og indover vor missionsmod. Naar denne vei blir færdig vil det bit mulig — med de nødvendige befordringsmidler — al lilbafeiægge en strækning paa 6 timer syrn det indtil nu bat tat omtrent en ute at kom me over. Det er let al beregne Hvad betydning stift maa ha for miåfionsarheidet. Men ftal veiene bli til ben hjælp lom be tau bli. maa der selvfølgelig skalles faa- danne befordringsmidler font (varer iil behovet. Det er git oå at faa begynde et veliigneliesrikt arbeide paa Madagaskere. Jeg sier at Begynde; ti ni staar endda kun ned Begyndelsen. Der er meget som ligger foren og den er langt igjen før evangeliet blir forkyndt i alee byer og landsbyer. Bi har lagt haand vaa plagen der borte vaa den baade åndelige og materielle vildmark vaa syd Madagaskar. La es ikke bli fundne dlandt dem lom jer sig tilbake eller |om flatner paa halvveien. -oOudess gjøre det gode og ikke bli trætte! Ti vi skal bøfWnin tid, foafremt Vi ikke gaar træt." J.M Show less
DjVu hidden text layer 10; Ban Kål# Lak. mød. Can, r ■ eøod*«ådol« 01312. Trofolølakoto N M-TtiennKE kbikih wun,« n-rtm. u-.ndl. næh. i. Nylander. Mr. I En nyttig haandbok-bare 20 cents FolkekalenderfoL.1930 Rtdifftrl a rr CLAUS UOROAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye... Show moreDjVu hidden text layer 10; Ban Kål# Lak. mød. Can, r ■ eøod*«ådol« 01312. Trofolølakoto N M-TtiennKE kbikih wun,« n-rtm. u-.ndl. næh. i. Nylander. Mr. I En nyttig haandbok-bare 20 cents FolkekalenderfoL.1930 Rtdifftrl a rr CLAUS UOROAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars evangelic og epistel-tekster samt en fuldstæn- dig liste over Den Lutherske Frikirkea skoler, embeds- mænd, osved betragtning ved »årsskiftet, endel gode, løere- rike kristelige fortellinger I partier rabat — send Deres ordre »trak» The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 CEDAR AVENUE MINNEAPOLIS, MINN [JSTøiTr-pSL Aid. varer • ENHVER BURDE LÆSE Rev. M . A . Pedersens nye såk T. K. ELLEFSON etebler. Owner og Mitter tljti- n Store** 1*. IN THE LAND OF THE SANTALS W. & E. SCHMIDT CO. ala 000 TS1G seme. 1 I J I I Kirkeutstyr I i sl J I Kirkeinventar Netop fra trykkeriet. 179 sider. e.t Pris $1.25 Adu-radeishar The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 Cedar Are.. Minneapolis, Mins. MUUV EfTOt KATALOG Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 Folkebladet ■en Cutheroke Jfrtklrkriorgøn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar A.enue, Ml neapolio, Mlnn. H. C CASPERSEN, rcd.tMr '-'Ji'lNncnpulio, Mimi , ben 8de innnni, I93n Folkebladet gaar ind i sit femtiende aar Med fil... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 Folkebladet ■en Cutheroke Jfrtklrkriorgøn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar A.enue, Ml neapolio, Mlnn. H. C CASPERSEN, rcd.tMr '-'Ji'lNncnpulio, Mimi , ben 8de innnni, I93n Folkebladet gaar ind i sit femtiende aar Med fil jørjic minimer lår hvgynder Folkebladet pan sit femtiende nar. J faa mange nar har del utkommet regelmæssig boer utr; men egentlig er det lo aar ældre Det blev startet i 1878 av professor Ciledal som en publi risets brochure i hen dengang pågående indsamling til Augshurgs gjætd. Der er endnu dem blandt os som var med da og husker det Men blodets utgivelse uar fra forsten nu noget ure gelmæssig, lå dels virfclige alder fom regelmæssig ufe blad bakerer fig fra 1880. Det vifte sia at et blad av denne art var nødvendig for arbeidet. Det var påkrævet at „den nye retning" ved Augsburg ag i Konferensen hadde sil talerør, noget de fremsynte mættd, Oftedal og Sverdrup, klart lå. Jstc- derfor at la del gaa ind, naot indsamlingen bar over og deldig utført, dlrv bladet fortsat. Dets sørste redaktører har prosessorene Oftedal og Sverdrup. Cg omend disfo en tid ester overlot det meite av redaktionsarbejdet til andre, var det dog disfe mænd, der. saalængc de levde, vor bladets egentlige ledere. De var ja ogsaa dets eiere. Det krævet persanlige tillæg mangen gang fra deres side at holde bladet gående, uo get ogsaa fenere eiere bar måttet døic; men det holdtes oven vande trods de ofte meget store vanskeligheter -- For 8 aar iiden forandredes bladets status fra at Være en korporations lil at være Den Lutherske Frikirkes eien Det har fordi bladet hadde en mission, at opofrelser . b lev gjort for dets besioncit Haddc det lun været et al- mindelig nvbetsblod dadde det nok for længe siden været en foga blot. Bladet hor trolig boldt tig eiter be utitukne linier Del bar talt folkets, kirkefolkets, menigbetsfoltets, sak Fm al forsegle den „nye retnings" sano og virlemaate gik det over til al være talsmand for Den Lutherske Fri lirfe med sine Ledende vrincivver. — -den nye retnings" genuine arvtager. Det ardeide (om bladet hor iaat utiøre, den intifly- delse det bar hat giennem bisfe snart femti aat kan vel ikke beregnet, men det er trygt at si at det ingenlunde bar været en ringe indsats. De store programvosier. foasom fri menighet i frit samfund, ptefteulbannelfe elter den frie menighets de- hop, fri og ubunden Iægmandsoirffomhet, vækkelse og aandelig lin. barmhjertighethardeide- diakonisselak, av holdssak og fredssal. faaveliom andre fociale reformer efter kristelige principper, bar i Folkebladet fundet en for sårer, forkjæmper og talsmand gsonnem det tvundne Bladets program lunde kortelig bestemmes derhen, at det er det kristelige og kirkelige demokratis (foliesty rrti talsmand og forkjæmper. Hvor langt det har nådd i faa henseende er en sak for sig: men dette år og er. allikevel deis arbeides formåle Hvor længe det endnu skal kunne fortsætte fom det nu er bel intet menneske. Dets sprog er bet norske, og bi alle vet at ben tib vil komme, da norsk sprog ikke mere vil benyttes i offentlig tale og skrift i dette laud. Det jer dog rit idag som om denne lid var fjern. Men såsandt iottt Dett Lutherske Frikirke skal forstætte fin virksomhet som en selvstændig kirkcavdelittg vil ogsaa Folkebladet leve. felv orn det skal nmatte degnnde al tale gjennem lan- dets eget sprog Cg fordi der er iaa meget som tyder på, at Den Lu syerske Frikirkes ardeide endnu er påkrævet i delle land ror lange tider fremover, er det sandsynlig ot Folkebladet vil fortsatte fin Meriting langt ind i fremtiden. Det kunde denterkes. at det sar over et aar iiden blev beiluttet av årsmøtet at utgi et jubilæumsnummer av Folkebladet. Del er at hande at dette vil bli mulig i det nar vi mi trær ind. Det vil koste adskillig. Ft jlikt nummer måtte gjøres større cud de regulære; del maat- le trykkes på bedre papir; der måtte anskaffes flicde’cr, og de er tinte; der målte adskillig ekstra ardeide til i flere retnibger; fpecicllc artikler måtte erholdes. Men det er ot hande at det allikevel vilde være et lønnende fore- tagende, — lønnende for det beskedne tilskudd av kirkesti- storiskc minder det vilde deponere i vort menighetsfolts bevissthet. Sao kunde det ogsaa bedes overtelet om der ikke kun- bc skaffes nogen nye læsere på bladet i dette dets jubl- læumsaar Dersom matt tror at det bladet arbeider for er værd en større indflydelse og Didete operationsfelt, ba pilde vi be foobanne je til om der ikke kunde skaffes bla del tiooM nt>c læfere blandt venner gg kjcndle. Det er helst foGtmlig det vilde Inkles, gjorde ran bare et for Og så lun dette denne gong. Det kommende aar er et jubilæumsår blandt os i gotiske anden betydning end den onenforuæyule. Bi tiender noget til, de fleste lal- said, at reformationens verk hadde lin sterkeste støtte i den kristelige litteratur lom Luther og hans arbejdsfæller iendte ut. Boktrykkerkunsten vor ba ved Guds forunder lige styrelse nnlig oprundet, og det er ganske sikkert at re- formetionsoerket ikke på lange, lange ocier badde bat den fremgang det fik. om ikke denne opfindelse netop da har Reformationen bar en tolkesat: derfor gjaldt det at saa saltet itale. Ogsaa paa det lille område Den Lutherske Frikirke operer er det av væsentlig dekodning al saa littera tur utbredt. Bore blader er den fritirfclige litteratur fom det er lettest at vinde gehør tor: det tror ni do trygt at kunne fi. Nu holdes der så mange stags ekstra sammenkom- ster; der er „drives" og „camdatgns", og det er vel og bro. Men hvorfor ikke også ba en frikirkelig litteratur- .campaign" ? Hvorfor ikke arrangere ' nogen specielle møter her og der for det øiemed? Kanske det kunde bække til lilt mere læselyst og lælesås. Folkebladet har for nærværende en tilsanding der på- de vilde oa lunde bistå ved faadanne sammenkomster med pærdisuJJfcplaSning Si vil ogsaa faa bemerle, at det vilde være bladets redaktør en glæde at kunne faa anledning til at bistå Show less