DjVu hidden text layer Kirk, Stole og Misstotil Undervisningen i alle Afdelinger ved Augsburg Seminar begyndig forrige Onsdag. Bed Skolens Aab-' ning blev Studenterne budt velkom- men af Bicebcstyrcren Prof. Harbo. Skolett er nit i fuld Gang, Lærerne er i fuldt Bigør, og Studenterne fatn- les.... Show moreDjVu hidden text layer Kirk, Stole og Misstotil Undervisningen i alle Afdelinger ved Augsburg Seminar begyndig forrige Onsdag. Bed Skolens Aab-' ning blev Studenterne budt velkom- men af Bicebcstyrcren Prof. Harbo. Skolett er nit i fuld Gang, Lærerne er i fuldt Bigør, og Studenterne fatn- les. Det er ettdcl af de ældre Stu» denter font har meldt sig s om endnu" ' ikke er ankommen og" det er at Ijaabe at de kan komme fnqrest mulig for at faa det Udbytte af Skolearbeidet som Skolen har beredt sor dem. Ligeså er det at ønske at ret mange nye Stu- deiitcr vil komme, faa- at gamle Augsburg kan faa et godt Skoleaar ogfaa hvad Søgningen angaav. Bethel Menighed og Benner, Peli- can Rapids, Minn. Diste Pastor T. Teffe, Menighedens Prest, en uven« tet Opmerkfomhed forleden Søndag. Efter endt Formiddagsgudstjeneste gik Pastoren til H. T . Hagens Hjem, men straks kom Bud fra Bethel Hall Hil at spile Middag der. Kommen did fad Kirkefolket der endnu nok- så fornøjet. Et usædvanlig langt Bord par dækket med mange gode Sager. Naar Pastorens Tallerken blev hvælvet, fandt han særskilte Pengegaver til fig og Fruen. Det er selvsagt at Presten modtog Ga- verne med Thf og benyttede Anled ningen til at minde om Nødvendig« heden af at modtage den største af ' alle Gaver, som Gud har givet os i Jesus vor Frelser. Det var en i alle • Maader hyggelig Stunde Det presbyterianske Missitonéboarb i New Uork har offentliggjort Rap porter, som er indløbet fra Missions stationer Verden oper, og disse be* retter om Tilstande Berden over som er uden Sidestykke i Kirkens Hi storie. Det er ikke et eneste Sted un der Solen, hvor den europæiske Krig ikke har rammet Handelen, der er ikke et Menneske i den civiliserede Verden, der ikke pna en eller anden Maadc har følt dens Virkning. Stil- lingen i Vestafrika er kritisk; Syrien j?r nediunket i yderlig haabløshed; i Persien er der Koas ilsoertfald i fin- anciei Henseende; Missionærerne i Indien er afitaaret fra financier Hjælp udenfra; Chile er ynkelig stillet paa Grund af at dets Jndit- strict flår stille, og i Guatemala dri ves de fattige af Sult til at tage sig ielv tilrette hos de rige. Saaledes er det triste Billede fra nogle af Missionsmartcrne, tom. Sekretæren for den presbyterianske Mission, Dr. A. W . Halsey, tegner. Pastor G. I . Omland, Park Ri- ver, N. Dale, font afgrk ved Døden paa et Hospital i Grand Forks for vel en Uge siden var født ved Man- del, Norge, for 72 Aar siden. Han kom her til Landet i 1871, hvor han var Kirkesanger og Lærer i Ftilmorc County, Minn., idet har var Semi narist tra Norge. «Han arbeidet et Aar i Decorah og gik der ind paa Decoral) College er Aars Tid, hvor efter han flyttede til Minneapolis, hvor han blev Elev ved Augsburg Seminar, hvorfra han blev Prest i 1876. Blev derpaa Prest i Elin- ton, Iowa, hvor han var en 3—4 Aar, hvorefter han fik Kald i Park River, hvor han har boet siden. For 4 Aar siden traf han sig tilbage paa Grund af Alderdom. . Han var gift to Gange og ban efterlader fig Enke og 10 Børn, hvoraf 4 efter første SEgtestab. 3 af Børnene bor i Ka- naba, de andre bor her i Staten. Dø- den foraarfagebes af et Maveonde. Han var en af dem fom i Brydnings- ' tiderne si tittede sig til Den forenede Kirke. Kongresmand Hobson talte i Søn dags ved et Massemøde i Boston, og han iagde blandt andet: „Før en Fjerdedel af det tyvende Aarhundredc cr benrundet vil vi faa et Forbuds- tillæg til de Forenede Staters Kon stitution." Harold Lee fra Montevideo, Minn. , vandt Diamantmedalje ved Veltalenhedsprøve fom blev holdt vedW.G.T.1V.SMøde iRed Wing. Hans Tema var, „Hvorfor Rusdeikketrafiken bør afskaffes i Amerika. " Miss Gertrude Hitte- boe fra Wiltmar blev No. 2 . Bed en af Højesteret afgiven Ksen- delfe har Bombelts feiret i Kampen om Gountyiædet for Burke County, N. Dak. Striden har verseret for Domstolen i fire Aar. Bombelts Ret blev bestridt af Lignite. Oak Grove Lutheran Ladies' Seminary. Har du ydet hvad bu formaar? Der foresvæver mig en svag Anel se om, at Folk begynder at- blive kjed af mitte Skrivelser som Oak Grove — at det mi snart maa Blive slut — at det hjælper ikke noget at tale etter stribe, dersom man ikke skrider tit Handling og gjør noget. Og derom cr vi fuldstændig enige — ja det skulde være min største Glæde om dette blev mit sidste — Brev, at jeg fif Bud om at nu var Gjælden betalt og en ny Logisbyg- ning opfort. ' Men jeg har ikke faaet noget Bud endda, og maa pel holde paa at „sa ge Bed" tit Budet kommer. Men drøj ikke forlænge Godtfolk," før J tager fat paa at gjøre noget for Oak Grove — ja gjør noget rigtig tit- gavns faa det „ntuttar" dennegang. Thi om jeg gaar træt, faa vil an dre fortjættc med Skrivningen- indtit Summen cr naaet, og da faar I ikke Fred førend Arbeidet er fuldført. Tag derfor fat nu straks — giv lidt Ielv og bed andre om at give lidt med dig — mange Smaabæktc o. s. v. — bygge videre paa Skoten, slå flere og flere kan jtyde godt af den. Der kan nok være dem som synes vi gjør formeget af denne Pigeskole — at det var urigtigt af mig at gjø- rc en Sammenligning mellem Oak Grove og Augsburg — at vi burde ikke gjøre faamcget Bæfen af de unge Piger — fit det bare gjør Pigerne hovmodige, fry og opblæste o. s . v. men jeg vil blot minde om ot saa- dantie Piger trides ikke ved cn kri stelig Skole. Naar Guds Aand og Kristi Sindelag faar raade, faa Biir der iffe meget Plads for onde Tail* fer. Lad da Skolen blive atter« kjendt, og yd den dine Gaver. En tiden Rettelse.. Fornylig blev jeg i Brev fra Mifs Storøicn anmodet om at rette nogle Feil i riiin Omtale af Bigeforcniti- gen ved Troo Rivers, Kittson Co., Mimi. Der onkel over det nbeffed* ne i at nævne kun to, naar de øvrige Medlemmer havde lige tnegen Andel i Indsamlingen; 'og det er vist rig- ligt ; men jeg havde uheldigvis ikke Navn paa flere end de to som stude- rede ved Oak Grove. Nu er jeg underrettet om, ot Mrs. Andrea Hoversland er Beftyrer eller Leder for Pigeforeningen, og naar der staar Mrs. foran, faa betyder det at hun har Stræv og Pligter som er fremmed for ugifte Folk, faa hun igrunden fortjener dobbel Tak for fin Opofrelse for Pigernes kristelige Opdragelse. Mødre med Hjertelag og et Gud hengivent Sind er Menighedens „Bedste. Bærn og Fæile," fom ofte ikke faar den rette Paaffjønnelse, men alligevel fortsætter trofast i sit Birke. Som sagt Mrs. Hoversland er Ordfører og Miss Norum er Sekre tær for Pigeforeningen ved Two Rivers. Foreningen møder anden- hver Uge, og ved Fosten den 6te Juni solgtes for $67 som Oak Grove skul- de faa; og det maa vi sige var godt gjordt af cn liden Pigeforening med vel et halvt Snes Medlemmer. Hvad denne Forening har gjordt siden Juni er af Beskedenhed ikke nævnt, men hvis den faar itid om end. blot halvt saameget dette Halvaar, faa blir det alligevel $100 til Oak Grove. Hvis Kvinderne i 'alle vore Frie kirkemenigheder gjorde jaapas, fan havde vi allerede mere end nok til Oak Grove iaar. Led frem eders 5-cciitbøgcr og 10-centbøger og faa iitd Pengene nu, fan man kan be- gynde at bygge straks. Har du ikke Indsamlingsbøger, fan skoiv til Prof. J. C . Fossum, Oak Grove, Fargo, Nørd Dakota. —n. Mcrkeligt politist-rrligiøst Dokument. Niogtyve af de ledende protestan. tiske Menigheder i Tyskland har ud stedt et merkeligt Dokument vedrø rende Krigen. Det cr underskrevet af saadanne Mcend som Filosofen Eucken og Professorerne Harnack, Dryaitder, DenneufviUe, Lejcur og Spieckler. Dokumentets Tone kan man dan ne fig en Forestilling om ved at losse dette Afirtit: „Et fystematifk Bæv af Løgne som Behersker det internationale Telegraf Folkebladet, Onsdag ben 30te September 1914. væsen forsager i andre Lande at fa ste paa bort Folk otz bor Regjering Skylden for Krigens Udbrud og har dristet fig til at bestride bor og bor Keifers indre Ret til at paafalde Guds Bistand. " Dokumentet peger paa Tysklands 4.3-aarige Fred og dets materielle Udvikling „x feedelig Kappestrid med andre Nationer," men nu er det ble- vet nødt til at forfvarc sig mob asia- tist Barbari. „Imod en Verden i Baaben," he der det, „fer bt klart at vi maa for- såre vor Tilværelie, vor Jndividu- alitet, vor Kultur og vor 2Gre. In gen Samvittighedsskrupler holder vore Fiender tilbage hvor der er An« ledning til at skabe os." „Bi staar ligeoverfor Fokkenes Raseri frygtløse fordi vi tror paa cn hellig og retfærdig Gud. Netop for- di denne Krig er letsindig paatvun- get os finder den os fom et enigt Folk, i hvilket al Byrd og Stands- forstjclr alle Partier og Troesbekjcn- delfcr cr forsvundet. I en fhsslig- Bcgeijtring som ikke viger for Kamp og Død er vi enstemmig forberedte, paa med 'Glæde at vove alt vi har for vort Land og vor Frihed." Det paaftaae£ at „unævnelige Rædfelsgjerniriger er begaact mod Tyskere fom levede fredeligt i Ud- landet," og at „i den Krig som Cza- ren aabent har forkyndt mod Germa nerne og Protestantismen er det he denske Japan fremkaldt." „ Hvis et ulægeligt Soar tilføies den germanske Protestantisme; hvis det kristne Europa taber en vigtig Del af sin Stilling i Berden, saa er det ikke vort Folks Skyld." „Vi ved meget vel at Gud véd denne blodige Dom kalder vor Na tion til Bod, og vi fryder os over at ben hører hans hellige Røst og ven der sig til ham." Dokumentet er gjciinemgaacndc frtgerst, og de tyske Lutheranere i Amerika er mildest talt „overrasket" over dets [karpe Tone. Men over- ordentlig Opmerkfomhed tiltrækker det fig paagrund af fin Oprindelse. Problems and Possibilities. By Prof. G. H . Gerberding, D. D. 188 Siden Pri6 50c. Prof Gerberding har skrevet flere Bøfer. Bedst kjendt er kanske „The Way of Salvation in the Lutheran Church," forn blev strevet for snart 30 Aar siden. Det var væsentlig et dogmatist Berk, strengt luthersk. Hans sidste Bok „Problems and Possibilities" er overraskende prak tisk, alvorlig og vækkende. Det Emne Forfatteren særskilt befatter sig med, er hvad der kræves av den lutherske Kirke, om den stal løse sin Opgave i dette Land. f Først peker han paa Tidens Brøst og det amerikanske Folks største Fa rer og Mangler, f. Eks. Nationalis me, likesom Gudløsfjct, eller me ningsløst Sværmeri, den katolske 'Kirke, sociale Farer, flap offentlig Moral, Socialisme o. s . b. Den lutherske Kirke med sin Skrift- troskap har en Mission mot Tidens forskjellige Vildfarelser. Men de kræves der også av den ikke bare tørt Rcitlæreri, men et varmt, kraf tig og praktisk Kristenliv. Og her gaar Forfatteren med god Grund i Rette med den lutherske Kir ke, fordi den i stor Uistrækning et stivnet til i død Ortodoksi, uten indre aandelig Kraft — noget som mange av os har set med Smerte og maa erkjende til vor egcti ydmygelse. Herom siger Gerberding blandt andet: „Den første dg fundamen tale Vanskelighet har ikke noget med Læren at gjøre; ben cr faststaaet. De lutherske Kirkesamfund har Læren paa det rene og plages ikke ab Vrang lære. Det er derfor et ftort Spørsmaal, om det vigtigste for bore Synoder, Kredsmøier og Prestekonferensor, er at holde paa med Affusstoner an- gaaende dogmatiske Spørsmaal og abstrakte Lærebegresocr med Tilside- fættelfe av Spørsmaal vedkommende Liv og Arbeide. Nei, hvad det først og fremst gjæl- der er'ikke at lægge den dogmatiske Grundvold igjen og igjen; ti den er jo før lagt faa godt i bore Konfessio ner, Katekismer og dogmatiske Ver fer. Den store Fare er at bor Kirke, fom har sådan Forkjærlighet for Læren, kan lægge jaabah Bægt paa den at den glemmer dens Frugter. Bi mener derfor, at den første og fundamentale Nødpendigfjct er Ilt- viklingen ab et dypere aandelig Llv. " Først og fremst trænges Prester med aandelig Liv. „Faren for den amerikanfMutherfkc Kirke er ikke ét veikt Presteskab hvad Læren attgaar. Den Fare er man stadig paa Bagt imot og prøver at pasfe fig for.. Men der cr virkelig Fare for et aandløst, koldt, kjærlighetsfattig, verdslig Presteskap. Der er Fare 1. Hvad vi tærer om Disciplene. Det første vi lærer er at alle disse 5, som her nævnes, hadde været Jo- Hannes' Difcipter.. Der var to Slags Johonnes-Discipler. Der bar nogen som blev hængende fast ved Johan nes' Person i den Grad, tit de tla sig paa Tverke for hans Mission.' (Se Joh. 3, 25. 26). Det var Johannes' Opgave, og haneste Ønske at rydde Beten for Jesus og viso tjen tit ham, de han kom (fe Joh. 3. 27—36), men det forstod ikke denne Klasse av hans Diicipter. De syntes at Jesus, Tørn for at vi kan faa mange Prester uten mermandens Søn, tdf 2Gren fra de« indre aandetig Erfaring, uten dyp, res store Mester. Likedan er det i Erkjendetfc av Synd, og uten per sonlig Erfaring av den Fred og Glæ- , vor Tid. Det er cn av de største Ska- der i den kristne Menighet at matf de, Tiltid og Hvite i Kristus, siom flyter av cn varm og stadig voksende Kjærlighet til Frelseren. Kun den Prest som i fit inderste Hjerte og Liv har erfaret Sandheten ab ben luther- fke Lære, er i fuldestc og højeste For- ftand ortodoks." Og der maa bli aandclig Vækkelse i vore Menigheter, ett evangelisk Op- lidelse, en Antændelse av et aandelig Liv som vil Dare og vokse og sure sig mere og mere." Hvorledes fan der bli Vækkelse og nyt aandelig Liv? Bed flittig Bruk ab Naademidlerne, først og fremst Guds Ord. Der maa bli mere Læs* ning Nab Bibelen; man maa gaa til felve Jlilbcn — Guds eget Ord, og ikke nøic fig med Bøker om Bideten. Guds Ord maa læses under Bøn i Hjemmene.- Der bør oprettes Bibel- klasser. Bibelskoler baade for yngre og ældre. Naadcgaberne maa tages i Brnk. Lægmanbsvirtfcmbct bør opbjælpcs og personlig Vidnesbyrd om Frelse ren tilstyndes. dette Stykke synes Prof. Ger berding, at vi Skandinaver cr langt fremmcitfor de tyske og engelske Lu theranere. Men og saa vi trænger til gjen sidig Formaning og Opmuntring i saa Maate. Forfatteren-fremholder sterkt Nød' vendigheten av at undervise Børnene i Guds Ord hjemme og paa Søn dagsffolen, og at der gjøres ali mu lig for at bevare Ungdommen for den lutherske Kirke. A Primer of Lutheranism. Revised by. A. G. Vogt, D. D. 24Sider. Dette er cn titen Katekisme med Spørsmaal og Svar, der gir en het Det Oplysninger om den lutherske Kirke, dens Historie og Utvikling. I. L . Nyhant. Jefn forste Møte med fine Diicipter. Jofj. I, 35—52. Grundtankerne" i cn Bibeltime ved C. Skovgagrd-Pcterfen, boldt „Sammenkomstens Ttelt", Kriftiania, her efter „Kineseren". Uttrykket „Dagen efter" i Vers 35 peker tilbake paa'Vers 29 da Jesus var kommet tilbake fra Fristelsen Ørkenen. Lite efter sin første store Seier over Djævelen kalder altså Jesus fine første Difripter. Der er noget som beter „det første Møtes Herlighet". Det har fitter! været en herlig Dag for Jesus da han for første Gang oplevet fin dragende Magt over Menneskene. Likesom da han senere stod overfor den romerske Høvedsmand (se Matt. 8, 11) har han nok ogfaa denne Gang med Aem- dens Klarhet fet de utalte Skarer fom skulde komme sea øst og vest fra syd og nord og sitte tilbords i Guds Nike. Ogfga for Difcipleite bar det nok en Stund fom de mindtes med Glæde tit sin Dødsdag. Cg ikke mindst herlig har det været for Johannes, Døperen, hvis Kald der var at vile hen til Je sus. Hans Arbeide begyndte nu at bære Frugt. Men der er og saa noget som heter „det første Møtes Klarhet". Over det første Møte er der oste en Klarhet fom fenere i Hverdagslivets Stræv kan forbunkles, men som paa en mer kelig fikker Maate pifer de rette Grundlinjer. En stik Klarhet har der sikkert ogfaa været ober dette før ste Møte mellem Issus og hans Di- ftipier. For Apostelen Johannes' indre Syn fanes denne Dag at ftao ftrålende klar endda i hans høie Alderdom da han skreb fit Change- lium. Hvad vi lerrer i dette Skriftavsait: om Dlseiplene, om Issus og om Sam livet mellem Jefu8 og Difciplene. hænger sig ved Persener og derved ødelægger deres Missioner. Det alle ærlige Prædikanter inderst inde øn« ster og arbeider for er at føre Folk til Jesus. .Men naar saa Folk, ofte i en Slags belment Iver, hefter sig for meget ved Prædikanterne selv., gjør de dem en dårlig Tjeneste. De læg- ger fig ivcien for deres Arbeide. Til denne Klasse hørte disse 5 pijcipler ikke. -De fulgte Jesus de han stod frem. I ærlig Sandheds- søfen hadde de først siuttct sig til Døperen Johannes, det bedste i den Tid' . Derfor handlet Gud med dem efter den Regel at den fom har skal gives. Ingen av dem var funket ned i Synd og Last før de traf Jesus. Zngen av dem sladde gaat den for tapte Søns Bei til Faderhuset, sea unge Aar bar de blit drat mot Lys og Sandfjet, fordi de bar av Sand- heten og fulgte den. Den bedste Bei til Himlen gaar ikke om Svinema* sten; det bedste er fra Ungdommen av at gaa fra Klarhet til Klarhet. Det andet vi lærer om Disciplene cr at de var Befienderc. De maa for tælle tin Biden om Jcfu5. Bi kan av dem lære Bekiendelfeits vanskelige Kunst. Deres Bekjendelfe cr saa deilig pessonlig. Se Vers 12: „Bi har fundet." — — Den personlige Erfa ring ligger bak. „Bi har fundet," det maa ogi'aa bære Grundtonen i vor Bekjendelfe, ikke tillærte, gudelige Talemaater. Deres Bekjendelse er festlig. I dette sevi har fundet" ligger der no get av Opdagelsens Glæde. Den Profeterne fpaadde om har vi fun det. Ogfaa over vor Bekjendelse maa der være noget av festlig Glæde. Deres Bekjendelfe cr praktisk. Vers 47. Natanael vil diskutere Problemet Jesns. men Filip gir ham Anvisning paa at faa opleve Jesus, at møte ham. „Kom og fe." Saa skal det være. Om vi ikke med vor Tale viier hen til Jesus, er det til ingen Nytte om vi taler med Englers og Serafers Tunger. Deres Bekicndelje cr præget av Jefn Ord. De gientog det Jesus hadde fagt til dem. Se Vers 40 og 47. Slik maa vi ogfaa gjøre. Et av Gnds Ord er bedre end tusinder av vore Ord. Alt det vi fan Køre er at lægge Livsens Ord til Hjerterne, soa vil Gnds Aand vinde dem for Her ren. 2. Hvad bi lærer om Jesus. Bi lærer at fjende Sjælekjcndcren og Sjæleføgcren Jesus. Hans Kald til Diicipleite cr nøie avpasset efter Natur. 4 ab disse Difcipter (Am dreas kjendcr bi for Iitet til) tjen* der vi fra Bibelen saa godt at vi kan gjøre os cn Mening om denne Sak. La os se paa disse 4 og hans Kald til hver enkelt av dem. Johannes var den dype indad- vendte Rasur. Vi fer det bedst paa mange Steder i hans Skrifter. Med ham fynes Jesus at ha har en lang Samtale. Se Bers 40: „De blev den Dag hos ham." Peter var mi rask, impulsiv og let bevægelig Natur, men god og trofast i Bunden. Der var en Spænding mellem hans Væsens og hans Bæ- fens Kierne. * Ofte har han nok ønsket ab fin inderste Sjæl: Gid jeg kim- de binde mig felv, faa det bedste, det dypeste i mig fik Magten over mit Liv. Hvorledes falder Jesus ham? Han faar Løfte om at faa fit inderste Ønfke opfyldt: „Du skal hete Kssas, det er nlagt Peter", en Klippe. Filip bar Manden med de mange Betcenfeligheter, nølende og ubeslut som. Til ham fier Jesus kort og be- stemt: „Følg mig " I Natanael møter bi 'den ærlige Tbiler. Han biler paa om Jesus birkelig er Messias. „Kan der kom- me-nofret godt fra Nafaret?" Ham gir Jesus en Oplevelse av sin Op- høietljet og Guddommelighet. Fjor Filip kaldte paa dig, mens du bar under Filentræct, saa jeg dig." Hver faar Kaldet avftcmt efter sin Natur. • 3. hvad vi lirrer om Samlivets Kant. Hvad byr Jesus sine? 1. Han bil bære bor Synd. Se Vers 29. 2. Han bil behandle enhver efter sin Natur. 3. Over hvert Samliv med Je- fu§ vil slå skrevet disse Ord av Vers 51:. „Dn skal faa fe det som cr større end dette." I Menneskehjertet er der ' altid en Trang ester noget støtre. Denne Trang vil Jesus imøtekomme paa bedste Maate. Stort er det at være i hans Samfund! endda større at bli bevaret der. Den Dag vi gaar gjennem Dødens Port vil Vers 51 staa skrevet over den, og naar vi haf været 10,000 Aar hos Jesus vil disse Ord endda være like sonde. Vi kommer i Forbindelse med Himlen. Se Vers 52. Jesus Kri» ftn$ cr Forbindelsesleddet mellem Jord og Himmel, mellem Gud og Mand. I hans Samfund vil vi fe Himlen aapen over os, ja, vi vil faa Himlen paa Jorden. Bed Oak Grove Seminar cr der en forberedende Afdeling for dem som ikke er færdig med „Eommon"- Skole- fagene. Skolen tilbyder ogfaa Under- visning for saadanne, isom ønsker at uddanne sig til Lærerinder i Nelle gionsfkolen eller Contmonskolen. Desuden gides Undervisning i Hus holdning og Musik. Katalog faaes bed at tilskrive I. S. Fossum, Oak Grove Seminary, Fargo, M. Dale Annual meeting. Notice is hereby given, that the Annual meeting of the Norwegian Lutheran Deaconess Institute, Min neapolis, Minn., will be held Thursday evening, October 8th, 1914, at 7:45 P. M . in St Lukes Church, 17th Ave. S. between Lake and 31st Streets, for the purpose of electing Directors and transacting such business as may properly come before the meeting. J. L . Nydahl, Pres. Paul Winther, Sec’y. Kirkelige Møder. Kredsmøde. Minneapolis Krebs af« holder fit Høftmøde i Bethel Menighed, Rochester, Minn, den isj—18 Oktober. Samtaleemne, Matt. 25 ,11—13. Me nigheden, fom i længere ^id har været uben fost Prest, ønsker et stort Frem møde baade af Kredsens Prester og oti# S. Risløv. O. 2. Christenson. > Missionsmøde. Cm Gud vil, afhol des der et Missionsmøde i Bethel Me nighed, Nord La Grosfe, Wis., underteg nedes Kald, fra Sbe til Ilte Oktober. Prof. A. Helland, Pastor E. E. Gynild og Pastor Carl Vang vil bære ved Mø der. Mødet begynder Torsdag Aften den 8de Oktober med Indledning af Pastor Gtinilb over Cmnct Lul. 13, 22 —30. Det bor ønsteligt at mange vilde lomme til vort Missionsmøde. Alle cr belfom- 0. L. Christensen. SrcbSmøbc. Willmar Kreds af Fri kirken holder, om Gud vil, fit Høstrnøde i Nordland Menighed, Pastor E. M. Hansens Kald, fra Tirsdag 27de til Tors dag 29de Oktober. Mødet begynder Tirsdag Formiddag Kl. 1 med Præ diken af Pastor I. S. Strand. Paa Eftermiddag indledes Emnet > Rom. 8. 12—17 nf Pastor C- O . Larsen. Un der Mødet bil der blive holdt et Fore drag om „Forkyndelsen" af Pastor E. M . Hansen. Presterne bedes om at, tage med fig „Chorfaangec" og »Male Chorui" 1ste Del.. Skods nrøber i Neto London Mandag 26de Sti. 3 P. M . Alle Krebsens Prester anmodes om.at komme/ famt prøve at fan mange med sig fra Menighederne. Maa Gud give os et vel signet Mode. P&a Kredsens Vegne, E. M. hanfen, Formand Ludvig Pedersen. Sekreter. Thief River Falls Krebs af Den lu# iljerste Frikirke holder sit Høstmøde den 20—22de November i Westaker Menig* hed. Pastor A. Gilseths field, Nelofolden, Mimr. Samtaleemnet er Est 9, 1—7 . Pastor E. E. Gynild blit der faobelsom i de andre Menigheder i Kaldet og taler AugSburgS Sag. Han bil ogfaa indlede Samtaleemnet. Pastor M. H . Kittelfen vil holde AobningSprædikcn. Pastor H. Østgulen bit prædike paa Søndag For- middag. AIle tilreisende kommer til Nelofolden og melder fig til Pastor A. Gilfeth. Kom så mange fom kan. Ang. Bredesen, Formand, A- Ncppclbcrg, Sekretær.' Nordlige J»was JndremiSsionsforenina afholder Møde i St. Johannes Menighed bed Cylender, Iowa, Pastor L. O . Wig- dahls fiatb, om Gud vil, 18—15de Ok tober. Samtaleemnet, Mark. 18, 32—37 . C. I . Carlsen, A. Show. Show less
DjVu hidden text layer 4 Folkebladet, Onsdag ben 30te September 19X4. IlolKvdladet nblommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet Publishing Company Udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. •Altered at the Post Office of Minneapolis, Minn., as second tints matter. Abonncntsbilkanr: ®t Aar i... Show moreDjVu hidden text layer 4 Folkebladet, Onsdag ben 30te September 19X4. IlolKvdladet nblommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet Publishing Company Udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. •Altered at the Post Office of Minneapolis, Minn., as second tints matter. Abonncntsbilkanr: ®t Aar i Forskub............................. $1.00 6cH Maantdtr....................................... ..... o .CO $rc Moaneder....................................... 0.86 . et Kar. til Norge.................................................. 1.59 Penge bør sendes i registreret Brev, „Mo- ney Order" eller „Bank Draft". Deres Subskription er detalt indtil den Dote, Adresselappen viser Er ikte »ladet ordret stanset da, vil dé, blive sendt, indtil det bliver ordret stanset , y al Restance betalt. Adresselappen tjener fom Kvittering. Opsigelser maa sondes direkte til Kontoret. W Bed Adresseforandring maa ben gamle såvelsom den nye Adresse opgives. BS* Naar De ,»river til eller handler med Firmaer, fom averterer i Bladet, nævn at De har feet Avertissementet i dette Blad. Minneapolis, Mimt., 30te Sept. 1914 Det blev faa stilt igjen med Ny- heder fra Menighedsarbejdet. Nu kan det ikke ventes at det stal være lige meget altid, og Folkebladet skal ikke være for begjærlig. Kun vil det atter minde om hvor opmuntrende det er at Nyheder fra Arbeidsfeltet tilflyder Bladet regelmæssig. Dét der mdb at „tale del om Fole tebladet" og forsøge at skaffe det nye Abonnenter har ikke Været uden Birk« ning: noget har været gjort skjønt sålangt viser ikke Resultaterne sig meget store for itsost. Bi mener ikke at der ikke har været talt vel om Folkebladet før eller at Bennerne ikke har skaffet det nye Abonnenter. Men det fotn har været skrevet og de Op muntringer fom er kommet titordc er nærmest at betragte font noget der gjældcr nu. Dog, om ikke Rejulta« terne har bæret store faalangt under den travle Høfttid, er det at haabe at man har Bladet i Minde, lægger et godf Ord ind for det, og naar man tommer over Høstarbedet og faar puste i Bakken, at man da lægger Kraft paa at skaffe Bladet nogle Abonnenter hver i fin Kreds. Ben- nerne vil have dette i Minder faa at Bladet fan glædes og glæde Benner- nc med at berette, at Resultaterne har været gode, naar vi kommer heuimod Nytaar. Bankerne Landet over biir be skyldt for at de trækker Penge som- men og ophober dem i større Refer- vebeholdninger end Loven kræver og det er nødvendigt. Pengerne biir •derved knappe, og der klages fro Forretningsfolket ober, at man ikke kan faa lånt de Penge man træn- ger .01 at holde Forretningslivet oppe; Bankerne vil formeget have •Bugten og begge Enderne. Finans minister McAdoo har nu taget sig af dette og har i Forbindelse mud den af ham indledede Kamp mod „hare Renter og Pengepugere" offentlig- gjort en Fortegnelse over 250 Na- tionalbanker som han paastaar gjetn- mer ilørre Reservebeholdninger end Loven kræver. Disse Banker er i alle Dele af Landet udenfor Reserve og Central Reserve Byer. Også her i Middclvcftcns Stater er der flere sådanne Banker som han er efter, således 5 i Wisconsin, 3 i Minnesota. 7 i Jotva, 4 i Nord Da kota og 5 i Syd Dakota. Finansmi- nisteren synes mene, at Bankerne ikke har Ret til at beholde mere Reserve end Loven kommer, naar Landets Forretningsliv kræver Penge; med andre Ord han vil at Pengene skal udlånes. Staten Birginia vil ben 1ste No- vomer 1916 stutte sig til de andre „tørre" Stater, idet et Flertal af Statens Bælgere stemte for Stats- forud. Prohibition vandt med mindst 25.000 Stemmers Flertal. Byerne Alexandria, Danville, Norfolk og Richmond var de eneste som fastet et Flertal af sine Stemmer mob Stats- forbud. Richmond kastet 4,287 Stemmer for Forbud og 6,011 imod. Stemmerne i Staten» 20 større Be- er var 21,726 for og 19.099 mod Statsforbud. Spredte Balgberet- retninger fra alle Gountyer i Staten viser store Flertal for Prohibition. Den største Overraskelse som Balget bragte, var at Petersburg la stet 2,122 Stemmer for Statsforbud og 1,123 imod. Te,.Baade" Havde gjort Regning paa at feire i Peters burg^ tillige i Newport News, der kastet 1,024 for Prohibition og 761 Stemmer imod. Roanoke gav 2,- 329 Stemmer for og 1,226 imod. Resultatet i Lynchburg var 1,713 for og 973 imod. Nitti af Statens 100 Gountyer Har ved tidligere Afstem ninger over dette Spørgsmaal stemt i Favør af Prohibition. Resultatet af dette Balg bil bevirke at Staten kommer til at miste omkring $700, - 000 i Indtægter aarlig. Alle Bryg gerier og Brændevinsbrænderier vil komme til at flytte ud af Staten. Tit Menigt)eterne i Den IiitHersle Frikirke. V Beb og Arbeid! Som bckjéndt har de Forenede Staters Præsident utstedt et Oprop' til alle kristne i Amerika om at feire Søndag den 4de Oktober som en Bods- og Bededag for Fredens Gjeri- oprettelfe. Og. uten Tvil vil Menig- heterne følge denne Opfordring. Amerika har faa langt faat slå utenfor Krigen. Men felv om det fkulde lykkes, som Vi alle haaber og beder, at Landet faar devare fin Nøi- tralitet, øver dog Krigen sin Jndfly- delfe paa mange Maater. Kanske er dette allermest Tilfældet paa Hed- ningemisfionens Omraade. Der fin des neppe den Avkrok i Verden, hvor Indflydelsen ikke spores. Og isse- ner ab kristne Missionærer lider Nød og Angst, menZ deres velsigne! sesrike Arbeide hemmes, og Hedningerne for de „kristnes" Skyld spotter den le vende Guds Navn. Aldrig i Menneskeslegtens Historie har Krigen øvet en forfærdeligere Indflydelse paa Missionen, ikke for di der ikke før har bæret ført store Krige, men fordi der aldrig før har været drevet faadan verdensomfatten- de Misfionsvirtfomhet. Det er i Følelsen herav, at den Ko- mite der repræsenterer de store ame rikanske Misfionsfclffapcr (Cømmit- tee of Reference and Counsel) har utstedt en Opfordring til at la Søn- dagen den 4de Oktober bli feiret og så specielt fom en "Bønnedag for Missionen. I det Cirkulær som den- nc Komite har utftedt, og fom gien- nem Lutheran Board of Missions er sendt til alle Den lutherske Frikirkes Prester, nævnes der som Gjenftandc for færlig Bøn: 1. At Kristi Aand således maa komme til at beherske de Regjeringcr og Folk som nu ligger i Krig med hverandre, at en retfærdig og varig Fred snart maa bit oprettet paa Grundlag av gjensidig Overbæren het og Broderskap. 2. At alle som arbeider med at avhjælpe Soldaternes legemlige og aandelige Nød — Feltprester, Læfer og Sykepleiersker — maa faa den Naadc og Kraft de trænger. 3. At Krigen ikke maa forsinke Kristi Gjernings Fremgang, men at den efter Guds vije Raad maa tjene til at slope bedre Biltaar for Guds Rites Utbredelse, og at den kristne Menighet til den Ende maa faa et vi- derc Syn og Offcrvillighetens Aand. 4. At vort Fokk maa benytte de forhåndenværende Omstændigheter, ikke fom en Anledning til øket time- lig Binding, men som en aandelig Pligt og Forret, faa at denne Bcr- dens største Krig kan bli en Anled ning til den største Gjenoplivelse av levende Kristendom, en Vækkelse som ikke fkulde være hemmet av nation- ale Grænser, men indesluttende alle Nationer. 5 . At vi i ssldmygfjet maa bc- kjende vore egne og vort Folks Syn der, og i Hjertets Bodfærdighet søle en fuldere Forstavelse av den gud dommelige Hensigt og et sandere Ut- tryk derfor i vort nationale og so- dale Liv. 6. At det kristelige Broderskap mellem Nationerne og Kirkesamfun dene, som er blit iaa inderlig ,i de sidite Aar, og fom blev faa sterkt på virket ved Berdensmisfionskonferen- fen i Edinburgh i 1910, ikke maa bli ødelagt, og at vi maa huske paa de tunge Byrder som vore Brødre i de Nationer der rammes av Krigen, maa bære. 7. At ben almægtige Guds Bel- fignelfe maa hvile over de Forenede Staters Præsident og Utenrigsmini- ster i denne faa ansvarstunge Tid. 8. At Kristi Aand mere helt maa gjennemtrænge faabel Nationernes fom Individernes Liv, faa at na tional Skinfyke og Mistanke maa abta, at de hedenske og selviske Gie- menter i vor Civilisation maa fjer nes, for at alle Mennesker kan kom- me til Erkjendelse av at de er Brø dre, og at ut av den nærværende Tids voldsomme Brykninger og * Strid, Troen paa at denne Berdens Konge- rifer skal bli. Herrens og hans sal vedes maa komme til klarere Bevisst, het." Komiteen gjør i fin Skrivelse op- merkfom paa den overhængende og umtdgaaelige Fare for, at Guds Npbn stal bli spottet blandt Hednin gerne for de såkaldte „kristnes" Skyld. Men den peker også paa Nødven- digheten av, at de virkelig kristne ne top derfor mt maa pife, at de ikke gir op i Kampen for Verdens Frelse. Den minder om, at mange ab de amerikanske Misstonsselffaper blev organiseret i Krigstider og at selv Berzerkrigeris Herjinger ikke far^ maadde at slukke Misstonsiveren, v Idet denne Sak bringes frem for Menighederne, vil jeg atter minde om, at tror egen lille hedningemis- sionsvirksomhet er i Nød. Og det som er tristere end alt andet, er at der iffe synes at være den Interesse for at skaffe de nødvendige Midler tilveie, tlam ønskelig var. Det lig- ger da -nær at spørre: Bedes der for Missionen, elskes den iblandt os? Maa Herren som alene kan bøic Hjerterne, bøic ogsaa vore Hjerter til at fjende vort Ansvar, faa hver ken Missionærer eller Missionsme- nighet nogensinde skulde fristes til at sige: De er faa opiat med sit der hjemme, at de glemmer o3 — og glemmer Guds Rite. Brødre og Søstre, bed og arbeid! Bær brændende i Aanden, tjen Her ren mens det er Dag! Andreas Helland. Prohibition ab Opium i Kiua. Deu kinefifko’ Regjering fører en ihærdig Kamp mot Opiumslaftcn. Som befjendt er det egentlig Eng- land som har tvunget Opium ind paa Kina. England forlangte nem« lig frit Marked i Kina for indisk Opium. Nu er imidlertid England og Kina blit enig om at Indførselen fra In dien skol reduicres i samme Grad font Avlingen av Opium i Kina selv indskrænkes. Og Opiumsavlingen er i de fe- nere Aar blit indskrænket i den Grad, at Kina nu fanes at ha faat Bugt med dette onde. Herom skriver et kinesisk-engelsk Blad: Kinas Sakses i Kampen for Utryddelsen av .Opiumsondet pil mere end noget andet appellere til Vestens Nationer. Dersom Kineser ne kan avlægge sin egen Skjødesthan, hvad kan de vel ikke gjøre? vil Eu ropas Folk spørge. J9avde 18 Provinser idet egentlige Kina og 3, Provinfer i Mandjuriet er der nu ingen Av ling av „Poppy," og i de .andre Pro- visser er Indskrænkningen gjennem- ført saa strengt, at Opium ikke fan opdrives av andre end dem som er meget rite. Hvad dette betyr kan kun bc forstå fom levet i Kina da Opiumstrafikken florerte — som saa hvorledes den forte Gift bragte Ned værdigelse og Ruin ind i Hjemmene, og som ikke kunde foreta en Dags Reise uten at bli forluftet mens der el Kulier tof sin Opium-siesta. Det er en stor Syner Kina har vundet — faa meget større fordi Kampen mot Opiumslasten har væ- ret ført under de sidste Aars indre Uroligheter og Opstande. Juan Shi Kai's Regjering, som har har Hæn- berne fulde med at reorganifere Ri- gets Administration og hugge Ho- der av Rebeller, har ved Siden derav sundet Tid til at reorganifere Kam- pen mot Opium og hatsfjugge „Pop- pies" i millionvis. Jndførfelen av britisk Opium fea Indien har vanskeliggjort Refor men; men ogfaa denne Trafik er be tydelig indskrænket. Kun to Havne- byer er nu aapne for Indførsel av indisk Opium, nemlig Shanghai og Canton. Naar hele Kina er renset for indenlandsk Opium, stal ogfaa disse? Byer lukkes for Trafikken. Da bil Seiren pære fuldstændig. Sæt, om bi lærte ab Kineserne at undertrykke bor Nationalfynb — Drikkelasten. Fra Diakonisiehjemmet. Hvor en Skare med fyge somles, faar man være Bibne til mange Slags Tilstande ba^^ legemlige og aandelige. Bedrøvede og glade, ulykkelige og lykkelige træffer man i Sygehuset, fom på andre Steder. Baade blandt unge og gamle finder man misfornøiede og tilfredse, knur rende og takkende, modløse og frimo- dige. I legemlig Henseende er dog Lidelsen fælles for de flette, som er lagt paa Sygeseng, skjønt i forskjel lig Grad. Men Lidelsens Mission i Menne skelivet bærer ofte forskjellig Slags Frugt. For nogle biir den en Aar- sag til utålmodig Knur og 'Klage, for andre biir den en Kilde til rig Belstgnel|e og glad Taknemmelighed. Hvor vigtig og vanskelig en Opgave er det derfor ikke at være, med og søge at hjælpe og lindre noget af denne Lidelse og Nød — ikke bare den legemlige; men frcmforalt at føg£ at tænde en liden Lysstraale i de nlange mørke Sind, saa Guds Kjærligheds Hensigter med Sjælen katt naaes, at man fom Paulus fan rose sig af sin Trængsel og glæde sig i fine Lidelser! En Diakonesses Kald er detrfor ifandljed en . herlig Tjeneste! Men ikke alt Arbeide blandt fyge og lidende bærer nogen Frugt. Tvert- imod maa en qprigtig Arbeider oste græmmes over Hjerternes Haardhed. Nogle møder den mest opofrende Kjærlighed og omhyggeligste Pleie med Utak og Knur. Enkelte synes ogfaa at fly al aandelig Tilskyndelse og Paavirkning. Det virker som So- len. paa lysrædde Øine. En Pati ent gav os således fornylig en in« skændig Opfordring at skøife Aften- sangen og Andagten paa Gulvet, da det var vedkommende en Plage. Paa den anden Side er det dog glædeligt at erfare, Hvor Guds Ordet i Sang og VidmJbyrd er til Glæde og Belstgnelje for iaamange. „ Jeg har det faa inderlig godt" lagde en fyg Kvinde for lidt siden paa Spørgs- maal, Hvorledes Hun befandt sig. „Det var dog glædelig at Høre" men- te-jeg, „jeg troede bu Havde "meget ondt." „Aa ja, det Har nok været nogen Smerter i Legemet, men det har været let at bære, Hvor alle er faa snille og kjærlige. Jeg er iaa glad for, at jeg kom hid, og takker Gud for alt!" En ung Mand, som tilbragte et Par Maattebet paa Hospitalet og blev udfkreven for ikke længe siden fagde efter en Opbyggeljesstund med de fyge: „Hvor deltog er herligt at være et Guds Barn! Det føles niere nu end nøgenfinde." Ja Gud ile Lov, ogfaa nu er der dem, som kan glæde sig endog i fine Lidelser, og jom føler Betydningen af aandc- lig Tilfkyndelic af Guds Ord. så- vel fom - en omsorgsfuld legemlig Pleie. Bliv derfor ikke træt Venner, iom beder for og støtter denne Gjer- ning. Arbeidet er ikke forgjeeves i Herren. Den 5te Oktober begynder den teo retiske Undervisning ihøst. Skolen holdes 8 Maaneder om Aaret heref ter med omkring 25 Timer om Ugen fordelt pa de 3 Aars Klasser. Bed Siden af den praktiske Øvelse gives der Eleverne en nok faa tjenlig Ud- dannelse for de forskjellige Grene af den kristelige Barmhjertigheds Tje neste. 'Adfkilligc nye Elever er op- tagne ibssti og flere kunde med For- del modtages, om Mangelen paa Husrum ikke var faa vanskelig ot greie. En ny Logibygning for Sø strene er en abfolut Nødvendighed og fan ikke udsættes med svært længe, om Arbeidet stal vedligeholdes. Hjem- mets Benner maa om ikke ret længe tage alvorlig fat paa Løsningen af dette vigtige Spørgsmaal. Ende! af Søftrene har maattet faa Fritid for at gaa Hjem en Tid og tage Bare paa sage Slægtninge. Bi haa- ber, at de vil kunne komme tilbage og optage Arbeidet om ikke længe, helbredstilstanden blandt Søfterflok- fen er nok saa god. Blet en af Sø- skoene har for Tiden en liden Hvile for Helbreders Skyld. Som allerede bekendtgjort har Hjemmets Korporation Aarsmøde i @t. Lulaskirken her i Byen Tors- bag Aften ben 8de Oktober. Det bar ønskeligt om faamange fom mulig af Medlemmerne Baade i og udenfor Minneapolis kunde bære tilstede. Et Par af Hjemmets Kvindefor- eningyr holdt Møder ved Hjemmet sidste Uge. Den ene, Sygeforenin- gen, møder en Gang om Maaneden for at fy sor Hjemmet og Hospftalet. Den anden, den såkaldte Auxiliary1 eller Hjælpeforening er en Samling af Kvinder, fom arbeider for at fam- te Midler for Hjemmet. . Formodet nu er det paatænkte Søsterhjem, som de pil arbeide for. En 3die Forening er Bethesda Foreningen, som ar- beider for at hjælpe fattige og syge. Den er ben yngste, men ogfaa den største af de 3 og giør et Velsignet Ar- beide for trængende fyge. . Søstrenes Missionsforening hol der sit aarlige Udfatg den 22de Df- toder bed Hjemmet. Dette er en af de store Begivenheder hvert Aar, fom Søstrene tager ,færlig Interesse i og giør store Opofrelser for. De har før været meget heldige, og bi hå ber, at Hjemmets og Missionens Benner ogfaa iaar vil glæde Søftre- ne med fin Deltagelse og Hjælp. * Pastor Aasen er atter tilbage ved Hospitalet efter et Par Ugers Op- hold hos Slægtninge i Colfax, Wis. Hans Fermgang er meget fagte. Han kommer .stg omkring lidt ved Hjælp af Krykker; men den ene Fod er fremdeles ubrugelig. Bennerne maa ikke glemme den betrængte Broder og Familie. Mrs. Pastor Lunde fra Witten berg, Wis. er fortiden paa Hospita let og har underkastet sig en lettere Operation. Hun bil vistnok bære oppe igjen om ikke længe. Af beføgende i den sidste Tid kan nævnes Pastor C. E . Nordberg fra Marinette, Wis. og Pastor K. O . Lundebcrg, font par paa Flytning fra Deer Park, Wis. til Elsworthj Iowa. Sr. Lillie.Numedal har også bærei Hjemme en Snartur fra Poulsbo, samt forhenværende Søster Ida Sæ- ther, fom nu er en as Brodessamsun- dets Missionærer. M. R. Stat Kommaerne blive Strøelses- prædilan ler? Om den paagaaende europæiske Krig, særlig med Henblik paa dens høiere Betydning, skriver den norske Prest og Forfatter Olaf Holm føl gende: Det er }aa fandt, som det er jagt af en fransk Historieskriver, at ved at læse,Menneskeslægtens Historie lærer man kun en Ting, nemlig at Menne- stene ingenting lærer. Nei, hvem vil ikke underskrive det? Bi roser os af vore Opfindelser, vore Opdagelser, vor Kultur og Vore Fremskridt, men hvor langt er vi i Birkeligheden korn- men? Man vil le af mig, men jeg vil virkelig staa Resikoen ved at sige: akkurat lige langt som ved Berdens Skabelt'e . Menneskeslægtens Historie fremby- der idethcletaget en meget tristHisto- rie, det vil sige, for de iblandt 05 da som er kommet til Sjcis Aar og Alder. Saalænge man er ung, kan man nok sværme for Fremskridt og Kultur og det andet, fom nævnt er, men med Aarene melder jig uvil- faarlig et: er- det rigtig stort det Store? Hvem skulde for nogle Uger siden kunne have fagt: fnart vil det se ud, fom om den moderne Civilisation holder paa at falde sammen. Mens Bidcnskaben floder i Trompeten og lader os forstaa, at nu har den om- trent- løst alle. Livets dybere Spørgs- maal — i Virkeligheden har den ikke løst nogen. Og mens ben alminde lige Oplysning forkynder os, at nu er alle snart „kultiverte)" at en Krig bil være en Umulighed, og navnlig Filosoften sætter sig paa ben hare Heft og hanvisor ethvert Evighedsspørgsmaal til. et kulturelt tilbagelagt Stadium, — aabner der sig en Voldsom Afgrund, der truer med at stuge det hele, eller det stiger et Ansigt op af Afskyelighed og Ræd« felt der baade fpotter og ler as. alle mennefkelige. Bestræbelser. Man iæn« fer uvilkårlig paa Dyret i Aaben- baringen, der ikke er faa ,,bunit" Billede alligevel, naar det gjælber at give en Ide om de dæmoniske Kræf ter, der rører stg paa Bunden af Menneskenaturen. Hvorfor ikke kunne binde bisse? Med Oplysning og Kanoner viser det sig altså ikke at kunne gaa an. Jkke Hgs denne Krigs Forhistorie, men faabidt jeg kan fe, alle de ftørre KrigeS Historie — fom f. Eks. det romerske Keiserriges Undergang i sin Tid — viser, at naar Menneskene fætter sig i Hovedet, at Civilisation og Dannelse er alt, faa æder denne Tankegang lidt efter lidt således om sig, at vi faar „Dannelse," — det vil sige ydre Politur og Raahed. Dyret i Mennesket er ikke tæmt ad den Bei, hvoraf det alene kan tæm mes, og faa har Vi Barbariet. Den hele Herlighed synes ikke at have bragt os længere end — fom jeg si ger — bed Berdens Skabelse. Fremskridt kan nok siges at have bragt os endel flere Oplysningsan- . flatter — endel Dreadnougljt'er og faa for den Sags Skyld — men dele der efter min Mening alene kan be tegnes som Fremskridt, den almin delige Lykkefølelse, den almindelige Tryghedsfølelfe hver i fin Stand og fin Stilling, den naturlige Trang til at hjælpe hverandre og skotte hver andre, om det forlanges endog at ofre fig for hverandre, den har ikke tiltaget. I faa Henfeende har det knitret over Europa i de sidste type Aar. Denne evige Kritren er det nu, som fordrer sin Udledelse og det i intet mindre end en almindelig Ber- densfanonade. De ceftetiit-fulturelle Bannerfø rere, Metzsche med fit: „Der Mille Scur Macht," og vor gode Ibsen med fit: „at bære sig felv udelt og helt, ikke stykkevis og delt," har gjort fin Tjeneste, nemlig at bife Berden, at paa en Cultivation, en Rendyrkning af Jeglet kan hverken individuelt el ler nationalt noget høiere Menneske liv bygges. Hvad er nemlig kom met ud af det hele? Jo, alles Haand" mod alles, netop sådan, fom vi nu har det. Overkulturen har naact sine Grænser. Bi maa ned iglen til enklere, i god Forstand mere primi tive Forholde. Det værste er, man fanes ikke at komme nogen Bei. naar man farsø ger paa at trænge ind i denne Hi storiens Ironi. Idag staar et Fokk, jeg havde nær fagt, paa Forklaret tens Bjerg, imorgen bifer alt sig at være råddent. Men en Ting synes bestandig at gjentage sig, at naar Menneskene er kommet „faa langt", at de begynder at lade haant om fi ne høieste Idealer som Religionen og Moralen, da nærmer en historisk Dommedag sig med sterke Skridt. „Det er lettere at bygge en Stad i Luften," siger gamle Plato, „end at grundlægge en Stat uden Troen paa Guderne." Ja, det er faa fandt, som det er fagt. Er Menneskelivet ikke noget andet end et mere eller min dre heldig Forsøg paa at erobre sig enBidBrødogsaa—enGrab,ja da kan man gjerne pakke sammen. Man kan faa det til at holde jam- men en Stund, men Kanontordenen over Europa idag, den døende her lige Ungdoms Blod foran de flam mende Fæstninger, og Toorerne ide Millioner af Hjem, fom heri er in teresseret, Vil fortælle Berden noget andet. Derfor tror jeg nok —-. fkjønt det er ikke hyggelig at udtale dette Ord — at denne Krig kan have sin Nytte. Den vil komme til at rumstere i Hjer ter, hvor hidtil Begreber .som Reli gion og Moral har været omtrent ukjendte Ting. Kanonerne selv vil komme til ot gjøre Tjeneste fom Bæf- kcl]esprædikantcr i Tul ener af Hjem, hvor Talen om cn Gud og et evigt Ansvar for længe.siden har været opgivet. Standsskrankerne inden for de forskjellige Samfundslag vil mildnes meget — de har jo alle fine døde paa Valpladsen, — Gul det bil tabe sin almægtige BærDTsi og store Ting fam de tilbagetreengtc mo ralise Bærdicr bil komme op igjen. Ja, jeg holder det end ikke for uri melig, at naar Folkestedene faar fummet sig en Smule ester den ko lossale Oprevethed, hvori de nu Be finder sig, kan det lidt ester lidt føre til en Gjenreisning af felve den krist ne Tro — for en Stund talfalv. Det gamle Ord: Fred paa Jorden, fan atter komme til Hæder og Bær- dighed — om end ogfaa kun for en Stund. Saa, fam Europas Sletter flyder af Blod ideg, kan ogfaa dette faa fin høiere Betydning. Norsk er blevet indført fom Un dervisningsfag i Publicfkolerne i East Grand Forks, HiUs, New Lon don og Spring Grove, Minn., famt i Northaroob, Iowa. Show less
DjVu hidden text layer "Jen siger dig: Staa op!" fønbfendt ved W. M . H .) Det er et stort og gribende Dieblik, da de bed Nains Port kommer gaa- ende med -Ligbaarcn, fulgt af den grædende Moder og det store Følge, og de møder Jesus, og han træder til og rører ved Baarett. „Og har fom bar den,... Show moreDjVu hidden text layer "Jen siger dig: Staa op!" fønbfendt ved W. M . H .) Det er et stort og gribende Dieblik, da de bed Nains Port kommer gaa- ende med -Ligbaarcn, fulgt af den grædende Moder og det store Følge, og de møder Jesus, og han træder til og rører ved Baarett. „Og har fom bar den, stod stille," (Luk. 7, 14.) Denne Stansning, denne Afbry delse af den førgelige Procession, den er faa betydningsfuld. Man kan sige, at det bar fommen langt. Denne Søn var først blevet lagt til Sengs, var sagnet hen for Morens Dine, var død, klædt i Lig- dragten, allerede paa Veien ud at jordes — var naact til selve Porten. Da endelig heder det: Stans! Det fan paa forfkjcllig Maadc komme langt med os Mennesker; vi fan være naact helt ud til Porten, den bekjendte Port med Indskriften om, at alt Saab er ude. Og slå fan det ske, at bor sørge lige Procession møder en helt anden Procession, en paa den modsatte Side, ben fom har en levende Frelser i Spidsen. Og det fan ske, at den levende, sterke Frelser udræffer fin Haand og rører ved Baarett. Cg vi staar stille. Stanser lige foran Porten og teen- ter: Hvad er dette? Saaledes var det kommet langt med den Prest, der engang — paa felve Søndagen, inde i selve Kirken, just som den ganske vist meget få tallige Menighed havde forladt den — betroede.fig til en besøgende Ven i de Ord: Jeg arbeider uden Haab! Vennen følte en Gysen. Uden Haab! Uden Forventning om at faa udrettet noget! At arbeide paa faa tunge Bilkaar! At være Prest og at være blevet saaledes reduceret! Det var jo det somme som en Ligbegra- tzels'e! Men I)pem ved, hvorledes det kan være gaaet Presten, efter at han er kommen hjem i fit Shtdcrværclfc og har hengivet fig til Fortsættelsen af disse Tanker? Han var — tut er han gaaet bort — en pen og alvorlig Mand og hav- de i et tidligere Prcsteembcdc sundet megen Tilslutning. Hvem ved, om ifke Herren i harts Andagts Ensom hed har mødt ham og stanset ham og givet ham det tabte Haab igjen? Jeg ved ikke, kjære Bror, hvor langt det kan være kommet med dig. Om niaastc ogsaa du gaar og bærer Lig, grædende og klagende — eller med stum Resignation. Men jaaledes vil din Herre og Frelser ikke have det. Han træder fil og rører ved Boaren. Dg jeg tænker, du staar stille — stanier lidt paa Haabløshedens og Selvopofrelsens Bci — stanfer og vil børe, hvad han har at sige. Saa hør det da: Du unge Mand! Jeg siger dig: Stan op! Det er Jesu Kristi, din Frelsers Røst. Du unge Mand! siger han. Og den unge Mand, det kan også være dit Haab, dit Mod. Det er det in deni dig, der siger: Løft dit Hoved, du roste Gut! Saa kjender du vist den unge Matid og ved, at det er ham, der er bleven fyg for dig, og som du har . været ifærd med at bære ud og lægge i Jorden.- Men Jesus ftanfer Ligtoget og si- ger: Du unge Mand! jeg siger dig: Staa op! * Ja, Jesus Kristus er ikke blot Børnevennen, men ogiaa Ungdoms- vennen. Han er den der velsigner det kjækfe, ungdommelige Mod. Du unge Mand, du raste Gut, du med det løftede Hoved, du med det håbende Bryst, hvor det „med Harper klin ger, jubler, toner og svinger," — jeg siger dig: Staa op! Staa op inde i Menneskenes Bryst! Staa op og trøst din Moder, det stak- kels Menneskehjerte, der er en fat tig Enke her i Bcrden og kon siet ikke undvære dig, hendes enbpartte Søn. Jeg, som bar overvundet Døden, jeg, den levende, den opslåede, jeg, bin Herre og Frelser Jesus Kristus, jeg siger dig: Du unge Mand: Staa op! Den europæiske Krig, der t dette Dieblik jætter alle Sind i Bebægelfe, har truet længe, og der er fra for- skjellige Sider gjort et ftort Arbeide for at forhindre eller bog at skyde Tidspunktet for dens Udbrud ub faa længe fom muligt. Der er bleven skrevet, talt og at- beibet for Freden as be forskjellige Mennesker og af de forskjellige Be væggrunde. Også fra Missionsven- nernes Synspunkt er Ønsket om Fre den blevet braget frem, og det oliere- de i April 1912 af ben bekjendte Professor David S. Cairns fra Aber deen i International Review of Mis sions. Professoren peger først pda, at trods alle Krig§røfter fer ben bedste Del af baade det tyfte og engelske Folk klart Krigens Synd og Krigens Ondskab, den økonomiske Ruin, dér truer såvel den feirende isom den 6c- fetrede, den politiske og sociale Til bagegang, den Uendelighed af men neskelig Angst og Nød og den Ko- rakieremes Bruiolifation, der bil blive Følgen. Og han gaar berester over tit at paabife den protestantiske Verdens Arbeide for Hedningemis sion. Det, der karakteriserede Edinburgh* Konferencen, bar først af alt deres dybe Overbevisning om, at bi kan virkeliggjøre Guds Kongstanke: „at vi alle stal blive et." Heri indefini tes fclnfølgelig Tanken om Gud fom alles Fader og Kristendommen som hele Menneskeslægtens fælles Reti- gion. Det er klart, at Enhedstanker ne først og fremst maa realiferes itv benfor solve Kristi Kirke, og at Me- nigheden maa fe Tilstedeværelsen af den ualmindelig gunstige Leitighed til at bringe de vaagnende Hedninge- folk Kristendommen just nu. Lader den denne g aa forbi, kan Resultatet blive en Materialisation, en Sænk ning af Jdealerne for hete Menneske slægten, istedetfor, at den ledes ind i et rigere og hssentaandeligt Liv. Men samtidig med, at disse En hedstanker slaar dybere og fastere Rod indenfor de troendes Kreds, er der kommet en større Fare for, at der skat danne sig dybere Kløfter mellem de kristne Nationer, end man har bæ« ret Bidne tit i næsten et Hundrede Aar. Overfor dette staar vi med angstfuld Bæven og spørger, hvilfen Indflydelse derte vel vil faa paa disse Idealer. Mens andre fer paa, hvil ken Betydning alt dette vil faa for Europas Civilisation og politiske Fremgang, maa vi fe videre- frem, se paa hvilken Betydning en europæisk Krig vil faa for Guds Rige. Bi har i Birfetigheden ikfe dannet os det rette Synspunkt, det Synspunkt, som Historien senere vil naa tit, hvis vi ikke ser det under denne Synsvinkel. Det, det i Birkeligheden dreier sig om, er ikke de øjeblikkelige nationale Interesser, men om Kina ffal kaste sit mægtige Lod i Bægtjkaalen for en aandtøs Materialisme, om Indiens langvarige Fharcloveer fkat stjænte en Tro Livet, der er dannet ud af dette Folks religiøse Liv, og om de ucioiliiercde Folkeslag i de tropiske Egne ffal blive vandne for Krytus eller Islam. Det spiller ingen Rette, at kun faa endnu har fet dette; det vedkom mer dog over Halvdelen af Meiinc- steslægteiis dybeste Belfærd. Enhver, der kjetidcr noget til Berdenshjstorien, ved, at et Folks Religion er dets mægtigste Drivkraft baade til godt og ondt. Det er derfor klart, at en Stigen eller Dalen af de rcligiøfe Kræfter hos den ene halvdel af Men neskeslægten absolut maa øve ben største Jndflydelte paa den anden, og den, der ikke ser dette, bcgaar^deti samme Foil, som de længst forglemte Politikere i Fortiden, der i de første Tider faa paa Kristendommen blot tom eti Atart af Overtro. Der staar i Øjeblikket ftørre Tinsi paa Spil end blot de diplomatiske Forviklinger mellem Europas Stater; og er det rigtigt, at dette biir overfeet, eller dog skubbet tilside som noget mindre væsentligt? I hvilken Grad'vil disse Berdensinteresier i Ordets videste Betydning blive berørte af den euro pæiske Krig? Først af alt vil det almindelige økonomiske Tryk i høieste Grad lam« me og formindske Missionsselskaber. ne§ Indtægtskilder. Der bil blive fat en Stopper for alle Planer til Udvidelsen af Missionsmoder eller disfes ebangeliserende* Kræfter til Oprettelsen og Udvidelsen Qf Skoler og Universiteter, og Udviklingen af Industri og tekniske Ubbannelfedan- ftotter bil blive ftanfet. Overalt gien- nem hele Asien og Afrika bil dygtige Mænd blive tvungne til at gaa og vente, til Flodbølgen mulig en Gang igjen vil hæve sig og bringe dem de fornødne Midler. Ganske vist beror Herrens Gjer- ning paa noget.mere og noget langt høiere end ben nødvendige økonomiske Støtte, men ben er ikke deS mindre i allerstørste Grad afhængig deraf. Hvem fan maale de rige Muligheder, der fan ligge i et vesudviklet kriste ligt Skolevæfen i Kina. Naar vi blot tænker paa Ksshul Chander Sen i Indien og Sun-jat-fen i Kina for- ftaar vi. hvilken nhyre Indflydelse den enkelte ledende Mand udøver over Masserne. Skal bort Sfblevæ- fen miste @vtien til at naa dem? Den høieste Undervisning kræver dg-for- nøbne Pengemidler. ( Men der er noget, der er endnu langt væryp end det økonomiske Tryk: det moralske og aanbelige Tryk, det bil lægge over felye Kirken, om Gu- ropas Stormagter anvender deres Energi paa aKødelægge Hverandre. Ingen af dem bil kunne gaa ud fra denne Kamp uden enorme Tab. Vil Gnds Rige kunne bære dem? Natio- nerne vil lægge Energi, Tanke, Krast, Mdd, Ofre ind i denne Strid; meii bil Krigens frembruiende vældige Fkod ikke rive faa meget af dette med sig, at der kun blir lidt tilbage til at opbygge Herrens Kirke med? Bil Fokkene kunne misbruge alle disse ædle Kræfter uden Tab for sig selv? Bil Mænd i ep-frtaSan Tid kunne faa de JmpuIfeiCvil de unge kunne kom me til at lev^ Omgivelser, der gjør dem til rette »errens Tjenere? — „Kr. Dagblad.^ Fra Zionsforeningens Arbeidsfelt. (Af A. H> Gjcvre.) II. Den kristne Rabbi Joseph Goldman. Rabbi Joseph Goldman bar Over- rabbiner i New Castle i England. I en kort Beskrivelse, fom han felv har udgivet om sin Omvendelse tit Kri stendommen fortæller han, at han sad paa sit Kontor i Byen New Cas'tle om Aftenen den 16de December 1911 og læste i Talmud Sanehedrin, de han pludselig hørte en Stemme, tom sagde: „Gaa og gjør dit Arbeide!" —Jeg vendte mig omkring forffræk- fet jagde han, idet jeg tænkte, at no gen var inde i Værelset, jeg gik om- kring, og de jeg gik tilbage til Tal- mud, faa jeg ligesom et Lynglimt, og just ligesom oplyst med elektrisk Lys saa jeg de Ord i det hebraiske Sprog: „Jesus af Nazarett), Jesus af Naza- reth." Jeg bedækkede mine One med mine Hænder og bøiedc mit Hoved ned paa Talmud, faa at jeg ikke skul de te Lyset. For et Øieblif tænkte jeg, at jeg var blind; men da jeg faa ned paa Talmud, faa læstes et- hvert Ord deri: „Jesus af Na- zareth, Jesus af Nazareth" og intet andet. Mit Hjerte banke de hurtig af Ophidselse ligesom en Hammer. Jeg fprang obenpaa og forsøgte at falde min Hustru, men min Stemme kvaltes i min Hals. Jeg fossøgte at lave noget The for at berolige mine Nerver; men det hjalp ikke. Jeg havde et Syn af Je- sus af Nazareth naglet til Korset ben Nat. Mange Folk pegte paa ham for mig, sigende: „Se hvad han har gjort for os! — Se hvad han har gjort for os!" —t „Sandelig bore Sygdomme har han taget paa fig, og baaret vore Piner. Han er så ret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgjerninger; Straffen laa paa ham, ser at vi skulde håe Fred, og ved hans Saar har vi sået Lægedom." (Jes. 53; 45.) Om Morgenen stod jeg op træt, men med Ktifti Kjærlighed i mit hjerte, jeg var lykkejig, jeg følte, at jeg var født paany. Jeg gik til min Skole, hvor jeg underviste voksne Rabbier i Talmud,, og jeg talte bisfe Ord: „Brødre! — jeg har sundet min Messias. Og hå er den, som blev forkastet for ,1900 Aar siden. Jesus: af Nazarethar — uden nogen Advar- fel sted de alle op med frygtelige For bandelser og kastede alle Stole,; Skammeler og Borde, fom fandtes i Værelset mod mig, knuste en Delt Binditer, og faa fprong de ud." Da han kom tit sit Hjem og kod fin Hustru forftoa, at han troede paa Je sus fam sin Messias, blev hun med et rafende og sagde: „Ub med dig! Du skal ikke bære min Mand længeri og faa blev han jaget Bort sea sit Hjem. Han, ben lærde Rabbi, fom før håbe hadt flere hundrede Dol lars om Maoneben i Søn og et godt Hus og Hjem, blev nu stunbfet og ja- get bort fra fine kjære, uben Hjem og Hygge, forbandet af fine egne og sin Menighed, ja, man holdt en dog Begrabelfe efter ham, idet man grov en Grav og sænkede ned deri en Ligkiste, med hans Underklæder i. Senere blev hå paa flere Maader mishandlet af Jøderne, til en Politi betjent gab ham Penger til at kom me til London. Derfra gik han om- bord paa et Dampskib og arbeibede fom Fyrbøder faa hå kom til. Ame rika. Hr. Goldman landede i Kaitaba og reiste faa vestover, til hå kom faa langt fam tit Spokane Falle; da han besluttede fig til at gaa tit be For enede Stater og stanse i Spokane, hår der er ca. 18,000 Jøder. Senere har han birket blandt Jøderne i Spo- fane og Seattle og bed Guds Naade har dem bundet flere af dem for Je- fu§ Kristus. Jeg har felv vekslet fle re Brebe med Hr. Goldman og jeg faar Set Indtryk, at hå er en from Tilhænger af Jesus og er alvorlig greben af hans Kjærlighed. Han paaftaar udtrykkelig, at hås Omven delse stede paa den før omtalte Maa« de, og han siger, at han med Jefus i fit hjerte og Talmud i sit Hoved vid- ner for Jøderne om Jesus, at hå er Krifins . Og jeg tror, at det er fandt. Jeg tror, at Jesus, hvis det behager ham, er mægtig til at aabenbard sig i bor Tid ligefaabel fom for Bantus, for at fremme sit Folks Frelse og fit Riges Udbredelse i det hefe taget. Goldman siger, at de Forfølgelsen mod ham var paa det hårdeste, bar han fristet til at øn|7e sig Døden; men Herren sagde tit ham: „Der er mange, fom denter paa dig!" — Goldmans Omvendelse er et glæde ligt Tidens Tegn, fam bi bør prise Gud for. — Gud vil at Israel flat blive frelst, og det haster med at faa dem frelst. Og naar en jødisk Rabbi Blir omvendt tit Kristus paa en Nat og er vittig til at forlade alt for at følge ham, saa fan bi forftaa, at en høiere Magt, nemlig Gud selv, har grebet ham, faa hå forslaar og.har foaet erfare, at Jesus er Messias, og dette vil vi takke og prife.Gud for. Havde vi blot Midler not til at drive Arbeidet for Israels Frelse, således som det burde drives, med ordentlige vel udrustede Stationer, god Sang og Musik, Bøger-og Blade, i det jø diske Sprog, de skulde vi faa se mere Frugter af Afbeidct end vi har Aiiel- se om. Amen i Jesu Navn! „Fra P. H . PederfanS Norgestur." Samtidig med at jeg sender Folke bladets Ekspedition nogle Navne og Adresfer af Slægtninger i Norge samt Betaling for et Aars Subffrip- tion for hver,*) vil jeg give en kort Beskrivelse af min Norgestur. Efter megen Travelyed de sidste Dage reiste jeg fea Bagley, Minnc- sota. Morgenen ben 26de Juni. Blev over en Dag i Minneapolis og to Dage i New Jork. Den første Juli om Morgenen gik vi ombord paa Cunarb Linjens nye største og mest tidsmæsstg byggede Dampskib. Det var Skibets anden Rei$e fra Nem 9orf. Der var over 2000 Passa- gerer og Besætningen bestod of 1000 Mand. Ester lidt over fef§ Dages Reste i godt Beir landede bi i Liverpool, og faa bar det affteb i rafende Fart med fra Udsiden lukfede gammeldagse Jernbanekupeer over England. Reifen over Nordsjøen var ben mest behagelige, da det bar Solskin og stille. Vi gik iland i Kristiania om Morgenen den tiende Juli. Det er med underlige Følelser en gammel Amerikaner betræder norsk Grund og hører kun det norske Sprog tales. Norges Hovedstad er en pen *) Mr. Pedersen sender Bladet til 4 af sine Slægtninge i 9torge. Kun de ikke ådre som har bæret paa Be- søg hjemme fende Bladet fom Hilsen hjem? Eller om man ikke hå bæret der, hvorfor ikke sende det alligevel. Man vil jætte Pris paa det. naar de lange Binterhælbcr begynder. — Reb. B ecause your work makes your hands dirty and grimy, do not think that you must use a strong, al kaline soap. If you trust to Ivory Soap you can have hands both clean and smooth. For then you have a soap of such high grade and therefore of such high detergent value, that it needs help from alkali, acid or grit to keep your hands clean. And because of the absence of these harsh ingredients, it can be used as often as you wish no. matter what the condition of the skin, without doing anything but good. IVORY SOAP 99ii* PURE Augsburg Seminar minutepolis, Hlhmsfste. Afdelinger: On skrteerlg skæBrøofdeltnø. Cn skrteerlg ConegeafMtag. Cu treårig teologisk afdeling. * Undervisningen begynder, om Gud oil, ben 25b« September i asle Stolens Afdelinger. De, font ønsker Optagelse i den teologiske Afdeling, maa inden 6t* September indsende skriftelig Knføgning derom, skitet til Skotens divøttfen »g teologiske .fakultet og ledfaget af en tort Oder- sigt oder Anføgerens Eitøføretse, færlig med Hensyn til stans oondetige Lid og tidligere Stolegang, (amt Attester sea fjendte og pålidelige Mænd. De teologiske Studenter har fri Undervisning og frit Logis i Se minariet. De, (om ønsket ot optoges i Colleget eller Fætsesofdelingen etter at fortiætle fin Stolegang der, maa indmelde ftg inden 256« September. Alle Ansøgninger og Indmeldelser odrt6|etcs tit Stolens Bestyret." Elever af Seniorllasfen, fom graduerer ned Sfoteaarets Udgang, har sti Undervisning og frit Logis i Lighed med de teologifke Studenter. Me andre Elever i disse Afdelinger betaler 030 Koret (015 pr. Termin) for Undervisning og Logis i Seminariet. Boord i Seminariets Boardingttub tofter 02.00 @ $2.50 pr. Uge. Alle. Studenter maa betale for delirisk Lys og Steam Heat, hvor- med alle Værelser nu er ubftyret, fomt betale 01.00 pr. Bor i Library fee og 02.00 i Gymnasium fee. Katalog og andre Oplysninger faaes ved at tilskrive undertegnede. £■ p. tzærbo. Slice bestyrer. Aogshnrg Seminary, Riaoeoyolis, Kino. By, og Rorskernes Sans for Rotur- skjønfjcb er også hor flort bevist Dcb at omtrent overalt i (elve Forret- ningskvartalerue er større og mindre Sfovlunbe og vakre Haver. Beiøgte her Ubftilling§gnmbcn i to. Dage. Stat ikfe påtage mig al beskrive andet af Udstillingen end ot en fnart fik Indtryk af at gamle Rorgo ikke [toar tilbage fremfor no get ander Land i at fremvise Kunst og Produkter (om med skor Smag dat vel arrangeret. Jeg var meget interesseret i ot be tragte de af et til to Aarbundrebcr gomle Jord- og Fiskeredskaber og paa andre Siden fe de nu Brugelige nye og mest moderne. Den toldte gik jeg med Jernbane og {tantede to Dage bed Elverum og hilste paa Slægtninge og forhaste derfra til Tronbhiem, hvorfra jeg rejste næste Dag med Dampskib til Dyne paa Nordland og endelig ester 35 Aars Franær fik jeg den 18de Juli betræde mit FøMkeb pan Gaar- den Hemstrnnd. Store Forandrin ger hodde funder Sted da de gamle Hus bar borte og nye, lire Gange så mange, var opbyggede sangs Stranden. Mim Ungdoms Lege- kamerater havde Tidens Stram, fat Alderdommens Meeker på. Bm de længe bortenærende Ame rikanere kunde forestille fig, hvor velkommen og godt en blir modtoget, naar de kommer til Norge, saa vil de der Wide mange flere som reiste end Tilsandet er; intet i Huset er sar godt når det gjælder at bodærte ag underholde ben hjemkomne Gjest. Det er jo ogfaa særdeles natur skjønt i Nordnorge gjennem Som- metmafmebetne naar Midnatsalen skinner øg Nætterne er lyfe fom Da- gen, faa det falder vanskeligt for en Amerikaner at faa fode; derfor maa der almindelig en Timed Middags- fødn til og rigelig med Saffedrif faa en fan holde fig vågen. Det bar den første August at Krigs- rygterne begyndte at fyrede fig og Spørgsmålet om Fødemidler Med med engang Dagens vigtigste Sam taleemne. Melet gik med engang optik amtrent den dodette Pris paa enkelte Cteder. Den narske Regjer- ing skat dog hare. Ros af at hardte hurtig med at regulere Priserne paa Mel o. f . V . faa at de Handelsrnænd fom harde taget Aagerpris nuurste i flere Tilfælde tilbagebetale fine Kun der samme. Det er bog uforsvarligt Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29bc fcptembcr 1915. ' Adolph M. Olsen oiolin ost piano. Stridio-dagc: Daglig undtagen mandage og tirsdage. Studio: 409 CEDAR AVENUE Telefon T. S. Center 4280. Dr . J. F. Hendrickson Læge og kirurg. Konto* 3122 Emerson Avenne N. Tinter: 10 til 12,2... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29bc fcptembcr 1915. ' Adolph M. Olsen oiolin ost piano. Stridio-dagc: Daglig undtagen mandage og tirsdage. Studio: 409 CEDAR AVENUE Telefon T. S. Center 4280. Dr . J. F. Hendrickson Læge og kirurg. Konto* 3122 Emerson Avenne N. Tinter: 10 til 12,2 til 5, 7 til 8. Telefoner: I. S. North 1075. N. W . Htrland N«' Bolig: 3008 Emcrfon Aoe. N. Tel. T . S. 3007. Dv. Hissets, Øienlæge. C ten-, øre-, næfe- og baisfiildonntie. MASONIC TEMPLE. Room 212 Minneapolis. Dr. A. Torland Cliciv, orc-, næse - og halssukdommc Kosliori id: 9-11 form. og 1-5 eftm. 204—206 Donaldson Building Ttb 2te. og Nicollet Ave.. Minneapolis, Minn Dr. N . H. Scheldrup Dr. Ivar Sivertsen, Kirurger 515-319 Syndicate Bldg. , Minneapolis. Ulna. Kontortid: 2—5 Eftermiddag. S. GJESDAHL, N0BSK AP0TEM- Alle [lags norske.dg svenske mediciner. Recepter folded omhyggelig. 1410 E. Franklin Ave. Briller! Te fineste Kryplok Jnviliablc By focal, aovdlam be Mlitgiie. Fri tilpasning. OSTREM, norsk optiker. 108 7tb Street South- Anton M. Hauritz lllirmogrr og judtlcr. Forske llasics urmagerarbeide. lUbre, ringe av aOe stage, folvfaiet, invelctiager etc. for iatg til rimer lige priler. Avlæg mig et befok. 32414 Cedar Avenue, Minneapolis M. JACOBSEN PLUMBING Fordindelle med c itu nand og „>eroer8" giøres. Overslag over all ilag; arbeide gives bereovil- lig. Air arbeide udfores ril almindelige priier. (91.58. M -0268I ~ "B.eenterl«.') DR. O. H. BAKKE 403 Lyndicadc Bldg. Kontortid Fra 2 til 5 hver eftermiddag, og fra 7 til 8 Mandag. Onddag og Kordag Aften. Telefonen T- . Center mfi: R. SB. Nicollet o 23 rNinneapstis. Ludvig Arctondcr og Gunnar H. Nord- bue, Aboofatct, 324 Netv g)ork Life Bldg. , Minneapolis, Minn. Tr. HvoSlef, Masonie Temple, fion« lortid 2—5. Eftermiddag. Tr. fl. tiøbcrfl, norsk Læge. Kontor: •221 Cedar Ave. Bolig: 1909 Washing ton Avenue S. N. L. Enger, Undertaker og Funeral Director. (Licensed Cmbalmer). 412 Cedar Avenue. Telefon: N. W. Main 480. Tri-State: Center 30. Folkebladets Telefon er: T. S. Center 1869. DR. CARL M. ROAN Læge og Kirurg Kontor: 801—804 Masonic Temple Hjørnet Hennepin og Uty Str. Dimer: 11—Is} form., 2—4.30 eslin. undtagen fim- dage. Onsdag og lørdags often 7—8 . 824 CEDAR AVE. Telefon:) S. P. EGGAN .P HOTOGRAPHER. i Bopt '* jtorsi Groups aud Flash Light Photography. 25 Celar Ave. T. S. 34-15 Minneapolis H ANDST AD Warm Air Heating and Ventilation Tin Shop and Steel Ceilings ’lirtsoogaDrT paa forlange ude. 717 Cedar Ave., - Minneapolis. DAHL-THUNE-NARUM&Co. Skotsi for damer, herrer oq børn i be nyeste fotoner, Goodyear Clove Rubbers, famt herre- og giitieerviperings-Artikler. Bi har ffomagerucrtftcb i (orbindelfe med butiken, poor reparationer utfores. Avlæg os et beføl og vi skal behandle eder ret. 807 East Lake Street, Minneapolis. HOTEL NORGE, i$atl Eastman, prop. 1819 5 th Street South. Gobi fled for reisende. style, htmstelige vterelfcr. SOFIE RINDSEM'S Confectionery and Lunch Room 621 Cedar Avenue. Bi ferocrce ben meft velfmage tde ftaffe, tsjemmebag'e Basker. »morbrod nued aOefiaf, ‘ Paalcrg, ljoietc6toarr (amt mange andre skandtnau-tr Delikatesser til alle Tider. Alle er velkomne og ve feroeret, Storl, lyft Særege. Barske, foenske og an trlkanife Aoifcr. Ice Cream servered. T. e. s?ente 4765. Orders taken Bcfjcnbtfljørclser. Ptlløburu Avenue Lutheran Church, tirken PiHvburi) ost 44 2i. S.: Gudstjc- nefte føndag formiddag on aften tsl fed- vanlig tid. Søndagsskole og bibcUlossc kl. 12. Soar mciiinbct, Columbia Heights, lir- fen Cutitcu og 40 Ave. N. E. I. 91. Mielsaelfon prest. Bopæl, 2522 Ilmver, sint Alv.. St. Paul: Norsk gudstjeneste føtidag formiddag til sedvanlig tid. Søn- dagyifolc og bibelHasse kl. 12 . Konfir manterne motor fredag aften kl. 7 i tir* len. Morøvelje i kirken fredag aften kl. S . Bctlicodn mcnifllict, kirken , Bidellæsning ost bøn- nemøre torsdag aften ft, s. Monfirma ti- terne moter lørdag formiddag tt. £) i fir- tens iiok’tuvrclso. Gudstjeneste mcb nad- soiTgang ionbag formiddag o si aften til vanlig tid. Dette er indremivsionøføn- dask i menigheten og offer optages til denne fnsse. Præken formiddag av pastor B. 2 . Stindal. Vokale kræfter deltar mcb foredrog og samtaler om Frikirkens indre- mission eftermiddag og aften. Sang av St. Petri menighet, kirken 15 Ave. og Madison 2t. R . C. Paul Winther preft. Bomvi 1125 Madison St. N. C .: Board of trustees møter i aften i onsdag > har Iobn Mikkelsen, 1911 Cuiiici) St. -Sivilt» dvfovvningen møter torsdag eftermiddag kl. 2 i firlen. Perliltbcrite er turs. Heri* drietfon og nits. C. Gisvold. Åtonfir- maim-vne møter kordag formiddag fl. 9 f kirken. Gudstjeneste søndag formiddag til fedvanlig tid- Søndagsskole Ralli) ovpc i tirken fl. 12 . 2tindings aften sæl- le:- aobolde-inotc med Immanuel menig- iset. van. Aafcn, i St. Petri kirke. 'Se- mtior C, C. Løbed taler. St. tinfad mcnifllict, kirken pan 17 Ave. nær 2nfe 3l Claus Morgan preft. Bopæl, 18 Ave. S .: Bønnemøte odetg asten i kirken, llngbomssorcnin» gen mener fredag often i tirken. Ten beverte-? av miss Ruti) Henderson. Mon» firmamente morer lørdag formiddag fl. lu. (Siudstjcncitc fonbag formiddag til fedomtlig tid. Søndagsskole oej bibclflas# se il. 12 . Aftengudstjenesten er indstil- let. Board of trustees møter mandag atten hos E- A . Peterson, 3225 Cedar Ave. Rcligionssfolen. eller lørdngssfoten begnnder lørdag eftermiddag den lide of- tolicr i kirken mcb student teolog Clarence Framstad og miss Jennie Peterson foin St. C In f menighet, kirken Emerson og 2U Ave. R. C. -V . Sletten vreft. Bopæl, 2t1nif Emerson Ane- N .: llngbomssor* eningcti mener i aften 1 onsdag > hos R Bnrltndhaug, 221S Cmcrfon Ave. €p> dngflclfe i often 1 onsdag > i kapellet paa Reunion og s Avenues. CpDyggclfc og vøtmemøtc i kirkens fkolcvæcclfc torsdag aften. Monfrrmantcrne møter lørdag formiddag fl. U . Gudstjeneste mcb uad- vergang søndag formiddag. Pastor Egil Brekke fra grkebalen, Norge, prest i den norske baptistkirke, præker. Pastor Slet: ten bolder skriftetale. Søndagsskole og b idelflosse fl. 12:15. Gudstjeneste i len pellet pn.r Newton og 8 Avenues søndag formiddag ved student Nykken. Søndag»- skole og bibelllassc sammesteds fl. 12. Søndagsstole i lokalet pan Penn Aue. fl.3. Olivet Lutheran Church, 23rd and Franklin Avenues 8. A. Oftedal pastor. Residence, 834 21st Ave. S.; Supper Tel. T. S . Center 21« 9. X ReSl Haiti 2516 Ave. j T. 3 . SneUing 4-14 STANDARD FUEL, TRANSFER AND STORAGE CO. \ «ul og Bod Instils leveret. A . Segolstm & Soø, Sier, idis iftmlh se 6-, Sttimeawtn. mimr. DR. R . TV1. PEDERSON Lerke og kirurg Suite 801—804 Masouic Temple Kontortid: li form. ill 1L.80 cftm.,2lU5cfun. Son. dage: II form. tit 12.80 eftm. Tirsdag og torflbag aftenen: 7.80irl 8,80 pfierr. Hcnnepins tørlæggelfe. , „Det er av sine egne man skal ha det." Saa kan mi faloonfolket sige om J. S . Klein, Étobc Panntz og Nat Paiintz, fom i ti aar drev saloon paa li St. mellem Nicollet og Hennepin. De si og penge som sand. Men nu er de 11te av den forretning og gaor al- brig mer ind i den. Og hvad der er mere, I. S . Klein siger: Større velvære vil komme til Min- itcapolis nnar saloonerne stemmes ut. . ... Folket uaogncr op, det er det hele. Alle tre er enige i disse utto« lester. De drev kjøtlmndcl tammen med fin saloon, faa kunderne kunde kjøpe boade kjøt og „6003c" paa som me sted. „Men det giør mig ondt at sige at mange ntæitd hellere tof booze....Men risodrikken er luksus, kjøt en nødvendigbetsortikcL J frem tiden vil folk fpisoSncre og bedre kjøt, og jiaar drikken tages bort, biir folk mere pelftaaende." De vaatv kaster egg paa de tørre talere i Nordbyen — hvor der ikke er faa mange skandinaver men faa meget mere andet. Talerne fortsætter som om intet var hændt. Politimester Martinson har nedlatt sig til at sige at det var tørre solf fom kastet egg for at fan ond stemning imot de vaa> te. Det var faa usandt fom det var fagt. At politimesteren virkelig kun de rna fig til at sige flitt! Det er nokfaa betegnende for den tofte kraft og dygtighed at de grun digste talere paa de tørres side er ty stere, Lenz og Stelzle. Torsdag aften denne ufe holdes der tørre møter paa gaten i hvert'eneste! au countyets valgdistrikter. maagiittcn cv mnaatelig beg tli- irret tor nt taa opstillet store ffilter fom paa en eller anden monte motar- briber faloouinteresferne. Disfe sæt tes helst op paa græsvolden foran hu- fenc. Bandoler kineser dem, stjæler dem eller fkjæmmer dem ut, men der sættes nye istedet. E11 vaat vælger ved navn Lang- don forlangte at tørre talere fkulde faa være i fred i Nordbyen. Saa tof de vaate ham og for stygt med ham. Men da reknet de feil. Langdon op* traadtc straks fom tør taler og erklær- te at han ikke vilde stemme med de vaate naar de opførte sig paa denne maate. County option valgdagen, mandag ben ide oktober, biir halv fridag, og alle de offentlige kontorer vil bli luk« ket kl. 12 middag. Balgstederne biir aapne fra klit 6 morgen til 9 asten. Ingen forutgaa- ende registrering er nødvendig for at stemme. Enhver stemmeberettiget borger som bar bodd i staten i lets maoneder og i distriktet i tredive da- ge forut for valgdagen fan stemme; hvis hans navn ikke allerede er op* ført paa navnelisten, faa vil han bli tat i cd, sivorpaa han kan avgi fin stemme. Der er især to ting du bør inerte dig ved valget næste mandag: 1. Kast din itcmnie! 2. Sæt X eiter „yc£*. Israel Bergstrom, en svensk tater paa de vantes fide paaitod offentlig at 50 ialoontccpcrc arbeider paa de tørres fide for at drive 'blinbgrifc naar falooncruc er stængt. De vaate har irlmre ntgifter. Det beregnes at de maa nt med mindst $150,000. Der kommer . penger til dem fra St. Louis, Milwaukee og an- dre steder. Men de lokale bryggerier maa nt med storsttnnpen. J Minnesota har vi tapt flere conn iner fordi vore folk ikke stemte. De vaate har lært at benytte sig av denne erfaring. De benytter den med flid i Hennepin. De prater dog og nat om ot „stemningen" er saa stork at vi vinder med stor majoritet. La dig ikke narre av dette! Sandheten, den nøk. ne fandbet, er den, at dersom en be served Thursday evening 6:30 in ^^lig del 0V 05 ikte stemmer, ja church parlors. Teacher's meeting ‘ •- and study hour 7:10. Prayer meeting 7:45. Choir rehearsal 8:30. Confirma tion class.instruction Saturday morn ing at 9. Services Sunday morning and evening as usual. ' Sunday School and Bible class at 12. Stort utvalg i tapeter. fering- og maling Wall Paper Co. Cedar Avenue. — Adl II) I SIS+JV1V4. ewuy . vi ig utføres. Minnesot 0., 512—514—31 faa taper vi; men stemmer vi, saa hå vi faa nogenlunde gode tilsigter. Alle mand paa dæk den 4de! Dit som cr imot saloonen fatter et X efter „9)e3", hvilket betyder at du Shall the Sale of Liquor be Prohibited? YES Xj NO —- Av befalende den sidste uke fan nævnes mr. John Løkken og mr. Storøten fra Halloek, Mimi. — Wastiburn-Crosby møllefompa« nict har forøket sin aktiekapital fra. $6.000 ,000 til $10,000 ,01)0. — Byingeniør Cappelen har faat i paalæg at undersøke hvorledes kloak- vandet bedst kan avledes naar dam men ved soldaterhjemmet biir færdig. — Efter den elite november biir det forbutt at ha blændende lys foran automobiler. Sporvognene maa da også dæmpe Iyfet iitdeu visje bydele. — Mrs. Kate L. Dumuoody, enken efter den befjendte forretningsmand og menneskeven W. H . Dnmvoody, er død. Hnn efterlater fig den ros at hun aldrig blev træt av at hjælpe de fattige og nødlidende. — St. Olaf menighet er ifærd med at opføre et .nyt kapel paa 36 og Oneeit Avenue 5t. for det arbeide {om den har drevet deroppe en tid. Grund blev allerede fotf en tid iilbaktsfjøpt og nn holder man paa at reste kapel let;. Det ikal bli 26X40. — Hvis den planlagte fællessta tion ved Bridge Square stal bli til en virkelighet vil det ifølge byingeniør Cappelen bli nødvendig at forandre sænkningsplanen - for Milwankeeba- •nen derhen, at (i Ave. S. lægges lin der sporene. — Det paailåes at skatten for 1916 vil bli 40 mills, det vil sige 4! cents paa dollaren, altså betydelig høiere end hittil. Byen har allerede en gjæld paa henimot $20,000 ,000 , og det vilde ikke være raadelig al læg ge endda itørre byrder paa de kom- meude stegter. Forhøjelsen Vil ifaffe omkring $800,000. — 7 St. N. ikal fortsættes i ret linje fra Hennepin til det punkt hvor Lyndale og Plymouth Avenues kryd ser hverandre i Nordbyen. For at dette kan ske maa der jkjæres aapning gjcmiem 11 foartaler i Nordbyen. Forlængelsen au 7 St. uil bli til stor hjælp for den nordvestlige del ay byen. Medlemmer ay fyy kirkesamiund bar dannet en famfimdsmcffighct ned Glen Lake — den første i fif stags ,i Minnesota. Der cr fyenite og engel- iste lutheranere, metodister, presbyte- rianere, bifciplc, kongregationalister og baptister. De begyndte med fælles søndagsskole, nn stal de bygge kirke iammen. — Pastor Egil Brekke, Østerdalen, Norge, prest i den norske baptistkirke, opholder stg i disse dage i byen fom pastor Aas' gjest. Han præker føn- dag i St. Olaf kirke, pastor Slettens fald. Pastor Brekke cr her i landet for at studere de amerikanske kirkeli* ge forholde. , z — Den ltttlserikc frikirkes preste forening møtte mandag og oafgtc føl gende entbedsmænd: Pastor J. E. Løbccf, formand; past. I . R. Michael* fon, sekretær. Paa indbydelse ab past. A. Oftedal bleo det besluttet at andel* de et nngdomsstevne for migdomssor- cningerne i Tvillingbyerne i Olivet kirken søndag den 24de oktober. ^ — S kjønt Minneapolis er no. lot rækken an landets byer i flateindhold og no. 18 i indbyggerantal, staar den fom no. 42 i kostendet pr. kvadratmil au politibeskyttelse, fom no. 43 i on« tallet au politibetjente pr. koadrotmil og fom no. 51-i antal indbyggere pr. politibetjent. Dette cr et argument for filere politibetjente. - X-Den lutberife, kindergarten og .. Day Nursery" forening holdt for- rige tirsdag eftermiddag aarsmøte i fin bygning, 516 9 Ave. S. Rappor* terne fra embedsmændene og de flå- ende komiteer viste fremgang i arbei- det. Indtægterne i det forløpne aar uar $2.656, og kassebeholdningen ycd årsskiftet $42. Giælden pan byg^ uingen og ondet i forbindelse med for eningens arbeide var betalt og likele des foreningens løpende ntgifter, der beløper fig til omkring $100 maane> ben. Foreningen fon glæde fig oyer de dygtige perfoner, den har i fin tje neste. Mrs. A. Ambrojc er hushoL berike i kindergarten- og Day Nurfery bygningen; mrs. Kathryn Dahl cr lærerinde i kindergarten og miis An no Kyllo er nurse. I kindergarten har der bæret et gjennemsuitlig elev antal ad 30, og i «Day Nurfery" har der oæret pleiet gjennemfnitlig 25 NAV1AM« ER1CÆM LINE vcblikeholbcr stadig ubiiidret regelmæssig forbindelse utenfor krigszsnen Siden krigens utbrud har linjert1 befordret 55,554- pa-sagercre mellem Nem Iork og Skandinavien. Seilinger fra New York: UNITED STATES 7. Oft. | 18. Nov. HELLIG OLAV 14. Oft. 2.ed. Nov. OSCAR II 21. Cft. I 2. Dec. FREDERIK VIII 30. Cft- ] 8. Dec. Reserver koieplads hoS nærmeste LOKALAGENT. Passagererne avreiser fra Miiuicopolis tre dage tidligere. Ar irdUMCriM 2.36 NieoUet Ave-, Minneapolis, Minn. • l-1- v vy lili OVel 1 VzVkæy, 176 N. Teapborn Street, Chicago, III. Huis De hllr tontllnternc vil det visselig lønne sig for Dem ohbeføfc eller skrive til os, for De fjoper Deres piano. Bi sælger oa£na paa lib, men vor ssteeali- Piåoer til de olier laveste priser mot kontant. Bi betaler fragten él fin buetbænf. Kat Benson’s Music Store, 1225 Washington Ave. So. , Minneapolis, - - Minnesota. g indbefatter gratis en Katalog paa anmodning. barn pr. dag. Til medlemmer ay di rektionen yalgtcs: Mrs. M . Engen, mrs. G . A. Gustaftcn, mrs. Frank Petersen og mrs. E . K . Solberg. Ef- ter foreningens aarsmøte holdt diref- tionen ct organiserende møte og fore« tok følgende ualg: Præsident, mrs. Frank Pctcrfon; bicepræstdcnt, mrs . L. E . Hageman; fekretær, mrs. C. K . olberg; kasfercr, mrs. A. Ostedal. Foreningen skal i oktober maaniso av holde et ntsalg og fupper; tid og sted oil bli bestemt senere. — St. Petri menighet avholder fin høst fest i kirken fro mandag den 4de til torsdag den 7de oftober. Forenin gen har fifret sig et rikholdig pro gram, hoorau kan nænnes for man dag aften, tale ay pastor Sletten, sang att St. Olaf for og solosang au mrs. dr. Olsen. Tirsdag asten er der tale an prof. N . J . Stolee ooer „Talen terne", samt blir det sang air St. Pe tri menighets for og salo av nists Nora Johnsen. Onsdag aften tater prof. S. C. Seperfon og der blir fang ab Bethesda menighets kor samt sale. fdttg ay miis Gertrude Jacobfon og au past. I. N . Michaelsan. Torsdag aften er der fang ab Den norske Glee Club og taler av past. J . N. Michael- 'son og pastor Winther. Efter pro- grammet afleder liver aften bli utsalg og hoaudarhcide faint oil rorfrisknin- ger lerberes. — Deu lutherske indremissionsfor- citiug, som eicr og bestyrer det luther ske herberge og hjem for unge koin- derpaa9Atic.S.og6St.ogdri tler et omfattende indremissionsar- beide, feirer sit 10-aar5 jubilæum med en fest i den fuenffc Augnstana kirke, 11 Abe. S . og 7 St., om eftermidda gen sløudog den 31te oktober. Man kan faa et begrep om herbergets oirk- jomhet naar riian hører at der i det forløpne aar bley indfkretact 1,065 personer. Mange hjemløse og træn gende kvinder har nydt godt ao her- bedget. Eiidog de iom bor i byen er glad i at samles paa dette hyggelige, hjemlige sted. Pastor F 31. Scljaf* fnit, bestyreren, er en mand som dri- oer arbeidet med stor krast og dygtig- het, og mrs. Schaffnits del i arbei* det cr ay ikke mindre betydning. Bak herberget ligger barnehjemmet, hvor mangfoldige i'maa er blii fat ind i en lylere og blidere tilværelfe end de før kjendtc til. Pastor Arthur hanfoii, herbergets missionær og finanssefre- tær,- bolder itu paa at famle penge for at antaste gjælden og grundlæg- ge ct fast fond. En rar sten. De som er interessert i Nordyestens historie har faat et nyt emne at grun- de paa. Det cr cn stenhelle Hyorpaa med fiffer haand er indhugget et bil lede ao det ipanlke yaabenmerke. Stenen blev fundet dypt nede i 1or den nær Mnuehaha. Siden bleu det oplyst at den for en tid tilbake bleo brnkt lom trappesten oed, Anton Ha versacks hus, iom tidligere stod paa den grund, hvor stenen bleo fundet. Efter at Hewersack flyttet, bley hulet nedreuet, og stenen, hvis utstaarne lide var vendt nedad og iaaledes ikke var blit bemerket av nogen, blev sam men med nogen andre stene kastet ned i kjældcreit, forn derpna blev fyldt op. Haversack hadde fundet stenen ved tsoafe cr 6et em at gjsre mcb disse $106.00 Ifølge nylig utarbeidet statistik er' dette det mindste beløp De burde ha ind i en bank i Minneapolis. Det nye kvartal begynder den 1ste oktober, og dette cv en ypperlig tid til begynde at spare. Alle iudstud fom gjores før den Ilte oftober bror rente fra den lftc oftober. Epnrcbnufsnubcliitilcit Scandinavian American National Bank Second Ave. S . & Fourth St. SKAGE BROS. Første Klasses Arbeide til billigste Priser Alt Slags udendørs Arbeide udfores; fpeci- elt større Grupper. SOUTH SIDE STATE BANK Støt olmlndtlig PmitlorremiM- Modtager Indskud af Penge, laaner Penge- Sælger Petslrr til Norge og alle ettere Gledet i Ubland ti og Amtrila DampstibSbilletter med tie dedltc rjimet Branbasfimmer skrives. Aflæg os et Beføg. Standinarifk tales. Hjørnet Cedar & Rwcrsidf Ave.s Minneapolis, Mimi V J O J Fort Snclling-veien og hadde tat deu med hjem til sit hus, da han syntes den egnet fig utmerket til trappesten. Han hadde ikke lagt merke til litstjæ- ringen. Historikerne gisser baade hit og dit. Den nyeste gisning er at utskjæringen cr et vert av medlemmer av cn ipanst ekspedition som kom bort i Missts- l'ippidalen for næsten 200 aar siden. Tak! Den lutherske kindergarten forening og mrs. Ambrose personlig ønsker herved at takke Venner lied Hoffman, Minn., for de $2o.oO som ay disse gjennem mrs. Ambrose bley bidrat til arbeidet. Aorbof for Minnesota auholbssclt flaps 30te aarsmøte er nylig utkom met. Boken er paa 52 iider og inde holder en fyldig oversigt ooer felska pets arbeide det sidste arbeidsaar. DeSuten indeholder boken en ooerstgt ooer alle de conntier font op til dato har stemt ycd comity option balgene. Stenimeantallet for og imot er angit. Dcsuten indeholder boken ogfaa cn oversigt over aobolbslobgimiingen i ljycr enkelt stat i De forenede stater og andet godt læsestof. Bolens pris er kun 10 cents og faacB tilfendt fra ielifapets sekretær, Guitab Side, 3346 17 Ane. S ., Minneapolis, Minn. -T- Show less
DjVu hidden text layer I Folkebladet, onsdag ben 29bc september 1915. Blelslgnclfcn i et kristelig hjem. I slutningen av ddt attende aar« hitudrede levet der i ett liten lands- by et par fromme prsstesolk. De hadde hat mange barn, men in- den disse var fnldvofsne, hadde her- ren tat dem til sig,... Show moreDjVu hidden text layer I Folkebladet, onsdag ben 29bc september 1915. Blelslgnclfcn i et kristelig hjem. I slutningen av ddt attende aar« hitudrede levet der i ett liten lands- by et par fromme prsstesolk. De hadde hat mange barn, men in- den disse var fnldvofsne, hadde her- ren tat dem til sig, og skjønt de var dypt bedrøvet over barnenes død, had- de de dog kunnet sige med Job: „Her- ren gav. Herren tok, velsignet være Herrens navn." Nu hadde de kun en liten gut tilbake, og ofte hadde moren sagt: „M, at vi dog maotte beholde ham,"tog faren soarte: „Ja gid vi maatte, dersom det er Gnds vilje." Presten var en sand Herrens tjener, en av dem der med fandhet kan sige: „Jeg tror, derfor taler jeg si' en au dem, der ikke alene bekjendte herren ved sine ord, men ogfaa ved sit liv, derfor gjorde hans prækener altid indtryk, derfor gik de menigheten til hjerte og bar frugt. Hans hustru var ham en sand medhjælp, en mild trøsterinde for alle iykv og sorgfulde, utrættelig i at virke og hjælpe. Alle- rede tidlig lærte ben lille gut kristen- dommen at fjende, og han lærte den iffe alene ved forældrenes ord, titen ogfaa ved deres levnet, ban lærte den ikke blot som en tnnbftap, en lære, men som et liv. Det vor paa morens skjød, at ban mottok dett surste lær- dom om faderen i himlen, at han lærte at folde fine hænder og at be til ham med barnlig tillid. Bibelens historier borte han først ao hendes mund, og den glæde og andagt, hvor- med l)mi fortalte dem, midlet ikke at gjøre et dypt itidtrnf paa barnets find. Det var hendes fkyld, at han5 første tanker om Gud var forbundne mcb kjærlighet* og ærefrygt. Paa lamme tid, som hun fortalte ham om Jofii underverker, gjorde hint ham op- motet som paa de mange undere, der endnu daglig fker, ofte uten ot nogen tænker paa dem: limt førte ham ut/i naturen-og lærte ham, lioorlvbecyfpi- rerne titfoldes, og hvorledes frøkor- net glemmes under jorden, indtil dot voffer op. ' him gjorde ham opmerfsom paa al naturens sti ondet og noor lian glæ det sig derover, ia hint ham. ot Gud hadde skapt alt og sørget for alt, og at ingen stut rt» falder til jorden titen hane. vilje, og gutten lyttet til hendes ord og optof dem i sit hjerte. Alle- rede da lian var ganske liten, maotte han hjælpe bonde med, hvad ban for- mandde. og uagtet lians hjælp ofte mere sinket end gavnet hende, inottøf hun bett dog altid; ti l)im tænkte paa, hvor godt ban liodde av tidlig at giø* ro nytte; hun lærte ham at tænke paa andre og indgav batn luft til at glæde fin næste og vifte ham, hvorledes han tud smaa ofre lunde gi ore det; men lunt forgot tillike for. at hau ikke au- lå sligt tor noget stort og rosværdig, men som noget gnu ffe naturlig, der faldt au tig fely. Aldrig lod der i hjemmet et fla- genbo, bittert eller uvenlig ord, men derimot hørte gutten ofte, hvorledes forældrene paaifjønnet alt det inuit- fe og gode. der var i livet hvorledes de talte om. at alle Guds tilififfclfcr var unode og barmhiertigbet. felv om vort blik ikke her var klart nok til at kunne fe det. Barnet var mottagelig for nit livad han borte og fon, han vllfet iifi hiiuutelffe far. og uaar han om ofte- non stod ved vinduet og betragtet uimlcbimlen. var det ham, tom om (>luds iaherote derfra faa ued Vaa hom, vri otte ia han lil moren: „Se, hvor i»tuf hi mlen ivr ut. hvor deilig man der ikke være derinde!" Gutten noffet ov, og hans liv vat7stille, fre delig og lykkelig. Dette lykkelige liv still de dog ikke vedbli; da lian var 12 oar ngammel, it od han ved sin mors dodslcic. For sidste gang trykket hun stans liaaud, for sidste gong hvilte hen- des blik paa liam, og med soak stem* me fa hun: „Min føn, din mors sidste bøn i dette tin er. at du man uvdbti at yærc et Guds barn og bc- vnre dig ubesmittet au verden." han lovet det grnntvndc, og snart lukket lians mor sine pine. Inden et aar var gaat, var han ikke alene moder- løs, men ganske forældreløs, hans far var dod, idet han formante fin søn til nt bolde fast ved Vorherre. Gutten kom bort fra sit hiem, kom til hovedstaden, han var i fremmede omgivelser, blandt fremmede menne* i fker; lyer var ingen, som talte om hans forældre, ingen, fiSn hå ret hørte til, ingen, til hvem ban kunde gaa med fine glæder og forger; ofte følte ljan sig eitfom og forlatt, men da tænkte han paa faderen i himlen, da bad.han om hans hjælp til at bebare sig ubesmittet av verden, da tænkte hatt paa, at han atter skulde møte fine forældre, såfremt han blev fast i sin tro, og han blev igjen glad og let om hjertet. Der var en tid sidst i det 18de og først i det 19de århundrede, da der fra Tyskland og Frankrike utbredte sig en almindelig vantro dg ringeagt for religionen, den blev anset som en gammel overtro, ja endogså omtalt med fpot. Ogfaa i port land fandt denne vantro indgang, ag der fandtes fun fan, som ikke delte den, selv iblandt presterne. Kristus bleb ikke piffet som Gijos føn, kitn fom et klokt menneske; djævelen, fa man, var ikke til, hans navn betydet kun det onde i menneskehjertet. Religionen blev for- floret med mcimeitetløgt, og hvad den menneskelige fornuft ikke kunde fatte, blev forloftet. Der fandtes bel enkelte troende, men deres antal var ikke stort, og de formaodde ikke at overdøve vantroens larmende røst. Gutten fra prestegaarden hadde altid hørt religionen omtale med ærefrygt, og han forfærdede?, da ban hørte den frække spot over det hellige; skjønt vantroens stemme lod rundt om ham, ikabet den ham ikke, slålænge han iøkte tilflugt i bønnen og Guds ord. Han fan, at vantroen deltes av titan- go, font han var kommet til at bolde ov og agte, mange, iom var skikkelige mennesker, og han hørte, at ogfaa disse ipottet dem fom bad og læste bi belen, Den tid font, da han skjulte, at ban gjorde det, da hau fortaug sin overbevisning. Dette var det første stridt; han had de ikammet sig ved fin Herre og Frel ser, og hans tro blev svakere; snart fif tvilen plads i hans unge hjerte. Der fandtes dog øjeblikke, i hvilke lian vilde ha git alt i Herden for at gienvinde fin barndoms tro, men den var borte, det følte han, og hvorledes skulde ban faa ben igjen? Han iøkte iffc mere (vild i bønnen og ordet. Han blev konfirmeret; men det var ikke kristendommen, han lærte, presten lot ham lære tørre, aandløso bøfer litenad, fa, at man ikke skulde stjæle, lyve og bedra, — ti soa vilde man bli foragtet av verden, oa det med grund; men den dypere grund til pligternes opfyldelse nævnte han ikke; ti han fjendte den ikke selv. Konfirmations- løftet blev således forfloret, at man fketlde opfylde fine borgerlige pligter, og dervaa tænkte gutten, da han gav løftet. Desværre var en inadnn ton- finnativnsimdervisning ikke fi elven i hin tid. Det hadde været guttens og foræl drenes bestemmelse, at hatt skulde væ re prest; nten denne plan opgav halt nu: ti tvilen fif stedfa mere magt over liam. og han turr for ærlig og fand til at ville forkynde, imod han ikke trodde paa; knude han ikke bli en prest, font hans far badde været det, soa vilde bon slet ikke bli pren. hatt besluttet nn nt bli læge; i fin user* ftandighet mente han, at i den stil ling var det lifegyldig, om man var en fristen eller ikke. Ofte stod for ældrenes ord levende for ham, men næsten mcb forkoilclfe tilbakeviste bon mindet om dem og om barndonts* hjemmet; lian vilde glemme fortiden og styrtet sig i en Isold hvirvel at* let sindige glæder. Tanken om morens bon, at hatt maatte bevares ubesmittet av verden, ntslettcdcs ganske hos ham. Roar han tænkte paa fremtiden, ntnmltc han fig, hvorledes han vilde bli berømt og vinde verdslig irre og hæder, det nar ban» stræben, hans maal, et høiere kjendte han ikke. Føle te som sig træt av at læfe, følte han verdens adspredelser, og følte hå dens tomhet, yar studeringerne hans eneste tilflugt. Aarene gik; hjulpet an fit gode bode, fik han embedsekso- men -med ntmerkelfe. .Han far et smukt, begavet, avholdt ungt menne ske, en glimrende fremtid stod ham aa pen, og dog følte han sig ulykkelig, skjønt han ikke gjorde jig det klart. Den rastløse iver, den bilde munter het kom ikke fra et fredelig, ikke fra et lykkelig sind. En sommer foretok ban med nogen venner en fottur til den egn, hvorfra han vor, og de kom av en hendelse i nærheten, ay hays far» forhenværende prestegaard; han hadde ikke fet sit barndomshjem, siden hon forlot det efter farens død, og han føltc/en sterk længsel efter at gjenfe det. 'En føn- dag formiddag fkilte han sig Hra sine yen ner og Vandret derhen. Hist laa den simple straatakte prestegaard, omgit op fkyggefulde trær, her laa d^n^dørflod^aapcm'' og^hå gik ind. Det var mange aar, siden han had- de yæret i kirke, han føtte sig fornn- derlig grepet, da hart atter stod paa det sted, hvor han i sin barndom had de høret ordet forkyndes ab fin far, da han atter iraodtc ind i den kirke, hvilken han soa ofte hadde betraadt bed fin mors milde ansigt. .Hver en ting i kirken yar ham bekjendt og mindet ham om de gamle lykkelige dage. Skolelæreren traadtc frem og bad ntgangsbønnen. „ Herre, sog tak- ker dig al) mit ganske hjerte, af du nu har lært mig, hvad jeg stal tro og giøre. Hjælp mig nn, min Gnd, ved din helligaand for Jesu Kristi skyld, at jeg maa bevare dit ord i et rent hjorte, deraf i troen styrkes og i et hellig levnet forbedres og mig derved i liv og død trøfte." „ Mig derved i liv og død trøste," gjentok han for sig selv. Hvad trøst hadde han i liv og død? — ingen, slet in gen, det følte han nu dypt og smerte lig. Folk begyndte at gaa nt ab kirken, han vilde ikke niøte nogen og skyndte jig bort til den fide av tirkegaarden, hvor hans forældres grav var. Un der morens navn hadde faren Iatt fælte de ord: „Hun kommer ikke til os, men vi kommer til hende." Han læste atter og otter de ord, og i dette øjeblik toilte han ikke mere paa, at der fandtes et evig liv, han hadde følt det, men med finerte og stræk. „Bi kommer til hende, men hvorledes?" således tænkte han ved sig felv, og han erindret en historie, hans mor en aften hadde læst for ham, hckn hadde ikke tænkt paa den i mange aar, men itu linsket han den tydelig; den lød slåledes: „En from mor badde barn, fom ikke vilde lyde hendes ord, iom vandret deres egne vete og iøkte ikke Herren. Hun var dypt bedrøvet der over og fortalte dem en dag, en drøm, hun badde hat om natten. Hun drøm- te, at det var dommens dog, og alle fjæle var sanitet for ot høre deres dont. Englene stillet, som Herrens ord siger, bukkene ved ben venstre og faarene ved den høirc side. Da font englen hen og kaldte paa hende og fa, at hun var blandt de utvalgte; — »og mine barn " spurte hun. „De har forkastet naadett, de hører ikke bient- mc blandt de falige," lød såret. Da klynget barnene fig op til moren og bad Isende om at ta dem med fig. „Ja, om det er mig mulig," fa hun. Men da rørte engelen bed hende, og det uar, font hendes naturlige følele fer vilde stanse, slam om hun rolig maatte finde sig i Guds vilje, og hun vendte sig til barnene og fa: ..Jeg kan kun bede for eder; jeg har villet føre eder til Herren, men I vilde ikke, jeg læste for eder om ham, men I for- lot ham, nu maa jeg sige amen til den dom Herren vil uttale over eder" og l)int maatte gaa bort med engelen. Han flii sket nit hvorledes moren had- de lagt hånden paa haus hode og fagt: „Gi Gud, at vi engang maa motes ved den tiøire lide." Gysende fa han ved fig selv? ett- således vilde det ikke bli. hvor gruelig, om han maatte høre sine forældre sige amen til bans forbømmclfcsbom, — men låledes maatte det bli, hvis ban ikke omvendte fig fog han følte, at han in* gen undskyldning padde; ti han var opdrot i Herrens frygt, men hadde bortiløtt naadeit, forlatt herren. Bar der da ingen redning? kunde han ikke frelses? Han tænkte paa, hvad ban badde hørt og læst i fin barndom, om hvorledes Herren mottok de angrende sundere, hvorledes han omfavnet den forlorne iøn, løfte efter det vildfarne fam, lette ester den tapte penning og sa til røveren paa korset: „Jdag skal dir være med mig i paradis." Han tænkte paa, at hans forældre hadde sagt: „Hver dcy, fem erkjender sin fynd, og fom vil gi naaden rum i sit hjerte, vil Herren motta i kjærlighet." Han vilde bede, men i mange aar var ingen bøn kommet over hans læ* ber ; han var fremmed for Gud, hvor ledes skulde han tale til ham? Da mindtes han den bøn, hans mor had- de lært ham, og han bad sit „Fader- vor" ; han Begyndte ængstelig og bæ- vende, men da han hadde endt med: „ Din er magten og æren i al evighet! amen," var det, som tvilen og ang* ilen var veket bort fra hans fjæl, han vilde sake Gud, og han følte sikkert, at Gud, som er kjærlighet, vilde hjæl- pe ham dertil. Bed forældrenes grab hadde han fundet linet; den arp, de hådé efter- latt, kunde ikke møl eller rust fortære, den hadde bakt ham.ab syndens tunge føbn. Han graat, idet han atter læ- ile: „Hun kommer ikke mer tit os, men bi kommer til hende;" men med hver toaie, der randt ned paa jorden, par det, som en byrde faldt fra hans sjæl. Som et angrende, sønderknust men neske gik han fra graven; han gik ut i skogen, hvor han hadde vandret som barn, han vilde ikke hvile, før han atter hadde fundet barndommens fred 6g tillidsfulde tro, han vilde anvende fit liv i Herrens tjeneste, og det kun de han; ti „der er forffjel paa naade* gaber, men aanden er den summe; der er forftjel paa tjenester, nten Her ren er den jamme, der et forffjel paa kraftige gjerninger, som virker kras- tig alt i alle" (1 Kor. 12te kap.), og har man. aanden. og troen, kan man tjene Herren, i hvilken stilling man end biir fat. Mange aar er gaat siden hin dag; den unge mand er Mit gammel, gom- mel i Herrens tjeneste; hans ryg er bøiet, hans haar er hvitt, utrættelig har han i mange aar virket i sin fø* deby fam tæge. Stille og rolig, ntjendt av verden har han hensovet fine bage; hans liv er velsignelses- rigt; ti ikke blot til legemet, men og så til. fjælen bringer han lægedom; ved hans fnart alvorlig vækkende, iltart milde trøstelige ord er mangt et sykeleie blit en velsignelse, en ind gang til livet. J hver en nød soles og findes der hjælp hos „doktoren". Paa gods og guld er han ikke blit rif; ti alt, hvad han cier, har han delt med andre, men en bedre løn er blit ham tildel; den beftaar av de mange velslgnelsesønsker, der uttales over ham, av de mange taarcr, som glinfer i øiet, uaar hans navn nævnes. Naar dagens -forretninger er forbi, gaar han i den stille aftenstund hen til forældrenes grav, glad og tillids fuld læsler han ordene: „Hun kommer ikke til 0S, men vi kommer til hende." Ja, inart vil han vistnok være hos hende, og da vil hnn uttale fit amen til Herrens ord: „Hvad du har gjort mot en av mine mindste brødre, har dir gjort imot mig. Du har været tro over Iitct; jeg vil sætte dig ov£r meget; du gode og tro tjener, gaa ind til din Herres glæde." Kort oversigt over nvljolbolovgiv- iititgcn i De forenede stater. Revideret op til september 1915.. (Bed Gustav Eide, sekretær Minnesota ovholbøfclffap). (Slutning). New Hampshire: Denne stat had« de ett forbudslov fra aa ret 1855 til 1903, da en lokal option lov tof den- nes plads. Alle byer maa ved lov stemme over saloonjpørsmaatet hver to aar; de større byer hver 4 aar. I 1914 var der 32,770 liccttfc stemmer og 40,439 „no-Iiceitfe" si stemmer, en, majoritet i staten av 7.063 „tørre" stemmer. Nctu Jcsscy: Denne stat har tigen love der gir vælgerne ret nt stemme i faloonfpørsmaalet. Enkelte byer fan dog ved fine byityrelsor eller an- dre autoriteter forbyde saloonerne. Der er paa den maatc omtrent 50 mindre byer fom ikke bar salooner. Omtrent o procent av befolkningen lever under „no-liccnie." (Forresten (er der en saloon for hver/23 gutter eller unge ntæiid fom findes i staten. Nctu Mexico: Fire iudrauerrisler- vationer og 4 i'oldatcrleire kommer her under tørt territorium og desnten er der to tørre conntier og en del mindre „tørre" byer. Ingen byer med mindre end 100 indbyggere kan ha salooner, og 40 av disse stuaa- byer kommer ind under denne klausul. Byen Mountainair har en forbuds- paragraf i alle sine stiøder. Bælger- nc pil i aaret‘1916 stemme oper kon- jtitutionelt forbud. New Aork: Staten har en lob font gir fim kommunerne ' (townships), ikke byer, ret til at stemme. Under denne lov er der noget over 400 „tørre" kommuner eller townships. Fem sjettedele av Befolkningen lever i 54 byer. Disse har ingen anted- niitg at stemme i soken. Forslag til en mere omfattende lokal option lob og en stats forbudslov bleb fvælt i komiteerne i sidste Iegislaturfession. 80 cures au aob, jævn nmlbjorb der lenmocnag, øsaetes opdyrket, ------ - - - - ----------------- - - - 15 acres græsgang, 40 acres „tparD- iuood"«ffov, god stald, brønd, godt vand, hønsehus, forntade, svinesti, mastmskur, fjælder, godi 7 værelsers hus, % mil til skole, 1 mil lil ru fø, 3 mil. fra St. Croix og Taylor Falls, Mimi., - O mil til øt. Paul, i et skandinavisk Settlement. Godttjøpl- priS: $0,500, hvorav $8,000 kontant, Resten til V pCt. Skriv efter lifte paa farme til FRANK FREDEEN, Taylors F-ells, Minn. 160 acres godt „Hardwood"-land. 1F4 mil fra Bruno, Pine county, Minn-, (8 mil uord for As'kov). Godt hus 24x24, mcb fjælder under det hele, 7 værelser, ftnlb for 10 stykker kvæg. god boret brønd,' godt vand, hønse hus, frugtbærende epletrær, ljave mcb bærfrugter, skole i famine section, life ved hovedveien, telefon, landpost, skandinavist settlement. Pris $40 pr. acre, $2,500 kontant, resten paa gode villaar. Skriv ester lifte over nubre ejendomme, til salgs ved: T. C . Holst Realty Co., Bruno, Minn. 120 acres ab bel bedste land i Minnesota. : 7 værelsers hus, stald, maskinhus, kornlade. et srne- dieverfsted, hønsehus og andre utbygninger. 180 nere» under plog, resten let. at pløic. Blot 1 mil fra byen. En „State Road" vil føre forbi pladsen, naar den cr færdig. Pris $6,600 paa lette vilfaar. Et cncfinacnbc godt- kjøp. — Skriv paa engelsk.ester liste pan land til: Wyoming Land Ceirnpany, Wyoming, Minn. Norb Carolina: Statsforbudslov blev vedfat ved folkeavstemning i mai 1908; loven traadtc i kraft 1ste jan- uar 1909. Loven er streng og tilla ter ikke forsendelse av berufende drik- kc rundt i staten. Norb Dakota: Har hat prohibition i sin konstitution siden Nord Dakota blev stat — i aaret 1889. Loven er bedre gjennemført idag end nogen- finde. Omtrent alle ledende forret- ningsmænd og andre har uttalt sig meget sterkt i favør av forbudsloven. Drugstores tillates iffe at sælge beru sende driffe. Guvernøren har myn- dighet at ansætte sådanne countycm- bedsmænd, der forsommer eller neg- ter at gjøre fin edfvortte pligt. Oljio: Statsforbud bar stemt over ved valget november 1914, mest blev nedstemt med 8400 stemmers'ma joritet. Utenfor byerne Cincinnati og Cleveland hadde forslaget en majo- ritet av over 30.000. Forbiidsforsla- get vil igjen bli stemt over i noøem- ber 191a. Op til valget 1914 slab- dog ved saloonfolkets sådige frem de staten en county option lov, fam færd peb sidste valg ogfaa blev til- bafcfaldt. Oklahoma: Staten har hat forbud i fin konstitution siden den blev optal som stat i unionen i 1807. Likøriti* teresferne forsatte i 1910 at tilintet* gjøre loven, men forbudsloven fif en majoritet av ca. 23,000 stemmer, om trent 5,000 flere end da loven først blev vedtat. Oregon: Bed valget den 3dje iioti- ember 1914 vedtok vælgerne konfti- tutionclt forbud med on majoritet av ca. 35,000. Loven træder ifraft Iste januar 1910. Loven er en nu de bedste vedtat. Kvinderne har hat stemmeret siden 1914. Pennsylvania: Denne stat er cn an de sterkeste license stater og har derfor med rette blit betegnet for at være driketrafikkens „Gibraltar". Den stedse økende folkeopinion i sta« ten kræver strengere love mot drikke* trafiken. Rhode Island: Staten har flere gange hat forbudslover, men disse har blit tilbafckaldtc. Sidste for budslov. belv vedtat ved folkeovstetn- ning 1886, men den blev tilbaketaldt allerede i aaret 1889. Staten har nn hvad man kalder cn „model license" lov. Fortiden cr der 7 „tør re" byer og 31 „vante" byer. Slib Carolina: Av statens 44 conntier er de 30 „tørre". »De fle* stc „vante" conntier har „state difpcn- tcrier" i fine vigtigste byer. Bælgcr* nc stemte den 14de september 1915 oper et forbudsamenbement hvilket blev vedtat med stor majoritet. Syd Dakota: Staten hadde for- bud i sin konstitution vedtat i 1889, men denne blev tilbofcfaldt i 1806. Nit har man en lokal option lev. Der er omtrent 400 mindre byer som er „tørre" og 125 „tiaatc." Salooner- nc maa luffe kl. 9 aften. Bælgerne vil igjen bed valget i november 1916 stemme over konstitutionelt forbud. Tennessee: Etatsforbud blev ved tat i januar 1909. Salget av berti- sende drikke stansede januar 1910. Lo- ben§ gjenncmførelse var op til^ aaret 1914 alt andet end god. Nu har alle politiske parties sat lovens stieng e gjennemførelfe paa lit program. Texas: Er den største av De for- enede stater med et Iandomraade av 265,000 kvadratmile. Under en conn- ty option lop er 178 conntier „tørre" og 52 andre coutitter faa omtrent „tørre". Syb ottendedele ab staten er „tørlagt" og omtrent .80 procent av befolkningen lever i ..tørt" territo Proton osi Ncbnmok County lslnb i Syd Dakota. Dersom De ønsker én farm eller et hjem i et godt dansk settlement, faa fom til Evan, hvor landet cr godt og billigt og kan kjøpes paa gode vilfaar. Broren og Redwood Gounty_er Minnesota „Eden". Skriv efter licrrifejre oplysninger, eller fom selv. A. E. Gbrisketsien, (ypern, Mimi. 80 acres, fi mil fra Forel'ton, Minn., god jord, 10 acres pløiet. $3,500, $1,500 kontant, resten paa lette vilfaar. — 100 acres, 5 mil sen by, 25 acres f pløiet, engen leverer 00 tons hvil nogen I mindre bygninger. Pris $0,500, $2,000 kontant, resten pan lette vilfaar. Skriv ester andre gobtfjøp til: Bentson Land & Exchange Co., Milocn, Minn. riitnt. Statsforbild er nu paa dags- ordenen. Utalt: Under statens lokal option lov er der faa falconer igjen utenfor de to. større byer, Salt Lafe City og Ogden. Ab statens 27 conntier cr de 25 „tørre". Statsforbud blev vedtat av legislature!! i 1915 med overvæl- _ deitdc majoritet, men blev av guver- nør William Spry vetoet efter at le- gislaturen var opløft. Det er dog sikkert at statsforbud vil bli vedtat ved første anledning som gives. Kvinder ne har hat stemmeret siden 1896. Vermont.- Staten hadde statsfor- bud i femti aar, fra 1852 til 1902, da loven blev tilbafefaldt ved "resub- miSfion", og cn lokal option lov tof pladsen. Der cr nu 17 „vante" byer og omtrent 230 byer fom cr „tørre". ' Vælgerne vil .igjen den 7de' mars 1916 faa anledning til at stemme over statsforbudamendementet. Virginia: Bed folkeavstemning den 22de september 1914 bleb et forbuds- ainendemcnt bedtat med en majoritet ab 30,365. Loven træder ifraft den 1ste november 1016. For lovens ved' tagelse var 94 av statens 100 ooiitt- tier „tørre". Washington: Bed folkeavstemning den 3dse november *1914 blev et for- budsamendemenf vedtat med cn ma joritet av 18.032 stemmer. Loven træder itraft den 1 ftc januar 1916 og vil lukke omtrent 1100 salooner. Kvinderne har hat stemmeret siden 1910. West Virginia: Med cn majoritet ' av over 92,000 stemmer vedtok væl gerne den 5te november 1912 et for« bubsnmendement. Loven er cn av de bedste og mest drastiske forbudslove i vort land. Wisconsin: Staten har en lokal option lov. Bed valget i april 1914 gik 33 byer over fra „vaat" til „tør" og kmt cn by gik over fra „tør" til kaldte „Bafcr-lov", der begrænser fa- lånernes antal til en for fiver 250 indbyggere, blev 200 soloener lukket i denne by. Wyoming: Ingen salooner tilla tes utenfor inkorporerte byer. Z)el- lotvftonc National Park, iom er un der den nationale regjerings opfyn og „baat". Bed balgene i april 1915 i .142 byer stemte 77 ap disse „tørt". Antallet av „tørre" byer økes oar for aar. Milwaukee har 2012 salooner; efter folkemængden,, flere end nogen anden by i Amerika. Uud'er den ian- Shoshone indianer reservation er un der ftrengt forbud. Et forslag for statsforbud bleb nedstemt i statens le- gisiahtr i 1915. Kvinderne Har hat stemmeret siden aaret 1869. t. S. Center 5186. T. K. Ellel son Handler med ’nobler, (Duner og Mættor. 2120-22 Riverside 8de., Minneapolis, Minn. I Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de feptember 1915. Dyrtiden i de nordijfc lande Nor ff nyt fra spredte felter. Dyrtiden i de nordilfe landes ho- bedstæder hor nu tat en jandan over* hamid, at det overalt er blit en tvin gende nødvendighet, at det offentlige ffrider ind for at... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de feptember 1915. Dyrtiden i de nordijfc lande Nor ff nyt fra spredte felter. Dyrtiden i de nordilfe landes ho- bedstæder hor nu tat en jandan over* hamid, at det overalt er blit en tvin gende nødvendighet, at det offentlige ffrider ind for at rande bod paa nøds- tilstanden. At dyrtiden skulde være faa meget værre i Norge end andre stedet, fom der har været paastaat forholder sig dog ikke faa, [friøer ot Pvstcraalcit. Silden har tildels væ- noril Blad og citerer derefter følgen- j rct cn blanding av alle størrelser; en* de uttaleljer fra den donste „Politi-. fcfte fteber dog Iitt stor 2- ag 3-ftrcgs, lv11"^ , Imen mangesteds 2—5 —7 stregs. Pri mer vor en tid, da Kjøbetihabit ^ jernc tiar derefter, fra 5 a 6 kroner badde ord for ot være cn by, hvor, mQaIet m 2f) a 30 troner. En mas- man levet .færlig billig. Den danske j-c ^ de-n smaafaldne slid vor solgt til denne fangst bleo betalt med optil 36 kroner ntaalet og eksporteret som ferftfild. I den nordre del ao Trøn« delagen, ped Nærø og Vikken bar op- fiiket nogen faa htindrede maal ao Iitt større mtddclslld, font for en stor del bleo yirfet tit hattdelsoare og betalt med 15—18 kroner ntaalet Endel blew ifet og endel solgt til tran. Hovedfisket har dog oæret, inden Nordlands fjorde og ffjærgaard life* fra Søndre .Helgeland til Lofoten og produktion an fødevarer i forbindelse mod por liberale tolds-ordning gjorde prisnioaoet lavt i Kjøbcnbavit fam- menlignet med de flette andre hoved stader i Gurova. Man midet navn- lig at dra paralleller med Stockholm, Kristiania og Berlin—Hamburg, isvor det an faaes for langt dyrere at leve. Nu er sådanne sammenligninger altid vanskelige at foreta. fordi varer- nes kvaliteter fan være forskjellige i de vnagiældcndv buer, og fordi livs tran vg agtH— ialt 10,400 maal — fmaa partier blev solgt til hermetik- bruk, men det meste og bedste ao fang sten bleo yirfet til handelsyarc — 44,515 tønder — indtil midt i nu* gust. Ogfaa inden Tromsø omt nar nogen forekomst au fetfild. . Sammenlignet med de nærmest foregaaende aar har fnugsten langs Pyften været noksoa njetm og bore middelsstor. Omsætningen gnor overalt raskt fra haanden og prison hor fremdele*- vaner og lom-sat bevirker, at de onkel- j t„,der,s til at stige. J Tuskland beta. te naver iniller en forskjellig rolle paa husholdningsbudgettet. Det turde derfor ikke være utelukket, at man ogfaa tidligere fim de indrette sig billigere i de andre lande ond lier i Danmark — trods det tilfnuclateiidc lavere prisnivåa her. Men felv om man fan godtgjøre, at linet for vor billigere at leve i Klø- ben bann end i Stockholm og Kristin- uja. er der ffedd cn forandring deri mider krigen. Paa adskillige omrnn- der er der endog en paalaldvtide for- lfid. og i de fleste tilfælde til gunst for os, og navnlig er det værd at fæ ste oomerfsombeteu vaa, hvorledes Stockholm, som gjerne bar været aty set for én ualmindelig kostbar by. rut i forhold til.Mjøbenbaon bar ffiftet farafter. Sm orpriserne var. for at ta et var eksempler, lter i tijødenhån 1.august manned fr. 2.01 til 3 kro ner ur. kilogram, i Stockholm fr. 2.ft I a fr. 3 .17 pr. kilogram, men t Mriuiaitia kim fr. 2.5 a fr. 2 .<‘»5. Egg lofter her i Kiobcnbdon fr. 2.22 sue* 'et. i Stockholm fr los oytil 92 morf ur. tilde hollandsk laltfild; i Skotland og Irland optil 100 shilling pr. mnnlløubc feriffilb. Noteringerne i Bergen yar 40 froner for treftrefs og 30—35 ror fire- og femftrefs fiffepaffet toude. men ned til 10 og 20 frotter for mindre tncr- fcr, og disse badde ayfætning. Dc norske privatbankers indskud er i dot første frigsaar steget med ca. 150 millioner froner. Det famlede ind- skud var pr. 31te juli iaar 751 mil* ltoner troner. Konservator N. W. Brøgger er ut- nævnt til prosesfor i arfæologi bed universitetet med færlig forpligtelse til at overta bestyrelsen av uniderst- tetets oldfafsfamling. Modum herredsstyre besluttet for- leben ot soke om tilladelse til at op- ta et laan. paa 582.000 kroner, hvor- av ca. 375,000 ifal anvendes til an læg av kommunalt cleftricitetsvcrk. Jd herredsstyre bar omtrent en- ftemmtg forkastet forslagene til foran l.' .m. i Kristiania dring av stedsnavnene Jd og Smaa- I navt fr. 1 .Oo. Offefjøt her fra fr.' lenette til landsmaalsnavne. In- 1 -,|i> til fr. 2 ..».i pr. kilogram, i teresseu for maalsofeu er meget liten Stockholm fra fr. 1.39 til fr. 1 .01, ; lierredet. i AlTtitionia fra fr. 1 .00 til fr. 1 .40. • Kristiania gnsvcrk har fra Amerika Bt esi lærerif er dog fammeiiltgniiu- ruottat med „Drammensfjord" ca. gen mellem melfeprtfernc i Stock- j »900 tons ful. Paetiet er bestemt til holm og i Kjøbeiibavu. Som vi be-, p^øve ued gasnettet for at godtgjøre, rørte forleden, fattes melkeprifen i om ben sort ful med fordel kan bruke§ Stockholm nnlig op fra 19 til 21 øre ( „wdetfor engelsk gasknl. pr. liter. Dette vakte en storm av Post til „g fra Amerika vil frem- indignation i befolkningen. Der dan- tidig fom regel bli sendt bare med de tiedes en kommission til at undersøke birektegaaenbe norske og danske fkibe, iafvit. ori rviultatct blev, at melkepri- uteddelcr postmesteren i Kristiania, ion atter ‘aftes ned til 10 øre. Sam- ^ Post fan bog fremdeles bli sendt over tidig oimaodbe leverandørerne den England, naar den tydelig paateg- indvontmvlfe, at dili vaa in idle fedtind* ne.:, - vja England, hold i ntelfen ændredes ira 3 til 234 | Forhenværende provst OUmncrins procent, det vil iige til den procent Jolmivn er død paa hornindalens iotn er gjaldende ber i stivbenhovn, I vreitegaard i Nordfjord i cn alder ar hvor vore nuifcfvmiHutier mener at: 71 tW Xet første embede, den avdø- funite forlange 2-' . ore tor literen! do inbelmdde, var slagnevreitembedet Det er faare nnttig for vor uatio-1 tjj 0 el da ten. .Han tof ifior avffvd naltnlimnd, at producenterne tiener ma flnmb nv tiltagende døvhet. det iiteit mulige, men forbrukerne, bør dog ogfaa leve, og io længere vi ruf ler i rem mot vinteren, des mere vil durtidsvrohlemvt flige i betndiiiiig. Halve tvrboldsvvgler til deus defjæm- polfe vil iffe avhjælve den truende nod; der bor i tide gripes til meget omfattende foranstaltninger, og fan- ile kunde vi i ina bom rende hente be læring fra vore nabolande, livor ind* kiøvstoreningvr og kommunalt initia- tiv fnnes at arbeide mere energifk end lwhicmmv." philos. Elling holst er avgaat vod døden. Mi aar gammel. Foruten at være en frem rakende nintematiflæ* rer var ban en ksendt barnebofsfor- fatter, leilighetsdigter, kunstven og overhovedet en meget alsidig og inter- esicret mand. Pan ekstraordinær generalrorsom* ling i Bergenske datnpstibsfeiskap blev det besluttet at anskaffe sig sti be for indtil tre millioner kroner. Ber- gensboaten „Ran" er solgt til skibs- reder Knudsen, hangcstnid, tor 950,. ^ 000 kroner. Norst fetsildfangsl. Kirkesanger og lærer i Nc§, Ctjri- Der meldes om forekomster av set-' stoffer Gutilsctm, er avgaat ved døden iild fra mange distrikter. Og fangst (i cn alder av fil aar, meddeles fra forvgaar paa store strækninger om end i Skien. Han var cn meget i nieres- iffo overalt i it om* maalcftok eller av, leret skolemand og hor deltat i en ræk. ublandet fetfild. Allerede straks nor-fe norske og skandinaviske skolemøtcr bviunn Stat er der i flere fjorde fore- , font foredragsholder. Forøvrig fpil- gant indsig av ftiiaastld, brisling og fmaamafrel; der er fisket nogen tufe- ner av maal med blandet vare i flere av Romsdals amts fjorde. J Trøtidelagcns sitdefjordc er fore- fømsten derimot mere ensartet og . overveiende mere au fetfild, an nteI- leinstørrclle, dog mest stnaafaldende tales til at begynde med med 40 øre Vfetfild. I selve Troiidf)jcm#fjordcns pundet. Cg selv om de senete folg- Write gap oar forrige ufe gjort man- tes adskillig billigere, mon ben træet notstæng: samtidig uorMitt not- ha indbragt sin cicr mindst 200 kro- fangst inderst inde, ned Stenfjær, og ner. let ban cn betydelig rolle i forenings- livet. 1 En mand i Rondøsund har et kir- I febærtræ, hooray ban iaar bar høstet faadan omkring 1000 pund, skriver „ Fædrelandso." fra Kristiansfund. Bærene er lisedbanlig gode. De bc- Grand Hotel i Haugesund er av den tidliger eier Peder Dneland solgt til Victoria hotels forhcmiærcnde in- deljaber: Ellasen for 110,000 kroner. .B01 har melted Heiberg oplyser, at Kristiania probianteringsraab anta gelig i fanmirke med statens provian teringsfomnUBsion .1111 yil sætte fig i beyægelfe for at undersøke aarsaken til den voldsomme prisstigning der i byen paa alt, flåd folk skal leme ao. Den norske amerikalinje har frag- tet to dampskibe for at føre barer fra Amerika til Norge. Skibene er frag tet for en tur. Det er dampskibet „Mcses", tilhørende Tor Toreson, Kristiania, og „Alstad", tilhørende Bench. Hansson, Flekkefjord. Dc nil oygoo fra New Bork henholdsvis i begyndetfen og slutten av denne maa- ned. Geistligheten. Sogneprest til Hisø prestegjæld, Kristianssand stift, E. 0. Feet er utnævnt til sogneprest i Afk- øen, Bergens stift. G . F- Tybring er iltnæont til sogneprest i Laxevaag. Stiftskapellan fp. M. Sortland til sogneprest i Odda. Sogneprest til Evaiiger C. O. Ohnstad til fogneprest i haa og ordineret prest O. Thormod fæter til sogneprest i Tysnes. Som bevis paa, flår ddarIig hø- avlen er paa mange steder omkring i Aker oplyser forvalteren paa Bygdø fongsgaard, at ester de refuItater, som kjendes av sloatonnen, vil der neppe bli over 200 Iæs hø paa kongs- goorden iaar, mens almindelig avl er 500—700 Iæs. J 1901, da hø- avlen var særlig rike høstet man no* get over 1000 Iæs hø paa kongs- gaarden, fkriver „Akers-Posten". Sknren kummer fent paa Jæren iaar. Op til slutningen av august hadde enkelte tun skaaret Titt byg life- som cn og anden hadde sta nret noget havre som var temmelig grøn. — Aferen hadde for en stor del lagt fig, hvilket seraariaker at den modnes se nere og blir slem at skjære. Man fan goa ut fra at fokk pan Jæren blir ca. 1 moaned feitere med sturen iaar end ifjor. Frit Elizabeth Borgcit, enke ester godseier N. H . Olsen Borgen, har i disse dage ved overretsfakfører H Miinthe-Kaas solgt stu store eiendom Borgen i Bestre Aker til bygmester Jacob hausen. Kjøpesummen er cn. 100,000 kroner. Eiendommen er ca. 40 maal og agtes vistnok med tiden ntparcelleret og bebygget i stil med den bebyggelse paa Binderen, som skuldes bygmester Hansons foretag- somhet. Stavanger Handels- og Industri* bank har besluttet at forIjøie aktieka pitalen fra 800,000 kroner til 2 mil lioner fuldt indbetalt, således at dc gamle aktiers* paalydendc nedskrives til kun det indbetalte beløp 200 kro- ner og resten bli utbndt til alminde* lig tegning til en furS av 320 kroner. Tegningen ffa I foregna senere i denne manned. Utvidelsen yil øke bankens reservefond nula fr. 640.000, faate- des at dette tillagt det nuværende sond biir cd. 1,300,000 kroner. Statsminister Gunnar Knutfen, viceformand i Norsk landmandsfor* bund, har meldt sig ut ao forbundet. Landmandsforblindet bar opstillet glidctold paa forn paa fit program, og det hænder, at de ptta forbundets program valgte kandidater ogfaa er forpligtet til at 'gjennomføre forntold og ikke har anledning til at stemme for monopol, lyster at yærc blit bc* kjendt med denne fortolkning har Gunnar Knudsen meldt sig ut av for bundet. hvnlfangcrbafltcnc „Fssthiof", Lar* nik, „ Jngolsi" as Tønsberg og „Talf* na" od Haugesmld, kom forleden til Hangesund ira Spitsbergen. E11 fjerde boat ..Nansen", join sleeper ici- fkapets transportskib „Flara", er end- nu ikke kommet. Det mantte flippe skibet paa sjøen mens de andre fkibe var i Tromsø for.at hille. — Ekspe- ditionen, som eies ao L. M . Christen- fen, Tønsberg, har hvalstation paa Spitsbergen. Ekspeditionen, fom gik hjemmefra for 3 maanedcr siden, har ikke faat cn eneste hval. men bringer med fig hiem 30y2 fod olje ay fjor- oarets fangst. Grunden til det daar lige rcinltat er, at skibet har maattet kjæmpe med masser ay is, som det viste fig umulig at forcere. Tre ay bnatene trængte 10 mil ind i pakisen og nondde først statiunen den Sdc au- gust. Den 4de boat ..Nansen", som slæbte „Flora", fom ikke ind. Paa grund au disse forhold maotte hval fangsten opgioes. Bidrag til Augsburg Seminar. Augsburgfest i Hoff mgh., Sharon. N . D., ved past. Jiigel Hovlaud...................... 27.-50 Sivert Larson, Audubon, Mimr. 10.00 Ubenævnt (fonbSrentcr) .... 6.00 Mrs- Anna Olson, Trefoldig- hets mgh.. Minneapolis, Mimi. 5 .00 Bernt Walden, Argylc mgh. , Argtslc, Wis., ved past. P. W. Eriksen................... 5.00 libenævnt, Dipls.. Minn......... 5 .00 Sivert Larsen, Trcfolbigfjetv mgh.. Duluth. Minn., past. O. I- Flagstads kald . . ..................... 5 .00 - Christiania lngh. , Lakeville. Minn., famlet ved mrs. K . L. Johnsou: Miss Anna Johnson $1, A. Tousager 50, A. Ander- fon 50c........................................... 2 .00 Tilsammen . ....................$ 65.50 Før kvitteret for .. i....... 930.76 Ialt siden lfte juni 1915. .$990.26 Til varmeapparatet. G. S . Moen, Noslyn, S. D .. .$20.25 Før kvitteret for ..................... .... 41 .2 .5 Ialt fideu 1ste juni ............$07.50 Minneapolis, Minn. , 2 4de fepi. 1915. Ragna Sverdrup, kasserer, Et stort fitglcanr hadde Norge iaar efter hvad betjendte ornithologer paa- l'taar. Tiltrods for den |'ene og kolde oaar og de øvrige uheldige yeirior- hold i sommer har det merkelig nok næret et rent kronaar for alle stags trækfugle, fom suiaasugl, svømme* og vadefugle samt yilddner. Der er en mulighet for at den usedvanlige mos so an trækfugle iaar kanske delvis kan skyldes krigen, idet de er drat bort fra de ikorc trigsftueplodie. Robfuglctte synes ogfaa at optræ taIrikere iaar end tidligere. Det er formodentlig en følge ao den større suglemasje, Bærums verf har faat en stilfuld og yakker sossamli ngsbygning, en ay landets bedst indrettede. Den ligger deilig til paa en høide under Kols- aas med nid listigt til Lommedalen og Krokskogen og den har rummelige Ilalc, eleftrist lys og moderne ventila tion. Her kan hoIdes foredrag ay jocial, historisk og bidenfkabelig art, hyorirnot politik — Iikefont spiritus — er utelukket, hvad verkets velstil lede og høit oplyste folk er meget for nøjet med. Hufets bygmester Nits TruIfcrud fra Bærum har her gjort et yakkert arbeide. Det er ifjænfet her- kets folk ao frøken Harriet Wed^I Jarlsberg og statsminister Løyen ^ sti o Id, som atter har bist fin store in teresse og sin yarmc omhu for arden derne. Frugthøftcn i Hardanger og Sogn tegner nu ganske godt, skrives fra Ber* gen 3djc september. Rigtignok har nyeiret i forrige uke ødelagt ende! frugt, og de kolde nætter i den sidste tid har steller ikke næret heldig for modningen; men stort set cr dog ut* sigterne ganske bra. Epplehøsten blir bande fyaIitatiyt og koantitativt bedre end ifjor, og der blir helter ikke soo Iitct pærer, ap pIommer blir derimot mindre. J forbindeIfe hermed kon det nævnes, at der til høsten vil bli tat i brnk et tjøIcnnIæg for frugt i Kinicryrk i Hardanger. Dette vil funne motta ca. 1000 tønder og er beregnet uæsontlig paa pærer, {pm derned vil funne kotiferveres og op bevares aaret rundt. AnIæggct vil ogfaa kunne motta finere eppleiorter. Sverige. I Sverige cr der nu faa stor man- geI paa prester, at man i de sidste 2— aar har maattet antn ikfe mindre d 40 personer men teologisk em- beoeeksamen. Av disse er 10 arner!- kaprester, 11 missionærer, 1 metodist- prest, 2 redaktører, 1 sorhenværende baptiilvreit, 1 folkeskolelærer samt 11 andre prædikanter, studenter oso. Fra Gøteborg berettees, at den fpenske regjering har planer oppe om at forbyde brændevinsbrænding for at forhindre at prison biir altfor høi paa poteter, ftjønt der nu kan gjøres reg* ning paa en god poteteshøst. Danmark. Arboe-Rasmnsscn dømt til embeds fortapelse. Fra Kjøbenhavn meddetes den 24de angust, at dey geistlige oder- ret har avsagt dom i pastor Arbbc- Rasmusfcns sak, der som bekjendt særlig dreier sig om fornegteIfe ab jomfrnfødicIen. Dommen gik ut paa, at presten ffaI ha sit foId og fit embe« de jom sogneprest forbrutt. Han maa Billige bøfer Har bu ikke følgende bøker og bu ønsker et vær difuldt tillæg til bin boksamling up underhol dende læsning, fan bu ikke gjøre bedre end at ta tilfølge følgende tilbud: Tilbud no. 1: Den norste kirkes historie før reformationen,indbunden: Den norske kirkes historie efter re formationen, indbunden; Livs billeder fra kirkehistorien og barmtjsertighetåarbeidet, iitd= _ bnnden; Menighetens kaar, ind* bunden; Stærke hænder, heftet; Han3 Nielsen Hauge, a 1 nn hestet;alle6forlun-v1 "" Tilbud uo. 2: Lulhers liv, indbunden; Bil leder fro Norge, vakkert utsty ret; Sfjærgnarbsliv, 290 sider- heftet; Mindeblade om Angs- burgs nye bygnings indvielse, heftet; Stærke hærr. a. der.nslcSforliln-.'pl.UV Tilbud lto. 3: Livsbilleder sen kirkehistorien og barmhjertighetsorbebet ind bunden Menighetens kaar,ind bunden; Sfjærgaardsiiv, hef tet; Mindeblade om Angsbnrgs nye bygnings iudvieIse, heftet; Stærke hænder, heftet; Hans NietilnHauge.deftet,- - « Alle 6 for fon...... «pl.UU g Tilbud 110. 4: Sfjærgaardsiiv, heftet; Bil leder fra Norge, vakkert utsty ret; Deu norske kirkes historie føp reformationen, indbunden; "tÉlen norske kirkes historie efter reformationen, indb.; Stærke hænder, heftet; Miudeblade om Augsburgs nye bygnings ind vielse, heftet, Alle 6 , for fim - $1.00 i ^♦♦an vælger hviIkenfomheIst av disfe tilbud, fender os *1.00 og bøferne vil bli tilsendt portofrit. Som mon fjender til har Folkebladet averteret disse bøker for solg ti! Folkebladets abonnenter for 25c stykket med undtagelse av Luthers liv, der er 35c, Stærke hænder, der kofter 15c, 09 Hans Nielsen Hauge, der cr 10c. Bogladeprisen er fra 25c til 80c med undtagelse av Hans Nielsen Hauge, der har været solgt for 10c. Folkebladet h«r imidlertid et restoplag av alle disse bøker, og de bil bli solgt til bladets læsere for ovenstaaende priser i partier slant antydet. Send ind din beftilling samtidig med at du betaler dit blad. Gjør naboen som ikke han bladet opinerksom paa, at han kan faa alle disse bøker med bladet for en dollar ekstra, og han vil subskri bere. Fem eller seks bøfer med tilfammem fra 650 til ca. 900 fiber godt læsestof og billeder for kmt.................................. $1.00 Dra fordel derav straks! Send bestilling til Folkebladet Publishing Go. 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Folkebladet Publishing Co. 322 CEDAR AVENUE, MINNEAPOLIS, MINN. PUBLISHERS AND PRINTERS Linotype Composition Book and Job Printing NEAT WORK QUICKLY DONE AT O REASONABLE PRICES betate sakens omkostninger og kan herefter ikke være prest i folkekirken. Bed provsteretten blev Arboe-Ras- musfen frikjendt. Han erklærer ot ville appellere overrettens dom til højesteret. En hittil utjenbt folkestamme er opdaget i belgisk Kongo av en etfgclst opdagelsosreifendc, so tn har foretat ett rcife efter anmodning av den belgiske regjering. De opdagede negre, som gaar fuldstændig nøtne, maler sig med røde striper for at abptisse sig til den brogede tropebegation og gjør sic faa Iitct synlige font mulig. De gjør klapjagt paa det vildt, sent de ernæ* rer-sig ab, og fanger det i net. Jcflls, synderes den. En liten pen bof, overfat fra svensk, netop utkommet. Den har et godt budskap om men*, iteskefjælen i glæde saavelsom i for tvilelse, og be «0 stder cr fulde av kjærlige funker og trofaste forjæt telser. Pris i omslag 20 cents frit tilsendt fra The Free Church Book Concern, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minu. r,, pioneer og (Drøler Stort lager. Laveste priser: Strid idag efter tatalog or nævn hvad lom united, plan o, kirkeorgel, eller hnSorgel. Nævn bladet NORTHWESTERN MUSIC HOUSE Carl RauBlimd, 205 2nd Ave. 6 „ Minneapolis, Tthv>. 1 ji--I—--- Jdu----------- Show less
DjVu hidden text layer 1 I x 1 I Folkebladet, onsdag ben 29de september 1915. „Nor|l=lnll)cr|tc prester i Amerika." (G. S.) Det andet oplag av bofen: „Norsk- lutherske prester i Amerika" er i bisfe dage netop færdig. Denne bof er et meget Værdifuldt bidrag til vor kirkehistorie Her i landet, idet... Show moreDjVu hidden text layer 1 I x 1 I Folkebladet, onsdag ben 29de september 1915. „Nor|l=lnll)cr|tc prester i Amerika." (G. S.) Det andet oplag av bofen: „Norsk- lutherske prester i Amerika" er i bisfe dage netop færdig. Denne bof er et meget Værdifuldt bidrag til vor kirkehistorie Her i landet, idet den gir en biografisk skisfe av alle norsk-Iutst- erffe prester som star arbeidet blandt os like indtil de Join er ordineret til dato. Med de aller fleste av disse biografier følger vedkommendes bil lede. VDcr er femten alt dette ogfaa en kort Historisk oversigt over Hver av de soks kirfeavdelinger. Hovedredaktøren for denne bot er dr. O. M . Norlie, med hjælperedaf- tørerne pastor K. SeeHuus, prof. M O. Wee. pastor A. M. Arntzen, pastor A. L . Wiek og prof. Lillcljei. Det er et fortjenstfitidt arbeide fom her er git os. Boken er paa ca. 700 sider og flåes i Frikirkens bokhandel for $2.00. Det kunde ha fin interesse at gjett- gi noget av den historiske oversigt oner Frikirken fom følgen Frikirken. Frikirken, iom er en fortsættelse' av „Aitgslutrgs venner," er en forening av frie og selvstændige menigheter, som famardeiber i alle fælles g iøre* itiaal; men hver for sig avgjør alle neftigheter uten fremmed tndblait- ding, og anerfjender ingen overordnet myndighet. Frikirken er en frugt av den aatt- delige utvikling iont begyndte med Hans Nielsen Hauges vækkelse i Ror* gc ca. 10U aar siden — en vækkelse font gjorde ett^omvæltning i de kirke lige anskueljer og bragte ttyc kirkelige forholde med ftorve og sterkere frav pan kristelig frihet. Bivkkclsou og delt paafølgende ut- vikling var jaa sterk og hadde jaa- megen gatidelig kraft, at don kulmi neret i almindelig rvllgionsirmet i Norge, og en av staten uavhæugig Frikirke vokset op. . Denne vækkelse og irifirfebevægel- ie fulgte utvandrerne til Amerika. Her fandt de religionstribet: men op- dragen i statskirken bobbe de ingen foritand pan kirkeforfatning. De vis- ft c iffo noget out meniglietsorden. Ta Elling Eielfen [fulde organisere dvu første noriMitthcrffc menighet ved For River, III., i 1843, fom man i bon største forlegenhet. Hvad var menighet 1 Hvorledes [fulde den oj> gant servs? Iugnt padde fet et fon- jtitiitionsntfost. Der stod man, og fan nøket man sig med at skrive følgende: „Bi under tegnede er enig om at bolde soft ved innds ord og don lutherske befjvnbclfe, og vil i lambrægtighvt arbeide tor Guds riko.” t Optegnet efter nuindt- lig meddelelse av Lasse Aafv). Dette var menighvtsfonititution i flere aar, og er det sorite torsof paa tior»Mlitderif frifirfeforrntning vi fjender. Anret efter fom Den norske stats- finkes utsending, pastor J. W . C . Dictrichivn, .For at ordne det firfe* lige arbeide." -v an frævet: „Under- fast vi so av den itorffe ftatsfirfes bc* ftenuud'er at falde en prest bitn* den vod uatsfirfeiiv preftecd og vise den kaldte vroili i om den geistlige øvrighet, al hørigliet og lydighet." Dette maattv de organiserte menigste- ter nnderffriiu’, men ..vennerne" — haugianerne - - vilde iffe. Ogfaa pastor Eielfen blev (1 <845) opfordret til at underskrive disse be* tingester og la sig indvie i statskirken; men ban ovflog — og pastor Dietrich- son blev hans unen. . Pastor Eielfen samlet fine venner til etfirfcmøte paa Jefferson Prairie, Blis., 1846, og organiserte „Den cd. luti), firfe." Nogen paragrafer, som siden kaldtes den „Gamle fonftitix- tion" blev antat med betingelsen: „Mcnigbetslcmmcr maa nære om- vendt eller paa omvendelsens vei." Sao begyndte rivningen mellem dette menighetsbegrep og Dietrich* fons folonibegrep om menigheten. Elling blev misfjendt og snipendert paa kirkemøtet oed For River, Jll-, i 1848; men paa Kofhkonong-møtet i ,1850 blev baade han og den Gamle konstitution godkjendt. Stotstirtetnutcn iuæfkedes og „Den norske synode" blen oprettet i 1853. Synodens fkolcmænd optor kampen qncd fefterne for at bevar! en ren lu thersk lære. De faar støtte ifær av tyskerne i Miéfouri, men føres ind i den ulykkelige slaberistrid i begynde! fen ay scfstiaarcnc. Siden begynder nye rlvningcr om forfatiiing, under forsøket paa at faa menighederne til at anket denne lære. En ay Synodens stiftere, pastor C. L . Cloufen, forsvarer menighetens ret til at ayyiie en lære, som den tror ikke er stadfæstet i Guds ord. (Se lægniæn- donc§ „Protest".) Han forlot Syno den i 1868. Pastor Clausen fastholdt, at jam* fundsbeslutninger maa sanktioneres oo mcnigbcterite. Paa dette princip blev Konferentjcn stiftet i 1870, og presteskolen, Augsburg Seminarium, som par oprettet i 1869, skulde tolke dette princip. J 1873 kom prof. Oftedal til Sjlugoburg og begyndte' inch at utgi „Aaben erklæring", som uttrykker hans harme oper et foræl det kirkestyre, hvor der burde være frie menigheter i samarbeide. Aaret efter kom prof. Sverdrup og prof. Gun nerien til Augsburg. Sko- lens program blev utvidet; mint „me- nighetsmæsiig presteutdnnnelfe" fful« de uære skotens opgave. Diste tre mætib uar med i prof. Gisle John- sons vækkelse og den vestlandske fri* firfebeyægelfe i Norge — utrustet med rife gaver og store etuier, ung* donts fyrrighet og utholdende amids- kraft nar de særlig ikiffet til fore* gaiigsmæitd i ben friftrfelige utvikling. I 1875 begyndte de utgivelfen ay „Kvartalskrift" — det første frikirke- organ paa norsk — hvor menighetens betydning blir sterkt betonet. Prof. 2. R . Gunnerfctt skriver desnten ..Apostolisk Kristendom" og prof. Sverdrup om menigheten (1877). Med al denne rrifirfelitteratnr vækkes interessen for frikirkelig arbeide. Bæffellc ved presteskolen viste, at aandelig liv er et vigtig led i „nte- niglietsmæsfig prestentbannelfe." Der font splid og strid som truet med at splitte det unge fantfund; men det brev over. Levende vidner gik utmed evangeliet og nye menigheter danne des — Konfcrcntfcn stjød en hurtig oekft. Simoden liaddc jin solide orgonifo- tion. sit energiffe firkoraad og myn- dige kirkéttyre, men lærestriden i 1877 -1887 endte med splittelse. Den ene part 1 „Antimissouriente") slut tet iig siden fmmnen med Konfercnt- fetr og Auguftana til „Den forenede kirke." Sao blev der ncnighet om over- dragelsen av Augsburg Seminar. Den forenede kirke indvilget i Augs* burgs skoleplan; men det gamle board of trustees'vilde endda ikke overdra, før man var klar otier og cnig om „menighctsmæsfig slresteut- damtelie." Den forenede kirkes taalmodighet var uttømt og en ny presteskole bleo oprettet i 1893. Augsburg fik sørge for sig felv, og soa holdt „Augsburg» yen ner" et mote om hoften 1893, hvor man besluttet at famle midler og fort* jætte skolen efter den oprindelige plan. Skolen gik i I aar paa denne man- te, indtil fakeu om Augsburgs cicn- dom var paadømt. Da bleu man enig om de gruudiæhiiuger om mc- niglict og fntnnrbcibc, som kaldes „Priudver og Regler" for „Den lutherske frifirfe." Pastor E. E. Olynilb vor mandag i Minneapolis og arrangeret for «pin- golfen av arbeidet tried gjrelds- og foiidsindiamlingen for Augsburg. Prof. H. N . Hendricksons hustru er uulig kommen hjem fra Mayos bofpital i Rochester, hvor I)itn har op- holdt fig i længere tid efter at ha uit- berfaftet iig en vanskelig operation. Hun er nu i bedste velgaacude. Prof. .Hendrickson vor med hende tinder hendes ophold ycd hospitalet. Konfirmation bley holdt i Gausdal menighet, pastor E. M. Hansens fald, føndag 26de september. Fem unge, 3 gutter og 2 piker, bleo konfirmeret i fin daabspakt. Disfe nar: Aleratt- der Johan Larson. Snen Johan 01- fen, Malcotn Nilsen, Alma Josefine Joerslie, Any RofcIIy Sonftegard. Offer til indremissionen blev opiat. Undervisningen ved Augsburg Se- mi nar begyndte i alle avdelinger for- rige onsdag. Et nok slå stort antal studenter var møtt frem ved skolens begyndelse og de ankommer nu jevnt. Prof. Sverdrup talte ved stolens aapning og bød dem velkommen. — Mandag talte pastor Slettest og pa- stor hagen i kapellet. — Tre/nye fin- denter er opiat i den teologiske aode- ling, nemlig Melvin Hellang, Mel- vin Olson og Olaf Torgcrfon,\faa at antallet opiat iltøst ntgjor 13. Spredte mebbclci(cr fra inbremis- sioiisarbeidel. Carl S. Pang. " Der har iffe bæret ilvært meget at høre fra nor indremission nu i nogen tid. Naar undtages et par korte op- rop fra Board of Home Missions sekretær, pastor Berlie, om penge« hjælp, har det været ganste tyst. Jeg trodde derfor, det kunde være betime lig at skrive noget og berette Iitt om arbeidet og stillingen. Sekretærens skrivelser har tydelig nok ladet os sorstaa, at stillingen er faadan, at vennerne rundt om tFri kirken bør komme indremissionen ihn med fine gaver, om ikke arbeidet skal ta skade og arbeiderne komme til at lide nød. Dog var det ikke nærmest om denne fide av saken jeg denne gang tænkte at strive. Det par helst om de iagtta* griser jeg har gjort, og de indtryk jeg har faat paa mine rester i sommerens kop. ' Straks efter Frikirkens aarsmøte i Marinette drog jeg ut paa en længere tur gjemiem de nordvestlige strøf av Nord Dakota. Stanict først nogen dage paa gamle tomter i Pierce conn- ty. Tunbridge menighet av mit gamle fald hadde indbudt mig til at delta i et iamialcmøte og htdvicifcn av fin nye kirke. Cg den indbydelse var det mig en glæde at imøtekomme. Da der allerede har bæret berettet meget utførlig i Folkebladet baade om iamtalemøtet og kirkeindvielsen, soa Ifal jeg ikke nu opholde mig videre ved de ting. Bil kmt faa sige at det var et kraftig tak denne ikke soa store menighet tok, da den med engang byg- det sin firfe fuldt færdig nten at paa* brn fig nogen nævneværdig gjæld. Fattigfolk er de langtfra ikke, men der har været en række daarlige aar mi en tid, og da stal der nogen bil- Iighet og foretagfomhet til et llåpas tak. Jaar har folket derruudt faat en pen avling, og som følge derav lo ver jeg mig et pent bidrag til vor tndremisfioiv fra vennerne derute. Opholdet i mit gamle kald blev ganske fort ved demte leilighet, grun- det paa at jeg hadde lovet at komme og uære med paa flere møter, font var bestemt hos forskjellige av brødrene. Fra møtet i Tunbridge drog jeg i følge med pastor Strømmen til past. Grindelaitds fald. Pastor G. Nord* berg sluttet fig til da vi kom til Bar ton. Strømmens hustru og barn fulgte ogfaa med og autoen var der for liotjaa vel fyldt. Møter blev holdt i to av pastor Grindelands kald. Om disse imøtcr er ogfaa berettet allerede, og jeg bc- Høver derfor ikke at omtale dem nær mere. Pastor Grindelands er ikke længe- rc missionskalv. Det blev solvop- holdeude for et par aar siden og er nu istand til at være med og støtte arbeidet paa andre steder. Det er iffe yoget let fold Grindeland har. At betjene 7—S menigheter, naar de ligger fpredt utover et stort territo rium, er iffe noget som en doven mand vilde eftertragte. Naturligvis vi fosstaar, at det under faadamie om- ftæudigheter er umulig for cn prest at røgte ijæksurgergjerningen i de enkelte menigheter paa sådant vis fom han ønsker, selv om bon cr paa farten baade nat og dag. Men naar mcnigbcterite er smaa, er det iffe greit at dele og ansætte to prester; ti det vilde ha til følge at denne eller begge vilde falde tilbake paa indremisfio- nen, og det tør man ikke vove, faalæn- gc der er cn gjæld paa 5,000 dollars i indremissionskassen. Og en anden hindring for faadan deling av de alt- sor store kald er mangel paa prester. Det er at haabe, at der blir en riteli- gere tilgang av studenter til Augs* burg Seminarium, 7aa vi i en nær fremtid faar flere kandidater derfra og således sættes istand til at ansæt- te flere arbeidere paa de arbeidsfri- ter som nu har for faa prester og for liten betjening. Fra Grindelands kald gik det vi dere vestover til Williams county. I Minot traf jeg atter sammen med pa- stor Gynild. Bi bar nemlig drat hver vor vei efter kirkeindvielsen i Tunbridge. Fra Minot drog vi iføl- gc vestover og nu tilbragte vi mel- lem to og tre uter fammen paa møter og hadde det færdeles hyggelig og velsignet. Først gjorde bi en tur over Willi- fton fil Bonetrailt, hvor vi hadde no gen møter i et par av past. Lorentzen betjente menighetep. Derfra gik vi til Tioga, pastor Løgclatids kald, hvor vi deltok i kredsmøtet av Minot kreds fra 9—Ilte juli. Møtet vor godt besøkt undtagen en dag da et ganste sterkt regn hindret folk fra at komme ind fra landet. Det cr nu ca. 27 aar siden pastor Løgcland begyndte som miss'ionsprest i Devils Lake og strøket deromkring. Hans kald strakte fig oper Ramsey, Benson og Wells conntier — maaffe endda flere. Bor lille fattige menig het bed Miitnctuaukan hørte ogfaa -m ed til hans kald. Siden blev E. O . Larsen prest for en del av dette strøk. Nu er der mange prestekald og prester paa det missionsfelt, jom Løgcland var alene om den gang. Fire eller fem er siden gaat ut fom prester fra dette missionsstrøk. En derifra studerer fortiden bed Augs« bnrg. Pastor Løgcland har nu i flere aar for anden gang været misstonsprest. Først i den sagkaldte Monso River Loop, hvor paftor Grindeland nu vir ker,ognuien5aarstidiTiogaog omegn. Mange strabafer og meget hårdt slit har han i disse aar maat- tet døte. Mangen gang har baade næfetip og øreflip baaret merker efter Nord Dakotas barite vinter. Men derfor ingen fure miner. Ufortrø dent har han utført sin gjerning enten det var 30—40 under zero, eller det var 90—100 i skyggen. Nn har han resigneret fra sit kald i Tioga. Men han har endnu baade vilje og kraft til at tjene i Guds me- nighet i nogen tid om det cr Herrens vilje. 'JEldrc, ikke altfor tiingvindtc kald, burde tænke paa sådanne ntænd, naar de blir profteløso og falde dem. Indsigt fain er bundet igjennem et langt virfe, vilde være til ftort gavn i mangen en ældre menighet. Fra Løgcland* fald gik det videre til pastor Vtrehus. Han kom felo og hentede os i fin automobil. Bi til bragte over cn ute hos ham og hadde møter i flere av hans menigheter. Pastor Mrehns cr ogfaa en av de arbeidere, som ikke styr det møifom* melige og opslitende arbeide, som fal- dcr paa cn misstonsprest. I det,ytre ser han nt til at være en alderstegen mand; men man skal ikke behøve rat være længe fammen med ham, før man opdager at det ytre er vildle- dendc; ti i find er ban ung og fyr- rig fom en mand paa 25 aar. Han5 stubber fra prærien vidner ogfaa om det. Og ben, som }kal komme foran ham naar diet gjælder onf at komme rundt paa arbejdsmarken, faar være nte tidlig. For ikke saa lang tid tilbake be gyndte han med et kald som inaatte faa betydelig hjælp av indremissio« nen. Og nu har arbeidet vokset slik, at der er nok til to selvopholdende prestekald. '• Mens pastor Gynild og jeg var derate blev menighetsmøter avholdt og beslutninger fattet om at dele det nuværende kald i to og saa cn prest til faldt. Men det glædeligste av alt bt% den aaitdelige iitteresfe, som sporedes paa de fleste steder. Sandelig, arbeidet er ikke forgjæves i .Herren. Da vi vor færdige med møterne i pastor Itrehus' kald ntaatte pastor Gynild og jeg skiltes, da han skulde dra østover og jeg ntaatte foretage en tur vestover til det kald som pastor Taitgvald betjente, og som! blev pre- Møst ved Ijan^ død. Kaldet har font Folkebladets læ- fere har lagt merke til i nogen tid været betjent av pastor Brensdal. Men da hå ikke har ubetydelige fanhingsinteresfer at ibnreta, saa han fig ikke istand til at fortfætte længere med betjeningen. Det blev derfor nødvendig at }c fig om efter en mand til at ta sig av arbeidet. Og paftor Land, der for øieblittet var uten fast kald, blev anmodet om at komme dit- ut og fe over marken med tanke paa at motta kald til fast prest der. Past. Land drog bestover og han har nu i nogen tid virket der og beføkt alle de kaldet tilhørende menigheter. Og nu har jeg netop mottat nnderrehiing om, at Land er kaldt, har antat kal det og skal tiltræde straks. Mit indtryk av folket paa de ftc- dcr fem jeg besokte den korte stund jeg var derute bar, at hierterne var mere oplatte for sandheten nu, ester at Herren hadde tat sin tjener hjem end mens de hadde ham iblandt sig. Det jyntes at være gaat slik der med femme ialfald, iom det undertiden goar, man forstod ikke hvad man had- de i presten, før han var borte. Som me fagde til mig: „Naar det lider frem imot den tid( da vi var vant til at fe pastor Taitgvald komme, saa vi- ser den kjendte og kjærlige skikkelse fig ikke, og vi favner ham so ært." Saa goar det ofte. En Gud given gave flottes .ikke, før den cr tapt og borte. Da kan ogfaa følelsen av uskjønsomhet og utaknemmelighet lægge sig tung over hjertet. I, menigheter, som har cn trofast og opofrende Herrens tjener, vis ham litt påskjønnelse og føk at lette ham hyrden mens I har ham. Da mener jeg ikke først og fremst ved at foran- stolte stirprife partier for ham\jned automobiler og slikt, men ved at mot ta bidnesbyrdet med velvilje og rede- bolchet. Det er den bedste paastjøn- nelse en ret prest kan faa. Her er cn blomst git ham av et kjærlig hjerte og venlig haand uendelig meget mere værd „end de kostbareste kranse paa hans grav. Mrs. Tangvald bor paa home* fteadet ved Antelope. Og der sørger ljun ikke alene for stt eget faderløsle barn, men ogfaa for de tre, som ved Tangvalds død blev baade fader- og moderløse. Dette er ikke nogen nbe tydelig opgave for en ensom kvinde; men sum er modig og nforsåt og har sat sit haab til ham, fom cr de fader- løse! far og enkens værge. Menig- hetsfolkct har heller iffe ganske glemt hende i hendes enlige stilling, hun er interessert i menighetsarbeidet og øit- l'fer at det maa fremmes og Herrens gjerning lykkes. tunoeapoiu Hinde 4 sswoo- såojture C« febrile«-* e Skole OÉ Kil- kemobler Ukf Stald 0| fender i ff 45SV ^ *£ cL> eek Ak* Fra monnmcntfomitccn. Det er nødvendig igjen at minde om dette. Til oplysning skal jeg an* føre det væsentlige i komiteens rap- port til aarsmøtet i Marinette (Aars* beretningen 1915, side 212): (Hilsen). „ Som allerede befjendt har cn komite bestaaende av prof. W. M. Mills, pastor W. M . Hagen og undertegnede været i virksomhet de tre sldstc aar for at samle fond for et mindesmerte over vore kjæte avdøde profesforer, Sverdrup og Oftedals grave. Denne komite blev valgt av Augsburg Alumni forening. Refuse tatet tiv dette arbeide er, at der nn er blit antat et ntfaft til monumentet og kontrakt er blit oprettet med Twin City Granite Works i St. Paul om, at forfærdige dette monument og sæt- te det paa de avdødes grave paa Lake-' wood gravlund. Til dette monument- fond er der endnu kun indkommet ca. $400, mens den stim som trænges for at kunne fao den ønskelige stør- relic vil beløpe iig til ca. $1,200. Paa sidste alnmnimøte i mai blev det derfor besluttet at det vilde være ønskelig, at denne indfnmlitig blev gjort fan almindelig, at alle i Den lutherske frikirke fik anledning til at være med, og nt denne sok derfor skul de rapporteres til indeværende aars- møte. På komiteens vegne, Paul Winther." Jeg skulde ha liti med det samme ogfaa at minde om aarsmøtets be- slutning i anledning denne -rapport men den cr desværre ikke blit med i årsberetningen, ei heller i referater fra møtet. Imidlertid kan der nep pe bære tvil om, nt jo alle i Den lutherske frikirke vil være med at yde til dette fond. Interesserte fra andre, kirkofnmfund har ydet. Det der væk ker forundring er, at bidrogene lar vente saa længe paa sig, endog efter at bennerne mange gange og paa mange mnnter er blit anmodet om at gjøre noget. Der er siden aarsmøtet indkommet ca. $60. Alle fom bil bære med at rcife dette miitdesmerke bedes om at indfende si* ne bidrag straks til undertegnede. W. M. hagen, 800 20 Abe. S., Minneapolis, Minn. Kunstmaler Klagstad’s alterbilleder, portrætter osi landskaps- malerier findes overalt i Staterne og i Kanada. Send for prislifte. Kataloger af malerier og alterbilleder sendes frit. AUGUST KLAGSTAD. 309 20th Ave. N ., Minncapolls, Minn. MENEELY &C0. Wntenrliet (Wer.t Troy) N. Y Klokkespil, kirke- , skole- og andre klokker. Uovertrufne 1 ntnflfalsk Kong. MENEELY BELL CO. TROY, N.V. 177 BROADWAT.MYCmf BELLS W, 4 £. Schmidt Co 408 Third Street, MILWAUKEE, - W1S. Skrtt efter oor store Katetog or Atterieroifet Kors. Ly* eftauer, Alterubstpi, Dødeson- lo, Salmetavler. Å istr, ■ ikestitib jg ftiffe'tole. De andre embcdsmæud som bled valgt var pastor G. W. Hodglou, vicefor- matid; pastor C. W. Crow, sekretær og faslerer. Pastor Clauo Morgan blev man- dag valgt til formand for Mitmeapo* lis prefteforetii ug, Minneapolis Federation of Ministers, der bestaar av prester fra alle protestantiske som- sund i Byen. Foreningen omfatter ca. 150 prester. De norsk lutherske prester i Byen tilhørende de forffjclli- ge samfund tilhører denne forening. Foreningen møter sidste mandag i hver maaned i Z). W . C. A . bygning. Annual Meeting. Notice is hereby given, that the Annual Meeting of the Norwegian Lutheran Deaconess Institute, Minne apolis, Mlnn., will be held Thursday evening, October 14th, 1915 , at 7:30 P. M. In St. Olaf Church, corner Emer son and 29th Ave. N., for the purpose of electing Directors and transacting such business as may properly come before the meeting. PAUL WINTHER, Pres. J. L . NYDÅLHL, Sec’y. Sydvestlige lrebsk av Den lutherske fri kirke avholder sit høstmøte i Maddia, Minn., post. G . M . Tollcffons fold fra 22de til 24de oktober. Maa Gud fan gi os et gobi møte. Albert Framstad, formand, R- A. Hanson, icfrchrr. Fargo kreds ov Ten Inlyerstc frikirke avholder-om Gud vil sit fiøftitiøfe i Grong menighet, pastor Nils Halvotscns fald 9—11te november. Pastor J. M. hal- ttoefeu begynder med praten og Jngcl Hovlmid indleder det av menigheten op stillede famtnlecnme: Anb. 3, 14—22, menigheten i fiaodikeo. La os bede om et velsignet møte. ' For kressen, Cbro. Berntsen, formand, Jngel Hovland, sekretær. Superior kreds av Den lutherske fri kirke avholder fit høftmøte i Ten skånt», co. luch- menighet ved Mason ben 4- —7de november. Carl Amundsen anpner møtet med præfen. Pastor Gisle Jonsen $>et tergreen indleder samtaleemnet Joh. Anb. 22, 12 —21: Pastor Højtager hol der foredrag over emnet, Søndagsstolcns betydning for menigheten. Søndag ben sidste dag nu møict indvie-Z menighetens kivfe nv prof. Hnrbo. — Tc fom kommer , til møtet med South Shore R. R. ftiger > av i Bibon og de fom kommer mcb Omaha R. N. stiger nv i Mason. Nogen vil møte op paa begge steder onsdag ben 3bje. Bed om et velsignet møte. Carl Amunbfcn, formand, O. I. Flagstad, sekretær. Zbicf River Falle kreds av Fdlivkcri holder sit høftmøte i Folden menighet, pastor A. Gilscths fald. 12 —14de novem ber. Samtaleemnet cr 2 Kongebog 5,. 1—14 . Pastor N. J . Hnglcn indleder det opstillede samtaleemne. Paftor H. Øftgulen præker paa føndag formiddag. Alle krcbfcn» prester vil selvfølgelig møte op og ellers saa mange lægfolk fom mu lig. Tilreiscn&e fra nord paa „Soo" bil komme til Ncmfolbcn kvelden før møtet, og tilreisende fra syd paa „Så" vil komme til Ncmfolbcn om morgenen den 12te novcinbpr. Tilreisende paa Great Northern vil komme til Holt bagen før møtet, nemlig ben- Ilte november. — Alle fom tænker fig til møtet maa melde fig itibe til stedets preft. Vi fan ikke ga rantere styds far de fom ikke melder sig. Komdamågeoglommcbbønomet velstgnet møte. Aug. Ørcbefcn, formand, M. K. fiitteffen, fetretær. Jødemisstonsmøte. Paa indbydelfe avholder Zionsforenin- gen for Israel et jødemisstonsmøte i Fertile menighet. Hanlanlown, Jotdo, pastor Dh. Sigmonds kald, 1—3bje okto ber. Samtaleemnet blir kapitlerne 12 og 13 av profeten Salaries. Jøbemissiv- nær, paftor A. H. Gjepre, bil indlede. Flere av Centralkomitéens medlemmer bil være tilftede. Prester og menighets^ folk av alle lutherste fomsund der i om- egnen, er hjertelig inbbubne til møtet. G. St. Solberg, formand, I. ^p- Blegen, sekretær. O X Show less