DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 Skal kirken nogen gang indse at det ikke lar sig gjøre at opholde krigsinstitutionen ut fra et kristelig standpunkt? Skal den nogen gang kom me til at indse at den må helt og avgjort ta av stand f ra k rigsforb er edelser og k... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 Skal kirken nogen gang indse at det ikke lar sig gjøre at opholde krigsinstitutionen ut fra et kristelig standpunkt? Skal den nogen gang kom me til at indse at den må helt og avgjort ta av stand f ra k rigsforb er edelser og k rigsførsel? Men nåd uveiret er brutt løa, da kommer et spørsmål som unektelig ikke er let at svare på. Skulde Finland gitt efter? er ett av disse spørs- Dette er noget kirkens mænd beskjreftiger sig med nu for tiden. Vi har vor egen mening om den sale. Problemet er vanskelig. Men er det mere end ett svar fra kristelig standpunkt be- Paa kirkens egne felter har vi hat et verdens konvent i Madras, Indien. Her var kirkelige le dere samlet i tre uker og konfererte om mange saker. Den mest fremstaaende aak var kirkens organisation, eller med et andet ord, de mange kirkesamfunds samling til én kirke. Også et kildent og vanskelig problem. Det var ingen enighet. Men noget blev gjort i retning av sam- ling. Det er nu oprettet et "World's Council of Churches" so m har løfter f or fremtiden. D e n katolske kirke er selvfølgelig ikke med. Den forventede forening mellem presbyteria- nere og episkopaler er ikke kommet istand. Sa ken strandet på krav fra epiakopaler om at presbyterianske prester skulde omordineres av en epiakopal-biskop. Dette nekter de at gå ind Drikketrafikken er værre end nogensinde. Den holder på at ødelægge folk og land. Aldrig har det været drukket slik som nu. Arbeidsløsheten er like stor som før. Dyre millioner mennesker her i landet må hjælpes av regjeringen for at kunne leve. Dette er en frugt av et sfcialt system som må forandres. Kirkesamfundene begynder at tele om at de allfcevel vistnok har noget at gjøre med det so cial? apørsmaal, mange av dem solfald. Endog lutherske kirk er. The National Lutheran Cou n cil har utgit en slags social troesbekjendelse rom ikke er ilde. Den går ikke langt, men den er en begyndelse. En virkelig god begyndelse. Den ty der på at den lutherske kirk e begynder tilsidst at erkjende at det sociale spørsmaal allikevel er et moralsk spørsmål som Kristi menighet ikke kan la ligge rom noget den uvedkommende. Like- s å f orholdet til drikketrafikken. Det næste blir krigen som må tes forhold til ganske anderledes bestemt og avgjort end hittll. Det er dog lys- glimt også her. I vor Lutherske Frikirke var det^store moment indvielsen av den nye bygning på Augsburg- blokken. Dette var en begivenhet værd at merke. Kanske et vendepunkt i vor historie. Dertil er kommet et par større gaver til vore fælles gjøre- I det kommende aar vil meget ha forådret sig når 1940 er tilende. Alt staar i Guds hånd. Han styrer denne verden, det vil vi holde os tis, endskjønt det for os ofte ser forfærdelig uryddig ut. Han har sine planer som i hana time vil vir keliggjøres. Da skal vi se hvad vi ikke nu ser. For os gjælder det at holde os nær til Gud. Vi som har det godt og trygt her i landet i for- hold til hvad mange av vore troeabrødre og med mennesker i andre land har bør både i bøn og gjerning hjælpe. Tanken på vort gamle fædre land, Norge, lægger især bange anelser over vore sind. Må Gud i nåde forbarme sig over os aUe! Søster Lena hædre« Torsdag den 21de december var man samlet til festmiddag på Diakonissehjemmet i Minneapo lis. Det var doktorenes årlige julemiddag. Den ne aften va r imidlertid og s a a i nstitutionens di rektører, diakonissene og sykepleiersker tilstede. Man var samlet for at hædre og oversøster Lena Nelson, som ved denne anledning blev overrakt den norske Itonges fortjenstmedalje i sølv. Det var oplyet at egentlig skulde medaljen ha været i guld; men loven begrænser utdeling av guldme- daljer til kun sådanne som er født i Norge, og søster Lena er født i Danmark. Overrækkelsen av medaljen blev utført av direktionens formand, dr. T . O . Burntvedt, som ogsaa talte om diako- nissegjemingen og dens kristelige og sociale be tydning for samfundet. Korte gratulationstaler blev holdt av dr. Einar Andreassen, lægestabens chef, og dr. Ivar Sivertsen. Søster Lena blev født den 4de mal 1866 i Sjæl land, Danmark. Hun utvandret til Amerika da hun var 14 år gammel. På anbefaling av pa- stor M. Falk Gjertsen blev hun optat som elev ved det norske Diakonissehjem i Minneapolis i 1891, kun to år efter denne institution var stif tet Hun blev indvidd til diakonisse i 1898. I en række år bestyrte h un hospitaler blandt norsk e her i nordvesten, som for eksempel i Hillsboro, N. Dale,, og Austin, Minn, De sidste 36 år har hun været “directing slater". Hun er hver dag i travel virksomhet Ved siden av sine admi nistrative pligter finder hun tid til at strække ut en hjælpende hånd til Udende og trængende og deaforuten har missionen altid været for hende et hjertebar n. Folkebladet gratulerer søster Lena i anledning denne velfortjente anerkjendelse. Poolen- G. Almquial, karlen Lillian, Mlnn-, var kor-lorten i Minneapolis, Kvartil han bragte en aylt oom måtta ind lægges PM hospitalet her for operation. Dertil besøkte han slektninger. Både hans cpno og Mrs. AJmquista falk bor i Minneapotiø. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Jaiøjar, 1940 Mandat er jo noget meget mere end bare en byo beskri velse. Det er et atykke norsk leulturhiotori« fra hin tid, saadan cn femti år siden. Alle prokesser Petteroeno fordumo elever vil ha speciel interesse av at gjøre bekjendtnkap med... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Jaiøjar, 1940 Mandat er jo noget meget mere end bare en byo beskri velse. Det er et atykke norsk leulturhiotori« fra hin tid, saadan cn femti år siden. Alle prokesser Petteroeno fordumo elever vil ha speciel interesse av at gjøre bekjendtnkap med oin avholdte le rers barndomshjem. Et av biUcdene er hjemmot i Man dat og derouten or billede av forældrene hvorpaa prokes- sor Pettersen er meet oom liten gut. De vakre bil- leder I ord av landskapet og tjorden og hverdagslivet i tn liten nerok kystby ar tegnet med en kunstners pen- set. Alltkcvel er hele bolten som en fortoiettonde fer- tælling. Unge mennesker hor oam ønsker at bil kjendt meet c-t »tykke av Norge og nem dot uten tvll ondnu er i mange elvte- av landet, ærlig i kystbyene, vil hor finde en herlig anledning. Den rene gode engelsken, eien liv line fremstilling og do kooelige smaahietoriene — for eksempel nuor "Trofast" æter op plumpuddingen for det kril tilicndt. Bøkene lean kuaes i Lutheran Frev Church Mro. Elor Mart-rette Aune, 81 ur, eløde i troen på oin kreloi-r manelag. Ilte eteccmbcr, efter en daga sygdom, og blev betgraven fra St. Olaka kirke* onoetag den l3de rtecem- Aunckamilien kom fra Vilena, Norge. Hun cklerlater sig minesi Caøper Aune, og 6 barn, 3 Kørste gang jeg tral denne familie vor pas overrejsen til Amerika året 1887, 52 aar sielen sidste Vår. Familien boelde pera cn karm tæt ved Spicer, Minn., i 25 aur. De solgte.karmen, nyttet ind til Now London, hvor do kjøpte hus, sluttet sig til var menighet og bodde der i 7 aar. I 1919 solgte de alt hus der og Byttet til Minneapolis, hvor de gik ind i St. Olaf menighet. Sidste rrong jeg sas hende Ulve var tredat« kveld, 8de december, under kred«møtet i St. Oletf. Hun var da som sedvanlig, og ingen ar os »not at døden rear sam nær. VI haddc da en velsignet stund med Guds ords læsning, Mm. Aune var en gudkrygtig kvinde, aom lovde stille for llerron, og “tjente ham med sit gods.” Pastor Slet ten fortalte at ved indsamlingen ti! missionene hadde hun altid gaven færdig. "Den er færdig,” aa hun. Hun var glad i de krikirkelige gjøremål, or læste flit tig folkebladet. Ved begravelsen sang pastor Helseth flere vakre sange. Undcrtcghodc talte .paa norsk og pastor'Slotten talte paa engclnk og gav cn vakker tribut til avdøde. Fra New London vir der Bero av hendes bekjendto oom kom for at felge Mrs. Aunv til graven, hvor hun hviler til dagen frembryter. Fred med dit sløv. Velsignet være INDBERETNING Haaber og ber at Gud må gi mig kræfter til at forts ætte i arbeidet. Så tak til missionsstyret og de mange tro mis- sionsvenner som har gjort det mulig for mig at faa være paa missionsmarken. Tak til mine medarbeidere for forbøn og godt samarbeide. — Edera i tjenesten, MlUa Pederson. NYTT AAR! Vi beder em dit lyo på vesi VI beder om et freidig mod og kraft alt ondt at otaa imod, og følgo dig vor mester god! hvor uveto aed en grobund faar, n kretse- i dig fandt Orcar Thompson. ’ Nordiske studier Der er netop nu reist en meget prisværdig be vægelse for at få gjenindført studier i nordiske sprog og litteratur ved Syd Dakota universitet Denne læreanstalt har jo engåg hat en slik avde ling — i likhet med Nord Dakota, Minnesota og Wisconsin universiteter, men den har været ned lagt nu i mange år. Foregangsmanden i den nyreiste bevægelse er — såvidt vi forstaar — Gabriel Lundy ved Syd Dakota landbruksskole i Brookings, med rygstøt i Leiv Eirikson Memorial Association i Syd Da- kota. Efter anmodning a v denne o rganisation har hr. Lundy sendt en forespørsel til en rakke landskjendte u niversitetsl ærere ru n dt omkring i Amerika om hvad de mente om værdien og nyt ten av skandiåviske studier. Der kom ind en hel del usedvanlig interessante svar, og de er dobbelt interessante, når man hu- sker på, at ikke en av dem, aom har svart, er av nordisk æt, men de er hver især fagfolk paa om- rådet og vet hvad de snakker om. Vi finder at den bekjendte professor A. M. Stur te v ant s uttalelse er ro m e n slags general nævner for alle de øvriges,'og da han også har trængt færre ord end de fleste, gjengir vi den her i sin helhet i oversættelse. Sin vurdering av nytten og værdien av nordi ske studier i vore høiere læreanstalter inddeler han i følgehare punkter: “1. DeJpraktiske vierdi. Det sætter studen ter av skandinavisk avstamning istand til at hol de forbindelsen vedlike med sine forfædres kul tur, civilisation og karakter. Studenter av ikke- skandinavisk æt bringer det i nærmere kontakt med det element i vor amerikanske civilisation. T Show less
DjVu hidden text layer |S£ Folkebladet 1* ncmory ol An-' PubUer-d M-Wåklj bj ■— r*U>- THE LOTHDtAte enten CHURCH PUB. CO y Folkebladet, Onsdag, 3dje Joifflø#;,^*0’ y pggy KO S EM CITY ALTAR BRASSES 5r^sr3a,a W. & E. Schmidt Co. helbreder maTøsyrdommer, Skab Solve Til helbrede skab, kløe, fnat,... Show moreDjVu hidden text layer |S£ Folkebladet 1* ncmory ol An-' PubUer-d M-Wåklj bj ■— r*U>- THE LOTHDtAte enten CHURCH PUB. CO y Folkebladet, Onsdag, 3dje Joifflø#;,^*0’ y pggy KO S EM CITY ALTAR BRASSES 5r^sr3a,a W. & E. Schmidt Co. helbreder maTøsyrdommer, Skab Solve Til helbrede skab, kløe, fnat, Prairie or Smn Year* Itch 1 nogen få dage r. H ar kurert taoener i de øidot*^ U ur. Apoteker S.Ulmfloo, Folkebladet, kolofon er: Gen Den Lutherske Frikirkes 1 Plages ikke mer iv daarlig mare saalænæe egta 11nfro kstrakt fra gate rourutimaa»alnet i uiar^C.^l. le«trold. eormaod. 1 “aotor Ioi»l noTlona. li Augsburg Seminary formaoå Bears of riuitm og dermed føl(ønde erimmelhet, mat- her. tryk I maren, «rien for brystet, aovnloshvt m m Hoillæ anbefalet. Pris pr. pilkkø »t.20 . MRS. J. HAL- varson^ rart Adams sl N. 0.11. X.E .M. Salve la. Saltflod, Lutheran Deaconess Home and Hospital Grand Forks Deacon« Hospital JeWs Mattson. rlc«tim.la"ot. AUGSBURG SEMINAR MINNEAPOLIS Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive Bernhard Christensen Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. Martha and Maria Orphan’s Home Bethesda Homes Pensionsforeningen -ta The Enger Funeral Home GRANT STREET AT PARK AVK. RHONMi OBNSVA 9090 N. L Enger Undertaking Co. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januar, 1940 TANKER PAA FINLANDS FRIHETSDAG (Fortsat fra aide 4) punkt at være vitne til den retfærdige harme mot uretten som i dette tilfælde spontant har gjort sig gjældende over alt. Kanske ansvarsfølelsen nu vil vokse, slik at verdens nationer... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januar, 1940 TANKER PAA FINLANDS FRIHETSDAG (Fortsat fra aide 4) punkt at være vitne til den retfærdige harme mot uretten som i dette tilfælde spontant har gjort sig gjældende over alt. Kanske ansvarsfølelsen nu vil vokse, slik at verdens nationer lærer at for- staa at det ikke er ret bare at tænke på sig selv og med Kain si: “Er jeg min brors vogter?" 4. Finlands skjæbne er videre blit et middel til ikke bare at forene det finske folk, men ogsaa til at fremkalde en begyndende kristelig vækkelse inden dette folk og videre utover. Det er gripende at høre om det kristelige alvor som har grepet store deler av det finske folk. Maatte det føre til et herlig resultat! Også hos os synes der at foregå noget for- jættelsesrikt i nandens skjulte verden. En ven av undertegnede hadde vistnok ret da han nylig sa: "Jeg synes de troende er blit mer snille mot hverandre i det sidste. Nøden driver os sam- 5. Foruten det son ovenfor er nævnt, vil vi være så dristige at nævne en ting til: Er det utænkelig at Finlands skjæbne kan bringe de le dende mænd i Tyskland, England og Frankrike til eftertanke, slik at det nu blir fred, og det på et retfærdig grun dlag? Den fælles fare fra øst burde jo kunne aapne øjnene på de ledende statsnuend i disse land og bringe dem til at ofre prestigehensyn for at red- de Europa fra kaos og ødelæggelse. Vi vet ikke om de tanker som her er fremholdt er Guds tanker. Men vi aner at Gud bønhører de troende i høiere grad end de selv vet om. Selv om det finske folk fortsat må lide, er Gud en bonhørende Gud. Han kan gjøre det saa at det finske folks lidelse blir en stedfortrædende lidelse, som kan bringe verden tik velsignelse. La os derfor i tro og tillid fortsætte at be for det finske folk! Og la oa i vore bønner også ta russerne med! Også det russiske folk er av Gud elsket til frelse. Og Jesus har sagt at vi skal be for vore tiender. Mua Gud bevare os fra at hate nogen, for gjør vi det, tsr vi skade på vor sjæl. Til slut bare-dette: Selv om vi skulde opleve at alle vore forhåbninger falder i grus, så la os fortsætte at tro paa Gud og be til ham! Derved lægger vi for dagen den prøvede tro, som er ko steligere end guld og ligner Abraham aom trodde “med håb mot håb." Derved er vi også med paa at fremme Guds rikes endelige seier, enten vi skjønner det eller ikke. En gang skal Gud åbenbare at det er så. Halfdan Riiser i “F. F . og R." Fra Kvindenes Missionsforbnnd t Sekretær, Mro. Andrew Oloan, Morris, Minn.; kasserer, Mrs. N. C. Anderson, Augsburg Sam., Minneapolis, Minn. Augburgs Missionsforening Augsburga Missionsforening er vist den ældste forening ved skolen. Den har været aktiv nu for over femti år og har været av stor betydning for både Augsburg og studentene igjennem disse Ifra denne forening har mange av vore nuvæ rende missionærer utgåt, og for mange var det igjennem Missionsforeningen at de fik den trang til at tjene Herren på missionsmarken. Ned- igjennem disse aar har Missionsforeningens ven- ner været opfordret til stsdig at være “missions- bevidst" — det vil ss, at være dypt interessert i missionsarbejde enten de blev kaldt til hedninge land eller om de blev hjemme. Saadan missions- virksomhet har været Augsburgs liv. Kirkena missionsarbejde er dens blodomløp og blodet vil miste sin livbringende k raft hvis d et aldrig strømmej ut i de ytterste led. Augsburg har re- præsentanter på mange av verdens ytterste kanter, derfor har denne livgivende kraft fåt flyte ut i Augsburg og har faat gi liv og lya til de som sat i dødens mørke. Men la os ikke se på fortiden alene. Vi tak ker Gud for hvert eneste sandt vitae som har reist ut for misaionssaken. Men allikevel er spørs målet dette: Hvad gjør vi idag? Er vi "mis sionsbevidst" nu? Vi er taknemmelig for at mis sionsforeningen ved Augsburg er en livgivende kraft også idag. Vi har en gruppe av ca. 40-60 studenter aom møter hver søndag morgen, klok- ken halv ni, for opbyggelsesmøte. For mange har denne time ved ukens begyndelse, da vi i al stil- het har lyttet til de mange hjertebrændende og #ransakende vitnesbyrd, været en hellig, uforglem- melig time, hvor Guds ånd har rørt de dypeste hjerte stre ng er. Da har selviskheten og vantroen i vore hjerter kommet tilsyne og Davids bøn er blit bedt paany: “Gud skap i mig et rent hjerte og forny en stsdig ånd inden i mig. — Giv mig din frelses fryd — saa vil jeg lære overtrædere dine veie og syndere skal omvende aig til dig, Herre, oplat mine læber, eu skal min mund kundgjøre din pris." Op di med hjerte, mund o* haand. intet vi her burde opare. Hjertet Ild fyldes av den aand, vom faldt på vidnernes skare. Munden fortælle alle mand, nocMi er stor i hedningeland, broKrhaand bunk vi række. Vi får tro at ogsaa idag er Missionsforenin gen den vigtigste livskilde for åndelig liv på Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 8dje Jaguar, 1940 Hølhebladet Den Lutherik« Priklrkaa organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL CO. 264 Odar A«nuo, Mlnnaapoll«, Minn. N'r- 1 ___ 3dje Januar, 1940 60de aarg. ET TILBAKEBL1K Det som kommer fremst i synet når en ser til bake på det svundne år... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 8dje Jaguar, 1940 Hølhebladet Den Lutherik« Priklrkaa organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL CO. 264 Odar A«nuo, Mlnnaapoll«, Minn. N'r- 1 ___ 3dje Januar, 1940 60de aarg. ET TILBAKEBL1K Det som kommer fremst i synet når en ser til bake på det svundne år er krigen. Den optar alles sind. De stadig økede rustninger nedigjen nom årene kunde jo også bare ha én utgang: Krig. Det var krig det rustedes for. Dette maa nu vel også Europas ntatsmænd ha set. Men hvad de allikevel ikke kunde eller vilde se var, at det hadde vært bedre at møte kravene med for handlinger og mindelig opgjør før det brøl løs. Man vilde kanske si: Men vi hadde jo Miinchen. Ja. Men det trængtes meget mere end dette "op- gjør”. Det trængtes en ny revision av Versailles- traktaten. Hadde det vært tilbudt for alvor, hvem vet?------- Nu er det slagsmaal om hvem i heletat akal være størst i Europa. Det er slagsmål om ver dens//erredtmmet i den gamle verden. Siden overenskomsten mellem Tyskland og Ru s l a nd kom istand tidlig ihøst har stillingen dog i stor grad forandret sig. Hadde folkemeningen i Amerika før været delt stut at sympatien lå dels paa Englands, dels på Tysklands side, eller helst kanske på ingen av sidene, er den nu over veiende for England. Især er dette tilfældet siden Rusland kastet sig over det lille Finland, dn det mægtige rike mente at trænge nogen finske områder i den finske bugt for at kunne bygge op sin sjømagt, — no get det forresten hadde kunnet med de avstaael- ser Finland gik ind på at gjøre. Men Rusland vilde ha mere. Kanske stillet det store rike kra vene slik at det vidste på forhaand at Finland ikke kunde gå ind paa dem, for at ha anledning til at begynde krig. Det ser ialfald ut slik. Det er slik de gjør det derborte. Men Rusland er ikke tilfreds med litt finsk om råde. Dets egentlige lyst er efter en isfri havn eed Atlanterhavet. Det er Nord-Norge Rusland helst vilde ha et stykke av. Kanske dette skulde være. begyndelsen. Men Finland har overrasket verden ved sin tapre motstand. Når dette skrives er Finland endnu den -seirende, idet russiske hærer er dreVet ut fra finsk område med store tap. Finland fnar hjælp fra Sverige og Norge; særlig Sverige som er mest truet næst Finland. Det skal være ti tusen s venske s oldater i Finland allered e og e n hel trop a v no rske soldater. Krigsmate riel strøm mer ind i Finland fry England og Frankrike. Med Rusland og Tyskland på den ene aide, — , uagtet ingen av de allierte har erklært krig mot Rusland, — og de vesteuropæiske stormagter på den anden, er det blit en krig også mellem ideo logier. Det er kommunismen og naziismen som i øst har dannet forbund, — saa utrolig det end kunde synes efter Hitlers “Mein Kampf" i så sterke ord fordømte Rusland og kommunismen. Begge diase mener at de har fundet et bedre so cialt system end de vestlige riker endnu har, ulik som dog naziismen og kommunismen hittil har vært ment at være. Men national socialismen i Tyskland og kommunismen i Rusland er to alen av samme stykke og det endelige resultst av beg ge systemer vil være det samme: Ophøjelse av staten over individene, og i staten en diktator aom høieste spids. Fascismen i Italien er av sam me art. Individene biir borte i staten. De har ingen ret mere som individer; de akal brukes til »tetens ophøjelse og, magtøkning. Altså et nyt hedenskap. For i hedenskapet gjælder individet ikke for andet end til ststens forherligelse. Fascismen og dens religiøse bakgrund, katoll- cismen, ar også totalitær i sit ststsbegrep. Det er kristendommen som gjorde av med den filosofi og som løftet individet til den høie plads det har i Jesu tanke. Det passet da også ind i diktatorenes systemer at kristendommen måtte utryddes. Dette har Rusland længe holdt på med. Det er først i de sidste år Tyskland har be- gyndt at utrydde kristendommen og indført den nye religion s o m kaldes “ den tyske kristendom" som ikke kjender noget til bibelens Kristus. Det er eta også et av årets begivenheter at det tyske kristne folk har bøiet sig for Hitlera nye lære. Ikke alle rigtignok. Fåtor Niemøller sitter i fængsel for sin motstand; mange med ham har lidt for sin tro. Men storparten av de tyske kristne, som altsaa indbefatter en hel del Lutheranere, har slåt sig tilføie. Biskop Marah- rens, præsident for Lutheran World Convention, har anmodet prestene om at læse i kirkene Hit- lers dekret til menighetene og at menighetene avkræves lydighet unde r diktatore ns styre og krav. Dette er ka nske sørgeligere e nd noget an det som meldtes fra Europa den sidste tid. Kirkens stilling i heletat til disse begivenheter har ikke vist sig at være meget forskjellig fra før. Det har ikke været nogen massereisning mot En og anden prest har hævet røsten mot krigen som aldeles unyttig til avgjørelse i verdenspro blemene. En kanadisk prest har foreslaat at iste denfor at $tænge tyske havne skulde England sende nogen krigsskib med matvarer og lelær til Tyskland. Men han anses for at være “gal". Og det er han jo — næsten så “gal" som Jesus selv. At elske sine fiender og gi dem mat hvis de hun grer er ikke “ren" politisk lære. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januab, 1940 Augsburg. Netop ssdste uke hadde vi den glæde at se en sjæl finde fred med Gud. Guds ånd har arbeidet i mange hjerter i det sidste, og vi ber at mange fler må lægges til den frelste skare ved skolen. Derfor har de troende,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januab, 1940 Augsburg. Netop ssdste uke hadde vi den glæde at se en sjæl finde fred med Gud. Guds ånd har arbeidet i mange hjerter i det sidste, og vi ber at mange fler må lægges til den frelste skare ved skolen. Derfor har de troende, missionsinteres serte ungdom et atort arbeide at utføre. Måtte Augsburgs missionsinteresse være så gjennem- tfængende at den ku nde sætte all e studentene i brand, og at denne ild måtte spredes igjennem kirken, at Guds rike maatte isandhet komme iblandt os. Harald Grindland, formand for Missionsforeningen. Jfira moniffAotene . . . DET LÆSENDE PUBLIKUM — det er ilcke saa talrikt som det kunde og burde rere — Wl venligat knytte »ir øv don anledning til at anøkaffø god og eplyoende lektyre «om bydes av Lutheran Free Church Publishing Company. Både engelske og nerske bøker enten have« paa lager øller kan skaffe» pas kor test mulige tid. Søndagukolelitteretnr havea i fyldig ut valg. Alle vore menigheter burde øe til at det læsestof do brulcer, og mere og mere vil trænge, biir ordret fra dønne bokhandel. Hvad det maatte være av blader, telrit- boker, protokoller eller rvgnoleapabøleer, alt rom uver- hodet findes i handelen lean kaavø ved at oende Ind ordrer FORRETNINGEN ØNSKER OGSAA nu ved årets begyndelse at minde em »t dat vilde tjøne alle gode ferretningmfermaal at mest mulig av utoøtaaen- de gjeld Hl bokhandelen og bladene blev avgjert nu. Pen- ner trenges til lndkjøp av varebeholdning og til avbe taling paa gammel gjøtld. Dertil maa det I don aller nærmeste fremtid anskaffes cn dal nyt og more up-to-dat* maskineri. Dette er en »ak av »tor vigtighet fer vor for retnings fremtid. Husk på det! DEN MEGET INTERESSANTE LILLE BOK "PASTOR OLE PAULSONS ERINDRIHGER" har vor bokhandel endnu cn hel del elcoemarer av »om uelgeo til nedsat prlo. Baken, oam er indbild« og trykt paa. godt papir og billeder av historielr veret indskudt i totiden, lean nu laaeo for dan lave pris av 26 conto frit tlleerpt. Ole Pauloon er en av de fremmest otaaende pio nerer i tiden omkring grunetlæggeløen av Augiburg se minarium og efter. Han gaar ja ogsaa under navnet "Augsburgs Bedstekar.’' I sin bole fartener han em dette, Augsburgs begyndelie i Marshall, Vi-. , o* flytning tU Minneapeliø og de itru- bowr rom var forbandet dermed. Sao videre nedgjen- nem Konferenøens historie og de foraicjellige kirkelige brytninger som han var med i; han var jo hele Uden ny- retningomnnei. Baken har historisk interesse og særlig da tor dem eom ønoker at faa rede paa Don Lutherske Frikirkes fertid, oaa langt oam denne bak gir underret- j ning elvram. Det er jo Mart at en fertøeUing oam pastor ' Paulsons bole ikke kan være et uttømmeUg hiotorUk Tørk. Far at ltnnne wvtto »tg grundigere ind i vor kirkes fer tid ril ro bole utgit ar prof. L . Ullebei om Augiburg være nyttig, «aireloom prof. Hellands store bak “Augs- burg gjennem Femti Aar." Men “Paologno Erindrinrer" er en god beg-ynde]»e. Fonen i Lutheran Free Church Publishing Company. jo bale lndehelder først almindelig al- oi rekke leoeotyleker av marc end almindo- Dct or »nolede; on beokrivoloo av missia- ner Lare Skreferude liv og arbeide. En artikel om Florence Nightingale, den engelske sykepleierske, otikto ren av dot Røde Kor», oom har veret til «»ndan ubereg- nelig odar velaignclie alle steder i verden; hun var en engelsk adelsdame som ofret sig for sylce og udende; et lysende bllleeic av oclvapafreloe som netop nu straaler med oaa meget mere »tyrke naar alle onde magter oy- nee at være iluppet le«, 8aa neget In Ludvig Hopes Amerikareise og hvad han har at al om 00 herover. En lægmands syn på menighetsarbeidet. "Ja, dutte ør jule kvelden,'' av mtseloner J. Girtz, en fertelltng fra Sun- Ulistan. “Evangeliet or Gude krakt," kortelling av Anna Jensen. “Han drog ti let land langt borte," av påtar H. E. Wiøløtr. "var Indremissien," av paitor Clarence Framstad, med fotografi av Beard of Home Mission« «U- rektion. “En rvtoe gjennem Luthers og Niemølleri land sommeren 1938" av kanoutent Johan Lycke. Su et styk ke om cn av Kinai kristne otatamend. Digt og ideklllig mere. Navn og adreaaer på aHe prester og lærere i Den Laitheroke Frikirke og andre nyttige mvddelcloer om vvrt fællesarbcldc. GJonnemlæsningon av den lille bak vil gi on behagelig ag eplyoende aftenunderholdning. Der til er .det en hendig bale at ha vod hånden. Den or og- øaa tår redigert av påtar Johannes Ringstad. Det er drøu%n ankommvt en del nye høker fra Luther- itiftelsen, Oslo, i fortællingsform. Disse er jo alle på nersk, men udmerket leaning. Titter og litt am indhel- det vil kamme neote rang, men em nogen ønsker god, kristelig og Interment lektyre er dioee beker meget at Opmerkeomheten estal imidlertid henledeo paa to nylig utgsitte omaa boker med eiendommelig indhold. Don ene er av dr. C. A. .Wendell, preot ved Grace Lutheran Church, Minneapolis, med titelen “Perhaps I Wae Dream ing." Dro er utkommet pun forlag av Auguøtana Boole Concern, Rock Island, Ill., men kan taaco i ror bokhan del. En bak paa i67 alder, trykt med gode typer pu fint papir, indbunden. Dette er småstykker og betragtnin ger over mange emnertmade for privat opbyggetlo og for læsning i større aamliner, om man vil. De oom kjender dr. Wendell vet at hon er en Bn stilist, vel beleøt, poetisk og idealistiok. Følgende Icapitler er bare ckocmpler: "Peace on Earth," "An Advent Dream," “The Gospel In a Ward," "I. He Rich?" "The Great Trial," “Do Wc Be lieve in God ' “The Church," “A Prijfcr tar the Cel- leges,'' "Christmao and tde Cross." Det or omkring 60 småstykker, hver av dem on perle. Baleen koster $1.25, frit tilsendt. “Memorise o/ An Old Town" er den enden. Den ør ild ett hoa The Friend Publishing Company, Minneapolis. Bokene forfatter er Mrs. Tomaily Holbech Anderocn, pa- odor L. J. Andersen« huotru. Byen oam beokriveo er Mandat, Norge. Forfatterinden er en søster uv prakes- oer Wilhdm Pettersen. Hun er født I Mandat eg team til Amerika ved 15-aari aldøren. Lingerie aao ved ilcoter I Chicago oil Boston. Hnn uteianncdcs til lærerinde i nervate, mm after et kursus ved en teologiok økolø beslut tet hun at gia Ind i arbeidet for buen og ungdom. Hun har deltat meget isrbeidet blandt kvinder. Hun er char- ter medlem ar The People’e University Movement eg meellem ar American Poetry Aooodation. Som alle Pat- tersens er hun litterært anlagt Hendes beskrivelse av Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januar, 1940 pen har forenet dem. De vet det paa begge sider av kamplinjen, at det gjelder liv eller død. Et være eller ikke være. Det er ingen som kommer med krav om en særbegunstigelse. Kårene og byrdene er fælles for dem alle. Men su er må- let... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januar, 1940 pen har forenet dem. De vet det paa begge sider av kamplinjen, at det gjelder liv eller død. Et være eller ikke være. Det er ingen som kommer med krav om en særbegunstigelse. Kårene og byrdene er fælles for dem alle. Men su er må- let ogsaa det samme, fædrelandet, friheten og hjemmet. — Er vor kamp mindre alvorlig? Vi har endnu større ting som staar paa spil, vi som kjtemper i Guds like. Skal ikke også vi stige ned — skal ikke alvor forene os i det store felles skap, med en villig aand til at bære byrdene som lægges paa os. Hvem vil svigte i denne avgjø rende time og la hensynet til sig selv og sit over skygge det store ftellesskap — Guds rike. Det er jo vort eget rike. Det fædreland som ingen kan "Den som høster faar løn.” Dersom vi lider med ham, skal vi også herliggjøres med ham. Den som skammer sig ved ham, skal han skam- mesig over paa den storedag.— ”F, F. og R.” Norges Kristne Arbeideres Forbund tender en julehilsen til landets kristenfolk Til det norske kristenfolk. Norges Kristne Arbeider es Forb und hilse r k ri stenfolket i vort land og ønsker det en god jul og et godt nyt aar. Ved utløpet av vort første arbeidsår føler vi trang til at takke det norske kristenfolk for den mottagelse, vi har fåt og den forstaaelse og tillid der er vist os i dette vort arbeid. Uten denne for staaelse og hjælp vilde vort forbund ikke ha staat der det står idag. Vi ønsker at samle de kristne arbeidere til en fælles front for at gjøre et fremstøt for Guds ri- kes aak blandt vore kamerater. Fronten’ vor strækker sig fra Folkets hus og til statskirken og omfatter alle frie kristne samfund. Vi vil samle dem til fælles arbeidslag for denne store opgave. Det betyr imidlertid ikke at vi vil ts no gen fra de missioner og samfund som er i arbeid. Tvertimot, vi tilholder vore medlemmer at bl! stående i de kristne samfund hvor de hører hjemme. Men vi vil vække kristenfolkets ansvar for vor arbejderklasse, og vi vil kalde paa alle dem i deres rækker som kjender ansvaret for denne sak og tror at Gud har en opgave til dem her- Vi har grund til at tro at vort kristenfolk idag er naadd derhen at de forstår betydningen av dette arbeid: Norges arbeiderklasse for Kristus, og at de også forstsar at redskapene for denne arbeiderklassens å ndelige frigjørels e ma a v i vente fra a rbeiderklassen s el v . Oslo i december 1939. Alf B.Bastiansen, p. t . formand, Hans Lindal, sekretær. Tanker paa Finlands frihetsdag I likhet med mange, mange andre, sitter under tegnede idag på Finlands frihetsdag og tænker over det som er hændt med det finske folk i disse Ikke mindst kredser tankene om problemet: Bøn og bønhørelse. Det var jo saa mange, både i og utenfor Finland som bad til Gud om at det finske folk måtte bli spart for krigens rædsler, og så kom krigen allikevel. En tid så det ut rom om en usynlig haand holdt russerne tilbake, men nu er altså ulykken kommet. Hvis det enda var saa, at det finske folk var et særskilt ugudelig folk, som i likhet med Sodoma og Gomorra måtte straffes, vilde det være for ståelig at forbønnen ikke kunde hjælpe. Men i betragtning av at det finske folk vel er et av ver dens mest gudfrygtige folk, blir det vanskelig at forstå at de mange bønner ikke blev bønhørt. Optrent slik ligger det nær at tænke. Men tan kegangen er sikkert fejlagtig. Gud har nok hørt de mange bønner. Og han er ogsaa idag bønhørelsens Gud. Men “hans tanker er ikke vore tanker." La os derfor fortsætte at be til Gud og"saa overlate til ham både naar han vil bønhøre os og hvorledes han vil gjøre det Er det forøvrig ikke saa at vi aner at Gud trods krigen allerede har bønhørt os mer end vi kanske forstår, og at han i fremtiden kan komme til at gjøre det enda mer. La os tænke over enkelte ting som er skedd. 1. Det finske folk har allerede vundet en mo- ralsk seier. Det har fåt kraft til at optræde m ed tn værdighet og ro som har avtvunget respekt. Både pressen og de ledende politikere har væ ret istand til at svare bolsjevikenes uretfærdige beskyldninger med en kultivert og imøtekommen de saklighet Er det urigtig at tro at denne ka rakterstyrke og sindets likevegt er en hjælp fra Herren som svar på høn? 2. Det som er hændt med Finland har avslø ret den gudløse bolsjevismes sande væsen. At saa er skedd, kan faa uberegnelige følger. Foreløbig har det virket slik at 'arbeiderpartiene verden over tsr avstand fra de russiske bolsjeviker. Kan ske det også kunde komme til at virke slik at de tar avgjort avstand fra den gudløshetsbevægelse bolsjevikene har sat i gang, og at de skjønner den sammenheng der er mellem gudløsheten og det de med Atte kalder bolsjevikenes forræderi. 3. Det finske folks skjsebne og dets måte at ta sin skjsebne paa, holder på at vække verdens samvittighet I denne tid da egeninteressen og uretfærdig- heten synes at råde saa brutalt, er det et lys- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 frem til at se en mening i alt uom sker. Det er et dulgt mørke over det almindelige liv og tilvæ relse, Uten det var ban ikke Gud, men bare gjen stand for menneskelig spekulation. Var Gud ikke uransagelig, hadde vi ikke bruk for... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 frem til at se en mening i alt uom sker. Det er et dulgt mørke over det almindelige liv og tilvæ relse, Uten det var ban ikke Gud, men bare gjen stand for menneskelig spekulation. Var Gud ikke uransagelig, hadde vi ikke bruk for nogen tro. Vi vet ikke hvad som vil ske. Ingen av os kan se det. Vi vet ikke noget om os selv og ikke om vort liv. Vi vet ikke hvor langt menneskenes ondskap vil drive, hvor langt evneløsheten og svakheten vil gi hatets fyrste alle chancer i menneskeheten. Det ersomviserethussomergitostilatboi,men som blir antændt, og vi spør os selv: hvor mange skal brænde inde? Men vi aura ha frimodighet til at kjende Guds hånd, nas vi styrker hverandre og arbeider i kjærlighet Spekulationens gud er som spindelvæv i storm. Naturens Gud er som stenblokken i skredet. Harmoniens gud blir en grusom hån når sjælen roper fra lidelsens dyp. liten Kristus hadde vi ingen tro på Gud idag. Ikke av visdom tror et på en styrende Gud, ikke av glad tilfredshet tror vi på en mening med til værelsen, men som et “trods alt" er troens fjeld under vor fot når synderne erkjender sig til Gud og tas op av hans kjærlighet Hvad som end skal komme over os: Kristus lever. I ham lever vor tro på Gud når ingen mening ellers findes i noget. — “Skand." En samlet front Av bibelskoUlmrer Gustav Mevik En av forberedelsene til krig er at overbevise folket om at krigen er retfærdig. Vi ser det hoe dem som er gaat til angrep på sine naboer. For ut for angrepet gik en intens propaganda for at samle folket Uten en slik samling vilde den in- dre front være for svak til at taale krimens byrde. Men den samme samling og enighet eApgsaa det bedste våben for dem som skal prøve « forsvare sig »ot tyranniet, løgnen og uretfærdigheten. Vi ser adt bedst idag i et lite land som Finland. Men er samling styrke, så er uenighet svakhet, og dette våben regnes det også med, derfor angri pes motstanderen med flyv e bl ad og radi otaler sammen med bomber og kugler for at rammes på den indre front Aldrig har vel verden oø- levd en krig hvor dette våben har været tst i bruk med en slik intensitet og klokskap som netop i denne k rig. Nsar vi ser på denne krigsførsel, har den så ikke noget at si til os rom strider i Herrens krig på jord. Vi regner med at den styrkeprøve som verden nu er gåt ind i blir den alvorligste som vi har set Men det er beller ingen tvil om at det avenit i gudsrikets kamp som vi iddg er inde I, også er det alvorligste som gudsriket har gjen- nemlevet. Det er barbariets og gudløehetens stormløp på restene av de forsvarsverker som kristendommen endnu har i folkene, og disse for svarsverker er ikke avært sterke mange steder. Hvad er det sut vi fremfor alt trænger i denne ildprøve som nu går over verden? Jo, vi træn ger samling, vi trænger at styrke den kristne front Vi trænger at gripes av fellesskapets s tore a nsvar. Det er ikke tvil om at vor gamle arvefiende Sa- tsn på en mesterlig meste har forståt at svæk ke Guds menighets front ut mot verden, fordi det har lykkes ham at sprede og svække den indad. Vi kan bare tænke paa hvor lite Jesu sidste bøn er gåt i opfyldelse, naar han bad at de alle maat- te være ett for at verden kunde tro at han var ut sendt av Gud. I stedet ser vi et utal av kirkesam- fund som strider hver på ain plads, og desværre ofte ned igjennem tiden har kjæmpet med intenst mot hverandre end de har kjæmpet mot den onde. Hvad denne splid og strid har bragt av skam og nederlag for Guds rike, er det bare Gud som vet. Disse spredte flokker står som en levende og al tid talende dom over den menneskelige skrøpelig het og selvgodhet. Men det er ikke bare de mange kirkesamfund. Men la oe se paa os som tilhører det samme kir kesamfund og endog det samme arbeidslag. Er det ikke vanskelig for os at få fællesskap i or den? Når ungdomsforeningen har møte eller fest, er der måge steder faa eller ingen av den gamle forening at se. Det vækker mismod. Når den ældre forening har sine specielle sammen komster, er det kanske litt småt med de unge. Nu er det ikke altid slik og ikke alle steder slik. Men aelv om vi trækker ifra alt det aom tænkes kan av undskyldende momenter, blir der igjen cn ydmygende reet Den lar os ane at kjærlighe- ten kanske er større- hoe mange av os for vort specielle arbeid end den er for Guds rike. I hvert fald har denne tanke blit alvorlig for mig. Hvad er det jeg elsker? Er det mit arbeid, min opgave i Guds rike eller er det gudsriket selv, sjælene? Så har vi enda et syn: Der er saa rpange, altfor mange, som sier de er kristne, men de kan ikke være med i det arbeid som gjøres i byen eller bygden for Guds rike. De har sin plads i kirken, men bedehuset eller menighetshuset kan de ikke gå ind I. Det er det samme hvem gom taler. Det er et princip. Det ser ut som det er for simpelt. På den måten blir dét to slaga kristendom I bygden eller byen. Den ene skal ligge litt høiere end den andre. Når verden ser dette utslag av kristendom, finder de ut at de kan klare sig uten det hel e. Samvittighetene so v n e r o g gudsrik et Idag går Europas ungdom ned i skyttergra vene, ned i trange rum i undervandsbåtene. Der spørres ikke efter hvor de kommer fra, om de er fra slottet eller den fattige hytte. Alvoret, kam- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Et godt nytt aar! Dette tilsagn høres rundt om i disse dager, og det er et godt ord at børe. Vi vilde derfor også gjerne få sende til alle indremissionens arbei dere og alle venner... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Sdje Januar, 1940 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Et godt nytt aar! Dette tilsagn høres rundt om i disse dager, og det er et godt ord at børe. Vi vilde derfor også gjerne få sende til alle indremissionens arbei dere og alle venner av arbeidet et hjertelig ønske cm at de måtte få et rigtig velsignet godt nyt Det skal med det samme da også mindes om at arbeidet på de forskjellige steder går jevnt fremover. Det er nogen nye foretak her og der, og på ådre steder holder man på at fuldføre det aom i avvigte år blev begyndt. Det daglige arbeide med ordets forkyndeså og sjælepleie foregår sas jevnt og saa indgående som for- holdene tillater. Mm Gud velsigne det alt! Det tredje kvartal er snart omme, og lønninger må utredes. Man vil også venligst ha dette i erindring. Vor indremissionsm ark str ekker sig vidt ut - over. De omkring 37 prester med familier som står i dette arbeide rækker fra uke til uke over et meget stort territorium i vort land. Sæden saaes ut og Gud vil i sin tid gi vekst. Vor pligt — og vort privilegium — er at plants. Gud gi at megen god sæd måtte bl! lagt i hjer tera jordbund iaar og planter sat som i fremti- den vil komme med frugt for Guds rfta! Med hjertelig bilsen fra Board of Mme Mis sion s, H. C . Catperaen, sekr. Det var høsten 1904 Avlingen var god. Farmerne akulde begynde trseskingen. Endnu lever vel nogen av de ældre, som kan erindre denne tildragelse, skjønt det et 36 år siden. Fingar Enger hadde været i Fargo og kjøpt en nymodens treskerig, separator, motor og vandtank, og alt blev sendt med fragt til Hatton, N. D„ hvor Enger bodde. Men Goose River lig ger imellem Hatton og Fingar Engers store farm. Kontrakten mellem maskinkompaniet og En ger var, at kompaniet akulde bringe hele “rig gen" ut på Engers farm og sætte detytp “in run ning order." Kompaniet vilde vise Enger al mu lig opmerksomhet, og sendte sin bedste ekspert, Mr. Amundsen med, og han som endog hadde væ ret i Australien i kompaniets tjeneste, skulde sæt- te alt i brukbar stand. Hele “riggeq,” blev losset av i Hatton og Mr. Amundsen skulde kjøre den over broen til En- gers farm. Da de kom til broen, sa Fingar til Amundsen: “Tror du ikke det var bedre at du kjørte bare med ‘engine’ over broen. Mine hester drar nok resten over." Han hadde vist en anel se om at broen ikke var sterk nok. Men Amund sen mente at det var ikke nødvendig. Enger kjørte foran over broen, og da Amundsen kom midt på broen, sank den sammen ned i elven og Amundsen blev liggende under maskinen, kun en hånd stsk frem. Alarm blev gjort. Nogen kom ind til byen og vilde låne en dirik, for om mu lig at lette maskinen op og redde måden, hvilket var forsent allerede. Men de blev betydet, at intet kunde gjøres, før de rette autoriteter kom og gav sine ordre. Koren eren bodde i Hillsb or o. Bud blev sendt, men han var ikke hjemme. Det var nu mot aften, og intet mere blev gjort før næste dag. Der samledes da en mængde mennesker fra alle kanter, og de satte sig langa elvebakken i morgenstunden, og ventet på at “koroneren" skulde komme. Fester Hahlr Quanbeck bodde i Hatton. Han også gik ditned. Da han saa alle diase folk rei- ste han sig og sa: Tror dere at denne mand var en større synder end andre fordi han led dette? — Sm tok han frem sit nytestsmente og læste av Luk. 13, og talte til folket En, rom var til stede. fortæller om dette: "Jeg har været på mange møter og hørt man ge kraftige prækener, men aldrig har jeg set no get lignende. Situationen var der. — Det var en ting. Pastor Quanbeck forstod at hanytte den, det var en anden. Men det var den ånd som fyldte denne Aandens mand, der la sig med knu- sende alvor over alle som hørte Quanbeck tale den dag, og gjorde at folk sat som fastnaglet Selv var han grepekj og ordene han talte grep like ind i hjertene, så der blev gråt og suk og bøn om frelse. Folket tik se begiveitheten i det Noget av det aom senere fandt sted var bedrø- velig nok. Mrs. Amundsen anla sak mot maskinkompa niet Dette anla sak mot brokompaniet, som had- de bygget så dårlig bro. Brokompaniet hadde papirer på at “Townet" hadde antst broen, da den var bygget, saa “Townet" måtte betale. E. M. Hanton. Knappe, Orø., 28de december, 1939. Rev. H C Canpersen, Minneapolis, Minn. Jeg ønolcer Dem tU lyklte med det nye aar. Mas det Hi et godt arbeidsår for Frikirltenø mange fonlrjeUige gjøremål. Saa en hjertelig tak for det år øom svandt. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januab, 1940 som har git de solideste, ædleste og mest kon struktive impulser i retning av et bedre borger- 2. Den videnskabelige værdi. Det frembyr en uvurderlig bro mellem engelsk og tysk. Det for- klarer meget av vort engelske sprogs sætnings... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3dje Januab, 1940 som har git de solideste, ædleste og mest kon struktive impulser i retning av et bedre borger- 2. Den videnskabelige værdi. Det frembyr en uvurderlig bro mellem engelsk og tysk. Det for- klarer meget av vort engelske sprogs sætnings bygning og o rdfo rråd. 3. Den krdturelle værdi. Det byr den eneste virkelige adgang til tolkning og forståelse av de store skandinaviske digtere og forfattere, hvorav mange hører til de ledende skikkelser i verdens- litteraturen som Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Selma Lagerlof, Strindberg og andre. Nobelprisen for litteratur har forholdsvis oftere tilfaldt skandinaviske forfattere end ådre. Man må også huske på, at de skandinaviske lande repræsenterer demokratiet i dets allerbed- ste skikkelse. Det er den almindelige mening, at Sverige er det bedst styrte land i verden. In gen kan håbe at komme til at forstå denne praktiske idealisme uten at forstå disse folks sprog. Endvidere er det et udmerket aktiva at tilegne sig ialfald ett sprog her i verden, rom ikke tilhører nogen av de krigerske kræfter i vor for styrrede civilisation. " Det er fristende at citere også noget av hvad de andre lærde sprogmænd skriver. Norman L. Willey, professor i tyak ved Michi gan universitet: “Av alle sprog som bydes av vore universiteter, gir norak, svensk og dansk ef ter min mening den rikeste belønning for det ar- beide det har tst at lære dem. Et av disse sprog kan i virkeligheten læres på ett aar såpas at man kan mestre at læse aviser uten ordbok, og paa to år kan man lære det bedre, end man kan lære fransk, tysk eller spansk i det lemme tids Kredem T. Wood, docent i germanske sprog veck^irginia universitet: “I mit eget felt, ger manske sprog, har jeg fundet kjendskap til de skandinavinske sprog absolut uundværlig." W. E . Leonard, professor i engelsk ved Wis consin universitet: “Syd Dakota universitet bør gjenindføre studiet av nordiske sprog, ikke bare på grund av.dén store skandinaviske befolknlng i denne stst, men også paa grund av den dype indre værdi av disse sprog og deres litteratur, gammel og ny. Sikkert er det, at de nordiske litteraturer i det 19de århundre i indre gehalt og indflydelse kan fuldt ut måle sig med hvilken som helst anden litteratur, den tyske ikke und- Henry Goddard Leach, redaktør av “Forum”: “Idag mer end nogensinde er all^ aandelig ind stilte øine rettet mot de nordiske demokratier. I det århundre de har levet i fred, har de været intend til at rette sin opmerksomhet mot skapen de formål—kulturelle, kunstneriske, videnskabe lige. De indtsr idag en enestående høi stilling i den intellektuelle verden." Det er interessant at lægge merke tis, at de al lerfleste av de lærde sprogmænd understreker, at kjendskapet til de nordiske sprog ikke alene asp- ner portene på vid væg til nye, rike åndelige skatter, men at kjendskap til disse sprog også er av den største nytte for studiet av — engelsk. Det er at håbe, at Syd Dakota legislatur må se sig utvei til at bevilge de nødvendige midler til gjenindførelsen av stucliet av nordiske sprog ved sit universitet. Vist er det at denne bevæ gelse vil bil fulgt med levende interesse i vide Det kan være nyttig at avslutte disse interes- nante uttalelser med følgende betragtning av den ærværdige profes sor emeritus v e d Chicago universitet, Chester N. G o ul d : “ I forbigående må det være mig tillatt at be merke, at i mange tilfælder har nordiske studier ved vore universiteter været i høi grad hindret av velmenende bestræbelser av skandinavisk- amerikanakeøjrganisationer og av politikere, som ønsker at influere valget av lærere. I intet til fælde. hvor de har fåt sin vilje igjennem, har resultatet været godt. Slike folk ønsker en po pulær mand, men en populær mand er aom regel bare en populær taler, ikke en lærd forsker. -- --- -- Jeg håber dere maa få en grundig utdannet ung gransker, helst en aom er født i Amerika. Jeg tænker, prbfessor Haugen ved Wisconsin uni- versitet kan gi dere et godt råd angående valg av lærer. Han er en lærd og forsigtig mand." Efter Deeorah-Posten. Den evige higen Det er gamle Hostrup som synger om den evige higen, som aldrig får fred, det er fotreisens dy- peate hemmelighet! Og han syngep jo der om et klenodie, vi alle eier i brystet, og som jo gir livet indhold og lykke. Det er Skaperens fødselsgave til os allesammen. Vi har denne evige higen, denne trang til at vinde fremad, saa længe vi da ikke selv slaar den ihjel og blir likeglade. Og sker det, så er det et stort tsp. Det er den un ges kostelige skat at'eie denne higen: fremad! Bjørnstjerne Bjørnson sier det et sted med saa sterke ord: “Den rom ikke hver aften går til hvile med den tanke: '1 morgen skal du et styk ke længere frem!’ ham er det ute med!" Ja, det er den rigtige devise på ungdommens fane: “I morgen skal jeg bli litt dygtigere, litt klokere, litt kjærligere, end jeg har vært idag!" Ja, det er at være en vaaken ungdom: “Har til målet vi nået, sætter straks vi et nyt!" Hil det folk, der har en sådan vaaken ungdom I Show less
DjVu hidden text layer WøiMMd Et blad før menigheten ug folket Den Lutherske jrikirkes organ Minneapolis, Minn., 3dje Januar, 1940 Det gjælder kirkens eksistens Det fortælles i bladene at krigen på mange Det er derfor også naturlig at
Show moreDjVu hidden text layer WøiMMd Et blad før menigheten ug folket Den Lutherske jrikirkes organ Minneapolis, Minn., 3dje Januar, 1940 Det gjælder kirkens eksistens Det fortælles i bladene at krigen på mange Det er derfor også naturlig at < steder har øket søkningen til de kristne forsam- planer erobringer og sætter ut pas linger i kirker og bedehuaer. Dette er jo natur- også gjør alt mulig for at få det ti dødens alvor 8 Når døden banker på blir folk rellgiøse. End o g i armeerne. Soldater vet at når de drar i fel- ten vil det være mange av dem aom aldrig kom- r tilbake som levende. it det er et værdig og vigtig “La de smaa barn komme til mig” Forele Bondag efter Krieti aabenhari^je dag ■ dette blir alvorlige. Uten at tænke på den anden aide ved saken, den nemlig at det må være en tortur for en virkelig troende sold at at vite at han sendes ut i et eneste øiemed, det at dræpe mennesker; alå ihjel; og så vil hver aom har sin fulde for stand gripes av alvor og eftertanke når han skal ut for at dræpe nogen av sine medmennesker, jo flere des bedre. Så det er naturlig nok at det -hae mange blir en alvorlig sak at se døden like for sine ørne. ikke bare for soldetene selv, men også for dem som står dem nær. Og det er også sik kert at jo mere kristen domdeterietfolk,jo mere føles motsetningen mellem Guds bud om Ikke at slå ihjel og sta tens bud om at slå ihjel. p aaadanno hører Gudø riles tk 10 Ind i Gudo rllte. — enfold, ydmygbrt o* oprigtlghet, er dyder Må ha aom skal vere 1 Guds rilcc. Når a kar barn naturlige dyder har lidt skade røring moet den verde har tordenret, er det krlotne menighet under forplltteloe Jesus. For vol at mørke, dø æres. Kunde de se Jesus nu tiltrulclret av ham; far Jcius besidder i fuldonU- maal Guds rikes eøvnikiper. — Er det ikke lx-tcg- nende hvor liden veøt Jeoni lægger På forntaavl- sen, oe hver megen vegt Iran lægger på sindet", hjertets, tilstand? Hvis da barn i ærlig ærad hører Guds rike til. la 01 da beflitte o» paa at bringe dem til ham. Daa- ben er begyndelsen, men hare en berryndelse. Vi tar nok altfor Iltet hensyn til disse Jesu ord. VI beslrjæftigvr 01 meget med de voksne, men fer holdsvie liter med ste «nu. Vi er ikke tilstrækkelig opmerksom på, vi forøtaar endnu ikke tilkuldc be tydningen og nødvendirheten av at faa de »må bragt til Jeans. V! har jo nok oønetigaøkoler, men disse er som oftest aldeles utiUtrekkeligc både i - utotyr eg lærclcnekter. Og oaa er det bare en time oo uken. Hvordan er det med hjcramvnet^Førea i aaa mange menighetohjem ende* aldrig biir ført til Jesus der. I aaa mange hjem ser intet barn at mor og far læser i bibelen eller »or og hører dem bede til Gud for aig eelv og olne «moa. Er det un derlig at vi mister oaa “ '—- kolde og gudløer verdenel tre* ikkeydotte arbeidø, n sÉjrik Kristendom- iveien for sådanne pla ner og maal. Derfor må den utryddes. End- og der hvor staten end nu ikke har sat kristen dommens utryddelse på sit program, men nødes gaa i krig, der vil kri- stendommen lide et for færdelig avbræk og til bakegang. Dette har vi som oplevet den første v erdenskrig tilfulde e r- faret. Krig nedbryter alt godt, for den er i sig selv ond og syndig. Krig er en utfordring til den kristne kirke til at te op det spørsmaal for fuldt lilvor om den ikke skulde erklære krig imot al krig. Kirken vil dele når den begynder at forstå at det betyr et enten-eUer for dens egen eksistens. Og i kri gens følge kommer de økonomiske uretfærdig- heter blandt menneske ne. Men skal dette ske må den kristne kirke i stor mon forandre kurs. Den må f orandre sit syn paa og forhold til krigen. Den må begyn de at se efter om den Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3djb Januar, 1940 ikke nom Jesu Kristi — Fredsfyrstens — discip len er nødt til at erklære kor hele verden — og staa fast ved sin erklæring — at den ikke kan an erlejende krig nom avgjørelsesmiddel i folkelige tvistemål, og at den ikke kan gi den sin... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 3djb Januar, 1940 ikke nom Jesu Kristi — Fredsfyrstens — discip len er nødt til at erklære kor hele verden — og staa fast ved sin erklæring — at den ikke kan an erlejende krig nom avgjørelsesmiddel i folkelige tvistemål, og at den ikke kan gi den sin støtte i nogensomhelet form. Og at den ikke kan gi sin støtte, enten ved taushet eller ved aktiv bistand til andre uretfærdigheter. Det som sker i ver den nu er en utkordring først og fremst til kir- ken. Vil vi te detf Kirken er nu så stor og sterk i verden at hvis statsmændene visste at de ikke kunde gjøre reg- ning paa kirkefolkets støtte vilde de betænke sig længere på at begynde krig end de har gjort hit- Det har været sagt, og det kan godt gjentages, at krig og kristendom kan aldrig leve sammen i et folk mere end i et kristent menneskes hjerte. Endog det at de kristne er sis mange i verden idag er en utfordring til os om at gjøre alvor av kristne princippers gjennemførelse. Dette har været følt i kristne kredser siden sidste verdenskrig i større og dypere grad end nogensinde før ! historien — når undtages den korte tid da den kristne menighet var ung og ny. Kirken må begynde at se dypere ind i sit eget væsen og opgave her i verden. For nesr det er saa at de kristne er jordens salt da maa saltet være hvor det kan virke. Det maa lægges på kjødet akal kjødet bevares fra forrådnelse. Det hjælper intet at ha saltet lig gende På en hylde. Hvad er lyset til uten til at skinne i mørket ? Det er hvor det er mørkt at det træng es lys. For den kristne menighet at krype iskjul når mørkets magter gjør sig store og brede i verden er jo ikke bare feighet; det er mangel på tro paa evangeliets kr aft. Slike tanker bevæger kristne lederes sind i vore dager i sterkere mon end nogensinde. Det tales om en verdensvækkelse. Det må bli støTre klarhet over den kristne kirkes opgave og ansvar« før verdensvækkelsen kan komme. Det er en forbausende og på samme tid en kjærkommen og løfterik kjendsgjeming at kirke lige ledere i vore dager ser at et saadant nyt syn på kirkens opgave i verden kan bare fåes ved at det biir et nyt syn på kirken selv. Kirkens væsen og opgave i verden maa tages under ny og mdgaaende overveielse og underka stes den mest kritiske undersøkelse. Verdens- vækkelsen kommer neppe ved sporadiske indivi duelle tilsprang selv om disse indtar ganske for midabelt omfang. Der er håb om at den kan og vil komme når den kristne kirke, som er Guds rikes instrument og organ i verden, bedre end nu har lært at forstaa sig selv. Den triste sandhet stirrer os idag i øinene at det er noget radikalt Iveien med kirkens sammen- eætnina og med den av mennesker, og ikke av Gud, lagte grundvold hvorpå sådan sammen- sætning er bygget op. Det er en kjendsgjeming som nu glædeligvis kommer mere og mere frem i mange kirkelige le- deres sind og tale at kirken idag endnu er gjcn- nemtrængt av det middelalderske kirkesyn. Re- formationen gjorde en stor og sterk indsats; men den var bare som en fortropafægtning i sammen- ligning med hvad som trænges. Det gjærer i manges sind. Det søkes efter no get. Det som søkes efter er menigheten, slik rom Gud mente og vilde den skulde træ frem og virke i verden. Derom har vi ikke den ringeste tvil. Man kan kalde denne søken og disse mange spørs mål hvad man vil — det er menigheten det gjæl- der. Menigheten i bibelak harydning i motsæt- ning til den menneskelavede, historiske kirkebyg- Og enten vi synes om at høre det eller ei: Like efter at finde hvad Guds menighets væsen er kom mer spørsmålet om i hvilken form den akal fremtræde og gjøre sin gjerning på jord. Det er s andsynlig at dette spørsmaal angår selve kirkens eksistens. I—H.6.C. Biskop Berggrav og den tale han holdt i Vor Frelsers Kirke Oslo i november. — I fem av Oslos største kir ker blev det forleden holdt møter med foredrag o m "Kristendommen og Krigen. ” Alle møter va r godt besøkt, men som ventet var tilstrømningen rærlig stor til Vor Frelsers Kirke, hvor biskop Berggrav talte. Det var almindelig at høre at man aldrig hadde set Vor Frelsers Kirke tu fuld, og aldrig hadde flere mennesker måttet gå uten at kunne komme ind. Vi tillater os at gjengi Dagens referat: Biskopen begyndte med at minde om at i de tider da store ting hænder, når livsgrunden gyn ger under os, kjender vi sterkest at troen har et forhold til det uom sker. Det som er fælles for oe alle i denne tid kalder oe til også at dele felles- skapet i troen med hverandre. Og troesspørsmøa- let løses ikke ved resonnement, men problemet vis være størst for den som har levet med en Guds tro som bare var en skygge. Løsningen er også avhengig av hvad slags gud vi tror paa, en gud efter vor forstand eller en Gud over al forstand. I slike tider avklares det hvilken Gud vi vil trøste os til. Fremskridtstroen har det vanskelig nu. Det er skuffelse og forvirring som optrær i slik tro nårHvoret bryter ind, når det virkelig er mørkt. Det er meget vigtig for os et ha paa det rene at vi vet ikke og skal ikke vite ølt om Gud og hans vilje. Vi skal ikke forsøke at stange oo Show less
DjVu hidden text layer Men det gjæider jo også os ældre. En av vore 14 Folkebladet, Onsdag, 3djb Januar, 1940 forfattere lar Niels Brøndgraver si: “Det ef korst om morgenen ekter brylluppet at livet byder en rigtig godmorgen!" Og det er vel rigtig nok; for saa kommer jo kampen for hjemmels for fa... Show moreDjVu hidden text layer Men det gjæider jo også os ældre. En av vore 14 Folkebladet, Onsdag, 3djb Januar, 1940 forfattere lar Niels Brøndgraver si: “Det ef korst om morgenen ekter brylluppet at livet byder en rigtig godmorgen!" Og det er vel rigtig nok; for saa kommer jo kampen for hjemmels for fa milien. for det daglige brød, og den kan jo tidt være slem. Men saa gjæider det igjen om ikke at give op. Vi maa ta litt bedre fat imorgen, spytte litt bedre i vævene imorgen. Den finske digter Runeberg har et deilig digt om bonden Pavo. To aar i træk ødela vandet hans rug, saa han fik in gen bøst. Hans hustru grant og jamret sig: “Herren har forskutt os, vi må dø!" Men Pavo sa: “Nei, Herren forskyter os ikke. Jeg vil grave mine grifler stgrre!" Og Pavo gravet sine grøf ter større, og saa stud han med seiren: En gyl den høst! Ja, det er rigtig nok. Kun fremad paa nyt. Taper vi et slag idag, er der tid til at vinde Men Hostrup synger jo ikke blot om higen; men om den evige higen. Ja, der har vi toppunk tet av menneskelig lykke. Vi kan jo aldrig gaa ind på. at vort liv ender i graven, at målet for nit vort fremad skulde kun være at bli ormeføde. Aa nei da, vi bærer i vort bryst den evige higen, længslen efter landet bak hav, det land. “hvor blomsten ei visner, hvor fuglen ei dør, hvor lyk ken er skinnende klar, men ei skjør!" Og den higen holder vi fast i vor barnetro! nan gear del hjemad' tillige, da er hver glæde- og hvert et navn et trin paa vor himmelstige!" “ Ugens Nyh. ” Hvis folk gjorde sig likeså meget besvær med at rette på sine feil, som de gjør med at skjule dem. saa vilde de efterhaajrden bli fri for de Qe- Det er et gapende svælv mellem at ha et for- standsmæssig kje-ndskap til Kristus og saa eie et hjert ekjendsk ap til ham. cSmulor, E. M. Hanson Rudolf Sohm sier: "Kristi guddoms hemme- lighet var det første og tillike det største pro- blem for den kristelig dannede aand. Det inde- slutter i sig kirkens hemmelighet. Kirken er ikke blot Kristi verle, men Kristi legeme, hver dag ffidt paany, belivet paany av hans Aand. Ham aelv, den gjenopstandne og ved Guds høire sid dende, har den i sine forsamlinger midt iblandt sig. Som Kristi væsen er, saa er og hans menig hets væsen og værdighet." Så langt Sohm. Prof. G. Sverdrup skrev: “Guds rike har baa- de sit indre væsen, som er retfærdighet, fred og glæde i den Helligånd, og det har sin ydre form, som er menigheten. For den Helligånd er ikke bare livgivende, men ogsaa formdannende. " Spørres der saa, hvor Guda rike er, saa svarer vi: “Guds rike er der, hvor Herren regjerer ved ordet og Aanden. Og spørres der, når Guds rike kommer, saa svarer Tesus: “Guds rike kommer ikke på den måte, at man kan se det med sine ørne; heller ikke skal de si: Se her eller se der er det. Ti se. Guds rike er inden i eder." Derfor synger vi "Usynlig vel aam øjæl og vind, det nemt er dog at lejende. Alt som en by på borge-tind, det sees til verdens ende.” Selve livet er usynlig altid, men alt liv får sin form, hvorved de skjulte kræfter kommer tilsyne. I sin forklaring over den anden bøn, gir Luther os den bedste utlæggelse, som noget menneske kan gi: “Guda rike kommer til os, naar vor him melske Fader gir os sin Helligånd, som ved sin nåde utretter at vi både tror Guds ord og lever • et helllg og gudelig liv her og hisset i al evighet" Jo høiere og bedre gjerningene er, jo mindre stikker de i øinene. — Luther. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Januar, 1940 28 I den uendelig dype glæde aom blir den til del der i villig lydighet går i hans fotspor. Og han må ha set mere; han må ha skuet ned i syndens for færdelige dyp, synden som er både den enkeltes og folkenes ulykke. Og endelig maa han... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Januar, 1940 28 I den uendelig dype glæde aom blir den til del der i villig lydighet går i hans fotspor. Og han må ha set mere; han må ha skuet ned i syndens for færdelige dyp, synden som er både den enkeltes og folkenes ulykke. Og endelig maa han ha erkjendt og erfaret den ubeskrivelige lykke at være frelst fra syndens og Satans tnelleliv til at tjene den levende Gud. Hele hans liv vidner om, at han eiet friheten i Kri stus Jesus. Hvad var så alle hans strabadser, alle hans lidelser, alt hans anstrengende virke? Det var en vandring i Jesu fotspor — en vandring med be- vidstheten om at "hvor han sit fotspor lot, der sætter jeg min fotl” Bier nu vi dette sind? Er arbeidet for Guds rikes fremme herhjemme og derute en dyp hjer tets tilfredsstillelse for os, eller er det endnu en trælletjeneste? Må Gud i dette nye år få gi os åpne hjerter og et utvidet syn, så vi maa se på alt vor t kristelige arbeide m ed alle dets krav til oe, ikke som et offer, men som en forret Da først lærer vi at forstå hvad det ord betyr at “ være salig i sin gjerning”. A.H. Naar man blir ældre Av bitkop Jokt. Gptziche, D anmark Naar man blir ældre opdager må en dag sine grænser. Det kommer med den mands-modenhet, som for de fleste vel neppe kommer før omkring 40-aars alderen. De unge synes at det hele er ubegrænset, og at mulighetene på jorden er uen delige. Længere hen i årene ser må at man ikke når meget, og at alt hvad man naar, blir kun til brudstykker. Når man så allikevel er frimodig — det er kristendom. Maaske kan man opleve sit livs Core hjemsp ieelse. Det var kanhænde et pekuniøm tap, og nu vel man at man btir aldrig mere velhavende. El ler*vnaaske det var helsen som fik sit knæk, og man vet nu at man aldrig mere blir frisk. Eller man maaske gjorde det som blev ens store ydmy gelse, og man vil aldrig mere glemme dette, og de andre vil heller ikke. Kort sagt, man har fåt tn kloas om benet, og den er ikke til at bU fri /or. Hvis man så allikevel er frimodig, er det kri stendom. Kommer man så længere frem endnu imot enden, da ser man klart at nu er man ikke ung mere, nu er man virkelig blit gammel. Man kan ikke mere taale hvad man før kunde overkomme og tåle; men man må overlate til andre hvad må aldrig før vilde overlate dem.. Og man ser nu enden på det hele ganske nær. Livet er kort, døden er nær; man omgås den hfer eneste dag som en realitet man virkelig regner med. Hvis man så allikevel er frimodig, da er det virkelig kristendom. Det blir varmere i Norge (Fortsat fra aide 20) aen gir jo ikke slike utslag i verden som i Norge, hvor vi ser den evige sne smelte. Opvarmningen er størst i det europæiske po larhav, hvor isgrænsen er gåt sterkt nedover. En følge av polarisens tilbakegang er at Nord- ost-passasjen har vært forholdsvis let farbar i de renere år, og dette har igjen sat fart i de russi- ske planer om sjøfart denne ver. Havtemperatu ren nord for Svalbard er også øket, og mellem Franz Josefs sand og Novaja Semlja er den ste get med 8 grader. Golfstrømmen er blit varmere — hvilket har bidrat sterkt til en ændring av naturforholdene i Norges kyststrøk. Blandt andet har dette vir ket på sild- og fiskeforekomstene, som synes at trække sig mer nordover. Syd for Lofoten har det således ikke vært noget lønsomt skreifiske eiden 1926, mens det har vært rikere på ban- kene længst nord. Og man har støtt på storsU- den mellem Norge og Svalbard. Videnskapen er klar over at den klimaforan- dring aom nu foregår, er den største siden et be gyndte med regulære mete or ol ogi sk e iagttagelser. Og man forstår hvilken betydning det har at vi i Norge har aaa dygtige videnskapsmøend på disse felter, og at disse sættes i stand til at drive aine undersøkelser aaa grundig som mulig. Det er av betydning for Norges næringsliv baade til lands og til ejøs. Slik som bræene ligger der i sin hvite skjøn- het er de ikke bare kjæmpemagasiner for kraft verkene nede i dalene, de er som bekjendt også turist-attraktioner som vi foratsar at værdsætte. Det er lagt turistvejer låge strækninger for at bringe turistene op til bræene, og kan turistene faa spænde ski på benene og ta en sving ut på flaten i juli måned, er de lykkelige og har op- levd noget. Og den farten som bræene smelter med er ikke urovækkende for turisttrafikken. Det er en ganske anden fart i bræsmeltningen i Ala- ska, — der er det en bræ som har trukket sig 25 km. tilbake på de sidste 60 aar! Professor Werenskiold sier gjeme, når han avslutter betragtninger om disse naturfænome ner, at det slet ikke er umulig at vi igjen får korndyrkning i 1000 meters høide og skog over fjeldene i Norge — med andre ord at guldalderen kommer tilbake. — “Nordmandtforb. " Kjere reelaktor! Jeg under »1.25 tor Folkebladet. Det er lidt sent, men haaber der« undslcyldcr mig. Jeg er gammel nu, den 26de maro, om jeg lerer, blir jog 91 aar; men jeg loner dit blad med møyen Interesse og øanker bladet en god frem ited de hjerteligste ønsker om et godt nyt aar fra Uro. Nils Torgøreon, R 2, Box 50, Mason, Wio. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Janvin, 1940 MRS. GUST BERGERSON, mangeårig medlem av Eidskog menighet, Orrocle veel Big Lake, Minn., er avfmat ved døden. Hun vor et tro- fast menighetalem og ven av det frikirkelige fællvsarbeide. På hende« baare blev lagt mindekranoer tll... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Janvin, 1940 MRS. GUST BERGERSON, mangeårig medlem av Eidskog menighet, Orrocle veel Big Lake, Minn., er avfmat ved døden. Hun vor et tro- fast menighetalem og ven av det frikirkelige fællvsarbeide. På hende« baare blev lagt mindekranoer tll forskjellige gjeremål, deriblandt ogsaa til lndremissionen. Pastor Clarence Larson. Mora, konettet. Avdødes levn!nrer lag- døn tll hvile paa menighetens gravplad«. Hendes minde ET "MOVIE" BILLEDE . ■•DRUNK DRIVING" skal ltolge "Christian Century" vere ypperlig »am et tænkning. Billedet skal gi ct indtryk -om sent vil glem- mes, paostaaes det. Det er ikke fulde folk rom skildres: det er alike som har faat tn cocktail eller to eller et par boers i tirret, og tror at de er kuldslændig »drue, oom her vis« mod videnskabelig præcision at forårsake grukulde ting i retning uv lemlæstelse og etaet. Om nogen kunde- billede hver aften en maaneels tid. kunde det ha aln nytte. Hvis "moviene" kunde bil tal i falkeoplyøningeni tjeneste »om de ubetinget akulde vero — kunde diooc »om for det ment. nu <-r moralens nedbrytere, bil til folkelivet! moralske løftning. Fyld og “rnoviei" eg gambling og dans river ned mere gjennem anret, cr det at befrygte, end alle gudstjenester og mange andre kristeligf- lammen- komster i 300 kirker i en by som Minneapolis Iran dystre op. Og naar en betænker at dette helvedes uvæsen beetri ces i altv storo og smaa byer og utover landdistriktene i alk landets deler Mt og dag i aarøm 62 uker, oaa lean en luretla, hvor merer det maa til av moralsk motiUnd for ot hindre denne utdunotning fra underverdenen tea at torgifte he4e den amerikanske nation. SVEN HED1N, DEN BERØMTE svenske Asia-reisemte og opdager, uttaler i en artikel i det store blad “Nys Dagligt Allehande" aom ein me ning. at den hotte- mands prentigø i østen er i nedgang. Forresten, mener han, kan Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 17de Jan^a*, 1940 I sit syn paa kristendom, slik menneskelig betragtet, favner Ronald Fangen aaare vidt. Derfor har han også henvendt øig til korskjelling ledende møend inden dot kir- krliiee Norden om bidrag i form av prækener og betragt ninger over... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 17de Jan^a*, 1940 I sit syn paa kristendom, slik menneskelig betragtet, favner Ronald Fangen aaare vidt. Derfor har han også henvendt øig til korskjelling ledende møend inden dot kir- krliiee Norden om bidrag i form av prækener og betragt ninger over Guds ord. Biskapper, professorer, prestar og let av utgiveren t 26 betragtninger. Av principielle grun de har Menighetikakultetrta mend nefftot at gi bidrag til denne samlinø, «elv om de av personlige grunde intet hadde imot at rmn med aom bidragsydere. Sogneprest Skagcøtad, fhv. lærer ved Menighctifakultetet, har ydet oit bidrag til baken. Det er sjelden jeg har bUt mere beriket av en oamling prækener som denne. F. eks. “En Predikan ora det store Babel" av Ahlberg, “Kriitus lever," ar «tiftaprovit Bro- dernon, Kjobonhmrn, og “Hvad er dot vi egentlig tror" . Sam en kuriositet kan nævnes at baken Indeholder en U-tragtning av digtøren Johan Falleberørt over ordet av Jeans: “Dømmer ikke". Men samtidig har Ludvig Hepe sendt ind ain betragtning over det samme Guds ard paa landamaal: "Døm ikkjø" . Uten at dlsae to mend vidste om hverandre« valg av tekster sendt« de betragtninger over samme ord. Dog. ved at gjennemlaae og gjennem- tænke dlsso in forskjellige betragtninger synes jeg Falk- Uergvt kommer ynkelig tilkert i oin ørkjendeloe av dette ligningen, mon det hjælper ikke. for i Ludvig Hopes be tragtning er der en fylde av kundskap eg åndelig visdom »m er rent øripende. Demøen har jr* aldrig Irst en be- trartning av Hope som åbenbarer øn mere ydmyg aand ond i denne præken. Av ådre kerfattere kmn nævnes: Erkebispen av Sve rige; Danmark« primao, Fuglung-Damgurd; oognepreat Bartholdy, farmand far Dansk indrcmiaaion; forfatteren Jarl Hammer, Finnland; Johann« Larik, Bergen, o. a . Baken hor e-n sterk appal til nutidsmennesket. — det intelligente og tenkende verdensmenneake i'urr. SKAF FOLKEBLADET nabolag. Det gmar hvis e-t ølørlig foroek gjøree! KRONPRINSESSE MARTHA AV NORGE har aat øig i spidsen for et seiskap med opdrag at op- fteen norske kvinder til at ta mendenee plads i tilfælde Nonne mandfolk skulde maatt* etro i leet* for at for svare »it land. VI faat både det ikke trænges, men det viser imienertid hvor ner krigefaren nu er kommet vort gamle fædreland. Huttetu, hvor felt det er at Uenke paa, at verdene fremste kredsland okulde måtte gripe IU vanden uagtet det ikke har rillet nogen tillivs; bare øn sker at skjøtte sine egne elkærer, og lore i fred mret alle. EN SAMTALE En prædikant hadde engang følgende merkeli ge samtale med en mand som paastod at han var “Har De begyndt at høre Guds ord i nogen me- “Nei," var svaret, “den døende røver gik ikke i nogen menighet, men han gik allikevel ind I Pa- “Har De fortalt Deres venner og naboer hvad Gud har gjort for Dem?" “Nei, den døende røver talte ikke med sine ven ner og naboer, og han gik dog allikevel ind i him- "Har De git noget til Guds saks fremme?" “Nei, den døende røver gav heller aldrig bort noget, og han blev allikevel salig." "Det forekommer mig dog, at der er en for skjel paa Dem og ham; han var en døende røver, men De er en levende." En prest i Skotland kom til kirken en søndag drivende vaat av regnet. I sin forlegenhet spur te han skyndsomt en gammel kvinde han møtte i gangen hvad han skulde gjøre “Gaa like op paa prækestolén," svarte hun, “der biir De snart tør Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Jaguar, 1940 \ Jfolkrbladet Den Lutbertir. Frikirke« orøan THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBU CO. 2S4 Cedar Aronuo, Hinnoapolio. Mlnn. Nr. 2 17de Januar, 1940 60 aarg. Finlands skjæbne Krigen i Finnland skjtenkes mere opmerksom- het i disse dager end... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 17de Jaguar, 1940 \ Jfolkrbladet Den Lutbertir. Frikirke« orøan THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBU CO. 2S4 Cedar Aronuo, Hinnoapolio. Mlnn. Nr. 2 17de Januar, 1940 60 aarg. Finlands skjæbne Krigen i Finnland skjtenkes mere opmerksom- het i disse dager end den anden krig mellem stor magtens i vest. Det er som et mirakel at det lille land har kunnet motstå den mægtige tiende. Alle som ønsker at retfærdighet skal seire ser med ængstelse paa kampen i øst og frygter for det lille lands skjæbne. Kanske gjengjældelsens time er slaat for rus serne. Det vilde være sørgelig om Ruslands kom munisme med social tvang og religiøst vanvid skulde fan indgang i Finnland, og derfra i de skandinaviske land. Men man vet jo at der hvor Rusland som det nu er får kotfseste, der vil og- sna dets syn paa livet bli det rådende livssyn. Medens vi frygter for Ruslands fremtrængen og kor landets politiske og religiøse syns seier vil vi heller ikke glemme, at Rusland er i mange hen seender nu som det var i keisertiden og medens den græsk katolske kirke hndde herredømmet. Det var ogsaa før undertrykkelse av massene, kanske endog mere end nu. Jordarbeiderne var ufrie; dc saagodtsom eiedes av godsherrerne; de var leilændinger og saa omtrent slaver. Utrolig rigdom paa den ene side og utrolig fattigdom på Qen anden. Keiserens vilje var lov; han var og så kirkens øverste bode. Det var korruptions kirke og stst. Bare en brøkdel av befolkningen kunde læse. De høiere skoler var for de rike; massen laa nede i uvidenhet. Gjorde nogen oprør blev de sendt til Sibirien eller i fængsel eller skutt. Den farlige nihilisme luret i krokene og søkte l eilighet til atte nt at er på høitstsaende. Keiserne søktes efter livet; flere av dem blev snigmyrdet. Det var intet parlament eller stor ting. Folket hadde ingenting at ai i landets styre. En og anden ledende personlighet, hvis ord ltadd vekt, lot sig nu og da høre. En sådan var grev Leo Tolstoi. Han talte massens sak og ar beidet for bedring av folkets kaar. Han blev ekskommunisert av den russiske kirke. Keiseren og hans mænd vilde ha landsforvist Tolstoi, men de turde ikke utvise ham av frygt for almindelig opstand hos massen, som holdt av sin ædle for- Rusland i keisertiden var et elendig styret land; megen nød og megen luksus; megen magt og megen underkuelse. Så kom krigen og revolutionen. De før lu- "rende nihilister kom frem i dagen. Den under- trykte masse kom op og den mægtige overklasse blev fratat sine rettigheter. Hele keiserfamilien blev grusomt dræpt; stormændene blev styrtet fra sine herskersæter og enten dræpt eller måtte forlate landet. Kirkens berygtede korrupte leder, under keiseren, munken Rasputin, blev dræpt Saa begyndte nedrivni ngen a v kirken e, myrde riet og alt det andre. Det som skedde efter revolutionen er en følge av den tilstand som hersket før. Ikke helt og fuldt; men for størsteparten. Dette hører vi nu litet om. Det undskylder ikke russerne idag; men det forklarer så meget av det som sker. Og lærdommen av dette sørgelige spil er at skal kristendommen kunne leve og fremmes i ver- den ved den indretning som kaldes kirken, da maa kirken bli anderledes end den var. Den må or ganiseres anderledes; den maa arbeide anderle- des. Det maa foregå en omvæltning også I selve kirken. Det ei*saa at vi har ikke den græsk katolske kirke overalt i verden. Men vi har den romersk katolske kirke rundt om; og vi har kirkeformer på andre felter senn beller ikke staar som re- præsentanter for-sand kristendom. Dette indsees idag mere end før. Det er et lyspunkt i tidens mørke. Men endnu er ikke dette forstaat og erkjendt av kirkens store mængde. Det er kanske en dristig paastand, men kan det være nogen tvil om at meget av det som finder sted i den gamle verden nu er en følge av et kir kearbejde som ikke stod i samklang med Jesu evangelium? Dette vil vi huske på midt i dagens tummel. Når vi forfærdes over det som sker, la os prøve eat faa begivenhetene i det rette perspektiv, så de kunde bli en lærdom for os og for folkene. En ting er eller burde være klar: Ut av for- virringen og uretfærdigheten kan bare én lede: Jes us Kristus. PUBLIC CONFERENCES ON THE CHURCH AND SOCIAL PROBLEMS Public conferences on the relation of gpe Church to current social problems will be held under the ouopice» of the Commission on Social Relations of the American Lutheran Conference as follows: Feb, 4, 1940, at Des Moines, la,, and Madison, Wls. Fcbru»ry$l, 1940, at Sioux City, Iowa. Two membero of the Commiuion will be present at each one of the* conferences. Sec the local papers for detailed annoncements. The public is coretlaUy invited to attend and take part in the open ferum» which will fol- low the lectures given by members of the Commission. G. M . Bruce, Choirman. I r—r Show less