DjVu hidden text layer FOLKEBLADET "What fools these mortals be,” sier Shakes- Allikevel kanske er de som drikker ikke de allerstørste fools, selv om de er meget store. Kan- ske de største er de som gir sin støtte til eller til- 1ater en grundig mand eller gruppe av graadige mænd at tjene penger... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET "What fools these mortals be,” sier Shakes- Allikevel kanske er de som drikker ikke de allerstørste fools, selv om de er meget store. Kan- ske de største er de som gir sin støtte til eller til- 1ater en grundig mand eller gruppe av graadige mænd at tjene penger paa rusdrikken i den tanke at dette mindsker paa skattene. Det er vist intet kyndig og vettugt menneske som ikke vet at drik- ketrafikken koster landet uhyre meget mere i blank mynt end det samme trafik betaler tilbake i license. Drikketrafikken som den nu drives og har vært drevet, er en daarskap, soty bare har en eneste større daarskap i lag med sig. Denne endda større daarskap er det at det ar beides med hæsblæsende hast og yterste kraft paa bygning av krigsskiber og smiing av vaaben og alle de andre ting for saa at skyte det alt isænk og sende det tilbunds i havene eller blaase det i velret eller brænde det op, alt i endnu større hast end det tok til at gjøre det istand. ' Og grunden til det altsammen er, figurlig talt, oftest intet andet end eii trætte om hvem som har den længste næse. Vor regjering sendte for en tid siden en mand til østen for at greie ut en floke, Mr. Ching var, det vist han hette, en av de gløggeste og humane mænd regjeringen hadde for haanden netop da for det øiemed. Han kom tilbake uten at det had- de vært mulig at faa noget gjort. Spurt av avis- mænd om resultatet svarte han kort: “I am tired of the human race.’’ I første Mosebok sier den bibelske forfatter: “Og Gud angret at han skapte menneskene.” Og saa kom vangflommen. Slik saa de paa tingen i de dagene. Gud, mente forfatteren, var bl it “tired of the human race." Og har han ikke grund til det endnu? Trods alt — vi er befalet av Gud selv til at hol- de paa at arbeide for det som er sandt og ret. Det er et andet skriftord som sier: “Naar vi gjør det gode da la os ikke bli trætte; for vi skal høste i sin tfd, bare vi ikke gaar træt.” George Mutter om bihetlænning En av hovedkildene tli kraften i George Mullers liv, var hans,, regelmæssige bibellæsning. Han læ- ste bibelen med ærefrykt hver dag, og gav føl- gende regler for bibellæsning til egen opbyggelse. 1. Lies regelmæssig. Begynd skiftevis fra Det gamle og Det nye testamente. Begynd paa begyn delsen paa begge. Læg merke der du slutter hver dag. Naar du er færdig med et testamente, be- gynd saa forfra igjen. 2- Læs under bøn. Søk omhyggelig den Hellig- aands hjælp, saa vil han oplyse dig. 3. Læs med eftertanke. Overvei sandheten saa den faar tale til dit hjerte. Det er bedre at læse Irte og tænke meget. 4. Læs med tanke paa dig selv. Læs aldrig med tanke paa at belære andre. Spør dig selv: ‘‘Passer dette paa mig, paa min tro, mit liv, paa mit ar- 5. Læs med tro. Ikke kritisk, men for at se Guds aapenbaring i Ordet. Hvil i Guds løfter, formanin ger og befalinger som er livsviktige. 6. Læs for at omsætte det i praksis. Ta imot Guds ord som en aapenbarelse av hans vilje. Han venter av os at vi skal gjøre hans vilje, like saa vel som at vi vet den. 7. Læs for at finde Kristus i hele Gttds ord. Han som var lovet, som kom til jorden, som sonet synden, stod op fra de døde, lever evig og kommer i' Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet D«n Lutherske rrlkleke» organ The Messengu Poesi ____ _____ØSS Cedar Av#., datnneopotto 4, Minn. ___ ___ ___ __ SVERRE TORGERSON. redaktør H. C . CASPERSEN, redaktør emerllui Nr. 26 21de December, 1949 69de aarg. $iu or del sal Jo, julen kommer.... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet D«n Lutherske rrlkleke» organ The Messengu Poesi ____ _____ØSS Cedar Av#., datnneopotto 4, Minn. ___ ___ ___ __ SVERRE TORGERSON. redaktør H. C . CASPERSEN, redaktør emerllui Nr. 26 21de December, 1949 69de aarg. $iu or del sal Jo, julen kommer. Ingen kan holde den tilbake, endskjønt der er nok mange som gjerne vilde stryke den av almanakken. Men Gud hår sat den der, og der staur den. Vi vil ikke hermed si, at den 25de december ved guddommelig aapenbaring blev fastsat som Kristi fødselsdag. Men der er en gud dommelig haand som leder afviklingens gang og holder historiens traade i sin haand. Og naar den kristne kirke er blit ledet til at feire den 25de december som Kristi fødselsdag, tør vi vel ty at det er ikke bare en hændelse. Mon mpn ikke kan si, at Gud vilde at verden skulde bli mindet om, at engang i “tidens fylde” sendte Gud sin Søn At julen kommer det er merkbart flere uker før den er her. Men meget av det som kaldes jule-, forberedelse er en parodi paa den rette julestem- Vi har ofte undres paa, naar vi gaar blandt den støiende, muntre, iblandt trætte, strøm av mennesker paa juleindkjøp, om ikke midt i denne mas og stri der er.nogen som kommer til efter- Folk staar ved disken og skal kjøpe julekort. Der er et vidtrækkende assortiment av kort — fra det mest latterlige til det som næsten grenser til det usømmelige. Det er ikke spørsmaal om at gi uttryk for det som er julens sande budskap, men at tilfredsstille den mangfoldighet av kun- der som paa en eller anden maate skal sende jule- Men se der! En mand står og blader i kortene. Han kaster det ene efter det andet. Intet falder i hans smak. Saa tar han op et kort hvorpaa der staar: “Eder er idag en Frelser født.” Det inter- esserer ham ikke. Han lægger det til side. Men ha-n tar det op igjen. Læser igjen om Frelseren som fødtes. Hvad har det med julen at gjøre? Er ikke julen for morskap, dans, spil og drik? Det er jo på den maate de fleste mennesker fei- Saa^'dukker der minder op fra barneaarene, minder om et hyggelig hjem, om juletræ, jule- sang og juleevangelium. Det synes så længe, læn- ge siden. . “En Frelser," det var vel det julen skulde min- de om. Han betaler for kortet, stikker det i lom- men og gant". “Se, jeg forkynder eder en stor glæde som skal vederfares alt folket,” 8a engelen til hyrderne. Underlig at disse simple hyrder skulde være de første til hvem dette himmelske budskap blev talt. Hvor ofte det sees, at det som er intet i men- neskers øine det utvælger Gud sig, for at gjøre tilskamme det som er noget. Gud gjør ikke forskjel på folk. Et menneske er saa uendelig meget værd i hans øine. Han ser efter slike som har det ydmyge sind og den villige aand. Til dem kommer han med sit frelsesbud- skap. De kan forstaa denne Guds tale om en Frel- ser. For dem er det en stor glæde at få bud fra Gud. Hyrderne fulgte engelens anvisning og gik til Bethlehem. Der fik de se det forunderlige som var skedd, at Gud blev menneske. Uten Aandens lys og guddommelig aapenbaring vilde det vært umulig for hyrderne at tro, at det lille barn som laa hjælpeløst paa Marias fang var Guds enbaar- “Ordet blev kjød og tok bolig iblandt os. Og vi saa hans herlighet; en herlighet som den en- baarne Søn har fra sin Fader — fuld av naade og sandhet,” slik skrev Johannes. Den som tror han ser det som er skjult for den vantroende. Hyrderne kunde ikke holde stille med det de hadde set og hørt. De maatte fortælle det Ti dette glædens budskap er jo for alle folk. Den som eier denne glæde maa dele den med andre. Der er no- get som trænger paa der inde i hjertet som han maa meddele til andre. Det gaar neppe an at være frelst og holde dette skjult. Vi har nok læst om en ung mand som blev frelst og skulde reise til en tømmerleir for at arbeide. \ En glædelig ful og et godt og thlotgnet nytaar ønskes alle Folkebladets læsere! Show less
DjVu hidden text layer II i s llnhekrrontng ser juleevangeliet. De forstod sig paa at føre hø- ker og holde regnskap i de dage ogsaa. Hver per- son blev indført i høkerne. Men der er en som forstaar sig paa at føre regnskap meget bedre end den romerske keiser, og det er Gud selv. Det er ikke... Show moreDjVu hidden text layer II i s llnhekrrontng <° LKEBLADET Naar vi læser i begyndelsen av julebudskapet i Lukas’ evangelium om den indskrivning som den romerske keiser gav befaling om, saa var vel hen- sigten den at han gjerne vilde vite hvor mange undersåtter han hersket over; hvor mange unge mænd han hadde i sit- rike som kunde tjene som soldater i hans legioner. Han vilde sikkert ogsaa vite hvor mange mennesker han hadde av hvem han kunde kræve skat. Det romerske rike krævet mange penge. Det kostet en uhyre masse penge at underholde og utstyre de romerske armeer som blev sendt hit og dit for at erobre saa meget som mulig av den da kjendte verden. Det kostet uhyre meget at under- holde det store hof som keiseren var omgit av, hvor mænd og kvinder levet i fraadseri og druk kenskap og alle tænkelige synder og lastcK Det koster at tjene Satan. \ Det er en ting som vi fæster os ved naar vKJæ> ser juleevangeliet. De forstod sig paa at føre hø- ker og holde regnskap i de dage ogsaa. Hver per- son blev indført i høkerne. Men der er en som forstaar sig paa at føre regnskap meget bedre end den romerske keiser, og det er Gud selv. Det er ikke bare antallet av mennesker Gud holder regnskap med. Han holder ogsaa regnskap med déres tanker, ord og gjer- ninger. Gud holder nøle regnskap med os alle. Det faar vi vite naar vi læser det som er skrevet i Johannes’ Aapenbaring det 20de kapitel versene 12 og 15. “Og jeg saa de døde, smaa og store, staa for Gud, og bøker blev aapnet, og en anden bok blev aapnet, som en livsens bok; og de døde blev dømte efter det som var skrevet i høkerne. — Og hvis nogen ikke fandtes skrevet i livsens bok, da blev han kastet i ildsjøen.” Ifølge disse ord saa'ser det ikke saa rart ut for nogen av os. Vi tænker paa alt det som vi har syndet, ned gjen- nem aarene, imot Guds hellige lov. Der maa være forfærdelig meget nedskrevet i de høkerne. Og de høkerne maa være meget store. Er der noget haap for dig og mig? * Ja, Gud ske lov! Da Jesus sammen med sine forældre blev indskrevet,i den romerske keisers, bok, da blev Guds enbårne Søn av Faderen ned- • tegnet i Guds bok som stedfortræderen for al ver- dens synd, for din og min synd. Dét lille barn blev av sin egen Fader bestemt til at bære hele verdens synd. Men der er et lysere billede i teksten idag. Eng lene synger om en stor glæde som skal bli alle folk til del. Faderen ser længere end vi menne sker. Han saa den store seler som Jesus gjennent sin lidelse og død skulde vinde. Han saa den store, utallige skare, av mænd og kvinder, som ned gjen- nem tiderne, ved troen paa barnet i krybben vilde faa sit navn indskrevet, ikke i en ugudelig, ryg gesløs tyrans bok, men i livsens bok hos Gud. Lykkelig den mand og kvinde som ser længer end til lidelserne som de maa bære for Kristi skyld. De ser forbi trængslene. De længter efter den en- . delige seitr som de ved Guds naade skal vinde. Alt som bragte dem sorg og smerte vil forsvinde, med alt det som tilhører denne verden. De ser den nye jord og. det nye Jerusalem. De ser de frei stes mangfoldighet. De stunder efter den ublan- dede glæde og lykke som de forgjæves søkte her i verden. Englesangen toner fremdeles i deres hjerte. Tonene lyder klarere efter som dagene Du som læser disse ord, hvorledes feirer du julehøitiden? Har du vært i Betlehem og faat dit navn indskrevet i livsens bok? Har du kastet et blik ind i de klare barneøine? Har du faat et glimt av det hav av kjærlighet og naade som skjuler sig derinde? Følger du de vise mænd paa deres van dring, og naar frem til sjælens hvilested? Eller er du mer eller mindre i slegt med Herodes? Din juleglæde vil bestemmes av hvad du gjør med bar- net i krybben. Jfaa GutUcisnime saa langt med dig at han kan gi dig naade til at opnaa en..sand jule glæde ! X E.P.Dreyer Et Pant ni allerede kier Gud viser sin kjærlighet mot os derved at Kri stus døde for os mens vi endnu var syndere. Bom. Hvorledes kunde kjærligheten bedre vise sig og forherlige sig end ved at dø for sine fiender og for syndere? Vil deit vel nu overgi os til død og fordærvelse, efter at vi har erkjendt den, trodd paa den, mottat den og har den boende i vore hjerter? Hvilket pant paa vor tilkommende sa- lighet og det evige liv har den ikke git os! Jeg kunde næsten si at pantet, som vi allerede cier, er større eller det samme som hvad det er git os til pant paa, og hvis besiddelse vi derfor venter paa. kjærligheten er vort pant og er vort haap, vort evige liv; den er — her i forsmaken og hisset i den fulle nydelse — en evig vaar. Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET ) destillatet var meget glædelig. De fandt alt netop slik som engelen hadde kundgjort dem. Det de saa vakte en forunderlig glæde hos dem. Denne glæde San ikke saa godt beskrives. "Det kan ei forkla- res, det kan blot erfares hvor salig det er hos Det skulde... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET ) destillatet var meget glædelig. De fandt alt netop slik som engelen hadde kundgjort dem. Det de saa vakte en forunderlig glæde hos dem. Denne glæde San ikke saa godt beskrives. "Det kan ei forkla- res, det kan blot erfares hvor salig det er hos Det skulde forresten ikke saa litet til at for at se noget stort i dette barn. Kunde det virkelig være mulig at dette spedbarnet er Frelseren! Er dette barn den som skal frigjøre al verden ifra al nød som den sukker under? Men de saa ialfald ut Gud hadde talt sandt saa langt. Hvad de siden fandt og fik opleve — det gier bibelen-ingenting At finde barnet i krybben, det er een ting; men at se at dette barn i krybben er Frelseren, det er noget helt andet. Somme greier spranger paa no gen minutter, for andre tar det ofte længere tid. Det er godt og vel at finde barnet; men du maa tinde Frelseren. Vi maa ind i ordet Det enkle juleevangelium er stalden og krybben for os som levfer idag. Der er det vi maa fiijde Frelseren som kom for at red de os alle fra evig fortapelse. Stalden og kryb ben kan vi nok finde i ordet. Det er mange som har fundet disse men som ikke fandt noget mere. For manges vedkommende endog religiøst talt blif julen et slags krybbe-kultus — intet mere. Men i dette er der ingen glæde. - Der er ikke nogen guds- kraft som løfter. Intet som stiller sjælens uro og borttar den nagende angst og smerte. Naar vi idag staar ved krybben og ser det vi kan se med øiet, mindes vi de ord i vor bibel som saa naturlig og enkelt beskriver for os det vi ser; "Ti I kjender; vor Herre Jesu Kristi naade, at han for eders skyld blev fattig, da han var rik, forat vi ved harts fattigdom skulde bli rik.” 2 Kor. 8:9. Han fattig — vi rike! Dette er evangelitonen som lyder jublende og møter os naar vi nærmer os barnet som laa i kryb beir. Og denne tonen vækker glæde i alle hjerter som hungrer og tørster efter retfærdighet. Fattig? — Ja i forhold til herligheten i him- melen var han fattig. Endog i forhold til os var han fattig. Stalden og krybben var fattig nok; men der var allikevel kjærlige hænder som tok sig av ham. Trin for trin i livet på jorden blev han fattigere — indtli han stod uteir hjem og uten venner — og tilslut endog skildt fra Gud. Men det var kun for en liten stund. Mere kunde endog ikke han taale. Og forklaringen paa dette er den, at straffen laa paa ham forat vi skulde ha fred. Han blev vor mand som stod i vort sted og paa hvem alle vore misgjerninger blev lagt. Har du f .sethamsomden somtokdinplads og stod idit sted? — Da har du fundet barnet som Frelser. Og har vi faat opleve dette for os selv, saa føler vi en indre trang til at hjælpe andre til at finde frem tfl stalden og krybben, for der at finde Frel- Dette øker juleglæden. G. G. Sonnack asalebmt Tak for alle julens minder, Fader," Bygget, som de er, omkring din Søn. "Gjennem vore slegtled maa han altid Være centrumet — det er vor bøn!. Ringe blev en jul, foruten Jesus, Tom al glæde som vi finder her! Tiden er saa kort, meir han er veien Til et liv som aldrig ende ser. Glæde, da, foruten nogen like, Faar vi, uti hjertet, med din fred, Hvis vi, midt i al vor juleglæde, Først av alt, bereder Jesus sted. Dertil hjælpe os du, vor kjære Fader! Lad ei ytre ting opta vort sind Saadan at vi mister juleglæden, Som vi faar naar Jesus kommer ind. Atter da, en ydmyg tak, O Fader, For dit store evangelium! Sign alt stræv som søker at utbrede Julens lys utover fjeld og lund. Mrs. Ebertivu Nordtvedt Show less
DjVu hidden text layer 1 t il ijr 0LKE1 Ældre kristne var ængstelige for hvorledes det vilde gaa. Da han kom tilbake, spurte de ham hvorledes det gik. “Det gik godt," sa han, “in gen fandt ut at jeg var en kristen.” Nei, lyset må sættes pan stagen, saa det skin- ner for alle i huset. “I er mine... Show moreDjVu hidden text layer 1 t il ijr 0LKE1 Ældre kristne var ængstelige for hvorledes det vilde gaa. Da han kom tilbake, spurte de ham hvorledes det gik. “Det gik godt," sa han, “in gen fandt ut at jeg var en kristen.” Nei, lyset må sættes pan stagen, saa det skin- ner for alle i huset. “I er mine vidner,” sier Jesus. Vidnepligten utføres ikke alene ved mundens vid- nesbyrd. Budskapet skal bæres til jordens ender. Endnu er der millioner som ikke har hørt om jul, om Jesus. For dem tændes intet julelys; for dem er der ingen juleglæde; fra dem høres ingen julesange. Men dette glædens budskap er jo for alle folk. Ogsaa disse som sitter i mørke og dødens skygge- "Irggt ikke!" Det kan ikke negtes, at der er megen ænWtelse blandt folkene paa jorden i dag. Minderne om en frygtelig verdenskrig er endnu friske og s vietide, ødelæggelsens forfærdelighet stirrer os fremdeles i øinene og mørke krigsskyer hænger faretruende over os og stænger for lyset og for fred paa jor- den som igrunden alle folk sukker efter og som alle vil ha; men som vi endnu ikke har faat eller magter at skape. Derfor ængstes vi ikke bare over det forfærdelige som vi har oplevet og de triste følger derav. Vi ængstes ogsaa over det som lig- ger foran. Det var slik også den tid Jesus kom til jor- den. Sikkerlig var der ængstelse blandt folket over hvad keiserens befaling om indskrivelse til mandtal skulde bety. Var det videre undertryk kelse, høiere skatte og dypere national fornedrelse som laa bakom? Hvor ængstende dog slike tanker kan være! Det maa ogsaa ha vært med bævende hjerte og fyldt av angst at Josef banket paa herbergs- døre her og der uten at finde husly for sig og for hende, hvis nedkomst saa altfor nær stod for haan- Endog hyrdene, i nattens stilhet eyiringet av lys fra det høie, kjendte angstens smerte og var forfærdet. Vi mennesker ængstes ikke bare for hverandre og for hvad -tidens gang bærer i sit skjød. Vi ængstes ogsaa for Gud og for det him- melske! Hvor gildt det var, at der lød et guddommelig: “Frygt ikke!” et “frygt ikke” forankret i den kjendsgjerning, at en Frelser var født. En Frel- ser fra synd, som er angstens ophav, og som der- for driver frygten bort og skaper fred, velvære og glæde. LADET 9 dal skttl ha del i denne glæde. Skulde ikke juleti den særlig minde os om det? Skal vi da sende disse stakkels folk en nrctl- ynksfuldt tanke og sukke litt til Gud for dem, naar vi sitter i vore koselige hjem og nyter julens velsignelser? Er det nok? Nei, budskapet maa bæ- res us. De som er unge, som hører kaldet, faar gaa nred budskapet. Og de som er ældre faar be og gi av sine midler saa de unge kan gaa. Skulde Ikke det være den rette mønte at vise sin takncmmiMighut til Gud denne julehelg? Saa vil der bli julefred og juleglæde i mange andre hjerter, og evangeliet vil gaa frenr indtil alle folk har hørt om den Frelser som er født. t Det er dette “frygt ikke” som igjen i julen skal lyde til os; ja, som lyder hele anret gjenncm i vore menigheter. Men skal angsten og forfærdul- sen drives bort, saa maa Frelseren fan komme til. Uten ham tør vi ikke se fremtiden i møte; ti uten ham er der kun ængstelse, smerte og fortapelse. I ham er der frelse, haap og fremtid for alle. Fæster vi blikket paa stormene og det som ser umulig ut for mennesker, sun synker vi som Peter gjorde. Mult fæster vi blikket paa Jesus, som og- saa deit samme discipel fik gjøre, saa frelses vi, saa seirer vi og saa bliD-det umulige mulig. Gud gi ut juleevangeliet mdei lyde over hele jor den klart og indtrængende, vUrmt og mægtigt til frelse for vort eget og andre•'folkeslag. Glædelig jul i Jesu navn til alle! T. O. Bumtvedt Julehilsen fra Augsburg Det er med stor glæde at vi atter sender Augs- burgs julehilsen, til FolkebUkdets læsere. Tiltrods for dé store forandringer som har fundet sted ved Augsburg i de sidste aar, bande hvad det ytre og det indre angaar, er det dog i samme aand og med det samme høie maal Augsburgs arbeide utføres idag som føde I de sidste aar har Augsburg faat nye og vakre bygninger, studenterantallet er mere end fordob- let, og skoleprogrammet er utvidet i mange hen- seender. Men det indre liv, Augsburg hjerte, for- blir det samme. Og aldrig kommer det klarere til syns end ved juletid, da vi samles om og glæder os i Frelserens komme. Denne hilsen er ment for alle hjem hvor stu- dentene er kommet ifra, og hver menighet som Show less
DjVu hidden text layer t FOLKEBLADET The United Temperture Movement H. C. Caspersen The United Temperance Movement (U. T . M.) har nylig holdt sit aarsmøte med et program som optok to hele dager, 6-7de december, i Jackson Hall, en tilbygning til First Baptist Church, Min neapolis. Past. Leif... Show moreDjVu hidden text layer t FOLKEBLADET The United Temperture Movement H. C. Caspersen The United Temperance Movement (U. T . M.) har nylig holdt sit aarsmøte med et program som optok to hele dager, 6-7de december, i Jackson Hall, en tilbygning til First Baptist Church, Min neapolis. Past. Leif Awes, som har staat i spidsen for arbeidet det sidste aar, gjenvalgtes til administre rende direktører; og til president for selskapet, en stilling, som dr. G . M . Bruce av Luther Seminary har indehat i flere aar og som han nu ønsket at bli løst fra, valgtes den svenske lutherske past. Reuben Ford. Vicepresident er dr. P. M . Glasøe,, St. Olaf College. Sekretær er Mr. C. J . Landberg og kasserer Mr. Donald Torrell. Der er mt-saa et Board of Directors paa 17 medlemmet^rcpræ- sentanter fra de større kirkesamfund i staten, skandinaviske og amerikanske. Av de mest icjenjl- te blandt dem merkes past. B. E . Bergesen, dr. Nils Kleven, dr. Emil Swenson, past. Trygve Dahle og past. O. O. Gustavson. Selskapet har en arbeidsstab (field secretaries, etc.) paa syv medlemmer. Da disse, foruten be styrelsen, foretar stadige reiser i staten bande i menigheter, skoler og andre sammenkomster skal deres navn gis: F. Alfred Peterson, A. J. Anders, Anker G. Dahle, Paul C. RahnefT, Harold F. In- gersoll, Warren Bloyer, Earl J. Runyan. Miss Hel- en Nagle er office manager. De tre første er field secretaries; past. Rahnelf er chaplain og legislative representative; Mr. Iit- gersoll er youth and education secretary; Mr. Bloyer er promotion secretary; Mr. Runyan er advance representative. Alle disse er optat hele ti- den med det arbeide de er sat til i de forskjellige avdelinger av virksomheten. Opvisning av filmer som beskriver alkoholens følger for den enkelte saavelsom for samfundslivet, bringer gode resul- tater. Besøk i høiskolene er meget gavnlige til at gi ungdommen et blik ind i farernj ved bruken av berusende drikke. Past. RahnefT har øie med legislatures naar den er samlet, og arbeider med at hindre drikke trafikkens indtrængen med nye lover og andre begunstigelser den er efter. Selskapet hadde det avvikte aar hat et budgett paa over $77,000. En hel del litteratur utgis. Dut utføres et stort arbeide for ædruelighet. En korporation paa henved et hundre medlem mer danner grundlaget for selskapet. Den bestaar av repræsentanter for alle medvirkende kirkesam fund i Minnesota. En ‘‘.feature’ ’ihøst var en række radio samtaler arrangert av U.T.M . med Mrs. Genevieve Curtis'! som leder og med fremstaaende videnskapsmænd fra Minnesota universitet og andre skoler i sta- ten og fra andre stater. Disse “round table" sam taler holdtes hver søndag morgen fra 8:45 til 9 over KEYD og var meget gode. Nu er de ophørt Ved Årsmøtet var det en del foredrag, anlagt særlig for de reisende arbeidere, men en hel del andre var ogsua tilstede som tilhørere. Av dem som forelæste var en professor fra universitetet om den psychologiske side ved alkoholbruk, og høiesteretsdommer Magney om Courts and Alcu- hol. Dommer Magney la ikke det mindste skjul paa den skyld alkoholen har for du mange ulyk- ker som stadig indtræffer, og du mange skils- misser som retsplejen bebyrdes med, og hvilken finansiel byrde alt dette er for en stat. eller lan det iheletat. Den første aften under aarsmøtet var det mas semøte hvor publikum hadde adgang; der talko den nye metodistpresten i Wesley kirken, past. Ellis, dr. Mecklcnburgs eftermand, og den anden dags aften var det aftensmanitid der dr. Bruce, den avtrædentjerFresident, ledet an. Det var en kort tale av den lilti-aiclCisde president, past. Ford, hvem dr. Bruce beskrev sum en “Eight cylinder Ford,” og en kort rapport av past. Awes om ar beidet gjennem anret. San ralte den forrige ad- ministrerende direktør, past. II. II. Parrish, nu leder av et lignende arbeide i Illinois, hvorpaa han presenterte aftenens taler, presidenten for Hamline University, St. Paul, dr. Anderson, som talte en stund om “Education.” Dommer Magney fortalte, blandt andre ting, at han en gang som distriktsdommer hadde presi dert ved en retssak hvis foranledning var et mord. To mænd, som'forøvrig intet mellemværende had de gjort til uvenner uten det at de begge haeldu drukket, gik sammen ut paa gaten og begyndte at slaas, og det de sios om var hvem som haddu den længste næse! De tnettet til den ene drog til den andre saa han faldt og forslog sig han dødu Begge talerne understrekte at hvilkensumhelst person som kjører en bil i beruset tilstand “is a potential murderer.” Grunden til de mange ulykkestilfældet’ ved be rusede personel' er den at alkohol berøver et menneske baade fysisk og mental balanse og gjør at de utroligste og mest uberegnelige ting kan ske. Show less
DjVu hidden text layer FOLKE! d Rogen sulemindvr* Gamlepresten vokste op i et hjem hvor julen var højtidernes hsistid. Der var andre høitider man glædet sig ved; men julen stod over dem alle. Allerede længe før den kom begyndte man forberedelserne til den. Der skulde være ekstra matstel, ekstra... Show moreDjVu hidden text layer FOLKE! d Rogen sulemindvr* Gamlepresten vokste op i et hjem hvor julen var højtidernes hsistid. Der var andre høitider man glædet sig ved; men julen stod over dem alle. Allerede længe før den kom begyndte man forberedelserne til den. Der skulde være ekstra matstel, ekstra husrengjøring, og alle maatte ha noget nyt klædesplag til jul. De av familien som var borte ventedes hjem. Kirkeveien var lang; men nogen av de voksne i familien maatte i alle fald gaa, om det var mulig. Den første jul han kan huske hadde han faat en ny klædning, og julekvelden skulde den bru kes for første gang. Han begyndte allerede tidlig paa eftermiddagen at spørre, hvad tid han kunde faa ta den paa, og naar han hadde faat den paa gik han frem og tilbake paa gulvet med hele det nye utstyr, liketil lue og votter. De andre jghuset maatte jo faa se, at han hadde faat noget nyt til jul. V Naar lutefisken og grynsuppen var kogt og maT" ten sat tilrette paa bordet, samledes familien rundt det lange bord, far i høisætet, mor næst til høi- sætet, og barnene paa hver side av bordet. Efter bordbøn blev de enkle retter sendt rundt, og hver tok til sig saa meget de ønsket. Det var medens man sat tilbords julekvelden at høidepunktet for hele julen kom. Da sang man juleålmen, “Et lidet barn saa lystelig er fød for os paa jorden," og da takket man for maten ved at ta hverandre i haanden. Først takket far og mor hverandre, saa takket alle de andre dem, og siden hverandre. Vistnok sang man salmer til an dre tider; men det var noget mere højtidelig over hele festen paa juleaften. Det kom delvis derav at der var gjort særlige forberedelser. Flere kvel der i forveien hadde far set til, at alle de smaa fik lære salmeverset utenad. Han sat hos dem og sa ordene for dem, og de sa dem efter indtil de kunde salmen. Det var ogsaa tillat at sitte oppe noget længere juleaften end vanlig, kanske saa sent som til klokken elleve. Da moret man sig med hvad man hadde av hjemmelavet leketøi. Saa kom der et aar da julekvelden ikke brakte jul. Vistnok blev lutefisken og grynsuppen kokt og maten sat paa bordet; men der var ikke den vanlige glæde over det. Mor laa syk tilsengs; far hadde været borte og kom hjem sent paa efter- middagen. En konfirmert søster tok nok vare paa husarbeidet, og det gik saa nogenlunde til familien hadde spist. Da sa far at der skulde takkes for maten uten at synge, fordi mor var syk. Alle saa S paa far; men det blev som han sa. Saa gik man fra bordet uten at synge “Et lidet barn." Far tok frem en andagtsbok som" han ofte læ ste i, og satte sig ved lyset. Gutten blev sittende og se paa ham, og han blev var nogen taarur rulle nedover de noget furede kinder. Far graater! Nei. det hadde han ikke tænkt var mulig. Slikt hadele han ikke set før. Mor syk i seng og tanter i fars øine. Nei, dutte var ikke jyl som det skulde være, slik som gutten husket julen 'fra forrige aar. Han vilde tilsengs og om en stund sovnet han nok; men der var talt- rer ogsaa i hans øine. Mor blev frisk igjen. Det var bande aar og dag efter dette han hørte hende si til en veninde, at hun hadde bedet om at fan leve til alle hendes barn vokste op saa ile kunde sørge for sig selv. Denne bøn blev hørt; hun levet til hendes yngste barn var over 40 aar. Gutten begyndte tidlig at arbeide for fremme de; men saalænge distansen tillot det maatte han hjem til jul. Det var fest at komme hjem. Aarene gik og gutten var blit un ung mand. Nordsjøen, Atlanterhavet og halvdelen av Det For enede Stater laa mellem ham og barndomshjem met. Han var yisn tømmerleiv i en av Amerikas store skoger. Det nærirføt sig julen; men ingen talte om det. Den 25de decbmber kom; men ikke julen. Aldrig var øks og saV og andet verktøi, som var nødvendig for at fækle trær i Amerikas storskog, saa tungt at bære som juledags mor gen, da han sammen med sin arbejdskammerat gik fra leiren og ind i skogen. Vaaren kom og skogsarbeiderne reiste til byen; somme for at arbeide ved et sagbruk gjettnem 1LADET ? Show less
DjVu hidden text layer Be fandt barnet ^ “Og det skedde da englene var farne fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La os dog gaa like til Betlehem og se denne ting som er hændt, og som_Herren har kundgjort os! Og de skyndte sig og fandt baade Marie og Josef og barnet som laa i... Show moreDjVu hidden text layer Be fandt barnet ^ “Og det skedde da englene var farne fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La os dog gaa like til Betlehem og se denne ting som er hændt, og som_Herren har kundgjort os! Og de skyndte sig og fandt baade Marie og Josef og barnet som laa i krybben." Lukas 2:15-16. Da englene hadde sunget sin lovsang f6r de fra hyrdene. Når budskapet er frembaaret maa bud- bæreren gaa. Prædikanten maa si amen og gaa ned av prækestolen. Naar budbæreren gaar maa tilhørerne ta budskapet med sig. Paa denne man- te blir ogsaa de budbærere. Slik var det hin jule- nat. Og slik er det fremdeles. Ordet maa virke. Villig indrømmer vi at det beror for en ikke liten del paa prædikanten om tilhørerne skal få noget. Det er aldeles ikke likegyldig hvorledes budskapet frembæres. Men vi vil her slaa Ast at det beror mest paa tilhørerne selv. Det er gotit at vi lægger os dette paa hjerteogsaa i vor tid.k Det var særlig tre ting som hjalp hyrdene og ledet til at resultatet blev at de fandt Jesusbarnet. Det første var at de eiet overbevisning. “Det som er hændt er sandt. Herren har kundgjort os det." å de til hverandre og saa gik avsted. Det de had- de hørt av engelen blev visshet hos dem, og denne visshet åtte dem i bevægelse. De begav sig til Betlehem. Hvorledes er det med dig som læser dette? Tror du at det som juleevangeliet beretter om er vir- kelig sandt? Eller kanske du ikke umaker dig saa- pas engang at du spør om det virkelig er sandt. Du tar disse ting som en selvfølge. Det er aldeles ikke en selvfølge at Gud blev menneske. Nei, det er det største under som nogengang er skedd, og et under er aldrig en selvfølge. Det er heller ikke en selvfølge at en slik som du kommer til himme len. Og hvis denne beretning er sand, hvad saa? “Hvis bibelen er sand, så er jeg fortapt," å en fritænker engang. Hvis juleevangeliet er sandt, saa angår det dig i høieste grad. Er Jesus en Frelser for alle mennesker, saa er ljan ogå en Frelser for dig; og er han din Frelser saa er det av den grund at du trænger ham. Dette maa du tro. Hvis ikke, saa lever du i vantro. Men at leve i vantro det er at leve i mørke. Det er uhyggelig trist at leve i mørke. Hvorfor vil du leve der? Kan du gi nogen virkelig holdbar grund for det? Det andet som hjalp hyrdene var at de ikke gav sig til at diskutere om det som de hadde hørt. Det er meget mulig at fristelsen dertil dukket op hos dem. De gav ialfald ikke efter for denne fri FOLKEI » stelse. Nei, de sa til hverandre: “La tis tlog gnu likn til Betlehem og se dette som er hændt.” Og Menhvorskalvigaaogse?Vikanjoikkegaa v til Betlehem i Palestina? Og selv om vi gik dit. saa vilde vi ikke linde noget mere der for vor tro at holde sig til end om vi besøkte et amlet slud. Det som engang var at finde i un stakl og en krybbe, det maa nu søkes i aandens verden og maa sees gned troens og sjælens synsevne. Vil du • opleve rigtig,jul og gjennemstrømmes av hellig glæde over at en Frelser er født, saa maa du i aanden besøke stalden og i tro beskue hum stim laa i krybben ilom et litet-barn. Din fornuft vil sætte sig til motverge. Den menneskelige fornuft har aldrig fundet noget tit støtte sig til i Betlu- 'hemsstalden. “Det som er daarlig i verden, det ut valgte Gud sig for at gjøre de vise tilskammc, og det som er svakt i verden, det utvalgte Gud sig for at gjøre det sterke tilskamme, og dut som er lavt i verden, og det som er ringeaktet, det ut valgte Gud sig, det som ingenting er, for at gjønt til intet det som er noget.” Vantroen og fornuften kan og maa overvindes ved tro. Det enfoldige tro er don sterkeste. Det tredje som hjalp hyrdene var at de skyndt* sig avsted. SkymUdlg, ellers dør indtrykket væk. Det var nat daHuntskapet kom; men de gav sig ikke til at vente til det blcharlag. Du har det tra velt, ja helst mulig du hurXlet alt for travelt. Men vent ikke til alt er unda-yfort. Dersom du «ir dig til at vente kommer du helst aldrig til Bellc- Disse hyrder var simple enfoldige mennesker. Men dumrianer var de nu aldeles ikke. - . Alle mennesker kan lære noget av dem. De lot hand ling følge paa beslutning og saa hustet de avsted. 1LADET 5 Show less
DjVu hidden text layer II I! 1 t 4 OLKEBLADET Moon fra bienmtrnr t Puulsho, Blush. Det er mig en glæde at sende sir kort hilsen til vort folk ogsaa iaar. Det gaar saa almindelig iblandt os. De personer som bor ved alderdoms- hjemmet er bra friske, omend mange av dem har naadd en høi alder. Vi har... Show moreDjVu hidden text layer II I! 1 t 4 OLKEBLADET Moon fra bienmtrnr t Puulsho, Blush. Det er mig en glæde at sende sir kort hilsen til vort folk ogsaa iaar. Det gaar saa almindelig iblandt os. De personer som bor ved alderdoms- hjemmet er bra friske, omend mange av dem har naadd en høi alder. Vi har folk av forskjellig na tionalitet, saa det amerikanske sprog blir brukt mere nu end før. Det som glæder os mest er det aandelige liv iblandt os. Det er opmuntrende at komme sam men til vore gudstjenester, vidnemøter og bønne møter. Det er godt at høre disse gamle takke Gud for frelsen i Jesus Kristus, om end de finder den først i en høi alder. Takket være Gud. Vor bestyrerinde saavelsom de andre arJÉidere ved hjemmet er trofast i deres virke. De gjdr alt hvad de kan for at hjælpe og opmuntre de bum le, bande paa det timelige og det aandelige om-" Hvad barnehjemmet etirgaar, saa har vi også der kristelige arbeidere. De er meget interesseret i barnas vel. Bestyrerinden og de to andre arbei- dere ved hjemmet er oplærd ved vore lutherske bibelskoler, saa de er vel skikket for arbeide blandt barna. De utfører et velsignet arbeide. Kom os ihu i eders bønner. Vi ønsker dere alle en glædelig jul og et velsignet nytaar. ■ Hatis O. Lee Sen største kunst Hvad er den største kunst paa jorden? At bli gammel med et glad sind, ut hvile, hvor man gjerne vilde virke, at tie, naar man vet at man er i sin ret. At bære sin sorg i stilhet, at haape, hvor man helst vilde forsake. At lægge hænderne i skjødet og la sig pleie, hvor man sira gjerne vilde gjøre litt nytte for andre. At vedbli at være stille og venlig, skjønt man vet, at man i sin svaghet falder andre til byrde. Hvem gir os kraft til at lære den kunst at kjæmpe denne dag- lige kamp? Den samme som har fulgt os saa langt frem paa livets vet at aarene tynger. Han vil og- saa lære os den største kunst: at gi os helt hen i tanken paa, at det er hans vilje, at høre vort hocle i stille ydmyghed, føle at vi selv er intet, tit vi man prøve helt ut tit forstått dun hengivelse som laa gjemt i de ord: "Ske ikke min, men din vilje!" Indsendt ved Mrs. Ebertina Sordtvedt Skinner og... > (Fortsat fra side 7) jeg at han var en ydmyk og ærlig sandhetssøker. Derfor tok Jesus ogsaa god tid til at samtale med ham. Vistnok gik han like paa saken, og paa en maate ignorerte Nikodemus’ velformede introduk tion ; nten allikevel fremgnar det av beretningen, at Jesus gaar tilbunds i spørsmaalet om evig liv og frelse, noget som han følte sig tilskyndet til, naar han hadde for sig en ærlig og ydmyk sand- hetssøker fra det høie rand. Jesus forstod saa vel hvad som var iveren med Nikodemus. Det var den sande frelsende tro og hjertets aandelige grepethet, som Nikodemus manglet. Han kunde jo aldrig hverken bli frelst eller finde indre samling og fred ved at leve pan bokstavtrældonr og aandelig kirkelig legalisme. Der nraa en hjepteforand ring til — en ny livs varme — en atmrMiirgjenfødelse"— et nyt sind, opvarmet og opglødet av dejuls Aaiul. Det var denne indre livslinje som Jesus frem holdt for Nikodemus hin nattetime, idet han for- talte ham at "uten at nonen biir født pun ny, kan han ikke se Guds tike:” Videre, at “uten nonen biir født av rund on nand kon lian ikke komme ind i Guds rikc,” og "det som er født av kjodet, er kjød, on det som er født av (tanden er aand." Men denne indre fødsel av Aaiulun syntes at være no get fremmest for Nikodemus. Han forvekslet aandsfødselen med den naturlige fysiske fødsel, og det tiltrods at han var Israels lærer. Sikkerlig syntes Jesus synd i ham og elsket ham til frelse. Derfor fortsatte han ogsaa samtalen og klargjor de for Nikodemus Aandens og lysets vel. Hele samtalen mundet saa tilslut ut i Joh. 3, 14:16: “On tikesom Moses ophoiet slunijen i ørkenen, s a a I ed c s skul Menireskesønnen ophøies, for at hver den som tror paa ham, skal ha eviij liv. Ti saa har Gad elsket verden, ut han n" v sin Son, den enbaarne. for at hver den som tror paa ham, ikke skal fortapes. men hu evig lir." Nikodemus fik meget at tænke paa efter den nat. Vi faar tro at den lille funke av lys og Show less
DjVu hidden text layer IfDen Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Jr. 26 Minneapolis, Minn., 21de December, 1949 69de aarp I "Ke. jeg forkynder eder en stor glæde: Eder er idag en jfreis er født”
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Guds tale ned Sønnen Eftcrat Gud fordum haddc talt mange ganger og paa mange monter til fædrene ved •profeterne, saa har han i disse sidste dage talt til os ved Søn nen. Hebr. 1, 1. Læs vers 1 til 5. Julen er kommen til os igjen. Den glade høitid, da vi er... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Guds tale ned Sønnen Eftcrat Gud fordum haddc talt mange ganger og paa mange monter til fædrene ved •profeterne, saa har han i disse sidste dage talt til os ved Søn nen. Hebr. 1, 1. Læs vers 1 til 5. Julen er kommen til os igjen. Den glade høitid, da vi er kaldt til at ophøie Sønnen som bley født i Betlehems stald og fryde os i han^ frelse. Julen betyr Guds tale til os ved Sønnen. Gud tal- te jo i den gamle pakt til fædrene mange gange og paa mange master; ikke bare ved profeter, baa- de mænd og kvinder, men ogsaa ved engle, ja, end- og ved et asen. 4 Mos. 23. Og det var en mægtig tale om synd og om tilgivelse, som blev til evig frelse for alle, som tok ordet til hjerte og trodde løfterne. Men denne tale var dog ufuldkommen, ti redskaperne var skrøpelige. Vi mennesker “skjønnerstykkevis ogtalerprofetiskstykkevis." Men Guds tale ved Sønnen eren fuldkommen aapenbaring av Gud, ikke blot i ord men i hand ling; og det er hovedsaken i julebudskapet; “Or- det blev kjød og tok bolig iblandt os.” Gud gav sin Søn til verden i tidens fylde, født av en kvin- de. “Ti det som var umulig for loven (ordet), idet den var magtesløs ved kjødet, det gjorde Gvd, idet han sendte sin Søn i syndig kjøds lignelse, og for syndens skyld; Rom. 8, 3. Gud maatte gjøre noget paa grund av synden. Gud selv maatte kom- me ind i vor slegt i sin evige Søn. Her ser vi vor Emmanuel, Gud med os. Her er deOrerlige i julens budskap, Gud er kommet til verden i sin Søn. “Jeg og Faderen vi er ett.” Han er alle tings ophav, han er arving over alle ting og Gud har lagt alt i hans haand; han bærer og opholder alle ting ved sin krafts ord. Sønnen er “Faderens avglans og hans væ sens fuldkomne billede.” Glansen utgaar fra so- len, og likesom disse to kan ikke skilles, saaledes kan Faderen ikke være uten Sønnen og Sønnen , ikke uten Faderen. Og dog er de to personer, like som glansen og solen ogsaa er to ting. Isandhet, Guds tale ved Sønnen er en oversan- selig handling, som ikke kan forklares av menne- skers fornuft. Men den er også saa simpel og enfoløig, at smaa barn kan glæde sig i dette bud- skap om Jesu fødsel. Ti Jesu herlighet er ikke blot hans evige sønneforhold til Faderen, men den sees især i hans fornedrelse og ringe skikkelse. “Ti han agtet det ikke for rov at være Gud lik, men av sig selv gav avkald derpaa og tok en tje ners skikkelse paa sig." Fil. 2, 6-7. Men ogsaa som menneske i sin fornedrelse had de han ikke opgit sin guddoms væsen eller magt. Han kom jo for at “gjøre renselse for vore syn- der,” og netop paa grund av sin sønneværdighet, har hans blod en evig sonende kraft. Det er denne herlighet, naaden og sandheten, i hans fornedrel- se, som prises av Guds menighet paa jorden, og som lovsynges av den frelste skare for Lammets trone hisset. Korset saavel som krybben er Guds tale ved Sønnen. Disciplene saa hans herlighet, naaden og sand- heten. Joh. 1, 14. Feirer vi jul, fordi vi har set Jesu herlighet? Det var naar du hørte Guds tale ved Sønnen, at du fik øie paa naaden i Kristus. Ved troen blev du renset fra synden ved Jesu blod. Du blev et Guds barn og Kristi medarving til evig For mange som feirer jul idag er hans herlig- het skjult. De kan jo ikke se hans herlighet som Guds evige Søn; ti han kom som et ringe, hjælpe- løst menneske. Og de ser ikke naadens herlighet; ti de lukker sit hjerte for hans tale, og det er at leve i vantro og dø i sine syndede Det er fortapelse. Hvordan bereder vi os for jul? Ta til hjerte Guds tale om din synd og tro det glade budskap. Dette barn bringer Guds frelsende naade til dig. Han har gjort renselse for alle dine synder. Naar du hører det glade julebudskap forkyndt av Her- rens ringe tjenere og vidner, saa er det Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r tro, som blev tændt i hans sjæl hin stille natteti me hos Jesus, brændte klarere "og varmere efter- hvert sont tiden gik. Ialfald læser vi i Joh. 7, 50 flg., at paa løvsalsfesten, 18 maanedcr senere, had de Nikodemus mot og frimodighet nok til at frenr-... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r tro, som blev tændt i hans sjæl hin stille natteti me hos Jesus, brændte klarere "og varmere efter- hvert sont tiden gik. Ialfald læser vi i Joh. 7, 50 flg., at paa løvsalsfesten, 18 maanedcr senere, had de Nikodemus mot og frimodighet nok til at frenr- holde for det høre raad det ulovlige i at dømme Jesus uten at først ha forhørt ham og faat vite hvad ondt han hadde gjort. Han blev gjenstand for haan og spot den gang. Allikevel vokste troen paa Jesus som Messias og verdens Frelser hos Nikodemus i det stille. Og sent paa langfredags eftermiddag gik han og hans gode ven og kollega fra det høre råd, Josef fra Arimatæa, til Pilatus og utbad sig lov til at ta Jesu legeme ned av kor- set og begrave det før sabbaten tok sin begyndel se. Hadde ikke Josef fra Arimatæa og Nikodemus ved den tid hat en levende tro paa Jesus som Mes- sias vilde de nok aldrig befattet sig med at be grave hans legeme, og paa den maate utsætte sig for øversternes foragt og hat. Vi har ogsaa grund til at tro at de hadde begge to stemt imol Jesu domfældelse, naar sakeit var oppe i synedriet. Det er ogsaa meget mulig at de to venner gik ut til Golgata paa langfredag for at være vitne til Mesterens korsdød. Da mindtes nok Nikodemus Jesus ord hin nat, “Likesom Moses ophøiet slangen i ørkenen, saaledes skal Menneskesønnen ophfii- es, for at hver den som tror paa ham skal ha evig liv." Joh. 3, 14-15. Nikodemus brakte med sig 100 pund med myrra og aloe, for salvelsen av Jesu legeme før begra- velsen. Og Josef, fra Arimatæa laante Jesus den nye klippegrav, som han hadde lat uthugge for sig selv, men som han nu var villig at laane Meste- ren til søndags morgen — den store påskemor- gen, da Jesus stod op fra de døde. Med kjærlige hænder og kanske under taarer salvet da disse to venner Jesu legeme og svøpte det i snehvit lin- klær og la det i Josefs grav. den nat han besøkte Jesus, og til den stund han fik "fare herfra og være med Kristus." “O tænk, milt sjæl, at have sat Sig ved den visdoms kilde! rø tænk en Nikodemus nat Hos Jesus i det stille! Den sertdes dig, som søker Gud, Og du skal gaa frå møtet ut, Med lys uti din frelses sak, Og andet lag Der biir paa dig fra denne dag." j Lcltctjem O Betlehem, du gamle stad, Med Rakels grav, hvor David kvad, Og Østens vise ham tilbad, Som der vat; født og deilig laa Og smilte paasin seng av straa. O Betlehem med glans saa stor; Her mødtes himmel, mødtes jord; Her julenat sang englekor Om Herrens fred og velbehag Til alle tiders folkeslag. Mere faar vi ikke vjte om Nikodemus. Var han blandt de 120 som samledes oppe paa salen i Jeru- salem i dagene før pinseaften? Var han blandt dem som saa den opstandne Kristus? Blev han medlem av modermenigheten i Jerusalem? Blev han et Jesu vitne efter pinsen? Vi kan kun si: vi vet det ikke. Men den ældste kristne tradition vet at fortælle, at Nikodemus ikke bare blev en sand kristen, men at der endog inden de kristne kredser fandtes et apokryfisk evangelium om Je sus forfattet av Nikodemus. Dermed faar vi la det bero. Kanske vi skal faa møte Nikodemus paa opstandelsens morgen. Da skal vi ogsaa faa vite hvordan hans tro paa Jesus utvikledes fra* O Beyehem hver jul med sang Vi hylder dig, som var den gang Besøkt av hyrderne paa vang, Som røktet faar hin julenat Da Jesus blev vor længslers skat. O Betlehem med minders krans, Som ligger der i herlig glans Og taler til vor sjæle^ans Ot* verdens Frelsermand saa god, Som her hos dig sig føde lod. Oscar Thompson Show less
DjVu hidden text layer 1 il ^ OLKEBLADET Fkiøøer og karaktertegninger M. E. Helland Raadsherren Nikodemus (Joh. 3, 1-16) “Hos dig, O Jesus, sent om nat En mand paa døren banker; Ham kommer hungrig, træt og mat Av mange tvilens tanker. Du vredes ikke at han kom, Men lader op saa mild og from, Og... Show moreDjVu hidden text layer 1 il ^ OLKEBLADET Fkiøøer og karaktertegninger M. E. Helland Raadsherren Nikodemus (Joh. 3, 1-16) “Hos dig, O Jesus, sent om nat En mand paa døren banker; Ham kommer hungrig, træt og mat Av mange tvilens tanker. Du vredes ikke at han kom, Men lader op saa mild og from, Og tænder lys, som nat og nød, Ja, dom og død, Med livsens straaler gjennembrød.” Nikodemus var sikkert en agtet mand inden det jødiske folkesamfund paa Jesu tid. Antage lig var han kommet fra en av de fornemste fami- lier i landet, og hadde således faat den bedAe ut- dannelse, som kunde opdrives i den tid. I tiere aar hadde han nu sittet ved rabbinernes føtter og tilegnet sig det bedste som disse vismænd ojf skriftfortolkere kunde docere, baade paa det sekulære og det teologiske eller mere aandelige område. Det kan godt tænkes at Nikodemus hadde sittet ved Gamaliels føtter og mottet un- dervisning av ham. Var han allerede ute i aarene Paa Jesu tid, saa kunde det endog tænkes at han hadde i sin tid mottat undervisning av selveste rabbineren, Hillel, en av -de mest berømte lærere i Israel. Dertil kan vi også tænke os at Nikodemus var kommet fra en rik familie, saa han behøvet ikke at spinke og spare for at kunne møte de finan- cielle forpliktelser fra tid til tid under skolegan gen, Han kunde derfor uforstyrret sætte sig ind i tidens visdom og jødernes religiøse kundskap om loven og profeterne. Desforuten har vi ogsaa sikkerlig ret til at anta at Nikodemus eiet en fin og stabil karakter, at ham besat en ubestikkelig retsfølelse, at han var vennesæl, og en mand som altid søkte at naa ind til sandheten i liv og virke. I så maate har Niko- demus megen likhet med den rike yngling, som kom til Jesus for at faa rede paa hvad han skulde gjøre for at kunne arve det evige liv. Nikodemus blev da kanske endog i en ung alder medlem av det høie raad eller synedriet. Som med- lem av synedriet lærte han tidens farisæere og skriftkloge at kjende paa nært hold. Sikkerlig har han lagt merke til deres hykleri, deres legalis- me, deres bokstavtrældom, og deres hat til Jesus av Naåret. Mangen en gang kjendtes det som han vantrivdes og følte sig ensom blandt disse øverster og lovlærere, som Jesus lignet med kal- kede graver, der var fine utentil, men indeni var fulde av dødningeben og al urenhet. Deres Messiåhaap hadde bare henblik paa kjødelige og nationale stormandstanker om jødernes fremtid som folk og nation — ikke nogen somhelst tanke paa persoulig frelse, gjenfødelse og evig liv. Ut og iiti blandt disse raadsherrer gik da Niko demus omkring med sine mange spørsmaal, sine tvil og sine åndelige længsler. Den bevægelse som Johannes døperen hadde avstedkommet i Ju dæa, hadde nok ogsaa hat sin betydning for Niko demus. Og det store spørsmaal for ham var blit: Hvor var sandheten at finde — sandheten om -frelse og evig liv? Og naar nu ordet for vidt om lande angående Jesus fra Nasaret, som gjorde tegn og undere blandt folket, og talte slik som aldrig nogen før hadde talt — da droges Niko demus hen til denne profet, som endog mange holdt for den lovede Messias, for at finde sand heten i det religiøse spørsmaal — Messiasspørs- maalet — og spørsmålet om syndernes forlatelse og evig liv i paradiset. Og saa fatter Nikodemus den store og alt av gjørende beslutning, at gaa til Jesus og samtale med ham om diise-ting^som ligger ham paa hjer te. Men han vil ikke gaa ohidagen, for da har han det travelt i synedriet; han liker heller ikke at de andre raadsherrer skulde se ham paa vei til pro feten fra Nasaret. De kunde spionere paa ham, og endog anklage ham for raadet og avsætte ham som rådsherre. Nei, han vilde gaa til Jesus om natten. Da kunde han samtale med Jesus ufor styrret og komme tilbunds i sandheten om Messias og de andre frelsesspørsmaal. Naar saa Jesus tilbragte sin første paaske i Jerusalem, efter han begyndte sin offentlige virk- somhet, og hadde renset templet, da benyttet Ni- kodemus anledningen og besøkte ham om natten i hans herberge. Den danske bibellærer og teolog, Skovgaard- Petersen, fremholder i sin skisse om Nikodemus, at Nikodemus vilde to ting: "finde sandheten og holde paa værdigheteti." Jeg er enig med 8. P. med hensyn til det første, men helt uenig med ham med hensyn til det sidste, nemlig at han var saa fast bestemt paa at holde paa “værdigheten." Det fremgaar ikke av skriftordet at Nikodemus holdt saa fåt paa værdigheten. Meget mere tror (Fortsat paa side 11) Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET slaur os bi i al vor virksomhet. Maa julebuclska- pet atter faa lede vore hjerter hen til ham som er •vor Frelser og vor Konge, og gi os fornyet og dy pere glæde idet vi søker at tjene ham ogsaa i det kommende år! En velsignet jul og et godt nytaar til eder... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET slaur os bi i al vor virksomhet. Maa julebuclska- pet atter faa lede vore hjerter hen til ham som er •vor Frelser og vor Konge, og gi os fornyet og dy pere glæde idet vi søker at tjene ham ogsaa i det kommende år! En velsignet jul og et godt nytaar til eder alle! Bernhard Christensen Solopgang fra drt linie! Lys fra oven spreder sig langt. Naar stimuler ne træffer gjenstander nedenfor biir det" lyst. End og et stort lys vendt opad forsvinder i himmel- rummet. Solens straaler som gaar utenfor kloden faar vi ikke tilbake uten de reflekteres fra him- mellegemer, saasom muanen eller planeter. Guds aandelige lys er det største av alle. Det er ogsaa det mest effektive fordi det er vendt mot mørket i verden og i menneskehjerter. Vedødette ser man synden i dens mange former: grundig het. misundelse, hat, vrede, ond lyst, uærlighet, mistillid, vold! Det er nat paa jorden paa grund av nutidens onde gjerninger. Det er nat i millio- ner av sjæle fordi synd mot Gud og mennesker bor i dem. / Naar Guds lys skinner paa dette ser det haap- løst ut. Endog mange som ikke vil ha noget med Gud at gjøre indrømmer dette. Mange saadanne har en længsel efter ret og orden. De er bange for at det onde skal faa frit løp. De ser bare ver- dens undergang i fremtiden. Der findes ikke blandt mennesker retfærdighet til at styre nationerne. De ser skrækken, men ingen redning fra den. Men Guds lys virker ikke bare til skræk, for det har redning i sig. Det viser frem det onde. Det viser ogsaa frem frelsen fra det onde. Ja, mange er frelste midt i denne onde tid. Mange er frelste hvor det i en vis forstand er forbudt at være frelst. Det er. lyset fra oven som gjør dette mulig. Der er mange, halve verdens befolkning, som sitter i aandeligt mørke i vor tid. Solopgangen fra det høle er her, men dækket av mange skyer. Dog straaler trænger igjennem. og mange takker Gud for den nye dag som snart skal rinde. De kristne er gjenstand for Guds lys. De frelses ved det. De vandrer i det. De sender efter evne lyset vider til dem som “sitter i mørket.” Det onde kommer tilsyne, men ogsaa -veien til frel se, saa de fortapte kan finde den og gaa paa den. Hjertelig tak til vore mange missionsvenner , omkring i menighetene for trofaste forbønner og gaver til arbeidet blandt hedningene. Fortsæt at være med i “solopgangen" for dem som sitter i verdensmørket! Glædelig jul i Jesu navn! Peder Konsterlie 1 ______ Hilsen fra Gak Genne Lærerne og studenterflokken ved Oak Grove Seminar vilde gjerne hilse vort folk rundt om i menigheten» paa en saadan maate at de kunde bl! overmaate gladd i skolen. Det burde bringe glæde og tak til Glid naar det kan fortælles at Herren brukte pastor Donald Koirniirgs kraftige og åndsbaarne vidnesbyrd til at høste ind ikke saa liten frugt i uken 9de til 12te november sidstleden. Dette er for os noget av det glædeligste vi synes vi kan rapportere. Der er ingen som tilfulde kan værdsætte den betydning som den daglige samling til andagt i kapellet kan ha. Dette) ved siden av de ukentlige bønnemøter ledet av Miss Jackson, bønnestun- dene i værelserne ellers om kvelderne, saavelsom de enkelte troendes private, personlige vidnesbyrd, har altsammen sin store betydning. Det har be- tydning for at frembringe, ved Guds hjælp, aan delig gjennembrud. Men det er også til støtte og hjælp for det nyvakte troesliv. Det er ikke saa faa av vore elever som kan vende hjem til jul med en helt ny forståelse av juleevangeliets glædesbudskap. En velsignet jul ønskes eder alle! L. B. Sateren Hilsen fra Leistering Homes Det stunder til jul ogsaa her ved Bethesda Homes. Minderne gaar tilbake til de mange hjem og menigheter hvor de som bor her er kommet fra, og til jul feiret iblandt kjendte og kjære som endnu bor der. Juleminderne er gode minder — minder om barneglæde og fest og gave, mest av alt Guds ga- ve, Sønnen som blev født til verden for at han kunde bli vor Frelser. Maatte disse minder styr- ke vor tro og hengivelse til ham som fødtes til verden hin julenat, og derved skape den rette julestemning. Beboerne ved hjemmet., bestyrelsen og arbei- derne ønsker herved at senae en hilsen til vennene i de forskjellige menigheter. Vi ønsker eder alle en god jul i ordets sande betydning. Hraold M. Bueide, prest og bestyrer Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r sommeren, andre for at ta en ferie lang nok til at ødelægge de penger de har tjent gjennem vinte- ren, for siden at finde hvad arbeide de kunde, til de hadde tjent litt igjen. Nykommergutten reiste videre, til vestens uen delige sletter, hvor norske folk... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r sommeren, andre for at ta en ferie lang nok til at ødelægge de penger de har tjent gjennem vinte- ren, for siden at finde hvad arbeide de kunde, til de hadde tjent litt igjen. Nykommergutten reiste videre, til vestens uen delige sletter, hvor norske folk hadde bosat sig for at bygge hjem og dyrke jorden, og der blev han næste jul. Der var norsk kirke, norsk prest og norsk guds tjeneste ; der var endog juletræfest for bygdens barn. Jo, der var da jul i Amerika ogsaa. Siden fandt han at der ogsaa var andre end norske folk som feiret jul. Nykommergutten strevet bande med sit arbei de og sine tanker saa godt han kunde. En barn domsdrøm blev igjen vakt til liv, og der syntes virkelig være en mulighet for noget som for ung gutten i Norge saa umulig ut. Strævsomt arbeide og stor sparsommelighet maatte til; men i barn domshjemmet hadde han lært, at begge disse ting var dyder som var værd at eie og gjøre bfuk av. Aarene gik. Saa kom den sidste julekveld i for rige århundrede. Da stat nykommergutten sam men med sin unge hustru i en av Minnesotas nor ske presteboliger. De var lykkelige i hverandre, og de var lykkelige i sin gjerning. Xu sitter gamlepresten i sit hjørne paa hylla. Han er blit for gammel til at indeha nogen officiel Veien som er tilbakelagt har ikke været be- strød med bare roser; stundom syntes den at væ- re knudret nok; heller ikke var der bare solskin over den; der kunde være baade mørke skyer og tyk taake som gjorde det vanskelig at se, hvor- ledes man skulde komme frem; men der var altid en utvei. Naar han nu ser tilbake erkjender han. at han har saa uendelig meget at takke baade Gud og mennesker for. Blandt de mange ting, og de er for mange baade til at huske og til at nævne, er der dog en ting som maa nævnes: Med hende som han for litt mere end et halvt århundre siden fik til sin ungdoms brud, fik han ogsaa feire guldbryllup. Hun har vært ham en trofast medhjælp baade i liv og i arbeide; hun har holdt et godt hjem for ham og for deres barn. De har levet et lykkelig liv sammen. De tilhører nu menigheten paa stedet hvor de bor, og der er anledning for dem begge at ha nogen dei i menighetsarbeidet. De er taknemme lig fordi de har fåt kræfter til at gjøre litt. Me nigheten som Kristi legeme staar høit i gamle- prestens tanker. < Som en julehilsen til Folkebladet og dets læsere benyttes Landstads vakre ord: “Ser jeg mig i verden om, Tænker paa de svundne dage, \! Hvad der gik og hvad der kom, Og hvad endnu staar tilbake: Nei, for al den ting jeg vidste, Kan jeg ei min Jesus miste." 1 salig juledag O salig juledag, Gud Faders velbehag Er nu iblandt os funden; Ti dagen er oprunden, Da Gud sin Søn kan sende, Og vi hans naade kjende. Hvad mere kunde han. Vor Gud og Fader sand, For syndere utrette End gi sin Søn, og sætte Ham frem, saa vi kan have Den største julegave. Guds Søn er og Guds Lam Som tok vor synd og skam. Jo dypere nedbøjet. Des mer er han ophøiet. Sit Frelsernavn med ære, For os han vilde bære. Hvad Gud har forberedt, Vfd Sønnen nu er skedd Den Helligaand nu taler, Forsoningen forklarer — Det store naadens under, Som tanken ei utgrunder. Vi derfor feirer fest; Ti Jesus er vor gjæst, I troen vi ham eier, Ved ham vi vinder seier, g Ti hvo til ham sig skynder Biir frelst fra sine syndede E. M. Hanson Show less
£3 "I'm Thankful to God..." I know that I express correctly the sentiments of our Freshman Class when I say that we are thank- ful to you. faculty members and students, for the help and guidance you have given us as we have eitahlished a temporary "home" here at Augsburg. We're all happy I!) be... Show more£3 "I'm Thankful to God..." I know that I express correctly the sentiments of our Freshman Class when I say that we are thank- ful to you. faculty members and students, for the help and guidance you have given us as we have eitahlished a temporary "home" here at Augsburg. We're all happy I!) be members of a student body which is m clostly knit With bonds of Christian ftlliiwship Mmlhandiml'mthankfilltoGodnlhis Christmas season that He has sent His Son Jesus inmthewaridtobeourSaviourfromfin. I want t» “(fill you all a happy and a blessed (Ihmtmaunlv and a happy Christ-filled New Year' Glenn Carlsen, President. Frulunan Class. Love, Joy, Peace, Life In th.- midat iii a school yrar that has all of us busy \Nllll term papcn, tests. daily work and extra- .urrnular activities. \hi,‘ pause to acknowledge the l‘Il'Slt’ll it‘asnn nf Christma< I sincerely believe that each me of us at Any- hurg should be thankful for the true spiritual sig- nificance in the word Christmas. Contained in this one word is all that man could ever hope for—love. joy, peace and life everlasting. Yes. Chrismias is the time to pause and thank God for less: Christ. 0n bi‘half of thc junior Class I Wish all a blessed (‘liristinat ~[)on Fladland. President. Junior Class. Let Christmas Be Real! “I will proved to do a marvelous work among this nple. t-veii marvelous vuvrk and a miracle." (Isaiah .‘1 N) \Vlirii l was .I child. Christina; nicant gifts and .ainlv. \atatiuii Iriini school and Christmas dinner \Vhi'ii I was born .tgitln, [hr marvelous work and \vniitli'r ul kind in M‘llkllllfl [hli God'man to earth bccanit- rml Thc truc mcaning‘V of Christmas is the i-iiti'niii.i iii of God‘s great Salvation. It means Joy and peace to all who trust in firm. As a Christmas grating what more could I say than “Gr-re he unto you. and pace. from God our Father. and from the Lord jesus Christ." (Philippians 1:2) Stan Toussaint. President. Mission Sciety. Christmas Is Giving; Giving Is Living! Christmas is a time of At ()nstxnas a mm new spirit of generosity seems to descend upon us. and for the time being we by aside our more selfish considerations and see how much we can do for and give to others. The very purpose of life is to learn the lesson of love. and love ex- presses itself chier in giving. As Browning it. "All our life . . . Is Just our chance 0' the prize of learning love.“ The greatness of Christmas as a festival connsts iii! in this: that God then gave to mankind the Greatest Gift of all. For this reason we feel ourselves close to the very heart of life when we enter deeply into the Christmas spirit. Toleurntrulytocelebnteairistm-iuicofflleveryw wmdchrwanedscatim. Toknrntogiveinthemtnlchrh isalaigsqsinkarlingtoliveintheqiritoluriu. dihthr heart of Christian education. . As Augsburg students (and some Faculty members) go to their homes again for Christmas, we want to extend a special greeting to every home and to every congregation. May the spirit of the Holy season take possession of us all anew this Christmastide. giving us dichcr Joy in the Savmr and new inspiration for service in His name to our fellowmcn. “Foruntousanildislsorn.untousaSonisgivai,uidHisn-n¢ shall be called Wonderful, Counsellor, Mighty God, . . . Prince of Peace." Venite adorernus! —-Dr. Bernhard Accept the Matchless Gilt. . . I watcth and could feel the people in downtown Minneapolis these past few days. I watched the dnvers take time to condemn others. I sympathized with the clerk that was only helping the ungrateful customer find a gift. I watched these people bump. kick. and push on their way to the gift counters. Nobody took time to apologize or offer help to others. Each took his choice of gifts and mingled unnoticed and unconcerned among thc hundreds. What could be these gifts so great? My gift for Christmas is Christ. I never pass Him unnoticed with all His concern, I didn't crowd to buy Him. This matchless gift is free! May God bless you in the season when God: Spirit seems lightest and least accepted! Frank Ario, President of Student "...Closer to Christ" With Christmas coming. we are in ‘ ourvacatioli"athouie"withthef ‘.rrlsdru and friends. There are the term papers to n" h before the dead line: pre-Chri‘mu tall to std, for; and ideas is to how we will spud our {I- out: away from school. But he's not 3: w ting to wish Grist a “ ." 7-. I. m-iypeopleqmd huyhnflfi.‘ and ‘ .l‘houfln' vol 3 humiliating—Muifiz'dmirrb Chi-in. Andy Balerud. Pnsidtnt. Senior Ch. Give Sell to Him... .i They presented unto Him fifts.” (Matthew 2:11). I found a new emphasis to the entire pic- ture of Chistmas in these words. ln my life. this aspect of the Christmas scene has not been given its true importance. I have often neglected. in the rush and scurry of Christmas shops ping. to consider my gift. This negligence is CDflI‘ mon to many. We ask “What Grist wants as a The most valued gift we could give our entire beings. body and soul. dedicated to hum- ble. obedient service. It is my prayer that all of us will present our lives at the cradle 01th! ’ pledging our living to Him. Jim Peterson. President. Luther krone. MORE NOISE, AUGGIES.’ WE HAVE A WINNING TEAM, NEED A WINNING SPIRITI “Nobody Ydlsl“ I heard that rcmark more than any other after the Augsburngorth- land ganic in thc Armory Saturday night. And cach time I heard it, I wondi‘rtd. “Did you ycll‘" I wondered perhaps, if the ones who complained thi- loudest after the game about school spirit were the ones quirt as micc during thi~ game. It's pathetic when a school yell .ilmtut dies out and stops before it is tinishtd! But maybe ym don‘t want a lot of noise at the gamer, Auggiu? Mayheymgotiig-ncsnogetalittlepareandquietawny fromer ncisy dorm? You (mind it Saturday night! I heard one other comment “Augsburg has a Winning tcam [0' nighn that": when thc chrenng should be the loudcst. but there‘s no noise at .il ‘ Can thc student body back a winning tcam‘ You Ngan tl'it~ war by cheeringv quit: lustin at football gamcs—— sonic [\‘oplc wrrc actually surpnscd .it the noise you could make' Sup- wrr vnur baskctball team as wall as you did the football tram' Let the plains know you like what they‘re doiiig' Thr point a: l arc it is ll’llS' Tm manv people are siying "Notxxlv ' and not enough pimple are doing somcthing about it School w to obtain bUt there‘s only one way to get it' each n. .i: ti. game must vcll hi5 hcad tit!" tnr Augsburg It you don‘t. I don't want to hear anybody siy "Nul’xxiv wils'" .1 5 I'll D C 65 h 6 C U m H O I O din-W ‘ rc— rusiisuro Iv sumnotmcouscr t.- as... ‘ Ana—trau— Hun—qr but. Mao-d rut-cm WW hdwwmmmwwwh» “II-MluA-l-hl‘s—E-‘whhfio—mb gusto.— s-aru . . uncut—d WWI—Mlfi-HHh—hG—hfl whWEMH-IAG-lw “I... cant.- » » wuc-umuwumwmmu nan-gra- V “IN-"- cine—urc- - 5""- o-I-ios-l Kuhn-bd-“A‘h‘h M... ~un.l-w saw Hm .. Congrats . . . A Happy New Year begins anywhere from December 16 to January 6 for the followmg Augs- gies. So Happy New Year. Hap' py Birthday and Congrats! Dec. 16—David Roitke: Dec. l7—Merle Knutsoti. Gayle Ar- VM and Ralph Kircliofl; Dec. IB—Paul Koristerlie: Dec. 19— Freda Binder and Tony johnscri: Dec. ZO—Toai Ohno and Ron Zaudtke: Dec. Zl—Rogex Ink and Gloria Bee: Dec. 22—Dtm nPt-teisoriandAllai-iBloinzDec. r—Mcm:o«.2s— TaanxnandWOnw: [ken—“Humm- InuistgIei-i, Archielal'ln. ‘Vayne Bysrrun. and M Honard:Do:.}0—Wfl-Riky. Tammyoaaimoc. tine lltnidandKenSd-n-fi: Jzi. l—Anrhew [gauth —rmAppat;].is——r_na- mart-tom“ Asthma. M W Id Loren m:]..4—W memh unluhnlzmjnckIl-‘ug dehs— MM. Pee Wee pardon Christmas! It's so close. I can hardly believe that vacation is Just around the weekend—ah. homecooking—my own bed—church at home—Christmas! It‘s so close! The are empty. How‘d ya like that? Our own Dave Warp“ and Rudd: Fallon- void have gone and done IL They're engaged! It seems to me It all started at the Sadie Hawkin’i Day party last year. Let's see now who took who this year? I hope this turn of events doesn't curb the female attendance in the Darkroom. And I'm out: Ind. Robert [Arson with his their directing antics was quite the not on the broken-down bus returning from the Luther League I ' from Willtnar Shirk: Hake has been entertaining the Dining Hal crew With a song called “And the Little Old Bus Broke Down" or some thing like that that originated on that trip. too. The dinney’s too small. It's Christmas. a time of givmg. and’all of you Auggies could very easily spread a little Christmas cheer to former Auggir 'nr ' who is at present in a sanitanuin. Why not drop her a few lines and make her Christmas a happier one" Her address is Corrine Slit“. AbG ' Dinar-ran. Bar 5. Let‘s all give a little. ihould we" And Sun ‘a stack! Sounds as if some of Sivertien's girls and the Freshmen fellows have [wen prouding the "funnrst" farm of entertainment there is {or a weekend night. a party at a home Take for instance the birthday party fir Arr Shit: at )nfir WI where [h "Il aly I (add iii-h a jiie’ Eridnn was. as usual. the life of the party. Cal's in: Ilse fiqflaa my more. My oh In)" If the heavy percipitatian that's percipitating right now keeps on were gaing i.) have to provide raw boat or snow that sewn was s so as to to keep our athletes and mud makers healthy, (h't pt liar small-“h til the III-'— Arv'n [Hula-I must really have sounded good in St. OIaf's chair after that (H Gran-ah“- game He yelled to lead when his aster Hide. cheered. I don't see how he euuld possibly have had anything representing a mortal sound left in hm. Will h vdfi .d he M Saendsanothcrcoluinn. Binnothefmelgetachamtowuhall :t'yousoridert‘nlAuggiaai-tryblrsstdanstmu. MerryChrilnias. Happy New Year and thanks for being you' Show less