DjVu hidden text layer FOLKEBLADET "What fools these mortals be,” sier Shakes- Allikevel kanske er de som drikker ikke de allerstørste fools, selv om de er meget store. Kan- ske de største er de som gir sin støtte til eller til- 1ater en grundig mand eller gruppe av graadige mænd at tjene penger... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET "What fools these mortals be,” sier Shakes- Allikevel kanske er de som drikker ikke de allerstørste fools, selv om de er meget store. Kan- ske de største er de som gir sin støtte til eller til- 1ater en grundig mand eller gruppe av graadige mænd at tjene penger paa rusdrikken i den tanke at dette mindsker paa skattene. Det er vist intet kyndig og vettugt menneske som ikke vet at drik- ketrafikken koster landet uhyre meget mere i blank mynt end det samme trafik betaler tilbake i license. Drikketrafikken som den nu drives og har vært drevet, er en daarskap, soty bare har en eneste større daarskap i lag med sig. Denne endda større daarskap er det at det ar beides med hæsblæsende hast og yterste kraft paa bygning av krigsskiber og smiing av vaaben og alle de andre ting for saa at skyte det alt isænk og sende det tilbunds i havene eller blaase det i velret eller brænde det op, alt i endnu større hast end det tok til at gjøre det istand. ' Og grunden til det altsammen er, figurlig talt, oftest intet andet end eii trætte om hvem som har den længste næse. Vor regjering sendte for en tid siden en mand til østen for at greie ut en floke, Mr. Ching var, det vist han hette, en av de gløggeste og humane mænd regjeringen hadde for haanden netop da for det øiemed. Han kom tilbake uten at det had- de vært mulig at faa noget gjort. Spurt av avis- mænd om resultatet svarte han kort: “I am tired of the human race.’’ I første Mosebok sier den bibelske forfatter: “Og Gud angret at han skapte menneskene.” Og saa kom vangflommen. Slik saa de paa tingen i de dagene. Gud, mente forfatteren, var bl it “tired of the human race." Og har han ikke grund til det endnu? Trods alt — vi er befalet av Gud selv til at hol- de paa at arbeide for det som er sandt og ret. Det er et andet skriftord som sier: “Naar vi gjør det gode da la os ikke bli trætte; for vi skal høste i sin tfd, bare vi ikke gaar træt.” George Mutter om bihetlænning En av hovedkildene tli kraften i George Mullers liv, var hans,, regelmæssige bibellæsning. Han læ- ste bibelen med ærefrykt hver dag, og gav føl- gende regler for bibellæsning til egen opbyggelse. 1. Lies regelmæssig. Begynd skiftevis fra Det gamle og Det nye testamente. Begynd paa begyn delsen paa begge. Læg merke der du slutter hver dag. Naar du er færdig med et testamente, be- gynd saa forfra igjen. 2- Læs under bøn. Søk omhyggelig den Hellig- aands hjælp, saa vil han oplyse dig. 3. Læs med eftertanke. Overvei sandheten saa den faar tale til dit hjerte. Det er bedre at læse Irte og tænke meget. 4. Læs med tanke paa dig selv. Læs aldrig med tanke paa at belære andre. Spør dig selv: ‘‘Passer dette paa mig, paa min tro, mit liv, paa mit ar- 5. Læs med tro. Ikke kritisk, men for at se Guds aapenbaring i Ordet. Hvil i Guds løfter, formanin ger og befalinger som er livsviktige. 6. Læs for at omsætte det i praksis. Ta imot Guds ord som en aapenbarelse av hans vilje. Han venter av os at vi skal gjøre hans vilje, like saa vel som at vi vet den. 7. Læs for at finde Kristus i hele Gttds ord. Han som var lovet, som kom til jorden, som sonet synden, stod op fra de døde, lever evig og kommer i' Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet D«n Lutherske rrlkleke» organ The Messengu Poesi ____ _____ØSS Cedar Av#., datnneopotto 4, Minn. ___ ___ ___ __ SVERRE TORGERSON. redaktør H. C . CASPERSEN, redaktør emerllui Nr. 26 21de December, 1949 69de aarg. $iu or del sal Jo, julen kommer.... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet D«n Lutherske rrlkleke» organ The Messengu Poesi ____ _____ØSS Cedar Av#., datnneopotto 4, Minn. ___ ___ ___ __ SVERRE TORGERSON. redaktør H. C . CASPERSEN, redaktør emerllui Nr. 26 21de December, 1949 69de aarg. $iu or del sal Jo, julen kommer. Ingen kan holde den tilbake, endskjønt der er nok mange som gjerne vilde stryke den av almanakken. Men Gud hår sat den der, og der staur den. Vi vil ikke hermed si, at den 25de december ved guddommelig aapenbaring blev fastsat som Kristi fødselsdag. Men der er en gud dommelig haand som leder afviklingens gang og holder historiens traade i sin haand. Og naar den kristne kirke er blit ledet til at feire den 25de december som Kristi fødselsdag, tør vi vel ty at det er ikke bare en hændelse. Mon mpn ikke kan si, at Gud vilde at verden skulde bli mindet om, at engang i “tidens fylde” sendte Gud sin Søn At julen kommer det er merkbart flere uker før den er her. Men meget av det som kaldes jule-, forberedelse er en parodi paa den rette julestem- Vi har ofte undres paa, naar vi gaar blandt den støiende, muntre, iblandt trætte, strøm av mennesker paa juleindkjøp, om ikke midt i denne mas og stri der er.nogen som kommer til efter- Folk staar ved disken og skal kjøpe julekort. Der er et vidtrækkende assortiment av kort — fra det mest latterlige til det som næsten grenser til det usømmelige. Det er ikke spørsmaal om at gi uttryk for det som er julens sande budskap, men at tilfredsstille den mangfoldighet av kun- der som paa en eller anden maate skal sende jule- Men se der! En mand står og blader i kortene. Han kaster det ene efter det andet. Intet falder i hans smak. Saa tar han op et kort hvorpaa der staar: “Eder er idag en Frelser født.” Det inter- esserer ham ikke. Han lægger det til side. Men ha-n tar det op igjen. Læser igjen om Frelseren som fødtes. Hvad har det med julen at gjøre? Er ikke julen for morskap, dans, spil og drik? Det er jo på den maate de fleste mennesker fei- Saa^'dukker der minder op fra barneaarene, minder om et hyggelig hjem, om juletræ, jule- sang og juleevangelium. Det synes så længe, læn- ge siden. . “En Frelser," det var vel det julen skulde min- de om. Han betaler for kortet, stikker det i lom- men og gant". “Se, jeg forkynder eder en stor glæde som skal vederfares alt folket,” 8a engelen til hyrderne. Underlig at disse simple hyrder skulde være de første til hvem dette himmelske budskap blev talt. Hvor ofte det sees, at det som er intet i men- neskers øine det utvælger Gud sig, for at gjøre tilskamme det som er noget. Gud gjør ikke forskjel på folk. Et menneske er saa uendelig meget værd i hans øine. Han ser efter slike som har det ydmyge sind og den villige aand. Til dem kommer han med sit frelsesbud- skap. De kan forstaa denne Guds tale om en Frel- ser. For dem er det en stor glæde at få bud fra Gud. Hyrderne fulgte engelens anvisning og gik til Bethlehem. Der fik de se det forunderlige som var skedd, at Gud blev menneske. Uten Aandens lys og guddommelig aapenbaring vilde det vært umulig for hyrderne at tro, at det lille barn som laa hjælpeløst paa Marias fang var Guds enbaar- “Ordet blev kjød og tok bolig iblandt os. Og vi saa hans herlighet; en herlighet som den en- baarne Søn har fra sin Fader — fuld av naade og sandhet,” slik skrev Johannes. Den som tror han ser det som er skjult for den vantroende. Hyrderne kunde ikke holde stille med det de hadde set og hørt. De maatte fortælle det Ti dette glædens budskap er jo for alle folk. Den som eier denne glæde maa dele den med andre. Der er no- get som trænger paa der inde i hjertet som han maa meddele til andre. Det gaar neppe an at være frelst og holde dette skjult. Vi har nok læst om en ung mand som blev frelst og skulde reise til en tømmerleir for at arbeide. \ En glædelig ful og et godt og thlotgnet nytaar ønskes alle Folkebladets læsere! Show less
DjVu hidden text layer II i s llnhekrrontng ser juleevangeliet. De forstod sig paa at føre hø- ker og holde regnskap i de dage ogsaa. Hver per- son blev indført i høkerne. Men der er en som forstaar sig paa at føre regnskap meget bedre end den romerske keiser, og det er Gud selv. Det er ikke... Show moreDjVu hidden text layer II i s llnhekrrontng <° LKEBLADET Naar vi læser i begyndelsen av julebudskapet i Lukas’ evangelium om den indskrivning som den romerske keiser gav befaling om, saa var vel hen- sigten den at han gjerne vilde vite hvor mange undersåtter han hersket over; hvor mange unge mænd han hadde i sit- rike som kunde tjene som soldater i hans legioner. Han vilde sikkert ogsaa vite hvor mange mennesker han hadde av hvem han kunde kræve skat. Det romerske rike krævet mange penge. Det kostet en uhyre masse penge at underholde og utstyre de romerske armeer som blev sendt hit og dit for at erobre saa meget som mulig av den da kjendte verden. Det kostet uhyre meget at under- holde det store hof som keiseren var omgit av, hvor mænd og kvinder levet i fraadseri og druk kenskap og alle tænkelige synder og lastcK Det koster at tjene Satan. \ Det er en ting som vi fæster os ved naar vKJæ> ser juleevangeliet. De forstod sig paa at føre hø- ker og holde regnskap i de dage ogsaa. Hver per- son blev indført i høkerne. Men der er en som forstaar sig paa at føre regnskap meget bedre end den romerske keiser, og det er Gud selv. Det er ikke bare antallet av mennesker Gud holder regnskap med. Han holder ogsaa regnskap med déres tanker, ord og gjer- ninger. Gud holder nøle regnskap med os alle. Det faar vi vite naar vi læser det som er skrevet i Johannes’ Aapenbaring det 20de kapitel versene 12 og 15. “Og jeg saa de døde, smaa og store, staa for Gud, og bøker blev aapnet, og en anden bok blev aapnet, som en livsens bok; og de døde blev dømte efter det som var skrevet i høkerne. — Og hvis nogen ikke fandtes skrevet i livsens bok, da blev han kastet i ildsjøen.” Ifølge disse ord saa'ser det ikke saa rart ut for nogen av os. Vi tænker paa alt det som vi har syndet, ned gjen- nem aarene, imot Guds hellige lov. Der maa være forfærdelig meget nedskrevet i de høkerne. Og de høkerne maa være meget store. Er der noget haap for dig og mig? * Ja, Gud ske lov! Da Jesus sammen med sine forældre blev indskrevet,i den romerske keisers, bok, da blev Guds enbårne Søn av Faderen ned- • tegnet i Guds bok som stedfortræderen for al ver- dens synd, for din og min synd. Dét lille barn blev av sin egen Fader bestemt til at bære hele verdens synd. Men der er et lysere billede i teksten idag. Eng lene synger om en stor glæde som skal bli alle folk til del. Faderen ser længere end vi menne sker. Han saa den store seler som Jesus gjennent sin lidelse og død skulde vinde. Han saa den store, utallige skare, av mænd og kvinder, som ned gjen- nem tiderne, ved troen paa barnet i krybben vilde faa sit navn indskrevet, ikke i en ugudelig, ryg gesløs tyrans bok, men i livsens bok hos Gud. Lykkelig den mand og kvinde som ser længer end til lidelserne som de maa bære for Kristi skyld. De ser forbi trængslene. De længter efter den en- . delige seitr som de ved Guds naade skal vinde. Alt som bragte dem sorg og smerte vil forsvinde, med alt det som tilhører denne verden. De ser den nye jord og. det nye Jerusalem. De ser de frei stes mangfoldighet. De stunder efter den ublan- dede glæde og lykke som de forgjæves søkte her i verden. Englesangen toner fremdeles i deres hjerte. Tonene lyder klarere efter som dagene Du som læser disse ord, hvorledes feirer du julehøitiden? Har du vært i Betlehem og faat dit navn indskrevet i livsens bok? Har du kastet et blik ind i de klare barneøine? Har du faat et glimt av det hav av kjærlighet og naade som skjuler sig derinde? Følger du de vise mænd paa deres van dring, og naar frem til sjælens hvilested? Eller er du mer eller mindre i slegt med Herodes? Din juleglæde vil bestemmes av hvad du gjør med bar- net i krybben. Jfaa GutUcisnime saa langt med dig at han kan gi dig naade til at opnaa en..sand jule glæde ! X E.P.Dreyer Et Pant ni allerede kier Gud viser sin kjærlighet mot os derved at Kri stus døde for os mens vi endnu var syndere. Bom. Hvorledes kunde kjærligheten bedre vise sig og forherlige sig end ved at dø for sine fiender og for syndere? Vil deit vel nu overgi os til død og fordærvelse, efter at vi har erkjendt den, trodd paa den, mottat den og har den boende i vore hjerter? Hvilket pant paa vor tilkommende sa- lighet og det evige liv har den ikke git os! Jeg kunde næsten si at pantet, som vi allerede cier, er større eller det samme som hvad det er git os til pant paa, og hvis besiddelse vi derfor venter paa. kjærligheten er vort pant og er vort haap, vort evige liv; den er — her i forsmaken og hisset i den fulle nydelse — en evig vaar. Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET ) destillatet var meget glædelig. De fandt alt netop slik som engelen hadde kundgjort dem. Det de saa vakte en forunderlig glæde hos dem. Denne glæde San ikke saa godt beskrives. "Det kan ei forkla- res, det kan blot erfares hvor salig det er hos Det skulde... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET ) destillatet var meget glædelig. De fandt alt netop slik som engelen hadde kundgjort dem. Det de saa vakte en forunderlig glæde hos dem. Denne glæde San ikke saa godt beskrives. "Det kan ei forkla- res, det kan blot erfares hvor salig det er hos Det skulde forresten ikke saa litet til at for at se noget stort i dette barn. Kunde det virkelig være mulig at dette spedbarnet er Frelseren! Er dette barn den som skal frigjøre al verden ifra al nød som den sukker under? Men de saa ialfald ut Gud hadde talt sandt saa langt. Hvad de siden fandt og fik opleve — det gier bibelen-ingenting At finde barnet i krybben, det er een ting; men at se at dette barn i krybben er Frelseren, det er noget helt andet. Somme greier spranger paa no gen minutter, for andre tar det ofte længere tid. Det er godt og vel at finde barnet; men du maa tinde Frelseren. Vi maa ind i ordet Det enkle juleevangelium er stalden og krybben for os som levfer idag. Der er det vi maa fiijde Frelseren som kom for at red de os alle fra evig fortapelse. Stalden og kryb ben kan vi nok finde i ordet. Det er mange som har fundet disse men som ikke fandt noget mere. For manges vedkommende endog religiøst talt blif julen et slags krybbe-kultus — intet mere. Men i dette er der ingen glæde. - Der er ikke nogen guds- kraft som løfter. Intet som stiller sjælens uro og borttar den nagende angst og smerte. Naar vi idag staar ved krybben og ser det vi kan se med øiet, mindes vi de ord i vor bibel som saa naturlig og enkelt beskriver for os det vi ser; "Ti I kjender; vor Herre Jesu Kristi naade, at han for eders skyld blev fattig, da han var rik, forat vi ved harts fattigdom skulde bli rik.” 2 Kor. 8:9. Han fattig — vi rike! Dette er evangelitonen som lyder jublende og møter os naar vi nærmer os barnet som laa i kryb beir. Og denne tonen vækker glæde i alle hjerter som hungrer og tørster efter retfærdighet. Fattig? — Ja i forhold til herligheten i him- melen var han fattig. Endog i forhold til os var han fattig. Stalden og krybben var fattig nok; men der var allikevel kjærlige hænder som tok sig av ham. Trin for trin i livet på jorden blev han fattigere — indtli han stod uteir hjem og uten venner — og tilslut endog skildt fra Gud. Men det var kun for en liten stund. Mere kunde endog ikke han taale. Og forklaringen paa dette er den, at straffen laa paa ham forat vi skulde ha fred. Han blev vor mand som stod i vort sted og paa hvem alle vore misgjerninger blev lagt. Har du f .sethamsomden somtokdinplads og stod idit sted? — Da har du fundet barnet som Frelser. Og har vi faat opleve dette for os selv, saa føler vi en indre trang til at hjælpe andre til at finde frem tfl stalden og krybben, for der at finde Frel- Dette øker juleglæden. G. G. Sonnack asalebmt Tak for alle julens minder, Fader," Bygget, som de er, omkring din Søn. "Gjennem vore slegtled maa han altid Være centrumet — det er vor bøn!. Ringe blev en jul, foruten Jesus, Tom al glæde som vi finder her! Tiden er saa kort, meir han er veien Til et liv som aldrig ende ser. Glæde, da, foruten nogen like, Faar vi, uti hjertet, med din fred, Hvis vi, midt i al vor juleglæde, Først av alt, bereder Jesus sted. Dertil hjælpe os du, vor kjære Fader! Lad ei ytre ting opta vort sind Saadan at vi mister juleglæden, Som vi faar naar Jesus kommer ind. Atter da, en ydmyg tak, O Fader, For dit store evangelium! Sign alt stræv som søker at utbrede Julens lys utover fjeld og lund. Mrs. Ebertivu Nordtvedt Show less
DjVu hidden text layer 1 t il ijr 0LKE1 Ældre kristne var ængstelige for hvorledes det vilde gaa. Da han kom tilbake, spurte de ham hvorledes det gik. “Det gik godt," sa han, “in gen fandt ut at jeg var en kristen.” Nei, lyset må sættes pan stagen, saa det skin- ner for alle i huset. “I er mine... Show moreDjVu hidden text layer 1 t il ijr 0LKE1 Ældre kristne var ængstelige for hvorledes det vilde gaa. Da han kom tilbake, spurte de ham hvorledes det gik. “Det gik godt," sa han, “in gen fandt ut at jeg var en kristen.” Nei, lyset må sættes pan stagen, saa det skin- ner for alle i huset. “I er mine vidner,” sier Jesus. Vidnepligten utføres ikke alene ved mundens vid- nesbyrd. Budskapet skal bæres til jordens ender. Endnu er der millioner som ikke har hørt om jul, om Jesus. For dem tændes intet julelys; for dem er der ingen juleglæde; fra dem høres ingen julesange. Men dette glædens budskap er jo for alle folk. Ogsaa disse som sitter i mørke og dødens skygge- "Irggt ikke!" Det kan ikke negtes, at der er megen ænWtelse blandt folkene paa jorden i dag. Minderne om en frygtelig verdenskrig er endnu friske og s vietide, ødelæggelsens forfærdelighet stirrer os fremdeles i øinene og mørke krigsskyer hænger faretruende over os og stænger for lyset og for fred paa jor- den som igrunden alle folk sukker efter og som alle vil ha; men som vi endnu ikke har faat eller magter at skape. Derfor ængstes vi ikke bare over det forfærdelige som vi har oplevet og de triste følger derav. Vi ængstes ogsaa over det som lig- ger foran. Det var slik også den tid Jesus kom til jor- den. Sikkerlig var der ængstelse blandt folket over hvad keiserens befaling om indskrivelse til mandtal skulde bety. Var det videre undertryk kelse, høiere skatte og dypere national fornedrelse som laa bakom? Hvor ængstende dog slike tanker kan være! Det maa ogsaa ha vært med bævende hjerte og fyldt av angst at Josef banket paa herbergs- døre her og der uten at finde husly for sig og for hende, hvis nedkomst saa altfor nær stod for haan- Endog hyrdene, i nattens stilhet eyiringet av lys fra det høie, kjendte angstens smerte og var forfærdet. Vi mennesker ængstes ikke bare for hverandre og for hvad -tidens gang bærer i sit skjød. Vi ængstes ogsaa for Gud og for det him- melske! Hvor gildt det var, at der lød et guddommelig: “Frygt ikke!” et “frygt ikke” forankret i den kjendsgjerning, at en Frelser var født. En Frel- ser fra synd, som er angstens ophav, og som der- for driver frygten bort og skaper fred, velvære og glæde. LADET 9 dal skttl ha del i denne glæde. Skulde ikke juleti den særlig minde os om det? Skal vi da sende disse stakkels folk en nrctl- ynksfuldt tanke og sukke litt til Gud for dem, naar vi sitter i vore koselige hjem og nyter julens velsignelser? Er det nok? Nei, budskapet maa bæ- res us. De som er unge, som hører kaldet, faar gaa nred budskapet. Og de som er ældre faar be og gi av sine midler saa de unge kan gaa. Skulde Ikke det være den rette mønte at vise sin takncmmiMighut til Gud denne julehelg? Saa vil der bli julefred og juleglæde i mange andre hjerter, og evangeliet vil gaa frenr indtil alle folk har hørt om den Frelser som er født. t Det er dette “frygt ikke” som igjen i julen skal lyde til os; ja, som lyder hele anret gjenncm i vore menigheter. Men skal angsten og forfærdul- sen drives bort, saa maa Frelseren fan komme til. Uten ham tør vi ikke se fremtiden i møte; ti uten ham er der kun ængstelse, smerte og fortapelse. I ham er der frelse, haap og fremtid for alle. Fæster vi blikket paa stormene og det som ser umulig ut for mennesker, sun synker vi som Peter gjorde. Mult fæster vi blikket paa Jesus, som og- saa deit samme discipel fik gjøre, saa frelses vi, saa seirer vi og saa bliD-det umulige mulig. Gud gi ut juleevangeliet mdei lyde over hele jor den klart og indtrængende, vUrmt og mægtigt til frelse for vort eget og andre•'folkeslag. Glædelig jul i Jesu navn til alle! T. O. Bumtvedt Julehilsen fra Augsburg Det er med stor glæde at vi atter sender Augs- burgs julehilsen, til FolkebUkdets læsere. Tiltrods for dé store forandringer som har fundet sted ved Augsburg i de sidste aar, bande hvad det ytre og det indre angaar, er det dog i samme aand og med det samme høie maal Augsburgs arbeide utføres idag som føde I de sidste aar har Augsburg faat nye og vakre bygninger, studenterantallet er mere end fordob- let, og skoleprogrammet er utvidet i mange hen- seender. Men det indre liv, Augsburg hjerte, for- blir det samme. Og aldrig kommer det klarere til syns end ved juletid, da vi samles om og glæder os i Frelserens komme. Denne hilsen er ment for alle hjem hvor stu- dentene er kommet ifra, og hver menighet som Show less
DjVu hidden text layer t FOLKEBLADET The United Temperture Movement H. C. Caspersen The United Temperance Movement (U. T . M.) har nylig holdt sit aarsmøte med et program som optok to hele dager, 6-7de december, i Jackson Hall, en tilbygning til First Baptist Church, Min neapolis. Past. Leif... Show moreDjVu hidden text layer t FOLKEBLADET The United Temperture Movement H. C. Caspersen The United Temperance Movement (U. T . M.) har nylig holdt sit aarsmøte med et program som optok to hele dager, 6-7de december, i Jackson Hall, en tilbygning til First Baptist Church, Min neapolis. Past. Leif Awes, som har staat i spidsen for arbeidet det sidste aar, gjenvalgtes til administre rende direktører; og til president for selskapet, en stilling, som dr. G . M . Bruce av Luther Seminary har indehat i flere aar og som han nu ønsket at bli løst fra, valgtes den svenske lutherske past. Reuben Ford. Vicepresident er dr. P. M . Glasøe,, St. Olaf College. Sekretær er Mr. C. J . Landberg og kasserer Mr. Donald Torrell. Der er mt-saa et Board of Directors paa 17 medlemmet^rcpræ- sentanter fra de større kirkesamfund i staten, skandinaviske og amerikanske. Av de mest icjenjl- te blandt dem merkes past. B. E . Bergesen, dr. Nils Kleven, dr. Emil Swenson, past. Trygve Dahle og past. O. O. Gustavson. Selskapet har en arbeidsstab (field secretaries, etc.) paa syv medlemmer. Da disse, foruten be styrelsen, foretar stadige reiser i staten bande i menigheter, skoler og andre sammenkomster skal deres navn gis: F. Alfred Peterson, A. J. Anders, Anker G. Dahle, Paul C. RahnefT, Harold F. In- gersoll, Warren Bloyer, Earl J. Runyan. Miss Hel- en Nagle er office manager. De tre første er field secretaries; past. Rahnelf er chaplain og legislative representative; Mr. Iit- gersoll er youth and education secretary; Mr. Bloyer er promotion secretary; Mr. Runyan er advance representative. Alle disse er optat hele ti- den med det arbeide de er sat til i de forskjellige avdelinger av virksomheten. Opvisning av filmer som beskriver alkoholens følger for den enkelte saavelsom for samfundslivet, bringer gode resul- tater. Besøk i høiskolene er meget gavnlige til at gi ungdommen et blik ind i farernj ved bruken av berusende drikke. Past. RahnefT har øie med legislatures naar den er samlet, og arbeider med at hindre drikke trafikkens indtrængen med nye lover og andre begunstigelser den er efter. Selskapet hadde det avvikte aar hat et budgett paa over $77,000. En hel del litteratur utgis. Dut utføres et stort arbeide for ædruelighet. En korporation paa henved et hundre medlem mer danner grundlaget for selskapet. Den bestaar av repræsentanter for alle medvirkende kirkesam fund i Minnesota. En ‘‘.feature’ ’ihøst var en række radio samtaler arrangert av U.T.M . med Mrs. Genevieve Curtis'! som leder og med fremstaaende videnskapsmænd fra Minnesota universitet og andre skoler i sta- ten og fra andre stater. Disse “round table" sam taler holdtes hver søndag morgen fra 8:45 til 9 over KEYD og var meget gode. Nu er de ophørt Ved Årsmøtet var det en del foredrag, anlagt særlig for de reisende arbeidere, men en hel del andre var ogsua tilstede som tilhørere. Av dem som forelæste var en professor fra universitetet om den psychologiske side ved alkoholbruk, og høiesteretsdommer Magney om Courts and Alcu- hol. Dommer Magney la ikke det mindste skjul paa den skyld alkoholen har for du mange ulyk- ker som stadig indtræffer, og du mange skils- misser som retsplejen bebyrdes med, og hvilken finansiel byrde alt dette er for en stat. eller lan det iheletat. Den første aften under aarsmøtet var det mas semøte hvor publikum hadde adgang; der talko den nye metodistpresten i Wesley kirken, past. Ellis, dr. Mecklcnburgs eftermand, og den anden dags aften var det aftensmanitid der dr. Bruce, den avtrædentjerFresident, ledet an. Det var en kort tale av den lilti-aiclCisde president, past. Ford, hvem dr. Bruce beskrev sum en “Eight cylinder Ford,” og en kort rapport av past. Awes om ar beidet gjennem anret. San ralte den forrige ad- ministrerende direktør, past. II. II. Parrish, nu leder av et lignende arbeide i Illinois, hvorpaa han presenterte aftenens taler, presidenten for Hamline University, St. Paul, dr. Anderson, som talte en stund om “Education.” Dommer Magney fortalte, blandt andre ting, at han en gang som distriktsdommer hadde presi dert ved en retssak hvis foranledning var et mord. To mænd, som'forøvrig intet mellemværende had de gjort til uvenner uten det at de begge haeldu drukket, gik sammen ut paa gaten og begyndte at slaas, og det de sios om var hvem som haddu den længste næse! De tnettet til den ene drog til den andre saa han faldt og forslog sig han dødu Begge talerne understrekte at hvilkensumhelst person som kjører en bil i beruset tilstand “is a potential murderer.” Grunden til de mange ulykkestilfældet’ ved be rusede personel' er den at alkohol berøver et menneske baade fysisk og mental balanse og gjør at de utroligste og mest uberegnelige ting kan ske. Show less
DjVu hidden text layer FOLKE! d Rogen sulemindvr* Gamlepresten vokste op i et hjem hvor julen var højtidernes hsistid. Der var andre høitider man glædet sig ved; men julen stod over dem alle. Allerede længe før den kom begyndte man forberedelserne til den. Der skulde være ekstra matstel, ekstra... Show moreDjVu hidden text layer FOLKE! d Rogen sulemindvr* Gamlepresten vokste op i et hjem hvor julen var højtidernes hsistid. Der var andre høitider man glædet sig ved; men julen stod over dem alle. Allerede længe før den kom begyndte man forberedelserne til den. Der skulde være ekstra matstel, ekstra husrengjøring, og alle maatte ha noget nyt klædesplag til jul. De av familien som var borte ventedes hjem. Kirkeveien var lang; men nogen av de voksne i familien maatte i alle fald gaa, om det var mulig. Den første jul han kan huske hadde han faat en ny klædning, og julekvelden skulde den bru kes for første gang. Han begyndte allerede tidlig paa eftermiddagen at spørre, hvad tid han kunde faa ta den paa, og naar han hadde faat den paa gik han frem og tilbake paa gulvet med hele det nye utstyr, liketil lue og votter. De andre jghuset maatte jo faa se, at han hadde faat noget nyt til jul. V Naar lutefisken og grynsuppen var kogt og maT" ten sat tilrette paa bordet, samledes familien rundt det lange bord, far i høisætet, mor næst til høi- sætet, og barnene paa hver side av bordet. Efter bordbøn blev de enkle retter sendt rundt, og hver tok til sig saa meget de ønsket. Det var medens man sat tilbords julekvelden at høidepunktet for hele julen kom. Da sang man juleålmen, “Et lidet barn saa lystelig er fød for os paa jorden," og da takket man for maten ved at ta hverandre i haanden. Først takket far og mor hverandre, saa takket alle de andre dem, og siden hverandre. Vistnok sang man salmer til an dre tider; men det var noget mere højtidelig over hele festen paa juleaften. Det kom delvis derav at der var gjort særlige forberedelser. Flere kvel der i forveien hadde far set til, at alle de smaa fik lære salmeverset utenad. Han sat hos dem og sa ordene for dem, og de sa dem efter indtil de kunde salmen. Det var ogsaa tillat at sitte oppe noget længere juleaften end vanlig, kanske saa sent som til klokken elleve. Da moret man sig med hvad man hadde av hjemmelavet leketøi. Saa kom der et aar da julekvelden ikke brakte jul. Vistnok blev lutefisken og grynsuppen kokt og maten sat paa bordet; men der var ikke den vanlige glæde over det. Mor laa syk tilsengs; far hadde været borte og kom hjem sent paa efter- middagen. En konfirmert søster tok nok vare paa husarbeidet, og det gik saa nogenlunde til familien hadde spist. Da sa far at der skulde takkes for maten uten at synge, fordi mor var syk. Alle saa S paa far; men det blev som han sa. Saa gik man fra bordet uten at synge “Et lidet barn." Far tok frem en andagtsbok som" han ofte læ ste i, og satte sig ved lyset. Gutten blev sittende og se paa ham, og han blev var nogen taarur rulle nedover de noget furede kinder. Far graater! Nei. det hadde han ikke tænkt var mulig. Slikt hadele han ikke set før. Mor syk i seng og tanter i fars øine. Nei, dutte var ikke jyl som det skulde være, slik som gutten husket julen 'fra forrige aar. Han vilde tilsengs og om en stund sovnet han nok; men der var talt- rer ogsaa i hans øine. Mor blev frisk igjen. Det var bande aar og dag efter dette han hørte hende si til en veninde, at hun hadde bedet om at fan leve til alle hendes barn vokste op saa ile kunde sørge for sig selv. Denne bøn blev hørt; hun levet til hendes yngste barn var over 40 aar. Gutten begyndte tidlig at arbeide for fremme de; men saalænge distansen tillot det maatte han hjem til jul. Det var fest at komme hjem. Aarene gik og gutten var blit un ung mand. Nordsjøen, Atlanterhavet og halvdelen av Det For enede Stater laa mellem ham og barndomshjem met. Han var yisn tømmerleiv i en av Amerikas store skoger. Det nærirføt sig julen; men ingen talte om det. Den 25de decbmber kom; men ikke julen. Aldrig var øks og saV og andet verktøi, som var nødvendig for at fækle trær i Amerikas storskog, saa tungt at bære som juledags mor gen, da han sammen med sin arbejdskammerat gik fra leiren og ind i skogen. Vaaren kom og skogsarbeiderne reiste til byen; somme for at arbeide ved et sagbruk gjettnem 1LADET ? Show less
DjVu hidden text layer Be fandt barnet ^ “Og det skedde da englene var farne fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La os dog gaa like til Betlehem og se denne ting som er hændt, og som_Herren har kundgjort os! Og de skyndte sig og fandt baade Marie og Josef og barnet som laa i... Show moreDjVu hidden text layer Be fandt barnet ^ “Og det skedde da englene var farne fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La os dog gaa like til Betlehem og se denne ting som er hændt, og som_Herren har kundgjort os! Og de skyndte sig og fandt baade Marie og Josef og barnet som laa i krybben." Lukas 2:15-16. Da englene hadde sunget sin lovsang f6r de fra hyrdene. Når budskapet er frembaaret maa bud- bæreren gaa. Prædikanten maa si amen og gaa ned av prækestolen. Naar budbæreren gaar maa tilhørerne ta budskapet med sig. Paa denne man- te blir ogsaa de budbærere. Slik var det hin jule- nat. Og slik er det fremdeles. Ordet maa virke. Villig indrømmer vi at det beror for en ikke liten del paa prædikanten om tilhørerne skal få noget. Det er aldeles ikke likegyldig hvorledes budskapet frembæres. Men vi vil her slaa Ast at det beror mest paa tilhørerne selv. Det er gotit at vi lægger os dette paa hjerteogsaa i vor tid.k Det var særlig tre ting som hjalp hyrdene og ledet til at resultatet blev at de fandt Jesusbarnet. Det første var at de eiet overbevisning. “Det som er hændt er sandt. Herren har kundgjort os det." å de til hverandre og saa gik avsted. Det de had- de hørt av engelen blev visshet hos dem, og denne visshet åtte dem i bevægelse. De begav sig til Betlehem. Hvorledes er det med dig som læser dette? Tror du at det som juleevangeliet beretter om er vir- kelig sandt? Eller kanske du ikke umaker dig saa- pas engang at du spør om det virkelig er sandt. Du tar disse ting som en selvfølge. Det er aldeles ikke en selvfølge at Gud blev menneske. Nei, det er det største under som nogengang er skedd, og et under er aldrig en selvfølge. Det er heller ikke en selvfølge at en slik som du kommer til himme len. Og hvis denne beretning er sand, hvad saa? “Hvis bibelen er sand, så er jeg fortapt," å en fritænker engang. Hvis juleevangeliet er sandt, saa angår det dig i høieste grad. Er Jesus en Frelser for alle mennesker, saa er ljan ogå en Frelser for dig; og er han din Frelser saa er det av den grund at du trænger ham. Dette maa du tro. Hvis ikke, saa lever du i vantro. Men at leve i vantro det er at leve i mørke. Det er uhyggelig trist at leve i mørke. Hvorfor vil du leve der? Kan du gi nogen virkelig holdbar grund for det? Det andet som hjalp hyrdene var at de ikke gav sig til at diskutere om det som de hadde hørt. Det er meget mulig at fristelsen dertil dukket op hos dem. De gav ialfald ikke efter for denne fri FOLKEI » stelse. Nei, de sa til hverandre: “La tis tlog gnu likn til Betlehem og se dette som er hændt.” Og Menhvorskalvigaaogse?Vikanjoikkegaa v til Betlehem i Palestina? Og selv om vi gik dit. saa vilde vi ikke linde noget mere der for vor tro at holde sig til end om vi besøkte et amlet slud. Det som engang var at finde i un stakl og en krybbe, det maa nu søkes i aandens verden og maa sees gned troens og sjælens synsevne. Vil du • opleve rigtig,jul og gjennemstrømmes av hellig glæde over at en Frelser er født, saa maa du i aanden besøke stalden og i tro beskue hum stim laa i krybben ilom et litet-barn. Din fornuft vil sætte sig til motverge. Den menneskelige fornuft har aldrig fundet noget tit støtte sig til i Betlu- 'hemsstalden. “Det som er daarlig i verden, det ut valgte Gud sig for at gjøre de vise tilskammc, og det som er svakt i verden, det utvalgte Gud sig for at gjøre det sterke tilskamme, og dut som er lavt i verden, og det som er ringeaktet, det ut valgte Gud sig, det som ingenting er, for at gjønt til intet det som er noget.” Vantroen og fornuften kan og maa overvindes ved tro. Det enfoldige tro er don sterkeste. Det tredje som hjalp hyrdene var at de skyndt* sig avsted. SkymUdlg, ellers dør indtrykket væk. Det var nat daHuntskapet kom; men de gav sig ikke til at vente til det blcharlag. Du har det tra velt, ja helst mulig du hurXlet alt for travelt. Men vent ikke til alt er unda-yfort. Dersom du «ir dig til at vente kommer du helst aldrig til Bellc- Disse hyrder var simple enfoldige mennesker. Men dumrianer var de nu aldeles ikke. - . Alle mennesker kan lære noget av dem. De lot hand ling følge paa beslutning og saa hustet de avsted. 1LADET 5 Show less
DjVu hidden text layer II I! 1 t 4 OLKEBLADET Moon fra bienmtrnr t Puulsho, Blush. Det er mig en glæde at sende sir kort hilsen til vort folk ogsaa iaar. Det gaar saa almindelig iblandt os. De personer som bor ved alderdoms- hjemmet er bra friske, omend mange av dem har naadd en høi alder. Vi har... Show moreDjVu hidden text layer II I! 1 t 4 OLKEBLADET Moon fra bienmtrnr t Puulsho, Blush. Det er mig en glæde at sende sir kort hilsen til vort folk ogsaa iaar. Det gaar saa almindelig iblandt os. De personer som bor ved alderdoms- hjemmet er bra friske, omend mange av dem har naadd en høi alder. Vi har folk av forskjellig na tionalitet, saa det amerikanske sprog blir brukt mere nu end før. Det som glæder os mest er det aandelige liv iblandt os. Det er opmuntrende at komme sam men til vore gudstjenester, vidnemøter og bønne møter. Det er godt at høre disse gamle takke Gud for frelsen i Jesus Kristus, om end de finder den først i en høi alder. Takket være Gud. Vor bestyrerinde saavelsom de andre arJÉidere ved hjemmet er trofast i deres virke. De gjdr alt hvad de kan for at hjælpe og opmuntre de bum le, bande paa det timelige og det aandelige om-" Hvad barnehjemmet etirgaar, saa har vi også der kristelige arbeidere. De er meget interesseret i barnas vel. Bestyrerinden og de to andre arbei- dere ved hjemmet er oplærd ved vore lutherske bibelskoler, saa de er vel skikket for arbeide blandt barna. De utfører et velsignet arbeide. Kom os ihu i eders bønner. Vi ønsker dere alle en glædelig jul og et velsignet nytaar. ■ Hatis O. Lee Sen største kunst Hvad er den største kunst paa jorden? At bli gammel med et glad sind, ut hvile, hvor man gjerne vilde virke, at tie, naar man vet at man er i sin ret. At bære sin sorg i stilhet, at haape, hvor man helst vilde forsake. At lægge hænderne i skjødet og la sig pleie, hvor man sira gjerne vilde gjøre litt nytte for andre. At vedbli at være stille og venlig, skjønt man vet, at man i sin svaghet falder andre til byrde. Hvem gir os kraft til at lære den kunst at kjæmpe denne dag- lige kamp? Den samme som har fulgt os saa langt frem paa livets vet at aarene tynger. Han vil og- saa lære os den største kunst: at gi os helt hen i tanken paa, at det er hans vilje, at høre vort hocle i stille ydmyghed, føle at vi selv er intet, tit vi man prøve helt ut tit forstått dun hengivelse som laa gjemt i de ord: "Ske ikke min, men din vilje!" Indsendt ved Mrs. Ebertina Sordtvedt Skinner og... > (Fortsat fra side 7) jeg at han var en ydmyk og ærlig sandhetssøker. Derfor tok Jesus ogsaa god tid til at samtale med ham. Vistnok gik han like paa saken, og paa en maate ignorerte Nikodemus’ velformede introduk tion ; nten allikevel fremgnar det av beretningen, at Jesus gaar tilbunds i spørsmaalet om evig liv og frelse, noget som han følte sig tilskyndet til, naar han hadde for sig en ærlig og ydmyk sand- hetssøker fra det høie rand. Jesus forstod saa vel hvad som var iveren med Nikodemus. Det var den sande frelsende tro og hjertets aandelige grepethet, som Nikodemus manglet. Han kunde jo aldrig hverken bli frelst eller finde indre samling og fred ved at leve pan bokstavtrældonr og aandelig kirkelig legalisme. Der nraa en hjepteforand ring til — en ny livs varme — en atmrMiirgjenfødelse"— et nyt sind, opvarmet og opglødet av dejuls Aaiul. Det var denne indre livslinje som Jesus frem holdt for Nikodemus hin nattetime, idet han for- talte ham at "uten at nonen biir født pun ny, kan han ikke se Guds tike:” Videre, at “uten nonen biir født av rund on nand kon lian ikke komme ind i Guds rikc,” og "det som er født av kjodet, er kjød, on det som er født av (tanden er aand." Men denne indre fødsel av Aaiulun syntes at være no get fremmest for Nikodemus. Han forvekslet aandsfødselen med den naturlige fysiske fødsel, og det tiltrods at han var Israels lærer. Sikkerlig syntes Jesus synd i ham og elsket ham til frelse. Derfor fortsatte han ogsaa samtalen og klargjor de for Nikodemus Aandens og lysets vel. Hele samtalen mundet saa tilslut ut i Joh. 3, 14:16: “On tikesom Moses ophoiet slunijen i ørkenen, s a a I ed c s skul Menireskesønnen ophøies, for at hver den som tror paa ham, skal ha eviij liv. Ti saa har Gad elsket verden, ut han n" v sin Son, den enbaarne. for at hver den som tror paa ham, ikke skal fortapes. men hu evig lir." Nikodemus fik meget at tænke paa efter den nat. Vi faar tro at den lille funke av lys og Show less
DjVu hidden text layer IfDen Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Jr. 26 Minneapolis, Minn., 21de December, 1949 69de aarp I "Ke. jeg forkynder eder en stor glæde: Eder er idag en jfreis er født”
