DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 8 Minneapolis, Minn., gnu "April, 1952 7gele aart;. Han er opstanden! Matt. i8, 1-8 John Rimmcreid "Ilan er ikke henger i grafen, hvor blegnet i Joden ban laa; jeg saa ham, jeg saa barn i haven, og aldrig... Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 8 Minneapolis, Minn., gnu "April, 1952 7gele aart;. Han er opstanden! Matt. i8, 1-8 John Rimmcreid "Ilan er ikke henger i grafen, hvor blegnet i Joden ban laa; jeg saa ham, jeg saa barn i haven, og aldrig saa skjon jeg ham saa!" Ven, har du følt og erfaret Jesu opstandelses kraft? Da er det ogsaa blit en sandhet fpr dig, at "padsko- r,torgen slukker sorgen, slukker sorgen til evig nisT' Men maaske du er en av de mange som gaar tvilende og undres paa om det er mulig at komme til nogen visshet med hensyn til frelsen i Kristus. Mange mener vistnok at visshet om evig salighet kan ingen med sikkerhet faa saa længe han lever. Har vi da nogen paalitelige bevisgrunde for at Je sus virkelig cr opstanden? Med Jesu død gik discip lenes haap og tro ogsaa i graven. "Vi haapet, at han var den som skulde forløse Israel." Ja de hadde hat et haap, men nu hadde dc det ikke længer. Og naar kvinderne som hadde set engelen fortalte dette til apostlene vilde dc ikke tro det. "Deres ord syntes dem at være løs tale,” Luk. 24. ti. Ja det gik saa vidt, at Jesus kaldte nogen av dem "daarer og ren hjertede til at tro alt det profetene har talt!" Og hadde ikke Jesus selv aapenbart sig for dem efter sin dpd, saa hadde vel ogsaa deres tro blit liggende Disciplene var ikke svermere som i tankeløshet lot sig bedra av løse rykter og talemaater. Som lærlin ger av Jesus i tre aar var" dc ogsaa blit ædruelige og paalitelige mænd. De hadde set med sine gtgne oinc, at Jesus var baade dpd og begraven. Og av deres tale og handlemaate beviste dc klart, at dc ikke hadde spor av opstandelses forventning. Kvindenc kom jo ogsaa til graven for at balsamere ham. I cn-saadan forfatning var Jesu disciplcr tidlig paa paaskedag før han hadde aapenbart sig for dem. Men Jesus, som kjendte til deres skrøpelighet og deres nød, kom dem til hjælp. Endog før kvindenc kom til graven, hadde en Herrens engel vært der og veltet stenen bort. Og de fik høre frø cnglemund. at de ikke biSrwct at frykte: jeg vel, at 1 mkcr efter Jesus, den Korsfæstede." Og til alle dem. sum ogsaa idag soker efter Jesus, den korsfæstede, ngle det ut lira skriftens ord: "lian er opstanden!’” Sok samfund med luns disciplcr; han aapenlurer mi; iblandt dem og for dem i ordet «tg .sakramentene. pette tik ogsaa de tvilende disciplcr erfare, da lun kom ind gjennem lukte dure og lud deret selv ar se og • fole paa ham med sine hænder. "Dc tik en umaale lig visslid, fremkaldt ved overvindelsen av deres egen luardnakkcdc vantro." Og Tomas, som var slik en skeptiker, "’kritisk like ut i fingerspidsen 1 bog stavelig forstand," lilk syn for sa^n. Der var nu ikke længer nogen tvil i'VliscipIcnvs sind angående Jl-.i i opstandelse. Det var for dem un usvikelig realitet, som dc var villig til at sætte livet ind fur. "Det sum var fra begyndelsen, det trom vi lur hurt, del miiu vi lur set med vore pine, det som et skuede og vore hænder følte pga . - . tiet -hari.t uder ri,... tor .11 eders glæde kan være fuldkommcn." Joh. 1 . Det cr umulig at være én riktiu glad kristen, lin en kommer til fuld visshet om '■ja Inrlmld til cjoit korsfæstede og gjcnupstandnc Jesus som cr verdens Og denne visshet cr Gud villig til at gi til alle dem som trakter efter den. Jesus sier selv at den moii. vil gjpre Guds vilje skal kjcndc om læren cr ax Gud. Og Guds vilje cr at vi skal tro, at lun lur lorlp-a "mig arme og fortapte og fordømte menneske. " Og naar du saa kommer til luid visshet i irovn |i.i .i Je sus, vil,ogsaa du fla lyst til at lppe avsted som di sciplene med det glade budskap: "I lau lever, lun , lever endog!" Og daglig skal du faa erfare, at alen lovende og gjcnopsundnc Frelser vil ski dig lyst ug kraft til at vandre i et nyt levnet. Nu er her kvi til lirels land. • 0/1 alle, folger, bi ad I kan. ror Frelser og rori bored'. Ilan er opstanden! delle ord skal ropes boil paa denne jord! ban tirre erig loiell Vier glad. Guds stad! Alle lunger rope r. sjungcr mol hinanden: jesus er - ban er opstanden! Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET folkebladet Nr. 9 yde April, 1952 • 72de aarg. DE FANDT GRAVEN TOM Mennesket var skapt til at leve. Det var skapt i Guds billede, skapt til .evig livssamfund med ham. De to i Paradisets have, Adam og Eva, faldt for djævelens listige fristelse. De spiste av det... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET folkebladet Nr. 9 yde April, 1952 • 72de aarg. DE FANDT GRAVEN TOM Mennesket var skapt til at leve. Det var skapt i Guds billede, skapt til .evig livssamfund med ham. De to i Paradisets have, Adam og Eva, faldt for djævelens listige fristelse. De spiste av det træ om hvilket Gud hadde sagt: "Den d.ig du spiøcr derav skal du visselig din" Straffen for, overtrædelse av Guds bud var døden. Med synden kom dodvn ind i verden og "trængte igjcnnenr til alle mennesker, for- di de syndet alle. " Vi man alle do. Snart kommer Joden og henter den lille par morens fang, snart til mand og kvinde i sin bedste alder. Den trætte olding maa lægge ned vandringsstaven og bli et bytte for dødens favntak. Iloden ksonder ingen persons anseelse, ingen stands- forskjvl. "Dpden kommer snart til hytten, snart til kongens borg." Slcgtlcd efter slcgtlcd gaar ind i dp- dens kummer. Ingen magter at stanse dødens høst. Bakom dpd venter livsopgjpr og dom. Det er brændt ind i menneskets bevissthet at livet ender ikke med isen legemlige dod. Aa jo, de ultra moderne van tro menneske r forsok er at indbild e sig at alt liv utslukkes ved doden. Men bevisstheten om livets fort sættelse efter doden lar sig ikke sau let utslukke. Om ikke for paa Jodens tærskel kan denne sandhct mel de sig med en forfærdelig virkelighet. Det fortælles at Georges Clcmenceau, den store franske statsmand, skrev kort for sin dod til en ven: "Jeg forlater snart denne, verden. Du vet at jeg hele mit liv har drevet Sjon ved religionen, og det samme gjør hele min rc- publikanskc s amtid. Jeg er blit overbevist o m at det er umulig at bygge op en samfundsorden paa vantro. Var jeg for komjnet til denne indsigt, skulde jeg uten frygt for haan ha traadt i bresjen for den slik som du gjor.’’ Hvem skal fri os fra Jodens vælde? slik stiger suk- kve fra forfærdede hjerte r. lin dag stod der blandt menneskene en som kunde si: "Jeg er opstandelsen og livet; den som tror paa mig. om han end dor, skgi han dog leve, og hver den som levor og tror paa mig, skal aldrig i evighet dø." Han beviste sin magt over dpden ved at kalde til live personer som var dpd. j lit nyt kapitel i singlens historic var oprundet. Gud selv tok bolig paa jorden, som Johannes skriver: "Og Ordet (Guds Søn, Jesus) blev kjpel og tok bolig iblandt os, og vi saa .hans herlighet — on herlighet som den en enbaaren spn har fra sin fader — fuld av naade og sandhct." Han samlet om sig en liten flok av lærlinger, sont skulde bli han#- utsendinger nred fredens budskap til dvm som led og sukket under syndens og dydens vælde. I næsten tre lykkelige aar tik do leve sammen med ham. De hprtc hans livgivende ord; de saa hans mægtige gjerninger; de bekjendte sin tro paa ham som Guds Spn. Over fremtiden laa solglans med ham som deres leder. Nok hadde han tiere ganger klart uttglt at veien til livet gik gjennom dpden. Hgn inaattc dp "for at vi kan faa liv. Hgn magtte lide straffen for synden, som er dpden. "Men han er saaret for vore overtræd elser, knu st for vore misgjerningar; straffen lag paa ham for at vi skulde ha fred, og ved hans saar har vi fgat lægedom," Dette forstod ikke hans disciples. Derfor var det som om livet hadde tapt sin mening for dem og fremtiden var aldeles haap- los da de saa ham dp som en forbryder paa et kors. Stod der ikke skrevet, hadde ikke Herren selv sagt det: "Forbandet er hver den som hænger paa et trx"? Andre hadde han frelst. Hvorfor kunde han ikke frelse sig selv? Hadde de ret de som sa at han førte folket vild? Disciplene forstød ikke da at han kunde ikke frelse sig selv dersom Iran skulde bli verdens frelser. Det naturlige menneske fatter ikke de ting som hø rer Guds riko til. Det som er en gaatc og en anstød- st e n f o r men nesk etanken , biir en frelsende sandhct ved Guds Aands oplysning. Det var ved Aandens oplysning forfatteren til Hebreerbrevet kunde skrive: "Jesus, ham ser vi, fordi han led doden, kronet med herlighet og ære, forat han ved Guds naade skulde smake doden for alle. For det sømmet sig for ham for hvis skyld alle ting er til, og ved hvem alle ting er til, da han lorte mange barn til herlighet, gjennom lidelser ar fuldende deres frelses høvding.” Hob. 2, g-ro . "liftcrsom da barnene har del i kjød og blod, tik han i like maatc del deri, forat han ved doden kunde gjore til intet den som hadde dødens vælde, det er djævelen, og utfri alle dem som av frygt for doden var i trældom al sin livstid.” Heb. 2, 14-15. Ikke alene hadde Jesus forVttsagt sin død paa kor set, men dan hadde ogsaa sagt at han skulde opstaa paa den tredje dag. Det er mulig at disciplene midt i i sin overvældende sorg haapet mor haap at der var mulighet for at Jesus kunde kommes til live igjen. Show less
DjVu hidden text layer f FOLKEBLADET Da de sat bak lukte dorc og samtalte om Jesus, og prøvet at mindes det han hadde talt, var der kanske noget som nævnte: "Da han. talte om sin lidelse og dod, sn han ikke at han skulde opscaa?" Jo, det mindtcs de, men det syntes umulig at tro efter den... Show moreDjVu hidden text layer f FOLKEBLADET Da de sat bak lukte dorc og samtalte om Jesus, og prøvet at mindes det han hadde talt, var der kanske noget som nævnte: "Da han. talte om sin lidelse og dod, sn han ikke at han skulde opscaa?" Jo, det mindtcs de, men det syntes umulig at tro efter den forfærdelige dod han led. Det merkelige er at de for- blev i Jcerusalem. Det var vel Gud som paa en for dem uforklarlig maate holdt dem der. De skulde bit vidner om hans opstandelse. De skulde se den tomme grav. De skulde se de himmelske sendebud- og hore deres budskap. Dersom disciplene var flygtet fra Jc- rusalenr for paaskedag, er det sandsynlig at-vi ingen oienvidner ville ha hat om den tomme grav. Panskemorgen oprandt, den mest betydningsfulde og glædeligste dag i slcgtens historie. Hele naturen maane ha istemt en lovsang til ham som ofret sig selv for at bringe verden tilbake til Gud. Hele skap ningen led paa grund av syndefaldet og blev under- lagt forkrænkelig!)«. Ogsaa skapningen skal forlflcs ved Jesu sonoffer. "Se, jeg gjor alle ting nye."fer Herren. "For skapningen længes' og sukker mer Guds barns aapenbaring; skapningen blev jo lagt un- der forkrænkciighet — ikke godvillig, men elt- haris vilje som la den derundtr — i harp om at og- saa skapningen skal bli frigjort fra forkrxnkclig- hetens trældom til Gud s b arn s herlighets frih et . ” "Da skal ulven bo sammen med lammet, og leopar- den ligge hos kjeet, og kalven og den unge love og gjofcct skal holde sig sammen, og en liten gut skal drive dem. Ko og bjørn skal' beite sammen, deres unger skal ligge hos hverandre, og loven skal arte straa som oksen.” Es. ri, 6-7 . Slik taler Guds ord om skapningens gjenfødelse. La os holde os dette i minde i disse mørke tider. Men den lille tlok kvinder som gik til graven tid- lig paaskemorgen ho rte neppe skapninge ns symfoni. I deres hjerter var der endnu langfredags morke. De gik for at salve den Herre Jesu legeme, en kjxrlig- hets tjeneste der ikke hadde vært tid til ved den ha- stige begravelse fredags eftermiddag. I)c bar paa en unødig sorg. Hadde de bare trodd Herrens ord. vilde de ha sparet sig s elv de n hjerteskjærend e kvide. Slik er v i m ennesker. Hvor va nskelig det er i prdvehens stund at holde fast paa Herrens lofter. H * han no- gensinde sviktet sine lofter? Aldrig! Men vi bedro ver ham med vor tvil og mangel paa tro: Aa, hvor langmodig vor himmelske Fader er som ikke slaar sin jiaand av os, men elsker os tiltrods for for skro- pclighct. Graven var tom. Den Herre Jesus var opstanden som han hadde forutsagt. Fra^englemund fik kvin dene det deilige budskap: "Frygt ikke! Herren er ikke her. Han er opstanden." De kunde næsten ikke tro den herlige sandhet. Med undren saa de paa de himmelske sendebud og paa hverandre. S .u skyndte de sig tilbake, til Jerusalem for at bringe hans sor- seende discipler det deilige biukk.ip . Siden tik de se ham, tik se naglcmcrkcne i luns hænder og forter, og blev forvisset um at Jet store under var skcdd, Jesus var sandelig opstanden. Joden var overvunden, forsonin.sk var filvvidbragt. Nu er der forlosning at finde for hver. syrtdbctyngvt sjæl. Maa budskapet om den korsfæstede og opstandne Kristus Jesus bH: dig et liuclsk.l|> til frelse, til fred, til ev ig haap. > luk. o lit sons .bimme-l -be-ll . som ei Joilcn kunde- sfie-rre - i Jet bdvedmorke- loll! Tak, fordi al du ofislod og fik doJe-n under fol! Ingen lunge- kan Jon glirde- m ed lilborlig lot iilkl.r do. fog kan finde- i mil bjcrle, al min sja-ll bar Irosl dorai , som kan Iimlro al min smrrle-, naar jog mindes kun din gral. og be-la-nkrr hmr J11 laa, nli Jodens morke- 1 raa. og stod op med kraft og a-re . bead kan (torir-gbub’ irere." lindnu er der saa mange millthncr >11111 ikke lur hørt budskapet om den korsfæstede ug opstandne Frelser. De lever i hedenskapets morke, uten Gud ug uten haap i verden. Jesus dodc og opsioj oj-saa for der«. Men nogen nua bringe dem det salige budskap. Han gav sine discipler befaling: "G.u ut i al ver den og gjor alle folk til discipler. 1udbyd dem n komme til mig. Fortæl dem at der er rum fur dem i Hvor sendrægtige vi er med at ut torv Herrens be faling. Hv or mange unclskyldningcr v i l inde r f or vor mangel paa kjærlighet til de ufrelste ug fur vor ulydighet. Et nyt hcdcnskapt morke- truer med at (fortrænge s.mdhetcns lys. Det er pgg tide at vi v.uk- ner op og med iver og nidkjærhet utforer ham Ih- Du troende, du som har oplevet hvor salig det er .11 . ha dine synders forlatelse, du som vier Guds fred i sjælen, hvad skjor du for at bringe evangeliet til dem som- ikke har hørt? Vil du gi av dine barn for at de kan bli hans buel bærere? Vil du gi av dine midler til denne store, her lige gjerning? Vil du.be mere inderlig for hans rikes fremme paa jord? Tiden er kort. Vi maa arbeide mens det er dag: natten kommer da ingen kan arbeide. Show less
DjVu hidden text layer BETRAGT HAM! H. C . Caspersen Naar Hcbræcrbrcvct i det > -te kapitel formaner læserne: "Betragt ham, som tålmodig har lidt en sådan motsigelse av syndere mor sig,” da var det for at de ved saadan betragtning "ikke skulde bli trætte og forsake i sine sjæle." Han, Jesus, led... Show moreDjVu hidden text layer BETRAGT HAM! H. C . Caspersen Naar Hcbræcrbrcvct i det > -te kapitel formaner læserne: "Betragt ham, som tålmodig har lidt en sådan motsigelse av syndere mor sig,” da var det for at de ved saadan betragtning "ikke skulde bli trætte og forsake i sine sjæle." Han, Jesus, led tål- modig korset, og han endog foraktet forbaanelsen. og forhånelsen det var korsfæstelsen; det var av alle anset for en skam at bli korsfæstet. Til lignelse her- om tænke man kun paa at doden ved hængning er en større forsmædelse end at bli skudt; derfor bad de tyske krigsbodler at dodsdommen over dem maat- te fuldbyrdes ved skvtnkng saa de kunde undgaa skammen ved hængning. De blev hængt. Korsfæstel- sen var den .lvskycligst tænkelige dodsmaarc. og den blev det Jesu skjæbne at undergå. Allikevel, ist cdetfor at kry mpe og jamre, si e r nxv ij- le brev med ec overraskende talende uttryk, at "ban foraktet forbaanelsen" og gik doden imOte. Det er tiere steder i Guds ord vi bydcs at se paa Jesus. Og ved hver anledning er visse træk ved hans personlighet eller ved hans gjerning nævnt, og som det formanes til beskuelse av. lin biir aldrig træt av eller færdig med at betragte den Herre JesJs Kristus. Faren det er i det daglige liv i templet, eller blandt masserne paa de travle ga- ter. e ller ve d sjøkante n blande fiskerne, i fors amlin ger i hjemmene, i et ode vildnis med stort folge, en ten det er i arbeide eller i hvile, — det er altid noget ved ham som tiltrækker opmerksomhet og vækker beundring, kjærlighet og tillid. Ikke mindst, mcn kanske mest, i de sisstc dagene, cl.i lun visste at en krise forestod, utviser han et for- lmld til sine omgivelser sont er fuldstændig enestaa- ll,ins klare og rolige overblik er betegnende. En del fortolkere mener at Jesus hadde i førstningen av in virksomhet et litt andet syn paa sin mission end det han omsider tik ved slutten av sit jordeliv, ltftcrsom virk ningen åv hans a rbeide uto ver i f olk e masserne blev kjvndt, mener man, er hans syn blir et andet. Dette kan dog kun være tilsynelatende, selv om der vel ikke med sikkerhet kan bestemmes om lun delvis, likesom ved en indre grgdvis ggpenbaring tik Guds vilje at kjende, eller hans Messias-mission lag fuldt færdig i luns indre fra begyndelsen av. Det kan ogsaa tænkes at ændringen, hvis det var en ændring, blot bestod i et ændrer eftertryk og in gen principiel fo rand ri ng . 1 Lukas-evangeliet, kap . -> . s i er det dog tydelig avtegnet et bestemt vende punkt. Fra den stund "sætter han sit ansigt til at vandre mor Jerusalem." Deroppe var de onde magters hovedkvarter, der skulde slaget, det endelige, ske.j Ikke et pieblik vakler han. Det er altid det klare, rolige overblik i al hans færd. Hans ubetvingelige mol og bcstcmlbct var et an- dcycrxk. Hele tiden hadde han mauler i sikte: slcg- tens frelse, frigjorelse fra løgn og tvang og til frihet i sandheten. Kunde bcrgprxkcncn i Mattteus og Lukas, og talen i Nasaret-syndgogen, Lukas 4, tyde paa at han tænkte sig en mulighet for utførelse av sin mis- sion uten at maatte do, saa er det helt sikkert at han snart blewfortrolisk med tanken paa at netop dødens og lidelsens vci maatte bli veien til maalets opnaaclsc. Men under det hele beholdt han sin freidige tro, sit mot og sin bestemthet om at gjerningen skulde lykkes. Han fik opmuntring paa veien. Hans ople velse paa berger, Mattxus 17, viser det. Han friste- des til at gi op, men overvandt fristelsen. Hvor let han kunde ha kommet sig undav! Det var ham klart hvor meget det gjaldt, intet mindre end menneske slektens frelse. Hvis det er mulig at tænke sig noget slikt: Hvor vilde verden ha vært idag om Jesus hadde sviktet? Men trods ansvaret laa paa ham som en knugende byrde, som det nok mere end menneskelig makt at bære, saa rok han byrden paa sig, verdens synd og skyld, og gik villig i doden, ja, forhaancl- sens død paa et kors. lians masjestcctiske holdning overfor sine dommere og Pilatus er betegnende. Den majestætiske holdning Jesus indtar overfor Pilatus, ikke ved nogcnsomhclst paatat overlegenhet, danner en situation hvis side s tykke ikke findes i verdens r etsannale r. En avtving es uvilkårlig en følelse av medynk med den tilsyne ladende stormægtige landshøvding, representant for den romerske verdensmakt, naar han gaar til cks- ,1 urination av den Herre Jesus. Er du Israels konge? spor Pilatus. Jesus svarer like frem: Jeg er konge, sandhetens konge. Og det ser ut som Pilatus tror det. Han spor folkemassen utenfor: Skal jeg korsfæste eders konge? Men de svarer: Vi har ingen konge uten keiseren. Naar ropet fra den opflammede folkehop skingrer gjennem domhuset med sit "korsfæst, kors- fxst ham!” da skjxlvcr den mægtige romer, — og Og saa det alt gscnnemtrtrngende og alt overstraai lende: Den kjtrrligbel. omtanke og ombu Jesus ret- viste for sine stakkars disciplcr under det hele. Det er troen paa Faderen og Faderens vise vilje og kjærligheten til sine disciplcr og gjennem dem til den hele menneskeslekt soøl bærer og driver Frclse- , ren. AV det andre er stort, men dette er det største! Saa kom doden, og doden er alt levendes ende, — dog ikke her! Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Og her er det særlig vi skal betragte ham; tor "nu sitter han ved hpire side av Guds trone." Han blev lydig indtil døden, ja. korsets død; derfor har Gud ophoret ham og git ham der navn som er over alt navn, og for ham skal. alle knæ bpie sig, deres i him- len... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Og her er det særlig vi skal betragte ham; tor "nu sitter han ved hpire side av Guds trone." Han blev lydig indtil døden, ja. korsets død; derfor har Gud ophoret ham og git ham der navn som er over alt navn, og for ham skal. alle knæ bpie sig, deres i him- len og paa jorden og under jorden, og hver tunge be- kjende at Jesus Kristus cr Herre til Gud Faders ære.” lsandhet, her er det noget at betragte. Saa vil paj- skens budskap i hjemmene og i kirkehusene her og alle steder hvor budskapet lyder bringe rigning til den ydmyge troende beskuer og tilbeder. Jesus lever, graven brast! Han stod op med guddomsvælde. Trøsten staar s om klippen f ast, at hans død og blod skal gjxldc. Lynet blinker, jorden bæver. Graven brast og Jesus lever! VÆKKELSEN I 90-AARENE I FERGUS FALLS ' ' KREDS OG OMEGN Det var en bcsøkelscns tid som Herren forundte os at gjennomleve. Og man vil undskylde, at jeg skriver om det som jeg kjender bedst til. Dertil kom- mer at dette skrives paa opfordring. Der kan ikke pekes paa nogen særskilt person som var redskap for denne vækkelse. Der var mange op- rigtige Guds barn som bad om og ventet paa at Gud vilde besøke sit folk. Da Peter Nilsen begyndte sin evangelist virksomhet bad vi f6r ham og den gjer- ning han hadde paatat sig. Paa vore bønnemøter paa Augsburg bad vi: “Herre, lat det lykkes.” Saa kom missionær L. O . Skrefsrud med sin vældige forkyn- delsc om synd og naade. Herren opvakte ogsaa flere dygtige Ixgmxnd, blandt dem O. M . Anderson. Pas tor Chr. Saugstad hadde lagt en god grundvold i Chippewa menighet, Brandon, Minn., i de 9 aar han var prest, sammen med Tosten Mocn. Saugstad var en mægtig predikant. Fingar Foslien laa og graat saa heftig, at hans kone spurte ham: "Er du syk Fingar?” "Ja, jeg cr for tapt,” svarte han. "Det er akkurat det samme med mig,” sa hun. Begge kom til tro og fred. Naar Hal vor Kyllo knælet ved en stol og bad forckoFt det os som om han hadde Jesus like foran sig. saa enfoldig og hjertelig snakket han med Jesus. Ole Moxncs had de syner og aapenbarclscr. Han blev svært syk en gang og bad ivrig. Da syntes han at Herren Horn til ham og lovet ham 1$ aar at leve. Deere betrodde han mig. J eg skulde rei se til aarsmtitet i Audebon . Men forst maatte jeg besoke Moxncs som da var biir syk. leg mindet ham om at tiden nu var omme for ham. Men han sa at hån var ikke rigtig færdig. Han skulde hjælpe guttene med at faa op et hønsehus,.tror jeg det var. Pga motet kom der telegram at Moxncs var dod. Vejret saa truende ut. Vi tost det forste tog og kapkjorte med cyklonen, som rev forsamlingstel- tet overende. Da jeg kom til begravelsen maatte jeg minde menigheten om hvad Moxncs hadde betrodd mig. Men Kolben Larsen reagerte mor Moxncs’ sy ner. Han sa til Moxncs: "Hvad lur du nu eet og aromt .om igjen?” "Jo. der var en \vk mand g mil i vest. Han var lifrclst; men da jeg e.u mut vest. stod der skrev* paa himmelen over nutidens hu>: ikke fortapt. " '* • Vi hgddc litt besvær med to unge jenter som var utsendt av August Davis. De var svært ivrige med sit stadige omkvæde: "Du nua bli dopet" Ole Mox ncs led ved at se mange som gik og hørte paa dem. Men da gik Moxncs til Kolben Larsen og fortalte hvad han hadde faat av Herren: "Naar Gud vil op- dra os for sit rikc, saa vasker lian os forel. Han vil ikke opdra skidne unger. Enhver mur vil sorgt fur at det nyfodte barn faar et godt bad. Den soøi tror <>g biir dopt skal blifulig. " l)j dette blev kjeadt. m a att e jentene ga a dit\hv o rfrg de kom. " Gjcndopvr nc, som ikke tror paa barnedaap, vasker av sig den rette daap, og faar til sin egen, for der er bare en tro og én daap,” tilfold han. "Det var et godt ligna ment," sa Kolben. Da pjstor 1, Berlin forst i sko-jare ne kom til Chippcwgtmentghei blev de ældre troen- de fornyet, og mange blev valcKilg omvendt. Men den egentlige vækkelse tok sin begyndelse paa'de op- byggelscsmøter som Elias Berlic og U*. T . Pettersen holdt rundt omkring. Det spredte sig sum en prærie ild tiltrods for at somme anvendte motild. Fingar Foslien var som hjertet. Kolben Larsen som hodet, Ole Pedersen, Halvor Kvllo. Karen Larsen ug m ange andre var i vrige bonncfulk. Karen, M r s. K. Larsen, var cn søster av pastor A. Urcdc-. c n og pastor O. B, Sanders. To unge blev prester, nemlig lilias Pedersen og John H. Hanson. F. Foslien fik værejned paa flere steder i Pope Cr». Douglas og Ottcrtail G». Han tok ogsaa del i væk kelsen i Northwood, N. 10. Som stenen der kastes i vandel av.tættcr smag vo ver rundt omkring, sa.riedes spredte vækkelsen sig. Den gang hadde vi ingen doktorer, hverken 11.1). Virkktlsen spreder sig Pastor Chr. Saugstad bodde i Holm City, nord fra Lowry, derfra betjente han 16 menigheter, fra Morris til Osakis, Minn. Trysil var hovcdinenighctcn. Senere tik han T. VIrn.tr til hjaipcprvst. lira Trysil mindes jeg John Aasen. Sorgaarden, /Xndrcw Knutsen og Peter Johnson. Fra Johnsons prægtige hjem kom Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Mrs. Johgn Mattson, Minnie, og Mrs. John O. Dyr- nes, Sarah, som døde pan Madagaskar. Trysil mcnig- het blev splittet. Pastor Halvor Jensen flyttet til Bel grade, hvor han oprettet en bibelskole, som blev frekventeret av ganske mange. Det var en bcgyndcl- sv... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Mrs. Johgn Mattson, Minnie, og Mrs. John O. Dyr- nes, Sarah, som døde pan Madagaskar. Trysil mcnig- het blev splittet. Pastor Halvor Jensen flyttet til Bel grade, hvor han oprettet en bibelskole, som blev frekventeret av ganske mange. Det var en bcgyndcl- sv til bibelskolen i Alexandria, som John Lobck drev en tid. Senere flyttet til Willmar, og er nu Oak Grove Seminary, Fargo, N. D. Ogsaa pastor H. C . Helseth fik sin kone fra Trysil, Christine Sprgaar- Iniidlvrtid vedblev vækkelsen at sprede sig. 1 Bran- don tik vi bestik av missionær li. H . Tau og blev enig om .u opholde Job.r, en indfodt paa Madag.is- kar. Prof. S. Oftedal, pastor M. F. Gjertsen, Ny- dahl, A. Helland og Pettersen, besoktc os. Peter Nilsen hadde- mote i s dage. ug O. M . Andersen holdt moter. Vi haddc ogsaa en bibclkonfcransc hvor Bro en, Je nsen ug Edwards var tilstede. Chippewa me- nigh« var en av de forste som antok Den Lutherske Frikirkes prin cipper. Vi hadde da lært atømenighe- tvn er av Gud, men samfundene« av mennesker. I Lowry bodde Jorgen Strandnes og et par andre tro- ende. sag der var tilknytningspunkt. I Starbuck had- de vi Edward Hegg, Jens Solhaug, Manias Aunc, Edw. og andre av Sagli-brødrcnc, John Nordberg, far til Carl og Gustav Nordberg. Det var livlig i Starbuck paa den tid. Elias Pedersen blev omvendt ved Ber- iics virksomhet i Brandon og haddc begyndt paa Augsburg. Han kom hjem i juleferien og blev med til Starbuck. Vi kjorte paa isen over Lake Minne- tv.isk.t, ug haddc opbyggelse hos Dalager, som var blit refset av presten for at ha forlatt sin egen for- -. .imlin.sk: "Da va kji mi cic forsamling da.” s.i Dalager |i.u sit sognemaal. Kl merkelig møle jeg husker godt at Elias Pedersen var temmelig grovkornet den kveld. En anden gang var Miss Sarab Johnson med. Det blev et avgjørende mote for som- ine. l -olket likte sang og guitarspil. Jeg skulde netop begynde min præken; men da var der en svensk mand som begyndte at gjøre vrøvl, beruset som han var. Jeg stanset, gik like til ham og sa: "Vil du nu holde fred. s .u skal jeg synge en sang for dig, for du lur visst hat en troende mor.” Saa sang jeg et par vers. men for jeg var færdig med det andet vers begyndte manden .11 storgraate. Jeg var kommen i harnisk, og talte s.1.1 indtrængende som jeg kunde om Jesu inde rlig e kjærlighet til syndere og hans m ed- vnk med de fortapte. Om Sarah haddc levet nu vilde hun ha sagt: ''Herren være lov.” Det var et av de merkeligste mdter jeg har vært paa. En tredje gang var F. Foslicn med, og naar han var med var sor tten halv og glæden dobbelt stor. Jeg kjorte med Prince ug Frank. Der var ingen behagelige automo- t biler da. Længe haddc jeg tænkt at besøke en søster av min svigerfar, Ellef Bergh, Brandon. Endelig gaves der anledning. Først mpte i Starbuck, saa_rundt Min- rijt'waskc Lake paa vestsiden til Dalagcrs hjem til kveldsmøte. Kra mismod lil giede Næste dag gik veien til Pedersens hjem, hvor der vor et skolehus tæt ved. Vi fik sætte ind hestene, fik forfri sk ning, og v ar velkommen. Paa veien maatc jeg trøste Foslien som var blit overfaldt av mismod og minde ham* om, at vi gik i Herrens tjeneste og han vilde sørge for utfaldct. Saa •gik vi til skolehuset. Der var en mand. Og nu blev det min tur at bli mismodig. Om en stund kom dcr 10 til, og atter om en stund kom dcr fire. Saa fik vi hore trampen, og nu kom dcr vel en 10-12. Saa ved- - blev det at komme folk til skolehuset var saa pakket fuldt, at vi maatte flytte.disken til et hjørne. Foslien la sit instrument paa disken og vi sang flere sange, hvorefter jeg introduserte Foslicn som lægprcdikam. Han begyndte og uttalte sin glxdc over at saa man ge var samlet for at hore Herrens ord. Vi fører ingen ny lære, men vi kjæmper for nyt liv. Saa sang vi igjen. Saa prøvet jeg at si noget og holdt paa bra læn ge. Derefter sang vi atter flere sange. Klokken var da over 10, og det var tid at slutte; men folket vilde ikke gaa. Atter maatte Foslicn tale, og da var han saa bevæget at taarenc randt, og hele forsamlingen var grepet. Vi maatte da atter synge og avslutte mo tet. Men mange (blev med til Mrs. Pedersen, hvor vi fik forfriskninger! Klokken var da 12. Atter maatte vi synge og Foslicn spilte paa sit instrument. Vi gav av det bedste vi hadde. Resultatet fik Herren sdr- gc for. Det var ikke skik at be folk række op haan- dcn. Vi trodde at Guds Aand i hjertene gjorde en bedre gjerning. Jeg mindes at engang jeg præket i Hoffman, faldt en kone paa knæ mellem bænkene og ropte til Gud om frelse. Jeg stanset min tale nogen minutter. Hist og her var dcr nogen som overgav sig til Gitd. I Erdahl, Elbow Lake, paa Sigdal præ- rie, Barret, Glcnwood, i Wining (hvor Andrew Ol son blev vakt), Battle Lake (hvor F.llingscn virket, og fik hjælp av O. M . Bakke), i Fergus Falls og Dwight, Alexandria, Ashby, paa alle disse steder blev nogen vundet for Herren. Mørke' og lys Theodor Johnson, Fergus Falls, var ikke blot en stadig deltager paa vore garsmoter, men hans hjem . var cn|plads for frikirkelige predikanter hvor vi altid var velkommen. Paa vei til et kveldsmøte gik vi for bi en bygning, hvor en masse mennesker stod i kø og ventet paa at doren til teatret skulde aapnes. Vi kom ind i denne flok og da sa Johnson hdit. saa det Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET hortes viden om: "Her mag være mange frclsessø- 'kende sjæle." Vi samledes paa en ganske stor sal, og begyndte vort møte med sang og bpn. Dur var ca. ;o perso ner. Da vi hadde holdt en time, gik det elektriske 'lys us og vi var i bælgmørke. Jeg fortsatte at... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET hortes viden om: "Her mag være mange frclsessø- 'kende sjæle." Vi samledes paa en ganske stor sal, og begyndte vort møte med sang og bpn. Dur var ca. ;o perso ner. Da vi hadde holdt en time, gik det elektriske 'lys us og vi var i bælgmørke. Jeg fortsatte at tale om det åndelige mørke som rusener av mennesker lever i uten at vire hvorhen de gaar, og pludselig kom lyset pa.r igjen. Saa fik jeg talc om lyset som Her ren sendte — Jesus Kristus. Da oprundt don morgenstjerne, verdens liv og lyst, skinner nu i dag saa gjerne ind til os i barm og bryst, lyser som et naadens tegn over verdens vide egn; Herrens ord do cre faste, ingen tid kan dem omkaste. E. eVf. Hanson GUDS KJÆRLIGHET TIL OS 1 Joh. z, i-io Pastor Knut Gjesfjeld præker over radio dag fra Thief River Falls, Minn. Han har sendt os flere av sine radio-prækcncr for trykning i Folkebladet, for hvilket vi or ham taknemlig. Hans forkyndelse er bibelsk, vækkende og opbyggende. Vi vil si lirt om de to fprstc vers av denne tekst: "Se hvor stor kjærlighet Faderen har vist os at vi skal kaldes Guds barn; og der er vi. Derfor kjender verden ikke os, fordi den ikke kjcndtc ham. I elskede! nu er vi Guds barn, og det er endnu ikke aapenbart hvad vi skal vorde. Vi vet at naar han aapenbares, da skal vi vorde ham like, ti vi skal se ham som Gud hjælpe du os til at se hvilke aandeligé rikdom- mc som er lagt tilrette for os i dette korte Guds ord. Johannes var discipel og apostel av vor Frelser. Han hadde lært meget av Jesus de tre aar han levde sammen med ham i Palcstina, og han lærte mere efter den Hellige Aand kom over alle disciplene og for klarte for dem den hitnmelfarne og herliggjorte Je- Johannes var den discipel som Jesus elsket. Der niaattc ha vært et særlig kjærlighetsforhold mellem Jesus og Johannes. Hvor beroligende og trostcAde det er at ha et brev fra slik en mand. Vi trænger at hore det over og over igjen og hver dag: Se hvor stor kjærlighet Faderen har vist os at vi skal kaldes Guds barn. Kan du ikke hore at selve Johannes forandrer sig over dettte og beundrer Gud. Kan du ikke hore at det hores ut som en overraskelse endog for ham. som var den mest fortrolige med Jesus, at det skal gas an at tro dette at vi er Guds barn. Dette at Gud skil kalde os sine barn, det faar ham til at stanse og betrakte og beundre Guds kjærlighet. Gud er hellig og retfærdig og endog en fortærende ild. Hcb. 12, 29. Og tiltrods for alt saa har han fundet en instate paa retfærdig vis .11 gjorv til Den som den Hellige eX.md har oply« om mvnuv: skvis synd. om menneskets urvnhct „g Il.v -lighvt »sk tillike om Guds retfærdighede lig så begynder ,u tru at han-kanske er et Guds barn : er frelst yn slik sjæl er det som bryter ut i forundring og beundring a v Guds kjærlighet. Og s.u komine r lun i en sæt ning til og sier: "Og det er vi." Del er muh om du livrer bak disse ord, hvor urimelig det end kan hore-. , saa er det dog en virkelighet, ti er Je-t . Vi er limit:»-, hungrige og sørgende"og’dog er \i Gurli barn. Dette er aarsak til at verden ikke. kjender .-, Verdslige, forfængelige mennesker, som tror godt mu sig selv, som er vise i sine egne nine, de lursu.tr ikke .undclig fattigdom, de forslaar ikke .hvad det er ,n hungre og torste efter retfærdighede Paulus sier; "Maa jeg vndvhg ruse mig, d.t \rl jeg rose mig av nvad der horer min skrøpelighet til." 1 Kor. i l, 30. Dette- i/r vil visdom og t.ilem.uiV sum verden er fremmed .ful;. Del er /lundens lys, lys Ir.i en anden verden, som bringer folk i åndelig fat tigdom og sorg. Den som lever sammen med Guel og lærer at kjcnde ham, lian vil begynde al se- paa menneskene sum Gud sye-deni. tind lur I alle d.iskv siden faldet set paa iihvinirrtkee^siim faldne skapnin ger, som han i sin naade ug kjxrlissiet iiu.ntv frelse- . Vi har, det er Guds barn, lys og -uieid fra Gud. \i har faat disse ting vod aapenbaring. Ilrdvi muh (.ud har git os, det ord som Jesus talte 1 ti sine discipier. det er liv og aand. Derfor den som ur imot ordet I1.111 tsar del i gand og liv Ira Gud. Alt dette er la-iiuncd for verdens mennesker. Vi. de troende, er lodt ,ix Gud. Derfor er vi av en anden verden, derfor er vi himmclborgcrc. Vi er blit fremmede og utlændingvr i denne verden vi bur i. Verden kjender os ikke tor- di den ikke kjender Gud. Det er teksten miih uler paa den niaatc. Vers 2 taler om vor fremtid. Det er smagt ug -.kro pelig med os,'mens vi er tilhuse i dette jordiske le geme og endda har den kjodvlig, syndige natur, men vi venter paa bedre kaar. Den herlighet vi har er skjult tilstede i lerkar. Men ordet i dette vers taler om at det vi nu er, er endda ikke aapcnburct. Det ei naget-lignende vi har i Kom. X. 18: "Ti jeg holder for at den nærværende tids lidelser ikke er .11 agte- mat den herlighet som skal aapenbarc-, paa en." N'aar sker dennv aapenbarvlsc? V>>r tekst sier: "Naar han aapenbares.” Delle urd pcke-r p.1,1 Kristi gjenkomst da vi skal bli lum lik; "li vi skal sc I1.1111 som han er.” Her er nogen som lærer al naar vi ser ham, Jesus, og fordi vi ser ham, ek.il vi forandres til at bli ham lik. Men de h.ir utcntvil ret sum holder gi det er opstandelsen og hvrliggiorelwn muh stjor Show less
DjVu hidden text layer det mulig at vi kan komme ind i den himmelske her lighel og se den treenige Gud ansigt til ansigt. I vort daglige strxv i sorg og savn ser vi fremover til sam- lingsdagcn, naar vi uten synd skal se hverandres an sigt. lit evig samvær, en evig fred foran os. La os arbeide.... Show moreDjVu hidden text layer det mulig at vi kan komme ind i den himmelske her lighel og se den treenige Gud ansigt til ansigt. I vort daglige strxv i sorg og savn ser vi fremover til sam- lingsdagcn, naar vi uten synd skal se hverandres an sigt. lit evig samvær, en evig fred foran os. La os arbeide. Nu er frelsens dag. Vi har endda nogen som maa berges. Amen. Kim/ Gjestfjeld. EN BØNNENS MAND Fra Ziuns menighet. Sand Creek, Wi*., meldes al en av de gamle er vandret bort, nemlig Julius Fjeld, 8g aar gammel. Undertegnede lur kjcndi ham i gs aur, ug jeg vil si semi Jesus sa om Nataniel: "Han var en sand israelii i hvem der ikke var svik.” Fjeld var cn bønnens mand; han hadJc gitid den samme plads i kirken, og han var der paa søndag ofte en hel time for gudstjenesten og sat bolet i bon. Fjeld var med paa opbyggclscsmptcr i kredsen. Jeg husker specielt engang han ug jeg kom til at bo pa t samme sted og hadde seng sammen. Fjeld hadde det med at snorke da han sov, og den forste nat blev det ingen søvn for mig. Han spurte mig om morgenen om jeg hadde sovet. '"Jeg har vel holdt dig vanker,. d.r jeg snorker," sa han. Næste nat sov jeg godt og hørte ikke noget til Fjeld. "Jeg har sovet godt inat," fortalte jeg ham. Han sa: "Jeg bad Gud om at jeg ikke skulde snorke og han hprre min bøn." Den barnlige tro — jeg har tænkt ofte om jeg hadde Velsignet være Julius Fjelds minde. lobn Huel. HA TRO TIL GUD Jeg sammenligner ofte du trængsler som mører os hernede med en vedhaug som or altfor tung at løfte. Men Gud fordrer ikke at vi skal bære alt paa cn gang. Han løser vedbøren op og gir os et stykke som vi skal bxre i dag og et andet stykke i morgen — og saa videre for hver dag. Paa den nuaten kan vi grcic det, naar vi bare læsser paa os det som vi skal bxre i dag. Men vi er tilbøjelige til at økc byrden. Vi tar ofte stykker fra igaar, ja somme tider ogsaa det som er bestemt til tmorgen — før vi biir op fordret til det. (Isaac Newton.) Man .behøver ikke at forsvare Guds ord, for ordet forsvarer sig selv. Vi skal forkynde og adlyde ordet, m en ikke f orsvare det. IHCOLOG l/CAL AUGSBURShow less
DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Minneapolis, Minn., Et Avgjørende Møte M. E . Helland Joh. at, 15-ai Det hadde være cn ond tid for Simon Peter, siden han paa grund av menneskefrygt og cankcløshct had de fornektet sin Herre og sin Mester.... Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Minneapolis, Minn., Et Avgjørende Møte M. E . Helland Joh. at, 15-ai Det hadde være cn ond tid for Simon Peter, siden han paa grund av menneskefrygt og cankcløshct had de fornektet sin Herre og sin Mester. Jesu kjærlige men sorgfyldte blik hadde gaat ham til marge og ben. Hans samvittighetsnag og bitre selvbebrejdelse gik som kvasse plogskjter gjenncm hans sjæl. Og'hjn som hadde uttalt saa sterke ord om at han ildrig vilde ta anstøt av Jesus. Ja, at han endog var villig at dø med Jesus, om det skulde kræves. Matt. 26, 33-35. Og saa gi sig ilag med Jesu fiender og for nekte ham og sverge paa at han ikke kjendte ham engang. Aa, det var som den evige ild allerede hadde begyndt at brænde i Peters hjerte. Hvad hjalp det nu at han hadde sagt til Jesus engang: "Herre! hvem skal vi gaa til? du har det evige livs ord." Joh. 6, 68. Eller at han ved en anden anledning hadde sagt til Jesus: "Du er Messias, den levende Guds Søn." Matt. 16, 16. Jesus hadde jo ogsaa advaret ham paa deres vandring fra Jerusalem til Getsemane natten efter Jesus hadde spist påskelammet sammen med discip lene og indstiftet nadveren. Jesus hadde sagt til ham klart og tydelig: "Sandelig sier jeg dig: I denne nat, før hanen galer to ganger, skal du fornekte miy. tr ganger." Mark. 14, 30. Jeg synes jeg kan høre Peter si med sig selv: "Ja, at jeg skulde vire saa elendig at fornekte min Herre og min Frelser, saa at si endog imot min indre overbevisning!" Mine gamle venner som læser Folkebladet, la os ikke uttale en altfor haard dom over Syton Peter i denne forbindelse. For jeg er overbevist om at vi alle mangen engang, endog efter vi fandt fred med Gud, paa en eller anden maatc har fornektet vor dy rebare Frelser. La os være ærlige og sanddrue og yd myge os selv og si: "Ja, desværre, ogsaa jeg har vært lik Peter saa mangen en gang.” Og som Peter tilbrag- tc en forfærdelig ond tid, indtil han fik ha et møte med den opstandne Frelser, saaledes var det ogsaa med dig og mig, naar vi i tankeløshet, likegyldighet eller av nogen anden grund fornektet Frelseren. Der var sjælekval og bitre stunder i vort liv. Men Jesus gir ikke saa let op sine feilende disciplcr, sdv om de tildels snubler under vandringen paa vci- en sorn fører til himlens herlighet. Hvis Jesus skulde ha vært uvillig at være naadig og taalmodig mot sine disciplcr og at tilgi dem deres mange foil og synder, hvordan vilde det da gaat med Simon Peter, og mange med ha m? Blikket som Je s u s ga v Peter i yppersteprestens gaard bragte ham til sans og samling, fyldte ham med anger og selvbebrejdelse og cn usigelig længsel efter at kunne faa ha et møte med Jesus og fortælle ham, at han holdt paa at forgaa av anger over at ha fornektet sin Mester-eerntct under at han gik ut og graat bitterlig. Og det erTiet salige i denne forbin- delset, at for hver den som cr vislig at graate angcrs- taarer over sine synder og feil med cn inderlig læng sel efter forlatelse og naade, og mød et sterkt forsæt om at dette skal aldrig hænde mere, for saadannc cr der redning og oprejsning. Slik blev det med Simon Peter. Allerede paa paa- skesøndag hadde den opstandne Frelser gjenncm en gelen et opmuntrende ord for sin feilende men an- grende discipel: "Gaa bort og si til hatis disciplcr og til Peter, at han gaar i forveien for eder til Galilea; derskal I se ham, som han har sagt eder." Mark 16, 7. Jesus visstc om nøden som Peter befandt sig i, og han vilde stille i utsigt for ham anledning til at ha ct personlig møte med den opstandne. Dette første møte mellem Jesus og Peter fandt sted allerede tidlig paa paaskespndag. Dernæst saa Peter Jesus paaskedags kvelden, og likedan den paafølgende søndags aften. Men dette hadde jo bare vært nogen flygtige mø- - ter. Der hadde ikkx vært tid for et avgjørende møte med den opstandne. Men velsignet hadde det vært for Peter at faa visshet for at Jesus levet, og at der kunde bit en anledning til fuld bckjcndclse og fuldt opgjør. Ja, for det Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet Nr. 8 i lte April, 1951 . 71de aarg. HVAD GJØR DU? Det er nu mere end nitten hundrede aar siden Jesus gav sine apostler befaling at gaa ttt i verden og gjøre alle folksslag til disciplcr. Han lovet ogsaa ut være med dem all dager indtil verdens... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET r Folkebladet Nr. 8 i lte April, 1951 . 71de aarg. HVAD GJØR DU? Det er nu mere end nitten hundrede aar siden Jesus gav sine apostler befaling at gaa ttt i verden og gjøre alle folksslag til disciplcr. Han lovet ogsaa ut være med dem all dager indtil verdens ende. Apostlene trodde at baadc befalingen og lpftet skulde taes bokstavelig. De var lydig mot Herrens befaling og, saa langt der var dem fnul ig, fo rsøkte de at bære budskapet om den korsfæstede og op standne Jesus "like til jordens ender.” Aldrig har verden senere vært vidne til slik kjærlighet til Jesus og hans rikes sak, slik villig opofrelse og lidelse for hans skyld, slik troskap mot hans befaling. Dersom efterfølgende slcgter av kristne hadde fulgt i apostlenes fotspor, vilde der ikke vatre noget folk som ikke hadde hørt evangeliets glade budskap. Der er mange lyse kapitler i den kristne kirkes historie, tider da det aandelige liv var friskt og pul serende og Guds -folk var nidkjær for evangeliets utbredelse. Men der er ogsaa mørke kapitler, da kir ken hadde lite av aand og kraft og slet intet var gjort for at bringe evangeliet til dem som sat ! mørke og dødsskyggens dal. Vi maa bøic vort hode med skam naar vi tænker paa disse tider. Vi som lever idag har faar en stor guddommelig arv. Vore forgjængerc la grundvolden for et rikt, omfattende arbeide for Gud baadc hjemme og ute. Vi foar nok bekjende at vi ikke har tat vare paa dette arbeide som vi skulde. Tiltrods for vor utro skap har Gud ikke tat gjerningen fra os. Endnu faar vi lov at være med i Herrens høstarbeide. Idag er der aapne dører, store anledninger, og man ge hjerter er mottagelig for evangeliet. Mennesker spør efter noget som kan gi livet indhold og mening. De ser efter en fast grundvold at bygge paa. De søker efter Gud, bevisst eller ubevisst. Vi maa gaa ind ad disse aapne døre. Vi maa benytte disse anledninger. Vi maa bringe hungrige sjæle Li vets brød. Gud kalder os til større iver, til større op- ofrelse for bans sak. Det var med haap om at dette kan muliggjøres it vor kirke antok et utvidet mis- sionsprogram. Maalet er at hjælpe vort menighecs- folk til et utvidet syn paa missionsarbejdet, baadc hjemme og ute, og samle $ 1$0,000 til likclik forde- lingvmellem hjemmemissionen og hedningemissionen, for nerved at naa flere med evangeliet. Disse midler trænges saa saarc til ae styrke det arbeide vi allerede har og til at opta arbeide paa nye felter. Vor formand uttalte i sin indberetning til aars- mtet 1949 sin tro paa, at mange av vort menighets- folk vilde hilse velkommen en anledning at gi en speciel gavl til vore missioner. Saa langt ser det ikke ut til ae gnisten har fænger. Bare litt mere end ti procent av den bestemte sum — $150,000 — er ind- kommet. "Markene er hvite til høsten. Som svar paa bøn har Gud git os arbeidere. Men midler trænges. Der er penger blandt vort folk. Man kan bare se paa alle de automobiler som staar utenfor kirkene en søndags morgen. Hvad er det som mangler? Er det varme hjerter? Hr det kjærlighet til Gud og medfølelse med disse mil lioner som ikke ha r høre evangeliet som mangler? Er vi saa optat med vore egne interesser, vor egen hygge, vor egen velvære, at vi hører ikke sukket fra de mange millioner som kalder: "Kom over og hjælp Hvad maa Herren gjøre for at vække os? Maa han ta ifra os de mange velsignelser han har git os, som han har gjort med andre folk, før han kan faa Evangeliets utbredelse har ikke holdt skridt med vckstcn av verdens folkemængde. Der er flere folk i verden i dag som ikke har hørt evangeliet end nogensinde før. Glemmer vi at Gud har lagt ansvaret paa os for ae bringe evangeliet saa langt ur som det er mulig i vort slegtled? Paa den store opgjørsdag vil han spørre os: "Hvad gjorde du for at bringe mit frelscsbud- skap til dem som ikke har hørt?” Tænk om dørene skulde stænges, anledningene bli tat fra os, mennesker som var mottagelig for evan gelier bli bytte for en falsk livsfilosofi, fordi vi var Hold ikke tilbake naar Herren gir dig anledning til at bruke dine midler i hans tjeneste. Han er en god Herre at tjene, og belønner dem rikelig som er tro mor hans befaling. Trodde vi bare vore midler hører Gud til og vi er kun husholdere, vilde vi forvalte dem helt anderledes end vi gjør. Txnk paa himmelen og hvor deilig det skal bli der at mgte nogen,fra Amerika, fra Kina, fra Japan, fra Madagaskar, fra andre dele av verden som kom dit fordi du var tro mor Herrens befaling. * Kan Herren stole paa dig? Show less
DjVu hidden text layer is tt LA LYSGLANS FRA DET HØIE OMS?RAALE HVERDAGSLIVET! T. O. Burnt vedt Det var c n solrik dag utpaa eftersommeren ifjor ved den store indsjø Minnetonka. Vi var samlet cn liten gruppe for uforstyrret at tilbringe en dag sam men i samtale om en fælles opgave i Guds riket.... Show moreDjVu hidden text layer is tt LA LYSGLANS FRA DET HØIE OMS?RAALE HVERDAGSLIVET! T. O. Burnt vedt Det var c n solrik dag utpaa eftersommeren ifjor ved den store indsjø Minnetonka. Vi var samlet cn liten gruppe for uforstyrret at tilbringe en dag sam men i samtale om en fælles opgave i Guds riket. Det var en av vore kristne høiere læreanstalter her i Min nesota det gjaldt. Hvad kunde og burde gjøres forar skolen kunde bedre svare til sin egentlige opgave som et trænings centrum for Guds rikcs arbeidere? Alle var enige om, at det gjaldt at samle sig om det som var det hovedsakelige i opgaven. De prisværdige bestræbelser som stadig gjøres forat møte nutidens retmæssige akademiske krav hverken behøvde eller maatte stag ivcicn for at bevare og forsterke den kristelige aand og det kristelige livssyn, som har sær merket skolen. I samtalens løp kom man ogsaa ind paa nogen av de maater og midler som brulA. for at vinde de ufrclstc studenter for Kristus og hans menighet og for at styrke og trevare de troemdc og forberede dem for frugtbringende tjeneste iNæuds rikc paa jord. Bønnemøter var nævnt, opbyggelige samtaler, vekkelsesmøter, missions konferenser og lignende. Da var det at cn av de yngre professorer tilstede, som selv cicr noget av vækkelsens gave, sa: Vi maa passe os, at vi ikke gir vor studerende ungdom og menighetsfolk det fejlagtige indtryk at tjene Gud er begrænset til saadanne virksomheter som kan klas- si f i ker e s u n d er prestetjeneste, missionsgjerning og barmhjertighetsarbeide. Vi maa sterkt betone og spre de det livssyn, at vi tjener Gud i vort jordiske livs kald enten det er aandsarbeide eller kropsarbeide vi gjør, naar vi utfører det samvittighetsfuldt og til nytte fo r vore m edmennesker. Det synes mig at det er netop denne sandhet som saa dramatisk træffende uthxvcs i dagens tekst. Jc- sus hadde sagt til disciplene mens de endnu var i Judea, ae naar han var opstanden fra det døde, vilde han dra forut for dem til Galilea og der skulde de møte ham. Derfor, da paaskcn var over, gik de til bake til Galilea. Men den ene dag kom og gik efter den anden uten at Jesus kom og viste sig for dem. Da var det at Peter rok initiativet,_ dre^ tilbake til fiskeriet og de andre fulgte ham. Efterår de hadde strevet cn hel nat med garn og greier men ingen fisk faac, kom Jesus til dem. Han. skjolder ikke paa dem, fordi de er gaat ut paa fiske igjen. Andre har gjort det, men ikke Jesus. Tvert- imot. Han lægger sin interesse for dagen ved at spør re, om hvad lykke de har hat. Derefter gir ham dem et godt raad som med et følges og fiskelykken stor- Denne preken blev holdt over radio ¥CAL søndag den tstc april. Teksten er Johannes ar, t-14 . "Ill t » BLADET 3 met ind paa dem saa garnet fyldtes og 1 $3 sprellende fiske blev drat tillands. Trætte og sultne, som de nu var, badde Jesus ved strandbredden laget ilden istand og om ikke længe var frokosten færdig med stekt fisk og brød som de tilsammen nod. Den opstandne frelser kaster herlighetens glans o ver j ordlivet stræv. Hvor dt^g det trænges snare ogsaa i vor tid. Der hersker nemlig iblandt os ikke lire -forvirring om. hvad kristendom egentlig er. Vi som er forkyndere har vore store andel i skylden for denne bedrøvelige tilstand. La mig peke paa to ytterligheter som vi ikke sjelden møter. Den ene ur sigte paa kun at gjøre mennesker re- Jigipsc. Man lægger vinn i forkyndelsen paa at over- bevisc nutidsmennesket om at bon og tro og andre religiøse øvelser har stor praktisk værd for det per- sonligc liv og for erhvervslivet. Ved hjælp av disse øvelser og anvendelse av psykologiske love kan man naa frem til at leve et normalt, sundt, lykkelig og seierrikt liv. Dette appellerer sterkt til noget av det bedste i menneskenaturen, som for eksempel sciv- sttcndighctsfølclscn, æresfølelsen, trangen efter at komme frem i livet og andre gode instinkter. Men man er b lind for den urokkelige kjcndsgjcrnlng, af mennesker kan iløerfTrcIse sig selv og at al religion, endog i de høiest utviklcdcÅmcr, er kun menneskets aktivitet henimot Gud; mens kristendommen er hvad Gud har gjort for mennesket t\ Kristus Jesus. Den anden ytterlighet jeg vil fiævnc er cn opskru- ct aandelighet, som særpræger Ikke faa kristenfor- samlingcr, hvor forkyndelsen ellers er klar, naar det gjxldcr synd og naade og hvor der sterkt betones omvendelse, hclliggjørclsc og aandsdaap. Men det ann- dcligc nivaa hviler ikke paa sikker grund. Det er opskruet og unaturlig. Nu er det nok nogen sandhet i hvad som ofte sies, at kristendommen er superlativernes religion. Alt maa derfor hæves over det dagligdagse. Lovprisnin gen maa være høistemt og jublende, talen glødende og løftende og følelserne sterke og varme. Hvis ikke prekenen følges av spontane vidnesbyrd, hvor det ene vidnesbyrd hurtig følger det andet, som raketter der farer tilvcirs, saa biir man nervøse og irriterte og enten maa man da selv ta fat med at brygge op stemning, eller saa gir man sig over til at bebreide forsamlingen som aandlps, verdslig og død. Men den tro som ikke haster og den fred som ikke let for- styrres kjendcr man lite til eller har tapt smaken paa. Her trænges saa saare lysglimt fra det hoie over livet hernede. De mindre bemidlede i samfundet trænger det. Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Trods det at vi lever i et rikt land, hvor det synes at være overflod paa alt, saa er det ikke faa iblandt os for hvem kampen for tilværelsen er haard. Hvor barneflokken er stor og indtægterne smaa biir livet ofte et evindelig stræv efter at faa begge ender til... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Trods det at vi lever i et rikt land, hvor det synes at være overflod paa alt, saa er det ikke faa iblandt os for hvem kampen for tilværelsen er haard. Hvor barneflokken er stor og indtægterne smaa biir livet ofte et evindelig stræv efter at faa begge ender til at møtes. Kommer saa sygdom og kanske ogsaa død til nogen i familien, saa paaføres der slike store ekstra utgifter, at man vet ikke sin arme raad. Tro ikke at det er bare de lavere betalte kropsarbeidere som kjender dette tryk. Mange av vore aandsarbcidere sliter mindst like haardt for at holde krop og sjæl sammen for sig og sine. Heller ikke tænker jeg kun paa mxnd enc. P aakjendingen er sl ettes ikke mindr e for kvindens. For mange virker alt dette slit og kav misfornøjelse, og sprang« er ikke langt fra misfor nøjelse til misundelse og fra misundelse til hat. Hat mor dem som er bedre stillet i samfundet og kamp mot det ordnede samfund, som gjør det mulig for nogen at ha det bedre end andre. Hvor vi dog træn ger lys f ra oven over dagliglivets strtcv. Men det er ikke bare de som sliter haardt,for til værelsen som trænger evighetens lys, over jordlivets slit. Mange av de bedre bemidlede som godt kunde ta det roligere og ha mindre bekymringer, kaver og stratver like haardt. Konkuransen er blit saa sterk og tempoet saa hurtig, at hele livet er et ustanselig jag efter at gripe hver anledning til egen fordel, skape nye muligheter for vekst og utvikling og stadig øke driftskapital og fortjeneste. Under dette kav sliter man lire efter hvert av sig livsglæden, tankernes flugt biir vingeskudt og al xdlcrc sans fortæres. Sindet er blit jordevendt og man er blit trælle, som stræver for det som er i dag og i morgen ikke eksisterer. Aa, hvor der trænges lysglans fra det høie over det jor diske slit. Nu skulde man vel tro, at for de kristne stiller alt dette sig ganske anderledes. For de m kaste r jo opstandelsens herlighet forklarelsens lys over livet. Det er nok sandt; men vi maa ikke glemme, at me gen av den aand og det tempo som raader i erhvervs livet og i det sociale liv er blit overført paa det per so n l i g e krist enliv s og menighctsliv s o mraade. Som kristne maa vi jo holde maal med de andre i arbeide og forretning saavclsom i de stigende krav det so ciale liv stiller. Dertil har de kristne ogsaa sine sær egne pligter for Guds rike og menigheten. Livet biir saaledes for mange en tung byrde og man fristes til at gaa træt og bli mismodige. Men sprang« er ikke langt fra mismodighet til surhet og grzttcnhet. Eller utviklingen kan ta en anden vci. Man gaar saa helt op i det jordiske kav, at Gud skyves bort fra centret. Vistnok forsøker man fremdeles at dyr ke Gud og møre de "rimelige” krav som riket stiller; men interessen for det jordiske, som et maal i sig selv, faar sterkere og sterkere tak paa en og man tør ikke' rive sig løs fra dét og helt overgi sig til Gud med alt hvad man er og har. Følgen er at troeslivet forpures og mammondyrkelsen spirer. Jo, de kristne trænger nok ogsaa lys over strxvct. aar Jesus kommer til biir der solopgang fra det Da skapes høitid midt under hverdagslivets slit. Dette lyser saa klart og straalende ut av dagens tekst. Paaskedags aften hadde han jo kommet til disciplene mens de var samlet omkring hans navn for lukkede døre. Nu kommer-han til dem mens de fisker. Eller rettere sagt, nu kommer han til dem efter at de har arbeidet hele natten forgjæves. Vi kristne har saa let for at stænge Jesus inde i kirken, i gudstjenesten, i bønnemøtet og i andre sam menkomster om ordet. Bli ikke forfærdet, jeg har ingenlunde i tanke at stænge ham utc av kirken. Tvertimot la os flittig samles i Guds hus til ordets hørelse, bøn og sang i tro til løftet, at hvor to eller tre er forsamler i hans navn, der er han midt iblandt dem. Men la os ikke i vore tanker stænge ham inde i forsamlingen, bekjendelscn og religiøse øvelser som saa mange gjør. Jesus kommer til os ogsaa paa ake- ren, paa kontoret, i forretningen, i fabrikken, i kjøk- kenet og ute paa fiske. Det er hverken luthersk eller bibelsk at holde sang og bøn for at være aandelig be skjtcftclsc og kropsarbeide for at vatre verdslige. Li keledes er det en urigtig opfatning av hvad kristen dom er, naar man regner diakonernes pligter i me nigh eten f or at væ r e aandelige og trust ccncs tjeneste verdslige. Den Gyd hvem riket tilhører eier ogsaa jorden med hav og land, fjor og fjeld, skov og mark og alt liv som vrimler i havet, ytrer sig paa jorden og aander i luften. Alt hører Gud til. Derfor er og saa alt ærlig arbeide som samvittighetsfuldt utføres en tjeneste for Gud. Under en missionsgudstjcncstc med utsending av en missioner, hvor jeg var tilstede nogen aar siden, fortalte en av menighetens ældste om to unge brødre som tilsammen hadde arvet en stor farm. De vilde begge leve xfor Gud. Saa blev de enige om, at den yngre skulde reise til skole og utdanne sig og den æl dre bli hjemme, drive farmen og understøtte sin bror. Dagen kom da den yngre hadde fuldendt sin college og teologiske utdannelse, blev ordinert og 1 utsendt som missionær. Den ældre bror drev frem deles farmen og brugte indtægterne til at underholde broren paa missionsmarken. Det kan nok være, at for mennesker var den ene bror en Guds tjener mens den andre var ret og slet en farmer. Men det kan neppe vgtre tvil om, at for Gud var de begge missio nærer. De tjente Gud hver paa sin maate og far merens tjeneste v ar ikke mind re a andelig end mi s - sionxrens. Farmeren hadde tat sit jordiske skræv op f Show less
DjVu hidden text layer Il t EOLKEBLADET i sin kristendom. Han tjente Gud paa akeren, som broren tjente ham paa prekestolen. Farmen var Guds eiendom og han brugte den for Gud, mens han selv fik sit levebrød av den og dertil glæde i tjenesten. Glimt fro det norske kirkeliv: PIETISMEN H. C.... Show moreDjVu hidden text layer Il t EOLKEBLADET i sin kristendom. Han tjente Gud paa akeren, som broren tjente ham paa prekestolen. Farmen var Guds eiendom og han brugte den for Gud, mens han selv fik sit levebrød av den og dertil glæde i tjenesten. Glimt fro det norske kirkeliv: PIETISMEN H. C. Caspersen Vi trænger saa satire at lære, at Gud tar alt ærlig arbeide i sin tjeneste. Han har bruk for farmeren, haandverkeren, forretningsmanden, sjømanden og alle de andre i sin tjeneste. Det hører med til Jesu gjer ning at løfte alt arbeide op i kristendommen og Ixggc alt som hører Gud til under sig og danne det til et Guds rike. Da hviler Gtfds velsignelse over arbeidet og det er velsignelsen som gjør rik. Del er ikke helt tilfældig at lyset fra oven omstraa- ler jordlivets stræv. Der laa sikkert forventning i sindet paa disciAenc hin morgen, da Jesus stod ved strandbredden oe/rop- tc til dem. Vistnok er det sandsynlig, at da qe saa hvilken tragisk ende han fik med korsdød og gfcrv- Itegning, da trodde de, at de hadde set ham for sisstc gang her i livet. Men ikke længe efter oprandt på skedag og han kom til dem, talte med dem og aander paa dem sin fred. Dette var jo en vidunderlig ople velse! Efterpaa hadde han bedt dem gaa i forveien for ham til Galilea og der skulde de faa se ham. Nu var de da hjemme igjen i Galilea. Mon de skulde faa se ham igjen som han hadde lovet? Ingen kunde slukke den forventningens flamme som var tændt i deres sind. Sikkerlig laa der ogsaa noget av angerens smerte og svier i hjertet. Peter hadde jo fornegtet ham saa skammelig og de fleste av de andre discipler hadde tat paa flugt. Alle hadde forladt ham, saa han bar skammen, utstod pinen og led døden alene. Men nu angrer de saa saarc for alt hvori de hadde skuffet ham, og i de angrende hjerter steg længselen efter at faa se ham igjen sterkere . Da er det, at han kommer til dem midt i hver- dagslivct stræv, mens forventning og anger og læng- scl gjør hjertet følsomt og sindet aapent? Og Jesus kommer aldrig tomhzndt til nogen. Han har pie for vor gjerning og han har raad for vore vanskclig- heter. Naar han faar bli med saa lykkes strzvct. Naar hans ord adlydes, saa. forvandles tap til vinding og vort ærlige arbeide krones med rik indhøstning. Men ikke bare det. Haapes sol er ogsaa oprundet for os. Naar vi træt og utslidt efter dagelft virke kommer hjem, har han dækket bord for os og det er han som opvarter os. Da er arbeidet, kampen og slitet over og der er evig fest i himlens sale. Der er kanske ikke helt korrekt at kalde pietismen e n aandsretning; ege ntlig er de n b are e n aandsmakt som forefindes og snart igjen dukker under og biir borte for eroded for atter at komme op igjen. Den er saaledes ikke 'en selvstændig, objektiv retning som en tankemæssig slutter sig. Ordet kommer av det la- tinske navnord pium som betyr fromhet, og av adjek tivordet pius som betyr from. Det gaar an at si en from kristen, en from fædrelandsven, en from søn eller datter, en from egtemand eller cgtchustru. Vi bruker dog ordet helst i religiøs betydning: alvorlig o g inderlig Gud hengiven. Altsammen et helt ut per- sonlig og subjektivt forhold, og derfor ogsaa er det saa mange slags av den. Det normale cr at rcttrocnhcien og fromheten (ortodoksi og pietisme) findes i skjon harmoni hos den enkelte, slik som det fandtes hos Spener og Franck c, J ohan A rndt og Kristian Scriver. Derimot, na ar rctt ro cnh ctcn fuldstændig behersker og domin e rer en mands tanke og liv, da biir, som professor Oftedal pleide at sider i sine forelæsninger i kirke- historie, ortodoksicit til ottodiiksisnir, noget fortørket og aandløst haarkløveri og shuntpiperi, — et urtryk ældre prester nok vil erindre ad han ofte brukte. "Renlærerict" kom derav. \ Paa den a nden sid e, naa r pietistiske synsmaater biir det alt dominerende, da svinder sansen for kir- kclzrcn og for kirkelige institutioner saasom gudstje nesten og endog bckjcndclsen. lstedet for samlingen i kirken biir det samlinger i smaa flokker, — ikke i Spenersk betydning som aandcligc kraftstationer i menigheten, men til egen opbyggelse og kildret un derholdning, adskilt fra de andre. Dette kaldes sepa ratisme, og det cr qn av den utartede pietismes egen skaper. Da biir pietismen til pietisten. Det kunde muligens her være stedet til at gaa litt i detaljer. Jeg haaper at det ikke vil volde nogen virkelig tænkende læser forargelse eller anstøt. Sand- hcccn cr ofte ikke behagelig, omend gavnlig. Jeg skal da nævne litt av det historien sier om " pietismens utarming. Det kunde være nyttig at kjen- dc til det, saa vi kunde vogte os for det. Denne pie- tisme er altid virkelighetsfjern. Den vil "intet ha at gjøre med der som nogenlunde dannede mennesker interesserer sig for, kunst og videnskap og andre kulturelle materier er den blind for. Sociale spørsmaal betyr intet for den. Som nævnt, er den altid paa kant med kirkelige anordninger. Middelting eksisterer ikke; endog hvad en kan kalde uskyldige fornøjelser Show less
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET cr banlyst. Bo prest i Drammen fra gamle dager skri ver om at han blev tilsagt av sine pietister i menig heten at de måtte anse ham for et verdensmenne ske, endskjønt de likte hans præken og hans omgang. Han røkte tobak og han gik paa skjørter. Den gode mand... Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET cr banlyst. Bo prest i Drammen fra gamle dager skri ver om at han blev tilsagt av sine pietister i menig heten at de måtte anse ham for et verdensmenne ske, endskjønt de likte hans præken og hans omgang. Han røkte tobak og han gik paa skjørter. Den gode mand sa til dem at han vilde lægge av pipen for deres skyld, men han beholdt skjøiterne for sin helbreds skyld. Jeg har fortalt før om den unge mand som stod paa ski en søndag eftermiddag; han stod i bak- kcn. mcn han faldt av fra Gud, mente de gamle! Pudse sine støvler paa søndag var synd, likesaa at barbere sig. At le høir var tegn paa et verdslig sin delag, en kunde i det høieste faa lov til at smile lier. At hænge med hodc og sukke dypt var gode tegn. Det er mig fortalt at en del av den slags folk kunde si at barnelatter og støi lød for dem som hyl fra helvc- dc! Garborg fortæller meget om slikt. Hans far var en av disse mørkcmxnd, omend i flere andre hen- sccndcr et utmerket menneske. Han blev tilsidst sindssvak og hængte sig. Andre med lettere sind klarer at holde det ut. Bi skop Brorson var utprzgct pietist, flans salmer jub- ler om saligheten hist oppe, men hans administration av bispedømmet skal ha vært saa som saa. Endog bisk op Kingo sl og paa pietistiske strenge. Pietistisk sang- og salmediktning har som oftest Jesu legemlige lidelser som sit emne. Saa mange av vore salmer er præget av Middelalderens tunge, dystre, smertefyldte syn paa kristendommen: "Jesus, dine dype vunder,” "Naglet til et kors paa jorden,” “O hoved, høir for- håner." Isxr er det blodet som besynges. Freidig synger vi nok disse salmene, men vi tænker liter paa indholdet. Endog Kingos daapssalmc har noget om det. "Enhver som tror og bliver døpt" hadde oprin delig i de sisstc strofer i første vers: "Til Himmerikes æres Val Med Rosen Blod indskrive." Dette er for andret i vor Landstad til "Med korsets blod ind skrive.” Men Berte Kanutte Aarflot synger i nogen av sine salmer om "Jesu Rosen blod." Biskop Pontoppidan var jo ogsåa utprzgct, men aldeles ikke utartet, pietist. I sin berømte sang om "Om nogen nu mig spørge vis om grund til salighet,” har han en strofe som det lægges saadan vekt paa: "Jeg svarer med et freidig mod: Min grund er Jesu Det burde være klart for alle, men cr det aldeles ikke, at "Blodet" altid staar for og betyr dpden. Derfor hersker det megen forvirring i kirkcgjxnge- res tanker (d.v.s. de som iheletat tænker), naar de hører i sang og tale om blodet som om det var noget særskilt ved siden av døden. Heri har pietismen, ban de den sande og den utartede, megen skyld. Prester behøver ikke at ta dette ilde op, men hellere gjøre sig umak med at gjøre sin forkyndelse klarere for sine tilhørere. En anden ting ved den utartede pietisme er at den tiltar sig et likefrem familiært forhold til guddom men. Paa nynorsk er det til eksempel err sang med strofen: "Naar eg og Jesus aaleinc er.” Slikt kan tæn kes i enrum, men ikke synges i en samling. Vi har en sang herover omtrent likedan: "He walks with me, and He talks with me, and He tells me I am His own.” Slikt gaar det vel ogsaa an at txnke og synge i enrum,rog ! lønkammeret, men i offentlig møte ikke. Sangen har-en erotisk klang. Har du ikke ogsaa følt, kjzrc læser, at naar Gud tiltales Far i offentlig bøn eller tale, da kvækker det i dig? Far, det er vor jordiske far, men Gud er vor Fader. Guddommen skal tiltales og omtales med dypeste v ene ration og respekt. Gud tilgir nok familizritcten, men tror du det be hage r ham? Endnu en anden ting som synes at ligge fjernt for denne slags pietisme er al tanke paa menigheten. Som den ikke har bruk for kirken, undtagen som skyteskive, saa har den heller ikke større bruk for menigheten. Menighetssansen, det store kristelige bro- derskap med skrøpeligheter og feU, men ogsaa dets store muligheter, tænker pietisten liter paa. Det er al- tid "Den lille flok” som er hovedsaken. Betegnende nok, er forfatteren av salmen "Hvor salig er den lille flok” en herrnhuter-prest ved navn Niels Johannes Holm, født i Ribe av tysk-danske forældre. Han til- hørte Brød remenigheten, men gik ut og ind av den eftersom hans skiftende meninger drev ham. Han var en oprigtig kristen og stod som forstander for en Brødremenighet i Kristiania en tid. Nu er det vistnok intetsomhelst at utsette paa denne vakre sal me, som vi alle gjerne synger, men vi synger den ikke i den mening som forfatteren uten tvil hadde med den: en beskrivelse av hans lille Brødremenig- hctsflok i hovedstaden. Jeg synes det billede, som biskop A. Chr. Bang i sin ypperlige lille bok "Udsigt over den Norske Kirke Historie efter Reformationen” tegner av biskop Hersleb i Kristiania, er et ideal av en prestemand: "I Kristiania stift virker fra 17)0 til 1737 (altsaa i Kristian VTs tid) den varmhjertede, høir begavede Biskop Mag. Peder Hersleb, fremragende som Kirke- fyrste, løftende og gribende som Taler. I denne Mands Personlighed møder os en harmonisk Forening af saavcl Rettroenhedens som Pietismens skjønneste Sider. Biskop Hersleb er yen Rettroenhedens Mand, der bogdo hævder Lærens Renhed og staar kritisk lige- overfor sin Samtids mange Udskejelser og Anstaltma- geøier. Men paa samme Tid er han en Pietismens Mand der med den varmeste Nidkjzrhed arbeider r Show less
DjVu hidden text layer for Menighedernes og dec kristelige Livs Ineferliggjø- relse. Det store Middel til at naa det store Maal saa han som alle hin Tids Mxnd i Konfirmationen, som det lykkedes ham at faa indført frivillig i sit Stift, før den endnu var bleven paabudt ved Lov. Den lykkelig e... Show moreDjVu hidden text layer for Menighedernes og dec kristelige Livs Ineferliggjø- relse. Det store Middel til at naa det store Maal saa han som alle hin Tids Mxnd i Konfirmationen, som det lykkedes ham at faa indført frivillig i sit Stift, før den endnu var bleven paabudt ved Lov. Den lykkelig e Forening av ægte Rettroe nh ed og dyb Fromhed gjorde ham til sin Tids mest fremragende Prædikant. Det bedste af hvad nogen norsk Mand i Pietismens Tid har frembragt paa Prædikenens Om rude, er uomtvistelig Biskop Hcrslebs Taler over 'Livets Ord i Dødens Stund.' Efter ikke fuldt syv Aars Virksomhed h erhjemme blev Hersleb so m b e- kjendt overflyttet til Sjællands Bispestol, og saaledes tabte da den norske Kirke sin Tids bedste Mand." Her maa jeg slutte, selv om det var meget mere jeg likte at si om dette emne. Næste gang vil jeg si litt om rationalismen som kom som en motvekt mot den utartede pietisme, men ogsaa deri maa pietisnyn nævnes. _____________ . 7. ET AVGJØRENDE MØTE (Fortsat fra første side) Saa vi kan tænke os at fra paaskedag blev det bedre for den u lykkelig e P eter. Men det score og avgjørende møte med Jesus efter opstandelsen fik Peter ha ved Tiberias sjøen i Galilea. Og dec er om dette møre vor tekst idag fortæller os. Paa det møre rok han embedseksamen, og paa det møre blev han ordinert til Kristi apostel. Han blev gjenindsat i aposteltjenesten. Jesus hadde bruk for barn tiltrods for at han i et ubevoktet øieblik hadde fornektet ham. Det store spørsmaal som Jesus tre ganger rettet til ham der paa strandbredden ved Galilea sjøen var om han isandhet elsket Jesus. Tre ganger blev spørsmaalet rettet til ham. Det blev som en sælsom mindelse om Peters trefoldige fornektelse. Men ogsaa tre ganger lød svaret: "Ja, Herre, du vet at jeg har dig kjier." Og den tredje gang la han til: "Herre! du vet alt, du vet at jeg har dig kjier." Dette var nok for Jesus. Han antok Peter i sin tjeneste og stak ut arbeidsprogrammet for ham. Jesus visste at nu var den tiden kommet som han en gang hadde mindet Peter om: "Naar du engang omvender dig, da styrk dine brødre. " Luk. rr, }2. Efter dette møre blev Pe ter igjen glad og gik modig frem i kampen for Guds r ike og sjæl es frelse, i nderlig glad og taknemmelig over at Jesus tiltrods for alt vilde bruke ham til at grunde Guds rike og bygge Guds menighet paa jord. Min ven, elsker du Jesus? Elsker du Jesus stga høir at du ver ikke om noget bedre og herligere end at ar beide for hans sak i verden, bande privat og offentlig, enten du er prest eller lægmand, søndagsskolelzrcr eller hu sf ar og husmor? H u sk Jesu ordi nationsb efa ling: Fød lammene, vogt faarene, fod ftårene. Og faarene er mange baade hjemme og ute. Der cr frel ste faar som maa tas vare paa, men der cr ogsaa ufrelstc faar, som Jesus sier han vil fpre ind i folden ved dit og mit arbeide. Joh. tb, 16. Maa Gud gi os alle troskap i tjenestegjerningen, saa vi kan gi en god rapport til overhyrden paa den store samlings dag. i Peter 4. 1 EN TRO EVANGELIST Jafeta Fiakara var bror til pastor Johanesa. Som voksen blev han døpr. Mens han endnu var hedning, blev han til tider besat av en ond aand, og hvem den onde aand fik magt over tvang den til at danse og springe omkring som gale for tilslut at fare op paa raket av et hus, hvor de kunde sitre i længere tid, indtil de utmattet segnet bcvisstlps om. Efter Jafeta blev kristen, vilde dette enkelte gange komme igjen; og det var ondt at se ham ligge paa gulvet halvt bcvisstlps og gjenta: "Jeg vil ikke, jeg vil ikke." Naar vi saa lærte Guds ord, bad og sang var han mere rolig. Og pludselig kunde han bli befriet, men var da træt og sløv i flere dage efter. Maaske disse hårde kampe gjorde sif. til hans snua evner til at tale eller gjpre ander. Men ærlig og flittig var ha n . Helst om søndags cftermiddogdqc tok han sin del i at lede møtene. Der var gjerne dcSsamme faa ordene han sa op igjen; men ingen i menigheten klaget paa Jafeta for det. Han var venlig og snild, og han straalet av glæde naar han kom og fortalte om sine katekumener. Var der $-6 eller flere samlet, da fry det han sig. Og ikke saa faa fik han lzrt saa de kunde bli døpr. Sine klær fik han gjerne kjøpt i kvindeforenin- gen; men med den lille lønnen hans kunde det være vanskelig med betalingen. Saa kom han cn dag og var næsten paa graatcn. Jo, det var nu dette at hadde han en jilo (cn liten kano uthulet av cn træstamme), saa kunde han fiske litt cn gang iblandt, og da vilde det hjælpe meget. Han fik jilo, og iblandt gjorde han det godt til andre tider blev der intet utbytte. Hvert andet eller tredje aar maatte han faa ny jilo. Dog forsømte h an aldrig under vis ningen, se lv o m ha n Han var glad i bøn. Ofte snakket han høit med Gud henne paa åkeren sin, sa han. Jeg mindes cn nat Jafeca kom saa ængstelig og kaldte mig: "Du maa komme saa fort du kan, for ellers cr der cn mor og hendes barn som dør." Med møie fik jeg lampen tændt og kom utenfor. Men der sank jeg ned træt og syk som jeg var. Heldigvis væltet ikke lampen, men stod Show less
DjVu hidden text layer i IBRARY y AUGSBURG SEUINhskV oprcist i sanden. Jafeta stod skræmt der og sia pai dette. Saa sier han igjen: "Men konen dør; vi maa bede!” Og i faa ord til Gud fik vi hjælp. Nogen kvinder kom ogsaa til og hjalp os avsted. Mens vi stelcc med den syke, fik Jafcca sin flinke... Show moreDjVu hidden text layer i IBRARY y AUGSBURG SEUINhskV oprcist i sanden. Jafeta stod skræmt der og sia pai dette. Saa sier han igjen: "Men konen dør; vi maa bede!” Og i faa ord til Gud fik vi hjælp. Nogen kvinder kom ogsaa til og hjalp os avsted. Mens vi stelcc med den syke, fik Jafcca sin flinke kone til at koke litt gassisk ro for mig. Slik var han, omsorgs fuld for alle. Og ikke glemmes det naar vi hver søndag kom ut av kirken, og vi haandhilstc paa hver andre baade kvinder og mxnd, hvor Jafeta da straal- te. Han var glad i Guds hus og alt som hører Herren Saa kom budet: "Jafeta er.død," Han var ute paa fiske sammen med mange andre i smaabaatcr. No gen syntes at Jafeta sat saa længe bøiet over kanten av sin jilo. Og da dc kom nærmere saa de han var død. Der blev stor sorg, da dc bar ham død hjem. Nu hviler hans legeme i familiegraven paa fjeldsiden mor vest. Der er mange trækors op efter fjeldet som viser: her hviler en kristen. 1 kveldingen ved solned- gang lyste alle disse kors saa vakkert. Disse som liviler der, valgte at fpige Jesus, holdt ut i troen paa ham. Dette er frugt av missionsvennenes forbøn og ofre. Endnu er dørene paa Madagaskar vidt aapne. Hjælp dette folk før det biir nat. Mrs. O . A. Asbeivi 1‘aslor Oluf Rossing, Borgen, N. Oak., døde paa hospitalet i Minot, N. Dak., søndag den iste april. Han Hev gr aar gammel. VENT PAA GUD Gud kræver at vi skal være stille og vente paa ham til han kommer med sit svar paa bøn. For om vi ikke tror, vil vi visselig foreta os noget som hindrer Gud, eller vi iøper bort fra den plads og den stilling der vi kan motta bønnesvaret i hele dets fylde. Det er fornuftig at tro paa det svar vi endnu ikke har faat. Hvorledes kan jeg tror paa det jeg for øie- blikket ikke ser og kjcndcr? Ganske enkelt fordi at hvis jeg saa det eller paa anden maatc fik kjendskap til saken, var det jo ikke tale om tro i det heletat, men om klare kjendsgjerninger som jeg hadde opdaget gjennem mine sanser. Man kan kun tale om tro der man intet ser. "Tro er fuld overbevisning om det man ikke ser.” Den vei Gud har staket ut for os, or først tro paa hans løfter, og saa lydighet til at gaa vcien indtil det viser sig at vi har tro selv der vi intet ser. Først da skal han gjennem livets tilskikkelser la os baade se og opleve store ting. A.B.Simson , r I AVAILABLE! ! For Missions Advance serv- i ices or programs the following are available: 16 mm Motion Picture on 1 Home Missi ons 16 mm Motion Picture on Foreign Missions i r2x2 Kodachrome Slides on Home Missions with script 2x2 Kodachrome Slides on ; Foreign Missions with script Two church bulletin senders. Since the bulletin folders are i sent flat they turn be used for a circular letter in parishes that do not have regular bulletins, j There is also an insert that can be used in the regular bul- Pledge-Reccipt pads of 25 each can be had for congrega tions that use the solicitation method. Offering Envelopes. All of the above can be had by any congregation by ad dressing: UNITED MISS10NS ADVANCE 2122 Riverside Avenue Minneapolis 4, Minnesota P. S.: There will be a num ber of tracts ready for distribu- lion soon. Notice of this will Derfor ef det vel fornødent, at vi 1 vor pil- grimstid altid flittig holder ved med lære, forma- riing og bøn, forat vi maa tiltake i denne erkjen- delse og tro og bli fast deri til vor ende, og at vi er Gud, vor kjære Fader, taknemlig, priser og lover ham her i tiden og hisset i al evigheten for denne hans usigelige, grundløse nåde og kjærlighet mot os fordømte syndere, at Jesus Kristus, hans en- baarne Søn, vor kjære Herre, efter hans forutbe- tænkte råd og forsyn maatte bli en forbandelse, forat vShow less
DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Minneapolis, Minn., 12te Ap%il, 1950 70de aarg. Den seirende tro Og dette er den seier som har overvundet ver den: vor tro. Læs 1 Joh. 5, 4-12. En troendes liv paa jorden er et liv i kamp. Det er noget som... Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Minneapolis, Minn., 12te Ap%il, 1950 70de aarg. Den seirende tro Og dette er den seier som har overvundet ver den: vor tro. Læs 1 Joh. 5, 4-12. En troendes liv paa jorden er et liv i kamp. Det er noget som Guds folk til alle tider har er faret. Også de som har utført et stort arhSde i Guds rike har maattet leve et liv i strid, i/strid mot det onde i sig selv og i strid mot magter uten- for sig. Dette er jo i og for sig ganske naturlig og forklarlig, naar en læser om og erfarer at en fremdeles må bære paa og kjæmpe mot sine egne onde tilbøieligheter, sin onde natur, det gamle menneske. Ti selv om en er gåt over fra døden til livet, fra Satans magt til Gud, saa er dermed ikke det onde i en borte. Godt var det om saa var tilfælde. Og mange er de Guds barn som lider og ængstes over at det onde i dem er så sterkt og prøver saa ofte at få overtaket. Mange utbryter med Paulus; “Jeg elendige men- tieske! hvem skal fri mig fra dette dødens le- Men et Guds barn har ikke bare kamp mot sine egne onde tilbøieligheter, saa han maa føre kamp bare indad, men ogsaa utad. Verden med sine tillokkelser til synd, aapenbar synd, eller syndige fornøjelser, prøver paa alle måter at le de et Guds barn til fald. Ofte får man det raad ikke at være saa altfor nøie med hvad man kal- der smaating. Man kan saa let bli forledet til at ta det første skridt bort fra den smale vei, og førend man merker det kan en være* fanget av synden. Og saa går man der saar i sind og med ond samvittighet. Men Guds ord taler ogsaa om andre fiender' som er mange og mægtige. Der tales om at en har ikke kamp mot kjød og blod, men mot magter, mot myndigheter, mot verdens herrer i dette mør ke, mot ondskapens åndehær i himmelrummet. Vi ser det ikke er smaa eller svake fiender vi har at bekjæmpe, men sterke magter som vil sætte alt ind paa at faa lede et Guds barn til fald og faa det bort fra livssamfundet med Jesus Kristus. Men om en troende erfarer og Guds ord taler om kamp, sas behøver ikke kampens utfald at være uviss. For skriften taler ikke bare om kamp, men også om seier. Vistnok maa et Guds barn mange gange med sorg tænke paa sine mange fald og nederlag, men naar han i sin nød tar sin tilflugt til den Herre Jesus Kristus, behøver ikke kampens utfald bli tap, men seler i tro og tillid til" Frelseren. Og det er det teksten taler om, at ved troen paa den korsfæstede Guds Søn skal vi vinde seler. Stoler vi paa vor egen styrke, vil en gjøre bitre erfaringer om sin egen avmagt. Det fik Peter erfare naar han tiltrods for Jesu advarsel stolte paa sig selv og uttiilte' alle andre forarge- des paa Mesteren, saa vilde allikevel . ikke han gjøre det. Mange feil og nederlag maa vi skrive paa vor egen regning. Naar Hi tar blikket bort fra den paa korset ophøiede Jesus Kristus, taper vi, men ser vi paa troens ophavsmand og fuld- ender, Jesus, skal vi vinde mere end seier ved ham som elsket os. Og da vi har en stor ypperste prest som er gaat gjennem himlene, Jesus Kri stus, Guds Søn, lad os holde fast ved bekjendel- sen, da vi har en yppersteprest som kan ha med ynk med vore skrøpeligheter, en som er prøvet i alt i likhet med os dog uten synd. I kampen mot synden og vore onde tilbøielig- heter maa vi fly til Jesus Kristus Guds Søn. For i tro og tillid til ham er det vi skal vinde i fristel- aerne. Kjæmper vi i vor egen magt og stoler vi paa os selv betyr det vederlag. Vi faar erfare som Luther synger om, "Vor egen magt er intet værd, vi være snart nedhugne.” Men i troen paa Jesus Kristus skal vi ogsaa vinde seler for Guds tike, for Guds sak paa jor den, uanset hvor mange og mægtige Guds rikes fiender synes at v$ere. Dette har Herrens vidner ned gjennem tiderne saa mange gange erfaret. Det har tat mod og tillid til Herrens ord at staa alene saa langt som menneskelig hjælp betræffer, (Fortsat paa side 2) Show less