DjVu hidden text layer 3oCli cGCailet. Et blab fur menigheten og folket Ben tuttserøkr Arlkirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag den Isle april, 1931 Da det lysnet mot dag Det hadde altsaa været mørkt. Nattens mørke der holdt paa at vike fra jorden hin første paaskemorgen da kvindene nærmet sig... Show moreDjVu hidden text layer 3oCli cGCailet. Et blab fur menigheten og folket Ben tuttserøkr Arlkirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag den Isle april, 1931 Da det lysnet mot dag Det hadde altsaa været mørkt. Nattens mørke der holdt paa at vike fra jorden hin første paaskemorgen da kvindene nærmet sig Jesu grav var et billede paa det aande- lsge mørk e h vo ri disciplene l aa, fort vilels ens Helt fra lindtoget i, Jerusalem palmesøn dag hadde der lagt sig tyngsel over deres sind; ti de saa, eller ialfald ante, at no get alvorlig forestod. Tyngslen øket etter hvert som de saa at tienden vandt et skridt frem. Jesu trøstetale — han som selv bur de været trøstet, trøstet andre — gjorde nok sin virkning, dog kanske mere siden, end da. den hørtes. Men da de lange timer skjær torsdag nat kom satte tvilen inef, og da de saa ham staaende bundet foran Pilatus og bærend e sit kors mot Golgata, segnende un der byrden, og da de hørte de dumpe ham merslag mot naglene der fæstet ham til kor set, da gik tvilen over til fortvilelse. De had de håbet; nu haabet de ikke engang. Midt i navnløs græmmelse intet haab at eie, det er fortvilelse, og det blev disciplenes lod. Han, de hadde sat deres hu og tillid til, hadde tilsyneladende skuffet dem; ikke med vilje, det trodde de sikkert ikke om ham; men han var selv bedrat, mente de nok. Han var borte, var gaat ind i døden, og hvad mere var der saa at vente fra ham her i dette liv? Nei, nu fik de gaa hver til sit og prøve at glemme, om de kunde. Men det lysnet mob dag, den tredje dag, og med dette dagslys kom der lys ind i deres mørke sind. Ti han kom igjen! Han blev lyset for dem og med det lys oprandt en helt ny dag i de res liv. Efterhvert forstod de hvad der var hændt, og jo mere de forstod, jo gladere blev de. Tilsidst fik de ogsaa det klart for sig, at der laa foran dem en stor arbeidsdag i 3 tjeneste. Vi som hører dette budskap fra aar til aar tør støa i fare for at overse dets betydning. Vi synes ikke saa klprt forstaa hvad Jesu opstandelse betyr for od, vor tid, vor verden. Vi leve r i opstandelsesbud skapets lys og fo r står ikke dets værd. Vi har en liten erfa ring paa det naar Guds naades sol syntes skjult og borte og vi saa gjennem den mør ke sky faar se et glimt av Herrens herlighet og faar lov til at tro at vi dog, trods al uvter- dighet, hører Herren til. Men paaskeunderet med sin overvældende virkning fatter vi sent Her er opfyldelsen paa de gamle profetier; hor er beseglingen paa det ord Jesus talte, at det var sandhet fra Gud; her er beviset for hans guddom; her aabenbares hans seier over denne verdens fyrste; her er verdens Kunde vi ret tilfulde forstaa og tilegne os dette budskap, da skulde vi aldrig svækkes i vor tro paa menighetens fremtid, vi skulde aldrig forsake i vor iver for evangeliets ut bredelse, vi skulde aldrig mistvile om at det skal lykkes alt det som er gjort i den op- s tandn es navn. Da det hin morgen lysnet mot dag, da op stile en ny aandelig dag over den hele jord; der kom en ny og herlig indsats i slegtens liv; en sol begyndte at skinne histhenne hvis straaler utbredes og. lyser alt mere og mere for hvert ot ord der tales til den opstandnes pris, for hvert et hjerte der aapnes for bud skapet, for hver en handling der fremmer Jes.u Kristi sak blandt mennesker og blandt folkeslag. Da det lysnet mot dag, da revnet den mør ke sky, da vaktes haabet paanyt, da vele sorg for glæde; det var ogsaa signalet til en ar beidsdag i den opstandnes tjeneste. Gud gi at ogaaa i vore hjerter den nye dag fik straale ind! Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lsic aprils 1931 }Jaaøheprækeli Dr. O. H- Sletten Hund er dog pooskc fød og blid sar dem som fjende nådens lid, og lundens jammer finde! J Jesu napne grav vi fe, sat alle himle ad os le, og ieicrSfranje binde. Den dag, vor sat og elende fif en ende,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lsic aprils 1931 }Jaaøheprækeli Dr. O. H- Sletten Hund er dog pooskc fød og blid sar dem som fjende nådens lid, og lundens jammer finde! J Jesu napne grav vi fe, sat alle himle ad os le, og ieicrSfranje binde. Den dag, vor sat og elende fif en ende, da vor fode Jestis han flod op av døde. Bøh: Herre vor Gud, pi takker dig for paaskcfoilenå herlige budskap; for alt det indebær av seier, kraft og Imob. sllår vi mi føler feierens triumf gjcimenistrømme vor fjert, hiælp os da. Ijerre, at al æreti og prison mao tilsoidc ham som viste sig at være frierherre over synd, død og grav. Signe du betragtningen av det ord fom er lå ljært jor od; ordet om opstandelse og evig liv ved Jestis Kristus; ordet [om løser livets goalc, samt viser i'ci lit Paradis. Gi enhver av dine Barn en herlig op levelse av hvad eu virkelig påske er. Velsign ogfaa dem som lever j fisæls mørke, risen kjettdjkap til opstandelsens rrcift; uis ogfaa dem, at de trænger Jesus den opstandne frelser, og at ogsya sot dem er beredt et sted i dit rite. La os alle soa bære med dig, herre Jesus, høre dig til i liv og død, tid og enighet. Simen! Kjære mcdvattdrcrc! Det er gildt at sya hilse eder med det gamle, dog altid nye og livsfriske: „Glædelig panser!" Bi han grund til at bære glade i bor paaske- fejl - deu kristnes, ja kristenheten» største festdag. Det kunde jo ikke være kristelig cDigdetåværd hverken i jul eller pinje, dersom ikke Kristus par opstanden fra de døde. Men tut esterdi-Kristus er opstanden: „La oå derfor bal de heltid, ikke med gammel surdeig eller med ottdskaps og ugudcligljets surdeig, men med rendets og synichets usyrede brød!" Hovcdsttmmcii ao et kristelig påskebudskap er så fandt og vakkert uttrykt i feiergfalmen: ...Han er opstan den! Store bud! Min Gud er eu forsynet Gud, min himmel er nu anpeul Min Jesu feierritc død fordøm- rsilclserneS pile brøt og knuste mørkets oaaben. O, røst, miu trøst! Bed hans feter, som jeg eier, helved battier; hau bar døb, titen fe, han letter." Maa da betragtningen av opstanbclscsbcrctningen ifølge Matterns bli os til opbyggelse og styrte: ..Men pcb enden av sabbaten, da det lysnet mot ben første dag i titen, kom Maria Magdalena og den anden Maria for al fo tit gravett. Og se, der kom et ftort jordskjælv; ti eu Herreirs engel for ned fro himmelen og livable til og væltet stenen fra og satte sig paa den. Og han par fom et lyn at se tils og hatis klædning var ljost fom [nc; og av frygt for ham skalv de fom holdt vakt, og de blev fom døde. Men engelen tok til orde og |n til kvindens: Frygt ikke! jeg vet at J søler efter JeftiS, den korsfæstede; han er ikke lier, han er opstanden; kom og se stedet hvor han lå. Cg gna misled i hast og si til han? difcipler, at han or opstanden fra de døde. Og fe han gaar i forveien for eder til Galilæer, der skal J fe ham. Se, jeg har fogt eder det. Cg de gik i hast bort fra graden med frygt og stor glæde og løp avsted for at fortælle hans difcipler Beretningen om Jesu opstandelse er an evangelistene overgit os paa en simpel, ukunstlet og helt naturlig maa- te. Det er intet i freinstillingsmaalen der kau friste til mistanke om, at det er noget opdigtet bed beretningen. Tvertimokj det er sanddrue vidner fom forlæster hvad de ljar set og hørt. Bed at sammenligne de fire evange listers beretninger er det klart at de ikke har været sam men og savet istand noget av mekanisk art, noget fom i bokstav, ord og sætning maatte være ens for alle. Nci, så er ikke tilfældet. Det er forskjel i enkeltdelenes over levering — hver fjor sin innate at fortælle hvad han faa og hørte — alle er dog helt enige i at Jesus er op standen. gorsåpidt fart not alle si med Johannes: „Det som pi hor sot og hørt, det forkynder n! eder." Fra ct pel overveiet historisk synspunkt styrkes beretningens troværdigljet deri, oi der er ulikhet i de taljene mens det er fuld enighet i ljonebsokeit. Det er dette som giør at uanset hvilken av de fire beretninger man læfer, faa er vissheten den somme. Nerar man da møter PaitluZ’ beretning i det Brev som var skrevet ganske tiblig efter himmelfarten, det brev hvis egtljet ikke er betvilet; der forekommer disse mægtige ord: »Ti jeg overgav eder Blandt -de første ting hvad jeg selv mottok, at Kristus døde for vore synder efter skriftene, og at Ijoti blev begtnveti, og at han opstod paa den tredje dag efter skrijicue, og al han bleu sot av Kcsag, derefter av de tolv. Deretter blev han sot av mere end fem hun drede brødre paa een gang, av hvilke de fleste (da han skrev brevet) endnu er i live, men nogen er hensovet." Dog maa det nok indrømmes, [elv om del kunde være mulig ad historisk videnskabelig vet at bevise Kristi op standelses trouærdigtjckj [na er ikke dermed sakeii vedrø rende frelsen klappet og Har. Er det ikke en slående merkoærdig faktor i al beretning om Jesus efter døden paa korset og til himmelfarten, at kun hans venner [aa ham? Hon par og er skjult for de ottdre. Derfor da det er så mange, fom ikke bar bruk for, eller kan fryde sig i Jestt opstandelse, faa er aarsotcii den, at ad menneskelig tænkning og med kun naturlig cone, kau ingen omfabne deu opsiandne. Det er kun itaar det lysner mot dag efter langfredags mørke i sjælen, at matt møter den opstandne frelser; møter ham som døde efter skriftene, dø de ab kjærlighet for at få istand forlikclfc med Gud. Derfor er det store moment i påskebudskapet dels at han |om Hep korsfæstet og opstod igjen, par og er „sondelig Guds son." Enkelthetene med hensyn lil hvad font foregik og hvorledes det gik lil at gradens stængilcr brøles, er av underordnet betydning sammenlignet med det, at Jesus virkelig opstod og derved bevisste at han var Guds føn, faml for evig beseglet den troendes retfærbiggjørclfe. Den kristnes tro hviler derfor ikke bare paa forsynings- bøden, men også paa opftandclsc8undcret. „At han op stod, det viser gratis, at synden ganske vift og fandt er død og evig Borfe." Herlige tankei Dernæst er Jcfu opstandelse såret haa hvordan livet efter døben kommer tit at ntfolbe fig. Hvad blir det av det legeme fom lægge® t graben; den kjære hvis fjccl i kjærlighet og troskap sya os med penlige øine og kjær tegnet o5 med ømme hænder? Gr den tunge og de læber der talte trøskens ord for stedse stilnet? Det bar sikkert sådanne spørsmaal som Jesu venner delværet sig med hin langfredag, det har det de led under de tunge dage op lil „den første dag i uken," det bar det [om var deres Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lftc april, 1931 tunge byrde hin morgen da de kom ..for at se til gra- ben." Sla, pi forslår det faa Bel. Det er likesom noget leves om igjen, noget som ikte sandt sted borte i Jerusa lem — det bor not nærmere. Men det lysnet i fjælen, ja, endog... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lftc april, 1931 tunge byrde hin morgen da de kom ..for at se til gra- ben." Sla, pi forslår det faa Bel. Det er likesom noget leves om igjen, noget som ikte sandt sted borte i Jerusa lem — det bor not nærmere. Men det lysnet i fjælen, ja, endog rundt listen og groven; en „Herrens engel møtte frem," tot til orbe og sa: „Frygt ikte!" Hvil- ten salig trøst! Jesu opstandelse er ikke alene sikkerhet om fjælens udødelighet, men ogsaa legemets. J alle /religioner, endog de mest primitive, bidner det om tro på fjælens udødelighet: derimot er det fttit ved Kristus og hans opstandelse at det blev åbenbart at ogsaa men- neskets legeme er udødelig. Marin Magdalena og den anden Maria kom tit graben for at salve Jestr legeme, forat sa på de fjendte, men Iioløic træf — for sidste gang. Det dar kjærligheten fom førte dem dit — og dog hvor tomt — ingen gjenkjærlighet mere, intet fmil, in- gen ord — ingen trøst ved graven. Men fe, noget er hændt — Jefu legeme et ikke at finde i gravett. Det var der tun for at fliste dragt. Svcdedukcn og likklærne er sagt tilbake — opstandelseådrogten iført. „Men en kunde si: Hvorledes opflår de bade? Og med Hvad flags legeme kommer de frem? Du daarc! det du [aar biir ikke levendegjort, risen det dør. Og naar du (nar, faar du ikke det legeme fom skal vorde, men et nøfent forn, faiiljiende ao hvete eller av noget andet siag; men Gud gir det et legeme efter filt vilje." Hvisken tsbrlig paaskesanke — nye legemer, uten merke av sygdom eller skil og dog et virkelig legeme med de kjendie træk, den [amme stemme — „Maria! Da vender hun sig om og sier tit ham haa hebraisk: Rabbuni! det er mester." Kristi opfsandelse gir plsshef om fjælcnå og legemets gjenforening — for aldrig mer at skilles; den gir også visshet om at Jesus og hans venner altid skal bære fam- men: „Jeg er med eder alle doger indtil hardens ende." "Frygt ikke" — detfor ikke en nand J jer — det er mig, jeg fom var død men nu levede og -J skulle leve." Nu lysner det mot dag for det stakkars menneskebarn, fom har løftet på eti ften der er for tung, som han for salt at skue gjennem en sky der er for tyt og mørk, som hat frygtet så ofte og ængstes så tidle Nu er det ly- dag bed graden — nu gaar det an at Jynge: „Mit hierte i mig ler naar jeg min grad basar." Stort bud — „Goa opstod i bask og si til Hans di- ftipier, at han er opstanden fra de døde." Glem ikke Pe ter, skynd derc før sorgen Helt kritiser barn; opsok også TomaS, fe ot faa h°m tilbake lis disetpelslokken; si det til alle de møler, at Jefus er opstanden. Si det til hans biscipler, at de fan så møfe ham oppe i Galslæa, paa de gamle fjendte trakter, nede bed fjøkanten, hvor de var faa ofte sammen — der Vil han endog ved at [pife fam men med dem, bekræfte at det er ikke bare hans nand fom leber — men også bans legeme, et Herlig, forklaret og at sted og tid ikke afhængig legeme. Sande „frygt og [tor glæde" trøp ind i deres fjæle, som Iøp nbiled med det første paaskebud. Frygt i nærvær av det himmelske og den harefte hadde betot dem — endog fiskene av hans klædebon syldte hele tilværelsen; frygt og ængstelse paa grund nO (ynd og nduelighet, dog paa famme tid glæde oper at den opstandne frelser pedfjender sig de skrøpelige, ja bil endog brute dem fom fine redskaper lil at bringe Bud ut lil alle folk ot „Baaskcmorgcii skukker fargen, flukker fargen lil evig lid, den har os gioet Iyfct og lidet, • Met og linet i dagning blid. f Bnaskemorgen flukker forgen, slukker sorgen til evig tid." Ja, herre vor Gud, Ia det bli o§ til bel: la del bli alle vore kjære til del, dit folk og menighet allesteds. Signe du vor Gud det ord fom laskes og befragtes, og tilslut naar det behager dig, fa o5 hjem til det rike, hvor du mcd diu følt og aattd, famt alle dine i himmclcit og paa jorden skal være familien lil enig lid. Limen 1 Faa fjaa Jesus Gin brennande hug laag i hjarta mitt fløtt, «6aa far min urn Jefus fortalde; cg ynskte, cg kunde min frelsar så mølt og sylgja den oegen han balde. Eg hadde skik hug aa litra Jefus. Cg naar cg um Betlehem-: - hyrdingar las, eg gjenta mcd det vilde fylgja og fjaa hau som laag der paa halmsiraa og gros; i farming cg fait ikkje dyljd: cg hadde skik hug aa litra JesiiZ. Eg ynskte cg kunde med Simeon gaa og fisgo mcd varfemd i templet, og nøyta meg. telt ned hans sida, oa fjaa det åsyn det frelsa par slemlet. Eg hedde slik hug aa fjaa Jefus. Eg undrast naar pismenner ipurdc [cg frain, kor mykje og lite dei vissic. Eg rebbast aa høyra Herode- vart gram, var tuer paa me frelsaren miste. Eg hadde skik hug aa fjaa Jesus. Men feittare bar i Jerusalem feft, ab framande folk byen urbe; doa hugiiuke vismenner komite fraa best [o inderleg truverdig spurde; „Me bilde sy gjerne [jaa Jesus?" Med rørsla kom Jestis iljug alle deitn font fameskags fraoga bil gjera, og tosa unt død, um sitt liv og fin heim, ,edg der skal min leitar faa uera." Jo, der skat dei alle fjaa Jesus. So hed cg ben lovnad ab Frelsaren?- mund, at um eg haus tenar pil bera og leda for han til mitt døyande stund, han uppfylbt mitt ynskje vil gjera. Tænk, allstøtt i himlen sjå Je[u8! So inderleg ber eg, aa hjelp meg no bit, at hugen min ikkje man minka, men beksa i brennande elbljug og tru til smilande bu heim meg vinka for evig aa sjaa deg, min JestiB. Olav Refsdal. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onfldag ben 1ste aprils 1931 Daoffclfe i Den Lutherske frikirke Jeg har sagt merke til, at der i den (ettere tib er flere troende brødre såt skriver om vækkelse i Frifirkeit for flere oar tildafe og font venter og længes ester væk kelse og mere aandelig lin i... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onfldag ben 1ste aprils 1931 Daoffclfe i Den Lutherske frikirke Jeg har sagt merke til, at der i den (ettere tib er flere troende brødre såt skriver om vækkelse i Frifirkeit for flere oar tildafe og font venter og længes ester væk kelse og mere aandelig lin i Den Lutherske Frikirke, da de synes al del er stille og dødt iblandt os. Cm del mi end er [midt, at der ikke er frelse for nogen deri, at der engang var vækkelse i Frikirle», flå lynes det mig at være en glædelig foreteelse, at titan tænker tilhale paa delt vidunderlige tid, og længes og venter pan at en sådan lid med Guds rite velsignelse igjen mantle oprinde over os; ti biir længselen sterk og bønnen inder lig, jaa skal nok broder fitilisens profeti, „Vækkelsen kom mer", jitart gaa i opfyldelse. Det er underlig al lænfe tilbake paa den tit), ba den store vækkelse gik over Frikirken for 25—30 aar siben og nlover. Næsten alle vore menigheter blev mere eller mindre grepne av denne underlige, åndelige bevægelse og en hel del nye menigheter blev dannet næsten nteluf- leiide av valle eller troende mennesker. Bor indrcinisjion organiserte fra 15 til 20 nye me nigheter hvert nar i flere aar utover, og dersom vi had de hat mætrd og midler nok i deu lid i vort iudremis- jionsurbeide, vilde nok Frikirken idag været dobbelt så strit join deu er. Det vat under denne vækkelse, at Sri- lirkeu, jaa at ji, blev født og vofste sig stork i Herren; og lsadtie-ett underlig fremgang iblandt vort folk. Jeg var den tid prest i La Crosse, Biis. J en liten menighet i R> La Crosse, var der ikke så så troende, de fleste nylig totime fra Norge, men deres troesliv var iiolså svalt og skrøpelig. Ser vor blandt andrelen mand jøm padde været cu troende i omtrent zO aar, men ut kunde ikke så ham ti sat bede paa uorc bpnucmøtcr. Han Ijadde ikke jaat .bønnens ttaadegaber" fortalte syrn os. Men isår vækkelsen tom, saa fif han nok „bønnens naa> begave. " Han bad flik samme tider, at der næsten ikke var et tørt øic haa bore bønnemøter. Ja, det var en underlig lid! En mand stod op paa VI nv vore moler og fortalte, ot han og konen var blit bait næsten paa samme lid, riten at de turde åbenbare det for hinanden. De Ijadde aldrig Ialt med hinanden om mindelige ting, og-Satan indbildte manden, at dersom har, fluide oabeubare del for konen, at han var begyndt al fole Gud og vilde bli cu kristen, saa viide der bli uven skap mellem dem, og deres huslige lykke bli forstyrret. Del samme tænkte hustruen om manden. Saa cu unl, manden kunde ikke faa love, og han syn- les ot lønen syv jaa trygt, fan krabbet lian sig op, foldt paa friere fremfor sangen og uløste jis hiertes nød for Gud, lin-n glemte sig bort og kom til at he sya høst, at ha» Ijadde vækket dustmen. Cg mens Ijatt ettdnu Ina paa knæ fremfor foitgen, begyndte konen til hans store for- har,folie of talle og prije Giud for, at han hadde omvendt og freist hendes mand. Vi Ijadde flere sådanne under- lige oplevelser i den tid. Bi hadde ftadig større eller mindre møter. O . M . Andersen var flere gange hos os. Et møte han hadde sammen med pastor Berlie holdt harr paa i samfulde fo uker, pastor Berlie kunde være med os kun en uke. An- dersom betitle paa cficrmøfenc at skrive ned navne og adresser pan dem som finit lrodde bar blit vakt tinder molene; om dagen gik Ijnn rundt i husene og salte Privat med disfe. Paa dette fo ukers møle hadde han en ganske sang lifte paa dem font han trodde vor blis bakt. Møtene bleu bedre og bedre besøkt efter som vækkelsen grep om sig. Folk som ellers ikke gik til kirke, endog be font fn at de var „fritænkere" kom til vore møler, og det jaa nt font ot Guds ord hadde indflydelse endog hao disfe. Desværre, ikke alle font vi lrodde bor blit vakt blev omvendt til Gud. Del var helst deres følelser font var berørt; samvittigheten med virkelig erkjcitdelsc av fynd fisk Guds nand ikke tak i; og disfe gik jo tilbake til sit gamle liti. Men en hel del blev omvendt og lagt til ntc- uigljelen fom frelste, og mange av dem er nu hjemme 1)06 Gud. Brettelsen fortsatte i flere oar og Bethel menighet uolitc betydelig i antal ad menighetålemmer, indtil ar beidsløshet indtrådte paa .grund ab at omtrent alle fag- brisk, de fleste i N. La Crosse, nedla arbeidet og bort folk Måtte ut og søle sit livsophold paa andre steder. Paa mitte reiser hav jeg truffet mange ab mine gamle menig- hetsfolk fra La Gro§je, [vredt rundt bande i Statene og i Canada. Men stik som bækkelien grep om sig i La Crosse, saa også i de flcjtc av vore menigheter. Somme tider kunde møtene bli nokså voldsamme, om vi katt broke et sådant uttryk. J eu menighet i Mincsata, hvor der bar et fire dages møte og sivor vækkelsen ikke endnu hadde faat un gen indgang, drøt deu ut font en voldsom hagelstorm. De første dager av mølet var det nokså tørt. Det føltes fom man talte irnot væggen, og forsamlingen isattes at bli mere og mere hoard og uimottagelig for Guds ord. En eftermiddag blev der lagt megen vegt paa, hvor nødvendig, dit bar at beljende jiu synd, ikke alene for Gud, men i mange tilfælde, også for mennesker: „Be- tiender derfor eders synder for hverandre og bed for hverand re fo r at Jkan bli lægte." Den første som lalle lsamme dags aften lalle i somme retning. Saa forlangte menighetens prest ordet, og begyndte at beljende sine fynder for menigheten. Han fa, at hart visste at der bar liere av hans mcnighetsfolf (om ikte bar omvendt til Gud og ot han oste hadde tænkt at tale personlig med dem om deres sjæls frelsa, men ikke Ijadde har frimodig- hel dertil. Jeg husket ikke om Ijon nævnte nogen ved novtt, men de tjendte sig vist selv. Ti presten Ijadde visk ikke talt mere end 10 minutter sørend flere av hans menighets- folk reiste sig, gik like frem der Isår han stod og salte og derjendte isene (ynder, og bad fin prest om tilgivelse for at be Ijadde været saa dårlige ntciiighctåsolkj og inden faa minutter laa hele forsamlingen paa knæ i bøn til Gud. Det har kanske ikke den bedste kirkelige orden på dette koeldoBmølc; li flere ropte høli til Gud haa sam me tid, men mange sjæle blev frelst Bed dette møle. Jeg har ofte tænkt paa det siden, at nogenlunde sådan mant le det gaat fil paa den første pinfefeft, naar Peter talle til folket. Der syntes heller ikke at være nogen synder lig god kirkelig orden der heller. Ti den ene efter den anden stnirte mens Peter prækle: „Spad skal vi gjøre Brødre?" Men 3000 fjæle blev frelst og lagt til me nigheten. Jeg skal cnbnu faa nævne et møte før jeg slutter. Det var i en menighet i Nord Dakota, hvor jeg har me get godt kjendkj ha jeg siadde holdt religionsskole der no gen somre, mens jeg var student ved Augsburg. Det var pastor Peler Nilson som holds møler ber, og han Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lftc aprils 1931 kunde jo være noksom [farp og noksaa personlig. Somme tider fuitdc han endog nævne folk i forsamlingen Ued En mand fom jeg kjcttdlc meget godt blev under mø tet flygende sint på Nilsen, reiste pan dør og kjørte hjem. Mens han gik... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lftc aprils 1931 kunde jo være noksom [farp og noksaa personlig. Somme tider fuitdc han endog nævne folk i forsamlingen Ued En mand fom jeg kjcttdlc meget godt blev under mø tet flygende sint på Nilsen, reiste pan dør og kjørte hjem. Mens han gik der hjemme arg i fju. kam lian til at tænke paa om der stod noget skift i bibelen, som det Nisfen hadde sagt. Og ba Guds aattd allerede bar be gyndt at kaffe lys ind i hanå sjæl. fik han se til sin for- undring at Passar Nilsen ikke hadde sagt noget ondet end det fom stod i hans bibel; men vreden blusset igicn op i ham, fa han solo, og han kastet bidelen bort over bordels Men næste bog maatle ben arme manb til kirken igjen. Der blev great og bøn og frelse baabe for ham og anbre ogsoa vcb dette møte. Gtjr. Men de usyrede brøds HsSitid, fom kaldes paafke, var nær Da bi nu nærmer o3 bor høilib, påsken, og vi faar lov nteb vort åndelige øic at følge bor herre og frelser tit hon§ sidste steb her paa jord, soa maci vi mcb vemod, men ogfaa med glæde [e tjbad som forestaar bor frelser. Med vemod se den lidelse som venter ham. titen ogfaa med glæde [c at han av kjærlighet vilde utslette og for late o§ alle vore sander. , Set kostet Jesus tjans eget hjerteblod, for at fan dig og mig løst fra den fliæld fom bi stod i til vor himmelske far; nu er gjældcit Betalt og det er dette font vi glæder o§ over, at vi flår skyldfri til vor far i himmelen for medelst Jcstt død og opstandelse. Jngon fordømmelse for dem font er i JefuS KristuS, Rom. 8, 1. Da det kostet Jc[u$ l)nn8 lsv fpr at faa oS løft, lå moa ogfaa du og jeg. som skal være hans efterfølgere, giøre beregning paa -omkostningerne veb at følge barn. JefuS venter av big og mig at vi skal være hans efter følgere, ta korset og følge Ham. Der sindes mange i bot lid som bit følge JesttB, men foruten at datre det mindske av kors. slå paa verdens [ide med en fot og lå følge JefuS med den anden. Si fer ogfaa av dette Guds ord, at da Jcfu mol- standere fik den flakkers Judas til at forraade (in Herre, da glædet de sig. Der er ogfaa glæde i vor tid da Jcfu molftanderc soar dra nogen ad Jest, difeipler Bort fra fin frelse r. Satan Bruk e r mange forskjellig e mibier til al bra en troende Bort fra sin Gub og forraade sin frelser. Her brikker Han verdens lysk og glæde, ifærdelesdet for de tinge; han taler ind i de unges Hjerter, ja. endog til dem som har smagt Guds godhet og hans velsignelse. Hvorfor skal jeg Befatte mig med kristenheten? Hvor for ikke nyfe noget av Verdens glæde mens jeg er ung; jeg kan tjene Gud near jeg Btir ældre og ta korset op og følge Jesus. Du baare, vil bu forråde bin frelser og fælge din sjæl for verdens venskap og forlystelser? Judas, som var en discipels solgte sin. sjæl for tredive sølvpenger. Disse tredive soytvpengcr veiet mere for Judas end hele hans sjæls værd. Taa skrider tiden frem li! manddom5aldemt; der fin der vi en yngling fom hodde et brændende hierte for [ilt herre og frelser: lå kammer tidens forfølgelse, begjær ligheten efter gods og penger; {aa bragc-3 han mere og mere bort fra sin frelsermand og tilslut så lægger Ijan ned sit hobe til hvile og til død. Kristne Venner, siaa paa vakt. JesttZ lover os i dette Guds ord ni vi skal faa æie påskelammet med.ham, vel signelsens tider for hver den font er frelst i Kristi blod. Hilhar til vennekredsen fjern og nær. Odin Olson, -Phage, Mimi. Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra og om indremissionen Redigert av fetretæren for Søard of Some Missions Formand: Past. S. R . Lund. Sekretær: Past. H- S. Fasperfen, 264 Cedar Ave.. Minneapolis, Minn. Radierer: Past. Jngcl Hopland. Sand Greek. Sis. Gå og fortæl! Gaa og fortæl! lød det i den forste kristne lid. Det cr forkyndelsen i sine enkleste former, uagtet det var det [amme budskap font nedgiemtem aarlumbrcdeite hor væ- ret tema for faa mongejlås tale. Og (om et tema og indhold for den kristelige/forkyndelse idag. De blev bedt om al gaa ni til sine medmennesker og fortælle om det [tore fom var skedd, at Jesit-3 Kristus, join var død og lagt i en grav mob en beseglet sten foran og vakt derved, var opstanden efter at ha ligget i sin grav kun paa ben tredje dag. skik [om han hadde jorutfagt det før han gik bort i døden. Dc adlød befalingen; de gik og fortalte; og derav opstod den kristne kirke paa jord. Hvilken virkning av sådan fortolling1 Mennesker omvcttdfcs fra et liv i (ynd, baabe jøde- dommens og hedenskabets (ynd, fynd mider forskjellige formet og dog i bunden av somme art. mennesker fom hadde despotiet blev bedre, bedragere blev retskafne, ukjærlige og bolestilbe blev elskelige og fredelige, de ræd de fik mod til al skea et slag for sattdbet og ret. Endog {æder og flikke forandredes så at hele kom muner og settlementer blev noget dels nyt, indtil delte nye grep om sig skik at en bel stor notion og mange lia isoner begyndte at lænke anderledes end før, bedre, men- neskellgere, mere i overensstemmelse med såd moral og det fom bygger op, så al en ny menneskehet holdt paa at dannes. midttimen fordi der vor nogen fom'gik og fortalte det forunderlige de hodde (et og hprt. Slik er det idag. Det er onskrent de samme forhold; litt forskjellig i det ydre, men i det dypet i menneskenes hjerte og natur ligger .den samme fynd og gjærer og lu rer og 6ryler frem; den samme gamle fynd. der ikke for. andrer sig det mindske i sit væten omend formene for dens utbrudd giør det. Der har ikke endnu nedgiemtem dc mange nnrhimdre- der fandtes et eneste middet som har vist sig virknings* fuldere end det gamle budskap om den opstandne. Matt har forføft at finde sådanne midler, men det lykkedes ikke, dc befat ikke ben tilstrækkelige kraft tis at befjæmpe menneskcslcgtcitcs gamle arvefiende, fynden, og bak fyn den, denne verdens fyrste. Det er betryggende at bile at der tun cr delle ene mid del, Jcfu Kristi evangelium, for alle fom Bærer det frem Show less
DjVu hidden text layer 198 Folkebladet, onsdag ben lfte april, 1931 J bor inbrcmissiott giør vi bel. Enten bu slår i række,,e blanbt dem der arbeider poa frontene eller du i dit lønkammer bæver denne gjerning frem for Gitb eller du i din fattigdom eller din velstand gir din gave lil gier- uiugcns... Show moreDjVu hidden text layer 198 Folkebladet, onsdag ben lfte april, 1931 J bor inbrcmissiott giør vi bel. Enten bu slår i række,,e blanbt dem der arbeider poa frontene eller du i dit lønkammer bæver denne gjerning frem for Gitb eller du i din fattigdom eller din velstand gir din gave lil gier- uiugcns befordring, du er allikevel med og bærer bud- skapet utover; og Gud velsigne dig for det! Det er endnu san mange her hos os i Amerika fom ikke vet noget om dette opfsandcIfcnS budskap og derfor er der san mange font endnu ligger i det gamle heden skabets sander; samme au dem er frække syndere og de- fpottere likesom i hin første tid, andre er likegyldige, al tet andre hører med begjærlighet bet nye ag glade bud- ifap. Men alle trænger at sya høre det; ag bet er bi, kristne venner, som skal bringe dem budet. Maa bu selv syn glæde av budskapet om den opstand- ve i denne panilehøilid og maa dit, hjerte fyldes nted trang til at fortælle om det! Husk, det bar tamme virkning idag fom det bar Hat; »matte det kun bfi fortalt i de videst mulige kredsen og kroker av vort store sand! Bor første Pligt er overfor vort eget sosk, og siden til de mange andre sålaiigl vi tinar. H.G.G. Kom indremissionen til hjælp Nctar delle skrives saa er det bare G ufer igien til næ- . ske koarials utlbetalingcr skal gjøres. Kassen er kom og vi ser 05 ingen utvei heller til ot Iaanc mere. Jbag bragte ikke posten el eneste brev ineb gaber til missionen. De sidste tre a sire uler har det været overmaatc stilse. Demte f!ildet har bragt os ængftclfc for hvorledes det skol bli mulig ni betale vore arbeidere deres knappe løn. Bi har forfort at lægge foten frem for Gud og vi er forvisset om at han er mrigtig til at bevæge vort folk til at giøre noget snarest mulig for iitbrcmissionen. Siært Venner, bor indremission er i Virkelig nød nu og hi appelleret til bort mcnigljetsfolf om at gjøre en kraftanstrengelse for ot hiælpe. Jeg Vet at det er van skelig for midler blandt folk, men Hvis alle tar fat over bele linjen saa skal det lykke?. .' - Medlemmene ab missionsftyret hor velvillig lovet at skrive personlige brever lil venner og fjendtc med bøn om gaver og vi haaber ot prester og menighclssalf rundt om- krittg nil sende en lifte rundt, jaa bil de not saa bidrag. Kjære venner, gjør det nit. Deres i Herrens tjeneste, - Jngel Hobland, kasserede Sand Greek, fflis. (thrift Hagcieth, et virksomt og agtet medlem ab Den Lutherske Frikirkes menighet i Bctlvicf, N. Dok., bøde den 7de mars ester et langt og stncrtciuldt sykeleie. Han bar fodt i Nordre Sand, Norge, i 1854 og kom til Ame rika i 187-1 . Han bohde først i flere aar ved Doddville, Bi-?., og blev lier gift med Karine A. Wold, font døde for et nnr-5 tid fidelt. Familien flyttet fettere til Battic Lake. Minu., og endelig til Berwick, N. Desk. Avdøde efter taler jig en føn og fem døtre. Begravelsen foregik den 11te mars fra Berwick menighets kirke. Menighetens prest, pastor R. H . Hofstad, forretlet. Kamme dit rikel Meddelelser fra og om hedningemissionen Redigert av sekretæren for Lutheran Snard of Missions Formand: Pastor Ludvig Bederfon. Sekretær og så lerer: Pastor Johan Mottfon, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Stillingen Det er med adskillig nøleit at jeg skriver disfe ord og det av mere end en grund; men jeg anser det ikte rigtig at la det være. Dcrc maa få vise hvorledes det ftår til med eders gjerning; det har derc ret til og det ønsket dcrc ogfon. Det er altså missionens finanser det giældcr, og jeg vet det er et vanskelig fpøråmaal. Finansspørsmaolet er vanskelig alle steds nu; men vi lår prøve at se ogfaa paa dette spørsmål med et kristelig sind og under bøn om at Gud maa lå vise os en utbei. Dersom vi [ammen ser paa stillingen fom den er, sammen lænker paa, hvorledes vi skal finde en utvei, fammen heder Gud om at vise o8 en vel og fammen er villig til at gjøre hvad fom kan være mulig for o?, da tror jeg der skal findes ett utvei. Men kanske ikke riten større opofrelser end de fleste har været vant til at gjøre. Det er en prøvfom tid for os alsk, og jeg tror det er længe siden vort forhold lil Guds rites arbeide han været fat paa en sådan Ijaard prøve font netop nu. Fristelsen både til at bli modløs og lil-at linddra sig endog fra det man kan giøre ligger nær nok. Det er derfor saa meget mere nødvendig at bi ritbeder os nåde lil at fe paa sa ken fra et kristelig synspunkt. Det finansielle maa! som sidste aarsmøte satte for hedningemissionen, var $50,000. Det bar beregnet paa just at balde gaaeude det arbeide vi hat paa de to mis sionsmarker. Ab denne sum er der til dato indkommet $25,958.84, altså lilt mere end det halve, og når dette stribes er der nogen så dager oder en moaned igjen ab regnskapsåret. Av denne oplysning er det kanske let not for nogen hver at regne ut, Ijbor vanskelig stillingen er. La os nævne det personale fom vi han paa vore lo misfionsmarfer og fom er avhængig av, hand de faar fra Den Lutherske Frikirke haode for sit livsophold og for sit arbeide. Der er 12 familier og tre ngifte koittder fra Amerika. Det Biir 27 voksne perfoner, og i disfe 12 fa milier tilsammen er der 22 ham; ialt biir der altså - 19 perloner fra Amerika. Der er ta. 125 a 130 inb- fødte arbeidere paa begge marter tilsammen. De alter fleste av disse han familier; men hvor store disfe familier er. har jeg ikke noget fjendskab lile Jeg antar vi katt trygt regne ca. 350 personer. Naar vi faa regner bande de fra Amerika og de indfødte, biir det ca. 400 perfoner; antagelig er det adskillig meget mere, men vi kan la det slå med delle tal. Jttgett av disse faar ttogen kredit hvor de bor. De lår det nødvendige til livsophold naar de har pengene lil at betale med. Har de ikke det saa lår de ikke noget. Saavidt jeg han forslå! det et delte stillingen. De ind- fødte arbeidere har kun [aaoidt de kan klare sig fra haand til mund, ikke noget mere. Og ikke biir det mere for Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste aprils 1931 misfionærcne Ijeller. Jeg lifer ikke at si det, men kanske det allikebel er rigtig at nævne det, at vore misjionsar- hvidere bar adskillig mindre løn end de andre amerikanske missionærer. De flager ilte; men det er sad meget mere... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste aprils 1931 misfionærcne Ijeller. Jeg lifer ikke at si det, men kanske det allikebel er rigtig at nævne det, at vore misjionsar- hvidere bar adskillig mindre løn end de andre amerikanske missionærer. De flager ilte; men det er sad meget mere nødvendig at de faar det de er lovet. Gn del utgiftsposter som skulde været Betalt i januar og februar, er endda ubetalt. Der skulde nu de sidste bage av mars betales ut ca. $3,000. Der er ibag $200 i kassen til al møle det med. Ovenstående er nogen av enkeltdelene i hedninge- missionens stilling. Jeg skriver det fordi jeg tror det er rigtig at de Ijbis opgave hedningemissionen er, skal faa bite det. Vil dere gjøre delte lil færlig gieiistand for bøn og obcrbeielfc? Bil dere bære opmertfom paa om der skulde være en indre stemme (om minder om noget der kunde bære en ulvci, elser fom kunde hjælpe til at raade Bod paa ftillin- Dcrfom bi alle enes om stadig at fa denne sak med oS frem for Gud nu ett lid, mon bi da ikke skulde faa øine en utvei? J.M. Tak! Da bi mi flnarlfærdigc at tjeisa tilbake lil det arbeide Herren har nudist os paa Madagaskar er,bore hjerter fyldt med lakuemmclighet lil baade Gud og mennesker. Først og fremst er bi Gud tak skyldig fordi han forunder o8 deu uaade at bende tilbake til det arbeide og folk bi hor fnat fjært, og fordi Than i fin albisljet hor agtet os værdig dertil. Dernæst er bi taknemmelig lil vort mis- (lensstyre som Imr gjort vor utreise igjen mulig, og for den velvilje vi blev mølle med under bort ophold hjemme. Endvidere bil vi lå lov at takke Kvindenets Missions- forbund for det koselige hiem som ventet paa os, og tak lil de damer fom hadde sat det saa vel istand for os og ellers (telte om det mens vi var hjemme. Vi kan for sikre eder at vi fatte stor pris derpaa. Den velvilje jeg persanlig blev møli med av haade prester og menigheter mider mine reiser rundt for at tolke missionsfoken gab mig et lyst haab hvad vor hed ningemissions fremtid beiræifer. Tak skal J alle ha! Endelig vil jeg takke vore venner i Minneapolis som paa mange forskjellige vis var os Behjælpelige og gjorde vor hulle hjemme like til bor avreise behagelig. Vore vetuter i Racine, Ms, og i Bronx, 91. A. vil vi også bringe vor hjerteligste tak. Herren lønne eder alle rike lig lil gicngjæld for alt godt bevist oS. Det var godt at Sære iblandt og derfor haardt at rive sig Iø3 igjen. Men vi er lykkelige og glade fordi Herren gav os liv ag kræf ter til at fortsætte i arbeidet for madagasserne? frelse. Og vi toet at J alle vil slå os bi deri med eders bønner og gaber. La 08 arbeibe mens det er dag. Natten kom- mer da ingen kan arbeide. Eders tilsendinger. Morris og Hanna S aagcnc5. Påskebudskapet J del 28de kapitel ab Mallæuå evangelium Iæier vi om nogen kvinder som kom for at fo lil graven. Her fif de Ijørc engelens ord til dem: „Frygt ikke! jeg tiet at J søker efter Jesus, den korsfæstede; han er ikke her; hatt er opstanden, fom han fa; kom og so stedet hvor han laa! Og gaa misled i haft og si til Ijau« difciplcr, at hatt er ^psiandeu fra de døde." Det bar et deilig budskap disse kvinder fik, livets,— lyfets og handele budskap. Og delte skulde de bringe til andre. Hvor burde det ikke glæde oå at kvinder fif et faadaut budskap at bringe. De var heller ikke lette, ti det (laar om dem: „Cg de gik i haft bort fra graven med frygt og [tor glæde og Iøp ousted for at fortælle han°- difeipler det. " Som følge av deres lydighet fif de el møte med Jc- fti8: ,.Og fe Je[u§ mølle dem og fa: Fred være med eder!" — og de tilbod ham." Lykkelige kvinder1 Ja lykkelig er IjUer den font faar et møte med den herre Jc- stis. Kvindcne fif et bud fra JesttS også Da fa JesttS til dom: „Frygt ikke! Gaa og si fil mitte brødre at de skdi g*t til Galilæa, der skal de faa fe mig." Kvindetie var ogfaa nu lydige og gik. , .Lydigste! er bedre cud of fer." Lyder del ikke tit os kvinder også idag: ..Gaa og si" —. Det er mange fom Trænger denne paaskebilsen — baade der hjemme og paa ^nissionsmartene. Bi som har faat budskapet om Jesu opsiandelfc urna lyde befalin gen om at „gaa og si." Kvindcne har ister blit udsig- net og løftet ved evangeliet og derfor bør Ui uifc vor tat ncmmclighet ved at være med at bringe bubskapcl til vore (østre i deres ulykkelige stilling. La 08 lit hine tvinder løpc hans cretidcr som han taldi od fra mørtel lil sit lmderstitdc lys! Mrs. J. Malison. paaffemorgen JesttS for os døde, blev i graven lagt, paaskemorgenrøbe [tod han op i magt. Kor: Hør min sjask, din binge bryt i lovsong ut, lo den liflig klinge, bær min tof til Gitb. Sletten maatte bite, vagten folder om. brudt er mørkets rite, graven den er tom. Himlen er nu vimdcii, døren oapeti floor, fast er troesgrimden sagt i Jesu faar. Naadcfolctt rinder ut av gravens hiem, syndens nat forsvinder, dagen brisker frem. Salige panskemorgetis lys oder Golgata, mi fait vi bylte forsten om i halleluja! Se nu er stenen borte, svundet langfredags ve, Herreti er nu opstanden, korset er livets træ. Nu hor vi uaade fondet. Herren er evig god! Jefuå har feier vundet, livet er i hans Blod. Hele Bor syndebyrde lagdes paa det Guds lam, alle i en crc døde, lede og skol i ham. Salige paaskeglæde, liflige synderfrøstI Bi kon til graven træde, lytte til englerøst. Herren er nu opstanden! lyder vor frelsers bud; priser og lover Lammet, rop det for alse lis. (Jndfendt ved Nils E. Verg.) Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Iset aprils 1931 Jnlbebladet Pen fCiilhrrsstr fristerkro organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CX). 264 Coder Avenue, Minneapolis, Minn. H. C CASPERSEN. rodaJcUr Minneapolis, Minn., den Isir april, 1931 Udødelighet Xvrsam der ilke for menneskene var... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Iset aprils 1931 Jnlbebladet Pen fCiilhrrsstr fristerkro organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CX). 264 Coder Avenue, Minneapolis, Minn. H. C CASPERSEN. rodaJcUr Minneapolis, Minn., den Isir april, 1931 Udødelighet Xvrsam der ilke for menneskene var noget liv ester dette vi lever sier på jorden, da inoa del sies, at det ikke var skort at simr efter at lå leve her nogen nor og saa gaa bort im evig inlethet. Dette har slugtene før os følt; endog de hedenske. Paa noget vis er iidødelighetétanken kommet irem. Altid jom en bedre og lykkeligere tilværelse hor hsiisidighetcns frem- tid float ror deres blik. Git saa universal trang i sieg len Inter sit sterke (vrag. Den formiiligc tænkende, tø- fonde, villende, lidende eller lykkelige menneskeånd kan ikte låle den tanke at dø en tilintetgjørelse® død. Det er ikke rationelt, det bil si, det er ikte fornuftig al mene at livsmulighctcii hinsides skulde være aohængig av vor sindstilstand. Den blotte og bare udødelighet er ett følge av at mennesket er en rationel skapning, saa rent forskjellig fra ot anden jordisk organisme; saa høit over de næst høiesle former av Itv, de helest staaendc dyr, at der ingen sammenligning fan gjøres mellem dem. Det er fornuftig at aula at alle mennesker gaar ind i et slags bevisst tilværelse hinsides. En fjendt norsk læge sa en gang til os: „I am a firm believer in a hereafter." Men skulde livet hinsides kun være en fortsættelse an del liv som leves her paa denne jord, med dets sorger og belvær og smag usikre og ustadige glæder, vilde da en evig tilværelse være faa meget at tragte efter? Men at komme ind i evigheten med et naturlig og uomvendt find gir ikke løste om ttogen forandring til det bedre der. Der biir værre, bar Jesus fugt; Han kalder de iiomuendtc dødes opholdssted det yderste mørke, Hvor Ser er gratis og lænders gnidsel. Dette er ingen beha gelig uiiigt. Men den blotte og bare menneskeforstand tilsier, at i samme sindstilstand som et menneske dør, i samme sittdsiilstand gaar det ind ! evigheten. Det vilde være en aldeles ufornuftig slutning at mene, at den fy- fiske forvandling font kaldes døden skulde gjøre et men neske moralsk og aandelig bedre. Del var sagt i gamle dage at de som falder i krig og kvinder font dør ved barnefødsel blev frelst, og det blev nok ogsaa trobd i århundreder av tiisener og hundre tiisener av alvorlige mennesker. Det er klart at den mi- lilære tidsånd dikterte et sådant syn. Dette sktilde kom- tue dcrat, at den font gav sit liv „in a supreme sacrifice" —■ i en høteste offerhandling — derved gjennemgik en skik findsforandring ni han gik ind i evigheten et Bedre men neske. J krigsårene dukket der av og til op en levning av den gamle overtro. Bi læste virkelig uttalelser i den retning av baade engelske og tyske teologer, ja, ogfaa ab amerikanske. J normalere tider kommer man ikke paa Det er ikke godt at Være menneske, [a Søren Kirke gård. Jfandljet, der er noget fortvilet bed det, hais der ikke fandtes en utvei. Synden har skik gjennem- træligt denne bor stegt, at det at bære menneske var det værste av all, fsois der intet evighetshanb nar for os. 'Men det er det, det er, Gud ske lob! Jftc faadan i det blå. Den der drømmer om et paradis Isisset uten at ha noget andet ettd drømme at bygge paa bit not finde, at et sådant paradis kun bar et iata morgana, ett skuffende gjenfpeiling ab enå egen indbildni ng. 'Menneskene søker [jer i dette liv efter realiteter. J denne videnskabelige tid er det altid fpørsmaal om fakta; og der er intet at [i Paa det ;ti Hvad et faktum er i den materielle verden det er ett sandhet i den intellektuelle og åndelige. Hvis der er noget i nor kristne tro fom ikke er faktum, sandhet. da ønsker di ikke at beholde det; og så såri nogen kan oberdebife os om, at noget ab det vi tror ikke er i overensstemmelse med fandtjeten, da la os bit det kvit jo før jo heller. Men navr vi siet vi tror paa en utvei av den elendig« het menneskene er i paa grund av [ynden, da mener vi at denne tro er grundet paa et fgft fundament Det er ikke en gylden drøm. Cg denne grund er Jefu egne ord: Jeg er opstandelsen og linet; og: J min Faders huS er der mange rum; — var det ikke faa hadde jeg fagt eder det. Sine ord bekræftet han med fine gjetninger. For det ene opstod han fra de døde. Der er ingen tbil der om. Dc rædde difcipler fik mot ba de så ham igjen og deres hænder følte paa ham. Se led ondt og gik i dø den for Ijam, den opstandne; det giør ingen for en faget drøm, Seine menighetens tilværelse er vidnesbyrd om sandheten ab tjans ord. Endog den moderne teolog Harnnck sier: „Ut fra Kristi grab er der forringet en ubetvingelig tro på, at dø- den er beseiret, og Paa et evig Isa.” JesttB elskes av sine bifeipler, sine troende. De han elsket horn ned gjennem tidene til idag. Det er merkelig. Jtigcii anden religionsstifter i verden elskes. Det er Hel ligåndens gjerning i hjertene at vække denne kjærlighet til Frelseren: og det er et virkclsgtjetsbcvU. Den fand- het at han elskes i verden og at mennesker endnu idag er villig tit at gaa i døden for ham er vidnesbyrd om at han lever, fom han fa, og er med til verdens ende. Og font tjon lever nu i fine troende skol hans troende leve med ham ! evighet.. Det er den udødelighet vi frag- Uten Kristus kommer der nok et liv bat bød og grab, men det er ikke det evige liv JcfuS sabel dem fom mottar ham i tro. Alene med Kristus Blir iibødclighctcit fil en overvæt tes flor herlighet Johannes Sranbtgæg. Sosa vi holdt paa med den sidste rest av bladmaten til Bermen til påske — ringte det i telefonen og fpør6maalct lydde: Har du hørt at Brandtgæg er død? Det gab et ferit. Nci, koa lerer du? Jo, der var telegram fra Oslo dagen før igaar — den 23de. (rn trofast ven, en gudbenonbet arbeider, en yd myg Jefu Kristi tjener er flyttet hjem til sabbatshvilen. Ogfaa vort blad har ofte hat gagn av hans villige tjener- sind. Jkkc faa artikler fra hans haand blev sandt til Ben- ncn. Hans hjerte slag varmt for I)on5 frender ogfaa Paa denne side havet. „Jndr cmi sfsanSve nnen." Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 Hvad er luthersk kirkeforfatning? E. M. Hanson Hbor skal man fan føte og sinde sår paa dette spørs- Suther skrev bel ingen kirkeforfatning, men han gav os princippcne og reformationens grundlæggende prin cipper er tre: ' 1. Guds ord... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 Hvad er luthersk kirkeforfatning? E. M. Hanson Hbor skal man fan føte og sinde sår paa dette spørs- Suther skrev bel ingen kirkeforfatning, men han gav os princippcne og reformationens grundlæggende prin cipper er tre: ' 1. Guds ord skal være øverste autoritet i alle kirke saker. baade tro. lære og liv. Jttc traditionen, ikke pa ven eller koncilierne, men heller ikke fyrsten eller pols- Guds ord olene. Det var et vældig flag mot al kirke lig eller verdslig magt og myndighet over menigheten. 2. Blir der spørsmål om hvorledes en [ynder fuel- fe8, så bor reformationens sår dette: Ft menneske retfærdiggiøres ved troen tisene ulen lodens gjerningar og riten et andet menneskes mellem- konist; ti Kristus er vor yppersteprest, vor mellemmand. Bed troen olene, et andet vældig slag mot pabelir- kcn8 magibegjær til al herske over samvittighetene, pine og plage de skattars mennesker ved utvortes bodsøvelser 3. Men er det troen alent fom frelser, så Beftaar Gubs lirke paa jorb av fendr troende, „de helliges og i fandhet troendes sarsamling." eller „famfundet av dem fom hat troen og den Helligånd i sine hietter." Disso Bibelske fanbheter slog ned [om blinkende lyn ! den verdBliggjorte kirke og hørtes som dommens lorden- skrald oder åndløsheden. Og som disfe evangeliske prin cipper rammet baardt og skor dypt. så skulde de også danne grantinget for tn luthersk kirkeforfatning. Ti et folk med skikc principper Blir likeså misfomøid med fyr- jteaulorilet og politlsoranftalhtingor fom de bar misfor- nøid med pavens pcitgcutprc5ninger og munkenes tig gerier. T! det var-Iikcfoo trykkende og fornedrende al være statens (om pavens slavinde. Således sang Guds folk i den gamle hakt: „llgndelighrtrns fpir skal ikke hvile paa de retfærdiges lod, foret ikke de retfærdige skalle ntrække sine hænder til nretfærdighet." Under sådanne forholde kan det bære fristende nok at gjøre som Peter, gripe til [verdet for med det at for- såre Kristi sak. føre kampen med verdslige daaben. Men Jesu sa til ben ivrige discipel: „Stik fverdet i skeden." . .Skal jeg ikke drikke den kalk min gader har git mig?" Seiren skulde vindes, ikke ved Simon Peters fverd, men ved Kristi task. Men når folk ikke vil baakne W, tiende om og høre sandheten, så ligger det så snublende nær ot Iæmpc vidnesbyrdet og arbeidet ester verdslige menneskers krav, gjøre kompromis med verden, uten at spørre om hvor ledes huset skal Bygges paa den grundvold fom er lagt, 3tfns Kristus. Cg så man de faa troende lide og bede og vente og vidne, i hand om, at deres lidelse, bønner, venten og oibnen skal bære frugt så det kan bit menig- het og ikke bare en missionsmark. Gudslivet i hiertene kan nok holde sig, hvor ordet og sakramentene diir Brukt, fan bet gaar an at bli delta- ret tmber meget ugunstige, ytre tisknar. Dbcrgbirkcn på Magerøen i Norge lever et slags liv ben og. Den kan naa en mands høide; men de ugunstige livsvilkår hindrer dens veksle Således gik det med troeslivet i den lutherske kirke. Der var liv, men det blev forkrøblet forbi det ikke fik skape sig livsformer (varende til sit væsen og reforma tionens frihetspriniepper. MeFigbeten lit ikke fsyre sine egne foker efter Guds ord; den verdslige øvrighet skulde giøre det. Det Bro derlige samarbeide mellem prest og menighet har stut. Naodegaoernes Britt hiet forsamle Prestene blev skolens cmdedBmænd, og forsamle de praktiske linsspørstnål for de mange stridsspørsmål. „Den kirke fom vidnet rent og ret i Bekjendelfcn. vid net i mange stykker falskt i forfatningen." Alt bar tære. Livet fik ikke anledning til oi ritnifle sig. Mange så det nok. Men ikke kunde de gå tilbake til romerkirken med dens episkopale forfatning, der jo førte til hane- dømme! med dets vranglære og tyranni, heller ikke mag tet de »paa grund ab den ulykkelige forbindelse med fio len at gjennemføre sine principper med hensyn til kirke- forfatning." Livsformerne siod i molsætning til al den vakre lære, der hist nu utfoldet sig i al sitr skjendet, mens menighetens livsvilkår bar fom en uryddet mark. Det romerske aak var avkastet. Nu rnåtle menigheten hære statens aak. Og staten igler sit eget. Det maa den gjøre. Den forslår sig paa Jbujrnefg", men ikke pan barmhjer tighet. Derfor kan den ikte brine mission. Og bet er en av grundene, hvorfor der ikke blev noget mi§sion8orbcibc i ben lutherske kirke før -ben store vækkelse ved F, J. Spener. Vi har gjort erfaring paa det, nogen hver av 08 ! bort harmhiedighetsarbeide, hvor vanskelig det er at forene disso to ting: Barmhjertighet og forretning." Det hører med som det første i en tuthersk kirkeforfat ning at „Guds ord forkyndes purt og rent og at fakra- mentene fortolks rettelig efter Herrens egen indstils Det er en ret og værdig druk ab naabemiMcnc. Men alt Bruk av nådens mibler blir kun et stort misbruk, hbor der ikke Blir omvendelse og åndelig liv, „Ordet som de hørte bleb dem til ingen nhttr, forti det ikke bed troen bar fmrltet femmen mrb dem fom hørte det ." Hcbr. 4, 2. Jesus er livsens brød. Men bet brød fom ikkelæles, mætter ikke. Det band fom ikke drikkes, slukker ikke tør- Ordet bar ikke gis tit utborleS pynt og sia?, men til ot trænge igjennem og bit til indvortes lio og krast. „Se derfor til hvorledes I hører." Lisk. 8, 18. Bi bil ha bygiige ptcebikanier, glimtende talere, og tænker at da skal der bli ffif paa tingene. Men glemmer at det er Iifelå vigtig ot høre ret. „Salige er be fom hører Gubs orb og beborer bet. En nnabeljungrig fjcct gaar til kirken med bøn, så ter sig neb med forbenthing, hører og tror ordet og mæt tes ab husats gode ting. Og han synger: „Bi går hjem, hner til sit hns. Av Gubs gaber glad og mætte, der bil Bi Gubs nådes lys på en lysestake fætic. Saa bi alle til Gubs ære leve efter det bi lære." Da bar ni hørt ordet ret. Da faldt Gubs ords sæb i bodfærdige og troende hjerter, fom Bar frugt i lålmo- aI$i fik nyt Iy$ over gamle fanbheter: ny kraft til at I I Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 From an Augsburg Note-Book Hy Snnriam Drahnreb Sunday. March 8—Morning: Professor Hendrickson preached the sermon at Olivet Church this morning. There was a fine simplicity and directness about it that gripped one’s heart, lie made... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 From an Augsburg Note-Book Hy Snnriam Drahnreb Sunday. March 8—Morning: Professor Hendrickson preached the sermon at Olivet Church this morning. There was a fine simplicity and directness about it that gripped one’s heart, lie made the sinister powers of evil a very Keening: Sj>caking at Grace Church I recognized just ene face in the audience. But that helped me. I Evening: The Annual Athletic B anquet, h eld thin yenr at Columbia Chateau. "Pudge” »olkoltlnskor. former Yale football star, spoke. So did a number of others. Hut 1 cucss everybody acre-eel that the "feature" of the Tuesday. March 10—Evening: Augsburg was repre- nentecl many jilnces to-night: A group of girls spoke and mini: at St. Olnf church, tolling what Augsburg mount to them; fho Senior Christianity Class was in charge nt service nt Elmwood; one ot the debate teams met the men's deltaIV tenm met St. Paul Luther College. In my opinion. AuRiiliurg won, although there was no decision. DvbntinK is one of the best forms ok intellectual training. We need to develop clear thinking, or the Church is lost. Every one of the Gospels and Epistles la a masterpiece of clear thought, and it in folly to think thnt we can ade quately interpret the message: ot Eternity with sluggish Thursday, March 12—Evening: I wish you could have hoard the simple and sincere messages ot the five Augs burg student« who spoke nt Elmwood church to-night Friday, March lå—Evening: Met with a group of thcolngical students, representine many colleges and mind-types, to discuss: "Why is the Christian message I,- iT.clivc t„.,lny than in the First Century?" Don’t know when tin evening has pnssed more quickly. It is a wonderful privilege to bo one in Christ with ouch a group Saturday. March U—Aflem6on: Just nt four o'clock, when I wan fet-linir half-tiroel, Mrs. N. came up with some unforgettably good coffee- and rolls and cake of the kind easy to work riicht through until eight-thirty. Sunday. March 15—Morning: At Bethany Church in St. Paul. Deeply impressed by the singing of the choir. At Kraal's, where eve had dinner, we met name folks from Outlook, Montana, nnd refreshed memories of Gospel fnr a couple beurs oven though only in spirit. There’s Tenm days out there. It was good to ha out West again something wonderful about the sweep of the prairies. One nets tired of being shut up—even though it ha in Pastor Krnmstod baptized the Kvaal bnby before wo loft. I love Imptismnl services. There God nets, and man rccoives. And that is the true spirit of Lutheranism. (I shall always be jrrateful to Dr. Evjon for passing on that fine, concise summary of the heart of our faith). Evening: At St Petri Church for the Fireside Hour. Had a good talk with Pastor Winther in which ho told of the awakening in Marinette many years ago. Would that we might experience many more of ouch etsitations. Monday. March 16—Morning: Examinations begin. Wonder who nro tested most: teachers or students? Evening: Testimonial banquet to Minister Lauritz Swenson. President Sverdrup brought a fine greeting from Augsburg and the Lutheran Free Church. Tuesday, March 17—Afternoon: The last session of our seminar in Practical Thoelogy. Wonder it the stu dents, too, feel that it has boon very much worth-while. At any rate some of the thews submitted hnvo been ex ceedingly interesting. There is something inspiring about being together with a group ot young men who are not afraid of deingsome actual work to help solve the present- day problems of the pastorate. The most important part that President Sverdrup spoke in his opening lecture in the tall of 1922. But soul-work is pre-eminently practical. Wednesday. March lå—Afternoon: Mr. Pierce, of St. Thomas Collette, gave a fascinating two-hour talk (no, it’s not impossible) on his personal work in giving coun- ecl to their stuelcnts. Every one of us who heard it felt lives for "the service of the King.” Evers' student that God sends to us at Augsburg is a gold-mine of pessibili- ties! And thank God, in their development, we have at our disposal not only "naturals" but supernatural, rc- Evening: Heard Dr. Edward Steiner ot Grinncll. He said this: "You may ray, ‘Grinnoll is a vary small college: it has only eight hundred students'. Let me tell you a secret: it would bo a much better college.if it had only four hundred."—In the world of spiritual things, numbers count for very little. Thursday, March 19—Afternoon: I saw n telegram- envelope lying on the offico-elesk addressed “Gertrude Vogt". Knewing of her mother's lang and serious illness, I feared that I knew what it contained. I remembered well the afternoon ten years ago when a similar message had come to me, three weeks after I returned in college. Gertrude loft for heme on the seven o'clock train. She was to have played and sung for ns at the Mission to- 8Friday. March 20—Evening: Although we here at Augsburg did not knew it then, far away, in the hospital at Minot, at nine-thirty o'clock the Angel of Death—no, we should rather say the Angel of Life, beckoned to a spirit waiting for release from earth. „ Nogen ord til eftertanke" Nogen Bemerkninger i anledning Broder M. Sk. Teig- lands stykke i delle blads nr. 10, d. a. med ovenanførte overskrift. Guds menighet er Bygget ab »levende stene." Der ittaa ogsaa være orden i hans menighet. Alt der dror fjælene bort fra Gud man befiæntpeå. Men er det nu jaa sikkert, at alle forsale tilstelninger fører bort fra Gud? Mon ikke mangen livsglad og virkelysten ungdom er (apt for Guds menighet haa grund av de ældre kristnes ufor- flandigc kritik? Lift frlvprøvelsc her vil vist ikke være avveien. Si erindrer fra gamle hader, naat menigheten hadde fine tilflugter, at vi lekic både „skoa på ringen" og ..sidste por tis." Si aiifoa ikke dette for fynd, titen forfoavidt vi alle iynder felv ved bore ded[te gjcmingcr. Show less
DjVu hidden text layer Foskebladet, onhdag den 1ste apris, 1931 Jesus Brydde sig ikke meget om ydre former og skikke. Han revse! ikke mindst hykleriet, den utvortes gudsdyr kelse, gjerrigheten, osv. — Ft da vi kristne altid lys og salt i menigheten? -Vardan er det med hovmodens, selv- ophøjelsen... Show moreDjVu hidden text layer Foskebladet, onhdag den 1ste apris, 1931 Jesus Brydde sig ikke meget om ydre former og skikke. Han revse! ikke mindst hykleriet, den utvortes gudsdyr kelse, gjerrigheten, osv. — Ft da vi kristne altid lys og salt i menigheten? -Vardan er det med hovmodens, selv- ophøjelsen®, gjerrighetens, mange andre [ynder; aa, et hav av (ynder! Gud hjælpe o8! Skal da det ogfaa være tvilsomt at arbeide for Guds rjkes fak oieimcnt „bazaars, auctions, fifhpouitdd" osa.? Ja, her samles da kvindeforcningcit, blir enige om at oparbejde eller skaffe gienstande for sanere at bortaultio- tieres eller utlodde». Bi tror ikke det er synd. Dc fleste midir tiffmissioncu hjemme og ute lj°r været symiet på den maate, haade i gamle Norge og her. Bi tror ha virkelig at Gud ogsyn elsker glade kjøpere og sælgere. Wisconsin. —Lægmand. Prof. B. M. Christensen, Hugs- burg Seminar, taler langfredag ef termiddag tt. 2 fra radio station WMO. Delte lil underretning for dc mange av Folkebladets læsere font mantle lja anledning til at „lytte Pastor I. M . Holvorfons reiserute: New London kaldet, pastor 0. Knut son, 22—29de mars. Olivet menighet, Minneapolis, pastor LTIinqnift, 31te mors til 5te apris. Hallockj Mimi., pastor Bangsiad, 7 —I lde april. Baltic Lake, Minn., pastor Riitgsiad, 16—19de apris. Raeine. WiS., pastor Torgcrfon, 21 —26de april. / Grand Forks, N. D„ pastor Beder- fon, 3—lOde mai. Ssåfsom _Mi""., pastor Morlctifcn, Bagléy kaldets pastor Andcrfou, 19 Bemitiji faldet, pastor Amundsen, 28de mai til 7de juni. Den lutherske presteforening i Min- ncapolis'holdt mandag, 16de mars, [it koartai smøfc i Citiz ens’ Aid Building, kl. 10:30. Fit »el forret- tiinger utførteS deriblandt ordningen med midhagsmøtene i byens centrum giennem den , stille ufe. Serpaa holdt dett foenske prest, dr. Kendall, et foredrag om hvordan menigheten Burde stille sig lil dem fom er iileti- En kortere tale Ijoldtcs av ett au lærerne ved Northwestern Tljcologi- ral Seminary om den lutherske presis ret til at negle at åbenbare i retten hvad der maatte være ham betrodd av nogen av hans sognebarn. Den nu fon fjenbte stis, pastor. Swanson- dom for foragt for retten fordi han negle! at åbenbare syndait ham git bckjcitdclfe, blev drøftet og Stumt- jons holdning siøllet. Der frem- holdtes i den paafolgende diskussion at dette (pørtmaol rørte ved en ret den ljclc protestantiske kirke eicr like- snavet font den katolske sag at dom- nieren her padde vist parlislljet. Da saken er appellert jra distriktsretten til højestere! vil der intet bit gjort før Ijendelse derfra foreligger. Pa stor dr. O. H - Sletten, font er for- eningens præsident, uttalte ønskelig- heten siv at byens lutherske prester hjalp phsior Sivanfoii i hans faf med at støtte med bidrag paa et par dole lars liner. Pusler Stvonfon, der uar tilstede takket for hjælpen med appellen, men oplyste at livis han skulde maatte aula straffen skulde han klare den felv., på sat egeti ittaafe, fa han; hvilket beløb at bau enten vilde gaa i såtgsei eller betale mult- Tit middags var foreningen ind- budt av The Lutheran Welfore So- riely der hadde foot anrettet et præg tig maaltid i et rum ved siden av mø- NOW O. E. RØLVAAG Giants In The Earth Peder Victorious Only 75c per Copy (English only) Lutheran Free Church Pub. Co. 264 Odin Avenue Minneapolis. Minn. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 telofalet. Her holdfes der en del ta ler. Pastor Sletten præsiderte og kaldte paa talerne. Pastor P. Win- Ikter er formand for Lutheran Wel- sarc Society og hardt en kort tale om den forenings arbeide i Minne- apolis. Pastor dr.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 1ste apris, 1931 telofalet. Her holdfes der en del ta ler. Pastor Sletten præsiderte og kaldte paa talerne. Pastor P. Win- Ikter er formand for Lutheran Wel- sarc Society og hardt en kort tale om den forenings arbeide i Minne- apolis. Pastor dr. Herring er ekse kutiv (etretær sar joreningett og den der leder arbeidet. Han talte en læn gere stund om veliærdåorBeidct i sin almiitdelighet og særskilt i Minne apolis, og det fremgik at meget solid hjælpearbejde par lisfort. Forenin gen andesaleå til menighetenes bel villige isatte; delte er arbeide alle lutherske menigheter i byen er meb i. Presteforeningen for Delt Luther ske Frikirkes prester holdt sit maa- iicdsmøle samme dags aften i Colum bia Heights paa indbydelse au pastor og Mrs. Elmer Huiet, der nu betje ner menigheten der. Møtet holdtes i kirken og aftensmaten jetoertes i un deretagen. Pastor P. Winther er de,tue forenings formand. Da pastor Burtilvein, der han med programmet at giøre, ikke var kommet tilbake fra jin tur til vestkysten, bleu pastor Slet- leti opforbret til at tale en flunb om hvad han ielv måtte vælge at frem- holde. Han talte om „Furrent Events" både i den kirkelige leir, vor egen fostr ogsan andres, og i den politiske og økonomiske. Han salte om de pågående kirkelige sammenslut ninger. dere» gode sider fom ogsaa deres mulige mangler, la vegt paa nødvendigheten, av frihat og albue- rum for den enkelte og for menighe ten. Hvad de politiske og økonomiske felter angik var der meget der gav aarfaf til pessimistiske Betragtninger; arbeidsløsheten omtaltes og de [maa tilsigter lis at der i en nær fremtid vilde bli nogen bedring; maskinene gaves skulden for megen arbeidsløs- ødet; de påtænkte regjeringsforeta- gender vilde øtc skattene. Taleren mettle al der vilde trænges en skor forandring pan det forsale felt før Virkelig bedring vilde indfrir. Gftcrpå var der nogen samtale om det forestående mayorvalg og JEWELRY SALE Thorvald V. Thomsen Estate Hele varebeholdningen nedsat 20 til 50% T. V. THOMSEN& SON omtale av de forskjellige kandidater. Miderman Turner blev nævnt som ett kirkefolket kunde famle sig om hvis han vilde opstille sig som kandidat igjen. Jngen bleo anbefalet enbnu. Foreningens meblemmer meb ba nter bænkebeå efter mølet om borde i underesagen hvor et velsmakende måltid indtoges. Den Lutherske Frikirkes menighet i Columbia Heights, ett frugt ad in- brcmiSstonharbeibct, har en balter kirkeeienbom der paa Quincy og '40 Bt. N. E. Menigheten hadde for længere lib siden bygget et basement hbor ben i flere nar holds sine møler. Under pastor Hetseths betjening oo menigheten byggebes kirken der er meget betbem og bel inbrettet og ut styret meb bet nødvendige tilbehør. Pastor Elmer Huset fjor betjent me- iiigtjctcn siden i juli ifjor sommer: han betjener tun dette sted og bet er ganske stor ydre fremgang ot opvise; der er således nu en søndagsskole paa 376 indskrevne barn. Sekjenblgiørclfct Fosston krebs av Den Lutherske Frikirke avholder fit vaormøie i Rice menighet, pastor Alvor Anbersoms fald, Bagley, Minn., 1 7—19de april. Nice menighets lirke er 16 mil Bent syd fro Bagley, pcb det noget be rømte sted, font faldes ..Pine Fen- fer." Der bar ogsaa Jerkcl post- office. Mølet begynder fredag for- middag, kl. 11, meb præten au pa stor Fatl Amundsen fra Bcmidji. Paa eftermiddag vil pastor J. Mor tensen fra gosston indlede samtale- emnet, som er Luk. lo, 11 lit 32, „Den forlorne søn." Alle velkom- men. Brødre, be om Herrens bel- I. M orte nsen, form and, H. E. Bodc, fetretær. Søndag den 19dr april skal ung domsforeningen i Hoff menighet. Sharon. 91 . D .. ha en „skolettes dag." Miss Jda Jaclion fra Dot Grove er indbudt al være tilstede og tale .sam men med nogen sangere derfra. Ft program med oplæsninger, der kan Bringe et bedre kiendskap til stolene „Fængslende interessant," — saoledts betegner pastor Paul Rood, præsident for „Tde World's Fundamental Association", pastor C. T . Dyrnrfo’ nye bot 5ra Bibelens Lande Den indeholder livlige reiseskildringer fro dr mest interessante lande i herden — Palæstina og Afgbpfctt — famt midte lande, fom forfatteren deføkte. Boken er paa 270 sider; 115 Billeder; starr, klare Ufoer; fint ind- bunden; tittel i gnid. Pris $1.50. I gnldinit $2.00. Læg til 10 rents for porto. Sendes hborfomheist for ovennævnte pris. — H»ad kunde paflfe debte for tn gabe til dine i Norge eller her? Send rfter den nu til The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Srnk denne bestillingsblanket. Behag at sende .................. eksemplarer ap baken „Fra Bibelens L ande" til Show less
DjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGESVERDRUP Augsburg Seminary Homes Re-Roofed Experts III Repairing AMY TYPE OF ROOF Birkeland Brothers Cor. 5th and Cedar Ge. 5461 EASY PAYMENT PLAN Ciloah (sømandsmission,... Show moreDjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGESVERDRUP Augsburg Seminary Homes Re-Roofed Experts III Repairing AMY TYPE OF ROOF Birkeland Brothers Cor. 5th and Cedar Ge. 5461 EASY PAYMENT PLAN Ciloah (sømandsmission, Seattle, Wash-, 110 Cherry «treet. A. Anderfon, bestyrer T. D. Set, falleret 8005 Uth *vc. So, Esotting Baft AFTER ITS KIND The theory ^of ^eeol of the day. Hook» e conclusive than this. The r matter of hio subject and h with a diosaliofied oigh. The argu- mcl and refuted. The book is a r in "TTie American Lutheran.'' S1.5C Lutheran Free Church Pub. Co. 264 Cedar Ava, Minneapolis, Minn. LIBRARY AUGSBURG CITY SEMINARY STorge Direkte paa 8g4 dag Den Norske Amerika Linje Kun $148.00 Slaranøcrfjord'1, '!*. . la. ' l8.PAprt MTIILAXDS d/bnGEUf.ERD • pateagcrer tom ekko kan ise taa tidlig anbefalet føl gende Norgcificrder STAVyVNGERFjyRD 22. Mai College, Decorah, le fur Inil.kolcHludeulcr og^I-uliir STAVANGERFJORD 19. Juni Na-rmorc onlranlnaer oa hjælp mød utfyldulng ar nødvviidlKt-^ dokumvu- Norwegian America Line Agency, Inc. plages ikke mer o. dårlig mave saalænge egta Unfrse- elcatrakt fro Østeraundsmagusinet I Stockholm er at få. Dette middel helbreder mavesygdommer, aaaaom maveoyrc, mavekatarr, maveøaar, dårlig fordøjelse, dnarlig avføring Of dermed følgende svimmelhet, mathet, tryk 1 maven, setsn for brystet, oørn- løshet, ir. m. Hoillrr anbefalet Piio per pakk. *1.20 . MRS. J. HALVOB- SON. 1481 Adanls St N. E-, 11, Min- neapolls, Minn. Leveres toldfrit I Canada.______ DR. J. F. HENDRICKSON Læge tg Kirurg Kontor: øj. Emerson og Lowry N. Tale Om«, Hy. 0061; Rea. Hjr. MOS Show less
DjVu hidden text layer Det betyr pibere, at naar jeg læfer om be mange mil lioner i vort eget sanb uberørt av kristendommen, og det goar op for mig hanr nødvendig det er at driste kraftig indrcmissionsorbeide for nor egen og kommende slagters ifyld, da forbinder jeg dette syn og denne... Show moreDjVu hidden text layer Det betyr pibere, at naar jeg læfer om be mange mil lioner i vort eget sanb uberørt av kristendommen, og det goar op for mig hanr nødvendig det er at driste kraftig indrcmissionsorbeide for nor egen og kommende slagters ifyld, da forbinder jeg dette syn og denne overbevisning med losal støtte av vor egen indremission. Gripes jeg ap synet an de store marker, hylle til ind- høstning og hører nødropet fra de, i hedenskabets mørke, sylende, lidende og døende mennesker famtidig med Frel serens kongelige befaling: „Gaa ut," ha (ammentrænger telts fyn jig i et drændpunft hvor pore egne missionærer fantmen med de indfødte kristne arbeidere, der, ofrer og gir sit lin i evangeliets tjeneste. Cg jeg, jeg maa ogfaa være med, netop der. Endelig, betyr det ogfaa, at den tændte kjærlighet til nødlidende stansar ikke ved min egen dør og i mit get natiolag, men finder vet paa praktisk maaie til pore bar* lichjcm i Willi,ar og Poulsdo og gamlehjem samme ste der og til vort Diakonissehjem og hospital. Isår en kjeer- lighetens tjeneste »løves mot lidende og treengende. Hermed er det jelniølgelig ikke tænkt eller sagt, at pi fc ur kristne ikke skal ha interesse, som ogsaa fan føre for pligtelser med jig, utenom det vi i Den Lutherske Fri- lirke falder „vort egele" Bi er borgere av Guds rife, og det er større i omfang og herligere i fin fremtræden etid fom begramfet hos os. 'Men dette forandrer ikke forholdet til ..vort eget." og at det hor tørste krav på vor kjærlighet, interesse og støtte. Tilslut, er det Stewardship Boardets opgave at over veie de av aarsmøtets beskatninger der angaar disfe fod- lesgiøremaals finansielle side. og hvorledes de nødvendige midler til deres drift for indeværende oar bedst kan til veiebringes. Sammen meb sekretærer av be forskjellige arbeids utvalg skal Boarbet utarbeide ett „agende" eller et ar beidsprogram for møter i de refpeftiDe kredse hvor saken jfal behandle s , Saa påhviler det hvert enkelt medlem av dette Board at funktionere fom „Stewardship director" i fin kretsa og arise det fom et fald og opgave, ved den kraft og naade Gud gir, ni vække de enkelte menigheter og lemmer ao fredfen til en klarere forståelse og dypere erkjendelfe ao skriftens husholdningstante, fom igjen maa linde prak tisk utløsning i kjærlighet til og interessa for bort eget jællesarbeide og lojal støtte av samme. Folkebladet, onsdag Bøn Herre, jeg bil gjerne tjene, tjene dig, og dig alene, ta og brut mig som bu bil! Hvad jeg eier har du givet; arbeidskraften, selve livet, dig, det hele hører til. La og led mig ved din naade. ogsaa nåt jeg selv vil råde, og vil gaa min egen veil Sæt mig hvor jeg bedst kon gavne, o, men la mig aldrig savne visshet at jeg tjener dig. * Spredte bemerkninger 3-|. cø .ka». 1 „Te der Gnds lam fom Bærer hardens fynd." Noget hanligere og mere dyrebart og inbljolbsrift Guds orb findes vel knapt i hele por bibel. Man hat faldt Joh. 3, 16 „ben lille bibel." Og det er sande, at Gubg kjærlighet i Jesus Kristus til 08 men- nefker er grunblaget for nor frelse. Men Jesus, „bel Gubs lam [om bærer verbens sanb" er utførelsen eller rettere fulbbyrdelfcn av Gubs kjærlighets frelsesplan. Johannes den bøper nar jo den store, strenge om- penbelfespræbikant, der neb fin præken skulde berede Det fer den herre Jesus. Men par det ikke [tort og Delsig- net, at han ikke alene kunde præke Gubg hellige lop, men ogfaa forkynde evangeliet? „Omrender eder, ti stimme* rikes rike er noer." Og endda mere velsignet at saa bake paa Jesus og si: „Se der Gubs lam som bærer tor dens sanb. " Og lo mig si bet her: Bar det ikke en ftor naade fra Gub at også pi fom blev faldt til at hane ve! for den herre Jesus til vor folk i dette sand fik peke paa gubs- lammet, fom bar bore [ynden på sit legeme på træet? $sk>ab vilde det nytte at Præke om „fynd, retfærdig- het og dom," dersom bi ikke også kunde saa bringe vib- nesbyrb om Gubs kjærlighet i Jesus, Kristus fom gubs- lammet, som har haaret bin og min og al hardens fynb Bibnesbyrb om fynb og bom er nødvendig, men der er ingen frelse i at præke alene om fynb. Frelsen ligget i evangeliet — det giabe bubskap: „eder er idag en frel ser iøbt" — en frelser der har hanret .ederbens fynb" og derfor en frelser for ethvert menneskebarn på ben ganske Dette billede av HtistuB som „GubS-lammet der bæ rer verbens sanb" peket jo på ham ogsaa i det gamle testamente. Allerede paa syndefaldets bag blir vi min det om dette Gubs lam; „Dg Gub Herren gjorde »barn og hans hustru kjortler av skind og iførfe dem," for at de tunbe skjule sin nøtenhets skam. Aham og Eva hande prøvd at giøre sig nogen klatr felo av „fikenbsade." Men det er kun Gub fom kon save Nær gode nok til at skjule menneskers fynb og skam; og det var nok lam [om maotie late sit liv for al sådanne klcer kunde tilveiebringes. Si kunde jo ogsaa nævne Adels offer. Abel var faarebyrde: .Og Abel bragte også offer db sin hjord .. . og Herren saa til Abel og hans offer." Dette han vel ben betydning for 0S, al Gub ikke har behag i noget offer, som ikke bringes i tro på Guds-lammet. „Ti uten tro er det umulig at behage Gub." Men det største forbillede på Gubs-Iammet er „paa- skesammet," fom blev slagtet ved Israels barns utgang av Sggypten. Si kon læfe om det i 2 Mofebok bet 12te kapitels-Hvorledes Herren ved Moses gav befaling til Jsroelift de i hvert hnd ffulde skagte et lam, [tete og spise dermed bitre urter og ufyret Brøb og lammets blob skulde strykes på det øderste børtræ og på degge bør- stolper; li morderengelen skulde gaa gjennem dele Sfigyp- tens sanb og ihjelflaa de førfteføble i alle hud. hvor ikke påskelammet har slagtet og dets Mob strøket på bør- stolpene. Dette peket jo klart og tydelig nok på „det Gubs lam fom boerer herdens fynb." JQ også for o* er bort den 1ste april 1986 Show less
DjVu hidden text layer påskelam staglet — Kristus" Og kun de fom sar fin tilflugt til Je[u8, det nytestamentlige påskelam, (om bien slagtet paa Golgata og giør efter Herrens ord og aandelig tali, nyter påskelammet og ftryter dets blod på sit hierles dørstolper kan undgå morderengelen — døden."... Show moreDjVu hidden text layer påskelam staglet — Kristus" Og kun de fom sar fin tilflugt til Je[u8, det nytestamentlige påskelam, (om bien slagtet paa Golgata og giør efter Herrens ord og aandelig tali, nyter påskelammet og ftryter dets blod på sit hierles dørstolper kan undgå morderengelen — døden." Hvorfor Borherre solo sier: „Sandelig, sande lig sier jeg eder. Dersom J ikke ceder Menneskefønnens kjød og drikker hans blod hor J ikke lidet i eder. Den fom ceder mit kjød og drikker mit blod hor enig liv og jeg skal opvække ham paa den yderste hag." Her taler ikke Vorherre særskilt om ælterens sakra mente, fom nogen tror, men om at Di moa annamme ham — hon8 lidelse, død og opstandelse, fom nor frclfes grundbold, om vi skal undgå den evige død og forto- Pelse; ti det er i det „Guds lam fom bærer verdens synd" ot frelsen ligger. „Den fom hor Sønnen har linet. Den fom ikke har Sønnen skal ikke fe linet; men Guds vrede biiroderham."------------Og nu lyderJohannes den døpers vidnesbyrd om Jesus også til os — ogfoa til mig og til dig, bror og foster, hvem bu end er: „Se der Guds lam [om bærer verdens fynd." Se på horn skik fom profeten Fsasas fremstiller ham for 08 når han sier: „Men han er såret for bore overtrædelser, knust for pore misgjerninger. Straffen laa paa ham for at vi skulde ha fred og ved hans faar har bi faat lægedom." „Vi for alle bild fom faar, bi pendle 08 hver til fin tei; men Herren lod alles vore misgjerninger møte ham." „Han blev mishandlet uagtet han på elendig, og han oplot ikke fin mund, fom et lam, der føres den for at flngtes og fom er stumt for dem fom klippet det; han oplot ikke sin mund." Se paa ham, når han ligger der på sit ansigt i .urtegården" og kjæmper haardt med døden, så hans (ned blir fom blod der faldt paa jorden, og beder: „Fa- der, er det mulig ha la denne kalk gaa fra mig; dog ske ikke min, men din vilje." Se haa ham der han flåt i yppersteprestens palads antsagel og float med lnyinæocr; og noer sam blir hud- strøket og tornekronet, bespottet og forhannetSÉ: PontiuL PilatusI La 08 [aa betragte ham near deABngc kors lægges paa hans skuldre for at bære det hen til Golgata høi, hvor han ubarmhjertig nagles fast lil korset, som en røner og morder — ban fom de ikke kunde overbevise om nogen fynd, men forn gik omkring og gjorde vel imot La 08 lå fe paa ham, når han Beder for sine sien- der: »Fader, forlot dem/li de Det ikke hbab de gjør," og når han her om en læskedrik, [aa gir de Isom edilke blandet med galde — noget fao ubarmhjertig og ond- fkapsfulbt fom det vel kunde seere mulig at sinde paa. Men fremfor alt la 08 fe og høre paa ham naar hon ut bryter: „Min Gud. min Gud, har har bu forsatt mig," og naar han utroper: „Det et fuldbragt," og saa bøier sit hobe i døden — for bin, min og al verbens synd! Ja la os fe paa ham flik, ven, og vi skal alle finde linet i Guds føn« tro, ti „der er liv i al fe haa bet Golgata kors, ja for big og for mig er ber liv." Bror, søster! Tror bu virkelig at det er fandt al Jesus Bar verdens sand? Men ha han han jo ogsya haaret bin synd. Da har han også lidt straffen for bine synder. Dersom bu i erkjenbelfe av at bu er en for tapt fynder virkelig tror bet, så er bu jo frelst. Og straffen for bin fynb skol albrig i evighet lægges paa big, forbi den blev lagt paa Jesus, og han han Iibt straffen Folkebladet, onlbog (or dig, og bu et fri — fri for ebigl O, hvor stort og hvor fandt 1 Men ha mna vi med falmisten utbryte: „Bær velsignet naabetronc, tusind gange at bu var villig synden ni forsone fom big felo fortørnet hat. O, hvor fylder himmelsk lyst, tak og kjærlighet mit bryst, naar jeg bed dit kors betænker Jesus, lsåd din død mig skjænferl" La os [oa fortsætte med at fe haa det Guds lam fom bærer verbens fynb; fe paa ham låhan fom han kom mer til 08, og vi kan faa fe ham ,1 ordet og i troen," og bi skol faa kraft til livets kamp og strib og lil arbeidet og gjerningen fom han kaldte og lil i fin menighet. Og nåt vi saa et færbige meb livet og vor arbeids dag er tilende, saa maa vi nok lukke Bore legemlige øine i bøden; men vor fjæls øic skal faa være fæstet daa Jesus, og for hans lidelses og bøbs jfylb skol vi saa gaa hjem berhvorhanerogviskal saafehamfomhaner og meettes i hans ansigts bcskuclie, idet vi skal faa flå for Lammets trone og synge Gubs og Lammets nye syng. LaosBe®ubomatviallemaablimebdet! ben 1ste april 1936 203 Den norske tunge Det lyner fra det store verfsted; det luer rødt fra esfens fang: et sprog skal ned i fløpeskeen for synende og sidste gang. Man veiet har og maalt og prøvet; men stasen duger ikke ret. Det er not mindre boniteten enb præget, man har fundet siet. Mon trobbe betsår frufcbnllen, fom gjorde moalet norsk og flot. Naar man tilslut ci mer forslob det, blev bet jo rent lil [pc og (pot. At lære andre bet man faahan ei selv har mestret, ganr ei an. Vi fnat nu fe, hvad støpeformen i sidste liten bringe kon. Men dermed er ei fokan greiet; der er en frænde vest tilsands, fom pleier titte ind i fluen hos hiemmefotfet øisa-dands. Han Blir nu næsten opraadd hjemme tiltrods for natens norske blod, blir fremmed midt blandt framdeflotten, og dem han før saa godt forstod. , Han stræber efter bedste evne at redde siegteng guld der vest, den stumpen ab den norske tunge, han eier fom den sidste rest. Der er jo ogfoa fløpeskeen, som søker efter landets maa! at loge om den dyre masfe lil prima, rustfrit, engelsk final. Ole Hustoft. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lstefprit 1936 Oalget (Slutning) Det tredje valg, i Paradisets Aham og Eva hadde sin sne vilje font det første menneskepar, de balgte, men — faldt! Kunde ilte Dragen overvinde Gud, lå måtte djævelen med fin list og fristelse prøve at overvinde disfe,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lstefprit 1936 Oalget (Slutning) Det tredje valg, i Paradisets Aham og Eva hadde sin sne vilje font det første menneskepar, de balgte, men — faldt! Kunde ilte Dragen overvinde Gud, lå måtte djævelen med fin list og fristelse prøve at overvinde disfe, og dermed plante fynden ind i hele menneikeslegten, et said med forfærdelige følger for legeme og fjæl for lid og evighet, (eller skol vi fi fom der fortælles om en prest i Norge, fom ropte ut i fin preelen: „O, du velsignede syndefold!" Bed første tanke synes dette at »ære guds- bespottelse: men ned nølere eftertanke finder ni at det var i ouerenøftemmAfe med Guds vilje. At Guds kjeer- lighel til menneskene åbenbares i ben tilstand og de for- holde join han fatte de første mennesker ind i verden det er fandt, og dette famme forhold vilde da være overfort på hele ilegteit; men det hadde været et tvunget forhold, join en mcfotiisine. Mennesket hadde da været udødelig og hele den øvrige natur uforandret, en tilstand og en verden som hadde pæret umulig. Men Gud hadde [toere tjærligbet til fin skapning, og derfor for vi at faa stiart som faldet var der. (aa kom også Gud og opfoftc det stakkars menneskepar, ikke for at straffe dem, men for at reise dem op og trøste dem. jaa at forholdet mellem ham og dem skulde bli godi igiett, ja bedre end det før hadde været. Denne Guds kjærlighet til dem skulde Dirke gjen kjærlighet i deres hjerter. Ft eksempel herpå Har vi i tiuf. 15de kapitel. Den yngle føn i iaderhusot Hadde vist sya godt hiem syrn nogen, og han manglet ikke bevis paa faderens kjærlighet til jig; han elsket vel også stn far. Men faa kom fristelsen og syrn gik, fattig og ulhungrel fom Han tilbake, hare ban nu kunde så mat og være en . dagarbeider? Aa ja, der blev overraskelse, faderen mølle ham med etapen savn. der blev baade llær og gjestebud, bau tar føn igjen. Ulen toll hadde han Her ct meget større bevis pan fin fors'fjærliabet, og likefoo vist er det nt han elsket faderen mere end nogensinde. Efter Guds vise plan er det hans vilje at dette forhold skulde Være mellem ham og alle folk. 4. Del enkelte menneskes valg. Sclb'stedningen [om ikke har nogen lundjfap om Gud, har loven i samvittig heten. det er et høiere væsen [om man dyrkes og tilbedes; men han giør det med frygt for gudehes orede. Hed ningen har ikke det ansvar [om vi som vet Guds vilje, men jelv ban har at vælge sålangt han forstår. Spæd barnet som biir Guds barn ved danben, man før eller sanere avgjøre fit valg. Da Jsraels folk dur kommet ind i fionnans land så blev valget endnu engang lagt irem for dem, velsignelsen og forbandelsen, og derefter iil de bare følgene. Men bragte synden focioerdelige følger, fan brin ger opreiéningen ved Kristus endnit herligere resultater, tor lid og evighet. Gud hat også valgt, han er forlikt med verdett i Kristus Jesus; men er også mennesket for- lift med Gud? Det er her den enkeltes valg kommer Kan da mennesket avgjøre dele sit valg, hvad tid (om helst? Tilsynet av vort folk tror dette og derfor opså ter de med al sole Gud, det skal være til — fenere; men dette er en løgn og el bedrag fra helvede, fom giør sit til at del meste av vort soil gaar fortapt. Paa foldets dog mistet mennesket sin oprindelige frihet. Paulus Ister, jeg er kjødelig solgt under fynden, Som. 7, 14. Je- jus sier, den fom gjør synd er syndens træl. Joh. 8, 34. Han fift også, al han bar kommet for at løse de Bundne og fætie de plagede i frihet, og Jesus taler om en kvinde fom Satan hodde bundet i 18 aar, osv. Mennesket hat valget kun da, naar Gud falder paa dem, ved [it ord og ved [iu aand, Jesus gaar forbi, og derfor fan de ikke om vende sig naar de vil. „Søfer Herren mens han findes, kald paa ham mens han er nær," Es. 55, 6; siden er det foefent. Ordfp. 1, 24—31. Det et Gud fom maa virke i os boode at ville og at utrette, derfor float det ilte til den font vil, ei heller li! den font løper, men lil Gud fom giør miskundhed. Rom, 10, 16. „Jdag om du hører hans røst, fon forhærd ikke dit hjerte," Hebr. 4, 7. C. M, Bakke, . Fra Worthing Hospice For flere aar tilbake blev der holdt et stort missions- møte i Nebraska. En luthersk prest talte ha om ben lu therske kirkes inbremiåiionharbeibe og hab for et hjem for unge Piker i Minneapolis. Forsamlingen var meget velvillig stemt overfor dette foretagende og mange gaber blev bragt En ung mand bragte ogfaa fin gane med bisse ard: „Det er gabt at man sar dare på be unge tvinder, men hand blir ber gjort for be unge mcenb?" Dette har noget at tænke paa. Så oste glemmet man de unge mænd fom, naar de kommer lil storbyen, faa let salder for de mange fristelser. Mange aar forløp, men denne lutherske prest kunde aldrig glemme den unge mands spørsinåle Storbyens fristelser øfet aar for aar, og endelig kom tiden da noget inaatte gjøres. J 1925 blev et „board" valgt til at ta de nødvendige skridt. En bygning beliggende ved 620 South Seventh Street, Minneapolis, blev tilbudt for del hiem fom skulde bygges for unge mænd. Bygningen med indbo blev i 1926 tatert til en sum an $107,895, men blev solgt for $65,000. Ester enbel forbedringer blev bygningen tat ibruk under navnet Sartburg Hospice. Der er 130 værelser i bygningen, og dislike indbe fattet læfeværelfc og møtesal. Da SBartburg blev åpnet strømmet ungdommen til hjemmet og blev gods mottat. Det har specielt be font var i penaevanskeligheter, de tneb fmaa lønninger fom fom. Ogfaa kom mange studenter fra forskjellige stater for at søke et hiem i Minneapolis. Arbeidsløse, krøplin- ger, hjemløse fandt ly her — ingen blev stængt ute. linder pastor F. A. Scheffniss dygtige ledelse har arbeidet veb hjemmet gant fremad, ofte under fortvilede omjseændigheter. Oste h°r det været vanskelig nt møte renter og androg paa kjøpesummen, men mange trofaste venner har [tant bi med hjælp og raab. For tiden er hjemmets Værelser fulbt opsat av unge mænb som har lært at elske Sartburg fom et »second Men, her er ogfaa store vanskeligheter med at holde arbeidetpåaende. Her er pengedanskelighelcr som truer hjemmet» Gndel lutherske prester og lægfolk famlet sig for el pgj uker lilhake og bestemte at anmode pennet om Det beror paa por lutherske kirkes venner om ardei- det skal fortsættes. Husk — det er vore unge mænd det gicelder at værne mol storbyens farer, faa at den kom mende fleet maa bli fterk og (und. Hvad skal vi fdate lil spørsmålet: -Gr jeg min broders vogter?" Nærmere oplysninger om hjemmets arbejde kan Isaacs ned at skrive lil rektoren, hastor F. Sf. Schaffnit, 620 South Seoetish Street, Minneapolis, Minn. Show less